Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Til Frederik Hegel. Dresden den 8de Januar 1872. Kære herr Hegel! Bliv ikke vred fordi jeg atter ulejliger Dem med et par ord! I mit brev af 27de December, hvilket De forhå- bentlig har modtaget, tillod jeg mig at anmode Dem om godhedsfuldt at sende mig 36 Thaler preussisk. Da jeg imidlertid i denne anledning endnu intet har hørt fra Dem, begynder jeg at blive urolig og tænker mig muligheden af at pengene kunde være bortkomne undervejs. Fra Kristiania har jeg, af mig uforklarlige grunde, heller ingen remisse modtaget, og befinder mig derfor i forlegenhed. Hvis De med omgående post vilde sende mig 75 Thaler, beviste De mig en stor tjeneste. Undskyld, at jeg i denne travle tid volder Dem ulejlighed! Modtag de hjerteligste ønsker for Dem og Deres søn i det nye år! Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 7de Februar 1872. Kære herr Hegel! Som svar på Deres venlige skrivelse af 4de dennes skynder jeg mig at meddele at jeg ingen rettelser SIDE: 11 finder at burde foretage i "Kongsemnerne", hvorfor trykningen altså straks kan påbegyndes. Skulde mu- ligens en eller anden trykfejl findes i 2det oplag, stoler jeg i så henseende på Deres omhyggelige og kyndige korrektør. Til de i Deres brev nevnte venner beder jeg Dem overbringe min varmeste genhilsen. Jeg lever temme- lig ensomt her, og glæder mig altid ved at erfare at man har mig i venlig erindring hjemme. "Den skotske Kvinde" har jeg læst med stor interesse, mest for de fortrinlige skildringer af tid, sæder og skikke; der er i alt dette en sandhed og nøjagtighed, som vistnok hid- indtil står uovertruffen. Karaktererne forekommer mig derimod mindre ejendommelige, skønt vistnok fuldkommen svarende til tid og omstændigheder. Jeg kan imidlertid ikke nægte at jeg for mit vedkom- mende foretrækker Ewalds romaner af nutidslivet, især "Johannes Falk" og "Familien Norby". ­ Tør jeg bede Dem vise mig den store tjeneste at lade købe for min regning og sende mig under kors- bånd et exemplar af Bresemanns danske gramatik for tysktalende. Der er nemlig påkommet vor omgangs- kreds af damer et raseri efter at lære dansk, og et sådant hjælpemiddel savnes. Med de bedste hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. P. s. Skulde mod formodning min hukommelse slå mig fejl og den ovennævnte bog ikke existere ønskede jeg gerne en anden til øjemedet svarende. H. I. SIDE: 12 Til J. Bravo. Dresden den 16de Februar 1872. Kære og højstærede herr etatsråd! Under 22de f: m:, samme dag jeg havde den for- nøjelse at modtage Deres sidste venlige brev, tilskrev jeg overensstemmende med Deres ønske, det norske "Aftenblads" ejer og frembar for ham Deres og for- eningens tak for den fra hans side viste opmærksom- hed. Jeg har derefter givet min forretningsfører i Kristiania ordre til at betale portoen for bladet. Den sag er altså i orden. Når jeg ikke allerede i forrige år har tilskrevet Dem og berigtiget restbeløbet af vort mellemværende, så er grunden den at jeg har forudset at De og foreningen vilde kunne behøve min mellemkomst i avisanliggen- der, da det vistnok er forbundet med mange vanske- ligheder at skulle sende penge fra Rom til Norge. Indlagt tillader jeg mig at fremsende et brev til fru C: Collett, der har opholdt sig nogen tid her og for et par uger siden afreiste til Rom, hvorhen jeg antager at hun nu må være kommen. Det har gjort mig meget ondt at erfare den sorg, som har truffet Runebergs. Også her hersker for- skellige epidemiske sygdomme; men til dato er vi hel- digen blevne forskånede. ­ De kan tro jeg tænker ofte tilbage på de fire herlige år i Rom; men til næste år vender jeg dog rimeligvis tilbage til Kristiania; håbet om endnu engang at gæste Italien opgiver jeg imidlertid ikke. Efter sidste krig er alting blevet forskrækkelig dyrt her i Tyskland. Heldigvis er mine indtægter i samme grad blevne forøgede, så at vi kan leve uden bekymring; nye oplag udkommer jævnlig af mine SIDE: 13 bøger, og jeg er stadig beskæftiget med noget nyt. I denne vinter arbejder jeg på et omfangsrigt dramatisk værk, der antagelig bliver færdigt i løbet af sommeren. Jonas Lie med familje agter vel for længere tid at fæste bolig i Rom? Tør jeg bede Dem lade indlagte billet komme ham ihænde? Skulde professor Munchs være ankomne, håber jeg De viser mig den godhed at hilse dem; de besøgte os på nedrejsen her i Dresden. Alle de andre gamle Romere må De heller ikke forglemme. Jeg bevarer dem alle i hjertelig erindring; men hvem der i den hele række indtager den første plads, ­ det, kære fortræffelige herr etatsråd, ­ det behøver jeg ikke at sige Dem. Med de bedste ønsker tegner jeg mig Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden den 22de Februar 1872. Kære svoger! Endelig, efter mange opsættelser, skrider jeg idag til at besvare Deres venskabelige brev af 3die f: m: der ankom samtidigt med postanvisningerne for min gage i 4de kvartal forrige år. Under de nuværende tyske pengeforholde vil det fremdeles falde mig billigst at modtage mine penge i nys nævnte form, ­ hvilket jeg i anledning af det forestående kvartalskifte tillader mig at bemærke. Med Deres brev fulgte et detailleret opgør af de pengebeløb, De for mig har havt under forvaltning. Da jeg i forrige år bad Dem opgive mig hvor stort beløb der for mig endnu indestod i kreditkassen, lå SIDE: 14 det naturligvis ikke i fjerneste måde i min tanke at begære noget regnskab; et opgivende af summen vilde have været mig fuldkommen tilstrækkeligt. Jeg håber også at De heller ikke har opfattet min anmod- ning anderledes. Regnskabet viser mig forøvrigt først ret slående hvilket arbejde og hvilken besvær, jeg i disse år har voldt Dem; jeg takker Dem hjerteligst og intet skulde være mig kærere end hvis omstændig- hederne vilde føje sig så at det kom til at stå i min magt i gerning at vise min erkendtlighed. ­ At engagere advokat Stang i processen mod Jen- sen, var en ypperlig ide, som jeg nu bagefter kun kan forundre mig over ikke straks faldt mig ind. Jeg er ganske enig i Deres hele betragtning, og lover mig meget af Stangs naturlige had til vedkommende person. Sagfører Nandrup bør betales de foreslåede 100 Spd. Tillad mig imidlertid i denne anledning at stille en fortrolig forespørgsel til Dem. 30 Spd. af min gæld til Nandrup hidrører oprindelig fra en af mig i sin tid for Hans indgået kautionsforpligtelse til en skrædder i Kristiania; andre 30 Spd. har jeg udbetalt som min anpart på en for ham endosseret veksel- obligation. Jeg kender jo ikke så nøje til Hans's økonomiske stilling for øjeblikket, hans funktion som konstitueret sorenskriver er vel ophørt, ­ men spørgsmålet er dette: tror De han er istand til og villig til at lade overføre på sig de nævnte 60 Spd. af mine forpligtelser til Nandrup? Dette er en delikat sag. Jeg vil ikke for nogen pris såre Hans med et forslag, som han muligens måtte se sig nødt til at afvise; jeg henvender mig derfor i fortrolighed til Dem alene. Jeg beder Dem derhos om ikke at udtyde denne hen- vendelse som noget bevis på smålighed fra min side. SIDE: 15 De vil være enig med mig i at jeg lige over for mine allernærmeste har visse forpligtelser som jeg ikke kan eller tør bortsé fra. Den lille kapital, som det i disse år har lykkets mig at opspare, må fremdeles forøges, hvis Susanna og Sigurd skal være blot nogenlunde sikrede for alle mulige eventualiteter. Dette hensyn går mig for alt. Jeg kan jo heller ikke vide om ikke min literære produktionsevne med tiden vil aftage; nye oplag af mine bøger kan jeg ikke hvert år med fuld sikkerhed regne på; jeg må altså arbejde hen til, ved hjælp af en årlig rente, at supplere min gage således at jeg har en tilstrækkelig og sikkert påregne- lig årsindtægt. Jeg lægger derfor sagen i Deres hænder, fuldkommen tilfreds med hvad De foreslår eller fore- tager, ­ og fuldt forvisset om ikke at blive mistydet. Siden vi er kommet ind på dette slags ting vil jeg, som en absolut hemmelighed, og for Dem alene, gøre Dem en meddelelse, som jeg ofte har tænkt på ikke at burde forholde Dem. Angående de 30 Spd., som Deres moder i sin tid fik lånt af mine penge, har De været genstand for en liden mystifikation. Deres moder har nemlig aldrig erholdt eller kunnet erholde mit samtykke, efterdi hun aldrig med et ord har be- gæret et sådant. Sagen var mig fuldkommen frem- med, da De underrettede mig derom. Dette er natur- ligvis betydningsløst for så vidt som Deres moder jo har vidst, at jeg, på opfordring, vilde have indvilget; og det er derfor kun for fremtidige muligheders skyld at jeg har troet at burde indvie Dem i sagens rette sammenhæng. At dette må blive en lukket bog for enhver somhelst tredjemand forstår sig af sig selv! Kom blot den ringeste antydning deraf for Deres moders øre, vilde det umuliggøre enhver fri og ugene- ret omgang mellem hende og mig; ­ altså taushed! ­ SIDE: 16 Mit nye arbejde skrider raskt fremad. Af "Kongs- emnerne" er tredje oplag under pressen i København. "Brand" er udkommet i tysk oversættelse i Cassel. "De unges forbund" lokaliseres for Wiener-theatret. En oversættelse af "Kongs-emnerne" har jeg i manuskript modtaget til gennemsyn. At jeg har været indviklet i en tysk polemik ved De måske. Forresten alt ved det gamle. Vinter har vi næsten ikke havt iår. Hjertelige hilsener fra os alle, og gentagende tak for al Deres utrættelige hjælp og bistand! Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. Til Kirkedepartementet. Dresden den 24de Februar 1872. Til den kongelige norske regerings departement for kirke- og undervisnings-væsnet. Ved i begyndelsen af året 1869 at indgå til det kgl: departement med en ærbødigst ansøgning om et reisestipendium i det øjemed, under et ophold i Sverig, at gøre mig bekendt med de kunstneriske, literære og sociale tilstande dersteds, tillod jeg mig at give mit andragende form af en rejseberetning, hvoraf departementet således vil have havt anled- ning til at kontrollere den måde, hvorpå jeg indtil da havde benyttet de mig af statens midler tilståede gentagne rejsebidrag. Efter at omhandlede stipendium for en del var blevet mig bevilget, begav jeg mig til Sverig, hvor jeg, navnlig i Stockholm, studerede de offentlige muséer og kunstanstalter, hvorhos jeg ved en overordentlig forekommenhed fra myndighedernes side sattes i SIDE: 17 stand til grundigt at lære at kende det svenske under- visningsvæsen, dets standpunkt, dets grundsætninger og dets hele indre og ydre sammenhæng med folkets ejendommelige karakter og historie. I September måned erholdt jeg officiel indbydelse til at overvære Suez-kanalens åbning, og uagtet mit studium af de svenske tilstande og forhold endnu ikke var afsluttet, anså jeg det for uforsvarligt og uforen- ligt med grundplanen for hele mit lange ophold i ud- landet at lade en sådan aldrig tilbagevendende anled- ning til belærelse gå unyttet forbi. Jeg begav mig derfor straks over Dresden og Paris til Egypten, hvor jeg indtraf henimod midten af Oktober måned og deltog i den af vicekongen for omtrent 60 europæiske herrer foranstaltede expedition opad Nilen indtil et stykke ind i de nubiske distrikter. Expeditionen, hvis øjemed for vicekongens ved- kommende var, gennem os indbudne at henlede de forskellige europæiske nationers opmærksomhed dels på landets mindesmærker fra oldtiden og dels på de af den nuværende regering i storartet målestok fore- tagne foranstaltninger til egnenes og befolkningens opkomst, lededes af samtidens mest fremragende egyptologer efter en af vicekongens direktør for de nationale kunstskatte, Mariette Bey, forud lagt plan. Her havde jeg således den rigeste og fyldigste anled- ning til at erhverve et grundlag for de studier af græsk og romersk arkitektur og skulptur, som jeg under mit fireårige ophold i Italien med forkærlighed havde hengivet mig til. I midten af November vendte expeditionen til- bage til Kairo, hvorfra vi afgik til Port Saïd, deltog i kanalens indvielse, passerede denne indtil det røde hav, vendte atter tilbage til Kairo og afgik endelig SIDE: 18 derfra over Alexandria til Europa, på hvilken rejse jeg foreløbig standsede i Paris for at gøre mig bekendt med de derværende kunstsamlinger, og indtraf i løbet af vinteren igen til Dresden. Denne rejse foretog jeg vistnok, som nævnt, i egenskab af indbuden gæst; men det er en selvfølge at den ikke desto mindre forvoldte mig meget betydelige udgifter. Enhver, der kender de østerlandske forhold, vil vide at pengegaver, foræringer og lignende ud- tællinger under forskellige former og ved mangfoldige anledninger dersteds kræves i et omfang, hvortil man i Europa ikke har noget tilsvarende. Det selskab, jeg befandt mig i, de kredse, hvormed jeg kom i berørelse, og navnlig den egenskab, man dernede tillagde mig og min medrejsende landsmand, som repræsentanter for vort fædreland, nødte mig desuden til mere at indrette mig efter rigmandens end efter mine egne vilkår. Hertil kommer at jeg naturligvis for egen regning måtte bestride opholdet i Paris; thi indby- delsen og den dermed forbundne fri befordring gjaldt på tilbagerejsen kun dertil. Denne min ærbødige skrivelse, hvis hensigt er at ansøge om et fornyet stipendium, skulde imidlertid alligevel ikke være fremkommet, såfremt ikke et i afvigte høst i Kristiania foretaget ulovligt indgreb i min literære ejendomsret havde foranlediget en gen- nemgribende forstyrrelse i de af mig og min danske forlægger trufne dispositioner, sigtende til udgivelse af mine ældre arbejder, og derved påført mig en meget betydelig og meget følelig forringelse af min sikkert påregnede indtægt såvel for indeværende som for næste år. Endvidere tillader jeg mig at bemærke, at ihvorvel min egyptiske rejse har været af en for min udvikling, SIDE: 19 og navnlig for mit fri overblik over kulturhistoriens gang, uvurderlig betydning, ­ så vil dette åndelige rejse-udbytte dog ikke kunne siges at være fuldstæn- dig nyttiggjort forinden jeg er bleven sat i stand til under et gentaget grundigt studium af det berlinske egyptologiske museum at udfylde, hvad der endnu mangler mig til hel og fuldstændig forståelse af den egyptiske arkitektur og skulptur samt af disses sam- menhæng med de tilsvarende antike kunstformer i Europa. Næste år vil familjehensyn nøde mig til at vende tilbage til hjemmet. Allerede iår havde jeg tænkt at kunne tiltræde hjemrejsen; men en ny, omfangsrig digtning gør mig dette umuligt. Den sindets uro, som nødvendigvis er forbunden med ombytning af op- holdssted og med genindtræden i omgivelser, der, efter et mere end otteårigt fravær, i mange henseender er blevne mig fremmede, vilde ikke kunne undgå at efterlade uheldige spor i et ufuldført arbejde, hvis indre struktur i særlig grad påkræver en hel og ens- artet støbning. I henhold til de i foranstående på forskellige punkter dels anførte dels antydede grunde, og under særlig påpegen af de med en hjemrejse og en bosæt- telse i hjemmet forbundne betydelige omkostninger, tillader jeg mig derfor herved at ansøge det kgl: departement om: at der af de for indeværende år af toldkasserer Schæffers legat til uddeling bestemte midler må blive mig bevilget et stipendium stort 450 Spd:, for derved at sætte mig i stand til at af- slutte mine kunsthistoriske studier og derefter i som- meren 1873 at vende tilbage til hjemmet. Ærbødigst Henrik Ibsen. SIDE: 20 Til Joh. Lorange. Dresden den 29de Febr. 1872. Til Hr. Joh. Lorange, Skudesnæshavn. I anledning af Deres igår modtagne Skrivelse, dateret 14de Februar, må jeg beklage at samme i flere fornødne punkter er for lidet oplysende til at jeg skulde kunne se mig istand til at afgive noget bestemt svar på den fremsatte anmodning. De henvender Dem til mig som medlem af Ha- ralds-komitéen, men jeg får ikke vide om henvendelsen er at betragte som udgået fra Dem personlig, eller i følge en fattet komité-beslutning. Jeg må forudsætte det første, thi i modsat fald turde jeg have kunnet forvente en henvendelse fra den samlede komité. Dernæst savner jeg kundskab om hvorvidt Ha- ralds-komitéens kompetence strækker sig udenfor an- skaffelsen af monumentet samt udenfor de med sam- mes indvielse forbundne lokale festligheder, ­ med andre ord, om hvorvidt Haralds-komitéen er at be- tragte som festkomité for det hele land. ­ Hvis dette ikke er tilfældet indser jeg ikke at nævnte komité vil have den fornødne myndighed til at foranstalte en af mig muligens digtet kantate afsungen i landets samt- lige kirker. Endelig forstår jeg ikke ganske hensigten med Deres yttring at De tror herr Jonas Lie også vil ind- sende en sang. Hvis hermed skal antydes at man har henvendt sig til flere for gennem et slags konkurrance at udvælge det formentlig bedste, så tjener hermed til underretning at jeg ønsker at forblive udenfor. Under alle omstændigheder forekommer mig tiden for festforberedelserne og for programmets endelige SIDE: 21 vedtagelse nu at være rykket så nær, at jeg må reser- vere mig imod ethvert ansvar lige overfor de ulemper, som en muligens fortsat og tilsidst muligens resultat- løs korrespondence med mig om denne sang kunde foranledige. Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 2den Marts 1872. Kære herr Hegel! Undskyld at jeg idag ulejliger Dem med et par ord. Jeg vilde være Dem meget forbunden, dersom De en af dagene vilde have den godhed at besørge mig tilsendt 100 Rdlr: enten i preussiske papirpenge eller i postanvisninger, hvis dette sidste nemlig skulde volde mindre ulejlighed. Processen mod bog- og eftertrykker Jensen er i fuld gang. Den føres fra min side af højesterets- advokat Stang, søn af statsråden, der ret con amore har grebet denne lejlighed til at komme Jensen tillivs; ­ Jensen er, som De måske ved, udgiver af "Dag- bladet", hvilket blad nu i længere tid har forfulgt det Stangske ministerium med hadske angreb. Oprindelig var også boghandlerne Dybwad og Cammermeyer til- talte, fordi de havde falholdt eftertrykket; men da det oplystes at de intet havde solgt og da de vedtog en for- pligtelse til ikke mere at befatte sig med den Jensenske affære, så frafaldtes klagen for deres vedkommende. Forresten alt ved det gamle. Jeg arbejder daglig på "Kejser Julian". "Brand" er, efter hvad jeg hører, ud- kommen på tysk; jeg har endnu ikke læst oversættelsen. Hjertelige hilsener til Dem og Deres søn fra Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 22 Til P. F. Siebold. Dresden den 6te Marts 1872. Kære herr Siebold! Det var mig en dobbelt glæde efter så lang tids taushed at modtage Deres venlige brev. Jeg er al- deles viss på at jeg har tilskrevet Dem efter at bio- grafien havde stået i "Illustr: Zeitung"; straks efter brød krigen løs, jeg rejste til København og interessen optoges helt og holdent af de storartede verdens- begivenheder. Jeg kan forsikkre Dem at jeg tænkte ofte på Dem i hine urolige tider; jeg vidste jo ikke om De måske stod som officer i landeværnet, ­ og jeg forestillede mig alle slags muligheder. Heldigvis var det altsammen kun indbildninger og jeg takker Dem fordi De nu har gjort alvor af Deres forsæt at indføre "Brand" i den tyske læseverden. Bogen har jeg endnu ikke modtaget; jeg længes meget efter den, men tvivler forøvrigt ingenlunde på at oversættelsen vil tilfredsstille mig. Det var forresten på høj tid at Deres arbejde udkom; thi her i Dresden ligger en anden oversættelse færdig og skulde netop i disse dage være sendt i trykkeriet. Denne oversættelse er af romanforfatterinden Julie Ruhkopf, der har sendt mig manuskriptet til gennemsyn. At hun under de nuværende omstændigheder ikke udgiver samme, an- ser jeg for en selvfølge. ­ I en berlinsk boghandler- tidende bebudes en oversættelse af "Kongsemnerne" og "De unges forbund", samtidigt med at sidstnævnte stykke i Wien lokaliseres for theatret. ­ Jeg ved ikke om De har erfaret at jeg i vinter har været indviklet i en pennekrig med tidsskriftet "Im neuen Reich", der udkommer i Leipzig under ledelse af Dr: A: Dowe og Gustav Freitag. Anledningen hertil var nogle ytrin- SIDE: 23 ger, som jeg i mine digte har brugt om den preussiske politik. Striden er imidlertid ført på en meget ridder- lig måde, den forklaring, jeg har givet af mit stand- punkt, har man fundet tilfredsstillende, og sagen, der i begyndelsen var mig meget ubehagelig, vil, som mine herværende literære venner forsikkrer, kun tjene til reklame for oversættelser af mine arbejder. ­ De tager fejl når De tror at jeg ikke anerkender det store ved en mand som Bismarck; men jeg ser i ham en væsentlig hindring for et godt og venskabeligt forhold mellem Tyskland og Skandinavien. Den nuværende spænding er unaturlig mellem to så nær beslægtede folk; en nærmere sammenslutning må og bør finde sted; begge parters interesse kræver det. Overhovedet har jeg under mit lange ophold i Tyskland i mange henseender forandret mine anskuelser; men dette bli- ver for vidtløftigt at behandle i et brev, jeg vil vente dermed indtil jeg atter får den fornøjelse personligt at træffe Dem. ­ Og hermed, for denne gang, et hjerteligt levvel fra Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Michael Birkeland. Dresden den 13de Marts 1872. Kære Birkeland, læs indlagte, vis det, om Du så synes, til mine andre venner, og sørg derefter for den nødvendige udskrift på konvolutten; jeg kender ikke herr Bjørnsons opholdssted for øjeblikket. Venskabeligst din Henrik Ibsen. SIDE: 24 Til Bjørnstjerne Bjørnson. Dresden 13/3 72. Til digteren herr Bjørnstjerne Bjørnson. Vedlagte brev, som jeg igår modtog fra Norge, oversendes hermed. Til Fredrik Gjertsen. Dresden, den 21. Marts 1872. Herr Fr. Gjertsen! For nogen tid siden blev jeg i dobbelt henseende glædelig overrasket ved fra Deres egen hånd at mod- tage Deres oversættelse af Horats's "Ars poetica". Det glæded mig at få et påtageligt vidnesbyrd om, hvor vel skikket vort sprog er, når det benyttes på rette måde, til at gengive de antike tankers indhold og form, ­ og ikke mindre glædeligt var det mig at er- fare, at De i denne lange tid havde bevaret mig i venskabelig erindring. At oversætte godt er en vanskelig sag. Det gælder jo ikke blot at oversætte meningen, men også til en viss grad at omdigte udtrykket og billederne samt endelig at lempe den ydre form efter det sprogs struk- tur og behov, hvori man oversætter. Jeg er således, for at tage et eksempel, meget i tvil om, hvorvidt Molbech i sin oversættelse af "Divina commedia" har gjort ret i at benytte lutter kvindelige rim. Havde det italienske sprog ejet mandlige rim, vilde Dante naturligvis have afvekslet dermed, og jeg finder det ikke rigtigt i en oversættelse til dansk at påbyrde oversættelsen en mangel, hvorunder det danske sprog ikke lider. Sandt nok, man kan sige, at de bløde rim- SIDE: 25 endelser giver fordanskningen et slags italiensk an- strøg; men dette gælder kun for de enkeltes vedkom- mende, der kender originalen eller det italienske sprog overhovedet. Jeg mener, et digt bør oversættes såle- des, som forfatteren selv vilde have digtet det, hvis han havde tilhørt det folk, for hvilket han oversættes. I denne henseende forekommer det mig, at De har været ganske overordentlig heldig, og hertil bidrager ikke mindst den sikkre takt, hvormed De har truffet valget af det rette versemål. Heksametret er i vore nordiske sprog ubrugeligt. Både Meisling og Wilster har, i deres forøvrigt fortjenstfulde oversættelser, noksom bevist det. I dette fremmede versemål bliver meningen uklar og uoverskuelig; den fremmede klang, som derved meddeles sproget, lægger sig som en for- styrrende melodi imellem læseren og forståelsen af det læste. Det samme synes mig at være tilfældet med de tyske originaldigte, der er skrevne i heksametre. I "Herrmann und Dorothea" er derved både skikkelser og situationer blevne stiliserede i en grad, som man ellers ikke finder hos Goethe, og som er uforenlig med vor tids fordring til det realistiske i gengivelsen ­ Det har ofte undret mig, at De ikke har givet Dem ifærd med at oversætte Byron. Efter de prøver, De i sin tid meddelte i "Nyhedsbladet", synes jeg, at netop De måtte være manden. Det engelske sprog er visstnok temmelig vel kendt hos os; men sagen er, at det især kendes i de klasser, hos hvilke man ikke tør forudsætte nogen særlig interesse for poetisk læsning. Jeg kender ikke synderlig til Byron; men jeg har en følelse af, at hans værker, overførte i vort sprog, mægtig vilde bidrage til at feje en hel del moralistiske fordomme ud af vor æstetiske betragtning, og derved var meget vundet. Vort publikums begreber lider SIDE: 26 under megen ufrihed; man blander de forskellige åndelige sfærer sammen; hvad der ikke kan bestå for vor vedtægtsmæssige nationale morals domstol, det får heller ikke lov til at bestå for den æstetiske. Men en udenlandsk autoritet imponerer; og ligesom det digtende Tyskland, efter hvad her erkendes, har be- høvet Byron for at komme op på sit nuværende stand- punkt, således mener jeg, at vi kunde behøve ham for at komme ud af vort. ­ Først og fremst undrer jeg mig dog over, at De ikke med alt alvor har kastet Dem over den direkte umiddelbare produktion; jeg kan ikke forstå, hvor- ledes der kan findes begavelse uden en tilsvarende trang, og jeg antager, at en husinkvisition af Deres hemmelige gemmesteder vilde bringe aktstykker for dagen, der til overflod bekræfted min anskuelse. Forhåbentlig vil heller ikke offentliggørelsen længe lade vente på sig. I så fald kan jeg komme Dem til hjælp; jeg har nemlig endnu i mit værge en sonnet, som De i 1851 tilskrev mig ved tilbagesendelsen af en lorgnet, De en aften havde lånt i studentersamfundet. Det var afdøde Georg Krohn, som formidled vor smule bekendtskab i den tid. Jeg véd ikke, om De husker det? Siden kom der under den uklare og fam- lende kamp for et gennembrudd mangt og meget til- syne i mit væsen, der ikke kunde andet end rejse en skillemur imellem os. Mange af de bedste har jeg vundet under adskillelsen. Jeg regner Dem iblandt disse, og jeg stoler sikkert på, at jeg ved et personligt sammentræf ikke herefterdags skal forspilde, hvad min udlændighed har erhvervet mig. Der er en liden kreds hjemme, som jeg altid må tænke på i forbindelse med Dem. Nogle af disse har jeg kendt mere, andre mindre; jeg beder Dem hilse SIDE: 27 dem alle. Jeg har ikke mange venner; jeg ønsker gerne at forøge deres tal, ­ og jeg risikerer intet der- ved; jeg udsætter mig visst ikke så snart for, af hen- syn til mig selv og for min egen beroligelses skyld, at måtte opgive min hovedgrundsætning på alle felter og områder, den nemlig, at minoriteten altid har ret. Lev hjertelig vel, og tak fordi De tænkte på mig! Venskabeligst Deres Henrik Ibsen. Til Edmund Gosse. Dresden den 2den April 1872. Højstærede herre! For nogle dage siden havde jeg den store glæde at modtage Deres for mig så særdeles smigrende brev, ledsaget af Deres velvillige recension i "The Spectator". Mit kendskab til det engelske sprog er desværre ikke så grundigt at jeg drister mig til skriftlig at be- nytte samme, og når jeg herved frembærer min hjerteligste og forbindtligste tak for den velvilje, hvor- med De omfatter min literære virksomhed, håber jeg De tilgiver at jeg betjener mig af mit modersmål. På en bedre og mere anbefalende måde, end sket er i Deres fortræffelige anmeldelse, kunde jeg aldrig ønske at blive introduceret for en fremmed nation; og heller ikke gives der noget folk, i hvis læseverden det vilde være mig en større ære at blive indført, end netop det engelske. Kan dette ved Deres gode og kyndige bistand ske, vil jeg føle mig Dem ubegrænset for- bunden for alle tider. Af Deres meget ærede brev er det mig imidlertid ikke ganske klart, hvorvidt det er Deres hensigt selv SIDE: 28 at oversætte mine skrifter, eller om De vil indskrænke Dem til gennem anmeldelser at henlede Englands opmærksomhed på samme. Hvis det førstnævnte er tilfældet, vil det naturligvis være mig en ære og en glæde at stille mine bøger til Deres rådighed, forvisset om at i bedre og kyndigere hænder kan jeg aldrig ned- lægge dem. Om denne sag vilde det være mig særdeles kært at erfare Deres mening. Jeg beklager højlig at omstændighederne ikke tillader mig at besøge Skandinavien i sommer, og at jeg således desværre går glip af den behagelige og for mig så højst ønskede anledning til personlig at frem- føre min varme taksigelse for det betydningsfulde skridt, De allerede har foretaget til virkeliggørelse af en af mine kæreste literære drømme. Det engelske folk står os Skandinaver så nær; og just derfor har det været mig smerteligt at tænke på at sproget skulde stille en skranke mellem min digtning og hele denne store beslægtede verden. De vil derfor kunne fore- stille Dem, hvilken glæde De forvoldte mig, da De stillede mig i udsigt at få denne skranke nedbrudt. Her i Tyskland forberedes flere udgaver af mine arbejder. Af "Brand" er udkommet en oversættelse i Cassel; men denne tilfredsstiller mig ikke. En anden oversættelse af samme digtning bebudes fra Berlin. I Berlin er ligeledes udkommet på tysk "Kongs- emnerne" og "De unges forbund", begge fortræffeligt gengivne af Dr. Adolf Strodtmann, Byrons og Tenny- sons fortrinlige oversætter. For øjeblikket er Dr. Strodtmann beskæftiget med at oversætte mine min- dre digte. At indføres i den engelske læseverden er imidlertid for mig hovedsagen, og jo hurtigere dette kunde ske, desto kærere vilde det være mig. Skulde De ville SIDE: 29 hædre og glæde mig med et brev i denne anledning, så er min direkte adresse indtil videre, og i al fald indtil udgangen af Juni måned: Dippoldiswaldaer-Strasse, No. 7, Dresden. Skulde De på Deres forestående rejse til sommeren komme til at berøre dette sted, vilde det være mig overordentlig kært mundtligt at kunne udtale mig for Dem. Under alle omstændigheder beder jeg Dem gen- tagende at modtage forsikringen om min oprigtige påskønnelse af det varme og velvillige sind, hvormed De omfatter såvel mig som mit lands literatur over- hovedet. Og hermed tillader jeg mig for denne gang på det bedste at anbefale mig idet jeg med udmærket højagtelse tegner mig Deres meget ærbødige og forbundne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Dresden den 4de April 1872. Kære Brandes! I dette øjeblik modtog jeg Deres brev og besvarer det uopholdelig. Hvad er det dog for utrolige ting, De skriver! Og jeg, som troede Dem svælgende i lykke og triumf! Men det er umuligt andet end at De har en hær bag- ved Dem. Husk på at det er rekruter, De fører i ilden; første gang viger de, anden gang holder de stand, siden følger de Dem til storm og sejr. Den liberale presse lukker sig for Dem. Ja, natur- ligvis! Jeg udtalte engang for Dem min foragt for den politiske frihed. Dengang modsagde De. Af Deres eventyr om "Rødhætten" ser jeg at De har gjort visse SIDE: 30 erfaringer. Kære ven, liberalisterne er frihedens værste fiender. Under absolutismen trives åndsfrihe- den og tankefriheden bedst; det viste sig i Frankrig, senere i Tyskland og nu i Rusland. Men jeg vil gå over til det som i denne tid uaflade- lig har været i mine tanker og forstyrret min nattero. Jeg har læst Deres forelæsninger. Farligere bog kunde aldrig falde i en frugtsommelig digters hænder. Den er en af de bøger som sætter et svælgende dyb mellem igår og idag. Da jeg havde været i Italien forstod jeg ikke hvorledes jeg havde kunnet føre en tilværelse forinden jeg havde været der. Om tyve år vil man ikke kunne begribe hvorledes det åndelig taget var leveligt hjem før disse forelæs- ninger. Hvad det var Steffens i sin tid udrettede, har jeg ikke nogen klar forestilling om; men jeg antager at det var den formale æsthetik, som han gav en ny skikkelse. Deres bog er ikke literaturhistorie i den gamle forstand, heller ikke kulturhistorie; hvad den egentlig er, vil jeg ikke bemøje mig med at finde et udtryk for. Den står for mig som Kaliforniens guld- feldter da de først forefandtes; man blev millionær på dem, eller man gik under i elendighed. Er nu vor åndelige konstitution robust nok hjemme? Jeg ved det ikke; men herpå kommer det heller ikke an; hvad der ikke kan bære tidens ideer, det må falde. De siger at alle stemmer i det filosofiske fakultet er Dem imod. Kære Brandes, vilde De ønske det anderledes? Er det ikke fakultetets filosofi, som De vil tillivs? En krig som Deres, skal ikke føres af en kgl: ansat embedsmand. Hvis man ikke lukked døren af for Dem, så viste det jo at man ikke frygted Dem. Hvad nu agitationen imod Dem angår, løgnene, bagvaskelserne, o. s. v., da skal jeg give Dem et råd, SIDE: 31 som jeg af egen erfaring ved er probat. Vær fornem! Fornemhed er det eneste våben imod sligt. Se lige ud; svar aldrig med et ord i aviser; hvis De i Deres skrifter polemiserer, så ret aldrig polemiken mod dette eller hint bestemte angreb; lad Dem aldrig mærke med at et eneste ord af Deres fiender har bidt sig fast i Dem; kort sagt, træd op som om De slet ikke aned at der var nogen modstand. Og hvad livskraft tror De vel Deres modstanderes attentater har? I tidligere tider, når jeg om morgenen læste et anfald på mig, tænkte jeg: nu er jeg da ødelagt; nu kan jeg aldrig rejse mig mere! Jeg rejste mig dog; intet menneske husker mere hvad der blev skrevet, og jeg selv har glemt det for længe siden. Altså, gør Dem blot ikke gemen med alskens slags og sådant noget. Begynd en ny række forelæsninger, uforstyrret, urok- ket, med irriterende sindsligevægt, med glad affejende ringeagt for alt det som ramler sammen til højre og til venstre. Tror De det ormædte vil kunne stå imod! Hvad der kommer ud af denne kamp på kniven imellem to epoker, det ved jeg ikke; alt andet heller, end det bestående; det er for mig det bestemmende. Af sejren lover jeg mig ikke egentlig nogen stabil for- bedring; al udvikling har hidtil ikke været andet end en slingren fra den ene vildfarelse over i den anden. Men kampen er god, frisk, sund; Deres rejsning står for mig som en eneste stor hel sønderbrydende og fri- gørende genialitetsytring. Dersom de gamle hyler over gudsbespottelse, så skulde de betænke at de selv ere spotterne; den store vedkommende har nok havt sin hensigt med Dem. Jeg hører De har stiftet en forening. Stol ikke ubetinget på enhver der slutter sig til Dem; hoved- sagen er om tilslutningen finder sted på de afgørende SIDE: 32 præmisser. Hvorvidt Deres position styrkes derved, ved jeg heller ikke; for mig står det i al fald at den en- somme er den stærkeste. Men jeg sidder jo her nede i ly og De står deroppe midt ude i uvejret; det for- andrer meget. Farvel for denne gang, kære Brandes! Bevar en venlig plads for mig og mit ved siden af det som fra nu af må være Dem det eneste vigtige fordi det i ånd og sandhed er Deres eget. Undskyld hastværk og mangel på sammenhæng! Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Michael Birkeland. Dresden den 9de April 1872. Kære ven! Just som jeg i flere dage har gået og tænkt på at tilskrive Dig, modtog jeg i morges dit brev, hvilket har påskyndet min beslutning, så at jeg straks sender Dig disse linjer. Den omhandlede anonyme papirlap lægger jeg naturligvis ingen videre vægt på; men jeg tror Du fejler, når Du antager at den skyldes en eller anden skolegut. Havde Du undersøgt skrifttegnene nøjere, vilde Du opdaget 3­4 forskellige håndskrifter, hvor- iblandt et par øvede. Jeg mener den hidrører fra studenter eller fra en folkehøjskole, som herr Bjørn- sons virksomhed har bidraget til at forpøble, og når jeg vilde have ham papiret tilstillet, så var det kun fordi jeg syntes han kunde have gavn af et sligt vid- nesbyrd om hvad slags mennesker det er, der udgør hans parti. SIDE: 33 Med Haugesunds-sagen hænger det således sam- men: Her Loranges brev var uoplysende og i enhver henseende utilfredsstillende for mig, der lever her i så lang frastand. Men hovedbevæggrunden for mig til at give et afslående eller undvigende svar var den, at jeg allerede i forvejen havde lagt en anden plan for min deltagelse i tusendårsfesten. Jeg vil skrive i anledning af dagen; men hvad jeg ved den lejlighed har at sige, er altfor omfattende til at kunne rummes i en sang. Heller ikke vil indholdet blive af over- vejende lyrisk karakter. Jeg vil skrive noget omtrent i form som mit "Ballonbrev", alvorligt, værdigt i tonen, intet, som kan såre den berettigede festglæde; men de sandheder lige over for døgnets fænomener, som ligger mig på hjertet, skal frem deri. Dette ønsker jeg forelæst på et passende punkt af festen og dernæst ønsker jeg digtet, som altså må trykkes i flere tusend exemplarer, uddelt til deltagerne i festen. Dette forekommer mig ligeså godt som en sang; i Sverig er det sædvanligt ved slige lejligheder at "verser" oplæses. Med de hermed forbundne omkost- ninger vil jeg imidlertid intet have at gøre og heller ikke ønsker jeg at forhandle med nogen anden end Dig. Jeg spørger Dig altså: vil festkomiteen betale trykningen og besørge det fornødne forøvrigt? Hvis ikke, beder jeg Dig spørge Friele om han ønsker digtet til optagelse i "Morgenbladet" på festdagen. Men under alle omstændigheder behøver jeg Harald Hår- NB! fagers saga, som jeg beder Dig vise mig det venskab at sende mig enten under korsbånd eller i pakkeposten; de hermed forbundne onkostninger skal på opgivende blive betalte gennem min svoger. Mit forsæt beder jeg Dig holde hemmeligt, så vidt ske kan. Lad mig snart høre din mening derom; har du nogen ændringer SIDE: 34 eller læmpelser at foreslå, skal jeg gerne føje mig så vidt muligt; men nogen sang kan jeg ikke skrive. På brødrene Paetels forlag i Berlin er "Kongs- emnerne" og "De unges forbund" udkomne under titlerne "Die Kronprætendenten" og "Der Bund der Jugend" i smukt utstyr og i mesterlige oversættelser af Adolf Strodtmann, der har et berømt navn som oversætter, navnlig af Byron og Tennyson. En over- sættelse af "Brand" er ligeledes udkommen; en anden oversættelse af samme bog bebudes nu fra to for- skellige andre kanter. Af mine digte er ligeledes flere oversættelser under arbejde. På engelsk forberedes en større udgave af mine arbejder ved Mr: Edmund Gosse, der har et udbredt kendskab til vor literatur. Dette beder jeg Dig bearbejde til en notits for "Morgen- bladet", ligesom jeg herved gennem Dig anmoder Friele om at optage en artikel der stod i "The spec- tator" for 16de Marts og som jeg herved vedlægger. Skulde Friele vægre sig, beder jeg mig udklipningen tilbagesendt for at benyttes i et dansk eller svensk blad. Min korrespondence vokser mig næsten over ho- vedet, og dette må tjene mig til undskyldning når jeg kun tilskriver Dig om det højst fornødne. Lev hjertelig vel og hils din hustru samt alle venner forresten. Din hengivne Henrik Ibsen. P. s. At få det omskrevne ind i "Mgbld." snarest muligt er mig af vigtighed af den grund at jeg søger et stipendium iår og mener at deslige fakta og ud- SIDE: 35 talelser fra udlandet måske kunde øve en blødgørende virkning på hædersgubben Riddervold ­ hvis han læser aviser. H. I. Til Michael Birkeland. Dresden den 11te April 1872. Kære ven! Idag kun et par linjer som efterskrift til mit brev fra iforgårs. Jeg kan tænke mig at Haugesunds-komiteen ikke har mange overflødige midler at rutte med. Hvis I ønsker mit digt, således som af mig antydet, kunde man måske spare sig trykningsomkostningerne, hvis man tilbød "Morgenbladet" på festdagen at optage digtet under den betingelse at bladet istedetfor for- fatterhonorar påtog sig at levere det fornødne antal separataftryk. Hvis Du billiger dette, så har Du her- ved min fuldmagt til at ordne sagen efter bedste skøn. ­ Et igår fra London modtaget brev bringer mig til ikke at ønske Mr: Gosses navn nævnt i forbindelse med den udgave af mine arbejder, som for tiden for- beredes i England. Oversættelsen kommer nemlig til at fordeles på flere hænder og Mr: Gosse, skønt hoved- manden for foretagendet, vil neppe blive den virk- somste ved selve oversætterarbejdet, hvorimod han af al kraft vil fremme sagen gennem orienterende ar- tikler i de engelske blade. Som mand af faget vil Du altså indse at det indtil videre er bedst at han for- bliver unævnt. Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 36 Til Ludvig Lund. Dresden den 11te april 1872. Til herr cand: L: Lund. Idet jeg forbindtligst takker Dem for Deres venlige skrivelse beder jeg Dem undskylde at tvingende grunde indtil idag har forhindret mig fra at besvare samme. At jeg med stor interesse imødeser et foretagende, som det af Dem bebudede, behøver jeg ikke at for- sikre Dem om. Men jeg føler mig fuldstændig uskik- ket til at virke som journalistisk medarbeider; jeg har tidligere tiders erfaring for at jeg ikke duer til at benyttes i denne litteratur-gren, der jo, ligesom enhver anden, kræver en særlig anlagthed, hvilken jeg helt og holden mangler. Hvad jeg tænker og ser i billeder, arter sig på en anden måde; det samler sig altsam- men som enkeltheder om et større helt, og jeg be- høver derfor en omfangsrigere form eller ramme for at få udtalt mig tilbunds. Jeg vilde derfor gøre både Dem og mig selv en dårlig tjeneste ifald jeg ved denne anledning efterkom Deres anmodning om bidrag til det nye blad. Af digte eller andet deslige har jeg intet liggende og et nyt vidtløftigt dramatisk arbejde optager al min tid og lægger beslag på alle mine ideer. At De i dette arbeide, når det udkommer, vil finde mig som en trofast bundsforvandt i flere punkter, er ikke umuligt, og kært skulde det være mig, om så var. Men udenfor mit område tør jeg ikke gå; det vilde kun lede til skuffelse på alle kanter. I håb om at De venligst erkender det begrundede i, hvad jeg her uforbeholdent har udtalt, tegner jeg mig Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen . SIDE: 37 Til Kirkedepartementet. Dresden den 21de April 1872. Til den kgl: norske regerings departement for kirke- og undervisnings-væsnet. Som tillæg til mit i afvigte Februar måned til det høje departement indgivne andragende, gående ud på at erholde bevilget et stipendium af det Schæfferske legat, stort 450 spdlr:, tillader jeg mig herved at anholde om at nævnte andragende også må komme i betragtning ved uddelingen af de til videnskabs- mænds og kunstneres rejser i udlandet bevilgede midler. Ærbødigst Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 24de April 1872. Kære herr Hegel! Jeg takker Dem forbindtligst for de i Deres ven- lige brev af 4de Marts oversendte 75 Thaler. Ligeså havde jeg i søndags den glæde at modtage "Kongs- emnerne" i den smukke nye udgave. ­ Dette stykke, ligesom "De unges forbundt", er oversat på tysk af Adolf Strodtmann og skal, efter hvad jeg hører, allerede være antaget til opførelse i Breslau og Prag; begge bøger er ligeledes med megen velvilje, såvidt jeg har bragt i erfaring, modtagne i læseverdenen. Jeg ved ikke om De har læst en anmeldelse af mine digte i det engelske blad "The spectator", der delvis har været gengiven i "Morgenbladet". Lignende an- meldelser af mine andre arbejder bebudes som en SIDE: 38 forberedelse til en påtænkt oversættelse af disse for England og Amerika. Hovedmanden for dette fore- tagende er Mr: Edmund Gosse, embedsmand (biblio- thekar eller noget sådant) ved British Museum i London. I dette øjemed har han bedet mig sende ham et expl: (uindbundne) af "Kærlighedens Kome- die", "Peer Gynt" og "De unges forbund". Tør jeg bede Dem vise mig den store tjeneste for min regning at besørge dette? Noget brev behøver ikke at med- følge, da jeg har tilskrevet ham det fornødne. Den fuldstændige adresse er: Edmund W. Gosse, Esqr: British Museum. Great Russel Street. Bloomsbury. London. Ligeså vilde jeg være Dem meget taknemmelig dersom De ved lejlighed gennem en af Deres forret- ningsvenner eller på anden for Dem bekvem måde vilde lade udbetale for min regning 9 rdlr dansk (18 rdlr svensk) til kunsthandler Chr: Hammer, Fredsgatan, Stockholm. Af "Julian" er jeg snart færdig med 2den afdeling. Den tredje og sidste vil gå som en leg. Foråret er nu kommet hernede, og den varme tid er min bedste arbejdstid. Af danske rejsende har vi havt den for- nøjelse at se flere; for øjeblikket er H. C. Andersen her. Min påtænkte rejse til København i anledning af udstillingen må jeg opgive; thi så snart "Julian" er færdig, tager jeg fat på omarbejdelsen af "Fru Inger til Østeråd", som jeg tænker at indlevere til det kgl: theater. For de tilsendte bøger af G: Brandes er jeg Dem meget taknemmelig. Hans forelæsninger forekommer mig i og for sig mesterlige; men jeg kan jo nok be- gribe at de har vakt stort anstød på mange hold. Et er imidlertid visst: han vil få fremtiden på sin SIDE: 39 side, og mange af hans modstandere vil da have gjort sit eftermæle en dårlig tjeneste ved den måde hvorpå de har mødt ham. Jeg tilskrev ham i forrige uge. ­ Med de venligste hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Michael Birkeland. Dresden den 29de April 1872. Kære ven! Jeg er dig særdeles forbunden for den tilsendte Harald Hårfagers saga. Skulde jeg, hvilket nok kan være muligt, tillige behøve Munchs Historie, så håber jeg at kunne få den fra København. Herr Lorange har atter tilskrevet mig; jeg agter imidlertid ikke at svare og stoler på at Du i sin tid velvilligt ordner det fornødne. Jeg ønsker at digtet må blive foredraget både i Kristiania og Haugesund. Dersom skolebesty- rer Gjertsen på det førstnævnte sted vil påtage sig oplæsningen, er jeg vel tilfreds. Alt afhænger imid- lertid af at festkomiteen ønsker og forlanger min medvirkning; thi jeg vil naturligvis være med- indbefattet i det officielle program og ikke komme bagefter når "ordet er blevet frit". Hvis Du er med herpå, beder jeg dig indlede de fornødne under- handlinger med vedkommende. Til 17de Maj kan jeg af diverse grunde intet skrive. Indlagte brev vilde jeg gerne have besørget snarest muligt; fru Løkke er måske på anmodning så god at fremsende det. SIDE: 40 Tænker Du aldrig på at gøre en udflugt til udlan- det? Det er jo dog nuomstunder i alle henseender så let at rejse. Jeg for min part kommer neppe til København i sommer, og endnu mindre længer nordpå. Mere næstegang! Din hengivne Henrik Ibsen. Til Edmund Gosse. Dresden den 30te April 1872. Meget ærede herre! Jeg beder Dem tilgive at jeg først idag besvarer Deres sidste, venlige brev. Hvis De beslutter Dem til at oversætte en eller flere af mine bøger, vilde jeg skatte mig meget lykkelig; men det er en selvfølge at De forpligter mig til en ligeså stor taknemmelighed, dersom De ved fortsatte artikler i de engelske blade henleder opmærksomheden på mine arbejder. Dette antager jeg også i betydelig grad vil bidrage til at fjerne vanskelighederne ved at finde en forlægger. At påbegynde nogen oversættelse uden at være sikret en rimelig erstatning for tid og møje, kan der natur- ligvis ikke være tale om. Overhovedet lægger jeg sagen med fuld tryghed i Deres hænder, overbevist om at De vil forstå at vælge den vej, som fører sikrest og fordelagtigst til målet. I forrige uge tilskrev jeg min forlægger i Køben- havn og anmodede ham om at sende Dem "Kærlig- hedens komedie", skuespil i 3 akter, samt de to andre forlangte bøger. "Kærlighedens komedie" er egentlig at betragte som en forløber for "Brand", idet jeg nemlig deri har skildret den i vore sociale forholde rådende modsætning imellem virkeligheden og den SIDE: 41 ideale fordring i alt hvad der angår kærlighed og ægteskab. Bogen vakte, da den udkom, en rasende storm af forbitrelse i Norge; grunden dertil vil De se af min fortale til 2den udgave, som sendes Dem. "Peer Gynt" er "Brand"s modsætning; den ansees af mange for min bedste bog. Hvorvidt De vil finde behag i den, ved jeg ikke. Den er vild og formløs, hensynsløst skrevet, således, som jeg kun turde vove at skrive langt borte fra hjemmet; den er nemlig bleven til under mit ophold i sommeren 1867 på Ischia og i Sorrento. De ønsker oplysninger om den norske poesi i de senere år. Jeg skulde med glæde meddelt Dem hvad jeg ved om den sag, dersom jeg ikke heldigvis havde fundet en bedre udvej. En af mine venner, overlærer ved kathedralskolen i Kristiania, Jakob Løkke, op- holder sig for tiden i London. Ham har jeg tilskrevet en anmodning om at opsøge Dem og give de forlangte oplysninger. Herr Løkke er en i alle henseender udmærket kender af vor literatur, og der gives ingen, til hvem jeg med større tryghed kan anbefale Dem, end netop ham. Deres artikel om mine digte i "The Spectator" har været oversat i de skandinaviske blade, og jeg er overbevist om at mine mange venner hjemme føler sig med mig forpligtede til stor taknemmelighed imod Dem for den venlige og ærefulde måde på hvilken De i Deres fædreland har omtalt mig og min virksomhed. I håb om at de fra København afsendte bøger ikke ved gennemlæsningen vil forringe Deres velvilje for mig tegner jeg mig Deres ærbødigst og hjerteligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 42 Til J. H. Thoresen. Dresden den 1ste Maj 1872. Kære svoger! I anledning af indlagte brev, som indløb hertil igår, altså efter Maries afrejse, tilskriver jeg Dem i al hast et par ord. Først erkender jeg med tak modtagelsen af den sidste pengeforsending, og dernæst beder jeg Dem være af den godhed at udbetale herr Nandrup 100 Spd. med tilsagn om at restbeløbet, omtrent 30 Sp, i løbet af sommeren skal blive erlagt. Han har tilsendt mig en veksel for at få den accepteret, men jeg ønsker ikke at mit navn skal cirkulere på deslige papirer. ­ Marie har altså forladt os. Det var ikke efter mit ønske, men jeg blev holdt i uvidenhed om sagen indtil det hele er afgjort. Hun skal imidlertid ikke blive en dag længere, end hun selv vil, deroppe. Vort hus står hende til enhver tid åbent og det vil være os en glæde igen at se hende her. Thomas opholder sig for tiden her. Hvor længe han bliver, ved jeg endnu ikke. Blandt andre notable besøg kan jeg nævne H. C. Andersen, der er henrykt over modtagelsen i Norge ifjor sommer. M. Gold- schmidt har anmeldt sit komme. For resten intet nyt. Mit andragende om rejsestipendium har jeg, ifølge Deres venskabelige råd, begæret taget i betragtning også ved uddelingen af de til kunstneres og viden- skabsmænds rejser i udlandet bevilgede midler. Vi har nu snart i en måned havt fuld sommer. Alt nærmere vil Thomas forhåbentlig fortælle ved hjemkomsten. Han, Susanna og Sigurd fremsender sine bedste hilsener ved Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 43 Til Frederik Hegel. Dresden den 2den Maj 1872. Kære herr Hegel! Det var mig overmåde kært af Deres venlige brev at erfare at bogpakken til London allerede var afsendt. Jeg har nemlig i denne sag været noget for- sømmelig og begyndte nu at frygte for at denne for- sømmelighed kunde have sine følger. En lignende forsømmelighed har bragt mig til alt for længe at opsætte med at rekvirere penge fra Kristiania, og jeg nødes derfor til igen at ulejlige Dem. Tør jeg altså anmode Dem om at vise mig den godhed at sende mig 150 Thaler preussisk? I al hast en hjertelig hilsen til Dem og Deres søn fra Deres inderlig hengivne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Dresden den 31te Maj 1872. Kære Brandes! Tak for Deres sidste linjer. Deres bog til forsvar har jeg læst med stor interesse; men jeg kan ikke komme bort fra den tanke, som jeg udtalte forinden jeg vidste at en sådan bog skulde udkomme, ­ nemlig at De beviser størsteparten af Deres modstandere altfor megen ære når De nedlader Dem til at føre et forsvar. Deres sag er det vordendes sag, og den for- svarer sig selv når man blot giver tid. Forrige gang skrev jeg i al hast og var således op- tagen af det ene store thema at jeg ganske glemte at takke Dem for anmeldelsen af mine digte. Den kom SIDE: 44 til mig som et brev fra en ven, og som et sådant skulde jeg have besvaret den. Nu er det for sent og jeg vil opsætte det til et personligt sammentræf. Ja, hvor og hvorledes skal vi kunne mødes i som- mer? Til København kan jeg ikke komme, kan over- hovedet knapt forlade Dresden. Men tænker ikke De på at gøre en udflugt og indlede forbindelser her i Tyskland? Tænker De ikke på at oversætte Deres forelæsninger? I et brev, jeg for nogle dage siden modtog, betegner Adolf Strodtmann Dem som "den geistvollsten aller moderner Kritiker". At De er både dette og noget meget mere tillige, det tror og ved jeg, og derfor ved jeg også at De ikke er sat her i verden for at virke for vort skandinaviske norden alene. Kom herned, hvis De kan! Det har undret mig at De ikke har tænkt på at holde forelæsninger i Sverig. Svenskerne står i visse henseender i udvikling tilbage for os andre skandi- naver; men netop derved står de nærmere ved det kommende; thi vort forspring for dem er et forspring ind på en afvej. ­ Julian tumler jeg stadigt med. Jeg har den største lyst til at meddele mig til Dem angående dette stykke; men jeg føler at jeg ikke kan det uden at udsætte mig for at blive misforstået. ­ Jeg vil håbe at mit forrige brev er kommet Dem ihænde? Er det meningen at lade Deres nye fore- læsninger trykke strax? Der er en hel del ting, jeg havde at skrive om; men så længe jeg endnu håber på muligheden af at vi om nogen tid kunde mødes, vil jeg udsætte der- med. Skriv snart! Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 45 Til H. C. Andersen. [Dresden, juni 1872.] Til H: C: Andersen! Kære og højstærede herr etatsråd! Jeg kan ikke lade anledningen til at sende Dem en hjertelig hilsen gå unyttet forbi. Tak for besøget i Dresden; tak for bogen; tak for alt andet skønt og herligt! ­ Til J. H. Thoresen. Dresden den 26de Juni 1872. Kære svoger! Da jeg i mit brev af 1ste Maj dette år anmodede Dem om af mine i kreditkassen indestående penge at betale sagfører Nandrup 100 Spd., var jeg fuldstændig uvidende om at en lignende sum allerede under 24. 12. 71 var bleven ham udbetalt. Det detaljerede opgør, som De i begyndelsen af dette år var så god at sende mig, og hvis sidste udgiftspost (4 post- anvisninger) er dateret 3/1. 72, indeholder intet om de under 24/12 til hr: Nandrup udbetalte 100 Sp. Opgøret udviser på indtægtssiden: "ialt 3151 Sp 108 ß + Renter ca 30 ß" Den samlede udgift er: "ialt 3040 Spd 40 ß." Jeg måtte altså stå i den formening at jeg endnu havde indestående i kreditkassen omkring 130 Spd. og bestyrkedes så meget mere heri, da De i Deres brev af 6te Januar d: år foreslår at udbetale N. 100 Sp og udtrykkelig tilføjer: "Som De maaske vil erindre blev der sidste Gang betalt ham Afdrag for et Aar siden med 50 Sp." SIDE: 46 Heri ligger misforståelsen. Havde jeg vidst at han afvigte julaften havde erholdt et så stort afdrag, vilde jeg ikke straks over nytår have indgået på at betale ham et lignende. Hr: Nandrup har visselig intet tab havt af mine affærer; hans renteberegning og navnlig hans honorar, hvilket han fastsætter til 50 Sp, kunde der være adskilligt at indvende imod; men hermed kan det bero indtil videre. Nogen yderligere afbetaling kan jeg imidlertid ikke nu indgå på, og det er mig meget ubehageligt at jeg ved den opståede misforståelse skal have blottet Dem for disponible penge til mine løbende udgifter i Kri- stiania. Herpå skal imidlertid snarest muligt blive rådet bod; såsnart jeg har erfaret udfaldet af min ansøgning om rejsestipendium, skal jeg træffe de fornødne foranstaltninger. ­ Bliv blot ikke vred over det meget bryderi jeg volder Dem! I midten af næste måned agter vi at rejse til Tyrol på en 5 ugers tid. Hvad bliver det til med Deres rejseplaner? Skulde De ikke ville slå følge med os? Tænk over dette. ­ Min gage håber jeg De er så god at sende mig, som vanligt. Thomas har forhåbentlig bragt en hilsen fra os. Adskillige andre skandinaver har også været her i denne [­ ­ ­ ­] Til Michael Birkeland. Dresden den 30te Juni 1872. Kære ven! Tak for dine sidste breve, og undskyld at jeg til dato ikke har besvaret dem. Idag et par ord. Den 27de sendte jeg mit digt til festkomiteen; jeg håber at Du ikke vil finde noget betænkeligt deri. SIDE: 47 Skulde Du ville drage omsorg for en absolut fejlfri korrektur, vilde jeg takke Dig meget. Hvis tiden tillod det ønskede jeg gerne et revisionsaftryk; men det er sagtens ikke muligt. Jeg stoler på dig! Med valget af hr: M: Beyer til oplæser i Haugesund er jeg vel fornøjet; jeg kender ham personligt og ved at han har alle fornødne betingelser til dette hverv. I Kristiania må man vel også kunne opdrive en habil mand; ­ blot ingen skuespiller! Digtets plads i rækken af talerne må I selv be- stemme; jeg tror ikke at indholdet vil give anledning til megen tvivlrådighed i så henseende. Jeg er enig med Dig i at det bør forelægges prins Oskar. Udfaldet af stipendieuddelingen har ikke over- rasket mig. Jeg søgte oprindelig det Schæfferske legat men anholdt senere om at ansøgningen også måtte komme i betragtning ved uddelingen af de til kunstneres og videnskabsmænds rejser i udlandet bevilgede midler. ­ Du kan være rolig; jeg føler ikke min honør i mindste måde afficeret; det norske kirkedepartement formår overhovedet ikke at afficere min honnør. Men jeg kan ikke være enig med Dig i at man må søge grunden til forbigåelsen i at jeg længe har opholdt mig i udlandet. En af mine hel- digere medansøgere, kandidat Stenersen, (en nær slægtning af statsråd Riddervold) har også længe opholdt sig i udlandet, og har tidligere mindst en gang havt stipendium. Til herr Jonas Lie har man i løbet af noget over et år bevilget 4 forskellige sti- pendier til et samlet beløb af 1050 Sp. Alt dette er ganske naturligt; hr: Lie hører til det parti, som ikke må stødes for hovedet, og jeg til det parti, som man ikke må gøre noget for "for ikke at irritere stemningen". Jeg kunde have den største lyst til at SIDE: 48 skrive offentligt om denne vor regerings erbarme- lighed; men da jeg betragter statsråd Riddervold som min personlige fiende, må jeg naturligvis af æreshensyn lade det være. ­ Du vilde bevise mig en overordentlig stor tjeneste, hvis Du kunde skaffe mig et exemplar af "Fru Inger NB til Østeråd" og vilde sende mig samme under kors- bånd i posten. Men lad dette af visse grunde holdes hemmeligt! Den 20de Juli begynder skoleferierne og da af- rejser vi herfra for at tilbringe en 6 ugers tid i Gastein eller ved et andet badested i Tyrol; mine literære arbejder vil ikke lide noget derved; jeg tager alle mine apparater med, og touren er jo kun en for- nøjelsestur. Til næste år tænker jeg ganske visst at komme hjem. ­ En hjertelig hilsen til Dig og dine! Venskabeligst Henrik Ibsen. Til P. F. Siebold. Dresden den 10de Juli 1872. Kære herr Siebold! Jeg vil ikke forsøge på at undskylde min lange taushed, men appellerer til Deres venskabelige over- bærenhed og håber i henhold til denne at De tilgiver min uefterrettelighed. Det exemplar af "Brand" i tysk oversættelse, som De var så god at sende mig, har jeg rigtig modtaget og takker Dem derfor. Jeg har bragt i erfaring at en anden tysk over- sættelse af "Brand" (ikke den af mig tidligere om- skrevne) skal være under pressen; jeg kender for resten ikke nærmere til den sag, men vil dog nævne den. SIDE: 49 At De har kaldt Deres oversættelse en bearbejdelse finder jeg ganske rigtigt; det har jo netop ligget i Deres plan ikke at holde Dem strængt til originalen. Tror De imidlertid ikke, hvis en ny udgave kommer i stand, at det skulde være muligt at foretage en del rettelser ved versemålet, samt at benytte rim over- alt, ligesom i originalen? At dette vil koste meget arbejde indser jeg tilfulde men hele første akt af Deres oversættelse viser dog at det ikke er nogen umulighed. En orienterende indledning tror jeg vilde være meget hensigtsmæssig. Nordover kommer jeg ikke i denne sommer, der- imod reiser jeg om nogle dage til Berchtesgaden i Tyrol, hvor jeg agter at tilbringe 5­6 uger og vender derpå tilbage til Dresden. Forhåbentlig træffer dette brev Dem, selv om De skulde være afrejst fra Cassel. Jeg beder Dem hilse vore fælles skandinaviske venner og bekendte og håber at De fremdeles bevarer mig i venskabelig erindring indtil jeg atter får den fornøjelse personlig at træffe Dem. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Michael Birkeland. Dresden 14de Juli 1872. Kære ven! Allerede imorgen afrejser jeg herfra, og beder Dig, for det tilfælde det skulde lykkes Dig at opdrive det omskrevne expl: af "Fru Inger", at sende mig samme til Berchtesgaden in Bayern, da det således sikkrest og hurtigst kommer mig ihænde. Tør jeg bede Dig gøre Morgenbladets exped: opmærksom på min nye adresse? SIDE: 50 Til Georg Brandes. Berchtesgaden i Bayern, den 23de Juli 1872. Kære Brandes! Når De erfarer grunden vil De ikke tage mig min lange taushed ilde op; thi dennegang er jeg virkelig, imod sædvane, ganske uskyldig. Jeg har nemlig flakket om i Bøhmen og andre østerrigske landsdele og er nu endelig havnet her i bayersk Tyrol, hvor jeg har taget fast bolig for en 4­5 uger. Her forefandt jeg Deres brev. At De tænkte på at komme til Dresden i sommer kunde jeg aldeles ikke udlede af Deres tidligere yttringer, ellers havde jeg ganske visst arrangeret mig på en anden måde. Men sommeren er lang her- nede og kommer De i September, vil De ganske sikkert træffe mig og skal blive modtagen med åbne arme. Det er så langt fra at jeg har følt nogen for- skrækkelse ved tanken om at skulle yde bidrag til Deres tidsskrift, at jeg tvertimod har opgjort en plan over adskilligt, som jeg kunde ønske at udtale og som De måske kunde bruge, ­ alt i form af rimbreve over forskellige af vore og overhovedet af nutidens forholde i politik, literatur og andet lignende. Det skulde på en måde blive min troesbekendelse. Nogen direkte hjælp for Dem og Deres sag vilde det ikke blive; men, kære Brandes, anderledes kan jeg ikke være med. Jeg må begrænse mig indenfor det, som er mit eget; rundt om dette kredser alle mine tanker. Området er ikke meget vidtstrakt, men jeg bearbejder det af bedste evne. Se nu blot ikke noget egoistisk heri! SIDE: 51 Hvad tid jeg kan begynde hermed, ved jeg imid- lertid endnu ikke; uhyret Julian har endnu et så fast tag i mig at jeg ikke kan slippe ham. Dog, herom kan vi nærmere tales ved, helst mundtlig. Nogen frygt for at betragtes som partigænger nærer jeg aldeles ikke; og jeg kan igrunden ikke godt forstå at man nu betragter mig som stående udenfor par- tierne. At De vilde behøve et eget organ for Deres ger- ning har jeg længe tænkt mig. Men jeg havde rig- tignok ikke troet at De skulde behøve det for, som De skriver, "at leve af". Har Danmark da virkelig ikke en ledig plads for Dem? Er professorposten besat? Og i så fald med hvem? At de gamle herrer gerne vil holde Dem borte, kan man ikke fortænke dem i. Men hvem er det, der skulde vove at tage posten når De er bleven forbigået? Hvem skulde vove at vise sig som den foretrukne uden at føle sig skammet sønder og sammen under sammenligningen? Jeg begriber ikke dette. Det glæder mig at Deres forelæsninger udkommer på tysk. Nogle uddrag, som allerede skal have været oversatte i "Ueber Land und Meer" har vakt megen opmærksomhed og interesse; jeg hørte dem omtale i den literære forening i Dresden. Kom her ned! Det er i udlandet vi nordboer skal vinde vore feltslag; en sejr i Tyskland, og De vil være ovenpå hjemme. Hjertelig hilsen, og på snarligt gensyn! Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 52 Til Frederik Hegel. Berchtesgaden i Bayern, den 8de August 1872. Kære herr Hegel! Jeg erindrer ikke om jeg i mit sidste brev fortalte Dem at jeg agtede at afrejse til Tyrol? Under alle omstændigheder befinder vi os nu her, i denne dejlige egn, hvor vi tilbragte sommeren 1868 på tilbagerejsen fra Italien, og hvor vi denne gang agter at forblive indtil slutningen af denne måned. Idag tilskriver jeg Dem fordi jeg begynder at befinde mig i pengeforlegenhed, og beder Dem derfor bevise mig den store godhed at sende mig 150 Thaler preussisk. (For vekslingens skyld vilde jeg være Dem meget taknemmelig, hvis jeg kunde erholde sedler ikke større end på 10­20 Thaler pr: stykke.) Min regnskabsbog har jeg ladet blive til- bage i Dresden, og jeg ved således ikke for øjeblikket om jeg har nogen slags adkomst til at trække et så stort beløb hos Dem; men jeg stoler på Deres venlig- hed, og i ethvert fald skal vort mellemværende snart igen blive bragt i ballance. Jeg kan nemlig melde Dem at jeg nu har tilende- bragt 2den del af trilogien. Første del: "Julian og visdoms-vennerne", skuespil i 3 akter udgør omtrent 100 sider trykt; den anden del, som jeg nu renskriver, "Julians frafald", skuespil i 3 akter, er af et lignende omfang. Det tredje stykke, "Julian på kejserstolen", blir i 5 akter, og er så betydelig forberedt at det vil gå ulige hurtigere fra hånden end det foregående. Hvad der er færdigt danner et afsluttet helt for sig, og kunde godt udgives særskilt; men for det samlede indtryks skyld holder jeg det dog for hensigtsmæssigt at alle tre stykker kommer på engang. Skulde De være SIDE: 53 af en anden mening, håber jeg De lader mig det vide. Jeg ved ikke om De har læst en række feuille- toner over den nyere dansk-norske literatur i "Hamb: Corresp:" af Adolf Strodtmann? Er det sandt, hvad literære folk i Tyskland har sagt mig, nemlig at danske blade (man har specielt nævnt "Fædrelandet") har taget til genmæle imod disse så velvillige og rosende skildringer? Hvis dette ikke beroer på en misforståelse og De ved lejlighed skulde se Dem istand til at kunne skaffe mig de pågældende num- mere, vilde jeg være Dem særdeles taknemmelig. Fra min gamle ven Jonas Lie har jeg havt et langt brev; men om der er noget nyt arbejde i vente fra hans hånd, derom taler han ikke. Til vor tusendårs- fest havde jeg skrevet et længere digt, der, efter anmodning fra festkomiteen, var stillet til dens dis- position; men da det kom til stykket vovede de fejge karle ikke at lade det oplæse! Værdige efterkommere af den gamle heltekonge! Nu er vel udstillingen i sin fulde gang, og Køben- havn overfyldt af fremmede? Har De anledning dertil beder jeg Dem hilse Brandes. Ligeså P. Hansen og alle andre gode venner. Direkte frembærer jeg de hjerteligste hilsener til Dem selv og til Deres søn. Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. P. S. Min adresse er som foranstående, blot og bart: Berchtesgaden in Bayern. SIDE: 54 Til Georg Brandes. Berchtesgaden den 29de August 1872. Kære Brandes! Mit ophold hersteds er bleven forlænget udover den oprindelig bestemte tid, og således modtog jeg først igår aftes Deres venlige brev, der tilsendtes mig fra Dresden. Imorgen afrejser jeg herfra og håber at være i Dresden den 1ste September. Hjertelig velkommen did! Min bolig er: "Grosse Plauensche Strasse, No. 9, parterre rechts". Tag ind i hotellet "Kurländer Haus". Det sted tror jeg i alle henseender at turde anbefale Dem, og der har vi Dem lige i nærheden. Jeg står midt i forberedelserne til afrejsen. Idag altså kun disse få linjer. På snarligt møde i Dresden! Jeg har tænkt meget på Dem og Deres planer i denne tid og har stor lyst til at være med hvor jeg kan. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 15de September 1872. Kære herr Hegel! Idet jeg herved takker Dem for og erkender mod- tagelsen af de to sidste pengeforsendelser i Juni og August, nødes jeg herigennem til at anmode Dem om en ny remisse på 150 Thlr: preussisk. Så meget har jeg jo ikke stående hos Dem og beder Dem derfor at ville supplere det manglende ved hjælp af det i Sparekassen indsatte beløb. SIDE: 55 Dernæst tillader jeg mig at frembære til alle ved- kommende min hjerteligste lykønskning i anledning af den i Deres familje indtrufne glædelige begivenhed! Deres søn beder jeg Dem specielt hilse på det venligste fra mig. ­ Dr: Brandes er kommen hid. Når De vil overtage udgivelsen af det påtænkte tidsskrift, så tror jeg, ja, jeg er næsten viss på at det vil bryde sig vej og kunne med fordel bestå i længere tid. Efter min erfaring beror et sådant foretagende næsten helt og holdent på hvem der er udgiver. At jeg med denne sikkre tiltro til sagen med glæde vil knytte mig til samme, så løst eller så fast, som De måtte finde hensigts- mæssigt, er en selvfølge. Jeg længes efter en stadig bibeskæftigelse og havde netop tænkt på at sætte mig i forbindelse med et eller andet af vore offentlige organer da Dr: Brandes og senere De berørte denne plan, som jeg foretrækker for enhver anden. Jeg beklager meget at jeg ikke havde anledning til at træffe herr Larsen under hans ophold i Dresden og beder Dem bringe ham min forbindtligste tak for hans opmærksomhed. Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden den 27de September 1872. Kære svoger! Idet jeg herved, som sædvanligt, noget sent, takker for og erkender modtagelsen af den sidste pengeremisse, beder jeg Dem om i min gage for 3die kvartal at tage Dem betalt for hvad De til dato SIDE: 56 godhedtsfuldt måtte have udlagt for mig og derpå sende mig postanvisninger for det øvrige. Vor udflugt til Tyrol i sommer var i alle henseender særdeles behagelig. Efter tilbagekomsten hertil har vi levet et mere end almindelig selskabeligt liv da stedet i denne tid har været besøgt af en masse skandinaver. Goldschmidt og G: Brandes er kommet hid specielt for at besøge os; hvad flertallet af de visit-aflæggende norske angår, så formoder jeg at det er nysgærrigheden, som driver dem. Nogen dybere sympati deroppefra tror jeg ikke at turde påregne når jeg ser hen til den typisk-norske hensyns- løshed, hvormed jeg i sommer blev behandlet fra den såkaldte Haralds-komitees side. Man anmoder mig om at skrive et digt, bestemt til oplæsning i Hauge- sund. Jeg skriver digtet; man forbigår det ved festen og sælger det som andre kurvekone-viser, uden at man til dato har fundet sig beføjet til med et eneste ord at give mig en forklaring over denne mysteriøse sag. Er grunden til forkastelsen den, at der i digtet er hentydet til vore dages adsplittelsesmænd, så må jeg sige at ordenens, dannelsens og fremskridtets sag hos os for øjeblikket er i hænderne på folk, der aldrig vil formå at føre den frem til sejr, og da vil jeg i min egenskab af statssatyrikus anse det for min nærmest liggende pligt at fremstille dette parti i al dets jam- merlige holdningsløshed, i al dets mangel på mod og vilje og i dets naragtige naive tro på at en grætten passiv motstand skulde kunne bringe et resultat lige- over for en masse, der både er hensynsløs og vel organiseret. Kort sagt, jeg vilde anse det for gavn- ligt, om det kunde lykkes mig at bringe alle angæl- dende til at skamme sig over sig selv. Jeg antager at De ikke vil være ganske uenig med mig heri; jeg SIDE: 57 antager at De vil indrømme, at den øjeblikkelige situation hjemme ikke så meget er en frugt af nogen særdeles fremragende begavelse hos oppositionens førere, som meget mere af en aldeles uforsvarlig fejghed, eftergivenhed og gåen på akkord hos næsten alle dem, der skulde og burde være kaldede til at værne om grundlaget for vort samfund. Denne mangel på villighed til personlig at stille sig i breschen er vort lands ulykke; man viger fod for fod, man opgiver terrænet stykkevis; derfor er det at vi nu står således, som vi står, og jeg synes der skulde en overmenneskelig forsagelse til, for at lade et så rig- holdigt stof til epigrammer og komedier slippe sig af hænderne. ­ Først og fremst arbejder jeg imidlertid på "Kejser Julian", der antagelig vil være færdig ved juletider. Med de ovenfor nævnte planer har det visst ingen hast; jeg antager ikke at forholdene så snart vil for- bedre sig, og gjorde de det, så var det jo det ønske- ligste. Jeg tænker ofte på hvad man kan vente af vor nye konge. En fast og frygtløs mand i hans stilling kunde udrette meget; men om han har disse egen- skaber tør måske være tvivlsomt nok; så meget er imidlertid visst, at skal han kunne udrette noget godt, så blir det ikke ved hjelp af de nuværende kongelige rådgivere. Folk, der lader Jaabæk og Bjørn- son gå på fri fod, kvalificerer sig til selv at puttes i hullet. ­ Marie tænker vi ofte på. Jeg anser det fremdeles for ikke vel overvejet at hun forlod Dresden. Gid det nu måtte lykkes hende at finde en nogenlunde til- fredsstillende plads! ­ Falsens lever vel. Jeg hører af dem at planerne til Axels militære løbebane er gået i lyset. Det var ikke andet end hvad man SIDE: 58 kunde vente. Han står altså nu på samme stand- punkt, som da han gik ud af Heyerdahls fabrik, kun at diverse hundreder er bortkastede til unytte. Hermed får jeg for dennegang slutte. Susanna og Sigurd sender Dem de hjerteligste hilsener; ligeså Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Chr. Tønsberg. Dresden den 30te September 1872. Højstærede herr generalkonsul Tønsberg! Som svar på Deres meget ærede skrivelse af 26de dennes må jeg desværre meddele Dem at jeg ikke ser mig i stand til at efterkomme Deres anmodning om at yde bidrag til det påtænkte "Kunstner-Album". Et større literært arbejde lægger nemlig beslag på al min tid og alle mine tanker, og jeg vil tilføje at selv om dette ikke var tilfældet, så har jeg engang for alle gjort mig til regel aldrig at lade trykke noget i samlag med andre; hvad jeg skriver, vil jeg have udgivet for mig selv alene, og af denne grund har jeg allerede måttet afslå utallige lignende anmodninger. Nærmere at udvikle mine motiver i dette punkt vil lige overfor en i alle literære sager så erfaren mand, som De, for- mentlig være ganske overflødigt og det sker kun til overflod når jeg udtaler det håb at De i min nød- tvungne vægring ikke vil se noget andet eller mere, end jeg foran har antydet. Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 59 Til Edmund Gosse. Dresden den 14de Oktober 1872. Herr Edmund Gosse! Endelig er jeg, efter min udflugt til Tyrol i sommer, kommen nogenlunde til ro i min nye bolig her i Dresden, og tør således ikke længere opsætte, hvad der altid er mig en kær pligt, nemlig at tilskrive Dem og på det varmeste og oprigtigste takke Dem for de fornyede beviser på Deres velvilje, som jeg i de sidste måneder til forskellige tider har modtaget. Allerede i Berchtesgaden havde jeg den glæde at erholde Deres venlige brev af 1ste August tilligemed den vedlagte recension over "Peer Gynt" i "The Spectator". En bedre, klarere, og velvilligere for- tolkning af mit digt kunde jeg aldrig ønske mig. Jeg vilde kun ønske at den ros, De tildeler mit arbejde, var tilfulde fortjent; de indvendinger, som De fremfører, er visstnok begrundede; jeg kan selv tildels se manglerne nu, da jeg ved den lange mellem- liggende tid er kommen således bort fra bogen, at jeg formår at se tilbage på den, som på en fremmed mands arbejde. Ikke mindre taknemmelig er jeg Dem for det senere modtagne nummer af "The Academy", med den deri indeholdte anmeldelse af "Kongs-emnerne". Hvad jeg ovenfor tillod mig at udtale om recensionen over "Peer Gynt", gælder også i fuldeste mål om denne sidste. En liden literaturhistorisk berigtigelse vil jeg dog ikke tilbageholde: A. Munchs drama "Hertug Skule" udkom ikke samtidigt med "Kongs-emnerne"; det udkom lidt senere. "Kongs-emnerne" blev lige- ledes fra først af, såvel på scenen, som i den offent- lige og almindelige kritik, ubetinget foretrukket for SIDE: 60 "Hertug Skule". Dette er imidlertid noget ganske uvæsentligt. Endelig havde jeg for nogle dage siden den glæde at modtage Deres fortræffelige afhandling over den norske poesi i "Fraser's Magazine". Ligesom jeg per- sonlig har den største grund til at være Dem erkendtlig for de to første artikler, således har De ved dette sidste større arbejde sat hele det norske folk i tak- nemmelighetsgæld til Dem. Jeg er også viss på at den skandinaviske presse vil påskønne og fremhæve dette, hvis det ikke allerede er sket. Det var mig meget kært af Deres brev at erfare at De har fundet Dem tilfreds med opholdet i Køben- havn, og vil kun ønske at det samme må have været tilfældet under Deres besøg i Kristiania, uagtet tids- punktet vistnok ikke var det heldigste for så vidt som byen i den bedste sommertid er forladt af en hel del personer, hvis bekendtskab det måske kunde have interesseret Dem at gøre. Vor fælles ven, overlærer Løkke, håber jeg imidlertid at De har truffet. For min egen skyld beklager jeg meget at omstændig- hederne forbød mig isommer at besøge hjemmet og således betog mig den meget ønskede anledning til at gøre Deres personlige bekendtskab. Jeg arbejder daglig på "Julianus Apostata", og håber at kunne have det hele færdigt ved dette års udgang. Såsnart bogen er trykt, skal jeg tillade mig at sende Dem den, og vil blot ønske at den må vinde Deres bifald. Det er en del af mit eget åndelige liv, som jeg nedlægger i denne bog; hvad jeg skildrer, har jeg, under andre former, selv gennemlevet, og det valgte historiske thema har også en nærmere sammenhæng med vor egen tids bevægelser, end man på forhånd skulde tro. Dette ansér jeg også som SIDE: 61 en uafviselig fordring til enhver moderne behandling af et så fjernt liggende stof, hvis det, som digt be- tragtet, skal kunne vække interesse. Hermed må jeg for denne gang slutte idet jeg gentager forsikringen om den hjertelige og oprigtige taknemmelighed, hvormed jeg altid forbliver Deres hengivne Henrik Ibsen. Jeg glemte ovenfor at fremhæve og udtale min tak for Deres, som det forekommer mig, mesterlige oversættelse af det lille digt i "Brand"! Til Frederik Hegel. Dresden den 10de November 1872. Kære herr Hegel! For omtrent otte dage siden sendte jeg herr Carl Ploug en afskrift af indlagte digt med anmodning om at få samme trykt i "Fædrelandet". Da jeg imidlertid til dato intet har hørt fra ham frygter jeg for at brevet ikke er sluppet helskindet igennem det preussiske postvæsen, og beder Dem derfor at sende herr Ploug indlagte med gentagelse af min nævnte anmodning. Skulde den første afskrift være kommen ham rigtig i hænde men endnu ikke være benyttet, beder jeg Dem anmode ham om at trykke efter den til Dem sendte kopi, da deri et par udtryk er forbedrede. Hvis han, af mig ubekendte grunde, ikke vil offent- liggøre digtet i sit blad, beder jeg Dem sende samme SIDE: 62 til "Dagbladet". Digtet er et lejlighedsdigt, og tåler, som sådant, ikke at henligge længere end højst nød- vendigt. I al hast Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 20de November 1872. Kære herr Hegel! Med forbindtligst tak for det tilsendte nummer af "Fædrelandet" beder jeg Dem tilgive at jeg voldte Dem en unødvendig ulejlighed; men jeg syntes at jeg ved denne anledning måtte offentlig udtale mig. Bjørnsons optræden går dog over alle grænser. Og hvorledes skal man forklare denne? Er det sandt, hvad man tilskriver mig fra Norge, nemlig at hans stilling deroppe er bleven aldeles uholdbar, at han tænker på at flytte til Tyskland, og at han har villet berede sig en god modtagelse her? Man kunde godt tiltro ham noget sligt. Ligeover for Dem, hans for- lægger, forekommer hans handlemåde mig i højeste grad hensynsløs; men moralske forpligtelser har rig- tignok aldrig generet ham. Fra Dr: Brandes har jeg nylig havt brev; han har mødt megen forekommenhed i literære kredse her, og jeg tvivler ikke på at der vilde stå ham en plads åben i dette store literatursamfund, om han attråede en sådan. Jeg erindrer ikke om jeg har erkendt modtagelsen af den i September erholdte pengeremisse. Har jeg forsømt dette, så sker det herved. Såvidt jeg af mit regnskab kan se, skulde jeg endnu have indestående SIDE: 63 i sparekassen omtrent 200 rdlr dansk. Dette beløb beder jeg Dem bevise mig den godhed at sende mig på sædvanlig måde. Mit nye arbejde håber jeg bestemt at have færdigt ved årets udgang. "Kærlighedens komedie" er an- taget til opførelse på Kristiania theater, hvor det vil blive givet i den nærmeste fremtid. Til sommeren agter jeg at underkaste "Fru Inger" en fuldstændig omarbejdelse, beregnet på det kgl: danske theater, og derefter tænker jeg, om alt går efter ønske at skrive et større lystspil, hvortil planen allerede er så tem- melig modnet. Med de bedste hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Min nuværende adresse er: Wettiner-Strasse, No. 22. 2. Etage. Til Ludvig Daae. Dresden den 4de Februar 1873. Kære ven! I det sikre håb at Du, trods min 9-årige udlændig- hed, har bevaret mig i venskabelig erindring, tilskriver jeg Dig herved nogle linjer for at trække en veksel på den hjælpsomhed, jeg altid har fundet hos mine gamle medhollændere. Det er naturligvis din lærdom, jeg agter at drage nytte af. Sagen er denne: mit nye store arbejde er nu så vidt færdigt at jeg inden 14 dage begynder ren- skriften. Da jeg, som Du ved, ingen stiv græker er, SIDE: 64 så har jeg, af kildeskrifter i originalsprogene, kun kunnet benytte de latinske. Men i disse hersker der en stor forvirring med hensyn til skrivemåden af græske navne. Jeg ønsker, så vidt muligt, at anvende de græske former og spørger dig derfor: 1.) Hvorledes lyder de græske endelser i de per- sonnavne, som de latinske forfattere gengiver med endelserne us, eus og ius? Jeg mener, gives der nogen fast regel, ifølge hvilken jeg af disse forskellige latinske endelser kan se, hvorledes navnene har været skrevne på græsk? 2.) Har Grækerne brugt at forgræske latinske navne? Og, i så fald, efter hvilke regler? Exempelvis spørger jeg: har Grækerne skrevet Basilios, Basileos eller Basileus? Er navnet Cæsarius det samme som Cæsarion? Særlig spørger jeg om Grækerne har brugt at forgræske navnet Maximus? Og hvorledes da? Hvorledes lyder på græsk: Libanius? ­ Kort sagt, kære ven, jeg vilde gerne have en regel at gå efter. Dernæst vilde jeg gerne vide hvor langt jeg tør gå i brugen af k for c, ­ når jeg nemlig går til det yderste. Tør jeg f. ex. skrive Kappadokia, ligesom enkelte nyere skrive Kirke for Circe, Kybele o. s. v. Dette er forholdsvis småting for Dig; men nu kom- mer noget vanskeligere: Der existerer et skrift af en viss Eunapius (Eunapios, eos?) om mystikeren Maximus. Neander citerer dette skrift under titelen "Vita Maximi", og man skulde deraf slutte at bogen var affattet på latin. Men det er ikke tilfældet; den er skreven på græsk og jeg har ikke kunnet få fat på nogen oversættelse. ­ Kan Du nu i kort uddrag sige mig, hvad der står i denne bog, som visst ikke hører til klassikerne? Det var navnlig faktiske levnets- SIDE: 65 omstændigheder, jeg gerne vilde vide. Hvad Ammian fortæller, er ikke betydeligt, og andre, for mig til- gængelige kilder, gives ikke. Kan og vil Du tjene mig i denne sag? Og tør jeg i så fald snart påregne et svar fra Dig? Manuskriptet skal, som sagt, om 14 dage i renskrift begynde at afgå til Hegel. Om mit arbejde vil jeg ikke nu udtale mig; men kan dog trøstig sige, at det blir mit "Hauptwerk". Det omfatter to forskellige dramaer, hvert i fem akter, og udgør en bog på over 400 sider. Tilgiv at jeg plager Dig med disse sager! Tiden tillader mig ikke at skrive om mangt og meget andet, som jeg nok kunde havt lyst til at drøfte med Dig. Altså kun en hilsen til alle venner, blandt hvilke det vilde være mig særdeles kært, ifald jeg turde hen- regne din ærede frue. Skulde du tilfældigvis se skole- bestyrer Gjertsen, så hils ham venskabeligst og sig ham at jeg snart tilskriver ham. Løkke, Birkeland, Bachke, Rygh og andre gode hollændere bedes ilige- måde hilsede fra Din hengivne ven Henrik Ibsen. Min adresse er: Wettiner-Strasse, No. 22, 2. Etage. Til Frederik Hegel. Dresden den 6te Februar 1873. Kære herr Hegel! Herved har jeg den store glæde at kunne melde Dem at mit store arbejde er færdigt, og lykkeligere tilendebragt end noget af mine tidligere. Bogen fører titel: "Kejser og Galilæer, et verdens- drama i to dele". Den indeholder: 1ste del: "Cæsars SIDE: 66 frafald", skuespil i fem akter (170 sider). 2den del: "Kejser Julian", skuespil i fem akter (252 sider). Lad ikke benævnelsen "verdens-drama" forskrække Dem! Den er dannet i lighed med "folkedrama, familjedrama, nationaldrama", o. s. v., og er på sin plads; thi mit stykke handler både om himmel og jord. Ved den vækst, tanken og ideen har taget under udarbejdelsen, blir det nødvendigt endnu en gang at renskrive det første stykke; det bliver dog derved ikke længere; tvertimod håber jeg at kunne forkorte det med omtrent 20 sider så det hele udgør 400. (Hver af mine sider indeholder omtrent en trykt.) Renskriften begynder om 8 dage, og skal jeg da hver 8de dag sende Dem en portion på 48 sider; dette udgør kun 7 sider pr: dag, og det må jeg kunne over- komme. Det sidste stykke kunde gerne gå i trykke- riet som det er; men dersom De ikke ønsker at på- skynde udgivelsen, så vil jeg for sikkerheds skyld også afskrive dette. Dette stykke har været mig et Herkules-arbejde, ­ ikke ved udarbejdelsen; thi den er gåt let; men ved den møje, det har kostet at leve mig friskt og anskueligt ind i en så fjern og fremmed tid. Det er mig meget kært af Deres næstsidste brev at få en god af- sætning stillet i udsigt; thi flere år af mit liv er ofret på denne bog. Jeg tør forudsige, at vi begge vil få glæde af den. Bestem nu selv tiden for udgivelsen. At jeg ikke straks begynder på renskriften, hidrører fra at jeg har måttet forespørge hos en lærd ven i Kristiania om den rette skrivemåde af nogle græske navne, der i mine latinske kildeskrifter er blevne forvanskede, ­ en omstændighed, hvorpå jeg først for et par dage siden blev opmærksom. ­ SIDE: 67 For de i Deres brev af 26de November forrige år tilsendte 150 Thaler takker jeg forbindtligst. Ligeså for den til jul modtagne særdeles værdifulde bog- pakke! En i sandhed stor og uventet glæde beredte De mig ved i Deres sidste venlige brev at tilmelde mig behovet af nye udgaver af "Brand" og "Kærlighedens komedie". Den første bør udgå uforandret; i den sidste retter jeg ortografien og nogle enkeltheder; jeg anvender mine aftener dertil. "Fru Inger til Østråt" vil jeg til sommeren rent omskrive, og skal den da blive en af mine bedste bøger. Hvis De kunde skaffe mig et exemplar, vilde jeg takke Dem meget. "Hærmændene" tiltrænger ikke mange rettelser. Jeg tror at disse to bøger med fordel vil kunne slippes ud i kølvandet af det store nye opus. ­ Nu sluttelig en bøn til Dem. Jeg har hos Dem og i sparekassen indestående ca 49 Rdlr. Vil De, som forskud, supplere denne sum, så det hele udgør 150 thaler preussisk og sende mig samme? Jeg er nemlig, ved Kristiania theaters nøleri med opførelsen af "Kærlighedens komedie" kommen i for- legenhed og trænger til penge. Tag mig ikke denne nødtvungne anmodning ilde op! Hils venligst Deres søn og modtag selv de oprigtigste hilsener fra Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Edmund Gosse. Dresden den 20de Februar 1873. Kære herr Gosse! Efter at have modtaget fra Dem ­ foruden et elskværdigt venskabeligt brev ­ tillige en nytårs- SIDE: 68 gave, mere kærkommen og mere værdifuld, end nogen anden, måtte De med rette vente at jeg uopholdelig skulde have tilsendt Dem idetmindste nogle linjer. Når det ikke er sket, så har det flere grunde. Først og fremst ønskede jeg nemlig at sende Dem, ikke nogle linjer, men et langt brev. Fra 21de Novem- ber til 16de Februar har jeg imidlertid bogstavelig ikke havt en ledig time. Jeg har nemlig i dette tidsrum fuldført mit nye dramatiske arbejde, hvilket nu be- gynder at trykkes, og som vil udkomme i Maj måned. Det hele vil udgøre en bog på over 400 sider. Den heder: "Kejser og Galilæer", et verdenshistorisk skuespil. Den indeholder: 1) "Cæsars frafald" ­ skuespil i 5 akter, og 2) "Kejser Julian", skuespil i 5 akter. Det er det sidste stykke, som jeg uden afbry- delse har skrevet i det ovennævnte tidsrum. Nu er jeg daglig beskæftiget med at sende en renskrift til København; hver uge skal jeg levere 3 trykte ark, og da jeg lægger en stræng kritik på sproget, så optager denne beskæftigelse hele min tid. Dette skriver jeg sent om aftenen; tilgiv derfor venligst, om det ikke skulde være tydeligt! Når bogen er færdig, skal den øjeblikkelig blive sendt Dem. Ingen anden skal få læse den før De! Jeg har holdt mig strængt til det historiske; jeg har set det alt foregå, ligesom for mine øjne, og således gengiver jeg det. Og dog ligger der megen selv- anatomi i denne bog. At jeg vil sende det først til Dem, er en selvfølge. Thi på ingen af mine øvrige venners dom sætter jeg så megen pris, som på Deres, netop på grund af den dybe, inderlige, digteriske forståelse, som ånder ud af alt, hvad De med et venligt og velvilligt sind har skrevet om mig. SIDE: 69 Hvorledes skal jeg tilfulde kunne takke Dem for Deres sidste store udtømmende afhandling! Jeg vil heller ikke forsøge på at takke Dem; jeg vil kun sige Dem, at den har fyldt mig med en stor glæde. De oversatte partier af "Kærlighedens komedie" og "Peer Gynt" er mesterligt gengivne, og jeg ved intet deri, som jeg kunde ønske anderledes. Hjerteligt takker jeg Dem også for det tilsendte fotografi, og det skal være mig overordentlig kært at sende Dem mit til gengæld; for øjeblikket er jeg ikke i besiddelse af noget; men så snart jeg får en ledig for- middagstime tilovers, skal jeg anvende den til et besøg hos min fotograf. Også denne sag er en af grundene, hvorfor jeg så længe har udsat med at til- skrive Dem. Om mit arbejde vilde jeg gerne fortælle Dem lidt udførligere; men tidens knaphed tillader det ikke for denne gang. Jeg vil imidlertid både ønske og håbe at bogen ikke skal bidrage til at forringe Deres gode og venskabelige mening om mig, og idet jeg beder Dem om, tiltrods for min forsømmelighed, nu som før at omfatte mig med velvilje, tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 22de Februar 1873. Kære herr Hegel! Hermed har jeg den fornøjelse at oversende de første 48 sider manuskript og håber hver uge at skulle magte en lignende portion. SIDE: 70 Jeg vilde meget beklage om de smukke franske typer ikke blev benyttede til denne bog, for hvis antike indhold de passer så ypperligt. Titelbladene o. s. v. indtages forhåbentlig i 1ste ark, så at første handling altså begynder side 11. Dette vil være nødvendigt da det andet skuespil, som jo må gives en fortløbende paginering, rimeligvis vil begynde midt inde i et ark, og titelbladet til dette altså må pagineres. ­ Forbindtligst tak for de tilsendte 150 Thaler! Med forbindtlig hilsen til Dem og Deres søn tegner jeg mig i al hast Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. P. S. Jeg takker for det tilbudte honorar. Ideen istedet- for oplag at sætte 1ste tusend o. s. v. på bogen tør have adskilligt for sig. ­ Det kan jo i al fald forsøges. H. I. Replikerne er hist og her brudte med nye linjer, hvilket sætteren bedes nøje iagttage. Til Ludvig Daae. Dresden den 23de Februar 1873. Kære ven! At jeg, ved at henvende mig til Dig, henvendte mig til den rette, var jeg på forhånd viss på. Fuld be- kræftelse herpå fik jeg da også ved den hurtighed og udførlighed, hvormed Du var så god at besvare mit brev. Jeg selv var derimod forrige gang ikke ganske udførlig; jeg glemte at bemærke noget væsentligt, nemlig, at jeg nok gerne vilde vide den rette græske SIDE: 71 skrivemåde, men, vel at mærke, ikke for at bruge den i dens fulde renhed, men for at kunne afgøre, hvor langt jeg med berettigelse tør gå i at skandina- visere de græske navne. Jeg stræber nemlig efter en viss konformitet og vil nødig at de mange navne skal stikke af imod hinanden indbyrdes. Da jeg nu benytter de forkortede, hos os naturaliserede former, Julian, Gregor, o. s. v. så kan jeg ikke skrive rent græsk Basileios. Da nu Romerne har gjort dette navn til Basilius, ­ kan jeg så ikke gøre det til Basilios? Dette vilde være mig så meget mere ønske- ligt, som navnet (i mit stykke) stadigt nævnes sam- men med mandens fødestad: Cæsaræa, og dette ords skrivemåde tør jeg igen ikke røre ved af den grund at den romerske titel Cæsar så ofte forekommer i bogen. Heraf, kære ven, vil Du have klargjort Dig mit synspunkt, hvilket ikke er noget filologisk, men, som jeg tror, et for mig berettiget. Hvad jeg, som altfor fremmed, ønsker at undgå er de græske tvelyde, ai, ei og oi. Jeg vil således gerne skrive Ædesios, Basilios, Ødipos. Endvidere: Kan jeg skrive Cæsarios, eller hed manden (en broder af Gregor af Nazianz) Cæsarion? Bogstavet C [fotnotemerke] tør jeg af ovenstående grund ikke om- bytte med K. (naturligvis!). Tør jeg skrive: kejser Konstanzios? Hed byen: Pergamon? Hed hunde- stjernen: Sirios? Er Hilarion rigtig græsk form? Skulde der i ovenstående være noget altfor van- vittigt barbari, så vis mig den store tjeneste at sende Hegel de fornødne rettelser; men vær sparsom der- med; thi principet er det mig meget magtpåliggende at holde fast, såfremt det på nogen måde ved subtile argumenter kan forsvares. Fotnote: i nysnævnte navn. SIDE: 72 Eunapios har altså dog skrevet sin bog på latin; min boghandler her forsikrede mig at den var på græsk. Det glæder mig at se at biografien intet inde- holder, som står i strid med hvad jeg forud kendte og havde benyttet. Det arbejde, jeg nu udgiver, blir mit hovedværk. Det fører titelen: "Kejser og Galilæer", og indeholder 1.) "Cæsars frafald", 2.) "Kejser Julian". Hvert af disse er et stort drama i fem akter. Stykket behandler en brydning mellem to uforsonlige magter i verdens- livet, som til alle tider vil gentage sig, og på grund af denne universalitet kalder jeg bogen "et verdens- historisk skuespil". Forresten findes der i karakteren Julian, ligesom i det meste af hvad jeg i de modnere år har skrevet, mere åndeligt gennemlevet, end jeg gider gøre publikum rede for. Men det er på samme tid hel, fuld realistisk digtning; jeg har set skikkel- serne for mine øjne i tidens lys, ­ og vil håbe at læserne gør det samme. ­ Hjertelig tak for det tilsendte om Holberg! Det har været os en fest at læse denne lille bog, og vi vil endnu mangen god gang kunne begynde den forfra. At vi med en lignende lyst og glæde har læst dine forskellige arbejder i Morgenbladet behøver jeg ikke at forsikre Dig om. Min tak for hjælpen imod Jensen håber jeg frem- kom gennem en tredjemand. Jeg sidder og skriver dette sent på aftenen; thi min hele dag er optagen af renskriverarbejde. ­ Lev vel! Jeg skal aldrig glemme den beredvillighed, hvor- med Du i denne sag har villet hjælpe mig. Din hengivne ven Henrik Ibsen. SIDE: 73 Til Frederik Hegel. Dresden den 28de Februar 1873. Kære herr Hegel! Deres venlige brev, som jeg i dette øjeblik mod- tog, iler jeg med i al korthed at besvare. Jeg foretrækker at lade bogen trykke med de gamle typer, når den derved kan komme des hur- tigere ud. "Fru Inger" er trykt i Illustr: Nyhedsblad og jeg håber at kunne få de betræffende nummere fra Kri- stiania. Hærmændene tror jeg ligeledes at kunne skaffe mig. Tak for Deres umage! ­ Hvad jeg i mit forrige brev skrev om pagineringen af 1ste ark, behøver De ikke at rette Dem efter, hvis det skulde stride mod sædvane. Min hensigt var kun at minde om at der vilde falde et titelblad midt inde i bogen. "Kærl: Kom:" skal jeg sende snarest muligt. Hjertelige hilsener. Deres oprigtig hengivne Henrik Ibsen. Imorgen afgår herfra en ny sending manuskript. Til Frederik Hegel. Dresden den 6te Marts 1873. Kære herr Hegel! Den modtagne prøveside er jeg meget vel tilfreds med. Den forventede nye skrift tør måske finde an- vendelse ved et nyt oplag! ­ For typenes skyld har jeg altså intet imod at sætningen straks påbegyndes. SIDE: 74 Jeg har ikke nogen anden særlig grund til at ønske min bog udgiven i Maj, end den, at bogen så længe har ladet vente på sig. Hovedsagen er jo imidlertid for os begge at der vælges den bedste udgivelsestid og afgørelsen af dette spørgsmål må ganske overlades til Dem. Hvis jeg skulde fremsætte noget forslag, så skulde det være følgende: tryknings-arbejdet påbegyndes straks; viser det sig så, når bogen er færdig, at årstiden er for langt fremskreden, så bringes ikke bogen i handelen før i September. Noget lignende fandt sted med "De unges forbund". Meget muligt at der herimod taler grunde, som jeg ikke kan overskue, og i så fald fra- falder jeg naturligvis forslaget. Hvad pagineringen angår, så opnåes det af mig tilsigtede øjemed, når 1ste ark begynder med separat- titelen på det første af bogens to skuespil; derved kommer første handling til at begynde pag: 5; de forangående titelblade m: m: kan da trykkes for sig og tilheftes. Den tredje manuskriptsending, som skulde afgå i overmorgen, kommer neppe afsted før søndag. Hvad beslutning De forøvrigt tager med hensyn til trykning og udgivelsestid, så er det min agt regelmæssigt at sende Dem 48 sider om ugen. "Kærlighedens komedie" skal i næste uge blive Dem tilstillet. Måske kunde den franske skrift her komme til anvendelse? Med de bedste hilsener til Dem og Deres søn teg- ner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 75 Til Frederik Hegel. Dresden den 9de Marts 1873. Kære herr Hegel! Herved har jeg den fornøjelse at oversende Dem den 3die manuskript-portion. Fornøjelsen er imidlertid noget blandet; thi jeg har til min skræk opdaget at det er så langt fra at jeg vil kunne reducere noget i de 170 sider, hvoraf det første stykke formentlig bestod, at dette tvertimod vil komme til at udgjøre godt og vel 200 sider. ­ En sådan fejlregning er aldrig før hændt mig. Grunden ligger dels i at jeg til konceptet benyttede papir af et andet format, men væsentlig deri at jeg ikke riktig har sammentællet alle tilføjelser, og deri, at jeg har beregnet overstrygningerne for højt. I renskriften er intet nyt tilføjet. I det andet stykke vil der ikke blive tale om nogen sådan overskridelse af det opgivne omfang; thi kon- ceptet til dette indeholder ingen rettelser og papiret er det sædvanlige. Nu vil jeg gjerne vide hvorledes De optager dette. Måske har De intet derimod; men måske finder De også at bogen blir større end De kunde ønske. Jeg håber i sidste fald at De venligst vil sige mig Deres mening. "Kærlighedens komedie" sender jeg Dem antagelig i overmorgen. Skulde min ven, bibliothekar L: Daae i Kristiania, med hvem jeg har rådført mig om den rigtigste skrive- måde af nogle græske navne, sende Dem nogle ændringer til den af mig befulgte retskrivning, bedes disse ændrin- ger godhedsfuldt tagne til følge ved korrekturlæsningen. Med venlige hilsener til Dem og Deres søn, Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 76 Til Adolf Strodtmann. Dresden den 20de Marts 1873. Wettiner-Strasse, 22. 2. Etage. Højstærede herr Dr: Strodtmann! Uge efter uge og måned efter måned har jeg opsat med at tilskrive Dem, væsentlig af den grund at min herværende boghandler gentagende gange har for- sikret mig at nu vilde Deres værk over de skandina- viske kunst- og literaturforholde snart udkomme. Jeg ønskede nemlig at læse bogen før jeg tilskrev Dem. Af artiklerne i "Hamb: Corresp." var det kun lykkets mig at komme i besiddelse af enkelte brud- stykker, men de fuldendt mesterlige oversættelser af mine digte, samt den for mig så hædrende omtale af mine dramatiske arbejder, havde gjort, at jeg med glad spænding imødeså udgivelsen af den samlede bog, hvilken, som jeg hørte, desuden vilde blive be- tydelig forøget. Deres bladartikler om mig havde været mig til umådelig gavn for min herværende stilling. I den literære forening var de blevne lagte til grund for tre forskellige foredrag, der tillige behandlede de to af Dem oversatte skuespil. Jeg var derved igen kom- men på en god fod med mine omgivelser og følte mig atter vel tilmode her i Dresden, ­ det eneste hjem, jeg kan tænke mig muligt nord for Alperne. Men så modtog jeg igår den så længselsfuldt for- ventede bog. Og hvad blev det til med min glæde?! De har deri udtydet mit digt Nordens Signaler på en sådan måde, at jeg nu ikke længer har noget blivende sted i Tyskland. Thi når De, med Deres ædle, humane og mådeholdne opfatning, kan dømme således, hvad må jeg da ikke vente af andre? SIDE: 77 Hvor er det mulig at De kan betragte digtet "Nordens signaler" som en forhånelse mod Tyskland? Jeg udtaler jo udtrykkelig at vi ikke står imod eder som fiender, men som en ambulance, der søger at redde så mange som muligt af sine. Kan nogen for- tænke os deri? Gør ikke Tyskerne selv noget lignende i de grænselande, hvor deres nationalitet svæver i fare? Og nu det øvrige af digtet? Det sigter jo ikke med et ord til Tyskerne, men til de Skandinaver, der kunde bekvemme sig til frivilligt at give slip på sit eget. I Deres bog siger De pag: 6­7 at det ikke søm- mer sig den overvundne at række sejerherren hånd til forsoning. Jeg siger i mit digt det samme og ikke et ord mere. Et andet sted i Deres bog siger De at Skan- dinavien med begejstring vilde kaste sig i Tysklands arme så snart det slesvigske spørgsmål var bragt på det rene. Ja, intet er vissere end dette, og just for at virke did hen vil jeg for enhver pris modarbejde en- hver anden afgørelse. Jeg har nemlig ikke skiftet sindelag lige over for Tyskland, og vil aldrig gøre det. Jeg er, ligesom de fleste norske Skandinaver, Pangermanist. Jeg be- tragter Skandinavismen kun som et gennemgangs- stadium til en sammenslutning af hele den store ger- manniske stamme. Ifald jeg vidste at vi endeligen vilde blive stående ved en isoleret skandinavisk for- ening, så gad jeg aldrig dyppe min pen i et blækhus for at fremme den sag. At jeg ikke har frafaldt min opfatning af Tysk- lands verdenshistoriske mission i vort århundrede, vil De også se af indlagte digt, der ikke er mere end 8 måneder gammelt, og hvad jeg deri har udtalt, vil jeg fremdeles fastholde og udtale ved enhver anled- ning. ­ SIDE: 78 Kære herr Strodtmann! Tilgiv at jeg besværer Dem med dette skriveri; men jeg vilde så såre nødig miste den plads i Deres venlige omdømme, som jeg hidtil har glædet mig ved. Jeg står usigelig ensom, idag ­ det er netop min fødselsdag ­ mere end nogensinde. Kan og vil De med venligt sind læse disse linjer, så beder jeg Dem være forvisset om at De har gjort en god gerning. Deres altid hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden den 27de Marts 1873. Kære svoger! Idet jeg forbindtligst erkender modtagelsen af forrige kvartals gage, vilde jeg være Dem særdeles taknemmelig dersom De dennegang vilde sende mig en veksel snarest muligt, da det er al sandsynlighed for at vi kommer i pengeforlegenhed nogle dage inde i April. Forinden beder jeg Dem imidlertid vise mig den store tjeneste, af beløbet at lade indbetale i Aftenbladets expedition postportoen for det expl: af bladet, som den skandinaviske forening i Rom er- holdt i forrige år, samt porto for samme for de første sex måneder af dette år; det hele vil løbe op til om- kring 8 spd. Jeg tror jeg tilskrev Dem om denne sag i begyndelsen af 1872 på en tid, da jeg endnu ikke vidste af der var ebbe i min kristianiensiske kasse; siden er det gåt mig iglemme indtil jeg i disse dage modtog en forespørgsel fra vor gamle konsul, og da han, som kommissionær, har udlagt et noget lignende SIDE: 79 beløb for mig, så vilde jeg gerne nu få sagen ordnet. Tilgiv det dermed forbundne bryderi! Mit store nye arbejde blev færdigt i midten af forrige måned; nu afgår hver uge en portion renskrift til trykkeriet i København. Det bliver en voluminøs bog, meget større end nogen af mine tidligere; den indeholder nemlig to skuespil, hvert i fem akter. ­ Vi har nu det fuldstændigste forårsvejr her, med grønne marker, blomster og udsprungne trær. Falsens lever vel. Med hjertelige hilsener fra os alle, Deres hengivne Henrik Ibsen. P. s. Hvad er der ivejen med de Coninck? Jeg læser i Mgbld: nogle for mig mystiske bekendt- gørelser fra skifteretten. Har han forladt landet? ­ Er der nogen udsigt til at Thomas får stipendium? I vor nuværende fejge regerings øjne kunde hans "Nytårsfantasier" nok være et motiv til intet at give ham! H. I. Til Frederik Hegel. Dresden den 22de April 1873. Kære herr Hegel! Tilgiv godhetsfuldt at jeg siden modtagelsen af Deres venlige brev af 9de Marts ikke har ladet høre fra mig. I alt, hvad det indeholdt, var jeg enig med Dem, og derfor har jeg så længe opsat med at svare. Det rettede exemplar af "Kærlighedens komedie" er forhåbentlig rigtigt kommet Dem ihænde og tryk- ningen af den nye udgave i fuld gang. "Brand" må SIDE: 80 oplægges uforandret. Et rettet exemplar af "Hær- mændene" samt en renskrift af det omarbejdede "Fru Inger" skal blive sendt Dem snarest muligt. Hermed følger 48 sider manuskript til "Kejser og Galilæer"; fortsættelsen skal nu indløbe regelmæssigt. Jeg påskynder renskriften af alle kræfter, så meget mere, som jeg om nogen tid kommer til at rejse til Wien, hvor jeg er valgt til norsk medlem af den internationale jury for kunstudstillingen. Jeg erindrer ikke om jeg på personlisten til det første af stykkerne har opført navnene: "Soldaten Lipso" eller "Soldaten Festus". I dette tilfælde bedes disse navne udstrøgne, og derimod, umiddelbart foran navnet "Fanebæreren Mauros" indsat følgende to navne: "Underføreren Laipso" og "Underføreren Varro". "Kærlighedens komedie" er det min agt at ind- levere til det kongelige theater så snart den nye ud- gave er færdig. Ligeså "Fru Inger". Sætternes strike er vel nu forbi i København; den nye skrift lader vel heller ikke længe vente på sig? Med hjertelige hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres oprigtigt hengivne Henrik Ibsen. Til J. Bravo. Dresden den 27de April 1873. Kære herr etatsråd Bravo! Tag mig ikke altfor ilde op at jeg først idag be- svarer Deres to venlige breve; men et nyt literært arbejde har i de sidste måneder ganske optaget min tid. SIDE: 81 Da jeg i begyndelsen af dette år modtog Deres første skrivelse angående "Aftenbladet", henvendte jeg mig straks til min forretningsfører i Kristiania, min svoger, bureauchef i Justitsdepartementet, J. H. Thoresen, med forespørgsel om hvorfor portoen af bladet ikke ifølge min anvisning var bleven betalt. Herpå svarer bureauchef Thoresen under 3die April følgende: "At postportoen i overensstemmelse med Deres skrivelse i begyndelsen af 1872 ikke tidligere er betalt, er ikke min skyld. Jeg henvendte mig straks efter at have modtaget skrivelsen til "Aftenbladet"s expedition med anmodning om at beløbet måtte blive mig opgivet; men vedkommende kunde ikke meddele opgaven, som man imidlertid lovede skulde blive mig tilstillet senere; men jeg fik den ikke. Da jeg idag talte med "Aftenbladet"s kasserer, gjorde jeg ham opmærksom herpå, med tilføjende at når portoen ikke før var betalt, var skylden hverken Deres eller min, men bladets egen. Foranstående til mulig underretning for herr etatsråd Bravo." De ser altså, kære herr etatsråd, at der ikke har fundet nogen forsømmelse sted, undtagen den, som bladets egne funktionærer har gjort sig skyldige i. Jeg kan umuligt betale en regning, når man ikke vil opgive mig beløbet. Portoen for forrige år er det lykkedes mig at få betalt; men for de første 6 måneder af dette år har man ikke kunnet opgive mig summens størrelse! Fra min side skal imidlertid intet blive forsømt. Jeg skriver idag i al hast. Om nogen tid kommer jeg til at begive mig til Wien, da jeg nemlig er ud- nævnt til norsk medlem af den internationale jury SIDE: 82 ved kunstudstillingen isommer. ­ Tænker ikke De på at tage en liden tour derop? Længselen efter Rom er stor hos os alle, og sand- synligvis ender det med at vi vender didned igen. Med hjertelige hilsener til Dem selv og alle gode venner for resten, tegner jeg mig Deres altid hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 30te April 1873. Kære herr Hegel! Atter har jeg den fornøjelse at oversende Dem 48 sider manuskript, hvoraf jeg nu har et så stort forråd liggende færdigt at det resterende kun vil medtage 8­14 dages arbejde. Jeg håber at forrige pakke, senere end afsendelsen af Deres venlige brev af 25de dennes, er kommen Dem rigtig ihænde. Skulde nogen uvedkommende anmode om at få læse manuskriptet, beder jeg Dem om ikke at tillade sådant. Det er mig kært at arbejdet med "Kærlighedens komedie" allerede er så langt fremmet. Typerne til den nye bog vil forhåbentlig ikke ret længe lade vente på sig. Det er ganske rigtigt at de to navne: "en vagt- fører" og "en soldat" ikke udstryges. Når de to nye navne er indsatte på den angivne plads i person- listen, så er alt i orden. Til Wien afrejser jeg antageligvis herfra den 12te Juni ­ juryens sammentræden er fastsat til den 16de ­ og skal jeg da tillade mig snarest muligt at opgive Dem min adresse dersteds. SIDE: 83 Forberedelserne til denne rejse kræver adskillige udlæg, hvilke jeg først senere ­ og det kun delvis ­ kan vente refunderede. I henhold til Deres godheds- fulde tidligere tilbud tillader jeg mig at forespørge om De vil komme mig til hjælp med et forskud til beløb 300 (tre hundrede) rdlr. dansk, forsendte i veksel eller preussiske penge. Når jeg allerede nu anmoder Dem herom, så er det fordi opførelsen af "Kærlighedens komedie" på Kristiania theater frem- deles lader vente på sig. Fra G: Brandes havde jeg brev igår og tilskriver ham idag. Til hans nye bog glæder jeg mig meget. Efter flere måneders sommervejr har vi igen fåt det bitterlig koldt, til stor skade for frugtavlen, som her er af overordentlig vigtighed. Idag synes vejret dog igen at ville bedre sig. Mange danske passerer Dresden i denne tid. R: Watt og maleren C. Bøgh har besøgt mig på gennemrejsen til Wien. Jeg glæder mig meget til dernede at træffe Deres ud- stillingskommissær, kammerherre Wolfhagen, som er en gammel romersk bekendt og en i alle måder sær- deles elskværdig mand. Med de forbindtligste hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Dresden den 30te April 1873. Kære Brandes! De har visselig fuld føje til at klage over min uefterrettelighed i brevskrivervejen; men til min und- SIDE: 84 skyldning må tjene, at jeg, siden vi såes knapt har havt pennen ude af hånd undtagen for at spise og sove. Jeg takker Dem hjerteligst for bøgerne. "Ladislaus Bolski" læste jeg med stor interesse; skønt Deres mundtlige fremstilling af indholdet gjorde på mig en fuldt så stærk virkning som læsningen af selve bogen. Men nu Stuart Mills skrift! Jeg ved ikke om jeg tør udtale mig om en sag, hvori jeg ikke er fagmand. Dog, når jeg betænker at der gives forfattere, som skriver om filosofi uden at kende Hegel eller den tyske videnskab overhovedet, så synes jeg at mangt og meget kan være tilladt. Jeg vil da ærligt tilstå Dem at jeg aldeles ikke kan forstå, at der skal ligge noget fremskridt eller nogen fremtid i den stuart millske retning. Jeg begriber ikke at De har villet påtage Dem den møje at oversætte dette skrift, der i filistrøs vismandsmæssighed synes at minde om Cicero eller Seneca. Det er min overbevisning at De i halv- parten af den tid, oversættelsen må have kostet Dem, vilde have kunnet skrive en ti gange bedre bog selv. Jeg tror også at De gør Stuart Mill højlig uret når De tvivler på sandfærdigheden af hans forsikring om at han har fået alle sine ideer fra sin kone. ­ De sagde engang i en samtale at medens den tyske filosofi satte sig som opgave at bestemme tingenes begreb, så gik den engelske filosofi ud på at påvise tingenes love. Denne ytring gjorde mig begærlig efter at læse noget af de engelske filosofer; men jeg kan aldeles ikke finde at Stuart Mill har løst den af Dem antydede opgave. "Tingene" er jo dog noget ganske andet end alskens urene forekomster og tilfældig- heder. Der kan være nedlagt såre megen skarp- SIDE: 85 sindighed i et sligt skrift; men hvis dette er videnskab, så er "den kristelige ethik" også et videnskabeligt værk. ­ Alt dette tør jeg ikke videre indlade mig på at udvikle på papiret; men mundtlig trøster jeg mig til at forsvare min mening. ­ Deres nye bog om den tyske romantiske skole glæder jeg mig meget til, og ikke mindre til at vi skal mødes personligt igen. Men hvor? Til München kan jeg ikke komme i sommer. Men kan ikke De lægge vejen over Dresden? Herfra afrejser jeg til Wien henimod midten af Juni og blir der til udgangen af Juli. Kan De arrangere Deres rejseplan i overens- stemmelse hermed, så gør det! Vor fælles ven Adolf Strodtmann har taget mig mit digt "Nordens signaler" ilde op. Jeg tilskrev ham et brev i anledning af at han i fortalen til sin bog havde kaldt mit digt et Hohngedicht imod Tyskland; men da han i sit svar lod indflyde den ytring at han ikke havde troet at jeg ønskede at man i Tyskland ikke skulde vide, hvad jeg skrev i danske blade, så har jeg ikke videre indladt mig med ham i denne sag. Jeg har naturligvis intet imod at man i Tyskland får vide, hvad jeg skriver i Danmark, men hvad jeg må protestere imod er falske fortolkninger af, hvad jeg skriver. Digtet er ganske visst et håndigt, men ikke imod Tyskland. Der gives altfor meget hjemme i vore egne lande, som det er mig magtpåliggende at håne, til at jeg skulde påtage mig den ulejlighed at håne Tyskerne. ­ Dette må idag være nok om Strodtmanns bog, om hvilken jeg forøvrigt mundtligt har adskilligt at sige Dem. Altså ­ kom snart herned! De ventes med glæde, trods meningsforskelligheder i mangt og meget. Under SIDE: 86 alle omstændigheder lader De mig nok høre fra Dem, og lover jeg Dem da at være punktligere til at svare; thi nu har jeg tiden så omtrent til fuld rådighed. Med hjertelige hilsener fra min kone og mig selv ­ Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dreseden den 9de Maj 1873. Kære herr Hegel! Idet jeg frembærer min forbindtligste tak for de modtagne 225 Thaler pr:, sender jeg Dem hermed atter 48 sider manuskript, en lignende, færdigt- liggende sending skikker jeg afsted om nogle dage. Jeg har intet imod at korrekturarkene sendes op til mine venner Daae og Løkke, såfremt sådant kan ske uden at trykningsarbejdet sinkes. Skulde dette derimod i nogen væsentlig grad blive tilfældet, så kunde man måske indskrænke sig til kun at sende de ark, hvori tvivlsomme navne forekommer, og i så henseende stoler jeg ganske på herr Larsens skøn og forsigtighed. Overhovedet overlader jeg denne sag ganske til Dem. Med hilsen til Dem og Deres søn, og med megen tak for den iforgårs modtagne nye bog af Brandes, tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 87 Til Frederik Hegel. Dresden den 24de Maj 1873. Kære herr Hegel! Hermed sender jeg Dem slutningen af manu- skriptet. ­ For det modtagne exemplar af "Hær- mændene" takker jeg Dem forbindtligst. Om nogle dage skal De få det tilbage i rettet stand. "Fru Inger" skal jeg se at skaffe mig fra Kristiania; dette stykke skriver jeg helt om, og håber at kunne få nogen tid dertil under mit ophold i Wien. ­ Med mange hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Ludvig Daae. Dresden den 27de Maj 1873. Kære ven! Atter igen henvender jeg mig til Dig for at an- holde om din gode bistand i råd og dåd. Da Du efter mit sidste brev ikke lod høre fra Dig, begyndte jeg halvejs at frygte for at din filologiske gejst oprørte sig imod at skulle række hånden til et sprogligt kætteri, som kunde synes jer klassikere at bringe hele den lærde literære republik i fare. Gennem Hegel er jeg imidlertid i så henseende bleven beroliget, idet han har meddelt mig at Du velvilligen har til- budt Dig, i samråd med Løkke, at gennemse korrek- turarkene, ­ et tilbud, som jeg naturligvis med den største tak og glæde modtager. Mine principer for skrivemåden af de græske navne kender Du. Hoved- sagen er for mig at undgå de græske tvelyde, såvidt SIDE: 88 gørligt. Ganske har jeg ikke kunnet undgå dem; jeg skriver således templets navn: Serapeion. At jeg ved at skandinavisere de græske navne langt fra ikke er gåt så radikalt tilværks som f: ex: Italienerne med at italianisere dem, vil du indrømme; og at jeg ikke har kunnet være ganske konsekvent, hidrører fra de mangeartede hensyn, jeg har havt at tage. ­ Gid nu blot ikke beskæftigelsen med korrekturlæsningen i altfor høj grad måtte hos eder svække indtrykket af bogen; thi jeg vilde såre nødig gå glip af det bedst mulige omdømme hos så habile læsere, som Dig og Løkke. Nu kommer jeg til en anden sag. Kan Du skaffe mig et exemplar af "Fru Inger", eller i al fald de fem nummere af "Nyhedsbladet" hvori stykket stod af- trykt? Men jeg beder Dig holde dette hemmeligt, for at min norske Fønixberg ikke skal få noget at vide. Kunde Du skaffe mig bogen nogenlunde snart, så gjorde Du mig en dobbelt tjeneste; thi jeg afrejser i den første halvdel af Juni til Wien og håber at kunne arbeide på omskrivningen af stykket dernede. Manuskriptet til mit nye arbejde er nu helt af- leveret og formodentlig allerede under sætterens hæn- der. Der er til bogen anskaffet nye typer, og jeg håber at den vil fremtræde i et prægtigt udstyr; antageligvis kommer den til at udgøre omkring 480 sider. Med de bedste hilsener til din frue, til Løkke og andre gode venner, samt i håbet om snart at høre fra Dig, tegner jeg mig din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 89 Til Frederik Hegel. Dresden den 2den Juni 1873. Kære herr Hegel! Igår havde jeg den fornøjelse at modtage "Kærlig- hedens komedie" i den nye udgave, for hvis smukke udstyr jeg er Dem særdeles forbunden. Jeg håber at De på Deres side rigtigen har modtaget de to sidste og afsluttende sendinger af manuskriptet til "Kejser og Galilæer", samt det rettede exemplar af "Hær- mændene". Antageligvis kommer jeg til at afrejse herfra til Wien den 11te eller 12te dennes, og da jeg først bagefter får mine rejseudgifter godtgjorte, må jeg atter besvære Dem med anmodning om et forskud, dennegang til beløb 300 preussiske Thaler, enten i veksel eller kontant. Skulde De under mit ophold i Wien ville tilskrive mig, så bedes brevene adresserede til: Herrn Ausstellungscommissair P: N: Arbo, Bureau für Schweden und Norwegen. Weltausstellungsplatz. Wien. ­ Med de bedste hilsener til Dem og Deres søn, og med håbet om et godt udfald af vort nye foretagende tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Julie Ruhkopf. Dresden, den 7. Juni 1873. Den højtærede oversætterinde har ønsket at jeg med nogle ord skal udtale mig om hendes arbejde. SIDE: 90 Det er mig i den anledning en særdeles glæde at kunne erklære at jeg finder oversættelsen helt igen- nem præget af digtets ånd, således som denne åben- barer sig i originalen, samt med fuld forståelse af alle enkeltheder, der samtlige forekommer mig at være gengivne med den størst mulige troskab. Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden den 9de Juni 1873. Kære svoger! Tak for Deres venskabelige linjer, som jeg først idag modtog. Indlagt følger til advokat Stang en besvarelse af de omspurgte punkter. På Thorsdag afrejser jeg til Wien. Skulde De eller nogen anden af mine venner ville tilskrive mig under opholdet dernede, så er min adresse: "Bureau für Schweden und Norwegen. Weltausstellungsplatz. Wien." Juryens arbejde skal være tilendebragt den 1ste August. Tør jeg bede Dem ved forfaldstid godhedsfuldt sende Susanna postanvisninger for min gage, lydende på hendes navn, og under vor nuværende adresse? Senere rejser hun og Sigurd til et eller andet bade- sted, hvor jeg på hjemvejen fra Wien støder til dem. Den sidste Bjørne-skandale er ganske i overens- stemmelse med alt det øvrige. Med hjertelige hilsener fra os alle Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 91 Til August Larsen. Wien den 10de Juli 1873. Herr bogholder Aug: Larsen. Da jeg formoder at cancelliråd Hegel endnu ikke er vendt tilbage fra Norge, tillader jeg mig at hen- vende mig til Dem med anmodning om at De godheds- fuldt vil sende mig 75 Thaler preussisk, om muligt i sedler à 25 Thaler eller 10 Thaler pr: stykke, og adressere brevet til: Herrn Generalcommissär Julin Dannfeldt. Schwedisches und Norwegisches Bureau. Weltausstellungsplatz. Wien. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Lorentz Dietrichson. Pillnitz ved Dresden, 3die August [1873] . Min kære ven! Hjertelig velkommen, hvis din tid, som jeg håber, tillader eder at gøre en afstikker herud. Med damp- skib bruger man en time. Vi bor her "Am Grunde, No. 16". Lad os ikke vente forgæves! Hils dehrr: Dannfeldt og Arbo samt andre gode venner. Skulde der på bureauet ligge kataloger eller andet til mig, da tag det med! Med hjertelige hilsener, i al hast, din hengivne ven Henrik Ibsen. SIDE: 92 Til Frederik Hegel. Pillnitz ved Dresden, 8de August 1873. Kære herr Hegel! Tag ikke ilde op at jeg først nu, efter tilbage- komsten fra Wien, erkender modtagelsen af Deres venlige brev af 14de f: m: med indlagte 75 Thaler. Og tillad mig tillige at benytte anledningen til hjerte- ligst at takke Dem for det oversendte smukke ordens- bånd, hvortil jeg ganske visst ikke vilde kunnet fået magen i udlandet. At jeg ved kroningen blev betænkt med St: Olafs-ordenen kom mig ganske uventet, da jeg intet har skrevet til festen og heller ikke har været anmodet derom. Meget kærere skulde denne opmærk- somhed fra kongens og regeringens side have været mig, hvis Bjørnson samtidigen var bleven delagtig deri; men, som De ved, har han selv afskåret al mu- lighed for sådant, i al fald for den nærmeste fremtid. Det er mig særdeles kært at høre at De er tilfreds med Deres ophold i Norge. Næste gang håber jeg at De udstrækker Deres rejse videre; thi den egentlige storartede norske natur lærer man egentlig først at kende når man kommer op på højfjeldene og ned på den vestlige side af samme. Boghandler-mødets for- handlinger har jeg med interesse fulgt i aviserne og jeg må give Dem medhold i at de ikke egentlig synes at yde noget stort udbytte; men jeg tror ligesom De at den mangesidige personlige berørelse vil vise sig gavnlig på flere måder. Arbejdet som jury-medlem i Wien var overmåde trættende omendskønt meget interessant, og jeg kom hid mere overanstrængt end jeg nogensinde før har følt mig. Nu først, herude i den friske skovluft, er jeg kommen til kræfter igen. Hvad der under op- SIDE: 93 holdet i Wien meget glædede mig var at jeg tilfældig- vis fik anledning til at være Danmark til nogen nytte. Den danske jurymand, Theofil Hansen, beskæftigede sig nemlig kun med arkitektur-sektionen, hvori han var præsident, men i hvilken Danmark ingen udstillere havde. I sektionerne for maleri og skulptur afgav han ikke engang møde. Den danske generalkommis- sær overdrog derfor til mig at repræsentere også Danmark i disse sektioner og var jeg så heldig at opnå 9 medaljer for de danske kunstnere. At jeg glædede mig ligeså meget over disse som over de 9 norske medaljer behøver jeg ikke at forsikre Dem om. Herude i Pillnitz, en times dampskibsfart fra Dresden, blir vi antagelig måneden ud eller så længe til koleratilfældene ophører derinde. Jeg skal nu til at lægge alvorlig hånd på omskrivningen af "Fru Inger". Det skulde interessere mig om De havde i Norge talt med nogen om processen angående dette stykke samt "Hærmændene"; selv har jeg intet hørt på lang tid; men under alle omstændigheder kan ud- faldet umuligt være tvivlsomt. Det glæder mig meget at trykningen af den nye bog går raskt fremad. Den vil da forhåbentlig ikke i ret mange uger lade vente på sig. Med de venligste hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Dresden den 8de September 1873. Kære Brandes! I disse dage er det netop et år siden at vi færdedes sammen her nede i Dresden, og nu, da jeg efter en SIDE: 94 omflakkende hvileløs sommer, igen er flyttet ind i min vinterbolig, tænker jeg daglig tilbage på de uger ifjor, da De bragte liv og afveksling i vor ensomme til- værelse. Derfor vil jeg idag tilskrive Dem nogle linjer for dog idetmindste at erfare hvor og hvorledes De lever; thi jeg ved ingen af delene. Først må jeg nu opklare en misforståelse, eller hvad jeg skal kalde det. De var i Juli måned her med Deres broder og svigerinde. Deres fru svigerinde havde den godhed sammen med fru Falsen at besøge os; og derefter skal De, ifølge fru Falsens sigende, have yttret forundring over at min kone "ikke vilde modtage" Dem! Min hustru beder mig sige Dem at en sådan formodning fra Deres side må bero på en misforståelse. Hun ventede at se både Dem og Deres broder; men De kom ikke. Hvad man kan have forebragt Dem, ved jeg ikke; men sagen er mig ingenlunde uforklarlig; thi allerede under slut- ningen af Deres foregående ophold i Dresden lod det til at her var nogen, som med et slags ængstelse syntes at våge over at De ikke altfor hyppigt og i uforstyrret fortrolighed kom sammen med os. Kære Brandes, De er en smule åbenmundet, og det ser virkelig ud, som om nogen har frygtet denne egenskab; af hvilke grunde skal jeg lade være usagt. Dette skriver jeg fordi jeg vil De skal vide at De har været genstand for en mystifikation, og fordi De skal tro at De i os har virkelige venner, ikke blot bekendte af det slags der kommer imøde eller trækker sig tilbage alt efter omstændighederne. ­ I Wien har jeg i sommer opholdt mig et par måneder som medlem af kunstjuryen, senere har jeg tilbragt nogle uger på landet her i Sachsen, og i al den tid har jeg ikke fundet lejlighed til at følge med SIDE: 95 vore aviser, ligesom min skriftlige forbindelse med Danmark og Norge har indskrænket sig til forretnings- sager. Jeg ved derfor slet ikke hvad De tager Dem til eller hvor De færdes. Sig mig fremfor alt, hvad det bliver til med Deres engang påtænkte længere ophold i Tyskland? Der er uendelig meget, jeg gerne vilde tale med Dem om, og udtømmende kan sligt kun ske mundtligt. Jeg synes at mange tegn tyder hen på at noget nyt er ifærd med at danne sig. Eller hvad siger De om valfarts-raseriet i Renans Frankrig? Om dette og meget andet vil jeg imidlertid ikke her videre udtale mig for ikke at udsætte mig for at misforståes. Min nye bog venter jeg hver dag. Jeg er meget spændt på at høre hvad De vil sige om den. Fra Norge tilskrives mig, at Bjørnson, uagtet han ikke kan kende bogen, skal have erklæret den for "Atheisme" og tilføjet at dertil måtte det naturligvis komme med mig. Hvad bogen er eller ikke er, bryder jeg mig ikke om at undersøge; jeg ved kun at jeg energisk har set et brudstykke af menneske-historien, og hvad jeg så, det har jeg villet gengive. ­ Det er mit håb at dette brev finder Dem, hvor De end for øjeblikket måtte færdes, og sker det, så lad mig snart høre fra Dem, forudsat at De ikke kan og vil berede mig den endnu større glæde at komme personlig. Og hermed for denne gang et hjerteligt levvel og ­ hvis det må være mig tilladt ­ en forbindtlig hilsen til Deres broder fra Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 96 P. S. Også herr Drachmann bedes hilset. Han tænkte halvvejs på at komme hid tilbage. Jeg skulde af mange grunde ønske, mere uforstyrret end sidst, at kunne træffe sammen med ham under et længere besøg. H. I. Til J. H. Thoresen. Dresden den 4de Oktober 1873. Kære svoger! Hver dag har jeg foresat mig at besvare Deres venskabelige brev af 6te f. m:, men altid er der kommet noget imellem; nu tør jeg dog ikke opsætte det længere. For advarselen angående herr Bjørnson er jeg Dem meget taknemmelig. Til dato har han dog ikke vist sig her, og jeg anser det heller ikke rimeligt at han skulde føle sig opfordret til at aflægge mig et besøg. At han på forhånd har søgt at skade mit nye arbejde er ganske i samklang med hans øvrige færd. Efter hvad min forlægger skriver, lader det dog ikke til at hans hensigt vil lykkes, thi der er indløben så over- vættes store bestillinger på bogen at dens udgivelses- tid derved er bleven forsinket, idet der nemlig ud- fordres et langt større antal indbundne exem- plarer end påregnet. Det er nu fastsat at bogen, der udgør et meget tykt bind på 512 sider, skal samtidigt udkomme i alle tre skandinaviske lande fredagen den 17de Oktober. Kunde De angående tidspunktet gennem en tredjemand få ind en liden notits i Morgen- bladet, vilde jeg være Dem meget forbunden; thi jeg frygter at mange deroppe på grund af forsinkelsen kan tro at der fra min side er noget ivejen. Med SIDE: 97 den første forsending til Kristiania har jeg pålagt min forlægger at lade medfølge et exemplar til Dem, hvilket jeg herved på forhånd beder Dem venligst modtage. Jeg takker Dem for Deres lykønskning i anled- ning af St: Olafs-ordenen, hvilken jeg nu har mod- tagen. Den var mig for så vidt kærkommen, som udnævnelsen dog vidnede om et visst slags mod fra en side, hvorfra man ikke i den senere tid er vant til at se prøver på den slags egenskaber. ­ Fejltagelsen med Susannas lagener håber jeg er tilfredsstillende opklaret. Hun havde aldeles mis- forstået et brev fra Marie og troede at talen var om nogle lagener, som hun brugte under opholdet i København, og som siden har været opbevaret i en kiste hos professor Daa, hvilken kiste hun nu ønskede herned. Skulde De have vanskelighed ved at blive af med de sachsiske sedler, beder jeg Dem at sende disse tilbage og afholde beløbet i min gage, hvoraf jeg i så fald tillader mig at bede mig resten tilstillet på sædvanlig måde ­ hvis sådant, ved fremkomsten af disse linjer, ikke allerede er sket. Opholdet i Wien isommer var særdeles interessant; nærmere herom håber jeg at Thomas har fortalt. ­ Da han på hjemrejsen passerede Dresden medtog han et exemplar af Schillers verker, som han lovede at sende Marie; dette skal imidlertid ikke være sket og Marie skriver at hun for sine sprogstudiers skyld nødvendigvis behøver bøgerne, hvorfor jeg herved anmoder Dem om at bringe ham denne sag i erindring. Løkke har jeg for nogen tid siden tilskrevet; jeg håber at mit brev er kommet ham ihænde. I al fald bedes han og alle andre gode venner hilset. SIDE: 98 Særdeles kært skulde det være os, om De vilde sende os Deres fotografi, selv om det ikke skulde være i alle henseender tilfredsstillende. Men endnu kærere vilde det rigtignok være os om De tog en kraftig beslutning og overbragte det selv. Man kan nu rejse meget billigt; jeg kan opgive Dem en rute, på hvilken tour og retour (1ste plads dampskib og 2den plads jernbane) mellem Kristiania og Dresden koster 22 spd. Hernede er det endnu fuldstændig sommerligt; koleraen er for længe siden ophørt og theatrene med meget andet i fuld virksomhed. Og herrmed en hjertelig hilsen fra os alle gennem Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 6te Oktober 1873. Kære herr Hegel! Når jeg efter modtagelsen af det tilsendte exem- plar af "Kejser og Galilæer" endnu ikke har ladet høre fra mig, så er grunden den at jeg i mellemtiden fra dag til dag har håbet at skulle erfare at bogen var kommen i handelen, hvilket tidligere var stillet mig i udsigt at skulle ske i begyndelsen af September måned. Med de nye typer er jeg særdeles vel fornøjet; de er både smukke og tydelige. Ligeledes glæder jeg mig over det tykke, ensartede og gode papir. For den udmærket omhyggelige korrektur beder jeg Dem aflægge herr Larsen min bedste tak. Jeg har kun kunnet opdage nogle ganske få småfejl, hvilke til og med ikke er vildledende. SIDE: 99 Når det nu engang drager så længe ud med bogens udgivelse, så kan det naturligvis ikke være mig andet end højst behageligt at erfare at den yderligere for- sinkelse hidrører fra de mange bestillinger på ind- bundne exemplarer, et tegn på at den pris, der er sat på bogen, og som jeg til min skræk erfarede af de norske boghandleres bekendtgørelser, ikke synes at have afskrækket bogkøbere i samme grad. Jeg vil derfor ikke opgive det håb og den forudsætning, jeg hidtil trøstigt har bygget på, at bogen inden kort tid må komme til at opleve et nyt oplag. At forberedel- serne til et sådant kan træffes så snart det måtte vise sig nødvendigt, er der naturligvis fra min side intet ivejen for. Særdeles forbunden er jeg Dem for de omskrevne exemplarer på guligt papir. Af disse bedes et tilstillet hver af efternævnte personer: Fru Thoresen, frøken Marie Thoresen (adresse konferents- råd Drewsen, Rosenvænget) samt bureauchef J: Herm: Thoresen i Kristiania. Derhos bedes et par exem- plarer holdt i beredskab til videnskabsselskabet i Trondhjem og til kong Oskar; de herhen hørende ledsagende skrivelser skal jeg senere tillade mig at sende Dem. Hvis disse overkomplette exemplarers antal tillader det, ønskede jeg endvidere at et exem- plar blev sendt til kultusminister Hall, et til geheime- råd Krieger, et til fru Heiberg, og endelig et til biskop Monrad, hvis sådant går an da jeg ikke har den ære personligt at kende ham. Har mine venner biblio- thekar Daae og overlærer Løkke havt noget med korrekturen at bestille og står De i noget sådant lite- rært forhold til disse at også De kunde ønske at sende dem et exemplar, så kan det naturligvis kun være mig kært; dog overlades dette ganske til Dem. De fornødne korte påskrifter på bøgerne beder jeg Dem SIDE: 100 være af den godhed at lade besørge. Jeg antager vi er enige om at intet exemplar uddeles før bogen kommer i handelen. Det 2det oplag af "Hærmændene", som bogtrykker Jensen averterer, må være det som han for to år siden forgæves søgte at få udgivet. Sagen er endnu ikke pådømt, men han får ingen boghandler deroppe til at påtage sig forhandlingen af dette eftertryk. Jeg skal om sagen tilskrive min advokat og meddele Dem hans formening. Jeg vilde være Dem meget taknemmelig dersom De vilde vise mig den store tjeneste for de mig god- skrevne 3200 rdlr: at indkøbe rentebærende papirer, garanterede eller af utvivlsom sikkerhed, såfremt så- danne kan fåes til en kurs af omtrent 80­84 og med en rente af mindst 4 %. Jeg har her kun liden an- ledning til at følge med de danske forholde, så jeg ikke ved hvorledes udsigterne for øjeblikket stiller sig; men jeg beder Dem handle efter bedste skøn. Fredagen den 17de Oktober imødeser jeg med megen længsel! Jeg håber bestemt at bogens udkomst ikke vil overskride denne termin; og gid den så må finde en rivende afsætning! Før dette tidspunkt er over har jeg ingen sindsro til at beskæftige mig alvor- ligt med de nye literære planer, som er begyndt at røre sig i mig, og hvorom jeg senere skal tilskrive Dem. Idag vil jeg indskrænke mig til med de ven- ligste hilsener til Dem og Deres søn at tegne mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 101 Til Frederik Hegel. Dresden den 12te Oktober 1873. Kære herr Hegel! Det var mig en stor glæde igår af Deres venlige brev at erfare at et nyt oplag af "Kejser og Galilæer" allerede nu gøres nødvendigt. For Deres gode tilbud angående honorar o. s. v. takker jeg forbindtligst. Indlagt følger en liste på de småfejl, som jeg har opdaget; skulde der være flere, så er jeg viss på at herr Larsen finder dem, ligesom jeg herigennem beder ham, hist og her tilføje et komma, hvor han måtte finde sådant ønskeligt. Når prisen pr: expl: er sat til 3 rdlr: så fore- kommer denne mig ikke for høj; men i de norske bog- handleres bekendtgørelser angives den til 1 Spdl. 78 sk:, og dette gjorde mig noget urolig, navnlig for Svenskernes vedkommende, da jeg gentagende har erfaret at disse finder de danske bøger for dyre. Jeg vurderer fuldkommen de vanskeligheder, som indbindingen m: m: har lagt ivejen for bogens tid- ligere udkomst. ­ Ved denne lejlighed vil jeg om- tale noget, som jeg tidligere har glemt at sige Dem. Samtlige de tre indbundne exemplarer af Peer Gynt (2den udgave), som De i sin tid havde den god- hed at sende mig, er defekte, idet der i to af dem mangler et forskelligt ark i hver, og i det tredje endog hele to andre ark, hvilke alle sammen kan sees ikke at have været indbundne, så at det synes, som om vedkommende arbejder forsættelig har ude- ladt dem. Jeg nævner dette for det tilfælde at en kontrol skulde være mulig. For endnu en ven må jeg bede om et friexemplar, nemlig for skolebestyrer Fr: Gjertsen i Kristiania, SIDE: 102 hvem jeg ikke kan forbigå for det tilfælde at bogen gives til Daae og Løkke. Ligeledes beder jeg Dem om for min regning at ville sende et expl: til Mr: Edmund W: Gosse, British Museum, London, samt et til Dr: Adolf Strodtmann, Steglitz bei Berlin. Jeg vilde være Dem forbunden dersom De vilde vente med udgivelsen af "Hærmændene" indtil jeg har konfereret med min advokat og fåt ham til at påskynde processens afgørelse. Tak for al ulejlighed med lotterisedlerne! Tør jeg bede Dem om for det mig godskrevne beløb at købe svenske Jernbanepapirer til den om- skrevne kurs? Fordelagtigere papirer er visstnok ikke at erholde når man ikke vover at spekulere. Af "Fru Inger" er jeg i besiddelse af et expl: og begynder omarbejdelsen så snart som muligt. Med venlig hilsen til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Edmund Gosse. Dresden den 15de Oktober 1873. Kære herr Gosse! Der er i denne lange mellemtid ikke forløbet nogen uge uden at jeg har tænkt på at tilskrive Dem; men indtil idag er jeg af forskellige grunde bleven stående ved den blotte beslutning, uden at sætte den iværk. Mangehånde forhindringer har jeg også havt. I midten af Juni måned måtte jeg begive mig til Wien for at fungere som norsk medlem af den internationale jury ved verdensudstillingens kunstafdeling. Dette SIDE: 103 var et såre åndsanstrængende arbejde, der først til- endebragtes henimod slutningen af August, og siden har udgivelsen af min nye bog skaffet mig fuld be- skæftigelse og lagt beslag på al min tid og alle mine tanker. Denne bog er nu færdig, og på fredag, den 17de dennes kommer den i boghandelen i alle de skandina- viske lande. Jeg har pålagt min forlægger i Køben- havn straks at sende Dem et exemplar, hvilket for- håbentlig vil være i Deres hænder inden ganske få dage, og som jeg beder Dem venligst modtage til erindring om en, der stedse vil omfatte Dem med taknemmelighed og hengivenhed. Jeg er meget spændt på at erfare hvad De synes om bogen; selv vil jeg ikke udtale mig videre derom; men det vil være mig af stor interesse at høre Deres dom. Vor fælles ven, overlærer Løkke tilskrev mig i sommer at De dengang var syg, eller ialfald upasselig. Jeg vil dog håbe at dette nu er lykkelig overstået og at De igen har overtaget Deres funktion ved British Museum. Indlagt tillader jeg mig at oversende Dem mit fotografi som et ringe gengæld for den glæde De beredte mig ved at sende mig Deres. Det er mit håb at De om ikke lang tid vil lade mig høre et par ord fra Dem til tegn på at De ikke har taget min lange taushed ilde op. Jeg omgåes fortiden med mange literære planer; men ingen af dem er endnu rigtig modnet. Til næste sommer rejser jeg sandsynligvis til Norge, hvor jeg ikke har været i 10 år. Det vil da vise sig om jeg kan finde mig tilrette med livet i hjemmet; hvis ikke, ­ så begiver jeg mig derfra tilbage til Rom, rimeligvis for stedse. Jeg tænker mig ofte muligheden af at også De måske SIDE: 104 kunde nære den plan atter igen at besøge de skandi- naviske lande, hvor De nu har så mange venner, og hvor det kunde være en mulighed for at vi mødtes. Under alle omstændigheder beder jeg Dem be- vare mig i venlig erindring, og snart med nogle linjer glæde Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Dresden den 16de Oktober 1873. Kære Brandes! De forundrer Dem i Deres sidste brev over at jeg ikke med et ord har omtalt 2den del af Deres literaturhistorie, som De i sommer havde den godhed at sende mig. Jeg kan hertil kun svare at jeg, ved at høre dette, blev ligeså forundret; thi jeg stod i den bestemte formening at jeg kort før min afrejse til Wien havde tilskrevet Dem ret udførligt om bogen. Jeg må altså dog alligevel have forsømt dette og beder Dem ret hjerteligt tilgive min uopmærksomhed. De synes i Deres sidste brev at svæve i uvisshed om hvad indtryk jeg har modtaget af bogen. Kære Brandes, dersom jeg ikke var aldeles sikker på at De sletikke mente dette alvorligt, vilde jeg uop- holdelig have svaret tilbage. Men jeg var temmelig forvisset om at De godt måtte føle at det samme indtryk, som jeg modtog fra 1ste bind, det har jeg også modtaget fra 2det. De ved godt at jeg betragter Deres værk som epokegørende i vor livsbetragtning og at dette vil blive almindelig erkendt hjemme, om end nogle år først må hengå. De siger at aviserne i SIDE: 105 Danmark har tiet bogen ihjæl; men andre Danske fortæller noget ganske andet. At aviserne har tiet til den, kan vel være; men at det skulde være lykkedes dem at tie livet af den, det forholder sig jo dog ikke så. Jeg kan finde det ganske forklarligt ifald 2den del ikke har opvakt den storm, som første; thi den revolterer jo ikke således direkte imod vort eget; men denne kendsgerning, forudsat at den virkelig er tilstede, afgiver ingen målestok for hvor dybt bogen er slået ned. Alt dette behøver heller ikke en udenfor- stående at sige Dem; thi De har overlegen kritik nok til at sige Dem det selv. Jeg har derfor, oprigtig talt, ikke følt nogen dyb trang til at trøste Dem i dette anliggende. Jeg forstår jo nok såre godt at mismod stundom kan gribe Dem, således som De står der- hjemme omringet af bornerthedens erbarmelighed på alle kanter; men så ved jeg også at De midt under alt dette har store skønne timer, da De med frejdig sikker- hed ser hvor retten er, og hvad der engang vil komme. Dette er, hvad jeg i al korthed vil sige Dem. Til nogen kritik føler jeg mig ikke kaldet; det ligger udenfor mit felt, og vilde ikke kunne have noget værd for Dem. De har i mig en glad og taknemmelig læser? ikke noget andet. Og gå så trøstig ivej med fortsættelsen! Jeg tror at tiden er gunstig. Ser vi tilbage på den skandinaviske udviklings historie, så viser det sig at vi ikke går samtidigt og skridtmæssigt jævnsides frem med kultur- folkene. Disse går fra og til et stykke vej frem, uden at vi opdager det. Europa kommer fra og til over os som en overraskelse. Et sådant moment kan nu umuligt længe lade vente på sig; og da vil de alle- sammen hjemme have det rette øje for Deres bog, ­ og påstå, at de altid har havt det. Omslaget vil ske SIDE: 106 med en gang, og bogen vil være adopteret uden prøvetid. ­ Når De modtager disse linjer vil "Kejser og Gali- læer" rimeligvis være i Deres hænder. Bevægelserne her udenlands har føjet det således, at dette digt er blevet mere tidsmæssigt, end jeg selv havde tænkt mig. Tør jeg bede Dem takke Deres broder for det besøg, han tiltænkte mig i Wien, og som jeg meget beklager at jeg ikke fik nyde godt af. Kært skulde det være mig at se Dem eller ham her i Dresden. Og hermed, kære ven, en hjertelig hilsen fra Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 19de Oktober 1873. Kære herr Hegel! Igår havde jeg den store glæde at modtage bog- pakken, hvoraf jeg ser at mit nye arbejde i det splendide udstyr ser ud som et pragtværk. Nu er bogen rimeligvis allerede i manges hænder og jeg vil håbe det bedste. Gid blot ikke at de øjeblikkelige politiske forviklinger i København må drage opmærk- somheden bort fra alt andet. Indlagt sender jeg de to før berørte skrivelser. Exemplarerne af "Peer Gynt" havde det ikke været nødvendigt at sende mig, da jeg har flere uindbundne. De defekte skal jeg ret snart tilbagesende. Med hjertelig hilsen til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 107 Til Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab. Dresden den l9de Oktober 1873. Til det kgl: norske videnskabernes selskab i Trondhjem. På mit derom indgivne andragende havde det kgl: videnskabernes selskab i året 1866 den godhed at bevilge mig et stipendium i det øjemed at sætte mig i stand til under mit ophold i Italien at gøre de fornødne forstudier til et dramatisk værk, hvortil emnet skulde hentes fra det græsk-romerske kejser- dømmes historie. Forskellige omstændigheder og hensyn har i læn- gere tid afholdt mig fra at lægge alvorlig hånd på dette arbejde. Nu er imidlertid værket fuldført, og idet jeg her- ved, som et skyldigt taknemmelighedstegn, over- sender et exemplar af samme, vover jeg at anholde om at dette exemplar må blive optaget i selskabets bogsamling. Ærbødigst Henrik Ibsen. Til Andreas Isachsen. Dresden den 4de November 1873. Min kære Isachsen! Du vil visst erindre at jeg gentagende gange har lagt Dig nødvendigheden af en udenlandsrejse på hjerte. I udlandet udvikler man nemlig ikke alene sit kunstneriske blik, men man lærer også hvad der nød- vendigvis hører til for at optræde som en gentleman. SIDE: 108 Herunder sorterer i første række at man ikke for- går sig imod de almindelige morallove, selv om ens eget fædrelands lovstiftning, mangelfuld som den kan være, ikke sætter bøder, vand og brød eller tugthus- straf for en sådan forgåelse. Disse betragtninger måtte jeg uvilkårlig anstille da jeg for nogle dage siden af "Morgenbladet" erfarede at Du lavede Dig til at rejse penge på min nye digt- ning, "Kejser og Galilæer". At Du satte Dig ud over den almindelige høflig- hedsfordring, den nemlig at indhente min tilladelse, er meget forklarligt; thi af mine udtalelser ved en tidligere anledning måtte Du jo vide at en sådan tilladelse på det bestemteste vilde blive Dig nægtet. Jeg har utvetydigt nok givet Dig at forstå at jeg aldeles ikke ønsker at Du med din oplæsning skal komme og stille Dig imellem mig og mit publikum. Jeg vil at mine bøger skal komme direkte fra mig til læserne; og jeg begriber ikke hvad der berettiger Dig til at stille Dig et sådant ønske hindrende ivejen. Heller ikke begriber jeg hvorledes Du kan ville bekvemme Dig til at gøre kapital på en åndsproduk- tion, hvori Du ingen andel har. Thi Du må jo dog erkende at hver skilling, Du stryger ind ved offent- ligt at oplæse min nye bog, den tager Du ud af min lomme; og jeg kan ikke undvære noget; thi jeg be- høver mange penge for at kunne leve standsmæssigt. Den omstændighed at Du vælger et nyt værk til oplæsning, viser desuden at Du aldeles ikke forstår, hvad en oplæsnings øjemed er. Det værk, der skal oplæses, skal netop være et, som alle er fortrolige med; thi i modsat fald er det arbejdet selv, og ikke den kunst, hvormed det foredrages, som man kom- mer for at høre. SIDE: 109 Og hvad skal man sige dertil at Du, efter så få dage, drister dig til gennem et offentligt foredrag at tolke et arbejde, som mit sidste. Jeg kan forsikre Dig at Du behøver længere tid for at komme tilbunds deri; og når Du allerede nu, hæsblæsende, som det ser ud til, lægger ivej, så er det i kunstnerisk hen- seende ikke andet end humbug, og som pengespørgs- mål betragtet, en styg trafik. Det er mit håb at Du, efter gennem disse linjer at have erfaret at jeg ønsker at beholde min ejendom ubeskåren og mit forhold til publikum uforstyrret af enhver påtrængende tredjemand, vil, således som sømmelighed tilsiger, afholde Dig fra at gøre affærer også i anden del af "Kejser og Galilæer". Jeg har sagt Dig dette på en forholdsvis skånsom måde, fordi Du er en gammel ven; men skulde, mod formodning, denne private advarsel ikke frugte, så er det min agt gennem pressen at vække tillive, om ikke din så dog det kristianiensiske publikums søm- melighedssands, ialfald så vidt at man ikke herefter understøtter en næringsvej, der andetsteds vilde be- tragtes som en skamplet på samfundsmoralen og på samfundsforholdene. Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden den 10de Novemer 1873. Kære svoger! Undskyld at jeg idag ulejliger Dem med en fore- spørgsel i et forretningsanliggende. Som De ved havde jeg allerede for lang tid siden afsluttet kontrakt med Gyldendalske boghandel om SIDE: 110 givelsen af en ny udgave af "Hærmændene på Helge- land". Da kom den Jensenske eftertryksaffære imellem, og sagen blev indtil videre stillet i bero i påvente af at det betræffende retsspørgsmål inden kort tid vilde være løst. Der er nu imidlertid to år forløbne og endnu er der ingen dom falden. Jeg kan imidlertid ikke længere vente med den nye udgave, der allerede længe har ligget færdig. Hertil har jeg forskellige grunde. Først min forpligtelse lige over for Hegel. Dernæst hensynet til tidspunktet, nemlig nu, da "Kejser og Galilæer" er udkommet. Det er nemlig et fast princip i den rationelle måde, hvorpå Hegel og jeg driver udgivelsen af mine bøger, at vi altid lader et nyt oplag af et ældre skrift følge umiddelbart ovenpå offentliggørelsen af et forhen utrykt; thi netop da er opmærksomheden i forøget grad henvendt på mine arbejder, hvorved afsætningen går så meget hurtigere og rigeligere fra hånden. Endelig frygter jeg for at "Hærmændene", ved længere at holdes ude af boghandelen, skal som herreløst gods hjemfalde til hvilkensomhelst spekulant; thi en sådan bestemmelse findes jo i vor barbariske lovgivning betræffende den literære ejendomsret. Jeg kan ikke antage at sagernes juridiske stilling for mig vil undergå nogen forandring til det værre derved at jeg, følgende min modparts exempel, ud- giver bogen forinden retten har afgivet sin kendelse. Jeg beder Dem meddele advokat Stang dette brev, håber at De vil drøfte spørgsmålet med ham og vil være Dem meget taknemmelig for ret snart at erfare resultatet. Tillad mig derhos det spørgsmål om der ikke til- trænges penge til processens fremme? Jeg vilde nødig at De eller advokat Stang skulde stå i forskud for SIDE: 111 mig. Ethvert somhelst fornødent beløb kan til enhver tid på forlangende præsteres fra København. Jeg ser af aviserne at også skuespiller Isachsen, ved oplæsninger, forsøger på, ligesom bogtrykker Jensen, at udbytte min literære virksomhed til fordel for sig selv. Kan sådant hos os virkelig ikke forbydes? I andre lande vilde det være ligefrem ulovligt. Forhåbentlig er min nye bog kommen Dem rigtig ihænde. Tak for den i begyndelsen af Oktober mod- tagne veksel. Hjertelig hilsen fra os alle gennem Deres altid hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 13de November 1873. Kære herr Hegel! Tillad mig idag med et par ord at besvare Deres to sidste venlige breve. Det var mig særdeles behageligt at erfare at første oplag af bogen fandt så rask afsætning. Kært er det mig også at andet oplag kan forventes så snart; thi skulde den i længere tid været ude af boghandelen, så vilde hver dag have medført et skår i den fordel, som vi begge kunde havt af foretagendet. Jeg kender mine landsmænd; de hjælper sig nu med lån og siden undlader de at købe. Dette kan imidlertid ikke være anderledes; thi hvem skulde vel kunne tænkt at hele det første store oplag så snart skulde blive bortrevet? Af mangfoldige breve fra Norge fremgår det at ingen af mine tidligere bøger har vakt en sådan be- vægelse deroppe, som denne. Den har slåt ned selv i kredse, som ellers ikke befatter sig med literatur. SIDE: 112 Fra Danmark har jeg endnu intet hørt; men dette kan vel have forskellige grunde. Har G: Brandes fåt et exemplar? At han ikke i et og alt vil være mig gunstig, må jeg være forberedt på. Erik Bøghs an- meldelse kan ikke tillægges nogen vægt; den røber en uvidenhed om alt det, hvorom der egentlig hand- les, som burde have afholdt ham fra at udtale sig. Pagineringen vilde jeg helst skulde blive ufor- andret som i første oplag. Bogen gør derved mere indtryk af at danne et uadskilleligt helt, og jeg ud- sætter mig ikke for at et af bindene alene falder i nogen læsers hænder; man tvinges til at læse det hele. En liden fejl bedes rettet. Side 476 står: fuglens flugt og skrig istedetfor: fuglenes flugt og skrig. Over- hovedet anbefaler jeg mig til herr Larsens gode hjælp og tilsyn, så vidt muligt. Jeg takker Dem forbindtligst for indkøbet af obligationerne, og ikke mindre for alt extra, som står i forbindelse med bogens udgivelse og omsendelse til venner og velyndere. Kan der intet nyt ventes fra Bjørnson eller Jonas Lie til julen? Det er mig kært at den førstnævnte nu er rask igen og at han vil læse min bog; før sin afrejse fra Kristiania fortalte han offentlig at min bog var "fuld af Atheisme"! ­ Udgivelsen af "Hærmændene" skal ikke fra min side komme længe til at lade vente på sig; jeg imøde- ser hver dag brev fra min sagfører om udfaldet af processen, hvilket ikke kan være tvivlsomt, og skal da uopholdelig tilskrive Dem. Skulde det lykkes modparten endnu at udhale sagen længere, så indser jeg ikke at der derfor er noget ivejen for bogens ud- givelse. Også for denne muligheds skyld har jeg igen tilskrevet min sagfører. SIDE: 113 Nu er vel al opmærksomhed i Danmark rettet mod den politiske situation? Også jeg imødeser med spænding udfaldet; imorgen skal jo de nye valg foregå. Endnu engang, hjertelig tak, og mange hilsener til Dem og Deres søn fra Deres oprigtigt hengivne Henrik Ibsen. P: S: Som De måske af de norske aviser har set, har skuespiller Isachsen for et meget stort antal til- hørere oplæst "Cæsars frafald". Jeg kan ikke tro at dette skader bogens yderligere afsætning; min tilla- delse har han forøvrigt ikke indhentet. Efter vore love kan sådant heller ikke forbydes. ­ Det skulde interessere mig ved lejlighed at erfare om der indløber mange bestillinger på det nye oplag. H. I. Til Frederik Hegel. Dresden den 24de November 1873. Kære herr Hegel! Herved har jeg den fornøjelse at meddele Dem at jeg idag har modtaget brev fra min svoger, bureau- chef Thoresen, hvori denne skriver at hverken han eller min sagfører, advokat Stang, nærer den ringeste betænkelighed ved at tilråde udgivelsen af det nye oplag af "Hærmændene" nu straks, skønt processen endnu ikke er endt. Denne udhales nemlig af mod- parten under allehånde påskud; advokat Stang anser udfaldet for utvivlsomt og tilføjer at selv for det utænkelige tilfælde at dommen skulde gå mig imod; så vil dog ejendomsretten til stykket under ingen SIDE: 114 omstændighed kunne tilkendes bogtrykker Jensen, såsom denne er fallit. Bogens udgivelse kan altså foregå nårsomhelst. Skuespiller Isachsen har virkelig til hensigt at forelæse hele "Kejser og Galilæer". Jeg ser imidlertid at der i "Morgenbladet" allerede er fremkommet en dadel derover, og jeg har selv tilskrevet Isachsen og nedlagt en bestemt indsigelse imod at han fortsætter med sine oplæsninger, ligesom jeg har anmodet "Morgenbladets" redaktør om i fornødent fald på det strængeste at påtale denne utilbørlighed. Til min glæde erfarer jeg at regeringen nu endelig har ladet udarbejde et lovforslag til beskyttelse af den literære ejendomsret, hvilket forslag i Februar skal forelægges storthinget. Tak for de tilsendte blade, og mange hilsener til Dem og Deres søn fra Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. P. S. Det smukke udstyr af "K: og G:" vækker almindelig beundring hernede hos alle dem, der ser bogen; jeg selv er Dem meget taknemmelig derfor; thi det er visselig en sag af ikke ringe betydning for en bogs afsætning og udbredelse. ­ H : I: Til K. A. Winterhjelm. d. 24. 11. 73. Til herr K: A: W.-H. ­ Må det herved være mig tilladt at bringe Dem min forbindtligste tak for Deres særdeles interessante SIDE: 115 og omfattende afhandling over "Kejser og Galilæer", hvilken jeg i disse dage har havt den fornøjelse at læse i "Morgenbladet". Dette er visselig ikke første gang i de senere år at jeg har havt al opfordring til at sende Dem et takkens ord; men når jeg hidtil har undladt det, da er grunden den at jeg stadig har håbet på, hvad nu til sommeren vil ske, nemlig per- sonlig at kunne få takke Dem og da ved samme lejlighed fornye et behageligt gammelt bekendtskab. Deres Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 3die December 1873. Kære herr Hegel! Hjertelig tak for Deres sidste venlige brev, og tør jeg med det samme anmode Dem om ved første givne anledning at bevidne fru Heiberg min forbindt- ligste erkendtlighed, for hendes skrivelse, som jeg for nogle dage siden ved Deres godhed havde den glæde at modtage. Ikke mindre takker jeg Dem for de forskellige tilsendte aviser og tidsskrifter. Den W:-Hornske anmeldelse tager jeg ingen notits af. Inden kort tid vil deslige indvendinger forstumme. "Kongsemnerne" havde, da det udkom, meget mere at gennemgå. Tør jeg bede Dem bevise mig den store tjeneste at sende mig 75 thaler preussisk? Og går det an i denne travle tid at anmode Dem om for min regning og for min hustru at lade tage 5 lodder i "det danske industrilotteri", hvis trækning foregår SIDE: 116 den 12te December, og hvori hvert lod skal koste omtrent 1 rdlr? Tag ikke denne anmodning ilde op! Med venlige hilsener til Dem og Deres søn Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til en ukjent. Dresden 4. 12. 73. Til observation på Romer-toget! 1 gulden bayr: = 60 Kreutzer = 17 l/2 groschen. Ved stationen Ala (eller nabostationen) er visita- tion af bagagen. Brug ikke guld- eller sølvmynter i Italien. Byt hos en vekseler metallet imod papir; derved vindes 10­12 p:ct. (f: ex: for et guldstykke på 20 lire eller frcs: erholder man 22 lire papir eller mere.) Glem ikke Deres venner i Dresden!! Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 8de December 1873. Kære herr Hegel! Forbindtligst tak for de idag modtagne 75 Thaler! Med det omskrevne lotteri havde jeg ment "Hånd- værkerforeningens industrilotteri"; men ved nu nær- mere at gennemlæse vedkommende avertissement finder jeg ikke at sagen stiller sig så fordelagtigt, som jeg fra først af tænkte mig og jeg ønsker derfor ikke at indlade mig videre derpå. Den smukke nye udgave af "Hærmændene" havde jeg igår den fornøjelse at modtage. Gid den nu må finde rask afsætning! Jeg antager at dette stykke er SIDE: 117 sågodtsom ubekendt i Danmark og Sverig. Deres gode råd at indlevere både dette skuespil og "Kærlig- hedens komedie" til det kgl: theater, vil jeg følge, og tager mig allerede imorgen den frihed at sende Dem en skrivelse til justitsråd Berner, håbende at De med sædvanlig velvilje da vil lade besørge det forøvrigt fornødne. Særdeles kært er det mig at De har havt den godhed at sende et exemplar af "Hær- mændene" til fru Heiberg. Benyttende mig af Deres godhedsfulde tilbud vilde jeg være Dem særdeles taknemmelig dersom De for min regning vilde lade indkøbe sv: 5 % St: Obl: til et beløb af 1200 Thaler pr: ­ Mit regnskab hos Dem kommer da rigtignok til ved årsopgøret at ud- vise en slem underballance på min side; men jeg håber at et nyt arbejde eller nye oplag af et eller andet i det kommende år igen skal bringe ligevægt i sagerne. Først og fremst vil jeg nu håbe at juleforsyningen må komme til at gøre et mægtigt skår i det nye oplag af "Kejser og Galilæer". Jeg ved jo ikke bestemt hvor meget andet nyt denne bog får at konkurrere med til julen; men jeg håber alligevel det bedste. Med venlige hilsener til Dem og Deres søn Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 10de December 1873. Kære herr Hegel! Med stor glæde erfarede jeg idag den uventet hurtige afsætning af "Hærmændene". Jeg skynder mig at vedlægge en liste på de småfejl, som jeg ønsker SIDE: 118 rettede i det nye oplag. Gid det nu må lykkes at få dette færdigt så betimeligt at efterspørgslen lige foran julen kan tilfredsstilles. Dette i al hast for idag. Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden den 12te December 1873. Kære svoger! Hjertelig tak for Deres to sidste venlige breve. "Hærmændene" udkom, som jeg havde beregnet, i en meget belejlig tid. Den 5te December gaves bogen i handelen og allerede i brev af 8de melder Hegel mig at hele det betydelige oplag er afsat. Et nyt oplag er nu atter under pressen og vil udkomme før jul. Dette stykke, som fra først af indbragte mig så lidet, bliver mig således nu en betydelig indtægts- kilde. Tillad mig i forbindelse hermed at bevidne Dem min tak for den virkelig elegante og for mig smig- rende måde, hvorpå De erkender modtagelsen af "Kejser og Galilæer"; og ikke mindre takker jeg Dem for al den ulejlighed, De forøvrigt har havt i mine anliggender. Tør jeg derhos anmode Dem om så snart Deres tid måtte tillade det, at ville sende mig af det i kreditkassen indestående beløb 80 spdlr: enten i veksel eller i postanvisninger. Det er mig særdeles kært at det endelige opgør med sagfører Nandrup nu har fundet sted. Jeg er gældfri og har nogle tusender anbragt i statspapirer, hvilke Hegel i årenes løb har indkøbt for mig og stadig SIDE: 119 forøger, så jeg tør imødese, som ikke fjern, den tid da vi kan leve udelukkende af mine renter og min gage. Dette er det imidlertid for visse årsagers skyld ikke værd at omtale. Deres bemærkninger om hr: Isachsens avisartikel er særdeles træffende; det synes imidlertid heldigvis at han har indstillet sine oplæsninger af min bog. Hans antydning af at jeg skulde have givet ham et slags samtykke er en fuldstændig usandhed. Han bad mig engang om nogle scener, som han ved en forelæsning vilde oplæse blandt andre småting af forskellige forfattere, og hertil svarede jeg at han kunde udvælge sig nogle når bogen udkom. Har ikke Thomas noget nyt færdigt til Julen? Jeg vil håbe at beskæftigelsen med theatret ikke bort- drager ham fra en literær virksomhed, der, efter alt hvad jeg kan skønne, må siges at være usædvanlig lovende begyndt. Tør jeg bede Dem hilse ham venligst fra os, og modtag selv de bedste hilsener fra os alle gennem Deres altid hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 30te December 1873. Kære herr Hegel! Tillad mig herved med et par ord at sende Dem min forbindtligste tak såvel for Deres sidste venlige brev med vedlagt bevis for de 1200 Thaler, som især for den store værdifulde og righoldige bogpakke, hvilken jeg havde den glæde at modtage julaften og som i så væsentlig grad har bidraget til at skaffe os en hyggelig og interessant højtid. SIDE: 120 Og nu da året med stærke skridt nærmer sig sin ende, vil jeg med det samme sende Dem min var- meste tak og hilsen for alt godt i dette snart forløbne tidsrum! Det har været et godt år for mig og jeg beder Dem være forvisset om at jeg fuldt erkender at netop forbindelsen med Dem har havt en væsentlig andel heri. Det er mit håb og ønske at også det kom- mende år må for os begge bringe gode resultater af vor samvirken. Jeg har adskillig nyt i tankerne og det klarner sig mere og mere, så jeg synes det ikke kan vare længe før jeg begynder at skrive. Men under alle omstændigheder ­ et godt og glædeligt nyt-år! Og i dette ønske, der omfatter både Dem selv, Deres søn og Deres familjekreds, beder min hustru at måtte deltage, idet hun, og ikke mindre min lille gut, herved frembærer sin varmeste tak- sigelse for de modtagne bøger. I håb om at disse linjer må træffe Dem sund og glad på årets første dag, tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Edmund Gosse. Dresden den 15de Januar 1874. Kære herr Gosse! De synes visst at det er meget utaknemmeligt af mig så lang en tid at forblive i taushed efter den skønne gave, som De sendte mig i slutningen af forrige år. Men jeg beder Dem være forsikret om at De hver dag i mellemtiden har været i mine tanker. Grunden til at jeg ikke før har skrevet er den at jeg først vilde SIDE: 121 have læst Deres bog igennem, og ikke blot gennem- læst den, men studeret den og tilegnet mig dens ind- hold og ånd så inderligt som muligt. Dette har krævet tid; thi jeg er kun højst mangelfuldt hjemme i det engelske sprog, hvilket jeg har lært mig selv uden fremmed hjælp. Tillad mig da nu at ønske Dem til lykke med Deres bog, der sikkerlig vil skaffe Dem en hædersplads blandt vor tids lyriske digtere; thi den finhed og skønhed, hvoraf disse digte er gennemåndet, ved jeg kun at finde sidestykke til hos yderst få af de nu- levende digtere; og navnlig tror jeg at disse fortrin vil påskønnes af den engelske nation, hvis ejen- dommelige praktiske dygtighed på en så forunderlig måde er forbunden med et rent og ædelt følelsesliv og en nobelhed i stemningen, der gør hele Deres nation til en nation af aristokrater ­ i ordets bedste be- tydning. Og lad mig dernæst af hjertet takke Dem for den venlige og for mig smigrende opmærksomhed, som De har vist mig ved i Deres digtsamling at sende mig en særlig hilsen. Gid jeg snart kunde få anledning til personlig at takke Dem herfor og varmere og bedre end det kan ske gennem disse linjer. For Deres velvillige anmeldelse af mit nye drama er jeg Dem særdeles forbunden. Der er kun et punkt deri, som jeg med et par ord vil omtale. De mener at mit skuespil burde være skrevet på vers og at det vilde have vundet derved. Heri må jeg modsige Dem; thi stykket er, som De vil have bemærket, anlagt i den mest realistiske form; den illusion, jeg vilde frembringe, var virkelighedens; jeg vilde på læseren frembringe det indtryk at det, han læste, var noget virkelig passeret. Skulde jeg have brugt verset, SIDE: 122 så havde jeg derved modarbejdet min egen hensigt og den opgave jeg havde stillet mig. De mange hverdagslige og ubetydelige karakterer, som jeg med forsæt har lagt ind i stykket, vilde være blevne ud- viskede og indblandede i hverandre, dersom jeg havde ladet dem tale alle sammen i en rythmisk takt. Vi lever ikke længere i Shakespeares tid, og mellem billedhuggerne begynder man allerede at tale om at bemale statuerne med naturlige farver. Om den sag kan der siges meget både pro og contra. Jeg vil ikke have Venus fra Milos bemalet, men jeg vil heller se et negerhoved udført i sort end i hvid marmor. I det hele taget må den sproglige form rette sig efter den grad af idealitet, som er udbredt over fremstillingen. Mit nye skuespil er ingen tragedie i den ældre tids betydning; hvad jeg har villet skildre er mennesker og just derfor har jeg ikke villet lade dem tale "gu- dernes tungemål". Jeg havde i grunden uendelig meget mere at sige Dem både om denne og andre materier, men jeg håber altid på en lejlighed til personlig at få udtale mig for Dem. Jeg vil derfor idag afbryde idet jeg gentagende sender Dem min hjerteligste tak og hilsen og tegner mig Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Edvard Grieg. Dresden den 23de Januar 1874. Kære herr Grieg! Jeg henvender disse linjer til Dem i anledning af en plan, som jeg agter at iværksætte, og i hvilken jeg vil forespørge om De skulde ville være deltager. SIDE: 123 Sagen er følgende. "Peer Gynt", ­ hvoraf nu et tredje oplag snart vil udkomme, ­ agter jeg at indrette til opførelse på scenen. Vil De komponere den dertil fornødne musik? Jeg skal i korthed an- tyde for Dem, hvorledes jeg tænker at indrette stykket. Første akt bibeholdes helt, kun med nogle for- kortninger i dialogen. Peer Gynts monolog side 23, 24 og 25 ønsker jeg behandlet enten melodramatisk eller delvis som recitativ. Scenen i bryllupsgården, side 28, må der ved hjælp af ballet gøres meget mere ud af, end der står i bogen. Hertil må en særlig dansemelodi komponeres, der fortsættes dæmpet lige indtil aktens slutning. I anden akt må optrinnet med de tre sæterjenter, side 57­60, behandles musikalsk efter komponistens skøn, men djævelskab må der være deri! Monologen side 60­62 har jeg tænkt mig ledsaget af akkorder, altså som melodrama. Det samme gælder scenen mellem Peer og den grønklædte kvinde, side 63­66. Ligeså må der sættes et slags akkompagnement til optrinene i Dovregubbens hal, hvor dog replikkerne betydeligt skal forkortes. Også scenen med Bøjgen, der gives hel, må ledsages af musik; fuglestemmerne må synges; klokkeringning og salmesang høres langt borte. I tredje akt behøver jeg akkorder, men sparsomt, til scenen mellem Peer, kvinden og troldungen, side 96­100. Ligeså har jeg tænkt mig et sagte akkom- pagnement fra side 109 øverst oppe og indtil nederst på side 112. Sågodtsom hele fjerde akt skal udelades ved op- førelsen. I dens sted har jeg tænkt mig et stort musi- kalsk tonemaleri, der antyder Peer Gynts omflakken SIDE: 124 i den vide verden, amerikanske, engelske og franske melodier kunde klinge igennem som vekslende og atter forsvindende motiver. Anitras og pigernes kor, side 144­145 skal høres bag tæppet i forbindelse med orkestermusiken. Under denne skal tæppet gå op og man ser som et fjernt drømmebillede det nederst på siden 164 beskrevne tableau, hvori Solvejg som en middelaldrende kvinde sidder syngende i sol- skinnet udenfor husvæggen. Efter hendes sang ruller tæppet atter langsomt ned, musiken fortsættes i orkestret og går over til at skildre den storm på havet, hvormed femte akt begynder. Femte akt, der ved opførelsen betegnes som den fjerde eller som efterspil, må betydeligt forkortes. Musik-akkompagnement behøves fra side 195­199. Optrinnene på bådhvælvet og på kirkegården udelades. Side 221 synger Solvejg og efterspillet ledsager Peer Gynts følgende repliker, hvorefter det går over i korene side 222­225. Scenerne med knappestøberen og med Dovregubben forkortes. Side 254 synger kirkefolket på skogstien; klokkeringning og fjern salmesang antydes i musiken under det følgende indtil Solvejgs sang slutter stykket, hvorefter tæppet falder idet salmesangen atter klinger nærmere og stærkere. Således omtrent har jeg tænkt mig det hele og beder mig underrettet om hvorvidt De vil påtage Dem dette arbejde. Indgår De herpå, så henvender jeg mig straks til bestyrelsen for Kristiania theater, indleverer en rettet tekstbog og sikrer os på forhånd stykkets opførelse. Som honorar agter jeg at betinge mig 400 spedler, der deles lige imellem os begge. Jeg anser det utvivlsomt at vi også kan påregne stykkets opførelse i København og Stokholm. Men SIDE: 125 jeg beder Dem at holde sagen hemmelig indtil videre og at svare mig snarest muligt. Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. P. s. Min adresse her i Dresden er: Wettiner- Strasse, No. 22, 2te Etage. Til Ludvig Josephson. Dresden den 6te Februar 1874. Herr theaterdirektør Josephson, Kristiania. I anledning af at der om nogen tid vil udkomme et 3die oplag af mit dramatiske digt "Peer Gynt" har jeg i denne vinter beskæftiget mig adskilligt med dette stykke og af samme foretaget en bearbejdelse, således at det i en forkortet skikkelse bliver brugbart til opførelse på scenen. Stykket indrettes som musi- kalsk drama og den fornødne musik vil blive kompo- neret af herr Edvard Grieg, til hvem jeg i dette anliggende har henvendt mig. Den plan, hvorefter jeg ved bearbejdelsen er gået frem, har jeg i et brev udviklet for herr Grieg, og denne vil efter min anmod- ning meddele Dem samme. Forinden jeg i denne sag henvender mig til the- atrene i Stokholm og København er det nemlig min agt at forespørge om Kristiania theater måtte ønske at benytte stykket, og om De i så fald vilde lægge vægt på at Deres theater blev det, der først bragte stykket til opførelse. SIDE: 126 Når herr Grieg herom har talt med Dem, tillader jeg mig at forvente Deres foreløbige svar. Falder dette imødekommende ud, så skal jeg sende Dem et rettet og forkortet exemplar af stykket. Musiken vil blive komponeret i løbet af sommeren; samtidigt her- med kunde theatret træffe sine dekorative dispo- sitioner, og stykket vilde således kunne haves færdigt til den bedste tid i det kommende spille-år. Det er min sikre overbevisning at dette stykke, under Deres kyndige opsætning, vil være af megen virkning på scenen, navnlig når det ledsages af god musik. Da det imidlertid er både herr Grieg og mig af vigtighed at vide, hvilket theater vi nærmest og først må have for øje, så tillader jeg mig at forvente Deres ærede svar, så snart De tilstrækkeligt har sat Dem ind i sagen. Tiltaler idéen Dem i sin almindelig- hed, da vil der jo senere være anledning til at træffe aftale om enkelthederne; ethvert af Dem i så fald fremsat ønske eller forslag vil det være mig kært at kunne tage hensyn til. Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. P. s. Gennem Deres brodersøn havde jeg i høst den fornøjelse at modtage Deres venlige linjer, for hvilke jeg håber han i mit navn har takket Dem. Des- værre var jeg netop i de dage lidende af en stærk forkølelse, så det var mig en umulighed at kunne være ham til nogen nytte her. En anden ung rejsende kunstner, som Deres brodersøn omtalte, og hvem De ligeledes skulde have medgivet et brev til mig, har jeg intet hørt fra. ­ Forbindtligst hilsen til de øvrige herrer af theaterstyrelsen! H. I. SIDE: 127 Til Edvard Grieg. Dresden den 8de Februar 1874. Kære herr Grieg! Af Deres venlige brev erfarer jeg med fornøjelse at De indgår på mit forslag. Hvor meget musik, og til hvilke scener De vil komponere, overlades naturlig- vis ganske til Dem selv; en komponist må jo heri have fuldkommen frie hænder. Heller ikke er der noget ivejen for at De udsætter arbejdet indtil sommeren; thi stykket kan jo dog alli- gevel ikke bringes til opførelse forinden i næste spilleår. Samtidigt med disse linjer tilskriver jeg herr Jo- sephson. Vilde De da måske have den godhed at tale med ham og meddele ham af mit forrige brev alt, hvad der angår min plan for stykkets forkortning, o. s. v. ­ Når han, som jeg håber, giver sit samtykke eller foreløbige tilsagn om at antage stykket til opførelse, skal jeg sende ham et rettet exemplar af bogen, hvil- ken De da af ham vil kunne erholde til afbenyttelse. Vore betingelser med hensyn til honorar m: v: bør vi først opstille når partituren indleveres; den bør være ledsaget af en officiel skrivelse til den samlede theaterdirektion, hvilken skrivelse jeg skal affatte og tilstille Dem; thi den bør være undertegnet af os begge. Jeg omfatter dette anliggende med megen inter- esse, og det er mit håb at De vil gøre det samme. Rimeligvis kommer jeg i sommer til at gæste Norge og da kunde jeg måske få den fornøjelse at forhandle med Dem ­ og forøvrigt opfriske gamle romerske erin- dringer. Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 128 Til Frederik Hegel. Dresden den 10de Februar 1874. Kære herr Hegel! De vil godhedsfuldt undskylde at jeg først nu med tak erkender modtagelsen af opgøret over vort mel- lemværende for forrige år. Med glæde erfarer jeg at de gode forhåbninger, jeg i mit nytårsbrev udtalte, synes at ville gå i opfyldelse, nemlig for så vidt at der nu, foruden det nye oplag af "Brand", også be- høves lignende af "Peer Gynt" og af "De unges for- bund". Jeg har længe ventet at noget sådant vilde ske, og skal om kort tid sende Dem begge bøger i rettet stand, så at forarbejderne til udgivelsen når- somhelst kan begynde. Af "Peer Gynt" har jeg i denne tid foretaget en bearbejdelse til brug for scenen, hvilken til høsten vil komme til opførelse på Kristiania theater med musik, der komponeres af Edvard Grieg. Bearbejdelsen består mest i forkort- ninger; men i det nye oplag bør digtet udkomme uforandret. Særdeles kært er det mig at der nu også i Amerika er åbnet os et marked. Jeg tror at både "Brand", "Peer Gynt" og "De unges forbund" af for- skellige grunde vil falde i de amerikanske Skandina- vers smag. Beklageligt er det kun at bogforsendelsen didhen skal være forbunden med så mange extra- omkostninger. ­ I søndags fik vi for første gang sne og nu har vi en næsten nordisk vinter med flere kuldegrader; sandsynligvis har et lignende omslag fundet sted hjemme; thi aviserne fra Norge er idag udeblevne. Med de venligste hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 129 Til Frederik Hegel. Dresden den 28de Februar 1874. Kære herr Hegel! Tillad mig i al hast at tilskrive Dem et par ord for at bede Dem bevise mig den overordentlig store tjeneste med omgående post at sende mig 150 Thaler preussisk. Samtidigt hermed har jeg den fornøjelse at til- stille Dem et rettet exemplar af "De unges forbund"; et lignende af "Peer Gynt" skal følge om kort tid. Min forbindtligste tak for det modtagne nye bind af Brandes's literaturhistorie. Tør jeg bede Dem hilse ham fra mig; jeg tilskriver ham snart. Med de venligste hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Dresden den 20de April 1874. Kære Brandes! Det var fra min side visselig ufortjent at De på min fødselsdag erindrede mig og glædede mig med et venligt brev, hvorfor jeg af hjertet takker Dem og beder Dem være forvisset om at mine tanker er oftere hos Dem, end De af min forsømmelighed i brev- skrivning skulde formode. Deres tidligere brev angående det påtænkte tids- skrift kom jeg ikke til at besvare af den grund at jeg altfor længe gik og spekulerte på hvad og hvorledes jeg skulde svare. Det var nemlig blevet mig mere og mere klart at her ikke handledes om et blot og bart ja eller nej; når jeg skulde være oprigtig, ­ og det SIDE: 130 vilde jeg være, ­ så havde jeg meget mere at sige; men dette syntes jeg kunde bedst ske mundtligt og derfor ventede jeg i det håb, om ikke lang tid at få gensé Dem hernede, et håb, som imidlertid ikke nu synes så snart at skulle gå i opfyldelse; og derfor vil jeg heller ikke længere tilbageholde min opfatning af sagen. Tag mig så ikke min ligefremhed ilde op! Det var Deres og Deres broders plan at udgive "et tidsskrift". Men hvad slags, ­ et dansk eller et skandinavisk? De danske literater vil nok have abonnenter og læsekreds i alle de nordiske lande; men de lever og ånder og føler kun i den køben- havnske luft; hvad der i eders tidsskrifter og dags- presse kæmpes for eller imod refererer sig altsammen til hvad der er på dagsordenen hos jer; kun eders egne, eller rettere de københavnske brydninger i filosofi, politik o. s. v. forekommer eder af betydning, ja, I ved igrunden slet ikke besked om noget andet eller mere forsåvidt Skandinavien betræffer; for ud- landets vedkommende derimod er I ret vel orienteret. Hvad specielt de norske ejendommeligheder angår, så er det næsten som en nåde fra dansk side at disse får lov til at give sig tilkende i literaturen; er man venligt sindet, så fremføres der undskyldninger; i modsat fald spottes der, altid gående ud fra at det danske er det normale. Hvad ved Københavnerne om vore indre forholde, om vor politik og vore politi- kere? Intet. Vi, Normænd og tildels Svensker, ved besked om alle eders ting; I ved knapt besked om noget af det, der berører os. Den københavnske uvidenhed om skandinaviske sager er så mageløs at den kun finder sin lige i det københavnske hovmod. Dette er, sammentrængt til en tusendedel af hvad jeg havde at sige, grunden til at de københavnske SIDE: 131 tidsskrifter ikke kan bestå. Eders 2 millioner menne- sker kan ikke bære et tidsskrift; skal det gå, så må I ikke på københavnsk fornemt oversé de 4 millioner Svensker, de 2 millioner Normænd, den ene million Finlændere og den næsten ligeså talrige skandinaviske befolkning i Amerika. Dette udgør tilsammen hen- imod 10 millioner mennesker; opgiv al københavnsk partikularisme; skriv for dem allesammen, så skal jeg være med; men oprigtigt talt finder jeg det ikke umagen værd literært at udtale mig for den køben- havnske befolkning indenfor voldene og ude på broerne. Jeg ved jo nok at De står i mange stykker i oppo- sition til dette københavnske væsen; men alligevel er De dog ubevidst hildet deri. Hele første bind af Deres literaturhistorie er mere en polemik imod den københavnske end imod den nordiske bornerthed; det er specifikt københavnske retninger i literatur, kultur og kunstbetragtning, der bekæmpes, og det er denne begrænsning af slagfeltet, som jeg mener at en forfatter hos os som andetsteds må komme ud over, hvis han skal kunne slå igennem. Dette, kære Brandes, beder jeg Dem betragte som en venskabelig indbydelse til at komme herned, forat vi i fællesskab kan lægge vore krigsplaner. Tanken om tidsskriftet bør De ikke opgive; men det må absolut anlægges på en mere omfattende basis end tidligere danske tidsskrifter, hvis det skal skaffe Deres ideer den fortjente udbredelse og sikre Dem en behagelig sorgløs tilværelse. De mange øvrige sager vil jeg idag ikke omtale; men tænk over hvad jeg har sagt og skriv snart til Deres altid hengivne ven Henrik Ibsen. SIDE: 132 Til F. J. G. Berner. Dresden den 8de Maj 1874. Til herr Justitsråd Berner, intendant ved det kgl. theater og kapel i København. Som svar på herr justitsrådens meget ærede skri- velse, hvilken jeg igår havde den glæde at modtage, skynder jeg mig at meddele at jeg med tak indgår på det mig gjorte forslag at lade mit skuespil "Hær- mændene på Helgeland" på de opstillede vilkår kom- me til opførelse på det kongelige theater. I Kristiania har stykket altid fyldt en hel aften; men mellemakts-pauserne har været meget lange. Kan disse i København indskrænkes således at man derved muliggør opførelsen af et mindre arbejde sammen med mit, så vilde jo dette sidstes anvende- lighed for det kgl. theater blive så meget større, ­ en omstændighed hvorover jeg i særlig grad skulde glæde mig. Stykkets stof har medført at jeg har måttet i dialogen benytte adskillige i Danmark forældede ord og vendinger. I den danske literatur har disse vistnok fået hævd derved at de, forinden af mig, samtlige har været benyttede af professor N. M. Petersen i hans oversættelse af de islandske familje- sagaer. Jeg er imidlertid ikke blind for den kends- gerning, at scenen i ringere grad end den trykte literatur tåler det fremmedartede eller uvante. Skulde derfor enkelte forandringer eller omskrivninger findes ønskelige, så overlader jeg med tryghed sådant til det kgl. theaters vedkommende. Idet jeg gentagende frembærer min tak for herr justitsrådens for mig så smigrende tilbud, anbefaler SIDE: 133 jeg mig i Deres fremtidige velvillige erindring og tegner mig med særdeles højagtelse Deres ærbødige Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 23de Maj 1874. Kære herr Hegel! Tør jeg gennem disse linjer anmode Dem om at erholde mig tilsendt 225 Thaler preussisk, så beviser De mig derved en stor tjeneste, for hvilken jeg vil føle mig Dem særdeles forbunden. Jeg takker Dem for det smukke udstyr af den nye udgave af "Brand". "Hærmændene på Helgeland" er efter forslag af justitsråd Berner antaget til opførelse på det kgl: theater. Dette var mig en stor glæde; jeg selv har ikke foretaget noget indledende skridt i sagen; men jeg synes at dette stykke netop iår kom- mer frem til en meget passende tid, da det jo handler om begivenheder, som hænger sammen med Islands bebyggelse og tildels forherliger denne ø. ­ Har jeg ikke Dem at takke for en håndsrekning i dette an- liggende? Eller skulde professor Molbech have været virksom? Dette sidste synes mig af flere grunde uantageligt. Fru Heiberg er jo fraværende. ­ Den nye udgave av "Peer Gynt" er nu forhåbentlig så temmelig fremskreden. Jeg arbejder daglig med manuskriptet til "Fru Inger". Hele stykket må nemlig gennemarbejdes fuldstændigt i enkelthederne af replikbehandlingen, og dette kunde ikke ske uden en hel ny renskrift. Udover sommeren skal jeg, hvis De så synes, sende Dem denne; jeg håber at få den SIDE: 134 fuldført medens trykkeriet er optaget af "Peer Gynt" og "De unges forbund". Dog herom mere siden. Det er min agt at gæste Norge i sommer; dog ved jeg endnu ikke bestemt om jeg kommer til at lægge vejen over København. Til G: Brandes skrev jeg for nogen tid siden, men har senere ikke hørt fra ham. Med de hjerteligste hilsener til Dem selv og til Deres søn tegner jeg mig Deres altid hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 27de Juni 1874. Kære herr Hegel! Idet jeg herved forbindtligst takker for Deres venlige brev af 26de Maj med deri inlagte 225 Thaler preussisk, nødes jeg, på grund af min nær forestå- ende Norges-rejse, til igen at anmode Dem om god- hedsfuldt at ville sende mig en lignende sum. Lige- ledes vilde jeg være Dem særdeles taknemmelig om De, ­ for at jeg derefter nogenlunde kan regulere mit rejsebudget, opholdets længde, tourens udstræk- ning, o. s. v., ­ vil lade mig vide, hvad jeg kan på- regne for de nye oplag af "Brand" og "Peer Gynt". Tag ikke min anmodning ilde op, og undskyld at jeg ulejliger Dem hermed. Manuskriptet til "Fru Inger" kan jeg aflevere allerede i begyndelsen af August. Dette stykke sætter jeg i dets nuværende skikkelse højt imellem mine arbejder, og jeg tvivler ikke på at det vil blive opført på det kgl: theater, for hvis personale det passer fortræffeligt. SIDE: 135 Dr: Brandes har været på besøg her et par dage; herfra er han rejst til München; opholdet hos pro- fessor Lazarus i Leipzig blev nok intet af. Hjertelig tak for Deres venlige tilbud om at ville modtage mig på Deres landsted! Men desværre kan jeg ikke benytte mig deraf; thi for det første ledsages jeg af min hustru og søn, og dernæst bliver vort op- hold i København kun nogle timer. Jeg beder Dem være forvisset om at jeg ligefuldt påskønner Deres venlighed i dette som i så meget andet. Endelig takker jeg Dem for Jonas Lies nye bog, hvori jeg synes der er meget godt; jeg tror imidlertid at det vil blive nødvendigt for ham at udvide sit om- råde, hvis han i længden skal holde sig oppe i publi- kums gunst. Med de bedste hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. P. s. Indlagt har jeg tilladt mig at vedlægge nogle linjer til herr bogholder Larsen. H. I. Til Henriette Hofgaard. Dresden den 8de Juli 1874. Til frøken Henriette Hofgaard i Kristiania. Som svar på Deres behagelige meddelelse i brev af 3die dennes tillader jeg mig at underrette Dem om at det er vor hensigt at ankomme til Kristiania med SIDE: 136 dampskibet "Århus" søndagen den 19de Juli klokken 6 eftermiddag. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 12te Juli 1874. Kære herr Hegel! Forbindtligst tak for de modtagne 225 Thaler. Noget helt regnskabsopgør havde ikke været nød- vendigt. Vi ankommer forhåbentlig med "Titania" til Kø- benhavn Torsdagen den 16de og rejser igen med "Århus" på lørdag. Jeg vil altså ialfald få anledning til at hilse på Dem, hvortil jeg meget glæder mig, ­ og indtil da tegner jeg mig med en hjertelig hilsen til Dem selv og Deres søn Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. P. s. Herr bogholder Larsen bedes foreløbig takket for de meddelte fortræffelige oplysninger om rejserouterne. H. I. Til K. A. Winterhjelm. Kristiania den 23de Juli 1874. Over min afdøde ven Sohlman er det mig under de forhåndenværende omstændigheder umuligt at skrive noget digt. Til et sådant arbejde kræves en ganske anden ro og forberedelse, end den, der i disse SIDE: 137 dage og med så kort frist kan blive mig til del. Fra lejlighedsdigtningen overhovedet har jeg også så- godtsom ganske trukket mig tilbage. Selv over mænd, der i livet stod mig nærmere end Sohlman, har jeg intet skrevet. Når Deres vej fører Dem i vort nabolag, vil det altid være os kært at se Dem oppe hos os. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Michael Birkeland. Kristiania, torsdag formiddag [30. juli? 1874] . Kære ven! Igåraftes modtog jeg din venlige opfordring til at deltage i badegæsternes udflugt til Maridalen på fre- dag. Jeg holder det dog for rigtigst ikke at komme med ved denne lejlighed; derimod vil jeg gerne senere hen uindbuden besøge Dig deroppe, og skulde det da være mig kært om jeg også stødte på andre personlige venner og bekendte. Det er min agt under opholdet her at unddrage mig alt, hvad der kan se ud som offentlige tilstelninger, og jeg tror at jeg i så henseende har friere hænder når jeg ikke efterkommer indbydelsen fra badets fest- komité. Min tankegang i denne sag skal jeg mundtlig udvikle for dig og jeg tror at Du som en omtænksom mand vil billige den. Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 138 Til Frederik Hegel. Kristiania den 16de Septbr. 1874. Kære herr Hegel! Tør jeg endnu en gang bede Dem bevise mig den store tjeneste at forstrække mig med 200 rdlr? Rejsen tilbage kommer nu snart til at foregå. Hvorledes går det med den nye udgave af "Peer Gynt"? Omarbejdelsen af "Fru Inger" kan det vel ikke nytte at sende endnu? Heroppe er der ingen mangel på sættere. Har de danske bogtrykkere aldrig tænkt på at skaffe folk herfra? Tør jeg spørge om brød- rene Brandes's tidsskrift udkommer på Deres forlag? Jeg er her bleven modtagen med overordentlig velvilje af alle mennesker. Enhver tidligere misstem- ning er nu forbi. Jeg tænker stærkt på at benytte de gode tider til en liden husspekulation her. Flere af mine venner er blevne velstående på sligt, og jeg synes at det også måtte kunne lykkes for mig. Hvorledes går det med det kongelige theater? Et blad har fortalt at der skal til åbningsforestillingen udstedes indbydelseskort til dramatiske forfattere også i Norge. Hvis dette er sandt, ­ tror De at også jeg kunde påregne et sådant? I så fald vilde jeg gerne blive nogle dage i København i slutningen af denne måned. Med oprigtig tak fra mig og mine for al Deres venlighed under vor gennemrejse, og med de bedste hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Min adresse hersteds er: Frøken Hofgaard. Pilestrædet No. 7. SIDE: 139 Til Edvard Brandes. [Dresden høsten 1874.] Til herr cand: mag: Edvard Brandes! Tillad mig herved på det forbindtligste at takke Dem for det tilsendte exemplar af "Kongen og Dand- serinden", som jeg har læst med den største interesse. Under mit ophold i Suez levede jeg flere dage sam- men med Hinduer, og Deres bog har på en vidunderlig måde belivet hos mig erindringen om disse milde lyd- løse mennesker, der synes at minde om planteverde- nen i deres hjemland. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 13de Oktober 1874. Kære herr Hegel! Hermed følger den 3die sending manuskript til "Fru Inger". Den sidste lille rest følger en af dagene. Jeg lever i det håb at sætteren allerede er i fuldt arbejde; thi noget nyt vilde jeg jo gerne af mange grunde have ud til jul; og dette stykke kan, især for Sverigs og visselig også for Danmarks vedkommende, betragtes som nyt. Da dialogen er helt bearbejdet, så vil det også i Norge have nyhedens interesse. Med de hjerteligste hilsener tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 140 Til Frederik Hegel. Dresden den 22de Oktober 1874. Kære herr Hegel! Hermed følger resten af manuskriptet til "Fru Inger". Det var mig af Deres sidste venlige brev meget kært at erfare at stykket kan komme i han- delen allerede i slutningen af November; thi derved åbnes mig mulighed for at få det opført i Kristiania allerede i vinter. Til de kgl: theatre i København og Stokholm vil jeg også indlevere det. Jeg tror at det i København vil kunne spilles fortræffeligt. Ikke mindre behagelig var mig den meddelelse at der snart tiltrænges et nyt oplag af digtsamlingen. Dersom De ikke har noget derimod, så ønskede jeg gerne deri at optage mit digt ved Norges tusendårs- fest samt et par nye hidtil utrykte digte. Om bogen således blev 1 1/2­2 ark større, kunde vel ikke skade? Ved nye udgaver af digtsamlinger er sådant jo ikke usædvanligt. Dog vil jeg desangående først høre Deres mening. Tør jeg bede Dem bringe Deres søn min bedste tak for hans venlige brev med den deri indeholdte interessante festberetning? Ligeså takker jeg Dem for de modtagne meddelelser angående det nye thea- ters indvielse. Slutteligen er jeg desværre nødt til atter at bede Dem om en pengeremisse på 150 Thaler preussisk. Dette år har været mig et kostbart år. Jeg er næsten bange for at se i mine regnskabsbøger! ­ Med hilsener og alle gode ønsker for Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 141 Til Peter Blytt. Dresden den 23de Oktober 1874. Min kære ven! Blandt de mange, med hvilke jeg, på grund af min omflakken isommer, er kommen i agterhånden, hvad brevskrivning angår, har ingen i de sidste uger ligget mig så tidt på sinde, som Du. Men lige til igår, da jeg modtog dit venskabelige brev, har jeg siden min tilbagekomst hertil været beskæftiget med en gennemarbejdelse av "Fru Inger til Østråt", der skal udkomme i næste måned, og hvorfor jeg har skudt alt andet tilside. Hvis Du ikke, når Du modtager disse linjer, allerede på anden hånd har fået at vide, hvad min egentlige hensigt var med de gennem den Gyldendalske bog- handel fremsendte penge, så lad mig nu sige det. Tidligt isommer blev mig af en herværende inkas- sator præsenteret en veksel trukken på mig af Chr: Busch og lydende på noget over 50 Spdlr: og sammen med denne veksel modtog jeg fra herr Busch et brev hvori han i et par linjer skriver at han forventer jeg "ikke længere vil udsætte med at indfri denne æres- gæld". Gælden opgaves at være opstået, dels for ind- frielse af hin gamle vekselobligation, og dels for renter af herr Buschs udlæg indtil dato. Opirret ved herr Buschs grove brev, svarede jeg inkassatorens bud at jeg i øjeblikket ikke vidste, hvor meget jeg var herr B: skyldig, at han aldrig havde krævet mig, og at jeg som følge heraf efter vor lovgivning ikke var forpligtet til at betale renter af beløbet; forøvrigt, tilføjede jeg, stod jeg netop i begreb med at afrejse til Norge, hvor det var min agt også at gæste Bergen, og skulde jeg da personlig ordne sagen. SIDE: 142 Jeg rejste; men besøget i Bergen blev iår, som Du ved, intet af. Derimod erholdt jeg en af de sidste dage i Kristiania et gammelt brev fra herr Buschs tyske inkassator, hvilket længe havde henligget på postkontoret i Dresden (det var nemlig sendt i by- posten dernede og adresseret til min derværende bolig.) Heri lå en afskrift af din erklæring og jeg truedes med uopholdelig retslig forfølgning, hvis jeg ikke uopholdelig betalte. Nu tilskrev jeg straks be- meldte inkassator og lod ham vide, at hvad herr Busch lovligen havde at fordre kunde han hæve hos herr Peter Blytt i Bergen, til hvem den fornødne remisse skulde foranstaltes. Hermed afrejste jeg, og på gennemrejsen gav jeg i København den ordre, ifølge hvilken pengene blev Dig tilstillede. Jeg drog ikke i tvivl at herr Busch gennem sin inkassator vilde blive underrettet om hvor han kunde få sine penge. Dette må han imidlertid ikke have gjort, og derfor står jeg altså for dig som den, der har afgjort en gammel vens hjelp og tjenester på en så udelikat måde, som ved en taus fremsendelse af et pengebeløb uden et eneste ledsagende ord. Kære fortræffelige ven! Således havde jeg ikke tænkt at gøre op med Dig. Det havde været min agt nu i disse dage at skrive Dig til om sagen og da tillige få vide, hvor stort dit eget udlæg har været. Hvad gør vi nu? Hvis herr Busch melder sig, beder jeg Dig meddele ham det væsentlige af denne skrivelse og tilbyde ham de 36 Spdr. 6 sk: mod at han udsteder en kvittering for at vort mellemværende dermed er afgjort, samt sætter sin inkassator i kundskab herom. Thi det vilde naturligvis være mig højst ubehageligt her at få med rettens folk at gøre. Melder han sig ikke, så beder jeg Dig beholde pengene som afdrag SIDE: 143 på dit udlæg, hvis størrelse er mig ubekendt. Over- hovedet beder jeg Dig, som god ven og forretnings- mand, at ordne sagen på bedste måde for mig! Og lad mig så af hjertet takke Dig for dit brev! Ud af hver linje lyser den noble tænkemåde, som allerede ved vort første bekendtskab drog mig til Dig. Du minder mig om sangerfesten i Bergen. Tro ikke, at jeg har glemt vor lange natlige samtale i Logehaven! Du var den første, til hvem jeg udtalte de ideer, som siden på forskellig måde er kommen frem i min digtning. ­ Til næste år er det min be- stemte hensigt at komme til Bergen. Er det nød- vendigt at jeg, indtil videre, kommer til fremdeles at stå i pekuniær gæld til Dig, så ved jeg visst at det ikke vil have nogen indflydelse på den stemning, hvormed Du tænker på Din hengivne ven Henrik Ibsen. Til Peter Blytt. Dresden 11. 11. 74. Kære ven! Tak for dit hjertelige og interessante brev. Der var kun et punkt, som Du havde undladt at oplyse mig om, men jeg skal nok have det i erindring. ­ Når jernbanen mellem Bergen og Kristiania er bleven færdig, håber jeg Du indvier den med en udenlandsrejse og at Du da ikke drager Dresden forbi. Mit forsæt at besøge Bergen står fast. Hjertelig hilsen til Dig og Dine fra Din hengivne ven Henrik Ibsen. SIDE: 144 Til J. H. Thoresen. Dresden den 21de November 1874. Kære svoger! Allerede for længe siden skulde jeg have tilskrevet Dig, men andre uopsættelige arbejder har standset sågodtsom al min brevskrivning i denne tid. Den sørgelige meddelelse om Maries bortgang har Du naturligvis modtaget fra København. Ja, jeg har endog bragt i erfaring at hendes stedmoder vidt og bredt udsendte forberedende breve derom længe før udfaldet af sygdommen var ganske afgjort. Hen- sigten hermed er ikke vanskelig at begribe. Den kan ikke have været nogen anden end den at tilhylle og bortforklare det uhyggelige faktum at Maries danske og halvdanske slægtninge lod hende lægges ind for at dø på et offentligt hospital samtidigt med at herr og fru Ludvigsen i deres villa har parate sygeværelser for andre upasselige medlemmer af familjen. Susanna og jeg kunde naturligvis ikke føle os beroligede ved at vide hende i hænderne på vågekoner, og forøvrigt henvist til slægtningernes mulige sygebesøg på ho- spitalet. Vi telegraferede derfor til København og erfarede at Maries tilstand stedse forværredes. Straks efter modtagelsen af dette telegram rejste Susanna derop, lod sig indskrive som patient for at kunne få lov til at dele værelse med Marie, og veg siden ikke fra hende forinden hun var død. For en smuk og anstændig begravelse har også Susanna draget om- sorg, og Maries gravsted er lejet og betalt for 20 år. Jeg hører at der fra det Ludvigsenske hus er udbredt den historie at herr Ludvigsen har for Marie "depo- neret" 50 rdlr: på hospitalet. Dette er en komplet usandhed. Marie efterlod sig en sparekassebog, og SIDE: 145 hvis dennes pålydende ikke er tilstrækkeligt, så skal jeg sørge for resten. Susanna er nu kommen tilbage og vi er glade ved at hun har kunnet lindre den stakkels Maries tilstand ialfald i de sidste par uger af hendes liv. Vi håbede i det længste at hun skulde kunne komme ned til os igen. Nu vil vi ialfald bevare hende i kærlig erindring. ­ Thomas er for 14 dage siden kommen til Dresden og bliver her indtil videre, kanske vinteren over. Han ser ret godt ud, og jeg kan ikke mærke andet end at han befinder sig ret vel; måske vilde det dog være godt om han holdt noget strængere diæt. Dog, derom må han jo selv bedst kunne dømme. Det var ham, der, til bevis på de danske slægtninges godhed mod Marie, fortalte fabelen om de 50 rdlr.; men der bør og skal sørges for at dette familjesagn ikke finder videre udbredelse. Jeg har hidtil været, og er fremdeles beskæftiget med at forberede nye udgaver af forskellige af mine bøger. "De unges forbund" og "Fru Inger" kommer i slutningen af denne måned; men Hegel fortalte Susanna ved afrejsen fra København at begge bøgers nye oplag ("Fru Inger" 4000 exemplarer) allerede da var sågodtsom ganske optagne gennem forudbestil- linger fra boghandlerne; nye oplag vil derfor rimelig- vis snart vise sig nødvendige. I begyndelsen af næste år kommer en ny forøget udgave af mine "Digte", foruden af adskilligt andet. Af aviserne ser jeg at et sorenskriveri er ledigt i Thelemarken. Men til dette embede tænker Du vel ikke at melde Dig? Du må jo dog nu kunne gøre berettiget krav på noget bedre. ­ Og lad mig så til slutning takke Dig for alt godt under opholdet i Norge. Denne sommer tænker vi at SIDE: 146 tilbringe i en eller anden landsby i Dresdens nærmere omegn. Vilde Du gøre os den glæde at komme herned og være vor gæst, så skal vi nok sørge for et værelse til Dig; heden bør ikke afskrække Dig; thi sidst var Du her i en extraordinær temperatur, og på landet er luften langt behageligere. ­ Susanna og Sigurd beder hilse og takke Dig. Ligeledes fremsendes en hilsen til Dorothea og løjtnant Falsen, samt til alle andre gode venner fra Din hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 23de November 1874. Kære herr Hegel! Først og fremst har jeg at frembære min hustrus og min egen hjerteligste tak, såvel for al Deres venlige forekommenhed imod min hustru under hendes sidste sørgelige ophold i København, som for den ære, De viste os og vor afdøde slægtning ved at ledsage hende til graven. Ligeså erkender jeg med tak modtagelsen af de i Deres venlige brev af 25de Oktober indesluttede 150 Thaler, samt det beløb, som min hustru hævede hos Dem. Og endelig ser jeg mig desværre nødt til atter igen at bede Dem godhedsfuldt sende mig 150 Thaler. Min hustru bragte mig en glædelig meddelelse fra Dem angående udsigterne for afsætningen af "De unges forbund" og af "Fru Inger". Er det virkelig så, at en stor del af oplagene allerede er forudbestilt? Udgivelsestiden er jo gunstig. Gid blot, det mang- SIDE: 147 lende papir ikke altfor længe må lade vente på sig. Med udgivelsen af "Fru Inger" bør der naturligvis ikke ventes til stykket er opført. Jo før det kan komme i handelen, desto bedre. De fornødne breve til theaterdirektionerne skal jeg være så fri at sende Dem i betimelig tid. Det var mig kært at erfare at De ikke har noget imod at digtsamlingen forøges med et par ark. Alt derhen hørende skal fra min side være ordnet og afleveret inden udgangen af Februar, eller, om mu- ligt, før. Men nu har jeg et andet forslag at henstille til Deres overvejelse. Til næste år fejrer jeg, foruden som student, også mit 25-årige forfatterjubilæum. I Marts måned 1850 udkom nemlig "Catilina", drama i tre akter, hvilket var den første bog, jeg lod trykke. Dette arbejde indeholder adskilligt godt ved siden af adskilligt umodent; i de senere år har kritiken ofte fremhævet det som karakteristisk for mig at jeg debuterede med dette stykke; og jeg må selv være enig heri, idet jeg nu føler at det hænger nøje sammen med mine daværende livsforholde, og at det inde- slutter i sig spirerne til adskilligt, som senere er kommet frem i min digtning. Dette og andet mere havde jeg nu tænkt at gøre rede for i en fortale og dermed besørge en ny rettet udgave af bogen. Der skulde ikke røres ved tankerne og ideerne, men kun ved disses sproglige form; thi versene er, som Brandes etsteds har sagt, slette, hvilket kommer deraf at mit første løst henkastede manuskript benyttedes urettet da bogen blev trykt. Jeg for min part tror at dette digt vil blive mod- taget med adskillig interesse, og at de, der besidder mine øvrige arbejder, også vil købe dette. Bogen SIDE: 148 kender man nu kun af omtale blandt publikum, den blev i sin tid knapt udbredt i 60­100 exemplarer og jeg har selv været vidne til at det øvrige af oplaget blev gjort til makulatur. Nu vilde jeg også gerne høre Deres uforbeholdne mening om dette forslag. Tvivler De på hensigtsmæs- sigheden deraf, så beder jeg Dem sige det. Går De ind derpå, så vilde jeg være Dem meget taknemmelig dersom De snarest muligt kunde skaffe mig et exemplar af bogen; thi der må tages en hel afskrift at trykke efter for de mange rettelsers og omskrivningers skyld; og den nye udgave burde jo helst udkomme på samme tid af året, som den første. Det lånte exemplar skal blive leveret tilbage i ubeskadiget stand; jeg antager at et sådant vil kunne erholdes på et af de store biblio- theker. I håb om snart at høre Deres anskuelse om dette, og med hjertelige hilsener til Dem og Deres tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 2den December 1874. Kære herr Hegel! Herved er jeg så fri at vedlægge følgebreve til de exemplarer af "Fru Inger", som jeg gerne vilde have afleverede. Til månedsskriftet vil jeg, snarest muligt, levere et bidrag; men de omskrevne digte henligger endnu i en så ufuldført form at de først må gennemarbejdes. Forbindtligst tak for de tilsendte 150 Thaler, samt for exemplaret af "Catilina". Med omskrivningen SIDE: 149 af dette stykke er jeg nu beskæftiget. Steensballe ejer ikke forlagsretten til 1ste oplag; det blev kun, som på titelbladet anført, givet ham i kommision. Den, der bestred udgifterne, var min afdøde ven O: Schul- rud, og hvis det er nødvendigt, skal jeg gerne af dennes enke erholde bemyndigelse for Dem til at indkalde de endnu existerende exemplarer. Herom er De kanske så god at lade mig vide Deres mening. Med hjertelig hilsen til Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres oprigtigt hengivne Henrik Ibsen. P: s: Den til Kristiania sendte pakke med exem- plarer af "Peer Gynt" ligger hos min svoger bureauchef Thoresen dersteds. Men ved en forveksling med en postsendelse andetsteds fra, som jeg havde bemyn- diget ham til at åbne, er også Deres pakke bleven åbnet og kan således ikke returnere. Vil De måske have den godhed at underrette mig om, hvorvidt den muligens kan afleveres til en boghandler i Kristiania? Deres H. I. Til Ludvig Daae. [Dresden, desember 1874.] Kære ven! Hjertelig tak for alt godt under mit ophold i Norge! Hermed sendes Dig et exemplar af "Fru Inger" i den nye udgave. Om nogen omarbejdelse har det ikke kunnet være tale; men jeg tror at sprog- tone, tankegang og motivering er bleven mere ko- SIDE: 150 stumerigtig; derhos har jeg på titelbladet strøget betegnelsen "historisk". ­ Med de venligste hilsener fra os alle til hele dit hus tegner jeg mig Din hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 30te December 1874. Kære herr Hegel! Herved tillader jeg mig at frembære min forbindt- ligste tak for den indholdsrige bogpakke, som jeg iforgårs havde den glæde at modtage. Det var mig en tilfredsstillelse at se at der også til denne jul er fremkommet så meget smukt i literaturen. Min egen deltagelse i vort boglige julemarked må jo denne- gang desværre betragtes som mislykket. Af de norske aviser, hvis seneste nummer indbefatter den 24de, ser jeg at "Fru Inger til Østråt" ikke er ankom- men til rette tid derop, idet bogen ikke averteres fra nogen boghandler og således ikke kommer til at deltage i den almindelige konkurrence. Dette kan ikke have sin grund i den særegne skriftsort, der er benyttet; thi andet oplag af "Kejser og Galilæer" blev trykt i omtrent 6 uger. Jeg kan derfor ikke andet end højlig beklage den mangelfulde tilstand, hvori de københavnske papirfabrikker, bogtrykkerier og bog- binderværksteder for tiden synes at befinde sig. ­ Medens jeg endnu levede i håbet om at alting også dennegang vilde gå med sædvanlig punktlighed, gav jeg mig til, af det først modtagne exemplar af "Fru Inger", at optage en ikke ganske kort fortegnelse over de i den nye udgave forekommende trykfejl, til SIDE: 151 brug ved et forventet nyt oplag. Med fremsendelsen af denne fortegnelse vil det vel nu desværre ikke have nogen hast. Dog, på det indtrufne uheld nytter det ikke mere at tænke. Jeg er jo ikke den eneste skade- lidende, og jeg behøver naturligvis ikke at forsikkre, at jeg er fuldkommen forvisset om at der fra Deres side er gjort alt, hvad gøres kunde. Heller ikke falder det mig ind at tro at herr bogholder Larsen ikke også dennegang med sædvanlig samvittighedsfuldhed skulde have besørget korrekturlæsningen. Grunden til de mange fejl og unøjagtigheder må ene og alene søges i skødesløshed hos firmaet Jørgensen thi omkring den tid udkom bogen første gang. Herom skal jeg fra Kristiania indhente nøjagtig oplysning. Derhos tillader jeg mig at bede Dem vise mig den store tjeneste, for honoraret for "Fru Inger" at ville indkøbe for min regning nogle gode rentebærende papirer. Jeg tager gerne sjællandske prioriterte jernbane-obligationer, såfremt disse kan erholdes til en kurs af nogle og halvfems. Hovedsagen for mig er at papirerne har utvivlsom sikkerhed. Med tak for det gamle år og med de bedste ønsker om et glædeligt nytår for Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 152 Til Ludvig Josephson. Dresden den 4de Januar 1875. Kære herr Josephson! Tillad mig først og fremst at ønske Dem et glæde- ligt nytår og dernæst at takke Dem hjerteligst for al Deres venlige forekommenhed under mit ophold i Kristiania. Antageligvis har De gennem min forlægger i Kø- benhavn nu modtaget en skrivelse fra mig, hvilken i formen var stilet til den samlede theaterdirektion, og hvori jeg indleverer "Fru Inger" til opførelse på Deres scene. For det tilfælde at stykket godkendes, hvilket jeg håber, tager jeg mig den frihed at vedlægge et forslag til rollebesætning. Jeg tror ikke at der vil være stor uenighed imellem os i dette punkt. Herr Bucher vilde jeg gerne have holdt borte, da det forekommer mig at han fordærver alt, hvad han får med at bestille. Jeg er meget begærlig efter at høre, hvad De mener om stykket og om dets fremtidsudsigter på Kristiania theater. Min tro er at det under Deres ind- studering og med den foreslåede rollebesætning vil slå godt an og holde sig længe på repertoiret. Men en hovedbetingelse er det jo at det ikke kommer frem altfor langt udover våren. Indlagte billet til fru Gundersen er en lykønskning til hende i anledning af hendes jubilæum. Tør jeg bede at den må blive hende overleveret på selve dagen. Med hilsen til alle fælles venner og bekendte, og i håb om snart at modtage nogle linjer fra Dem, tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 153 Forslag til rollebesætning i "Fru Inger til Østråt". Fru Inger Gyldenløve . . . . . . . . . . . . Fru Gundersen Eline Gyldenløve . . . . . . . . . . . . . . . Fru Juel Nils Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herr Reimers Olaf Skaktavl . . . . . . . . . . . . . . . . . Herr Johs. Brun Nils Stenssøn . . . . . . . . . . . . . . . . . Herr Selmer Jens Bjelke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herr Gundersen Bjørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herr Nielsen Finn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herr Clausen Ejnar Huk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herr H: Brun En svensk krigsknægt . . . . . . . . . . . . Herr Hammer Til Laura Gundersen. Dresden den 4de Januar 1875. Til fru Laura Gundersen! Jeg kan ikke lade den nær forestående mærkedag i Deres kunstneriske løbebane gå forbi uden at slutte mig til de mange, der visselig på denne dag sender Dem sin tak og hilsen. Havde dagen tidligere været mig bekendt, skulde jeg ikke have undladt på en anden og mere fremtrædende måde at bidrage mit til dens højtideligholdelse. Da nu dette ikke kunde ske, så tillad mig ialfald herved at frembære for Dem min hjerteligste tak for alle de indtryk af storhed, skønhed og herlighed, som også jeg i de forløbne 25 år gennem Dem har mod- taget. Ingen af os mange, der virker i kunstens eller digtningens tjeneste, står, som den han er, ved egne kræfter allene. Tænker vi os at en eller flere af de bedste ikke havde været der, så vilde heller ikke de SIDE: 154 andre have stået, hvor de nu står. Men De er en af dem, som jeg mindst af alle kunde tænke mig borte. Og modtag så mine bedste og varmeste ønsker om held, lykke og velsignelse i de næste 25 år! Opgaver- nes art og beskaffenhed kan veksle; men til dem alle kræves åndens ungdom, og den vil De bevare længe endnu, således som De indtil idag har bevaret den. Den dag, da De modtager disse linjer, vil være en stor og strålende festdag hjemme. Hernede i det frem- mede land kan vi kun fejre dagen i stilhed; men vær forvisset om at vi skal fejre den ligeså hjerteligt som nogen af de mange tusender, der med os elsker og be- undrer Dem og Deres kunst. Deres hengivne og taknemmelige Henrik Ibsen. Til Sigvard Gundersen. [Dresden 4. januar 1875.] Kære herr skuespiller Gundersen! På Deres hustrus jubilæumsdag, kan jeg ikke und- lade at sende også Dem en venskabelig hilsen! I bil- letten til Deres hustru har jeg sletikke berørt, hvad hun har været for mig personlig som dramatisk for- fatter. Tillad mig derfor her i så henseende hjerteligst at takke eder begge! Tak for al god hjælp i "Kongs- emnerne"! Tak for eders bistand i "Kærlighedens komedie" og i alt øvrigt. For "Falk" takker jeg Dem specielt, og beklager kun at jeg ikke fik se den hele forestilling tilende. Kommer De engang til Dresden, så vær forvisset om at De har en ven i Deres Henrik Ibsen. SIDE: 155 Til Frederik Hegel. Dresden den 27de Januar 1875. Kære herr Hegel! Herved har jeg den fornøjelse at sende Dem manu- skriptet til det omarbejdede "Catilina" med den dertil hørende fortale. Jeg håber at det straks bliver taget i arbejde. En indkaldelse af de resterende exemplarer af første udgave beder jeg om tilladelse til gennem Dem at måtte tilstille herr Steensballe. For Deres venlige brev af 4de dennes med deri vedlagt opgør og kvittering for de indkøbte jernbane- obligationer takker jeg forbindtligst. Sparekassen kommer jeg vel næppe herefter til at benytte; det lille restbeløb bedes derfor ved lejlighed hævet. ­ Ind- lagt er jeg så fri at medsende et brev til herr Larsen. Med de venligste hilsener til Dem og Deres fa- milje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 28de Januar 1875. Kære herr Hegel! Igår afsendte jeg herfra med pakkeposten manu- skriptet til "Catilina", hvilket jeg håber vil være i Deres hænder omtrent samtidig med disse linjer. Indlagt vedlægger jeg en skrivelse til herr Steens- balle og beder Dem godhedsfuldt sørge for alt øvrigt, hvad indkaldelsen og tilintetgørelsen af de gamle exemplarer betræffer. Jeg har godt håb om at den nye udgave vil finde rigelig afsætning. Mine venner i Norge vil sørge for SIDE: 156 at anledningen bliver omtalt i bladene, og ejerne af mine øvrige bøger vil jo for fuldstændigheds skyld også måtte anskaffe denne. Dette i al hast for idag! Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Dresden den 30te Januar 1875. Kære Brandes! For at overbevise Dem om, ­ hvad De vel igrun- den ikke betvivler, ­ at De i en sær grad nyder guder- nes gunst, vil jeg idag lægge alt andet tilside for at besvare Deres iforgårs modtagne brev. For de modtagne hefter af Deres og Deres broders tidsskrift takker jeg forbindtligst; jeg har deri fundet mange ting, som i høj grad har interesseret mig; men jeg kan ikke komme bort fra den forestilling at det til dato altfor overvejende har præsenteret sig som et dansk eller rettere københavnsk tidsskrift, medens opgaven absolut må være den at gøre det til et skan- dinavisk. Her i Tyskland grundlægger man ikke tids- skrifter for Baden eller for Hessen-Kassel; og Dan- mark alene vil heller ikke kunne bære et sådant. Har De ikke tænkt på at søge bistand hos professor Sars, hos O. Skavlan eller hos Fr. Bætzmann i Kristiania? I Sverig især synes jeg at De måtte kunne påregne mange medarbejdere. Et enkelt bidrag ser jeg at De allerede har erholdt derfra; men netop dette viser noksom tidsskriftets exklusive danske karaktér, idet man har foretaget sig at meddele det svenske bidrag ­ i dansk oversættelse! Hvorfor? Påregner da tids- skriftet ikke læsere også i Sverig? Og tror man i Kø- benhavn at Svenskerne vil læse svenske original- SIDE: 157 artikler i dansk oversættelse? Eller er Danskerne virkelig endnu så ukyndige i det svenske sprog at meddelelser derfra kun kan forståes gennem over- sættelser? I så fald står det dårligt til med udsigterne for vort allervigtigste anliggende. Jeg har rigtignok en følelse af at De, kære Brandes, ikke har noget så særdeles stort hjerterum tilovers for dette anliggende; men jeg for mit vedkommende måtte ikke have levet så længe i Tyskland, som jeg har, hvis jeg ikke skulde have fået øjnene op for at dette ene er hovedsagen, og de øvrige formål relativt underordnede. Hvorfor står De, og vi andre der befinder os på et europæisk standpunkt, så isolerede hjemme? Fordi dette vort hjem ikke er nogen hel sammenhængende statsorga- nisme; fordi man hjemme tænker og føler og anskuer kommunalt, ikke nationalt, ikke skandinavisk. Den politiske organisation lægger jeg ikke så stor vægt på; men så meget mere på en sammenarbejdelse af vore nationalopfatninger. De kalder Deres tidsskrift "Det 19de århundrede"; men hvor forskelligt fysiognomi har ikke dette samme århundrede for øjeblikket i Danmark, i Sverig, i Norge? Og tror De at denne brøkdel af europæisme, som hver af vore folkegrene sidder inde med, kan afgive noget tilstrækkeligt grund- lag for alt det, som De vil have ført frem? Kun de hele nationer kan være med på en kulturbevægelse. En frontforandring i livs- og verdensopfatningen er ikke nogen kommunalsag; og vi Skandinaver er, lige- overfor Europa, endnu ikke kommen ud over sogne- råds-standpunktet. Men intetsteds giver et sogneråd sig af med at forvente og fremme "det tredje rige". Dog, ved disse betragtninger skal jeg ikke videre opholde mig; jeg vil heller gå over til direkte at be- svare Deres brev. ­ Det forholder sig ganske rigtigt SIDE: 158 så at jeg har lovet kancelliråd Hegel at sende nogle digte som bidrag til tidsskriftet; men dels behandler disse digte specifikt norske anliggender, så at jeg ved nærmere eftertanke er kommen til at befrygte at de for indholdets vedkommende vilde være hartad "svensk" for Københavnerne; og dels er de endnu ikke gennemarbejdede men foreligger i den første rå ufor- melige skikkelse som blotte og bare udkast. Her handles altså om noget mere end at "gennemsé"; der- imod må jeg bekende at jeg ikke har tænkt på at "uforbederliggøre" dem; dette vilde også være ufornø- dent, thi jeg har erfaring for at man i Danmark, som andetsteds, gerne er velvillig nok til at tage det ufor- ståede i den bedste mening. ­ Digtene skal De imid- lertid få; men for en sikkerheds skyld henholder jeg mig til den af Dem ansatte yderste tidsfrist ­ "April eller Maj". ­ Deres bemærkning om at der for mig ikke vil være noget "kompromitterende" i at skrive i Deres tidsskrift, ved jeg ikke at jeg har givet nogen anledning til, og det vilde vistnok for Dem, såvelsom for enhver anden, undtagen for mig selv, falde van- skeligt at afgjøre, hvad jeg ansér for mest "kompro- mitterende", ­ enten at arbejde sammen med biskop Martensen eller med sal: David Strauss. Ufatteligt er det mig at De har kunnet tage an- stød af den af mig brugte ytring om at tidsskriftet, under en bestemt forudsætning, vilde skaffe Dem en behagelig tilværelse. Jeg, der erindrer Deres breve ligeså godt, som De synes at erindre mine, kan for- sikkre Dem at denne tirade er ligefrem et svar på en i et brev fra Dem selv forekommende udtalelse, og jeg begriber ikke hvorledes nogen i vor tid kan føle sig såret ved at man om ham antager at han gør fordring på at kunne leve af, hvad han lever for. ­ SIDE: 159 Modtag min bedste tak for at De i Deres tidsskrift har havt en plads for "Kejser og Galilæer". Jeg havde forøvrigt meget at sige Dem i denne anledning; ad skriftlig vej må jeg imidlertid indskrænke mig til den bemærkning at jeg finder nogen indre modsigelse i Deres dom om den i min bog indeholdte nødvendig- hedslære, når jeg sammenholder Deres misbilligelse heraf med Deres godkendelse af noget lignende i P. Heyses "Kinder der Welt". Thi efter min mening kommer det omtrent ud på et, enten jeg om en per- sons karakter siger "det ligger i blodet" eller jeg siger "han er fri ­ under nødvendigheden". ­ I April drager jeg til München for at bosætte mig der. Tænker ikke De snart på en ny udenlandsrejse? Jeg synes at De lettere måtte kunne redigere tids- skriftet fra udlandet end hjemme. Alt, hvad jeg for- øvrigt havde at sige Dem, må ligge til en anden gang. Skriv snart til Deres hengivne. Henrik Ibsen. Til Ludvig Daae. Dresden den 4de Februar 1875. Kære ven! Længere kan jeg ikke udsætte med at takke for nytårs-telegrammet fra vennerne, hvilket jeg havde den store glæde at modtage på selve hellig-aftenen i næsten uforvansket form, men rigtignok lidt for sent til at et svar fra mig ad samme vej vilde have kunnet nå frem til eder før årsskiftet, såmeget mere da jeg ikke vidste, hos hvem af underskriverne vennemødet holdtes, og således heller ikke hvorhen svaret burde adresseres for at træffe eder samlede. ­ Af det i tele- grammet benyttede tungemål tror jeg, ikke uden et SIDE: 160 visst skin af sandsynlighed, at turde slutte at Du er lykønskningens autor, og derfor sender jeg også denne takskrivelse, ledsaget af mine bedste og hjerteligste ønsker for eder alle, til Dig med bøn om at Du vil bringe den til alle de andre kære vedkommendes kundskab. Dernæst har jeg en anmodning til Dig, som måské vil volde Dig nogen ulejlighed. Jeg vilde nemlig gerne have en god norsk oversættelse af "Konge-spejlet", ligeså af Konge-sagaerne, samt endelig af et skrift, der nok tillægges kong Sverre og som skal stå i en viss forbindelse med Konge-spejlet, men hvorom jeg ikke véd nøjere besked. Kunde disse bøger, gerne ind- bundne, blive mig sendt fra en eller anden boghand- ler? Regningen vil blive betalt af min svoger bureau- chefen, der har med mine affærer at gøre, men som neppe er bevandret i dette slags bogkøb. Et nyt literært forehavende må jeg derhos for- tælle Dig. Førstkommende 20de Marts, min fødselsdag, fejrer jeg, eller kan jeg fejre, mit 25-årige forfatter- jubilæum, idet "Catilina" omtrent på denne dag i året 1850 kom i boghandelen. Dette ungdomsarbejde har jeg ivinter gennemarbejdet, rettet og forbedret, og er det nu under trykken, ledsaget af en fortale, der belyser de omstændigheder, hvorunder det fra først af blev til, og bestemt til udgivelse i Marts måned. I midten af April forlader jeg Dresden for indtil videre at fæste bolig i München. Det institut, hvori Sigurd her går, har nemlig ophævet de to øverste gym- nasialklasser, og de herværende statsskoler forekom- mer mig ikke, i deres hele ordning og methode, at egne sig for udenlandske elever. Vandrelysten er derhos kommen over mig igen, og Dresden er i løbet af det sidste år bleven mere og mere forladt af de fremmede. SIDE: 161 Jeg kommer jo ved overflytningen desværre noget længere bort fra hjemmet; men så kommer jeg også til gengæld Italien en del nærmere, og får derhos den behagelighed at leve mellem katholiker, hvilke her i Tyskland ubetinget er at foretrække for pro- testanterne. ­ Hermed, og med en hjertelig tak og hilsen til Dig og dit kære hus, må jeg for dennegang afbryde. Vær forvisset om at jeg ofte og daglig i tanken færdes mellem de gamle og nyere hollandske minder! ­ Din hengivne Henrik Ibsen. Til Ludvig Josephson. Dresden den 7de Februar 1875. Kære herr Josephson! Hjertelig tak for Deres venlige og interessante brev, og vær forvisset om at jeg dobbelt påskønner at De har skrevet så udførligt just nu i denne travle tid, da jeg jo kan indsé at De må være overlæsset af forretninger. Deres misstemning under alt dette besvær kan jeg godt forstå; men jeg vilde finde det i allerhøjeste grad beklageligt om De virkelig for alvor skulde tænke på at forlade Kristiania theater. Efter alt, hvad De der har udrettet, og ikke mindst efterat De har organiseret operaen, synes jeg at De måtte kunne opstille hvilke- somhelst fordringer til forretningsordenen, som De finder ønskelige; generer direktionen Dem ved sin usagkyndige indgriben, så må De fordre dette af- skaffet, thi ligeover for publikum vil jo altid De og SIDE: 162 ingen anden blive betragtet som den ansvarlige. Betænke bør De jo også at theatret nu går en bedre tid imøde; derom kan ikke tvivles; om få år vil man uvilkårligt måtte tænke på en ny og større theater- bygning, og dermed indtræder større og behageligere forholde i alle henseender. At De behøver hjælp, fin- der jeg rimeligt; men jeg tror aldeles ikke at De i så henseende kan påregne Ths. Thoresen; thi for det første er han syg og lidet arbejdskraftig, og derhos er han umoden, uden kendskab til literaturen og uden dybere indsigt i kunsten og dens teknik. Han har endnu meget at lære. ­ For antagendet af "Fru Inger" beder jeg Dem bringe direktionen min tak ligesom jeg herved takker Dem selv for Deres hurtige fremme af sagen. Særdeles kært skulde det være mig om stykket kunde blive givet førstkommende 20de Marts; thi på denne dag, der er min fødselsdag, fejrer jeg mit 25-årige forfatter- jubilæum, i hvilken anledning der hos den Gylden- dalske boghandel i København foranstaltes en ny ud- gave af "Catilina", hvilken bog første gang kom ud i Marts måned 1850; ­ dog, dette overlader jeg ganske til Dem. I April er det min agt at forlægge min bolig til München. Skulde De, som jeg håber og glæder mig til, komme nedover på de kanter, så skulde det ret være morsomt at foretage en udflugt til Tyrol eller der om- kring i sommertiden. Under alle omstændigheder håber jeg at De ved lejlighed lader mig høre fra Dem, når De har en liden fristund tilovers. Min hustru hil- ser hjerteligst, og ligeså Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 163 Til J. H. Thoresen. Dresden den 14de Februar 1875. Kære svoger! Takkende for de i begyndelsen af Januar måned modtagne 100 spdlr. vil jeg idag med nogle ord be- svare dit venskabelige brev. For at begynde med noget, vedrørende hvad der vel i denne tid har ligget os begge nærmest i tan- kerne, nemlig den kære Maries sygdom og død, vil jeg bemærke at jeg ikke ansér Ludvigsen selv for at være ophavsmanden til den af mig berørte historie om de 50 rdlr; jeg tror også at jeg i mit brev kun sagde at den hidrørte fra Ludvigsens hus. Der på- står nemlig Thomas at han har hørt yttringen, og, skønt han ikke vil ud med sproget, har jeg stærke grunde til at antage at han har den fra sin moder; om den fra hendes side beror på en uforsætlig mis- forståelse, kan jeg jo ikke vide. ­ De med begravel- sen forbundne omkostninger har Susanna bestridt på mine vegne; ligeså har hun på mit navn lejet gra- ven for tyve år; sparebankbogens pålydende ønsker vi at anvende til et simpelt mindesmærke over den kære afdødes hvilested, hvorfor dette beløb indtil videre bør henstå urørt. Med den Gyldendalske boghandel blev det alle- rede i sommeren 1866 aftalt at mine ældre bøger efter- hånden skulde i nye udgaver udkomme på dens for- lag. Begyndelsen gjordes med "Kærlighedens kome- die"; derefter fulgte "Kongs-Emnerne", og "Hærmæn- dene" stod netop for tour da bogtrykker Jensen lod mig vide at han agtede at optrykke dette skuespil; derved blev foretagendet fra min side forsinket. "Fru Inger", der ikke er bleven optrykt af Jensen, vilde SIDE: 164 jeg ikke udgive forinden det var bleven omarbejdet, og dertil fandt jeg først i afvigte høst tid og anled- ning. Skulde nu Jensen procedere på at disse to bøger har været så længe ude af boghandelen at de derved er blevne herreløst gods, så kan dette nu ialfald ikke længer gælde for "Fru Inger"s vedkom- mende; thi derved at min nye udgave er udkommen, hans påtænkte derimod ikke, må jeg vel ansees for at have genvundet min foreløbig tabte ret til bogen. Men heller ikke for "Hærmændene"s vedkommende synes jeg at han kan med nogen virkning procedere på dette fundament; thi disse to skuespil har aldrig før nu været i boghandelen i dette ords almindelige betydning; de har været trykte som bidrag til et blad; og bladartikler kan dog vel ikke af hvemsomhelst op- trykkes uden forfatterens tilladelse. At der blev taget nogle separate aftryk (af "Fru Inger" uden mit vidende og samtykke) forandrer vel heller ikke sagen; thi intet er almindeligere end at et blad, eller enkelte artikler af et sådant, trykkes i et større antal exem- plarer end abonnementet kræver, for at sælges en- keltvis, uden at jeg derved kan forestille mig at dette skulde give den første den bedste bogtrykker adkomst til at disponere over vedkommende forfatteres pro- dukter til fordel for sig selv såsnart en del år var for- løbne efter publikationen. ­ Hvor ubehageligt det end er mig, skal jeg imidlertid imorgen skrive til kancelliråd Hegel og bede ham meddele Dig hvad han af vore samtaler om denne sag måtte erindre, eller hvad der måtte forefindes i mine breve derom; hans egne ældre breve til mig har jeg desværre ved afrejsen til Norge ifjor forlagt mellem bunker af utal- lige andre papirer, uden at det til dato er lykkedes mig at genfinde dem; de allerældste, hvori sagen fra SIDE: 165 først af omhandles, ligger desuden i en koffert i Rom blandt mange andre dersteds efterladte småting. ­ Når jeg imorgen skriver til Hegel beder jeg ham tillige sende Dig 200 spdlr., hvilket beløb jeg anmoder Dig om at indbetale, som 3die og 4de termin på mine sporvejs-aktier, i kreditkassen. Sender han danske penge, så vil der nok blive en liden difference at er- lægge; måske Du er så god at udrede denne for mig, og tage Dig betalt for dette, som for mulige andre udlæg, i min gage. ­ De omskrevne exemplarer af "Peer Gynt" bedes afleveret til boghandler Nils Lund. I midten af Marts måned udkommer en ny om- arbejdet udgave af "Catilina" ledsaget af en længere fortale, foranlediget ved at det nu er 25 år siden jeg med denne bog betrådte forfatterbanen. ­ Jeg ser at regeringen iår har indstillet mig blandt andre til gageforhøjelse; kært skulde det være mig om dette gik igennem i thinget; thi det bliver dyrere og dyrere at leve i udlandet. Har Du anledning til at tale med storthingsmænd, så beder jeg Dig indstændigt om at lægge dem sagen på hjertet og fortælle dem at jeg iår fejrer mit jubilæum. Midt i April flytter vi til München da de to øver- ste klasser i den skole, som Sigurd frekventerer her, er ophævede og jeg nødig vil anbringe ham i noget andet Dresdner-institut. Kunde vi sees dernede til sommeren, vilde det være os overordentlig kært; kli- matet er i de varme måneder langt behageligere end her, og vi kunde med største lethed foretage en fod- vandring i Tyrol. Tænk over denne sag! Thomas er, som Du vel ved, rejst sydpå; men jeg antager at han snart kommer hid igen. Her syntes det mig at hans bedring gik forbausende fremad og jeg tror at det kun kommer an på den grad af forsig- SIDE: 166 tighed, han anvender med hensyn til mad og drikke, om han skal blive fuldstændig helbredet eller ej. ­ Nu vil det vel snart afgøres om Du skal afgå til Gudbrandsdalen eller til Thelemarken som soren- skriver. I al fald kan jeg vel ikke antage at disse poster bliver andet end en kortvarig gennemgang til noget bedre, hvilket jeg synes at Du med fuld ret må kunne gøre fordring på. Idet jeg beder Dig levere Dorothea indlagte kort og selv modtage de bedste hilsener fra os alle samt med sædvanlig velvilje undskylde alle de forskellige veksler, som jeg trækker på din godhed og tjenstagtig- hed, tegner jeg mig Din hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 20de Februar 1875. Kære herr Hegel! Iaftes havde jeg den store glæde at modtage Deres telegram, for hvilket jeg aflægger Dem min hjerte- ligste tak. Det vil interessere mig meget at se, hvad aviserne siger om opførelsen. Derhos tillader jeg mig at anmode Dem om godhedsfuldt på mine vegne at ville lade hæve mit honorar ved theatret. Desværre har jeg forlagt justitsråd Berners brev, og erindrer således ikke, enten honoraret er forfaldent til ud- betaling efter 6te eller efter 10de forestilling; men herpå kommer det vel ikke så nøje an. Tør jeg endvidere anmode Dem om at vise mig en stor tjeneste? Ved min nærværelse i Kristiania i afvigte sommer tegnede jeg mig for 1000 spdlr. i aktier i det nye sporvej-anlæg dersteds, og indbetalte SIDE: 167 som første og anden termin 200 spdlr. Nu skal tredje og fjerde termin indbetales med et lignende beløb, og da mit theaterhonorar endnu ikke, tvert imod hvad jeg havde påregnet, er disponibelt, så nødes jeg til at bede Dem forstrække mig med den nævnte sum og sende samme til min svoger, bureauchef i justits- departementet, J. Herman Thoresen, der da vil be- sørge indbetalingen, hvorom jeg allerede har til- skrevet ham. Og sluttelig anholder jeg endnu om at De vil sende mig 150 Thaler herned til Dresden. Tag ikke disse anmodninger ilde op! I midten af April kommer jeg til at forlægge min bopæl til München da Dresden nu er bleven omtrent det dyreste levested i hele Tyskland, og derfor også sågodtsom ganske forladt af alle fremmede. Jeg har i denne tid udkastet planen til et nyt nutids-skuespil i fem akter, hvilket jeg forhåbentlig vil kunne fuld- føre i løbet af sommeren. Jeg glæder mig meget til at tage fat på dette arbejde, der længe har gæret i mine tanker, og som nu endelig er modnet. Af "Catilina" ønskede jeg gerne nogle exemplarer omsendte til bestemte personer; de dertil hørende breve skal jeg en af dagene tage mig den frihed at til- stille Dem til godhedsfuld besørgelse når bogen kom- mer i handelen. Af de i Kristiania beroende exem- plarer af "Peer Gynt" har jeg tilladt mig at disponere over et indbundet og et uindbundet; de øvrige har jeg bedet min svoger aflevere til boghandler Lund. Med bøn om at De tilgiver mine mange diverse anmodninger, og med de venligste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 168 Til Johan Vibe. Dresden, den 3. Marts 1875. Herr cand. jur. J. Vibe! Som svar på Deres ærede skrivelse er det mig en fornøjelse at gentage, hvad jeg under vort personlige samvær i Kristiania ytrede om Deres fortælling: Alex- ander Møllers Erindringer; nemlig at jeg i sin tid med megen interesse har læst den, og at den forekom mig at være et underholdende og i flere henseender dygtigt og lovende arbejde, hvilket jeg tror vilde blive godt modtaget, om det gjordes tilgængeligt for videre læsekreds, end den der kan påregnes for en feuilleton. Hvad De ytrer om vanskeligheden af at finde en forlægger hjemme, kender jeg af egen erfaring. Men det undrer mig dog, at vore boghandlere endnu ikke af egen skade er blevne klogere end som så. Den ene af vore forfattere efter den anden går fra dem og søger forlægger i København, fordi man ikke i tide holdt på dem hjemme. Havde Deres arbejde været et drama- tisk, så kunde jeg endda finde det rimeligt, om man fra boghandlerstandpunkt nærede betænkeligheder ved at tage det i forlag; thi skuespil læses ikke af så mange; men en ny fortælling må jo, foruden af privatfolk, anskaffes af lejebibliotekerne, og disse alene vilde jo næsten konsumere et oplag af almindelig størrelse. Overhovedet er det lidet fremsyn at spore fra bog- handlernes side i al denne ængstelige forsigtighed. De skulde arbejde vore yngre forfattere op, skaffe dem udbredelse, og vilde da snart selv høste fordel deraf. Kært skulde det være mig, om det måtte lykkes Dem at finde en forlægger, der deler mine anskuelser og ser lidt længere ind i fremtiden, end de fleste der- oppe. Jeg tror, at De helst bør henvende Dem til de SIDE: 169 yngre boghandlere, blandt hvilke der jo nu gives flere bade dygtige og foretagsomme mænd. Kunde De opnå Deres ønske, vilde det meget glæde Deres venligst forbundne Henrik Ibsen. Til Edvard Grieg. Dresden den 3die Marts 1875. Kære herr Grieg! Som svar på Deres venlige brev kan jeg idag gøre Dem en meddelelse, der, efter hvad De oplyser om Kristiania theaters orkester, neppe vil være Dem uvelkommen. Jeg kan nemlig sige Dem at "Peer Gynt" ikke på- regnes til opførelse i denne spilletermin. De vil altså have hele foråret og den største del af sommeren til Deres rådighed. Jeg beder Dem indstændigt, ikke at gøre indrømmelser ligeoverfor dårlige orkestertilstan- de. Instrumentér Deres musik efter en ideal måle- stok og lad så dem deroppe sørge for at få den udført. Alt andet vilde være en mand, som Dem, uværdigt og desuden til skade for os begge. I midten af April måned forlægger jeg min bolig til München; inden den tid kommer jeg rimeligvis på et par dage til Leipzig i literære forretninger. Kært skulde det være os om vi her i Dresden kunde have den fornøjelse at se Dem og Deres ærede frue for- inden vor afrejse. ­ Med mange hilsener Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 170 Til Frederik Hegel. Dresden den 10de Marts 1875. Kære herr Hegel! Desværre nødes jeg til endnu at besvære Dem med nogle følgebreve, der dog bliver de sidste ved denne anledning. Exemplarerne bedes sendt uind- bundne, med undtagelse af det til hofmarskalk Ed- holm, alt selvfølgelig for min regning. Igår havde jeg den fornøjelse at modtage "Cati- lina" i udmærket smukt udstyr, og takker Dem hjer- teligst herfor. Ligeledes beder jeg om gennem Dem at måtte bringe herr Larsen min bedste tak for hans møje med korrekturen; af trykfejl har jeg ikke kunnet opdage en eneste. Med mange hilsener Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Michael Birkeland. Dresden den 10de Marts 1875. Kære Birkeland! Herved sender jeg Dig mit jubilæumsskrift, som Du dog ikke forpligtes til at læse, når Du blot ind- rømmer det en plads i din boghylde. Heller ikke beder jeg Dig skrive mig til; thi jeg ved jo at en expeditions- sekretær har mere at bestille end andre mennesker. Af de andre gode venner håber jeg at erfare at det nu står bedre til med din helbred. Tak for indstillingen til gageforhøjelse. Jeg ser deraf med glæde at der nu er kommen en ny ånd ind i det gamle kirkedepartement. Med en hjertelig hilsen til din hustru tegner jeg mig Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 171 P: s: Jeg gratulerer med St: O: ord:; den burde for- resten være kommen for længe siden! H. I. Til Peter Blytt. Dresden den 10de Marts 1875. Min kære ven! Du, som stedse med så megen velvilje og delta- gelse har fulgt mig på min forfatterbane, som har vist mig så meget personligt venskab, og med hvem jeg så længe har samarbejdet i den dramatiske kunsts tjene- ste, Du vil også, ­ det er jeg viss på, ­ med venlig- hed modtage vedlagte bog, med hvis første udgivelse jeg for 25 år siden debuterede i literaturen. Med en forbindtligst hilsen til din ærede frue og datter tegner jeg mig din hengivne Henrik Ibsen. Til Ludvig Daae. Dresden den 10de Marts 1875. Kære Daae! Omendskønt det ikke er nogen rar edition, der herved sendes Dig, så håber jeg dog at Du venligst modtager og indlemmer den i dit bibliothek, (det private), som en erindring fra Din trofaste medhollænder Henrik Ibsen. SIDE: 172 Til Herman Laading. Dresden den 10de Marts 1875. Kære herr Laading! I håb om at De har bevaret mig i venskabelig erindring, ligesom jeg beder Dem være forvisset om at jeg på min side stedse med glæde, højagtelse og forbindtlighed tænker tilbage på Dem fra hin tid i mine ufærdige ungdomsår, da vi arbejdede sammen ved theatret, tillader jeg mig at sende Dem medføl- gende bog, der nu foreligger i ny udgave og hvormed jeg for 25 år siden debuterede som forfatter. Ja, hine år i Bergen var isandhed mine læreår! Jeg befandt mig dengang i en gæringstilstand, som ikke tillod mig at slutte mig helt og åbent til nogen. Heller ikke havde jeg da rede på mig selv, og dette må forklare, om end ikke undskylde, mangt og meget både af galskaber og af andet deslige. De derimod var allerede en fuldt færdig mand, og dette bevirkede en afstand imellem os; men ofte viste De mig en for- trolighed, som udjævnede distancen, og jeg var Dem taknemmelig derfor, uden at det dog stod i min magt at give denne følelse det rette udtryk. Idag vilde jeg gerne have benyttet anledningen til at tilskrive Dem et rigtigt langt brev, men en overvældende stor korrespondance nøder mig til at fatte mig i korthed. Skulde De derimod ved lejlig- hed ville lade mig høre fra Dem, og ikke gengælde min kortfattethed med en lignende, da bereder De mig en sand glæde. Med Bergen og de bergenske forholde føler jeg mig på mange måder sammen- vokset, og de mellemliggende år med deraf ud- sprungne nye forbindelser har ikke kunnet udviske denne stemning. SIDE: 173 Frembærende en hjertelig hilsen fra min hustru tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Hartvig Lassen. Dresden den 10de Marts 1875. Kære Lassen! Som svar på dit venskabelige brev, hvilket først igår kom mig ihænde, skynder jeg mig at meddele at jeg for mit vedkommende intet har imod at større brud- stykker af "Hærmændene på Helgeland", end hidtil sket, aftrykkes i den nye udgave af din læsebog; ej heller har jeg noget imod at "Terje Vigen" optages i samme. Derimod anser jeg det for rigtigt og nødvendigt at min forlæggers samtykke indhentes, og jeg beder Dig derfor henvende Dig til kancelliråd Hegel i Køben- havn, og at afgøre alting med ham. I midten af næste måned flytter jeg til München. Skulde Du til sommeren påtænke nogen udflugt så langt sydover, da vilde det være os særdeles kært, ifald Du vilde opsøge os. Med tak for samværet hjemme og med hilsen til alle fælles venner tegner jeg mig Din hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden den 10de Marts 1875. Kære svoger! Herved sender jeg Dig den nye udgave af "Cati- lina", hvis første udgivelse for 25 år siden falder om- SIDE: 174 trent sammen med vort første bekendtskab. Hjertelig tak for det venskab, som deraf, i det mellemliggende tidsrum har udviklet sig! Med håb om snart at erfare din udnævnelse til sorenskriver tegner jeg mig din hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 16de Marts 1875. Kære herr Hegel! Med stor interesse har jeg fulgt striden angående oversættelsen af Paul Heyses nye roman, og som for- fatter kan jeg naturligvis ikke andet end harmes over at lovgivningen i vore lande endnu er så mangelfuld at sligt kan passere. At retten helt og holdent er på Deres side, derom burde jo ikke kunne tvistes, og jeg synes at både boghandlere og publikum anstændigvis må vægre sig ved at befordre afsætningen af herr Rées udgave. Afgørende i så henseende må dog vel Paul Heyses egen erklæring være. Denne sag bringer mig i erindring at jeg i mit for- rige brev glemte at gøre Dem en forespørgsel ved- rørende min proces med bogtrykker Jensen i Kristia- nia. Min advokat udbeder sig nemlig af Dem en er- klæring om på hvilken tid der imellem os blev truffet aftale om nye udgaver af de to omstridte bøger. Har De endnu mine gamle breve? Og findes der i disse noget om sagen? ­ Derhos tillader jeg mig at spørge Dem om det står i Deres magt at oplyse på hvilken tid de første udgaver af bøgerne kan ansees for at have været udsolgte eller ude af boghandelen. ­ Tør jeg endvidere anmode Dem om for honoraret for "Catilina" at lade indkøbe sjællandske jernbane- SIDE: 175 obligationer eller andre papirer, og derhos for min regning at lade indbetale til fabrikant V: Ludvigsen, Petersborg-vej, no. 3, et beløb af 67 kroner 65 øre. "Fru Inger" skal i slutningen af denne måned op- føres i Kristiania. I København vil man for tiden ikke indlade sig derpå; men sent eller tidligt tager man det også der; det er jeg viss på. Fra Stockholm har jeg endnu ikke erholdt noget svar. Sluttelig tillader jeg mig at bede Dem om for min regning at sende mig et exemplar af Bjørnsons to nye skuespil. Dommene over disse arbejder lyder jo meget afvigende og jeg vilde gerne danne mig en mening selv. I håb om at De tilgiver den ulejlighed jeg volder Dem, og med mange hilsener til Dem og Deres tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 27de Marts 1875. Kære herr Hegel! Hjertelig tak for de venlige linjer, som jeg den 20de havde den store glæde at modtage fra Dem! Jeg beder Dem være forvisset om at så ofte jeg tæn- ker på den lykkelige vending, min literære og person- lige stilling i de senere år har taget, mindes jeg også med venskabelig erkendtlighed at dette omslag date- rer sig fra min forbindelse med Dem. Derfor beder jeg Dem modtage min bedste og oprigtigste tak for alt godt i de sidstforløbne ni år! ­ Jeg takker Dem derhos for den nylig modtagne pakke indeholdende exemplarer af "Catilina" samt SIDE: 176 andre bøger. Den var bleven betydelig forsinket un- dervejs. Desværre frygter jeg for at det samme har været tilfældet med de exemplarer, der skulde sendes til forskellige venner i Norge, skønt jeg ikke begriber sammenhængen hermed; thi af "Morgenbladet" ser jeg at "Catilina" averteres i boghandelen i Kristiania alle- rede den 17de, medens det af et brev fra overlærer Løkke, dateret 21de, ikke fremgår at han da har mod- taget sit exemplar eller den billet fra mig, der skulde ledsage samme. Dog, nu er forhåbentlig alt i orden. Særdeles forbunden er jeg Dem for de indkøbte jernbaneobligationer ligesom for hvad De forøvrigt har havt den godhed at udlægge for mig. Men des- værre nødes jeg endnu til at trække en liden veksel på Dem. Jeg har nemlig dennegang forsømt i rette tid at rekvirere penge fra Kristiania og befrygter nu at komme i forlegenhed ved månedens udgang, hvor- for jeg ser mig nødsaget til at bede Dem vise mig den store tjeneste at sende mig 75 Thaler. Med de venligste hilsener til Dem og Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden den 28de Marts 1875. Kære svoger! Allerede for længere tid siden har jeg naturligvis erfaret din udnævnelse til sorenskriver, og da jeg modtog dit sidste brev, hvori Du så venskabeligt lyk- ønsker mig til min jubilæumsdag, fortrød jeg dobbelt at jeg ikke straks havde sendt Dig min gratulation i SIDE: 177 anledning af din nye embedsstilling. Nogle linjer fra mig håber jeg dog at Du nu har modtaget samtidigt med et exemplar af "Catilina", hvilken bog jeg skik- kede til nogle af mine nærmeste venner i det håb at den skulde nå frem til eder forinden den 20de, et håb, som jeg nu, på grund af standsning eller afbrydelse af samfærdslen, må befrygte har været forgæves. Så meget mere må jeg imidlertid glæde mig over at I, til- trods for denne tilsyneladende uopmærksomhed fra min side, dog har ihukommet og fejret dagen på en så smuk og for mig hædrende måde. Modtag min hjerte- ligste tak herfor, og bring også de øvrige af deltagerne, når Du måtte træffe dem, min bedste tak og hilsen. Om Dig, din udnævnelse og hvad dermed står i forbindelse taler vi naturligvis hver dag hernede. I Tønsbergs rejsehåndbog har vi søgt at orientere os angående dit embedsdistrikt, og vi håber og glæder os til at Du går en behagelig fremtid imøde. Stillin- gen må jo betragtes som en af de uafhængigste, en embedsmand kan beklæde, og dette er en fordel som ikke kan skattes højt nok. Kristiania vil Du vistnok i flere henseender komme til at savne; men kommuni- kationsmidlerne forbedres jo stadigt, og var det Dig muligt at indrette Dig så at Du hver sommer kunde foretage en udflugt til udlandet, da vilde Du sikkerlig derfra hjembringe et fond af indtryk og erindringer, som mere end alt andet vilde sætte Dig istand til at bære den ensomhed, som jo hos os er uadskillelig for- bunden med opholdet på landet. At der i denne be- tragtning indblander sig en liden smule egoisme fra vor side, vil Du ikke fortænke os i; intet kunde være os kærere end fra og til at se Dig hos os, og den mu- lighed, som Du i så henseende stiller os i udsigt for det kommende år, glæder vi os af ganske hjerte til at SIDE: 178 se realiseret. Og så håber og ønsker jeg da at Du under lykkelige auspicier må tiltræde din nye stilling! Tør jeg så endnu engang, til slutning, lægge beslag på din tjenstvillighed? Vil Du være af den godhed at hæve mit honorar for "Fru Inger" ved theatret, og deraf, med fradrag af hvad Du har udlagt for mig, sende mig 100 spdlr: samtidigt med min gage, samt indsætte restbeløbet i Kreditkassen og opgive mig dettes størrelse? ­ Endnu et; jeg beder Dig ind- stændigt, ikke videre at insistere på det omskrevne betræffende den kære afdøde. Lad Susanna, der var tilstede, i sin sorg have den glæde at have ordnet den sag. Også mig beviser Du en stor villighed derved. Jeg vilde aldrig med et ord have omtalt dette anlig- gende for Dig, hvis det ikke havde været for at gen- drive en usandfærdig påstand. Med hilsen og lykønskning fra os alle Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 179 Til A. E. Erichsen. Dresden den 7de April 1875. Herr cand: mag: A. E. Eriksen! Som svar på Deres ærede skrivelse tillader jeg mig at meddele at jeg personlig intet har imod at De til Deres læsebog benytter større brudstykker af "Kongs- emnerne", men at den egentlige tilladelse hertil må indhentes hos min forlægger, kancelliråd Hegel i København. At få det hele stykke sammenhængende gengivet i læsebogen vilde jeg dog nødig, da jeg må befrygte at dette kunde medføre skade og tab både for forlægge- ren og for mig selv. Det er på de nye oplag af mine bøger at jeg væsentlig skal leve, og jo hurtigere disse følger på hverandre, desto bedre. Dog, om en så ud- strakt benyttelse af stykket er der ifølge Deres brev jo heller ikke tale. SIDE: 181 Med de bedste hilsener til Thorvald Boeck og hans familje såvelsom til alle andre fælles venner og be- kendte tegner jeg mig Deres forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 182 Til Georg Brandes. München den 2den Maj 1875. Kære Brandes! Som sædvanligt har jeg ladet Dem vente utilbør- ligt længe på svar; men siden midten af forrige måned har jeg ikke havt en pen i min hånd, og idag er De den første, jeg skriver til. Jeg har nemlig i denne tid foretaget min overflytning til München og først igår flyttede jeg ind i min vordende bolig; tag derfor idag tiltakke med et par ord. Jeg har ikke lovet, og kunde med min forestående bopælforandring for øje, ikke love at sende Dem bidrag til April- eller Maj-heftet af Deres tidsskrift; men jeg har lovet at sende Dem et bidrag i April eller Maj, og dette løfte skal jeg holde. Min plan er nu lagt og moden. Jeg vil ikke sende Dem noget gammelt, der ingen sammenhæng har med foretagendet, men jeg vil stile til Dem en række rim- breve, der i en let form skal behandle tidens åndelige bevægelser, således, som de for mig fremstiller sig. Jeg vil skrive uforbeholdent, således som den ene ven skriver til den anden, og jeg tænker De skal erkende at vi er enige i flere punkter, end De nu synes at formode. Dette bliver min udelukkende beskæftigelse i den nærmest forestående tid og jeg glæder mig meget til at gå ivej dermed. Videre vil jeg idag ikke skrive om sagen. Jeg har stor lyst til at gøre bekendtskab med Paul Heyse; men har også mine betænkeligheder derved når jeg erindrer hvorledes jeg fra København ved mindst to lejligheder er bleven modarbejdet lige- overfor Adolf Strodtmann. Skriver De til Dr. Heyse, SIDE: 183 så introducer mig med et par gode ord. Jeg har af- givet mit visitkort hos ham, men uden at opgive min bolig, og har således til dato ikke truffet ham. Kommer De ikke snart herned igen? Min adresse er: Schönfeld-Strasse, no. 17, 3die indgang, parterre. Kært skulde det være os at se Dem træde ind til os her. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München den 3die Maj 1875. Kære herr Hegel! Med hjerteligst tak for Deres venlige brev af 30te Marts erkender jeg herved modtagelsen af de deri ind- lagte 75 Thaler. Nu er jeg endelig hersteds flyttet ind i min nye bolig, hvor jeg har fået alting smukt og bekvemt ind- rettet og hvor jeg føler at det vil falde mig let at arbejde. I de sidste uger har jeg været sågodtsom uden al forbindelse med hjemmet. Er der intet nyt passeret i den literære verden i København? Det skulde in- teressere mig at erfare om "Hærmændene" endnu går på det kgl: theater. Idag skriver jeg kun for at opgive Dem min adresse, hvilken er: Schönfeld-Strasse, No. 17, 3ten Eingang, Parterre. Med de venligste hilsener til Dem og Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 184 Til J. H. Thoresen. München den 21de Maj 1875. Kære svoger! Som sædvanligt har jeg nølet temmelig længe med at besvare dit sidste venlige brev med deri indlagte veksel. Modtag nu min tak herfor ligesom for de til- sendte Anschjos, der var af den fortrinligste beskaf- fenhed og som har smagt os fortræffeligt. I begyndelsen af måneden flyttede vi ind i vor nye bolig, hvor vi bor hyggeligt, smukt og rummeligt, og hvor det til enhver tid vil være os kært at se dig som gæst. Gør nu blot alvor deraf! Her på stedet lever mange landsmænd, og jeg finder luften hernede langt friskere og mere styrkende end i Dresden, en naturlig følge af Alpernes nærhed. Tør jeg nu bede Dig om den sidste tjeneste som kommissionær ved at indbetale 5te og 6te termin af mine sporvejsaktier og ved lejlighed sende mig inte- rims-beviserne? Du tiltræder nu vel snart dit nye embede og det er derfor min agt at henvende mig til boghandler Lund med forespørgsel om han mod en passende godtgørelse vil hæve og sende mig min gage, o. s. v.; han er Hegels kommissionær og derfor vilde det være meget bekvemt for mig om jeg fik ham til at besørge mine anliggender; han roses af Hegel som en særdeles punktlig og pålidelig mand. Gagetillægget for mig gik da ikke igennem. Jeg kan også være det foruden. I Sverig og Danmark har man forøvrigt vist sig noblere. Fra det kgl theater i Stockholm har man for "De unges forbund" sendt mig et extra-honorar på 1000 kroner, og fra Køben- havn meddeles mig at theaterchefen har hos kultus- ministeriet andraget på at der for "Hærmændene" be- SIDE: 185 vilges mig dobbelt honorar, hvilket også allerede skal være indrømmet. Sidste dag jeg var i Dresden mod- tog jeg et meget venligt egenhændigt brev fra kong Oskar; af en notits i "Morgenbladet" ser jeg at han også skal have tildelt mig en guldmedalje; men herom indeholder kongens brev intet. Hvorledes hænger det sammen hermed? Sigurd er nu elev af det kgl: Maximilians-gymna- sium, hvori han efter vel bestået prøvelse var så heldig at blive optagen i næstøverste klasse uagtet optagelsen i denne allerede skulde være sket i Oktober forrige år. Thomas har efter vor afrejse været syg i Dresden; men befinder sig nu bedre. Det er hans agt at rejse til Fredriksværk. Med de bedste hilsener fra os alle og med håb om snart at høre fra Dig, enten fra Kristiania eller fra din embedsgård, tegner jeg mig din altid hengivne Henrik Ibsen. Til Alfred Sinding-Larsen. München den 22de Maj 1875. Kære ven! Tak for dit venskabelige brev og tak for at Du og de andre gode venner har regnet også på mig i anled- ning af Edm: Gosses bryllup. Jeg er naturligvis med den største glæde med på alt, hvad I måtte beslutte, og såsnart jeg får opgivet hvilken sum der fra mig ønskes indsendt, skal det fornødne i så henseende gennem den Gyldendalske boghandel blive besørget. Tør jeg bede Dig vise mig en tjeneste? Jeg skrev igår til min svoger, sorenskriver Thoresen, nærmest SIDE: 186 for at opgive ham min herværende adresse; men efterat brevet var afsendt erindrede jeg at jeg havde glemt netop dette punkt. Vær derfor af den store godhed at meddele ham at jeg bor Schönfeld-Strasse, no. 17 3ten Eingang. Fra venner i Upsala har jeg modtaget indbydelse til studentermødet. Nogen beslutning har jeg endnu ikke fattet. Skulde jeg ikke komme, så hils fælles venner og bekendte fra mig og modtag selv mine bedste ønsker om en behagelig rejse. Din hengivne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. München den 31te Maj 1875. Kære Brandes! Idag, på månedens sidste dag, sender jeg Dem et par linjer for at lade Dem vide at jeg igår fuldførte et længere digt, som jeg skal sende Dem om nogle få dage. Øjeblikkelig at renskrive det og skikke det fra mig kan jeg ikke bekvemme mig til, da jeg har erfaring for at der i så fald gerne undgår min opmærk- somhed et og andet i udtryk og vendinger, som ved en kort henliggen let kan forbedres. Dette i al hast for idag. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Edvard Stjernström. München den 3die Juni 1875. Min kære ven! Hjertelig tak for dit brev og undskyld at jeg ikke før har besvaret samme. Årsagen hertil er at jeg SIDE: 187 tænkte at komme til Sverig under studentermødet og håbede da at få tale personligt med Dig. Af denne rejse blev der dog intet og jeg skynder mig derfor at skrive Dig til. Din beslutning at ville opføre "Hærmændene" glæder mig meget og for de tilbudte betingelser er jeg Dig meget forbunden. Der er imidlertid en liden for- malitet, som jeg tror at burde afgøre først. Da jeg sidst var i Stockholm talte nemlig chefen for det kgl: theater ganske løslig om at han tænkte på engang i tiden måske at opføre dette stykke såfremt han kunde få en god oversættelse, og spurgte om jeg heri- mod havde noget at indvende. Naturligvis kunde jeg ikke andet end udtale min tilfredshed dermed. Siden har jeg ikke hørt det ringeste om sagen og antager for visst at man ikke tænker mere derpå. For yderligere sikkerheds skyld skriver jeg imidlertid idag til theater- chefen og såsnart jeg har modtaget hans svar, skal jeg med glæde give Dig den forlangte skriftlige ret til udelukkende at opføre stykket i Stockholm. Jeg håber at Du vil bifalde denne forsigtighed, der jo er tjenlig for alle parter. Jeg glæder mig meget over at få stykket på scenen i Sverig og er viss på at Du vil tage dig af dets udstyr og opsætning på bedste måde. I København er det, som Du vel ved, i afvigte vinter givet med ualmindeligt bifald. Med de hjerteligste hilsninger til din hustru og øvrige familje og med løftet om snart at tilskrive Dig endeligt og afgørende i sagen tegner jeg mig din hengivne Henrik Ibsen. P. S. Her i München er nu "Kongsemnerne" defi- nitivt antaget til opførelse på det kgl: theater. Bjørn- SIDE: 188 sons "De nygifte" har været spillet to gange, men kan ikke siges at have gjort lykke. Til Georg Brandes. München den 8de Juni 1875. Kære Brandes! Herved sender jeg Dem da endelig et bidrag til tidsskriftet. Det oprindelig påtænkte har måttet sættes tilside for medfølgende, der mere hænger sam- men med øjeblikket. Nu skal jeg hver måned sende Dem et bidrag såfremt ikke uforutsete hindringer skulde komme ivejen. Dette i al hast for idag. Lad mig snart høre fra Dem. Hils Deres broder og lev vel! Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München den 17de Juni 1875. Kære herr Hegel! Jeg har nu hele tre breve fra Dem liggende ube- svarede, ligesom jeg også har på min samvittighed ikke at have takket Dem for den modtagne værdi- fulde og særdeles kærkomne bogpakke. Lad mig da herved gøre det, og tag mig ikke min forsømmelig- hed altfor ilde op! Herr Stjernström har for "Hærmændene" tilbudt mig honorar overensstemmende med regulativet for svenske originalarbejder og jeg har svaret ham at jeg går ind herpå såfremt jeg løses fra en tidligere med det SIDE: 189 kgl: svenske theater truffen aftale, hvorom jeg har tilskrevet vedkommende, men uden endnu at have erholdt svar. Det var mig særdeles behageligt at erfare at jeg for dette stykke kan fra København påregne et extra- honorar. Trykningen af den nye udgave af digtene kan for mit vedkommende påbegyndes nårsomhelst. Det nye, der kommer til, bør optages sidst i bogen og vil komme til at indskrænke sig til digtet ved Norges tusendårs- fest, sangen ved studentermødet samt tre digte, be- stemte for tidsskriftet "Det 19de århundrede", hvoraf det ene allerede er sendt til Brandes. Med indholds- listen kan der jo ventes indtil det øvrige er færdigt. Har De noget imod dette arrangement, da beder jeg Dem være så god at sige mig det. "Kongsemnerne" er nu definitivt antaget til op- førelse her i München; man har ønsket at erholde fra København et exemplar af stykket med de stryg- ninger, rettelser o. s. v., som dersteds er fundne nød- vendige; tør jeg bede Dem vise mig den store godhed for min regning at forskaffe mig et sådant exemplar? Bjørnsons "De nygifte" og "En fallit" har været op- førte her. Det første slog sletikke an; det andet der- imod bedre. Hvad siger De om den nylig stiftede norske for- lagsforening? Dens officielle program kender De na- turligvis; men De ved måske ikke, hvad der stikker bagved. Jeg sender Dem derfor i fortrolighed ind- lagte brev, til hvilket naturligvis både Bjørnson, Lie, Løkke o. fl: har erholdt sidestykker. Jeg tror rigtig- nok ikke at det vil lykkes de gode herrer at gøre nogen fangst; men De bør dog vide, hvilke midler Deres kolleger deroppe betjener sig af. Brevet bedes SIDE: 190 engang ved lejlighed tilbagesendt, da jeg vel, når jeg får god tid, må svare noget derpå. ­ Det var med oprigtig deltagelse at jeg modtog efterretningen om den unge fru Wegeners død. Hun var visselig en både elskværdig og ualmindelig per- sonlighed. At hun dybt savnes i sin kreds, kan jeg levende sætte mig ind i. Tænker ikke Deres søn og hans unge hustru på at foretage en udenlandsrejse? Vi taler ofte om hvor mor- somt det skulde være at få se dem hernede. München er et meget behageligt sted. For os nordboer tror jeg at luften er overordentlig sund og styrkende her; Alpernes nærhed virker forfriskende og siden jeg kom hid sporer jeg hos mig en arbejdslyst langt stærkere end i Dresden. ­ Tør jeg bede Dem bevise mig den tjeneste for min regning at lade indbetale til overretssagfører Døvle i Kristiania 72 rdlr danske eller 36 spdlr:? Hans adresse er Nytorvet, no. 9, hjørnet af Torvegaden. Med de hjerteligste hilsener til Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Edvard Stjernstrøm. München den 24de Juni 1875. Kære ven! Fra det kgl: theaters styrelse har jeg nu modtaget svar på min forespørgsel, og deri meddeler man mig at man længe har været betænkt på at optage "Hær- mændene", at stykket er under oversættelse samt at man agter at opføre det i den nærmeste fremtid. Hvad er nu altså at gøre? En skriftlig overdra- gelse til Dig af retten til udelukkende at lade mit SIDE: 191 skuespil opføre, behøver man i Sverig ikke at re- spektere, såsom der jo ingen konvention existerer. På den anden side kan vel heller ikke det kgl: theater forhindre Dig fra at konkurrere med samme. Sidst- nævnte har ikke af mig begæret nogen udelukkende ret til opførelsen, og Du har jo overhovedet nu som før frie hænder til at gøre hvad Du vil. Du vil indse at jeg står i en vanskelig stilling; det kgl: theater viste mig under mit ophold i Stockholm megen opmærksomhed og allerede fra den tid daterer sig aftalen om opførelsen af "Hærmændene". Dit gamle venskab for mig, og dit liberale tilbud om ho- norar, vilde på den anden side gjort mig det både kært og økonomisk fordelagtigt at indgå på dit for- slag. Men da jeg ikke med nogen bindende retsvirk- ning kan gribe ind i sagernes gang, så vil jeg helst stå aldeles udenfor; tog jeg parti, da skulde jeg fra den ene eller den anden kant uvilkårligt komme til at få høre ilde derfor, og jeg sætter så stor pris på et godt og venskabeligt forhold til alle Svensker, at jeg højst nødigt vilde støde an mod nogen eneste. I håb om at Du med lethed han sætte Dig ind i og vil billige min synsmåde i dette anliggende, samt med en hjertelig hilsen til Dig og din kære familje tegner jeg mig din altid hengivne ven Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München den 29de Juni 1875. Kære herr Hegel! Da jeg sidste gang skrev Dem til glemte jeg én sag, nemlig at anmode Dem om godhedsfuldt at ville lade SIDE: 192 hæve og sende mig mine rentepenge for det forløbne halvår. Ligeledes benytter jeg anledningen til at bede Dem om at det forventede tillægshonorar fra det kgl: theater må blive anvendt til indkøb af sven- ske jernbanelåns-obligationer eller lignende papirer. Professor Molbech har på gennemrejsen opholdt sig nogle dage her og vi har været adskilligt sammen. Nu er han taget ned til badet eller kurstedet Kreuth, hvor jeg måske senere besøger ham. Med de hjerteligste hilsener til Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München den 6te Juli 1875. Kære herr Hegel! Med tak for de i Deres sidste venlige brev tilsendte 150 Thaler skynder jeg mig at meddele at jeg til "Kongs-emnerne" ingen rettelser har at foretage, og at derfor det nye oplag for mit vedkommende kan sættes iværk nårsomhelst. Det var mig særdeles kært og behageligt at erfare at også denne bog tiltrængte at udgives pånyt. For det modtagne rettede exem- plar af stykket takker jeg ligeledes på det forbindt- ligste. At den norske forlagsforenings skrivelse ikke vil have nogen indflydelse på vort gode gamle forhold er naturligvis en selvfølge, og jeg føler mig forvisset om at Deres øvrige norske forfattere tænker som jeg i denne sag. Forøvrigt beder jeg at den meddelelse, jeg troede at skylde Dem, må blive imellem os. SIDE: 193 Med de venligste hilsener til Dem og Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München den 2den August 1875. Kære herr Hegel! Modtag herved min forbindtligste tak for Deres sidste venlige brev med de deri indlagte papirer. For- håbentlig vil "Hærmændene" om ikke ret lang tid op- leve den 20de forestilling. Det glædede mig meget at erfare at den nye ud- gave af "Kongs-emnerne" snart kommer i boghandelen, samt at digtsamlingen følger umiddelbart efter. Tør jeg nu atter bede Dem bevise mig den store tjeneste at forstrække mig med 200 spdlr: norsk samt at sende dette beløb til min svoger, sorenskriver J. H. Thoresen i Kristiania for af ham at indbetales som 7de og 8de termin af mine sporvejs-aktier dersteds. Jeg nævner beløbet i norsk mynt fordi jeg har erfa- ring for at man deroppe ikke tager danske sedler til fuld kurs (200 rdlr: = 100 spd:). I næste uge tager vi ud på landet etsteds i nær- heden, men min adresse bliver uforandret. Indlagte billet tager jeg mig den frihed at vedlægge til godheds- fuld besørgelse. Med de venligste hilsener til Dem selv og Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 194 Til Hartvig Lassen. Kitzbüchel in Tyrol, den 16de August 1875. Kære Lassen! Først igår aftes modtog jeg her, højt oppe mellem fjeldene, hvor jeg tilbringer sommeren, dit venskabe- lige brev, hvilket jeg herved skynder mig at besvare. At "Peer Gynt" kun i forkortet skikkelse kan brin- ges på scenen, er en selvfølge. Da jeg første gang til- skrev Grieg angående musiken, udviklede jeg for ham hvorledes jeg havde tænkt mig at fjerde akt burde er- stattes ved et tonemaleri, der antydede indholdet og som ledsagedes af et par levende billeder eller tableaux forestillende de dertil mest passende situationer i den udeladte akt, f. ex. Peer Gynt og araberpigerne, Solvejg ventende hjemme ved hytten osv. ­ Denne plan meddelte jeg herr Josephson, men han var ikke enig med mig deri; hvorimod han forelagde mig et forslag til strygninger i replikkerne, hvilke strygninger forekom mig foretagne med megen skønsomhed og hvortil jeg gav mit samtykke. Hvilken af begge fremgangsmåder der er at fore- trække, drister jeg mig her i frastand ikke til at af- gøre. Jeg vil helst at Du og herr Josephson skal drøfte og afgøre sagen. Han har forsikret mig at såfremt hans intention befølges, vil stykket blive et yndet folke- og kasse-stykke. Jeg vil imidlertid helst stå udenfor det hele og er tilfreds når der kun sørges for at forestillingen indskrænkes til en passende længde; thi i modsat fald er alt ødelagt. Jeg beder altså theatrets autoriteter om at handle efter bedste skøn; der er grunde, som taler for begge de omskrevne alter- nativer; for afgørende at vælge mellem disse må man befinde sig på selve stedet, kende den påtænkte rolle- SIDE: 195 besætning, vide, hvad theatret i dekorativ henseende har at råde over, hvad maskinmesteren kan præ- stere, osv. Kun et vil jeg fremsætte som et særligt ønske, nemlig at stykket bringes til opførelse allerede før jul og overhovedet så tidligt i sæsonen som muligt. Stykker, der udskydes til hen på vårkanten, kan ikke påregne synderlig interesse fra publikums side, og et stykkes modtagelse i det første spilleår er altid af- gørende for dets senere levedygtighed på repertoiret. Hermed, kære ven, har jeg sagt, hvad jeg ved at sige om sagen. ­ Skulde din gæst, professor Molbech endnu opholde sig deroppe, så hils ham fra mig. ­ For den fra din omskrevne unge elskværdige niece modtagne hilsen beder jeg Dig frembære min forbindtligste genhilsen og tak. Til Dig selv ligeledes de bedste hilsener fra min hustru og din hengivne Henrik Ibsen. Til Edvard Grieg. Kitzbüchel in Tyrol, den 20de August 1875. Kære herr Grieg! Af Deres venlige brev erfarer jeg med glæde at De nu er færdig med musiken til "Peer Gynt". Det er mit sikre håb at vi skal have tilfredsstillelse af dette vort samarbejde. Hvis det ikke allerede er sket, beder jeg Dem sende musiken direkte til herr Josephson i Kristiania; selve stykket har jeg allerede i forrige år indleveret. Ligeledes beder jeg Dem meddele herr Josephson alle de bemærkninger, De har at gøre; men jeg må bestemt SIDE: 196 fraråde Dem at virke for at stykkets opførelse ud- skydes til længere hen i sæsonen; det vil nemlig under ingen omstændighed kunne blive færdigt før hen- imod jul, og derfor bør indstuderingen just påskyndes så meget som muligt. At De selv vil være tilstede ved musikprøverne er naturligvis en selvfølge; men disse tager neppe sin begyndelse før ud i Oktober. Her oppe mellem fjeldene bliver jeg til udgangen af September. Skulde De have noget videre at med- dele mig om sagerne, så vil Deres brev uden videre adresse komme mig sikkert ihænde her. Fra 1ste Oktober bor jeg igen i München, Schönfeld-Strasse, No. 17, hvor det ligeledes til enhver tid vil være mig kært at høre fra Dem. Med de bedste hilsener tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Kitzbüchel in Tyrol, den 22de August 1875. Kære herr Hegel! Fra mit sommeropholdssted her inde mellem fjel- dene vil jeg idag sende Dem et par linjer og kan da for det første fortælle at jeg nu har fuldstændigt ud- arbejdet hele planen til det nye 5-akters skuespil af nutidslivet, som jeg længe har tænkt på at skrive og som vil blive fuldført i løbet af vinteren, såfremt intet uforudseeligt skulde indtræffe. Gennem professor Molbech håber jeg De har mod- taget en hilsen fra mig; det vilde glæde mig meget, hvis han har havt et godt udbytte af sit ophold i Norge. Den nye udgave af Kongs-emnerne er nu forhå- bentlig snart færdig? Jeg skal ret snart tillade mig SIDE: 197 at sende Dem, hvad der af nyt bør optages i den nye udgave af digtene; da det altsammen kommer i slutningen af bogen, kan trykningen for den sags skyld påbegyndes nårsomhelst; det nye vil efter min beregning udgøre omtrent 2 trykte ark. Sluttelig tillader jeg mig at anmode Dem om god- hedsfuldt at ville forstrække mig med og sende mig hid 675 Rm (300 rdlr:). Thaler-sedlene er her van- skelige at blive af med, da de snart skal inddrages, derfor nævner jeg summen i Reichsmark. Jeg ved ikke om det skulde være rigtigst at assurere brevet eller træffe andre brugelige forsigtighedsregler? Jeg må bemærke at jeg dog ikke har erfaret andet end at postforvaltningen i disse egne er pålidelig og sikker. Min adresse indtil slutningen af September er: Herrn Ludwig Stainer, Kitzbüchel in Tyrol. Österreich. Herfra vender jeg tilbage til min tidligere bolig i München. Af aviserne har jeg med deltagelse læst om H. C. Andersens bortgang. Dette er også omtrent alt, hvad jeg ved om begivenhederne hjemme. Jeg håber at alt står vel til i Deres familje? Med de bedste hilsener til Dem selv og til Deres kære tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. Kitzbüchel in Tyrol, den 24de August 1875. Herr boghandler Nils Lund. Kristiania. Uagtet jeg ikke har den fornøjelse personlig at kende Dem, er De mig dog, navnlig gennem kan- SIDE: 198 celliråd Hegels oftere og særdeles velvillige omtale, ikke ganske ubekendt og i henhold hertil er det at jeg tillader mig at forespørge om De, mod godt- gørelse for tidsspilde og ulejlighed, skulde være villlg til at være min befuldmægtigede og kommis- sionær i de anliggender, jeg i Kristiania har at afgøre. Min svoger, nuværende sorenskriver J: H: Thore- sen, der hidtil har varetaget mine interesser der- oppe, forlader nemlig byen i den første uge af Sep- tember, og jeg ønskede derfor gerne fra den tid at have en pålidelig og punktlig forretningsmand at henvende mig til. Mine affærer deroppe er ikke mange. Arbejdet vilde væsentlig bestå i ved hvert kvartals begyndelse at hæve i Zahlkassen min statsgage, købe i kredit- kassen en veksel for beløbet og sende mig samme. Ligeså ved theatret når jeg dersteds har noget at fordre, endvidere i sin tid ved sporvej-selskabet, hvori jeg har tegnet 10 aktier og derpå til dato ind- betalt 800 spd. Gæld eller mellemregning med nogen har jeg ikke. Penge til mulige udbetalinger vil til enhver tid på forlangende blive Dem sendt fra den gyldendalske boghandel. Jeg abonnerer på "Morgen- bladet", der betales halvårsvis af min gage. Forøvrigt vilde min svoger, der bor i Torvegaden no. 31, 3die etage, meddele enhver yderligere op- lysning, såfremt De måtte være villig til at bistå mig som stedfortræder i de opregnede og lignende tilfældige og upåregnelige anliggender. Deres honorar vilde De i så fald behage selv at bestemme og kvar- taliter eller halvårlig afdrage samme fra de summer, der skal sendes mig. Under alle omstændigheder beder jeg Dem om ikke at tage mig min forespørgsel ilde op, og vilde det SIDE: 199 under alle omstændigheder være mig særdeles kært ret snart at modtage Deres ærede svar. Indtil hen- imod slutningen af September er min adresse: Herrn Ludwig Stainer, Kitzbüchel in Tyrol, Österreich. Fra 1ste Oktober bor jeg igen i München, Schönfeld- Strasse, No. 17. Ærbødigst Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Kitzbüchel in Tyrol, den 26de August 1875. Kære svoger! Tak for dit brev med de deri indlagte kvitteringer; og hjertelig tak overhovedet for al den tid, hvori Du har varetaget mine anliggender hjemme. Når Du er borte fra byen har jeg ingen dersteds, på hvis tjenest- villighed jeg tør regne i en så udstrakt grad, som til- fældet har været ligeover for Dig, og jeg har derfor i disse dage tilskrevet boghandler N: Lund med fore- spørgsel om hvorvidt han mod et passende honorar måtte være villig til at besørge mine pengeanliggender hjemme. Mit valg faldt på denne mand, fordi han er Hegels kommissionær, hvorved skriveri, o. s. v. be- tydeligt kan forenkles, og indgår han på mit forslag, så vil han henvende sig til Dig og modtage restbeløbet af den hævede månedsgage, hvilken i modsat fald bedes midlertidigen leveret til Løkke. ­ For nogle dage siden modtog jeg fra Heffermehl underretning om at studenterne fra 1850 næstkom- mende 2den September fejrer sit 25-årige jubilæum. Da jeg forudsætter at Du deltager i denne fest, så beder jeg Dig på mine vegne bringe ungdomsvennerne min bedste hilsen og min beklagelse over ikke at SIDE: 200 kunne være tilstede; sig dem at jeg skal erindre og fejre dagen i stilhed hernede og at jeg gerne vilde have skrevet en sang for anledningen, såfremt den forestående mærkedag noget tidligere var bragt mig i erindring. Heroppe mellem Tyroler-alperne tilbringer vi som- merferierne, der først ophører med udgangen af Sep- tember, hvorefter vi atter flytter tilbage til vor tid- ligere bolig i München. Sigurd har med udmærkelse bestået sin examen og er nu optagen i næstøverste klasse i Gymnasiet. Vi opgiver ikke håbet om engang at se Dig hos os hernede, når Du er kommen til ro i dine nye forholde, i hvilke vi af hjertet ønsker Dig held og lykke. Fra Thomas har vi i lang tid intet hørt. Susanna beder at han vil skrive og lade hende vide, hvorledes han har det og hvor han opholder sig. Jeg håber at dette brev endnu træffer Dig i Kri- stiania og glæder mig på forhånd til at høre fra Dig når Du er kommen nogenlunde i orden på dit nye embedssæde i Telemarken. Med de bedste hilsener fra Susanna og Sigurd din altid hengivne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Kitzbüchel, den 16de September 1875. Kære Brandes! Undskyld at jeg ikke før har ladet Dem høre fra mig. Deres to brevkort modtog jeg igår. Til Oktober- heftet er det mig en umulighed at levere noget bidrag; jeg går nemlig i denne tid omkring med et større dra- matisk arbejde i tankerne og dette udelukker med SIDE: 201 nødvendighed beskæftigelsen med alt andet. I slut- ningen af måneden vender jeg tilbage til München og begynder da for alvor at skrive. Kan jeg, så skal jeg "mellem akterne" se at gøre noget istand til Dem; men De forestiller Dem neppe hvor megen anvendelse af tid jeg behøver for at få et sådant lidet bidrag istand; selve nedskrivningen er naturligvis for intet at regne; men jeg tør trygt sige at det sidste digt, jeg sendte Dem, optog mig udelukkende i en hel måned. Jeg kan altså nu til sådant kun anvende pau- serne. Men senere hen skal De absolut få noget fra mig. Vær overbevist om at jeg gerne skriver for og med Dem! Dette i al korthed for idag Med hjertelig hilsen fra min hustru og mig selv Deres hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Kitzbüchel den 18de September 1875. Kære svoger! Uagtet jeg har en hel bunke af ubesvarede skri- velser liggende foran mig, må jeg dog skyde alt dette tilside for uopholdelig at sende Dig min tak for den venskabelige meddelelse, hvormed dit brev igår glæ- dede og overraskede os. Lige siden din udnævnelse til sorenskriver har vi ofte talt om hvorledes det skulde gå Dig som enlig mand deroppe i de nye forholde, og det forekom os utænkelig andet, end at Du måtte fatte en beslutning, som den Du nu har taget. Uventet kom meddelelsen os alligevel; thi vi vidste jo ikke at Du heldigvis alle- rede havde den genstand for øje, på hvilken Du med tryghed kunde lade valget falde. SIDE: 202 Modtag derfor vor hjerteligste lykønskning, og frembær fra os alle en lignende til din hustru, hvem vi vel endnu ikke kender, men hvem vi gennem Dig beder være forsikret om at hun af os vil blive betrag- tet som en kær slægtning, og modtagen som en sådan når vi engang personlig mødes. Tak for fotografiet, der skal få en plads i vort album ­ med åben side- plads for dit eget billede, der forventes i sorenskriver- uniform! Ombytte det tilsendte med et bedre, som Du siger, behøves ikke; jeg har studeret det nøje og med glæde, og jeg synes at det varsler godt i alle måder. En snarlig anledning til sammenligning med originalen vilde være os særdeles kærkommen, og når Du engang, og snart, indfrier dit løfte om at besøge os i München, er det vort håb at Du ikke kommer alene. Indtil da ­ held og lykke over din beslutning og over eders forening! Dette var, hvad jeg idag følte trang til i al kort- hed at sige Dig. En anden gang mere; thi jeg håber at vor brevveksling dog ikke ophører, om end det for- retningsmæssige ikke for fremtiden kommer til at spille nogen rolle deri. Med de bedste hilsener fra os alle til Dig og din hustru er jeg din altid hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München den 23de Oktober 1875. Kære herr Hegel! I håb om at De ikke tager mig det ilde op tillader jeg mig at anmode Dem om godhedsfuldt at ville for- strække mig med 675 Rm, da det varer længere end SIDE: 203 påregnet med opførelsen af "Peer Gynt" på Kristiania theater. Med mit nye arbejde går det raskt fremad; om et par dage har jeg første akt færdig, og den er altid for mig det vanskeligste parti af et stykke. Bogens titel bliver: "Samfundets støtter", skuespil i fem akter. Dette arbejde kan på en måde betragtes som et mod- stykke til "De unges forbund", og kommer til at røre op i adskillige af tidens betydningsfuldere spørgsmål. Dette beder jeg imidlertid må foreløbig blive imellem os; lidt senere hen vil jeg gerne at det skal blive be- kendt da jeg tror at lidt snak på forhånd imellem pu- blikum bidrager til at fremme afsætningen. Mit forrige brev, omhandlende udgivelsen af det nye oplag af digtsamlingen, håber jeg at De i sin tid rigtigt har modtaget og antager derfor at den sag nu er i gang. På titelbladet bør formentlig stå: Andet forøgede oplag. Med de bedste hilsener til Dem og Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. München den 25de Oktober 1875. Herr boghandler Lund! Idet jeg herved forbindtligst takker for den i Deres ærede skrivelse af 30te September indlagte veksel, beder jeg Dem godhedsfuldt undskylde at jeg indtil nu har forsømt at erkende modtagelsen af samme. Derhos tillader jeg mig at anmode om at med- følgende brev må blive afleveret efter sin adresse. Sagen angår en døbeattest for min søn og har jeg i SIDE: 204 brevet opgivet at de dermed forbundne omkostninger vil blive betalte gennem Dem. Ligeledes beder jeg Dem sende mig et exemplar af Clemens Bonifacius's "Fornuftigt madstel" i pakke- posten eller på anden brugelig måde. Og endeligen, i håb om at De ikke tager mig det ilde op, er jeg så fri at anmode Dem om at ville lade bestille for min regning to gode mysoste hos Deres nabo, købmand Simonsen, der tidligere har sendt mig lignende, og som visstnok også dennegang vil besørge alt fornødent når han blot får min adresse opgivet. De med disse affærer forbundne udgifter bliver selvfølgeligen at afdrage i min gage. Med forbindtligst hilsen tegner jeg mig Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. München den 4de November 1875. Herr boghandler N: Lund, Kristiania. Herved er jeg så fri at anmode Dem om i Kristia- nia kreditkasse at ville tegne mig for 10 (ti) aktier i den ny oprettendes "Bergens kreditbank". Jeg håber det endnu er tid, da aktietegningen først skal slutte den 15de November. Så snart endelig beslutning om, hvorvidt det påtænkte nye foretagende virkelig kom- mer istand, er fattet og bekendtgjort, hvilket vil ske i begyndelsen af December måned, skal den for- nødne pengesum til indbetaling af 1ste termin blive Dem tilstillet. SIDE: 205 I håb om at mit for nogle dage siden afsendte brev rigtigen er kommet Dem ihænde, tegner jeg mig Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München den 25de November 1875. Kære herr Hegel! Idet jeg forbindtligst takker for de i Deres venlige brev af 25de f: m: tilsendte 675 Rm, nødes jeg des- værre til atter at anmode Dem om godhedsfuldt at ville forstrække mig med en lignende sum, da jeg ellers frygter for at komme til at befinde mig i forlegenhed ved næste måneds begyndelse. Derhos anmoder jeg Dem om ikke, således som tidligere omskrevet, at lade indkøbe statspapirer for det resterende slutnings- honorar for "Hærmændene" ved det kgl: theater, men derimod at lade dette beløb komme til afdrag på hvad jeg forskudsvis har oppebåret hos Dem. Forhåbent- lig kan det vel nu ikke vare længe forinden det lykkes det kgl: theater atter at bringe stykket på scenen. Forøvrigt griber jeg her anledningen til at sige at jeg sletikke er videre fornøjet med justitsråd Berners ho- noreringsmåde. Stykker, der indleveres i manuskript og antages, skal nemlig efter regulativet honoreres med procenter af indtægten. Nu har både "Kongs- emnerne" og "Hærmændene" i sin tid været indleve- rede i manuskript, ligesom "De unges forbund" heller ikke var i handelen da det indleveredes. Befølges konsekvent den mod mig brugte fremgangsmåde, så bliver reglementsbestemmelsen illusorisk; thi man SIDE: 206 kan jo først forkaste alle indsendte manuskripter, derved tvinge forfatterne til at lade sine stykker trykke, og derefter spille dem mod et langt ringere honorar. Dette er ikke i sin orden; og jeg har intet imod at justitsråd Berner ved lejlighed bliver gjort bekendt med min opfatning af denne sag. Idag har jeg imidlertid nærmest et andet anlig- gende at tilskrive Dem om. Jeg har nemlig nylig teg- net mig for 10 aktier, tilsammen 1000 spdlr: i den ny omdannede "Bergens kreditbank", der tidligere var en filial af Kreditkassen i Kristiania. På disse aktier skal i løbet af December indbetales 360 spdlr. Lige- ledes har jeg tegnet mig for 500 spdlr. i det nye passa- gerdampskib "Dronningen" og har derpå straks at indbetale 250 spdlr til H. J. Preus i Kristiansand, til hvem brev vedlægges. Jeg behøver altså ialt 610 spdlr. Nu er det mit spørgsmål om det ikke går an i en låneindretning i København at erholde denne sum på nogle måneder eller et halvt år mod rimelige renter og sikkerhed i mine hos Dem beroende værdipapirer? Andre veje at skaffe beløbet på, vilde tage for lang tid, og jeg har nølet så længe med at sikre mig de for- nødne penge fordi jeg stadig har håbet at opførelsen af "Peer Gynt" i Kristiania og "Hærmændene" i Stock- holm skulde sætte mig istand til at disponere over det nævnte beløb. Tag endelig ikke ilde op at jeg på- byrder Dem også denne ulejlighed! Kan sagen, som jeg håber, arrangeres i København, så bedes brevet til H. J. Preus expederet snarest muligt, og det kre- ditbanken vedkommende beløb sendt engang i løbet af December måned til boghandler Lund i Kristiania, der ved al fornøden besked. Af mit nye stykke er 1ste akt færdig og renskre- ven; jeg arbejder nu på anden. ­ Hvad synes De om SIDE: 207 Stjernström? Jeg har siden isommer ikke hørt fra ham. Opførelsen kom mig ganske uventet. ­ Med mange hilsener til Dem og Deres børn Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Munchen den 10de December 1875. Kære herr Hegel! Jeg ved ikke hvorledes jeg tilfulde skal kunne takke Dem for det fornyede bevis på Deres venskab og velvilje, som jeg modtog gennem den måde, hvorpå De har ordnet den i mit forrige brev omskrevne sag, nemlig ved selv at forstrække mig med de manglende 610 spdlr. Kun beder jeg Dem være forvisset om at en sådan ordning ikke lå i min tanke; thi vel kan jeg nu og da gøre brug af Deres venlige tidligere tilbud om forskud, når det behøves til daglige udgifter; men aldrig kunde det falde mig ind at ville låne penge af Dem for selv at gøre mig dem frugtbringende. Alt, hvad jeg, samtidig med en hjertelig tak, kan sige, er at tilfældet ikke vil gentage sig; og jeg føler min for- bindtlighedsgæld til Dem så meget mere, som jeg netop i dette øjeblik nødes til at bede Dem om endnu en tjeneste af beslægtet natur. Mine rentepenge for 2det halvår er nemlig kun delvis forfaldne den 11te December, resten først ved årets slutning; men jeg tiltrænger den hele sum (400 kroner) endnu før jul, og spørger Dem derfor om De godhedsfuldt skulde ville udfylde og sende mig hele beløbet (450 Rm.) skønt det endnu ikke er forfaldent til udbetaling. ­ De tror visst at jeg er bleven en ødeland eller at her er meget dyrt i München, eftersom jeg hersteds bruger så SIDE: 208 mange penge. Ingen af delene er imidlertid tilfældet; men sagen er at vi har været nødt til delvis at møblere vor herværende bolig, hvormed vi nu er færdige, og hvorefter vi for fremtiden altså kommer til at bo så meget billigere; men dette år har været mig et dyrt år. På mit nye stykke arbejder jeg daglig og jeg har jo nu fordoblet opfordring til at levere manuskriptet så hurtigt som muligt. Jeg frygter for at jeg i mit forrige brev, da jeg skrev om "Hærmændene" og "Kongsemnerne", ikke har udtrykt min opfatning ganske tydeligt; thi De siger at begge var ældre stykker da de kom på det kgl: theaters scene. Ja, ganske visst; men "Hær- mændene" var komplet nyt da jeg i 1858 indleverede det til theatret, og ligeså "Kongsemnerne" da det ind- leveredes i 1863, begge i manuskript. Derfor mener jeg at man burde have honoreret begge således, som man vilde været nødt til hvis man straks havde an- taget dem. Jeg skriver om dette fordi jeg er sikker på at justitsråd Berner vil følge samme taktik lige- over for mit nye stykke; han vil antage det til op- førelse men sætte en så lang frist for denne at han ved at vi umuligt indtil da kan holde det ude af boghande- len; og når det så udkommer, vil herr Berner sige, ja nu er stykket trykt; nu må jeg have det så og så meget billigere! ­ I denne tid er det 10 år siden jeg med uro ventede på udgivelsen af "Brand". Tak for den tid som ligger imellem! Ingen har således som De bidraget til for- skellen mellem nu og da for mit vedkommende. Vær forvisset om at jeg aldrig glemmer dette. Med hjerte- lig hilsen til Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 209 Til Frederik Hegel. München den 31te December 1875. Kære herr Hegel! Tillad mig herved på det forbindtligste at takke Dem såvel for Deres venlige brev af 14de dennes med deri indlagte penge som for den righoldige bogpakke, der i så væsentlig grad har bidraget til at gøre os julen behagelig og som endnu i lang tid vil yde os beskæftigelse for de lange og ensomme vinteraftener. Af de tilsendte bøger ser jeg at den franske skrift, der benyttes i mine arbejder, synes at vinde rask ind- gang hjemme, hvilket jo også er let forklarligt, da den unægtelig er meget smuk. Blandt literære folk vinder også de danske bøgers udstyr almindelig be- undring hernede, og der ytres jævnlig at noget lig- nende får man såre sjeldent se i Tyskland, hvilket jo også er sandt. Nu vil jeg blot ønske at julen må have været en god tid for boghandelen hjemme og at der må være ret dygtigt ryddet op i de forhåndenværende oplag, så at nye dito, ialfald af et eller andet, inden føje tid gøres fornødne. Indtil videre lever jeg ialfald i håbet, og under alle omstændigheder takker jeg Dem for det forløbne gode år og ønsker at det nye for Dem og Deres kære må være godt og glædeligt i alle hen- seender. Med særlig hilsen og tak fra min hustru og min søn for det tilsendte tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 210 Til Nils Lund. München den 25de Januar 1876. Herr boghandler Nils Lund! Kristiania. Herved