Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Henrik Ibsen [DAGBOG 24. JUNI­17. JULI 1862.] Tirsd. skøndt Vejr ved Afrejsen. Om Morgenen tordnede [?] det. Nervøs. Tog et Krus Rostoker. Blandt andre i Kupéen var ogsaa en Svenske ­ har ham stærkt mistænkt for at være Digteren Snoilsky. Øsregn i Hamar. I Næs kom bl: Flere en Jente om- bord om hvem Kapt: fortalte at da hun ifjor Vinter fra [J . . . . . ] Dagen før gik til L. sprang en Gut paa Fjorden efter hende. Lang kjedelig Opsejling til Lillehammer. I Solskin er Mj: dejlig ­ ensformig i Regn. Bitterlig koldt. Fredrik's Hotel godt Logis ­ flink Kone han er nok en Tværpeis [?] . 25de gik fra Lillehammer omtr: halv 11 ­ traf paa en Mand fra Lom som fortalte med en vis Selvfølelse om sin Rejse til Lillehammer for at sidde paa Vand og Brød for ulovlig Kulbrænding. Til Moshus (Aronsveen) kl. 2 l/4 ­ Godt Sted ­ uden Kone ­ Fiskede. Imens skif tede en Svenske Hest ­ har ogsaa ham mistænkt for at være Snoilsky thi Manden paa "Dronningen" gjorde jeg nok Uret ­ venter svarlig paa Isachsen at han da ikke rejste med strax. Thorsdagen den 26de om Morgenen kom Isachsen. I Solskinsvejr og Do. Humør gik Touren tilfods til Holmen og lidt forbi. Tog Baad opover Losna til Losnæs og gik derfra tilfods til Elstad. Vejanlægget storartet paa sine Steder. Manden som roede, vidste at fortælle om Sjøormen som i gamle Dage havde vist sig der, det var forresten den gamle Historie fra SIDE: 82 Mjøsen lokaliseret. Elstad fortræffeligt Kvarter, en oplyst og velvillig Ejer, Styrtbad og Anledning til Fiskeri. Vi blev Natten over og indtil næste Dags Eftermiddag. Gik til Listad i Froen; lang Rute, herlig Bygd, men dyrt Sted. Blev Lørdagen over og rejste videre Søndagen den 29de. Kjørte adskilligt den Dag og kom om Aftenen op i Vaage til Stationen Aasoren hvor vi opholdt os til Middag. Onsdagen den 2den Juli slet Vejr, forsøgte paa en Fjeldtour, som mislykkedes. Herlige Folk paa Gaarden især gamle Guthorm som Asbjørnsen omtaler. Tog Skyds fra Gaarden til Skar hvor vi skiltes idet Isachsen rejste over Hedalen og videre indover Sætrene paa Eventyr og jeg i al Ærbarhed langs Vaagedalen til Svee hvor jeg nu sidder ensom og i fortvivlet Humør. Vejret har atter været regnfuldt iaften dog synes det at ville klarne op. Af Sagn og Eventyr er nok ikke stort igjen i Gud- brandsdalen. Gutten, som skydsede os fra Skiftet ovenfor Listad til Vik fortalte endel men altsammen kjendt og optegnet i Forvejen undtagen om en Ole Kløvstuga som for nogle Aar siden ble borte i længere Tid inde paa Fjeldet og som siden blev funden uden Samling liggende i et Sommerfjøs inde i Baasen, uden at han vidste hvorledes han var kommen did eller hvad der var foregaaet med ham. Han var i lang Tid "laak" deraf og er ikke endnu rigtig kommen sig. Thorsdagen den 3die Juli rejste jeg fra Svee med Baadskyds over Vaagevandet til Gardmo; fremdeles regnfuldt Vejr. Skydsfolkene fortalte om en liden Pige paa Gaarden Nørnæss i Lom (eller Vaage) Grændse- gaard ved Vandet, som det flere Gange har hændt at hun er forsvundet i længere Tid og saa kommen igjen uden at hun herover har været at formaa til at for SIDE: 83 klare sig, med Undtagelse af at hun engang yttrede at hun havde været sammen med mange Børn og leget med dem. Engang stod hun og saa paa Mode- ren skure Trækopper og da sagde hun: "Jeg ved nok der, hvor Kopperne er hvidere end her hjemme hos hun Mor". Hun er endnu ikke konfirmeret. Der er ogsaa en Mand der, som heder Erik, han var engang inde paa Fjeldet for at lede efter Heste, da sprang Bergvæggen op ligesom en Port, og han saa saa uri- melig meget herligt, og det var ligesom det vilde lokke og drage ham derind, men han tog tilbens det forteste han kunde, og da han langt om længe vovede at see sig om var Berget lukked og intet at see. ­ Saa var der ogsaa en Sivert Sannæs, som var "Læser" og urimelig stærk i Troen, men benægtede paa det bestemteste Tilværelsen af overnaturlige Væsner. En- gang for han opigjennem Vaagerusten og derfra ind i Jøndalen i et Ærinde (for at søge Heste) og kom til en Berghammer som kaldes "Svartskulen", og der saa han pludselig for sig en dejlig Jente og en Mængde brandede Kjør og store gjilde sorte Heste, men ret som han undrede sig paa hvem det kunde være, var det Altsammen borte ligesom det var sunket i Jorden. Siden den Tid var han troende nok baade paa Hul- dren og andet, men Læseriet begav han og det, mente hans tidligere Troesfæller, var en Virkning af det Ondes Magt bemærkede Skydsmanden med et vist sarkastisk Smil. Manden lever endnu og disse Sagn er ialfald et Bevis paa at Productionen fremdeles ved- varer. Nogle Løgnhistorier fik jeg paa Kjøbet, f. Ex. om en Søorm som skulde være fanget i Lysterfjorden, og kjøbt af en Engelskmand for 300 Daler, ­ men dem vandt han nok ind igjen for han vidste om det Sted indvendig i Søormen hvor den gjemmer alle de SIDE: 84 kostbare Ting, baade Guld og Sølv, som den sluger, ­ og dem tog han efterat have aabnet den. Aflagde Thorsdags Aften et Besøg i Præstegaarden i Lom og forandrede Rejseplanen. Lomsdøler­Markedet. Gik Fredagen den 4de Juli gjennem Bæverdalen til Røisem og red derfra til Præstesætren hvor jeg ankom Kl: 10­10 1/2. Tog om Morgenen Kl. 4. den 5te Juli (Lør- dag) sammen med Aubert og nogle Andre over Fjel- det. Bæverthun ­ Hestbræpiggen ­ Smørstabtinden Galdhøen Fanaraaken (dejlig!) ­ Hvilestederne og Maaltid ­ Nedstigning, Horungerne, Skagastølstin- derne og Ringstinderne ­ Helgedalen og Fortun. Kom ned til Skjolden om Aftenen Kl. 8. Rejste derfra med Dampskibet ganske tidligt om Søndagsmorgen den 6te Juli og laa over i Lærdal fra Formiddagen til Kl: 12 om Natten. Gik da videre, Aurland, Indsejling til Nærøfjorden o. s. v. ­ Kom Kl: 3. til Vadem i Søndfjord, rejste derfra til Sande hvor jeg over- nattede. Tirsdagen den 8de Juli til Vasenden ved Jølstervandet, Onsdag den 9de Juli til Rebakken eller Reed over Jølstervandet, gjennem Førdeurden, en forfærdelig Dal eller snarere Klipperevne og over Breehejmsvandet. Thorsdagen den 10de Juli fra Reed over Fjeldet til Utvik og derfra til Falejdet. Fredagen den 11te Juli til Sunelven, blev der til Ons- dagen den 16de Juli og rejste da med Dampskibet Søndmøre til Søholt. Er endnu ikke kommen der- fra Thorsd. SIDE: 85 Henrik Ibsen SAGN FORTALTE AF PEDER FYLLING. Om Kr: den 6tes Rejse i 173(3?). Da det spurgtes paa Søndmør blev der tilsagt Skyds som skulde vente paa ham i Esvigen i Vatne Sogn hvor der allerede da var Vej over Ejdet. Rygtet fortalte ogsaa om Kongens Færd nordenfra (han kom fra Throndhjem) at han var meget paaseende i at Religionen haandhævdes og at ingen gjorde sig skyldig i Helligbr: Kirkeforsømmelse o. s. v. ­ Han blev meget gram naar han kom til de Kirker, hvor der ikke ifølge hans Bud var opsat Gabestokke og de maatte strax opsættes. Lensmænd Fogder og andre Embedsmænd heder det, bliver af- sat formedelst deres ulovlige Adfærd og Forhold til Almuen. Der blev talt om at tilsige Kongen Skyds der skulde skydse ham fra Esvigen til Aalesund. Alle mente at Kongen vilde tage ind hos Amtmand Sol- gaard der boede paa Gaarden Molvær paa Suløen ved Borgund. Denne Mand, den Tid rigeste Magnad paa Søndmør, gjorde store Forberedelser for at modtage Kongen, men han stod ikke paa nogen god Fod med Bønderne og dette havde Kongen faaet Nys om og derfor vilde han ikke tage ind hos ham. Rygtet om Kongens Rejse nordenfra kom ligetil Gaarden Honing- dal i Saue, hvor der ifølge Lensmandens Ordre var til- sagt en Ottringsbaad med Mandskab at afhente Kongen i Esviken. Mens de her laa og biede paa ham, kom der Befaling fra Lensmanden om at hver Del, løst og Fast, i Baaden maatte betegnes med Kors SIDE: 86 eftersom Kongen, som det hed, var meget paaseende paa at Kristendommen overholdtes. Endelig efter lang Venten kom Kongens Hoffolk og hele Greien til Esvik, opslog Telt paa Sjaavolden ved Gaarden, og skulde spise Middag. Nu kom en Vestenvind med Flo og slog Teltet overende saa de maatte tage sin Til- flugt ind i Stuen hvor de spiste. Nu tog de over til Aalesund til Stedet Brunholmen i selve Byen. Nu skikkede han Bud efter Solgaard da Kongen vilde han skulde aflægge Regnskab, Budet kom tilbage med den Besked at Kongen skulde besøge S. og ikke han K. Kongen sk. atter Bud til S. at hvis han ikke kom med det Gode saa vilde Kongen afhente ham paa anden Maade. Budet kom tilbage 2d Gang med den Besked at Solgaard allerede den Nat skulde være død. Sagnet gik at Solgaard den Nat skulde have hængt sig, thi det var plat umuligt heder det, for ham at af- lægge ordentligt Regnskab. (I Molvær flagedes med store røde Flag for at betegne at han der skulde tage ind men Kongen for forbi.) Imens disse Bud gik frem og tilbage erindrede Kongen sin fordums Kjending fra Wittenberg af men som nu var Præst i Søndmør nem- lig Hr. Peder Strøm, og boede i Borgund. Han vilde fornye Bekjendtskabet og tillige formaa ham til at holde Præken for sig og Hoffet i Aalesund. Peder havde lovet at komme Kl. 12 Middag, Kongen be- gyndte at blive ængstelig over at Peder ikke kom, men retsom Kl: slog 12 lukkede Peder op Døren og meget glade blev Begge. I Stuen var truffet Foran- staltninger til en sand Højtidelighed, et Skillerum afdelte Stuen i to Dele, indenfor Skillerummet sad Kongen og Hoffet, Andre som Kongen havde givet Lov til at høre Prækenen fik Plads foran Skillerum- met, Hr. Peder steg op paa Bordet og herfra holdt SIDE: 87 han en Tale for Kongen og Hoffet hvoraf der gik megen Ry, og Kongen blev saa tilfreds med Præke- nen at han højtideligt takkede Peder. Kongen laa endnu flere Dage i Aalesund formedelst Uvejr, endelig sagtnede Vejret, saa at de tænkte paa videre Rejse. Kongen var meget bange for at Dronningen skulde komme velbeholden ind i Baaden thi der gav [es] ikke den Tid nogen ordentlig Bryg [g] e, blot en almindelig Vaar. Kongen blev hjulpen ud af denne Mismod derved nemlig at der tjenede en haandfast Dreng paa Brun- holmen ved Navn Lars Lilleengeset thi han var fra L. i Skaue Sogn. Han kaldtes almindelig Store-Lars; han gik frem iført sin Skindstak og vid Skindbuxe, tog Dronningen i Favn og bar hende ind i Baaden til alles Forundring, eftersom der var baade slet Bryggegreje og Bølgerne gik højt og Baaden svajede betydeligt. Lars L. fortalte ofte siden naar han var drukken at han havde været det den Mand der havde baaret Dronningen ind i Baaden hans, sagde han ­ "men hor er dokke!". ­ Kongen fortsatte nu sin Færd syd- over hvor han tog over Dragsejdet ved Stadt, hvor- over Kongen Dronningen og Hoffet blev baarne i Bærestole. ­ (En af Skydsfolkene i Honingdal, nem- lig Anders Sorte, den Tid den rigeste Bonde i Skaue Sogn, sad og lyttede uformærket om hvad der fortaltes om Kongens Færd nordenfra, nemlig at alle som havde Gods og Penge i Overflod var K. ikke god imod, thi han mistænkte dem for at de ikke havde erhv: sine Midler paa lovlig Maade. A. Sorte der ikke stod paa vensk: Fod med en eller To af Skydsen og frygtede for at disse kunde hviske et Ord i Kongens Øre besluttede at smutte bort ved første Anledning. Anders var borte og borte for en Tid blev han. Han havde gjemt sig i Fjøset (hvor han blev til de Øvrige var rejste.) SIDE: 88 Om P. Str. Bemeldte Hr. P. S. hv. f. er talt, havde mens han gik i Præstelære paa den wittenbergske Skole stiftet Bekjendtskab med Kongen som ogsaa da var paa Skolen som Prinds og det ved følgende Anledning. Det var en vedtagen Skik paa Skolen i W. den Tid at til den egentlige Præstelære behøvedes 5 Aar, derefter skulde ifølge Lodk: af Disc: Antal endnu nogle forts: sit Studium i Svarteboken for at lære de sorte Kunster hvortil atter en Tid af 5 Aar ud- fordredes. Loddet h. d, faldt bl. A. paa Prindsen, denne kunde ikke fortsætte nogen længere Studium paa Skolen thi Regjeringsanliggender hjemme krævede hans Nærvær: der ­ Hr. Peder der allerede før havde faaet Smag paa denne Kunst, paatog sig at blive i Prindsens Sted. Læren udstod han meget godt saa at man fortæller at der var blot En af Disse som kunde hamle op med ham. Det viste sig ogsaa her i hans Virkekreds som Præst i Borgund at Peder havde lært noget af hvert. Der fortaltes at Folkene da var hals- starrige og ikke vilde lyde Præstens Formaninger, ikke søge Kirke eller gaa til Alters, eller betale for minist: Forretninger, saa at Præsten ofte var nødt til at gribe til Kunster, der i deres Øjne ansaaes for over- naturlige og troedes at skrive sig fra et højere Væsen. Dette virkede ofte, s. d. bedre end alm: Straffe. Man fortæller saaledes bl: m. and Tildragelser at der var en Bonde fra Gaarden Molvær paa Suløen og som ikke stod paa god Fod med Præsten. Han vilde nemlig ikke betale ham noget af hvad der tilkom ham. Pr. anvendte Formaninger, men forgjæves. Manden var og blev halsstarrig, endelig fik Pr. Manden over- talt til at komme over til Borgund en Dag saa vilde han se at eftergive ham hele Gjælden. Manden kom, Præsten havde passet paa ham, gik ud for sit østre SIDE: 89 Havehjørne, her kom Manden nede fra Søen iført sine Skindklæder thi det var stygt Vejr. Præsten bad ham standse lidt, Manden stod stille et Øjeblik, og i et Nu syntes han at synke ned igjennem Vejen, ud- slog begge sine Arme udst. et Skrig, og bad nu Gud og Pr. hjælpe sig. Nu gik Præsten ned til Manden, denne syntes at være sjunken saa dybt ned at blot Arme og Hoved ragede op. Præsten spurgte ham om han ikke nu vil bede om Forladelse og opføre sig som en kriste- lig sindet Mand og give Præsten hvad han tilkom o. s. v. ­ Til Pr: Spørgsmaal svarede Mand et Ja, Pr. tog hans Haand og med Et var Nedsyn [kningen] forsvunden. ­ Der fortælles endvidere at samme Hr. P. havde en Tjenestedreng, der var en sand Kirke- forsømmer; han søgte hverken Kirke eller Altergang, Præstens Formaninger virkede ej heller paa ham, ende- lig fik Pr. ham en Aften overtalt til at følge sig op til Borgund Kirke; det var alt mørkt men Vejret var stille og godt. De gik begge til Chorets søndre Side, bad sin Dreng lægge sit Øre til Muren, spurgte ham om han ikke hører nogen Lyd, Dr. sv. Nej, Præsten sagde holdt i min venstre Haand og læg atter Øret til Muren, Pr. spurgte om han ikke hører noget Jo siger Drengen, nu hører jeg mangt og Meget, Pr. sp. hvad hører Du? Jeg hører behagelige Sangstemmer, jeg kan neppe fort. Pr. hvad jeg hører, men Alt forek. m. beh. og smukt. Ja siger Pr. nu har Du hørt de Saliges Opholdssted, did kommer Alle efter Døden som søger Kirkegang og Altergang og lever efter Præstens For- maning. Følg mig nu videre ned om Kirken her bad han Drengen lægge sit Øre til Muren, ­ Dr. svarer Nej. Tag atter i min Haand da siger Præsten Dr. gjorde saa, Pr. sp. om han endnu ikke hører Noget, Jo siger Drengen, Hvad h. Du? Jeg hører en ynkelig SIDE: 90 Jammer og Skrig og Klager; Pr. siger nu har Du hørt de Fordømtes Opholdssted, did er de komne, Alle, som ikke vil tro paa hvad Præsten siger, og vil søge Kirkegang og Altergang. Dette skal have virket paa Dr. i den Grad at han efter den Dag førte en kristelig Vandel. ­ I Søndmør havde man i den heromhand- lede Tid den stadige Tro, at naar et Menneske blev overfalden af Vanvid eller hvad man kalder Galskab, saa troede man at han maatte være besat af Djæve- len og man maatte da naturligvis henvende sig til Præsten for at han skulde uddrive den onde Aand. Meget heldig var man den Tid her paa Søndmør at neml: Hr. Peder i Borgund vidste godt at faa Bugt med Djævelen. Han skal ofte have ved forsk: Lejlig- heder givet Djævelen Rejsepas. Folk har ofte, heder det, seet og hørt at hvad vi fortæller her, er Sandhed; engang blev en Kone paa Gaarden Dyrøen i Skøie Sogn halvgalen Præsten maatte hentes, denne kom, foretog sig i Folks Overvær nogle Operationer med Kvinden, men hvori disse bestod, har Sagnet glemt, men saameget kan erindres at man saa hvorledes Satan med Præstens Kræfter blev uddreven af Kvin- den. Den saa ud som en sort Kraake, der foer hoppen- de fra Kvindens Sengested nedover Stuebordet, foer ud gjennem et Hul paa Væggen, som Præsten i For- vejen havde anbragt der, og frisk blev Kvinden efter denne Stund. ­ I Søndmør saavelsom andetsteds i Landet, havde ligetil den heromh: Tid existeret den Tro at der blandt Almueskonerne gaves et ikke lidet Parti der henregnedes til Troldkjærringer eller Hexer; Hr. Peder var ogsaa en flittig Eftergransker om hvilke Koner der i hans Kald var udspurgt for Troldkj: ­ Han formanede dem at aflægge sine Koglerier, dette virkede lidet, Ingen vilde tilstaa at være Troldkj: kun SIDE: 91 Nabokonerne beskyldte dem for at de ofte er Aarsag til at deres Kvæg dør, ikke faar Mælk af Koen, ikke faar Smør af Mælken. Dette, siger de, er den eller den Troldkjærring Skyld i. Sagnet fortæller at Hr. Peder havde en almindelig Sædvane til at komme til Erfa- ring om hvem der var Troldkj: eller ikke; naar han nemlig foer omkring i Sognet og man satte Mad frem til Præsten, saa plejede han aldrig at røre Maden før- end han kaldte Konen i Huset frem til Bordenden og spurgte hende om det er sandt hvad hendes Naboer- sker siger om hende at hun nemlig er Troldkvinde; naturligvis benægtede Konen Præstens Spørgsmaal, men Præsten siger at det skal snart vise sig, staa stille siger han til Kvinden, nu tager jeg min Kniv, stikker denne i Smørret (Smørbunken) der som oftest bl. Andet er fremsat til Præsten, dersom der rinder Blod af Skaaret naar jeg drager Kniven ud, da er den som Smørret har kjærnet, virkelig en Troldkvinde. Peder vidste vel at stelle sig saa, at Blodet ikke randt oftere end hos de ryggesløse Kvinder, der altid øn- skede ondt over sin Nabo. Man fortæller saaledes at Hr. Peder kom paa et saadant Besøg til en Gaard i Vatnesogn, Kvinden fremsatte Mad til Pr. hele Fami- lien, Mand og Kone og Børn havde ikke noget godt Rygte og Folk sagde at Konen især var den værste Troldkvinde. Før Præsten begyndte at spise, spurgte han Konen der altid gik i en rød Trøje (hvilken paa Søndmør er Tegn paa Troldkv:) om hun var Troldkv: som Folk sagde. Hun benægtede det aldeles; Ja, siger Præsten, vi skal nok see det, kom hid, du gamle, rinder der Blod af Smørret dit naar jeg stikker min Kniv deri, da nytter det ikke at benægte det. Hr. Peder tog nu Kniven, stak den i Sm: og Alle Tilstede- værende saa ny Syn for Sagn. Der randt nemlig Blod SIDE: 92 ej alene af Smørret men ogsaa over Dugen. Alle kunde ikke nu mere sige et Ord; Præsten revsede dem med en Straffepræken og Konen især tog Døren. ­ Man havde i Søndmør en Formular hvorved man kan komme til Kundskab om hvem der er Troldkj: eller hexer m. a. O. staar i Forbund med Satan, tager Del i hans Følge engang aarlig til Heklefjeld. Nu er den Hand- ling kommen af Brug ­ men at den har været brugt paastaaes med Sandhed og Handlingen er en Levning fra Oldt. ­ Naar man vil sidde ude, h. d., og sé, hvem der i Fandens Følgeskab rejser til Heklefj: da maa man sidde ved Kirkedøren Julenatten og alle som vil deltage i denne Herlighed, nemlig at see Satan med Følge maa iforvejen tage sig en Havrebrødlev, lægge den paa sit bare Hoved, derovenpaa en Græstørv ikke at tale til noget Menneske, sidde saaledes stille, indtil at Satan kommer. Nu plejer denne ikke bry sig meget om hvem der sidder ved Kirkedøren, han plejer stedse blot vrænge sine Øjne til den siddende, lukke op Kirkedøren, gaa ind i Kirken og ved Alteret plejer han som oftest opfordre de af sit Følge som før ikke har været paa denne Færd til offentlig at frasige sig sin Kristendom, Daabspagt og overgive sig i hans Vold. ­ Man har Sagn om at Folk har siddet, seet flere som de ikke ønskede at se, i et saadant Følge, dels vare disse forlængst døde, dels saa de Folk, som endnu levede og om hvem de ingen Tro havde til at de kunde være paa en saadan Færd. Som oftest, h. d, bliver en saadan Udesidder tumlet og ganske udygtig til nogen Ting. ­ At Hr. P. Strøm kunde noget mere end at, som O. s. p. Søndmør, faa sig Mad det viser nedenanførte Sagn som endnu lever friskt i Folkemunde her paa Stedet. Paa Gaarden Thing- fjord i Vatne Sogn er en af Elven og Naturen dannet SIDE: 93 Høj, Harpehøjen kaldet, den er beliggende nord for Elven i Øst for Gaardens Huse. Navnet Harpehougen skal den have faaet deraf at der fra umindelige Tider af skal have stedse ladet sig høre en overordentlig klingende Musik Harpelyd, næsten som den skjønne- ste Strengeleg, som Huldrefolkene plejer udføre. Folk skulde ofte have talt med Hr. P. derom denne afviste dem stedse med de Ord At hvad de hørte var blot Tøv og intetsigende. Engang kom han selv til Thing- fjord. Opsidderne foreslog Pr. om han ikke vilde gj. en T. til Hougen og selv iagttage denne Lyd. Pr. var nysgjærrig til at gaa, da han og Følge kom til Højen hørtes Lyden endnu langt højtidligere end nogen- sinde før. Pr: blev forlegen eftersom han før havde nedlagt Protest mod Indbyggernes Udsagn, blev hel forundret, besteg Hougen, holdt en Tale til Hougens Beboere, hvori han opfordrede dem til at ophøre med en saadan Musik og Støj, hvorved Folk let kunde blive forvildet. Neppe havde Pr: forladt Hougen, før de Forbigaaende hørte derindefra en forfærdelig Jam- mer, Klage og Skrig, der lyste Forbandelse over Pr: som havde fortørnet dem i deres Glæde. Nu maatte man atter henvende sig til Hr. P: og berette ham det Forefaldne; denne indfandt sig efter Anm: paa Stedet, skal selv have hørt en ynkelig Jammer inde fra Hou- gen, besteg atter Hougen, holdt en Tale hvori han lyste Fred og Velsignelse over Hougen og dens Be- boere. Siden har Folk intet hørt mere, og Hougboerne maa have flyttet til et andet Sted. ­ Svarteboken skal ifølge Sagnet være en Bog der ikke findes i Hver- mands Hus og dersom Nogen tager den i Haanden og af Uforsigtighed læser det Stykke i Samme, der inde- holder at løse Gamle-Erik som det kaldes, da er al Fare paafærde, han kommer bestandigt og fordrer SIDE: 94 Læseren efter Arbejde; er Læseren ikke opfindsom til at skaffe ham et dygtigt Arbejde, saa er al Fare for- haanden; man maa atter ty til Præsten; man fortæller saaledes at en Jente paa Gaarden Strømmen i Skaue Sogn en Søndag medens Husfolket var i Kirke tog fat paa Svb: og var saa uheldig at treffe paa det omh: St: Erik kom og Arbejde vilde han have men hun var klog nok og sagde til ham at han maatte gaa ned og øse ud Strømmen. Erik gik, begyndte at øse og det viste sig at han havde gode Kræfter. Sjødrevet stod jevnhøjt med Fjeldene; udpaa Efterm: kom Peder Strøm fra Kirken, da han kom til Strømmen saa han hvad der var paafærde. Udigjennem Strømmen kunde ingen komme medens Erik vedbl: at arbejde Pr: skjønnede vel Sammenhængen, han befalede Skydsgutterne at ro saa nær som muligt ind paa Erik, rejste sig i Baa- den, befalede Erik at holde op og med Et var baade Erik og Sødrevet borte. (Kongen førte med sig egne Opv: Under hans Ophold her paa Brunholmen i 6­8 Dage syslede disse bestandigt i Kjøkkenet, kogte, stegte o. s. v. Mangt et Smørstykke, h.d., [fik?] vandre ind i Gruen og tjene til Brænde i Mangel af tør Ved. Fattigfolk, der gik i og udenfor Gangene og saa dette, sukkede og sagde "Det er stor Synd at brænde op Guds Gaver; giv os noget af dette" dette var Gud behageligere mente de. Kokkerne gave til Gjensvar "Ingen Fare, Vi er komne i et Land hvor der er større Forraad paa Smør end paa tørt Brænde.") ­ Margr: Stud ogsaa M. Hanken kaldet (efter en I. Ø i Bgd Sogn) boede som Enke i Hankø i Borgunds Sogn; hun havde været givt med (see Søndm Beskr. 2den Del). Sagnet fortæller om hende at hun i sin Tid var en myndig, stormodig, driftig og overmaade SIDE: 95 rig Kvinde, stedse naar hun kom til Borgund Kirke blev Alle opmærksomme paa hende og alle havde stor Respekt for hende. Hun var stedse, heder det, iført som Overkappe en stor sort lodden Hoppehud, saa ledes at hun tog Bagdelen af samme opover Axlerne, lod Manen slæbe efter Vejen og det var en stor Fynd der fulgte hende, naar man saa hende drage ind i Kirken og trække den lange Man efter sig. Sagnet fortæller at den som var saa lykkelig at staa i nærmere Forbindelse med hende saasom hendes Kontortjenere o. s. v. ­ bleve med Et bemidlede Mænd, thi hun var ikke saa nøjeregnende med dem. Sagnet navngiver to af disse, neml: Jens Mortensen Knag og Ole Larsen Abelset af hvilke den Første var en Jyde, boede paa Fauske i Søkelven hvor han gjorde store Forbedringer i Jordbruget hvilke endnu ere synlige i denne Dag. Selv forstod han sig lidet paa Landmandens Dont, thi han havde stedse levet i Kontoret men han havde en Dreng, som var en driftig Karl. Penge, Løsøre, og Jordegods havde Knag i topfuldt Maal, der overlodes Drengen at bruge og benytte til Gaardens Drift. Sag- net fortæller et Par Exempler paa hvorlidet Knag var indviet i Landlivets Sysler. En Dag, fortælles der, var der Mangel paa Folk i Gaarden, der skulde passe Kværnen og bære Korn did. Knag paatog sig at ud- føre dette, han gik med en Dragt Korn og endnu med en, det blev Aften, han gik med en Tredie, slog paa Qværnen men kom ikke tilbage med noget Mel; hans Gaardsdr: spurgte ham om ikke Kværnen skaffede ham Mel, Knag svarede "hun giver ikke Mel om Natten naar det er mørkt"; lad nu Dagen komme, saa giver Kv: vidst M. Hans Gaardsdreng, der anede at det ikke stod Alt saa godt til med Malingen gik til Kv- huset og saa efter, og see nu var alt Korn faret ned i SIDE: 96 Elven og forbi var Malingen. En anden Gang skulde Knag gaa i Marken og hente hjem Hesten, thi det var en Godvejrsdag man vilde hjemkjøre Hø. Knag var længe borte derfor stod store Regnbyger, det var Udsigt til at Høet vilde blive vaadt, endelig kom K. men uden Hest, hans Dr: spurgte om han ikke kom med Hesten, K. svarede "Hesten kommer vel; jeg fandt den, jeg bukkede til ham, han bukkede til mig, der var altsaa Bevis paa at han vilde komme. K. havde nemlig fundet Hesten, han havde muligt gaaet den saa nær at Hesten som oftest har løftet op sit Hoved for at see til K. dette har K. anset som Tegn paa at Hesten vilde lyde Bef: K. var nemlig ikke vandt med andet end at gaa Bud for sit Herskab i Gader og Stræder, hvor de sædvanlige Befalinger udføres ved Bukken og Nejen. ­ Den Anden neml: O. L. A. skal ogsaa have faaet sine største Rigdomme derved at han dels som Kjøb for billig Pris dels som Gave af Margr: Stud [fik?] en Mængde Jordegods. Han boede paa Abelset som Landhandler og var den Første som skrev sig med Navnet Ab: Blandt hans Sønner om- taler Sagnet bl. A. Lars Olsen og Jens Olsen som døde ugift i Bergen, samt Paul Olsen, som var den Første, som boede som Selvejer paa Solnør. I hans Tid fandtes Pengefundet i Sundsbakken ved Solnør. Blandt P. Olsens Sønner omtaler Sagnet en Mads Abelset, der boede paa Sliningen i Borgunds Sogn og en Jørgen. Denne Jørgen skal have havt stor Lyst i sine yngre Dage at færdes udenlands dette var Forældrene meget imod. Hans Moder fortælles der kom frem med en Drøfting ganske fyldt med Sølv- penge; Penge nemlig af Fundet ved Sundsbakken. Dette vilde hun give ham dersom han vilde opgive sin Rejseplan. Jørgen erklærede nu at ville blive SIDE: 97 hjemme men neppe havde han modtaget Pengene før han rejste aligevel, medtog baade disse og mange andre Penge og satte dem overstyr, var borte i syv Aar og kom næsten nøgen tilbage. Om Ole Larsen fortæller Sagnet at han var meget opfindsom til Materier hvoraf der kunde høstes Løjer og Skjemt. Engang kom der en Fjordemand (fra Strands eller Norddals Prgjæld) til Abelset og vilde kjøbe Tran af Ole; denne bad Manden følge sig ned paa Sjøboden, gik selv foran og røgte paa en Pibe, bad Manden føle i en Tønde om denne var ganske tom for Tran; der var mørkt inde i Boden; Manden var klædt som sædvanligt i en snehvid Trøje, tog af Uforsigtighed lige ned til Bunden paa Tønden og denne var ganske fyldt med Tran. Manden blev saaledes besudlet med Tran hele Armen opunder Axlen, saa det drev af ham. En anden Gang kom en Mand fra Udøerne Vejret var stygt og koldt, Manden gik ind i Stuen med Skindstak paa. Ole bad Manden sidde ned ved Skabet. Manden skjønnede heller ikke andet end at det var et Skab, men det var en Kakkelovn og den var dygtig varm. Manden forstod sig ikke paa Ovne, han havde aldrig seet en saadan; dette vidste Ole, denne holdt Manden med godt Snak, Varmen virkede i den Grad paa Mandens nye Skindstak at hele Bagstykket blev aldeles forbrændt; altsaa til Løjer for Ole. ­ Om Sortedøden er her paa Søndmør ganske faa Sagn dog fortæIles der at en lovløs Tid indtraf bag- efter, enhver tog sig tilrette, tog Gaard til Brug og Ejendom hvor han fandt for godt. Sagnet for- tæller om to Brødre der kom fra Skotland eller Holland; den ene af disse tog Gaarden Ringstad i Strands Præstegjæld til Eje og Brug, den Anden der- imod tog Gaarden Vik i Søkelven paa samme Maade. SIDE: 98 De underlagde sig til Ejendom hele Landstrækningen langs Fjorden mellem disse to Gaarde, tillige med de tilstødende Dalfører og Fjeldvidder. De traf Overens- komst om at Gaarden Løvolden skulde udgjøre Grænseskjællet mellem dem. Husene skulde været meget nedraadnede paa Vik og Ringstad, hvorfor disse Brødre saa sig nødt til at gjøre Forbedringer ved dem. Ringstadmanden gjorde Begyndelse ved at opføre Huse og derefter skikkede han Bud ud til Vik og bad sin Broder til Gjæstebud. Denne kom, dvæ- lede der flere Dage blev meget opmærksom paa alle Indretninger. Til Gjengjeld bad han sin Broder om at denne nu samme Vinter vilde gjæste ham i Vik. Men Broderen svarede at han ikke vilde krybe ind i saadanne Rævehytter som Du har staaende derude. Den anden Broder (fra Vik) harmedes højligen der- over, han rejste ganske tungsindet hjem, fik Folk til- skogs at fælde Træer, og Heste til at kjøre Tømmeret hjem og begyndte at bygge. Der hamredes der tøm- redes hver Dag, og i en Fart stod der en stor Vaaning, rundtom denne var opført en Inghegning af Tømmer med en stor Port med Laas for. Fra Porten gik en lukket Gang lige ned til Søen. Nu mente han at det var Tid at bede sin Broder til Gjæstebud, han fik Folk afsted bad Broderen komme; denne kom, gik op gjennem Hulgangen til Porten, men denne var tillaaset og Nøglen borte, her stod han; hans Broder havde iagt- taget det Hele, Vejret var koldt, han lod dog sin Broder staa en lang Stund denne bankede, endelig aabnedes Porten. Nu fik han se at hine Rævehytter var forsvundne. Tomten, hvor denne Bygning skal have staaet, kaldes endnu "Laana" (betyder et stort 2 Etages Hus). SIDE: 99 Om St. Olafs Gris. Olaf den Hellige skal paa sin sidste Færd gjennem Sundmøre medens han laa i Stenvaagen inden A [a] lesunds Grændser have faaet en Mand fra Gaarden Godøen til at opføde sin Gris indtil Videre da han indsaa at han maatte tage til- fjelds over til Oplandene og vilde falde ham besvær- ligt at transportere sin Gris. Manden modtog Grisen, h. d, denne befandt sig godt medens Kongen var borte men efter at Rygtet udspredte sig at han var falden paa St: vantrivedes Grisen Dag for Dag. Han blev saa medtagen af Sygdom at han tilsidst blev for- vandlet til Sten i hvilken Skikkelse han endnu staar paa Godøen. ­ Arnesønnerne paa Giske har vistnok i sin Tid vakt megen Opsigt ved sin Deltagelse i historiske Begiven- heder, eftersom Indbyggerne her i Egnen endnu denne Dag har Sagn der minder om deres Tapperhed og som Folkestyrere ofte med Kraft ledede Folkets Anlig- gender, saaat Kongerne selv ofte skalv for dem; ­ saaledes hører man her i Egnen at naar man sér 6­8 jevnstore velklædte Karle komme gaaende paa en Vej, saa plejer man at sige "Der kommer Gidske- gutterne". Naar det offentlige har truffet Foranstalt- ninger til Landets Tarv, og disse ikke yndes af Almuen, og denne protesterer mundtlig men Sagen gaar alige- vel sin Gang og Almuen kommer hjem fra Thinge eller andensteds misfornøjet med den nye Tingenes Orden, da plejede man at sige "Det viser sig nu at Gidskegutterne er borte, de havde vist ikke sam- tykket i dette eller hint. ­ Olaf den Hellige maa vistnok engang have rejst gjennem de saakaldte Strømmene, nemlig ind Ellings- fjorden forbi Vemøen gjennem Strømmen ind i Skaue- bugten, draget sine Skibe over Land fra Folden til SIDE: 100 Højemsvik, til Støtte herfor har man et Folke-Sagn, hvori det heder naar noget hastigt paakommende Sjødrev opstaar da plejer man at sige: Det var ruske detta, eg kan inkje tru det saag værre ud naar han St. Olaf seglede op Straumane. Til yderligere Bevis for at Skibe og større Baade i Oldtiden har været trukne ved Haandkraft fra Folden til Højemsvik an- fører man at dette Strøg heder indtil denne Dag Langedraget og midt mellem Stederne tæt østenfor Postvejen, paa Jordtungens højeste Punkt findes sam- menkastet en usædvanlig stor Stenrøjs; denne skal have været opstablet som en Signalplads, som følge- lig skulde tjene de ind og udfarende til Vejledning om hvor de skulde tage iland og drage sine større Far- tøjer over, da den inderste Del af Skøiebugten og Solnørbugten ofte var tillagt med svag Is uden at tale om at Dragsundet der forbinder begge Bugter, ved Fjæretid er ganske tørt. ­ Gaarden Braute i Ørskoug Sogn er en ganske maadelig Gaard af Størrelse; ifølge Sagnet skal den dog i Middelalderen være beboet af en Mand der skal have vist stor Manddom i flere Henseender. Han skal, heder det, i sine unge Dage have faret meget tilsøs, havde faaet Smag paa hvad der i de Dage var en stor Gevinst, nemlig at føre Bord og Tjære paa egne Jægter fra Søndmør til Bergen. Efter at han tog Bolig paa Braute byggede han selv en Jægt fremme paa Gaarden; da Skroget var færdigt, fik han sig en Del Heste og forsøgte paa at kjøre den ned til Søen; Vejen er nemlig fra Braute til Ørskoug- viken 1/4 Vej, men da han kom med Jægten fram paa det saakaldte Brauteriss (Aas) blev hans lejede Heste saa medtagne af Arbejde, at han maatte spænde dem fra; nu tog han sin tre Aars Fole, spændte den for Jægten, tog selv Haand i, gik i Samlag med Folen SIDE: 101 og trak Jægten, uden at standse, lige ned til Søen. Af dette Værk gik der og endnu gaar her i Egnen stort Ry. Man siger endnu efter ham et Ordtag som han udsagde hvergang han tog Fat paa Arbejdet med Kjøringen (Dragningen) Furi, sae Manden naar han kjørte Brautejagten. ­ Tomten efter Jægtenøstet paavises endnu i denne Dag, nemlig nogle Skridt søndenfor Hr. Pedersens Stuevinduer paa Søholt. Talbordberget i Ørskoug er nogle lodrette Berg- hamre beliggende i Syd for Gaarden Søholts Huse et godt Stykke fra Søen; nu er der den skjønneste Eng- mark ligefra disse Hamre til Søen men saaledes saa det ikke ud i Fortiden. Sagnet fortæller nemlig at i det 16de at denne Trafik var stor og indbringende for Egnens Indbyggere, skjønt Skogene led betyde- ligt og tildels ødelagdes, derom er Sagnet endnu i friskt Minde. Man fortæller saaledes at en Mand ved Navn Ole fra Gaarden Valdgjermo omtrent ved Aaret 1740 gjorde Regnskab for et Aars Bordsalg med en af disse Hollændere og modtog af disse i Betaling for Bord saamange Sølvpenge at han fyldte en Strøm- pe og desforuden maatte han tage af Hovedet sin Skindhue for deri at bære Pengene til sit Hjem. Af den megen Bordtællen og Indlosning af Bord skal disse Hamre have faaet sit Navn. ­ Sagnet vil ogsaa vide at den største Aarsag til at Skogene er blevne saa ganske ødelagte i den nordre Del af Søndmør har SIDE: 102 været den store Mængde Vandsauge, som har været i Brug. Efterat Svenskeren Paul Anderson ved Aar 1530 havde indført Vandsauge her i Norge udbredte denne Skik sig saa almindeligt at der næsten i hver Elv, naar Skog fandtes, blev opført et Saugværk; Sagnet anfører at blot i Skaue Præstegjæld har været i den omh: T: Vandsauge paa følgende Steder ved Gaarden Solnør, ved Sorte, ved Slyngstad, ved Thing- fjord, ved Vatne ved Storengset, ved Storefylling, i Gjytaaen, denne sidste ligger paa Gaarden Skaues Enemærker, og endelig ved Sagaaen, som udspr: paa Romsdalsegnen ved Tomleskardet nærved hvilket Sagen laa; Aaen løber ud i Solnørvigen. Her fortæller Sagnet om dette forhenværende Sagværk at det skulde være en Mand fra Holland som ej alene her paa egen Bekostning lod opføre bemeldte Saugværk, men ogsaa kjøbe Furu til Skjæring paa Værket og kostede Kjør- selen paa Bordene derfra til Tomlefjorden, hvor der endnu et Sted paavises tydelige Spor af Søbrygger benyttede til Indløsning af Bord. ­ Paa Langskib- øen i Ørskoug har i Fortiden ej alene været et Sted hvor Handel og Vandel har havt sit Hjem (Navnet kommer af den ypperlige Havn) men ogsaa har været beboet af rige og mægtige Folk, saaledes fortælles at paa Øens Østside er et Næs som heder Hagenæs, hvor endnu findes Tegn til Hustomter og Spor af at en Frugthave her har været anlagt. Her skal have boet en Præstedatter der var ugift, meget rig og stormodig; hun gik en Dag ned paa Søbryggen, kastede ud i Søen en Guldring med de Ord "Saa- sandt som denne Ring kommer igjen, bliver jeg fat- tig". Dette gik i Opfyldelse, Ringen blev funden i en Fisk, som fangedes ved Stedet, og Pigen døde fattig. (See Faye) SIDE: 103 Storfanten i Tykkerustene. Sagnet fortæller at en Desertør fra Syvaarskrigen 1663­70 ­ skal have lagt sig til i Storelien paa Gaarden Fyllings Enemærker i den saak: Tykkerust som ligger et Stykke fra Vandet. Her opførte han et Skur ved nogle Fjeldhamre og fort- satte her i længere Tid med Røverier, dels paa Sæt- rene rundt om, dels hjemme i Bygderne; man skal ofte have seet ham at flikke Klæder o. s. v., engang tog han lige ned til Steinset Sæter hvor han voldtog en Jætergjente og skar siden Struben over paa hende. Han var til stor Plage for Egnen, Ingen turde vove sig i Kast med ham, endelig fik man ham lokket syd til Gaarden Axelvold i Ørskoug hvor man fik dræbt ham. ­ I den saakaldte Brunehaug i Skaue Sogn, skal ifølge Folkesagnet ligge nedgravet en Skat. Sagnet er meget gammelt, der har til forskjellige Tider været gjort Forsøg paa at finde den. Engang blev en Mand der boede paa Gaarden Lilleengeset, ved Navn Lars, opmærksom paa et Lys, han en Julenat saa brænde i bemeldte Haug; han tog et Gevær, sigtede mod Lyset, lod det ligge indtil det blev lyst; nu saa han efter og blev overbevist om Stedet; han gik hemmeligt derhen, undersøgte Stedet og fandt en liden Bøtte fyldt med Sølvpenge. Fundet var betydeligt og Manden blev med Et rig. Endvidere fortaltes at dels Uaar dels andre Omstændigheder skal have været Aarsag til at disse Egnes Indbyggere ikke saa sig istand til hvert Aar at betale de Kgl: Skatte og andre Udredsler. Dette skal især have været Tilfældet med Indbyg- gerne i Grytten Skibrede, hvorfor ovenn: Lars hvert Aar under Thinget paa Gaarden Gamlem i samme Skibrede stedse indfandt sig og betalte Skat for en stor Del af Almuen og modtog istedet senerehen for- skjellige Varer, hvilke han omsatte, og havde saa- SIDE: 104 ledes en liden Trafik derved. Til dette Øjemed bidrog betydeligt hint Fund. Engang da han paa en Rejse fra sit Hjem til Thingstedet var kommen et Stykke ind i Gryttalien blev han var oppe i Liden en Mand i røde Klæder komme løbende ned til Vejen. Lars der foer til Hest og havde sine Penge i en Pose som laa foran ham paa Hesteryggen, antog at hin Mand maatte være en Tyv eller Røver (slige fandtes paa Stedet) begyndte at raabe som han havde flere ivente bagefter: "Nu ser jeg Tyven kom nu hastigt, ellers slipper han os af Hænderne". Da Manden hørte denne Tale, vendte han strax om og forstak sig i Skoven men Lars fortsatte uhindret sin Rejse. (Denne Lars Knudsen var Bedstefader til hin af samme Navn, som bar Dronningen ombord.) Præsten Peder Dass fik engang Bud fra Kongen i Kjøbenhavn at han skulde komme ned og præke Fro- præken for ham 1ste Juledag. Budet kom til Peder Juleaften just som han sad og spiste; nu maatte han i største Hast henvende sig til Gamle-Erik om at han vilde skydse ham endnu i denne Nat. G-E: paatog sig dette og hurtigt bar det afsted. Ved Midnat