|
|
| d.I,b.1,s.170 |
TIL ERLING
Sydvind blæs: din milde Befaling
kalder det Græs frem, hvor Erling og jeg ville
glade et Viinbæger tømme.
Venskab lider Vinen, liig Palmen
Sollys: jeg gjemmer en Flaske, og Træet er
kaaret, hvorunder vi sidde.
Kom at see, om Blomsten, for Dig jeg
gjemmer i Hjertet, er voxet, om Bladet er
grønt til en kommende Alder!
-- Hvis en skummel Skjebne (ak Tanke
skræksom som Samumens Ildpust!) fra Grunden den
sled, liig Alrunen den jamred'.
Naar jeg seer dig fjerntfra, med Skrig jeg
møder Dig, liig naar en Svane om Vaaren for
førstegang hilser sin Bølge.
Kom! vi skulle muntre bevandre
Dalene, muntre som Valdhornets Toner, der
løbe igjennem en Skovhal.
|
| BLA BAKOVER |