tillader jeg mig at bringe Dem min for- bindtligste tak såvel for den tilsendte veksel som for opgøret for forrige år, imod hvilket jeg dog må gøre en bestemt indsigelse betræffende at De ingen godt- gørelse har beregnet for al den ulejlighed, vare- tagelsen af mine anliggender må have forvoldt Dem; thi det opførte beløb 1.60 dækker jo kun Deres ud- læg til postporto, o. s. v. Jeg må derfor bestemt fast- holde og indstændigt bede Dem om at beregne Dem et ordentligt vederlag for den tidsspilde jeg påfører Dem. På Kristiania theater skal nu snart "Peer Gynt" opføres, i hvilken anledning jeg beder Dem være af den godhed at hæve honoraret hos herr Giebelhausen. Muligens forfalder det hele honorar, eller ialfald en del af samme, til udbetaling endnu forinden stykkets opførelse såfremt denne skulde forsinkes ved uforud- sete hindringer. Herom vil herr Giebelhausen på forespørgsel give oplysning. Nogen fuldmagt be- høves ikke da jeg i et brev til herr Hartvig Lassen har betegnet Dem som min kommissionær. Af honoraret bedes 250 spdlr sendt til H. J. Preus i Kristiansand som sidste indbetaling på mine i det nye passagerdampskib "Dronningen" tegnede aktier, hvorhos De måske vil anmode ham om at sende Dem aktiebrevene og indtil videre opbevare disse for mig. Resten af honoraret samt min gage for Januar, med fradrag af hvad Alfred Larsen skal have, bedes SIDE: 211 mig tilsendt i veksel som sidst, da jeg frygter for at kunne komme i pengeforlegenhed i næste måned. Til Alfred Larsen skriver jeg imorgen og minder ham om sagen. Jeg er for tiden beskæftiget med et skuespil af nutidslivet i 5 akter og vil forhåbentlig blive færdig dermed om et par måneder. I London er på Samuel Finsley's forlag udkommet en engelsk udgave af "Kejser og Galilæer", og på det herværende kgl: theater forberedes både "Hærmændene" og "Kongs- emnerne" til opførelse; det førstnævnte vil blive givet snarest muligt. Alt dette volder mig forresten en hel del bryderi. Med tak og venlig hilsen tegner jeg mig Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Alfred Sinding-Larsen. München den 26de Januar 1876. Kære ven! Undskyld at jeg ligeover for Dig har gjort mig skyldig i en stor uefterrettelighed betræffende drikke- hornet! Sagen er at det på mig faldne beløb har ligget parat hos min kommissionær, boghandler Nils Lund, lige siden December måned, men at jeg indtil nu rent har glemt at underrette Dig derom. Tilgiv dette og vær af den godhed at lade beløbet hæve. Nu har I jo professor Maurer oppe hos jer og jeg håber man gør sit bedste for at hædre og fejre ham, hvilket han i fuldt mål fortjener, ikke alene som vi- denskabsmand men også fordi hans hus er som et hjem både for herboende og gennemrejsende norske. SIDE: 212 Med en hjertelig lykønskning i anledning af din nye bestilling og med en hilsen til alle venner og be- kendte tegner jeg mig Din hengivne Henrik Ibsen. P. s. Lidt må jeg dog tilføje om den herværende skandinaviske koloni. Den består af mindst 50 perso- ner, navnlig af kunstnere og polyteknikere. Eilif Peterssen har vundet et anset navn i den tyske kunst- verden; han har nu en hel del elever, flere, end han kan modtage, melder sig og må tilbagevises; han har sikkert en stor fremtid for sig. Sinding maler det ene billede efter det andet med utrolig raskhed og synes aldrig at blive læns på ideer. Grønvold arbejder grundigt og samvittighedsfuldt; ligeså Rusten og Ekenæs; de øvrige kender jeg mindre til. Hvad mig selv angår da er jeg i denne vinter i fuldt arbejde med et nyt 5-akters skuespil af vort nutidsliv, og bliver antagelig færdig dermed i Maj. "Hærmændene" for- beredes nu til opførelse på det herværende hoftheater; derefter kommer "Kongsemnerne", som ligeledes er antaget. Af "Kejser og Galilæer" er nu den engelske udgave udkommen hos Samuel Finsley i London. Jeg håber at den bliver anmeldt også hjemme. Og hermed lev vel! Din H. I. Til Edvard Stjernström. München den 27de Januar 1876. Kære Stjernström! I næsten tre måneder har jeg nu ventet at skulle få høre nogle ord fra Dig; thi af norske tidninger erfor jeg i begyndelsen af November at "Hærmændene på SIDE: 213 Helgeland" da skulde komme til opførelse på dit teater. Når et dramatisk arbejde af mig sættes i scene i Kristiania eller København, er jeg altid vant gennem disse teatres intendenter at holdes nogen- lunde à jour med sagernes gang; jeg underrettes om prøvernes udfald og modtager altid telegram umiddel- bart efter første forestilling, hvorpå da efterhånden samtlige bladanmeldelser bliver mig tilsendte. Som gammel teatermand ved Du naturligvis i hvilken uro og spænding en dramatisk forfatter under sådanne omstændigheder befinder sig, især når han er fravæ- rende, og Du vil derfor finde det forklarligt når jeg både af denne grund og i betragtning af vort gamle venskab havde gjort sikker regning på at få høre hvilken modtagelse "Hærmændene" har fundet i Stock- holm. Nu ved jeg sågodtsom intet herom; thi de norske tidninger, som kom mig for øje, indeholdt kun korte notitser om den første forestilling, og svenske tidninger har jeg hernede ikke anledning til at læse. Hvorledes er altså foretagendet løbet af? Har stykket vundet bifald hos almenheden eller har Du måttet henlægge det? Det sidste synes jeg ikke jeg bør be- frygte når jeg ser hen til den lykke, som dette stykke andetsteds har gjort; men på den anden side synes jeg også at hvis stykket har slåt godt an i Stockholm, så må det jo vel nu have oplevet de 10 første fore- stillinger, efter hvilke honoraret skulde blive mig ud- betalt. Også dette, kære ven, har Du forgæves ladet mig vente på, og jeg havde dog så sikkert gjort reg- ning på at modtage samme senest ved juletider. Lad mig derfor nu se at Du ret snart indhenter det for- sømte både i den ene og i den anden henseende; det vil sige: glæd mig ved tilsendelsen af et meget rigeligt honorar; thi af dettes størrelse vil jeg jo få en måle- SIDE: 214 stok for, hvor stor søgning mit stykke har skaffet dit teater. Måske kan det interessere Dig at erfare at "Hær- mændene" nu forberedes til opførelse på det hervæ- rende hofteater og at det rimeligvis vil blive spillet inden et par måneder. "Kongs-emnerne" er ligeledes antaget til opførelse her og vil blive givet senere. Derhos kan jeg i fortrolighed melde Dig at jeg for tiden skriver på et nyt 5-akters skuespil af vort nor- diske nutids-liv og at jeg håber at blive færdig der- med i Maj måned. Og endelig at vi rimeligvis kom- mer til at træffes i Stockholm isommer, da det er min agt at gøre et nyt besøg deroppe. For resten lever jeg meget stille her; omgåes med næsten ingen skandinaver og med kun få tyske udenfor en liden literær kreds. Og hermed, kære ven, samt med en hjertelig hil- sen til din hustru og til din øvrige familje, og i håbet om snart at høre fra Dig, tegner jeg mig Din hengivne Henrik Ibsen. Adresse som før: Schönfeld-Strasse, 17. München. Til Frederik Hegel. München den 5te Februar 1876. Kære herr Hegel! Med forbindtligst tak erkender jeg modtagelsen såvel af regnskabsopgøret for forrige år som af exem- plaret af "Kejser og Galilæer" i engelsk oversættelse. Det førstnævnte udviser jo en betydelig gæld til Dem; men jeg håber sikkert at indeværende år skal bringe ballance heri. SIDE: 215 Igåraftes havde jeg den store glæde gennem Deres venlige meddelelse at erfare at Stjernström har til Dem indbetalt 1000 kroner som honorar for "Hær- mændene på Helgeland". Desværre ser jeg mig ikke istand til at lade noget af dette beløb komme til af- kortning på de hos Dem optagne forskud, men nødes til at bede Dem om godhedsfuldt at ville sende mig deraf 600 kroner (i Rm). I morges modtog jeg brev fra Stjernström hvoraf jeg må antage at en af ham tidligere afsendt skrivelse er gået tabt; thi jeg har til nu intetsomhelst hørt fra ham. På mit nye stykke arbejder jeg uafbrudt. Holger Drachmann er endnu her. Forresten koldt og ubeha- geligt vejr. Med tak og de bedste hilsener til Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. München den 6te Februar 1876. Kære svoger! I lange tider, og navnlig siden jul og nytår, har vi nu daglig ventet at høre nogle ord fra Dig og derved erfare hvorledes Du og din hustru befinder eder i de nye forholde deroppe i Telemarken. Hidtil har vi imidlertid ventet forgæves; men vi har stadig tænkt os at din nye stilling foreløbig har nødt Dig til at indstille al brevveksling, der ikke strængt taget er nødvendig. For et par dage siden bragte jeg imidler- tid i erfaring at et brev til mig fra Stockholm er bort- kommet undervejs, og nu er både Susanna og jeg bange for at det samme skal have været tilfældet med SIDE: 216 det brev, vi isommer tilskrev Dig fra Tyrol umiddel- bart efterat vi havde modtaget den glædelige og gan- ske uventede nyhed om dit giftermål. Vi sendte Dig og din unge hustru deri vor hjerteligste lykønskning og udtalte håbet om engang at få gøre vor nye sviger- indes personlige bekendtskab hernede. Er dette brev virkelig ikke kommet Dig ihænde, da vilde jeg anse det for det ubehageligste tilfælde, der nogensinde er passeret mig i min brevveksling med gode venner. Men jeg synes ikke jeg kan tro det. Brevet var adresseret ligesom dette, altså ganske nøjagtigt efter dit opgivende. Lad os endelig snarest mulig vide, hvorledes dette hænger sammen! Fra Thomas har vi kun hørt en eneste gang ivinter. Kunde Du meddele os noget om hans tilstand, vilde det være os meget kært. Hernedefra er der ikke syn- derlig nyt at berette. Dog vil jeg meddele Dig at jeg fortiden arbejder på et nyt skuespil af nutidslivet og at både "Kongsemnerne" og "Hærmændene" er an- tagne til opførelse på det herværende store hof- theater; det sidstnævnte stykke vil blive spillet om et par måneder. Forøvrigt er jeg her kommen ind i en stor literær kreds, hvori jeg er bleven mødt med særdeles velvilje og forekommenhed. Livet er såle- des meget behageligt hernede; men vinteren har været stræng og er det fremdeles; dog bor vi lunt og behage- ligt, og derhos meget smukt, ­ hvilket vi gerne vilde at Du selv og din hustru personlig skulde overbevise eder om! Og lad os så ret snart til beroligelse høre fra Dig og erfare hvorledes I har det deroppe. Vær viss på at hvad der angår eder, interesserer os langt mere end alt andet hjemme. Det øvrige er jo heller ikke i og for sig meget tiltalende. I de Jaabæk-Riddervoldske SIDE: 217 stridigheder har jeg ikke en smule mere sympati for den ene part end for den anden; og på lignende måde går det mig ligeover for resten af vore hjemlige tids- spørgsmål og kævlerier. Der råder en utålelig bor- nerthed i det altsammen. Om 5­6 dage vil dette brev kunne være på Mose- bøe og om 14 dage vil jeg kunne have svar fra Dig. Lad os ikke vente længer, og modtag de hjerteligste hilsener fra os alle. Din altid hengivne Henrik Ibsen. NB! Min herværende adresse er fremdeles: Schönfeld-Strasse, 17. Til Nils Lund. München den 20de Februar 1876. Herr boghandler Nils Lund Kristiania. I håb om at De har modtaget mit forrige brev til- lader jeg mig at meddele Dem at jeg gennem en skri- velse fra herr Hartvig Lassen er bleven underrettet om at den første del af honoraret for "Peer Gynt" først udbetales efter stykkets 3die opførelse, og er det mig meget magtpåliggende at de forhen omskrevne 250 spdlr. da snarest muligt bliver sendt til herr H. J. Preus i Kristiansand. Derimod behøver De ikke at sende penge herned. Skulde mod formodning 3die forestilling indbringe mindre end 250 spdlr: så må det manglende dækkes af min gage for Januar og Februar måned. For ordens skyld tilføjer jeg her en SIDE: 218 bemyndigelse til at hæve honoraret hos theater- kassereren. Med en forbindtligst hilsen tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Hartvig Lassen. München den 21de Februar 1876. Kære Lassen! I besiddelse af dit venlige brev af 11te dennes nød- sages jeg til endnu engang at ulejlige Dig med nogle ord om det samme emne. Men da jeg jo ved at des- lige sager egentlig ligger udenfor din befatning med theatret, så beder jeg Dig om at betragte denne skri- velse som kun i formen stilet til Dig, og anmoder Dig om at fremlægge samme for bestyrelsen, da jeg gerne vil at denne skal kende min mening om det pågæl- dende punkt. Din oplysning om hvorledes "En Fallit" er bleven honoreret, giver ikke noget udtømmende svar på mit spørgsmål; thi jeg får ikke vide, hvorledes "De ny- gifte" og "Maria Stuart i Skotland" er bleven hono- rerede. Heller ikke får jeg svar på mit spørgsmål om hvorvidt noget af mine stykker har oplevet den 20de forestilling på Kristiania theater. Disse to punkter vil theatrets kasserer med lethed kunne skaffe oplys- ning om, og en sådan tillader jeg mig derfor fremdeles at imødese. Ligeledes skulde det ikke være uden inte- resse at få vide hvad Bjørnsons stykker og hvad mine har indbragt theatret. Når jeg har de fornødne mate- rialier ihænde er det nemlig min agt at fremsætte for- slag om et tidsmæssigt honoreringsregulativ; thi det som nu snart befølges snart fraviges hjemme, finder SIDE: 219 intet sidestykke ved noget vel bestyret og ledet thea- ter. Det er de dramatiske arbejder selv, der bør be- tales, og ikke tillige en med disses antagelse og hyppige opførelse muligvis forbunden kortere eller længere våbenstilstand fra vedkommende forfatters side. Hvad nu honoreringsmåden af "Peer Gynt" angår, da savner jeg deri et væsentligt moment uden hvilket jeg ikke kan finde den tilfredsstillende eller antagelig. Jeg mener nemlig bestemmelsen om garanti for et visst minimumshonorar. Denne bestemmelse er ufra- vigelig nødvendig når en forfatter skal lønnes med indtægten af en enkelt forestilling; i modsat fald vilde han være fuldstændig given i tilfældets og vil- kårlighedens vold. Slet vejr, slet valg af dagen, fest- ligheder eller tilstelninger andetsteds, ­ alt dette og meget andet kan bevirke at forfatteraftenen gives for tomme bænke. Ved antagelsen af mine øvrige stykker har også stedse et sådant minimum været fastsat, og jeg kan ikke indrømme bestyrelsen ret til således uden videre at forandre de grundprinciper, hvorefter jeg tidligere har været honoreret. Retfærdigst og rime- ligst var det om jeg for "Peer Gynt" istedetfor ind- tægten af 1 forestilling erholdt 20 % af indtægten af de 5 første opførelser. Vil bestyrelsen imidlertid ikke gå ind herpå, så må jeg ialfald fastholde at der til- sikres mig et honorar af mindst 300 spdlr. ­ Mærke- lig nok synes man i Norge at betragte det som en nådessag at betale for dramatiske arbejder; forhå- bentlig vil den nye lov om den literære ejendomsret bidrage til at skaffe de almindelige europæiske be- greber på dette feldt indgang også hos os. I Køben- havn og Stockholm honoreres forfatterne nu meget anstændigt og det samme er nu tilfældet her i Tysk- land. For "Hærmændene", der nu er under indstude- SIDE: 220 ring ved det herværende store hoftheater, erholder jeg som medlem af "Genossenschaft dramatischer Auto- ren" 10 % af billetsalget ved samtlige forestillinger, som stykket måtte opleve; og det samme honorar er ethvert tysk theater, der antager et helaftenstykke, forpligtet at betale, og det ikke blot for forfatterens men også for hans arvingers levetid. Bjørnson tager altså ganske betydelige summer ind for "En fallit", og Paul Lindau tjente f. ex. på "Ein Erfolg" blot i det første år 15,000 Thaler. ­ Direktionens nægtelse af forskudsvis at udbetale mig en del af honoraret kan jeg ikke anse for andet end sædvanlig norsk sagfører- mæssig tværhed, der stikker skarpt af mod den vel- villighed, forekommenhed og tjenstfærdighed, hvor- med jeg mødes overalt udenfor hjemmet. Jeg kunde have endnu en hel del at tilføje, men vil dog idag indskrænke mig til det ovenfor anførte, og i håb om at direktionen også dennegang kommer til enighed tegner jeg mig Din venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til August Rasmussen. München den 26de Februar 1876. Herr theaterdirektør Aug: Rasmussen Bergen. Med forbindtligst tak for de i Deres meget ærede skrivelse af 17de dennes som honorar for "Hærmæn- dene på Helgeland" fremsendte 100 kroner giver jeg mig den ære at meddele at det arbejde, hvormed jeg for tiden er beskæftiget, er et skuespil i 5 akter, be- handlende forholde af vort moderne liv og bestemt til SIDE: 221 opførelse på scenen. Antagelig bliver det trykt i løbet af sommeren men kommer ikke i boghandelen for- inden henimod jul. Så snart jeg er i besiddelse af et trykt exemplar vil det være mig en fornøjelse at til- stille Dem et sådant i lighed med hvad der vil finde sted ligeoverfor de øvrige nordiske theatre. Stykket kræver et temmelig stort personale, men vil, hvad dekorationer, dragter og andet udstyr betræffer, ingen vanskelighed frembyde. I håb om at den med Dem og Deres theater så behageligt indledede forbindelse vil kunne blive fort- sat til gensidig tilfredshed tegner jeg mig Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Ludvig Josephson. München den 5te Marts 1876. Kære herr Josephson! Tak for "Peer Gynt"! Deres venlige telegram var indledningen til den række af glædelige meddelelser, som jeg i den forløbne uge har modtaget fra hjemmet. Dette udfald af teatrets vovelige foretagende har overtruffet alle mine forventninger, skønt jeg egent- lig ikke har næret nogen frygt i så henseende. Jeg vidste jo at sagen var i Deres hænder og at ingen anden mand i vore lande vilde kunne drive den igen- nem således som De. Hjertelig har det også glædet mig at erfare at dette er den almindelige og enstem- mige mening hjemme. Tør jeg nu også få lov til gennem Dem at frem- bære min tak til personalet, ikke blot til bærerne af de store lønnende roller, men også til alle dem, som ved medvirkning og samvirkning i bipartierne har SIDE: 222 støttet mit arbejde; i dette stykke kommer det jo i en så ganske overordentlig grad an på at alle uden und- tagelse gør sit bedste; og at så har været tilfældet her, derom er jo alle beretninger samstemmige. ­ Gid De nu blot ikke svigter Kristiania teater, som De så meget har bidraget til at hæve og udvikle. Jeg kan ikke tænke mig andet end at den værste tid nu må være forbi. Staten og kommunen kan umulig i længden vægre sig ved at yde bidrag til denne insti- tution, og et nyt, stort og tidsmæssigt hus kan heller ikke længe lade vente på sig. Hermed vil meget være forandret og mange ubehageligheder fjernede. Hernede gøres nu store anstalter til opførelsen af "Hærmændene på Helgeland", der skal gives 1ste gang den 23de Marts. Dr: Grandaur, som har været særlig virksom i denne sag, beder Dem venligst hilset. Kommer De ikke her ned til sommeren? Hvis så er, da lad mig det endelig vide i forvejen; thi jeg har meget at tale med Dem om og vilde glæde mig sær- deles om vi igen kunde tilbringe nogen tid sammen. Og hermed farvel for idag! En hjertelig hilsen også fra min hustru sendes Dem gennem Deres hengivne og taknemmelige Henrik Ibsen. Til Julie Ruhkopf. [17. mars 1876.] [ ­ ­ ­ ] Nu tillader jeg mig at spørge Dem, om De har fundet nogen forlægger til Deres oversættelse af denne bog? Hvis dette er ikke tilfældet foreslår jeg Dem at sælge oversættelsen til mig hvorefter jeg da vilde SIDE: 223 lade den trykke på egen bekostning. Prisen vil De selv behage at bestemme og manuscriptet måtte sen- des mig snarest muligt. [ ­ ­ ­ ] Til Nils Lund. München den 27de Marts 1876. Herr boghandler Nils Lund. Kristiania. Med forbindtligst tak for Deres venlige skrivelse af 2den dennes med deri indlagte bankanvisning til- lader jeg mig at anmode Dem om i begyndelsen af næste måned godhedsfuldt at ville sende mig omtrent 500 kroner på samme måde som sidst, nemlig gennem direkte anvisning på "Bayrische Vereinsbank" da denne udbetalingsmåde forekom mig betydelig for- delagtigere end nogen af de tidligere benyttede. Det har været mig særdeles behageligt at erfare at opførelsen af "Peer Gynt" er lykkedes så vel; for- håbentlig vil dette have indflydelse også på bogens afsætning. Hernede udkommer i disse dage en tysk originaludgave af "Hærmændene på Helgeland", der er ansat til opførelse på hoftheatret 1ste gang den 7de April. Det lønner sig nutildags godt at skrive for de tyske theatre; thi en forfatter erholder af hvert theater, hvorpå et stykke opføres, 10 % af billetsalget af samtlige forestillinger, som stykket nu eller i fremtiden kommer til at opleve. I War- schau er der i vinter udkommet en polsk oversættelse af et større udvalg af mine digte, ledsaget af en om- fattende biografi og portræt; digtene er forøvrigt blevne stærkt beklippede af den russiske censur; navnlig er der bleven strøget lange stykker af "Ballon- SIDE: 224 brevet". For øvrigt intet nyt; stræng vinter og ubehageligt vejr. Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München den 11te April 1876. Kære herr Hegel! Hjertelig tak for den glædelige meddelelse angå- ende "Peer Gynt". Jeg ved ingen ændringer at fore- tage; trykningen kan derfor gerne påbegyndes straks. Igår opførtes "Hærmændene" for første gang på det herværende store hoftheater. Huset var sågodt- som fuldt og stykket modtoges med stormende bifald. Jeg, der overvar forestillingen bag kulisserne, frem- kaldtes fem gange. Efter forestillingen improviserede Münchener-literaterne en festlighed for mig, der va- rede til langt ud på natten. ­ I al hast! Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Jakob Løkke. [April 1876.] Til Overlærer Jak: Løkke venskabeligst fra Henrik Ibsen. Kære ven! Tak for din mesterlige engelske læsebog og und- skyld at denne tak fremkommer så sent! Måske kan det interessere Dig at erfare at dette stykke opførtes hersteds den 10de dennes under stor- SIDE: 225 mende bifald. Jeg fremkaldtes fem gange. Samme begejstring og fremkaldelser for fuldt hus dagen efter. Münchener-literaterne foranstaltede en festlig tilstel- ning for mig. Kongen af Bayern har gennem sin kabinetssekretær sendt mig en skrivelse. Din H. I. Til P. J. Stub. München den 8de Maj 1876. Herr adjunkt Stub! I den avispakke, som ankom hid lørdags aften, findes Deres opsats ikke indrykket. Så snart "Mor- genbladet" har optaget samme, skal det betræffende nummer blive Dem tilsendt. Ærbødigst Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München den 30te Maj 1876. Kære herr Hegel! Undskyld at jeg idag i al hast henvender mig til Dem med bøn om en venskabstjeneste. Jeg har nem- lig i dette øjeblik fået indbydelse fra hertugen af Meiningen til at indfinde mig i Berlin, hvor hans skuespillerselskab på lørdag for første gang skal op- føre "Kongsemnerne". Nu behøver jeg altså penge. Jeg har endnu henstående hos Dem omtrent 400 kro- ner af honoraret fra Stjernström og en lidt større sum i rentepenge har jeg at hæve ved udgangen af Juni. Min bøn er på dette fundament at De vil være af den store godhed at sende min hustru hid til Mün- SIDE: 226 chen 450 R og mig en omtrent lignende sum i om- slag eller under adresse Die kgl. schwedisch-norwe- gische Gesandtschaft i Berlin. Jeg afrejser imorgen tidlig. Det var usandt hvad et dansk blad fortalte at stykket var givet uden bifald i Meiningen. Det var kun en prøveforestilling uden de nye dekorationer og uden mine forkortelser. Dette i al hast for idag. Tak for Drachmanns fortælling. Mere næstegang. Hjertelig hilsen fra Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Ludvig Josephson. München den 14de Juni 1876. Kære herr Josephson! Det var mig et kært og umiskendeligt tegn på Deres venskab for mig at De, tiltrods for Deres mange forretninger, sendte mig det lange og udtømmende brev. Hjertelig tak derfor! Hvad De skriver om de ulemper og ubehagelig- heder, der flyder af Deres stilling ved teatret, over- raskede mig igrunden ikke; under den nuværende or- ganisation kan det næsten ikke være anderledes; men styrelses-sættet bør og må forandres, og til det ende- mål agter jeg i sommerens løb at gøre et forsøg på at gribe aktivt ind gennem nogle opsatser, som jeg tæn- ker at sende til Hjelms illustrerede tidende. Deres skuespil har jeg læst med megen interesse, men jeg frygter at de samme betænkeligheder, som hidtil har afholdt intendanturen fra at bringe "Kongs- emnerne" på scenen hersteds, også vil gøre sig gæl- dende hvis der blir spørgsmål om Deres stykke. Under disse tvivlsomme omstændigheder turde det SIDE: 227 falde vanskeligt at finde en oversætter, som var villig til at udsætte sig for den risiko at have arbejdet for- gæves og uden vederlag. Det bedste middel til at få sagen til at gå vilde være at De personlig kom herned; da kunde vi i fællesskab se hvad der var at gøre. Jeg har talt med dr: Grandaur i anledning af Deres ønske om at erholde fri adgang til forestillingerne i Bayreuth; men han siger at den eneste udvej er at De personlig henvender Dem til Richard Wagner; han tror forresten at der vil indkomme en utallighed af lignende andragender, så det lod til at han ikke var sikker på udfaldet. Prisen på en plads for samtlige 4 forestillinger er 300 Rm. I begyndelsen af denne måned rejste jeg til Berlin for at overvære den første opførelse af Kongsemnerne, der med glimrende pragt blev spillet af Hertugen af Meiningens hoftheaterpersonale. Stykket modtoges med stort bifald og jeg fremkaldtes gentagende gange. Jeg tror ikke at dette var videre behageligt for Ber- liner-recensenterne, hvoraf de fleste selv er drama- tiske forfattere. Men stykket har alligevel gået 9 gange irad, og skulde have gået oftere hvis Meinin- gernes forestillinger ikke allerede den 15de dennes skulde afsluttes. Efter første forestilling blev jeg af hertugen indbuden til at besøge ham på hans lystslot Liebenstein ved Meiningen, hvor jeg har boet indtil jeg i forgårs vendte tilbage hertil. Ved afrejsen deko- rerede han mig med ridderkorset af den Sachsisch- Ernestinske husordens 1ste klasse. "Kongsemnerne" skal nu også gives i Schwerin, og "Hærmændene" er antaget ved Burgtheatret i Wien, hvor Charlotte Wolter skal spille Hjørdis. Har vor fælles ven Winter- Hjelm brug for disse notitser til sit blad, så meddel ham dem. Og kom så snart herned! Vi bliver i Mün- SIDE: 228 chen til 1ste August. Med hjertelig hilsen fra min hustru og mig selv tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. München den 27de Juni 1876. Herr boghandler Nils Lund. Kristiania. Ved næste måneds begyndelse beder jeg Dem være af den godhed at sende mig min kvartalsgage gennem anvisning på "Bayrische Vereinsbank". Af restbeløbet af theaterhonoraret for "Peer Gynt" beder jeg Dem betale "Dagbladet" (Abonnement og porto) samt, hvis det forlanges, 6 spdlr som abonnement på "Morgenbladet", derimod indtil videre ikke porto for sidstnævnte blad, da den regning, man har sendt mig, forekommer mig stærkt opskruet, hvorom jeg imorgen tilskriver expeditionen. Ligeledes vil De måske være af den godhed at betale en liden regning, der rime- ligvis snart bliver Dem sendt fra juveler Christian Hammer i Stockholm. Jeg er stærkt optagen af mangehånde anliggender i denne tid og kan derfor idag ikke skrive udførligere. Tænker De ikke på en udenlandsrejse isommer? Skulde dette være tilfældet og Deres vej faldt over München, vilde det være os særdeles kært at se Dem hos os. Vi blir her indtil slutningen af Juli; derpå tilbringer vi et par måneder i Tyrol. Med forbindtligst tak og hilsen tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 229 Til Nils Lund. München den 10de Juli 1876. Herr boghandler Nils Lund Kristiania. Idet jeg forbindtligst takker for den tilsendte an- visning beder jeg Dem være af den godhed indtil videre ikke at udbetale nogetsomhelst beløb til "Mor- enbladet" såfremt ikke sådant, i henhold til mit fore- gående brev, allerede er sket. Ved at granske bladets portoregninger har jeg nemlig fundet at jeg gennem flere år har betalt mere end jeg pligter og formener derfor nu at have penge tilgode hos bladet. Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Ludvig Josephson. München den 15de Juli 1876. Kære herr Josephson! Af Deres venlige linjer fra Helsingfors, som jeg nu netop modtog, erfarer jeg at De står i den formening at jeg ikke har besvaret Deres forrige brev. Dette er imidlertid ikke så. I sidste halvdel af forrige måned skrev jeg Dem til og brevet ligger altså i Kristiania. Af hvad jeg skrev Dem til vil jeg idag kun gentage hvad der vedkommer Bayreuthforestillingerne. Dr: Grandaur bad mig sige Dem at skulde der være nogen udsigt til at få fri adgang, så måtte De selv rejse der- hen og tale med Richard Wagner. Grandaur, som for tiden er i Passau, kommer også til Bayreuth som ud- sending for det herværende hoftheater, ligeså hof- kapelmester Levi. Begge vil kunne være Dem til nytte; men skynd Dem hid for at vi nærmere kan tale SIDE: 230 om dette og meget andet. Jeg bliver her til den 5te August. Dette skriver jeg idag i al hast, og i håb om at det vil nå frem i rette tid tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. München den 1ste August 1876. Kære Brandes! Igår havde vi den glædelige overraskelse at mod- tage Deres og Deres hustrus visitkort, og idet jeg bringer Dem vor bedste tak for tilsendelsen, hvori vi ser et tegn på at De fremdeles bevarer os i venskabelig erindring, beder jeg Dem tillige modtage vor hjerte- ligste lykønskning. Gid alt held må følge Dem og Deres hustru! En egentlig overraskelse var det forøvrigt ikke. I begyndelsen af Juni var jeg, som De kanske ved, i Berlin, og der blev gjort mig meddelelse om at et sådant skridt var forestående. Disse meddelelser var forøvrigt meget kortfattede og derhos naturligvis kun udtrykket for en ensidig opfatning af forholdene. Når vi engang mødes, står det ganske til Dem om De vil supplere, hvad der er mig meddelt. Under alle omstændigheder, ­ vi er og bliver Deres oprigtige venner. Jeg skriver dette i flyvende hast. Om nogle dage rejser vi til Gossensass i Tyrol. Meddel mig lidt om Deres planer. Tænker De at blive i København eller tør vi glæde os ved håbet om at se Dem og Deres hustru hernede? Jeg har såre meget at tale med Dem om og er, som De ved, en dårlig brevskriver. ­ Bring SIDE: 231 Deres hustru min ærbødigste kompliment samt indlagte kort, og skriv snart ­ eller kom! Deres hengivne ven Henrik Ibsen. Til Edvard Grieg. München, den 4de August 1876. Kære herr Grieg! Deres venlige brev, som jeg nu netop modtog, skynder jeg mig herved i al hast at besvare. Vi rejser imorgen til Tyrol, hvor vi bliver til slut- ningen av September. Vort opholdssted er Gossen- sass, en landsby og station ved Brenner-jernbanen, mellem Brenner og Sterzing. De må altså rejse over München, Rosenheim og Innsbruck, fra hvilken sidst- nævnte by der kun er 3­4 timers jernbanefart til Gossensass. Vi logerer dersteds rimeligvis i værts- huset "Bräuhaus", i ethvert fald vil De der få rede på os, hvis De ikke foretrækker iforvejen at underrette os om Deres ankomst. De vil være os hjertelig vel- kommen og jeg håber at De ikke gør opholdet altfor kort. Efter de anstrængende nydelser i Bayreuth kan De tiltrænge frisk fjeldluft, og den findes deroppe. I håbet om snart at få se Dem og tale med Dem tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Kaltern bei Bozen, Tyrol, den 15. Sept: 1876. Kære herr Hegel! Efter at jeg nu i henved fire måneder ikke har givet noget livstegn fra mig, vil jeg idag sende Dem SIDE: 232 nogle linjer. Jeg ved jo nemlig ikke om bladene hjemme er ligeså samvittighedsfulde til at bringe gode og pålidelige som mindre gode og forvanskede ny- heder angående mig. Man var meget skyndsom med at berette at "Kongsemnerne" ved en prøveforestilling i Meiningen ikke skulde have behaget publikum der- steds; men man har måske ikke forhastet sig med at underrette om at stykket derefter 9 aftener i rad blev givet i Berlin under stormende bifald og med talrige fremkaldelser af forfatter og skuespillere, og det uagtet mange af journalisterne af nærliggende grunde ingen- lunde havde noget godt øje til mig. Efter denne sejr modtog jeg fra hertugen af Meiningen en indbydelse til at gæste ham på hans lystslot Liebenstein, til- bragte en herlig tid der og dekoreredes ved min af- rejse med den Sachsen-Ernestinske husorden. Til vinteren skal jeg igen besøge hertugen i Meiningen. I Oktober skal "Hærmændene" opføres på Burgtheatret i Wien; også derhen har jeg erholdt officiel indbydelse, ligeså til Schwerin, hvor "Kongsemnerne" skal gives i November. På hoftheatret i Dresden skal "Hær- mændene" gives om et par uger; samme stykke er også under indstudering ved stadttheatret i Leipzig og spilles nu for tiden igen med stort bifald i München. Ved hvert theater erholder jeg 10% af bruttoindtægten af samtlige forestillinger for livstid og mine arvinger det samme i 15 år. Dette er jo unegtelig en hel del fordelagtigere, end hvad justitsråd Berner finder det passende at byde mig, og man vil derfor finde det begribeligt at jeg nu først og fremst lader mig det være magtpåliggende at gøre mine arbejder frugt- bringende her. En tysk originaludgave af "Fru Inger" foreligger allerede færdig i manuskript og vil til en begyndelse blive given i Meiningen og i München. SIDE: 233 Under varetagelsen af alle disse anliggender har jeg måttet sætte fuldførelsen af mit nye skuespil til- side; men efter tilbagekomsten til München i begyn- delsen af næste måned er det min agt at lægge den sidste hånd derpå, skønt det unægtelig ikke er meget fristende at skrive for theatrene hjemme. Hvorledes går det med "Hærmændene" i København? Efter be- stemmelsen skulde jeg have endnu 500 kroner efter 20de opførelse. Er det af den grund virkelig herr Berners hensigt at henlægge stykket efter den 19de, som det jo oplevede ifjor? Et betegnende træk af nævnte herre har jeg ikke forhen fortalt Dem. I det brev, hvori han indleder underhandlinger med mig om "Hærmændene" skriver han at theatret kun kan betale mig så og så meget, "eftersom stykket er for kort til alene at fylde en hel forestillingsaften". Og dog erfarer jeg senere at stykket hver eneste gang har været givet som helaftensforestilling; men herom har herr Berner ikke med et ord underrettet mig. Jeg skulde gerne se at han ved lejlighed kunde blive mindet herom; thi deslige kunstgreb er dog virkelig altfor simple til at passe sig for et kongeligt theaters chef eller styrer. Den nye udgave af "Peer Gynt" har jeg længe ven- tet at skulle se averteret; forhåbentlig er dens ud- komst nu nær forestående. Og måske tiltrænges til jul et nyt oplag af en eller anden af mine øvrige bøger. Særdeles kært skulde sådant være mig; thi jeg trænger til penge og theaterhonorarerne hernede ud- betales kun kvartals- eller halvårsvis. Tør jeg derfor, uagtet min gæld til Dem, bede Dem om at ville sende mig 450 Rm., adresseret således, som anført foran på dette brev? De vilde bevise mig en stor tjeneste der- ved og jeg har det faste håb at der ikke skal hengå SIDE: 234 lang tid før der igen er tilvejebragt ballance i vort mellemregnskab. Egnen er vidunderlig skøn hernede på grænsen af Italien og klimatet det behageligste, man kan tænke sig. En dansk og en finsk dame samt den unge for- fatter John Paulsen fra Bergen har sluttet sig til os; men forøvrigt hører vi meget lidet fra hjemmet. Den nævnte unge landsmand har imidlertid fortalt os en hel del om sit ophold i København, hvorover han er såre henrykt. At alt står vel til i Deres kreds tør vi af hans beretninger slutte, men særdeles kært skulde det være os at erholde Deres egen bekræftelse derpå. ­ Overhovedet beder jeg Dem om ikke i min lange taushed at se noget tegn på aftagende interesse for ting og personer hjemme, og i håb om at De heller- ikke opfatter den således sender jeg Dem og Deres kære vor bedste hilsen og tegner mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Kaltern bei Bozen, Tyrol, den 21. September 1876. Kære svoger! Under vor omflakken i Tyrol havde jeg iforgårs den glæde hersteds at komme i besiddelse af din sidste venlige skrivelse, der var mig dobbelt kær- kommen og uventet, da jeg jo i så lang tid ikke har ladet høre fra mig. Til min undskyldning herfor kan jeg kun anføre at jeg i det sidste halvår har været i høj grad optagen af mine tyske literære anliggender. At jeg i begyndelsen af Juni var i Berlin, ved Du. Dersteds modtog jeg fra hertugen af Meiningen en SIDE: 235 indbydelse til at besøge ham på slottet Liebenstein, hvor jeg tilbragte en særdeles behagelig tid og ved min afrejse dekoreredes med den Sachsen-Ernestinske husorden. Til Wien, hvor "Hærmændene" nu skal opføres på Burgtheatret, har jeg ligeledes erholdt officiel indbydelse, og ligeså til Schwerin, hvor "Kongs- emnerne" skal spilles. Ved theatrene i Dresden og Leipzig er "Hærmændene" også under indstudering og i München spilles det fremdeles med stort bifald. Ved alle theatre i Tyskland og Østerrig er honoraret 10 % af bruttoindtægten af hver opførelse i forfatte- rens levetid og det samme til arvingerne i de første 15 år efter hans død. Du ser altså at det lønner sig at skrive for scenen her. Jeg har også allerede liggende færdig manuskriptet til en tysk originaludgave af "Fru Inger", der allerede på forhånd er antagen til op- førelse i Meiningen og i München, og som skal trykkes i løbet af vinteren. Af alt dette vil Du indse at jeg har fuldt op at gøre, og kan egentlig ikke nyde land- opholdet i uforstyrret ro. Susanna og Sigurd der- imod morer sig meget godt; for 14 dage siden besteg de fra Gossensass i Eisach-dalen det berømte "Hüh- nerspiel", en alpetop på henved 9000 fods højde, og igår drog de herfra ud for at bestige Monte Roën, hvorfra jeg håber at de vender i god behold tilbage iaften. ­ Din moder er rejst til Zürich med Axel, som skal studere ved det derværende polytechnikum. Ubegri- beligt er det at hun har valgt et af de dyreste leve- steder i Europa, uagtet der gives ligeså gode lære- anstalter i det billige Hannover eller i München. Såre gerne vil jeg bidrage til et mindesmærke på Thomas's grav. Men en bemærkning af Susanna for- anlediger mig til at spørge om din faders grav holdes SIDE: 236 i sømmelig og god stand. Er dette ikke tilfældet, så synes vi at denne først burde sørges for. Vi har aldrig med visshed kunnet erfare noget herom; hvad vi har hørt, har været modsigende, og måske ved Du heller ikke mere end vi. Lad mig næstegang høre dine tanker herom. I slutningen af måneden vender vi tilbage til München. Vi håber og glæder os til at få se Dig og din hustru der; foreløbig sender vi eder vore hjerte- ligste hilsener. Din altid hengivne Henrik Ibsen. Til Johan Bøgh. München den 30. Septbr. 1876. Herr Johan Bøgh. Bergen. Ved min tilbagekomst fra en rejse i Tyrol har jeg modtaget Deres ærede skrivelse af 13. dennes, i hvilken anledning jeg må meddele Dem og "Theaterforeningens" bestyrelse at jeg på ingen måde tillader at noget af mine dramatiske arbeider opføres uden honorar på det omhandlede theater. Angående honorarets stør- relse og øvrige vilkår må kontrakt afsluttes og be- tryggende sikkerhed stilles, således som skik og brug er overalt, både hjemme og i udlandet. Jeg bemærker at den af "Theaterforeningen" fra Bergen fordrevne skuespildirektør Rasmussen har betalt honorar for retten til at opføre "Hærmændene", og det forekom- mer mig at hvis det nye foretagende nyder den sym- pati, uden hvilket det ikke burde være sat iværk, så behøver det ikke at begynde sin virksomhed med at brandskatte de norske digtere, hvilket jeg ialfald SIDE: 237 ikke kan kalde noget patriotisk foretagende. Det må være rigmændenes og ikke digternes sag at bære tabet ved deslige experimenter. At den nye lov om literær ejendomsret fra nu af sikkrer os mod ud- plyndring fra theatrenes side, vil være Dem bekendt, og denne lov agter jeg til det yderste at gøre brug af. Skulde "Theaterforeningens" bestyrelse derimod se sig istand til at afslutte en bindende kontrakt med mig, så skal jeg ikke vise mig ubillig i mine fordringer. Det er ikke pengespørgsmålet alene, som for mig har været afgørende i denne sag; men det har længe og inderligt oprørt mig at se, hvorledes man ved alle mulige anledninger hjemme søger at vælte byrden over på kunstnerne og digterne. Ved "Håkons- hallens" restauration har man presset malere for billeder, af hvilke enkelte har en værdi af 6­800 spd. Jeg gad vide hvad de rige bergenske handels- herrer har bidraget i sammenligning hermed? Dette må og skal have en ende. Idet jeg meddeler at min herværende adresse er: Schønfeld-Strasse, 17, tegner jeg mig ærbødigst Henrik Ibsen. Til Johan Bøgh. München, den 20. Oktober 1876. Herr Johan Bøgh. Bergen. Efter iforgårs at have modtaget Deres ærede skri- velse af 10de dennes, skynder jeg mig at oversende bestyrelsen indlagte kontrakt, hvoraf den vil erfare de betingelser, på hvilke jeg ser mig istand til at SIDE: 238 overlade "Theaterforeningen" retten til at opføre mine dramatiske arbejder. Nogen særlig garanti for kontraktens overholdelse gør jeg ikke fordring på sålænge den nuværende be- styrelse bliver stående. Derhos skal jeg, betræffende punkt 7 i kontrak- ten, bemærke at såfremt uoverstigelige hindringer, f. ex: personalets fåtallighed o: s: v: måtte stille sig ivejen for opførelsen af flere af mine dramatiske ar- bejder end "Hærmændene", så skal jeg ikke derfor vise mig uvillig til at overlade bestyrelsen også det nye skuespil, på hvilket jeg for tiden arbejder, uden dertil at knytte andre betingelser, end de i kontrakten opstillede. Vedtages kontrakten, bedes den for mig bestemte afskrift tilbagesendt i underskreven stand. For dette tilfælde beder jeg mig også honoraret for 1ste gangs opførelse tilsendt i anvisning på "Bayerische Vereins- bank, München". En sådan vil antagelig kunne er- holdes i Bergens Kreditbank. Idet jeg ønsker "Theaterforeningens" bestyrelse held med det vanskelige foretagende, den har stillet sig i spidsen for, tegner jeg mig Deres ærbødige Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 31. Oktober 1876. Kære herr Hegel! For de i forrige måned i Kaltern modtagne 450 Rm: aflægger jeg Dem min forbindtligste tak. Det var mig kært at erfare at det kgl: theater har indbetalt resthonoraret for "Hærmendene", men lige- SIDE: 239 fuldt er og bliver det en usømmelighed at herr Berner, da han gjorde mig forslag angående honorarets stør- relse, kunde bekvemme sig til at indbilde mig at stykket i København ikke vilde fylde en hel aften. Jeg har havt den fornøjelse at modtage det mig tilsendte exemplar af 4de oplag af "Peer Gynt". Der har deri hist og her indsneget sig nogle trykfejl, som jeg ved lejlighed skal sende Dem en fortegnelse over. ­ I det nye oplag af "Brand" har jeg ingen foran- dringer at gøre. ­ Jeg kommer nu ganske uforbeholdent med et spørgsmål, som jeg, i betragtning af vort mangeårige venskabelige forhold, håber at De ikke tager mig ilde op eller betragter som indiskret. En korrespondent fra København skriver nemlig i det norske "Morgen- bladet" no. 291, A følgende: "Fra sikker kilde ved jeg at professor M: Goldschmidt får noget over 200 kroner for oktavarket af sine "Livserindringer", hvis første del vil udkomme ved nytårstid på den Gylden- dalske boghandels forlag; men der trykkes rigtignok også 2500 exemplarer i første oplag." Kære herr Hegel, hvorledes skal jeg opfatte dette? Korrespon- denten udtrykker sig med en sådan sikkerhed og nøjagtighed at man synes at måtte antage hans meddelelse for rigtig. Men kan det virkelig forholde sig så at Goldschmidt for hvert 1000 exemplarer mod- tager et omtrent dobbelt så stort honorar, som jeg? Jeg har, som De ved, kun mine bøger at leve af, og De vil ikke fortænke mig i at jeg åbent og ligefrem henvender mig til Dem med dette spørgsmål. Jeg vilde næppe have fæstet lid til notitsen i Mgbl: hvis jeg ikke derved var kommen til at erindre at det engang har været fortalt at også en anden forfatter skulde af Dem erholde et større honorar end jeg. SIDE: 240 Også denne påstand beder jeg Dem til min beroligelse berigtige; men først og fremst beder jeg Dem om ikke at lade min henvendelse øve nogen indflydelse på det venskabelige forhold, der nu så længe både privat og i forretningssager har bestået mellem os. De har vist mig mangfoldige og store venskabstjenester; men den største tjeneste, De kunde vise mig, vilde være at betragte min forespørgsel som en ganske almindelig forretningssag, og i det faste håb at dette vil ske tegner jeg mig med de venligste hilsener Deres altid hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 9. November 1876. Kære herr Hegel! Med megen tak for Deres venlige svar på min fore- spørgsel i brev af 31. f: m: beder jeg Dem at måtte tilføje, hvad jeg dengang glemte, nemlig at når jeg fæstede nogen lid til notitsen i Mgbl: så var det fordi jeg forudsatte som en mulighed at Goldschmidt kunde have sluttet akkord med Dem på andre betin- gelser end sædvanligt, f: ex: således at De havde taget hans bog i kommission mod at sikkre ham et visst udbytte når bogen engang var udsolgt. Deslige arrangements er her i Tyskland ikke usædvanlige medens dog på titelbladet den betræffende boghand- ler ligefuldt anføres som forlægger skønt han i virke- ligheden kun er kommissionær. I og for sig er jo her- imod intet at sige; men jeg ved ikke om denne frem- gangsmåde er brugelig hjemme hos os, og jeg anfører den heller ikke fordi jeg for mit vedkommende skulde SIDE: 241 ønske at foreslå noget lignende; tvertimod, jeg er meget vel tilfreds med at henhøre til Deres 1steklasses forfattere og ønsker og håber at alt imellem os må blive ved den nuværende forretningsgang. Og her- med, kære herr Hegel, foreslår jeg at vi betragter denne sag som henlagt. Af "Brand" udkommer til jul en ny tysk over- sættelse (den 3die) af baron Alfred v: Wolzogen. Her i München udkommer ligeledes i vinter en tysk udgave af "Fru Inger". Den tyske udgave af "Hær- mændene" er næsten udsolgt. Trykningsomkostnin- gerne forekommer mig hersteds at være forholdsvis billige; for det første tusend expl: af "Hærmændene" beløb de sig, alt muligt, indhæftning o. s. v. deri ind- beregnet og med meget smukt papir og udstyr til 325 Rm. Den unge Paulsen fra Bergen er endnu hernede men tænker nok på, hvis det er ham muligt, i næste måned at rejse til Rom. Jeg er ikke i tvivl om at han som forfatter er meget lovende. Nær havde jeg glemt, hvad der for mig i øjeblikket er det vigtigste, nemlig at bede Dem om godheds- fuldt at ville sende mig 450 Rm (omtr: 400 kroner.) Jeg havde håbet ikke at skulle behøve at bede Dem derom; thi jeg havde gjort sikker regning på et the- aterhonorar fra Bergen, hvor et nyt theater den 25. f. m: åbnedes med "Hærmændene"; men til dato har jeg intet modtaget; overhovedet er man nok deroppe meget oprørt over at jeg har fordret honorar for mine dramatiske arbejder; men heldigvis er vi forfattere nu ved den nye lov om literær ejendomsret sikrede mod at udplyndres af theatrene, således som før var skik i Norge; de omrejsende danske skuespildirektører var hidtil de eneste, der viste sig fra en nobel side. SIDE: 242 Med mange hilsener til Dem selv og til Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Hartvig Lassen. München, den 18. November 1876. Kære Lassen! Herved sender jeg Dig et skuespil af en ung ber- gensisk forfatter, som jeg interesserer mig meget for og som jeg tror er særdeles lovende. Hans skitser "Af bylivet" kender Du måske; Du vil visst i al fald erindre at de ved udkomsten forrige jul modtoges med meget bifald. Kan Du finde vedlagte skuespil brugeligt for Kristiania theater, så var det en stor lykke for den unge mand, der for tiden opholder sig her og agter sig til Rom. Det er ganske visst et be- gynderarbejde og som sådant behæftet med mange fejl; men det vidner utvivlsomt om begavelse og om en alvorlig stræben. Dit eller direktionens svar bedes i sin tid sendt til mig, jeg skal da besørge det videre. Gid det måtte blive glædeligt for vedkommende. En ny fortælling af ham udkommer snart på den Gylden- dalske boghandels forlag; et bind digte har han også udgivet. Tillader din dramatiske samvittighed Dig at være ham gunstig, så vær det! Din venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 20. December 1876. Kære herr Hegel. Hjertelig tak for det tilsendte exemplar af det nye oplag af "Brand". Med glæde ser jeg at bogen altså, SIDE: 243 trods alle vanskeligheder med sætterne, er udkommen i betimelig tid. Gid den nu må finde rask afsætning. Ikke mindre takker jeg Dem og forfatteren for "Den forvandlede konge". Dette stykke forekommer mig at være både en usædvanlig og en betydningsfuld digtning, og jeg beder Dem bringe den mig ube- kendte digter min oprigtigste lykønskning. John Paulsens nye fortælling har jeg modtaget af for- fatteren; jeg har endnu ikke fåt tid til at læse den or- dentlig igennem; men hvad jeg hist og her har set deri synes mig at love godt. Han er nu afrejst til Rom. Sluttelig har jeg en venskabelig bøn til Dem om at måtte erholde tilsendt 450 Rm mod afdrag i mine rentepenge for andet halvår. Jeg husker ikke i øje- blikket om jeg har erkendt modtagelsen af den forrige remisse; hvis ikke, så sker det herved. Med de bedste ønker om en glædelig juletid for Dem og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til G. Hartmann. München, den 22. December 1876. Herr polytechniker Hartmann! Såfremt De ikke måtte være andetsteds indbuden, vilde det være min hustru og mig særdeles kært at se Dem hos os julaften klokken 7. Forbindtligst Henrik Ibsen. SIDE: 244 Til G. Hartmann. [München, 24. 12. 1876.] Til herr Hartmann! Hermed lidt Lindauer-"Rejse-chocolade"; at De ej kom og hented den var skade. Til Lorentz Dietrichson. [München, nyttår 1877.] Carissimo! Først og fremst et godt og glædeligt nytår for Dig og dine! Dernæst ­ kan Du gøre mig den store tjene- ste at låne mig 150 Rm? Til dette øjeblik har jeg endnu ikke modtaget min remisse fra Hegel. Din Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. München, den 3die Januar 1877. Kære svoger! Megen tak for dit venskabelige brev, hvoraf vi med glæde ser at det står vel til hos eder, skønt jeg jo nok kan mærke at ensomheden nu og da falder Dig noget trykkende, hvilket jo er ganske forklarligt. Men just derfor håber vi at Du ret snart fatter en kraftig beslutning og for en tid river Dig løs og op- frisker Dig ved en tur ud i det store Europa. Hjerte- lig velkommen hid når dette sker! Idag har jeg væsentlig at skrive om en sag, som vedkommer Thomas's literære efterladenskaber. ­ Som Du måske af aviserne har set blev der ihøst i SIDE: 245 Bergen åbnet et nyt norsk theater under navn af "Theaterforeningen". Blandt andre literære nyheder, som dette theater har bebudet, har også været nævnt "Hos kaptejnen" og "På bygden". Så snart jeg fik kundskab herom, tilskrev jeg din moder og spurgte hende om hun havde givet sin tilladelse til opførelsen af disse stykker samt om hun havde forlangt honorar derfor. Jeg tilføjede at jeg i bekræftende fald anså hendes samtykke for ugyldigt, såsom Thomas's bo er under skiftebehandling og hans manuskripter må betragtes som aktiva i boet. I sit svar meddeler hun mig at hun på anmodning af "Theaterforeningens" bestyrelse har givet sit samtykke til stykkernes op- førelse uden honorar(!!); men efter modtagelsen af mit brev har hun imidlertid straks tilbagekaldt tilladelsen som uberettiget fra hendes side. Hun beder mig der- hos henvende mig til Dig, som den der har med Tho- mas's sager at gøre, og som bedst forstår, hvad der i dette tilfælde er at iagttage. Thomas's manuskripter har naturligvis en vis pekuniær værdi, og vil ikke skifteretten søge at udvinde denne til fordel for kre- ditorerne, så bør den komme din moder tilgode. Selv forstår hun desværre ikke at varetage sit tarv; vi får derfor gøre det på hendes vegne. Jeg skulde derfor tro det vilde være det retteste om Du satte Dig i forbindelse med skifteretten og erfarede, hvad den agtede at foretage. Ignorerer den manuskrip- terne, beder jeg at der må blive mig givet fuldmagt til at underhandle med "Theaterforeningen" i Bergen; thi nogen gratisopførelse bør der ikke blive tale om. Dette er, hvad jeg i al korthed vilde meddele Dig idag. Forøvrigt har jeg intet nyt at melde. Vi har her det dejligste vejr med 12­15 grader varme i skyggen, ­ naturligvis ingen sne; hjemme hører jeg SIDE: 246 det skal være anderledes. Falsens adresse kender jeg ikke; men breve til ham kan adresseres til Die schwe- disch-norwegische Gesandtschaft in Berlin. Med de bedste ønsker fra os alle om et godt og glædeligt nytår for Dig og din hustru, samt med mange hilsener, tegner jeg mig Din altid hengivne Henrik Ibsen. Til Johan Sverdrup. München, den 4. Februar 1877. Herr storthingspræsident Sverdrup! Uagtet det i denne tid, lige ved thingets åbning, vistnok ikke er den gunstigste lejlighed til at be- svære Dem med skriftlige henvendelser, håber jeg dog at De for en gangs skyld ikke tager mig disse linjer ilde op. Jeg skal fatte mig i muligste korthed. Som De visstnok erindrer, fremsattes i året 1877 forslag om forhøjelse af det nogle digtere og kompo- nister tilståede statsbidrag. Forslaget indstilledes til bifaldelse af budgetkomiteens pluralitet; men da sagen skulde afgøres i thinget, var komiteen ikke til- stede; forslaget kom således sågodtsom ikke under debat og forkastedes mod nogle få stemmers over- vægt. Havde komiteen været tilstede og begrundet sin indstilling, føler jeg mig overbevist om at den vilde gået igennem. Det er derfor jeg herved i ær- bødighed vover at henstille til Dem om en sådan extraordinær og tilfældig afgørelse bør være afslut- tende og endelig. Vi kunde vistnok henvende os til regeringen med andragende om fornyet fremsættelse af forslaget; SIDE: 247 men dels tror jeg ikke at regeringen nærer nogen dybere rodfæstet interesse for deslige anliggender, og dels har jeg ikke grund til at antage at regerings- vejen fortiden vilde være den vej, ad hvilken vi sikrest og tryggest kunde vente at få forslaget af- gjort i vor favør. Skulde derimod De, herr stor- thingspræsident, ville beslutte Dem til at optage forslaget, da vilde et lykkeligt resultat allerede på forhånd være givet. Jeg har intet opdrag til at tale i mine kollegers navn, og De vil derfor tilgive at jeg nærmest dvæler ved min egen stilling. I de dage, da forslaget for- kastedes, fyldte jeg mit 25de forfatterår. På samme tid fejredes herude i Europa to lignende digter- jubilæer nemlig for Magyaren Maurus Jokai og for Würtembergeren Victor Scheffel. Den førstnævnte erholdt i den anledning af den ungarske krone til odel og eje et baroni, og sidstnævnte en hel formue, der var tilvejebragt ved offentlige bidrag; at begge op- højedes i adelstanden o. s. v. o. s. v. nævner jeg kun i forbigående, skønt også dette her har sin betydning som tegn på den offentlige menings tryk. Hvad jeg i de samme dage fik, vil være Dem bekendt; og jeg vil ikke lægge skjul på at jeg følte det dybt og inder- ligt som en krænkelse, rigtignok af den slags, man må være forberedt på når man ikke hører til de store åndeligt frigjorte kultursamfund, men som jo ikke af den grund smerter mindre, hvor den rammer. Dette er imidlertid kun en enkelt og udadtil mindre væsentlig side af sagen. Jeg for mit ved- kommende har, også uden gagetillæg, hvad jeg og min familje behøver til daglige livsfornødenheder. Men disse alene udgør kun en del af mit udgifts- budget. Som De ved, savner vi norske nemlig lige SIDE: 248 over for udlandet konventioner angående den lite- rære ejendomsret. Vore bøger kan derfor uhindret oversættes hvorsomhelst og af hvemsomhelst. Og således sker også i rigeligt mål. I England er hele "Kejser og Galilæer" oversat og udgivet i forrige år; jeg selv havde ikke da de fornødne disponible penge til at foranstalte dette for egen regning; nu går oversætter og forlægger dersteds af med fordelen; jeg får intet. I Berlin har A: Strodtmann taget mine digte fra mig, og ligeså skuespillene "Kongs- emnerne" og "De unges forbund". Når disse arbejder nu læses og opføres rundt om i Tyskland; så sker det til indtægt for oversætteren, ikke for mig. Ligeså er det gået mig med "Brand", hvoraf der nu exi- sterer tre forskellige tyske oversættelser, uden at en skilling deraf kommer mig tilgode. Selv i Sverig er tilstanden for vort vedkommende den samme; vi har ingen ret til at fordre forfatterhonorarer hverken af theatrene eller af forlæggerne, der oversætter os. Af "Hærmændene på Helgeland" er allerede en svensk oversættelse udkommen og en anden er under pressen. Alt, hvad jeg hidtil har havt råd til at redde for mig selv er de af mig foranstaltede tyske udgaver af "Hærmændene på Helgeland" og "Fru Inger til Østråt"; men disse udgaver har forvoldt mig betydelige penge- udlæg, som jeg først i årenes løb kan vente at vinde ind igen. At Bjørnson og de andre norske digtere og komponister, der kendes udenlands, ikke er bedre farne, følger af sig selv. Nu er det jo en utænkelig ting at de norske stats- magter skulde ville virke hen til at få istandbragt literære konventioner med de store kulturlande. For- delen for os ved den nu bestående lovløse tilstand er jo så påtagelig at ingen blandt os, af hensyn til vor store SIDE: 249 læsende almenhed, bør ønske den afskaffet. Skulde den fri adgang til at oversætte udlandets literære frembringelser blive os afskåren, så vilde kilderne til åndelig fremgang og frigørelse blive tilstoppede eller hæmmede for os på sågodtsom alle livsfeldter. Og vi trænger dog så såre til dem! Herom kan altså ikke være tale. Men, herr storthingspræsident, jeg henstiller til Deres retfærdighedsfølelse, om det er billigt at det med den nuværende tilstand forbundne direkte penge- tab bør bæres af os enkelte 4­5 mænd? Giv hver af os de 200 spd. gagetillæg som væderlag for hvad vi af hensyn til det heles tarv må give slip på. Ved hjælp af dette beløb kunde vi ialfald redde enkelte af vore arbejder fra at falde i fremmede oversætteres hænder; vi kunde redde dem til fordel for os selv, og derved tillige have indseende med at vor literatur fremlagdes for udlandets øjne i en korrektere form, end nu som oftest er tilfældet, ­ altså også til så meget større ære for fædrelandet. Min gentagne bøn er altså: sæt denne sag igennem. Jeg venter ikke, og allermindst i denne travle tid, noget svar på denne min ærbødigst henvendelse; men glad vilde jeg blive den dag jeg kunde læse i aviserne at storthingets præsident havde fremsat forslaget til fornyet behandling. Min taknemmelighed vil det vistnok ikke stå i min magt at lægge for dagen i gerning; men at jeg aldrig skulde glemme Deres hjælp og Deres sindelag mod os, derom beder jeg Dem være forvisset. Med højagtelse Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 250 Til Frederik Hegel. München, den 9. Februar 1877. Kære herr Hegel! De kender jo den uefterrettelighed i brevskriv- ning, som jeg desværre så ofte gør mig skyldig i, og det har derfor måske ikke forundret Dem så meget at jeg lige indtil nu ikke har besvaret Deres venlige brev af 28. December f: år. Tillad altså at jeg idag takker Dem forbindtligst for de i nævnte brev indlagte 450 Rm, og ikke min- dre for den til nytår modtagne bogpakke, der har været og fremdeles er os til stor glæde, samt endelig for det tilsendte regnskabsopgør for forrige år, der ligeledes rigtig er kommen mig ihænde. Overordentlig behageligt var det mig at erfare at en ny udgave af "Kærlighedens komedie" nu er nød- vendig. Jeg takker Dem hjerteligst for Deres tilbud om oplagets størrelse o. s. v., og håber at trykningen allerede er igang, ligesom jeg stoler på at herr trans- latør Larsen gør sit bedste for at undgå menings- forstyrrende trykfejl. Den 19. Februar skal efter bestemmelsen "De unges forbund" for første gang opføres på det her- værende Residenstheater; men jeg frygter rigtignok for at det ikke bliver færdigt til den tid. "Fru Inger til Østråt" er udkommet i tysk originaludgave og for- sendt til theatrene, men vil neppe nogensteds kunne påregnes opført før til høsten. Forholdene i Danmark følger vi naturligvis med megen interesse. Glædelige er de i mange henseender jo ikke; men jeg håber med sikkerhed at der dog til- sidst vil komme noget godt ud deraf. Mit nye stykke gør jeg færdigt isommer og sender Dem da manuskriptet snarest muligt; rimeligvis ud- SIDE: 251 kommer det samtidigt på tysk. Brandes's literatur- historie læses meget her; jeg har hørt fortælle at første oplag af oversættelsen skal være udsolgt. Dette i al hast for idag. Med hjertelig tak for det tilbagelagte år og med de bedste ønsker om held og alt godt for Dem og Deres kære i det nye tegner jeg mig Deres oprigtig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. München, den 14. Februar 1877. Herr boghandler Nils Lund, Kristiania. Tillad mig herved at aflægge Dem min forbindt- ligste tak for det i Deres venlige skrivelse af 18. Januar meddelte regnskabsopgør for forrige år. Dog må jeg derved gøre den bemærkning at det umuligt går an at sætte Deres honorar til blot 25 kroner. Jeg foreslår det dobbelte beløb foruden godtgørelse for udlagt postporto, hvilken sidstnævnte udgifts størrelse De formentlig vil have let for at udregne. Jeg beder Dem indstændigt at indgå herpå og be- tragter på forhånd denne sag som afgjort. De fra Kristiania bestilte sager modtog vi først for omtrent en uge siden; de havde imidlertid holdt sig godt og befandtes at være af fortrinlig kvalitet. Tør jeg bede Dem ved lejlighed bringe herr Simonsen min bedste hilsen? Jeg bliver vel nødt til at tage en aktie i det nye theater og anmoder Dem derfor om godhetsfuldt at tegne mig for en sådan såfremt ikke listerne allerede SIDE: 252 skulde være inddragne og beløbet fuldtegnet, hvilket dog vel neppe er tilfældet. Forhåbentlig er nu snart årsudbyttet af aktierne i Bergens kreditbank, sporvejselskabet og dampskibet "Dronningen" forfaldet til udbetaling. Når den tid kommer, håber jeg De er så god at lade hæve de mig deraf tilfaldne beløb; om anvendelsen af samme skal jeg tillade mig senere at tilskrive Dem. Med megen tak for det forløbne år og med alle gode ønsker for det nye tegner jeg mig Deres ærbødigst og venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 27. Februar 1877. Kære herr Hegel! Da jeg sidst tilskrev Dem troede jeg ikke at jeg skulde være nødt til så snart at ulejlige Dem igen. Forholdene gør det imidlertid nødvendigt; jeg skal nemlig i næste måned flytte ind i en anden bolig og tiltrænger derfor adskillige penge for at arrangere mig. Tør jeg derfor bede Dem vise mig den store vel- vilje at forstrække mig med et beløb i Rm, omtrent svarende til honoraret for det nye oplag af "Kærlig- hedens komedie"? Forhåbentlig vil denne bog kunne ventes i den nærmeste fremtid. Hvor jeg kommer til at bo, ved jeg endnu ikke; her er nok at vælge imel- lem, og såsnart jeg har lejet skal jeg meddele Dem min nye adresse. Hovedsagen er for mig at finde en bolig, hvor jeg uforstyrret kan arbejde; i den hen- seende har min nuværende lejlighed ladet adskilligt tilbage at ønske. SIDE: 253 I det håb at De ikke tager mig min henvendelse ilde op, og med de bedste hilsener til Dem selv og til Deres familje tegner jeg mig Deres stedse hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til B. E. Bendixen. München, den 30. Marts 1877. Herr skolebestyrer Bendixen! For de modtagne 400 kroner fremsender jeg på omstående blad en kvittering og frembærer derhos min forbindtligste tak for beløbet. ­ Det var ikke uden ængstelse at jeg erfarede at flere af stykkets hovedroller skulde spilles af debutanter; så meget behageligere var det mig derfor at udfaldet blev så godt. ­ Nu vil jeg blot ønske at disse lovende unge mennesker forstår sit eget bedste og ikke begår den dumhed straks at løbe til Kristiania, hvor der natur- ligvis vil gives dem langt mindre anledning til prak- tisk udvikling end i Bergen. ­ Mit nye skuespil er nu snart færdigt og vil blive trykt i løbet af sommeren hvorefter det uopholdelig skal blive Dem tilsendt; det kræver rigtignok et temmelig stort personale; dog ikke større end "De unges forbund" og hellerikke anser jeg det vanskeligere at spille. ­ Det var mig og min hustru meget behageligt at erfare at vi er kommen i svogerskab sammen. Med de bedste hil- sener til bestyrelsens samtlige medlemmer tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 254 Til Kirkedepartementet. München, den 7. April 1877. Til den kongelige norske regerings departement for kirke- og undervisningsvæsnet. I literaten John Paulsens navn og på hans vegne henvender undertegnede sig herved til det høje de- partement med ærbødigst andragende om at der af de til videnskabsmænds og kunstneres rejser i ud- landet bevilgede midler må blive ham tilstået et sti- pendium stort 1600 (seksten hundrede) kroner, for derved at sætte ham istand til at fortsætte sin ud- dannelse på den af ham betrådte bane. John Paulsen er født i Bergen af fattige forældre og står nu i sit 25de år. Han har ikke gennemgået nogen lærd skole, men nydt en god undervisning, hvor- hos han ved selvstudium har tilegnet sig adskillig kundskab i literaturhistorien såvelsom i den inden- og udenlandske skønliteratur; han er derhos temmelig bevandret i de moderne sprog, navnlig i tysk, fransk og engelsk. Indtil for omtrent et år siden havde han en plads på det portugisiske konsulats kontor i Ber- gen, hvilken han opgav, for ganske og udelukkende at hengive sig til literær virksomhed. For henimod halvandet år siden udkom på bog- handler Mallings forlag hans første bog, en novelle- samling, betitlet "Skitser af bylivet"; noget senere udgav han på samme forlag en digtsamling og endelig til afvigte jul gennem den Gyldendalske boghandel i København en større fortælling "Sjødronningen". Han har derhos skrevet adskillige mindre skuespil, hvoraf et par har været opført i Bergen, men intet endnu udkommet i trykken; endelig findes af ham i blade og SIDE: 255 tidsskrifter forskellige korrespondentartikler, rejse- skildringer, digte samt kritiske skitser. John Paulsen fandt ved sin første offentlige frem- træden en mere end almindelig varm modtagelse såvel hos publikum som i kritiken, og denne velvil- lige og forhåbningsfulde stemning, der hidtil har vedblevet at ledsage ham, må jeg anse for i fuldt mål begrundet. Ifjor ved disse tider begav han sig til udlandet, for på en længere rejse at søge den uddannelse, der er ham nødvendig. Efter nogle måneders ophold i Kø- benhavn begav han sig til Tyskland og tilbragte tiden her i München indtil henimod jul, da han afrejste til Rom, der ifølge bestemmelsen skulde være hans faste opholdssted for et længere tidsrum. Jeg har under flere måneders dagligt samvær med ham havt fuld anledning til at lære ham at kende, ligesom jeg med interesse har sat mig ind i hans literære produktion, og det er min faste overbevisning at ingen af vore yngre literater i højere grad end han fortjener at komme i betragtning ved uddelingen af de her om- handlede stipendier. Hans fremtid som poetisk for- fatter vil være afhængig af den anledning, der gives ham til at udvikle og uddanne sine medfødte ånds- gaver, og i hans fine og varme digteriske sind, i hans noble natur og i hans rene og i enhver henseende møn- sterværdige sæder ligger efter min bedste overbevis- ning garantier for en betydelig udviklingsmulighed. Jeg vil gentagende fremhæve at han er ubemidlet; hidtil har han bestridt rejseomkostningerne ved sine forfatterhonorarer; men disse vil i længden vise sig utilstrækkelige, og er det allerede nu. Han er derhos ikke stærk af natur; hans bryst er svagt, uden dog endnu at være angrebet, og jeg anser det derfor som SIDE: 256 muligt at et længere ophold i syden kunde for ham i dobbelt betydning være et livsspørgsmål. Jeg lægger derfor med min varmeste anbefaling denne unge begavede mands fremtid i det høje de- partements hånd og vover derhos ærbødigst og ind- trængende at henstille på at det ansøgte beløb ikke må blive afknappet; ringere beløb vilde give et uforholds- mæssig ringe resultat. I henhold til ovenstående er det altså at jeg an- drager om at der af de til videnskabsmænds og kunst- neres rejser i udlandet bevilgede midler må blive til- stået literaten John Paulsen et stipendium på seksten hundrede kroner for at sætte ham istand til under et års ophold i udlandet, navnlig i Rom, at fortsætte sin literære uddannelse. Ærbødigst Henrik Ibsen. SIDE: 257 Til Frederik Hegel. München, den 20. April 1877. Kære herr Hegel! Idet jeg forbindtligst takker Dem for det i brev af 2. Marts modtagne pengebeløb, 1120 Rm nødes jeg desværre til at gøre brug af Deres velvillige tilbud om yderligere forskud og beder Dem derfor vise mig den store venskabstjeneste, atter at sende mig et lignende beløb. Min adresse er indtil udgangen af denne måned den samme som hidindtil. Fra 1. Maj bor jeg i Schelling- strasse 30, 2. Etage. Mit nye skuespil nærmer sig nu endelig med raske skridt sin fuldførelse. Det blir i fire akter og kommer til at udgøre omtrent 180 sider trykt, ­ neppe min- dre; måske lidt mere. Renskriften skal jeg tilsende Dem i partier for det tilfælde at De skulde ønske allerede ved midtsommertid at påbegynde tryknin- gen; udgives bør det vel ikke forinden i årets sidste måneder. Til theatrene vil jeg naturligvis indlevere det og nærer ingen tvivl om at det bliver antaget også i København, men opførelsen vil vel dennegang, som tidligere, lade så længe vente på sig, at vi ikke kan vente med udgivelsen indtil det har været bragt på scenen; under alle omstændigheder bør det jo være i boghandelen før jul. Alt dette har vi imidlertid god tid til at træffe aftale om; rimeligvis får jeg i Septem- ber anledning til personlig at hilse på Dem, idet jeg nemlig underhånden har modtaget meddelelse om at jeg vil erholde en officiel indbydelse til Upsala i an- ledning af universitets-jubilæet. Med de bedste hilsener til Dem selv og til Deres familje, og med megen tak for den nys modtagne bog SIDE: 258 "En opvækkelse", som jeg endnu ikke har fået læst, tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Lorentz Dietrichson. München, den 29. April 1877. Min kære gamle ven! Efterat jeg nu sidder inde med hele to ubesvarede breve fra Dig, tør jeg ikke længere give efter for min opsættelseslyst i brevskrivervejen, men sender Dig nogle linjer med hjertelig tak og hilsen. Brevet fra professor Nyblom besvarede jeg naturligvis straks, og i hvilken retning mit svar lød, kan Du selvfølgelig på forhånd vide. Jeg glæder mig meget til at vi ved den forestående højtidelighed skal få gå sammen; vi har jo også ved tidligere anledning holdt skridt med hin- anden på æresbevisningernes bane, ligesom jo vore veje forøvrigt både længe og hyppigt har løbet jævn- sides. At udgive din oversættelse af "En arbejder" kan der altså ikke være tale om; når stykket nu, som jeg håber, kommer til opførelse her i Tyskland, så vil herr Jonas høste fordelen deraf; Du får intet. Jeg synes Du skulde benytte Dig af din personlige nær- værelse hjemme til at rejse en alvorlig offentlig på- tale af den nu bestående lovløse og beskyttelsesløse tilstand, hvorunder vi norske literater lider. ­ At Du så hurtigt fandt en god forlægger til den tyske udgave af storværket glæder mig meget, og jeg finder det vel betænkt at Du selv samtidig besørger en norsk ud- gave; thi, som sagerne nu står, vilde Du formentlig ikke kunne have forhindret nogen af vore literære SIDE: 259 røvere fra at gøre det for egen regning. Lad mig se Du raser over disse barbariske tilstande! I anledning av theaterforholdene har jeg besluttet at skrive noget, enten en forestilling til repræsentantskabet eller også en avisartikkel. Jeg kan forøvrigt umulig tro at de mennesker for alvor kan være dumme nok til at skille sig ved Josephson, der, hvad praktisk sagkyn- dighed angår, ikke på nogen måde vil kunne erstattes. Vi er nu flyttet ind i vor nye bolig, Schelling- Strasse 30, 2. etage, hvor vi finder os særdeles til- freds og hvor jeg håber snart at skulle fuldføre mit nye arbejde. Dr: Schmidt ser jeg i denne tid ikke hver dag, dog temmelig hyppigt. Igår, lørdag, var jeg sam- men med ham, Heyse og Carriere i Achatz og havde således anledning til at overbringe dine hilsener tem- melig friske og sender Dig de bedste genhilsener. Du har efterladt Dig oprigtige og trofaste venner hernede. Hvorvidt Heyse gør alvor af Upsala-færden ved jeg ikke med bestemthed; jeg bragte igår sagen på bane; lyst har han nok; men stadig kommer han tilbage til det spørgsmål hvorledes hans svage nerver og den stærke svenske banko vilde kunne forliges; jeg mente naturligvis at spørgsmålet kun kunde besvares ved et praktisk experiment. Vi får se, hvad han beslutter sig til; jeg skal visselig gøre mit bedste. I "Krokodillen" spørges der jævnlig efter Dig. Dr: Grandaur beder Dig om en literær oplysning til brug for sin theaterhistorie: Hvad er "Hermann von Unna" for noget? Navnet er mig nok bekendt; men videre ved jeg ikke; jeg trode det var et tysk ridder- skuespil; men Grandaur påstår at det er svensk og oversat på tysk af Abbé Vogler. Giv mig i al korthed de oplysninger, som kan opdrives; jeg har nemlig lovet ham at tilskrive Dig herom. SIDE: 260 Dine tilbageblevne i Gartenstrasse har vi i flyt- ningsugen ikke set noget til, men håber at de befinder sig vel, og ser dem rimeligvis iaften. Fru Collett er kommen tilbage fra Rom. Wergeland har udstillet et godt billede, sortklædt dame i en kirkestol. Kronberg rejser til Italien. Forøvrigt alt omtrent ved det gamle. Ja, kære ven, lev hermed så vel; om ikke før, så håber jeg vi træffes i Upsala! Din hengivne Henrik Ibsen. Til John Paulsen. München, den 3. Juni 1877. Kære herr Paulsen! Sigurd svarer på Deres brev idag og jeg benytter lejligheden til at underrette Dem om at jeg i rette tid har indgivet et andragende til kirkedepartementet om stipendium for Dem. Kgl: resolution er endnu ikke falden; men efter hvad jeg privat har bragt i erfaring har jeg grund til at antage at andragendet vil blive bevilget. Skulde De af norske aviser se at det Schäf- ferske legat er uddelt, må ikke dette forurolige Dem; thi det er ikke af dette legat men af det store offent- lige stipendiefond for kunstnere og videnskabsmænd at jeg har begæret rejsebidrag for Dem. Resultatet vil De neppe kunne erfare før i Juli måned; De må derfor se til at holde ud for egen regning så længe. Forandrer De opholdssted må De underrette mig derom og nøjagtigt opgive Deres nye adresse, for at jeg snarest muligt kan meddele Dem, hvad udfaldet er blevet. Dette i al hast for idag. Deres venligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 261 Til B. E. Bendixen. München, den 20. Juni 1877. Herr skolebestyrer Bendixen! Med forbindtligst tak for den modtagne veksel sender jeg Dem på omstående blad en kvittering for beløbet. Det glæder mig meget at Deres unge scene såvidt heldigt har overstået den første vanskelige sæson. Jeg tror det er meget heldigt at man har fået Nordahl Rolfsen derop; han forekom mig at være en fin natur og vil sikkert komme til at øve en heldig indflydelse på det unge skuespillerpersonale. Dersom Deres theater ønsker at opføre 4de akt af "Brand", så overlader jeg Dem gerne denne uden noget honorar, kun beder jeg at der ved forestillin- gernes sammensætning må blive truffet et skønsomt valg, ­ ikke således, som i Kristiania, hvor man giver dette brudstykke midt imellem to opslupne farcer. Jeg tillader mig derhos at bede Dem vise mig en venskabstjeneste. Det er nemlig min agt at omar- bejde mit gamle skuespil "Olaf Liljekrans" til en operatekst for Grieg, og ønskede derfor gerne at er- holde udlånt det i theaterbibliotheket beroende exem- plar af stykket. Tør jeg bede Dem besørge dette for mig? De med forsendelsen forbundne omkostninger bedes fratrukne på fremtidige honorarer. Men jeg beder at sagen må blive holdt hemmelig, så den ikke kommer i aviserne. Med mange hilsener fra min hustru tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 262 NB. ­ Min nuværende adresse er: Schellingstrasse 30, 2. Etage. Til Frederik Hegel. München, den 24. Juni 1877. Kære herr Hegel! Idag vil jeg benytte et ledigt øjeblik til at meddele Dem at jeg den 15. dennes blev færdig med mit nye stykke og at jeg nu er i fuld gang med renskriften. Manuskriptet udgør 164 sider, men ved afskriften kommer der jo altid nogle nye replikker til, og da jeg desuden har benyttet papir af temmelig stort format, så har jeg nogenlunde visshed for at bogen vil komme til at udgøre omtrent 12 trykte ark. Af hensyn til det kgl: theater i Stockholm, der kun ad omveje kan ho- norere trykte stykker, blir jeg måske nødt til at tage to afskrifter og sender Dem derfor foreløbig intet; senere skal jeg tilstille Dem manuskriptet lidt efter lidt. For det tilfælde at De vil udstede nogen medde- lelse til boghandlerne, vil jeg meddele at stykket heder: "Samfundets støtter", skuespil i 4 akter. For de i Deres venlige brev af 23. April tilsendte 1120 Rm takker jeg Dem forbindtligst og tillader mig at bede Dem om en af de første dage i næste måned ­ før haster det ikke ­ at måtte erholde hidsendt et rundt beløb, omtrent svarende til beløbet af mine rentepenge for første halvår. Brandes har været her et par dage og er vel nu hjemkommen. For tilbudet om at ville sende mig hans nye bøger er jeg Dem meget taknemmelig. Med de bedste hilsener til Dem og til Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 263 Til Fredrik Rode. Schellingstrasse 30. 