Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Henrik Wergeland SIDE: 1 [HENRIK WERGELANDS SVAR PÅ UNDERSØKELSESKOMMISJONENS SPØRSMÅL OM PIPEKONSERTEN PÅ STRÖMBERGS TEATER 4. NOVEMBER 1827.] Efter "Undersøgelses-Commissionens Forhandlinger" (1828), referat av for- hør 26. nov. 1827. ["Var Deponenten tilstede paa det offentlige Theater den 4de November sidstleden?"] Jo, Deponenten var dengang tilstede, og da der ikke var Billet at erholde enten til Amphitheatret eller Parterret, saa var han paa Galleriet og havde Plads paa den næst bageste Bænk. ["Erfarede han at der under Opførelsen af det første Stykke, "Foreningen eller Fredsfesten" kaldet, blev pebet af Tilskuerne?"] Ja, der blev under bemeldte Stykkes Opførelse pebet fra for- skjellige Kanter. ["Var Deponenten selv blandt de Pibende?"] Nei, Deponenten deeltog aldeles ikke i denne Pibning. Deri- mod var han blandt dem, der yttrede Bifald ved Klap og Hurra- raab, da de festlige Skaaler fra Scenen bleve udbragte. ["Var der noget Overlæg imellem Deponenten og de andre Pibende, at saadant skulde skee?"] Da Deponenten ikke deeltog i Pibningen, kan han ikke vide om noget Overlæg havde fundet Sted; dog har han Anledning til SIDE: 2 at antage, paa Grund af hvad han har hørt omtale, at saadant Overlæg ikke har existeret. ["Hvilke vare de Pibende og hvormange?"] Blandt de Pibende kjendte Deponenten blot begge Brødre Schlanbusch. Deponenten antager, at de Pibendes Antal i det høieste har udgjort 10 a 12. ["Hvad var Hensigten med denne Pibning?"] Deponenten er saameget mere overbeviist om, at de Pibendes Hensigt alene har været at yttre sin Misfornøielse med Strøm- bergs slette Stykke, som han selv fandt, at dette var meget maa- deligt, og blev udført i Forhold dertil. ["Var det enkelte Scener eller Udtryk i Stykket, som Deponenten især var misfornøiet med?"] Saavidt Deponenten kunde fornemme toge de Pibende intet specielt Hensyn til enkelte Scener eller Udtryk i Stykket, men lagde alene deres Misfornøielse med Stykket selv, som et æsthe- tisk Misfoster, for Dagen. Deponenten bestyrkes saameget mere i denne sin Overbeviisning, som Pibningen vedvarede under hele Stykket, og han antager, at de enkelte Pauser, som fandt Sted, alene vare foranledigede derved, at de Pibende vare trætte. ["Ved hvilken Leilighed begyndte Pibningen, og naar yttrede den sig stærkest?"] Strax i Begyndelsen af Stykket, da 2de skjevbenede Carrica- turer (Skuespillerne Løsch og Wang) fremtraadte paa Scenen som norske Bønder, begyndte Pibningen, og det forekom Depo- nenten, som den da var stærkest, og som om den derefter lidt efter lidt blev svagere. Denne Scene, der saaledes paa det stær- keste blev udpebet, foregik forinden endnu de Skuespillere, der forestillede Svenske, fremtraadte, og førend de Norske og Sven- ske hilsede hverandre. ["Peb Deponenten alene naar der paa Scenen foregik Noget, der vedrørte Sverige eller det svenske Folk?"] Deponenten formærkede ikke, at de Pibende toge noget Hensyn til, hvad enten det, der foretoges paa Scenen, vedkom Sverige eller Norge, og han erindrer bestemt, at der blev pebet, da Skue- spillerne udbragte Norges Skaal. ["Anseer Deponenten det ikke upassende og urigtigt ved Pibing at til- kjendegive sin Misfornøielse med et Skuespil?"] SIDE: 3 Deponenten har altid hørt, at det er Skik og Brug ved de of- fentlige Theatere, at Tilskuerne give deres Bifald eller Misfor- nøielse med Stykket og sammes Udførelse tilkjende, enten ved Haandklap og Bravoraab eller ved Piben, og det forekommer ham, at man paa et offentligt Theater, ligesaavel maa have Ret til det sidste som det første; han kan saaledes for sit Vedkom- mende ikke finde det enten upassende eller urigtigt, at Strøm- bergs Stykke her blev udpebet den 4de November. ["Fandt Deponenten ikke, at Pibning, om end til anden Tid tilladelig, var med Hensyn til Dagen og dens Festlighed upassende?"] Deponenten troer ikke, at de Pibende, ved at yttre deres Mis- fornøielse med Stykket, have tænkt sig dette i Forbindelse med Dagen. ["Om Deponenten observerede, at nogen af Tilskuerne og i Særdeleshed blandt de pibende Personer vare beskjenkede?"] Deponenten saae ikke andre berusede end de 2 af ham i Svaret til 5te Qvæstion nævnte Personer, hvilke imidlertid ingen Ex- cesser begik, med Undtagelse af den omhandlede Piben, om denne dertil kan henregnes. ["Skedte der ved den omhandlede Leilighed noget Attentat mod Lovene, det svenske Folks Værdighed og mod Halvøens 2de Kongerigers Regjering, og hvori bestod dette?"] Nei, aldeles ikke. ["Kunde den Misfornøielse, som under Forestillingen blev yttret ved den omforklarede Piben, ansees at være almindelig eller at tilkjendegive det hele tilstedeværende Publicums Meening?"] Forsaavidt som Pibningen alene var et Udtryk af Misfornøielse med Stykket og Spillet, antager han, at det hele tilstedeværende Publicum havde samme Mening; skulde denne Piben imidlertid kunne tillægges nogensomhelst anden især politisk Tendents, hvilket Deponenten dog, som sagt, paa ingen Maade troer den kan, saa antager han som aldeles afgjort, at hverken de Pibende selv og endnu mindre det øvrige tilstedeværende Publicum, tænkte sig Muligheden af en saadan Udtydning. Forøvrigt er Deponenten af den Mening, at Pibningen vedvarede saa at sige under hele Stykket, fordi Hensigten var, at Tæppet skulde gaae ned, og Stykkets Opførelse standses. Havde man kunnet forud- see, at dette ikke var bleven opnaaet ved første Pibning, troer SIDE: 4 Deponenten sikkert, at man ikke ved Piben havde givet sit Misnøie med Stykket tilkjende førend efter at det var ud- spillet; og hvis dette var blevet Tilfældet, er Deponenten til- bøielig til at antage, at Pibningen var blevet almindelig. ["Deponenten erkjendte sin Forklaring rigtig tilført Protocollen og af- traadte."] TIL HANS MAJESTÆT KONGEN Etter ms. i Kgl. familie-arkivet, Slottet, Stockholm. Naadigste Konge Deres Majestæt tilgive den unge Videnskabernes Dyrker, som vover at tolke disses højeste Beskytter sin patriotiske, tak- nemmelige Hengivenhed i Ord, Hjertet tilsagde Aanden at ud- tale for Verden! Stærke Følelser: ærefrygtfuld Kjærlighed for Fædrelandets Velgjører, Beundring for Befrieren gjorde det