Hr Docent Friis's ethnographiske Kart over Finmarken, hvis
Udgivelse Videnskabernes Selskab har befordret, meddeler for
første Gang detaljerede og upartiske Oplysninger om mange For-
holde, som det større norske Publikum hidtil kuns har havt An-
ledning til at opfatte gjennem almindelige Fremstillinger. Hyp-
pigst vare disse enten farvede af Beskriverens subjective Anskuelse
eller mistænktes for at være det, saa at de ikke skjænkedes Til-
tro. Naar derimod en Opregning er saa fuldstændig som den
paa dette Kart anførte, at dens Opgaver med største Lethed kunne
kontrolleres af enhver, som er kjendt paa Stedet og dertil disse
Meddelelser, før de udgaves, have gjennemgaaet gjentagne Ret-
telser af forskjellige Personer, tør man haabe at en betydelig
Nøjagtighed er opnaaet. I alle Fald maa Faren for vilkaarlig
Forvanskning være bortfjernet.
Det vil saaledes være af stor Interesse til Bedømmelse af et
stort Distrikts Fremgang i Fædrelandet. at sammenfatte de sta-
tistiske Resultater, som de nu udkomne 6 Kartblade meddele.
De afslutte nemlig det egentlige Finmarken og meddele Begyn-
delsen af Senjen.
De paa Kartet meddelte Opgaver støtte sig til Aaret 1860.
De kunne altsaa ikke ventes at svare til Folketællingslisterne,
som ere fra 1855. Saameget mindre er dette muligt som Kar-
terne kuns tælle efter Familier. Alligevel kommer man, naar en
Familie antages gjennemsnitligen at bestaa af 5 Personer, Folke-
tællingens Tal meget nær. Denne Overensstemmelse, som be-
styrker Notitsernes Tilforladelighed, synes ogsaa at bevise at ikke
store Forandringer i Folketallet have fundet Sted i de 5 Aar 1855-60
De Oplysninger, som her meddeles for alle tre Nationalite-
ters Vedkommende ere altsaa:
1. Om enhver Families Levesæt i Almindelighed, saaledes
som det kan bedømmes efter den væsentlige Omstændighed om
Husholdningen føres i et tømret Hus eller i en Gamme (Jordhytte).
2. Deres Sprogkunskab i de tre Tungemaal Norsk, Finsk
og Lappisk.
Tage vi nu Hensyn til den første Omstændighed viser Ho-
vedsummen, at
af 1480 norske Familier bo 34 i Gamme;
af 720 finske Familier bo 4 i Gamme;
af 1324 fastboende lappiske Familier bo 667 i Gamme.
Det fremgaar heraf at det oprindelige mere barbariske Le-
vevis endnu bibeholdes af omtrent Halvparten af de lappiske Fa-
milier, men at ligesaamange have aflagt det. Det er mindre
glædeligt at se, at denne mindre fuldkomne Bygningsmaade er
optaget eller efterlignet af norske og finske Familier, blant hvilke
den ikke oprindeligvis har været national. Dog ere disse norske
Familier kun faa, men mærkeligt er det, at dette Tilbageskridt
kuns er gjort af 4 finske Husholdninger. Den berømte finske
Ihærdighed og Standhaftighed viser sig her i et hæderligt Lys.
Den giver ikke, under de ugunstigste Omstændigheder, Slip paa
et engang vundet Trin af selskabelig Komfort. Den stiger ikke
ned fra sin opnaaede Civilisation, som i Forhold til det haarde
Klimat, hvor Folket har sit Hjem, maa anses for at være et
højt Trin.
De 34 norske Familier i Gamme ere ogsaa en saa ringe Brøk-
del af 1480, at de tjene til at gjendrive nogle Rejsendes Skildrin-
ger af den norske Stamme i Finmarken som udartet og forkom-
men. Adgang til Trævirke er vel ogsaa saa vanskelig for enkelte
Husholdninger blant Finmarkens Normænd, at de mer fortjene
Medlidenhed end Bebrejdelse. De ere i samme Forhold som Is-
lændingerne, der ogsaa i sit skovbare Land maa bo i Jordhytter.
Denne Tendens til at vedligeholde eller at optage den lappiske
Bygningsmaade befindes at være størst i Næsseby, hvor 11 norske
Familier bo i Gamme og 126 Lapper blant 240. Men ogsaa her
bo 15 Finne-Familier alle i Træhus.
Ser man hen til det andet Moment Sprogkunskaben, viser
Næsseby sig ogsaa som det mindst fremskredne Præstegjæld. Af
de 240 Lappe-Familier ere 182 uden den tarveligste Kunskab i
Norsk, ligesaa 13 af de 15 Finnefamilier. Derimod have 43 af
de 73 norske Familier maattet lære sig Lappisk. Grunden til
denne Foreteelse er vel nærmest at vi her befinde os paa Norges
østligste Grænse, hvor vor Nationalitet optræder svagest og der-
imod den ugriske er saa stærkt repræsenteret at den endog ud
øver Tiltrækning over det Folk, der ellers viser sig at være, hvad
det i juridisk Henseende er, Hovedfolket.
Dernæst er Gammen forherskende i Maasø, nemlig blant
alle de 98 lappiske Familier undtagen en, og to norske Familier,
fremdeles i Loppen: 66 lappiske Familier af 92, samt endog 2
finske Familier af 8, derimod 7 norske Familier af 61; endelig i
Hammerfest Landdistrikt, hvor 126 Lappefamilier af 135 bo i
Gamme og 8 norske af 285.
Her maa vel Mangel paa Trævirke anses for at være den
væsentligste Omstændighed, som ikke har kunnet overvindes for-
medelst Byboernes Exempel eller ved Omgang med dem. Men
at den velhavende norske By alligevel øver betydelig Indflydelse
paa sit Distrikt, kan sees af Redegjørelsen for Sprogkyndighed.
Thi af de 135 lappiske Familier i Hammerfest forstaa 110 Norsk
og af 57 finske 45.
Med Hensyn til den anden paa Kartet forklarede Omstæn-
dighed, Kyndighed i et fremmed Sprog, ser man strax, at den er
mindst hos de Norske. Af 1480 norske Familier have mindre
end en Fjerdedel noget Kjendskab til Lappisk, ikke flere til Finsk
og mindre end en syvende Del til begge Sprog. Dette bør dog
ikke regnes som Bevis paa manglende Aandsdannelse, thi Sprog-
kunskab fremtræder her kuns som en Livets Nødvendighed,
ikke som et Element af den aandelige Udvikling. Det er lige-
frem en Følge af, at de Norske ere talrigere end ethvert af de
to ugriske Folk, endskjønt disse til sammen ere talrigere end
Normændene, nemlig:
| Finner | 720 | Fam. , |
| Lapper | 1324 | -, |
Derimod maa Kyndighed i det norske Sprog anses for et
uundgaaeligt Middel for de tvende ugriske Stammer til at tage
virksom Del i Handelen paa de norske Byer og tildels til at nyde
godt af de norske Loves og Embedsmænds Bistand. Den afgi-
ver saaledes en Maalestok for begge Stammers Delagtighed i
Norges kommercielle og borgerlige Udvikling. Det har da ofte
været dadlet og beklaget, at Finnerne vise Uvilje imod at lære
Norsk, at de stivsindet holde paa et eget Morsmaal o.s.v.
Hr. Friis's Opgaver godtgjøre ikke, at denne Beskyldning
eller Antagelse er væsentligen grundet. 442 finske Familier blant
720 have Kjendskab til Norsk, medens kuns 280 af dem have
lært det lappiske Sprog, som ligger deres eget saa meget nær-
mere. Det eneste Sted, hvor der viser sig en modsat Tendens
hos Finnerne, nemlig til at gaa over i den lappiske Nationalitet,
er i Kistrand, hvor af 52 finske Familier kuns 12 kunne Norsk,
derimod 40 forstaa Lappisk. Det samme gjælder ogsaa om de
faa Finner i Næsseby, hvor, som forhen vist, det lappiske Ele-
ment raader mest uindskrænket. Det antages for sikkert, at de
fleste Finner, som kunne Lappisk og navnlig de i Kistrand, ere
af blandet Herkomst.
Mer besynderligt er det at finde den finske Befolkning saa
ukyndig i Norsk i Alten (ved Kaafjords Kobberværk) og i Vadsø.
Thi paa begge Steder bor den ganske nær ved en talrig norsk
Befolkning. Paa begge Steder udgjøre Finnerne en sammen-
boende Koloni lig en Landsby. Der vilde altsaa her være bedst
Anledning til at virke paa dem ved Skoler. Sandsynligvis er
Grunden til at det norske Sprog endnu ikke har gjort større
Fremskridt den, at en betydelig Del af Altens og Vadsøs Finner
ere nylig indvandrede.
Det er nemlig en sikker sag, at begge disse anseligste finske
Kolonier ogsaa ere de nyeste. Hr. Docent Friis har af Opteg-
nelser i Rigsarkivet fundet, at Kirken i Talvig først indviedes i
1708. Før den Tid maa altsaa Altendalen have været ganske
lidet bebygget. Det er endog vist, at den betydeligste Indflytning
fra Finland foregik efter Aaret 1820, da Kaafjords Kobberværk
anlagdes, der for en stor Del brugte de arbejdsomme Finner til
Arbejdere. Vadsø har som bekjendt især forøget sin Folkemængde
siden 1833, da det fik Kjøbstadsret. Det er visselig denne Om-
stændighed, som ogsaa har givet den finske Indvandring did et
stærkt Fremstød.
Da det altsaa maa antages for sandsynligt, at et ikke ringe
Antal af Altens og Vadsøs Finner ere fødte i Finland, er det
maaske ikke endda noget Bevis imod deres Villighed til at forene
sig med de Norske, at kuns Halvparten af dem forstaa vort Sprog.
Imidlertid godtgjør vel denne Omstændighed, at forsaavidt
Staten vil virke til Styrkelse af det norske Element i Finmarken,
maa Vadsø og Alten anbefale sig baade som de heldigste og
nødtørftigste Punkter for saadanne Bestræbelser. De fremkomne
statistiske Data vise ingenlunde, at den finske Folk er uvilligt til
at indtræde i Samkvem med det norske. De godtgjøre klarligen,
at det foretrækker Bekjendtskab med den norske Nationalitet for
den stambeslægtede lappiske.
Den talrigste Befolkning i Finmarken næst Normændene ere
dog Lapperne. Det er derfor naturligt, at det er disses Vilkaar,
som Staten og Kirken har vist en ganske udmærket Deltagelse.
Naar, som anført, Tabellen viser, at lidt mer end Halvparten af
Folket bor i Tømmerhus, vil det blive interessant ved Tællinger
for Eftertiden at komme efter, hvor hurtigt denne Overgang til
det norske og finske Bygningssæt udvikler sig. Antallet af de
lappiske Familier, som ikke forstaa noget Norsk, er anselig mindre
end Gammeboernes, nemlig 83 Familier. I det hele synes disse
to Omstændigheder ikke at staa i nogen Vexelvirkning til hinan-
den. I Vardø bo blandt 10 Lappefamilier kuns de to i Tømmer-
hus, men blant alle findes dog nogle, som forstaa Norsk. I
Hammerfest Landdistrikt bo blant 135 lappiske Familier de 126
i Gamme, men alligevel findes der i 110 Familier en eller flere,
som kunne Norsk. Denne Omstændighed maa da vel naturligen
forklares deraf, at disse Lapper, som have Kjendskab til Nor-
mændenes Sæder, alligevel savne Midler til at føre deres Levevis.
Det er altsaa mere Tegn paa Fattigdom end paa Vedhængen ved
Forfædrenes Skikke.
Men anderledes viser Forholdet sig, naar vi i Kautokejno
finde 18 fastboende lappiske Familier blant 24 i Tømmerhus,
medens alligevel 21 af disse Familier ikke have nogen kunskab
i Norsk. Fremdeles i Kistrand blant 123 lappiske Familier 90
i Tømmerhus og dog 110 uden det tarveligste Kjendskab til
Norsk. Her er det aabenbart, at det ikke kan have været det
norske Folk, hvis Ideer Kistrand- og Kautokejno-Lappen ikke har
lært at tilegne sig, som har bibragt dem hin Smag for Livets
større Bekvemmeligheder og Hygge. Denne Forandring maa da
være indkommen formedelst Paavirkning og Exempel af Finnerne.
De ere i Kistrand stærkt repræsenterede. Deres Grænser støde
op til Kautokejno, hvor der ogsaa skal være megen Stamme-
Blanding imellem Finner og Lapper.
Der viser sig hos Lapperner ligesom hos Finnerne en umis-
kjendelig Tendens til at foretrække Bekjendtskab med det norske
Sprog for at lære det stambeslægtede finske. 740 Lappe-Fa-
milier have Kjendskab til Norsk, medens kuns 384 forstaa Finsk.
Blot i Kistrand og Kautokejno kunne flere Lapper Finsk (40 og
21) end Norsk (13 og 3 af 123 og 24 Familier). Men den samme
Bemærkning gjælder her som ovenfor er anført om Finnerne,
nemlig at de fleste Lapper, som kunne Finsk, ere blandede med
Finner eller nedstamme fra dem. Navnligen ere disse i Kistrand
og Kautokejno ifølge sikre Sagn af finsk Herkomst. Forresten
staar som naturlig er, Kunskaben i Norsk i et nøje Forhold til
den norske Befolknings Talrighed inden Præstegjældet, og ligesaa
til Nærheden af de af Normænd udelukkende beboede Landstræk-
ninger. I Skjærvø, Alten, Loppen, Hammerfest, Maasø og Vadsø
er Kunskaben til Norsk meget udbredt blandt Lapperne. I Ki-
strand, Kautokejno, Lebesby og Næsseby er den ringe. Vadsøs
Lapper vise ligesaa liden Kyndighed i Norsk som dette Præste-
gjælds Finner.