da de var kommet Stat forbi vilde Erik friste Peder og vilde vide hvad han vel vilde sige om han lod Baaden synke. Erik l.B.b.a.s. Peder saa dette rejste sig i B: og s. "Højere op, og fortere fram din Djævel!" Erik som troede at Peder vilde kalde Gud tilhjælp naar han saa der var Fare paafærde, blev skuffet og maatte nu hurtigst fortsætte Rejsen. De kom til Kbhv. just som Folk strømmede til Kirke; Peder fik saaledes ikke Tid til at faa Kongen i Tale, men denne skikkede ham Bud om at der paa Prækestolen var lagt en Seddel der indeholdt det Thema hvorover han skulde præke. Peder besteg P: tog Sedelen op saa paa den og sagde SIDE: 105 Her staar Intet; vendte Sedlen paa den anden Side saa paa den og sagde Her staar heller Intet "­ Af Intet kommer Intet og af Intet skabte Gud Verden" Disse sidste Ord lagde han til Grund for sin Præken, hvilken han holdt paa en saadan Maade at Almuen gik hulkende og grædende ud af Kirken. ­ Olaf d. H. kom engang paa sin Færd fra Trond- hjem og agtede sig ind i Romsdalsfjorden; da han kom syd til Hustadviken mellem Bud og Fagrevik blev det Aften saa han med sit Skib maatte kaste Anker og overnatte. Ved Midnat kom et pludseligt Overfald af Fiender over Kongen saa at han saa sig nødt til at kappe Ankertougene og undfly. Ankertaugene drev siden til Lands i Stranden ved Guldberget, hvor de endnu ere at finde, skjønt forvandlede til Sten; selve Ankerne ligge endnu urørte paa Søbunden der- steds hvor Dublerne endnu tydeligt ere at see skjønt disse nu ogsaa ere forvandlede til tre smaa Skjær. ­ Engang kom O.d.H. sejlende ind gjennem Romsdals- fjorden; da han kom ind til Oxen i Rødven Sogn blev Østenvinden ham saa haard at han der maatte stige iland skjønt der ikke var godt at lande og Skibet vendte om. Kongen agtede sig over Fjeldet til Rød- vendalen. Sin Kuffert med Rejsepengene i blev han nødt til at sætte tilbage i Stranden, hvor den endnu staar, forvandlet til Sten. (Der var Sne paa Fjeldene hvor Kongen drog frem, dette havde han forberedt sig paa thi han havde medtaget et Par Ski. Han kom til et stejlt Berg Horungen kaldet i Gryttens Præste- gjæld. At løbe nedover dette fandt han for det Første betænkeligt, endelig vovede han Løbet, kom i god Behold ned til Stranden; der viser sig endnu en dygtig Fure i Fjeldet efter denne Skiløbning. ­ Kong O. d. H. landede engang paa Bolsø i Romsdalsfjorden, SIDE: 106 her fik han isinde at rejse en Kirke hvori Almuen kunde tilbede Vorherre og fik Almuen overtalt til at tinge Bygmester. Dette Rygte udspredte sig vidt og bredt; en Troldkjærring som holdt til paa Fjeldet Skaala en Mil fra Bolsø i Vedø Sogn, kom ogsaa undervejr med hans paatænkte Kirkebygning. Hun syntes ikke om at have nogen Kirke i Nærheden af sin Bolig; hun besluttede derfor at gjøre et Bræk ved Kirkebygningen, men hun forhastede sig ikke heller før Kirken var næsten færdig, da tog hun en Dag sin Armbue lagde Pil paa Streng skjød og Pilen magtede ikke frem til Kirken men traf i Jorden et Stykke fra Kirkegaarden hvor den blev staaende og hvor den endnu er at sé lig en Bautasten; den er 6-7 Alen høj. ­ Fra Nordfjord. Der fortælles om en Præst, der læn- gere tilbage i Tiden skal have været i Indvikens Præstegjæld i Nordfjord. Han havde gaaet i Lære i den wittenbergske Skole i 5 Aar som medtages for at lære den sædv: Præstelære, derefter var han atter i 5 Aar for at lære Svarteboken. Denne lærte han til Grunden; da han var færdig med denne kom Gamle- Erik og vilde hente ham og raabte "Jon". Mester Jon havde beredt sig paa dette, han havde til den Ende sat én Tollekniv indvendig i hvert af Stuens 4 Hjørner og disse gav Svar til Erik i Jons Navn. Mester Jon havde for at slippe ud af Stuen taget sin Tilflugt til Skorstenspiben som han krøb opigjennem. Dette blev Erik vaer, steg op i Gruen, for at holde Præsten fast i Benene, fik fat i en af Jons Støvler og beholdt Hælen af den og Jon slap uhindret fra Legen. Nu kom Jon hjem og blev ansat som Præst til Indviken; han havde ikke længe været her før hans Kone fik ham mistænkt for ulovlig Omgang med en Bondepige. Han blev anklaget for denne Sags Skyld, der blev SIDE: 107 anlagt Sag mod ham, han fandtes skyldig, Dommen lød at han skulde henrettes, han bad Kongen om Naade og Kongen tilgav ham men paa Præstens Kones indstændige Begjæring maatte Kongen love at fuldbyrde Dommen. Medens Sagen stod paa skulde Mester Jon forrette Gudstjeneste ved Opstryens Kirke; paa Vejen didhen ved de saakaldte Risøjerne kom en stor Slange og foer midt over Vejen og blæste højt. Præsten blev opmærksom paa den og sagde "Véd Du det ogsaa?" Præsten red den Dag, hans Skydsdreng spurgte ham om Ormen sagde Noget, Præsten sva- rede: "Den siger det er sidste Gang jeg rejser her." Dette blev sandt, thi inden kort Tid blev Dommen afsagt og fuldbyrdet. Han blev halshugget paa et Sted ved Indvikens Præstegaard som endnu kaldes Mordskogen. Forinden Jon blev rettet sagde han: "Hvis jeg er uskyldig skal mit Blod rinde opfor Bakke og dette gjorde det. Paa Stedet kan siden ikke voxe Græs. Hans Kone blev derefter slagen med Sygdom, krøgnede sammen, blev saa liden at man under hendes Sygdom bar hende i en liden Kurv indtil hun døde. ­ Langt tilbage i Tiden var der paa Gaarden Hole i Breheims Sogn i Gloppens Præstegjæld i Nordfjord en Kvinde ved Navn Kari Hole, som var den værste Troldkvinde, hun blev anklaget for sine onde Gjer- ninger og blev overbevist og tilstod at hun havde øvet Ondskab baade mod Folk og Fæ. Hun blev levende brændt paa en liden Holme, Haneholmen kaldet i Gloppens Sogn. Det hun mest angrede paa da hun kom til Retterstedet, var at hun havde mælke- stjaalet en Ko i Nedstryen Sogn, skjønt hun ej person- lig eller nogen for hende i naturlig Skikkelse havde udført Malkingen, eller idethele været i Ned-Stryen; dog blev Koen saa medtagen at den døde. Kari Hole SIDE: 108 erklærede dog at Mælken af denne Ko gav hende det ypperligste Smør. Hun havde lovet naar hun kom til Baalet at i en saa lang Afstand derfra som hendes Øjne rundt om kunde sé fra sig, skulde for Fremtiden ingen Væxt mere gro eller trives; derfor antog man det nødvendigt at binde hende for Øjnene. ­ Søndmør ­ Det har gaaet som et gammelt Sagn om at der engang ved Kvasnæsset har været holdt et stort Sjøslag, ­ dette er mærkeligt derved at det netop er til dette Sted Professor P. A. Munch vil have Slaget med Jomsvikingerne henlagt. ­ Om Kristen Kulbrænder. Der var engang en Mand, hvis sædvanlige Haandværk i lang Tid havde været at ligge paa Skogen og brænde Kul, han havde skjel- den Omgang med Folk og kom næsten aldrig til Kirke. Endelig fik Folk ham overtalt til at søge Kirke en- gang. Kristen gik ind for Vaabenhusdøren; her stod han i sine Hverdagsklæder og gabede paa Folk og Præst. Det var saa rimeligt at Kristen, som ikke var boglærd, ikke kunde forstaa et Ord af hvad Præst eller Klokker sagde; efter at have staaet der en Stund gik han hjem; nu spurgte man ham hvad han syntes om og hvad han saa i Kirken. Kristen sagde han saa ingen som var ham (sig) mere lig end Præsten; Pr: havde nemlig sorte Klæder, Kristen havde ogsaa kullede Klæder. Folk sagde til ham for Spøg Du maa da prøve paa at blive Præst. Kristen, der ikke anede, at det var Spøg hvad Folk sagde, begyndte at gruble og tænke over Sagen han overtænkte hvorledes det nu i hans Alderdom faldt ham besværligt at ligge ude i Marken ofte i ondt Vejr og brænde Kul naar han kunde faa sig en Ansættelse der var bekvemmeligere. Kristen spurgte Folk tilraads hvor man plejer at hen- vende sig naar man vil bede om at blive Præst. De SIDE: 109 sagde "Til Kongen". Kristen fik Underretning om hvor Kongen var at træffe og gav sig paa Rejsen. Da han kom til Kongsgaarden begav Kr: sig ind i Kongens Kjøkken her havde Kokkerne det meget travelt med at lave Mad til Kongen; nogle tillavede Retterne, andre bar dem ind. Kristen tog nøje Tal paa Retterne, endelig meldte han sin Ankomst til Kongen. Denne, der blev nysgjærrig at see En som turde melde sig for at tale med ham under Spisetiden, tillod dog at Kr: kom ind og anmodede ham om at tage Sæde hos Kongen og faa sig lidt Mad. Efter at de havde spist en Stund sagde Kongen at de vilde takke Gud for Maden. Nej sagde Kr: "vi har to eller tre Retter tilbage som endnu ikke er indbaarne." Kon- gen siger: Hvoraf ved Du det? "Jo, det maa jeg vide," siger Kr: "jeg er saa vis at jeg véd alle Ting". "Véd Du alle Ting," siger Kongen, saa maa Du sige mig hvad der blev af et Stykke Guld som forleden Dag laa i Vinduet og blev borte. "Ja," siger Kr: "vil Kongen love mig at jeg kan blive Præst, saa skal jeg vist skaffe ham hans Guldstykke tilbage." Kongen sad og tænkte med sig selv at det er skjelden nogen til- byder sig at ville være Præst, han maa vist ikke afslaa dette Tilbud, "men" sagde han til Kr: "der vil stor Visdom til at være Præst" Kr: sagde, at han ved noget af Hvert; i det Samme kom Kokkerne ind med de øvrige Retter af Maden. Nu indsaa Kongen at Kristens Udsagn var sandt han lovede derfor Kristen at dersom han næste Dag til en bestemt Tid kunde skaffe Guldstykket tilbage, saa skulde han blive Præst. Kristen begav sig ud i Kjøkkenet, Kokkene havde hørt den sidste Tale mellem ham og Kongen, blev bange for at Kr: vilde aabenbare Sagen; thi disse havde stjaalet Guldstykket. De bad derfor Kr: om SIDE: 110 han kunde finde paa Raad, saa at Brøden ikke kom over dem. Kristen sagde "Tag et Stykke Dejg, læg Guldet i den, kast det saa for den store Hund som gaar her i Gaarden." Som sagt saa gjort; Hunden slugte Dejgen med Guldet i, om Morgenen blev Kr: anmodet om at komme for Kongen og sige ham Besked om Guldstykket. Kristen sagde "Deres Hund har ædt Guldstykket, De faar tage Livet af den saa finder De Guldet i Maven". Kongen vilde nødig miste Hunden men Guldstykket var ogsaa af stort Værd; derfor lod han Hunden dræbe og nu fandtes Guldstykket. Nu maatte Kongen holde Ord. Kristen skulde aflægge Prøve paa sin Kundskab men dette ledede ikke til Noget, han gav ham dog Kaldsbrev og henviste ham til en Egn hvor han vidste at Folket ikke var saa nøje paaseende om deres Præst kunde læse eller ikke. Nu gav Kristen sig paa Vejen til sit nye Bosted, hans Vej faldt forbi en Skindfeldmager, her blev han vaer nogle nye Fælde og Kristen kjøbte sig et Par Stykker af disse. Nu faldt hans Vej videre frem forbi Bispens Gaard. Bispen traf han ude paa Marken, han var sysselsat med at sé tilrette med en gammel graa Hoppe, som havde taget Skade, han ændsede derfor ikke den Hilsen Kristen aflagde men denne maatte fortsætte Rejsen hjem. Nu spurgtes det at de havde faaet ny Præst i Sognet. Almuen bad ham om at han næste Søndag vilde holde Præken i Kirken for dem; dette lovede Kr: Om Søndagen flokkedes Folket i Kirken. Kr: vilde nødig gaa i Kirke men aligevel gik han. Til bestemt Tid steg han paa Prækestolen men vidste ikke hvad han skulde sige. Efterat have staaet en Stund, sagde han "Kjære Almue jeg skal fortælle Eder om min Færd; jeg rejste forbi en Skindfeldmager, her blev jeg var nogle gode Felde, jeg kjøbte mig et SIDE: 111 Par Stykker, de er vide brede, med røde Dusker i hvert Hjørne, derefter rejste jeg forbi Bispen, han havde en gammel blak Mær, som havde taget Skade paa et hemmeligt Sted, jeg tør ikke nævne det her". Nu be- gyndte Almuen med Latter saa at det tog Overhaand med alslags Uorden i Kirken. Klokkeren søgte at stille Folket tilfreds, gik op til Præsten og bad ham ordne sin Præken paa en bedre Maade; dette lovede Kristen; nu blev det stille i Kirken; endelig tog Kr: til Orde "Idag bliver det ingen anden Forretning end at jeg faar ikke glemme at bede for de Syge, som er syv sorte Svin paa Furset (en Gaard i Søkelven) og tre tandløse Kjærringer paa Svartebæk (sammesteds)." Nu blev der igjen Støj og Allarm i Kirken og Klokke- ren saa sig nødt til at kalde Kristen ud af Kirken og denne blev lukket. Almuen skikkede Bud efter Bi- skoppen at han skulde komme og gjøre sig bekjendt med hvad for Præst de havde faaet. Biskoppen kom. Imidlertid havde Kristen giftet sig og faaet en ung Kone. Nu skulde Kristen igjen i Bispens Nærværelse aflægge Prøve paa sine Prækener. Nu vidste han ikke andet Raad end at han befalede en af sine Drenge hemmelig om Natten at gaa op i Kirken og sage over Foden af Prækestolen, dog ikke røre den mere. Nu kom den bestemte Dag, besteg Prækestolen og efterat Folket havde ordnet sig til Sæde i Kirken sagde han højt "Idag bliver det en ond Dag" slog med begge Hænder af al Kraft i Prækestolen, gjorde et Spark saa at denne faldt overende med stort Bulder og Brag. Nu forstilte Kr: sig aldeles ihjelslagen, Folk stimlede til bar den forstilte døde Mand ned til Præstegaar- den, hvor hans Kone sørgende modtog ham. Nu blev der for det første ikke Tale om andet end at begrave Præsten. Man tillagede Kiste, foretog adskillige SIDE: 112 Operationer med Liget, saasom at skjære hans Skjæg Haar og Negler, som da var brugeligt. Præstens Kone var højst sørgmodig. Liget blev sat ind i Vaagestuen men der var ingen Anden som vilde vaage over Liget end Biskoppen og Præstens Kone. Bispen tog Konen satte hende paa sit Fang for at trøste hende. Han følede paa hendes Bryst, spurgte hende hvad de kal- der dette. Hun sagde "dette kalder man Sinai Bjerg" Er der farendes der, siger Bispen; nej, svarer Konen. Bispen lagde Haanden paa Konens Liv og spurgte hende hvad de kalder dette. Rumpeskogen siger hun; kan man fare frem der, siger Bispen; nej, svarer Konen; men alligevel blev Bispen mere og mere paatrængende og kjælede for hende paa mange Maader; Kristen der laa i Kisten, og hørte paa hele Samtalen, var ganske stille indtil han hørte at Bispen vilde have for store Friheder med Konen, da sprang han med et op og sagde til Bispen at denne skal dyrt bøde for sine Handlinger. Bispen blev rent forskrækket men Præ- stens Kone maatte vist før være indviet i Hemmelig- heden. Nu maatte Bispen bekvemme sig til at lade Kristen vedblive som Præst skjønt han ikke kunde læse i Bog. Almuen forlangte endnu engang at Kris- ten i Bispens Nærværelse skulde holde Præken for dem; dette maatte baade Bisp og Præst gaa ind paa. Den bestemte Dag, da Kr:, Bisp og Klokker kom ind i Kirken sagde Kristen til Klokkeren "Idag maa Du svare saa det stemmer overens (rimer sig)" Dette lovede Klokkeren; nu havde Almuen ikke hørt Kristen for Alteret og følgelig forlangte de at han nu skulde vise sin Kundskab der. Kristen gik nu for Alteret, stod en Stund stille og taug, endelig tog han til Orde: "Verden er rund, Verden er rund". Klokkeren svarede "Ja som Ræven paa en Hund". Nu slog Almuen op en Latter SIDE: 113 saa Bispen saa sig nødt til at tale Almuen tilrette og nu blev det stilt. Derefter tog Kristen tilorde: "De ragede mit Skjæg, de skar mine Negler, de klippede mit Haar" Klokkeren svarede "Naar gjorde de det?" Kristen svarede: Paa den Tid Biskopen rejste fra Sinai Bjerg til Rumpeskogen. Nu blev Bispen ganske forskrækked, troede at Kristen vilde aabenbare for Almuen hans Omgang med Konen i Ligstuen, fik Folk til at tage Præsten fra Alteret og fik ham endelig overtalt til at frasige sig sit Præstedom. ­ Man fortæller at en Dreng ved Navn Lars [først skrevet Jakob] Thormodsen Medlid i Skaue Sogn engang for omtrent 50 Aar siden paa Vejen hjemmefra til Sætren, da han var kommen til et Sted hvor en af Naturen rund dannet Haug, der allerede før var ud- sagt for at være Tilholdssted for Haugboere eller Huldrefolk. Her i denne Houg der ligger tæt ved Vejen blev Jakob indtaget, som han sagde, førinden han vidste et Ord derom. Han syntes at være kom- men ind i en rummelig Stuebygning, hvor al Anret- ning var ordnet næsten paa samme Maade som Skik og Brug er i Bygderne. Det forekom ham besynderligt at der var saa faa Folk at sé, blot en Pige beboede Huset al den Tid han opholdt sig der. Hun var klædt i blaa Klæder, havde fagert Haar som Silke, der hang nedover Ryggen. Hun satte Mad frem for ham men han var saa forbluffet formedelst Ukjend- skabet til Stedet at han ikke var god for at tage til seg af Maden. Ovennævnte Pige trøstede og opmunt- rede ham paa mange Maader til at være ved friskt Mod; hun forsikrede at ingen Ting skulde paastaa ham her naar han bare vilde give sig her til Rolighed. Men hvorledes hun end kjælede for ham, saa syntes han dog at være lige taus som tomset; hun kom frem SIDE: 114 med en smuk Fiol (Fedle) bad ham tage den og spille paa den; hun sagde at hun ved at Du er en dygtig Spillemand hvorfor kan Du ikke spille paa denne Fele? Han syntes være bevidst om og kunde godt erindre at han gjentagne Gange har spillet paa sin Fele hjemme men det var ham ubegribeligt hvorledes han nu følte en saadan Afsky at tage i denne endsige at spille paa den. Han syntes sé mange Mærkværdig- heder saasom Udskjæringer i Træ m: V: og Tanken hos ham var ene sysselsat med om han ikke kunde arbejde lignende Sager. Han vidste selv ikke hvor- længe han var i Hougen, ligesaalidt vidste han Be- sked om hvorledes han kom ud som ind, han var borte fra sit Hjem i to Døgn, han havde en liden Hat paa sig da han forlod Hjemmet, denne var kommen hjem til Gaarden efterat Drengen havde været borte et Døgn. Da hans Forældre fandt Hatten og Drengen ikke kom tilbage anede de Uraad og forstod at han maatte have været indtagen. De anvendte derfor Klokkeringning og andre Midler som bruges i slige Tilfælde for at formaa de Underjordiske til at løslade den som er kommen i deres Vold. Hvad enten dette virkede eller ikke, saa kom Jakob ganske karsk hjem til Gaarden. Dog var han ligesom tomset og faa- talende naar Folk spurgte ham hvor han havde været saa gav han liden eller ingen Besked derom; man fik ham skjelden til at arbejde til Gaardens Fornøden- heder efter den Tid, men blot beskjæftigede sig med at efterabe alt hvad han havde seet i Hougen; saaledes arbejdede han Fedler slik som han havde seet dem der, hvilket var noget afvigende fra dem som man før har seet. Han arbejdede en Dukke, der især i Klæde- dragt skulde ligne den Pige han havde seet i Hougen. Han havde nu sit Tilhold hjemme paa et lidet Loft; SIDE: 115 her fandtes stedse dels fuldbyrdede dels ikke fuldbyr- dede Modeller til Gjenstande, som ikke andre end han vidste hvad skulde være til. At spille paa Fedle blev han ogsaa efter den Tid fuldkomnere i, han fandt lidet Behag i at opholde sig her i Egnen, derfor rejste han til Bergen og siden har man ikke spurgt mere fra ham. (Til Sagnet om Ole Valdgjermo føjes at han plejede blot éngang hvert Aar at opgjøre Regnskab og mod- tage Betaling for sine Bord fra de skotske Handels- mænd der laa ved Talbordberget med sine Skibe. Han havde sædvanligt en Strømpe, som han dertil blot benyttede, at have sine Penge i. Det Aar han fik Strømpen fuld syntes han være overbevist om at de havde gjort ham Ret ved Afregningen, men naar dette ikke skede havde han stor Mistanke om at de havde snydt ham; anden Tællingsmaade brugte han ikke.) Præsten i Hjøringfjord. I Hjørendfjord paa Sønd- mør var engang en Præst der hed Hr. Jakob; han var en af dem, der i sin Tid havde taget Præstelære i Wittenberg. Han havde gaaet der i Skole i 10 Aar som var den sædvanlige Tid for dem, der skulde stu- dere Svartebogen og denne skal han have lært til- gagns; thi at stelle med G-E: var for ham som Ingen- ting. Da han var bleven Præst havde han en egen Alterkalk som han benyttede under Sakramentets Meddelelse til sine Sognefolk. Denne Kalk havde Præsten selv bibragt den Egenskab at alle som drak af den var siden skudfri sit hele Liv og at dette virke- lig skal have forholdet sig saa, det havde man tyde- ligt Bevis paa idet Ingen af Hr. Jakobs Sognefolk skal være faldne for Skud ikke allene mens han var Præst her, men endog længe derefter. Han skal især have brugt Kalken naar han meddelte Sakramentet til dem i Præstegjeldet som blev udskrevne til Soldater SIDE: 116 og skulde gaa i Krigen. Disse kom stedse tilbage i god Behold undtagen en Sergeant som sprang ind i et Dige og druknede. ­ (Tillæg til Alexanders Bedrifter:) Som Exempel paa med hvor stor List og Klogskab han kunde ud- føre sine Tyverier kan anføres følgende: Sagnet for- tæller at han begik et Tyveri paa Gaarden Sorte den Tid han opholdt sig paa Jamtholmen; det var i Slut- ningen af den gamle Gaardmand Anders Sortes Leve- dage; hans Søn Kristen havde tilbragt sin Tid i Tjene- ste ude paa Udøerne og havde sammensparet sig et Par Hundrede Daler i Sølv, hvilket var en stor Sum paa den Tid. Nu, da Faderen laa paa Dødslejet kom Kristen hjem og overtog Gaarden; han hjembragte ogsaa med sig sine Penge og herom udbredte sig Rygte i Bygden. Kristen var ikke nødsaget til at bruge sine Penge til nogen Udløsning Gaarden vedkommende; thi dette vidste gamle Anders godt at jævne, thi denne var en fast (rig) Mand og Alexander var derfor sikker paa at Kristen maatte have sine Penge liggende paa Kistebunden. En dag i Mørkningen kom Alexander til Sorte med noget Messingarbejde til Kristen som denne skulde betale ham for. Kristen gik fra Gangen opad en Trappe til et lidet Kaaveloft, tog der de nød- vendige Penge ud af Kisten sin; der var mørkt oppe paa Loftet; idet han vendte sig fra Kisten vidste han ikke et Ord af førend Alexander stod for ham og foregav at ville laane Penge af ham. Dette afslog Kristen; nu fik Alexander vide hvor den Kiste stod, som tilhørte Kristen og med denne Besked rejste han dennegang. Nu tænkte Alexander hver Dag paa hvor- ledes han ubemærket kunde liste sig ind paa Loftet. Han havde sidst bemærket at der var blot én Dør nede i Trappen, som var Laas for. At aabne Laasen var for SIDE: 117 ham en let Sag; men han havde lagt Mærke til at hvergang man bevægede denne Dør, ranglede det og plistrede (skrek) det i dens Hængsler; dette var en værre Sag. Noget senere kom Alexander atter til Sorte, tog ind til Anders, fandt blot dennes Kone hjemme, nemlig Ingeborg, foruden Anders, som laa syg. Da Alexander kom ind i Gangen gik Ingeborg op og ned af Trappen en-to Gange og lukkede efter sig Døren. Endda rang- lede det i dens Hængsler; Alexander sagde til Konen "Du er no ej bra Kone, Du, Ingeborg, men de' du e' Natur til aa højre de (at) denne Døra rixa saa, de' e' eg rejnt forundra paa, dok har no væl et Slag te aa smørje 'no med?" Ingeborg eftertænkte Sagen, tog noget Tjære frem; mens Alexander endnu stod der besmurte de Dørens Hængsler, hvormed han hjalp hende. Nu syntes Alexander at det var Intet i Vejen for ham til at liste sig op paa Loftet naar det blot var mørkt. Næste Dags Aften var alle Husets Folk for- samlede inde i Stuen hos gamle Anders der nu var saa meget syg, at han nærmede sig Døden. Alt var stille inde i Stuen undtagen de Klager som den Syge ud- stødte; nu hørte man noget ligesom det gik ude i Gangen, atter hørte man noget ligesom det knak oppe paa Loftet, de Fleste, der var inde i Stuen var vis paa at var der nogen som gik op ad Trappen, saa maatte man vist høre hin Ranglen af Døren; thi ingen vidste at gl: Ingeborg havde smurt den. Man stod heller i den Formening at da Anders laa Døden nær, saa var det, som naturligt at hans Framfaring som spøgede ude i Gangen; men denne Tro bedrog dem; Alexander havde alt vundet Spil; han havde listet sig op til Loftet, taget Kisten og var kommen beholden ud med den. Der var falden lidt Nysné om Natten; han havde af Forsigtighed aftaget sine Sko bundet dem SIDE: 118 bagvendt under Fødderne, strøg saa afgaarde med Kisten. Ved Daggry kom man efter at Kisten var borte og nu sluttede man sig til Sammenhængen. Man bemærkede Spor i Sneen efter et Menneske, som blot var kommet til Gaarden; disse Spor fulgte man et Stykke fra Gaarden, hvor man fandt Kisten sønder- slagen og Indholdet borte. Hvor umistelig Pengene end var for Kristen saa blev det dog ikke saa stort Tab i den Formue han nu ved Faderens Død stod rede til at modtage; thi denne ejede betydeligt. Anders Sorte var nemlig Ejer af mange Kontanter i Sølv, han havde i sit Eje to Brudebælter af Sølv, en Mængde arbejdet Sølv i Støp og Skéer og vel 1200 Daler i Penge; thi Rigdom har stedse fulgt denne agtværdige Familie her paa Stedet. ­ Om Præsten Hjort i Ørskoug. For [innskutt: meget] noget tilbage i Tiden var der i Ørskoug paa Søndmør en Præst ved Navn Hjort; Sagnet fortæller om ham at han var ingen Præst efter Ordets rette Betydning. Han betragtede Kirken, som en Bisag, ligesaa sit Embede som Præst. Han havde stedse Attraa efter at sammenskrabe og opspare Penge og løst Gods; han havde en Bod staaende nede ved Søen, hvor han havde sine Penge liggende, ligesom han her indkvar- terede sin betydelige Korntiende ej alene af (for) Ørskougs Præstegjæld men ogsaa fra det nuværende Strands Præstegjæld, hvilket i hans Tid hørte under Ørskoug. Det var hans Skik daglig at indfinde sig nede paa denne Bod for at tilsé sine Penge; selv de bestemte Prækedage bleve dertil brugte. Folket blev rent utaalmodigt over at Præsten dvælede saa længe nede i Boden at han ikke kom i Kirken før langt udpaa Eftermiddagen. Det var ofte Tilfældet at Folk der havde længere Veje maatte gaa ud af Kirken før Præ- SIDE: 119 sten kom paa Prækestolen. Dette var især Tilfældet om Vinteren. Engang da der skulde være Gudstjene- ste i Ørskougs Kirke kom Præsten ikke før en Del af Almuen var gaaet; det tog til at mørkne Klokkeren istemte til Indgangssang den Salme "Den lyse Dag forgangen er, Den mørke Nat sig nærmer". De af Almuen som sad igjen bluedes ved at istemme Sangen men en mumlende Latter opstod og den Dag blev ingen videre Forretning. Man havde formanet Præ- sten at gjøre Forandring i denne Skik; man fik endog et Par Karle til at klæde sig i en styg Klædning lagde sig i Skjul nede paa Boden for at skræmme ham, men det virkede Intet. Han forstod sig ligesaalidet paa Landmandskab som paa sit Præsteembede. En Dag da det led under Jul havde hans Kone sat Drengene i Arbejde med at sage Stranger til Ved ude paa Gaar- den; det var Frostvejr, Præsten kom ud for at sé til Arbejdet; han blev vaer at Bjerkekubberne under Kløvningen løsnede fra sig lidt Never, Præsten tog en Vedskide op i Haanden, rev Neveren villigt og godt fra Skiden og med ét antog han at Neveren gaar godt; nu skulde hans Drenge øjeblikkelig ophøre med Ved- saugningen og rejse afsted ind til Strands Præste- gjæld, hvor Præsten skulde være berettiget til at flaa Never, og forsøge at tage Never til Præsten. Drengene gjorde Indsigelser, det hjalp ikke, afsted skulde de, Præstens Kone derimod forstod sig bedre paa Tingen; hun sagde at det var ikke første Gang at Præstens Forslag var for gale men hun maatte dog føje sig i Tingen; hun medgav Drengene, Præsten uafvidende, nogle Penge til at kjøbe Never for. Drengene rejste afsted, var borte nogle Dage og kom tilbage med den kjøbte Never. Præsten var vel fornøjet med at Ne- veren gik saa villigt ind i Strandlierne. SIDE: 120 Mandegraven i Vatne. Ved et Fjeld i Nærheden af Vatneriss Skjærring hvor der midtfjelds gives en Afsats med en Fordybning af en kegleformig Skikkelse. Denne Fordybning kaldes af Almuen Mandegraven med det Tillæg at her i Fortiden en Røver har holdt til; herfra foretog han sig Røvertog ned i Bygderne; alt hvad han stjal bragte han med sig did op. En- gang var han kommen lige ned til Gaarden Os- gaatten, gik ind i Ildhuset og forlangte noget at spise. Her blev han vaer at man havde ophængt i Røgen under Taget en stor Mængde Lax som nylig var fan- get. Røveren sad og vrængte Øjnene af og til opimod Taget og saa paa Laxen. Han havde et stort Skjæg som rak lige ned paa Brystet. Idet han rejste sig fra sit Sæde og gik sagde han idet han strøg sig over Skjægget: "Sandlig, endnu i denne Nat skal alt dette rages af". De Tilstedeværende mente at han sigtede til Skjægget, men at Røveren havde til Hensigt at stjæle Laxen, det viste sig om Morgen thi da var den altsammen borte. Han lod sig ikke nøje med at stjæle slige Madvarer men han stjal endog levende Kvæg iblandt, som han drev op til sit Bosted. Engang kom han ned i en Flok Kjøer tilhørende Opsidderne i Vatne- bygden, tog en Ko i Flokken og rejste afsted med den. Jæterjenten turde ikke gjøre nogen Modstand, men gik strax hjem til Gaarden og fortalte Sagen. Koens Ejermand der var en haandfast Karl drog efter ham, men indhentede ham ikke før han var kommen med Koen op til sit Bosted. Nu slog Manden ham ihjæl, begrov ham paa Stedet og dette kaldes derfor endnu Mandegraven. At Manden alene kunde give sig ikast med Røveren kan man ej beundre naar man hører fortælle at han ganske alene bar sin Ko paa Ryggen hjem til Gaarden efterat have taget Indvoldene ud. ­ SIDE: 121 Om Gaarden Krogsæter i Vatne Sogn. Man for- tæller om en Mand ved Navn Krog der langt tilbage i Tiden byggede Vatnes gamle Kirke, at han medens Bygningen stod paa var saa uheldig at slippe ned en Øxe der ramte et Barn i Hovedet saa det døde. Krog blev af Kongen dømt til som Bøde at rydde og bygge en Gaard paa et Sted hvor ingen slig før havde været, og deraf at svare Skat til Kongen. Krog skulde selv have Valget, hvor han vilde rydde; han forsøgte først paa to Steder fremefter Vatnedalen, hvor Kornet bedst vilde voxe og blev overbevist at det trivedes bedst der hvor Gaarden Krogseter nu findes. Her begyndte Krog at rydde og bygge sig en Gaard kaldte den efter sig Krogset (som siden er gjort til Krog- sæter) overlod den som Kongens Ejendom og gav ham Landskyld og Skat. (Fauske-Jydens Datter blev givt med en Lars fra Aure i Søkelvens Sogn, til hvem han paa sine gamle Dage overdrog sit Jordegods bestaaende af flere Gaarde mod en bekvemmelig Livøre eller Føderaad og en sømmelig Begravelse efter Døden. Gavebrevets Original findes i Kristen Olsen Sortes Værge. Gamle Knag var en pudsig Karl, gik og studerte og saa paa Stjernerne om Kvelden o. s. v.) ­ (Mester Jon i Ind- viken ­ Fugleskrig) Blandt Nordfjords i Fortiden berømte Mænd om- tales i Folkesagnet en Mand i Gloppens Præstegjæld paa Gaarden Lothe. Han skal især have udmærket sig paa mange Maader ved Manddomsprøver om hvilke der er mange Fortællinger. Saaledes fortælles at hans Tid skal have været optagen med Bedrifter borte fra Hjemmet saa at hans Hus led ved Forsømmelse. Han boede i en liden Stue der var en Levning fra Oldtiden, og denne var baade liden og ubekvem. Han havde i SIDE: 122 flere Aar lovet sin Kone at til Jul skulde han bygge en ny Stue men dette sit Løfte opfyldte han ikke. Et Aar indunder Jul begyndte Konen at minde ham derom, Bruse lod som han ikke hørte det, Konen blev ved sin Anmodning, Bruse blev endelig sindt og sagde "Efterdi du er saa braa, saa skal jeg see hvad jeg kan gjøre" Dette var Dagen før Julaften. Han befalede at alle Husets Folk skulde blive inde i Stuen, tillukke Døre og Luger og ingen maatte sé ud i Gaarden. Som sagt saa gjort. Bruse alene gik ud, han drog afsted indefter Fjorden for at finde en Jutul som kunde hjælpe ham med Bygningen Han maatte skynde sig for Tiden var kort, og skyndte sig gjorde han. Han tog sin Baad og foer afsted. Der er en Berghammer i Nærheden af Gaarden Lothe; langsmed denne roede Bruse, i Hammeren er en Afsats tæt nede ved Flod- maalet, hvor endnu findes tydeligt Mærke til Bruses Aaredrag; thi der var Tag i Manden. Jutulen traf han hjemme og denne gav ham Raad hvorledes han skulde bære sig ad. Nu for Bruse tilbage, tog fat paa Bygge- riet forstod neppe selv hvorledes det gik til med Jutulens Hjælp, thi i et Nu stod Stuen færdig; Arbejdet ledsagedes med en saa betydelig Støj og Dønn som om det skulde være Tordenslag og Jorden næsten rystede. Dette hørte de der var inde i den gl: Stue og Konen især fik Lyst til at see ud; der var et lidet Naverhul etsteds paa Væggen, der lagde hun det ene Øje til, men der kom udenfra ligesom en Gan der traf Øjet og dette mistede hun. Bruse Lothe begyndte nu stærkt at ældes, han blev i sin Alderdom lagt paa Sygelejet og syntes selv at Døden nærmede sig. Han havde en Broder oppe i Gudbrandsdalen som hed Gudbrand. Da han fornam at Døden nærmede sig, skikkede han Bud til Broderen, thi han vilde nu sige ham Farvel; Gudbr: SIDE: 123 adlød Budsenderen, rejste over Fjeldene paa Ski og da han nærmede sig Gaarden tog han sine Jernhand- sker paa, thi han vidste vel, skjønt han selv var en haardfør Karl, at det var voveligt for ham at række Haanden bar til Broderen naar han skulde hilse ham, skjønt han nu var noget afkræftet; thi han vidste fra tidligere Dage at der var Haandkraft i Bruse saalænge der var Liv i ham. Da Gudbr: indfandt sig var Bruse saa betagen af Sygsom at han ikke kunde sé, spurgte dog om hans Broder var kommen. Gudbr: svarte Ja og rak Haanden frem med Jernhandsken paa. Bruse tog i Haanden, klemte Jernhandsken saa Mærke saaes bagefter. ­ Videre ved Sagnet ikke at berette om ham paa Søndmør. ­ Blandt de Steder her paa Mørerne hvor man vil henføre Stedet hvor den bekjendte Jette Bruse engang i Fortiden boede omtaler Sagnet ogsaa den romsdalske Ø, Sandø, der nu er beliggende i Akerø Præstegjæld i Romsdalen; dette var ikke Tilfældet før da bemeldte Fogderi ikke strakte sig til Havet og at mermeldte Ø tilhørte et af Mørefylkerne. Sagnet ved saaledes her virkelig at paavise et Sted paa Øen, en dyb Hule hvor hint Bjergtrold, Bruse, skal have boet. Sagnet omtaler ogsaa at han skal her have ombragt en Mand, som af Nysgjærrighed vilde besøge ham og at tilsidst Jetten selv blev dræbt her af en anden Kjæmpe. (Nyt Tillæg til Sagnet om Alexander: Paa A.s Tid havde en Røver sit Tilhold et Sted i Forberget Lesten paa Godøen i Borgund Sogn. Stedet var fast utilgjængeligt for Folk, dog her opholdt bemeldte Røver sig hver Dag naar ikke Tiden optoges ved Plyn- dretog i Egnen og dette Haandværk drev han meget ofte. Øvrigheden havde paa Indbyggernes Begjæring anmodet bemeldte Alexander om han kunde komme i SIDE: 124 Kast og ihjælslaa denne Røver; den gav ham Lov til at bruge hvilke Vaaben han vilde. A: lod sig ikke bede togange, han indfandt sig paa Stedet, indsaa her at hverken Kone eller medhavende Tamp kunde her være ham til nogen Nytte. Han lagde sig derfor paa Lur efter Røveren med en ladt Bøsse. Endelig efter lang Venten fik han Røveren bar, spændte Hanen og sagde ved sig selv "Nu i Jesu Navn! Men sé, Bøssen klikkede; A: spændte atter Bøssen tog Sigte og sagde: Saa, til Helvede, din Djævel." Røveren fik sin Be- komst og kom kantende nedover Fjeldet næsten lige ned til Stranden. ­ Kossen ved Gryttefjorden: Ved de sydligste Kyster af Gryttefjorden strax indenfor Taftesund som skiller Elingsø fra Fastlandet ligger ved Strandbredden en meget stor Stén, Kossen kaldet, om hvilken der gaar det Sagn at i Fortiden boede paa Stavsetfjeldet en Jutul, der endag sad og spiste Skyrsuppe i et stort Fad. Han blev under Spisningen tiltalt af en anden Jutul, der boede paa hin Side Fjorden paa Slyngstad- fjeldet, men var saa slugen paa Maden at han ikke gav sig Tid at svare, hvorfor Slyngstadjutulen blev vred tog Stenen i Haanden og kastede den over Fjorden; traf i Jutulens Suppefad og denne sagde: Dette var noget kosseagtigt, væltede Stenen ud af Fadet, saa den kom kantende ned over Fjeldet lige ned i Stran- den hvor den endnu ligger. ­ Inde i Bunden af Storfjorden ligger en Gaard Korsbrække kaldet; paa dennes Grund stod før i Tiden Sunelvens gamle Kirke; men et Sneskred kom og tog Kirken bort lige til Grunden. For at forebygge sligt oprejstes den nye Kirke paa et andet Sted, nem- lig ude ved Hellesylt. Af den gamle Kirkebygning er ikke Spor tilbage; af Kirkegaardsmuren derimod staar SIDE: 125 det Meste igjen, ligesom ogsaa Tegn til Grave eller Jordhøje lader sig paavise indenfor Muren. Derinde staar ogsaa en høj, smal Sten uden Indskrift; Sagnet fortæller at denne Sten rejstes som Tegn efter de første Kristendomsforkyndere, der her landede; Andre siger, at de norske Korsfarere samledes paa dette Sted for at træffe Aftale om det forestaaende Tog; begge Be- retninger slutter med at heraf har Gaarden Kors- brekke faaet sit Navn. ­ Omtrent paa samme Sted findes en ganske mærkelig Fordybning i Fjeldet; den er af omtrent 1/2 Alens Gjennemsnit med ganske glat afslebne Vægge; Dybden lader sig ikke bestemme da den er saagodtsom opfyldt med Grus. Almuen for- tæller at St: Olaf her har kjærnet Smør og kalder endnu Fordybningen St: Olafs Smørkjærne, men ved ikke videre om de nærmere Omstændigheder da dette skal være skeed. Angaaende Sagnet om Sortedøden i Stordalen(?) samt om Jens Jamt og om St. Olafs Sejlads ude i Storfjorden maa nærmere Underretning indhentes hos Ludv. Daae. ­ SIDE: 126 Henrik Ibsen PROSPEKT AF KRINGEN I GUDBRANDSDALEN. 31. August 1862. Det Sted, som vort Billede fremstiller, er vistnok enhver Læser bekjendt af Navn. Enhver vil af sin historiske Børnelærdom, eller idetmindste af Storms Sinclair-Vise, vide, at det var her Gudbrandsdølerne, ved en rask og kjæk Beslutning 1612 tilintetgjorde det for svensk Regning hvervede Korps skotske Tropper, under Eventyreren Oberst Sinclairs Anførsel, der mar- scherede ned igjennem Dalen. Hvis man ikke har glemt, vil man ogsaa vide, at disse Fiender "skjændte og brændte, hvor de drog frem", og at Gudbrands- dølerne dræbte Fangerne saagodtsom til sidste Mand. Men denne paa Traditionen byggede Kundskab har SIDE: 129 imidlertid, til Ære for de Seirende og de Beseirede, ved den nyeste Historieforskning viist sig at være fuldkommen uefterrettelig, idet hverken Skotterne have gaaet saa røverisk frem, og hellerikke Gud- brandsdølerne saa umenneskeligt fældet Fangerne, som Sagnet fortæller. Dengang Skottetoget fandt Sted, gik Veien under den bratte Lid nede ved Elven; men senere lagdes den oppe i Liden og fik derved en halsbrækkende Brathed ­ og gav den Reisende et øiensynligt Billede af "hvor farligt det er at besøge dem, som boe blandt Norriges Fjelde". En Englænder med en Skindmær for Kariolen seilede saaledes for endeel Aar tilbage bag- længs ned af Bakken lige i Lougen. For nogle Aar siden er imidlertid Veien paany bleven lagt i Vas- kanten, idet den med store Bekostninger er mineret frem gjennem Klippen. Henrik Ibsen [INNFØRSLER I ANKEPROTOKOLLEN FOR DEN SKANDINAVISKE FORENING I ROM.] Lamperne, hvis Tilstand aldrig mindes at have været fortrinlig, vægre sig i den sidste Tid saagodt- som hver Aften ved at opfylde sin Skyldighed. Om den sygelige Tilstand er chronisk, hidrørende fra indre Aarsager, eller skyldes slet Omgang og udvortes For- trædeligheder, vide Undertegnerne af nærværende ær- bødigste Klage ikke. ­ Et Medlem, hvis Competence til at tale med i disse Sager nylig er bevist paa en slaa- ende Maade, opstiller den Hypothes at Lampevægerne stadigt ere skjævt klippede, og den, der har dikteret nærværende Klage i Pennen føier sin ringe Autoritet til den fremsatte Formodning. En anden æret Under- SIDE: 130 skriver tror at have bemærket Sk . . . i Lampen og foreslaar en radikal Renselse. Blæk. Blæk. Blæk!! 16/12 ­ 64. Henr. Ibsen. Justitskommiteens Lovforslag forlanges udlagt i Foreningen. Rom. 19­ 1­65. Henr. Ibsen. En Pakke Klister, der siden Nytaarstid har hen- ligget paa Dandserindens Piedestal i Salen, fore- slaaes kasseret og borttaget. den 14 Marts 1865. Henr. Ibsen. "Osservatore Romano" foreslaaes anskaffet. 4/11­65. Henr. Ibsen. Dandserindens venstre Storetaa foreslaaes restau- reret. 5/11­65. Henr. Ibsen. Det store Kort over Pavestaten foreslaaes an- skaffet og ophængt i Foreningens Lokale snarest muligt. Rom den 27 November 1865. Henrik Ibsen. SIDE: 131 Der foreslaaes anvendt et Bind paa hver Aargang af "Fædrelandet" og der foreslaaes, at man begynder med at indbinde Aargangen 1866, som vel endnu haves complet. Ærbødigst Fredr. G. Knudtzon. Bestyrelsen ønsker, at Indbinding af Aviserne (de illustrerede undtagne) udsættes indtil Bibliothekets Midler bedre blive istand til at udrede Omkost- ningerne. 8 januar 67. Undertegnede er som Foreningsmedlem enig i foranstaaende Anmærkning, hvis Concipist na- turligvis forudsættes at ville udrede Bogbinderom- kostningerne. Ligledes kunde det være ønskeligt at faa indbundet det svenske "Aftonblad" samt do. "Post og Inrichstidningar", Norsk "Illustreret Nyhedsblad", svensk "Illustrerad Tidning", "L'Osservatore Romano" samt omtrent 1500 Bøger i Bibliotheket. Underteg- nede paatager sig at besørge Indbindingen af "Mor- genbladet" idet han gaar ud fra at andre Forenings- medlemmer, der maatte være enige med Hr. Knudt- zon om Ønskeligheden af "Fædrelandets" Indbinding ville overtage Udredelsen af Omkostningerne ved de øvrige nysnævnte Indbindingsarbeider, der maa an- sees i lige Grad ønskelige. Henrik Ibsen. Undertegnede udbeder sig Oplysning om hvorfor l'Osservatore Romano allerede, mod Sædvane, er opsagt. En i Rom med offentlige Midler understøttet Forening bør stedse holde et af de romerske Blade; ialfald er det upassende at henvise de herværende Skandinaver til de tydske Kunstnerknejper for at faa Underretning om Dagens Begivenheder. Bestyrelsens Forklaring angaaende Bladets Afskaffelse udbedes. Rom 7/3­68. Henrik Ibsen. SIDE: 132 Jeg insisterer fremdeles paa at Bladet L'Osser- vatore Romano skal anskaffes. Opsigelsen af Bladet var en Dumhed, Bestyrelsens hosstaaende Svar lige- saa og jeg kan derfor umuligt tro at De Herrer Bergsø og Börjeson kan have nogen Del deri. Til disse to Herrer vender jeg mig derfor med Anmodning om strax at lade Bladet anskaffe. I modsat Fald vil jeg i Forbindelse med andre Klagere benytte min lov- lige Ret til at faa en Generalforsamling sammen- kaldt. Rom 10/3. 68. Henrik Ibsen. Bestyrelsen siger i sit omstaaende (udaterede) Svar at den "ikke vil eller kan taale et æret Medlems (mit) Sprog. Kan gjerne være; men den skal taale det; thi det er Sandheden. Dersom ikke saavel Ankeproto- kollen som Foreningens Love i omtrent 1 1/2 Dag ulov- ligen havde været borttagne fra Forsamlingslokalet, saa skulde jeg allerede efter Skyldighed have motiveret min Karakteristikk saavel af Bestyrelsesbeslutningen som af Svaret. Dette skal nu med det allerførste ske. Rom 12/3. 68. Henrik Ibsen. Forinden jeg skrider til den bebudede Motivering af min for Bestyrelsen generende Betegnelse af dens Færd i l'Osservatore Romano-Historien (ved hvilken Leilighed jeg forbeholder mig ogsaa at tage Bestyrel- sens Lovfortolkningskunst m. m. under Behand- ling), skal jeg dog fremsætte et Mæglingsforslag: SIDE: 133 Jeg erklærer mig villig til at udstryge det paa- klagede Udtryk, under Betingelse af at jeg med Be- styrelsens Samtykke kan indsætte Udtrykket "grov Tankeløshed" istedet. 14/3. 68. Henrik Ibsen. Henrik Ibsen TIL SAMTLIGE DANSKE BOGHANDLERE! I disse dage har jeg modtaget underretning om at en i Kristiania bosiddende bogtrykker ved navn H. J. Jensen er ifærd med ulovligen at eftertrykke mine to ældre dramatiske arbejder "Fru Inger til Østeråd" og "Hærmændene på Helgeland". For dette attentat på min ejendom vil han blive dragen til rets- ligt ansvar. Men for det tilfælde at eftertryksudgaven i mellemtiden skulde forvilde sig til Danmark, er det at jeg udsender denne advarsel. Med det Jensenske presse-produket har jeg natur- ligvis ingen befatning havt. Som følge heraf vil dette litterære tyvegods udkomme enten med eftertrykke- rens egne rettelser og forbedringer eller også i den i flere henseender ufuldkomne og ufærdige skikkelse, hvori hine to ungdoms-arbejder for første gang af- tryktes for norsk "Illustr: Nyhedsblads" læsere. SIDE: 134 Jeg selv derimod forbereder en gennemarbejdet og tidsmæssig udgave af mine to skuespil for den Gylden- dalske boghandel. Lige over for denne udgave vil det kristianiensiske makværk være fuldstændig værdi- løst undtagen for makulaturhandlere. Det tør derfor antages at jeg rammer, ikke alene mit eget men også alle andre vedkommendes tarv, når jeg retter nærværende linjer til den ærede danske boghandlerstand, som en venlig og indtrængende op- fordring til hvert enkelt medlem af samme, om hver- ken ved bestillinger eller på anden måde at række hånden til en svindlers spekulation, der kun går ud på at plyndre en forfatter ved at bedrage hans læse- kreds. Dresden, den 28de September 1871. Henrik Ibsen. Henrik Ibsen TIL OPLYSNING OM ATTENTATET PAA MIN LITERAIRE EIENDOM. I Begyndelsen af Aaret 1857 tilstillede jeg fra Bergen, hvor jeg dengang opholdt mig, norsk "Illu- streret Nyhedsblad"s daværende Redakteur P. Botten- Hansen Manuskriptet til mit Skuespil "Fru Inger til Østeraad", for ved hans Medvirkning at faae det trykt i Christiania. Som Svar paa min Henvendelse foreslog Botten-Hansen mig, imod et opgivet ubetyde- ligt Honorar, at lade Stykket trykke i "Nyhedsbladet", i hvis Spalter Arbeidet da ogsaa fremkom, samtidig med at Bladets Eier, Bogtrykker H. J. Jensen, lod tage nogle Hundrede Separat-Aftryk, der for hans Regning solgtes i Boghandelen. Af det tilbudte SIDE: 135 Honorar maatte jeg ved min paafølgende An- komst til Christiania lade mig nøie med lidt over det halve, da Bladets Eier til enhver Tid, naar Betaling skulde skee, viste sig ude af Stand til at opfylde sine Forpligtelser. Strax efter Nyaar 1858 indleverede jeg til Christi- ania Theater mit, da netop fuldførte, Skuespil "Hær- mændene paa Helgeland", men fik det nogen Tid efter paa Grund af Omstændighederne tilbagesendt. Manu- skriptet blev derefter af mig overladt til "Illustreret Nyhedsblad" for at benyttes til et Præmiehefte eller en Nyaarsgave for Bladets Abonnenter, hvorhos Bla- dets Eier begjærede og erholdt mit Samtykke til, imod det fastsatte Honorar, at trykke Bogen i et Oplag paa 2200 Exemplarer, deri iberegnet det Antal Exempla- rer, som skulde tildeles Abonnenterne. Foranstaaende er, for de to omhandlede Skuespils Vedkommende, den fulde og hele Sandhed betræffende mit literaire og juridiske Forhold til "Illustreret Ny- hedsblad" og dets Eier. At Udgiveren af en Tidende, naar ikke anderledes er bestemt, ingensomhelst Ret har til at disponere over et literairt Bidrag udenfor Bladets Omraade og overhovedet udenfor den Be- grændsning, hvorunder Bidraget er blevet ham over- ladt, vil være indlysende for Enhver og kan belægges med utallige Exempler fra det praktiske Liv. Jeg skal her anføre nogle faa. Mit Skuespil "Kjærlighedens Komedie" har i sin Tid været overdraget "Illustreret Nyhedsblad" i samme Øiemed som "Hærmændene paa Helgeland", og dog har jeg upaatalt kunnet foranstalte en ny Udgave af Bogen. Det Samme er Tilfældet bl. A. med mine to større Digte "Paa Vidderne" og "Terje Vigen". Heller ikke har "Morgenbladet" gjort Fordring paa Eiendomsretten til mit "Ballonbrev", som mod SIDE: 136 Honorar har været optaget i dets Spalter. Ligesaa uanfægtet af "Aftenbladet" og "Christianiaposten" har Herr B. Bjørnson i sine "Smaastykker" kunnet optage "En glad Gut" og "Mellem Slagene", hvoraf det ene fra først af udkom som Feuilleton og det andet som Tillægshefte til de nysnævnte Aviser. Endelig skal jeg nævne Herr V. Bergsøes "I Sabinerbjergene", der uden Forhindringer har kunnet gaae fra nærværende Blad over i Boghandelen. Og dog er det under aldeles analoge Forhold, at man for Tiden i Christiania efter- trykker mine Arbeider! Men selv for det aldeles umulige Tilfælde, at "Ny- hedsbladet"s Eier ved de mellem mig og hans Blad foregaaede Transaktioner skulde have erhvervet en saa extraordinair Ret, vilde dog hans Foretagende være en grov Forgribelse paa fremmed Gods. For nogle Aar siden gik nemlig Bogtrykker Jensen fallit. Eet af to maa altsaa være Tilfældet. Enten har han, da han overgav sit Bo til Skifteretten, opført Forlagsretten til mine Værker blandt Boets Aktiva, ­ og i saa Fald er Retten gaaet over paa andre Hæn- der; eller han har lagt Dølgsmaal paa denne Eiendoms- gjenstand; men hans fuldstændige Mangel paa Ret er i begge Tilfælde lige klar. Jeg tillader mig derfor at gjentage min tidligere Opfordring til samtlige danske Boghandlere, og særlig til den danske Boghandlerforening, om ikke at række Haanden til denne vistnok enestaaende Spekulation, der af mig vil blive indanket for de norske Domstole. Dresden, den 15de Oktober 1871. Henrik Ibsen. SIDE: 137 Henrik Ibsen EINE RECHTFERTIGUNG. (Trykt XV s. 352-54.) Utkast. Højstærede Herr Redaktør! I No 40 af Deres agtede Ugeskrift har De optaget et Brev, hvori jeg undertegnede norske Digter beteg- nes som den der, uagtet jeg for Tiden nyder tysk Gæstevenskab i Dresden, dog i mine i Begyndelsen af dette Aar udgivne lyriske Digte skal have udtalt mig om Tyskland og det tyske Folk paa en for tyske Læsere saarende Maade. Idet jeg forbindtligst takker Dem for de humane Bemærkninger hvormed De har ledsaget Optagelsen af det nævnte Brev i Deres Ugeskrift, beder jeg Dem om Tilladelse til at bemærke følgende: Deres Brevskriver anfører to Steder af min Digt- samling som Støtte for sin Paastand (Behauptung.) ­ Først nævner han nogle Linjer i et Digt, hvori jeg skildrer en Nilrejse, som jeg i Aaret 1869 efter Ind- bydelse af Vicekongen af Egypten havde den Ære at foretage i Selskab med en Del Herrer af de forskellige europæiske Nationaliteter. Dette brogede Selskab fremstiller jeg spøgende under et Billede, hentet fra Noæh Ark, og det er mig ufatteligt at mine harmløse Ytringer skulde kunne være fornærmelige for nogen af de Medrejsende, ­ undtagen maaske for mig selv, idet jeg betegner mig som en Bjørn fra ultima Thule! Paa dette Punkt synes imidlertid heller ikke den ærede Brevskriver at lægge saa megen Vægt; saa me- get mere derimod paa et andet af mine Digte, hvori jeg skal have kaldt Tyskland "das Land der Lüge!" Ja, i Sandhed (in der That), hvis det forholdt sig saa, da havde han fuld Grund for sin Uvillie. (Entrüstung). SIDE: 138 Men saaledes forholder det sig ikke. Det nævnte Digt, der er skrevet i Rom for henved syv Aar siden, om- taler aldeles ikke det tydske Folk, men kun en Politik og et Diplomati, paa hvilket det tydske Folk den- gang liden eller ingen Indflydelse havde, og som netop faa Maaneder i Forvejen havde tilføjet mit skandina- viske Fædreland et endnu blødende Saar. (Wunde.) Jeg gentager det: jeg har ikke rettet min Harm mod Tysklands Befolkning. En Digter hader ikke de Enkelte. En Digter kan hade Ideer, Principer og Sy- stemer; men han kan ikke hade Individerne. Og overhovedet beder jeg holdt for Øje at jeg ved en Ytring i et Digt fra 1865 umuligt kan have krænket det Gæstevenskab, der bliver mig til Del i 1871. Af et frivilligt otte-aarigt Exil har jeg tilbragt de tre sidste Aar i Tyskland. Mine Forholde tillader mig at vælge hvad Opholdssted jeg vil, og dog vælger jeg Tyskland. Min eneste Søn opdrages i et tydsk Gymnasium. Tyder dette paa Tydskehad? (Deut- schenhass). Jeg har gjort mit Bedste for at udbrede den tydske Literatur i mit Hjem. Her vil jeg kun nævne, hvad der ligger nærmest, Deres egen Med- arbejder Herr Gustav Freytag, hvis Skuespil "Die Valentine" og "Graf Waldemar" ere blevne oversatte i mit eget Hus og under mit eget Tilsyn, og som ved gentagne Opførelser paa vort Nationaltheater har bi- draget til at skaffe den tydske Digter et højt agtet Navn ogsaa i mit Fedreland. Er dette forenligt med en blind Uvillie mod den tydske Nation? Under den sidste Krig har jeg ligesom andre Udlændere her i Dresden efter Evne bidraget til at lindre den Nød, imod hvilken den offentlige Godgørenhed paakaldtes. (in Anspruch genommen wurde). En herværende fattig Enke, hvis to Sønner stod under Fanerne, mod- SIDE: 139 tog sin væsentligste private Understøttelse fra mig. Efter Krigens Ophør paatog jeg mig at betale et her- værende forældreløst Barns Skoleundervisning, og agter fremdeles at fortsætte dermed. Jeg anfører ikke dette som noget i særlig Grad fortjenstfuldt. Jeg finder det ganske i sin Orden. Men lige over for et mistydet syv Aar gammelt Udtryk i et Digt tror jeg mig berettiget til at opstille Kends- gerninger (Thatsachen) fra idag. At jeg i visse endnu svævende internationale Spørgsmaal stiller mig paa skandinavisk og ikke paa tysk Side, vil ingen fordomsfri Tysker bebrejde mig. Jeg hylder fuldkommen det tydske Digterord: "Es soll der Sänger mit dem König gehen." Men vilde jeg, Herr Redaktør, kunne bevare Deres Agtelse som en Søn af mit eget Fædreland, dersom i de nys nævnte Spørgsmaal "der skandinavische Sänger mit dem König von Preussen ginge?" Hermed haaber jeg at have afgivet en tilfreds- stillende (genügende) Forklaring, ikke alene overfor (gegenüber) Deres ærede Brevskriver, i hvem [jeg] med Beklagelse (Bedaueren) erfarer at jeg har saaret en velvillig Læser af mine Værker, men ogsaa overfor de mange udmærkede Mænd, som her har vist mig den Ære at komme mig med Velvilje imøde. Henrik Ibsen [KUNST-UTSTILLINGEN I WIEN.] Uddrag af et Brev af 23de dennes [August 1873] fra den norske Jury- mand ved Wienerudstillingens 25de Gruppe, der omfatter Kunsten, Hr. Henrik Ibsen: Samtidigt med dette Brev vil rimeligvis Pris- fordelingens Resultat være Dem bekjendt. At de af vor Jury-Gruppe fattede Beslutninger skulde ved Be- SIDE: 140 handlingen i Præsidenternes Raad have undergaaet nogen Forandring, er ikke tænkeligt. Dette Raad har nemlig efter Dokument No. 76 § XII kun Myndig- hed til at beslutte angaaende Æresdiplomer, medens efter samme Dokuments § XI Gruppejuryen selv har den afgjørende Stemme for alle andre Prisbelønnin- gers Vedkommende. For det Tilfælde, at det muligens kunde interessere et større Publikum, og da de paa Forhaand meddelte Fortegnelser ere unøiagtige, skal jeg tillade mig at opregne de Personer, af hvilke Jury-Funktionen i 25de Gruppe faktisk blev udøvet: Præsident: Grev F. de Grenville, østerrigsk General og Hofmarchal; Vicepræsidenter: Hr. Meissonnier og Hertugen af Ratibor; Jurymedlemmer: for Belgien Mr. Bellefroid, Generaldirektør ved de offentlige Kunstsamlinger, og Vikomte de Jonghe d'Ardoye, bel- gisk Gesandt i Wien; for Danmark, Arkitekten Theo- philus Hansen; for Frankrige, Historiemaleren Bon- nat, Mr. M. Cottier, Medlem af Komiteen for de skjønne Kunster, Mr. Paul Dubois ligesaa, samt Mr. Darcel, Bestyrer af de offentlige Gobelins-Fabriker; for Grækenland, Hr. Dumba; for Holland Genre- maleren H. ten Kate; for Italien Signore Boito, Pro- fessor i Arkitektur ved Kunstakademiet i Milano, Billedhuggeren Professor Giovanni Dupré i Florens, Cavaliere Mariani, Professor ved Akademiet San Luca i Rom, Maleren Cavaliere Palizzi i Neapel og Caval- liere Giov. Strazza, Billedhugger og Prof. i Milano; for Norge Henrik Ibsen (der tillige repræsenterede Danmark i Sektionerne for Billedhuggerkunst og Maleri); for Rusland Hr. A. Bogoloudoff, Professor ved Kunstakademiet i St. Petersburg, samt Maleren P. Bruloff; for Schweitz Mr. Theodore de Saussure i SIDE: 141 Genf; for Sverige Overintendant Kabinetskammer- herre v. Dardel; for Tyskland Billedhuggeren Afinger, Malerne Knaus, Piloty, Schleich og Steffeck samt Direktør ved Kobberstiksamlingen i Berlin, Pro- fessor Herman Weiss; for Spanien Maleren Don Dioscuro Puebla; for Ungarn Ridder v. Pulszky, Direktør ved Nationalmuseet i Pesth, og Hr. G. Ráht, Medlem af Hofretten sammesteds; for Øster- rige Billedhuggeren C. Costenoble, Regjeringsraad Eduard Engerth, Professor H. v. Ferstel, Maleren F. Friedländer, Professor L. Jacoby, Professor C. Kund- mann, Maleren Adolf Obernmüllner og Maleren H. von Rodakowsky. England og Amerika havde ikke udnævnt Jurymænd i 25de Gruppe. Juryen valgte derfor en Komité inden sin Midte til at gjøre Ind- stilling angaaende disse Lande. Af de for Maleri tilkjendte Medaljer erholdt Øster- rige 81, Tyskland 152, Ungarn 14, Frankrige 138, Schweitz 26, Belgien 76, Holland 24, Danmark 7, Norge 9, Sverige 9, Spanien 14, Grækenland 2, Ame- rika 2, Italien 48, England 29, Rusland 29. Landene ere her opregnede i den Orden, hvori deres Udstillin- ger kom under Bedømmelse. Jeg kunde her med Lethed meddele forskjellige statistiske Talstørrelser til Sammenligning; men noget sandt Indblik i de internationale Kunstforhold vilde disse ikke give. Det gaar ikke an saaledes, som nogle Tidningskorrespondenter har gjort, at sammenligne det paa de enkelte Lande faldne Antal af Medaljer med Antallet af de fra hvert Land udstillede Malerier; thi medens enkelte Landes Malere i Regelen kun er repræsenterede med et Billede, saa har andre Lande fremsendt et større Antal Billeder for hver Maler; men i begge Tilfælde erholder den udstillende Kunst- SIDE: 142 ner jo kun en Medalje. Heller ikke vilde en Sammen- ligning mellem Medaljernes og de udstillende Maleres Antal for hvert Land give noget korrekt Billede af det forholdsvise kunstneriske Høidepunkt, hvorpaa de forskjellige Nationer fortiden befinder sig. Mange andre Omstændigheder maa nemlig tages med i Beregningen. Saaledes har f. Ex. nogle Lande stillet sine bedste udstillende Kunstnere udenfor Konkur- ranse ved at udnævne dem til Jurymænd, medens andre Landes Jurymedlemmer ere valgte udenfor Kunstnerstanden. Hertil kommer desuden, at Me- daljer kun kunde tildeles nulevende Kunstnere, og det kun for Verker, der ere tilblevne efter Aaret 1863, en Omstændighed, hvorpaa enkelte Lande, især Eng- land, ikke har lagt nogen Vegt, og hvoraf ogsaa Følgen var, at den engelske Udstilling, skjønt næsten ude- lukkende bestaaende af Mesterverker, kun erholdt et forholdsvis ringe Antal Medaljer. Særligt maa ogsaa lægges Mærke til den høist forskjellige Grad af Strenghed, som de respektive Komiteer paa Hjem- stederne har udvist ligeoverfor anmeldte Udstillings- gjenstande. Fra nogle Lande synes man at have mod- taget omtrent alt, hvad der er blevet tilbudt, medens man paa andre Steder, især i Rusland og Belgien, kun har udstillet de Arbeider, der i sig selv indebar ialfald en Mulighed for ogsaa at kunne prisbelønnes. I flere af disse Omstændigheder tilsammen maa man søge For- klaringen til den Kjendsgjerning, at f. Ex. Belgien er- holdt forholdsvis 50 pCt. flere Prismedaljer end Frank- rige. At dette Forholdstal ingenlunde udtrykker det sande Forhold mellem de to Landes kunstneriske Ud- viklingsgrad, vil være indlysende for enhver Sagkyndig. Tiltrods for disse tildels uundgaaelige Uoverens- stemmelser maa det dog siges, at den nuværende in- SIDE: 143 ternationale Kunstudstilling i Wien frembyder et overordentlig rigt Materiale til kulturhistorisk Be- lysning af vor Samtid. Navnlig vil den mægtigt bi- drage til at berigtige visse feilagtige Meninger og til at bortrydde visse Fordomme, som hidtil har været gjældende. Jeg sigter her nærmest til den gjængse Lære om, at den slaviske Folkestamme liden eller ingen Del tager i det store fælles civiliserende Sam- arbeide. Det Bekjendtskab, som Europa i de senere Aar har gjort med den russiske Digtning, syntes at burde have afkræftet en saadan Paastand; men er dette end ikke hidtil lykkes, saa nærer jeg ingen Tvivl om, at Wienerudstillingen vil kalde en ganske anden og rigtigere Anskuelse tillive. Udstillingen lærer os, at Rusland indenfor alle den bildende Kunsts Omraader staar fuldstændig paa Samtidens Høider. Den friskeste og mest energiske nationale Opfatning er her forbunden med en uovertræffelig Teknik, og det er ingenlunde en Vildfarelse, grundet paa den slaaende Virkning af de uvanlige Motiver, naar jeg paastaar, at Rusland har en Malerskole, fuldt jevnbyrdig med Tysklands, Frankriges eller hvilketsomhelst andet Lands. Noget Lignende kan med god Føie siges om Un- garn, ialfald for Figurmaleriets Vedkommende. Den Fristelse, som Forekomsten af prunkende National- dragter stiller for en dygtig Kolorist, har de ungarske Malere lykkelig vidst at undgaa; intetsteds i den un- garske Afdeling vil man støde paa Billeder, der har faaet sin Tilblivelse i det Øiemed at sammenstille virkningsfulde Farvemodsætninger i Klædningsstyk- ker, Smykker og lignende. Jeg har her væsentlig dvælet ved Maleriafdelingen, ler jo for os maa have den meste Interesse, og hvori SIDE: 144 jeg tror, at vi med Ære har været repræsenterede, omend ikke samtlige af vore udstillende Kunstnere er mødt frem med sine bedste Billeder. At vore yngre Malere, tiltrods for al Dygtighed, vilde kunne lære overordentlig meget ved et Besøg i Wien er ube- strideligt, og en stor og for vor Kunst frugtbringende Gjerning vilde det være, om man paa nogen Maade kunde sætte nogle af dem istand til at foretage en saadan Udflugt. Ledige Stipendier er, saavidt jeg ved, ikke forhaanden, men Jeg tænker paa, om ikke Kunstforeningen, baade i Christiania og i andre Byer, kunde hjælpe gjennem Bestillinger paa Billeder, saa- ledes at Beløbene udbetaltes forskudsvis med for- pligtelse for Vedkommende til at anvende ialfald en Del af Pengene til en Wienerreise. Hvem ved, dersom dette Forslag bragtes offentlig paa Bane, om ikke og- saa nogle af vore Rigmænd kunde træde hjælpende til. Henrik Ibsen [OM "HÆRMÆNDENE PÅ HELGELAND" og "HALTE-HULDA".] Til "Dags-Telegrafen"s redaktion! I en forøvrigt velvillig anmeldelse af "Hærmændene på Helgeland", der har været optagen i Deres ærede blad for 21de dennes, fremsættes den påstand at mit skuespil er skrevet omtrent samtidigt med "Halte- Hulda", men utvivlsomt ikke uden påvirkning fra denne tragedie. Imod denne påstand må De tillade mig offentligt at afgive følgende erklæring: 1.) "Hærmændene på Helgeland" er skrevet før "Halte-Hulda". SIDE: 145 2.) Forfatteren af "Halte-Hulda" har af mig er- holdt tillåns og læst mit fuldførte og renskrevne skue- spil medens han endnu arbejdede på sit. 3.) Jeg derimod har ikke læst eller kendt en sta- velse af hans tragedie forinden både "Halte-Hulda" og "Hærmændene" forelå i trykken. Dresden den 24de Februar 1875. Henrik Ibsen. Henrik Ibsen "ET DUKKEHJEM" I FLENSBORG. Herr redaktør! I Deres ærede blads no. 1360 har jeg læst en korrespondance fra Flensborg, hvoraf jeg er- farer at "Et Dukkehjem", på tysk "Nora", er bleven op- ført dersteds, samt at stykkets slutning ved opførel- sen er blevet forandret ­ angivelig efter pålæg fra mig. Dette sidste er aldeles uefterretteligt. Straks efter at "Nora" var udkommet, erholdt jeg fra min oversæt- ter og forretningsfører ligeoverfor de nordtyske thea- tre, Herr Wilhelm Lange i Berlin, en meddelelse om at han havde grunde til at befrygte at der vilde udkomme en anden oversættelse eller "bearbejdelse" af stykket med forandret slutning, og at denne rimeligvis vilde blive foretrukket ved adskillige nordtyske theatre. For at forebygge en sådan mulighed, sendte jeg ham til afbenyttelse i nødsfald et udkast til en æn- dring, ifølge hvilken Nora ikke kommer ud af huset, men af Helmer tvinges hen i døren til børnenes sove- kammer; her veksles et par replikker, Nora synker sammen ved døren og tæppet falder. Denne forandring har jeg selv til min oversætter betegnet som en "barbarisk voldshandling" imod styk- ket. Det er altså aldeles imod mit Ønske, når der SIDE: 146 gøres brug af den; men jeg nærer det håb at den ikke vil blive benyttet ved ret mange tyske theatre. Så længe der ikke afsluttes nogen literær konven- tion mellem Tyskland og de skandinaviske lande, er vi nordiske forfattere aldeles retløse hernede, ligesom jo de tyske forfattere er det hos os. Vore dramatiske arbejder er derfor her jævnlig udsat for voldelig med- fart både af oversættere og af direktører, af regissører og af skuespillere ved de mindre theatre. Men truer noget sådant for mit vedkommende, så foretrækker jeg, belært af tidligere erfaringer, at øve voldshand- lingen selv, i stedet for at overantvorde mine arbejder til behandling og "bearbejdelse" af mindre varsomme og mindre kyndige hænder. München den 17. Februar 1880. Ærbødigst Henrik Ibsen. Til redaktionen! Ovenstående tør jeg måske forvente optaget i Deres ærede blad. H. I. Henrik Ibsen TIL REDAKTIONEN AF BERLINGSKE TIDENDE. München, den 7. December 1890. I anledning af at et nyt skuespil af mig snart vil udkomme beder jeg herved om tilladelse til gennem Deres ærede blad at måtte rette en høflig anmodning til den nordiske dagspresse om godhedsfuldt ikke at bringe noget referat af digtningens ydre handling og indhold forinden sådant kan ské i sammenhæng med en virkelig literært begrundet anmeldelse. SIDE: 147 Med udmærket højagtelse har jeg den ære at tegne mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Henrik Ibsen ["HEDDA GABLER" ANTATT TIL OPPFØRELSE.] München, den 1. Januar 1891. Til "Politiken"s redaktion. Af en notits i Deres ærede blad for 30. December synes det at fremgå at der i København hersker nogen uvisshed om hvorvidt mit nye skuespil "Hedda Gab- ler" vil blive spillet på det kgl: teater eller på Dag- marteatret. Da jeg har grunde til at ønske enhver sådan tvivl hævet, tillader jeg mig herved at bede om adgang til at oplyse at stykket, ifølge telegrafisk meddelelse fra herr kammerherre Fallesen, allerede den 18. Decem- ber blev antaget til opførelse på det kgl: teater. Ærbødigst og forbindtligst Henrik Ibsen. Henrik Ibsen [ET DEMENTI.] [Berlin, februar 1891?] Verehrter Herr Chef-Redacteur. Im gestrigen Vorabendblatte Ihrer geschätzten Zeitung finde ich eine Notiz, welche die Behauptung enthält, dass ich die Wahl zum Ehrenpräsidenten des hierigen Vereines "Freie Bühne" angenommen habe. SIDE: 148 Sie werden deshalb hierdurch höflichst ersucht mir Gelegenheit zu geben öffentlich zu erklären dass die erwähnte Behauptung in mehreren Bezichungen, um eine gelinde Bezeichnung zu benützen, nicht zumtreffend ist. Mit dem Ausdrucke vorzüglichér Hochachtung habe ich die Ehre mich zu zeichnen Ihr ganz ergebener [Henrik Ibsen.] Henrik Ibsen [TAKK FOR MOTTAGELSE I BUDAPEST.] [23. april 1891.] [. . . . .] Ich fand hier ein so frisches und kräftiges Vorwärtsstreben, so viel Leben und Arbeit, dass ich jenen Eindruck, welchen ich von hier mitnehme, zu den bedeutendsten meines Lebens zähle. Die ge- genseitige Toleranz auf allen Gebieten der Kunst und die Ideen, welche ich hier wahrgenommen habe, scheinen mir eine Gewähr zu sein für Ungarns Zu- kunft. Henrik Ibsen [DEMOKRATI.] [November 1895.] Demokratiets livsbetingende opgave er at aristo- kratisere sig. Henrik Ibsen [EN TAKK.] [Kristiania, 31. mars 1898.] Da det viser sig uoverkommeligt for mig enkeltvis at besvare de utallige adresser, breve og telegrammer, der i den sidste uge daglig er indløbne til mig, så SIDE: 149 nødsages jeg til foreløbig på denne vej at frembære min hjerteligste og ærbødigste tak for alle modtagne hædersbevisninger og for al glæde i anledning af min fødselsdag. Henrik Ibsen ET SVAR. (Trykt XV s. 382-383.) (Om Ibsens utkast til denne artikkel se opplys- ninger i nærværende bind.) Henrik Ibsen [EN TAKK.] Kristiania, 21. Marts 1904. Til de mange, som på forskellig måde har hædret og glædet mig på min fødselsdag, sender jeg herved en hjertelig tak. Henrik Ibsen [EN TAKK.] Kristiania, 23. Marts 1905. Til de mange i ind- og udland, som på forskellig måde har hædret og glædet mig på min fødselsdag, bringer jeg herved min hjertelige tak. SIDE: 150 Henrik Ibsen TIL STUDENTENES FAKKELTOG i Oslo 22. mars 1898. Ja mine Herrer! Jeg har jo ikke mange Ord at sige til al denne Hyldest, baade fordi min Røst ikke strækker til og af mange andre Grunde. Men jeg spørger Om en Ting: "Var nogen af mine Herrer i Theatret igaar og saa et Stykke, som hand- lede om en Mand, som var saa forskrækkelig bange for Ungdommen?" Det var en Mand, som var noget i Slegt med mig. Jeg er nu forresten ikke bange for Ungdommen. Jeg har aldrig været ræd for Ungdommen. Jeg vidste, at den vilde komme og banke paa Døren. Den kom, og jeg hilser den med Glæde. Nu vil jeg kun udtale det Ønske, at de mange unge begavede Mennesker i denne Forsamling maatte faa sit Jubilæum. Jeg skulde hjertelig gjerne være tilstede. Jeg skulde ikke lukke min Dør, jeg skulde tage hjertelig Del deri. Jeg kan ikke sige mere, hjertelig Tak, tusen Tak! Atter hjertelig Tak! Henrik Ibsen TIL STUDENTENES FAKKELTOG i København 31. mars 1898. Tak, min inderligste og hjærteligste Tak for den store Hyldest. I mange Aar har jeg længtes efter atter at mødes med den danske Ungdom. Men aldrig havde jeg drømt, at Mødet skulde blive saa festligt. Tak, mine kære unge Venner, Tak. SIDE: 154 Henrik Ibsen VED FEST I KVINDELIG LÆSEFORENING i København 2. april 1898. Tak, hjærtelig Tak! Jeg mangler Ord til at ud- trykke for Dem den Glæde, De har beredt mig. Men vær forvissede om, at jeg skal bevare denne Aften i trofast Erindring. SIDE: 155 Til Christopher L. Due. [Grimstad, ca. 15. april 1850.] Dersom Venskab skal være afhængigt af stadigt Samvær, vilde det for os ophøre, men hvis det betinges af Sympathiens og Aandens Flugt inden samme Sfære, da kan vort Venskab aldrig dø. Din hengivne Ven Henrik Ibsen. Til Fredrikke Nielsen. [Bergen, 3. 1. 1856.] Kjære Fru Nielsen! Modtag herved min varmeste Tak for Deres skjønne og poetiske Spil i det iaftes opførte og af mig forfattede Drama. Denne unge Kvinde med det barnligfromme Sind, voldeligen kastet ind i den mørke Tankestrid, gav De med en Værdighed, med en saa gribende og Mildhedaandende Kraft, at De i Virkelig- heden stod som den, der holdt Lyset op over det mørke Billede, De var stillet ved Siden af; og lyste det end ikke saa stærkt, at Publikum fandt frem paa ret Vei, da laa Mangelen visselig ikke i det rene og fagre Billede, De gav. ­ Endnu engang modtage De den venligste Tak af Deres med Agtelse og Anerkjendelse forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 235 Til Kristian Elster. Kr: 21/1 60. Hr: Theod: Mandrup. Deres indleverede Skuespil "Fra Fjorden" har jeg med stor Interesse gjennemlæst og underretter Dem herved om at det skal være mig en Glæde at bringe det til Opførelse om muligt allerede i Februar Maaned. Honoraret for et Stykke af den Længde udgjør ifølge det ved det norske Theater gjældende Regulativ 12 1/2 p: Ct: af Billetsalget ved de 4 første Forestillinger. Det bemærkes at udsolgt Hus beløber sig til omtrent 190 Sp. Jeg tror det vilde være gavnligt mundtlig at for- handle med Dem om enkelte Smaaforandringer af Udtryk o. s. v. ligesom Stykket maaskee i teknisk Henseende kunde vinde ved en og anden uvæsentlig Forkortelse; skulde De hertil være villig, beder jeg mig derom underrettet. Forøvrigt beder jeg Dem være forvisset om at der saavel fra Udstyrets som fra Indstuderingens Side skal blive anvendt al den Omhu, hvorpaa Deres Arbeide efter min Formening har utvivlsomt Krav. Ærb: Henr: Ibsen. Til Harald Wergeland. 19/5 62. Hr. Cand: Wergeland. Som Svar paa Deres ærede Skrivelse maa jeg her- ved anmode Dem om at lade Abelsteds Husleje hen- staa i en Uges Tid; der vil blive draget Omsorg for at Deres Tilgodehavende bliver afholdt af hans Anpart i de derefter givne Sommerforestillinger forsaavidt SIDE: 236 ikke Kassererens Garanti ikke [!] inden den Tid er præsteret. Ærb: Henr: Ibsen. Til Frederik Tillisch. Christiania den 26de October 1863. Til Chefen for det Kongelige danske Theater, Hans Excellence, Herr Geheimeconferentsraad Tillisch, Ridder af Elefantordenen, p: pl: Vedlagt giver jeg mig den Ære at tilstille Deres Excellence et Exemplar af mit nye historiske Skuespil "Kongs-Emnerne", med ærbødigst Andragende om at Stykket maa blive antaget til Opførelse paa det Kon- gelige danske Theater. Ærbødigst Henrik Ibsen. Til Emil Bloch. Ariccia den 26de Septbr. 1865. Kjære Bloch! Maa jeg, foruden Deres mange andre Venskabs- tjenester, endnu anmode Dem om den at lade Con- sulens Tjener underrette min Vært om min Ankomst till Rom førstkommende Lørdag Kl. 10 1/4 Formiddag med Jernbanen, samt om at han (Værten) vil sørge for at Huset paa den Tid er i Orden og at Opvart- ningskonen saavelsom Nøglerne findes tilstede. Min Vært er Sgr: Anatole Lorentzani, Bogholder eller noget Sligt i Boutiken No 2 men saasom efter hans Sigende Veturinerne eller Droscherne om Søndagen og Man- dagen fare for dobbelt Taxt, saa maa han alt afsted paa Lørdag. Schierbeck kommer formodentlig et Par Dage senere; jeg synes at spore nogen Bedring hos ham, og haaber det Bedste skjønt han rigtignok har været forfærdeligt medtaget. Lev vel, og fortryd ikke formeget paa at jeg saa- ledes gjentagende trækker Vexler paa Deres gode Vilje. Hils Deres Broder hjerteligst fra mig. De øvrige Venner ligesaa. Venskabeligst Deres Henr: Ibsen. Til N. Ravnkilde. Frascati 18/6 66. Kjære Ravnkilde! Indlagte er formentlig tilstrækkeligt. Har jeg nølet forlenge, saaledes at Dit Brev alt er afgaaet saa send mit bagefter for min Regning. Din Henrik Ibsen. Til N. Ravnkilde. [Rom, 1866­68.] Tirsdags Aften. Carissimo! Du spurgte mig igaar, hvad Tid jeg kom i For- eningen. SIDE: 238 Jeg kommer der imorgen, Onsdag, fra Kl: 12 till 1 Middag. Venskabeligst Henrik Ibsen. Til Vilhelm Bergsøe. Rom den 16de Mai 1867. Kjære Hr: V: Bergsøe! Her blæser en utaalelig Scirocco og Rejseurolig- heden er med en saadan Magt kommen over mig, at der ikke er andet for, end at tage afsted. Vi forlader derfor Rom Tirsdagen den 21de og gaar den følgende Dag fra Neapel med Dampskibet over till Ischia. Hansen fortæller mig at ifølge Rygtet skal hele Kolonien være udvandret till la piccola Sentinella, og der vil jeg da tillade mig at søge Dem for at modtage gode Raad med Hensyn till hvorledes jeg bør indrette mig. At tage direkte ind till de fromme Nonner anser jeg nemlig under disse Omstændigheder ikke for hen- sigtsmæssigt. Lev altsaa vel saalænge og bring Deres ærede Familje saavelsom Hr: Schneekloth en forbindtlig Hilsen fra Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til J. Bravo. [Berchtesgaden, august 1868.] Højstærede Hr. Etatsraad Bravo! En mangfoldige Gange tilbagevendende glad frisk og fornøjet 3die September ønskes Dem af Deres ær- bødigst hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 239 Til Martin Schneekloth. Dresden den 23de Marts 1869. Carissimo amico romano! Det er ganske visst utillgiveligt, at jeg først nu, efter to Maaneders Forløb, besvarer Deres venlige Brev; men ikkedestomindre haaber jeg paa Deres Till- givelse, naar jeg fortæller Dem, at Grunden till denne lange Oppsættelse er den, at jeg i Vinter har skrevet et nyt Lystspil i 5 Akter, og at, som Følge heraf, min hele Dag bogstaveligt har været opptagen. Stykket, med hvis Renskrift jeg fortiden beskjæftiger mig, heder "De unges Forbund", og vil blive indleveret till Theatrene. Paa "Julian" tænker jeg ikke for Øjeblikket og vil heller ikke i den nærmeste Fremtid komme till at give mig i Kast med ham; det er en Karl og et Stoff, som jeg igrunden gruer tillbage for. Men om jeg nu engang gaar i Vej med ham, saa indser jeg ikke, at det kan afholde Dem fra at gjøre ligesaa. Hauch har jo be- handlet ham, og det afskrækker ingen af os; enhver Forfatter vil altid se et saadant Stoff paa sin ejen- dommelige Maade. Det glæder mig meget at høre at De till Efteraaret udgiver Deres Digte og Fortællinger fra Italien. Der ligger noget for Produktionen i høj Grad befordrende i at faa sine færdige Arbejder fra Halsen paa den Maade. Det kjære Rom tænker jeg daglig tillbage paa, som paa mit egentlige Hjem. Hvorledes er det med Dem? Har De for længere Tid slaaet Dem ned i Italien? De maa ikke tage Repressalier for min lange Taus- hed. Faar De en ledig Stund, saa skriv mig till. Hvad SIDE: 240 bliver der af Bergsøes store Roman? Sig ham, at han endelig maa lade Hegel faa den. Af Hegel erfarer jeg, at Bergsøe ikke har tilbudt ham Forlaget; men sig ham, at han gjør galt i at overlade det till en anden. Hils forøvrigt ham og hans Familje samt alle andre gode Venner paa det hjerteligste fra mig. Etatsraad Bravo beder jeg Dem underrette om at jeg strax efter Paaskedagene agter at tillskrive ham et langt Brev. Vil De forresten bevise mig en stor Tjeneste, saa beder De Dhrr: Mourier og Fladager om, hver paa sin Kant, at faa oppsnuset en godhjertet hjemrejsende Skandi- nav, som maatte være villig till at medtage en mig tillhørende og hos Etatsraad Bravo beroende Bog- pakke, samt at aflevere den, enten i den Gyldendalske Boghandel i Kbhvn eller, hvis Vedkommende lægger Vejen over Dresden, hos mig: An der Frauenkirche, No. 6, 1ste Etage. De dermed muligens forbundne Ud- gifter, Fragt, o. s. v. betaler jeg naturligvis med For- nøjelse. Dresden kjender De jo, saa det vilde være over- flødigt at give Dem nogen Skildring af Livet her. Theatret besøger vi flittigt og modtager nu og da Besøg af Landsmænd. Her er et fabelagtigt billigt Levested. Sigurd blev till Nytaar indsatt i Dr: Hölbes store Institut, der hovedsagelig besøges af Udlændinge, Amerikanere, Engelændere, Russer, Polakker, o. s. v., og bestaar af Gymnasium, Real- og Elementærskole, i hvilke Undervisningen foregaar paa Tydsk og Fransk. Ved den i Lørdags afsluttede Paaskeexamen rykkede han opp till No. 3 i øverste Elementærklasse og erholdt derhos et pragtfuldt udstyret "Belobungs- Zeugniss", en Udmærkelse, som af hele Elevantallet kun blev 6 Stykker tilldelt. Jeg fortæller Dem dette, fordi jeg ved det vil glæde Dem, og fordi jeg erkjender SIDE: 241 at det hovedsagelig skyldes Dem, der i alle Henseender har øvet en saa velsignelsesrig Indflydelse paa ham, noget jeg aldrig, aldrig skal glemme Dem! Afvigte Sommer tillbragte vi i Tyrol, hovedsagelig i Botzen og Berchtesgaden, med Udflugter till alle Kanter. Her bliver vi ialfald et Aar; drager De hjem- over till Sommeren, saa haaber jeg De lægger Vejen over Dresden; det vilde være en Fest for os at se Dem her. Lev vel for dennegang og modtag fra os alle de hjerteligste Hilsener gjennem Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. P. S. "Brand" er blevet oversatt paa Tydsk af en Literat ved Navn P. F. Siebold, og skal nok udkomme till Efteraaret. Jeg kjender ikke Oversættelsen og ved saaledes ikke hvorvidt den er lykkedes; men det maa neppe have været noget lett Arbejde ­ vedremo! H. I Til Oscar Wijkander. Dresden den 18de Januar 1870. Kjäre ven! Jeg takker Dig hjerteligst for dit venlige brev og for din oppmärk [som] hed ved at sende mig anmeldel- sen i "Stockholms Dagblad". No. 2 af artiklerne havde jeg allerede läst hernede, men det var mig sär- deles behageligt at få det hele, og jeg beder Dig, så- fremt Du finder lejlighed dertill, at takke forfatteren fra mig. ­ SIDE: 242 Dernäst lykkønsker jeg Dig på det bedste till den udmärkelse, som er bleven dit nye skuespil till del fra akademiets side. Jeg närer ingen tvivl om at almen- heden vil vise den samme påskjønnelse, når det kom- mer på scenen, og at Du så om kort tid tager fat på noget nyt. Jeg har gjort en särdeles interessant udflugt till Egypten, men er nu vel tillfreds med at väre kommen i ro igjen; jeg har nemlig et drama i tankerne, og håber at få det färdigt i løbet af vinteren. Fra alle kanter hører jeg at "De unges forbund" har gåt mesterligt i Stockholm; det var også hvad jeg ventede mig af de udmärkede artister, som jeg der lärte at kjende. Det er min hensigt at komme der- opp igjen; men når det kan ske, ved jeg endnu ikke. ­ Imidlertid beder jeg Dig bringe alle vennerne de hjerteligste hilsninger fra mig; takk dem både for den sidste hyggelige og for mig hädrende kväld, og for de mange lignende, der gik forud. Og med den samme takk og hilsing till Dig selv, samt med et opprigtigt ønske om et godt og glädeligt år tegner jeg mig din hengivne Henrik Ibsen. Til Andreas Isachsen. 1. 12. 71. Om slige sager kan det ikke nytte at henvende Dig til den G. [yldendalske] boghd. derom må Du hen- vende dig til mig selv. Fru Inger er utilgængelig endnu ­ den skal slå ned som en bombe samme dag efter- trykker Jensen byder sine koster tilfals ­ SIDE: 243 Til Frederikke Gram(?). Dresden den 23de Oktober 1872. Medfølgende avispakke er uden omslag eller adresse af postbudet bleven efterladt hos mig samtidigt med mit eget expl. af Morgenbladet. Da jeg har bragt i erfaring at fru hofmarscalinden også abonnerer på dette blad, må jeg antage at en misforståelse fra post- væsenets side har fundet sted, og giver mig derfor den ære at oversende de hos mig afleverede nummere. Til Emil Stang. 