Claus Pavels

	29de Marts. Da denne Dag er saa yderst umærkelig, har jeg gjemt til den noget af Bordconversationen i Gaar Aftes hos Can- cellieraad Sæbye. Det maa have ringet slemt for Biskop Bechs Øren, thi man foer ikke lempelig med ham. Falsen fortalte om hans Visitats engang i Aas, hvilken Myndighed han i det Hele udøvede, og især hvor slemt Gjæsterne bleve narrede paa Visitatsdagen. Der var indbuden stort Selskab. Efter Sædvane blev han først færdig i Kirken Kl. 3 ¹/2, men da man nu glædede sig til at faae Mad, lod han ved sin Tje- ner sige, at han var saa træt, at han maatte lægge sig paa Sengen en Times Tid. Naturligviis blev der intet Maaltid af i den Time. Da han omsider kom op, maatte han have en Pibe Tobak, inden han kunde spise, og Klokken blev hen- ved 6 før man kom tilbords. -- Endnu en Yttring af Fal- en maa jeg omtale. Han finder det meget urigtigt, at Taler oplæses i Storthinget og lægges ad acta; han paastod, at
s.18	dette er aldeles forbuden i det engelske Parlament, og at enhver Tale, som holdes der, maa være extemporeret eller udenadlært. Jeg har aldrig hørt det, men troer gjerne at Falsen med sine større historiske og politiske Indsigter veed saadant bedre end jeg. Kun maatte jeg anmærke, at ligesom saadant Forbud ei hidtil har existeret i Storthings-Regle- mentet, saa vilde det nok ogsaa være det samme som at berøve alle dem, der ei i Hast kunne ordne deres Tanker, vælge passende Udtrykke og tale med Færdighed, Ret til at tage Deel i Debatterne, og saaledes vilde mangt sundt og kraftigt Ord, der dog muligen kunde have Indflydelse paa Resultatet, vorde usagt. -- Ogsaa med Doctor Monrad havde jeg nogen Debat angaaende Morgenbladet, som han nedsætter altfor dybt og kalder et slet Blad. Jeg veed dog virkelig ikke hvad mere der kan ventes af et Blad, hvoraf udkommer halvfjerde Ark om Ugen, og som har saa faa Medarbeidere, der levere Originalstykker. 30te Marts. Balchen har igjen vundet min Naade. Han prædiker nu bestandig over den foreskrevne Text, og holdt i Dag en særdeles vakker Prædiken over "Alterens Sacramente, som et Troens, Haabets og Kjærlighedens Maaltid". 31te Marts. Selskabet for Norges Vel vil med Pokkers Magt over- tyde Publicum om, at det endnu lever. Den 22de Marts (efterat min Afhandling var trykt) har det besluttet igjen at udgive Budstikken, "hvor Selskabets Arbeider og Foretagender skulle vorde kundgjorte for alle dets over det hele Land om- spredte Medlemmer". Derpaa skal aarlig anvendes 52 Ark, paa hvilke ovenmeldte Kundgjørelser sikkerligen vil kunne rummes. Det forekommer mig, sans comparaison, som naar en udlevet Mand vil gifte sig med en ung Pige, og lader
s.19	sig af sin Læge foreskrive Styrkningsmidler, der fremskynde hans Død, istedetfor at forynge ham. Platou, Kraft og Lundh ere de Doctorer, hvis essentia miraculosa et confor- tativa skal vække de slumrende Livsaander. 1ste April. Jeg meddelte Kirkedepartementet min Betænkning om Hertzbergs Project. Strax efterat den var afsendt, bragte en Bonde en ny Epistel fra ham. Den 14de havde han skrevet sit sidste Brev, den 15de slog en eller flere Natte- sværmere 8 Ruder ind i det Værelse, hvor hans Tjeneste- karl laae og sov. Dette har givet et Stød, gavnligere og virksommere end den vistnok unyttige Klage over Amtet og det endnu unyttigere Forslag nogensinde kunde frembragt: Præstegjældets hæderligste Bønder træde sammen, og slutte mellem sig, under Provstens Veiledning og Præsidium, en Convention, hvori de gjensidigen forpligte sig til med mu- ligste Anstrængelse at hæmme dette Uvæsen. -- Ved en fra Bergen kommende Mand havde han Tidende om Stiftsprov- stens Død. Om Eftermanden udlader han sig saa: "Rein? nei han har jo tabt Hukommelsen. Hysing? ja han er gam- mel Præst og god Mand, men svagelig. Marcus ¹? fre- num habet in cornu; caveto! Christen? for ung endnu!" -- Det er da ogsaa Hertzbergs Mening, gamle Bispens Busen- freund! Ja udenfor Brun og hans Familie er der nok faa Mennesker af Forstand og Skjønsomhed, der finde ham ful- deligen qualificeret til det første geistlige Embede i Stiftet, Bispens undtaget. 2den April. Christie havde med sidste Post havt Brev fra N. Hertz- berg, spækket med latinske Phraser om Nattesværmernes sid- ste Heltegjærning. Ellers var han meget vred paa bemeldte