Mærkeligst ere Nationalitets-Forholdene i Skærvø.
| Her ere 251 norske, 164 finske og 257 lappiske Familier. | |
| Af alle dem bo kuns 2 norske og 4 lappiske i Gamme. | |
| Den huslige Komfort er altsaa hos alle tre Folkefærd bragt | |
| Alle finske Familier, undtagen 18, kjende Norsk og alle lap- piske, undtagen 4. | |
| Næsten Halvparten af de norske kunne Lappisk. Overmaade stort er Tallet paa dem af alle tre Nationaliteter, som virkelig forstaa alle tre Sprog. |
Ser man hen til Folketællingslisterne vil man finde, at Skjærvø
er et af de mest fremadskridende Landdistrikter i den nordlige
Norge.
| Dets Folketal var i | 1825: | 2334 |
| 1835: | 2817 | |
| 1845: | 3310 | |
| 1855: | 3806 |
Blandingen i Herkomst viser sig her at være meget stærk
eller blandede Ægteskaber meget hyppige.
| De var i 1855: | 116 | norsk-Lapper, |
| 107 | norsk-Finner og | |
| 167 | finsk-Lapper. |
Man har altsaa her et tydeligt Bevis paa, at endog en saa
stor Stamme-Blanding, som imellem disse tre meget afvigende
Nationaliteter, har gunstige Følger for Befolkningens Fremadskri-
den i Velvære og Dygtighed, dersom de kuns omgaaes hverandre
med sand medborgerlig Ligeberettigelse og Deltagelse.
Kartet kunde saaledes tjene til at adsprede mange af de For-
domme som endnu altfor ofte komme til Orde baade imod den
svagere Stamme og dens dygtige finske Broder. Men det er be-
klageligt, at netop dette sidste kraftigste af de ugriske Folk blant
mange Finmarkinger er endnu mer miskjendt end det lappiske
Det kunde ikke bevises, om man gjættede, at Misundelse maatte
have nogen Del i Normændenes Anker over et Folk, som deres
engelske Arbejdsherrer i Alten sætte saa højt og som i det hele
viser sig istand til at forbedre sine Livsvilkaar i et Land som
Finmarken. Saalænge imidlertid ikke denne Provins bliver Gjen-
stand for Kolonisation af Normænd, maa det ansees for en stor
Fordel, at den efterhaanden modtager flere dygtige finske Ny-
byggere. Dette Gode indskrænker sig ikke til den Kapital, som
Finnens Arbejdsomhed tilvejebringer eller skaber i Finmarken.
Den bestaar ogsaa i den Exempel paa en hensigtsmæssig Benyt-
telse af et saadant Polarlands ringe Hjælpekilder, hvilke Finnens
ihærdige Vilje formaar at tilgodegjøre.
Især maa det antages, at Finnerne gavne vort Land ved at
udøve en vækkende og opløftende Indflydelse paa dets gamle ja
ældste Befolkning, Lapperne. De staa dem nærmest formedelst
Sprogets umiskjendelige og ufornægtelige Baand. Endnu gives
der vel desværre ikke saa faa Lejligheder, da Finnen formedelst
dette Slægtskab føler sig dragen til at gjøre fælles Sag med Lap-
en imod enkelte Normænds Fordomme. Heller ikke er nogen
bedre skikket til at gjøre en saadan berettiget Opposition imod
ufortjent Ringeagt end det kjække, standhaftige og dog kloge
Finnefolk, hvilket lingen tør være blind nok til at nægte at være
kommen i Besiddelse af den Grad af Civilisation, som fremtvinger
Agtelse. Men netop dette Finnens højere Standpunkt indgyder
ham Lyst til at komme i nærmere Berørelse med Landets mest
betydningsfulde Folk. Finnen danner derfor et forbindende Led
mellem de Norske og Lapperne. Dersom det lykkes enten gjen-
nem Skolevæsenet eller formedelst en livligere Handel og Sam-
færsel at udbrede norske Sæder og Kunskab til det norske
Sprog i Finmarken, vil visseligen ikke Finnernes Kultur blive en
Hindring. Den største Vanskelighed imod alle Fremskridt ligger
altid i Sløvhed og Træghed. Saadan kan man tænke sig hos de
Lapper, som ere upaavirkede baade af Finner og Normænd.
-----------------------