til Trang for mig at lade disse Grundtoner i mit Indre finde Ud- tryk -- og de gjenklang fra den Harpe, en Norne lagde i mine Hænder. Et Sagn fra vore Dale, om trofast, norsk, Konge og Arne viet Tapperhed knyttede sig naturligt til hine Ord til min ophøjede Konge -- et sanddru Sagn om tapper Trofasthed, en Dyd, som ikke visnede i Norge, end ikke i Tider, da Velgjerninger ikke strømmede fra Thronen, forat opamme Dyder, der kjernestærke fødtes i en alvorlig Naturs Skjød, da Frihed ikke gjorde den blussende. Hine Tider ere sjunkne: en ny Æra har Deres Majestæt og Folket gjenreist som et blomstrende Minde over dem, over Alde- ren, der sank med sin Elendighed og Trældom og Laster, som et hentæret, aldersteget Liig; men Dyderne gjenleve som Aan- den. At de leve lykkelige, aabenbarer Himlen ved at vise dem deres Mønster kronet og velsignet midt iblandt dem. Naar Fædrenelandet er borgerligen lykkeligt, blomstre Fol- kets aandige Krefter frit og skjønt i alle Retninger; og dobbelt Held dem, med voxende Skjønhed udfolde de sig da, naar Folkets Kronede Selv er deres Fremlokker, Videnskabernes Ynder og Beskytter, som Han er Borgerens og Heltens For- billede! SIDE: 5 Det er da, at Talenterne gjøre Kronen til deres Ægide, og ikke søge Mæcenerne i Forgemakket. Eders Majestæts huldrige Nedladenhed tilgive da, at en norsk Yngling har skaffet sit fædrenelandske Værk Glands ved Skan- diens dyrebareste Navn! Som mit Hjerte voxer, voxer deri, som den Elsktes i Birken, dette Navn -- det fælleds Løsen for Skandinavernes Fryd: som min Phantasie voxer, gjemmer den højest og klarest blandt sine fædrenelandske Minder, et funk- lende Minde om den Stordaad, der gjør, at jeg ikke med Pennen kan præge hiint Navn fra mit Hjerte: "Carl Johan" uden at sætte til: "mit Fædrenelands Timoleon". Deres Kongelige Majestæts underdanigste og tro Undersaat Henrik Wergeland Studiosus Theologiæ. Eidsvold den 26de Januar 1829. Henrik Wergeland AF ET BREV FRA LANDET (Indsendt) Nyeste Skilderie 24. sept 1829. Den 16. Septbr. 1829. -- -- -- -- -- I Morgenbladet seer jeg en fører Anke over, at Orchestret ved det offentlige Theater i Christiania ei vil lade sig cujonere af Skrighalsene paa Galleriet (som jeg af et senere SIDE: 37 Morgenblad erfarer det har været). Med bedre Føie forekommer det mig, at man kunde anke over paa Theatret at opvartes med Ting, som den i samme Morgenblad indrykkede Prolog af Chr. Hansson; thi et jammerligere Sammensurium kan vel neppe tæn- kes, og det skal forundre mig om Christiania Publicum dermed har været fornøiet. Men tager det ogsaa tiltakke med saadant, saa synes Vedkommende mig herover at burde være høilig glade, om de end ikke satte saadant Product i Aviser, for ret at bringe Theatrets og Authors Skam ud. Saameget forunderligere synes det mig, at I paa Eders Theater maa døie sligt Miskmask, som efter hvad jeg veed, en af vore fortrinligste og meest yndede Digtere er i Theaterdirectionen, og der ingen Tvivl kan være om, at han baade kunde og vilde præstere en Prolog, himmel- vidt forskjellig fra bemeldte Hanssons Miskmask. TIL DEN HØJE COMMISSION IANLEDNING AF SAGEN IMELLEM CAND. WERGELAND OG OVERJÆGER LIE Orig. skrevet av Henr. Wergeland i Riksarkivet, Oslo, Personalia: Werge- land. Underskriften er av P. C. Jøn- dahl. Avskrift i Gardermosakens doms- akt s. 312 ff.; 23. nov. 1829. Som indstevnet, eedfæstet Vidne i denne Sag, troer Under- tegnede sig det tilladt, til Berigtigelse af mit allerede ved et Forhør paa Elstadmoen i October afgivne Vidnesbyrd, at anføre Følgende, som, ved senere Eftertanke, er opfrisket i min Hukommelse: Da Cand. Wergeland i Ole Hillerens Beværtningssted, som ommeldt, skjænkede en ridende Jæger et Glas Viin, udlod han sig, idet han saaledes selv præsenterede ham Glasset, med nogle Ord, henvendte til sit Selskab, i hvilke den Mening laae, skjøndt det forekommer mig temmelig vist, uden, efter saa langt et Mel- lemrum af Tid, at turde aldeles bestemt sige dette, at disse endog ere de samme Ord: "at han (Jægeren) hørte til en Classe, hvem man skylder en Smule Agtelse, naar de opføre sig honet." -- Eidsvold 23 November 1829 [Poul C. Jøndahl.] SIDE: 38 [BREV TIL UNIVERSITETET] Etter Wergelands ms. i Univ. mynt- kabinett. 9. mars 1830. Femogtyve forskjellige Mynter tilbydes herved Universitetets Myntsamling. Eidsvold 9/3 30 Henr. Wergeland. [BREV TIL BYRÅCHEF RØST] RA.: Finansdept. Activcontoiret. Jour- nalsaker No. 588/31; 18. April 1831. S:T: Herr Bureauchef Røst. De vil, høistærede Herr Røst, formedelst de Omstændigheder, jeg har sat mig i, iilsomst at faae mine Beviser mod Proc. Praems Embedsfærd i Orden, tilgive mig, at jeg beder Dem allerskynd- somst -- kort, saa øjeblikkelig det skee kan at uleilige Dem med velvilligen at oplyse mig 1) om Cautionisten Christen Christop- hersen Dønnum for den her i Eidsvold afdøde Kjøbmand Svend Larsens Gjæld til Statscassen er erklæret insolvent saaledes at hans hele Formue alene strak til at afgjøre den forud prioriterede Gjeld, han havde til en privat Mand; samt 2) om en saadan Er- klæring gaves af den Sagfører (Praem) der mødte for Staten ved den Auction, den prioriterede Creditor lod afholde hos nævnte Cautionist. Jeg har nemlig, i Øjeblikket jeg erholder forønsket Oplysning af Dem, ærede Herre, positiva for et Bedragerie, hvorved Stats- cassen er den Lidende, idet jeg nemlig har Kjøberens Document for at der af ham gaves 500 Spdlr mere for Cautionistens Ejende, end den prioriterede Gjæld, stor med Paaløbende 1300 Spdlr. fordrede og udgjordes til, af hvilket Overskud Halvten er spad- seret i Procurators Lomme, men den anden Halvt tjener til at forskaffe den ødelagte Christen en uvis Existence. Auctionen holdtes 27 eller 28. Jeg har Haab om at faae dette med en Express, med hvem jeg da haaber et Svar; hvis ei da Post om Post. Skulde min For- modning være rigtig, vil vel Depart: tage Forholdsregler mod en saa utro Executor. Eidsvold Pgd 18 April 1831. Forbindtligst Henr. Wergeland. SIDE: 39 P. S: Jeg var ei saa heldig at træffe Dem i Chnia. Derfor skriver jeg, da Sagen er angelegen. [Utenpå:] S. T. Herr Bureauchef Røst, Christiania Træffes i Finanzdepartementet fra 10 til 1 Formiddag; fra 4 -- 7 Eftmdd. ellers hos Jfru Schwencke Raadstugaden! TIL DEN KONGELIGE NORSKE REGJERINGS FINANZ- DEPARTEMENT RA.: F. D. A. C. JNo. 588/31; 23. april 1831. Afdøde, forhenværende Kjøbmand af Christiania, men senere i Eidsvold bosatte Svend Larsen havde, som Statscassens Debitor, Christen Christophersen Dønnum af Eidsvold til Cautionist. Da Statscassen, ikke fyldestgjort dengang og indtil denne Stund for- meentlig heller ikke fyldestgjort i S. Larsens Boe, henvendte sig med Fordring til Cautionisten, erklæredes af Procurator I. O. Praëm, som en prioriteret Creditors Executor: at hos Denne Intet var at faae, saasom det for alt Cautionistens Ejende Udbragte netop tilstrak at dække den prioriterede private Gjeld med Paa- løbende. Herunder formener jeg at stikke en bedragersk Handling, som falder bemeldte Procurator til Last, og hvorved Statscassen er den Lidende. Der opgaves nemlig af Denne, at de 1300 Spdlr, hvortil den prioriterede private Gjeld med Paaløbende gik op, kun udbrag- tes ved Bud paa Auctionen hos Cautionisten, hvorimod jeg har 1) en vidnesfast Tilstaaelse af Kjøberen, at han gav 1800 Spdlr for Cautionistens Gaard; 2) en ligedan af Samme, hvori det hedder, at Procurator Praëm, da Kjøbet endeligen afsluttedes, foreslog at ansætte høit al den paa Gaarden hvilende Smaatold in natura, saaat de i Skjødet eller i Auctionspapirerne nævnte 1300 Spdlr netop skulde udkomme "forat Statscassen Intet skulde faae"; samt, at, uagtet dette gjordes, anslog dog Procuratoren, at Cautionisten af disse 1300 Spdlr vilde erholde tilbedste 10 -- 12 Spdlr; 3) et Brev fra Kjøberen Lars Olsen Dønnum: stilet "til Stats- SIDE: 40 cassens Bestyrer", hvori han, da Procurator Praëm atter lyser Gaarden til Auction, forat udbringe Resten af de 1300 Spdlr, anmelder, at Han, som givende Saameget for Gaarden, at Sta- tens Fordring kunde udgjøres, anmelder sig som snarere Dennes end Praëms Debitor. De 500 Spdlr, som gaves over den prioriterede Gjeld, og hvori Statscassen burde have Udlæg, saafremt dette ikke paa mig ube- kjendte Maader / f: Ex: godvillig af Larsens Familie / er erholdt, faaes af Kjøberen til Lars Olsens forrige Gaard Langvæg hersteds directe, således at de ogsaa ere Procurator Praëm udbetalte, og den ene Halvpart anvendt til at skaffe Cautionisten Christen Christophersen et Tilvær -- den anden Halvpart er forsvunden (som Denne siger) i Praëms Lomme. Formoder jeg rigtigt, at Larsen ikke har aldeles kunnet fyldest- gjøre Statscassen (thi ved Executionen hos Cautionisten 8de April 1828 fordrede Staten) da vil maaskee det høje De- partement ved en Erklæring om denne Gjeld er betalt eller ikke, sætte mig istand til at anføre Hvad der lader sig ud- lede af Ovenstaaende blandt de Ankeposter og Beviser, hvor- paa jeg grunder de Beskyldninger, hvorfor jeg venter mig dragen irette, anrørende bemeldte Praëms forbryderske Færd som Men- neske og Embedsmand. Eidsvold 23de April 1831 underdanig Henr Wergeland Cand: theol. [Utenpaa:] Til Den kongelige norske Regjerings fr. Departement for Finanz-væsenet, Christiania S. T. HR. CHR. HANEBORG Ms. i privat eie; 13. mars 1832. Deres Underretning er indsendt med Dags-Post. Jeg maa anmode Dem om til mig at indsende Betalingen for Deres Abon- nenter i de Egne, hvorfor jeg skal qvittere. Dette ønskes snart. Alle Abonnenter østen-byes tilhøre mig, og alligevel betale de fleste inde i Chnia, saaat Pengene i det Bogtrykkerslughul gaae tabt for Den, der skal have dem, nemlig Deres venskabeligste Henr. Wergeland. E Pgd 13/3 32. SIDE: 41 BREV TIL CLAUS DAAE. Av fam. Daaes papirer. Skr. utg. av Ber- gens hist. forening nr. 24 (1918) s. 35f. S. T. Herr Sogneprest Claus Daae. Afleveres hos Portner Olsen paa Universitetet. Eidsvoll Pgd. 16 Marz 34. Dit Navn, kjære Universitetskammerat, bragtes mig forleden paa den behageligste Maade i Erindring ved at see din Befor- dring. Nu, oprigtigt tillykke med Storden! Idag skede det atter, og atter med Behag, ved at læse din Kritik over de bødtcherske Smørerier. Saa er det Ret skeer. Før du reiser vilde jeg nok vexle Ord med dig -- flere end det korte Farvel jeg her kun kan sige; -- iblandt andet om en Idee af den dødjagede Hjelm om et kritisk Institut, som Vidar- isterne af Racen ere for dovne og ensidige (maaskee) til at reali- sere tilgagns. Dine og Stenersens Kritiker ere nu fortræffelige, men -- Honningdryp, Honningdryp ere dog kun Dryp. Hjelm har Ret i at der gives Emner nok i vort Land (jeg nævner mellem de geistlige Hesselberg og min Fader) til at oprette Tribunalet; men den umaadelige Dovenskab, Passivitet -- denne som imel- lem de Geistlige ogsaa viser sig ved at de fortræffelige, Tilbage- gang hindrende, Circulationslæseforeninger i Provstierne gaae ud, den ene efter den anden -- Afsondretheden og endv. en dorsk Tids alluvies hindrer, har hindret Oprettelsen. En taabelig og uforsvarlig Beskedenhed har deri ogsaa Skyld. Men -- det er ikke mundtlig jeg taler med dig. Du faar leve stedse vel, brave Ven! Ikke til Kritikeren, men som en ubetydelig Erindring til Vennen hoslægger jeg en Art Præken. Det Expl. gaaer idet- mindste Urteboden forbi. -- Ellers hvad Prækener betræffer, da henleder jeg, uden at troe at jeg kan misforstaaes, din Opmærk- somhed paa "Liigprækener over Bønder af Eidsvold af N. W." Jeg hader Prækener som en Pest, men disse har jeg ordentlig fundet Behag i at læse. De ere i Sandhed, og du vil finde det, i høi Grad veltalende men i al sin [fotnotemerke] Simpelhed. Nok engang det venligste Levvel! Din Henrik Wergeland Fotnote: Her er det rigtigt at bruge sin, Danskerne bruge "deres". SIDE: 42 BREV TIL REKTOR S. B. BUGGE. Statsarkivet i Oslo, Kristiania stifts- direksjons arkiv, journalsaker 1835 nr. 1204; 10. sept. 1835. Høilærde og Velbaarne Herr Professor, Rector Bugge. Undertegnede anholder ærbødigst om at maatte erholde et af de ledigt averterede Stipendier af rostedske Legat paa følgende Grunde: 1) Af de i 1825 fra Christiania Kathedralskole 13 eller 14 til Universitetet afgaaende Disciple erholdt jeg det bedste Lau- dabilis; -- 2) Jeg har siden den Tid ikke alene absolveret de theologiske Examina, den theoretiske med Haud, den practiske med Laud, men studerer fra ifjor Høst af et nyt og langvarigt Studium, nemlig Medecinens. Foruden disse videnskabelige Idrætter, troer jeg, at Rækken af mine Skrivter vidne om min Flid, Interesse for Fædrelandets Literatur, og om at jeg ikke har forsømt at gjøre den Uddannelse, jeg modtog i Christiania Skole saa frugtbringende som muligt, især naar man tager i Betragtning de Vanskeligheder, en Skribent hertillands, som bekjendt, har at kjæmpe imod; -- 3) Min Alder gjør dobbelt Flid for at tilendebringe mit nye Studium nødvendigt, men den gjør det ligeledes til Pligt for mig at sørge for mig selv. Hver Time, som Arbeidet for min Underholdning ved Universitetet saaledes borttager, berøves mit Studium. Det bør ogsaa lægges Mærke til, at dette kræver flere betydelige Udgivter paa et Bræt, saasom til private Fore- læsninger, der ere nødvendige og i Brug mellem Medecinerne, Bøger, Instrumenter og forskjellige Apparater; -- 4) Da jeg maa sørge for mig selv, og ikke ellers besidder noget, kan Ingen være mere trængende. Det anmærkes, at jeg tilforn ikke har ansøgt om nogensom- helst fremmed Hjælp til Fortsættelse af Studeringer. -- Paa disse Grunde ansøger Undertegnede ærbødigst høje Ved- kommende om at maatte tilstaaes, til Fortsættelse af sit mede- SIDE: 43 cinske Studium ved Universitetet, en af de til 11te Decbr. først- kommende ledigblivende Portioner af det rostedske Legat. Eidsvoll 10de September 1835 Ærbødigst Henr. Wergeland. [Utenpå:] Høilærde, Velbaarne Herr Professor, Rector Bugge bet Xania. Kathedralskolen Christiania. STANZA TIL FORF., SOM SKREV OM AGERSHUUS (Indsendt.) Statsborgeren 7. febr. 1836. Ære være Dig, som skrev om [fotnotemerke] Agershuus! Thi uden Fæstninger vor Frihed vorder Gruus!! Fotnote: I Morgbl. har En modstredet Demoleringen af denne Fæstning og at bygge for nær indpaa den. I Morgbl. for 6te Febr. forsvares dette igjen. TIL AGERSHUUS STIFT Statsark., Oslo, Akershus Stift og Amt, Innk. saker, 124, XIV; 8. juli 1836. Hermed giver Undertegnede sig den Ære at oversende det høje Amt underdanigst Ansøgning om Bevilling til at erhverve nye Oplysninger i Sagen med Procurator Praëm, hvormed følger Acten mærket Nr. 55, samt Nr. 66, 67 og 74, og hvorom udbedes Attest da Sagen skal fore den 11te næstkommende i Stiftsretten. Kristiania 1836, 8de Juli. Ærbødigst Henr. Wergeland. [Utenpå:] Til Agershuus Stift Hermed en Pakke Acter. Henrik Wergeland ALIBAUDS HENRETTELSE I PARIS Statsborgeren 4. aug. 1836. Den 11te f. M. guillotineredes i Paris en ung Mand Alibaud fordi han den 25de Juni havde med en Stokpistol skudt paa Kongen gjennem Vinduet paa Karethen, hvori Denne befandt SIDE: 44 sig med Dronningen og Princessen af Frankrig i Begreb med at kjøre ud. Forladningen blev siddende i Kongens Barter, der ved sin Størrelse ere det mærkeligste ved Høistsammes Fysiognomi; Kuglerne i Karetloftet uden at gjøre Skade. Alibaud havde været Soldat i 1830, gjort Parti med Folket, siden tjent ved et franskt Korps i Spanien og efter sin Afsked derfra formedelst en Duel, fristet forskjellige Maader at erhverve sit Udkomme paa uden anden Lykke end at bevare et godt moralskt Navn i alle Henseender. Saaledes havde han mistet sin Post som Han- delsbetjent fordi han ikke var at bevæge til imod Sandheden at sværge sin Husbond til Fordeel. Hans Forældre leve af et Gjæstgiveri i Perpignan. Under Proceduren viste han megen retfærdig Uvilje over Generalprokuratorens uværdige Forsøg paa at sværte hans moralske Karakteer og Vandel, og lagde for Dagen at han var en oprigtig Republikaner, som alene havde Fædrelandets Bedste og at hevne Kongens Forræderi mod Polen til Hensigt. Da han i sin af ham selv velskrevne Forsvarstale for Pairernes Domstol kom til et Sted, hvori han forsvarer Retmæssigheden af sit Foretagende og i Almindelig- hed under lignende Omstændigheder, blev det ham forbudt at udvikle sig videre ligesom og at vederlægge Anklagerens Angreb paa hans Moralitet med Vidnesbyrd. Forbindelser havde han ikke; men i længere Tid havde han besluttet sin Gjerning. Han døde som det anstod en Mand, der vilde have sig sammenlignet med Brutus og Carl Sand, hvilke leve i hæderlig Amindelse. Men naar ville Menneskene lære, at umoralske Midler bør saameget mindre anvendes for en god Sag, som de ere unyttige? Kongemord, baade de utal- lige som Konger have forøvet paa hverandre innbyrdes, som de faa, der fra Enkeltes Side af Folkemasserne ere iværk- satte og forsøgte, have aldrig berøvet Thronerne Glandsen og Tillokkelsen. Uden kombinerede gjennemgribende Forholds- regler og Forandringer er denne Forbrydelse uden fornuftig Hensigt, og det ogsaa fordi dens Umoralskhed falder en Nations store Masse i Øinene, der godt veed at en Konge næsten uundgaaelig er blotsat for mangfoldige Individers og Partiers Had. Derfor forskrækkes den og forbliver uvirksom medmindre en afgjort Tyran, der have alle imod sig, er falden. SIDE: 45 TIL AGGERSHUUS AMT Statsark., Oslo, Akershus Stift og Amt, Innk. saker, 124, XIV; 5. nov. 1836. Undertegnede giver sig herved den ærbødige Frihed at over- sende det høje Amt fornyet og nærmere bestemt Ansøgning om naadigst beneficium paupertatis med fri Sagfører til Erhvervelse af Oplysninger betræffende et af Procurator Praëm inden Over- retten, i den mellem ham og Undertegnede verserende Sag, pro- duceret Document, der formenes at sætte to Vidner, tilhørende Ullensager Thinglag, i Strid med deres forhen afgivne Prov. Med Bemærkning, at Undertegnede har troet det konstitutions- mæssigt, og saaledes rigtigt, at skrive den underdanigste Ansøg- ning paa ustemplet Papiir, nemlig med Hensyn til den for Tiden ikke fastsatte Stempletpapiirstaxt, udbedes Imodtagelsen heraf velvilligen attesteret, saasom Henstand i Sagen ved Overretten er bevilget til nærværende Ansøgnings Besørgelse. Kristianja 5te November 1836 Ærbødigst Henr. Wergeland. Henrik Wergeland ANG. SKRIVTET "OM ET NYT FORENINGSFÖRDRAG" Statsborgeren 26. mars 1837. Det oftere i forskjellige af vore Tidender omtalte svenske Skrivt "Om et nyt Foreningsfördrag" er endelig paa Dhr. Guld- berg og Dzwonkowskis Forlag udkommet oversat af Hr. Sivert- son, der har ledsaget samme med et Anhang, der gjør Skrivtet anvendbart, og fortjent til at læses af et udbredt Publikum. Vi levere her følgende Afsnit, der gjengiver nøje vore egne Anskuelser af Norges sande politiske Stilling: [Her følger et avsnitt av Sylvester Sivertsons "Anhang" til det svenske skrift.] Henrik Wergeland SKAALER. Bragur s. 157 (1837). 1. Syttendemaifesten leve! Dens Blomstring og Udbredelse! Deri erkjende Normændene en af Frihedens ypperste Støtter og Livstegn! Paa dens Festligholdelse kjende Patrioterne hverandre! SIDE: 46 2. Leve det norske Folk! Det glemme aldrig sin historiske Stor- hed eller at benytte Tiden til sine Ønskers Opfyldelse! Thi de ere ikke mere end Retfærdighed. 3. Gamle Norge! Gid det evigen maa forynges i sine Sønners Kraft og Fædrelandssind! Agres og Moderskjøds Velsignelse over Fædrelandet, saaat gode Aaringer, Folkets Flid og Næ- ringsfrihed fremmer og opholder i et godt Samliv en stedse stigende Befolkning, der er Landets største Rigdom. 4. Normannakonningen, saadan som vor Historie og ingen anden kjender ham! 5. Foreningen, saalænge den er tjenlig for Norges sande Vel! [Dessuten er i "Bragur" trykt op Skaaler nr. 6 -- 25 fra Statsborgeren 13. sept. 1835, se 3:2:234 f.; sml. 6:2:80]. TIL DEN CONSTITUTIONELLES REDAKTØR Efter Wergelands manuskript i pri- vat eie; 4. mai 1838. Atter en "Dands for Filisterne". Jeg finder det ikke saa upassende af et Blad som den Cstnelle, om det leverede nogle Actstykker til Paastanderne om min fortskridende Korruption som Forf. Svar udbedes derfor, om jeg kan erholde Plads i det Blad for nogle Verslinjer over min afdøde Frænde O. Aubert; ubetinget og uden Anmærkninger -- Svar idag. 4 Mai 38 Henr. Wergeland (log. hos Blikkenslager E. Rolfsen Dronningens Gade). S. T. DEN CONSTITUTIONELLES REDAKTION Afleveres i Expeditionen til hurtigst Besørgelse. Ms. i privat eie; 15. juni 1838. For Indlagte udbedes Plads i den Constitutionelle. I Tilfælde af Optagelse ønskede jeg at vide naar det kunde komme ind samt at erholde [innskutt: en] Korrektur selv. Jeg er paa Bibl. fra 9 -- 2 og mellem 2 1/2 og 4 eller noget derover at træffe i mit Logis hos E. Rolfsen ved Departementet. Svar udbedes. Jeg skal derom lade forhøre i Exped. i Eftermiddag engang. -- 15 Juni 1838. -- Henr. Wergeland. Henrik Wergeland SIDE: 47 BEKJENDTGJØRELSE Morgenbladet 16. mars 1839. Bøger. I Cappelens og Guldbergs Boghandlinger er nedlagt 50 indh. Exemplr. i hver af "Den indiske Cholera", Drama af Henr. Wergeland, som sælges til Bedste for de hungerlidende Bygder for 1 Mk. pr. Exemplr. Henrik Wergeland [KVITTERING] RA., Kammerherre Holsts papirer; 3. april 1839. Af det af Hans Majestæt Kongens Kasse Undertegnede naadigst Tilstaaede har jeg af Herr Kammerjunker Holst imod- taget for første Qvartal 1839 med 50 (femti) Spdlr. Kristiania 3. April 1839. Henr. Wergeland. S. T. HERR KAMMERJUNKER HOLST RA., Kammerherre Holsts papirer; 23. april 1839. Den Omstændighed, at jeg agter i denne Uge "at forandre mig", som man siger, gjør, at jeg anmoder Dem forbindtligst om at maatte hæve af det af H. M. Kongen mig tilstaaede tem- porære Annuum efter indlagte Qvittering for April og Mai Maaned. Naar jeg ved 2det Qvartals Slutning henvender mig personlig til Dem, kan jeg give Qvittering for det Hele. 23. April 1839. Deres Henr. Wergeland. [Utenpå:] S. T. Herr Kammerjunker Chr. Holst Justitiarius Bergs Gaard Prindsensgade. Henrik Wergeland [BEKJENTGJØRELSE] Morgenbladet 7. juni 1839. Undertegnede tilbyder sig som Kommissionær gratis for Almuebogsamlinger ved Auktioner og i Bogladerne. Addresse: Hjulmager Meyers Gaard i Agersgaden. Henr. Wergeland. SIDE: 48 S. T. HERR KAMMERJUNKER HOLST RA., Kammerherre Holsts papirer; 10. aug. 1839. Min Økonomi, og især den Indretning med Universitets- gageringen, at der aldrig er at tænke paa Noget før sidste Dag i Maaneden, nøder mig til at falde Dem oftere til Besvær end jeg havde tænkt og ønsker. Jeg søger for Tiden at afbetale Noget af denne Æresgjeld ved Udarbeidelsen af en Kultur- historie -- et Arbeide af Vidløftighed i sine Præparatorier, men som det forekommer mig burde ophøjes til Skoledisciplin, da det har at levere Historiens Extrakt og Kjerne. Arrideant Minerva Clioque! 10. Aug. 39. Deres Henr. Wergeland. [Utenpå:] S. T. Herr Kammerjunker Holst Prindsensgade Christiania. BREV TIL FR. BARFOD Etter avskrift (1905) ved H. P. B. Barfod blandt L. L. Daae's papirer i Drammens folkebibliotek. Kristiania 2 Sept. 39. Jeg sender Dem herved, højstærede Herr Barfod, min Tole- ranceproposition for Israels Børn, om De maaske skulde have nogen Interesse for at see en norsk Reformers Forsøg paa at aftvætte G.loven en Plet, som maa falde det liberale Udland i Øinene. Vil De være saa artig at convolutere Prop., og faa den tilstillet efter paaskrevne Adresse. Hosfølgende Bidrag tilbydes Brage og Idun og Dem en ven- skabelig Hilsen fra Deres Henr. Wergeland. P. S. Jeg beskjæftiger mig med Præparatorier og det første Udkast til en Kulturhistorie, som jeg, om Arbeidet lykkes, agter at holde Forelæsninger over. -- P. S. Kan De bruge indlagte, kun for en indskrænket Kreds i sin Tid aftrykte, Sang til Medicinens Ære, som jeg da stu- derede? Henrik Wergeland SIDE: 49 BORTKOMMEN SAG Morgenbladet 7. sept. 1839. Crusenstolpes Skildringer o. s. v., indb., hvori sandsynligviis Navnet "Vangensteen", samt Ridervolds "Tidsrunor" og "Krigs- bilder", heft., er bortkommen og ønskes tilbage. Henr. Wergeland. Henrik Wergeland [BEKJENTGJØRELSEl Christiania Intelligentssedler 12. desember 1839. I Anledning af Bladet "For Fattigmands" Uddeling bedes D'Hrr. Skolelærere for Byens Forstæder og nærmeste Omegn om velvilligen at møde Fredag, 13de dennes, Efterm. Kl. 5, i Hjulmager Meyers Gaard i Agersgaden hos Henr. Wergeland. Henrik Wergeland [BRASILLA DIRACHINA] 1839-40 (?). Ms. UB. 584 fol. E 31. Om Brasilla Dirachina, en Jomfru af kristen Tro i vor Reli- gions første Tider, fortælles, at hun, som Krigsfangen og udsat for en Soldats Voldsomhed, sagde til denne, at hun kjendte en Urt, som gjorde Den saarfri, der gned sig med den. Soldaten blev glad og lovede at skaane hendes Liv og Kydskhed, om det var sandt. Hun tog da den første den bedste Urt, gned den paa sin Hals, og bad ham at forsøge dens Kraft paa hende ved at hugge frit til. Da nu Hovedet faldt for Hugget, indsaa Soldaten, at den kristne Jomfru havde gjort det forat frelse sin Ære. Den Skotte, som vi i et foregaaende No berettede den samme Kløgtighed om, maa sandsynligvis have hentet den fra Brasillas Exempel. -- BARNE-NYTAARSØNSKER Ved en feil er dette dikt bare delvis medtatt 1:2:274. Det blir derfor trykt op igjen i sin helhet; 3. febr. 1840. Vi ønske hver Hosbond en gylden Disk, paa hver en Ende en lækker Fisk. Da Himmelens Engle stor Lystighed faaer; Vi ønske jer Alle lyksaligt Nytaar. SIDE: 50 Vi ønske hver Madmoer et Skjørt af Uld; det varmer vel bedre end Sølv og Guld. Da Himmelens o. s. v. Vi ønske hver Søn i Haanden en Pen. Saa nyttigt er Sværdet ham ikke som den. Da Himmelens o. s. v. Vi ønske hver Datter saa net en Rok; Da spinder hun Uldtraaden silkefiin nok. Da Himmelens o. s. v. Vi ønske hver Pige en Støvekost med; Da fejer hun gamle Edderkop ned. Da Himmelens o. s. v. Vi ønske hver Dreng en Svøbe med Skaft; Da traver den Hest, som vel aldrig har travt. Da Himmelens o. s. v. Da reiser han hen forat see, om sin Kost den Pige kan bruge, som Alle har rost. Da Himmelens Engle stor Lystighed faaer. Vi ønske jer Alle lyksaligt Nytaar. Henrik Wergeland BEKJENDTGJØRELSE Morgenbladet 19. febr. 1840. Bladet Tiden for 1814, eller Aftrykket af No. 73, 74 og 75 ønskes strax kjøbt af Henr. Wergeland. Henrik Wergeland BILAG TIL UNDERDANIGST ANSØGNING AF 9. MARZ 1840 OM RØGEN SOGNEKALD Orig. UB. Oslo Ms. 584 fol. C 7. Almueoplysnings Skrivter af Henrik Wergeland. 1. Opmuntring til at stifte Sognebogsamlinger. 1ste Hefte "For Almuen" udg. af det kongl. Selskab for Norges Vel. SIDE: 51 2. Opmuntring til at stifte Sogneselskaber. 2det Hefte "For Almuen". 3. Opmuntring og Anviisning til at anlægge Arbeidsanstalter paa Landet. (Nærmest med Hensyn til Øvre Romerige. Egen Bekostning.) 4. Normandens Katekismus. Paa Vers. Krohns Forlag. 5. Læsebog for Almuungdommen. 4 Hefte "For Almuen". Krohns Forlag. 1ste Oplag 1831. 2det Oplag. Forbedret og omarbeidet 1839. 9de Hefte for Almuen. 6. Den norske Bondes nyttige Kundskab til de Læge- Farve- Garve- og Giftplanter, som voxe paa hans Jord. 3. Hefte "For Almuen". Hviids Forlag. 7. Levnets- og Velfærds-Viisdom. 5 Hefte "For Almuen". 8. Norges Historie. 2 Dele. Hoppes Forlag. 6 Hefte For Alm. 9. Udtog af Norges Historie. 7 Hefte "For Almuen". Winthers Forlag. 10. Omrids af Verdenshistorien. Winthers Forlag. 8de Hefte kammerherre Holsts papirer; 2. april 1840. En Mossetour gjør, at jeg beder Dem om Forskud efter Ind- lagte forbindtligst Henr. Wergeland. Af Herr Kammerherre Holst har Undertegnede modtaget Hs. Mt. Kongens naadigste Gratiale for April d. A. med 16. Spdlr. 80 Sk. 2den April 1840. Henr. Wergeland. SIDE: 52 HERR KAMMERHERRE HOLST. RA.; kammerherre Holsts papirer; 8. april 1840. Maa jeg bede Dem være uleiliget med at forhøre Dem hos Hs. Excellence, om det maatte være mig tilladt at indfinde mig imorgen Aften? En saa bestemt Tid angives, fordi en Reisende afgaaer næste Dags Morgen, med hvem det Manuscript skulde sendes, som for en Deel vedrører Oplysninger, Hs. Excell. har havt den Godhed at meddele mig. Jeg skal da forhøre mig hos Dem. Forbindtligst Henr. Wergeland. Bibl. 8 April 40 Herr Kammerherre Holst. Henrik Wergeland BLADET "FOR ARBEIDSKLASSEN" Morgenbladet 9. april 1840. Af Extrablad A. ere 2000 Explr. af Oplaget bestemt til Ud- deling her og i Omegnen, og Resten, 500 Explr., til Salg hos For- læggeren Bogbinder Barlin i Storgaden. For dem, der, i For- ventning om Portofrihed, maatte ville subskribere, tjener til Un- derretning, at man, i Tilfælde af tilstrækkelig Subskription, har til Hensigt at udvide Oplaget og at optrykke de indtil da ud- komne No. i Form af en Bog, der vil kunne faaes til samme Priis. Udgiveren. S. T. HRR. KAMMERHERRE HOLST. Udatert (visstnok 11. april 1840). RA.; kammerherre Holsts papirer. Jeg beder underrette Dem om at De ikke træffer mig paa Bibliotheket idag; men Overbringersken modtager Deres Under- retning om det ikke, formedelst Leiligheden med Diriks, der skaffer mig Mscpt afsted, maatte være Hs Exc. muligt at tilstede mig en Konferents paa saa faae Minutter som behøves, til at see de Steder i Mscptet, der vedrøre hans Person. Forbindtligst Lørdag Morgen Deres Henr. Wergeland. Henrik Wergeland SIDE: 53 ASKETRÆET Ny Hermoder prøvehefte juni 1840. Om Sommeren blomstrer Løn og Rogn; da blier der vakkert i Askersogn; da blier der vakkert i Ødemark, thi Konglen rødmer fra Granens Bark; da blier der veent under Suletind, thi Lyngen blommer som Pigens Kind. Men Asketræet saae listigt til. I Barken furede sig et Smiil. "Nu blomstrer Alting Midsommertid; den ene rød og den anden hvid. Hvem bærer Prisen? Den Dom er svær. Nu blomstrer alle. Den Ingens er." "Den er en Daare, ja ret tiltop, som nu vil skyde en Blomsterknop. Nei, Jeg vil være lidt mere fuul med mine bie til over Juul. Da vil jeg blomstre i Februar. Jeg er en Ask vel, men ingen Nar." "Da hænger jeg mine Blomster ud, da er jeg Aarets lovpriste Brud, da faaer jeg Prisen, da seer man til høibaarne Datter af Ygdrasil, som ryster Fnokker af Silke ned paa Rosenbuskens forglemte Fred." Som sagt, saa gjort. Asketræet blomstrede ikke med de andre. Det saae under sin mørke Krone triumferende hvorledes Abil- dens Foraarsynde henveiredes, hvorledes Lønnens Blomster fløi græshoppevingede til Jorden, og at den yndige Hybens Sankt- hansglæde endtes med at den blev et Torneqvas, som de gamle Koner kom og hentede til Arnen. Men under Abilden havde SIDE: 54 Axel siddet med sin Sofie, under Lønnen havde de sat Ord til Humlernes og Biernes Musik deroppe, og den vilde Rosenbusk havde pyntet Sofies Kammer og den Fattiges Hytte til Sankthans. Det leed. Det lider til Kyndelsmiss. Da tænkte Asken det sig betids. Vel var dens Gren noget bar og tør; men Blomsterne kunde man see desfør, Gudbedreos for en Blomst derpaa; en Rakle, fiin nok, men askegraa! Det var dog besynderligt! Ingen lader til at have et Øie for Asken, som nu staar i sit fulde Blomster. Kan da ikke engang den "attegleimte" Krage, som svinger forbi, see, at det er virke- lige Blomster, saa smukke Aarstiden og Asken kan skabe dem, de eneste i Naturen, og at Silkeraklene ere gjennemvirkede med fine Purpurtraade? Der sætter den sig i Granen, og de smaa, blaa Teter hoppe ind og ud af Hybenqvaset, som den gamle Kone har levnet til Børnene næste Sommer. Og Menneskene, som elske det Sjeldne meer end det Skjønne, og hvis Øie intet undgaaer uden deres egene Feil? Der gaaer En forbi. Men Sneen maa have gjort ham blind; thi han bader ideligt sine Øine i Granernes Grønne, paa den anden Side af Veien. Asken staaer ubemærket, skjønt eensom fremragende paa sin Bakke med alle sine fiffige graa Duunpeleriner flagrende i den kolde klare Luft og med en Muffe af fiin bruun Mose over sit høibaarne Ygdrasil- hjerte. "Der klinger Bjelder. Nu bi kun lidt. En Elsker kommer. Det er ei frit. Der tør vel komme en Mand af Sjel, en Guddomsætling; han seer mig vel. Og mig, sin Yndling, han kaarer da til Trærnes Dronning Viktoria." Rigtigt! Det var en Elsker, en Mand af Sjel, en Guddoms- ætling: Axel med sin Sofie. Men skulde han have Øie for noget andet end sin Brud, som han denne Dag fører tilbage fra Kirken? Jo, der seer han hen til den afbladede Abild og til Lønnen og SIDE: 55 til Hybenen, der klavrer paa Gjærdet, og han synes at minde hende om noget, de smile begge og see saalænge de kunne der- hen. Men Asken? -- didhen see de ikke; og det er tilgiveligt. Om Aftenen lyser det fra Gaarden derover! Munter Musik høres derfra. De lystige Galninger de bruge en Tromme til Bas saaledes som det skeer paa Landet i Julebal, hvor Huusmanden, der har været Tambur, maa ind at forøge Orchesteret. Idelig komme klingende Slæder, som svinge ind ad Alleen. Een stand- ser og svinger ikke ind. "Holdt Johan! Hold afsides! Der kommer en Slæde med Fakler. Se saa! hold det. Jeg gad see herfra; her er noget højt." Man kunde see, idet Fakkelslæden svingede indad Alleen, en ikke længer ung Dame i graa Pelerine og bruun Muffe læne sig til Asken. "Johan, sier hun til Tjeneren, hvad er det for Lys og Musik derover?" "Jomfru Sofie har Bryllup iaften med hr. Axel, som -- lagde han mumlende til -- Frøkenen engang var saa daarlig at vrage med alle de Andre." Hvilket unævnelig Træk af Harme, Smerte, Haan, Anger, krænket Selvkjærlighed og alle de andre Lidenskaber der ud- gjøre en Pebermøes Fortvivlelse, som er Skyld i sin egen Ulykke, gjennemsitrede ikke Snerperne om Damens sammenbidte Læber! "Johan! hjælp din Frøken! Hun ligger besvimet under Asken." Henr. Wergeland. TIL DEN KONGELIGE NORSKE REGJERINGS DEPARTEMENT FOR FINANZ- HANDELS OG TOLDVÆSENET Orig. i RA.: F. D. JNo. 1638/1840 D; 27. nov. 1840. At jeg er kommen overeens med Rigsarchivets konstituerede Bestyrer Hrr Cand. jur. Bech om først ved Aarets Udgang at SIDE: 56 overtage mine Funktioner derved, da jeg ikke vel før kan løse mig fra dem, der paaligge mig ved Universitetsbibliotheket, giver jeg mig den Ære herved skyldigst at melde. Kristiania 27 Novbr 1840. Ærbødigst Henr. Wergeland. [Utenpå:] Til Den Kongelige norske Regjerings Departement for Finanz- Handels og Toldvæsenet. Kristiania. MAADEHOLD OG NØGTERHED Christiania almindelige Adresse- Tidende 23. desember 1841. Lad os, før vi Glasset tømme sværge Nøgterheden Huldskab! Kan det Folk af Verden sømme at den raa gemene Fuldskab sænker dem til Dyret ned? Godt Exempel før bør gives: Maadehold og Nøgterhed. Klink, min Broder! lad den trives! Maadehold og Nøgterhed! Saa -- til Pas! Tøm derpaa dit fulde Glas! See, eet Glas er Himlens Gave; af det andet blier man lyrisk. Om mod tre vi intet have, gjør dog mange Laget dyrisk. Drik kun hvad du frydes ved, og en Sang vil jeg jer synge: Maadehold og Nøgterhed! Lad de fulde Bægre klinge! Maadehold og Nøgterhed! Saa -- til Pas! Tøm derpaa dit fulde Glas! SIDE: 57 Se den Drukkenbold! i skakke Zikzak knap han finder Døren. Med ham vil hans Viv nok snakke saa det ringer for hans Øren. Sligt fortjener skarp Besked. Dyden lede os, den hulde: Maadehold og Nøgterhed! Pereant de Lastefulde! Maadehold og Nøgterhed! Saa -- til Pas! Tøm derpaa dit fulde Glas. Hvad har du at lee ad, Slyngel! Jeg din Latter skal kurere. Du af Svinet og dets Yngel Fylderiets Skam kan lære. Pak dig nu betids afsted! Dog jeg vil mig ei forløbe: -- Maadehold og Nøgterhed! Lad os Proselyten døbe! Maadehold og Nøgterhed! Saa -- til Pas! Tøm derpaa dit fulde Glas. Modus, ut nos docuere, sit in rebus, sumus rati! Medium qui tenuere, nominati sunt beati. Juste milieu, din Drukkenbold! Ergo, altsaa -- Norsk at snakke -- Nøgterhed og Maadehold! For et Glas endnu vi takke. Nøgterhed og Maadehold! Saa -- til Pas! Tøm derpaa dit fulde Glas. SIDE: 58 Nøgter er jeg; -- mere Drikke! Altid nøgter; -- det forstaaer sig. Kun det Gulv forstaaer jeg ikke, at det saa i Bølger slaaer sig, cirklende og op og ned. Til at staa jeg taber Kraften. Maadehold og Nøgterhed! Dyden seire maa i Aften. Maadehold og Nøgterhed! Saa -- til Pas! Nok et Glas -- saa -- nok et Glas! EN SLET DANSK FREMSTILLER AF HAKON JARL Sneeklokken (1842) s. 116; 23. de- sember 1841. Dine Landsmænds Tort, hvem Hakon slog ved Thy, Du blodigt har paa Hladejarlen hevnet. Thi Du af Hakon (han, som, dræbt af Karkers Kniv, igjen fremsprang til Liv paa Oehlenschlägers Bliv) i Seirens Overmod ei mindste Stump har levnet. Nu, om ei Karkers Løn, saa vent dig Karkers Ry. Henrik Wergeland NOTER TIL EN INNSENDT ARTIKKEL "OM NORDLANDENE" For Arbeidsklassen 25. februar 1842. Mellem Exempler i forrige No. paa Overtro i de Egne an- giver Forfatteren ogsaa, at man der holder for, at Slagtning bør foregaae i voxende Maane. Dette er neppe Overtro, men endog noget meer end en blot "Tro", da man virkelig vil have Erfaring for, at Kjødet da besidder en større Fylde og Drygsel. Maanen udøver virkelig en Indflydelse paa alle mindre faste Ting paa Jorden. At det skeer ved Havet, er der Syn for Sagen for, og at ogsaa levende Skabninger ere underkastede denne Indvirk- ning, viser sig især ved Skjældyrene, saasom Hummer, Østers og Muslinger. Men Udgiveren erindrer, at have i Nordlands- avisen for et Aars Tid siden læst et Exempel paa Overtro, som SIDE: 59 skulde forbause Os her Søndenfjelds, om der ikke ligeledes maatte være os i Erindringen nogle heller ikke gamle Historier fra selve Hovedstaden om den saakaldte "brune Mand", som skulde vise sig overalt i dens Gader i Skumringen og forlokke især Piger til sig, som da skulde forsvinde paa en rædsom Maade, nemlig i Slagtebaljen til Udførsel til "Trynetyrken". I Nord- landene maatte en særdeles agtet Mand see det Rygte for fuldt Alvor bestredet i Avisen, at han drev en saadan Handel, ja, saavidt erindres, fandt han sig, paa Grund af Rygtets Udbredt- hed, beføjet til selv at sætte Pen til Papiret for saadant Sludder. Nordlændingerne seilede hans Handelssted med Gysen, og kor- sende sig, forbi. Men da dette Handelssted var det mest blomst- rende i Nordlandene og i gammelt Ry for sin Godhed, tør maa- skee Gaaden, hvorledes en saa taabelig Bagvaskelse kunde komme ud, lade sig forklare af Næringsnidet. Det har da i det stedfindende Hang til Overtro fundet en Jordbund, ligesaa frugt- bar for alt Snak, som Muld for Karse. [Innsenderen forteller om stensprengning ved ild. Wergeland legger til:] Upaatvivlelig bliver dog denne Sprængningsmaade den kost- bareste. Red. [Innsenderen sier at Lofoten har mangel på "andre duelige Arbeidsfolk og Tjenere". Wergeland uttaler i en note:] Et godt Udvandringssted altsaa for saadanne Folk. De behøve da intet Amerika. Red. [BRUDDSTYKKER AV BREV TIL C. B. V. ROOSEN] Grotten 2den Dec./42.; sml. 6:1:323, hvor mindre er lest; her utfylt av Leiv Amundsen. Tak, min gode gamle Ven! for din saa venskabelige Skrivelse, hvis Forlangende jeg efter Leilighed -- men den er knap -- skal søge [at efterkomme . . . . .] om den sidste Termin [. . . . . . . . .] Bogen men endnu har jeg ikke faaet Svar. Lønnen var 80 Spd. Imidlertid har der igaar tilbudt sig et andet Engagement, nemlig hos Lensmand Andersen i Vrengen ved Arendal, der gjennem Guldberg 17. des. 1842. Af Hr Rustmester Malmberg har jeg erholdt tillaans til et Emplacement i Rigsarkivets Lokale 2 Hellebarder 4 Spyd 4 Sabler (2 Grenadeer- og 2 do Husar-sabler med Jernhæfter) 17 Decbr. 1842. Henr. Wergeland. Henrik Wergeland FOR FORÆLDRE For Arbeidsklassen 20. juli 1843. I 1837 lod Sognepræsten i Eidsvold trykke nedenstaaende Skrivelse og uddele i Menigheden forat vække Forældrenes Sands for Oplysningen og Børneopdragelsen; men da en saadan Tiltale ganske vist passer ligesaa vel til enhver anden Almue, opfylder Udgiveren af dette Blad en længe næret Hensigt, idet han her meddeler følgende "Hyrdebrev til Forældrene, i Be- synderlighed Mødrene, i Eidsvolds Præstegjeld". [Sa følger Nicolai Wergelands "Hyrdebrev".] TIL SKJALDINDEN FREDRICA BREMER! [Tilegnelse i et eksemplar av "Venetianerne" til Fredrika Bremer.] Aug. 1843. Ms. Högre lärarinnesemi- nariet, Stockholm. I Aar Morellerne er sure og vore Jordbær meget smaa, og Blomsterne saa hæsligt sture, at knapt man en Buket kan faae. Dog lidt af Aaret De fortjener, og da det er saa vanskeligt, saa tag (skjønt jeg med Verden mener, at Bær er bedre) dette Digt! Henrik Wergeland SIDE: 62 [KVITTERING.] 30. sept. 1843; etter fotostatkopi UB 584 fol. B 14ea. Hans Majestæt Kongens mig naadigst tillagte Gratiale er mig for 3die Qvartal 1843 af Hr. Justitssekretær Collett udbetalt med 75 Spd. Christiania 30. Sept. 1843. -- Henr. Wergeland. S. T. HR. KAMMERHERRE HOLST RA.; kammerherre Holsts papirer; 14. jan. 1844. Tillad mig at spørge Dem, om De kan skaffe mig -- til Brug i et No. af Arbeidsmandsbladet -- en Opgivelse paa hvilke Sum- mer Kongen har skjænket til Indretninger i Norge. Jeg har selv for et Par Aar siden indrykket en, jeg tænker mangelaktig, For- tegnelse i Intelligentssedlerne; men nu søger jeg forgjæves baade efter den og de Materialier jeg dengang havde. Med Tak for Tilsendte! 14 Januar 1844. Forbindtligst Henr. Wergeland. [Utenpå:] S. T. Hr. Kammerherre Holst. S. T. HR. KAMMERHERRE HOLST UNIVERSITETET RA.; kammerherre Holsts papirer; udatert; 1844 (?). Vi gik om hinanden ved Exerceerhuset; men Kl. 2 skal jeg komme. Deres Henr. Wergeland. S. T. HRR KAMMERHERRE HOLST RA; kammerherre Holsts papirer; 26. jan. 1844. Min forbindtligste Tak for Udlaanet af Skillingmagasinet samt for Stolen! 26de Januar 1844 Deres Henr. Wergeland. SIDE: 63 S. T. HR. CAND. OLE J. BROCH RA.; O. J. Brochs papirer; mai el. juni 1844. Da jeg til Læsebogen har valgt Stykker af din Fader og din Onkel Theodor, udbedes tilsendt mig Angivelse af begge Disses Fødselsaar og Fødested. Jeg ligger syg og ønsker dog at tale med dig om en Elev, som jeg spekulerer at sætte fra den Skole hvori han er. Gaaer Du derfor her forbi, saa see ind til mig! Henr Wergeland Henrik Wergeland [REDAKSJONELL OPLYSNING TIL "EN FÆSTNINGSARBEIDERS TAKKESANG TIL SINE SJELESØRGERE".] For Arbeidsklassen 12. juli 1844. [Wergeland oplyser at sjælesørgerne var:] Præsterne Fangen og Dietrichson, afvexlende og midlertidigen forrettende ved Strafanstalterne i forrige Aar. SIDE: 64 S. T. HR. KAMMERHERRE HOLST RA.; Kammerherre Holsts Papirer; 23. febr. 1845. Da Bladet "For Arbeidsklassen" for i Aar, der er det sidste, hvori jeg har Gratiale for dets Udgivelse, allerede er færdigt for Pressen indtil over Halvaargangen, har jeg anmodet Hs Excellence Statsministeren om at bevirke, at Gratialet maa blive mig udbetalt efter min Bekvemmelighed. Endnu har jeg ikke erholdt Svar; men jeg befinder mig -- da det er Arbeidsfolk og deres Behov af Tømmer etc., der skal klareres -- i en saadan Forlegenhed, at jeg maa bede Dem idetmindste at betale mig Gratialet for Januar og Februar med 50 Spd. Kan jeg erholde for Kvartalet eller for Halvaaret -- hvis Arbeide er, som sagt, præsteret -- da var det efter højeste Ønske. Imorgen afhentes Svar. Deres Henr. Wergeland. Grotten 23 Februar 1845. Henrik Wergeland [UTSKRIVNINGSDOKUMENT FRA HOSPITALET] 30 (ca.) april 1845. Henrik Wergeland Lit AA 2. Induratio dextri pulmonis cum defectu roborum. Somno ultima nocte paululum refectus, subito ex hospitali hodie emigravit. Patientem tam inquietum et irreparabilem In- stitutio etiam perlæta amittit, lunatum, superstitiosum, surdum, ægrotum, in ossi sacro dolorosum, de omni re, de aëre, de infan- tibus per diem innocenter clamitantibus querulantem. Abest -- Dii sint laudati! Parcus scilicet honor est ex morbo ipsi Griffitho et Paracelso terribiliter ridente.