9. Juni 1873. I de første måneder af 1857 sendte jeg fra Bergen, hvor jeg dengang opholdt mig, en afskrift af "Fru Inger" til Botten-Hansen i Christiania, med anmod- ning om dersteds at skaffe mig en forlægger til stykket. ­ Som svar herpå foreslog Botten-Hansen mig, imod et honorar af 50 spd at lade stykket indrykke i "Nyhedsbladet". ­ Herpå gik jeg ind, og i sommerens løb udkom stykket i 5 på hinanden følgende nummere af bladet. Kort efter ankom jeg til Christiania og erfarede der, at man i Nyhedsbladets trykkeri havde taget separataftryk af stykket, hvilke solgtes for bladets regning. ­ Af det honorar, Botten-Hansen havde tilbudt mig, erholdt jeg efter mange vanskeligheder udbetalt gen- nem nu afdøde cand. theol. Birkrem, casserer for bladet 32 spd. Det resterende har jeg aldrig erholdt. ­ I begyndelsen af 1858 solgte jeg, som da havde taget bolig i Christiania, ligeledes til Botten-Hansen, SIDE: 244 retten til at lade "Hærmændene på Helgeland" trykke som tillægshefte for Nyhedsbladets abonnenter, imod en godtgørelse af 30 spd, hvorfor det fra bladets side betingedes, at bogen skulde trykkes i 2200 exemplarer. Abonnenternes antal opgaves mig at være 1700. Var dette opgivende rigtigt, så udkommer altså et over- skud af 500 exemplarer, hvilke i årenes løb ere solgte til fordel for bladet. Paa den sidste side i bogen står "Tillægshefte for Illustreret Nyhedsblads abon- nenter". ­ For dette stykke har jeg fået honoraret udbetalt. ­ Jeg var på de heromhandlede tidspunkter ikke lønnet medarbeider i Nyhedsbladet. ­ Bogtrykker H. J. Jensen stod personlig ganske udenfor de ovenfor nævnte underhandlinger. ­ Jeg betvivler at de to bøger, hvoraf den ene med mit samtykke aldrig har været i boghandelen, i læn- gere tid kan have været udsolgte. Til Dresden Bezirks-Gerichts-Amt. [Dresden, ca. 8. juni 1874.] Som svar på det kgl. Bezirks Gerichts-Amts skri- velse af 4de Juni, hvilken jeg først modtog Lørdag formiddag kl. 11 1/2, følgelig for sent til personlig at kunne indfinde mig, tillader jeg mig at henvise til min skrivelse af 30. April, hvori jeg har meddelt det kgl: B. G. Amt at jeg af forskellige grunde ser mig ude af stand til yderligere at fungere som oversætter eller tolk i de skandinaviske sprog. Denne beslutning må jeg fastholde, så meget mere da det er min hensigt inden kort for længere tid at for- lade Dresden. SIDE: 245 Til August Larsen. Dresden den 7de Oktober 1874. Herr bogholder Larsen! Jeg glemte, da jeg sendte Dem manuskriptet til bryllupssangen, at bemærke at den er skreven til me- lodien "Danmark, dejligst vang og vænge". Hvis den ikke allerede er trykt kunde dette måske på sædvan- lig måde anføres ovenover første vers. ­ Indlagte kort bedes leveret til herr Jakob Hegel. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Eilif Peterssen. München den 23de December 1875. Kære herr Peterssen! Er De andetsteds udbuden nytårs-aften? Hvis ikke, så gør os den fornøjelse at se ned til os. Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til det kongelige teater i Berlin(?). [München, våren 1876.] Möglicherweise ist mein Schauspiel N. [ordische] H [eerfahrt] durch den Vorstand der Genossenschaft dramatischer Autoren, deren Mitglied ich bin, an die hohe General-Intendantur schon eingereicht worden. Für den Fall aber dass dies noch nicht geschehen sein sollte, erlaube ich mir auch persönlich ein Exemplar des erwähnten Stückes zu übersenden. SIDE: 246 Til Georg von Meiningen. [München, juni 1876.] Nådigste hertug! Siden min tilbagekomst hertil har jeg følt det som en hjertens trang at frembære for Deres højhed og for Deres nådige fru gemalinde et udtryk af den taknem- melighed, hvoraf jeg føler mig gennemtrængt. Thi, i sandhed, Deres højhed har gjort mig højst lykkelig, ikke blot ved det tegn på Deres højheds nåde og bevågenhed, som jeg ved min afrejse havde den ære at modtage, men også derved at en længe og læng- selsfuldt næret drøm er gåt i opfyldelse og endelig ikke mindst ved de indtryk af skønhed og ægte høj menneskelighed, som jeg fra Liebenstein har medtaget som en besiddelse og en berigelse for kommende dage. Overhovedet, det korte ophold i Liebenstein står for min erindring som et skønt eventyr. Det bringer mig til at tænke på de islandske skalde i den gamle tid. Om dem fortælles der at når våren nærmede sig grebes de af længsel efter livet i de rigere og varmere lande, hvor solen stod nærmere. Så sejlede de mod syden, søgte fyrste-hofferne, sang sine bedste sange og vendte med rige gaver hjem til den ensomme ø. Men da, tilføjer sagaen, var det dem let at bære ensom- heden; thi de sad der med erindringens rigdom. Og det tilføjes også at de digtede skønnere end før; thi ligesom mennesket i inderlig forstand kun besidder det tabte, således ser og føler digteren klarest og mest energisk den virkelighed, som har vundet tid til at forædles og forherlige sig til erindring. Nu har jeg visselig hverken digtet eller sunget i Liebenstein; men et længselsfuldt ønske drog mig derhen, og rigt begavet drog jeg derfra. Og så vist som ethvert betydningsfuldt punkt i mit liv hidtil SIDE: 247 har fåt sin afslutning i en digtning, så sikkert ved jeg at de rige erindringer, som nu fylder mig, vil kræve sin frigørelse på en lignende måde, visselig ikke som en gengivelse af det virkelig oplevede, måske kun gen- nemåndet deraf, som af en stemning, men dog frem- kaldt af hvad jeg har optaget i mig og som jeg stedse vil se tilbage på som noget vidunderlig fjærnt og nær på engang. Og når en sådan digtning engang er bragt istand, beder jeg om at måtte nedlægge den for Deres højhed og for Deres høje fru gemalinde, som dem, hvem jeg har at takke for dette skønne korte sommer- eventyr. Til Franz von Dingelstedt (?). [München, oktober 1876.] ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ gen nennen würde, als auf etwas, was wirklich passirt sei. Auch halte ich es für einen echt weiblichen Zug wenn Hjördis dem Sigurd nicht verzeihen kann, dass er sich in jener Nacht beherrschen konnte und es nicht zum Aeussersten kommen lies. Darum zweifelt sie auch, als er (im Buche Pag 97) von seiner Liebe spricht, und Ihr Replik (Pag 92) beweist mir dass es sehr weit, aber nicht dass es zum Aeussersten gekommen ist. Dies ist aller was ich heute in aller Eile über den betreffenden Punkt sagen kan. Uebrigens bitte ich Sie dem Herrn Gabillon mein verehrungsvolles Com- pliment darzubringen, und mit herzlichen [rettet fra wiederholten] Danksagung zeichne ich mich Hochachtungsvoll Ihr ganz ergebener Verzeihen Sie mir gütigst mein schlechtes Deutsch; aber meine gewöhnliche Ra ­ ­ ­ SIDE: 248 Til Alfred von Wolzogen. [München, desember 1876.] Hochverehrter Herr Baron! Wenn ich bis jetzt Ihr sehr werthes Schreiben von 24. v.M. nicht beantwortet habe, so liegt die Ursache darin, dass ich gern gleichzeitig Die H. v. O. übersenden möchte. Es ist soeben erschienen und wird in den nächsten Tagen an die verschiedenen Bühnen ver- sandt werden. Erlauben Sie mir denn erst meinen herzinnigsten Dank für die meisterhafte und echt dichterische Be- arbeitung von "Brand" abzustatten. Die Bearbeitung ist zwar frei, aber ich glaube dass in einer Dichtung die ganze Ausdrucksweise, die Bilder und sprachlichen Wendungen eben sowohl wie die Sprache selbst über- setzt werden muss. Hätte ich meine Dichtung deutsch geschrieben, glaube ich, ich hätte sie so geschrieben, wie Sie sie wiedergegeben haben; und gerade das scheint mir die Aufgabe einer Bearbeitung zu sein; ich jedenfalls wünsche keine vierte, glaube auch schwer- lich, dass jemand nach Ihnen sich daran wagen wird. Sehr gern bin ich bereit, diese meine Auffassung öf- fentlich auszusprechen, wenn ich nur wüsste, auf welche Weise dies am zweckmässigsten geschehen könnte. In der für mich so überaus schmeichelhaften Vor- rede finde ich über "Brand" alles ausgesprochen, was überhaupt zum richtigen Verständniss der Dichtung nothwendig ist, und zwar in einer ebenso geistvollen wie tiefpoetischen Weise. Die Tendenz des Gedichtes habe ich nie vorher so durchsichtig dargestellt gesehen. Ueberhaupt fühle ich mich Ihnen, hochverehrter Baron, für das ganze schwierige und doch so glücklich durchgeführte Unternehmen zum höchsten Danke verpflichtet. SIDE: 249 Nun erlaube ich mir aber eine Vorfrage an Sie zu richten. Der König von Schweden und Norwegen be- schäftigt sich, wie Sie möglicherweise wissen, viel- fach mit der poetischen Literatur; beispielsweise er- wähne ich dass er eine meisterhafte schwedische Uebersetzung von Goethes Tasso herausgegeben hat. Meine literarische Thätigkeit umfasst er mit lebhaftem Interesse. Sollten Sie denn nicht geneigt sein, ihn durch Uebersendung eines Exemplars Ihrer Bearbeitung zu erfreuen? Selbst könnte ich es freilich thun, aber von Ihrer Hand wäre ihm ja gerade diese Gabe eine werth- vollere. Nehmen Sie mir, hochgeehrter Herr Baron, diese Vorfrage nicht übel. ­ Im Betreff der drei von Katherine Ray erwähnten Schauspiele bemerke ich, dass "Norma" nur eine politische Satire in dramatischer Form ist, übrigens ohne tiefere Bedeutung. "Sancthansnatten" und O. L. sind nicht gedruckt und werden es auch schwerlich werden. Das letztere Stück könnte ich vielleicht als Operntext verwerthen. Was Sie über Kaiser und Galiläer sagen, freut mich sehr; bis jetzt ist dies Doppeldrama nirgends aufge- führt worden. Sehr begierig bin ich zu erfahren wie Sie über die H. v. O. urtheilen, und ob Sie dies Stück für S. brauch- bar finden. Es wird jetzt an die Bühnen versandt; wahrscheinlich wird es zuerst in Meiningen und in München zur Aufführung gebracht werden. Mit nochmaliger Versicherung meiner herzlichsten und lebhaftesten Dankbarkeit zeichne ich mich, hoch- geehrter Herr Baron, Ihr verehrungsvoll ergebener H. I. SIDE: 250 Til Karl Warburg. München, den 8. Juni 1877. Herr docent Karl Johan Warburg. Upsala. Som svar på herr docentens meget ærede skrivelse, hvilken jeg igår havde den glæde at modtage, skynder jeg mig herved at oversende indlagte fotografikort. I håb om at det skal fremkomme til den forønskede tid tegner jeg mig med udmærket højagtelse Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Edvard Fallesen. (Telegram.) Upsala 7/9 1877. Betingelserne lidt fordelagtige, men antages dog. Nærmere mundtlig. Hurtig forberedelse forventes. Henrik Ibsen. Til Johanne Luise Heiberg. München, den 30. September 1877. Højstærede fru etatsrådinde! Under mit sidste korte ophold i København erfa- rede jeg først i sidste øjeblik at De, tvertimod hvad jeg med bestemthed antog, på den tid befandt Dem i staden. Der blev således desværre for mig ikke an- ledning til at kunne aflægge Dem en visit. Tillad mig derfor nu gennem min nye bog at besøge Dem. Jeg beder Dem læse den med det velvillige sind, hvorpå jeg allerede før har havt uforglemmelige beviser; netop SIDE: 251 på Deres dom lægger jeg naturligvis overordentlig megen vægt, hvad enten den måtte være mig gunstig eller ikke. Med ærbødighed og taknemmelighed Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Edvard Fallesen. (Telegram.) München 4/10 1877. Gewünschter Aufschub unmöglich, näheres brief- lich. Henrik Ibsen. Til B. E. Bendixen. München, den 21. December 1877. Kære herr Bendixen! Med forbindtligst tak for Deres to venlige breve samt for den modtagne veksel sender jeg Dem på omstående blad en kvittering for beløbet. Ligeledes takker jeg Dem særdeles meget for de tilsendte ud- klip af Bergens-aviserne. Jeg ser deraf med megen tilfredsstillelse at dette vanskelige stykke både er bleven godt spillet og godt modtaget, og beder Dem at frembære for instruktionen forsikringen om min oprigtigste erkendtlighed; dens arbejde har visselig ikke været let. Og så endnu et. Med den mest levende interesse har jeg læst den række af fortræffelige artikler, som har ståt i "Bergensposten". Disse er uden sammen- SIDE: 252 ligning det åndfuldeste, stilfuldeste, rigtigste og mest udtømmende, som hidtil har været skrevet om dette stykke. Det er ingenlunde artiklernes venlige og anerkendende tone, som har bestukket mig til at stille dem forrest i første række. Disse artikler indeholder til belysning og rigtig forståelse af stykket alt det, som jeg helst vilde skulle bli sagt, alt det, som af andre kritikere enten slet ikke er bleven bemærket eller også urigtigt opfattet. Nu er jo forfatteren formaliter anonym, og jeg har således ikke adgang til at hen- vende mig direkte til ham; men særdeles kært skulde det være mig om De kunde finde anledning til at bringe ham min hjerteligste tak for den velvillige, kyndige og fornødne håndsrækning, han har ydet mig. ­ Direktør Vogt har ikke henvendt sig til mig, og hvis Deres theater ønsker at spille stykket i kystbyerne, så erholder han ingen tilladelse. Skulde han, mod formodning tænke på at give det allige- vel, så bemyndiger jeg Dem herved til hos ved- kommende politi, hvis De så synes, at nedlægge protest på mine vegne. Dette brev kan tjene til foreløbig legitimation. Men noget sligt vil han vel ikke vove. Med de bedste hilsener samt med ønsket om en glædelig jul og et godt nyt år for Dem, theatret og alle venner tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 253 Til Chr. K. F. Molbech. München, den 17. Maj 1878. Kære ven! Af aviserne havde jeg allerede forinden jeg mod- tog dit brev erfaret den store "Erfolg", som "Ambrosius" har havt i København, og lykønsker Dig af hjertet dertil. Jeg håber at dit nye stykke vil berede Dig en lignende tilfredsstillelse. Men virk nu alt, hvad Du kan, for at den internationale konvention kan blive afsluttet forinden dette nye arbejde udkommer i trykken; i modsat fald vil jo din indtægt deraf blive betydelig reduceret. Imod banditten Jonas er der intet at stille op så længe vi savner en konvention med Tyskland. Her i München skal jeg nok indestå Dig for at stykket ikke skal blive spillet i hans bearbejdelse; men hvad der vil ske andetsteds er uberegneligt. Overordentlig kært skulde det være os at få se Dig hernede isommer. Vi bliver her i München til begyn- delsen af August og tager da for et par måneder op- hold i nærheden af Lindau; over til Heiden rejser vi neppe; på bayersk grund er opholdet langt billigere end i Schweitz, og behagelighederne, så vidt jeg kan skønne, de samme. Dog herom kan vi senere tale; kom blot herned! Med mange hilsener, også fra min hustru, til Dig og dine din hengivne Henrik Ibsen. P. s. Min nuværende bolig i München er: Schellingstrasse 53 (alte No. 30) Ecke der Barerstrasse. SIDE: 254 Til Markus Grønvold. Rom den 1. Februar 1879. Kære herr Grønvold! Undskyld at jeg idag ulejliger Dem med en skri- velse, som jeg håber vil vise sig at være overflødig, men som jeg dog ikke vil tilbageholde, da jeg er bleven noget urolig ved i denne tid blandt Skandina- verne at høre om bortkomne breve. Sagen er denne: ­ ­ ­ Til H. Schrøder. [Roma, høsten 1879.] Herr theaterchef Schrøder! Tillad mig herved hjerteligst at takke Dem for de venlige linjer, hvormed De privat ledsagede direk- tionens skrivelse, og ikke mindst for det velvillige sindelag, De ved tidligere lejligheder har lagt for dagen ligeover for min literære virksomhed. Jeg ønsker Dem alt held i Deres nye stilling og føler mig forvisset om at den stedfundne omordning af direktionsforholdene snart vil vise sig at være til stort gavn for theatret. Deres ærbødigst forbundne H. I. Til Johanne Luise Heiberg. München, 18. Nov. 79. Højstærede fru etatsrådinde! Skønt jeg måske tør antage at mit nye skuespil ikke længer er Dem ubekendt, såsom det har været indleveret til det kgl. theater, tillader jeg mig dog her- ved at oversende Dem et exemplar, som jeg beder SIDE: 255 Dem modtage med det samme velvillige sindelag, hvormed jeg allerede har været hædret og glædet på forskellige måder. Når jeg indtil nu ikke har besvaret Deres interes- sante og indholdsrige skrivelse angående "Samfun- dets støtter", så er grunden den, at jeg helst vilde ud- sætte mit defensorat indtil en personlig sammenkomst engang blev mig forundt. Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Kristian Elster. München den 25. Marts 1880. Herr Kristian Elster. Trondhjem. De har havt den godhed at sende mig et par af Deres nyere fortællinger, og jeg aflægger Dem herved min forbindtligste tak for Deres velvillige opmærk- somhed. Men når De synes at forudsætte at disse arbejder eller Deres literære produktion overhovedet måske kunde være mig ubekendt, så er dette en fejltagelse. Jeg har tvertimod med interesse og sympati fulgt Dem på Deres forfattervej lige fra den tid, da Deres dramatiske ungdomsarbejder kom mig for øje. I disse såvelsom i alt, hvad De har offentliggjort, i Deres noveller og ikke mindst i Deres beskrivende fremstillinger af natur og folkeliv med dets betingel- ser i de forskellige egne af vort land, har jeg gennem- gående sporet en fin og ejendommelig begavelse, hvil- ket jo også, så vidt jeg mindes, har været anerkendt SIDE: 256 af den fagmæssige kritik, og, hvad det har mere at betyde, af de bedste elementer i vor læsende almenhed. Højst ønskeligt for Deres fremtidige forfatter- virksomhed tror jeg imidlertid nok det vilde være, om De ret snart kunde få anledning til personlig at gøre Dem bekendt med videre og friere feldter af samtids- livet, end dem, hvortil De hidtil har været henvist. Hvis det står i Deres magt at rive Dem løs fra Deres øvrige gøremål ­ jeg ved ikke bestemt, hvilke disse egentlig er ­ og hvis De søgte et rejsestipendium, enten af det Schæffer'ske legat, eller måske heller af de til slige øjemed bevilgede statsmidler, så synes jeg ikke jeg kan tænke mig, at et sådant vil blive Dem nægtet. Skulle De beslutte Dem til et sådant skridt, og skulde lykken være Dem gunstig, så vilde jeg ubetin- get råde Dem til at indbefatte Tyskland i Deres rejse- plan. Her er nutidskultur at studere, her er folkeligt liv at iagttage, beslægtet med og dog forskelligt fra vort eget, og derfor af særlig interesse måske netop for Dem. Jeg ved, hvad jeg for mit vedkommende skylder mit kendskab til det almene verdensliv, og jeg tæn- ker ofte med deltagelse på de mange begavede menne- sker, som hæmmes af snevre forholde. Jeg behøver derfor ikke at forsikre Dem om, at det hjertelig skulde glæde mig, hvis det for en tid måtte lykkes Dem at komme ud og høste erfaring og forøget klarhed ad sammenligningernes vej. Sker dette, og Deres rejse skulde føre Dem på disse kanter, så vær forvisset om, at De altid vil være velkommen hos Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 257 Til G. A. Dahl. [München, våren 1880.] De har havt den godhed at sende mig Deres skue- spil "Eva" og ønsker at høre min mening om samme. Det er mig i den anledning kært at kunne udtale som min faste overbevisning at Deres stykke åben- barer en utvivlsom dramatisk begavelse. De har en udviklet iagttagelsesevne og forstår at gribe og gen- give alle de små ejendommelige drag som gør et menneske individuelt og personligt, og De har sans og smag for at vælge og sammenstille situationer og kon- flikter saledes at det ejendommelige i de af Dem skild- rede karakterer derved kommer til at fremstille sig netop i det for øjemedet eller for Deres plan mest hen- sigtssvarende lys. Men ligesom Deres skuespil godtgør at De be- sidder dramatisk begavelse, hvilken er noget medfødt og som ikke lader sig lære, således forråder stykket tillige at De endnu ikke har tilegnet Dem den ønske- lige indsigt i scenens fordringer og i midlerne til at fyldestgøre disse. Heldigvis er dette noget, som gen- nem praktiske studier lader sig lære, og jeg vilde der- for anse det meget ønskeligt om De var istand til under et længere ophold i udlandet at studere ældre og nyere dramatikere gennem mønstergyldige op- førelser af deres arbejder. Til Valfrid Vasenius. (Telegram.) [München, 28. 6. 1880.] Bleibe ganzen Juli hier. Ibsen. SIDE: 258 Til Frederik Hegel. Rom, den 21. December 1880. Kære herr justitsråd Hegel! Tillad mig herved at bede Dem modtage min bed- ste tak for al udvist velvilje i det nu snart forløbne år. Vi sender derhos Dem og Deres kære familjekreds vore varmeste ønsker om en glædelig juletid og om et godt og lykkeligt nytår. Benyttende anledningen til at erkende modtagel- sen af den i Deres venlige brev af 16. November inde- sluttede veksel tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til L. Daae. Rom, den 6. Januar 1881. Herr sorenskriver Daae. Ifølge Deres anmodning i skrivelse af 1. December f: år tilstilles Dem herved min søns afkald for den af ham i sin tid efter min hustrus afdøde tante arvede kapital tilligemed renter. Den forlangte præsteattest vil blive Dem tilsendt fra Kristiania, og bedes beløbet indbetalt til min kommissionær sammesteds, bog- handler Nils Lund, der vil blive anmodet om at ind- sætte pengene i Kreditkassen eller sparebanken. Med en forbindtligst tak fra min søn for Deres havte ulejlighed og med venligst hilsen Deres Dr: Henrik Ibsen. SIDE: 259 Til C. M. Ross. [Rom,] 1. påskedag [17. april 1881 eller 9. april 1882.] Kære herr Ross! Det vilde være min hustru og mig særdeles kært om De og herr Eilif Peterssen vilde spise til aftens hos os imorgen, mandag kl. 7 1/2. Der kommer ellers kun en tilrejsende landsmand. Alt i tarvelighed. Venskabeligst Henrik Ibsen. Til Wilhelm Peters. Rom, den 18. December 1881. Herr Wilhelm Peters! Idet jeg bringer Dem min forbindtligste tak for de tilsendte smukke og interessante raderinger må jeg bede Dem undskylde at jeg først idag finder tid til at besvare Deres ærede brev. Jeg har for mit vedkommende intet imod udgivel- sen af "Terje Vigen" med illustrationer, således, som af Dem omskrevet, og jeg skal ved henvendelse til min forlægger, herr justitsråd Hegel, sørge for at han ikke nægter sit samtykke. Tillad mig imidlertid et spørgsmål. Har De alle- rede bundet Dem til en norsk forlægger? Hvis dette ikke er tilfældet, skulde det da ikke i enhver hen- seende være fordelagtigt for Dem og for foretagendet, om De kunde få justitsråd Hegel til at overtage for- laget? De vilde visselig hos ham kunne gøre regning både på et større honorar og på en større udbredelse af værket. Under alle omstændigheder må jeg anmode om at min retskrivning nøje iagttages og at ingen tryk- fejl indløber. SIDE: 260 Idet jeg ønsker Dem alt muligt held med Deres forehavende tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Jonas Lie. [Gossensass, sommeren 1882.] Kære Jonas Lie! Tak for al venlighed imod min hustru Gossensass er, hvad Berchtesgaden engang var ­ et ideelt arbejdssted uden nysgerrige bladfolk eller bebrillede litteraturdyrkere. Det eneste jeg savner er vore hyggelige lørdagsaftener hos Dig og Din frue. Din hengivne Henrik Ibsen. Til John Paulsen. [November, 1882.] Skurk! Henrik Ibsen. Til Jonas Lie. (Telegram.) [Rom, 1. januar 1884.] Hjertelig tak! Mange hilsener. Henrik Ibsen. SIDE: 261 Til S. Falch. Rom, den 19. december 1884. Herr S. Falch, økonom for den nationale scene i Bergen. Deres meget ærede skrivelse af 9. dennes modtog jeg idag og vil ikke opsætte med at besvare samme. Da jeg erfarer at indbetalingen af teatrets samlede gæld til mig vilde berede direktionen særlige vanske- ligheder, så erklærer jeg mig herved villig til at efter- give de resterende 250 kroner, hvorved altså ethvert pekuniært mellemværende mellem teatret og mig til dato er at betragte som op- og afgjort. Intet skulde være mig kærere end om jeg så mig i stand til i højere grad at lette teatrets udgiftsbudget. Men jeg må bede erindret at jeg for den væsentligste del er henvist til at leve af de honorarer, der tilflyder mig fra de skandinaviske lande. I udlandet, navnlig i Tyskland, står de norske dramatiske forfattere uden- for lovens beskyttelse, eftersom regering og storting ikke har tænkt på at afslutte literære konventioner. Skulde statsmagterne engang finde sig beføjet til at erstatte os en del af de store tab, vi derved har lidt og fremdeles lider, ved at forhøje vore digtergager, så vilde der naturligvis åbnes os en mulighed for at ned- stemme vore fordringer lige over for de hjemlige teatre. Men dermed har det desværre nok lange udsigter. I håb om at vi fra begge sider må få glæde af "Vild- anden"s opførelse på Bergens teater, og med alle gode ønsker for den nationale scene tegner jeg mig ærbødigst Henrik Ibsen. P. s. Alle fremtidige indbetalinger bedes, ligesom hidindtil, foretagne gennem boghandler Nils Lund i Kristiania. H. I. SIDE: 262 Til N. Ravnkilde. (På visittkort.) [Rom, ca. 1. mars 1885.] Madame Henr. Ibsen indbyder herr professor Ravnkilde til the tirsdagen den 3. Marts kl: 8 l/2. Til Lorentz Dietrichson. (Telegram.) [København, 6. oktbr. 1885.] Dit referat af mit afslag har været ufuldstændigt. Jeg ytrede blandt andet: Ønsker ikke studenterjubel i anledning min afrejse. Min hjertensmening var: Med et studentersamfund under din ledelse føler jeg mig ikke i slægt. Meddel studenterne dette. Henrik Ibsen. Til Edvard Brandes. München, den 14. December 1885. Herr dr: Edvard Brandes! De har vist mig den venlige opmærksomhed at anmode mig om et bidrag til "Politiken"s julenummer. Særdeles gerne skulde jeg have efterkommet Deres opfordring, ifald det havde været mig muligt; men så er ikke tilfældet. Jeg har intet brugbart liggende og for tiden er alle mine tanker bundne til et nyt drama- tisk arbejde. I det jeg bringer Dem min varmeste tak for Deres venskabelige sindelag, på hvilket jeg også i den aller- seneste tid har modtaget beviser, som har glædet og hædret mig, tegner jeg mig Deres hjertelig forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 263 Til Karl Warburg. (På visittkort.) [Gøteborg, 9.septbr. 1887.] Dr. Karl Warburg. St: Nygatan 13. Netop ankommen til Göta Källare. Tænker at rejse imorgen. Kan De, så kom iaften i hotellet. Jeg ikke antrukken til visit. Til Zacharias Topelius. (Telegram.) München, 14. 1. 1888. Hjertelig hilsen og lykønskning i mange gode år endnu med digtning til hæder for Finland og glæde for hele norden. Henrik Ibsen. Til Karl Warburg. München, den 20. April 1888. Kære herr dr: Warburg! Tillad mig herved at bringe Dem, herr Henrik Hedlund og herr Rubensson min hjerteligste tak for telegrammet i anledning af min fødselsdag! Og så beder jeg Dem undskylde at disse linjer fremkommer så sent. Men jeg har været overlæsset af brevskrivning i denne tid, og så er det gerne de nær- meste venner som får vente til sidst. Med de bedste hilsener tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 264 Til Albert Cammermeyer. München, den 28. April 1888. Hr. Boghandler Cammermeyer, Kristiania. Uagtet Deres ærede skrivelse af 16de dennes ikke egentlig foranlediger noget svar fra min side, vil jeg dog ikke tilbageholde et par bemærkninger. De honorarer, jeg nu pr. ark pr. 1000 modtager fra min forlægger, er betydelig større end de var i 1874. For et enkelt digt er jeg desuden vant til at lade mig honorere efter en særlig målestok. De synes at have tænkt Dem som honorar for "Terje Vigen" 50 kroner pr. 1000. Jeg forlanger 100 kroner. Derved fordyres hvert exemplar og det på- tænkte illustrerede pragtverk med et beløb af 5 ­ fem øre. Og som følge af denne fordyrelse kan fore- tagendet ikke komme istand. Jeg tror også, det er bedst således. Deres meget forbundne Henrik Ibsen. Til Chr. K. F. Molbech. München, den 7. Maj 1888. Kære Molbech! Med stor glæde har min hustru og jeg læst aviser- nes beretninger om den triumf Du har fejret og frem- deles fejrer ved opførelsen af "Dante" på det kgl: teater. Så kom da endelig den sejr, Du skulde have vun- det allerede for mange år siden. Og når jeg nu gen- nem bladreferaternes oversigt opfrisker i erindringen din digtnings indhold, så bliver det mig aldeles ufor- SIDE: 265 klarligt, hvad der egentlig kan have bevirket at op- førelsen så uforsvarlig længe har ladet vente på sig. Jeg synes at teatret med begge hænder skulde have grebet dette værk medens det endnu var nyt, så meget mere som man jo dengang havde de fortrinligste kræf- ter til at besætte hovedpartierne med. Men, som sagt, vi glædede os dog på dine vegne over at "Dante" endelig engang kom frem. Med hjertelig deltagelse erfarede vi imidlertid for et par dage siden at Du i længere tid har været syg og at du nu opholder dig på et hospital i København. Under disse omstændigheder har du kanské endnu ikke havt anledning til at overvære opførelsen af dit stykke og dette gør os inderlig ondt at tænke på. Den glæde skulde Du dog have havt. Men når nu din sygdom, hvad vi håber, snart er overstået, tænker Du så ikke på at foretage en liden udenlandsrejse? Om Du f. ex. kom her ned til Mün- chen? Forberedelserne til opførelsen af dit stykke her- steds er så vidt jeg ved, stillet i bero; men jeg tror ikke at tanken er endelig opgivet. Jeg mener derfor at din personlige nærværelse vilde kunne øve en gavnlig ind- flydelse og påskynde foretagendet. Intendanten, baron Perfall, er nemlig en meget ængstelig herre og derhos uden synderlig handlekraft. Han trænger til at drives frem gennem et påtryk udenfra. Dette skulde Du dog tænke på når Du er kommen til kræfter igen. At min hustru og jeg vilde glæde os overordentlig ved at se Dig hernede, behøver jeg vel ikke at forsikkre Dig om. Under alle omstændigheder ønsker vi Dig en god og snarlig bedring og sender Dig, din frue og børnene vore hjerteligste hilsener. Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 266 Til en ukjent. [München, november 1888.] [­ ­ ­] Hvad flere nordiske blade har berettet om, at mit nye skuespil ifølge mit eget udsagn neppe vilde blive fuldt ud forstået udenfor Norge, er aldeles grundløst. Jeg har aldrig sagt eller frygtet noget sådant. Hidtil har jeg havt det held at se mine arbejder fuldt så godt forståede udenfor som i Norge, og jeg nærer ingen tvil om, at det samme vil blive tilfældet denne gang. [­ ­ ­] Til August Larsen. München, den 21. November 1888. Kære herr fuldmægtig Larsen! Endnu en gang nødsages jeg til at besvære Dem med en anmodning i denne for Dem visstnok meget travle tid. Jeg tillader mig nemlig herved at bede Dem om godhedsfuldt at ville sende et heftet exemplar af mit nye skuespil til: Herrn J. H. Rössing, Redakteur von der Zeitschrift "De Lantaarn", Amsterdam, samt et lignende exemplar til: Skuespillerinde fru Laura Gun- dersen, Kristiania. Endelig er jeg så fri at anholde om at der fra bog- handelen ikke må blive afgivet noget friexemplar af det nye stykke eller af nogen af mine andre bøger til literaten John Paulsen. Jeg véd nemlig at denne gav- tyv for ikke længe siden løgnagtig har pralet af at jeg altid plejer at lade ham tilstille mine nye arbejder. Det af Dem i Deres forrige brev påpegede udtryk "slet aldeles" kan bruges på norsk i skødesløs og ivrig dagligtale. Men når det altså af danske læsere vilde SIDE: 267 blive betragtet som en blot og bar trykfejl, så er det absolut rigtigt at det blev rettet. Jeg er Dem derfor særdeles takskyldig for at så skede. Med vore bedste hilsener tegner jeg mig Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Jonas Lie. München, den 28. December 1888. Kære Jonas Lie! Jeg beder dig herved modtage og bringe med- underskriverne vor hjerteligste tak for telegrammet julaften. Jeg vilde naturligvis straks have svaret ad samme vej; men uheldigvis havde jeg forlagt din adresse og kunde ikke med bestemthed erindre den. Først igåraftes fandt jeg den da endelig. Dette må tjene til min undskyldning. ­ Ligeledes takker jeg dig for dine to venlige breve, som [jeg har havt den glæde at m] odtage siden vi sidst var sammen med eder. ­ Som følge af den uhyre juletrafik hersker der stor forvirring ved de tyske pakkepostanstalter og kanské også ved de danske. Jeg har derfor endnu ikke modtaget den for julen vanlige bogpakke fra Køben- havn og har således heller ikke fåt læst din nye bog endnu. Og for resten har vi jo hørt og læst så meget godt om den at vi trygt kan gratulere dig på forhånd og glæde os til den nydelse, som vi har i vente. "Die Frau vom Meere" er i Berlin allerede udkommet i 3die oplag og har derved påført mig meget skriveri. Sigurd er hos os men må tilbage i overmorgen. ­ Og modtag så, du og dine samt vennerne, vore hjerteligste ønsker om [­ ­ ­ ­] SIDE: 268 Til August Larsen. München, den 13. Oktober 1889. Kære herr fuldmægtig Larsen! Jeg må meget bede Dem undskylde at jeg endnu ikke har besvaret Deres venlige brev af 8de Septem- ber. En af grundene hertil er den at jeg ikke kommer til at udgive noget nyt dramatisk arbejde i den fore- stående vinter og ikke gerne på forhånd vil give nogensomhelst et bindende løfte om oversættelsesret, aller mindst nu, da min literære stilling i England be- finder sig i en stadig udvikling. Hertil kommer at jeg må tage hensyn til Mr: W. Archer, hvem jeg skylder så meget og fra hvem jeg i sin tid kan vente en lig- nende anmodning som den, der gennem Dem er frem- kommet fra Edmund Gosse. Men da det jo ikke haster med nogen afgørelse, så håber jeg at sagen, når engang det nye arbejde foreligger, skal kunne ordnes på en for alle parter tilfredsstillende måde. Jeg griber anledningen til på det hjerteligste at takke Dem for den utrættelige iver og ufortrødenhed, hvormed De, uagtet Deres visstnok meget stærkt optagne tid, vare- tager mine interesser. Gid jeg så sandt på nogen måde kunde gengælde Dem det! ­ Mit forhold til herr Molander angående hans over- sættelse af "Kærlighedens komedie" består deri at vi for flere år siden traf overenskomst om at han skulde besørge en sådan efter et af mig rettet og forkortet originalexemplar til brug for de svenske og finske tea- tre og at vi skulde dele ligelig de eventuelle honorarer og tantièmer. Nogen offentliggørelse af oversættelsen var der hverken dengang eller senere tale om imellem os. Udgivelsen i Finland fandt sted uden mit vidende og hverken oversætteren eller forlæggeren har siden- SIDE: 269 efter underrettet mig derom og heller ikke sendt mig noget exemplar forinden nu igår, da jeg modtog et sådant med Helsingfors's poststempel, ­ fra hvem, véd jeg ikke da håndskriften på pakken var mig ubekendt. Både i betragtning af den brugte fremgangsmåde og for konsekventsernes skyld synes jeg ikke at den omhandlede bogs salg bør tillades i Sverig. En anden sag turde det kanské være om vi tillod de svenske teatre, der måtte ville opføre stykket, at anskaffe sig det fornødne antal exemplarer til brug for sufflør, regissør, rollehavende og andre medvirkende. Dette overlader jeg for resten for mit vedkommende ganske til Deres egen afgørelse. ­ Brevet fra herr Fritze tilbagesendes herved. Ligeså brevene fra Edmund Gosse. ­ Det har ikke været nogen hvilens tid, jeg denne sommer tilbragte i Gossensass. Jeg har været stærkt optaget og havt mere end rigelig anledning til at gøre studier og iagttagelse blandt de talrige gæster. Det var højst interessant men i sine henseender også dybt oprivende. Jeg må nu først og fremst søge at finde ro igen og så sammenfatte og anvende lidt af det, jeg har erfaret. Deres unge begavede slægtning, herr Karl Larsen, beder jeg Dem bringe min oprigtige lykønskning. Hans bog har jeg læst med levende fornemmelse af at den er digtet ud af et virkeligt talent. Han har utvilsomt en god fremtid foran sig. Med vore bedste hilsener til Dem og til det Hegel- ske hus tegner jeg mig Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 270 Til Peter Nansen. München, den 30. April 1890. Herr Peter Nansen. For nogle uger siden havde De den godhed at sende mig et exemplar af Deres nye bog "Korte Veje" og når jeg først herved idag frembærer min taksigelse må jeg samtidig bede Dem undskylde at jeg så længe har forsømt at efterkomme denne min skyldighed! Straks efter modtagelsen gav jeg mig i færd med at læse bogen. Det beredte mig en stor nydelse at dvæle ved og fordybe mig i Deres fine sprogkunst. Det stemningsfulde i skildringen må man uvilkårligt gribes af og jeg tror ikke at det mangt og meget, som dølger sig bag ved eller mellem linjerne, vil kunne und- drage sig nogen blot nogenlunde selvvirksom læsers tilegnelse. Hjertelig tak og hilsen! Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Mikael Lybeck. München, den 16. Maj 1890. Kære herr doktor! Jeg beder Dem herved modtage min bedste tak for det tilsendte exemplar af Deres digte og ønsker og håber, at De må få ret megen glæde af dette Deres arbejde. Med vore forbindtligste hilsninger tegner jeg mig i venskab Deres Henrik Ibsen. SIDE: 271 Til Peter Nansen. München, den 19. Maj 1890. Herr Peter Nansen! Som svar på Deres venlige forespørgsel må jeg desværre meddele at jeg indtil videre aldeles ikke sér mig i stand til at levere noget bidrag til Deres tids- skrift. Hele min tid er optagen og noget brugeligt har jeg ikke liggende. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til August Larsen. München, den 25. November 1890. Kære herr fuldmægtig Larsen! Jeg takker Dem meget for Deres venlige medde- lelse om at manuskriptet rigtig er kommet Dem i hænde. Korrekturarkene bedes godhedsfuldt sendte under følgende adresser: Herrn Grafen M. v. Prozor, Sekretär der kaiserl: russischen Gesandtschaft. Dresden. Fräulein Emma Klingenfeld, Louisenstrasse 42 a. III. München. Jeg ansér det ikke nødvendigt at sende hvert ark enkeltvis ­ 2­3 ark ad gangen vil formentlig af flere grunde endog være at foretrække. Et sted i manu- skriptet beder jeg Dem have den godhed at rette. I samtalen mellem Hedda og assessor Brack i tredje akt heder det i en af hans replikker ­ Almindeligt slagsmål mellem både damer og herrer. Dette bedes forandret til ­ Almindelig hanekamp o. s. v. ­ For SIDE: 272 Deres løfte om hurtig fremgang med trykningen takker jeg Dem hjerteligst og tegner mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. P. S. Nær havde jeg glemt noget. Jeg vilde nem- lig gerne anmode om at der må blive sendt mig 1800 Reichsmark (ca. 1600 kroner) enten i sedler eller i veksel. Derhos vilde jeg gerne vide om der i løbet af de sidste måneder fra teaterdirektør August Lindberg er sket nogen indbetaling for min regning? H. I. Til Paul Lindau. München, den 23. Dezember 1890. Lieber Freund und Kollega! Eine glückliche Ozeanfahrt und ein "Will- kommen zurück" wünscht Ihnen von Herzen Ihr treu ergebener Henrik Ibsen. Til Kreukniet. (Telegram.) [München, 1890.] Theaterdirektor Kreukniet. Salon des Varietés Amsterdam. Ueberraschende Mittheilung freudig vernommen. Herzlichsten Dank! Tausend Grüsse sendet Ihnen und Frau Roessing Ihr ergebenster Henrik Ibsen. SIDE: 273 Til Christian Krohg. München, den 4. Februar 1891. Herr Christian Krohg! Som svar på Deres venlige forespørgsel skal jeg herved meddele at jeg, når herr Hegel er villig til at overtage forlaget, særdeles gerne giver mit samtykke til at De illustrerer en særlig udgave af "Terje Vigen". Som De sér skriver jeg fremdeles "Vigen" og ikke "Viken". Dette gør jeg for at betegne den bløde vest- landske udtale. Deres meget forbundne Henrik Ibsen. Til Max Grube(?). [München, mars(?) 1891.] In Ihrem Brief vom 15. d. Mts. ist mir die Copie des Schreibens der Frau Strodtmann zugegangen und habe ich in dieser Sache nur folgendes zu bemerken: Laut Vereinbarung zwischen A. S. und mir im Sommer 1876 zukommt mir die Hälfte der eventu- ellen Theaterhonorare und Tantiémen für seine Ue- bersetzung meines Schauspieles "Die K." welche Ue- bersetzung ich bei der betreffenden Gelegenheit au- torisirte. Ob Frau S. und nicht Prof. H., gegen seine Be- hauptung, auch in diesem Falle die Rechtsnach- folgerin ihres verstorbenen Mannes sei, kann ich nicht entscheiden. Prof. H. muss jedenfalls von Ihnen dar- über befragt werden. Befindet Frau S. sich unzwei- felhaft im Rechte, hat sie meiner Ansicht nach ganz einfach in dem zwischen uns abgeschlossenen Ver- trag über den Vertrieb des Stückes in die Stelle des Herrn Prof. H. einzutreten. SIDE: 274 Til en ungarsk advokat. [München, mai 1891.] Hochgeehrter Herr Advokat! Für Ihr freundliches Schreiben vom 3. Mai bitte ich Sie hierdurch meinen herzlichsten und verbind- lichsten Dank empfangen zu wollen und erkläre mich mit den in demselben enthaltenen Rathschlägen völlig einverstanden. Jedoch muss ich bemerken, dass die von Dr. Eirich veröffentlichte Erklärung nicht der Wahrheit entspricht. Denn erstens ist dieser Herr niemals mein "Vertreter" gewesen. Wie er dazu gekommen ist, Tantiémen in meinem Namen zu beanspruchen und einzukassiren begreife ich nicht. Seine Existenz war mir sogar vollständig unbekannt bis er während meines jüngsten Aufenthaltes i [n] Wien, am 14. oder 15. April, einen Besuch bei mir machte, sich als Theateragenten vorstellte und seine bona officia für die Zukunft anbot. Und zweitens ist seine Erklärung auch insofern unwahr, dass er selbst in inliegendem Brief erkennt, dass er die Tantiemen für "Stützen der Gesellschaft" nicht an Herrn Lange einbezahlt sondern einem ge- wissen "Herrn Zimmermann verrechnet hat". Wer dieser angebliche Herr Zimmermann ist, weiss ich nicht. Mir und meinen Angelegenheiten steht er jeden- falls durchaus fern. Unter diesen Umständen glaube ich nicht, dass der Zeitpunkt schon gekommen ist um die Richtig- keit der Erklärung des Herrn Eirich zu bestätigen. Für Ihre guten Dienste in dieser Sache bin ich Ihnen recht vom Herzen dankbar. Dass dieselben aber von Ihrer Seite unentgeltlich geleistet werden sollten, ­ davon kann selbstverständlich nicht die Rede sein. SIDE: 275 Mit freundschaftlichen Grüssen habe ich die Ehre mich zu zeichnen Ihr ganz ergebener Til en ungarsk advokat. [München, mai 1891.] Für Ihr freundliches Schreiben vom 10. d. Mts. bitte ich Sie hierdurch meinen verbindlichsten Dank [zu empfangen] und ersuche Sie entschuldigen zu wollen, dass ich dasselbe nicht schon beantwortet habe. In der That habe ich auch eigentlich nichts wei- teres zu bemerken als dass ich meine frühere Ausein- andersetzung in jeder Beziehung aufrechthalte. Alles dasjenige, was Dr. E. in seinem Briefe be- hauptet ist unrichtig, völlig grundlos und ausserdem ohne Belang in der betreffenden Sache. Für Uebersetzungen nach der Originalausgabe meiner Schauspiele habe ich nie einen Agenten oder Vertreter gehabt und die vom ungarischen National- theater angenommene Uebersetzungen von "St. der G." urd "Ein V." sind eben nach der Originalausgabe veranstaltet worden. Der "dänische Kammerrath" Jonas ist mir eine vollständig unbekannte Persönlichkeit. Ich habe ihn niemals gesehen und bin nie in irgend einer Beziehung zu Ihm gestanden. Ich erlaube mir bezüglich einer Bemerkung in Ihrem Briefe zu äusseren, dass ich bezweifele dem ung. Nat. gegenüber irgend ein Recht zu besitzen weil die mir vom Th. zugedachten Tantiemen freiwillig ge- währt worden sind. Auch gegen Dr. E. möchte ich nicht gern den Proceszweg betreten und ersuche Sie, durch Ihre SIDE: 276 Intervention, solches überflüssig zu machen. Ich hoffe, es wird Ihnen gelingen. Für Ihre Herrn Dir. Paulav gestellte Aufforder- ung bin ich Ihnen, wie für alles übrige, sehr dankbar. Inliegend zurücksende ich die Schriftstücke des Herrn Dr. E. und habe mit den herzlichsten Grüssen die Ehre mich zu zeichnen Ihr ganz ergebener H.I. Til August Larsen. München, den 2. Juni 1891. Kære herr August Larsen! Som svar på Deres venlige brev af 24. Maj vil jeg idag indskrænke mig til foreløbig at forsikkre Dem at jeg med største fornøjelse skal gøre, hvad der står i min magt for at få Deres brodersøns skuespil ud på tysk. Men årstiden, nu, da teaterferierne indtræder, er ikke gunstig for udgivelsen af dramatiske arbejder hernede. Og dertil kommer at jeg forhåbentlig snart vil få anledning til i København personlig at tale med Dem og Deres brodersøn om sagen. Der kan jo være mangt og meget, som nærmere bør overvejes. Jeg véd således ikke om det spændte forhold mellem professor Hoffory og herr Fischer skulde gøre det nødvendigt at søge en anden forlægger. Måské behøves det ikke. Men, som sagt, derom bør vi helst tales ved. ­ En eventuel henvendelse til Ph. Reclam tror jeg der bør ventes med indtil videre. Også tror jeg at stykkets titel må forandres af hensyn til Sudermanns skuespil "Die Ehre", der i Tyskland har vakt så stor opsigt. Men hvad der i så fald skulde træde i stedet er mig rigtignok for øjeblikket ikke klart. ­ SIDE: 277 For de modtagne exemplarer af tredje udgave af "Catilina" takker jeg forbindtligst og glæder mig over- ordentlig over at der er udsigt til nye oplag af et par andre af mine bøger. Og sluttelig må jeg anmode Dem om godhedsfuldt at ville sende mig 3000 kroner i tyske sedler eller i veksel for det tilsvarende beløb. Mine tyske teater- honorarer og tantiémer forfalder nemlig først til ud- betaling ved halvårets slutning og forinden den tid vil vi gerne herfra. Min søns abonnement på "Politiken" ønsker han ikke at fornye. Med vore venskabeligste hilsener tegner jeg mig Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Christian Krohg. Kristiania, den 10. August 1891. Herr Christian Krohg. Som svar på Deres venlige forespørgsel skal jeg meddele at jeg rimeligvis kommer til at tilbringe den forestående vinter hersteds og at jeg meget glæder mig til ved tid og lejlighed at få sé Deres illustrationer til "Terje Vigen" og ikke mindre til at få gøre Deres personlige bekendtskab. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til en ukjent. (På visittkort.) [Kristiania 1892­95.] Tallene må utvilsomt være skrevne af mig men rimeligvis senere end texten. SIDE: 278 Til August Larsen. Kristiania, den 4. Maj 1892. Kære herr August Larsen! Jeg vil ikke undlade at fremsende til Dem en venskabelig hilsen samtidigt med at jeg skriver et brev til herr Hegel, hvori jeg beder ham om at ville tilstille mig 1200 kroner. Når jeg denne gang retter anmodningen til ham direkte og ikke, som vanligt, gennem Dem, så sker det fordi jeg ikke gerne vil af- bryde al brevveksling med ham, om hvem jeg véd at han i tidligere tider har brugt at opbevare mine breve til faderen og som derfor måské kunde forudsættes at lægge nogen vægt på at den skriftlige forbindelse mellem os vedligeholdes. Mit nye arbejde, som jeg nu er i gang med, vil binde mig her til byen for hele sommeren. Men en for mig meget ønskværdig afbrydelse i travlheden vilde det være om De påtænkte en Norgesrejse iår og holdt rast nogen tid her i Kristiania. ­ I opdrag fra min hustru tillader jeg mig at an- mode om at der for min regning må blive hidsendt det udkomne af fru Heibergs livserindringer i uindbundet exemplar. ­ Hvis jeg ikke har takket Deres broder- søn for "Den brogede bog", beder jeg Dem om at gøre det i mit sted. Det er fine, yndefulde digtninger, som jeg har havt megen nydelse af at læse om igen nu nylig. ­ Mange hjertelige hilsener fra Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 279 Til Christopher L. Due. 9. 5. 92. Kære Due, meget kært skulde det være mig om du endnu en gang vilde sé indom heroppe. I regelen er jeg sikkrest at træffe hjemme i formiddagstimen mellom 11 og 12. Din venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til en tysk redaktør. [Kristiania, juli 1892.] In Beantwortung Ihres sehr werthen Schreibens vom 10. 7. 92 thut es mir leid Ihnen mittheilen zu müssen, dass ich dramatischer ­ und zwar aus- schliesslich dramatischer Schriftsteller bin und dass ich mich bis jetzt zu wenig mit der Friedensfrage be- schäftigt habe, um in dieser schwierigen und ver- wickelten Frage mitzusprechen. Ausserdem sitze ich gegenwärtig in voller Arbeit mit einem neuen Schauspiele, wodurch meine ganze Zeit in Anspruch genommen ist. Bedauere also, für die geplante Revue-Nummer nichts leisten zu können. Til Kristiania ligningskommisjon. [Juli 1892.] Ifølge meddelelse fra ligningskommissionens kon- tor er jeg ilignet byskat for indeværende år. Mod dette skridt må jeg imidlertid nedlægge indsigelse eftersom jeg den 30. Sept. f. år ikke stod i nogetsom- helst forhold til Kr.kommune. Jeg boede nemlig på dette tidspunkt og længere tid efter som en almindelig rejsende i et herværende hotel. Mine samtlige effekter SIDE: 280 befandt sig fremdeles i München, min familje havde efter et sommerbesøg hersteds atter forladt landet og ankom først hertil i begyndelsen af indeværende år. Min nuværende bolig lejede jeg først fra sidstleden 21. Oktober. I henhold til disse kendsgerninger og med påbe- råbelse af [samme?] formener jeg mig ikke forpligtet til at erlægge byskat for indeværende år. Til Jonas Lie. [1892?] Jernbane fra Neapel til Castelamare (omtr. 1 1/4 time) derfra videre med banen til Vietri (2­2 1/2 time, tror jeg). Fra Vietri med vogn til Amalfi (1 1/2­2 timer). Vil man til Sorento, kan man gå direkte did fra Neapel [fotnotemerke] eller også med vogn fra Castelamare (2­2 1/2 time). I Amalfi anbefales på det varmeste Albergo di Luna. Bed om mit fordums logis. Hils hjerteligst værtinden i Albergo di Luna, donna Marietta Barbaro. Fotnote: med dampskib. Til Helene Raff. (I "Bygmester Solness".) Kristiania, den 31. XII. 92. Helene Raff! En røst i mit indre skriger efter Dem. Tag imod denne bog fra Deres trofast hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 281 Til Magdalene Thoresen. (Telegram.) Kristiania, 3/6 1893. Alt hvad du har levet og lidt, dine tungeste tab, dine lyseste sejre mindes vi idag på din midnatssols fest. Livsglede og livsvarme over dine kommende år. Henrik Ibsen. Til Henrik Hennings. Kristiania, den 1. August 1894. Herr direktør Henrik Hennings, København. Herr boghandler Hegel har tilstillet mig en til ham fra Dem rettet skrivelse i anledning af Deres ønske om at erholde min sanktion til at benytte mit skuespil "Gildet på Solhaug" som text til den af herr Wilhelm Stenhammer komponerede musik. Jeg stiller mig i principet ikke ubetinget afvisende lige over for det påtenkte foretagende men afventer, før jeg kan give nærmere svar, Deres forslag til en forretningsmæssig ordning af forholdet. Forbindtligst Henrik Ibsen. Til August Rasmussen. [Kristiania, desbr. 1894?] Herved erklærer jeg undertegnede at jeg har over- draget herr teaterdirektør A. R. [asmussen] udeslut- tende ret til i to år overalt i Sverige, deri Stockholm og Gøteborg iberegnet, at opføre mit skuespil "Lille Eyolf". Derefter har herr direktør almindelig opførel- sesret til stykket. Honoraret er betalt, hvorfor herved kvitteres. SIDE: 282 Til Christopher Paus. 16. Maj 1895. Kære onkel og tante! Hermed frembærer jeg foreløbig min hjerteligste lykønskning til guldbrylluppet. I eftermiddag tillader jeg mig altså at gratulere personlig. Deres hengivne nevø Henrik Ibsen. Til Edvard Brandes. Arbins gade 1. ­ 7. 1. 96. Herr dr. Edvard Brandes! Jeg takker Dem meget for brevet og er daglig at træffe hjemme klokken 11 1/2. Skulde dette tidspunkt ikke konvenere Dem, så behag godhedsfuldt at op- give et andet. Jeg skal da indrette mig derefter. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til August Larsen. Kristiania, den 28. Marts 1896. Kære herr August Larsen! Teaterdirektør August Lindberg, som har erhver- vet retten til at opføre "Brand" i Norge og Sverige, ønsker nu også, om muligt, at spille stykket på Folke- teatret i København. Han har i den anledning henvendt sig til mig med forespørgsel om betingelserne og jeg har tilladt mig at henvise ham til Dem. Vil De vise mig den store tjeneste at tage Dem af også denne sag ifald herr SIDE: 283 Lindberg skulde melde sig? Jeg overlader alt til Deres afgørelse. Mere end 500 kroner vil han vel ikke kunne betale; men det måtte fordres at honoraret bliver er- lagt forinden nogen opførelse kan finde sted. ­ Måské bliver der ikke noget af hans hele plan. Alt afhænger af at herr Abrahams rejser med sit personale til Norge i Maj måned. Og dette skal endnu ikke være så ganske afgjort. ­ Og tør jeg så benytte anledningen til at bede Dem bringe Deres brodersøn, herr Karl Larsen, min hjerte- ligste tak og lykønskning for "Doktor Ix." Det har været mig en levende glæde at læse og studere dette hans åndfulde og højst interessante og mærkelige værk. Med de bedste hilsener tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Ernst Brausewetter. [Kristiania, mai 1896.] Dr. Henrik Ibsen schreibt nie Novellen und kann also selbstverständlich Ihrer Aufforderung nicht nach- kommen. Til August Larsen. Kristiania, den 29. 11. 96. Kære herr August Larsen! Deres venlige forespørgsel besvarede jeg igår tele- grafisk, så jeg håber, den sag er i orden. ­ For de udenlandske udgavers skyld beder jeg indstændig om at bogen ikke må komme ud i København før den 15. December, selv om den skulde blive færdig nogle dage SIDE: 284 tidligere. Derimod må gerne professor P. Hansen under løfte om fuldstændig diskretion på forhånd gøres bekendt med stykket, hvilket jo er ønskeligt for den bevægelige vandredekorations skyld. Exemplarer bedes ved bogens udkomst i mit navn sendte til chefen for det kgl. teater, Georg Brandes, fru Thore- sen, frøken Johanne Krebs, samt til frøken Bergsøe og fru Blicher Clausen, med indlagte billetter, og endelig til Deres brodersøn, herr Karl Larsen, hvem jeg har så mange ypperlige bøger at takke for. Til Edvard Brandes vilde jeg også gerne have bedet om et exemplar; men han er i Paris og jeg véd ikke hans derværende adresse. Og så er det da de to før om- skrevne forhånds exemplarer til mig selv, hvilke ikke behøver at være hæftede. Deres næstforrige brev har jeg glemt at takke Dem for. Jeg gør det da her. Det meget store oplag glædede mig meget og jeg håber jo også at det nok vil finde afsætning. Med de hjerteligste hilsener tegner jeg mig Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Lars Swanstrøm. 26. 12. 96. Herr Lars Swanstrøm, Tillad mig herved hjerteligst at takke Dem for Deres overordentlige elskværdighed ved tilsendelsen af den store og værdifulde bogpakke. De har derved for lange tider beredt mig en særdeles behagelig ad- spredelse, som jeg altid vil føle mig takskyldig for. Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 285 Til Peter Nansen. den 18. 1. 98. Kære herr Peter Nansen! Med levende interesse har jeg gennemlæst Deres artikel, hvilken jeg herved skynder mig at tilbage- sende og glæder mig til at sé offentliggjort. Bemærk- ninger derved har jeg ikke at gøre. Med de bedste taksigelser og hilsener tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Edvard Brandes. Kristiania, den 30. 1. 98. Kære herr dr. Edvard Brandes! Hjertelig tak for Deres venlige brev, som har be- styrket mig i min plan at komme ned til København i slutningen af Marts måned. Før vil det neppe kunne ské og hvis mit besøg dernede da kunde gå for sig uden nogensomhelst foranstaltninger vilde det i særlig grad glæde mig. ­ Nu for tiden sidder jeg daglig med hænderne fulde af korrekturark vedkommende den nye tyske udgave af mine bøger. Tilgiv derfor at jeg idag må indskrænke mig til disse par linjer. Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Emil Poulsen. Kristiania, den 30. 1. 98. Kære herr Emil Poulsen! Jeg takker Dem så hjertelig for Deres elskværdige brev! ­ Ja, jeg vil rigtignok gerne komme ned til SIDE: 286 København i dette forår; men det vil neppe kunne ské forinden de allersidste dage af Marts, ­ når den skrækkelige dag er vel overstået. De må ikke tro, det er festligheder, som holder mig tilbage her. Sådanne vilde jeg ikke modtage, om de end blev mig tilbudt. Nej, det er jævne, prosaiske hverdagsforretninger, som jeg ikke tør vise fra mig. Men når jeg først har rystet det åg af nakken, da er det min agt at gæste Danmark i nogle dage og få anledning til personlig at takke Dem for godt, trofast samarbejde gennem de mange år. Indtil da beder jeg Dem modtage en ven- skabelig hilsen fra Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til August Larsen. Kristiania, den 7. 8. 98. Kære herr August Larsen! Af den venlige tilsendelse af 5. hefte af Folkeudga- ven slutter jeg at De nu er vendt tilbage til Køben- havn fra Deres rekreationstur og jeg håber at denne har bekommet Dem og Deres familie godt. Heroppe har der været en forfærdelig ubehagelig sommer iår, så at det ikke for mig har været nogen overvindelse at sidde hjemme. En hel mængde turister har her alige- vel været, deriblandt mange elskværdige danske, som det har været mig en stor fornøjelse at træffe og tale med. For den tilsendte oversigt over min konto for sidste halvår takker jeg Dem så meget. Det var mig SIDE: 287 en stor tilfredsstillelse at sé at jeg nu kan disponere over så meget at jeg tør bede Dem om godhedsfuldt at ville lade indkøbe for mig værdipapirer efter eget valg til pålydende beløb af 6,000 kroner og ved given lejlighed lade mig vide, hvad slags papirer der er købte; dette sidste er blot for min bogførsels skyld. De kan tro jeg blev yderlig fornøjet, da jeg i aviserne læste at Folkeudgaven nu var forøget til 15,000 exemplarer. De havde jo i et tidligere brev bebudet en tilvækst, men en så stor havde jeg ikke vovet at gøre regning på. Hils endelig den fortræffelige Karl Larsen og tak ham foreløbig for den indholdsrige bogpakke han har havt den godhed at sende mig. Brevene og papirerne fra krigens tid er jeg nu i færd med at studere. Og modtag selv de hjerteligste hilsener og tak- sigelser fra Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Julius Elias. [Kristiania, sommeren 1898.] Seite 147: Han tænker på Eline og på hendes bistand for at komme bort. Seite 173: Deres oversættelse er rigtig. Seite 179: Ordene er rettede til Jomfru Maria, medens hun sér på Madonna-billedet, som hænger på væggen. SIDE: 288 Til Julius Elias. [Kristiania, 9. septbr. 1898.] Titel: Hærmændene paa Helgeland Die Krieger auf Helge- land? Die Kämpen auf Helge- land? Die Heerschaaren auf Helgeland? "Nordische Heerfahrt" må bibeholdes. Denne titel er oprindelig bragt i for- slag af kapelmester Levy og bifaldt af mig. Frøken Klingenfeld har ingen an- del deri. Die Heeresmacht auf Helgeland? Das Heerlager auf Helge- land? Altsammen ubrugbart da det er stykkets idé uved- kommende. Seite 3 Personen: 1) Landnamsmand den, der først tog land og nedsatte sig på Island heisst das soviel wie der, der zuerst das Land nahm, das Land zuerst besiedelte? Sollen wir sagen: Islands erster Besiedler? Eroberer?* *ubrugbart; landet var ubeboet, ingen at erobre det fra. 2) Gunnar Herse Natürlich doch Gunnar, der Lehnsmann? Ja. Seite 8 Zeile 18 von oben forværks hætte mit Kapuzen? Mit zurrückgeschlagene Kapuze? Zurückgeschlagene Pelzmütze. SIDE: 289 Seite 15 Zeile 10 von oben udgangskvæg u.s.w. kvæg, som går ude hele året. Wir trieben Vich auf der- selben Weide einer Insel hart am Festland Kan passere. Seite 25 Zeile 11 von unten eftermaalsmand En som retslig varetager [rettet fra påtaler] en af- døds anliggender. Ersatzmann? Nej! Stellvertreter? - - - Dekker ganske godt. Rächer? Nej! Seite 63 Zeile 11 von unten hos gyvren Bei der Hexe? - - - - am Hexenkessel? Ja. Seite 65 Zeile 3 von oben nidstang? En stang med hånende indskrift. Seite 93 Zeile 13 von oben forgiftig (har du været for alle mine levedage.) heisst das: Vergiftet hast Du mir mein ganzes Dasein? Altfor modernt begreb; må ikke bruges! oder: Boshaft bist Du gegen mich während meines gan- zen Lebens gewesen? svært langtrukket, men dog bedre. Seite 96 Zeile 3 von oben krak Schemel? Bank? Ja. SIDE: 290 Seite 101 Zeile 1 von unten sværdlegen Waffenspiel. Schwerterstreit? Nej, umuligt. Handgemenge? Nej, aldeles ikke. (Schwerterspiel geht im Deutschen nicht) Det eneste rigtige. Seite 101 Zeile 15 von unten som Hildes søstre Wie eine von Hildes Schwestern? Ja. (Hilde var en Val- kyrje.) Seite 108 Zeile 7 von oben, scenische Bemerkung tyrifakler? Kienspähne Seite 102 Zeile 6 von unten arveøllet? Begräbnissfeier? Seite 120 Zeile 9 von unten fylgje? betyder egentlig en ledsag- ende ånd i dyreskikkelse. Et kort ord må findes. bur? Kammer. Frauengemach? Frauenzwinger? Nej! Kammer? Ja. Eigentlich ist es "Keme- nate" Das wäre das Rich- tige. Aber darf man das für jene Zeit schon sagen? Nej, umuligt. SIDE: 291 Kære ven, jeg sender Dem til gennemlæsning ind- lagte brev og henleder Deres opmærksomhed på ud- trykkene "söhnelos" og "kinderlos". Det første bør bi- beholdes. 9. 9. 98. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Hedvig Stousland. 3die oktober 1898. Kære søster! Modtag dette billede og min hjerteligste hilsen. Jeg tror nok at vi to har stået hinanden nær. Og således vil det vedblive mellem os. Henrik Ibsen. Til Julius Elias. [Kristiania, oktober 1898.] Zu Kongs-Emnerne. Titel: Kronpräten- Er enig heri. denten muss leider blei- ben. Schön wäre es, wenn wir ein Wort hätten für den gut deutschen Aus- drück: "Das Holz, aus dem Könige geschnitzt werden." Im Stücke selbst ist natürlich Kongs-Emne dem jeweiligen Sinne ent- sprechend immer anders ge- SIDE: 292 geben werden: Anwärter auf den Thron, kleiner Kö- nigserbe u. s. w. Personenverzeichnis: Spricht man Ranhild oder Raunhild? Ragnhild. Dagfinn der Bauer, Håkons Stallar. "Bonde" (Bauer) er her ein Spitzname. Auch Kåre Bonde (Hær- mændene) ist übersetzt. "Dagfinn der Bauer" muss es schon wegen des späteren Wortspiels heissen (S. 41) S. 8, 4. Z. von unten Kirkegulvet ist doch der Fussboden der Kirche? Ja. Nicht "Kreuzgang"? S. 13 (auch S. 17) 2. Z. won unten "sylgje" "silberne Kette"? betyder et brystsmykke. S. 15, Zeile 16 von oben: grejdt? klart, lige til. grejde? udrede (en vanskelig sag) (Auch S. 114, 134 u. s. w.) S. 20, Z. 11 won unten mundskæg? Schnurrbart? Ja. SIDE: 293 S. 21, Z. 13 won oben fodsid kappe? betyder en kappe (Man- tel), som rækker ned til fødderne. S. 22, Z. 7 von oben langfarende? wildfremd? betyder egentlig: kom- mende fra det fjerne. S. 28, Z. 9 von oben stryger leden nedover? betyder egentlig: sejler sydover mellem øerne. S. 28, Z. 2 von unten gildt? prunkvoll? Ja. S. 43, Z. 6 von oben om han får råde? "wenn er befragt wird"?? kan passere. S. 50, Z. 12 von oben skottede efter? hinüberschielen?? Ja! S. 76, Z. 2 von unten "Viken" - das soll doch immer mit "Vike" (als Ap- pellativum) und nicht mit "Bucht" gegeben werden? Viken betyder her det gamle navn på landskapet omkring Oslo-fjorden. S. 93, Z. 2 von unten bislag? Anbau? Nebenbau? betyder en liden byggning foran huset. Har man ikke et gammelt tysk ord: Beyschlag? SIDE: 294 S. 97, Z. 1 von unten område mig lidt? "kann meine Angelegenhei- ten ordnen"??? vielleicht: Sachen? S. 99, Z. 7 von unten: "kommer til stykket"? "läuft . . . . . darauf hinaus"??? Ja. S. 116, Z. 7 von oben: "Vikværing"? Einfach: "Vikwäring"? betyder her en mand fra Viken, landskap omkring Oslo-fjord. S. 131, Z. 4 von unten "Trøndelagen"? "Gegend von Trondhjem"? Nidaros. S. 135, Z. 5 von oben: Natverdsbord? = Abendtisch ebda. Z. 4 von unten: Dovreskard? (Er ikke her en fejlskrift? Kender ikke dette ord.) S. 140, Z. 11 von oben Vårbælger? Windbälge? Blasebälge? Stuvenbälge? Partinavne. Følg her Strodtmann. S. 140, Z. 2 von unten thingvold? Thingewiese? Thing- Wall? Ja. SIDE: 295 S. 141, Z. 6 von oben: "den sovende mand" heisst das einfach "Der Schläfer?" kan bruges. ("Siebenschläfer" bei Strodtmann) bedre kanske således. S. 144, Z. 16 von oben vidder? Hochebenen. moer? Wälder. bakker? (Hügel) Ja. Til Julius Elias. [Kristiania, oktober 1898.] Schluss des Fragebogens zu Kongs-Emnerne S. 147, Z. 5 von oben skodde Skodde = Nebel. neblig S. 148, Z. 13 von oben trappetrin Stufen einer Treppe Stufenleiter nach oben und nach unten? Z. 7 von unten Guds kaldelse Gottes Gnade? Nej! Die göttliche Berufung? Nej! Gottesruf? kan bedst passere. SIDE: 296 S. 151, Z. 13 von unten sjælens blygsel Ich habe eine schamhafte Seele? Ja, rigtig. der Seele Schamhaftigkeit S. 152, Z. 10 tusmørket (Strodtm.: "Das halb Dun- kel" - sehr schlecht.) Abenddämmerung Dämmerung? Oder: das Absterben? (Letzteres schauen sie zusammen) S. 153, Z. 1 von oben vesterpå oben im Westen? oder: drüben im Westen? dette er rigtigere. S. 154, Z. 1 von unten knæsætte Strodtmanns adoptiren rigtig. (an Kindesstatt annehmen) scheint mir hier falsch zu sein. Sie meinen doch: "auf den Schoss setzen (nehmen)"? Nej! S. 158, Z. 1 von unten Nu i stål og plade? (Rustung und Waffen her!) Ja. SIDE: 297 S. 159, Z. 6 von unten få grid "Pardon" geht für d. 13. Jahrhundert nicht Gnade? Ja, rigtig. S. 162, Z. 15 von oben mindes der sich an derlei erinnert. Ja. S. 164, Z. 3 von unten: fra Jerusalem (Weg) von J. her Ja. oder nach J. hin? S. 169, Z. 12 von oben saga. Los? (Lebensschicksal) Los: rigtig. Lebensgeschichte? S. 173, Z. 4 von oben Nede fra Loelven herauf vom Lo-Fluss? Ja. S. 173, Z. 12 von oben Ekebergstøen Landspitze von Ekeberg einfach: Ekeberg. S. 174, Z. 10 von oben Martestokke helst "Marterstokke" eller Stock. Et gammelt tor- tursted med galge. Ist das ein Ortnamen? Ja. SIDE: 298 S. 179, Z. 10 von unten Hvad vej? Scheint mir etwas unver- mittelt zu stehen. Ist da durch Druckfehler etwas ausgefallen? Bezieht sich das auf "Nu flygter Hertug Skule"? Darf ich ergänzen: "Welchen Weg ist er ge- flohen" -? kan passere. S. 208, Z. 10 von oben Hladehammer? Hladefelsen? I et ord. Stedsnavn. S. 218, Z. 7 von unten. halvt fra sig selv "ausser sich"? Ja. S. 238, Z.4 von unten som var usw Der Euch der ärgste war von allen -? helst således Der Euch vor allen am ärgsten zugesetzt -? Nej! Lieber Herr Dr., nun ein offenes Wort. Ich muss für die nächste Zeit nunmehr von Ihnen eine Direktive erhalten, wenn Sie nicht wollen, dass meine ganze andere Thätigheit dar- SIDE: 299 unter schwer leidet. Ich muss wissen zur Vorbereit- ung von Bd. 9, wann, d.h. in welchem Monat Sie Ihr neues Stück abschliessen. Ich verpflichte mich durch Manneswort, zu keinem darüber zu reden. Mit den herzlichsten Grüssen Ihr Julius Elias. Kan intet oplyse herom. I dette år kommer det i ethvert fald ikke. H. I. Til Peter Nansen. Kristiania, den 21. 11. 98. Kære herr Peter Nansen! Herved har jeg den fornøjelse at tilbagesende fir- kanten i udfyldt stand. - Og lad mig så tillige få lov til hjerteligt at takke Dem for Deres nye digtning. "Judiths ægteskab" har gennem Deres noble, forståelsesfulde og forståelses- villige tolkning beredt mig en sjelden nydelse. Gid nu blot den tyske oversættelse må falde i fine, varsomme hænder; digtet er et kabinetsstykke og må behandles derefter. Deres hengivne Henrik Ibsen. NB! Deres brev kom mig først i dag i hænde, da posten hersteds ikke ombæres om søndagene. Hils Hegels! H. I. SIDE: 300 Til Edmund Gosse. 30. 8. 99. Kære herr Edmund Gosse! Det var mig en hjertelig glæde at modtage Deres brev. Så skal jeg da endelig træffe Dem og Deres frue personligt. Jeg er hver dag hjemme om formiddagen indtil klokken 1. Jeg er glad og overrasket over Deres ypperlige norsk! Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Peter og Betty Nansen. 6. 1. 1900. Kære herr Peter Nansen og fru Betty Nansen! Hjertelig tak for julehilsenen! Glædeligt nytår! Jeg vil altid mindes den blomstrende mandelgrén, - min hvide dejligste trofé fra Danmarkstoget. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til August Larsen. Kristiania, den 6. 2. 1900. Kære herr August Larsen! Jeg takker Dem hjerteligst for Deres venlige brev og for sidste halvårs regnskab, der udviser et for mig så overraskende glædeligt resultat. Nu tillader jeg mig at bede om at der for mig må blive indkøbt obli- gationer til pålydende beløb 32,000 kroner samt at SIDE: 301 der må blive mig hidsendt 2000 kroner, som jeg nok snart kommer til at behøve. Honorarerne ved det kgl. Teater oversteg langt mine forventninger. Direktør Stephensen kan så godt gives henstand og direktør Martinius Nielsen må gerne få yderligere betænkningstid. Det omskrevne fotografi skal jeg med stor fornøj- else forskaffe mig og tilsende Dem det snarest muligt. Professor Karl Larsen er ankommen hertil og jeg har modtaget en billet fra ham; men vi har endnu ikke truffet hinanden. Glæder mig levende til gensynet. Jeg kan ikke med ord udtrykke min erkendtlig- hedsfølelse for alt, hvad De har været for mig i det for- løbne år. Tak, tak, tak! Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Julius Elias. Sandefjord bad, 6. 7. 1900. Samfundets støtter: Seite 120, Zeile 12: Gik og funderte paa det (Die Sache) ging mir nicht aus dem Kopf? Bin krank u. darf nicht mit Geschäftsbriefen be- lästigt werden. Dieselbe Seite, Zeile 2 von unten dyttet Henvend Dem om hjælp hos Chr. Morgenstern. Han forstår det bedst. gespundet? drevet vernietet? SIDE: 302 Til August Larsen. Kristiania, den 18. 10. 1900. Kære herr August Larsen! Indlagte anvisning på 8,000 kroner tillader jeg mig at oversende Dem i håb om at De godhedsfuldt for beløbet vil lade indkøbe gode obligationer som sæd- vanligt. For det tidligere køb af 19,000 kroner takker jeg Dem på det bedste. Ligeså for det prægtigt ind- bundne exemplar af værkerne. Jeg føler mig nu gan- ske rask igen men tager dog fremdeles lidt massage. Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til August Larsen. Kristiania, den 23. 1. 1901. Kære herr August Larsen! Først må jeg få lov at takke Dem for nytårskortet, som jeg desværre ikke straks besvarede. Dernæst for brevet af 14. dennes med indlagt halvårsregnskab. Af mit tilgodehavende bedes mig godhedsfuldt tilsendt 4000 kroner, helst i anvisning på en eller anden her- værende bank. Med venskabelige hilsener og gode nytårsønsker tegner jeg mig Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Balthazar Schnitler. [Kristiania, 1901.] Forfatteren herr Balthazar Schnitler har lagt pla- ner til en række norske romaner, hvis stof er hentet væsentlig fra sagatiden og agter i dette øjemed at SIDE: 303 ansøge om et stipendium. Ansøgningen herom ønsker han at kunne bilægge med en anbefaling fra mig, hvilken han synes at tillægge en vægt, som den næppe har i de nu rådende kredse. Alligevel skal jeg med et par ord efterkomme hans ønske. Jeg véd af erfaring hvor tyngende det føles at stå foran en alvorlig literær opgave under stadigt tryk af økonomiske bekymringer og jeg kender herr Schnitler som en begavet nutidsforfatter, som må antages at kunne med held løse sin forehavende nationale op- gave såfremt der levnes ham mulighed for nogenlunde ubekymret at kunne hengive sig helt og holdent til det fornødne foreløbige studium og endnu mere til den derpå følgende udførelse. Jeg anbefaler derfor herr B. S. på det bedste til at komme i fortrinsvis betragtning ved uddelingen af de offentlige stipendier. Til fest i Gossensass. (Telegram.) [Kristiania, 5. 8. 1904.] Alle mine tanker er idag i Gossensass. Henrik Ibsen. SIDE: 304 Til Johan Dahl. Christiania den 15de September 1863. Undertegnede har under 14de dennes til Hr: Boghandler Johan Dahl solgt Forlagsretten til mit Skuespil "Kongs-Emnerne" paa følgende Vilkaar: a.) Honoraret er bestemt til 150 NSpd., hvilke, naar det ønskes, tilstilles mig i en af Hr. Dahl accep- teret Fire Maaneders Vexel, b.) Trykningen paabegyndes strax, og hvis det lader sig udføre læser jeg om Ugen 3 Ark Correctur, saaledes at Værket i Løbet af October Maaned kan udkomme fra Pressen, c.) Jeg erholder 20 Fri-Exemplarer naar Bogen har forladt Pressen, hvilket herved erkjendes. Henr: Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom den 25de October 1865. Hr: Cancelliraad F. Hegel. Kjøbenhavn. Idet jeg aflægger min forbindtligste Takk for den gjennem B. Bjørnson modtagne Vexel, har jeg herved den Fornøjelse at fremsende Manuscriptet till de første hundrede Sider af mit nye Arbejde. Resten SIDE: 305 skal følge enten samlet eller i to Forsendinger i Løbet af 14 Dage. Det hele udgjør omtrent 280 Sider. Jeg skulde meget ønske at Bogen, hvad Format, Typer o.s.v. angaar, maatte udstyres som Bjørnsons drama- tiske Arbejder. ­ I Afskriften findes ingen Skriv- fejl af noget Slags, og da Haandskriften formentlig er tydelig vover jeg at haabe at ingen Trykfejl ind- løber i Bogen. Postforsendelsen af Manuskriptet er kostbar, men jeg finder mig naturligvis i at dette med- tages i Beregningen ved det endelige Oppgjør. Idet jeg endnu engang aflægger min Takk for den af Hr. Cancelliraaden udviste Tillid og Velvilje tegner jeg mig Deres ærbødige Henr: Ibsen. P. S. Tør jeg udbede mig at indlagte Billet maa blive nedlagt i en Postkasse, samt at jeg med et Par Ord underrettes om Modtagelsen af Manuscriptet; Post- gangen gjennem Italien er ikke sikker. Til Frederik Hegel. Rom den 7de November 1865. Hr: Cancelliraad Hegel. Kjøbenhavn. Herved tillader jeg mig atter at fremsende 100 Sider Manuscript; det Resterende, som snart skal følge, udgjør mellem 70 og 80 Sider. Jeg tror jeg udtrykte mig noget utydeligt om Correcturlæsnin- gen da jeg i min forrige Skrivelse omtalte denne. Meningen var at en saa omhyggelig Correctur, som SIDE: 306 muligt, blev læst i Kjøbenhavn og at der tilsendtes mig et Aftryk til den endelige Revision. Forsendt under Korsbaand koster det ikke meget efter hvad Professor Molbech har bragt i Erfaring. Tiden er rigtignok temmelig knap, men dersom Revisions- arkene tilsendes mig efterhaanden som de blive fær- dige, vil ingen synderlig Forsinkelse opstaa; jeg skal herfra expedere dem uopholdelig tilbage. Deres ærbødige Henr: Ibsen. Til Fr. Krieger. Dresden den 25de April 1871. Til hs: excellence herr justitsminister Krieger. Som et ringe tegn på det taknemmelige sind, hvormed jeg erkender alt, hvad jeg skylder Deres excellences velvilje for mig, beder jeg om tilladelse til at måtte sende Dem medfølgende exemplar af min digtsamling. Bogen indeholder digte fra de forskelligste tids- punkter i mit forfatterliv. Der vil findes meget mod- sigende deri, og meget, som jeg selv ikke længere kan godkende; men det hører alt sammen med til en fortsat udvikling. Mit ønske og mit håb er at en lejlighedsvis gen- nemlæsning af disse småting ikke må svække den interesse for min virksomhed, som jeg fra Deres exellences side indtil nu glæder mig ved at turde forudsætte. Ærbødigst Henrik Ibsen. SIDE: 307 Til August Larsen. Wien 30/6. 73. Højstærede herr Larsen! Der må ikke tages ringeste notits af de i Kristiania foretagne rettelser ved navnene. Det er pedanteri alt tilhobe. Jeg har heller ikke bedet om det slags korrektur; jeg ønskede kun et gennemsyn vedkom- mende stedsnavnes endelser, o.s.v. ­ Er det ikke bedst at være herrerne i Kristiania foruden? Gør som De vil. I al hast. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. (Telegram.) München, 9. 6. 1880. Sind die verlangten eintausend Kronen abgesandt? Wenn nicht, bitte um telegraphische Bankanweisung. Ibsen. Til Frederik Hegel. (Telegram.) München, 1. 11. 1880. Ist Geldsendung abgeschickt? Wenn nicht, er- bitte telegraphische Anweisung tausend Kronen. Ab- reise Mittwoch. Ibsen. Til Frederik Hegel. (Telegram.) Rom, 6. 11. 1881. Deuxième acte envoyé vendredi, troisième en peu de jours. Ibsen. SIDE: 308 Til Sophie Adlersparre. Rom, den 24. Juni 1882. Højstærede fru friherrinde! Må det herved være mig tilladt at frembære min hjerteligste taksigelse for det tilsendte aftryk af fri- herrindens foredrag over "Gengangere" så vel som for den venlige skrivelse, der ledsagede samme; men frem for alt må jeg udtale min taknemmelighed for at dette foredrag overhovedet er bleven meddelt almenheden, og det både i mundtlig og i skriftlig form. Under den storm af uvilje og af indsigelser, som fra mange hold rejste sig imod mit seneste drama, og under de mangfoldige mistydninger, det har været udsat for, kunde intet være mig en kærkomnere støtte end en sådan tolkning og redegørelse fra en rigt begavet og højt anset kvinde. Jeg føler mig forvisset om at De ved Deres fore- drag har bragt hundreder af tilhørere og læsere til at se på mit arbejde med klarere øjne end før. Foredra- get behandler så overordentlig meget af det, jeg helst ønskede skulde blive sagt; og det fremføres altsam- men i en form, som i høj grad har glædet mig på samme tid som jeg derover føler mig hædret. At ind- lade mig på enkeltheder skulde blive for vidtløftigt. Kun et vil jeg bemærke, nemlig at jeg er fuldkommen enig med Dem når De siger at yderligere end i "Gen- gangere" tør jeg ikke gå. Jeg har selv følt at den al- mene bevidsthed i vore hjemlande ikke vilde tilstede det, og jeg fornemmer heller ingen tilskyndelse til at gå videre. En digter tør ikke fjerne sig så langt ud fra sit folk at der ikke længere blir nogen forståelse SIDE: 309 mellem det og ham. Men "Gengangere" måtte skrives; jeg kunde ikke blive stående ved "Dukkehjemmet"; efter Nora måtte nødvendigvis fru Alving komme. Jeg er også allerede begyndt at se mig om på andre områder. I disse dage har jeg fuldført et nyt skuespil i fem akter, som behandler ganske andre sider af vort hjemlige samtids- og samfunds-liv. Jeg tør ikke håbe, og ønsker heller ikke, at dette nye ar- bejde vil gå fri for indsigelser og angreb; men disse vil ialfald rejses af ganske andre grunde end krigen imod "Gengangere". Det er ikke umuligt at jeg til næste sommer får anledning til at aflægge et besøg i Stockholm, den stad, hvortil jeg føler mig knyttet ved så mange uforglemmelige minder og ved erindringen om så mange fortræffelige menneskers velvilje og venskab. Flere af mine svenske venner og bekendte har vist- nok taget parti imod mig i Genganger-striden; men dette vil ikke gøre noget skår i vort personlige forhold. Et svensk literært angreb krænker aldrig en digter; thi det er altid fornemt tænkt og fornemt udført. I Danmark gøres det borgerligt og i Norge plebejisk. Vi tre har alle betingelser for at danne en åndelig enheds-nation. Sverig leverer den åndelige adel, Danmark det åndelige bourgeoisie og Norge den åndelige almue. Med gentagen hjerteligst tak for al udvist venlig- hed og velvilje tegner jeg mig med udmærket højagtelse fru friherrindens ærbødige og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 310 Til Suzannah Ibsen. Wien den 14de Juni 1873. Kære Suzannah! Idag i al hast kun nogle orienterende ord. Igår- morges kl: 9 kom jeg hid og modtoges på banegården af Thomas som lod mig sige fra Tobias Møller at jeg kunde få et værelse ved siden af hans, som han højlig anbefalede. Jeg lod mit tøj bære did og flyt- tede øjeblikkelig ind. Bedre kunde jeg aldrig fåt det! Huset som ligger i nærheden af udstillingen, kun et kvarters gang til fods og fem minuters kørsel for 5 Kreutzer, er et fint herskabshotel i byens eleganteste del. Anden etage, hvori jeg har lejet, ud til gaden eller alléen, beboes af en baronesse, som nu er rejst bort og som har tilladt sin Wirthschafterin eller kammer- frue at udleje værelserne i sommertiden. Hun er en sand perle af venlighed, ærlighed og forekommenhed. Hil- dur er begejstret for hende og med fuld ret. For den salon jeg har skal jeg betale med opvartning, puds- ning og børstning, besørgelse af ærinder i byen o. s. v., 80 Gulden pr: måned eller omtrent 2 1/2 Gulden om dagen. Kaffe leverer hun mig når jeg ønsker det samt franskbrød og smør til frokost, alt tilsammen for 30 Kreutzer eller 6 groschen. Jeg har spist frokost her idag, prægtigt serveret, på sølvbrikke med dug og servietter, en hel liden kande kaffe, overflod af mælk, brød, smør og sukker, alt udsøgt og af bedste slags. I udstillingen var jeg igår men kan naturligvis endnu ikke fortælle noget derom. Med Møllers bor SIDE: 316 jeg væg i væg. Vor fortræffelige værtinde er ganske alene i huset og besørger alting selv. Møller og jeg skal nu ud på officielle visiter. Her siges at være dyrt men jeg mærker at jeg med middags- mad o. s. v. kan indrette mig økonomisk. Dette må være nok for idag. Lad mig nu se at du er tålmodig under min fraværelse, og tilskriv snart Din hengivne Henrik Ibsen. Når Du skriver kan Du indtil videre benytte min opgivne adresse; min bolig er: Augarten Allée- Strasse, No. 23. 2te Etage. Til Suzannah Ibsen. Wien den 25de Juni 1873. Kære Suzannah! Da det nu begynder at lakke imod den skønne tid da der skal brases og steges tre dage i rad og da kaffe- kedlen ikke er af ilden fra den tidlige morgen, så vil jeg tilskrive Dig nogle ord for at lykønske Dig med dagen. Af pragtfulde gaver må Du indtil videre lade Dig nøje med indlagte pengeseddel, som jeg beder Du ikke vil forsmå og som Du straks kan lade om- veksle imod preussisk mynt. Hvis ikke Thomas hadde været usynlig de sidste dage, så havde jeg sendt en liden ting med ham. Men han lod sig ikke se, og rejste uden at tage afsked. Du må altså være tål- modig, kære katttt! Nu er juryarbejderne i fuld gang, og lange breve fra mig kan der endnu ikke være tale om. Jeg er bleven medlem både af juryafdelingen for maleri og SIDE: 317 af den for skulptur og har altså dobbelte møder at deltage i. Min tid er inddelt således: om morgenen står jeg op kl: 6 og har da indtil kl: 8 endt mit toilette, spist frokost, læst avisen og røgt min morgenpibe. Derpå går jeg til udstillingen, hvor malerijuryen hol- der møde fra kl: 9 til 12. Så snart disse er over, går jeg hen på en restauration i nærheden, hvor jeg spiser en god kødret med lækkert øl til. Kl: 2 begynder skulpturjuryens møder og disse varer til kl: halv fem eller fem. Disse møder er imidlertid ikke altid stille- siddende; i disse dage f: ex: går vi over i de uhyre udstillingsbygninger og besigtiger kunstværkerne. Nogen middagssøvn har der naturligvis ikke været tale om siden min ankomst til Wien. Når jury- møderne er over, kan Du vide jeg er træt. Jeg sætter mig da hen i en af de mange restaurationshaver i Prateren og ser på de tusender af kørende i alléen, medens jeg spiser min aftensmad bestående af ost og hausbrod med fortræffeligt øl til. Kl: 9 går jeg hjem og straks tilsengs. Jeg befinder mig udmærket vel ved dette liv hernede. Nogen selskabelighed for jury- mændene er endnu ikke begyndt; det skal komme senere, siger man. Tak for dit og strilens brev. "Fru Inger" har jeg rigtig modtaget. Dietrichson er i vente. Med mange udmærkede mænd er jeg naturligvis daglig sammen og alle beamter i udstillingen har ordre til at vise os den største ire. Skriv nu snart igen. Til den kære unge student kan jeg idag kun sende mit visitkort. Morgendagen skal jeg fejre med en eller anden lækkerhed. Altså lykke til dagen. Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 318 Til Suzannah Ibsen. Dresden den 13de November 1874. Kære Suzannah! Dit sidste brev modtog jeg iforgårs, men besvarer det først idag fordi Sigurd ikke har havt tid til at skrive før. Du kan være ganske rolig for at jeg holder ham under opsigt. Fra spisekvarteret går vi hjem sammen. Klokken henimod 5 går vi ud at spadsere og kommer tilbage klokken 6 1/2. Han gør altfor mange galskaber, når han er alene, til at jeg skulde vove at overlade ham til sig selv. I den literære for- ening kommer jeg af den grund naturligvis aldrig. Forresten er han flittig og gør sine skolearbejder or- dentlig uden nogen påmindelse. For Thomas kan jeg selvfølgelig intet gøre i denne tid. Den tarvelige kost, jeg har at tilbyde ham om aftenen, synes ikke at tiltale ham og han kommer skelden hid. Han arbejder forresten på en over- sættelse for Kristiania theater, og dette er vel også en grund til, at han ikke kommer oftere. Hvor vi spiser middag finder han ikke at maden er god nok og går derfor nu andetsted. At han er syg synes jeg ikke man kan se på ham; men når han har anfaldene, holder han sig jo også hjemme, og jeg har ingen tid til at besøge ham. Her holdes stor rengørelse i disse dage; thi vinter- vinduerne skal sættes ind. Kulden har forresten nu givet sig og vejret er meget smukt. Folkene i huset gør alt på det bedste for mig, og Lina er meget på- passelig. Det var min agt at skrive nogle nye digte til anden udgave af digtsamlingen; men derpå kan jeg ikke tænke sålænge jeg har alle husets anliggender at skøtte. SIDE: 319 Mange penge bruger vi ikke; nogen extraudgifter har vi ikke havt; om aftenen spiser vi kun smør og brød; ost, pølse eller lignende har vi endnu ikke købt. Sigurd har fået en meget pen vinterfrakke af min romerske, og den kostede kun 2 Thaler 15 Groschen. Jeg må bestemt forlange at Du styrker Dig med vin og kraftig kost af bedste slags; at spare herpå kunde let blive en meget dyr besparelse. Den stakkels Marie hilser Du naturligvis fra mig. Både Du og hun ved jo at jeg tænker med hjertelig deltagelse på hende. Hvad jeg i mit forrige brev udtalte om herr og fru Ludvigsens forhold må jeg fastholde. Du siger at Sara har været snild imod Marie. Ja, det er den slags snildhed, som man viser imod et sygt tjenestetyende. Havde Marie været i Bergen, vilde ikke Baars's have lagt hende ind på sygehuset men beholdt hende hos sig. Det samme vilde man have gjort i Kristiania; og det samme vilde naturligvis vi have gjort. Lad Dig ikke besnakke af våsede hysteriske talemåder. Dog, nok om dette for idag. Indlagte brev modtog jeg i dette øjeblik. Det er visst enten fra frøken Holck eller fra den franske frøken Pradez; thi der står Kallundborg poststempel udenpå, og grev Lerche bor jo der i nærheden. Er det noget, som angår mig, så gem det. Er det fra frøken Holck, så skriv hende til at jeg har sendt hende nogle linjer til København, hvilke måske ikke har truffet hende. Hun er en af vore sande venner, og ganske anderledes deltagende end visse andre, til- trods for alle forskruede floskler og udbrud. Thomas husker meget sjelden på at spørge efter Marie. Da han var i København besøgt han hende ikke, uagtet han vidste at han ikke senere vilde gensé hende. SIDE: 320 Han fortæller at Sara havde sagt at det vilde ryste Marie for stærkt at se hende. Spørg om dette er sandt; jeg vil gerne vide det. Nu nærmer middagstiden sig, og jeg må møde Sigurd på spisekvarteret. Skriv snart, og fortæl om- stændeligt hvorledes Du har det; thi derom ved jeg egentlig intet. Sker noget afgørende, så må Du straks telegrafere. Din hengivne Henrik Ibsen. Til Suzannah Ibsen. Dresden den 15de November 1874. Kære Suzannah! Igår eftermiddag modtog vi dit brev med den sørgelige efterretning om vor kære Maries bortgang. Hun er altså ikke længer personlig iblandt os; men vi vil beholde hende i kærlig erindring. Sigurd har underrettet hendes nærmeste venner her i Dresden om det indtrufne; Thomas kom hen til os igåraftes, og fik det da at vide. Nu er det din opgave at bære de sidste foranstalt- ninger med ro og fatning. Du siger ikke i dit brev, hvad tid Du tænker at blive færdig i København. "Titania" går på Onsdag. Rejser Du med dette skib, så underret mig med et par ord derom iforvejen. Men føler Du Dig altfor udmattet, så må Du ikke rejse så hastigt. Mit forrige brev håber jeg Du har modtaget idag, Søndag. Også dette adresserer jeg til hospitalet, skønt jeg ikke ved om Du endnu bor der; men ialfald har Du vel der opgivet din nye adresse. SIDE: 321 Du sørger naturligvis for at Maries efterladte breve o. s. v. ikke kommer i uvedkommendes hænder; og blandt uvedkommende tænker jeg først og fremst på hendes danske slægtninge. Forsyn Dig rigeligt med rejsepenge og med rejse- tøj. Det vil blive bitterlig koldt på turen nedover. Rejs i 2den klasses damekupé, og tag blandt andet en flaske god portvin med Dig. Rejserouten har jeg i et tidligere brev beskrevet. ­ Dette skriver jeg Søndag formiddag. Sigurd er hos Thomas. Lad mig endelig, hvis det er muligt, vide tiden for din afrejse fra København. Om vi kan modtage Dig her på banegården, ved jeg ikke, da det jo altid bliver usikkert med hvilket tog Du ankommer. Hvem skal sende meddelelse til Maries slægt og venner i Norge? Jeg fordrer på det bestemteste at det ikke overlades til din moder, og deri er Du visst enig med mig. Din hengivne Henrik Ibsen. Til Suzannah Ibsen. München, den 21. August 1877. Kære Suzannah! Straks jeg igår modtog dit og Sigurds brev, tele- graferede jeg at alt stod vel til her, og håber jeg at telegrammet er kommet dig rigtig ihænde. Det for- nøjer mig at sørejsen gik så heldigt, også hører jeg af Sigurd at du selv ved middagsbordet roste din dragt! Hele manuskriptet er nu afsendt, og jeg træffer i disse dage forberedelse til min afrejse, hvilken an- tagelig kommer til at gå for sig på mandag over Stettin. Længere end højst nødvendigt, det vil sige SIDE: 322 omtrent 14 dage, bliver jeg neppe borte. Her går alt sin sædvanlige gang. Helene er meget brav, koger god kaffe og forretter al sin gerning med den største punktlighed og aldeles således, som hun har mærket at jeg vil have det. Middag spiser jeg i almindelighed hos Schleich, hvor det er bedre end i Musæum og ikke synderlig dyrere. For 1.75 får jeg en udmærket suppe, fisk, to kødretter med allehånde gemüse og kompot, samt derefter kage og ost, smør og brød. Dette er sågodtsom mit eneste måltid; thi jeg er altid hjemme om aftenerne og spiser da kun et lidet stykke smørrebrød. Vullum har også spist hos Schleich indtil igår da han rejste. Med Grønvold har jeg været et par gange sammen, og agter nu at bede ham på en middag, siden hans broder har været så forekom- mende mod eder i Bergen. Jeg håber at I froder jer godt deroppe; men vogt jer for alskens uforsigtighed, og pas godt på Sigurd og på dine penge og lad ikke Sogninger og Hardangere tage noget fra dig. Fra Sverig skriver jeg Dig til og håber der at få brev igen. Hermed slutter jeg for idag. Mor jer godt. Din Henrik Ibsen. Til Sigurd Ibsen. [München, 21. august 1877.] Kære Sigurd! Tak for dine to breve fra Hamburg og fra Bergen. Indlagt sender jeg Dig et brev fra herr Paulsen, som Du må svare; adressen må enten være fransk eller italiensk. SIDE: 323 Den 15. September skal "Der Bund der Jugend" opføres her; rimeligvis er jeg da kommen tilbage. Lad mig nu se Du er forsigtig både tillands og tilvands; den mindste uforsigtighed kan drage de værste følger efter sig. Det er en selvfølge at Du passer på at være her tilstede når skolen begynder. Med skolegutterne i Bergen må Du naturligvis gøre bekendtskab; men vogt Dig for at komme formeget på vandet, og ikke ud i sejlbåd! Dette er alt, hvad jeg ved at skrive om idag. Mor Dig godt. Din hengivne pappa Henrik Ibsen. Til Suzannah Ibsen. Stockholm, den 12. Sept: 77. Kære Suzannah! Af aviserne har Du vel læst om de umådelige fest- ligheder i Upsala, hvilke nu er forbi. I mandags op- førtes "Hærmændene"; fuldt hus; forfatteren genta- gende fremkaldt under højeste begejstring. Om alt dette skal jeg fortælle mundtligt. Under hele opholdet i Sverig har jeg kun modtaget et brev fra dig og Sigurd, nemlig det, hvori I fortæller om turen til Folgefonden; forhåbentlig finder jeg brev i Køben- havn, hvorhen jeg rejser idag. Jeg er nu træt og længes efter at komme til München igen; her har været invitationer og tilstelninger hver dag. Med kongen har jeg i Upsala talt hver dag og blev straks af ham modtaget på den hjerteligste måde. Dette til underretning om at jeg lever vel; lad mig snart høre det samme fra eder. [Din Henrik Ibsen.] Til Suzannah Ibsen. SIDE: 324 München, den 23. September 1877. Kære Suzannah! Torsdags aften kom jeg efter en besværlig rejse her tilbage og sidder nu igen som før ved mit skrive- bord for at sende jer dette brev. Jeg vil ikke råde eder at lægge vejen over Hamburg, således, som jeg gjorde; thi enten må man i mulm og mørke over bel- terne, eller også kommer man sent om aftenen til Hamburg, hvor der er 4­5 stoppestationer, hvoraf man let kan tage fejl; hotel er vanskeligt at finde og siden har man en mængde vognskiftninger. Mit råd er derfor, hvis vejret er nogenlunde godt, at gå med "Titania" til Stettin. Bogholder Larsen hos Hegel vil opgive skibets afgangstider. I Stettin kan I køre lige til banegården og gå med toget til Berlin. Vil I ud- hvile der, så tag ind i Töpfers hotel; hvis ikke, så kør fra Stettiner-Bahnhof (i Berlin) til Anhalter-Bahnhof sammesteds, hvor I tager billet "über Hof nach Mün- chen". I det øjeblik Du bestiger skibet i København bør du være forsynet med mindst 300 R, ombord kan alt betales med tyske penge, tag derfor ingen skandinaviske med. Turen over Lübeck er også god, men skibene ikke så store og bekvemme. Kan Du undervejs telegrafere ankomsten var det godt; jeg kommer da på banegården; sker dette ikke, og I kommer uventet og ikke finder mig hjemme, så bor Helene i Türkenstrasse 16 ind ad porten i det lille smale sidehus. Hegels har været udmærket forekom- mende imod mig i København, og ligeså Ludvigsens. Du må hilse mange gange fra mig på begge steder. I hotel d'Angleterre, hvor jeg boede, var jeg Hegels gæst, da han på ingen måde vilde at jeg skulde betale SIDE: 325 selv; forrige søndag havde han stort selskab for mig ude på sin villa. Af aviserne har Du vel erfaret, hvor umådelig jeg blev fejret i Sverig. Danske blade bemærker også at jeg var den mest fejrede blandt alle gæsterne i Upsala, og dette var virkelig tilfældet. Nu er jeg imidlertid vel tilfreds med at være kommen til ro igen, skønt jeg ingenlunde har det videre godt; det er ubehageligt at skulle spise ude hver middag, maden smager mig ikke, aftenerne er lange, kolde og triste, jeg sidder altid alene hjemme, da Grønvold er på landet. Helene gør forresten hvad hun kan og holder alt i udmærket orden. Af frøkenerne, som bor ved siden af os, hørte jeg den første aften at hun havde været hver dag i huset under min fraværelse. Jeg antager at også I nu længes efter at komme tilbage. Vejret er idag klart og smukt, men køligt. Savner Du penge, kan Du naturligvis få hos Hegel, hvad Du behøver. Kunde Du få tid til at købe mig 6 par handsker i København, var det mig kært; de må være af fint tyndt skind, helst mørkebrune, no. 8 1/2; jeg købte et par der for 1 krone 70 øre i en butik på hjørnet af Østergade tæt ved Kongens Nytorv. Kanske Sara kunde hjælpe dig med dette; men pak den dybt ned i kofferten for toldvisitationens skyld. Andet og mere ved jeg ikke at skrive om idag. Jeg skal nu hen til frøken Klingen- feld, som har fåt mit nye stykke til oversættelse; jeg håber hun er et godt stykke på vej dermed. Altså velkommen! Din Henrik Ibsen. SIDE: 326 Til Sigurd Ibsen. Berchtesgaden, den 30. August 1880. Kære Sigurd. Først idag modtog jeg dit brev av 21. dennes. Fra kirkedepartementet har jeg modtaget en skrivelse, hvori meddeles at der ikke er legal adgang til at fri- tage Dig for at tage anden examen; men af et brev fra expeditionschef N. Hertzberg, som medfulgte, sees at det hele er en ren formalitet, da Du kun behøver at opgive de fag, Du har læst i gymnasiet, nemlig filosofi, mathematik, græsk, latin, fransk og tysk. Naturfagene behøver Du ikke at lade Dig examinere i, og overhovedet ikke i andre fag end i de ovenfor nævnte. Forelæsninger til anden examen behøver Du altså ikke at høre, og behøver heller ikke at tage denne examen straks, men kan vente dermed så længe Du selv vil; der udfordres kun at Du skal have taget den engang forinden Du melder Dig til embedsexamen. De fra departementet modtagne dokumenter sender jeg Dig i et brev, som er adresseret til boghandler Lund, hvor Du vil erholde det når Du kommer til Kri- stiania, hvorefter Du da kan sætte Dig nøjere ind i sagen og fatte din beslutning. Om at tage nogen ny artium er der naturligvis ikke tale. Jeg håber at Du nu har modtaget mit brev af 18. dennes, som var adresseret til Viktoria hotel. Din mammas brev er kommet mig i hænde. Jeg synes slet ikke om at eders kufferter er sat ind i Anna Daas hospital; de børn, hun plejer hører jo netop til de folkeklasser, blandt hvilke koppeepidemien må forud- sættes at grassere. Ved tilbagekomsten må I derfor nøje forhøre jer om noget koppetilfælde er indtruffet i nogen af de betræffende familjer, og i så fald må der forespørges hos Bidenkap, hvad der er at iagttage SIDE: 327 forinden sagerne tages i brug. At I efter tilbagekom- sten ikke bør færdes i nævnte hospital er naturligvis en selvfølge. Det glæder mig at I har det godt, og jeg ønsker at I fremdeles må have det så. Fra Paris har jeg gen- nem Mr: Emmanuel Gonzalés, président honoraire, modtaget meddelelse om at jeg er udnævnt til uden- landsk medlem af "Société des Gens de letteres de France", hvilket jo er en stor ære. Siden jeg sidst skrev har veiret her for det meste været udmærket godt; men aftenerne er jo lange og kedelige. Jeg spiser middag i Gasthaus zur Post, hvor man har det meget godt og forøvrigt befinder jeg mig vel. Hils din mamma og skriv snart igen til Din hengivne pappa Henrik Ibsen. Til Sigurd Ibsen. Berchtesgaden, 3. September 1880. Kære Sigurd! For det tilfælde at mit til Ølken adresserte brev ikke skulde have nået Dig, vil jeg herved gentage, hvad jeg i nysnævnte brev meddelte, at Du hos bog- handler Lund vil forefinde et rekommanderet brev fra mig. Da jeg håber at mine tidligere breve ialfald efter- hånden indløber til Dig, og I deraf vil erfare, hvor- ledes jeg har det her, så vil jeg dennegang indskrænke mig til at sende din mamma og Dig mine bedste hil- sener og udtale ønsket om snart at høre fra eder. Din hengivne pappa Henrik Ibsen. SIDE: 328 Til Sigurd Ibsen. Berchtesgaden, den 18. September 1880. Kære Sigurd! Af mit telegram vil Du have set at jeg billiger dit ønske om at fortsætte dine studier i Italien. Siden jeg modtog kirkedepartementets skrivelse har jeg na- turligvis tænkt meget over disse ting, og jeg er kom- men til det resultat at Du rimeligvis er bedst tjent med den vending, som sagerne, takket være vor tåbe- lige og utidsmæssige lovgivning, har taget. Hvad vilde Du have vundet ved at blive juridisk kandidat i Norge? Det var jo dog ikke din hensigt at blive em- bedsmand deroppe. De eneste stillinger dersteds, som Du kunde attrå, kan Du erholde alligevel; du kan blive professor eller Du kan komme ind på den diplo- matiske bane uden at have taget nogen embeds- examen hjemme; vi har jo udenlandske professorer ved universitetet og vi har officerer i forskellige di- plomatiske stillinger. Der er altså intet tabt. Men videre, end til at studere andetsteds, bør dine planer for øjeblikket ikke gå; Du bør se tiden an for at kom- me til erkendelse om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at lade Dig naturalisere i Italien eller ikke. Jeg håber at Du udtaler Dig skarpt og bestemt angående den modstand, Du har mødt, men gør ikke regnskab for dine fremtidsplaner, og giv Dig så lidet som muligt af med folk deroppe. ­ Hvorledes går det din mamma og hendes øje? Jeg kan ikke tvivle på at hun har rådført sig med en læge. Hvis I behøver flere penge, så kan sådanne hæves hos boghandler Lund, eller også hos Hegel, såfremt I lægger tilbagevejen om København, hvad jo er det rimeligste. Og så må jeg snarest muligt få vide, når I kommer tilbage til München. Din mamma husker SIDE: 329 vel at den nye tjenestepige indtræffer den 1. Oktober. Jeg må få vide om I er der til den tid, eller om jeg gennem fru Haggenmiller skal sende pigen kost- penge indtil vor ankomst; ellers blir jeg nødt til selv at rejse derind forinden; men det vilde jeg nødigt; jeg vilde helst blive her indtil jeg gennem telegram fra München får underretning om at I er ankommet; da bryder jeg straks op herfra og finder da huset i orden. Men, som sagt, om dette må jeg få snar og nøjagtig besked. Grønvold og frøken Hermann har meldt mig deres forlovelse. Den unge Jerichau har været her. Dahl skal endnu drive om i München og brandskatte alle nyankomne skandinaver! Til Lies kommer jeg hver lørdags aften og lever da fortræffeligt; ellers ser jeg han kun sjelden. Paulsen har det godt. ­ Mange hilsener til Dig selv og til din mamma, men ikke til nogen anden deroppe. Din hengivne pappa Henrik Ibsen. Til Suzannah og Sigurd Ibsen. Gossensass, den 4. juli 1884. Kære Suzannah! Tak for kortet fra Basel, som jeg modtog imiddags. Kortene fra Rom kom hid igår, og ligeledes et par aviser. Af sidstnævnte har jeg hidtil kun modtaget et nummer af "Dgbl:" direkte fra Kristiania, intet af "Aftenp.", uagtet jeg skrev betids om adressering hid. Skurkene i Aftenp. er naturligvis for konservative til at forandre en adresse, og deres fordrukne kamme- rater i Dgl: kan man jo ikke vente sig andet af end uorden og norsk slurveri. SIDE: 330 Det glæder mig at I er kommet i god behold til Basel, og jeg antager at I imorgen, eller kanske alle- rede idag vil kunne indtræffe i København. Hvad mig angår, så har jeg det udmærket godt i enhver henseende. Rejsen hid gik som sædvanligt; fra Modena, om natten, og indtil Ala måtte over- frakken på; derpå af igen; udmærket dejligt vejr og frisk luft op igennem dalen hid. Smørrebrødene kom mig fortræffeligt til nytte; de var min eneste næring på hele turen; de sidste spiste jeg i Verona, som fro- kost, til en kop sort kaffe, der bragtes mig i vaggonen; i Florents havde jeg kun taget en halv flaske vin, i Ala om morgenen intet; vil altid have smørrebrød med på rejsen; dem kan jeg med fornøjelse spise til enhver tid. Her var modtagelsen hjertelig, men overraskelsen stor over at jeg kom alene. Jeg valgte det isolerte værelse ovenpå i det lille sidehus, svarende altså til Sigurds værelse nedenunder, i forrige år; ingen ve- randa udenfor, da denne ikke strækker sig så langt, og ingen dør til naboværelset, så ingen larm høres; her er jeg udmærket vel fornøjet. Jeg er hidtil ståt op kl: 6 1/2, fåt min frokost op 1/2 time senere, er så gåt ud, mens værelset gøres i stand og har derpå skrevet fra kl: 9­1. Derpå middag med glubende appetit. Om eftermiddagen har jeg også kunnet skrive noget, eller liniere. I løbet af 5­6 dage vil 2den akt være færdig. Øl smager jeg ikke; og der- ved befinder jeg mig vel. Jeg drikker derimod mælk og noget men ikke meget hvid vin med vand til; let mad til aftens kl: 7 1/2. Jeg har hidtil hver aften været i seng før kl: 10 og sovet godt. Her er allerede temmelig mange fremmede, og snart vil alt være fuldt. Af dem fra forrige år har jeg SIDE: 331 kun set fru Schlesinger og familien Vamberg. Grub- hofer er ikke kommet endnu, men har sendt mig et hilsningskort fra München. For øvrigt lader de frem- mede, der næsten udelukkende er tyske damer, til at kende mig, og ser meget velvillige og smilende ud når man mødes. Ravnhilde ventes i næste uge. De tre forskrækkelige har nok ikke bestilt værelser, finder derfor neppe noget ledigt, hvis de engang kommer, og får da ty op til Brenner bad, hvis der er plads. Det er jo noget underligt at være alene; men mit arbejde vil jo endnu i lang tid lægge beslag på mig. Lad mig en gang iblandt høre fra eder. Lange medde- lelser behøves ikke. Jeg selv kommer heller ikke til at sende lange breve; jeg er jo optagen af mit stykke, og her er jo ikke synderligt af interesse at skrive om. Men om jeg end ikke skriver langt eller ofte, så tænker jeg dog stadig på eder og ønsker at I må ha' det rigtig godt og fornøjeligt på rejsen deroppe. Husk på, at det naturligvis fra tid til anden må med- deles mig, hvor hen jeg skal sende mine breve. På- mindelserne om forsigtighed og omtanke i enhver henseende vil jeg ikke gentage denne gang; jeg håber dog at de befølges, som noget, hvormed enhver selv er bedst tjent. ­ Kære Sigurd! Mine breve er egentlig til eder begge, hvorledes udskriften end lyder. Lad ikke en eneste dag i Kri- stiania gå til spilde før du har gjort de politiske og journalistiske bekendtskaber, som vil være dig så nyttige. I denne henseende må alt andet være under- ordnet; det synes du visst også selv. Det næst vig- tigste er at profitere af den gode kraftige norske kost, så det kan ses på dig, når du kommer her ned igen, SIDE: 332 at du har havt det godt og rundeligt i alle måder og at rejsen har bekommet dig vel. ­ I ser, at her er ikke plads til mere på papiret. Modtag derfor til slutning alle gode ønsker fra eders hengivne Henrik Ibsen. Til Sigurd Ibsen. Gossensass, 9. Juli 84. Kære Sigurd! Indlagte brev modtog jeg i dette øjeblik. Da det ikke faldt mig ind først at se på udskriften åbnede jeg det. Af underskriften så jeg fejltagelsen. Jeg har ikke læst et ord af indholdet, selvfølgelig, og sender Dig det straks. Dit brev fra Kbh. modtog jeg igår. Håber at I har modtaget mit til Lund adresserede brev. 2. akt er nu nær ved slutningen. Jeg begynder da straks på den næste; der er kortere. Ravnhilde kom idag. De tre kan ventes. Mange engelske familjer her; Redwitz med datter ligeså. Jeg har det udmærket i enhver henseende. Noget nyt brev sender jeg eder ikke forinden jeg får vide, hvorhen det skal adresseres. Lad mig snart høre fra eder. Hils din m: og sig at jeg ønsker hun må befinde sig vel og ikke mangle fisk, navnlig lax, og andet godt. Din hengivne p. Henrik Ibsen. SIDE: 333 Til Sigurd Ibsen. Gossensass, den 20. juli 1884. Kære Sigurd! Igår eftermiddag havde jeg den beroligelse at mod- tage eders to breve fra Trondhjem. Jeg ser deraf med glæde at I befinder eder vel, og håber at det fremdeles må gå eder godt på rejsen. Din visit hos Sverdrup havde jeg jo kortelig er- faret gennem "Dgbl", og det fornøjede mig at få høre noget nærmere om samme. L. Holsts forlegenhed tænker jeg kom deraf at han ikke så sig istand til at honorere dine artikler. Til Herman skriver jeg, så snart jeg får lidt tid dertil. Anden akt, der er 8 sider længere end første, fuld- førte jeg den 12. dennes; tredje akt påbegyndte jeg den 14. og håber at få den færdig i løbet af denne uge. Jeg ser at det hele blir rundelig færdig i betimelig tid. Min levevis er i det hele taget den samme, som forhen beskrevet, kun at jeg måtte opgive den hvide tyrolervin, som ikke bekom mig godt, og drikker nu en ypperlig ungarsk Carlowizer, som, mærkelig nok, koster netop det samme. Om morgenen drikker jeg té præcis kl: 7; jeg er hver dag oppe senest kl: 6, ofte tidligere og befinder mig udmærket derved, skønt jeg dog nu ikke går i seng før kl: 11. Alt, hvad jeg får at spise, smager mig fortræffeligt. For mit hyggelige, isolerede og rolige værelse beregnes iår kun 60 kreuzer om dagen. Alle mine udgifter, deri tobak og vask iberegnet, beløber sig til 50 frcs: om ugen. Hver søndag morgen veksler jeg nemlig en 50-lire-seddel, og dermed slipper jeg netop ud til næste søndag. For- tæringen betaler jeg for hver dag. Rosa og Paula er her også iår, ligeledes Peter, der har fåt portnerlue med bredt guldbånd, hvormed han SIDE: 334 møder frem på stationen ved togenes ankomst. L. Gröbner og frøken G. assisterer også iår ved serve- ringen, der nu besørges af 10 personer, og dette kan vel behøves, da her er over 100 gæster i pension me- dens omtrent lige så mange spiser a la carte. Redwitz med datter er her; en mængde engelske ligeså. Grub- hofer er endnu ikke kommen. "Frøken Ribbing og Schreiber" kom et par dage efter Ravnkilde; frøken Hansen var derimod ikke med, da hun var bleven uenig med dem fordi de ikke vilde rejse på 3. klasse. Den unge Grønvold er nu også kommen fra München; han agter sig nok senere til Frankrig. Lige til den 14. havde vi dejligt klart vejr med frisk luft; men så begyndte det at blive trykkende lummert, og om aftenen den 16, mens vi sad ved spisebordet, brød det voldsomste tordenvejr løs lige over os; regnen skyllede ned en times tid, og da gik den over til en haglskur, hvis mage jeg aldrig havde kunnet tænke mig muligheden af. Haggelne fløj tvers igennem vindusruderne ind i salen til os; på grund af deres uhyre kraft knuste de ikke ruderne men slog runde huller i dem af samme størrelse som de selv. Og hvilken størrelse, tror du! Mangfoldige haggel var større end de største hønseæg jeg nogensinde har set; vi opsamlede en hel del af dem; de var af den hårdeste is og blanke som glas; jeg afridsede et par af dem. Ved midnat brød et nyt tordenvejr løs, og et tredje kl: 3 om morgenen. Kirkeklokkerne ringede uophør- ligt, og de fleste mennesker her var oppe hele natten; kl: 3 stod jeg også op; men gik siden i seng igen. De to påfølgende dage havde vi stærke regnskurer og igår, lørdags morgen blev det til rene skybrud; Eisach gik henimod middag over sine bredder, bortrev oppe ved Pontigal hele kørevejen i en strækning af omtrent SIDE: 335 3­400 alen og truede Gossensass, hvor dog alt gik godt. Værre gik det nedenfor. Du husker den lille bæk, som kommer fra "Wasserfall", og som løber ud nede under vejen til Sterzing, lige i svingen, hvor korset står for ham, som blev myrdet. Denne bæk blev til en stor, vældig, rivende strøm, som bortrev landevejen, så at hele svingen nu er en stor gabende afgrund. Jern- banen nedenfor blev bedækket med dynd, så at togene nordfra igår kun kunde gå hid. Alle pasagerer- ne, som skulde sydover, måtte ty ind til Gröbner, så her var en stor forstyrrelse. I aften blir forbindelsen genoprettet, her blæser strygende nordenvind og godt vejr er allerede indtrådt. Indlagte modtog jeg til dig fra Rom og sender det ulæst; konvoluten måtte jeg tage af da den var større end mine. ­ Hils din m: mange, mange gange fra mig; næste gang skriver jeg til hende. Sig hende, at jeg ønsker eder alt godt og en fornøjelig og lykkelig rejse. Din hengivne p: Henrik Ibsen. Til Suzannah Ibsen. Gossensass, den 28. juli 1884. Kære Suzannah! Den nyeste efterretning, jeg indtil nu har mod- taget fra eder, er telegrammet, der melder bestignin- gen af Nordkap. Det ankom hid mandagen den 21de, kl: lidt over 3 om eftermiddagen. Dit seneste brev fra Trondhjem, hvori meldes afrejsen nordover, er lige- ledes kommet mig i hænde; men fra den tid af har jeg ingen anelse om hvor I opholder eder og hvor I fær- SIDE: 336 des. Jeg vil håbe at tilbagerejsen fra Nordkap er gåt heldigt og kunde nok have lyst til at høre lidt nærmere om denne tur, hvis kostbarhed i første øjeblik over- raskede mig. I dit brev skriver du nemlig "billetten koster i alt for hver person 20050 kroner", ­ altså for eder begge lidt over ti tusend norske speciedaler. Jeg antager imidlertid at I er sluppet en hel del billi- gere fra det og glæder mig på eders vegne over at I har fåt se alle de nordlige egne, ­ forhåbentlig uden eftersmæk af nogen sygdom. Imorgen eller senest iovermorgen blir jeg færdig med 3. akt, der er lige så lang, som den forrige, og går derefter ufortøvet i vej med den følgende. Jeg er fortræffelig oplagt til at arbejde her, og min levevis er fremdeles som før beskrevet. I mit forrige brev, til Sigurd, fortalte jeg om hagl- vejret og oversvømmelsen. Det første har ikke voldt så megen skade fordi de uhyre haggel kun falder spredt og ikke i tætte masser som ved et almindeligt uvejr. Men vandflommen har raset forfærdeligt mellem Brenner og Sterzing. Hele underetagen af værtshuset i Pontigal blev begravet under dynd, mudder og store stenmasser; konen, som var alene hjemme da flommen kom, måtte flygte op i over- etagen, og kunde først hen imod aften reddes ud der- fra gennem et vindu. Hele landevejen nede ved Ried og sagværket er bortreven, og hvor den før gik, der går elven nu; her er kommet hundreder af arbej- dere, som holder på at udbedre skaden; men dertil vil hele måneden gå med, og ingeniørerne beregner om- kostningerne mellem Sterzing og Brenner til henimod 100,000 gulden. Vejret har, siden jeg sidst skrev, været temmelig regnfuldt og koldt. Køligt er det fremdeles; men her SIDE: 337 blæser nu endelig idag en ren nordenvind og luften er klar; sne er faldet temmelig langt nede i fjeldene; og da plejer jo vejret her gerne at bedre sig. Hele Gossensass er overfyldt af fremmede; ny- ankomne, som der ikke er værelser for, må jævnlig overnatte i spisesalen. Blandt skandinaverne er nu, foruden de tidligere omskrevne, også maleren Sinding med frue og søn kommet hid, og Ravnhilde taler om danske damer, som ventes. Gerichtsrath May med familje måtte ty op til Brenner bad fordi her ikke var plads. Dr: Schäffer, som var her forrige år, kom igår og beder hilse Sigurd; han er nu privatdocent i Mün- chen. En Wiener literat er her også, dr: Siegmund Lipiner, Reichsrathsbibliothekar, som har skrevet en lang afhandling over "Peer Gynt"; han var henrykt over at træffe mig; det er en meget elskværdig hjer- telig personlighed, kanske noget "überschwänglich"; hans unge frue, som ledsager ham, er meget smuk og intelligent. Det er næsten utroligt, hvilket indtryk "Gespen- stre" må have gjort i Tyskland, efter alt, hvad jeg hører her. Grønvold fortæller at det samme var til- fældet i München. Igår blev der forordnet 5 dages karantæne i Ala for alle rejsende, som agter sig til Italien, skønt der jo ikke er spor af kolera i Østerrig. Men det er vel passanter fra Frankrig, som man frygter. Her an- tager man at foranstaltningerne snart vil blive op- hævet. ­ Netop som jeg sidder og skriver disse linjer mod- tager jeg Sigurds brev fra Tromsø, hvilket glædede mig meget. Jeg håber at i dette øjeblik et nyt brev er undervejs til mig, hvoraf jeg kan erfare noget nær- mere. Jeg har af Sigurds brev forstå at opturen har SIDE: 338 været morsom og glæder mig meget til engang mundt- lig at få høre ret udførligt herom. At mine breve kommer eder sent ihænde er rime- ligt; men så længe I ikke har noget fast standkvarter er den nuværende forsendelsesmåde ved Lund den eneste mulige. Mange, mange hilsener til dig og Sigurd fra eders hengivne Henrik Ibsen. Til Sigurd Ibsen. Gossensass, den 9. august 1884. Kære Sigurd! Din m.s brev af 25. juli såvel som dit af 30. har jeg modtaget. Det sidstnævnte ankom hertil igår. Jeg håber at mit brev af 28. juli er kommet eder ihænde i rimelig tid. Det glæder mig at I synes at befinde eder vel i Selbo; jeg kender ikke den egn; men jeg har en for- modning om at høsten med dens uhygge plejer at indfinde sig tidligt deroppe, så at I vel om ikke ret lang tid vil blive nødt til at drage længere sydpå. Herfra er naturligvis ikke synderlig nyt at melde, eller egentlig slet intet, som er omtale værd. Aldeles fuldt af fremmede er her fremdeles, deriblandt russi- ske, polske og italienske familjer. Vejret har været ustadigt i nogen tid, som oftest smukt men meget varmt om dagen, derefter optrækkende tordenvejr henimod aften, så regnskure med påfølgende afkøling og så atter klart igen. Med fjerde akt er jeg nu snart færdig; jeg håber at kunne afslutte den om nogle få dage og at hele stykket skal være i stand til afsendelse inden måne- dens udgang. Dette arbejde interesserer mig i høj SIDE: 339 grad, og jeg beskæftiger mig stadigt med det i tan- kerne, selv i de timer, da jeg ikke skriver. De før omtalte skandinaver er her endnu; men de forstyrrer mig ikke, da de mærker at jeg helst vil være alene. Grønvold spiser ved mit og Ravnkildes bord. Hans appetit er virkelig ægte grønvoldsk; jeg tror det må være en slags sygelighed hos ham. Igår faldt en engelsk dame i det lille trappetrin udenfor vort hus og da hun var båret op på sit værelse, viste det sig at hun havde brækket det ene ben. Der blev rekvireret læge fra Steinach, og hun kommer til at holde sengen i en 5­6 uger. En gymnasiast fra Berlin har skåret sin ene hånd fordærvet og tre yngre ber- linske skolegutter afrejste igår med forskellig slags skavank i benene; "Bergsteiger" skal de jo alle være, når de er her, og det kommer de galt fra. Om koleraen hører vi at der skal have vist sig en- kelte tilfælde hist og her i Norditalien; nærmere op- lysninger har vi ikke fåt. Hvorledes hang det egentlig sammen med Nord- kap-bestigningen? Din m: nævner ikke Nordkap med et ord i sit sidste brev fra Trondhjem. Var I helt oppe på højden? Og var udsigten fri? Dette er vel ikke egentlig det hovedsagelige udbytte af en sådan tur; men det skulde dog interessere mig at høre noget derom. Søndag, den 10. aug. Jeg afbrød min brevskrivning igår, da jeg jo dag- lig må lidt ud at røre på mig og toget desuden var af- gået. Idag vil jeg tilføje et par ord. For et par dage siden ankom hertil dr: Spitzer, der skriver i "Neue freie Presse" under mærket "Ein wiener Spazirgänger". Grubhofer har straks bemæg- tiget sig ham og ses stadigt i hans selskab. Jeg har SIDE: 340 ikke talt med ham endnu, men han har fortalt at han skulde have været med sin ven Gabillon på turen til Nordkap, hvis han ikke i sidste øjeblik var bleven for- hindret. Frøken Schirmer fra München er her også, ligeledes en conte Mirafiore med frue, barn og tjener- skab fra Florents; Ravnhilde mener det må være en søn af Viktor Emanuel af sidste ægteskab. Jeg håber, navnlig for din m.s skyld, at der må være god laks at få i Selbosøen, og at I overhovedet lever så godt, som omstændighederne tillader det. Men vov dig ikke i bad deroppe; vandet er koldt og kan let fremkalde dødbringende krampetilfælder. ­ Det glæder mig meget at du er begyndt på din skitse; det vil blive mig en stor fornøjelse engang at læse den. Men først og fremst må I anvende tiden til at frodes og trives på det bedste. Mange hilsener til eder begge. Skriv snart igen, din m: ligeså. ­ Eders hengivne Henrik Ibsen. Til Suzannah Ibsen. Gossensass, den 19. august 1884. Kære Suzannah! Igår modtog jeg dit brev fra Selbo; det var ikke dateret, men har vel været lidt længere end sædvan- ligt undervejs, da jeg synes at der i poststemplet står den 9de. Under denne samme dato, eller kanske den 10de sendte jeg Sigurd et brev, hvilket forhåbentlig rigtig er fremkommet. Det var adresseret til Lund. I forgårs blev jeg færdig med 4. akt, der er af om- trent samme længde som de forrige. Jeg arbejder nu på den 5. og håber, da denne er den korteste, at kunne få manuskriptet afsendt ved månedens slutning. SIDE: 341 Bjørnson med frue og døttre er i Schwaz. Han skriver mig til at han nu holder på med det sidste afsnit af sin fortælling, og opfordrer mig til, når v. begge er færdige, at komme hen til dem på et besøg. Til Jonas Lie, der er i Berchtesgaden, vil han sende den samme opfordring, for at vi kan holde "tre-digter- møde". For B: at komme hid vilde ikke være muligt da alle værelser fremdeles er optagne eller lagt beslag på, og desuden vilde det forlænge rejsen for J. L. Jeg har lovet at ville komme hen på et par dage, det kan altid være en adspredelse efter arbejdet, og måske kommer vi på lang tid ikke atter i en sådan nærhed af hinanden; det er nu over 20 år siden vi sidst såes. For nogle dage siden fik jeg besøg på mit værelse af en mig ubekendt herre, der præsenterede sig som ­ L. Passarge. Han og hans frue var på en rund- rejse, havde overnattet i Sterzing, havde læst i en avis at jeg opholdt mig her og kom da straks herop for at træffe mig; vi blev sammen hele eftermiddagen; hans frue var uvel; men næste dag fik jeg sagt dem begge farvel da de rejste nordover med morgentoget. Også hun har lært sig norsk og sagde at de kun lever og ånder i mine bøger. Advokat Stang med frue og datter har ligeledes tilbragt nogle eftermiddagstimer her på en udflugt fra Innsbruck; jeg trakterede med kaffe og likør i havehuset og de var øjensynlig meget glade ved mødet. Frøken R. thi de viste sig ikke på flere dage i spisesalen. Sindings afreiste for et par dage siden. Også de er meget vægelsindede og vilde den ene dag nordover, den anden dag sydover. Endelig afgik de da foreløbig til Innsbruck; hvor hen de derfra tager vejen, ved jeg ikke. Her har hele tiden været pakkende fuldt af frem- mede og er det frem-deles; selv August Gröbners nye hus, der ikke er ganske færdigt, har måttet tages i brug. Passarges bog om mig, og Brandes's afhandling i "Nord und Süd", ledsaget af mit portræt i en mesterlig udført radering, cirkulerer i flere exemplarer blandt gæsterne. Mine skuespil på tysk kender de nok for det meste alle. Med dr. Spizer fra Wien sidder jeg gerne og taler om aftenerne; han er en stille elsk- værdig mand; ingen skulde tro om han at han førte en så hvas pen. Sigurd må du hilse mange gange, og sig ham at han endelig ikke må komme bag de trønderske heste, der er berygtede for den vane at slå op. Jeg glæder mig meget til at få læse hans skitse, men håber dog at han ikke anvender hele dagen til arbejde. Gid I nu må have det rigtig godt i alle måder. Jeg befinder mig så vel, som jeg kan ønske det, spiser og sover godt og er altid oplagt til at arbejde. Vejret er nu køligt, men sundt og styrkende. Skandinaverne har bedet mig hilse. Farvel for denne gang. Skriv snart igen til eders hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 343 Til Sigurd Ibsen. Gossensass, den 27. august 1884. Kære Sigurd! For nogle dage siden havde jeg den fornøjelse at modtage dit brev af 15. dennes. Jeg besvarer det idag i al korthed; thi her er, som du vel kan vide, såre lidet at skrive om. Mit stykke nærmer sig nu sterkt mod slutningen. Om 3­4 dage er det færdigt; så læser jeg det nøjagtigt igennem og sender det afsted. Det er mig en stor glæde at sysle med dette arbejde, der stadig vokser i enkeltheder; og jeg vil føle det som et savn, når jeg må slippe det fra mig; men glad skal jeg dog samtidig være. Her er fremdeles aldeles fuldt af fremmede. En sådan sæson har Gröbners visst aldrig havt. Hertil medvirker visstnok i høj grad at de mange rejsende ikke vover sig ned til søerne. I det nordlige Italien synes nemlig koleraen at være i tiltagende om den end optræder temmelig spredt. Blandt gæsterne her er der iår påfaldende mange højere militære, således den østerrigske feldmarschal- løjtnant v. Fromme med frue, den würtembergske generalløjtnant Faber-Faur med to døttre, oberst v. Pfeuffer fra München, med frue og flere døttre, en oberst v. Arndt med damer og en østerrigsk major, der er svigersøn af herr Krauseneck, som ligeledes bor her med familjen. General Faber-F: er en bror af den bekendte maler af samme navn, er selv meget begavet som kunstner og skal under opholdet her have tegnet et mesterligt portræt af mig; jeg har ikke set det. Den engelske dame, som brak benet, må endnu holde sengen. Ellers er her ingen syge. Den tyske billed- hugger, professor Kopf fra Rom har med sig en 13-årig SIDE: 344 datter, som er den ypperligste model for Hedvig i mit stykke, jeg kan ønske mig; hun er smuk, har et alvorligt ansigt og væsen og er lidt gefräsig. Det var en fejltagelse da jeg skrev om en grev Mirafiore; hans ledsagerinde heder så og er V. Em.s datter; hun er gift, men lever adskilt fra sin mand, der igen lever sammen med en anden dame. Hendes her- værende ledsager skal også være gift; barnet, der er med dem, er hendes, og tjenerskabet ligeså. Frøken R. og S. er hver dag ifærd med at flytte fra slagteren; men de bor der fremdeles; grunden til deres misfornøjelse er den at manden er slagter, hvilket de vidste, da de lejede hos ham. De gør undertiden ud- flugter når vejret er tilstrækkeligt stygt, bruger da at "forvilde sig i en skov" og må ty ind i et bondehus, hvor der ikke findes spiselig med undtagelse af æg, smør, brød o. s. v. Mig fortæller de aldrig sine histo- rier men Ravnhilde får dem med stor udførlighed. ­ Næsten i hver norsk avis læser jeg om ulykker, foranlediget ved forfjamset benyttelse af ladte ge- værer. Det vilde være mig overordentlig ukært om du ikke holdt dig langt borte fra folk, som håndterer slige våben. Skulde en ulykke passere, må der straks telegraferes til mig. Ret længe endnu vil I vel ikke kunne blive der- oppe i det trondhjemske. Hvad udsigt vi har til at komme til Rom i vinter, ved jeg endnu ikke; viser koleraen sig der udover høsten, rejser vi naturligvis ikke. Men dette har det jo endnu ingen hast med. Indtil videre må I gøre eder tilgode det bedste I kan. Jeg håber, din m. ikke sparer på laksen, men benytter anledningen til fiskefortæring, så længe den frembyder sig. SIDE: 345 Se så! Nu er papiret blevet fuldt alligevel. Jeg befinder mig fortræffeligt i alle henseender. Næste gang vil jeg forhåbentlig kunne melde at manuskriptet er afsendt. Mange gode hilsener til eder begge fra eders hengivne Henrik Ibsen. Til Suzannah Ibsen. Gossensass, den 30. august 1884. Kære Suzannah! Uagtet jeg ikke ved når og hvor mine breve træffer eder så længe I flakker om fra sted til sted, vil jeg dog sende eder den glædelige meddelelse at jeg nu netop har fuldført mit manuskript. Stykket blir meget om- fangsrigt, større end noget andet af mine nyere skuespil. Jeg har fåt alt det frem, som jeg vilde have, og jeg tror ikke at det lettelig skulde kunne gøres bedre. ­ Nu kommer gennemlæsningen, hvilken kræ- ver 2­3 dage og så går det til Hegel. Til ham må jeg også skrive foreløbig idag, og det før middag, jeg må derfor indskrænke mig til disse linjer. Den 27. skrev jeg til Sigurd. Pragtfuldt vejr men køligt her. Alt udmærket vel. Dit brev af 22. modtaget. Mange hil- sener til eder begge fra eders hengivne Henrik Ibsen. Til Sigurd Ibsen. Gossensass, den 8. sept: 84. Kære Sigurd! Tak for dit brev fra Røros, som jeg modtog ifor- gårs. Denne gang skriver jeg kun få linjer, da jeg vil have dem afsted med formiddagstoget. SIDE: 346 Her står alt vel, som det plejer. Manuskriptet er i trykkeriet. "Nordische Heerfahrt" skal opføres på hofteatret i Oldenburg i næste måned; Otto Devrient har henvendt sig til mig derom. Frøken R. og S. er her endnu; de tror at alle menne- sker lægger an på at fornærme dem; der er en hel del historier med de to; men det vilde blive for vidtløftigt at skrive om; så meget er visst at frøken S. er den andens onde ånd og derhos undertiden ikke ved sin fulde forstand. Grønvold har efterhånden entpuppet sig som en sygelig frådser; ikke blot det at han for- tærer overmåde store kvantiteter; men alt må være af det fineste og dyreste slags, og det både til middag og til aften; han bruger daglig dobbelt så mange penge som jeg. R. er rent forskrækket over ham. ­ Om vi kan komme tilbage til Rom i vinter, står for mig som tvilsomt; did er koleraen visstnok ikke nået endnu; men den synes at udbrede sig både i Neapel og i det nordlige. Vi får se, hvad høstmåne- derne bringer. Dette brev træffer eder forhåbentlig i Kristiania. Lad mig så snart høre fra eder. Du må hilse din m. mange gange fra mig, og sig hende at hun må gøre sig rigtig tilgode; det samme gælder dig selv. Det skulde glæde mig meget om jeg kunde se at I har havt godt af opholdet der oppe. ­ Hermed må jeg denne gang slutte. Skriv snart til din hengivne p. Henrik Ibsen. SIDE: 347 Til Susannah Ibsen. Gossensass, den 17. september 1884. Kære Suzannah! Dit brev af 6. sept., hvori jeg underrettes om eders tilbagekomst til Kristiania, er det sidste jeg har mod- taget fra eder; mit brev af 8. sept. håber jeg er kom- met eder i hænde. Når jeg først idag skriver igen, så er grunden den, at jeg har været tre dage fraværende på besøg hos Bjørnsons i Schwaz. Jeg vilde ikke for nogen pris have undværet denne sammenkomst. Enkelthederne kan jeg bedre fortælle mundtlig. Her nævner jeg kun nogle af de ydre omstændigheder. Bjørnson og hans søn modtog mig på banegården; der stod værelse parat for mig i det Gasthaus, hvor de bor; men jeg foretrak at tage ind i et andet værtshus, hvor der også, for dette tilfælde, ventede mig et uhyre stort værelse, meget smukt og hyggeligt. I værtshuset betalte jeg natur- ligvis selv for logis og frokost; men middag og aften spiste jeg hos Bjørnsons og var forøvrigt sammen med dem næsten hele tiden; de vidste ikke alt, hvad de vilde gøre for mig. B. er bleven gråhåret, men ser for resten kraftig ud. Fru B. er ligeledes noget grå- sprængt og derhos temmelig tunghørt, men er for øvrigt kvik og livlig som før og har udviklet sig til en prægtig og dygtig personlighed. Begge døttrene er ualmindelig smukke, godt opdragne, naturlige og lige- fremme; Erling, sønnen, syntes jeg også meget godt om. Jonas Lie mødte ikke, da han ligger så langt tilbage med sin fortælling. Men desto mere uforstyrret kunde da B. og jeg tale sammen, og det gjore vi da også, både om politiske og literære og mange andre anliggender. B. blev ofte stærkt slået af mine udtalel- ser og kom da tidt senere tilbage til disse. I én hen- SIDE: 348 seende har jeg ved mit besøg forebygget en sand ulykke for vort land. Men herom vil jeg ikke sætte noget på papiret. Fra alle Bjørnsons har jeg de bedste hilsener til eder. Kært skulde det være mig om Sigurd og Bjørn kunde komme lidt sammen i Kristiania. Her på stedet er alt ved det gamle; mange af sommergæsterne er jo nu afrejste; men der er dog endnu en hel del tilbage og daglig ankommer der nogen for et kortere ophold. Her er nu det dejligste, varmeste vejr, man kan tænke sig. ­ I en liden afsluttet kreds har vi havt en højst ejendommelig og interessant un- derholdning. Frøken Schirmer fra München beskæfti- ger sig nemlig med spiritisme, eller hvad det skal kaldes. Hun har den evne, ved berøring af et andet individ at få dette til at udføre hvad hun vil. Her fandt hun et meget brugbart medium i en frøken v. Pfeuffer, en ung nervøs dame, og har med denne fore- taget en række af de mest utrolige experimenter, senere også med andre; nu er hun rejst. Men jeg må dog endnu fortælle lidt fra Schwaz. Stedet er ganske bymæssigt og har 6000 indbyggere. Det var almindelig bekendt i byen at jeg skulde komme did i besøg til B. og beboerne hilste, hvor vi viste os enten sammen eller hver for sig. Fra en fa- milje blev der sendt fru B. en prægtig rådyrsteg, fra en anden fuglevildt, andre havde sendt udmærket Moselvin og atter andre gammel rum og andre gode sager. Jeg så venlige fornøjede ansigter i butikdørene og i vinduerne rundt om. Der har nemlig stået meget om mig i Innsbrucker- og andre Tyroler-aviser denne sommer. Lad mig nu snart høre at I på eders kant befinder eder lige så godt som jeg her nede. Frøken Gröbner SIDE: 349 er utrættelig i at gøre alt på det bedste for mig. Frøken R. men det sker hviskende og med sammenstukne hoder, så det er ikke muligt at komme efter, hvem det er de bagvasker. Trykningen af "Vildanden" går nu forhåbentlig raskt fremad. Hils Sigurd og tag selv mange hilsener fra eders hengivne Henrik Ibsen. Til Sigurd Ibsen. Gossensass, den 24. september 1884. Kære Sigurd! Tak for dit brev af 14. sept., som jeg herved i kort- hed vil besvare. Din beslutning at lade ansøgningen bero i departe- mentet er den eneste rigtige; thi du ansøger jo ikke om at få et attachéstipendium straks men så snart et sådant blir ledigt. Om det skulde være nødvendigt endnu en gang at tale til Sverdrup om sagen ved jeg ikke; derimod vilde jeg henstille til dig at gøre en visit hos statsråd Arctander, eller opsøge ham i hans kontor, og lægge ham dette anliggende på hjerte også fra mig. Hvis statsråd Daae er i byen, kan du ikke undgå at hilse på ham; husk på, at han er din onkel og at han som formynder for dig har forvaltet dine penge indtil du blev myndig. Dette må du efter skik og brug takke ham for. Ligeledes skulde det være mig kært om du vilde gøre bekendtskab med stats- revisor Berner og sige ham fra mig at jeg endnu fastholder som en fuldt berettiget fordring at der fra SIDE: 350 statens side ydes Bjørnson og mig nogen erstatning for de store tab, vi har lidt og fremdeles lider på grund af manglende literære konventioner med udlandet og navnlig med Tyskland. Nu vil det vel ikke vare så længe før vi ses igen. Skulde der ved afrejsen fra Kristiania være stygt, stormende eller tåget vejr på søen, så benyt ikke dampskibet, men tag heller vejen gennem Sverig. Her er det nu i de sidste dage begyndt at blive noget høstligt; men det kan nok være at vi får de smukke dage igen, som vi havde indtil i forgårs; idag blæser her nordenvind og det klarer betydeligt op. Amerikaneren, mr: Rudd(?), talte jeg med idag nede ved stationen. Han var med sin frue på en rejse nordover; da han så mig, steg han ud i den tanke at træffe dig. Han fortalte at han havde et hus i Meran, og han agtede at blive boende der. Han så noget sygelig ud, men løb dog nok så raskt op til Schelle- berg. Bad meget at hilse. Frøken Schreiber er nu næsten rent gal. Hun hilser ikke og ser ikke på mig når hun går mig forbi. Grunden, hun har sagt til Ravnkilde, er den at jeg aldrig overbringer hende og frøken R. de hilsener, som hun véd at din mamma og du sender dem hver gang I skriver mig til. En anden historie om dem! Fru Grieg skrev et venskabeligt brev til frøken R.; dette gav fr. S. anledning til blandt de fremmede at udsprede det rygte at Griegs led af stormandsgalskab, og som bevis herfor fortalte hun at fru G. skriver at "hendes mand i 14 dage har kørt om på gårdene med tre heste". Jeg sagde straks til Ravnkilde, at dette var noget sludder; og ganske rigtig; af Aftp. så jeg at "E. Grieg på en 14 dage var rejst op til gården Hestetred" ­ hvor han nemlig vil bygge et hus! Deres mange SIDE: 351 andre forryktheder vilde det bli for vidtløftigt at skrive om. Den lovede afskrift af første afsnit af din skildring har jeg endnu ikke modtaget. Måske tør jeg deraf slutte at I snart personlig vil kunne overbringe den og at den derfor ikke er afsendt. At den skulde være gået tabt undervejs, synes jeg ikke godt, jeg kan tænke mig. Om koleraen i Italien ved I naturligvis omtrent det samme som jeg. I Rom skal et par spredte syg- domstilfælde være forekommet; om noget dødsfald dersteds har jeg ikke hørt. Men det har jo endnu ingen hast med at fatte beslutning om vinteropholds- sted; oktober og i fornødent fald november er jo smukke i Sydtyrol, og i løbet af et par måneder må det vel vise sig, hvorledes forholdene blir for vinteren i Italien. Jeg håber at din m. har modtaget mit seneste brev og at hun frodes og trives godt. Jeg har det ud- mærket i enhver henseende. Mange hilsener til eder begge fra din hengivne p:. Henrik Ibsen. Til Suzannah Ibsen. Gossensass, den 3. oktober 1884. Kære Suzannah! Uagtet jeg er i tvil om, hvorvidt disse linjer vil nå eder deroppe, sender jeg dem dog afsted. Dit brev af 20. sept. har jeg modtaget og ligeledes Sigurds studie, med hvilken jeg ønsker ham til lykke og hvoraf jeg glæder mig til at få læse fortsættelsen. SIDE: 352 Vi har her det dejligste vejr, man kan tænke sig og her er endnu over 40 fremmede. Braunwarts er her og fejrer idag sit sølvbryllup. Konsulen har meldt mig fra Rom at hans frue den 25. sept. har fåt en datter og at alt står vel til. Nogen kolera findes for tiden ikke der. Efter sikkert forlydende skal generalkonsul Claus- son med familje være forsvunden fra Neapel, uden at man ved, hvor de har taget vejen. Vicekonsul Fors- berg er konstitueret i hans sted. Gamle Ravnen går og ængster sig for vinteren; jeg trøster ham så godt jeg kan med at koleraen øjen- synlig er i aftagende i Italien. Frøken R. er upasselig i denne tid; frøken S. går og snakker til alle mennesker om et rekommanderet brev til "Soffi", hvilket er ankommet til Rom og som konsulen ikke kan få udleveret. De prater meget med den engelske dame, som brak benet i sommer; denne har levet to år i Sverige og taler svensk. De er hen- rykte over hvor billigt de nu lever her; de har værelse og fuld pension for 2 gulden om dagen. Jeg befinder mig fremdeles vel. Fra nu af sender jeg eder ikke flere breve, hvis der ikke er noget særligt at skrive om. Kan du, så tag en smuk liden ting, f. eks. en sølje, med til frøken Gröbner; hun er så ud- mærket opmærksom imod mig. Hils Sigurd mange gange fra mig, og dig selv ligeså. Eders hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 353 Til Suzannah Ibsen. Meiningen, tirsdag, 21. Dcbr. 86. Kære Suzannah! I al korthed skriver jeg dig til. Jeg kom om natten 1 1/2 til Würzburg. Rejste derfra næste middag kl: 1 1/4. Kom hid 4 1/4 og blev på banegården modtagen af hofmarschallen med hofekvipage og kørt til residens- slottet og her på det hjerteligste og elskværdigste hilset af hertugen og hans hustru, hvilke begge fulgte mig til den for mig bestemte pragtfulde og festligt belyste bolig, bestående af 4 kolossale saloner med alle mulige bekvemmeligheder. En hoflakej er beordret til udelukkende tjeneste hos mig. P. Lindau, R. Voss og Hans Hopfen er også her som gæster, men de bor nedenunder og langtfra så pragtfuldt som jeg. Kl: 5 var middagen serveret. Prins Ernst var kommen fra München med et andet tog. Midt under spisningen overraskedes alle ved at et ungt par i rejseklæder kom ind. Det var arveprinsen og prinsessen af Meiningen som var rejst fra Berlin for at se "Gespenster". De blev da placeret ved bordet. Jeg fik prinsessen ved siden og hun talte med stor begejstring om turen til Nordkap. Hun er ganske utrolig nøje inde i vor nyere literatur. Efter taffelet var der teaterforestilling. P. Lindaus oversættelse af et spansk stykke gaves. Dette var en almindelig forestilling for betaling og det samme blir Voss's Alexandra, som skal gå imorgen. Det er kun "Gespenster", der gives for en udvalgt kreds iaften. Der er i den anledning strømmet en mængde interesserede hid fra alle kanter, navnlig fra Berlin. Efter forestillingen gives stor soire her i slottet. Forestillingen iaften begynder derfor iaften kl: 6 og som følge deraf er middagen idag sat til kl: 2. SIDE: 354 Jeg befinder mig udmærket vel her. Tonen er den utvungneste man kan tænke sig, og hertugen og hans hustru ved ikke hvorledes de skal vise mig opmærk- somhed nok. Torsdag vil jeg være tilbage i München igen. Kl: 12 1/2 middag. Jeg blev afbrudt. Hertugen kom ind til mig og blev længe. Jeg må derfor skynde mig at få brevet færdigt, hvis det skal komme afsted med toget. Indlagt sender jeg koncept til telegrammet til Sigurd, hvilket du må lade Lina afgive torsdags mor- gen. Måské telegraferer jeg også herfra til ham. Og hvorledes går det så med dit øje. Jeg vil dog håbe, det ikke er værre? Vær endelig ikke ængstelig. Farligt er det under ingen omstændigheder. Men ubehageligt naturligvis. Jeg vil se at komme afsted med morgentoget på torsdag, hvis det er muligt. Stødet på munden håber jeg du ikke nu længer har nogen smerte eller ulempe af; men det var dobbelt ubehageligt at det skulde komme under min fra- værelse. Men jeg håber dog at du ellers i det hele har det godt? Her er et stærkt snefald. Jeg går ikke ud skønt jeg har vogn til min rådighed. Hofmarschallen har sendt sit kort og jeg har sendt mine til hoffunk- tionærerne. Personlige visitter behøves ikke. Ja, hermed vil jeg da slutte for idag. Måske får jeg brev fra dig. Jeg synes allerede, jeg har været længe borte. Udmærket har jeg det jo; men i længden passer det sig dog bedst for mig at være hjemme. Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 355 Til Suzannah Ibsen. Hotel du Nord, Berlin, 5te Marts [1891] . Kære Suzannah, til ordentlig brevskrivning blir her ingen tid da jeg har besøg hvert øjeblik når jeg er hjemme. Mine telegrammer håber jeg du har mod- taget. Jeg kom hertil søndags morgen og fandt i hotellet meddelelse om at generalprøven var udsat til næste dag. Omkring middagstid kom Hoffory, Brahm og Schlenther. De bragte med sig den unge Rode fra København, som ligger her for "Politikens" regning for at skrive beretninger om opførelsen. Jeg inviterte dem til en splendid dinér, der varede til hen- imod aften. Igår formiddag generalprøve, som løb af til min fulde tilfredshed. Om aftenen var der ar- rangeret herreselskab for mig. 16­17 personer til- stede, deriblandt Lindau, Bülow og Kainz. Imorgen aften opførelse af "Wildente" i Residenzteater, i over- morgen "Nora" i Blumenthals Lessingteater. Hvad tid jeg kommer afsted herfra véd jeg endnu ikke, heller ikke om jeg lægger tilbagevejen over Weimar, hvilket man her søger at overtale mig til. Du skriver vel til Sigurd? Jeg får ikke tid til det. Send endelig også mig nogle ord, så jeg får vide, hvorledes du har det. Det skal blive godt at komme til ro igen. Jeg føler mig allerede temmelig træt, skønt jeg ellers be- finder mig vel. Lev så vel. Din hengivne Henrik Ibsen. I dag skal jeg til middag hos Kainz. SIDE: 356 Til Suzannah og Sigurd Ibsen. Wien, den 10. April 1891. Disse få ord sender jeg eder begge for at sige at alt står vel til. En udmærket bolig stod beredt til mig. Men dyrt er alting her. Igår kostumeprøve. Udførel- sen vil blive mesterlig. Overløbes forfærdelig af avis- folk og andre besøgende. Efter forestillingen imorgen fest i Kaiserhof. Søndag stor middag hos direktør Burckhard. Mandag hos Richard Voss. Mandag eller tirsdag "Wildente" premiére i Deutsches Volksteater med Mitterwurzer som Hjalmar. Onsdag "Volks- feind" i Burgtheater og torsdag forhåbentlig hjem- rejse. Alle nærmere enkeltheder må henstå indtil jeg mundtlig kan fortælle. Kun vil jeg sige at den lite- rære bevægelse her er langt stærkere end jeg havde tænkt mig. Jeg håber I har det godt. Men vilde dog gerne høre lidt fra eder. Mange hilsener! Eders hengivne Henrik Ibsen. Til Sigurd Ibsen. Kristiania, den 8. Februar 1893. Kære Sigurd, Vi takker dig for brevet, som vi modtog igår. Din mama siger at også hun vil skrive dig til idag; men kanské hun dog udsætter det til imorgen. Bjørnson har været her på visit og talte da noget om at regeringen vil komme til at sende en slags extraordinær gesandt til Schweiz i anledning af den nye handelstraktat og at generalkonsul Christopher- SIDE: 357 sen var udsét til dette hverv samt at man tænkte på at foreslå dig at medfølge som attacheret. B. til- føjede at han havde telegraferet til dig derom. Mere véd jeg ikke om sagen. I søndags fik vi besøg af O. Arvesen og frue og jeg havde ved den lejlighed en samtale med ham, som jeg her antydningsvis vil referere. Han begyndte med at fortælle at han nylig havde truffet dig og da foreslået at du skulde rejse herned for at man kunde rådføre sig med dig angående de udenrigske anliggender. Jeg greb da anledningen til med rolighed men med megen styrke at udtale min personlige mening om regerin- gens adfærd imod dig. Jeg sagde at du nu i længere tid havde stillet dig til regeringens tjeneste; men at alle gode løfter til dig var forblevne uopfyldte. Jeg sagde ham at Steen allerede engang ifjor uopfordret havde sagt til mig at oprettelsen af det politiske kon- tor under indredepartementet var en afgjort sag, som skulde gennemføres i en nær fremtid. Men hidtil var alligevel, såvidt jeg vidste, intet skridt foretaget, og at jeg derfor nu havde tabt al tro og lid til regeringens løfter og tilsagn. Jeg sluttede med energisk, langsomt og koldblodigt at fortælle at jeg derfor nu omgikkes med den beslutning at opsige mit norske borgerskab, til høsten at forlade landet, lade mig naturalisere i Bayern og at jeg vilde foreslå dig at gøre det samme. Denne erklæring virkede aldeles forbløffende på Arvesen, og ikke mindre på fruen. Begge bad de mig på det indstændigste om foreløbig endelig ikke at tage noget afgørende skridt. Han vilde benytte, hvad han nu havde hørt, på en sådan måde at han håbede det skulde bidrage til at fremskynde et både for dig og for mig tilfredsstillende resultat. Jeg fremhævede gentagende gange at du hidtil stod aldeles fremmed SIDE: 358 og udenfor disse mine planer. Skade dig kan mine ud- talelser altså ikke. Hvorvidt de vil fremme sagerne og udsigterne for dig kan jeg jo endnu ikke vide. Alt øvrigt overlader jeg til din mama at skrive om. Hun har befundet sig vel i de sidste dage. Vore hjerteligste hilsener til eder begge! Din hengivne pappa H. I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 11. December 1894. Kære Suzannah! Telegrammerne har jeg fået og nu netop modtog jeg brevet. Hvor det glæder og beroliger mig at alt hidtil er gået så godt! Håber fremdeles også! Her er alt udmærket vel. Frøken Blehrs mad smager mig fortræffeligt. Rigeligt er det også, så vi har rundeligt til aften om jeg så vil. Men helst spiser jeg da sild med de dejligste varme potetes, som Lina koger på den nye maskine. Hun sørger i alt for mig med den allerstørste påpasselighed. Bergliot spiste middag hos mig i søndags. Ellers har her ingen været. Afte- nerne er jo ensomme; men da sidder jeg og læser ved spisebordet. Om morgenen drikker jeg kaffe, som jeg får ind i mit soveværelse præcis kl. 8. Alt går forre- sten som efter en snor, aldeles som da du var hjemme. Augusta bringer mig hver morgen en liden assiet med hakket brød til fuglene. Lina er snil imod hende og gir hende af den megen mad, som blir tilovers. ­ Idag kommer det nye stykke ud både her og i Berlin og i London. Honoraret fra Heinemann modtog jeg igår og lader nu Hegel sætte 10,000 kroner fast for os. SIDE: 359 Senere forhåbentlig 4000 til uden at vi behøver at blotte os. Jeg er overlæsset med brevskrivning, som du vel kan tænke dig. Men jeg fatter mig så kort som muligt, ­ og så klarer jeg det. Hils Sigurd mange gange fra mig. Hans nye bog får jeg vel nu snart sé, og det glæder jeg mig svært til. Hils ligeledes Grøn- volds, frøken Klingenfeld og frøken Raff ­ samt, ikke at forglemme, Clemence, hvis hun er i byen, og tak begge de sidstnævnte atter og atter for de dejlige billeder. Og så ønsker jeg at du og Sigurd må have det rigtig hyggeligt på de gamle tomter! Skriv snart igen til din hengivne H. I. Til Suzannah og Sigurd Ibsen. Kristiania, den 20. December 1894. Kære Suzannah! Skønt jeg ikke véd om dette brev træffer eder i München, vil jeg dog skrive idag og håber at det et eller andet steds kommer eder i hænde. I kan tro det har været en bevæget tid denne, siden den 11te, da mit nye stykke udkom. Det har frem- kaldt en storm af enstemmig begejstring, således som aldrig før. Første oplag er udsolgt og andet oplag udkommer allerede i overmorgen. Direktør Ranft har købt og betalt opførelsesretten i Sverig for 3000 kroner. Kristiania teater ligeså. Mit engelske hono- rar er indbetalt. Jeg sætter nu straks fast 17,000 kroner og vi har alligevel rundeligt tilovers til dispo- sition. På det kgl. teater i København er stykket antaget. Ved Burgtheater og Deutsches Theater ligeså. Og visst nok på mange andre tyske teatre, som jeg endnu ikke véd besked om. SIDE: 360 En sørgelig meddelelse må jeg bringe. Frøken Ribbing døde på hospitalet fredagen den 7de, altså to dage efter eders afrejse. Frøken Schreiber havde holdt tilstanden hemmelig for slægtningerne i Sverige. Men grevinde Kalling var varslet af andre og kom om torsdagen. Traf altså den syge i live; men da var hun bevidstløs. Liget blev ført til Jönköping, hvor fa- miljebegravelsen er. Vi fik sørgekort. Her i huset går alt udmærket godt og regelmæssigt. Lina er aldeles mønsterværdig i enhver henseende. Hun synes bare at leve og ånde for at gøre alting så- ledes, som hun véd at du vil have det. De dejligste aftensmåltider laver hun af det, der er tilovers og gemt fra middagene. ­ Og til dig, kære Sigurd, sender jeg på forhånd min hjerteligste lykønskning til fødselsdagen! På selve dagen telegraferer jeg. Men om det træffer eder er jo uvisst. Din bog har jeg atter læst med stor glæde. Slutningen om Crispi er prægtig! Og lev nu begge rigtig godt! Bergliot skriver kanske også idag. Hun spiste her i søndags. Lev vel. Eders hengivne H. I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 28. December 1894. Kære Suzannah! Idag får du ikke mange ord fra mig. Jeg er nemlig så overlæsset med forretnings- breve at jeg må indskrænke mig til at sige eder at alt står vel til her. Udførligere vil vel Bergliot skrive til Sigurd. Har flere gange været indom hos mig og været mig til stor hjælp og nytte ved de juleindkøb, SIDE: 361 som du havde anordnet før afrejsen. Eller, rettere sagt, hun har besørget det altsammen. Sigurd må have sit tilgode både for fødselsdagens og for julaftens vedkommende. Til dig har jeg købt et par smukke ting, som foreløbig står i salonen. Derhos to land- skabsmalerier efter motiver fra Lofoten. Lina og Gusta beder mig hilse og takke dig så meget for de gaver, de har fået. Da frøken Blehr tilbringer ferierne på landet, så laver Lina maden; og hun gør det ud- mærket. Jeg har været udbuden nogle få gange. Blandt andet hos Carl Lies. For resten sidder jeg hjemme og læser om aftenerne. Hegel har sendt mig en del nye bøger, og når jeg får vide dit blivende op- holdssted for vinteren, skal jeg sende dig nogle deraf. ­ 29. 12. Jeg blev her afbrudt i skrivningen igår, først af teatermaleren og så af instruktøren. Der males nye dekorationer til stykket og indstuderingen er i gang. Sigurds udmærket skrevne artikel læste jeg først i "Verdens gang", der straks havde optaget den. Når Sigurd rejser tilbage må han standse så vidt i København at han kan træffe aftale med Hegel eller Larsen om måden at sende penge til dig. Bedst tror jeg det er at du får Reichsmark. Og forstærkning behøver du vel snart. Sigurds hjemrejse skal jo også betales. ­ Frøken Cappelen har jeg ikke hørt noget fra i julen. Måske dog en krukke med zvibler, som kom her anonymt, er fra hende. Mange blomster og brevkort har jeg også fået fra andre kanter, helt fra Amerika. Gid jeg bare havde dem vel besvaret alle- sammen. Den mest kærkomne og nyttige juleforæring var fra Bergliot. Hun gav mig en umådelig stor bade- svamp som jeg vasker og frotterer mig med både aften og morgen og befinder mig udmærket vel derved. Skriv ikke tvers over papiret. Jeg har, med mine SIDE: 362 øjne, så svært for at finde rede i det. Du ser, jeg sidder og skriver løst og fast om hinanden, som det falder mig ind i øjeblikket. Dette brev træffer eder kanské ikke i Bozen, men sendes forhåbentlig i så fald efter eder. Ja, hav det nu bare rigtig godt, hvor I så er! Varmt er det vel ikke der nede heller på denne årstid; det kan jo ikke ventes. Men våren kommer jo tidligere end her. Mange hilsener til eder begge fra eders hengivne H. I. Til Suzannah Ibsen. 5. Januar 1895. Kære Suzannah! Idag får du bare disse få linjer fra mig. Det er væsentlig for at sende dig indlagte brev. Samtidigt sender jeg Sigurd et par aviser. Hans artikel i tids- skriftet har gjort megen opsigt. ­ Magdalena Falsen mødte jeg før jul på gaden. Hun sagde da at hun vilde komme på visit til mig; men jeg svarede at jeg for tiden var så optagen af forretninger at jeg ikke kunde modtage nogen. Nytårsdag fandt jeg i brevkassen alle fires kort, men damenes var ikke brækkede, så de har altså ikke været med. Jeg sendte mine egne kort "med forbindtligst tak" i posten. Siden har jeg ikke set noget til dem. Ellers går her alt i den vante orden, så du for den sags skyld kan være ganske rolig. I Berlin bombarderer man mig med anmodninger om at komme derned til premièren den 10de; men det er selvfølgelig en umulighed for mig. Hersteds er op- førelsen foreløbig ansat til den 15de; men om det bliver færdigt så tidligt véd jeg ikke endnu. SIDE: 363 Og lev nu så vel, begge to, og skriv snart til eders hengivne H. I. P. s. Jeg har fået en umådelig masse jule- og nyt- årshilsener af alle slags, breve, telegrammer, kort, blomster o. s. v. o. s. v. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 13 Januar 1895. Kære Suzannah! Jeg takker dig for dit sidste brev fra Bozen. Håber at disse linjer træffer dig på dit nye opholdssted og at du befinder dig vel der. Kan kun skrive ganske kort da jeg er aldeles optagen af teater- prøver. I overmorgen skal stykket gå. Det tegner meget godt; alle rollehavende anstrænger sig til det yderste. Vedlægger et brev fra min søster. Alt ved det gamle her. Mange hilsener til dig selv og til Sigurd fra eders hengivne H.I. Igår première på Deutsches Theater. Stor Erfolg. Telegrammer indløber. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 26 Januar 1895. Kære Suzannah! Heroppe er det bitterlig koldt i denne tid, kan du tro. Så det er visst en stor forskel på den temperatur, du lever under. Men mig gør kulden ingenting. Ikke en eneste gang har jeg hidtil været forkølet i vinter. Jeg håber at "Verdens Gang" kommer regelmæssig til dig hver dag. Jeg har ialfald bestilt den således og SIDE: 364 betalt for daglig tilsendelse. Og så har du vel deri læst den glædelige nyhed at Hans er udnævnt til soren- skriver i Rakkestad, hvilket må betragtes som en stor lykke for ham, da dette embede, efter Hermans sigende er langt bedre og behageligere, end det, som Hans forgæves søgte oppe på Søndmør. Rakkestad ligger ikke langt fra Kristiania, i en dejlig egn. Så vidt jeg véd, går jernbanen til Fredrikshald og Kø- benhavn gennem distriktet. Dorothea mødte jeg en dag på gaden. Hun standsede mig med de ord "Tør det skabbede får tale til Dr. I.?" Men forresten var samtalen ganske kort, indholdsløs og tvungen. Mag- dalena har jeg også truffet én gang. Ingen af dem berørte lånet med et ord. Herman ser undertiden indom til mig. Konrad Megrund er kommen til byen igen for at fortsætte studierne. Bergliot spiser her med mig om søndagene. Men fra hende hører du vel direkte eller gennem Sigurd. Både hun og gutten har det godt. Jeg sidder daglig midt oppe i en forfærdelig masse brevskrivning, som du vel kan tænke dig. Men det fortryder jeg ikke på, for det meste deraf er indbringende. Skriv snart til mig ret udførligt og hils Sigurd, hvis han ikke allerede er rejst. Men det er han kanske nu. I så fald de bedste hilsener til dig selv og ønske om alt godt! Din hengivne H. I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 6 Februar 1895. Kære Suzannah! Tak for dit seneste brev, hvoraf jeg med glæde ser at du er tilfreds med det nuværende opholdssted. SIDE: 365 Sigurd kom hjem lørdags aften efter en besværlig og forsinket rejse, hvorom han vel allerede har berettet dig. Han og Bergliot var til middag hos mig søndag og da fik jeg jo vide en hel del om hvorledes du har det; men jeg får naturligvis vide mere næste gang. Vi har aftalt at han efterhånden skal sende dig bøger, som jeg har fået i vinterens løb eller fremdeles får. Hans artikel om "Svenske synsmåder" i tidsskriftet har vakt megen opmærksomhed også udenfor Norge. Det samme er visst også tilfældet med hans opsatser om konsulatsagen. Men disse giver jo ifølge sin natur ikke anledning til så meget avisskriveri. ­ Kan du gætte, hvor meget jeg allerede nu har sat fast af ind- komne honorarer? Ikke mindre end tyve tusend kroner! Og jeg håber i den nærmere fremtid at kunne sætte fast endnu fire tusend kroner til uden at vi på nogen måde behøver at blotte os. 13de oplag af "Brand" er alt nu under trykning og dette oplag blir betydelig større, end det forrige. Hegel skriver at også en anden af mine bøger snart tiltrænger nyt oplag; men han nævner ikke, hvilken det er. ­ Det var jo godt at det klarer sig mellem dig og din moder. Jeg hører at Sigurd har været hos hende i København. Men jeg har endnu ikke fået nærmere rede på, hvad deres samtale drejede sig om. Næste gang fortæller han mig det udførligt, og til dig har han naturligvis allerede skrevet derom. Falsens ser jeg ikke noget til når jeg undtager at jeg for et par dage siden i forbigå- ende vekslede nogle få ord med ham på gaden og gratulerede ham med ridderkorset. Han gik alene, og om andre ting talte vi ikke. Jeg spurgte ikke efter familjen og han nævnte ikke noget om den. ­ Ifor- gårs gik da Jonas Lies nye stykke. Aviserne udtaler sig med megen hensynsfuldhed om arbejdet. Men jeg SIDE: 366 tror ikke det har nogen lang levetid. Her i huset går alting sin jævne gang. Maden er meget god og så rigelig at vi har nok til aftens også. Lina sørger sam- vittighedsfuldt og med omtanke for at alt blir ud- nyttet på bedste måde, ­ "således, som jeg har lært det af fruen", siger hun på sin vestlandsk. Af frøken Cappelens dejlige sild har vi endnu en hel del i behold, og de er fremdeles lige gode, bare de vandes en smule. Men om disse huslige anliggender holder vel Bergliot dig á jour, som hun har lovet. Og lev nu vel for denne gang og skriv snart til din hengivne H.I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 16 Februar 1895. Kære Suzannah! Jeg sætter mig og skriver nogle linjer til dig skønt jeg egentlig ikke har noget at skrive om og heller ikke véd, når dette brev kommer frem. Her er forhindrin- ger i trafiken på alle kanter. Hverken dampskibe eller jernbaner kan holde ruterne. Så kold en vinter har her ikke været på mange år; men luften er strålende klar og ren, og her inden døre har jeg det snarere for varmt end for koldt. I mit soveværelse må der fyres lidt om morgenen også. Af dit seneste brev sér jeg at også dernede, hvor du er, er vinteren stræng iår. Sigurd var hos mig for et par aftener siden. Ellers sidder jeg ganske alene og læser aviserne og har det nok så godt. Lina steller udmærket for mig. Jeg får varm suppe og andre kødretter eller fisk fra midda- gen, så vi behøver næsten aldrig at hente noget. Sigurd er nok adskillig udbuden. Igår skulde han til Eilif SIDE: 367 Peterssens og idag i en stor politisk middag hos Astrup. Men om sådant får du vel bedre besked af Sigurd og Bergliot end du kan få af mig. Sidst han var her gav jeg ham med et par bøger til dig, hvilke jeg håber han har afsendt. Falsens ser jeg fremdeles ikke det ringeste til på gaden, hvor de før daglig færdedes. Ikke engang sønnen får jeg øje på, så jeg er begyndt at tvile på om han er i konsulatkontoret endnu. Teatret i Bergen lader til at gå overstyr og Irgens Hansen kommer vel da hid, hvilket jeg ikke skulde have noget imod da jeg synes godt om ham. Herman træffer jeg sjelden. Han sidder vel og ar- bejder i sin lovkommission. Hvad tid Hans tiltræder sit embede véd jeg ikke. Han korresponderer nok ikke med Herman. ­ Ja, nu må jeg slutte for idag og ønsker at du må have det rigtig godt dernede. Mange hjerte- lige hilsener fra din hengivne H. I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 12. Marts 1895. Kære Suzannah! Jeg modtog idag dit seneste brev just som jeg ville skrive dig til. Dine breve kommer altid rigtig frem og når jeg, som du siger, ikke berører det, du skriver om, så mener du vel dermed det politiske. Men dette har Sigurd en gang for alle påtaget sig at holde dig a jour med. Han er jo meget mere inde i de sager end jeg. ­ Ja, af aviserne véd du altså at fru Collett er død. Under sygdommen fik ikke andre end børnene adgang til hende. Men jeg traf næsten daglig sønnen Robert på gaden og han sagde at hun uafladelig lå og talte om SIDE: 368 Welhaven og om os og om samværet med os i ud- landet. Igår fandt bisættelsen sted i kapellet. Ovenpå kisten lå, foruden dronningens krans, en stor pragt- fuld blomsterkrans fra dig, med lange hvide silkebånd med guldbogstaver: "Hilsen til Camilla Collett fra fru Suzannah Ibsen." Fra mig en stor laurbærkrans med bånd i nationalfarver. For øvrigt kom der blom- ster og kranse i stor mængde. ­ Til den skrækkelige dag, den 20de Marts, skal Bergliot få skalte og valte efter bedste skøn, siden du så vil have det. Og jeg skal modtage alle, selv spionerne, så høfligt, som det er mig muligt. Jeg vil håbe at ikke Falsen kommer. Dorothea og Magdalena ligger i influenza; så de er jo forhindret. De er forresten, efter hvad jeg hører, flyttet til Parkvejen. Herman har forvredet sin fod og kan ikke gå ud. ­ Og så kan jeg da fortælle dig at tredje oplag af "Lille Eyolf" er under trykken og rimeligvis udkommer i næste uge. Imorgen aften op- føres stykket for første gang i København. Hegel har hos Eilif Peterssen bestilt et stort portræt af mig, som jeg i disse dage sidder model til. Her er en meget ud- bredt epidemi af influenza i byen. Men jeg har hidtil ikke mærket noget til sygdommen. Søndag aften var her ildebrand ovenpå i fru Bjørns pensionat. De havde overfyldt en lampe, som da naturligvis explo- derede. Brandvæsenet rykkede frem og det var svært spektakel og skrig på trapperne; men ilden blev snart slukket. ­ I den store udstilling har jeg købt et mesterligt billede af Chr. Krohg. Det er egentlig et portræt af Strindberg; men Sigurd kalder det "Revolu- tionen" og jeg kalder det "Det frembrydende vanvid". Det var forresten Sigurd, som tilskyndede mig til at købe det for en forholdsvis så fabelagtig billig pris som 500 kroner. Hos Sigurds står alt vel for tiden. Berg- SIDE: 369 liot har været så snil at forære mig både gammelost og nedlagt sild og dejlig ribbensteg, som jeg froder mig med om aftenen. ­ Gid nu bare du også må have det rigtig godt dernede. Mange hilsener fra din hengivne H. I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 23. Marts 1895. Kære Suzannah! Nu er da fødselsdagen vel overstået. Dit brev modtog jeg om morgenen og telegrammet senere på dagen. Jeg håber at mit takketelegram kom dig i hænde dagen efter. Jeg modtog en mængde blomster, breve, telegrammer og visitkort som sædvanlig. Fal- sens afgav sine kort udenfor og kom ikke ind. For øvrigt var her et påfaldende stort antal besøgende, navnlig af Sigurds og Bergliots omgangskreds. Frøken Riis var her også. Jeg vil derfor ikke fortælle nærmere om dagen. Du får vel udførlige beretninger fra Berg- liot og andre. Arangementet havde jeg jo intet med at gøre; men jeg tror nok at det var vellykket. ­ Og nu sidder jeg her og skal svare på en hel del af de ind- løbne hilsener. Jeg fatter mig naturligvis i yderste korthed. Din moder telegraferer "Dobbelt lykønsk- ning". Hun sigter formodentlig til "Lille Eyolf"s op- førelse i København. Jeg svarer i al korthed; mere har jeg hverken tid eller lyst til. De fleste af gratu- lanterne bad mig specielt om at hilse dig. Jeg nævner nogle navne i flæng: Herman, som holdt en tale for dig og udbragte din skål, Carl Lie og frue, Dietrichson (fru D. var syg), frøken Cappelen, Bomhoff, John SIDE: 370 Lund, Blehr og frue, Sinding og frue, Eilif Peterssen (fruen syg) og mange andre, som jeg ikke i øjeblikket kan huske. "Nylænde" skal blive dig sendt, så snart jeg har fået samlet alle hæfterne sammen. De er indlagt i biblioteket. Hvorledes det forholder sig med Dietrichsons optegnelser, om slutningen er udkommen eller ikke, skal jeg undersøge; jeg er ikke viss på det. Andre bøger har jeg givet til Sigurd, som har lovet efterhånden at besørge dem ned til dig. ­ Og hermed må jeg nødtvungen slutte for idag. Her står alt vel til. Mange hilsener og gode ønsker fra din hengivne H. I. Til Suzannah Ibsen. den 3. April 95. Kære Suzannah! Jeg har nu længe ventet på at høre fra dig; men da Sigurd siger at han i forrige uge havde brev, så håber jeg at alt står efter omstændighederne vel til. Også jeg har ikke skrevet så hyppig, som jeg plejer. År- sagen er at Eilif Peterssen sidder her hver dag og maler. Men nu er han snart færdig, og så skal min brevskrivning komme i sin vanlige orden igen. Her i huset går alt sin gamle gang med undtagelse af at vi er begyndt at lave mad hjemme. Frøken Blehrs blev dårligere dag for dag og tilsidst næsten uspiselig. Lina derimod laver ganske udmærket mad, akkurat sådan som hun véd at jeg helst vil have det; meget fisk og dejlige potetes. Sigurd og Bergliot er også op- hørt hos frøken Blehr; men de henter nu hos restaura- tøren i det norske selskab. Der kunde gøres adskillige reflexioner over sådant. Men jeg lader det helst være. ­ SIDE: 371 Samtlige hæfter af "Nylænde" har jeg samlet og af- sendt. Jeg håber at de er kommet dig rigtig i hænde. Sigurd var hos mig igår aftes og vi sad og talte sam- men til langt på nat; mest om hans literære planer men også om politiken, som begynder at blive mere og mere broget. Idag bryder kongen ganske uventet op herfra og rejser med hele familjen til Stockholm. Noget nyt ministerium er ikke dannet og det nuvæ- rende vil ikke blive stående. Dog, om disse ting kan vel Sigurd og "Verdens gang" fortælle dig mere end jeg. Falsens har fremdeles influenza. Nu ligger Henrik Anton også i feber. Falsen selv mødte jeg igår på gaden; han er nu frisk igen; men politiken sætter ham grå hår i hovedet, sagde han. ­ Hvis brevet skal komme afsted idag, må jeg slutte her. Skriv snart igen! Mange gode ønsker og hilsener sendes dig fra din hengivne H.I. Til Suzannah Ibsen. Påskeaften, den 13. April 95. Kære Suzannah! Tak for dit brev af 9de dennes, som jeg nu netop modtog. Dit forrige var dateret 31. Marts, så jeg tror ikke, der kan være kommet noget bort. "Nylænde" skal jeg nok passe på og sende dig når jeg har fået samlet nogle nummere. Også jeg synes at bladet er blevet indholdsrigere under Gina Krogs ledelse. Du tager rent fejl når du tror at jeg spørger Falsen efter hans familje. Det er ham, som uopfordret svadser om dem sådan i forbigående. For øvrigt tror jeg at de har fortiet pengelånet for ham. Jeg har fået det bestemte indtryk, og det vilde jo også ligne dem. ­ Sigurd og Bergliot var til aften hos mig i forgårs og vi havde SIDE: 372 det hyggeligt. Sigurd havde nu det ønske at få op- rettet et professorat for sig i samfundslære; men han indså jo nok at dette ikke kunde gå uden højre- partiets bistand, og han bad mig derfor intervenere for ham hos professor Hagerup og andre. Dette vil jeg med den største glæde gøre. Men så usikker, som ministeriets stilling for øjeblikket er, er det vel ikke sandsynligt at noget sådant nu straks kan sættes i værk. For resten skriver vel Sigurd selv til dig om sagen udførligere. For Kristofer Janson går nok alting dårligt. Han er jo helt og holdent henvist til at leve af sin fore- dragsvirksomhed. Men nu har han i flere måneder ligget i influenza og har ikke kunnet fortjene en øre. Der går derfor lister om for ham; men det er visst tvilsomt om der kommer noget synderligt ind. Hvor- ledes han skal kunne underholde sin familje begriber jeg ikke. Han har stellet sig forfærdelig galt, synes jeg. ­ For at gå over til vore egne forretningssager, kan jeg fortælle at jeg nu har sat fast hele 24 tusend kroner og jeg håber at kunne sætte fast 6000 kroner til, således at forøgelsen kommer til at udgøre 30 tusend. Vi har da i det hele på rente 166 000 kroner. Det tør jeg selv sige er godt gjort. ­ Herman ser jeg bare en gang imellem, og Hans er nok endnu ikke til- trådt sit nye embede. ­ Næste gang du skriver, må du fortælle udførligere om hvorledes du nu har det dernede. Heroppe kan der være smukke vårdage iblandt; men noget rigtigt forår er her dog ikke kom- met endnu. ­ Misforstå endelig ikke hvad jeg skrev om Sigurds plan. Hans tanke er naturligvis at vinde både venstre og højre for sagen; ellers går den ikke igennem. ­ Og lev nu så hjertelig vel og skriv snart igen til din hengivne H. I. SIDE: 373 Til Suzannah Ibsen. [Kristiania, april 1895.] Kære Suzannah! Jeg skriver idag bare nogle få ord for at du kan vide at alt er ved det gamle her i huset og at alting går i sin regelmæssige orden. Sigurd og Bergliot var til aftens her igår og Lina havde sørget for et godt besat bord med varme og kolde retter. Lille gutten har været noget syg i forrige uge men er nu kommet sig igen og har det godt. Imorges modtog jeg pakken fra fru eller frøken Schreiber. Men brevet, som fulgte med, er for mig u- [­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­] ne tid, mest influenza, men den optræder dog for det meste i en forholdsvis mild grad så at dødeligheden ikke er stor. Jeg selv har hidtil ikke sporet nogen ulæmpe af epidemien. Men jeg lever også yderst for- sigtig og regelmæssig i enhver henseende. Her er strålende vejr nu med ren vårluft. Vinteren synes omtrent ganske at være forbi. Ja, lad mig nu snart få gode efterretninger fra dig. Dernede er det vel nu tegn til at foråret står for døren. Men netop i den overgangstid gælder det dobbelt at [­ ­ ­ ­ ­ ­] Til Suzannah Ibsen. [Kristiania, 27. april 1895.] Kære Suzannah! Dit brev af 18de fik jeg her den 23de; men jeg har lige til idag ikke fået ordentlig tid til at skrive selv. Sigurd var her imidlertid i forgårs aftes og han fortalte at både han og Bergliot nylig havde fået breve fra dig og at han vilde skrive som igår. Jeg SIDE: 374 håber at han har gjort det, og du har således ikke været uden efterretninger fra os. Sigurds billede står idag i "Verdens gang" med tekst af Christian Krohg; men teksten er utvilsomt baseret på notitser af Sigurd selv. Jeg tror ikke [­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­] er Eilif Peterssen færdig med sit billede; men så er Werenskiold kommet i hans sted. Dette sinker mig jo noget i mine forretninger, navnlig da i min brev- skrivning; men jeg føler det tillige som en behagelig adspredelse og avveksling, og nogen besværlig ulæmpe for mig er der jo ikke forbundet dermed da altsammen foregår i mit arbejdsværelse. Bagefter kommer så Sinding og skal modellere statuen til det nye teater. Dette turde jo blive noget brydsommere; men det får jeg jo finde mig i; og desuden så har jeg jo frist endnu i nogen tid. ­ Forrige lørdag var jeg i stor middag hos dr. Boeck og frue, hvor du kanske husker at jeg var ifjor også. På tirsdag er jeg buden til middag hos den franske generalkonsul, som bor her lige ved på ter- rassen. For øvrigt lever jeg stille og har fået læst meget i vinter. Som du vel vil have bemærket er jeg nemlig nu begyndt at købe bøger for at kunne have noget at sende derned; og så læser jeg jo først bøgerne selv. Sigurd læser dem også og jeg håber at du finder adskilligt deriblandt, som kan interessere dig. Fru Erna Juel Hansen tiltaler mig meget. Hun er en fin og skarp iagttager og forstår at fortælle klart og fængslende. ­ Vullums boer fremdeles ude ved Nord- strand. Hende har jeg endnu ikke sét noget til; men ham møder jeg en sjelden gang på gaden. Man siger at han fremdeles driver på med at tylle øl i sig. Jeg kan imidlertid ikke sige at jeg har mærket noget på ham. Kr. Janson er nu begyndt at komme sig igen og holder på at organisere en unitarisk menighed. SIDE: 375 Om han og hans familje vil kunne leve deraf er visst mere end tvilsomt. Gid det bare måtte lykkes for ham. ­ Ja, lev nu så vel for dennegang. I næste uge skal du få høre mere fra mig og kanske få sendt en bog. Skriv du også snart! Din hengivne H. I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 7. Maj 1895. Kære Suzannah! Det har gjort mig pinlig ondt at læse dit seneste brev, datert 1. Maj. Og jeg håber at du nu bagefter, ved nøjere overlæg, fortryder at du har sendt mig det. Det er altså din stedmor, den forbandede gamle syn- derinde, som nu igen har været ude og forsøgt at stifte ulykke ved at hidse os op imod hinanden. Men det er jo let at forstå, hvem der står bag ved det stakkers forskruede menneske. Det er naturligvis hendes værdige datter, der endnu føjter om i gaderne her og som utvilsomt nu også er rasende på mig, fordi jeg, når jeg får øje på hende, bøjer ind i en sidegade. Det har jeg nemlig gjort et par gange. Og nu forsøger [hun] at tage hævn på sin måde. Og sligt kan du lade dig dupere af! Din stedmors opskruede talemåder og forlorne dybsindigheder forstår jeg ikke. Har aldrig i verden forståt dem. Men når hun skriver noget om at jeg "for enhver pris vil løs", ­ så kan jeg højt og helligt forsikre og erklære at jeg aldrig i alvor har tænkt eller ment noget sådant og at jeg aldrig vil komme til at tænke eller mene det. Hvad jeg i hidsighed til dig SIDE: 376 mundtlig kan have buset ud med når udbruddene af dit humør og din sindsstemning undertiden drev mig til momentan fortvilelse, det er jo en sag for sig og ikke noget at lægge vægt på. Men mit indstændige råd er at hvis du vil bevare den sindsro, som er nød- vendig for helbredelsen, så afbryder du enhver brev- veksling med din tankefortumlede stedmor. Det er vel muligt at hun mener at gøre alt på det bedste for dig. Men den kvindes indgriben i en sag eller i et forhold har altid vist sig at være uheldsvanger. Ønsker du ikke selv at sige hende dette, så skal jeg gøre det. Men jeg må jo først ha' dit samtykke dertil. ­ Hermed forlader jeg dette tema for idag. Og nu kommer jeg til det andet hovedpunkt i dit brev. Du forlanger at jeg skal leje en anden bolig. Og, naturligvis, når du så bestemt kræver det, så skal jeg også gøre det. Men i dit brev bebrejder du mig at jeg lejede vor nuværende uden at rådføre mig med dig. (Du var jo dengang i Valders og ikke i en sådan sindsstemning at jeg kunde tænke på at ind- hente råd hos dig.) Når du nu kommer hjem og finder den nye bolig lejet og indrettet, så må du huske på at jeg har handlet efter dit eget udtrykkelige forlangende og at jeg også denne gang har været ude af stand til at rådføre mig. Og den opgave at finde noget i enhver henseende passende vil sandelig ikke falde let for mig. Husk på, hvorledes Sigurd og Bergliot måtte søge og søge før de endelig i dyre domme fandt noget brugeligt. Her blir vanskelig- hederne endnu større. Du vil ikke bo i første etage på grund af kulde fra gulvene, og du vil eller kan heller ikke bo i de højere etager for trappernes skyld. Men, som sagt, dit forlangende skal blive opfyldt. Der skal blive lejet en ny bolig. SIDE: 377 Jeg hverken kan eller vil skrive om andre ting idag. Jeg véd heller ikke noget at skrive om for mit vedkommende. Werenskiold er her hver formiddag og maler en times tid, og for øvrigt går alting sin vante, regelmæssige gang i huset. De politiske sager holder vel Sigurd og aviserne dig i rapport med. Og lad mig så snart få et beroliget og beroligende brev fra dig. Og, fremfor alt, hold dig heksebæsterne fra livet! Dette er det bedste råd og ønske, jeg kan sende dig. Hjertelige hilsener! Din hengivne H. I. Til Sigurd Ibsen. Kristiania, den 17. Juni 1895. Kære Sigurd! Jeg takker dig for dine to telegrammer og breve, som rigtig er komne mig i hænde. Den 8. juni, straks da jeg erfarede at stortingets beslutning om forhand- ling var fattet, telegraferede jeg til dig til Meran. Men bureauet dernede telegraferede tilbage at du var afrejst. Hvorvidt du senere har modtaget dette tele- gram véd jeg jo ikke. Når jeg i de mellemliggende dage ikke har skrevet, så er det fordi jeg først vilde få vide adressen i Monsummano. Denne kender jeg jo ikke endnu. Men jeg tør ikke vente længer idet jeg håber at du nok alligevel får brevet. I morgen, den 18de, telegraferer jeg til din mamma, poste restante. Får hun ikke hilsenen i betimelig tid, vilde jeg meget beklage det. Du skriver, at I blev tre dage i Verona. Dette sætter mig i nogen uro. Var din mama bleven dår- ligere undervejs så hun ikke kunde fortsætte rejsen SIDE: 378 således som besluttet var? Jeg vil dog ikke tro at dette var grunden og i så fald var det jo bare bra' at hun fik hvile ud; jernbanerejser er svært trættende i Italien i de ubekvemme, fuldpakkede kupéer. Jeg er meget begærlig efter at vide, hvorledes hun befinder sig i Monsummano. Om luften er god for hende og om hun allerede er begyndt på kuren. Dette sidste er vel ikke rimeligt da sommeren jo hidtil skal være kold dernede. Badelæger findes der naturligvis på stedet og en sådan må absolut rådspørges forinden nogetsomhelst foretages. Det vil du visst være enig med mig i og gøre dit bedste for at sådant sker. Og så får vi jo håbe på et godt og glædeligt resultat. Skriv mig endelig udførligt til om alt, hvad der på nogen måde vedkommer sagen. ­ Dine aviser får du dig naturligvis tilsendt og kan således følge med i de politiske begivenheder. Jeg duer aldeles ikke til at skrive om sligt. Men jeg synes ikke jeg kan tro at venstres splittelse på det ene punkt vil kunne skade din position. Forslaget om professoratet vil forhåbentlig lige fuldt blive fremsat. Men minister- krisen og alt det andet vil vel sagtens medføre nogen forsinkelse. ­ Til Bergliot sendte jeg min lykønskning på fødsels- dagen og jeg håber at telegrammet har fundet rigtig frem. Jeg står nu hver dag et par timers tid model for billedhugger Sinding, hvilket er nokså trættende. Men jeg synes at statuen tegner til at bli' udmærket i enhver henseende. Ellers går alt her for mig sin vanlige gang. Og så må du hilse din mamma på det bedste fra mig og ønske hende alt godt. Bed hende skrive snart, så skal jeg uopholdelig skrive igen. SIDE: 379 Hermed må jeg slutte for idag. Lad mig snart høre fra dig, og lev hjertelig vel dernede, du også, og hils Bergliot fra mig når du skriver til hende. Din hengivne pappa H. I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 21. Juni 1895. Kære Suzannah! Jeg takker dig for dit brev av 15de, hvilket jeg modtog igår og det har beroliget mig at vide at du er kommen i god behold til Monsummano og befinder dig efter omstændighederne vel dernede. Den 18de tele- graferede jeg og håber at telegrammet kom dig i hænde på dagen. Det var adresseret: poste restante. Til Sigurd skrev jeg dagen i forvejen. Den 26de tele- graferer jeg igen og ifølge postgangen skulde dette brev fremkomme samtidigt. Jeg nævner alt dette fordi jeg ikke har nogen videre god tro til det italienske post- og telegrafvæsen og i tilfælde ikke vil du skal tro at jeg har vist nogen forsømmelighed. Badekuren har du altså allerede begyndt. Det er naturligvis endnu for tidligt at spore nogen sikker velgørende virkning deraf. Men hvis du derimod tydelig skulde mærke det modsatte, så håber jeg at du bryder af i tide. Fortæl mig nærmere, hvorledes logis, mad og alt øvrigt er dernede, ­ og hvad slags selskab der forefindes. Det skulde særlig interessere mig at vide. Jeg forestiller mig at det i så henseende er omtrent som oppe ved Brenner bad. Boligen på Victoria Terrasse har jeg altså nu op- sagt og lejet 2. etage i den nye gård, som brødrene SIDE: 380 Hoff indretter på hjørnet af Arbins gade og Dram- mensvejen. Det var Sigurd og Bergliot, som bragte den i forslag og jeg tror at du vil finde dig tilfreds med den. Jeg får et stort arbeidsværelse med direkte adgang fra entréen, så at de folk, som søger mig, ikke behøver at betræde noget andet rum i boligen. Du har altså til fri og udelukkende rådighed en stor hjørnesalon med altan og ved siden af denne et næsten lige så stort dagligværelse med indgang til spisestuen, hvor der kan dækkes til 20­22 personer og med nische til buffet, som jeg skal anskaffe. Fra spisestuen går du direkte ind i det rummelige biblioteksværelse og derfra lige ind i dit soveværelse, der er betydelig større, end mit nuværende her på terassen. Mit sove- værelse ligger ved siden af og har balkon. Korridoren behøver du ikke at betræde undtagen når du vil gå i bad. Stort, lyst køken, spisekammer og anretnings- værelse er der naturligvis også og mange indebyggede væggeskabe. Som sagt, jeg tror du vil blive tilfreds. Og så vil jeg for denne gang bare bede dig hilse Sigurd fra mig og ønske dig en god og glædelig fød- selsdag og alt muligt godt forresten! Skriv snart til din hengivne H. I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 2. Juli 1895. Kære Suzannah! Dit brev af 19. og Sigurds af 22. har jeg modtaget og ligeså telegrammet af 26de, hvoraf jeg kan sé at mit brev og telegram til fødselsdagen er fremkomne i rigtig tid. Fra fru amtmandinde Qvam og fru assessor SIDE: 381 Lie antager jeg at du ligeledes har modtaget lykønsk- ninger. Begge disse damer har nemlig forhørt sig efter din adresse, hvilken jeg meddelte dem skriftlig da jeg ikke traf nogen af dem ved deres visitter her. Om for- middagen den 26. bragte lille frøken Lie tantens og onkelens visitkort og hilsener til dig samt mange smukke blomster. Også frøken Cappelen var her med en pragtfuld buket, antagelig fra sin søsters have; hun traf mig ikke hjemme men lod hilse dig så mange gange. Om hun fremdeles er i byen véd jeg ikke. Lies er gået på sommerrejse for nogle dage siden. Grev og grevinde Prozor har vært her på gennemrejse til Golå sanatorium. De boede i Grand Hôtel og vi havde det særdeles hyggeligt sammen. En anden meget interessant og elskværdig udlænding har også opsøgt mig. Det var den russiske fyrst Galitzin. Har været general i Kaukasus og har bereist alle de russi- ske grænselande imod Indien, Thibet og Kina, lige- ledes hele den sibiriske nordkyst. Nu er han gået herfra over Trondhjem til Nordkap og vil derefter fra Bodø begive sig overland gennem svensk Lapmarken og Finland ind i det nordlige Rusland. Jeg gad vide om denne usædvanlige rejse ikke hænger sammen med russiske jernbaneplaner? ­ Dorothea og datteren så jeg for en ugestid siden på gaden. De gik begge forbi med en stum, stiv hilsen. Jeg ligeså. Men jeg blev næsten forfærdet over, hvor dårligt og medtaget de så ud. Dorothea syntes jeg var bleven mindst ti år ældre siden jeg sidst så hende; aldeles askegrå i an- sigtet, med slappe, falmede, hængende kinder. Hvis dette er eftervirkning af influenza, må de have været hårdt angrebne. ­ Dit abonnement på "Verdens gang" har jeg ikke fornyet da jeg ansér det for en selv- følge at Sigurd får sit exemplar tilsendt sammen med SIDE: 382 sine øvrige aviser. Skulde dette imod al rimelig for- modning ikke være tilfældet, så lad mig bare vide det, så skal jeg straks bringe sagen i orden. ­ Det glæder mig meget at Sigurd skriver så ivrigt på sin bog. Næste gang skriver jeg til ham. ­ Kassen fra Meran er ankommen. Skal den åbnes og udpakkes? Indtil jeg får besked står den, som jeg modtog den, i bade- værelset, hvor det er køligst. ­ Din hortensia blom- strer vidunderligt og palmen trives og vokser ud- mærket. ­ Jeg lever udmærket godt i sommer, får rigeligt med fisk og spiser glubende og utrolig billigt og godt. Husholdningspengene beløb sig i April til 110 kr. 65 øre; i Maj til 128 kr. 89 øre og i Juni til 107.94 øre. Heri er vask og alt muligt iberegnet. At opsige pigen sålænge jeg er alene og flytningen fore- står, det er aldeles ugørligt. Nå, det grejer sig nok når du kommer tilbage. Tænk ikke på slige ting men hav al din opmærksomhed rettet på kuren og lad mig vide hvorledes det går. ­ Jeg sender dig og Sigurd mine bedste hilsener og mine hjerteligste ønsker om alt godt for eder begge. Din H.I. Til Sigurd Ibsen. Kristiania, den 14. Juli 1895. Kære Sigurd, Igår modtog jeg din mammas brev og skriver denne gang til dig. Hun siger at hun føler sig meget mat og træt hver dag hun har badet, så at hun ikke kan læse og vanskelig nok skrive breve. Nu vilde jeg gerne vide om denne afslappende virkning er noget, som skal så være, noget, som er forudsét og forudsagt SIDE: 383 af lægen og som ikke foruroliger ham? I modsat fald synes jeg at det må betragtes som et tegn på at ba- dene ikke ubetinget passer for hende. Men herom kan jo jeg på frastand ikke dømme; jeg fremkaster kun mine betænkeligheder og håber at du snart giver mig nærmere oplysning om sagen. Selv bør hun visstnok ikke skrive herom og foreløbig kanske ikke om noget andet heller, da dette for tiden anstrænger hende så meget. Det glæder mig særdeles at du dernede arbejder ufortrødent på din bog. Hvem véd om du ikke bringer manuskriptet i fuldt færdig stand med tilbage? Jeg har to gange talt med John Lund om den påtænkte henvendelse til stortinget. Det er hans og Qvams mening at professorer og måske også andre bør være med at underskrive forslaget. Men jeg må give dem ret i at det vilde være utilrådeligt at foretage noget skridt på det nuværende tidspunkt. Det vilde ikke nu være muligt at skaffe gehør for nogetsomhelst andet end de storpolitiske sager. Inden de forskellige ven- stregrupper, og inde i disse, råder der den heilloseste forvirring og splittelse. Appanagerne bliver sandsyn- ligvis bevilgede. Men hvilket ministerium der sidder om 14 dage, det er der nok ingen som véd. Og derom drejer sig alle politikernes tanker og intriger nu for øjeblikket. Skulde således forslaget ikke blive frem- sat iår, så er jo dette ikke nogen livssag for dig. Vi er da så vidt godt situerede at du nok kan vente til næste session. Og i mellemtiden kommer vel din bog ud. Deri vil forhåbentlig frembyde sig endnu en støtte for sagen. Jeg har havt besøg af et par meget elskværdige udlændinger. Først af den ungarske romanforfatter Giula Pékar og senere af en fransk greve de Contades. SIDE: 384 Grev og grevinde Prozor har også været her en halv dags tid, denne gang på tilbagerejsen til Petersborg. Fru Åkerman kommer om nogle dage; ministeren er nok ikke med. Professor Gude og familje har jeg været sammen med. De tilbringer sommeren her i om- egnen. Turister er her i uhyre mængde. Et rejse selskab på 40­50 personer bragte mig nylig stormende ovationer udenfor Grand Hotel, en østerrigsk feld- marschalløjtnant var anfører. Du må sige din mamma at hun under ingen om- stændigheder bør vende tilbage hertil forinden jeg har meldt hende at den nye bolig står færdig. Skulde hun komme midt oppe i flytningen og få med al den besvær at gøre, så turde let den tilsigtede virkning af badekuren gå tilspilde. Og jeg grejer mig så udmærket godt alene. Hvis hun, når hun er kommen hjem, ab- solut vil opsige pigen, så får hun jo gøre det. Jeg betaler hende da et fjerdingårs løn og dermed er sagen afgjort. Men noget formynderskab over mig, af fru Lie eller andre, så længe jeg er alene i huset og må råde alene, ­ det tåler jeg ikke. Jeg håber at du af al magt støtter disse mine forestillinger. ­ Indlagte fotografi er til prinsesse Altieri. Hils din mamma og ønsk hende alt godt. Dig selv ligeledes. Din hengivne p. H. I. Til Sigurd Ibsen. Kristiania, den 26. Juli 1895. Kære Sigurd, Mit telegram fra igår er forhåbentlig kommet rigtig frem og du vil deraf have sét at afgørelsen af din sag i stortinget er udsat til næste år. Som jeg forrige SIDE: 385 gang skrev har her i de sidste to måneder ikke været noget gunstigt øjeblik for fremsættelse af andragen- det. Men grunden til dets sene fremkomst ligger ikke heri. Den virkelige årsag ligger i at man havde over- draget til professor Sars at concipere forslaget. Denne herre er som bekendt arbejdssky og lod det hele, uagtet gentagne, indtrængende påmindelser, ligge hen indtil han meldte at nu havde han pakket sin kuffert og kunde ikke befatte sig med opdraget, som da blev overtaget af dr. Løchen. Straks jeg havde fået visshed for at andragendet virkelig vilde komme frem opsøgte jeg redaktør Vogt og umiddelbart derefter herr Bætzmann. Begge stillede sig personlig velvilligt og anerkendende lige- over for dig men erklærede som sin overbevisning og ifølge sit kendskab til stemningen at ikke en eneste højremand vilde kunne give forslaget sin stemme. Universitetsbudgettet var iår atter kun betingelsesvis bevilget, hvilket for mange punkters vedkommende ansåes som ensbetydende med ikke-bevilget. Ophid- selsen var derfor hæftig i hele partiet. "Stortings- professorater" vilde ingen være med på at votere for. Så gik jeg da til Jakob Sverdrup, som i samtalens løb blev mærkbart rimeligere og tilslut lovede at tøje sig sålangt han kunde; men han mistvilede om at det vilde lykkes ham at få en eneste mand af sin gruppe med sig. Udfaldet viste at både han og de to højre- redaktører, hver for sig, havde bedømt stillingen ganske rigtigt. Men den ændrede komitéindstilling vilde jo dog være gået igennem ifald ikke herr Peder Rinde og tre andre havde sluttet sig til højre. Men indstillingen går jo kun ud på et års stipendium for dig; ikke på noget fast docentur engang. Der er altså ikke så svært meget tabt for dig ifald du alligevel be- SIDE: 386 slutter dig til at holde nogle frie foredrag i vinterens løb. Jeg har talt med flere som i så fald spår dig en stormende tilstrømning. Idag har jeg bare villet skrive om denne ene sag. Samtidig med dit modtog jeg et brev fra din mamma, hvilket jeg besvarer senere. Hils hende på det bedste fra mig og ønsk hende fremdeles god virkning af kuren. Og modtag selv mange hilsener fra din hengivne p. ­ H. I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 9. August 1895. Kære Suzannah! Brevet fra Sigurd af 31. Juli beder jeg dig takke ham så meget for. Jeg ser deraf at din kur er endt men håber alligevel at disse linjer træffer eder på samme sted. Når I drager derfra, håber jeg at jeg blir betimelig underrettet så jeg kan vide, hvorhen jeg skal skrive ifald der skulde være noget magt- påliggende. Dette er nu ikke tilfældet idag. Tvert- imod; her går alting sin jævne gang med trist, koldt regnvejr, som synes aldrig at ville høre op. Mr. Lugné Poe opholder sig her og imorgen skal der holdes festmiddag for ham. Jeg kan desværre ikke undlade at være tilstede ­ så liden lyst jeg end har til det. En anden notabel udlænding har været hos mig og ham har det oftere interesseret mig at tale med. Nu er han rejst. Det var den serbiske prins Bojidar Karageorgevitch, hvis far regerede indtil det nuvæ- rende dynasti kom til magten. Jeg skulde ønske at Sigurd havde truffet ham. SIDE: 387 Fru Hostrup med datter har også to-tre gange gjort besøg. De sendte mig smukke blomster ved afrejsen. Ellers er her en ustyrtelig mængde turister iår og jeg blir dygtig plaget af dem. Men det kan jo være nokså morsomt alligevel. ­ Om virkningen af din badekur gav ikke Sigurd nogen nøjere besked. Lad mig få høre udførligt der- om næste gang du skriver. Mange hilsener til eder begge fra eders hengivne H. I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 22. September 1895. Kære Suzannah! Iforgårs modtog jeg Sigurds seneste brev og havde deraf den store glæde at få bekræftelse på at din bedring stadig gør gode fremskridt. Ligeledes skriver han at klimaet i Riva nu bekommer dig bedre, end tilfældet var de gange I tidligere var dernede. Bliv altså endelig, hvor du er, så længe du føler at du har gavn af det og udsæt dig ikke for et muligt tilbagefald ved at drage for tidlig nordover. Flytningen behøver du jo sletikke at tænke på. Det klarer vi så godt. Bergliot kommer jo hjem før den tid. Hende tager jeg med på råd og hun hjælper mig nok hvis det kniber. Hun er jo så flink i alt sådant noget praktisk. Det er jo et godt tegn på din bedring at du tiltror dig kræfter til at gøre rejsen hjemover uden Sigurd og hende. Men jeg forudsætter da i al fald som en selv- følge at du gør nogle længere ophold undervejs, så- SIDE: 388 som i Bozen og München, eller hvor du bedst synes. Og sørg endelig i betimelig tid for at du er rundelig forsynet med rejsepenge. Glem endelig ikke dette vigtige punkt! Jeg har det godt og lever stille, som sædvanlig. Det stod i aviserne at jeg havde været på Moss. Men det var ikke rigtigt. Jeg blev indbuden til dr. Boecks på Refsnæss, men rejste ikke da besøget vilde have medtaget mindst tre dage, og så længe syntes jeg ikke at jeg kunde være fraværende. Derimod har jeg været i middag hos Wedels på Bogstad og ligeledes en gang hos Sindings ved Lysaker. Ellers har jeg ikke været udenfor byen i hele sommer. Vejret har heller ikke været indbydende til det. Fru Storjohann har jeg truffet et par gange, sidste gang igår. Hun spurgte meget efter dig og sender dig mange hilsener. Nu må du snart skrive til mig. Gerne ganske kort dersom brevskrivning fremdeles skulde anstrænge dig. Og så vil jeg hermed slutte for idag med alle gode ønsker om stadig bedring og med mange hilsener! Din hengivne H. I. Til Sigurd Ibsen. Kristiania, 30. 5. 97. Kære Sigurd, ­ din mammas sidste brev, som jeg takker for, har krydset mit da de var skrevne på sam- me dag. Denne gang vil jeg sende et par ord til dig og så håber jeg du snart lader mig høre fra dig igen. ­ Bergliot har været her to gange: først ved tilbage- komsten fra turnéen, og så med Tankred for at tage afsked for sommermånederne. De så begge udmærket SIDE: 389 friske og raske ud. Også B. B. og broderen kom opom. B. B. var rasende over censurkomitéen og svor på at der skulde sættes i gang en stor allarm i bladene når afgørelsen i tinget nærmer sig. Jeg opsøgte stats- råd Sverdrup for at få en afskrift af komitéens ud- talelse, som jeg vilde sende dig, men frafaldt dette da jeg hørte at den allerede var tilstillet budget- komitéen og vilde blive trykt. Jeg forudsætter at du nu kender den; hvis ikke, skal jeg uopholdelig sende dig den. Med Ullmann og Arvesen har jeg også talt. De er varmt og ivrigt af den mening at en konkurence skal der ikke blive. Enten skal du have posten eller også oprettes den ikke. For Ullmann alene udtalte jeg i forgårs den tanke at du kunde beholde din gage for et år til, fritages for at holde forelæsninger i den tid, og give et ikke helt ud bindende tilsagn om der- efter at finde dig i at konkurrere. Idéen er egentlig Hermans og måske expeditionssekretærens. Ullmann fandt den plausibel. Men for mig står det i øje- blikket så at ved en eventuel konkurrence vil den nye bedømmelseskomité erklære begge konkurenter for inhabile for at befri universitetet for sociologien som foredragsfag. Men kan du slippe fra det ved et vagt tilsagn, så bør du vel ikke afbryde sagen ved et de- finitivt afslag. Dette er alt, hvad jeg for tiden véd at meddele; gennem Bergliot har du forhåbentlig er- faret et eller andet, som jeg ikke kender til. ­ ­ Det var meget glædeligt at høre at din mamma befinder sig så tilfreds og at hun kan sidde ude i skovene og nyde den friske luft. Frøken Cappelen vil snart skrive hende til, hvis hun ikke allerede har gjort det. Hun var her og bragte store blomstrende kirsebær- grene fra fru Mallings have. Ganske uventet har jeg truffet frøken Grønvold, som nu er kommen tilbage SIDE: 390 fra England og agter at tage ophold her i byen for det første. Igår middag, forefandt jeg et visitkort fra frøken Elisabeth Hegel, som havde været her og spurgt efter mig. Det har været mig umuligt at få opsporet hendes adresse. Enten er hun vel på Holmen- kollen eller er kanske rejst videre nordover med toget. Jeg befinder mig udmærket vel og har glubsk appetit fremdeles. Fra Herman skal jeg hilse. Lev vel, begge to, og skriv snart til eders hengivne H. I. Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 13. 6. 97. Kære Suzannah! Jeg lader dette brev gå til Monsummano, da jeg antager at det sikrest træffer eder dersteds eftersom Sigurd i sit brev av 2. Juni siger at I afrejser fra Labers den 15de. Betragt det også som et hilsnings- brev i anledning af mindedagen den 18de; sandsynlig- vis telegraferer jeg også på denne dag; men skulde telegrammet gå fejl, så vær ubekymret; alting står vel til her. Til Bergliot telegraferer jeg den 16de, som jeg bestemt tror er hendes fødselsdag; håber at jeg ikke tager fejl heri. ­ ­ Stemningen er i vide kreds stærkt indigneret over komitéens udtalelse til departementet. Professor Blix kom til mig og talte om sagen, kaldte det "skandale" og "dumheder" og betrodde mig at han og flere andre vilde gribe ind i fællesskab forinden sagen kommer for i stortinget. "Intelligensen", som jeg har abonneret på, og lige- ledes "Dagbladet" har bragt artikler imod komitéen. Får Sigurd daglig disse blade? Hvis ikke skal jeg SIDE: 391 sende dem når de indeholder noget af interesse. Højrebladene har hidtil forholdt sig tause; ikke et ord til forsvar for komitéen har jeg sét i noget af dem jeg læser og i de øvrige er der visst neppe noget. ­ ­ Pernille Daa har været her og spurgt efter dig. Jeg traf hende ikke og på gaden sér jeg hende aldrig, heller ikke døtrene. Derimod har jeg sikkerlig én gang mødt frøken Schreiber; hun blev ført under armen af en yngre dame og så svært medtaget og nedbrudt ud. Jeg kan ikke tvile på at det var hende, for hun hilste så bekendt men vi taltes ikke ved. ­ Den stakkers syge "Portugiseren" gjorde det da ikke længe. Jeg sendte i Sigurds navn en smuk krans med hvid silke- sløjfe, påtrykt i sølvbogstaver: "Afskedshilsen fra Sigurd Ibsen" og modtog senere familiens takkeskri- velse. ­ ­ Her i huset går alt sin vanlige gang med meget god orden i enhver henseende, ­ det kan du være ganske rolig for. Hortensiaen er begyndt at sætte blomsterknopper lige så rigeligt som i forrige år. Jeg har måttet bestille mig et dusin nye mansketskjorter for de, jeg havde fra München var nu aldeles udslidte. I madvejen har jeg det udmærket efter min smag; spegeskinke, æggerøre, meget lax i forskellige tilbered- ninger, koldskål og andre gode, sunde sommerretter. Jeg befinder mig derfor overmåde vel ­ og i ensom- heden er der begyndt at udklækkes og spire frem planer til et nyt stykke. Grundstemningen føler jeg allerede; men af personerne sér jeg endnu kun én. Nå, de øvrige kommer nok frem, de også. ­ Ja, lad mig så snart høre at I godt og vel er komne frem til grotten og fundet alt efter ønske dernede! ­ Eders hengivne H. I. SIDE: 392 Til Suzannah Ibsen. Kristiania, den 2. 7. 97. Kære Suzannah! Jeg har i flere dage ventet så visst at få brev fra eder, men forgæves. Dog håber jeg at der intet er ivejen, og jeg på min side vil ikke opsætte længer med at sende dig nogle linjer. Hvad der her foregår i det offentlige liv bringer jo aviserne besked om og jeg vil derfor bare holde mig til det huslige, som altsam- men går i god orden. I forrige uge var her svært sjau, da mit arbejdsværelse blev oppudset fra øverst til nederst. Malerierne har været nedtagne til rensning, så de nu skinner og stråler så det er en fryd at sé på dem. Gardinerne har været vaskede og væggene ligeså. Gulvet blev skuret og derefter lakeret, så det ikke er til at genkende. Det fik stå og tørre i 6 dage og imens var møblerne i gården og blev grundigt udbankede. Jeg brugte den røde salon medens dette stod på. Nu er turen kommet til den blå salon, hvor også gul- vet skal lakeres ligesom i spisestuen. Jeg kan spise i biblioteket; det er godt at vi har værelser nok, og Mina er meget flink; hun har havt skurekonen til hjælp et par dage. ­ Jeg er nu i fuld aktivitet med korrespondance om den tyske udgave, som kommer til at udgøre ni tykke bind. Der er allerede en masse turister her og igår kom en hel flok journalister fra kongressen i Stockholm; de fleste af dem har afgivet sine kort hos mig eller talt med mig hjemme og i ho- tellet. Jeg befinder mig så udmærket vel og synes ikke jeg kan have det bedre nogensteds nu i sommer- tiden. ­ Og så er jeg begyndt at gå og fundere på et nyt skuespil! I den anledning har jeg udvidet mine spadsérture, går hver dag først til Skillebæk og til- SIDE: 393 bage, ­ og så ned i byen; trives fortræffeligt derved. Men hovedsagen er jo hvorledes grottekuren bekom- mer dig iår. Det må jeg endelig få rigtig og nøjagtig besked om i dit næste brev. Den jodtinktur, som be- kom dig ilde i Labers bør du naturligvis kaste væk og få dig en ny flaske dernede. Lad mig så også få høre, hvorledes Sigurd har det i alle måder. Om konkurrence eller ny censurkomité blir der nok ikke tale. ­ Til Bergliot telegraferte jeg den 16. Juni. Jeg tager da vel ikke fejl i at det da er hendes fødsels- dag? Til din véd jeg at fru Lie har skrevet dig til, og her sendte hun smukke blomster. Også frøken Cappe- len har været her og bragt dejlige roser. ­ Ja, nu har jeg da rablet ned både løst og fast; men jeg syntes at jeg måtte skrive idag. Her er det vidunderligste som- mervejr, og så let at ånde i. Og hav det da så godt, som jeg bare ønsker! Eders hengivne H. I. Til Suzannah Ibsen. [Sandefjord] Onsdag den 13de [juni 1900] . Kære Suzannah! Tak for brevet, som jeg nu netop fik. Alt går for- træffeligt. Søvnen god. Appetiten glubende til hvert måltid. Jeg får masage daglig og den bekommer mig utrolig godt. Ikke spor af smærteligt. Jeg kan alle- rede gå så langt jeg vil uden at føle træthed i foden. Dette er det sidste kort jeg sender dig før eders afrejse. Sigurds brev fik jeg igår. SIDE: 394 Værelserne må endelig ikke aflåses uden at Helga får adgang til nøglen. Det er for assurancens skyld. Husk endelig på dette! Ellers får jeg ikke en rolig time hernede. ­ ­ Og så vil jeg da af ganske hjerte ønske dig en god og lykkelig baderejse! Mærkedagene den 18de og den 26de Juni skal jeg i alle fald fejre her i stilhed. Gid du må spore så god virkning af grotten som jeg af mas- sagen. Hils Sigurd mange gange fra mig! Din hengivne H. I.