HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 1. BIND 1825-1833



d.I,b.1,s.283  
NILS JUSTESEN

           P
aa Hetland sprang Engellands
                      Eenhornshest,
                       da Norløven sov som bedst,
                 og Skotlands Tistil trives
                       paa Ørkenøes Klint dernæst.
                             Bort svømmede Man,
                             den gyldne And;
                       og Suderøe dukkede ned.
                             At Tidernes Hav
                             er Storhedens Grav,
                       det plyndrede Norge veed.


           Til Færøe, hvem ikkun det Snedrev slaaer,
                       som fyger af hvide Faar,
                 til Grønland og kjære Island
                       vildfremmede Bølge gaaer.
                             Slig Slagfjederpragt
                             var engang lagt
                       af Norge, den Ørn, over Sjø.
                             Nu plukket den er.
                             De deilige Fjer
                       omdrive nu under Øe.



           Nu vasker ei Norge i Gøthaflod
                       og Venern sin høire Fod,
                 og hviler ei Venstren utmed
                       den Herjedals Fururod.
          
d.I,b.1,s.284                                Der vajer en Fahn
                             fra Jæmtlands Gran,
                       som aldrig var kjendt hertillands.
                             Ei Vælde, men List
                             har skaaret forvist
                       af Løven den vakre Svands.


           Nils Justesen var vel en Bonde grov.
                       Hans Adelssværd var hans Plov.
                 Men dermed han veed at vinde
                       tilbage de fule Rov.
                             Han ene forstod,
                             foruden Blod
                       at sætte paa Ørnen de Fjer,
                             at sætte til Svands
                             af Kornax en Krands,
                       der bedre end Ragget er.



           En Myr til et Hetland han gjør med Sved.
                       Han vælter en Klippe ned;
                 saa triller han Muld derover,
                       saa stod der et Man af Sæd.
                             Et visnende Krat
                             han mejer plat.
                       Det Jæmtland skal bli'e til Høst.
                              -- Den Slagfjeder groer
                             vel fastere, Nor?
                       De forrige sad saa løst.



           Et Island og Færøe fra Hav han skar.
                       Et Bohus fra Fjeld han ta'r.
                 Sligt Guld, som han Huustro spinder,
                       knapt Olaf i Dublin bar.
          
d.I,b.1,s.285                                Han maaler med Stør
                             og Trillebør
                       Provindser til Salt og til Malt.
                             Han slaast med en Ur,
                             med stærken Natur;
                       men blier ei som Jacob halt.


           I Svartmyr erobres den gamle Glands,
                       paa Heden en Landekrands.
                 Og Norriges Skattelande
                       de ligge herindenlands.
                             Ja Kornaxet er
                             de deilige Fjer,
                       som løfte dig atter, du Ørn!
                             Da blikker du ned
                             paa Frihed og Fred,
                       paa glade og mætte Børn.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE