HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 1. BIND 1825-1833

d.I,b.1,s.304  
VED GENERALMAJOR AUBERTS HEDENFART

           G
jæve Frænde, Englen har
                            holdt dig hvad han loved:
           Han, der sad saa hvid og klar
                 paa dit gamle Hoved.


           Did, hvor ei hver ærlig Mand
                 slynges om af Krybet,
           som, da Helved kom ibrand,
                 krøb herop fra Dybet.



           Did, hvor dale død til Jord
                 frelste Promethider,
           see den Stolthedens Condor,
                 som i Hjertet slider.



           Did, hvor Byrons Manfredgeist
                 glatter Tvivl af Pande,
           finder ingen Jungfrau reist
                 i de glade Lande.



           Did, hvor Byronsenglen faaer
                 atter Lysets Farve,
           hvor der groer en Aandevaar
                 af en vissen Larve.



           Did, hvor Engleskare huld
                 blomstrer af de Taarer,
           som paa Jorden faldt: den Muld
                 udaf raadne Baarer.



           Did, min Frænde i det Blaa!
                 dig den Fredsaand hæved:
           den, hvis Hvidving længe laae
                 paa din Skolt og bæved.

d.I,b.1,s.305  

           Didhen gjennem Skye du skar
                            Veien til det Høie
           med det Æressværd, du bar
                 i dit kjække Øie.



           Did dit bedste Æresskjold
                 bar i Ædelhjerte
           Du, som i en Himmels Sold
                 Jordens Veldaad lærte.



           Did at gaae en Paaskeqvel
                 ifra Storm og Kampe,
           klare, phocionske Sjel
                 sprænge vil sin Lampe.



           Som et løsnet Lyn du vil
                 gaae Cherubens Veie,
           følge med din Frelser mild
                 i hans Paaskeseier.



           Gamle Lampe brast isund;
                 men et Lyn den føder,
           mens paa "Theodorens" Mund
                 Seiershymne gløder.



           Seiershymne over Grav!
                 Himle uden Ende!
           Kan du, lynende Seraf,
                 være end min Frænde?


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE