17de Decbr.


   N. Hertzberg bliver mig næsten en altfor flittig Corre-
spondent, som jeg har ondt ved at holde Skridt med. I det
meget lange Brev jeg fik fra ham i Dag taler han om den
Falsenske Klage og vil, at jeg skal sende et advarende Hyrde-
brev til den hele Geistlighed om Moderation i dens For-
dringer, skjøndt han er temmelig vis paa, Bebreidelsen hvad
Søndhordlehn og Hardanger angaaer, ikke vil ramme andre
end Middelthon og Olsen paa Storøen. Vidtløftigen expec-
torerer han sig om Bibelselskabet og udvikler de Grunde, hvor-
efter han finder to særstilte Selskabers Oprettelse baade
gavnlig og mulig. -- Af Intelligentsen anføres, at Neumann
i Saga har meddeelt en historisk Beretning om Deputationen
i Stockholm, hvorover Schwach flux har udgivet en Recen-
sion, kaldet: "Dr. Neumanns Offer paa Sagas Alter, vur-
deret af Schwach".





18de Decbr.


   Stiftscommitteen var samlet i Eftermiddag; Rein og
Irgens leve nu ret i broderlig Enighed, saa at den første
endog laante den sidste sine Briller. Virkelig Sygdom af-
holdt Hysing, politisk Sygdom Rulffs fra at møde. Bibel-
selskabets Deling forkastedes eenstemmigen. Rein følte endog
Betænkeligheder ved den hele Bibels, især det gamle Testa-
mentes Trykning, og jeg finder det ikke utroligt, at han er
den Anonym, hvis Afhandling Falsen sendte mig; denne er
neppe saa bibelfast.


s.295  


19de Decbr.


   Jeg havde i Formiddag Besøg af Ole Svanøen.1
Det er en meget fornuftig og behagelig Mand, en af dem,
hvis Hougianisme i det udvortes Væsen allermindst kan
mærkes. Han gjorde mig en sørgelig Skildring af Skolevæ-
senets Tilstand i hele Søndfjords Provstie. Den gamle
Provst Wingaard har hvert Aar Helbred og Kræfter nok til
at reise til Bergen og sælge sit Smør, men til at besøge de
Menigheder, over hvilke Opsyn er betroet ham, har han ikke
følt sig stærk nok; ikke i mange Aar har der været Visitats.
Jeg skulde i Dag sende ham den Bestalning, Kongen ufor-
skyldt har benaadet ham med,2 og kunde ikke undlade at
give ham en saa alvorlig Irettesættelse, at det krænkede mig,
Manden paa 48 Aar, at maatte saaledes revse Oldingen
paa 89, der kunde være min Bedstefader. Det værste er, at
naar han nu har frasagt sig Provste-Embedet, som han uden
Tvivl maa, saa er der ikke en Præst i det hele Provstie,
der kunde blive en duelig Provst. Lind i Førde er en meget
værdig Mand, men ogsaa gammel, der vist ikke paatog sig
den Byrde. Rennord i Kind er neppe det store Lys, Brun
af Venskab for hans Fader vilde gjøre ham til. Nielsen i
yttre Holmedal kjender Ingen. Heiberg i Askevold er nylig
og Daae i Jølster endnu ikke kommen, og hvad den sidste
angaar, da faldt man vel ikke let paa at vælge ham til Provst.
Siden jeg nu var ifærd med at prædike Loven, saa skrev
jeg et (vistnok meget høfligt og forbindtligt) Brev til gamle
s.296   Baade i Søndmøre med Forespørgsel om ingen Skolecom-
mission er holdt i Aar. Gud veed, hvorfor den Mand ikke
nedlægger Provste-Embedet, da han for et Par Aar siden
har ophørt at være Præst.3.




20de Decbr.


   Jeg fuldendte et temmelig langt Hyrdebrev, hvilket jeg
sender Stiftets samtlige Præster som Nytaarshilsen. Næst
at sige dem smukke Ting, gjør jeg dem opmærksom paa to
Feil hos nogle af dem, som jeg, den første af egen Erfa-
ring, den anden ved mundtlige og skriftlige Beretninger er
gjort opmærksom paa: den Langsomhed i Expeditioner, hvor-
paa jeg hver Postdag har beklagelige Exempler, og den Egen-
nytte, hvorfor de beskyldes. Brevet kan ikke fornærme noget
Menneske, ikke et Ord deri kan Nogen beklage sig over uden
at røbe en ond Samvittighed.





21de Decbr.


   Søndhordlehns Breve fik jeg endelig udlæst. Af de
nyere ere de fleste fra Chr. Hertzberg, meest Privatsager
angaaende, men efter hvis Læsning jeg holder dobbelt saa
meget af denne elskværdige Mand som før. Der fremlyser
saadan inderlig Hjertets Godhed af hver Linie. Jeg troer
han bliver min Yndling blandt alle Stiftets Præster.





22de Decbr.


   Til Storthingsmænd fra Christiania ere valgte: Sver-
drup, Omsen, Justitsraad Thrane og en Kjøbmand Rasch --
ligesaa ubekjendt som Prahl og Sødring her.


s.297  


23de Decbr.


   En Bonde fra Lindaas fandt, at jeg var en saa sær-
deles gemeen Mand, at det i lige Grad henrykkede og for-
bausede ham; en anden [fra] Fjelds Sogn forærede mig en Ret
Fisk, men vilde have en Juledaase (et Lys) derfor, hvori
jeg ikke kunde tjene ham, hvorimod han fik godt Trac-
tement.





24de Decbr.


   I Nordlandene ere Sorenskriverne Klykken og Holst,
samt en Lensmand blevne Storthingsmænd. Jeg troer mere
end Halvdelen af Norges Sorenskrivere komme paa dette
Storthing.


   Høiligen overraskedes jeg i Eftermiddag ved, paa
samme Tid, da jeg indpakkede 7 Offere: til de 3 Præster,
Chordegnen, Katecheten, Klokkeren og Kirketjeneren, alle ved
Domkirken -- selv at modtage Offer fra General Lowzow:
80 Rbd. Det var en ubegribelig Godhed.





25de Decbr.


   Den Hardangerske Correspondance har jeg udlæst. N.
Hertzbergs Breve har Brun dog havt den Eftertanke ikke at
lægge deriblandt. Derimod har hans Formand, Provst
Rørdam, skrevet adskilligt, og deriblandt ved 9 Grunde søgt
at gjøre indlysende Gavnligheden af, at Evangelierne af-
skaffes og Præsterne selv vælge Texter.


   Ved Brylluper har man her adskillige underlige --
fra Kjøbenhavns og Christianias idetmindste høist differe-
rende Skikke, blandt andet, at hos alle uden Undtagelse,
Fornemme og Ringe, Fattige og Rige, gives Brudegave af
Gjæsterne, hvilken det ikke er en Skam, endog af det ele-
ganteste honetteste Par at modtage i simple Penge. --
Saa fortalte og Brun, at da Irgens, Rein og han gik
s.298   herfra efter sidste Committeemøde, og de kom forbi Irgens's
Huus, bad denne Rein ret meget indstændigen at følge ind
med ham -- men Rein var ubøielig og vilde ikke.




28de Decbr.


   I den Sognske Correspondance finder jeg, at en Mat-
thias Foss fra 1741 til ind i Aarene 80, altsaa over 40
Aar har været Sognepræst i Justedalen. Manden synes
hverken at have været dum eller umoralsk; altsaa maa Gud
vide hvad der har hindret hans Befordring. Tilsidst blev
han fattig i Aanden, skrev til 3 Bisper 3 omtrent ligely-
dende Breve, det til Fridlieb endog pyntet med et lille
Vers, for hvilket han dog fik Skam til Tak, da denne
Prælat skrev ham et myndigt Brev til, det eneste, saavidt
jeg veed, som fra hans Pen er gjemt til Efterverdenen.





29de Decbr.


   Resultatet af Generalforsamlingen var, at Bibelselska-
bets Deling næsten eenstemmigen forkastedes. -- Her var
et Par Bønder fra Lyster. Jeg spurgte, om de havde noget
at sige paa Quale, men de sagde, at man var meget for-
nøiet med ham.





30te Decbr.


   Schultz4 skriver, at han glæder sig over at være bleven
Storthingsmand, men vilde gjerne unddrage sig fra at følge
sit Kald, hvilket dog ikke lykkes ham, med mindre Gigt-
smerterne, som i dette Efteraar slemt have plaget ham,
skulde vende tilbage. Han er endnu misfornøiet med Tin-
genes Gang, og endnu mistænksom mod Christie. Rector
Boye maa have holdt en forunderlig Tale ved Reformations-
s.299   festen. "Det var, som han var bange, at Forsynet og
Luthers Minde skulde gjøre for riig en Høst ved denne
Jubelfest. Mig forekom Aanden i hans Tale som en reen
Opponent mod Festens Reglement og Alle, som troede det
værdt at holdt Fest." Schultz har selv skrevet Cantater for
Domkirken og Videnskabernes Selskab, den ene ret vakker,
men heller ikke der anraabes enten Gud eller Jesus. Bug-
ges Indbydelse, som jeg ogsaa fik, er meget bedre end Bechs
og Sørensens, meget bibelsk. -- N. Hertzberg ivrer mod de
mange Benaadninger, som rigtignok under den nærværende
Regjering gaae vel vidt. Over Statsraad Diriks holder
han en Lovtale, fordi han søger at blive Auctionsdirecteur,
hvorved han skaaner Statscassen for en stor Pensjon, og
desuden røber Grundsætninger, som under vor Regjerings-
form egnes hver Borger. -- Hersleb underretter mig først
om den mærkelige Nyhed, som siden ved Rigstidenden og
andre Privatbreve er bekræftet, at David Thrane, som Di-
recteur og Casserer ved
Rigsbanken, er arresteret og alle
hans Eiendomme sequestrerede for en opdaget Cassemangel
af 800,000 Rbd. Hele Byen er i Forbauselse. Summen
skal være udlaant til hans Paarørende, af hvilke Johannes
desuden staaer paa svage Fødder. Overkrigscommissair
Conradi er, til Storthinget fatter nærmere Beslutning, con-
stitueret som Directeur, og Prof. Lange er bleven control-
lerende Medlem af Directionen. Det gaaer Hersleb som
mig: han begynder at mistroe Hougianerne. Meget ypper-
ligt siger han i den Anledning om de Extremer, hvortil
man med Hensyn til Religionen saa letteligen falder, og
sine Bestræbelser for at advare de unge Theologer mod
begge. De her yttrede Principer ere liberalere end man
almindelig tiltroer Hersleb, og end jeg tiltroer Grundtvig.
Med en vis melankolsk Beskedenhed taler han om sin
Embedsførelse, og beklager, at han ikke som Lærer kan være,
s.300   som Idealet i lyse Øieblikke staaer for ham. Ja,
hvem kan det? Men just det, at vi kunne see og føle et
saadant Ideal, synes mig vidner fordeelagtigen om vor
Aand, og at vi ønske at opnaae det, men føle, at det ei er
skeet, om vort Hjerte. -- Hersleb glæder sig over Sverdrups
Valg til Storthinget, især nok med Hensyn paa den nye
Skoleforandring, om hvilken han ønsker at bryde en Landse
med dens Modstandere, naar de kun ville staae offent-
ligen frem. "Paa en Skolereform beroer for en stor Deel
Universitetets Haab. Vore Skoler ere forfuskede Univer-
siteter, og derfor nødes Universitetet til at blive en Skole."
-- Hersleb er misfornøiet baade med Neumann og Schwach.
Den første har til min Forundring indført i Saga om de
svenske Gjæstebude -- han sagde til mig, at han blot vilde
indskrænke sig til det diplomatiske -- men S. har opvartet
Læserne med boeotisk Salt, som H. heller ikke kan lide5. --
Hersleb vil udgive et periodisk Skrift for Theologer;
Freir sover hen. Bech vil læse over Pastoraltheologien.
Professorerne skulle igjen faae deres Gage i Korn. H.
har i dette Aar tabt paa Discontosedler 800 Rbd. --
Krogh6 har søgt Afsked, men ladet sig overtale til at
fungere, indtil Storthinget er forbi -- altsaa til Christie
kan blive hans Eftermand?!




31te Decbr.


   En Landskyldsbonde, en saare venlig og lattermild
Hav-Striil, hvis Sprog lignede jydsk, havde tiltænkt mig
en Ret Fisk, men kunde ingen skaffe i Dag; imidlertid bad
han Herren tage sig, at jeg skulde have den tilgode;
derimod gav en Bonde fra Fanøe mig et lidet Stykke fersk
s.301   Smør. -- Fleischer sendte mig Listen over Fødte og Døde
i Bergens Bye, hvoraf erfares deels at de Førstes Antal
er betydelig større, deels at Kydskheden i Bergen er be-
undringsværdig stor i Sammenligning med Christiania og
Agers Sogn. Hist er omtrent hvert femte til syvende
Barn uægte, her hvert fem og tyvende.



1
  tilbake Se om ham A. C. Bang, H. N. Hauge og hans Samtid p. fl. St.

2
  tilbake Ifølge J. F. Lampes Bergens Stifts Biskopper og Præster II, S.
126, maa det have været hans Udnævnelse til Provst i Søndfjord
af 22de Novbr. 1817, men ifølge samme Skrifts Udgiver D. Thraps
Oplysning i hans Bidrag til den norske Kirkes Hist. i det 19de Aarh.
I, S. 120 (man vil der finde en udførlig Biographie af denne æld-
gamle Mand) havde W. været Provst i dette Provstie lige siden 1776!

3
  tilbake Altsaa et Exempel paa, at en entlediget Præst kunde vedblive at
være Provst (see min "En Krønike om Kvinesdal," S. 25).

4
  tilbake Præsten N. St. S. i Throndhjem.

5
  tilbake See ovenfor, 15de Decbr.

6
  tilbake Statsraad Christian Krohg.
    bla bakover
   bla videre