s.20	Hertzberg, og vilde engang fordret ham irettesat af mig som Superieur, men nu havde han betænkt sig. I forrige Som- mer havde han sendt Provsten en Liste til Afbenyttelse ved Skatteligningen, men ikke faaet den tilbage. Herom paamin- dedes nu Hertzberg i Februar Maaned i sædvanlig Embeds- stiil uden det mindste, der saa ud som Irettesættelse, og H. lagde Stiftets Brev sammen som Convolut, pakkede Listen ind i den, og sendte den, uden at tilføie et skrevet Ord. Det er rigtignok den høieste Grad af Uhøflighed. -- Da Skole- commissionen har forlangt et nyt geistligt Medlem i Fleischers Sted, har Stiftsdirectionen dertil maattet foreslaae Irgens, men Christie frygter, at han ved alle sine Vrøvlerier vil volde Commissionens Formand, den eiegode, men svage Statsraad Schydtz, megen Krænkelse. Christie finder nogen Liighed mellem Irgens og Meyer paa Hougs, da det er begges største Lyst at chicanere, og opdage Vanskeligheder ved alle mulige Ting. Deri kan jeg dog virkelig ikke, efter mit Kjend- skab til begge, være af Christies Mening. Maaskee have de dette Charakteertræk tilfælleds, men det nuancerer sig vistnok hos dem paa en høist forskjellig Maade, og fremfor alt troer jeg, at Irgens er i høieste Grad consequent, og at Meyer er aldeles det modsatte: at det eneste, der kan bringe Irgens til Taushed, er de hos ham dybt indprentede Subor- dinationsbegreber, men at derimod Meyer lader sig meget let forbløffe, saasnart en alvorlig Modstand gjøres ham: og at Irgens i Forstand og Duelighed til Forretninger opveier mod 3 Meyere. 3die April. Ledsaget af sin uadskillelige store Mops fremviste min gamle Plageaand med ynkelig Gebærde sin Hat. Han havde prædiket til Aftensang for Arentz. Under Prædikenen havde Skoledrengene taget hans Hat, der laae bag Alteret, oprevet Foderet og lagt Enerquiste i den, hvilke han og
s.21	fremviste som corpus delicti. Jeg sagde, at han maatte klage derover til Læreren og ikke til mig, og at saadan Drengestreg var overalt ikke at gjøre synderlig Væsen af. Han syntes ogsaa snart at glemme denne Affront, og kom til sit gamle Spørgsmaal, om jeg ikke vilde gjøre noget til hans Lykkes Befordring. Jeg skulde fast troe, at den hele Hattemishand- ling blot skulde være en ziirlig Indledning, for at jeg ikke strax skulde jage ham paa Døren, naar han begyndte at oprippe de gamle Historier. At han lugtede af Brændeviin er vist; Gud give, at jeg var den jammerlige Karl quit! 4de April. Fra Provst Normann fik jeg to Embedsbreve, om hvilke intet er at sige, men i et af dem laa en Seddel, hvori han, ifølge et forblommet Vink, jeg gav ham i mit sidste Brev, bestemt erklærer, at han ikke kan eller vil søge Domkirkens Sognekald, da han ei troer sig dets Pligter voxen. Jeg maa elske og ære hans Beskedenhed, skjønt jeg anseer den for overdreven. 8de April. I Nationalbladet stod der blandt andet et Brev, der som sædvanlig meest er Satire over Grev Wedel og vore slette Finantser, men hvori ogsaa gives det forhadte Vink, at de officielle Oplysninger i Rigstidenden over nogle af Nationalbladets Ankeposter gives af Frygt for det sig nær- mende Storthing. Altsaa seer man, at de Folks aabenbare Hensigt er, ikke at gavne Fædrelandet, men at skumle over Regjeringen, ihvad den saa foretager sig, thi vare Indven- dingerne blevne ubesvarede, det havde man vist heller ikke været tilfreds med. 10de April. Sagen fortalte, at Falsen har udarbeidet en Norges Historie i 4 Bind. Den Mand maa være umaadelig flittig og arbeide med en forunderlig Lethed.
s.22	11te April. Det var Quartalsmøde for Repræsentanterne i det nyttige Selskab. Det kan ikke nægtes, at dette Selskab virkelig stifter Nytte med den etablerede Udstilling af Snedker-, Hat- temager-, Skomager-, Sadelmager- og Blikkenslagerarbeide. Meget indleveres og det har god Afsætning; i det første Aar, da Indretningen var ny, er solgt for over 3000 Spd. Hveding besøgte mig og talte med Skræk og Afskye om de mange Benaadninger, især over den næsten fuldkomne Straffrihed for Ukydskheds Synder, endog af det værste Slags. En Mand i Lindaas, dømt fra Livet ved alle Retter for tre Gange gjentaget Hoer i Ægteskab, benaadedes med at sidde 14 Dage paa Vand og Brød. Han var da hos Lens- manden og gjorde sine gode Maaltider, og nu gaaer Rygtet at hans Frille fjerde Gang er frugtsommelig, og at han vil afstaae den halve Gaard til hende. Dr. Monrad har Ret; Morgenbladet er nu et usselt Blad. Den begyndte Fortælling "Horoscopet" fortsættes og sluttes i 2 Nummere. Med den har det en underlig Beskaf- fenhed. Udgiveren havde oversat den første Halvdeel af en Taschenbuch, da Bogen blev ham berøvet. "I Forveien underrettet om, at Fortællingen var læseværdig, havde han ikke læst en Linie længer end Oversættelsen rakte; og Manuscriptet var allerede under Pressen." Hvad skulde han gjøre i denne Vaande? Det maatte være en dygtig Karl som saadant ei bragte ud af Contenancen. Saadan en Karl var til Lykke ikke Udgiveren; "han greb til det for- vovne Middel øieblikkelig at gribe Traaden, og udspinde den efter egen Phantasie" -- og saaledes var da den Urede klaret. Det værste er at hverken den tydske eller norske Oversættelse svarer til, hvad man af Begyndelsen ventede. Men med Engletunger taler den Mand mod En, der har indsendt et Stykke om en gammel giftesyg Landsbyjomfrus
s.23	Reise til Staden. Dette og et maadeligt Vers er 3 Mor- genblades Indhold. 12te April. Kammerraad Lambrechts ² gav en ynkelig Udsigt over vort Finantsvæsen og troer at den største Nød forestaaer. Her, hvor Penge altid har været i Casse, begynder og Man- gel at udbryde. Told- og Consumtionsintraderne gaae nu directe til Christiania i Anledning af det contraherede Laan, og andre Remisser fordres herfra, og han er i dette Øieblik næsten pengeløs. Christie troer imidlertid at han overdriver sin Klynken, og at, om end øieblikkelig Mangel finder Sted, denne dog som forhen blot er temporair. Saa- meget er imidlertid vist, at til Sagers Udbetaling endnu ingen Anviisning er indløben. Han tilskrev ellers den over- drevne Luxus med udenlandske Varer det meste af vor Jam- mer, og jeg var tilbøielig til at tage idetmindste Bergen- serne i Forsvar, da Pragt i ingen Henseende forekom mig at herske her, men den Indvending have mine Fruentimmer betaget mig, da de paastaae, at uagtet her fast aldrig er Fruentimmerselskab, Klædepragten, især i den simple Borger- classe, er langt større her end i Christiania. Blot for at figurere anstændigen paa Spadseretoure til Nygaard, Kal- faret osv., anskaffe smaa Kjøbmænds og velhavende Haand- værkeres Koner og Døttre sig kostbare Peltse og Schavler og Hattefjedre m. m., som kun Damer af høieste Fif i Chri- stiania bære. 13de April. Dersom ikke Mindet om Christiansand fra min Skoletid nogenlunde trøstede mig, vilde jeg i den Mængde slette Læ- rere ved de lærde Skoler finde en af vor Tids sørgelige Phænomener, Universitetet har ypperlige Docenter, men
s.24	mon der er en eneste Skolelærer i Norge fra den ældste Rector til den yngste Adjunct, hvem dette Navn tilkommer? Her i Bergen er det nu altfor bedrøveligt. En Olding paa 83 Aar kan umulig længer være Mester, og hvem er der saa, naar jeg undtager Hysing, som giver godt Haab? 15de April. Alle Aviserne ere nu opfyldte af den store Katastrophe i Spanien. Faaer den Tid til at rodfæste sig, lader ikke Kongen sig, som Ludvig den 16de, overtale til hemmeligen at arbeide imod, hvad han med Pen og Mund bekjender sig til, saa er det en af de skjønneste Revolutioner, som nogen- sinde har existeret. Uden Pøbellarm, uden Blodsudgydelse ere de forunderligste Ting iværksatte: Inquisitionens Fæng- sler ere brudte og Storinquisitoren forviist, Jesuiterne for- vises, en Mand der for halvandet Aar siden laa paa Pine- bænken, er bleven Krigsminister, en anden, der som Fange var sendt til Ceuta paa fem Aar, Minister for Justitsvæ- senet; over hele Spanien er Jubel, og iøvrigt Tryghed og Roe som i dybeste Fred. Gud lade det saa vedvare! det tør have gode Virkninger paa det øvrige Europa. -- Den lancasterske Methode har faaet en stor Understøttelse, da Lieutenant Henrichsen ³ meddeler megen baade dansk og tydsk Viisdom til de Vantroendes Beskjæmmelse og de Troendes Befæstelse, og en Anonym har til Morgenbladet indsendt Bells og Lancasters udførlige Biographie. Den sidste ender med de Ord: "Gud gav Plantningen Væxt, den Gud der sagde: Der vorde Lys!" Og det Lys bestaaer i, at man troer at have udfun-
s.25	det en nemmere Methode til at lære Børn at skrive og regne! 10de April. Katechet Reimers har tilligemed Præsten Brun optaget en Uvane efter den gamle Biskop: en meget affecteret Opgang paa Prædikestolen. De komme til Trappen i god Betids, men saa gaae de et Trin op og staae stille, nok et Trin og standse, og saaledes gaaer det i en naragtig Tact, indtil de endelig ved den sidste Stavelse træde ganske frem. Jeg skrev til Platou ⁴ og bad ham i Fortrolighed nævne mig dem udenfor Bergens Stift, der i denne Tid har indgivet Ansøgning om Stiftsprovstiet, og fremfor alt at lade mig vide, om Wergeland søger det, i hvilket Tilfælde jeg anseer det for min Pligt at arbeide mod ham. -- Fra Falsen fik jeg et Brev, som var mig overmaade behageligt. Han har modtaget mange Klager over tiltagende Drukken- skab, og hørt flere Yttringer, at den frie Brændeviinsbrænden er Aarsag deri. Nu beder han mig anmode Præsterne om at samle Almuen hver i sit Præstegjæld, og udforske deres Tanker herom, samt meddele deres egen Betænkning, hvor- vidt det kunde ansees raadeligt, at denne Tilladelse blev ophævet eller indskrænket. Et saadant Skridt fra den civile Øvrigheds Side, uden Opfordring af Regjering eller Geist- lighed er mig høist overraskende, og det af Falsen! 17de April. Da jeg ikke venter en saadan Forespørgsel fra søndre Bergenhuus Amt, som den jeg har faaet fra det nordre, der mindre hænger i stive Formaliteter, og troer at den execu- tive Magt gjerne kan grandske over Lovens Aand, ogsaa, hvor dens Bogstav tier, saa vil jeg paa egen Haand ind- hente lige Erklæringer fra Stiftets øvrige Egne, og naar,
s.26	hvad jeg ikke kan tvivle om, Pluraliteten stemmer imod den almindelige Brændeviinsbrænden, gjøre en lignende Indberet- ning som den, der kan ventes fra Falsen. 18de April. Skolecommissionen var i Dag i den almindelige Skole her ved Domkirken. Ventelig er Reimers i Katechisation den største Mester i Bergens Bye. En halv Times Tid eller tre Qvarteer gjør jeg det maaskee bedre end han, men saa bliver jeg træt og adspredt, og Enden er aldeles ikke Begyndelsen liig. Ogsaa i den Henseende er jeg mere skabt til Visitator, end til Lærer. Jeg kan fælde rigtige Domme over andre; jeg kan sige og ved eget Exempel vise, hvorledes det bør være. Men sidde i en Skole i flere Timer og exa- minere og undervise, det var jeg ikke istand til. Som Sko- lelærer vilde jeg af en skarpdømmende Biskop neppe faae bedre Skudsmaal, end jeg giver de fleste andre. Men det er godt, at Enhver bliver hvad han er skikket til, og naar jeg teer mig med Værdighed og Conduite i min nærværende Stilling, saa kommer det Ingen ved, om jeg maaskee i en subordineret vilde spille en langt maadeligere Rolle. 28de April. Endskjønt jeg befandt mig vel, vidste jeg neppe, om jeg torde vove mig i Kirke i Dag, saadan Respect har jeg for Bededagen. Dog vovede jeg mig i Korskirken, og for- trød det ingenlunde. Irgens er nu næsten bleven min Ynd- lingsprædikant. 2den Mai. Vogt skriver at Munch nu vil være Stiftsprovst, hvis Statsraadet og Høiesteret henlægges til Frelserens Menighed. Sigvardt vil være det uden Betingelser. -- Christie fortalte at N. Hertzberg directe til Departementet har indsendt For- slag om Hjælpevaccinateurers Ansættelse, og at dette havde
s.27	udnævnt dem, og sendt Amtet Communication derom. Da Indstilling skulde skee fra Amtet, føler Christie sin Ære læderet og har sendt Departementet et Brev, fuldt af Fin- ter, hvor han lader, som han slaaer efter Hertzberg, men Slaget rammer Collett og Schandorff, som har indladt sig umiddelbar i en Sag, der skulde gaae gjennem Øvrighedens Hænder. 5te Mai. Hersleb skriver, at det er Frygt for at Præsten Vogt kunde faae det ⁵, og saa derefter snappe Bispestolen væk, som har bevæget Munch til at søge Stiftsprovstiet. Hersleb for sin Deel søger at stige ned og ikke op. Rectoratet ved Ro- steds Død vilde være ham den ønskeligste Forfremmelse. Studenterne have indgivet Ansøgning om at faae Uniform med Broderie, trekantet Hat og Kaarde. Collegium acade- micum har sat sig derimod af al Magt. Bech var fuld- kommen enig med det, og forsikrede at hans Søn havde været mod Ansøgningen. Og see! det opdagedes, at den hæderlige Prælat selv har drevet Sagen, har givet Stu- denterne Løfte at deres Ønske skulde opfyldes, har opmuntret dem til at henvende sig til Cantsleren derom, og hans Søn var med i Deputationen. En Injurieproces mellem Sebbelow og Raadmand Hansen er paadømt ved Høiesteret. Førstnævntes ærerørige Udladelser mod Hansen og Procurator Willoch mortificeres,
s.28	og han bøder 400 Spd. til Christiansands Fattigcasse, men iøvrigt bør Parterne og hinandens Tiltale fri at være. En saa mild Dom efter saa grove Uqvemsord, der anførtes som brugte mod Hansen, at jeg maa troe Sebbelow i Grun- den havde Ret. Betænkeligt er det og, at i Stiftsoverrets- dommen Udtrykkene kaldes uforskyldte og ærenærgaaende, men i Høiesteretsdommen blot fornærmelige, samt at Mulcten er nedsat fra 800 til 400 Spd. 6te Mai. Falsen sendte mig en Protocol, hvoraf sees Boyesens utrættelige, rosværdige, og, hvad Hovedsognet angaaer, heldige Bestræbelser for at faae et Bygdemagazin oprettet i Leirdal. Han har reist Huus for Huus, mødt og overvundet store Besværligheder, og lagt Grunden til en Indretning, som ventelig vil gavne Bygden længe efter hans Død. At Fal- sen tilkommer en betydelig Deel af Æren for dette Magazins Oprettelse, var det ubilligt at nægte. 7de Mai. Paa den Smaahedsaand, som charakteriserer søndre Bergenhuus Amt havde jeg i Dag et ligesaa mærkeligt Ex- empel, som jeg har havt paa den Lyst til at frembringe Reformer i det Store, der besjeler nordre Bergenhuus Amts Bestyrer. Førstnævnte Amts Præster lagdes ved et Brev, jeg fik i Dag, en høist ubetydelig Formalitet paa Hjerte, hvorover tales vidtløftigere end om Bygdemagaziner og Brændeviinsloven i Falsens Brev, aldeles i Collegiernes og Departementernes Aand, men sandelig ikke i min. Den Ød- slen "med Pen og Blæk og skjønne rene Blade" paa det Contoir er ubeskrivelig. Naar jeg sammenligner, hvad jeg efter Dahls og Christies og Falsens Anmodning har at skrive til de respektive Præster, er Forskjellen virkelig stor. Som Embedsmand er ingen Mand i Bergen mig uligere end Chri- stie og ingen ligere end Falsen.
s.29	8de Mai. Endelig har jeg udlæst anden Deel af Stenersens Re- formationshistorie, og kan ikke sige, jeg i det Hele ynder den. Det er, især i dette Bind, mere Luthers Biographie, end Fortælling om Reformationens Gang og Fremskridt, hvori han vistnok uden al Sammenligning var den vigtigste Person, men hvor dog vel ikke de øvrige troe Arbeidere ene burde nævnes efter det Forhold, hvori de stode til ham. Denne Biographie er desuden altfor meget Lovtale, og ihvor- vel Luther vistnok i udmærket Grad fortjente denne, bør han dog ikke fremstilles som en næsten feilfri Skabning, medens hans Modstandere ingenlunde behandles lemfældigen. At overalt Stenersen ikke blot bedømmer Ord og Gjærninger, men giver sig af med at afsige peremtoriske Domme over Hensigter og Sindelav, er ingen rosværdig Egenskab ved ham og hans Bog. 9de Mai. Christie yttrede, at den 70aarige Brandt kunde blive Juell en farlig Medbeiler til Chordegnposten, men det skal han ved Gud ikke blive. En udlevet Olding, der ikke blot ei er Student, men har end ikke nogensinde givet Underviis- ning i Religion -- man kan see af et saadant Forslag, hvad Religionen og dens Lærere maa være i den Mands Øine! -- Posten bragte Brev fra Munch. Efter Bechs gjentagne og indstændige Anmodning har han ind- givet Ansøgning om Stiftsprovstiet, men paa Vilkaar, som han selv ikke troer kan bevilliges. 16de Mai. Fra Falsen fik jeg laant anden Deel af Nyrups og Krafts Litteraturlexicon, hvor, uagtet de skriftlige Optegnelser, Redacteurerne havde faaet fra mig, ei alene meget af hvad jeg har skrevet er udeladt, f. Ex. de to lange Stykker i Mi- nerva om Liturgien, men ogsaa mit Fødested er urigtig.
s.30	angivet. Endnu værre er det dog at Præsten Munthe i Ullensager angives at være død 1808, og han lever dog i denne Stund. -- I Rigstidenden giver Bankdirectionen en interessant Udsigt over Bankens Status til forrige Aars Ende. Ifølge heraf beløbe Restancerne sig endnu til 247,078 Spd. 88 Sk., lidt over 10 % af Indskudet. Aldeles fri for Restancer ere Kjøbstæderne Kragerøe, Arendal og Risøer, og af Fogderierne: Rosendals Baronie, Lysekloster Gods, Roms- dal, Nordmør, Vesteraalen og Tromsøen med Senjen. Ber- gens Bye skylder kun 23 Spd., hvorimod Drammens Restan- cer er 49,114, omtrent fem Niendedele af det paalignede Indskud. Øvre Romerige og Toten have forholdsviis størst, Nord- og Søndhordlehn mindst Restance blandt Landdistric- terne. I Guldbrandsdalen er den større end paa Hedemarken, i Østerdalen derimod ubetydelig. 18de Mai. Hammer gjorde mig Afskedsbesøg. Han reiser nu til Stavanger i Haab om at blive Chordegn Juells Eftermand. -- Jeg har tilendebragt en liden Afhandling i Brevform, der oprindelig var Morgenbladet tiltænkt, men siden Tilskueren er vaagnet igjen, vilde jeg fortjene mit Fri- exemplar, og sendte Falsen den. En Søn i Hovedstaden har raadført sig med sin Fader, om han skulde gaae ind i Fri- murerlogen, hvortil man har opfordret ham. Alle de Mod- grunde, jeg tidligere har fremført i Breve til Liebenberg og Schmidt, udviklede jeg her nøiere efter den større Indsigt og Erfaring, jeg siden har indsamlet. 19de Mai. Til min store Forundring kom 4 à 5 Almuesmennesker og beklagede sig, at de ei kunde blive tegnede til Communion i Korskirken anden Pintsedag, da man havde sagt, at der ei antoges mere end 150. Jeg har nu engang besluttet ei oftere at reflectere paa mundtlige Klager af den Natur,
s.31	svarede altsaa, at jeg intet kunde gjøre herved. "Jo Klok- keren havde sagt, at hvis jeg tillod det, skulde de blive teg- nede." Herpaa bad jeg dem hilse Klokker og Præsten, at jeg ikke havde imod, om der ogsaa tegnede sig 1000. Paa denne Besked, som de venteligen har overbragt bogstaveligen, kom Præsten Brun strax efter, og erklærede sig i lige Grad skyldig som Irgens, da de vare blevne enige om, i Betragt- ning af Høitidens øvrige Fatiguer, kun at antage førstnævnte Antal, og Brun haabede, hvis jeg levede, at jeg engang vilde forbyde Communion anden Høitidsdag, da den ei er brugelig andre Steder. Herpaa indlod jeg mig ikke; de indkomme skriftlig med deres Project, saa skulle de faae min Mening at vide. 21de Mai. 388 Communicanter vare tegnede i Domkirken til anden Pintsedag; hvor afstikkende mod Korskirken! -- Stiftamtman- dens Broder og Mørch ere blevne Toldcasserere her i Byen. Det er nok faa Embedsmænd, der med eet gjøre saadanne Spring som Christie og Mørch har gjort: den første Premier- lieutenant paa Vartpenge, den anden i et usselt Levebrød, fattig og forknyttet, engang nær ved at blive suspenderet for Cassemangel, og begge nu befordrede til Embeder af omtrent 2000 Speciers Indkomster. 22de Mai. Lieutenant Bruns Bog om den Lancasterske Methode har jeg nu flygtigen gjennemlæst og seet, hvorledes han ikke anseer det for en Ugudelighed at kalde Qvækeren Joseph Lancaster Verdens tredie Frelser (! ! !), forudsat at Luther tilkommer Navn af den anden. 23de Mai. Posten bragte det ventende Svar fra Platou. Werge- land søger hverken Christiania eller Bergens Stiftsprovstie.
s.32	Udenfor Stiftet søges dette af 4 Mænd: Paludan, Engel- hardt, Reinertsen og Bull i Fredriksværn. Departementet vakler mellem Pavels og Paludan, dog troes den første at vinde Seier. Sigvardt bliver Stiftsprovst i Christiania. -- I Rigstidenden godtgjøres i en officiel Artikel Norges Forpligtelse til at tage Deel i den danske Statsgjæld. Man kan heller ikke sige, Forholdet er ubilligt, da Gjælden beløber sig til 45 Millioner, hvoraf Norge kun skal betale 3. 24de Mai. Mod sin Formodning og til sin store Ærgrelse, da han er en øvet Prædikant, har den unge Schydtz af Stenersen faaet haud illaudabilem for sin Dimisprædiken, blot fordi hans Foredrag var for blomstrende, en Feil, som aldrig burde støde fra Charakteer, blot tildrage ham en venlig Ad- varsel, og som desuden Manden af Skjønsomhed og sand Religiøsitet med Aarene aflægger uden Anmodning. Stener- sen havde sagt: "Jeg vil gjerne troe, Biskop Pavels havde givet Dem Laudabilem, men jeg kunde ikke handle mod min Overbeviisning." 25de Mai. Jeg skrev til Irgens og affordrede ham Oplysning om Grunden til det indskrænkede Antal Communicanter anden Pintsedag. Han kom strax efter selv, og vilde forsvare Ind- skrænkningen med et Sted af Ritualen, der befaler, at man ei maa antage flere Communicanter, end man kan behandle efter deres Sjeletarv. Dermed maatte vel forstaaes, at Præsten tog hvert enkelt Menneske ind i Skriftestolen, og talte med ham eller hende om hvad der laae dem paa Hjerte, eller at der skulde katechiseres for Ungdommen, men da Irgens aldrig gjør nogen af Delene, er denne Undskyldning aldeles ugjældende. Den Trudsel, herefter at ville overhøre Enhver, Gift og Ugift, i deres Christendom, inden de admit-
s.33	teres til Herrens Bord, tager han vel i Betænkning at op- fylde. Det er en slem, slem Karl! 26de Mai. Jeg gjorde Afskedsvisit hos Generalen og traf ham i hans Houge, læggende Aspargesrødder. For sin Eftermand sørger han rosværdigen, om han end ikke tænker synderlig paa sine Samtidige. Corpsets Officerer giver han aldrig et Maaltid Mad, Byens Folk da end mindre. Næst de Sel- skaber, hvor han indbydes, er hans eneste Divertissement at spille Hanrei med sin Huusjomfru. 27de Mai. Endskjønt mine Been ere sundere end de har været i to Aar, trænge de dog jevnligt Tilsyn og dertil ønskede Svindt sin Underdoktor, som han kalder Mariane. Med den, hun elsker, reiser hun til Verdens Ende, men uden sin Moder vilde hun ikke reise, og denne, som ellers ikke elsker Søereiser, besluttede for vor Skyld at renoncere paa de flere Beqvem- meligheder og større Behageligheder, hun kunde have i sit rolige Hjem, sin vakre Bispehave og Byens ingenlunde uskjønne Omegn. Saaledes reiste vi idag til den første Sta- tion, Manger Præstegaard. -- Den gamle Provst indtog os ganske. Han har næsten hele sit Liv igjennem været paa Landet, har ei kunnet holde Skridt med Tiderne, men har virkelig megen Aandscultur, og udmærker sig i enhver Hen- seende fra dem, man ellers kalder "Guds Ord fra Landet". 28de Mai. Provst Wolff holdt en ret god, vel ordnet og udført Prædiken, ægte christelig Troes- og Sædelære, kun savnede jeg Liv og Kraft. Ungdommen var taalelig. 31te Mai. Hveding fortalte om de Spectacler, Bønderne i Sund og Fjeld gjorde i Kornmangelstiden 1813, og den kjække
s.34	Bestemthed, hvormed han gik deres Trudsler imøde. Stift- amtmand Bull raadede ham til at reise bort, ind- til Stormen var forbi!! ¹ tilbake Irgens. ² tilbake Stiftamtskriver i Bergen. ³ tilbake En danskfødt Officeer, der i 1820 oprettede en Privatskole i Christi- ania og der indførte Tidens pædagogiske Modegalskab. Skolen er vel ophørt senest 1825, da H. som Capitain forflyttedes til Sigdal. ⁴ tilbake Da fungerende Statssecretair. ⁵ tilbake"Det" maa vistnok betyde det ovenfor omtalte Christiania Stiftsprovsti. Den senere Statsraad Vogts ældste Broder, Johan Nielsen Vogt, var ved Rigernes Adskillelse forblevet i sit Embede som Sognepræst til Reerslev i Sjelland, men fik i 1820 efter Statsraad Treschows Anbefaling Carl Johans Løfte om Ansættelse i Norge, naar han havde taget Afsked i Danmark. Han udnævntes 1820 til Sogne- præst i Tune, hvor han døde 1858 (see J. N. Vogts Antegnelser om sit Liv. I. 56 -- 57).

bla bakover

bla videre