4. Juli 1877. Herr stiftsprovst Rode! Det vilde være min hustru og mig overordentlig kært at se Dem og Deres frøkener døttre hos os imorgen Thorsdags aften. Idag er jeg desværre op- tagen af forretninger, ellers vilde jeg have tilladt mig personlig at komme ned til Dem. Deres med højagtelse og ærbødighed forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 29. Juli 1877. Kære herr Hegel! Herved har jeg den fornøjelse at sende Dem de 4 første hefter af manuskriptet til mit nye stykke; næste lørdag eller søndag sender jeg Dem de 4 føl- gende og 8 dage derefter de 5 sidste; det hele kom- mer til at udgøre 13 trykte ark. Jeg håber at De straks ved modtagelsen af denne første sending på- begynder trykningen, så at jeg kan få de fornødne exemplarer indleverede til theatrene i slutningen af August. De risikerer intet ved ikke at vente til hele manuskriptet er i Deres hånd; thi jeg har en anden fuldfærdig afskrift liggende her. Kært vilde det være mig om oplagets størrelse sættes så rummelig at bogen ikke udsælges straks efter udkomsten; thi i de uger der medgår inden nyt oplag kan komme lider en forfatter stort tab derved at købelysten svækkes og mange låner bogen hos venner og bekendte. ­ Jeg tør sige at dette stykke vil finde stærk afsætning. SIDE: 264 ­ Herr bogholder Larsen viser mig forhåbentlig den store tjeneste at besørge korrekturen ialfald af det første oplag. Min hustru og søn skal nu ved skoleferiernes ind- trædelse foretage en rejse til Norge, og derfor beder jeg Dem vise mig den venskabstjeneste at forstrække mig med en sum af 1000 kroner, deraf 800 i norske eller danske sedler, hvis de sidste, som jeg antager, er gangbare i Norge, og resten i Rm. For seneste remisse samt for modtagne bøger takker jeg forbindt- ligst. Jeg beder Dem ikke lade nogen uvedkommende få fingre i mit manuskript så længe ikke bogen fore- ligger i trykken. Jeg tror med sikkerhed at turde sige at vi begge vil have tilfredsstillelse af dette ar- bejde; det er nyt og tidsmæssigt i enhver henseende, og måske det med størst kunst komponerede af alle mine arbejder. ­ Undskyld denne utydelige skrift; jeg har arbejdet fra imorges klokken 5, og det er nu tusmørke. Med mange hilsener til Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 6. August 1877. Kære herr Hegel! Hjertelig tak for Deres brev med indlagte penge og ligeså for det så liberalt tilbudte honorar! Jeg håber at det store oplag vil finde rask afsætning; men jeg tror bestemt at bogen bør udkomme ligeså tid- ligt i Danmark som i Sverig og Norge. Dog om disse anliggender får jeg kanske anledning til at tale med SIDE: 265 Dem på min gennemrejse. Hermed følger igen 4 hefter; næste gang sender jeg 3 og derpå de to sidste. I al hast Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 14. August 1877. Kære herr Hegel! Herved sender jeg Dem igen 3 hefter manuskript; de to sidste skal ufortøvet følge efter. Jeg håber at forrige sending er kommen Dem rigtig ihænde. Min hustru, som nu forhåbentlig allerede befinder sig i Bergen, takker forbindtligst for Deres venlighed og vil vistnok tillade sig at hilse på Dem når hun i slutningen af September på tilbagerejsen passerer København. Tør jeg bede Dem spørge herr Larsen om ikke Titania nu som før afgår hver onsdag og lørdag middag fra Stettin. Er denne min formodning rigtig, behøves intet svar; i modsat fald vilde jeg være meget tak- nemmelig for oplysning om afgangstiden; her kan jeg ingen ordentlig besked erholde. Med mange hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 19. August 1877. Kære herr Hegel! Imorgen sender jeg Dem slutningen af manuskrip- tet, hvoraf kun de sidste 1 1/2 side mangler; men denne SIDE: 266 stump får jeg idag ikke tid til at afskrive, hvis dette brev skal kunne komme afsted med posten iaften, hvilket er mig af vigtighed. Jeg nødes nemlig til at bede Dem sende mig tydske penge til et beløb af 600 kroner. Så snart jeg har modtaget disse rejser jeg herfra. På opturen stopper jeg neppe i København, men på nedrejsen tænker jeg at blive der en dag, og håber da at få anledning til at tale med Dem. Bre- vene til theatrene sender jeg Dem før min afrejse herfra. Med mange hilsener Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, 20. August 1877. Kære herr Hegel! Herved sender jeg Dem slutningen af manuskrip- tet. Min bedste tak for de igår og idag modtagne to meddelelser. Forhåbentlig har De erholdt mit igår afsendte brev, hvori jeg bad Dem om 600 kroner i tyske penge; jeg nævner dette fordi jeg ikke selv, mod sædvane, afleverede brevet. ­ Den nye bog tror jeg jeg tør sige at både De og jeg vil få glæde af. Dette i al hast. Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 23. August 1877. Kære herr Hegel! Indlagt sender jeg Dem følgeskrivelser til det kgl: theater og til theatret i Gøtheborg. Med theatrene i SIDE: 267 Stockholm skal jeg personlig underhandle; til Bergens theater bør bogen først sendes når den tid nærmer sig, da den kommer i handelen; jeg har nemlig fast kontrakt med dette theater, og ved at fremsende et exemplar allerede nu udsætter vi os for at dette kommer i omløb blandt alskens uvedkommende, hvorved afsætningen forringes der på stedet. Til Kristiania theater tænker jeg ikke for tiden at indlevere stykket. Den nye direk- tør er en komplet uduelig mand og så snart mit stykke kommer i handelen agter jeg i et norsk blad at er- klære at jeg under denne mands direktionstid af- bryder enhver forbindelse med dette theater. Jeg har grund til at tro at Bjørnson vil gøre det samme. Efter mit kendskab til forholdene deroppe tør jeg forsikre at denne fremgangsmåde så langt fra vil skade bogens afsætning at den snarere vil bidrage til at stykket bliver så meget mere læst og købt. Ligeledes antager jeg det for givet at en enig optræden fra Bjørnsons og min side vil bidrage til at den nye direktør meget snart må fratræde. Udgivelsen bør efter min mening finde sted snarest muligt, og samtidigt i alle tre lande. Jeg forudser at dette arbejde vil komme til at vække en hel del røre, og udgiver vi det ret betimelig, var det ikke umuligt at, trods størrelsen af det første oplag, et nyt sådant kunde blive nødvendigt til jul. Dette er, mener jeg, hvad vi først og fremst bør have for øje; en smule mere eller mindre fordelagtige betingelser ved et enkelt theater kan ligeoverfor bogafsætningen ikke komme i væsentlig betragtning. I følgeskrivelserne ser De at jeg foreløbig kun har holdt mig til spørgsmålet om antagelse eller ikke-an- tagelse. Denne fremgangsmåde anser jeg for rigtig. Er dette spørgsmål først afgjort, kan vi siden for- handle om betingelserne. SIDE: 268 Jeg har nu fuldt op at gøre med forberedelserne til min Upsala-rejse, og glæder mig meget til på hjem- rejsen at få hilse på Dem. Med mange hilsener til Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Markus Grønvold. Stockholm, Rydbergs hotel, den 2. Septbr. 1877. Kære herr Grønvold! Jeg kvier mig virkelig ved at bede om at måtte benytte mig af Deres noksom bekendte tjenstvillig- hed netop i denne tid, da De står i begreb med at fuld- føre Deres store billede og således naturligvis helst vil have fred og ro. Men skulde Deres vej en af de nær- meste dage føre Dem forbi hoftheatret, så kunde De bevise mig en overmåde stor tjeneste ved at få fat på regisseur Jenke og bede ham fra mig at forandre i "Bund der Jugend" et punkt, hvorom jeg allerede før løselig har talt med ham. Som De visst husker taler Aslak- sen i stykket ofte om "de lokale forholde"; dette har Strodtmann oversat bogstavelig med "lokale Ver- hältnisse" hvilket er galt, såsom derved intet komisk eller borneret bibegreb forbindes på tysk. Udtrykket må gengives med "unseren berechtigten Eigenthüm- lichkeiten", hvilket netop i Tyskland er det samme, som det i originalen forekommende for os Skandi- naver. ­ Hvis den første opførelse finder sted den 15de som hensigten er, vil jeg neppe kunne være til- stede; skulde De derfor ville sende mig et par ord adresserede til Hegel, Kbhvn, og melde mig udfaldet, vilde jeg være Dem dobbelt forbunden. Jeg skriver SIDE: 269 dette i al hast idag, thi imorgen begynder efter pro- grammet BRÆNdevinsdjævlen at grassere, det vil sige, da går Upsalatoget afsted, og i de nærmest påfølgende dage tør jeg ikke tænke på at få ro til brevskrivning. Jeg ønsker mig forøvrigt tilbage til München igen; nogen egentlig fornøjelse ved alt dette føler jeg egentlig ikke. Med forhånds tak og mange hilsener Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Stockholm, 4. September 1877. Kære herr Hegel! Jeg har nu truffet aftale med det herværende kgl: theaters styrelse angående mit nye stykke og beder Dem derfor, så snart det er færdigt at sende mig hid, adresse Rydbergs hotel, et exemplar med skrevet titelblad. Ligeledes beder jeg at et almindeligt exem- plar må blive sendt til München under adresse: Fräulein Emma Klingenfeld. Gabelsberger-Strasse 21. Nogen følgeskrivelse behøves ikke. ­ Idag går fest- toget til Upsala, på lørdag kommer vi hid tilbage og sandsynligvis rejser jeg sydover igen på tirsdag eller onsdag og vil da på gennemrejsen tillade mig at hilse på Dem. Jeg håber at stykket indtil da ikke kommer i handelen; thi det svenske theater vilde i så fald ikke kunne honorere stykket som manuskript. Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 270 Til Frederik Hegel. Stockholm, den 12. Sept: 1877. Kære herr Hegel! Min bedste tak for det modtagne exemplar af "Samfundets støtter". Stykket er her antaget og alle- rede under oversættelse. Jeg skriver disse linjer ho- vedsagelig for at anmode Dem om at lade et exemplar smukt indbinde for kong Oskar; han har nemlig bedet mig om at få bogen snarest muligt. Imorgen aften rejser jeg herfra og vil antagelig kunne være i Køben- havn fredag middag; dersteds kan jeg dennegang kun opholde mig et par dage; Dem tillader jeg mig selv- følgelig først og fremst at opsøge. Med mange hilsener, Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til B. E. Bendixen. München, den 20. September 1877. Kære herr Bendixen! Herved har jeg den fornøjelse at sende Dem et exemplar af mit nye stykke. Gid det nu må findes passende for Deres theaters kræfter. Jeg beder Dem indstændig ikke at lade exemplaret komme til udlån hverken nu eller efter at bogen er kommen i hande- len; dette vil snart ske og da er det visst for de større rollers vedkommende mest økonomisk at købe trykte exemplarer. Jeg håber på en god og omhyggelig ind- studering og lad mig snart høre fra Dem. Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 271 Til Frederik Hegel. München, den 21. September 1877. Kære herr Hegel! I forgårs aftes kom jeg efter en besværlig rejse til- bage hertil og skynder mig, nu, da jeg nogenlunde har udhvilet, at sende Dem min hjerteligste tak for de mange og store beviser på Deres venskab, som jeg af Dem og Deres familje modtog under mit ophold i København; vær forvisset om at jeg levende og op- rigtigt påskønner al Deres godhed og velvilje om det end ikke står i min magt i gærning at gengælde den. Hermed følger et brev, som bedes vedlagt bogen til kongen; skulde han mod formodning allerede være afrejst til Kristiania, bedes pakken sendt derhen, dog rejser han neppe før i de sidste dage af måneden. Når sagen med Gøtheborgs theater er afgjort og De derfra har modtaget de forlangte 1000 kroner, kan stykket gerne, hvis De så synes, 8 dage senere komme i handelen; dog vilde jeg være Dem meget taknemmelig, hvis De kunde foranledige en notits i de københavnske blade om at stykket samtidigt udkommer i en af for- fatteren foranstaltet tysk udgave; jeg frygter nemlig for at nogen ellers kunde skynde sig at oversætte det. Det modtagne exemplar har jeg endnu ikke fåt tid til at gennemlæse, men det ser særdeles smukt ud. Nogle få exemplarer vilde jeg gerne have uddelt og skal om nogle dage sende Dem de dertil hørende følge- breve; idag vedlægger jeg kun en skrivelse til forman- den for Bergens theaterforening, til hvem et exemplar straks bedes sendt. Med fornyet tak og de bedste hilsener tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 272 Til Elise Aubert. München, den 30. September 1877. Højstærede frue! Tillad mig gennem disse linjer først og fremst at takke Dem og Deres mand for det behagelige samvær i Stockholm; og tillad mig dernæst samtidigt hermed at sende Dem et exemplar af min nye bog, som jeg gerne vilde at netop De skulde have adgang til at læse forinden den falder i mængdens klør. Jeg har søgt at holde den tilbage så længe som muligt; thi hvergang jeg skal give et nyt arbejde i boghandelen har jeg en fornemmelse, lig den jeg kan tænke mig må ytre sig hos forældre, der skal gifte en datter bort; der er som en art skinsyge deri; man synes ikke at man fuldt ud ejer, hvad man ikke længer ejer ganske alene. Hvorledes nu De vil og må stille Dem ligeoverfor denne bog, ved jeg ikke med fuld bestemthed. De vil måske støde på enkelte punkter deri, som De ikke kan billige; men i det hele og store taget har jeg dog en anelse om at Deres dom vil gå ud på at det var på- tide at en sådan bog blev skreven. Den rører jo dog op i forholde og tilstande, som det vel ikke står i no- gen digtnings magt at reformere, men hvorover digt- ningen dog formår at sprede den rette og sande be- lysning. Under alle omstændigheder er jeg forvisset om i Dem at finde en fortræffelig læserinde, og i denne forvisning, ­ og med en venskabelig hilsen til Deres mand, ­ tegner jeg mig Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 273 Til Frederik Hegel. München, den 1. Oktober 1877. Kære herr Hegel! Hermed sender jeg Dem de forhen bebudede følge- skrivelser. Exemplarerne til fru Heiberg og fru Tho- resen vilde ieg gerne have indbundne; de øvrige kan godt sendes heftede. Forhåbentlig er nu sagen med Gøtheborgs theater bragt i orden, og i så fald er det vel bedst straks at lade bogen komme i handelen. Deres telegram har jeg modtaget; men fra det kgl: theater er til dato ingen anmodning om udsæt- telse med udgivelsen indløben. Kommer den, så bliver den naturligvis afslået. Med de bedste hilsener og med tak fra min hustru og min søn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. München, den 3. Oktober 1877. Herr boghandler Lund, Kristiania. Deres venlige skrivelse af 22. August forefandt jeg først for få dage siden ved min tilbagekomst hertil og har således ikke før nu kunnet besvare samme. "Dagbladet"s krav må visstnok være begrundet, hvorfor regningen tilbagesendes og bedes betalt. Ligeledes sender jeg Dem kvitteringerne for de 8 første indbetalinger på mine sporvejs-aktier. Aktierne selv beder jeg Dem godhedsfuldt tage i forvaring for mig. SIDE: 274 Hvad der er tilovers af min gage for 3die kvartal vilde jeg gerne erholde tilsendt på sædvanlig måde gennem anvisning på Bayerische Vereinsbank. For seneste remisse gennem Deres broder takkes forbindt- ligst. Mit nye skuespil ligger allerede for længere tid siden trykt, og vil, som De måske ved, om nogle dage komme i handelen. Med de bedste hilsener tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Edvard Fallesen. München, den 5. Oktober 1877. Højvelbårne herr kammerherre! I mit svar på herr kammerherrens telegram måtte jeg indskrænke mig til ganske kort at betegne ud- sættelsen af mit nye skuespils udkomst i boghandelen indtil 30. November som en umulighed, og jeg skal derfor herved tillade mig at begrunde nødvendigheden af dette afslag. Da det kgl: theater ikke er tilsinds at honorere mig med procenter af billetsalget, så nødes jeg til at søge min væsentligste indtægt gennem bogens afsætning i handelen. Stykket er trykt i et meget stort antal exemplarer, og for dette første oplag har Hegel betalt mig et betydeligt honorar, hvorhos hans udgifter til trykning, papir o. s. v. naturligvis løber op til en ikke ringe sum. Jeg skylder derfor såvel ham som mig selv ikke at foretage dispositioner, der strider mod vore fælles interesser. I vore lande foregår jo det hoved- sagelige bogsalg i årets to sidste måneder; men for at SIDE: 275 en bog, udgiven i København, kan til rette tid være tilstede i de fjernere egne af Sverig og Norge, ikke at tale om Finland og Amerika, hvorhen også en hel del exemplarer af mine arbejder går, er det en nød- vendighed, at den afsendes allerede henimod midten af Oktober. Sker dette ikke, så kan bogen ikke på- regnes at blive udsolgt under årets literære julemar- ked, og forfatteren må da vente et helt år, før et nyt oplag tiltrænges. Det er dette, som jeg ikke tør eller kan indlade mig på; thi herved vilde jeg pådrage mig et pengetab, der ikke på langt nær opvejdes ved det honorar, der er stillet mig i udsigt ved det kgl. theater. Talrige bestillinger er desuden indløbne fra boghand- lerne rundt om i vore lande, og bestillerne har erholdt tilsagn om at erholde bogen til en bestemt tid. Heller ikke kan jeg undlade at tage hensyn til at dette ar- bejde, efter sigende, skal af publikum imødesees med adskillige forventninger, og det er altid uklogt af en forfatter at spænde deslige forventninger ud over en rimelig tid; interessen kan da såre let slappes, for- inden bogen kommer. En anden side af sagen er den, at jeg anser det skadeligt for et dramatisk arbejde at det først gøres tilgængeligt for almenheden gennem scenisk frem- stilling. Jeg tror at den herhen hørende bestemmelse i det kgl. theaters regulativ har virket nedtrykkende på den dramatiske produktion i Danmark. Et faktum er det ialfald at denne produktion ikke har vist nogen tendens til opblomstring siden regulativets vedtagelse. Dette er også let forklarligt. Således som forholdene nu er kan et nyt skuespil aldrig blive opfattet og bedømt isoleret, i sin renhed; i og for sig som digtning. Dom- men kommer altid til at omfatte både stykket og den udførelse, der bliver det til del; disse to ganske forskel- SIDE: 276 lige ting sammenblandes og hovedinteressen kommer hos publikum i regelen mere til at rettes mod spillet, udførelsen, skuespillerne, end mod stykket selv. Jeg har troet at skylde mig selv denne redegørelse, da jeg nødig vilde have min vægring opfattet som mangel på imødekommenhed; havde det stået i min magt at vise sådan, da skulde intet have været mig kærere. Forøvrigt kan jeg umuligt tro at min nød- tvungne vægring kan skade theatret; bliver det bekendt at stykket skal spilles allerede i November, så vil følgen blot blive den, at en stor del af Københavns publikum undlader at købe bogen forinden. ­ For ordens skyld tillader jeg mig at tilbagesende den mig tilstillede fribillet idet jeg frembærer min forbindt- ligste tak for de mig derved beredte nydelsesrige aftener. I håb om at den forestående opførelse af "Sam- fundets støtter" vil finde sted til alle parters tilfreds- hed tegner jeg mig med udmærket højagtelse herr kammerherrens ærbødige og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 10. Oktober 1877. Kære herr Hegel! Kammerherre Fallesen har ganske rigtigt, som De formodede, telegraferet men naturligvis både tele- grafisk og derpå skriftligt erholdt afslag. På hans forlangende var det jo umuligt at indgå. Det er ikke klogt at lade publikum vente længer, og jeg håber derfor at bogen, som bestemt, kommer i handelen på fredag, selv om Gøteborgs theater indtil den tid ikke skulde have ladet høre fra sig. Herr Gustafson har SIDE: 277 bedet mig opstille mine betingelser; det har jeg gjort, og når han ikke svarer, må jeg antage at han heller ikke har noget derimod at indvende. Ved det kgl: theater lader det desværre til at mit stykke kommer til at give anledning til stridigheder. Molbech har tilskrevet mig et langt brev fuldt af besværinger over kammerherre Fallesen, fordi denne har skudt "Ambrosius" tilside for mit stykke. Jeg kan ikke fortænke Molbech i at han er misfornøjet her- med; men jeg tror at han handler meget uklogt og overilet, hvis han virkelig, som han antyder, bringer den sag for domstolene. Jeg skriver ham for øvrigt til imorgen; i min interesse ligger det ikke at mit stykke kommer så snart til opførelse; men det står jo heller ikke i min magt at forhindre det. Det urimelige avisangreb i "Fædrelandet" tror jeg De kan tage med største sindsro; det beviser kun det åndstyranni, som man endnu vover at øve hjemme hos os; men det er ingen tvivl underkastet, hvem, enten De eller Deres angriber, der vil få fremtiden, og det en meget nær fremtid, på sin side. Adressen til Brandes skulde jeg selv, om jeg havde havt anledning til det, med den største glæde have underskrevet. Den upar- tiskhed, De har vist ved at forlægge både Brandes og hans modstandere vilde i større og åndsfriere samfund end vore prises istedetfor at dadles. ­ Af mit stykke bedes endnu tre exemplarer af- sendte tilligemed de indlagte breve. Exemplaret til Studentersamfundet vilde jeg gerne have indbundet. Med min bedste tak for indkøbet af statsobligatio- nerne og med de venligste hilsener til Dem og Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 278 Til J. H. Thoresen. München, den 10. Oktober 1877. Kære svoger! Herved har jeg den fornøjelse at sende Dig et exemplar af mit nye skuespil, som allerede i længere tid har været trykt, men som af hensyn til theatrene i Sverig og Danmark først nu kommer i boghandelen. Jeg hører at man i Norge skal være kommen på den idé at dette arbejde skal være et politisk partiskrift eller noget lignende; ved gennemlæsningen vil Du se at dette ikke er tilfældet, men at bogen behandler ganske andre problemer. Som Du vel ved har jeg været i Sverig isommer og kom først tilbage hertil i slutningen af forrige måned. Susanna og Sigurd har tillbragt hele ferietiden, det vil sige August og September, i Bergens stift på forskellige steder og befinder sig udmærket vel efter denne udflugt. I København erfarede jeg at Du og din hustru havde været der på et kort besøg, samt at I agtede at rejse til Paris næste sommer. Vi håber at I da ikke drager München forbi; omvejen er ikke stor og her findes mange seværdigheder. Idag ser jeg mig ikke istand til at tilskrive Dig noget længere brev, da jeg på grund af min nye bogs forestående udkomst er stærkt optagen af forret- ninger, så meget mere som der af samme og samtidigt med den skal udgives en tysk originaludgave. Jeg må derfor indskrænke mig til at minde om at det vilde være os overordentlig kært snart at høre fra Dig og i sin tid at se Dig og din hustru hos os. Indtil da beder vi eder begge modtage vore bedste hilsener og ønsker for eders vel i alle måder. Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 279 Til Chr. K. F. Molbech. München, den 11. Oktober 1877. Kære ven! Dagen efter at jeg havde havt den glæde at mod- tage din bog, tilligemed det venskabelige brev, der ledsagede samme, indløb din anden skrivelse, hvori Du oplyser mig om de forviklinger, mit stykke har foranlediget ved det kgl: theater, og hvorom jeg ind- til da ingen anelse havde. Under disse omstændigheder vil Du tillade mig indtil videre at lade dit første brev ligge ubesvaret og idag udelukkende at holde mig til det sidste. Jeg må da først og fremst forsikre Dig om at jeg aldrig, selv uden den udtømmende forklaring, Du har givet, vilde have mistydet din protest imod at "Sam- fundets støtter" blev bragt til opførelse i dette efter- år; dertil er jeg altfor urokkelig overbevist om dit gamle venskab for mig. Men da Du nu alligevel har holdt en forklaring for ønskelig, så lad også mig fra min side forsikre Dig om at jeg ingensomhelst del har i de dispositioner, der nu er trufne ved theatret. Under min eneste samtale med theaterchefen ytrede han at han havde tænkt at lade mit stykke første gang blive spillet 3die Januar næste år. Jeg vidste da at dit skuespil var antaget, men forudsatte som en given sag at det vilde blive opført forinden det nævnte tidspunkt. Om de to tragediers antagelse var jeg fuldstændig uvidende og hverken om disse eller om dit stykke blev der ved den lejlighed talt. Den 3die Oktober modtog jeg fra kammerherre Fallesen et tele- gram, hvori han meddeler mig at han vil spille mit stykke allerede i November, hvis jeg vil udsætte bogens udgivelse indtil 30te samme måned. Dette SIDE: 280 telegram besvarede jeg dagen efter med et ubetinget afslag, og i et brev, skrevet og afsendt den 5te Okto- ber, motiverede jeg nøjere, hvorfor jeg ikke kunde gå ind på hans forslag. I dette brev fremhævede jeg ud- trykkelig at det for mig, der lønnes med fast honorar, slet ikke var ønskeligt eller fordelagtigt at få mit stykke så hurtigt opført, så som jeg måtte befrygte at bogens afsætning i al fald i København og omegn derved i væsentlig grad vilde blive ringere, end af mig og forlæggeren påregnet. Den betingelse, hvortil theatrets chef i sit telegram knyttede opførelsen af mit stykke allerede i dette efterår, blev således af mig tilbagevist, og jeg havde derfor al grund til at antage at man ved theatret vilde blive stående ved den oprindelige beslutning, ­ indtil dit brev oplyste mig om det modsatte. Den meddelelse fra kmh: F:, hvoraf Du sender mig en afskrift, er dateret dagen efter at han må have modtaget mit afslående tele- gramsvar, og heraf ses altså at han intet hensyn har taget til min vægring, men lige fuldt agter at spille stykket i November. Dette står det naturligvis ikke i min magt at forhindre; mit stykke er kontrakts- mæssig solgt til theatret, uden at der til salget er knyttet betingelser vedrørende opførelsestiden; jeg kan hverken fremskynde eller forhale denne, og selv- følgelig heller ikke tage stykket tilbage eller over- hovedet indvirke på de dispositioner, der af theater- chefen træffes angående dets opførelse. Du må ikke tvivle på at jeg fuldt vel kan sætte mig ind i og forstå den sindsstemning, hvori dit sidste brev er skrevet; men som en gammel ven beder jeg Dig indstændigt, ikke at lade Dig henrive til noget overilet skridt, og som et sådant vilde jeg betragte enhver foranstaltning fra din side, der kunde frem- SIDE: 281 kalde et ulægeligt brudd mellem Dig og theatret. Er der ingen mulighed for at dit stykke kan opflyttes foran de to tragedier? På den måde vilde Du kun få et nyt stykke foran dit eget, istedetfor at Du før havde to. Jeg er naturligvis ikke blind for at sagen fra dit standpunkt har andre sider, end den ene, som ved et sådant arrangement kunde bødes på; men forinden et voldsomt og afgørende skridt tages, bør det dog altid overvejes, hvorvidt et sådant medfører nogen virkelig oprejsning. Jeg indrømmer at der gives til- fælder, da man for sin æres skyld ikke har noget valg. Men er et sådant her forhånden? Dette kan egentlig kun Du selv bedømme; men betænk ialfald om jeg igrunden er bleven hensynsfuldere behandlet end Du; jeg er, hvad honoraret angår, bleven nedsat i en klasse for mig selv, langt nedenfor enhversomhelst dansk forfatter, medens jeg her i Tyskland honoreres lige med de første indfødte dramatikere. Jeg ved vel at jeg ifølge det kgl. theaters regulativ ikke i dette tilfælde kan honoreres med procenter; men regulativet forbyder ikke theaterchefen at indrømme mig et så rundelig fast honorar, at tabet af procenterne derved nogenlunde opvejedes, og allermindst er regulativet til hinder for at jeg honoreres ligeså højt som Bjørnson sidste gang blev det. Dette er imidlertid ikke sket, og der kunde således også for mig være grund til at føle mig tilsidesat; jeg følte det også i begyndelsen, men er nu vel tilfreds med at jeg ikke derfor afbrød forbindelsen med det kgl: theater, eller, rettere sagt, jeg var tilfreds dermed indtil det øjeblik, da jeg erfa- rede de også for mig højst pinlige forviklinger, som antagelsen af mit stykke havde draget efter sig. At jeg ingen skyld har i disse håber jeg man i Køben- havn vil vise mig den retfærdighed at indrømme SIDE: 282 når sagen, hvad ventelig sker, kommer til behand- ling i pressen. Hvis Du endnu tror på muligheden af ved noget lempeligt middel at få theaterchefen til at forandre sin beslutning, så skulde intet være mig kærere, end at Du vilde bruge det. Tror Du at jeg kan udrette noget i sagen, så lad mig vide, hvori dette skulde bestå; thi jeg må tilstå, jeg indser det ikke. Kære ven! Det er nu snart 11 år siden vi i Rom mødtes for første gang; "Brand" udkom kort efter; det var netop i den tid, da jeg begyndte at få bugt med mangt og meget, der stod mig imod; Du var den første personlighed med fuld myndighed, der kom mig venlig imøde. Siden har vi forskellige gange stødt sammen både hjemme og ude, og for hver gang har der udviklet sig et fortroligere og åbenhjertigere for- hold imellem os; Du, dit navn, din hele skikkelse er uadskilleligt knyttet til den bedste periode af mit liv. Og nu skulde dette komme! Men lad det ialfald stå klart både for os selv og for andre, at det ikke er imellem os at kampen føres. Jeg er beredt til alt, hvad der kan bidrages til at bilægge den, og, som Du af foranstående vil se, er det så langt fra at jeg brin- ger noget offer, at jeg tvertimod anser min interesse for at falde sammen med din. Overhovedet, lad mig ikke blive i uvidenhed om tingenes gang; jeg går i spænding. Din hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 28. Oktober 1877. Kære herr Hegel! Min bedste tak for de tilsendte smukke exemplarer af "Samfundets støtter". De ved naturligvis, hvilke SIDE: 283 konflikter dette stykke har foranlediget mellem det kgl: theater og Molbech. Vi har korresponderet vidt- løftigt om sagen og den har ikke gjort noget skår i vor gode og venskabelige forståelse. Bjørnsons udtalelser i anledning af Brandes's bortrejse har glædet mig meget, og dette ene skridt udsoner i mine øjne overmåde meget andet; det var smukt gjort af ham. Jeg vil gerne nu foranledige en tilnærmelse mellem ham og mig, og beder Dem derfor sende ham indlagte billet tilligemed et exemplar af "Samfundets støtter"? Derhos vilde jeg være Dem meget forbunden, hvis De vilde sende mig 450 Rm. Har De modtaget nogen meddelelse fra Gøteborgs theater? Til mig er ingen indløbet; men jeg synes ikke jeg kan tvivle på at herr Gustafson vil stå ved sit ord og honorere stykket, hvis han forresten, i en by som Gøteborg, vover at give det. Med de bedste hilsener til Dem selv og til Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Bjørnstjerne Bjørnson. München, 28. 10. 77. Til Bjørnstjerne Bjørnson! Din udtalelse i anledning af G: Brandes's bort- rejse har glædet mig og grebet mig dybt. I den er Du selv hel og holden. ­ Skulde Du med velvilligt sind ville modtage vedlagte bog fra mig og give den til din hustru? H. I. SIDE: 284 Til Chr. K. F. Molbech. München, den 30. Oktober 1877. Kære ven! Af dit sidste brev, som jeg modtog igår, ser jeg at Du dog alligevel er vendt tilbage til din oprindelige beslutning, at drage striden med theaterchefen frem for offentligheden. Jeg kan jo her på frastand ikke have nogen bestemt formening om hensigtsmæssig- heden af en sådan fremgangsmåde; men hvad der står ganske klart for mig er, at det ikke på nogen måde vil bidrage til at klarne og retlede publikums opfatning, om Du bringer analoge tilfælder ind med i striden. Hvad der her handles om er ene og alene dit stykke "Ambrosius", der er bleven skudt tilside for et senere antaget arbejde. Dette er en enkel og let overskuelig situation. Indblander Du de to tragedieforfattere og mig i sagen, så bliver den straks mere forviklet; jeg tror, jo mere konkret og udelukkende det enkelte tilfælde behandles, desto mere slående virker fremstillingen deraf. Dette henstiller jeg til Dig at tage under over- vejelse, forinden Du planlægger din fremgangsmåde på et så bredt grundlag, som i dit brev antydet. En besværing over den Dig tilføjede uret og et angreb på det ved theatret herskende system er to forskellige ting, og jeg tror ikke det gavner nogen af dem om de sammenblandes. Hvad nu mig specielt angår, så har jeg den største ulyst til at indblande mig i sagen, ingenlunde fordi jeg frygter ubehageligheder fra nogen side, men fordi jeg føler hos mig selv at jeg ikke har nogen ret til at besvære mig. Jeg er jo frivillig indgået på theater- chefens betingelser angående honoraret, og kan da ikke med føje bagefter fremkomme med beklagelser. SIDE: 285 Chefen foreslog mig ganske visst udenfor kontrakten at standse stykkets udgivelse, men dette forslag blev af mig tilbagevist. Han har dernæst mig uafvidende anmodet avisredaktionerne om at holde alle anmel- delser tilbage indtil stykket opføres. Men kan jeg billigvis beklage mig herover uden tillige at rette min beklagelse mod de avisredaktioner, der efterkommer anmodningen? Jeg synes at anken over dette punkt netop og hovedsagelig måtte rettes mod pressen. Men vilde det for din sag være ønskeligt og klogt at rette en slig bebrejdelse mod pressen netop i det øjeblik da Du må ønske dens velvillie, tilslutning og bistand? Jeg mener at jeg gjorde Dig en meget slet tjeneste om jeg nu offentliggjorde en sådan klage. Tænk nøjere over dette. Ministeriets svar er jo endnu ikke indløbet. Du har altså endnu tid til at overveje og vælge din fremgangsmåde. Jeg tror ikke Du er inde på det rette spor, når Du vil give sagen større og almenere dimensioner, end det enkelte fore- liggende tilfælde med nødvendighed kræver. Jeg siger Dig dette så ligefrem, fordi jeg ved at sammenhæn- gende med det ejendommelige og det bedste i din natur må der nødvendigvis også ligge et hang til overilelse, der af Dig først erkendes som sådan bag- efter, når det er forsent. Tag mig ikke dette ilde op; jeg synes at med Dig kan jeg tale ganske uforbehol- dent. Og overlæg så endnu en gang, hvorledes Du bør gå tilværks med fuld sikkerhed for at Du ikke senere får noget at fortryde. ­ "Ambrosius" har jeg læst med stor glæde. Det er fint og stemningsfuldt digterarbejde, men i sin nu- værende skikkelse slet ikke for det tyske publikum, hvis smag nutildags går i en ganske anden retning. Desuden mangler her jo den historiske forudsætning SIDE: 286 for forståelsen. Ambr. Stub er naturligvis her ganske ubekendt. Skulde stykket her vinde indgang, så måtte det først omarbejdes, meget borttages, og ad- skilligt tildigtes, og denne omarbejdelse måtte Du naturligvis selv foretage forinden det overraktes. Om Du kan og vil bekvemme Dig hertil, ved jeg ikke. Heller ikke ser jeg mig istand til skriftlig nøjere at påpege, hvad der, efter mit kendskab til det tyske publikum at dømme, bør forandres. Men kært skulde det være mig om vi mundtlig kunde drøfte sagen. Er der ingen rimelighed for, at Du går på rejser til sommeren? Under alle omstændigheder håber jeg snart igen at få høre fra Dig; jeg er meget spændt på at erfare hvad vending theatersagen tager. Har Du imod foranstående nogen indvending at gøre, så hold den ikke tilbage. ­ Med mange hilsener, også fra min hustru, til Dig og dine. Din hengivne Henrik Ibsen. Til Hartvig Lassen. München, den 2. November 1877. Kære Lassen! Jeg har i den senere tid været så overlæsset med uopsættelige forretninger, at jeg ikke har kunnet tænke på at besvare dit brev. Nu har jeg imidlertid fået det meste fra hånden og vil derfor idag sende Dig et par ord. Jeg har ikke sagt til herr Vibe at theaterdirektionen har bundet Josephsons hænder, men jeg har sagt at direktions-institutionen har været en hemsko og en tyngsel på ham. Endvidere har jeg sagt at direktio- SIDE: 287 nen havde handlet mere i theatrets interesse, hvis den, istedetfor at afskaffe intendanten og operaen, havde afskaffet sig selv. Theatret kommer aldrig påfode så- længe det styres kollegialt. Dette er en anerkendt sag over den hele vide verden; theaterdirektionerne er af- skaffede overalt undtagen i Norge; derfor går det også, som det går deroppe. Operaen kunde have stiftet uberegnelig nytte også for udviklingen af vor skuespilkunst; den har i sig en disciplinerende magt, og intet andet theater, end et norsk, vilde så letsindigt og tankeløst have ophævet den. Føler man da intet ansvar lige over for vore indenlandske sangtalenter, som nu ikke kan komme frem? Hvad Du mener med Josephsons fejl og mangler, forstår jeg meget godt. Men disse fejl og mangler er netop fortrin, når det gælder at styre et theater som Kristianias; dette hverken er eller blir i den nærmeste fremtid nogen kunstanstalt; dertil mangler både de fornødne pengemidler og det fornødne publikum. Du siger at Du havde en væsentlig andel i at Jo- sephson kom bort. Jeg vilde i dit sted ikke have taget det ansvar på mig; jeg vilde have foretrukket selv at gå min vej. Et theater af ikke højere kunstrang, end Kristianias, kunde meget lettere have båret tabet af sin æsthetiker end af sin teknisk kyndige intendant. Kære Lassen, Du er en af de få, som forstår at læse rigtigt oppe hos os, og derfor føler jeg mig forvisset om at Du ikke vil finde skygge af undervurdering eller uhøflighed i dette. Vær overbevist om at jeg meget vel forstår at skatte Dig; men jeg mener at Kristiania theater ikke kunstnerisk indtager eller kan indtage en sådan plads, at det absolut tiltrænger den specielle art af dygtighed, som Du repræsenterer. SIDE: 288 Havde vi et nationaltheater med et stort årligt tilskud af statskassen, så vilde sagen stille sig ganske ander- ledes og da var du manden. Og hvad er det så for en efterfølger I har givet den afskaffede Josephson! Efterfølgeren var her i München isommer, og han talte som et femårs barn om den stilling, han skulde tiltræde. Hvorlænge tror I det kan gå med dette sørgelige og fuldstændig ubrugelige individ? Ikke sæsonen ud. Hvad jeg personlig har tabt ved afskaffelsen af den tekniske kyndighed ved Kristiania theater, skal jeg ikke videre opholde mig ved. Jeg vil kun antyde at han havde store planer fore; det var hans agt at opføre både "Brand" (i forkortet skikkelse) og 1ste afdeling af "Kejser og Galilæer". Hvem tænker nu, da man har frigjort sig for Josephsons urensede smag, på sådanne extravagancer, som vilde have været J. L. Heiberg "ein Gräuel"? Og selv om nogen tænkte på det, hvem skulde sætte det i værk? Hvad var det blevet til med opførelsen af "Peer Gynt", hvis ikke Josephson med vold og magt havde drevet den igennem? Dette har jeg villet sige Dig uforbeholdent, og jeg synes, at vi to må kunne udtale os uforbeholdent for hinanden uden at bryde den gode forståelse, som jeg ialfald meget gerne vil have vedligeholdt. Du, på din side, skal have frit lov til at gøre gengæld, hvis Du engang igen skriver til Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 289 Til Camilla Collett. [November 1877?] Kære fru Collett! Skønt De ikke er den første, til hvem jeg sender denne bog, så var De dog den første jeg havde i tankerne da jeg fik den færdig; men jeg vilde af nærliggende grunde ikke bede min forlægger sende Dem den. Læs den med velvilligt sind. I mangt og meget kan De ikke være enig med mig, det ved jeg nok; men De vil ialfald af bogen se hvorledes jeg op- fatter visse forholde der ligger Dem på hjerte. Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til August Rasmussen. München, den 12. November 1877. Undertegnede erklærer herved, at jeg har givet herr theaterdirektør August Rasmussen eneret til at opføre mit skuespil "Samfundets støtter" overalt i Danmark udenfor København. Henrik Ibsen. Til Christian Paus. München, den 18. November 1877. Kære onkel Christian! Skønt en af Deres nærmeste slægtninge, frygter jeg dog med god grund for at blive halvvejs betragtet som en fremmed, når De herude fra det fjerne mod- tager disse linjer fra mig. For udenforståendes øjne ser det jo også ud som om jeg frivilligt og med forsæt havde gjort mig fremmed for min slægt eller ialfald SIDE: 290 en gang for alle fjernet mig fra den; men jeg tror jeg tør sige at ubønhørlige omstændigheder og forholde heri fra først af havde den væsentligste del. Anledningen til at jeg idag tilskriver Dem, kære onkel, vil De naturligvis let gætte. Af udenlandske aviser og dernæst gennem et brev fra Hedvig, erfarer jeg at min gamle fader er gået bort, og jeg føler en trang til at udtale min hjerteligste tak til alle dem af familjen, som kærligt har bidraget til at lette ham så mange år af hans liv, og som derved har på mine vegne eller i mit sted påtaget sig, hvad jeg lige indtil den nærmeste fortid ikke vilde have set mig istand til. Fra mit 14de år var jeg henvist til at sørge for mig selv; jeg har i lange og mange tider måttet kæmpe hårdt for at bryde mig min bane og nå did hen, hvor jeg nu står. At jeg i alle disse kampens år så yderst sjelden skrev hjem, havde sin væsentligste grund i at jeg ikke formåede at være mine forældre til hjælp og støtte; jeg syntes det var ørkesløst at skrive, hvor jeg ikke faktisk og praktisk kunde handle; jeg håbede stadig på at mine forholde skulde bedre sig; men det skede meget sent og for ikke længe siden. En stor trøst var det mig derfor at vide mine for- ældre, og nu senest min gamle fader, omgiven af kær- lige slægtninge. Og når jeg nu frembærer en tak til dem alle, som har rakt de bortgangne en hjælpsom hånd, så gælder denne tak også for den hjælp og let- telse jeg derved har fundet på min livsvej. Ja, kære onkel, lad det være Dem sagt, og sig det igen til de øvrige slægtninge, at hvad de alle i kærlighed har på- taget sig af min pligt og min skyldighed, det har i en væsentlig grad støttet mig under min higen og stræ- ben og bidraget til at fremme, hvad jeg har udrettet her i verden. SIDE: 291 Under mit sidste besøg i Norge følte jeg en stærk lyst til at besøge Skien og da navnlig min slægt; men jeg følte også en stærk utilbøjelighed til at komme i nærmere berørelse med visse dersteds herskende ånds- retninger, som jeg sletikke føler mig beslægtet med, og med hvilke et sammenstød let kunde have frem- kaldt ubehageligheder eller ialfald en misstemning, som jeg helst vilde undgå. Jeg har imidlertid ingen- lunde opgivet tanken om engang at få se mit gamle barndomshjem igen. Om et år blir min søn student her, og vi kan da vælge vort opholdssted, hvor vi vil. Rimeligvis går vi først for en kortere tid til Italien og tager derefter bolig i Kristiania, skønt jeg frygter for at jeg ikke i længden vil kunne trives eller arbejde i Norge. De forholde, jeg her lever under er langt gun- stigere; det er den store verdens forholde med ånds- frihed og med et vidt syn på tingene. Men på den anden side kræver jo disse forholde betydelige offre af forskellig slags. Vedlagt sender jeg Dem mit fotografi. Det er nu 27 år siden vi såes og De vil naturligvis ikke kunne kende mig igen; men jeg håber vi skal opleve den dag, da familjen kan få anledning til personlig at overbevise sig om billedet ligner originalen eller ikke. Og hermed, kære onkel, vil jeg slutte. Modtag selv og bring familjen de hjerteligste hilsener fra Deres taknemmelige og hengivne brodersøn Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 24. November 1877. Kære herr Hegel! Tillad mig på det venskabeligste at takke Dem for al den opmærksomhed, De i denne tid har vist mig SIDE: 292 ved tilsendelse af telegram, aviser og skriftlig medde- lelse angående opførelsen af mit nye stykke. Det må jo siges at være bragt på scenen med usædvanlig hurtighed, og efter den modtagelse, det har fåt, er det at håbe at det kan gives en hel del gange i denne vinter. Gid nu blot ingen sygdomsforfald måtte træde hindrende ivejen! For den raske istandbringelse af bogens 2det oplag er jeg Dem ligeledes særdeles forbunden. Af honoraret for dette har jeg hævet hos Dem 400 kroner og vilde nu gerne bede Dem sende mig et lignende beløb (i tyske sedler). For restbeløbet samt for de af theater- direktør Rasmussen indbetalte 600 kroner turde jeg måske anmode Dem om ved tid og lejlighed at ville lade indkøbe svenske statsobligationer. Står disse i omtrent samme kurs som sidst, så vil jeg omtrent for de ovennævnte beløb kunne erholde obligationer til en pålydende værdi af 3000 kroner, hvilket netop var, hvad jeg ønskede. Den tyske udgave af stykket er nu udkommen og i disse dage forsendt til en hel del theatre; her i Mün- chen skal det spilles allerede i næste måned. Med gentagen tak og mange hilsener til Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. P. s. Min hustru takker forbindtligst for fru Thore- sens "Inden døre"; jeg ligeså for "Magnhild" og "Doro- thea". De to førstnævnte bøger har jeg læst med megen interesse; J. Paulsens fortælling skal jeg nu tage for mig. H. I. SIDE: 293 Til Nils Lund. München, den 14. December 1877. Herr boghandler Lund! Herved tillader jeg mig at anmode Dem om for min regning at ville indbetale til direktionen for dampskibet "Dronningen" i Kristiansand et beløb af 100 kroner straks, samt efterhånden, hvis indkaldelse gennem aviserne sker, yderligere 400 kroner, hvilket støtter sig til en fattet beslutning i en generalfor- samling. Med de bedste hilsener Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. P.s. Af "Samfundets støtter" er allerede to tyske oversættelser udkomne; den 7de Januar skal stykket opføres i det herværende residenstheater. Til Frederik Hegel. München, den 16. December 1877. Kære herr Hegel! Idet jeg forbindtligst takker såvel for de senest modtagne 450 Rm som for det fordelagtige indkøb af statsobligationer, nødes jeg til igen at bede Dem om en pengesending, nemlig om 630 Rm, der om- trent svarer til sidste halvårs rentepenge. Det glæder mig meget at "Samfundets støtter" fremdeles trækker så godt i København. Iforgårs modtog jeg telegram fra Stockholm om dets opførelse dersteds, hvor det ligeledes er bleven modtaget med SIDE: 294 meget stærkt bifald. På det herværende Hoftheater skal det gives første gang den 7de Januar. To tyske oversættelser af stykket er allerede udkomne, nemlig min egen originaludgave hos Th: Ackermann her, samt en oversættelse af W: Lange i Reclams "Univer- salbibliothek". Den sidste kan dog ikke indgives til theatrene. Med mange hilsener og de bedste ønsker om en glædelig jul for Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Chr. K. F. Molbech. München, den 18. December 1877. Kære ven! Det er meget længe siden at der i mit liv er pas- seret noget, som på en gang har glædet og grebet mig så dybt, som da jeg for nogle dage siden modtog din nye bog og fandt at Du foran i den havde sat vort gamle venskab et synligt mindetegn. Hjertelig tak for dette, og dobbelt tak fordi det fremkom netop under forhåndenværende omstændigheder. Denne vending var i sandhed en genial finhed fra din side; nu bagefter overrasker den mig forøvrigt ikke; thi dette karaktertræk samstemmer så fuldkommen både med grundstemningen i dette dit nye værk og i din hele digtning overhovedet. Men tør jeg ikke også af din venlige tilegnelse slutte at sagen med theatret har fundet en for Dig til- fredsstillende løsning? På hvilken måde dette skulde kunne ske, ved jeg jo rigtignok ikke; men da aviserne, såvidt jeg har kunnet erfare, ikke har behandlet an- SIDE: 295 liggendet, og da dit stykke nu altså er udkommet, så må vel en ny overenskomst med theatret have afløst den gamle. Hvorledes nu end hermed forholder sig, så synes jeg at det forefaldne burde give os anledning til en henvendelse til vore regeringer om at få den bestå- ende literære retsordning udvidet, således at denne for fremtiden kom til at give gensidig international be- skyttelse i de tre nordiske lande. Det bestående er højst ubilligt og uretfærdigt mod forfatterne. På den ene side er det åbenbart uretfærdigt mod de danske forfattere at et stykke af mig skal, fordi jeg er norsk, kunne komme til at gå foran danske originalarbejder, og på den anden side finder jeg det ubilligt at mine arbejder, skønt de ovenikøbet er danske forlags- skrifter, ikke nyder beskyttelse men spilles uden honorar i provinserne. Den samme medfart lider na- turligvis de danske forfattere i Norge; i Sverig er, som Du ved, tilfældet det samme. Nu nylig er der imidlertid mellem Sverig og Norge afsluttet en kon- vention, som træder i kraft 1ste Januar næste år, ifølge hvilken norske forfattere skal nyde fuld be- skyttelse i Sverig, og omvendt. Denne konvention synes jeg at Danmark burde tiltræde ligeover for begge de to andre lande, og dette burde ske såsnart som muligt. Tænk nøjere over dette, som jeg her kun løselig og i al korthed har kunnet antyde. Du har jo nu dit nye skuespil under arbejde, og det vilde ikke være nogen ringe vinding om dette kunde komme til at nyde godt af en sådan konvention. Jeg tror ikke at hverken den danske eller den svensk-norske regering vilde gøre vanskeligheder; men det er nødvendigt at henlede deres opmærksomhed på sagen. SIDE: 296 Med "Ambrosius" ønsker jeg Dig held og lykke; det synes mig umuligt andet end at denne digtning må slå sejrrigt igennem både i læseverdenen og på scenen. Og så endnu engang hjertelig tak og de bedste ønsker fra os alle om en glædelig jul for Dig og din familie. Din hengivne Henrik Ibsen. Til Emil Jonas. München, 18. Januar 1878. Herr Emil Jonas, Berlin. Som svar på Deres skrivelse må jeg minde Dem om, hvad der ikke kan være Dem ubekendt, nemlig at jeg selv allerede i begyndelsen af November måned forrige år på Theodor Ackermanns forlag hersteds har udgivet en tysk originaludgave af mit skuespil "Samfundets støtter". En oversættelse fra Deres hånd er således ganske overflødig, og en bearbejdelse, såle- des, som De stiller den i udsigt, må jeg på det be- stemteste frabede mig. Hvad De skriver om Deres strygninger i første akt er komplet meningsløs tale og vidner om at De aldeles ikke har forstået det værk, som De har til- troet Dem dygtighed nok til at bearbejde. Selv for den simpleste literære fusker synes mig dog det måtte være indlysende at i dette stykke kan ingen roller udelades og ikke en eneste replik stryges. Stykket er også i uforkortet og uforvansket skikkelse allerede antaget på mange tyske theatre. Skulde De, til trods for hvad jeg her har sagt Dem, alligevel fremture i Deres forsæt og således af SIDE: 297 ukyndighed forvanske og fordærve mit arbejde, så lader jeg Dem herved vide at jeg uopholdelig gør sagen til genstand for fortjent omtale i den skandina- viske presse; den skal blive bekendt lige til de højeste steder, og hvad heraf vil resultere, vil De i sin tid få erfaring for. Denne advarsel har jeg ikke villet tilbageholde. Det er endnu tid for Dem til at undlade den mis- handling af mit værk, hvorved De i Deres brev har truet mig, og for Deres egen skyld råder jeg Dem at betænke, hvad De gør. Mit stykke kommer forøvrigt i uforvansket skik- kelse til opførelse på mindst to andre berlinske theatre, hvor det allerede er antaget, så publikum vil få rigelig anledning til at anstille en sammenligning. Lader De alligevel det bebudede makværk fremtræde for offentligheden, så skylder De mig ialfald den æresoprejsning, på Stadttheaters plakater at lade trykke "verstümmelt von Emil Jonas". Med agtelse Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 28. Januar 1878. Kære herr Hegel! Det er rigtignok nu temmelig sent at ønske Dem et glædeligt nytår, men tillad alligevel at dette herved sker, og modtag derhos min bedste tak for det for- løbne år, hvilket jo for mig i alle henseender har været særdeles tilfredsstillende. Ligeledes takker jeg Dem forbindtligst og hjerte- ligst for den i juleugen modtagne pengeremisse samt SIDE: 298 for bogpakken, ved hvilken De har beredt os og endnu bereder os megen glæde og nydelse. Til fru Stjernström telegraferede og skrev jeg straks, så jeg håber den sag er i orden og at stykket snart vil blive givet. Honoraret har jeg bedet hende indbetale til Dem. Af "Samfundets støtter" existerer der nu tre tyske oversættelser; de to tror jeg jeg før har nævnt for Dem; den tredje er af en skrækkelig literær bandit, som heder Emil Jonas og som kalder og underskriver sig "kgl: dansk kammerråd". Hans oversættelse skal nu spilles på Stadttheatret i Berlin, W: Langes på Belle- alliancetheatret og min på Nationaltheatret samme- steds. Her i München skal stykket gå den 6. Februar. Jeg håber at sygdomsforfald ikke lægger altfor mange hindringer ivejen for stykkets fortsatte op- førelser i København, så at det allerede i denne sæson kan opleve den 26. forestilling, efter hvilken slutnings- honoraret skal udbetales mig. Under alle omstændig- heder forventer jeg at kammerherre Fallesen i be- tragtning af den gode indtægt, mit stykke har bragt theatret, bevilger mig hele honoraret udbetalt ved spilleårets slutning eller før, om end indtræffende om- stændigheder skulde forhindre at stykket indtil da oplevede den 26. forestilling. Jeg har for den herværende hoftheaterintendant omtalt Henrik Hertz's drama "Ninon" som et stykke, han burde opføre, og han har derfor bedet mig for- skaffe ham et exemplar da han så vil lade det over- sætte. Findes dette stykke i boghandelen separat, nyt eller antikvarisk, vilde jeg være Dem meget forbun- den om De for min regning vilde sende mig det. Ligeledes er jeg så fri at anmode Dem om at måtte erholde tilsendt 900 Rm, hvilken sum omtrent mod- SIDE: 299 svarer det beløb jeg ifølge årsregnskabet har inde- stående hos Dem. Med fornyet tak for al udvist velvilje og godhed og med de bedste hilsener til Dem selv og til Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 300 Til Frederik Hegel. München, den 6. Marts 1878. Kære herr Hegel! Med forbindtligst tak erkender jeg herved mod- tagelsen af de i Deres venlige brev af 3. f. m. over- sendte 900 Rm. ­ Jeg ved ikke om mit stykke nu har oplevet den 21. forestilling, men i henhold til Deres godhedsfulde tilbud i seneste brev tillader jeg mig alligevel at anmode Dem om at ville sende mig 450 Rm. Da stykket jo lader til fremdeles at trække publikum til theatret, synes det mig ikke umuligt at det i denne sæson kan blive spillet 26 gange. I Stock- holm, hvor det gaves 1ste gang den 13de Dcbr: blev det den 19. Februar spillet for 25de gang. Hvorledes er det fat med Drachmann? Hans rim- brev til Esrom sø ser virkelig betænkeligt ud med hensyn til hans sindstilstand og bekræfter en frygt, som jeg fra hans ophold hernede i stilhed har næret. Er det den gode modtagelse, hans bog "Derovre fra grændsen" fandt, som han ikke har kunnet bære? Hvad siger man om hans sidste digtsamling? Jeg for min part har adskilligt at indvende imod formen i samme; på hver side spores et hastværk, som for- styrrer det tilsigtede indtryk. Hernede er "Samf: støtter" bleven modtaget med et ganske overordentligt bifald. I Berlin spilles det nu på 5 theatre, idet Reunion-Theater også har optaget det. For tiden forberedes det ved hoftheatrene i Wei- mar og Stuttgart foruden ved adskillige andre theatre. Vi har nu her det mildeste og dejligste forårsvejr man kan tænke sig. ­ Mange hilsener til Dem selv og til Deres børn fra Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 301 Til Frederik Hegel. München, den 22. Marts 1878. Kære herr Hegel! Tillad mig at bringe Dem min hjerteligste tak for Deres venlige telegram, som jeg på min fødselsdag havde den glæde at modtage. Ligeledes takkes for- bindtligst for de under 8de dennes tilsendte 450 Rm. Indlagte veksel modtog jeg for nogle dage siden fra Stockholm; dens pålydende tilligemed 200 kroner som er bleven betalt Hedberg for oversættelsen, udgør mine procenter af de 30 første opførelser i Stockholm. Nu er det min bøn at De vil lade denne veksel sælge i København og for beløbet indkøbe svenske stats- obligationer. Står disse i nogenlunde samme kurs som sidst, så er det vistnok den fordelagtigste måde at anbringe pengene på. ­ Med de hjerteligste hilse- ner til Dem og Deres børn tegner jeg mig Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. München, den 25. Marts 1878. Herr boghandler Lund. Kristiania. Tillad mig herved at bringe Dem min bedste tak for det i sin tid modtagne regnskabs-opgør for for- rige år. Dernæst må jeg berigtige en fejltagelse, som jeg i mit forrige brev gjorde mig skyldig i idet jeg opgav det beløb, der yderligere skulde efterhånden indbetales til dampskibet "Dronningen", til 400 kroner istedet- for til 300. SIDE: 302 Til dækkelse af denne og andre udbetalinger for mig beder jeg Dem tilbageholde de fra forrige år til- bagestående kr: 259.80; derimod ønskede jeg gerne ved begyndelsen af næste kvartal at erholde tilsendt min gage for Januar­Marts samt udbytte og renter for forrige år fra Bergens kreditbank, alt på vanlig måde gennem anvisning på Bayerische Vereinsbank. Hvis der fra herr Qvist Hansens fiskehandel er bleven præsenteret Dem en regning for mig, håber jeg De har havt den godhed at betale samme. Endelig tillader jeg mig at bede Dem lade bestille for mig en stor gammelost af bedste sort og anmode afsenderen om at sørge for at den kommer mig ihænde snarest muligt. Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Laura Kieler. München, den 26. Marts 1878. Kære fru Kieler! Det brev, De har tilskrevet os ­ thi det var na- turligvis bestemt til at læses også af mig ­ ser jeg mig først idag istand til at besvare. Ikke på nogen måde hverken kan eller vil jeg an- befale til Hegel det hidsendte manuskript "Ultima Thule". Anonym vilde De under de små danske for- holde ikke kunne blive og et sådant i alle henseender forfejlet hastværksarbejde vilde for lange tider, og det med fuld ret, ødelægge Deres literære navn og kredit. Den hele skildring er uden spor af sandsynlighed, tro- værdighed og realitet. Jeg kan nok forstå at noget sådant af Dem er bleven nedskrevet; men det er mig SIDE: 303 ubegribeligt at ikke Deres mand på det bestemteste har modsat sig offentliggørelsen af noget så ufærdigt. Han må dog føle det som sin pligt og skyldighed at værne om Deres begavelse; og det føler han naturlig- vis også; det er umuligt andet, end at han formaner Dem til at arbejde langsomt og overlagt og kun gå ivej med fuldt modne planer. Men da handler De uforsvarligt imod Dem selv ved ikke at følge hans råd. De skriver i Deres brev om forholde, som gør dette forcerede arbejde nødvendigt. Det forstår jeg ikke. I en familje, hvor manden er ilive, kan det aldrig være nødvendigt at hustruen, således som De, selv tapper sit åndelige hjerteblod. Jeg forstår heller ikke at sådant tillades Dem. Der må være noget, som De i Deres brev fortier og som helt forandrer sammen- hængen; det har jeg ved at læse brevet flere gange fået et indtryk af. Tager jeg fejl heri, står sagerne virke- lig således, som De fremstiller dem, så skal De gribe Dem sammen og få en ende på dette. Det er utænke- ligt at Deres mand ved fuld besked; den må De altså sige ham; han må tage på sig de sorger og bekymringer, som nu piner og jager Dem i angst. De har allerede ofret mere end tilbørligt. "Everil" er ikke bleven, hvad den kunde være bleven, hvis De havde givet Dem tid til at lade kompositionen modne; sligt over- ilet hastværk er i højeste grad uforsvarligt imod Dem selv. Jeg kan ikke tænke mig at nogen anden, end De selv, bærer skylden herfor. Det er meget beklageligt at De skal være bleven hensat i disse små og smålige købstadsforholde; for slige kredse er De for god; Deres plads havde været i København, hvis De ellers passer nogensteds i Dan- mark, hvorom jeg dog tvivler. Kan ikke Deres mand tænke på at bosætte sig i hovedstaden? Hensynet til SIDE: 304 Dem og til Deres åndelige livskald må dog være det overvejende og stilles foran alle andre. Under alle omstændigheder, husk på at De har en naturbegavelse at gøre regnskab for. ­ Nu det praktiske. Hegel vilde aldrig have taget Deres manuskript på forlag om jeg end havde sendt ham det med en anbefaling; og allermindst vilde han have betalt 30 rdlr: arket til en anonym, der altså, som sådan, ingen oparbejdet læsekreds har. Manu- skriptet sender jeg Dem nu tilbage. Skal der kunne gøres noget brugbart ud af det, så må det helt og holdent omarbejdes. Jævn, naturlig, troværdig for- tælling; al sygelig opskruethet væk! Og så lad Dem ikke påvirke af nogen. I Danmark findes der så megen åndløs korrekthed. Vogt Dem for den, og vogt Dem ligeledes for at agere dansk, skam Dem ikke ved at vedblive at tænke og føle på norsk; unorsk kan man vistnok gøre Dem, men dansk bliver De ikke derfor. Skitzerne skal jeg gerne sende til Hegel; hvad han beslutter sig til, kan jeg naturligvis ikke sige. Byg ikke på noget. Men læg alt, hvad der trykker Dem, i Deres mands hænder. Han er jo den, som har at bære det. ­ Skriv endnu engang, hvis det er nød- vendigt. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 10. April 1878. Kære herr Hegel! Tillad mig at aflægge Dem min forbindtligste tak for det seneste indkøb af statsobligationer. Da jeg sendte Dem vekselen, stolede jeg så sikkert på at "Samfundets støtter" måtte have oplevet den 21. fore- SIDE: 305 stilling; ellers havde jeg af beløbet først og fremst til- bagebetalt det hos Dem optagne forskud. Dog for- håbentlig vil der vel snart igen komme ballance i vort regnskab. Efter indtrængende anmodning fra fru Laura Kieler i Hillerød sender jeg Dem indlagte to skitser med forespørgsel om hvorvidt der for hende skulde være nogen mulighed for at få disse samt de i "Illustr: Tid:" no. 871, 893, 94, 95 optagne skildringer udgivne på Deres forlag. Det hænder ikke sjelden at yngre for- fattere beder om min mellemkomst i lignende øjemed. Jeg har imidlertid engang for alle gjort mig til regel at afslå deslige anmodninger, og når jeg dennegang gør et brudd på regelen, så beder jeg Dem om i oversen- delsen ikke at se noget slags forsøg på at ville indvirke på Deres beslutning; det er jo en selvfølge at ingen udenforstående, jeg eller nogen anden, kan have nogen begrundet formening om hvad De bør tage på forlag. Dette har jeg også tilskrevet fru Kieler, og vil ikke oftere påtage mig deslige kommissioner. Det glæder mig meget at De synes om det Hanf- stängelske fotografi, og meget venligt af Dem var det at anskaffe dette kostbare billede; jeg havde et exem- plar i kabinetsformat liggende til Dem; men nu er det jo desværre for sent at afsende det. Til "Illustr: Tid:" har jeg ikke for tiden noget bidrag. Derimod vedlægger jeg et vers, som bladet meget gerne må benytte når det engang har en åben plads for disse få linjer. Med de venligste hilsener til Dem selv og til Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 306 Til Kirkedepartementet. München, den 19. april 1878. Til den kgl: norske regerings departement for kirke- og undervisnings-væsenet. Undertegnede Henrik Ibsen ansøger ifølge be- myndigelse om at der af de til videnskabsmænds og kunstneres rejser i udlandet bevilgede midler må blive tilstået digteren John Paulsen et stipendium stort 1600 kroner for under et års forlænget ophold i ud- landet at fortsætte sin uddannelse. Idet jeg i et og alt henholder mig til det af mig i forrige år i samme øjemed indgivne andragende, hvil- ket dengang blev tiltrådt af det filosofiske fakultet og hvis udtalelser jeg fremdeles på ethvert punkt fast- holder, skal jeg kun tillade mig at oplyse at herr John Paulsen i mellemtiden på egen bekostning har op- holdt sig i Italien og i denne tid afgivet fornyede lite- rære vidnesbyrd om sin begavelse og formentlig også om sin adkomst til ved denne lejlighed at komme for- trinsvis i betragtning. Ærbødigst Dr: Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 5. Maj 1878. Kære herr Hegel! Så nødig jeg end vil, nødes jeg dog til endnu en gang at bede Dem om godhedsfuldt at ville forstrække mig med 450 Rm. Fru Stjernström, fra hvem jeg havde gjort regning på at modtage mit honorar for "Kongsemnerne", melder mig nu at stykket først kan gives i Oktober, og dette har sat mig i forlegenhed. SIDE: 307 Jeg ved jo nok at jeg tør stole på Deres venskabelige hjælpsomhed; men undskyld ialfald at jeg påny volder Dem besvær. Af en ytring af Bjørnson i det norske "Dagbladet" skulde man antage at der nu nylig var afsluttet en literær konvenstion mellem Danmark og Norge. For- holder dette sig virkelig så? Jeg er tilbøjelig til at anse det for en fejltagelse fra Bjørnsons side; ialfald har jeg ikke i aviserne set noget om en sådan konvention. Jeg er begyndt at beskæftige mig med planen til et nyt skuespil af nutidslivet; det vil blive i 4 akter ligesom det forrige. Hvad tid det kan blive færdigt, kan ieg imidlertid endnu ikke have nogen mening om. I mit sidste brev glemte jeg at takke Dem for Heegaards fortræffelige bog, som De havde den god- hed at sende mig. Tør jeg bede Dem ved given an- ledning at bringe ham min hilsen? Vi er gamle be- kendte fra Rom. Hernede har vi nu fuld sommer med varme og det dejligste vejr. I ferierne er det vor agt at tage hen til et eller andet sted ved Bodensee, hvor jeg håber at finde den fornødne ro til alvorligt at tage fat på mit nye arbejde. Med de bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til B. E. Bendixen. München, den 6. Maj 1878. Kære herr Bendixen! Det vil have sine vanskeligheder at kunne imøde- komme skuespillerpersonalets ønske om forinden noget SIDE: 308 andet selskab at få opføre mine skuespil i de nævnte østlandske byer, navnlig fordi meddelelse herom så sent er kommen mig ihænde; men jeg skal ialfald gøre, hvad jeg kan. Sagen er nemlig den at skuespildirektør Foght står i underhandling med mig. For Trondhjems ved- kommende gav jeg ham afslag, fordi jeg forudsatte at Deres personale vilde komme did isommer. For de sydlige og østlige byers vedkommende står sagen mellem herr Foght og mig endnu svævende. Bundet mig har jeg dog endnu ikke; og jeg vil ialfald have det i min magt enten ganske at lade underhandlingerne med ham gå overstyr, eller også fordre et ringere honorar af ham imod at han på sin side finder sig i at Bergenserne spiller mine stykker først i de nævnte 4 byer. Denne afgørelsesmåde er imidlertid forbunden med pengetab for mig og jeg må derfor betinge mig at erholde en godtgørelse af 20 kroner for hver opførelse ligesom i Bergen. For "Brand" betales intet. For denne min fordring synes jeg at billighed taler, så meget mere, da jeg af hensyn til Deres theater afslog herr Foghts tilbud i Trondhjem, hvor generalkonsul Dahls kaution for honoraret var bleven mig tilbudt, og hvor jeg nu heller ikke af det bergenske theater i den nærmeste fremtid har nogen indtægt at påregne. Skulde imidlertid Deres personale ville finde sig i at herr Foght i en eller flere af de nævnte byer får opføre stykkerne først, så er jeg villig til for de steders vedkommende, hvor sådant sker, at overlade Deres skuespillere stykkerne frit uden noget honorar. Men jeg tror rigtignok at selv om Deres personale ikke be- høver at frygte for sammenligningen med de danske, hvilket jeg naturligvis anser som givet, så er dog for- trinsretten fuldkommen sine 20 kroner værd. Ved- SIDE: 309 kommende kan imidlertid selv vælge. Jeg binder mig ikke ufravigeligt til noget ligeoverfor herr Foght for- inden jeg har modtaget nærmere underretning fra Bergen. Jeg vilde også gerne vide om Deres theater ganske har opgivet tanken om herefter at gæste Trondhjem og de romsdalske byer eller om dette kun gælder for iår. Herr Foght har nemlig lejet Trondhjems theater for kommende vinter og vil i sin tid utvivlsomt ind- lede nye underhandlinger med mig for det norden- fjeldskes vedkommende; kommer Bergenserne ikke i en nærmere fremtid derop, så kan jeg ikke godt give den danske direktør noget ubetinget afslag; i modsat fald skal fortrinsretten fremdeles indtil videre være Deres theater forbeholdt. Med de bedste hilsener fra min hustru og fra mig selv tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. München, den 28. Maj 1878. Herr boghandler Lund. Kristiania. Af aviserne ser jeg at skuespildirektør Foght den 22. dennes for 1ste gang har spillet "Samfundets støtter" i Drammen, og slutter deraf at De i overens- stemmelse med mit brev af 10. Maj af ham har mod- taget de 400 kroner, af hvis forskudsvise indbetaling opførelsesretten var gjort afhængig. Da jeg imidlertid fra tidligere affærer med herr Foght har gjort meget ubehagelige erfaringer angående denne person, så kunde jeg nok tænke mig som en, rigtignok meget SIDE: 310 fjern mulighed, at han havde dristet sig til at opføre stykket uden at honoraret var erlagt. Skulde dette være tilfældet, så anmoder jeg Dem om godheds- fuldt at henvende Dem til advokat Emil Stang med bøn om at han vil varetage mine interesser, såvel ved at lade inddrive det betingede honorar, som ved gennem politiet at forhindre herr Foght fra nogetsteds at spille stykket, så længe han ikke har opfyldt sine forpligtelser. Jeg gør derhos opmærksom på at stykket naturligvis ikke under nogensomhelst om- stændighed må spilles i Kristiania, hvilken by ud- trykkelig var undtagen i den af mig betingelsesvis givne tilladelse. Herr Foght har telegraferet til mig om tilladelse til at opføre stykket dersteds imod et extrahonorar; men en sådan tilladelse giver jeg ham ikke; skulde han ikke desto mindre forsøge derpå, så må det forhindres ved at nedlægge forbud hos politiet, eller på den måde overhovedet, som advokat Stang måtte finde tjenligst. Rimeligvis er dog sagen i orden; men, som sagt, manden har givet mig al grund til mistro. Det honorar, han forskudsvis skulde have betalt mig for "Hærmændene på Helgeland", har jeg måttet lade inddrive gennem advokat Bugge i Trondhjem. Denne har nu sendt mig beløbet; men af hans brev kan jeg ikke se om herr Foght også har betalt de dermed forbundne omkostninger; er dette ikke tilfældet så må jeg selv betale dem. Jeg har derom tilskrevet herr Bugge, og benytter denne an- ledning til at bede Dem honorere hans regning, så- fremt han sender Dem en sådan. Alt dette er meget brydsomme og ubehagelige affærer; men begrebet om den literære ejendomsret synes endnu ikke at være rodfæstet hjemme, og det er derfor nødvendigt at vise den yderste strænghed. SIDE: 311 I håb om snart at høre fra Dem og da at erfare at min frygt har været ugrundet, tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 3. Juni 1878. Kære herr Hegel! Det var mig en overmåde velkommen og behagelig efterretning, at der tiltrænges et nyt oplag af "Hær- mændene". Forandringer ønsker jeg ikke at foretage, men må bede Dem undskylde at jeg ikke straks be- svarede Deres forespørgsel i så henseende. Jeg håber imidlertid at denne forsømmelse fra min side ikke har medført nogen forsinkelse i arbejdet, men at De har opfattet min taushed, som om bogen kunde trykkes uforandret. Jeg takker Dem forbindtligst for de tilsendte love; den norske kendte jeg allerede før. Fra 1. Ja- nuar dette år gælder disse love gensidigt, således at de svenske bestemmelser i Sverig nu kommer til an- vendelse også på norske forfattere og omvendt. En sådan gensidighed skulde også Danmark tiltræde. Navnlig vil jeg gøre Dem opmærksom på § 45 i den norske lov, til hvilken § der, imod hvad jeg hidtil har troet, nok ikke i Danmark findes noget tilsvarende. Under den nuværende tilstand vil altså danske dra- matiske forfattere få sine arbejder beskyttede lige- overfor theatrene også i Norge, hvis de udgiver stykkerne på norsk forlag, medens en lignende ret ikke indrømmes de norske forfattere i Danmark, der SIDE: 312 har dansk forlægger. Dette er ubilligt og bør visselig rettes på. ­ Atter igen nødes jeg til at bede Dem vise mig den store tjeneste at sende mig 450 Rm. For det lig- nende beløb, jeg modtog i Deres venlige brev af 7de dennes, bringer jeg Dem min bedste tak. ­ Det var mig særdeles kært at "Samfundets støtter" oplevede ialfald den 21. forestilling på det kgl: theater i denne sæson. At det skulde kunne opleve også den 26. er vel ikke at vente; men forhåbentlig optages det vel igen i den næste vinter. Med de venligste hilsener til Dem og Deres børn tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til August Rasmussen. München, den 7. Juni 1878. Herr theaterdirektør August Rasmussen. De har i skrivelse af 30. 5. 78 ønsket min erklæring angående nogle af theaterdirektør Cortes fremsatte påstande. Dette ønske efterkommer jeg herved med fornøjelse idet jeg udtaler følgende: A) Ægtheden af min skrivelse, dateret München den 12. November 1877, hvori jeg overdrager Dem eneretten til at opføre mit skuespil "Samfundets støtter" overalt i Danmark udenfor København, vil i fornødent fald kunne bevidnes af herr cancelliråd Hegel og dennes bogholder, herr August Larsen. B.) At De har givet mig vederlag for den Dem af mig meddelte eneret til at opføre nysnævnte stykke vil ligeledes kunne bevidnes af de herrer cancelliråd SIDE: 313 Hegel og bogholder Aug: Larsen. Beløbet, for hvilket jeg har overdraget Dem eneretten, er af Dem i sin tid gennem herr Larsen rigtigt indbetalt til den Gylden- dalske boghandel, for hvilken cancelliråd Hegel er chef. En bevidnelse fra disse to herrer må således fjerne enhver tvivl angående dette punkt. C.) Herr Cortes's påstand, at jeg intet har imod at han opfører "Samfundets støtter" erklærer jeg for en fræk og uforskammet usandhed. Jeg betegner denne usandhed med vel beråd hu som fræk og ufor- skammet fordi den involverer at jeg, efter at have af Dem modtaget honorar for mit skuespil, intet skulde have imod at det fandt udbredelse også ad andre veje, og jeg tilføjer at jeg ingensinde, end ikke mod honorar, vilde give mit samtykke til at nogetsomhelst af mine dramatiske arbejder blev spillet af herr Cortes. Her på stedet findes ingen dansk gesandt, men denne skrivelses ægthed, som hidrørende fra mig selv og fra ingen anden, vil ligesom alt det før nævnte kunne attesteres gennem den Gyldendalske boghandel. Idet jeg af hjertet ønsker og håber at De ret snart må få oprejsning og erstatning for den uhæderlige udplyndring, for hvilken De har været udsat tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til August Larsen. München, den 19. Juli 1878. Herr bogholder August Larsen. Når jeg idag tilbagesender indlagte papirer uden de forønskede påtegninger, så beder jeg Dem være for- SIDE: 314 visset om at dette ikke hidrører fra at jeg har undladt at gøre mitt bedste i sagen. En påtegning af den her- værende notarius publikus vilde jeg kunne erholde, men på derom indhentet forespørgsel har jeg erfaret at en sådan ikke vil kunne ventes meddelt af udenrigs- ministeriet, hvilket nu har et meget snevert og derhos skarpt begrænset forretningsområde, da jo det egent- lige tyske udenrigsministerium er henlagt til Berlin. Under disse omstændigheder vil en påtegning af notarius publikus være virkningsløs, og jeg har derfor ikke begæret denne. Derimod oversendte jeg til den danske gesandt i Wien de pågældende papirer, idet jeg antog at denne embedsmand, nu som tidligere, repræsenterede Danmark også i Bayeren. Af gesand- tens svar, dateret Vedbæk 14. 7. erfarer jeg at dette ikke længere er tilfældet, men at det danske gesandt- skap i Berlin er rette vedkommende. Til dette anser jeg det imidlertid unyttigt at henvende mig, da man der ikke kender min underskrift, hvilket synes for- nødent ifølge herr Falbes skrivelse, hvilken jeg herved vedlægger. Ligeledes oversender jeg alle de øvrige bilage. Det er mig ufatteligt at herr Rasmussen ikke gen- nem vidneførsel kan godtgøre sin ret. Bevises kan det jo dog at han har tilkøbt sig den omhandlede op- førelsesret og ligeledes at han derfor har betalt det fastsatte honorar. Under alle omstændigheder ser jeg mig ikke i stand til at udrette mere i sagens an- ledning, så kært det end skulde være mig at få se herr Cortes bøde efter fortjeneste for hans skammelige fremgangsmåde. ­ Er vor lovgivning imidlertid vir- kelig så mangelfuld på dette område, da er det klo- gest ikke at udgive noget dramatisk, forinden den er bleven forandret. SIDE: 315 Med mange hilsener til cancelliråd Hegel og hans familje tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. P. s. Tillad at jeg benytter anledningen til at bede Dem godhedsfuldt at sende mig et expl: af G. Fistai- nes italienske parleur med dertil hørende grammatik. Min søn tiltrænger nemlig at opfriske sin italiensk i anledning af vort forestående vinterophold i Rom. Skulde De foruden denne bog kunne anbefale mig en anden kortfattet ital: grammatik med læsebog vilde jeg gerne erholde også en sådan. Deres H. I. Til B. E. Bendixen. München, den 21. Juli 1878. Kære herr Bendixen! Undskyld at jeg idag ulejliger Dem med nogle linjer. På grund af at min søn i denne måned udgår som student fra det herværende gymnasium er det vor agt at benytte den os derved givne frihed til at foretage en udflugt til Tyrol, hvilken skal afslutte med et vinterophold i Italien. Herfra er det vor be- stemmelse at afrejse den 10de eller 12te August og da jeg har vanskeligt for på forhånd at opgive Dem min senere adresse og da desuden et sådant opbrud m. m. kræver en hel del penge, så vilde jeg være Dem særdeles forbunden, om De med omgående post, på sædvanlig måde, gennem anvisning på Bayerische Vereinsbank, vilde sende mig mit tilgodehavende ved Bergens theater. Som theatrets kasserer vil vide SIDE: 316 står endnu til rest afgiften af de i forrige sommer, efter sæsonens slutning, i Trondhjem og andetsteds stedfundne opførelser af mine stykker. Jeg håber at De godhedsfuldt viser mig den venskabstjeneste at bringe denne sag i orden. Jeg beskeftiger mig for tiden med planen til et nyt nutidsskuespil, hvilket jeg håber at kunne fuld- føre i Rom. Dette beder jeg Dem imidlertid foreløbig ikke at lade blive genstand for offentlig omtale. Skulde De træffe maleren Grønvold i Bergen, beder jeg Dem hilse ham fra os; ligeledes alle de andre gode venner og bekendte, som De måtte komme sammen med. I det håb, snart at høre fra Dem, og med gentagen undskyldning for at jeg plager Dem med forretninger nu i ferietiden, tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Teaterforeningen i Bergen. München, den 29. Juli 1878. Til "Theaterforeningens" bestyrelse, Bergen. For nogle dage siden tilskrev jeg herr skole- bestyrer Bendixen med anmodning om at erholde til- sendt mit tilgodehavende ved Bergens theater for det forløbne spilleår. Da jeg imidlertid tænker mig mulig- heden af at han på grund af skoleferierne kunde være fraværende, og da jeg netop står i begreb med at af- rejse herfra med min familje til Tyrol og senere til SIDE: 317 Italien og i den anledning tiltrænger alt, hvad jeg af pengemidler har udestående, så tillader jeg mig at opfordre den ærede bestyrelse til med omgående post at sende mig det omhandlede beløb gennem en anvis- ning på den herværende "Bayerische Vereinsbank", hvilken anvisning eller veksel vil kunne erholdes i Bergens kreditbank. Min afrejse er bestemt til den 10. august; min adresse er: Schellingstrasse 53. Ærbødigst Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 2. August 1878. Kære herr Hegel! Tillad mig herved forbindtligst at takke for mod- tagelsen af de under 6. Juni tilsendte 450 Rm. Henimod midten af denne måned bryder vi op herfra for at begive os sydover; det er nemlig vor agt at tilbringe vinteren i Rom, hvor jeg håber at få tid og ro til at fuldføre mit nye arbejde. Her har vejret lige til nu været afskyeligt, så at vi egentlig ingen sommer har havt; jeg længes derfor stærkt efter at komme over Alperne. I anledning af dette vort forestående opbrud er jeg så fri at bede Dem sende meg et beløb omtrent mod- svarende renterne for 1. halvår af mine hos Dem beroende værdipapirer. Jeg tillader mig at gøre op- mærksom på at i det opgør for forrige år, som De i sin tid havde den godhed at sende mig, ses udbyttet af mine 4 % sv: statsobl: at være hævet allerede 2. Ok- tober, hvoraf jeg slutter at terminerne for dette stats- SIDE: 318 låns renteudbetalinger, overensstemmende med det nye svenske budgetår, falder 1. April og 1. Oktober. Undskyld at jeg berører dette da sagen ikke er mig ganske klar. Professor Molbech har vi havt den fornøjelse at se hernede. Den gode modtagelse, som "Ambrosius" fandt, havde øvet en glædelig oplivende virkning på ham. Med fru Laura Kieler kom det, som De formo- dentlig ved, til en sørgelig katastrofe. Hendes mand underrettede os ganske kort om at hun var bragt i en sindssygeanstalt. Kender De nærmere sammenhæn- gen hermed og om hun endnu befinder sig der? Hvor- ledes er Jonas Lies nye bog bleven modtagen i Dan- mark? Det norske Dagbl: udtaler sig jo temmelig reserveret. Et rygte siger at Bjørnson skal ville tage bolig i Kristiania igen; jeg har sat dette i forbindelse med at han skulde overtage theatret; men deroppe synes man at være bestemt på i det længste at ville beholde den nuværende jammerlige og udygtige sty- relse. Så snart jeg er kommen nogenlunde til ro i Flo- rents, hvor vi tænker at tilbringe et par måneder, skal jeg igen lade høre fra mig. Sigurd har med udmærkelse bestået sin afgangsexamen fra det herværende gym- nasium og er altså nu student; rimeligvis kommer han til at fortsætte sine studier ved universitetet hersteds, når vi til næste efterår er vendt tilbage. Med mange hilsener til Dem og Deres kære fa- milje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 319 Til Nils Lund. Gossensass, Tyrol, den 23. Sept: 78. Herr boghandler Nils Lund. Kristiania. Jeg tillader mig herved at underrette Dem om at jeg med familje midlertidig har forladt München for at tage vinterophold i Rom. Rimeligvis standser vi nogen tid i Florents eller et andet sted undervejs og jeg beder Dem derfor være af den godhed ikke at tilstille mig nogen pengeremisse forinden jeg nærmere har opgivet Dem min blivende adresse, hvilket an- tagelig først vil ske efter ankomsten til Rom. Hernede i Sydtyrol har vi endnu prægtigt som- mervejr, skønt stedet, hvor vi bor, ligger 3300 fod højt; men længe vil det vel ikke vare forinden høsten også her begynder at melde sig, og da går vi straks længere sydover. For den i begyndelsen af juli modtagne veksel takkes forbindtligst. Særdeles forbunden vilde jeg også være Dem, hvis De venligst vilde sørge for at den tidligere omskrevne gammelost blev afbestilt, da jeg jo nu ikke har nogen brug for den. "Dagbladet" lader jeg fremdeles gå til München, hvor det læses af en landsmand, der siden sender mig det. Jeg har det håb, i Rom at finde ro til at fuldføre et nyt arbejde, der i længere tid har beskæftiget mine tanker. Med de bedste hilsener Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. P. s. Skulde De, mod formodning, have noget presserende at underrette mig om, så vil et brev SIDE: 320 under min vanlige Münchener-adresse komme mig ihænde, hvor jeg end opholder mig. Deres H. I. Til Frederik Hegel. Rom, den 8. Oktober 1878. Kære herr Hegel! Efter mere end ti års mellemrum kan jeg da atter datere et brev til Dem fra det gamle Rom. Tyrol for- lod vi i slutningen af forrige måned og rejste, uden at standse i Florents, direkte hid, da jeg meget længedes efter kendte omgivelser for at kunne komme til at arbejde med fuld ro. For de i Deres venlige brev af 6. August tilsendte 700 Rm takker jeg forbindtligst, ligeledes for det under mit ophold i Tyrol modtagne exemplar af det nye oplag af "Hærmændene". Disse få linjer tilskriver jeg Dem hovedsagelig for at opgive min adresse, hvilken indtil videre er: Con- solato di Danimarca. Et norsk-svensk konsulat findes her fortiden ikke, men den nye danske konsul, for- øvrigt en født Normand, er meget forekommende og vil besørge mig mine postsendelser på hurtigste måde. En smuk stille bolig har vi fundet til rimelige priser, skønt disse nu er i regelen overordentlig høje. Vejret er endnu fuldstændig sommerligt og midt på dagen næsten altfor varmt. Oppe fra vore hjemlande har jeg i den senere tid hørt meget lidt. Richardts og Heises nye syngestykke har jo gjort megen lykke og det glæder mig særdeles. Jeg vil nu blot ønske og håbe at det samme må blive tilfældet med Molbechs nye arbejde. Som De måske ved besøgte han os i München på gennemrejsen, og beder jeg Dem ved lejlighed hilse ham fra mig. SIDE: 321 Først og fremst sender jeg imidlertid Dem selv og Deres kære familje vore bedste hilsener og tegner mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. P. s. Skulde De, når De engang skriver mig til, vide noget nærmere at meddele angående fru Kieler, så vilde det højlig interessere mig. Til Nils Lund. Rom, den 5. November 1878. Herr boghandler Nils Lund. Kristiania. I mit sidste brev, som jeg sendte Dem just som jeg stod i begreb med at forlade Tyrol, tror jeg at jeg fortalte Dem, at det var min agt foreløbig at tilbringe SIDE: 322 nogen tid i Florents. Dette forsæt opgav vi imidlertid og begav os direkte hid til Rom, hvor vi ankom i slutningen af September. Vi har her indrettet os så husligt som muligt i en smuk bolig og har lige indtil de sidste dage havt det herligste sommervejr; nu begynder det imidlertid at blive noget køligt. Her er det vor hensigt at blive vinteren over, derefter at tilbringe sommeren i Tyrol og først til høsten at vende tilbage til München. Jeg begynder nu at tiltrænge pengeremisse og beder Dem derfor have den godhed i Kreditkassen for min gage for 3die kvartal at købe mig en veksel eller anvisning og at tilsende mig samme rekomman- dert. Jeg beder Dem derhos ved købet af vekselen at gøre opmærksom på, at jeg ikke ønsker at have noget at skaffe med de herværende bankierer Spada hvilket af begge jeg vilde være bedst tjent med, der- om turde man måske i Kreditkassen kunne give et råd. Min adresse er: Consolato di Danimarca. Roma. Vort nye svensk-norske konsulat er nemlig endnu ikke kommet i orden. Her er for tiden allerede en hel del Skandinaver i Rom, og endnu flere ventes i den nærmeste fremtid. Blandt de tilstedeværende er ikke mange Norske, og SIDE: 323 om flere sådanne kan ventes, ved jeg ikke. Jeg be- skæftiger mig nu med forarbejderne til et nyt skue- spil og håber at få ro til at fuldføre det i vinterens løb. I håb om at dette brev finder Dem rask og vel og at jeg snart får høre fra Dem, tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Emil Stang. Rom, den 22. November 1878. Herr højesteretsadvokat Emil Stang! Når jeg idag tager mig den frihed at tilskrive Dem, så har jeg først og fremst at opfylde en længe forsømt skyldighed, idet jeg beder Dem modtage min for- bindtligste tak for det i sin tid tilsendte slutnings- opgør i den Jensenske sag. Idag er det et lignende indgreb i min literære ejen- domsret, som nøder mig til at bede om Deres bistand. Jeg tør antage at kammerherre Harald Holst, som formand i Kristiania theaters direktion, har sat Dem i kundskab om at de af den svenske skuespildirektør Key fornylig på Møllergadens theater foranstaltede opførelser af en svensk oversættelse af mit skuespil "Samfundets støtter" har fundet sted uden mit vi- dende og imod min vilje, samt naturligvis også uden at herr Key derfor har betalt mig noget honorar. Om denne sags forhistorie skal jeg oplyse følgende: Straks efter at det nysnævnte stykke var kommet i boghandelen, altså henimod slutningen af forrige år, antageligen i November måned, modtog jeg fra herr Key en forespørgsel om hvorvidt jeg måtte ville til- lade ham at spille stykket i svensk oversættelse, samt SIDE: 324 hvilke betingelser jeg i bekræftende fald opstillede med hensyn til honoraret. Hertil svarede jeg at så- fremt han kunde indestå mig for en respektabel kunst- nerisk udførelse af stykket, så skulde jeg være villig til at meddele ham den begærede tilladelse så snart han til min kommissionær, boghandler Nils Lund i Kristiania, havde indbetalt et honorar af et tusend kroner. I et følgende brev finder herr Key denne for- dring for høj og henstiller til mig at sætte læmpeligere vilkår. På denne anmodning gav jeg ubetinget afslag og fastholdt mit oprindelige forlangende. Efter mod- tagelsen af dette brev sendte han mig et telegram, hvori det heder at han betragter udredelsen af et honorar til mig kun som en humanitetssag og ikke som nogen skyldighed, "såsom han har købt opførelses- retten fra Sverig," en ytring, hvormed han åbenbart mener at han i Sverig har købt en svensk oversættelse af mit stykke. På dette telegram fandt jeg mig ikke beføjet til at svare; derimod tilskrev jeg O. A. Bachke med forespørgsel, om loven om den literære ejendoms- ret virkelig hjemlede en fremgangsmåde, som den af herr Key antydede. Dette spørgsmål besvarede B: ubetinget benægtende idet han bemærkede at man ved lovens affattelse havde været opmærksom på den mulige forekomst af deslige tilfælde, og derfor i loven optaget en paragraf, hvorved sådant forhindredes. Jeg antog således mine literære interesser og rettig- heder lovligen betryggede og indlod mig derfor ikke videre med herr Key, om hvem jeg måtte antage at han kun havde fremført en tom trusel for derved at tiltvinge sig billigere honorarbetingelser. I dette mit håb er jeg imidlertid nu på en ubeha- gelig måde bleven skuffet, idet stykket, som før nævnt, uden mit vidende og imod min vilje samt uden SIDE: 325 honorar er blevet opført på svensk af herr Key, og det er i den anledning jeg henvender mig til Dem med anmodning om ved anvendelsen af ethvert tjenligt retsmiddel at drage herr Key til ansvar for hans handling. Jeg kan af mange grunde ikke lade det passerede gå upåtalt hen. Blandt disse grunde skal jeg her indskrænke mig til kun at nævne en: Ved det kgl: theater i København kan jeg, når jeg indleverer et nyt dramatisk arbejde, opnå betydelig gunstigere honorarbetingelser såfremt jeg tilsikrer dette theater at det nye arbejde ikke iforvejen bliver opført på nogen anden scene. Men skulde herr Keys trafik fort- sættes eller vel endog, ved ikke at påtales, fremkalde lignende tilfælde fra andre sider, så vilde jeg ikke være i stand til herefter at give det kgl: danske theater den ovennævnte tilsikring og lider altså også derved et føleligt tab. Idet jeg altså anmoder Dem om god- hedsfuldt at overtage min sag er det en selvfølge at jeg giver Dem fuldstændig frie hænder med hensyn til omfanget af de fordringer, De måtte opstille, og de påstande, De måtte nedlægge ligeoverfor herr Key. Kært skulde det være mig om han ikke fik tid til at undslippe til Sverig forinden han havde fåt bøde for sin handlemåde. Med bemærkning om at min herværende adresse er: Consolato di Svezia ved dette theater hersker en mønsterværdig orden og akkuratesse. Nu er vel det længe bebudede "Erik den 14de" op- ført? Det skal interessere mig at se, hvad aviserne beretter derom. Desværre går hernede et bestemt rygte om at forfatteren skal være bleven sindssyg. Jeg vil håbe at det blot er et forbigående tilfælde. Til "Illustr: tidende" skulde jeg gjerne have sendt et lidet bidrag, dersom jeg havde havt noget sådant liggende; men dette var ikke tilfældet; af mindre digte har jeg intet skrevet hernede og beskæftiger mig over- hovedet kun med forberedelserne til mit nye drama- tiske arbejde. Den nærmeste anledning til at jeg skriver idag er den at jeg nødes til at bede Dem vise mig den tjeneste at sende mig et beløb af omtrent 630 kroner, hvilket på det nærmeste svarer til et halvårs rente af de hos Dem beroende papirer. Jeg tager meget gerne Rm såfremt postvæsenet hjemme er istand til med fuld sikkerhed at sende rede penge til Italien. Skulde dette ikke være tilfældet, så tillader jeg mig at bede Dem om en veksel på Paris. Jeg beder Dem på for- hånd undskylde at jeg volder Dem ulejlighed i denne travle tid. Vi har nu i længere tid havt et ubehageligt, koldt og regnfuldt vejr; dog er der udsigt til at det nu vil bedre sig. Med julens nærmelse begynder Skandina- verne at strømme til Rom; navnlig er her kommet mange Danske, af hvilke jeg dog endnu kun kender de færreste. Med mange hilsener til Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 329 Til Markus Grønvold. Rom, den 30. December 1878. Kære herr Grønvold! Tak for Deres venskabelige brev af 14. November og undskyld at jeg så ganske imod min vilje har sat Dem i urolighed. De omskrevne 177 Rm befinder sig i god behold i Leipzig og vil over nytår sammen med et andet beløb atter blive Dem tilstillet. Tør jeg der- hos anmode Dem om gennem Dr: Grandaur at ud- virke at kassereren ved Münchens hoftheater sender Dem og ikke mig den sædvanlige beregning over tan- tiémerne for det forløbne halvår, og vilde De derefter være af den godhed på mine vegne at hæve beløbet og kvittere for samme? Af de således indkomne penge beder jeg Dem tage Dem betalt for de havte udlæg til porto o. s. v. samt at afholde et beløb svarende til min årskontingent i Münchens kunstforening for at denne i sin tid kan blive betalt. For det tiloversblevne beder jeg Dem være af den godhed i Vereinsbank at købe og sende mig en veksel lydende enten på Paris eller på Berlin for det tilfælde at banken ikke har sådanne for- bindelser hersteds at den kan utstede en direkte an- visning på det herværende bankhus Schmidt thi med de øvrige romerske bankierer vil jeg ikke gerne have noget at gøre. Til alle disse kommisioner vover jeg endnu i tillid til Deres prøvede velvilje at anmode Dem om i Th: Ackermanns boghandel at bede mig tilsendt to exem- plarer af Alfred von Wolzogens oversættelse af "Brand", hvilke bøger det vilde være mig af stor vigtighed at erholde snarest muligt. Efter en temmelig lang regntid har vi nu her igen et mildt og sommerligt solskinsvejr. En mængde SIDE: 330 Skandinaver er ankommet hertil, men det er kun med de færreste af disse at vi har sluttet noget nærmere bekendtskab; derimod har jeg gjort adskillige be- kendtskaber blandt tyske og italienske videnskabs- mænd, kunstnere og literater, med hvilke jeg ofte kommer sammen. Sigurd hører forelæsninger ved det herværende universitet og har allerede så temmelig opfrisket sin gamle glemte italiensk; forelæsningerne forstår han fuldstændigt og uden vanskelighed. Her i Rom bliver vi til universitetsferiernes begyndelse i Juni eller Juli; videre planer har vi ikke lagt men i hvert fald er det vor agt at komme tilbage til München i begyndelsen af Oktober. Vor bedste hilsen til Deres broder og alle andre venner, og derhos et ønske om et godt og glædeligt nytår samt en tak for alt udvist venskab i det for- løbne! Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. Rom, den 30. December 1878. Herr boghandler Nils Lund. Kristiania. Jeg erindrer ikke om jeg, da jeg forrige gang til- skrev Dem, udtalte at jeg havde fundet mig meget vel tjent med den modtagne veksel på Paris. Jeg vil derfor idag bemærke at så var tilfældet, og jeg beder Dem derfor, når De efter nytår sender mig penge, da at ville lade det ske på samme måde, som sidst. Tør jeg derhos anmode Dem om, som svar på en forespørgsel fra advokat Stang, at meddele ham at direktør Key ikke af mig har erholdt nogen tilladelse SIDE: 331 til at lade oversætte på svensk "Samfundets støtter", ligeså lidt som jeg har givet nogensomhelst anden en sådan tilladelse. Fra hvem herr Key har erholdt sin oversættelse er mig ganske ubekendt. De ved det kgl: theater i Stockholm og ved Gøtheborgs theater foranstaltede oversættelser af stykket tør kun benyttes ved disse to theatre og ikke afhændes eller overlades til nogen anden. Dette i al hast for idag. Med tak for det for- løbne år og med de bedste ønsker om et glædeligt nytår tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Markus Grønvold. Rom, den 22. Januar 1879. Kære herr Grønvold! Idet jeg takker Dem for Deres venskabelige brev af 9. dennes såvelsom for de øvrige i den senere tid fra Dem modtagne postsager, tillader jeg mig idag i hen- hold til Deres godhedsfulde tilsagn at fremsende i kvitteret stand indlagte beregning fra Münchens hof- theater. Ved at opgive denne hos hovedkassereren vil beløbet blive Dem udbetalt. Om dettes anvendelse har jeg tidligere skrevet, og ved intet videre i denne henseende at tilføje, kun beder jeg Dem ikke at glemme nogen af de mange udgiftsposter, De for min skyld har havt. Her i Rom er der denne vinter, ligesom i München, en hel hob landsmænd; men det går mig som Dem, jeg kommer ikke meget sammen med de fleste. Vi lever overhovedet temmelig stille; middagsmaden bringes SIDE: 332 os i huset og for morgen og aften sørger vor vært- inde. Alt falder meget billigere her end i München, navnlig er vinen denne vinter at få til spotpris, således kan man i Sabinerbyerne købe udmærket god vin for 3 soldi (12 Pfg) per liter! Jeg husker ikke om jeg før har fortalt at jeg benytter anledningen til at købe gamle malerier, hvoraf jeg allerede er kommen i be- siddelse af 11 stykker, alle gode og værdifulde, til for- holdsvis billige priser. Det er min hensigt at købe flere for at jeg kan få min vordende bolig i München helt og holdent dekoreret med kunstsager. Kunde jeg nu også finde en dertil passende bolig; det er meget muligt at jeg selv alene rejser i forvejen did allerede i September for at søge os en sådan, og da vil jeg jo få lejlighed til at tage kunstudstillingen i øjesyn, hvortil jeg meget glæder mig. For idag må jeg hermed slutte, idet jeg beder Dem hilse Deres broder samt andre gode venner og bekendte fra Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, den 18. Februar 1879. Kære herr Hegel! Tilgiv mig min store uefterrettelighed ved indtil nu hverken at have besvaret Deres venlige nytårs- hilsen eller Deres to breve af 12. December f: å: og 16. Januar sidstleden; stedse er der kommet noget ivejen, og så har jeg udskudt besvarelsen til næste dag. Jeg tillader mig da nu at erkende modtagelsen af den i førstnævnte brev indesluttede veksel på 868 fr: 97 c. ­ Ligeså takker jeg forbindtligst for de for- SIDE: 333 skellige tilsendte bøger, som jeg har læst med megen interesse, navnlig G. Brandes's bog om Disraeli, der er et fuldkomment mesterværk; når De engang skri- ver til ham, beder jeg Dem bringe ham min bedste hilsen og udtrykket af min beundring for dette hans seneste arbejde. Fru Colban har jeg overbragt Deres hilsen, hvor- over hun meget glædede sig; hun arbejder nu på en stor ny fortælling, som hun påstår vil blive hendes hovedværk. J. P. Jacobsen befinder sig meget vel, navnlig er der ingen sammenligning mellem hans til- stand og udseende nu og den ynkelige forfatning, hvori han kom hertil. Forøvrigt ser jeg ham ikke så ret ofte da han er meget beskæftiget med at fuldføre en ny fortælling, hvorom han sandsynligvis har til- skrevet Dem. Det var en særdeles behagelig efterretning, jeg i begyndelsen af det nye år modtog fra Dem, idet De meddelte mig at der tiltrængtes nye oplag såvel af "Kongsemnerne" som af Digtene. I førstnævnte bog er intet at forandre; i digtenes andet oplag forekom adskillige trykfejl, hvorom det foresvæver mig at jeg i sin tid tilskrev herr bogholder Larsen; desværre har jeg ikke her noget exemplar af bogen ved hånden; men ved korrekturen vil vel de omskrevne småfejl nok blive opdagede og rettede. Til den af Chr: Richardt påtænkte samling for- tællinger og digte drister jeg mig ikke til at give noget bindende løfte om bidrag, da mit nye dramatiske ar- bejde optager alle mine tanker og hele min interesse. Jeg håber imidlertid at det påtænkte foretagende ikke derfor vil gå istå. Hvorvidt "Samfundets støtter" nu har oplevet den 21de forestilling på det kgl: theater ved jeg ikke med SIDE: 334 vished, altså heller ikke hvorvidt det fastsatte slut- ningshonorar 500 kroner er forfaldet til udbetaling; men selv om sådant ikke skulde være tilfældet, beder jeg Dem vise mig den tjeneste at sende mig en veksel på det nævnte beløb. Hvis Deres bankier skulde have forbindelse med huset Schmitt jeg har næsten hver dag havt de bedste forsætter til at sætte mig hen og sende Dem nogle linjer, men altid er der kommet et eller andet ivejen. Vinteren har iår, på få kortvarige afbrydelser nær, været koldere og ubehageligere end sædvanligt her i Rom. Sne eller is har vi dog ikke havt; men hele Appeniner- og Sabinerkæden ligger endnu ganske sne- bedækket til langt nedover fjeldsiderne og frembyder et overordentlig pragtfuldt syn. Nu har vi her det SIDE: 335 herligste sommervejr, man kan ønske sig; mandel- træerne har allerede afblomstret, kirsebærtræerne står i fuld blomstring, og alle marker er bedækket af friskt grønt græs og af violer. Jeg ønsker mangen gang at De var hernede nu; da skulde vi gøre diverse udflugter sammen. Med de Skandinaver, som opholder sig her ivinter, omgåes jeg ikke meget. Kronberg rejste i be- gyndelsen af November til Tunis og Egypten og vendte først i disse dage tilbage hertil. Nyström sidder i en temmelig stor virksomhed, mere dog af industriel end af kunstnerisk natur; han sysselsætter flere marmor- huggere og leverer kopier efter antiker, gravmonu- menter o. s. v. De øvrige herværende svenske kunst- nere kender De neppe. Blandt de danske har Bredal oftere talt om Dem; foruden ham opholder sig her Olrik, Helsted, Rosenstand og nogle yngre. [­ ­ ­] Hvad os selv angår, da befinder vi os meget vel; muligens kommer vi til at tilbringe hele sommeren hernede et steds i bjergene; men i begyndelsen af Ok- tober indtræffer vi ialfald igen i München, såfremt ingen uforudset hindring skulde komme ivejen. Jeg har rigtignok oftere tænkt på at sende Sigurd alene derop for at fortsætte studeringerne; men det er mig dog i mange henseender ønskeligt at komme mere ind i det germanske literære liv igen; hernede står man dog i de fleste henseender altfor meget udenfor tidens bevægelser. Dog, herom ikke videre for idag. Med vore bedste hilsener til Dem selv, Deres broder og alle andre gode venner, navnlig professor Maurer og hans familje, tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 336 Til Frederik Hegel. Rom, den 10. Marts 1879. Kære herr Hegel! Med forbindtligst tak erkender jeg herved mod- tagelsen af den tilsendte anvisning på 500 kroner. Ligeså har jeg havt den fornøjelse at modtage et exem- plar af digtenes 2. udgave; dette skal i betimelig tid blive Dem tilbagesendt i rettet stand. Antageligvis vil der i disse dage fra min kommis- sionær i Kristiania, boghandler Lund, for min regning blive Dem oversendt 2000 eller måske 2500 kroner. Tør jeg i den anledning rette en venskabelig anmod- ning til Dem om at der for det oversendte beløb må blive indkøbt statspapirer af samme slags som tid- ligere, eller også andre lignende, når de blot er utvivl- somt sikre. Jeg antager at tidspunktet for sådant køb må være gunstigt nu, da vel adskillige nødes til at afhænde sine papirer på grund af de trykkende for- holde hjemme og navnlig i Sverig. Fra herr Jacobsen kan jeg hilse; han ser godt ud og lader til at befinde sig meget vel. Fru Colban har været upasselig i nogen tid, men er nu i bedring. Gennem et telegram er jeg bleven underrettet om at "Samfundets støtter" i Fredags opførtes første gang i Kristiania; forhåbentlig indløber nærmere meddelelse en af de første dage. Med de bedste hilsener til Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 337 Til B. E. Bendixen. Rom, den 11. Marts 1879. Kære herr Bendixen! Tillad mig at aflægge Dem min forbindtligste tak for Deres venskabelige brev. At "Kongsemnerne" var bleven givet i Bergen var mig af korte avis- notitser bekendt, men noget nærmere derom havde jeg ikke erfaret; det var mig derfor særdeles kært at modtage Deres beretning, hvoraf jeg tør slutte at theatret har indlagt sig ære ved opførelsen af dette i så mange henseender vanskelige stykke; det kræver jo både et talrigt personale og for mange rollers ved- kommende talentfulde og intelligente skuespillere og skuespillerinder. Derhos er arrangermentet og den hele iscenesætning i dette skuespil en såre indviklet opgave, og det glæder mig meget, både på theatrets og egne vegne, at herr Wichstrøm på en så tilfreds- stillende måde har skilt sig fra alt dette. Ikke min- dre behageligt har det været mig at høre, at flere af Deres unge skuespillere giver så gode løfter for frem- tiden. Gid nu blot disse unge mennesker vil forstå deres eget bedste og forblive i Bergen, hvor der jo nu bydes dem opgaver til øvelse og udvikling, som de ikke andetsteds vilde finde. Et held for disse unge folk er det, at de kristianiensiske theaterforholde ikke for tiden har noget fristende ved sig. ­ Hvad forfatterhonoraret for "Kongsemnerne" an- går, da ønskede jeg helst, hvis Bergens kreditbank har forretningsforbindelse med det herværende bank- firma Schmitt hvis ikke, da beder jeg om en veksel enten på Paris eller på Berlin; thi med nogen anden af de romerske bankierer vil jeg ikke gerne have noget at SIDE: 338 skaffe. Brevet håber jeg De vil have den godhed at lade rekommandere og adressere samme til det svensk norske konsulat ligesom det forrige. Vi har nu det herligste vårvejr hernede; mandel- træerne har allerede afblomstret; kirsebærtræerne står i fuld blomstring og hele Campagnaen er frisk grøn. Oppe på Appenninerne og de højere Sabinertoppe ligger der dog endnu sne; men den vil ikke længe holde sig ved den temperatur, vi nu har. Her i Rom bliver vi til slutningen af Juni, eller til universitetsferiernes begyndelse; min søn studerer nemlig ved det her- værende universitet. Hvor vi kommer til at tilbringe resten af sommeren er endnu uvisst, men i begyn- delsen af Oktober skal vi igen være tilbage i München. Med de bedste ønsker for Deres theater og med hilsen til Dem selv og til alle andre gode venner og bekendte i Bergen tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. Rom, den 19. Marts 1879. Herr boghandler Nils Lund. Kristiania. Jeg aflægger Dem herved mine bedste tak for be- sørgelsen af alt fornødent vedkommende theater- honoraret for "Samfundets støtter". Derhos tillader jeg mig at anmode Dem om ved næste kvartals be- gyndelse, med fradrag af hvad De har udlagt for mig, at ville sende mig såvel min gage som forrige års ud- bytte af mine aktier i Bergens kreditbank. For tiden står kursen på Rm hersteds forholdsvis højere end SIDE: 339 på francs, og jeg vilde derfor gerne denne gang for- søgsvis bede om en veksel på Berlin, såfremt ikke kursforholdet i Kristiania skulde gøre det utilrådeligt; jeg mener, om jeg ved at købe Rm istedetfor francs skulde tabe mere, end jeg her vilde vinde. Af avisernes beretninger at dømme synes "Sam- fundets støtter" at have fået en ret tilfredsstillende opførelse ved Kristiania theater. Dette har været mig kært at erfare; thi jeg har været noget urolig ved tanken om den mangel på artistisk ledelse, som jo nu unægtelig finder sted deroppe, og som vel heller ikke har udsigt til så snart at blive afhjulpen. Vi lever nu i en højst behagelig årstid hernede, og vi synes knapt vi kan forestille os at man hjemme vandrer mellem is og sne, mens vi her allerede længe har havt fuld sommer. Ellers er alt her hos os ved det gamle, og intet nyt af interesse at meddele. Med forbindtligst hilsen tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, den 12. April 1879. Kære herr Hegel! Tillad mig herved at frembære min taksigelse for det seneste indkøb af statspapirer, hvorom De i Deres venlige brev af 16. f. m. er så god at underrette mig. De fra fru Stjernström modtagne 1000 kroner vover jeg ikke at sætte fast; tvertimod nødes jeg til at bede Dem om godhedsfuldt at ville sende mig halvdelen af beløbet i anvisning på Schmitt jeg skal en af de næste dage tilskrive herr bogholder Larsen herom, idet jeg håber at turde gøre regning på hans kyndige ledelse af korrekturlæsningen. Da jeg gerne vil have dette brev afsted allerede idag og tiden er knap, må jeg for denne gang ind- skrænke mig til at sende Dem og Deres kære familje vore bedste hilsener. Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til B. E. Bendixen. Rom, den 13. April 1879. Kære herr Bendixen! I Deres venskabelige skrivelse af 20. Februar retter De en forespørgsel til mig om under hvilken adresse og på hvilken måde jeg ønskede mig forfatter- honoraret for første gangs opførelse af "Kongs-emnerne" tilsendt. Denne forespørgsel besvarede jeg under 11. Marts derhen at jeg ønskede honoraret hidsendt og helst gennem anvisning på det herværende firma Schmitt, Nast selv om jeg til den tid skulde have forladt Rom, vil brevet altid gennem det danske konsulat komme mig ihænde. Under en rejse i fremmede lande at vente forgæves på penge, som man har gjort sikker regning på at erholde inden en bestemt tid, er en højst pinlig sag; jeg håber derfor De undskylder denne nødtvungne påmindelse og tegner mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Lorentz Dietrichson. Rom, den 18. April 1879. Min kære gamle ven! Du undrer Dig visst over hernedefra at modtage brev fra undertegnede, der ellers just ikke er nogen ivrig korrespondent. Men det er heller ikke i egne an- liggender at jeg skriver Dig til; det er som kommissio- nær for en anden. Sagen er følgende. Malerinden frøken Mathilde Smith, der, som Du måske ved, opholder sig i München, søger iår et stipendium af det Schäffer'ske SIDE: 342 legat. Hun har aldrig før erholdt noget stipendium, og det er først efter opmuntring af mig at hun denne gang indgiver sin ansøgning; men hun vil naturligvis nu som tidligere blive tilsidesat for alskens andre, såfremt ikke en indflydelsesrig mand deroppe taler hendes sag; og det er derfor at jeg på hendes vegne henvender mig til dig. Jeg ved rigtignok ikke om Du har nogen egent- lig officiel befatning med uddelingen af de nævnte sti- pendier; men jeg tvivler ikke på at Du alligevel kunde virke for hende, dersom Du måtte være villig dertil. Frøken Smith har jo ikke noget stort men et ret re- spektabelt talent, og ialfald et ligeså betydeligt, som mange af dem, der kommer i betragtning ved stipen- dieuddelingerne. Hjemme har man aldrig gjort noget for at støtte og opmuntre hende; Kristiania kunst- forening har, så vidt jeg ved, aldrig købt noget billede af hende. Hvad hun lever af er hovedsagelig salg af billeder i Tyskland; Münchens kunstforening køber omtrent hvert år et billede af hende; det samme er til- fældet med andre tyske kunstforeninger, og den tyske kritik bedømmer altid hendes arbejder gunstigt. Men hvad hun nu væsentlig tiltrænger for at bringe mere variation ind i sine billeder, det er anledning til at få gøre nye studier. Det er hertil hun vilde anvende det stipendium, hun nu søger om, og jeg synes det vilde være hjerteløst af vedkommende autoriteter hjemme om man nu nægtede hende denne første og eneste håndsrækning. Frøken Smith er jo ingen begynder mere; men det er jo heller ikke legatets øjemed at understøtte sådanne alene; den gamle Cammermejer har nu i en række af år oppebåret en årlig pension af dette legat. Hvad frøken Smith personlig angår, da er hun i enhver henseende helt igennem hæderlig og fuldtud værdig til at hjælpes. Det er derfor min overbevis- SIDE: 343 ning at der gøres en god gerning ved at bevilge hende det ansøgte; og jeg føler mig forvisset om at dette også vil ske, såfremt Du tager sagen i din hånd. Den være Dig altså gentagende anbefalet på det bedste! Hernede har vi levet siden midten af September og vender først i Oktober tilbage til München. Sigurd, der i afvigte sommer blev student i München (præce- terist med enere i alle fag) studerer nemlig dette år ved det herværende universitet og skal da fra høsten fortsætte deroppe med de mere generelle juridiske discipliner indtil om et par år studiet af det specielle norske retsvæsen driver ham op til Kristiania. Hvor- vidt vi følger ham derop og bosætter os der for nogen tid er endnu uvisst; jeg har ikke megen lyst til et så- dant skridt. Her befinder vi os alle vel; jeg forbereder mig, mellem os sagt, til i sommer at skrive et nyt dra- matisk arbejde. Forøvrigt har jeg kastet mig på at købe gamle malerier, og håber at komme med et snes prægtige stykker tilbage til München. ­ Uagtet der egentlig ikke er noget at svare på dette brev, vilde det naturligvis altid glæde mig at høre fra Dig, og for dette fald beder jeg Dig adressere dit brev til Consolato di Danimarca, da vort eget konsulat for tiden er ubesat. Med de bedste hilsener fra os alle til din hustru og til Honoria, der vel nu er en stor voksen frøken, tegner jeg mig din hengivne ven Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, den 22. Maj 1879. Kære herr Hegel! Netop som jeg igår stod i begreb med at skrive Dem til, modtog jeg Deres venlige linjer, hvilke jeg SIDE: 344 herved skal besvare. Jeg finder den af herr Thiele anskaffede nye skrift ret smuk, men altfor liden til at den med behagelighed vil kunne læses af alle og en- hver. Derhos forekommer den mig ikke ret at passe til karakteren i mine digte; på den oversendte prøve- side forekom versene mig næsten fremmede. Jeg beder derfor at vi må blive stående ved den prægtige store franske skrift, hvormed alle mine bøger i de senere år er bleven trykte; til den har publikum nu vænnet sig, og den er derhos både tydelig og elegant. Når jeg igår tænkte på at tilskrive Dem, så var det for at meddele at mit nye arbejde nu er så langt frem- skredet at jeg antager at jeg vil kunne sende Dem den første portion manuskript omkring den 8. Juli og det øvrige med korte mellemrum. Dette nye arbejde er et nutidsskuespil af overvejende alvorlig karakter. Det er i tre lange akter og bogen vil trykt komme til at udgøre omtrent 160 sider, altså 10 ark. På titelen vil jeg endnu betænke mig lidt, og derfor meddeler jeg ikke noget derom idag. Jeg benytter derhos anledningen til at bede Dem være af den godhed at sende mig de resterende 500 kroner af det af fru Stjernström indbetalte beløb lige- som sidst gennem veksel eller anvisning på huset Schmitt, Nast men jeg hører at det nu atter går ham bedre. Gennem Deres søn har jeg erfaret at De har været i Paris og håber at De har tilbragt en behagelig tid dersteds. En stor glæde skulde det have været os om De havde lagt tilbagerejsen over Rom, skønt vi i SIDE: 345 den senere tid hverken har havt sommertemperatur eller sommervejr at byde på. Nu er det imidlertid strålende smukt og varmt. Med de bedste hilsener til Dem selv og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Jonas Lie. Rom, den 25. Maj 1879. Kære Jonas Lie! Jeg har gjort mig skyldig i en stor uefterrettelig- hed ved så længe at udsætte med besvarelsen af dit brev. Tidt og ofte har jeg tænkt, at nu skulde jeg skrive Dig til, men desværre er jeg hidtil bleven stå- ende ved det gode forsæt. Du ønsker et råd angående eders fremtidige op- holdssted i Tyskland. Rimeligvis kommer nu rådet for sent, da Du vel allerede har truffet dit valg; men jeg vil alligevel sige Dig, hvad jeg ved. Dresden var, da vi i 1868 ankom did, et billigt levested; men efter krigen steg priserne på husleje og alle andre fornøden- heder således at vi i de sidste år vi tilbragte der, indtil våren 1875, årlig brugte omtrent dobelt så meget, som det beløb, der i den første del af vort ophold der- steds havde været tilstrækkeligt. Jeg vil dog tilføje at vi i den senere tid levede adskillig flottere end før. Men billigt er der under ingen omstændighed nu læn- ger i Dresden, medmindre priserne siden min afrejse skulde være gået ned igen. Jeg har imidlertid ikke hørt tale om at så skal være tilfældet. Derimod er klimatet om vinteren i Dresden i regelen meget mildt SIDE: 346 og behageligt og om sommeren er der rigelig anledning til i en af de mange nærliggende småbyer og landsbyer langs Elben at finde et både billigt og let tilgængeligt logis i den herligste natur og i en frisk og styrkende luft. Navnlig henleder jeg din opmærksomhed på Pillnitz, en times dampskibsfart fra Dresden. De ind- fødte Dresdenere omgåes ikke synderlig med frem- mede, og disse sidste indbyrdes heller ikke meget, ialfald kun nationsvis; men om vinteren lever der jo i regelen en hel del norske der. At tage sommerophold i Salzburg vil jeg bestemt fraråde Dig. Byen ligger således, at der enten er trykkende hedt eller også megen og særdeles langvarig regn. Da vilde det være meget hensigtsmæssigere at vælge et af nabostederne, enten Reichenhall eller det billigere og landligere Berchtesgaden. Begge steds findes mineralbade, og Du vilde antagelig kunne undgå at rejse til Gastein. Skulde Du bestemme Dig for Berchtesgaden, så vil jeg anbefale Dig at forhøre Dig om logis hos Wagemeister Hasenknopf eller hos Bergmann Jakob Kurz; det er jævne simple folk, men brave og gode, og jeg er viss på at I vilde finde jer tilfreds der. Naturen omkring Berchtesgaden er noget af det herligste man kan tænke sig; Königsee ligger en times spadsertur borte; anledning til mangfoldige ud- flugter forresten. ­ Men sig mig nu en ting: har Du aldrig tænkt på at forsøge München som opholdssted? Klimatet er vistnok om vinteren hårdere end i Dresden, men jeg ved at mange rheumatiske personer trives meget vel i München; hovedsagen er at vælge et logis på solsiden. Jeg for mit vedkommende befinder mig udmærket vel i Münchens klima, der er sund styrkende bergluft, man sporer tydeligt alpernes nærhed. München er SIDE: 347 billigere end Dresden. Også der findes et meget godt polytechnikum, hvor mange norske studerer. Der er efter min erfaring lettere adgang til selskabelighed i München end i Dresden og der er et rigere og interes- santere offentligt liv. I sommermånederne be- [­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­] lidt over et døgn kan man rejse til Rom. Dette har jeg dog villet henlede din opmærksom- hed på. Noget råd er det naturligvis ikke; thi jeg kan jo ikke vide, hvad der er forenligt med din helbreds- tilstand. Hvad os angår, da tilbragte vi sidste sommer i Tyrol og kom hid i September. Til høsten må vi igen være i München. Min søn, der før vor afrejse blev student dersteds og som dette år har studeret ved det romerske universitet, skal nemlig fra Oktober fort- sætte sine studeringer et par år i München; derefter vil det jo blive nødvendigt at han fuldfører dem i Kristiania. Om vi da ledsager ham did er endnu uvisst; jeg har ikke synderlig lyst dertil. Livet herude i Europa er dog friere og friskere og større. Jeg er i denne tid beskæftiget med et nyt dramatisk arbejde, som jeg håber at få færdigt om en måneds tid. Jeg har hørt sige, at Du også arbejder på noget nyt. Meget kært skulde det være os om vi snart kunde træffe eder et eller andet sted; og vi håber at så vil ske. Indtil da sender vi vore bedste hilsener til eder alle. Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 348 Til Frederik Hegel. Rom, den 19. Juni 1879. Kære herr justitsråd Hegel! Hvis jeg ikke hver dag i denne tid havde været så aldeles optagen af mit nye arbejde, skulde jeg for længe siden have sendt Dem min gratulation i anled- ning af den officielle udmærkelse, der nylig er bleven Dem tildel. Tillad mig derfor herved at indhente det forsømte, og modtag min bedste lykønskning, idet jeg beder Dem være forvisset om at enhver påskønnelse, der ydes Deres fortjenester og Deres virksomhed overhovedet, altid af mig og mine erfares med den største glæde. Af sundhedshensyn have vi besluttet at forandre vor oprindelige plan med hensyn til sommeropholds- sted. Vi havde først tænkt at slå os ned i en af berg- byerne her i omegnen; men de sanitære forholde der- steds lader meget tilbage at ønske, og så har vi da bestemt os til at tage ned til Amalfi, ved kysten, syd for Neapel, hvor der er anledning til at forfriske sig med søbade. Dette vil i nogen grad forsinke fuld- førelsen af mit stykke; og hertil kommer desuden, at jeg, for at give sproget og dialogen i det hele den størst mulige formfuldendthed, har foresat mig at skrive det endnu en gang af med forbedringer, ret- telser og ændringer forinden jeg sender Dem den ende- lige renskrift. Det er derfor højst sandsynligt at De ikke får noget fra mig før i August; men dette er jo dog også tidsnok. Når jeg først begynder at sende Dem manuskript, skal det gå meget raskt. Med forbindtligst tak erkender jeg modtagelsen af den i Deres venlige brev af 27. Maj indesluttede veksel. Men nu kommer jeg igen til at bede Dem om SIDE: 349 penge, og dennegang om et større beløb end sæd- vanligt. I Amalfi vil jeg nemlig ikke kunne få veksler omsat og har heller ikke stor tiltro til det syditalienske postvæsen; jeg må derfor allerede herfra være forsynet med de fornødne pengemidler for hele udflugten, hvilken vil vare indtil begyndelsen af Oktober. Min anmodning til Dem er derfor at De godhedsfuldt vil sende mig en veksel for de indtil 1. Juli forfaldne renter af mine forskellige statspapirer, samt en anden veksel stor 2000 kroner, begge veksler trukne på huset Schmitt, Nast men det er mig af vigtighed, når jeg i Oktober kommer hid tilbage, uhindret af pengeforlegenhed straks at kunne fortsætte rejsen til München, og denne lange rejse såvelsom vor nye bosættelse i sidst nævnte by kræver jo også en hel del udgifter. Tag mig derfor ikke disse for- skellige veksler ­ de to omskrevne, og den veksel jeg trækker på Deres godhed og Deres venskab, ­ altfor ilde op! Ved denne måneds slutning rejser vi herfra. Skulde De efter den tid muligens have noget at med- dele mig, så bedes det at måtte ske som hidtil under adresse til det danske konsulat her i Rom, ialfald så længe indtil jeg ser mig i stand til med bestemthed at kunne opgive en direkte adresse. Gennem det her- værende konsulat vil mine breve altid komme mig rigtig ihænde. Her er det nu temmelig hedt; men luften fore- kommer os ikke hverken trykkende eller usund; over- hovedet befinder vi os særdeles vel. Nede i Amalfi gives der et forhenværende kloster med store kølige værelser, hvilket nu benyttes som hotel; der tænker SIDE: 350 vi at tage ind, og håber jeg om nogen tid dernedefra at kunne lade høre fra mig. Med de bedste hilsener til Dem og Deres børn teg- ner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Markus Grønvold. Rom, den 27. Juni 1879. Kære herr Grønvold! Tillad mig herved, skønt det sker lovlig sent, at sende Dem min beste tak for det på min fødselsdag modtagne venskabelige telegram. En lignende tak beder jeg Dem på mine vegne frembære for telegram- mets medunderskrivere, herr og frau Nielsen, samt for Deres broder og herr Trom, hvilke også samme dag ad telegrafisk vej sendte mig en hilsen. Jeg er selv desværre med hensyn til den slags opmærksomheder i den grad forsømmelig, at jeg ikke har nogensomhelst ret til at vente sådant af andre; dobbelt kært og over- raskende er det mig derfor, når jeg ser at jeg bliver så venskabelig erindret. Det er nu temmelig hedt her i Rom, og om en uges tid begiver vi os derfor ned til Amalfi, hvor det på grund af havets umiddelbare nærhed er svalere, og hvor vi har anledning til at bruge søbade. Det er min agt dernede at fuldføre et nyt dramatisk arbejde, som jeg nu er beskæftiget med. Som følge af vor afrejse beder jeg Dem fra nu af godhedsfuldt at tilbageholde og opbevare for mig det fra Leipzig regelmæssig indløbende lille ugeblad. Breve vilde jeg derimod gerne fremdeles have mig tilsendt, og dette stedse under min nuværende adresse; SIDE: 351 i det herværende danske konsulat vil man nemlig altid være vidende om, hvor jeg opholder mig. I begyndelsen af Oktober tænker vi at komme til- bage til München. Et år vil Sigurd kunne studere der, men så må han op til Kristiania. Hvorvidt vi følger med ham og tager ophold deroppe under hans studietid, er endnu ikke afgjort, men dog sandsynligt. Længere end nødvendigt vil jeg dog ikke slå mig ned dersteds; jeg føler allerede på forhånd at jeg må ud igen, og vælger da visstnok atter München, der tilbyder mig så mange fordele, og hvor jeg føler mig som i mit eget åndelige hjem. Jeg har her købt en hel hob gamle billeder, vel en snes stykker, tildels temmelig store, alle værdifulde og med enkelte udmærkede og sjældne sager iblandt. Sammen med de billeder, jeg har i München, vil jeg kunne fylde tre rummelige værelser med den slags prydelser, som jeg af alle sætter mest pris på. Vi tænker stærkt på at møblere selv for at kunne få alt efter vor smag og i en og samme stil; men så kommer hensynet til den muligvis snart forestående Kristiania- rejse, så vi endnu ikke har fattet nogen fast beslut- ning. Fru Maurer viste mig også på min fødselsdag den store og ufortjente opmærksomhed at skrive mig til. Tør jeg bede Dem bringe hende min foreløbige for- bindtligste tak derfor og forøvrigt min bedste hilsen til den hele familje. Ligeså til alle andre gode venner. Vi har det fortræffeligt her; men der gives ofte tider, da jeg ønskede jeg var der oppe for en stund; navnlig i denne slappende hede tænker jeg ofte med et suk på al den herlige Bock, som I deroppe svælger i, og som jeg går glip af. Nå, man kan jo ikke have alt på en gang, og afveksling er også god. Altså SIDE: 352 lev vel for denne gang og modtag en gentagen tak og en hilsen fra Deres hengivne og venskabeligst forbundne. Henrik Ibsen. Til Edmund Gosse. Rom, den 4. Juli 1879. Kære herr Edmund Gosse! Allerede for længe siden skulde jeg have tilskrevet Dem og takket for det modtagne smukke exemplar af Deres nye værk. Tillad mig derfor herved at sende Dem denne min tak såvel for bogen som for den deri indeholdte venlige og sagkyndige afhandling over min literære virksomhed. Den hele bog har jeg endnu ikke fåt gennemlæst, da det engelske volder mig adskillige vanskeligheder; men når vi imorgen afrejser herfra for at tilbringe nogle måneder i Amalfi bliver Deres bog omtrent den eneste, jeg tager med, og da har jeg foresat mig at studere den grundigt. Her i Rom har jeg levet med min familje siden September, og har i denne tid beskæftiget mig med et nyt dramatisk arbejde, som nu snart er færdigt og som vil blive udgivet i Oktober. Det er et alvorligt skuespil, egentlig et familjedrama, og behandler nu- tidsforholde og problemer indenfor ægteskabet; styk- ket bliver inddelt i tre temmelig lange akter. Så snart det er udkommet, vil det blive Dem sendt gennem min forlægger. Til høsten vender vi igen tilbage til München, hvor det er vor agt at tilbringe et år, og derefter kommer vi sandsynligvis til for en længre tid at tage ophold i Kristiania, da min søn må afslutte sine studier ved SIDE: 353 det derværende universitet. Jeg føler ikke nogen stærk lyst til at vende hjem; men det er næsten uund- gåeligt, og kan kanske også i flere henseender være gavnligt. Særdeles kært skulde det være mig om vi kunde mødes deroppe, og i håbet om at så vil ske, og med gentagen tak for den tilsendte bog, tegner jeg mig Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Bjørnstjerne Bjørnson. Amalfi, den 12. Juli 1879. Bjørnstjerne Bjørnson! Det var mig såre kært at modtage brev fra Dig; men endnu kærere skulde det have været mig, hvis brevet havde handlet om en sag, hvori jeg kunde have gåt sammen med Dig. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Flagforslaget er mig i sin inderste kerne imod, og jeg skal i korthed antyde hvorfor. For det første mener jeg at protesten mod unions- mærket måtte været fremsat, straks da dette mærke blev sat i flaget, eller også slet ikke. Nu er unions- mærket blevet et faktum, og så får det blive stående. Unionstanken kan I jo dog ikke tage ud af sindene; hvad tilfredsstillelse kan det da være at tage mærket ud af flaget? At dette mærke skulde være et tegn på uselvstændighed kan jeg aldeles ikke forstå. Sven- skerne fører jo det samme mærke. Dette viser, at vi ikke er mere afhængige af dem, end de af os. Jeg har forøvrigt ikke nogen stor sympati for symboler. Symboler er ikke længere tidsmæssige undtagen i Norge. Deroppe sysler man så meget med symboler og theorier og ideer, at det praktiske fremskridt ikke får SIDE: 354 vej for sig. Og der er noget enerverende i dette, at sysselsætte sindene med uproduktive opgaver. Men hovedårsagen, hvorfor jeg er utilfreds med at dette forslag fremkom, er den at jeg synes det er en forsyndelse imod vort folk at gøre spørgsmål bræn- dende, som ikke er det. Mere end et brændende spørgs- mål kan aldrig ad gangen for alvor være oppe i et folk; er der flere, så tager de gensidigt interessen fra hverandre. Nu har vi hos os et eneste spørgsmål, som burde være brændende; men som desværre ikke synes at være det. Vi har hos os ikke mere end en eneste sag, som jeg synes det er værd at kæmpe for, og det er indførelsen af en tidsmæssig folkeundervisning. Denne sag indeslutter alle andre sager i sig; gennemføres ikke den, så kan vi gerne lade alle de andre ligge. Det er ganske uvæsentligt om vore politikere skaffer sam- fundet nogle flere friheder, sålænge de ikke skaffer individerne friheden. Det heder jo at Norge er et frit og selvstændigt rige; men jeg sætter ikke stor pris på denne frihed og selvstændighed, sålænge jeg ved at individerne hverken er fri eller selvstændige. Og det er de ikke hos os. Der findes ikke i hele Norges land 25 fri og selvstændige personligheder. Der kan ikke findes slige. Jeg har forsøgt at sætte mig ind i vort undervisningsvæsen, i skoleplaner, i timetabeller, i undervisningsstof o. s. v. Det er oprørende at se, hvorledes undervisningstiden, navnlig i de lavere folkeskoler, optages af den gamle jødiske mythologi og sagnhistorie og af middelalderlige forvrøvlinger af en morallære, som i sin oprindelige skikkelse utvivlsomt har været den reneste, som nogensinde er bleven for- kyndt. Her er det felt, hvor vi alle som en skulde kræve at der blev tonet "rent flag". Lad unionsmærket blive stående; men tag munkedomsmærket ud af sin- SIDE: 355 dene; tag væk fordommenes og trangsynthedens og vrangsynthedens og uselvstændighedens og den grund- løse autoritetstros mærke, så at de enkelte kan få sejle under eget flag. Det, de nu sejler under, er hverken rent eller deres eget. Men dette er en praktisk sag, og slige sager har vanskeligt for at samle interessen om sig oppe hos os. Vort hele opdragelses- og under- visningsvæsen har ikke tilladt os at komme så langt endnu. Derfor ser også vor politik ud, som om vi be- fandt os i en konstituerende rigsforsamling. Man holder endnu på at diskuttere principerne. I andre lande er man for længe siden på det rene med prin- ciperne, og kampen drejer sig der om den praktiske anvendelse af dem. Dukker hos os en ny opgave op, så mødes den ikke med sikkerhed og snarrådighed men med forfjamselse. Vor folkeopdragelse har bragt det derhen at det norske folk er blevet forfjamset. Det viste sig jo også tilfulde i flagsagen, og det på begge sider. Søfolkene havde dog utvivlsomt det grejeste syn; og det er naturligt; thi deres bedrift med- fører en friere udvikling af personligheden. Men når fjeldbønder oppe fra afdalene i adresser udtaler sin trang til at få unionsmærket ud af flaget, så kan dette umuligt være andet end den skæreste humbug; thi hvor der ingen trang er til at frigøre sin egen personlig- hed, kan der endnu mindre være nogen trang til at frigøre en så abstrakt ting som et samfundssymbol. Jeg må indskrænke mig til disse spredte antyd- ninger af min opfatning af flagsagen. Jeg kan umu- ligt være med derpå, og heller ikke kan jeg være enig med Dig, når Du i dit brev siger, at vi digtere for- trinsvis er kaldede til at fremme denne sag. Jeg tror ikke det er vor opgave at tage os af statens frihed og selvstændighed, men vel at vække til frihed og selv- SIDE: 356 stændighed den enkelte, og så mange som muligt. I mine øjne er ikke politiken vort folks vigtigste gøre- mål; og hos os indtager den kanske allerede en bre- dere plads, end ønskeligt for den personlige frigørelse. Norge er både frit og selvstændigt nok; men der mangler meget i at vi kan sige det samme om de nor- ske mænd og de norske kvinder. Med vore bedste hilsener til Dig og dine Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Amalfi, 2. September 1879. Kære herr justitsråd Hegel! Herved har jeg den fornøjelse at sende Dem den første halvdel af manuskriptet til mit nye stykke. Senest 8 dage fra idag sender jeg Dem 48 sider, og en uge derefter resten, som vil udgøre omtrent 40 sider. Jeg beder Dem at lade påbegynde trykningen straks; De skal ikke komme til at vente på manuskript. Da dette arbejde rører ved problemer, som må kaldes særlig tidsmæssige, så tror jeg det kan påregne en stærk afsætning, og jeg antager ikke at der risi- keres noget ved at tage et temmelig stort oplag, så at bogen ikke skal blive udsolgt netop som efterspørg- selen er livligst. I flyvende hast Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 357 Til Frederik Hegel. Amalfi, den 13. September 1879. Kære herr justitsråd Hegel! Imorges afgik herfra i en rekommanderet pakke manuskriptet til 2. akt af mit nye stykke, og vil De forhåbentlig modtage dette samtidigt med disse linjer. Jeg forudsætter at den under 2. Sept: afsendte 1. akt forlængst er i Deres hænder og at bogtrykkeren er i fuldt arbejde med samme. 3. akt, der kommer til at udgøre lidt over 48 af mine skrevne sider, blir færdig om nogle dage og vil da uopholdelig blive Dem til- stillet. Herfra er det vor agt at begive os til Rom omkring den 25. dennes, og vilde jeg være Dem særdeles for- bunden om jeg dersteds, henimod slutningen af måne- den, under den gamle adresse måtte for et beløb af 1000 kroner erholde tilsendt en veksel, trukken på Bayerische Vereinsbank i München, og altså lydende på Rm. En sådan kan jeg nemlig med lethed få afsat i Rom; men det sandsynligste er at jeg ikke behøver at sælge den forinden tilbagekomsten til München, hvilken antagelig vil finde sted en af de første dage i Oktober. Jeg tror, at mit manuskript er uden skrivfejl; men jeg anbefaler det ligefuldt til herr Larsens velvillige omhu; et eller andet komma turde måske være glemt, og beder jeg ham i så fald at indsætte det manglende. I en parenthes i en replik i 23. ark 1. side står (kæler for hende); lad endelig ikke sætteren få lov til at sætte: knæler o. s. v.! Idet jeg i forbigående meddeler Dem at jeg alle- rede har lagt planen til et andet nyt skuespil, som jeg håber at kunne fuldføre næste sommer, beder jeg Dem SIDE: 358 og Deres kære familje modtage vore bedste hilsener og tegner mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Amalfi, den 15. September 1879. Kære herr justitsråd Hegel! Med megen glæde modtog jeg for et par timer siden Deres brev og vil ikke lade nogen postlejlighed gå forbi uden at have besvaret samme. Det var mig en stor beroligelse at erfare at begyn- delsen af mit manuskript rigtigt er kommet Dem ihænde. Jeg håber det samme vil blive tilfældet med den sending, som afgik herfra iforgårs om morgenen. Slutningen følger en af de sidste dage i denne uge. Bogens udgivelsestid overlades ganske til Deres eget skøn; det vil være mig kært, om den udkommer så hurtigt, som forenligt er med en omhyggelig korrek- turbehandling. Jeg deler fuldkommen Deres mening, at et stykkes udgivelse ikke skader theaterbesøget. Tvertimod. I følgebrevene til de resp: theaterstyrelser i Danmark og de andre nordiske lande gør jeg ud- trykkelig opmærksom på at bogens udkomst under ingen omstændighed vil blive forhalet udover den første halvdel af November måned. For det tilbudte store oplag og end større honorar for dette oplag aflægger jeg Dem min hjerteligste tak. Jeg vil håbe at det går godt med afsætningen og at denne bog vil finde en livfuld modtagelse. Så meget er ialfald visst, at jeg ikke mindes at nogen af mine bøger har voldt mig selv en større tilfredsstillelse under udarbejdelsen af enkelthederne, end netop denne. SIDE: 359 Nogle linjer, som jeg tilskrev Dem i særligt brev iforgårs aftes, håber jeg De ligeledes rigtigt har mod- taget. De fornødne følgebreve til theaterdirektioner og andre skal jeg begynde at sende Dem så snart jeg har manuskriptet fra hånden. For det lovede expl: af Bjørnsons "Leonarda" er jeg Dem meget taknemme- lig. Han og jeg har, efter foranledning fra hans side, vekslet et par breve i sommer, og forholdet imellem os er godt. Med mange hilsener til Dem og Deres kære Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til John Paulsen. Amalfi, den 20. September 1879. Kære herr Paulsen! Jeg har i de sidste måneder været saa optagen af et nyt dramatisk arbejde, der først nu er blevet færdigt, at jeg aldeles ikke har havt nogen tid tilovers til be- svarelse af indløbne breve, hvorfor jeg heller ikke for- inden nu har set mig istand til at sende Dem nogle linjer i anledning af Deres skrivelse af 9. August. Det vilde i en så travel tid have været mig en umu- lighed at modtage Deres manuskript til gennemlæs- ning for at afgive en motiveret betænkning over sam- me; alt dette vilde have optaget langt mere af min knappe tid, end jeg med min bedste vilje kunde afse. Heller ikke nu er det mig på nogen måde muligt at være Dem til tjeneste i denne sag. Vi står nu i begreb med at afrejse herfra, uden at jeg endnu med bestemt- hed kan sige, hvorhen rejsen går for det første. Kun så meget er sikkert, at vi må være i München i den første halvdel af Oktober. SIDE: 360 Jeg har forøvrigt måttet gøre mig til en fast regel, ikke at optræde som mellemmand mellem Hegel og de forfattere, der ønsker noget forlagt af ham. Dette har jeg så meget lettere kunnet beslutte mig til, da jeg har erfaring for at en sådan mellemkomst aldeles ikke nytter til noget. Hegel har selv et overordentlig sik- kert instinkt for, hvad der er ham tjenligt at udgive og hvad ikke; og at anmode ham om at tage andre hensyn er visst ikke Deres mening, ligesålidt som jeg vilde kunne bekvemme mig dertil. Men, kære herr Paulsen, er det hensigtsmæssigt for Deres uddannelse og udvikling at blive liggende så længe i Paris? Jeg kan umulig tro det. Den franske literatur kan De lige så let studere andetsteds; og mange andre slags studier, der vil være Dem uom- gængelig fornødne, såfremt De skal komme fremad, kan De langt lettere foretage i Tyskland. De bør rejse til München, være flittig der et helt år eller to, høre forelæsninger ved universitetet efter en bestemt, klar og overlagt plan. Intet bidrager således til et menne- skes modenhed som at tilegne sig grundig kundskab i en eller anden retning. For Dem vilde de historiske videnskaber være det hensigtsmæssigste; De bør grun- dig studere kultur-, literatur- og kunsthistorie, og netop i disse fag har man i München fortrinlige professorer. Uden grundige historiske kundskaber er en forfatter i vore dage meget uheldig stillet; thi uden dem kan han kun højst ufuldkomment og overfladisk bedømme sam- tiden, menneskene, deres bevæggrunde og handlemåde. Tænk nu over dette, og hvis det er Dem muligt, så kom til München i vinter. Med de bedste hilsener fra os alle Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 361 Til Markus Grønvold. Sorrento, Hotel Tramontano, den 3. Oktober 1879. Kære herr Grønvold! Deres igår modtagne skrivelse skulde jeg have fore- trukket mundtligt istedetfor skriftligt at takke for, hvis jeg ikke befrygtede at der netop i disse dage under Deres adresse vilde ankomme et rekommanderet brev til mig fra Kristiania. Dette brev beder jeg Dem være af den godhed at kvittere for og opbevare indtil jeg kommer til München. Skulde det, imod formodning, allerede være afsendt til Rom, så er derved ingen skade sket, da jeg i så fald modtager det dersteds. Vi har nu levet her omtrent en uge i pragt og over- flødighed; men på tirsdag begiver vi os til Rom, hvor opholdet ligeledes blir omtrent en uge, ­ og så di- rekte til München! Vi har nu snart været ude i 14 måneder, jeg er træt af dette omflakkende liv og ønsker at komme til ro for vinteren. ­ Deres gode tilbud, at råde mig med hensyn til leje af bolig, takker jeg Dem meget for og skal visselig benytte mig deraf. Med de bedste hilsener fra os alle tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. Til August Larsen. Rom, den 10. Oktober 1879. Herr bogholder Larsen! Tillad mig herved i al hast at bede Dem være af den godhed at sende korrekturark af mit nye stykke til: Herrn Wilhelm Lange. Kastanienallee 19/20. SIDE: 362 Berlin. Nogen følgeskrivelse behøves ikke. Han skal oversætte stykket. På søndag afrejser vi herfra til München. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til August Rasmussen. München, i Oktober 1879. Til herr skuespildirektør August Rasmussen. Herved giver jeg mig den ære at tilstille Dem et expl: af mit nye dramatiske arbejde, "Et dukkehjem", skuespil i 3 akter, med forespørgsel om, hvorvidt De måtte ønske at bringe dette stykke til opførelse i de danske provins-stæder. Jeg tillader mig at bemærke, at udfaldet af Deres proces med herr Cortes formentlig har afgivet til- strækkeligt præjudikat for den af mig allerede tid- ligere udtalte mening, at mine dramatiske arbejder i deres egenskab af danske forlagsskrifter er beskyttede af de danske love og at De således ikke herefter har nogen konkurrence at befrygte. Ærbødigst Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, Amalienstrasse 50 a, II. Etage, den 1. November 1879. Kære herr justitsråd Hegel! Den 14. Oktober kom vi tilbage hertil og har nu så nogenlunde indrettet os i vor nye bolig. Jeg håber at de i begyndelsen af forrige måned fra Sorrento af- SIDE: 363 sendte følgeskrivelser til de forskellige theaterdirek- tioner rigtig er kommet Dem ihænde; men jeg svæver nu i uvisshed om, hvorvidt stykket allerede er færdigt og indleveret til theatrene eller ikke. I Deres venlige brev af 22. September stilles mig i udsigt at bogen kunde være trykt lidt inde i Oktober, og navnligt for Stockholms vedkommende er det mig af overmåde stor vigtighed at theatret kommer i besiddelse af et expl: så hurtigt, som muligt, da jo oversættelsen kræ- ver adskillig tid. Forhåbentlig har herr Wilhelm Lange i Berlin modtaget korrekturarkene, hvorom jeg fra Rom tilskrev herr Larsen. Om nogle dage skal jeg tillade mig at tilstille Dem billetter til nogle personer, til hvilke jeg gerne vilde have sendt exemplarer når bogen kommer i handelen. "Leonarda"s forkastelse ved det kgl: theater lader til at have vakt adskillig røre i København. Jeg finder at det var meget hensynsløst af theaterchefen at give efter for kultusministerens ønske om at få Molbechs bedømmelse af stykket offentliggjort; den var åben- bart ikke beregnet på at læses af udenforstående. Jeg hører fortælle at Bjørnson kan ventes hid. Igår fik vi meddelelse om at fru Thoresen kommer hertil idag og om en uges tid vil fortsætte rejsen til Rom. Fru Colban lever, som De ved, dernede; men jeg er ikke rigtig viss på, hvorvidt de to passer rigtig godt sammen. Overgangen fra Syditaliens klima til det her- værende har været meget følelig; den 6. Oktober svømmede Sigurd og jeg i Middelhavet og den 15de måtte vi her gå i tykke vinterfrakker; det bekommer os forøvrigt overmåde vel. Jeg har under opholdet i Rom efterhånden lagt mig til en samling af ikke mindre end tyve gamle SIDE: 364 malerier, tildels meget store og meget værdifulde. Det er utroligt, hvor billigt man undertiden kan få sådant dernede når man har held med sig, og det har jeg dennegang havt. Jeg er viss på, at hvis jeg skulde engang i tiden blive nødt til at skille mig ved dem, vilde jeg kunne her eller andetsteds i Tyskland ud- bringe dem til det mangedobbelte. Jeg håber imid- lertid at jeg nok skal få råd til at beholde dem, skønt den kapital, der stikker i dem, jo rigtignok ligger død, så de blir mig dyrere år for år. Med mange hilsener til Dem selv og til Deres kære familje og med min bedste tak for "Det ny system", som jeg nu netop modtog, tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 6. November 1879. Kære herr justitsråd Hegel! Det var mig særdeles behageligt for nogle dage siden at modtage et expl: af tredje oplag af mine digte; jeg frygtede næsten for at De, på grund af de mange nye forlagsskrifter, De har under forberedelse til den forestående jul, havde været nødt til at op- sætte trykningen af det nye oplag af digtene til en senere tid, ­ og så modtog jeg det smukke exemplar og ser altså at bogen allerede er færdig. Hjertelig tak herfor! Idag skriver jeg egentlig for at bede Dem vise mig den store godhed at sende mig 1000 kroner i veksel på Berlin eller Paris, hvilken jeg hersteds kan afhænde i Bayerische Vereinsbank. Jeg har desværre SIDE: 365 brugt mange penge i den senere tid; men når vor bolig først er bleven komplet og i orden, så må og skal mit udgiftsbudget igen indskrænkes, skønt München nu ikke længere er et så billigt levested som før, og uden sammenligning dyrere end Rom og Italien overhovedet. Min svigermoder og Aksel opholder sig for øje- blikket her. Han har håb om måske at få en plads i en herværende stor maskinfabrik; men det er jo ikke visst om det vil lykkes. Hun afrejser om nogle dage til Italien. Ligeledes har jeg hørt at Bjørnson med frue skal være ankommet hertil; men vi har endnu ikke set noget til dem og ved overhovedet ikke om de opsøger os eller ikke. "Det nye system" har jeg endnu ikke fået tid til at læse; men i næste uge vil jeg give mig i færd med det. Igår modtog jeg fra Helsingfors Vassenius' afhandling om min dramatiske digtnings første afsnit. Det er en bog på 178 sider i stor oktav og han bebuder i forordet et nyt arbejde, der skal omhandle hele min literære virksomhed. Jeg har endnu kun flygtigt bladet i bogen; men den synes at røbe en stor kendskab til emnet og en meget varm interesse for samme. Med vore bedste hilsener til Dem og Deres tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til B. E. Bendixen. München, Amalienstrasse 50 a, den 12. November 1879. Kære herr Bendixen! Af aviserne erfarer jeg at "Kærlighedens komedie" har været opført på Deres theater, og efter beretnin- SIDE: 366 gerne at dømme lader det jo til at forestillingen har været vellykket og har slået godt an hos publikum. Jeg ønsker Deres theater tillykke såvel hermed som med den nye skuespillerinde. Mit honorar for første gangs opførelse af stykket beder jeg Dem sende mig hid under ovenstående adresse. Helst ønsker jeg en anvisning på Bayerische Vereinsbank, såfremt Bergens kreditbank står i for- bindelse med dette institut; hvis ikke så tager jeg gerne en veksel på Berlin. Mit nye skuespil "Et dukkehjem" er forhåbentlig nu i Deres hænder; det kommer sandsynligvis neppe i boghandelen før henimod slutningen af denne måned og indtil da håber jeg at det indleverede exemplar ikke gøres tilgængeligt for uvedkommende. Det er allerede antaget på det kgl: theater i København. Hvorvidt Noras rolle i Bergen tilfredsstillende kan besættes, skulde det interessere mig at vide. Efter de beskrivelser, jeg har fået af frøken Reimers's ydre personlighed passer hun ikke for rollen, og det er heller ikke rådeligt at lade denne spilles af en begynder- inde. Men theatret vil vel finde en udvej. I håp om snart at høre fra Dem tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 14. November 1879. Kære herr justitsråd Hegel! Det var med megen glæde at jeg af Deres venlige brev af 8. dennes erfarede at "Et dukkehjem" allerede skulde være antaget til opførelse på det kgl: theater. SIDE: 367 Glæden varede imidlertid ikke længere end til iaftes, da jeg modtog fra kammerherre Fallesen et brev, hvori han opstiller som betingelse for stykkets an- tagelse at bogen ikke må udkomme i Danmark for- inden 21. December og at stykket ikke må opføres på noget andet theater før den nævnte dag. At udsætte bogens udgivelse til lige under jul vilde være omtrent det samme som at udelukke den fra julemarkedet, og det forekommer mig lidet sandsynligt at herr kam- merherren ikke skulde have indset dette. Jeg kan derfor ikke betragte hans forslag anderledes, end som en indirekte afvisning af stykket og har allerede i tele- gram meddelt ham umuligheden af at indgå på hans fordringer. Men nu spørger jeg Dem om De tilråder mig at indlevere stykket til Folketheatret? Gives der ved dette theater nogen skuespillerinde, som kan overtage Noras rolle, og tør man dersteds ifølge privilegiet spille deslige stykker? Er dette sidste ikke tilfældet, så synes jeg dog at en speciel tilladelse måtte kunne er- hverves. Et par vejledende ord herom vilde jeg være Dem meget taknemmelig for. Min mening er, at da vi nu ikke længere har noget hensyn at tage til det kgl: theater, så bør bogens udgivelse ikke udsættes længere end til den 22. dennes. Jeg vilde ikke anse det ønskeligt om den tyske oversættelse skulde komme originalen i for- købet, og en sådan mulighed står det ikke i min magt at forhindre. Forøvrigt har De naturligvis i dette anliggende fuldstændig frie hænder til at handle efter bedste skøn. Sluttelig aflægger jeg Dem min forbindtligste tak for de mottagne 1120 Rm samt for det tilsendte exemplar af "Et dukkehjem". SIDE: 368 Udstyret er jo som sædvanligt meget smukt, og jeg har hidtil ingen trykfejl kunnet opdage. Med de venligste hilsener Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Ludvig Josephson. Amalienstrass 50 a. 2. Etage. München, den 17. November 1879. Kære herr Josephson! Allerede for længe siden skulde jeg have besvaret Deres brev af 28. Sept:; men når sådant hidindtil ikke er sket, må det omflakkende rejseliv, jeg indtil nu for ganske nylig har ført, tjene mig til undskyldning. Det kgl: theater har allerede for længe siden fået løfte på mit nye skuespil med udelukkende ret til at opføre samme i Stockholm. Det står derfor ikke i min magt samtidigt at overdrage Deres theater rettighed til at spille stykket. Selv om jeg endnu havde havt fri rådighed over mit arbejde, vilde jeg forøvrigt ikke have set mig i stand til, af hensyn til Nya teatern, at nedstemme mine honorarfordringer; jeg er tvertimod nødt til at søge at bringe så meget som muligt ud af mine skrifter. Det er for en stor del mine honorarer, jeg skal leve af. Skulde De engang beslutte Dem til på Deres thea- ter at opføre "Kærlighedens komedie" i svensk over- sættelse, så vil det være nødvendigt at vi iforvejen kommer oversens om betingelserne. Uden honorar vil jeg ikke kunne give min tilladelse, da det er rimeligt at kgl: dram: teatern også ønsker med tiden at bringe dette stykke på scenen. Det samme gælder med hen- SIDE: 369 syn til "Brand" og "Kejser og Galilæer". De rettig- heder, som den nye svenske lovgivning, indrømmer os norske forfattere, agter jeg i fuld udstrækning at gøre brug af. Som følge heraf vil jeg heller ikke kunne overlade Dem de af mine stykker, som fru Stjernström for sin person har købt, uden fornyet honorar. Mine for- dringer skal jeg stille så læmpeligt som muligt; men jeg frafalder ikke den ret, som lovgivningen nu ind- rømmer mig Jeg håber at De ikke tager mig disse afslag ilde op, og at ikke derved skal ske noget afbræk i vort venskabelige forhold, og med dette håb og ønske tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Marie Rovsing. München, 18. November 79. Fru prof: Rovsing! Tillad mig herved at sende Dem og Deres døttre medfølgende exemplar af min nye bog, hvilken blev påbegyndt dengang vi samtidigt færdedes nede i Rom. Vi tænker ofte på Dem og Deres. Særdeles glæde- ligt skulde det være os at erfare gode efterretninger om sundhedstilstanden i Deres familjekreds. Med vore bedste hilsener til herr professoren, Dem selv og Deres børn tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 370 Til Camilla Collett. München, 20. November 79. Fru Camilla Collett! Tør jeg bede Dem venligt modtage og velvilligt læse medfølgende exemplar af mit nye skuespil? Når skal vi se Dem igen? Vi taler ofte om Dem, tænker endnu oftere på Dem, og savner Dem altid. Efter 1 1/2 års fraværelse, mest i Rom, er vi nu vendt tilbage hertil og har indrettet os en bolig i Amalien- strasse 50 a. Det vilde være en fest for os den dag vi kunde se Dem træde ind til os her. Med de bedste hilsener fra min hustru Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 22. November 79. Kære herr justitsråd Hegel! Tillad mig herved at bringe Dem min hjerteligste tak for det offer både af tid og møje, som De i disse for Dem visstnok så travle dage har bragt for mine interessers skyld uden at tage noget hensyn til Deres egne. Jeg havde ikke troet at De, nu da De sidder inde med et så stort og kostbart oplag af min bog, vilde have gjort så store indrømmelser med hensyn til ud- givelsestiden, og jeg vil kun oprigtigt ønske at De ikke derved altfor meget må have skadet Dem selv. Fra kammerherre Fallesen har jeg, som De for- modentlig ved, modtaget et telegram og straks be- svaret samme skriftligt. Sagen er altså at betragte som afgjort. Jeg kan imidlertid ikke tænke mig at det skulde kunne blive muligt for det kgl: theater at SIDE: 371 bringe stykket til opførelse endnu før jul; men det glæder mig ialfald overmåde meget at man altså straks sætter indstuderingen iværk. Til Kristiania theater har jeg solgt stykket for en sum af 2500 kroner, for hvilket beløb dette theater er- holder ret til at opføre stykket 50 gange; fra 51de fore- stilling betales mig en liden afgift for hver gang. Også ved Gøteborgs theater er det antaget og herr Gustafsson har at betale straks et honorar af 1000 kroner, som jeg har tilladt mig at begære indsendt til Dem. Så snart dette beløb fra Gøteborg er kommet Dem ihænde, vover jeg at anmode Dem om for min regning at ville anvende et beløb af omtrent 4000 kroner til indkøb af gode og fordelagtige statsobliga- tioner eller lignende papirer. Jeg vil håbe det skal kunne blive mig muligt dennegang at anbringe samt- lige mine theaterhonorarer på sådan måde. Fra Stockholm har jeg endnu intet hørt, og heller ikke fra Bergen; men det kan dog visstnok ansees for en given sag at stykket vil blive antaget begge steder. Indlagt tager jeg mig den frihed at vedlægge følge- breve til de personer, til hvilke jeg gerne vilde have sendt exemplarer af bogen; det er, som De ser, mest damer, en trofast garde, som jeg har bag mig i vore lande. Med de bedste hilsener til Dem selv og til Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. P. s. Det er naturligvis en selvfølge at intet af friexemplarerne behøver at være indbundet. H. I. SIDE: 372 Til August Rasmussen. München, den 1. December 79. Herr direktør Rasmussen! Som svar på Deres meget ærede skrivelse skal jeg herved meddele, at jeg, i betragtning af de udgifter, herr Cortes's indgreb i Deres rettigheder har påført Dem, er villig til at fastsætte honoraret for "Et dukke- hjem" til 500 kroner på betingelse af at deraf 300 kroner umiddelbart efter første opførelse og de re- sterende 200 kroner senest ved sæsonens slutning ind- betales til den Gyldendalske boghandel. At historien med herr Cortes skulde gentage sig, kan jeg umuligt tro; thi for det første har vi nu dom for at mine dramatiske arbejder, i deres egenskab af danske forlagsskrifter, er ved lovgivningen beskyttede i Danmark, og for det andet må herr Cortes men da dette, efter hvad kammerherre Fallesen har meddelt mig, allerede SIDE: 373 vil ske i midten af denne måned, eller ialfald den 21. December, så antager jeg at denne betingelse ikke har nogen betydning for Dem. Med forvissning om at mit stykke hos Dem er i gode hænder, og i det håb at De må finde Dem tjent med dets erhvervelse, tegner jeg mig Med højagtelse Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Lorentz Dietrichson. München, den 19. December 1879. Kære ven! Lad mig først og fremst takke Dig for tilsendelsen af dit polemiske digt og ønske Dig tillykke såvel med dette overhovedet som med det så hurtigt nødvendig- gjorte andet oplag; jeg håber, at flere snart vil følge efter. Det har været mig en stor fornøjelse at læse dine lette behændige vers, som jeg ikke tror at ret mange skulde kunne gøre Dig efter, og det er en både ny og virkningsfuld idé at lægge sagnet om Kivleslåtten som undergrund under det hele. Og det er jo også en sag af vidtrækkende betydning, som Du arbejder for. Men det forekommer mig meget tvivlsomt, hvorvidt det vil kunne lykkes at få vor gode norske befolkning rusket op og reformeret stykkevis; det forekommer mig tvivlsomt om det hos os er gørligt at skaffe bedre kunsttilstande tilveje, så længe ikke den ånde- lige jordbund i alle retninger grundig opryddes og renskes og skaffes afløb for alt det sumpede. Så længe en befolkning holder det for vigtigere at bygge SIDE: 374 bedehuse end theatre, så længe den er beredvilligere til at understøtte Zulumissionen end kunstmuseet, så længe kan kunsten heller ikke påregne nogen sund trivsel, ja ikke engang anses for nogen øje- blikkelig nødvendighed. Jeg tror ikke det hjælper langt at tale kunstens sag med argumenter, hentede ud af dens egen natur, der hos os endnu så lidet for- ståes eller vel endog grundig misforståes. Hvad der hos os først og fremst må til, det er at slå ned for fode og grundigt udrydde al den mørke middelalderlige munkedom, som indsnevrer betragtningen og for- dummer sindene. Min mening er: foreløbig nytter det ikke at bruge sine våben for kunsten, men imod det kunstfiendtlige. Få først dette ryddet afvejen, så kan vi bygge. Forresten er hermed naturligvis hverken sagt eller ment at et varmt og overbevisningsfuldt digt, som dit, ikke skulde øve sin vækkende indflydelse på mange; men jeg mener bare, at folkesynet i det hele store taget får det næppe forandret. Men, gamle carissimo, lad ikke det anfægte Dig. Bliv bare ved at skrive og tale og kave for det, som Du har sat Dig til livsopgave. Om end ikke noget enkelt led af denne din virksomhed fører til målet, så ligger der dog altid noget stærkt dragende både til vækkelse og til efterfølgelse i at se en mand sætte alle sine evner ind på en eneste gerning; og tiden er stærkt i fremad- gliden, og Du er sejg og har forhåbentlig endnu mange år foran Dig, så noget vil Du ialfald visselig få gennem- ført. Dette er i al korthed, hvad jeg ved at sige; jeg er viss på at Du ikke mistyder det. Jeg skulde have skrevet Dig til længe før; men ud- givelsen og omsendelsen af mit nye skuespil til theat- rene har lagt stærkt beslag på min tid, især da der SIDE: 375 samtidigt med originalen er udkommet en tysk udgave, som har voldt mig en hel del bryderi. Jeg forud- sætter at Hegel, vor fælles forlægger, har husket dig med et exemplar, derfor har jeg selv ikke sendt Dig noget. ­ Men nu havde jeg nær glemt noget. Har Du ikke set, at der i dit digt, i afsnittet "En norsk billedhugger", ligger stoffet til et helt 5-akters folke- skuespil? Plan: 1ste akt: Oppe i fjeldbygden. Træ- skærergutten. Kunstenthusiasten fra hovedstaden opdager ham og tager ham med sig. 2den akt. I Kristiania. Gutten dagens helt; store forhåbninger; sendes til Rom. 3die akt. I Rom; kunstnerliv og folkeliv o. s. v. 4de akt. Mange år efter. Tilbagekomst til Kristiania; glemt; alt forandret. 5te akt: Atter i hjembygden; undergang. ­ Skriv dette med sang og dans og folkedragter og ironi og djævelskab. Jeg synes ialfald at det måtte ligge netop for dig. ­ Hjertelige hilsener til eder alle fra mig og mine. Din hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 22. December 1879. Kære herr justitsråd Hegel! Iaftes havde vi den store glæde at modtage Deres telegram, for hvilket jeg hjerteligst takker Dem. Stykket blev altså dog færdigt til den fastsatte tid; jeg tvivlede næsten på at dette vilde blive muligt, men ser nu til min store tilfredsstillelse at jeg heri tog fejl. Jeg er kammerherre Fallesen og alle øvrige ved- kommende meget takskyldig for den iver, hvormed indstuderingen må være bleven fremmet. Nu vilde SIDE: 376 jeg blot ønske at bladanmelderne rigtig tilbunds måtte forstå stykket; kritiken er hos os ofte i hænderne på folk, som endnu ikke besidder den fornødne mo- denhed til fra alle sider at kunne forklare og bedømme et literært arbejde. Korrespondencen til Veile amts avis, som De havde den godhed at sende mig, var for- øvrigt meget varmt og smukt skrevet. Min bedste tak for de tilsendte exemplarer! Det forekommer mig at bindet dennegang, om muligt, er endnu smagfuldere end sædvanligt, især er der et gult bind, som vækker almindelig beundring. Men det er aldeles ikke nødvendigt herefter at sende mig så mange indbundne exemplarer; 3­4 er fuldkommen nok, for resten kan jeg godt hjælpe mig med hæftede. Jeg vilde være Dem overmåde forbunden dersom jeg i denne travle juletid turde anmode Dem om at ville sende mig mine rentepenge i veksel på Paris eller Berlin; jeg skulde ikke have besværet Dem hermed, dersom jeg ikke frygtede for at jeg måske ved nytårs- tid kunde komme i forlegenhed. Jeg har indgået på at overlade Gøteborgs theater "Et dukkehjem" for 500 kroner; direktør Rasmussen erholder stykket mod det samme beløb, hvoraf 300 kroner skal indbetales efter 1ste forestilling og resten ved sæsonens slutning. Jeg håber at dette brev vil komme Dem ihænde på julaften og tillader mig at sende Dem og Deres kære familje vore bedste ønsker om en glad og lykke- lig højtid. Ligeledes benytter jeg anledningen til af ganske hjerte at takke Dem for det år, som nu snart går tilende og ønske Dem alt godt i det kommende. Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 377 Til Signe Hebbe. München [begynnelsen av] 1880. Højstærede Frøken! Samtidigt med disse linjer giver jeg mig den ære at sende Dem et exemplar af den tyske udgave af "Fru Inger til Østråt". Når sådant ikke før er sket, da er grunden den, at jeg ikke selv var i besiddelse af bogen og denne udsolgt hos samtlige herværende bog- handlere; jeg har derfor måttet forskaffe mig den andensteds fra, og min forlægger, som skulde om- besørge dette, har været utilladelig forsømmelig. Jeg håber imidlertid, at den endnu kommer tidsnok. På italiensk er dette stykke ikke oversat; men i Italien er det ikke vanskeligt at finde en literatør, som er det tyske sprog mægtig. Det var mig en overordentlig stor glæde at erfare, at der kunde være udsigt til at madame Ristori skulde ville optrede som fru Inger. Jeg tror, at denne rolle passer godt for hende og at hun vel kunde be- nytte stykket på sit repertoire også udenfor de nor- diske lande. Ikke mindre kært var det mig, at denne sag blev indledet netop gennem Deres mellemkomst og jeg således fik anledning til at træde i brevveksling med en kunstnerinde, som jeg vel har havt anledning til at beundre på scenen, men hvis personlige bekendt- skab desværre hidtil ikke har været mig forundt. Med hjertelig tak for Deres interesse for sagen og i det håb i sin tid at erfare noget nærmere om dens gang tegner jeg med udmærket højagtelse Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 378 Til Frederik Hegel. München, den 13. Januar 1880. Kære herr justitsråd Hegel! Allerede forlængst skulde jeg have tilskrevet Dem for at frembære min tak for de mangehånde glædelige meddelelser og oversendelser, hvorved denne jule- og nytårstid er bleven os i særlig grad fornøjelig og inte- ressant. På selve julaften modtog jeg den bogpakke, De så venligt har betænkt mig med og samtidigt der- med den overraskende efterretning at et nyt oplag af "Et dukkehjem" allerede så snart gjordes nødvendigt. Den sene udgivelse af bogen har altså sletikke skadet afsætningen. Et exemplar af det nye oplag er også kommet mig ihænde. Til nytår modtog jeg den ligeså glædelige efterretning om de forestående nye oplag af "De unges forbund" og "Kejser og Galilæer". De mange bladanmeldelser af mit stykke, har jeg ligeledes tid efter anden havt den fornøjelse at modtage. Mangt og meget deraf er jo fuldt af misforståelser og uforstand; men det var jeg forberedt på, og det skader ingen- lunde; efterhånden vil nok opfatningen klare sig. For det seneste indkøb af statspapirer takker jeg Dem særdeles meget. Inden kort vil forhåbentlig bog- handler Lund oversende Dem 2500 kroner fra Kristi- ania theater, hvilket beløb jeg tillader mig at bede Dem godhedsfuldt anvende på samme måde. Jeg håber at det dennegang skal blive mig muligt at sætte samtlige theaterhonorarer fast i rentebærende papirer. Fra en tredjemand har jeg i kommission at be- stille et hæftet exemplar af fru Thoresens sidste for- tælling, hvilken bedes hidsendt under min adresse og ført mig i regning. SIDE: 379 Og så vil jeg af hjertet ønske Dem og Deres kære familje et glædeligt nytår og oprigtigt takke Dem for alt det gode, der i det forløbne år gennem Dem er tilflydt mig. Med de bedste hilsener Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 22. Januar 1880. Kære herr justitsråd Hegel! Det var mig særdeles kært gennem Deres venlige linjer af 18. dennes at erfare at det pekuniære ud- bytte af "Et dukkehjem" ved de første forestillinger på det kgl: theater for mig stiller sig så gunstigt. Jeg takker Dem forbindtligst for denne behagelige meddelelse og ligeså for den nys modtagne bogpakke. Navnlig har jeg at frembære min hustrus bedste tak- sigelse for den hende tilsendte bog. Derimod var det mig samtidigt meget ubehageligt at høre at den tyske oversættelse af mit nye stykke sælges stærkt i København og at afsætningen af origi- nalen derved skades. Jeg så jo nok i et af de mig til- sendte blade at "Nora" averteredes tilsalgs deroppe; men jeg troede at De kun gjorde mig opmerksom på sagen som et kuriosum, da jeg ikke kunde forestille mig at nogen deroppe købte den tyske oversættelse uden måske for at sammenligne den med originalen. Efter Deres meddelelse stiller sig imidlertid sagen anderledes, og jeg skulde derfor henstille til Dem straks at påkalde autoriteternes hjælp for at standse denne trafik, der jo er ulovlig og til skade både for SIDE: 380 Dem og mig. Den tyske oversættelse er, som boghand- lerforetagende, mig ganske uvedkommende; jeg har ikke betalt oversætteren noget honorar, og jeg er- holder intet honorar af forlæggeren; oversætteren har at levere mig de fornødne exemplarer til brug for de tyske theatre; nogen anden befatning med sagen har jeg ikke. Det er klart at vi ikke kan forbyde den tyske forlægger at effektuere bestillinger til Danmark; men det er dog vel utvivlsomt at vi kan forbyde danske boghandlere at falbyde og sælge denne tyske over- sættelse i Danmark. Vor lovgivning indeholder jo tydelige bestemmelser om deslige tilfælde. Jeg synes at disse bestemmelser allerede for længe siden burde været bragt i anvendelse. Den tyske oversættelse af "Samfundets støtter", ligeledes udgivet af Reclam jun: i Leipzig, forhandles måske også i vore lande, og formodentlig ligeså oversættelserne af Bjørnsons "Marie Stuart", "De nygifte", "Fallitten", "Leonarda", o. s. v., hvilke alle, såvidt mig bekendt, er oversatte af W. Lange og udgivne af Reclam. Det skulde interessere mig meget, snart at høre hvad De mener om sagen. At det indtrufne er sket aldeles imod min vilje og uden mit samtykke, forstår sig af sig selv; det er jo aldeles stridende imod mine egne interesser ligeså vel som imod Deres. Hvis behøves, beder jeg Dem betragte dette brev som fuldmagt til at skride ind også på mine vegne. Jeg er selvfølgelig gerne beredt til at bære min del af de eventuelle omkost- ninger. Med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 381 P. s. I mit forrige brev glemte jeg at erkende mod- tagelsen af den i slutningen af December indløbne pengeremisse, hvilket derfor herved sker. H. I. Til B. E. Bendixen. München, den 27. Januar 1880. Kære herr Bendixen! Jeg har i de sidste måneder været aldeles over- læsset med brevskriveri af forskellig slags og er det tildels endnu. Undskyld derfor at jeg først idag be- svarer Deres to sidste breve og på omstående blad sender Dem den forlangte kvittering. Det gjorde mig ondt at erfare Wichstrøms død; at få hans plads ved theatret tilfredsstillende besat vil visst ikke være så ganske let. Har De nogen udsigt til at kunne bringe "Et dukkehjem" på scenen? I al hast Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Ludvig Josephson. München, den 28. Januar 1880. Kære herr Josephson! Det var mig meget behageligt at modtage Deres venlige brev af 10. dennes, og vil jeg ikke længere ud- sætte med at besvare samme. Jeg er villig til at overlade Dem retten til at op- føre "Catilina" på Nya teatern i Stockholm mod et honorar af 400 (fire hundrede kroner) såfremt første SIDE: 382 opførelse af stykket finder sted senest 31. December dette år. Hvad "Kærlighedens komedie" angår, da har der i sin tid været tale om at tage dette skuespil ved kgl: dram: teatern; senere har jeg imidlertid ikke hørt videre til sagen, og jeg skal fra min side ikke bringe den i erindring. Skulde der fra det dr: teater ikke i denne anledning inden førstkommende 1. Juli fremkomme noget forslag om at få spille stykket i næste sæson, så er jeg villig til at overlade det til Dem mod et honorar af 400 kroner, ligesom for Catilina, såfremt stykket af Dem bringes til opførelse senest 31. December 1881. "Hærmændene på Helge- land" og "Kongsemnerne" kan under Deres direktions- tid opføres på Nya teatern mod et honorar af 100 (et hundrede) kroner for hvert af disse stykker. Udbeta- lingen af honorarerne finder for hvert af de fire stykker sted umiddelbart efter at et af stykkerne har været spillet 1ste gang, og ønskes beløbet indsendt til boghandler Nils Lund i Kristiania. Jeg håber De ikke vil finde disse mine fordringer ubillige og jeg på min side glæder mig til at få nogle af mine arbejder præsenterede for den Stockholmske almenhed under artistisk ledelse af Dem, der så mangen gang har vist, hvad De formår i den retning, som i så mange andre. Jeg har en mistanke om at et gennemgående nyt scenearrangement vil vise sig at være nødvendigt ialfald for "Kongsemnernes" ved- kommende. Det glæder mig meget at erfare at Deres nye fore- tagende går så godt, og idet jeg fremdeles ønsker Dem alt muligt held tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 383 Til Frederik Hegel. München, den 2. Februar 1880. Kære herr justitsråd Hegel! Forbindtligst tak for Deres to seneste venlige breve såvelsom for meddelelsen om indkøbet af obli- gationerne og ikke mindre for det tilsendte årsregn- skab, hvoraf jeg ser at De med så stor liberalitet har beregnet honoraret også for 2. oplag af "Et dukke- hjem", skønt dette kun er på 3000 explr: Hvad salget af tyske oversættelser af mine bøger i de nordiske lande angår, så kan dette ikke rettes på ved nogensomhelst foranstaltning fra min side her- nede. Hvilken aftale jeg end måtte træffe med en eller anden tysk oversætter eller boghandler, så vil jeg nemlig ikke kunne forhindre konkurrerende over- sættelser fra at udkomme. Derimod mener jeg at salget af sådanne oversættelser efter den nu gældende lovgivning må kunne forbydes i vore lande; i al fald føler jeg mig forvisset om at dette må kunne ske i Norge i henhold til vor nye lov om den literære ejen- domsret. Det vilde dog være besynderligt om mænd, der f. ex. var bosiddende i København eller Kristiania skulde have ret til at oversætte nye danske eller norske bøger og udgive og sælge disse oversættelser til skade for originaludgaverne i vore lande. Men ligeså urimeligt er det at personer, bosatte i Tyskland, skal have lov til noget sligt. Dette er ikke noget inter- nationalt men et rent indre dansk eller norsk anlig- gende og der behøves ikke nogen konvention for i fornødent fald at få denne mislighed rettet. Jeg vil ialfald forhøre mig nærmere hos en af mine juridiske venner om sagen. SIDE: 384 Det glæder mig meget at høre at trykningen af de nye oplag af "De unges forbund" og "Kejser og Gali- læer" fremmes med så stor hurtighed. Da sidstnævnte bog første gang udkom, foreslog De mig at trykke eller indbinde den i to dele; dengang havde jeg be- tænkeligheder herved; men nu har jeg intet derimod at indvende såfremt De endnu fastholder Deres for- slag og det ikke nu er for sent. Et ord i dette stykke har givet anledning til misforståelse og bedes derfor rettet. Side 511, 10de linje ovenfra står: røgoffer; dette bedes forandret til: sonoffer. Efter anmodning fra herr Axel Krook har jeg overladt Gøteborgs theater "Et dukkehjem" for 500 kroner, og det betingede honorar er altså betalt. Herr Rasmussen har ligeledes fået stykket for 500 kroner, hvoraf 300 skal indbetales straks og resten ved sæsonens slutning. Med de bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 15. Februar 1880. Kære herr justitsråd Hegel! Tilgiv at jeg først nu svarer Dem angående den urimelige historie, som fru Collett har givet tilbedste i Aftenposten. At hun i 1872 under opholdet i Dresden anmodede mig om at være mellemmand mellem Dem og hende, ved at sende Dem hendes manuskript og udtale mig derover forholder sig ganske rigtigt, ligesom jeg også SIDE: 385 under henvisning til at Erik Bøgh jo havde påtaget sig at være hendes kommissionær, unddrog mig for denne ubehagelige forretning. Jeg kunde umuligt forstå fru Collett anderledes end at der kun havde mellem Dem og hende fundet en foreløbig aftale sted om at De først og fremst skulde få se hendes manu- skript, hvilket De jo ikke kendte. Et par måneder senere berørte hun i et brev fra Rom at De da det kom til stykket ikke havde villet tage hendes bog i forlag. På hendes tilbagerejse fra Italien så jeg hende ikke; men i sommeren 1874 traf jeg hende i Kristiania og da fremstillede hun sagen omtrent således, som nu i Aftenposten. Endnu stærkere skete dette under hendes ophold i München i 1876­77, og her var det jeg mindede hende om hvad der var passeret i Dres- den, hvorover det kom til en voldsom scene imellem hende og mig idet jeg uforbeholdent sagde hende at jeg ikke tålte at denne sag og navnlig De i mit hus blev omtalt på den måde. Hvad jeg her har sagt, står ganske tydeligt for min erindring; men det vilde være mig meget ubehage- ligt om jeg skulde træde frem og vidne offentligt imod fru Collett betræffende ytringer, som hun ganske privat har fremkommet med indenfor mine fire vægge, og som jeg egentlig ikke var berettiget til at omtale for nogensomhelst, ikke engang for Dem. Jeg føler mig desuden ganske forvisset om at overfor fru Colletts påstande behøver Deres benægtelser ikke at støttes af noget vidnesbyrd fra tredjemand; Deres ord vil være nok, såfremt De virkelig finder det for- nødent at svare på hendes avisartikel, der handler om alskens usammenhængende ting. Deres fremstilling af det virkelige forhold er jo i og for sig så aldeles ind- lysende, at ingensomhelst vil kunne falde på at drage SIDE: 386 den i tvivl. Men er det virkelig umagen værd at imødegå disse udgydelser af et irriteret sind? Under alle omstændigheder ­ kan De holde mig udenfor, så ser jeg det helst. En stor glæde var det mig at erfare at et tredje oplag af "Et dukkehjem" allerede nu behøves. Dette år tegner jo til at blive et "kronår" for mig i pekuniær henseende. Idag havde jeg den fornøjelse at modtage det tilsendte exemplar af 4de oplag af "De unges for- bund". Ved lejlighed tør jeg kanske bede Dem være så god at opgive mig, hvor store oplag der er tagne såvel af dette stykke som af "Kejser og Galilæer" for at jeg så nogenlunde kan vide hvor stærkt jeg tør trække på Dem; jeg kommer nemlig desværre iår til at bruge en hel del penge udenfor det sædvanlige, da Sigurd til sommeren skal sendes til Kristiania for at fortsætte sine studeringer der. Forbindtligst tak for de tilsendte 1300 kroner. Jeg tør af beløbets størrelse slutte at herr Rasmussen altså har indbetalt de forhen omskrevne 300 kroner på honoraret for "Et dukkehjem". Med vore bedste hilsener til Dem selv og til Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. P. s. Det modtagne nummer af Aftenposten til- bagesendes samtidigt med dette brev. H. I. SIDE: 387 Til Heinrich Laube. München, den 18. Februar 1880. Meget ærede herr direktør! Det var mig en stor glæde at erfare at mit nyeste skuespil "Et dukkehjem" vil komme til opførelse på "Wiener Stadttheater" under Deres navnkundige le- delse. De finder at stykket på grund af slutningen ikke svarer til kategorien "skuespil". Men, ærede herr di- rektør, tillægger De da virkelig de såkaldte kategorier en så stor værdi? Jeg for min part tror at de drama- tiske kategorier er tøjelige, og at de må rette sig efter de foreliggende kendsgerninger i literaturen, ikke om- vendt. Så meget står i det mindste fast, at stykket med den nuværende udgang såvel i København som i Stockholm og Kristiania har havt en dèr næsten exempelløs succes. Den ændrede slutning har jeg affattet ikke af over- bevisning, men kun efter ønske af en nordtysk im- presario og en skuespillerinde, der vil gå på turné i Nordtyskland som Nora. Jeg vedlægger en afskrift af denne ændring, hvoraf De forhåbentlig vil erkende at stykkets virkning kun kan afsvækkes ved benyt- telse af denne ændring. Jeg henstiller til Dem ikke at tage hensyn til ændringen, men fremføre stykket for publikum i den oprindelige form. Med udmærket højagtelse Deres ærbødige Henrik Ibsen. SIDE: 388 Til Emil Stang. München, den 9. Marts 1880. Herr højesteretsadvokat Stang, Kristiania. Jeg beder Dem modtage min bedste tak for hvad der fra Deres side er foretaget i sagen Foght­Salicath. Den sidstnævntes telegram forstod jeg derhen at han, hvem jeg ikke kendte og antog for en skuespiller, var indtrådt i Foghts tidligere stilling ved selskabet og derfor, da jo, efter vor nye lov om skriftejendoms- retten, berettigelsen til at opføre et originalt dramatisk arbejde er en personlig rettighed, der ikke af inde- haveren kan uden forfatterens samtykke overdrages til nogen anden, ­ anholdt om at den af Foght be- gærede tilladelse måtte gå over på ham, og jeg for- udsatte endvidere at denne anmodning fremsattes med Foghts vidende og samtykke. Derfor indvilgede jeg også straks, og i betragtning af selskabets for- mentlige mislige stilling på grund af direktørskiftet indrømmede jeg Salicath billigere vilkår, end dem jeg havde opstillet ligeoverfor Foght. ­ Ved ud- trykket "vinteren" i telegrammet til Foght tænkte jeg mig tidsrummet indtil midten af Maj da hos os den egentlige sæson ophører. Det er gængs theaterbrug at SIDE: 389 benytte udtrykkene "vinter" og "sæson" i flæng som ensbetydende. Med hjertelig tak for hvad De skriver om "Dukke- hjemmet" og i håb om at affæren Foght­Salicath vil blive ordnet til alles tilfredshed tegner jeg mig Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. München, den 19. Marts 1880. Herr boghandler Lund. Kristiania. På telegrafisk forespørgsel fra skuespildirektør Cetti i Trondhjem har jeg lovet ham eneret til på dansk isommer at spille "Et dukkehjem" i de svenske pro- vinsbyer såfremt han straks til Dem indbetaler et honorar af 300 kroner. Da jeg tidligere har tilskrevet Dem om tre svenske theaterdirektører, som ligeledes ønsker at spille stykket i Sverig, og som måske alle- rede har indbetalt de stipulerede honorarer, så sender jeg Dem disse linjer for at gøre Dem opmærksom på at der ingensomhelst betænkelighed er ved at mod- tage denne indbetaling fra herr Cetti, såsom hans eneret kun gælder stykkets opførelse i det danske sprog i Sverig for det nævnte tidsrum og ikke eneret til stykkets opførelse dersteds overhovedet. De tre omskrevne svenske theaterdirektører har kun an- holdt om og erholdt almindelig medberettigelse hver for sig. I begyndelsen af næste måned vilde De måske have den godhed at sende mig en anvisning på Bayerische Vereinsbank for det beløb, jeg da måtte SIDE: 390 have indestående hos Dem med fradrag af påløbne eller snart forudseelige udgifter. Jeg er spændt på at erfare om sporvejen og dampskibet "Dronningen" heller ikke iår giver noget udbytte. Fra advokat Stang har jeg modtaget brev angå- ende den Foght­Salicath'ske affære; jeg håber at denne sag vil blive bilagt i mindelighed. Salicaths tvetydige telegram var den oprindelige årsag til dette virvar. Med de bedste hilsener tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. München, den 24. Marts 1880. Herr boghandler Lund. Kristiania. Som tillæg til mit forrige brev tillader jeg mig her- ved at anmode Dem om for min regning godhedsfuldt at ville tilstille højesteretsasessor C: Hansteen 120 kroner af det hos Dem indestående beløb. Herr Hansteens adresse er: Munkedamsvejen, no. 77. Efter en ualmindelig hård vinter har vi nu endelig fået det prægtigste vårvejr. Hjemme lader det af aviserne til at isen ligger endnu; men forhåbentlig vil vel kulden også deroppe snart være brudt. I al hast Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 391 Til Kristian Elster. München, den 25. Marts 1880. Herr Kristian Elster, Trondhjem! De har havt den godhed at sende mig et par af Deres nyere fortællinger, og jeg aflægger Dem her- ved min forbindtligste tak for Deres velvillige op- mærksomhed. Men når De synes at forudsætte at disse arbejder eller Deres literære produktion overhovedet måske kunde være mig ubekendt, så er dette en fejltagelse. Jeg har tvertimod med interesse og sympathi fulgt Dem på Deres forfattervej lige fra den tid, da Deres dramatiske ungdomsarbejder kom mig for øje. I disse såvelsom i alt, hvad De har offentliggjort, i Deres noveller og ikke mindst i Deres beskrivende fremstillinger af natur og folkeliv med dets betin- gelser i de forskellige egne af vort land, har jeg gen- nemgående sporet en fin og ejendommelig begavelse, hvilket jo også, så vidt jeg mindes, har været aner- kendt af den fagmæssige kritik og, hvad der har mere at betyde, af de bedste elementer i vor læsende almenhed. Højst ønskeligt for Deres fremtidige forfatter- virksomhed tror jeg imidlertid nok det vilde være, om De ret snart kunde få anledning til personlig at gøre Dem bekendt med videre og friere feldter af samtids- livet end dem, hvortil De hidtil har været henvist. Hvis det står i Deres magt at rive Dem løs fra Deres øvrige gøremål ­ jeg ved ikke bestemt, hvilke disse egentlig er ­ og hvis De søgte et rejsestipendium, enten af det Schæfferske legat eller måske heller af de til slige øjemed bevilgede statsmidler, så synes jeg SIDE: 392 ikke jeg kan tænke mig, at et sådant vil blive Dem nægtet. Skulde De beslutte Dem til et sådant skridt, og skulde lykken være Dem gunstig, så vilde jeg ubetin- get råde Dem til at indbefatte Tyskland i Deres rejse- plan. Her er nutidskultur at studere, her er folkeligt liv at iagttage, beslægtet med og dog forskelligt fra vort eget og derfor af særlig interesse måske netop for Dem. Jeg ved, hvad jeg for mit vedkommende skylder mit kendskab til det almene verdensliv, og jeg tænker ofte med deltagelse på de mange begavede mennesker hjemme, som hæmmes af snevre forhold. Jeg behøver derfor ikke at forsikre Dem om, at det hjertelig skulde glæde mig, hvis det for en tid måtte lykkes Dem at komme ud og høste erfaring og for- øget klarhed ad sammenligningernes vej. Sker dette, og Deres rejse skulde føre Dem på disse kanter, så vær forvisset om, at De altid vil være velkommen hos Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til B. E. Bendixen. München, den 26. Marts 1880. Kære herr Bendixen! Det var mig særdeles kært af Deres sidste venlige skrivelse at få bekræftelse på at opførelsen af "Et dukkehjem" på Bergens theater er løbet så heldigt af og navnlig at en ung lovende skuespillerinde derved har fundet en lejlighed til at udmærke sig. På omstående blad findes kvittering for det senest modtagne beløb. Jeg håber De i sin tid vil have den SIDE: 393 godhed at drage omsorg for at den sum, som ved sæsonens slutning måtte tilkomme mig, bliver mig hidsendt i anvisning på sædvanlig måde. Med vore bedste hilsener tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Volrath Vogt. München, den 26. Marts 1880. Herr overlærer Volrath Vogt. Kristiania. Tillad mig herved, højstærede herr overlærer, at opfylde en kær pligt idet jeg frembærer min hjerte- ligste taksigelse for den righoldige og værdifulde gave, hvormed De nylig har betænkt mig, og hvorved De har glædet mig så overordentlig. Jeg vidste jo nok at Deres store og længe forberedte værk over Jødeland nu var udkommet; men at det var et sådant pragtværk og derhos et værk, som ud- tømmende behandler sit stof på alle områder, derom havde jeg ingen forestilling forinden jeg fik bogen ihænde. Vor literatur har altså nu et monumentalt viden- skabeligt arbejde at opvise, hvortil selv de store ver- densliteraturer neppe ejer ret mange sidestykker, og hvilket selv den rigeste literatur måtte betragte som en end yderligere berigelse. For mig, der så gerne beskæftiger mig med de østerlandske anliggender og forholde både i nutid og i fortid, vil dette store, klare og udtømmende arbejde være en kilde, som jeg atter og atter kommer til at ty hen til. Det har fået sin velfortjente hædersplads i SIDE: 394 min bogsamling og som Normand sætter jeg en ære i ialfald at kunne vise det frem for de udlændinger, som besøger mig. Med gentagen tak og med ønsket og forvissningen om at dette værk må bringe Dem rig anerkendelse i de videste kredse tegner jeg mig med særdeles højagtelse Deres ærbødigst og hjerteligst forbundne Henrik Ibsen. Til Valfrid Vasenius. München, den 30. Marts 1880. Herr dr: Valfrid Vasenius, Helsingfors. Allerede for meget lang tid siden skulde jeg have tilskrevet Dem; i flere måneder har jeg nu havt Deres venlige brev og Deres bog om min tidligere digtning liggende foran mig på mit skrivebord; hver dag har jeg tænkt på at sende Dem nogle ord; men altid er der kommet et eller andet imellem, som ikke blot har lagt beslag på min tid, men også spredt mine tanker imod forskellige hold og taget fra mig den sindsro, som jeg havde nødig, hvis jeg, som min agt var, skulde skrive Dem til med nogen udførlighed. Alle disse omstændigheder vedvarer endnu og det lader heller ikke til i den nærmeste fremtid at skulle blive anderledes; men da jeg nu ikke længer kan eller vil opsætte med at lade Dem høre fra mig, så nødes jeg til herved at skrive Dem foreløbigt til i langt større korthed, end oprindelig påtænkt. Tillad mig da at sige Dem, at jeg med overordent- lig stor glæde modtog Deres bog og den dermed føl- SIDE: 395 gende brochüre, og at denne glæde blev end større alt efterhånden, som jeg gjorde mig bekendt med ind- holdet. Det er naturligvis for mig vanskeligt, for ikke at sige umuligt at sætte mig til doms ligeoverfor mine egne skrifter; men så meget kan jeg dog sige, at aldrig kunde jeg ønske disse og mig selv en bedre advokat, end jeg har fundet i Dem. Alt, hvad De udtaler om mine intentioner, om den ledende grundtanke i de forskellige arbejder, om karaktererne og disses stilling til hverandre indbyrdes, dette og meget, meget mere er netop, hvad jeg helst af alt ønskede skulde blive offentlig fremholdt og påvist. Derfor bringer jeg Dem min hjerteligste tak; De har i sandhed vist mig en uvurderlig stor tjeneste. Vær forvisset om, at jeg ikke mindre varmt på- skønner den kærlighed til emnet, som åbenbarer sig på ethvert punkt i Deres omfangsrige arbejde, og som ikke vil forfejle at meddele den samme stemning til mange af dem, der læser Deres bog. Hvad Deres kendskab til alle biomstændigheder ved min literære produktion angår, da tror jeg at ingen kender alt dette så grundigt, ja, så udtømmende, som De. Mange af de kritiske udtalelser af andre, som De citerer, var for mig selv ganske ubekendte, og det kunde ikke andet end højligen glæde mig at se alle de mange mistydninger gendrevne og afløste af en både vel- villigere og sandere tolkning. Overhovedet har jeg det håb og det ønske, at Deres afhandling skal blive hovedkilden for enhver, som fra nu af måtte ønske at gøre sig bekendt med min digtning i dens indre og ydre sammenhæng. Af de modtagne tidninger ser jeg at der fortiden i Helsingfors, ligesom andetsteds, pågår en hård strid om "Et dukkehjem". Hvad der af Deres tolkning af SIDE: 396 stykket er kommet mig for øje, tiltræder jeg i et og alt; og jeg føler mig sikker på at fremtiden nok vil give os medhold. Jeg kunde have stor lyst til engang at gæste Hel- singfors og få gøre Deres personlige bekendtskab, og jeg nærer det håb, at denne rejseplan nok engang skal blive iværksat. Indtil dette kan ske, beder jeg Dem imidlertid venligst modtage indlagte fotografi. At et lidet billede af Dem højlig vilde glæde mig, behøver jeg vel ikke at forsikkre Dem om. Og hermed, kære Herr Vasenius, modtag endnu en gang en oprigtig og hjertelig tak for alt, hvad De har virket for Deres altid erkendtlige og hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 14. April 1880 Kære herr justitsråd Hegel! Jeg har nu ikke mindre end tre breve og et tele- gram fra Dem at besvare og takke Dem for. At De så venligt erindrede min fødselsdag var så meget mere ufortjent fra min side, som jeg desværre selv er meget forsømmelig i den slags ting. Deres tilsvar til fru Collett indeholdt, synes mig, netop hvad der burde siges, og var derhos så fint i formen og så skånsomt, at hun må være Dem tak- nemmelig derfor, eller burde ialfald være det. Jeg vil for hendes skyld håbe at hun er bragt til eftertanke og tager sig bedre iagt for fremtiden. Jeg er Dem særdeles forbunden for det seneste indkøb af papirer. Det beløb jeg ifølge det modtagne SIDE: 397 kvartalsregnskab har indestående hos Dem beder jeg Dem godhedsfuldt opbevare for mig indtil det har vist sig, hvad det kgl: svenske theater indbringer samt hvad jeg endnu måtte erholde ved det kgl: theater i København. Jeg benytter forøvrigt anledningen til at bede Dem endelig ikke for fremtiden gøre Dem den ulejlighed at sende mig kvartalsregnskaber da jeg meget vel uden sådanne kan have det omtrentlige overblik over min status, som jeg måtte ønske. Hernede har "Et dukkehjem" fremkaldt det samme røre som hjemme. Man har taget lidenskabeligt parti for eller imod stykket og det har neppe nogen- sinde før hændt i München at et dramatisk arbejde er bleven så livligt diskutteret som dette. Med de bedste hilsener til Dem og Deres kære fa- milje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Ludwig Passarge. München, den 19. Maj 1880. Højstærede herre! Jeg har desværre gjort mig skyldig i en stor for- sømmelse når jeg først idag, efter næsten to måneders forløb, besvarer Deres elskværdige brev, og jeg beder Dem hjerteligt om tilgivelse for denne uopmærk- somhed. Tillad mig nu herved først og fremst at bringe Dem min forbindtligste tak for den venlige interesse, hvormed De omfatter min literære virksomhed. Deres opfatning af "Peer Gynt" falder aldeles sammen med hvad jeg tilsigtede da jeg skrev denne bog, og jeg kan SIDE: 398 naturligvis kun glæde mig over at den har fundet en oversætter, som med fuld klarhed har trængt ind i digtningens inderste opgave. Men ikke desto mindre var det mig en overraskelse at erfare at De anser dette arbejde skikket til at oversættes og udgives på tysk. Jeg må tilstå at jeg i al fald nærer store tvivl i så henseende. Blandt samt- lige mine bøger anser jeg "Peer Gynt" for den, der mindst egner sig til at forståes udenfor de skandinavi- ske lande. Jeg beder Dem betænke at de allerfleste af Deres eventuelle tyske læsere ikke besidder Deres egne forudsætninger til at forstå bogen. De selv be- sidder uden tvivl et meget nøjagtigt kendskab til den norske natur og til det norske folkeliv; De er fortrolig med vor literatur og med vor folkelige tænkemåde; De kender personer og karakterer deroppe. Men er ikke alt dette nødvendigt for at finde nogen smag i dette digt? I dette punkt er det at jeg nærer store betænkeligheder og jeg har ikke villet tilbageholde disse, skønt jeg naturligvis må forudsætte at, hvad jeg her har påpeget, det har De altsammen grundigt overvejet forinden De besluttede Dem til at foretage et så vanskeligt og omfangsrigt arbejde. Deres theori om oversættelser overhovedet deler jeg fuldkommen. De meddelte prøver, har det interes- seret mig meget at læse; det forekommer mig at de gengiver originalen med al mulig nøjagtighed. Jeg håber at De ikke mistyder min åbne udtalelse af de betænkeligheder, som efter min mening stiller sig imod Deres foretagende. Jeg har holdt det for min pligt ikke at fordølge dem; viser de sig ugrundede, vil sådant naturligvis være mig overmåde kært. ­ Min frue og søn erindrer særdeles vel det behagelige sammentræf med Dem i Odde i Hardanger og de SIDE: 399 beder mig begge at frembære deres forbindtligste hil- sener, ligesom jeg selv gentagende beder Dem mod- tage min oprigtigste tak idet jeg tegner mig med udmærket højagtelse Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 31. Maj 1880. Kære herr justitsråd Hegel! Tillad mig herved gennem disse par linjer at bede Dem vise mig den tjeneste at sende mig 1000 kroner i tyske sedler på sædvanlig måde. Jeg går i denne tid med planer til noget nyt, som jeg gerne vil høre Deres ganske uforbeholdne mening om, og som jeg derfor i al korthed skal antyde for Dem. Jeg tror ikke jeg tager fejl, når jeg synes at have bemærket at fortalen til den nye udgave af "Catilina" er bleven læst med adskillig interesse. Hvad om jeg nu skrev en hel liden bog på 10­12 ark indeholdende lignende meddelelser om de ydre og indre forholde, hvorunder hvert enkelt af samtlige mine literære ar- bejder er blevet til? Under "Fru Inger" og "Hærmæn- dene" vilde jeg således komme til at behandle mit op- hold i Bergen; ved "Kongsemnerne" og "Kærlighedens komedie" vilde jeg skildre den derpå følgende periode i Kristiania; derefter skulde mit Romer-liv komme med "Brand" og "Peer Gynt", o. s. v., o. s. v. ­ På nogen fortolkning af mine bøger vilde jeg natur- ligvis slet ikke indlade mig; det er bedst at publikum og kritikere får lov til at tumle sig efter behag på SIDE: 400 det feldt ­ ialfald indtil videre. Men jeg vilde for- tælle jævnt om de omstændigheder og vilkår, hvor under jeg har digtet, ­ alt naturligvis med den yder- ste diskretion, og ladende åbent et vidt område for alskens gætninger. Tilråder De mig eller fraråder De mig iværk- sættelsen af denne plan? Anser De den hensigts- mæssig, og tror De at tidspunktet er passende valgt, eller er det kanske bedre at vente dermed? Giv mig ved lejlighed Deres erfarne råd i så henseende! Men jeg beder Dem under alle omstændigheder at lade denne sag blive ganske imellem os indtil videre. I ethvert fald agter jeg at anvende denne sommer til at gøre manuskriptet færdigt; thi jeg agter alligevel ikke iår at skrive noget nyt skuespil og har forøvrigt ikke noget andet at benytte tiden til. Min hustru og Sigurd rejser nemlig senerehen til Norge; men jeg blir hernede. Med de bedste hilsener til Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Ludwig Passarge. München, den 16. Juni 1880. Højstærede herre! Tillad mig herved med nogle linjer at besvare Deres meget ærede skrivelse af 4. dennes. Det glædede mig meget at erfare, at De har fundet en ansét forlægger for Deres oversættelse af "Peer Gynt". Men med min bedste vilje ser jeg mig ikke istand til at give forklaring over de mange hentyd- SIDE: 401 ninger i bogen, hvilke måske vil være tyske læsere uforståelige; thi for mig som udlænder er det umuligt at bedømme, hvad der her tiltrænger forklaring og hvad ikke. Af samme grund anser jeg det unyttigt at henvende mig til Dietrichson eller til nogen anden Normand. Jeg tror at ingen bedre end De selv vil kunne dømme i denne sag, og skulde De være i uviss- hed om et eller andet punkt, så vil det under Deres forestående rejse i Norge visstnok ikke falde Dem vanskeligt at erholde de fornødne oplysninger. For- øvrigt har jeg modtaget det indtryk, at De kender de norske forholde ligeså godt som nogen indfødt. Heller ikke ser jeg mig istand til at meddele noget nærmere om de omstændigheder, som foranledigede at "Peer Gynt" blev til. Skulde en sådan fremstilling blive forståelig, så måtte jeg skrive en hel bog derover, og dertil er tiden endnu ikke kommet. Alt, hvad jeg har digtet, hænger på det nøjeste sammen med hvad jeg har gennemlevet ­ om end ikke oplevet; hver ny digtning har for mig selv havt det øjemed at tjene som en åndelig frigørelses- og renselses-proses; thi man står aldrig ganske uden medansvarlighed og med- skyldighed i det samfund man tilhører. Derfor skrev jeg engang som tilegnelsesdigt foran i et exemplar af en af mine bøger følgende linjer: "At leve er krig med trolde i hjertets og hjernens hvælv; at digte ­ det er at holde dommedag over sig selv." De kender ikke ordet "pusselanker", og det er gan- ske naturligt; thi det benyttes ikke i skriftsproget, det betyder: små trippende børnebén eller børne- SIDE: 402 fødder, og udtrykket anvendes kun af mødre og ammer når de pludrer med de små børn. Meningen med de vers, hvorom De spørger, er følgende: Peer Gynt påberåber sig, som adkomst til at komme i helvede, at han har været slavehandler. Hertil svarer "den magre" at der er mange, som har bedrevet værre ting, f: ex: underkuet det åndige, vilje og sind, blandt sine omgivelser; men gøres sådant "våset", d. v. s. uden dæmonisk alvor, så kvalificerer ikke det engang til at komme i helvede, men kun i "støbeskeen". Dette er alt, hvad jeg for dennegang i korthed ser mig istand til at svare, og idet jeg ønsker Dem en lykkelig og behagelig rejse til Norge og beder Dem hilse dem af mine venner og bekendte, som De muli- gens måtte træffe deroppe, tegner jeg mig Deres ærbødigst og hjerteligst forbundne Henrik Ibsen. Til B. E. Bendixen. München, den 11. Juli 1880. Kære herr Bendixen! Tillad mig herved at frembære vore bedste lyk- ønskninger i anledning af Deres forlovelse, hvorhos vi anmoder Dem om at bringe Deres forlovede vor forbindtligste hilsen. ­ Jeg formoder at De nu befinder Dem på sommer- udflugt og at dette brev ikke vil træffe Dem i Bergen. Denne formodning støtter jeg derpå at jeg endnu ikke har fra Deres theater modtaget den pengeremisse, som allerede skulde været mig tilstillet ved sæsonens SIDE: 403 slutning. I mit forrige brev bad jeg Dem om at sende pengene så betimeligt til boghandler Lund i Kristiania at han ved halvårets slutning kunde sende beløbet hid samtidigt med hvad han forøvrigt havde at af- lægge regnskab for. Herr Lund har imidlertid intet modtaget fra Bergen og jeg formoder derfor at man deroppe har benyttet sig af Deres fraværelse til at få gøre sig skyldig i den forsømmelighed og uefterrette- lighed, som synes at være et fremtrædende karakter- drag hos ialfald en enkelt af theatrets foresatte. Jeg troede dog at jeg på flere måder havde gjort mig fortjent til en sømmeligere og mere hensynsfuld be- handling. Jeg har overladt theatret mine nye stykker på samme billige vilkår som de gamle og dog holder man sig ikke fra theatrets side kontrakten efter- rettelig uden at bryde sig om at man derved forspilder sin ret til fremtidig opførelse af de stykker, for hvilke betalingen ikke i rette tid er bleven erlagt. Jeg tror dog ikke at Deres theater er tjent med at jeg gør brug af de mig i kontrakten hjemlede rettigheder og jeg henstiller derfor til Dem uopholdelig at råde bod på den stedfindende uorden og sørge for at remisse straks bliver mig direkte tilstillet. Tillige må jeg ud- bede mig Deres egenhændige attest for rigtigheden af den eventuelle opgave over antallet af de gange, mine stykker har været spillet på Deres theater i den for- løbne sæson og hvorfor jeg har at fordre honorar. I håb om ikke oftere at blive udsat for den fornær- melige hensynsløshed, som enkelte herrer ved det bergenske theater gentagende gange har troet at kunne tillade sig imod mig, tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 404 Til Frederik Hegel. München, den 16. Juli 1880. Kære herr justitsråd Hegel! Idet jeg forbindtligst takker for Deres venlige brev af 6. Juni samt for de deri indlagte 1125 Rmk tillader jeg mig at oversende medfølgende veksel med anmodning om at samme må blive anbragt samt at der derefter for et beløb af omtrent 4000 kroner må for min regning blive indkøbt svenske statsobligatio- ner eller lignende papirer. Jeg er i mangt og meget enig med Dem i Deres betænkeligheder imod det af mig antydede literære projekt og lader sagen stå hen indtil videre. Min hustru og Sigurd rejser i begyndelsen af næste måned til Norge, men kommer neppe dennegang til at lægge vejen over København. Af fru Thoresen vil De vel forøvrigt have hørt, hvorledes vi har det. Den elskværdige Carl Andersen besøgte os for nogen tid siden og fortalte at De har købt en pragt- fuld ny villa, Orla Lehmanns tidligere. Tillad mig at ønske Dem at De og Deres kære kreds må komme til at tilbringe mange glade og lykkelige dage der. Men jeg antager da at De ikke skiller Dem ved Deres gamle sted ved Strandvejen? Dette sted har i mine øjne et fortrin, der overgår alle andre, ­ det ligger ved sundet. Af alt, hvad jeg savner hernede, er savnet af havet det, som jeg har vanskeligst ved at forsone mig med. Med de hjerteligste hilsener til Dem og Deres børn tegner jeg mig Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 405 Til Kongen. München, den 20. Juli 1880. Til Kongen! Undertegnede dr: Henrik Ibsen ansøger om at det ved kgl: resolution må blive givet hans søn, Sigurd Ibsen, inscriberet candida- tus juris ved Münchens universitet, adgang til at fortsætte sine juridiske studier ved universitetet i Kristiania uden forud at have underkastet sig examen philosophicum efter norsk reglement. Min søn, Sigurd Ibsen er født i Kristiania den 23. December 1859. Efterat have tilbragt sine første år i Italien blev han den 8. Januar 1869 indsat i direktør Hälbes gymnasialskole i Dresden og gennemgik der- steds de nedre gymnasialklasser således at han ved vor overflytning til München efter stedfunden prøve kunde den 19. April 1875 optages i 1. overklasse ved det herværende kgl: Maximiliansgymnasium. Fra denne læreanstalt udgik han efter bestået afgangs- examen i Juli 1878 som adgangsberettiget til universi- tetet. Hvad denne afgangsexamens udfald angår, henvises til vedlagte "Gymnasial-Absolutorium", og for at undgå misforståelse har jeg erhvervet rektors medfølgende erklæring om, at karakteren "sehr gut" her betegner første karakter. Min søn er således her- steds bleven student med præceteris. Et exemplar af gymnasiets program vedlægges. Den 1. November 1878 indtrådte han som stude- rende ved universitetet i Rom og hørte dersteds ind- til udgangen af Maj 1879 følgende forelæsninger: Ferri ­ theoretisk filosofi, Turbiglio ­ filosofiens historie, Ciampi ­ middelalderens historie, Pierantoni SIDE: 406 ­ folkeret, Palma ­ konstitutionel statsret, Correnti ­ finantsvidenskab, Blaserna ­ fysik. Vidnesbyrd fra professor Ferri vedlægges. Den 25. Oktober 1879, ved semesterets begyndelse, inskriberedes min søn som juridisk studerende ved Münchens universitet. Hans borgerbrev medfølger. Ved dette universitet har han nu studeret i to seme- stere, og findes på 2den side af hans vedlagte afgangs- bevis en fortegnelse over de forelæsninger, han her- steds har hørt. Hvad hans kundskaber forøvrigt an- går, bemærkes at han, foruden tysk, taler og skriver fransk fejlfrit, læser og taler italiensk og forstår en- gelsk. I tidsrummet fra hans udtrædelse af gymna- siet og indtil nu har han studeret følgende værker; i nationalekonomi: Say ­ Traité d' économie politique, Boccardo ­ Trattato teoretico-pratico di economia politica, Rossi ­ Cours d' économie politique, M'Cul- loch ­ Principles of political economy, Chevalier ­ La monnaie, Wolowski ­ La question monétaire, Kneis ­ Das Geld, do ­ Der Kredit, Bastiat ­ Harmonies économiques, Roscher ­ Die Währungs- frage; i finantsvidenskab: Schmidt ­ Repetitorium der Finanzwissenschaft, v: Stein ­ Lehrbuch der Finanzwissenschaft; i politik og statsvidenskaber: Riehl ­ Die bürgerliche Gesellschaft, Walter ­ Na- turrecht und Politik, v: Stein ­ Die Lehre vom Heerwesen als Theil der Staatswissenschaft, Bluntschli: Die Politik als Wissenschaft; i romerret: v: Scheurl ­ Lehrbuch der Institutionen, Arndts ­ Lehrbuch der Pandecten, Ihering ­ Geist des römischen Rechts. Såfremt min søn skal kunne tænke på at blive norsk statsborger, vil det nu være ham nødvendigt at fortsætte sine juridiske studier i Kristiania. Efter hvad jeg foran har anført, vil det formentlig være SIDE: 407 indlysende at han er langt ude over det modenheds- standpunkt, der ved examen philosophicum forlanges konstateret i Norge. Men da denne examen er grundet på et for ham fremmed og nyt reglement, vilde for- dringen på, at han skulde underkaste sig samme for ham være ensbetydende med i et år at drages bort fra de studier, hvormed han nu beskæftiger sig. Da han imidlertid nærer et af mig delt ønske om ikke at blive nødt til at expatriere sig og træde i fremmed statstjeneste, er det at jeg herved på hans vegne ansøger om at det ved kongelig resolution må blive ham tilladt at immatrikuleres som juridisk stu- derende ved Kristiania universitet uden forud at have underkastet sig examen philosophicum efter norsk reglement. Underdanigst Dr: Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 8. August 1880. Kære herr justitsråd Hegel! Min hustru og søn har forandret rejseplanen og kommer til København Torsdags morgen for den næste dag at fortsætte rejsen til Norge. Under dette korte ophold vil min søn tage sig den frihed at ind- finde sig hos Dem, og tillader jeg mig at anmode om at der må blive udbetalt ham eller min hustru 1000 kroner. Jeg selv rejser på Onsdag til Berchtesgaden, hvor jeg tænker at blive indtil ud i September. Hvis De en af dagene vilde sende mig 600 kroner did i tyske penge, vilde jeg være Dem meget forbunden. Der be- SIDE: 408 høves ingen anden adresse end: Berchtesgaden in Bayern. I al hast Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Edmund Lobedanz. Berchtesgaden, den 12. September 1880. Herr dr: Edmund Lobedanz. København. Igår modtog jeg hersteds Deres meget ærede skri- velse, hvilken jeg herved skynder mig at besvare. Jeg må på det bestemteste begære, at der ikke op- tages noget digt af mig i den samling, der skal bære Bjørnsons navn; jeg ønsker ikke at repræsentere kate- gorien "andre digtere"; hidtil har jeg været vant til at stå alene for mig selv, og jeg håber at så må ske også for fremtiden. Skulde imod forhåbning mit digt i samlingen allerede være trykt, må jeg anholde om at det betræffende blad bliver udtaget og omtrykt; det vil jo være meget let at erstatte et lidet digt med noget andet af en eller anden forfatter, der måtte attrå en plads, som den mig tiltænkte. Skulde De derimod ville foranstalte en selvstæn- dig tysk udgave af flere eller færre af mine digte, så er det naturligvis en selvfølge at sådant i høj grad vilde glæde mig, og deri vilde da det allerede oversatte digt kunne finde sin passende plads. ­ Jeg vilde gerne have udtalt mig lidt vidtløftigere om adskillige punkter i Deres venlige brev, såsom om mit forhold til herr Lange, om hvilket man i Leipzig ikke synes at være rigtig underrettet, men tiden er idag knap og det er mig magtpåliggende at disse linjer SIDE: 409 kommer Dem ihænde snarest muligt. Jeg må derfor indskrænke mig til at bede Dem modtage en for- bindtligst hilsen fra Deres med højagtelse ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. München, den 15. Oktober 1880. Herr boghandler Lund! Jeg beder Dem undskylde at jeg først nu besvarer Deres ærede skrivelse af 27. August, hvilken jeg først modtog hersteds efter min tilbagekomst fra en som- merrejse i Tyrol. Herr Åbjörnson har ingen ret til at forlange er- statning for sine udlæg i det omskrevne anliggende, da alt er sket for hans egen fordels skyld og jeg kun har givet ham min tilladelse til at protestere for egen regning. Alligevel indgår jeg på hans begæring om at tillade hans efterfølger, herr La Cour, at spille "Et dukkehjem" 4 gange i Sverig uden honorar. Tillad mig dernæst at forespørge om direktørerne Landegren og Åbjörnson junior til Dem har indsendt honorar for stykket? Hvis dette ikke er sket, beder jeg om at få vide disse herrers adresse for at kunne skrive dem til. Jeg håber at skønnet om skadeserstatningen fra Salicath nu er afgivet; jeg tør forudsætte at det ikke går ud på nogen ringere sum end de 400 kroner, som han har deponeret hos Dem, og beder Dem derfor at sende mig dette beløb med fradrag af advokat Stangs tilgodehavende. Samtidigt bedes mig til- SIDE: 410 sendt, hvad jeg forøvrigt måtte have indestående hos Dem. Min søn har fortalt mig at han under opholdet i Kristiania hævede 200 kroner. På "Dagbladet" beder jeg Dem ikke at tegne nyt abonnement fra nytår af; vil jeg efter den tid holde bladet, så bestiller jeg det hernede, hvilket er billigere. Med de bedste hilsener tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. München, den 25. Oktober 1880. Kære herr justitsråd Hegel! Tillad mig herved at aflægge Dem min hjerteligste tak for al udvist venlighed og forekommenhed under min hustrus og min søns ophold i København. Som De vel har hørt lagde man paa ægte norsk manér vanskeligheder ivejen for at min søn kunde fortsætte sine juridiske studier i Kristiania. Han blev for to aar siden student med præceteris ved Münchens universitet, studerede derpå et år i Rom og et følgende år hersteds. Alt dette vil man ikke lade gælde der- oppe; man vil at han skal studere mindst et år på nyt i Kristiania og så lade sig examinere om igen for- inden han kan få lov til at lade sig indskrive som juridisk student deroppe. På et sådant tidsspilde ønsker jeg ikke at han skal indlade sig, og han selv ønsker det hellerikke. Alle udenlandske universiteter står ham åbne, og vi vender nu tilbage til Rom, hvor han vil fuldende sine juridiske studier og derpå lade sig naturalisere. Den sorte theologiske bande, som SIDE: 411 for tiden råder i det norske kirkedepartement, skal jeg ved lejlighed sætte et passende literært mindes- mærke. ­ Tillad mig at forespørge om det kgl: theater har til Dem gjort yderligere indbetaling af mit honorar for "Et dukkehjem"; i Marts indbetaltes honoraret for forestillingerne 2­15. Ligeledes vilde jeg gerne vide om direktør Rasmussen har indbetalt de 200 kroner, som han skulde erlægge ved sæsonens slutning. Er intet af dette tilfældet, så står vort mellemregnskab desværre således, at jeg for øjeblikket intet har at hæve hos Dem. Men overflytningen til Rom, hvorhen vi rejser i begyndelsen af November, kræver en hel del udgifter, og jeg nødsages derfor til at bede Dem forstrække mig med et beløb af 1000 kroner i tyske sedler. Endnu har jeg en bøn til Dem. De har formodent- lig fra og til anledning til at tale med kammerherre Fallesen. Skulde De ikke ved en sådan anledning i mit navn ville henstille til ham at udbetale de reste- rende 500 kroner for "Samfundets støtter"? Bed ham betænke det ringe honorar, for hvilket han tilhandlede sig dette stykke. Af aviserne har jeg set at han af egen drift betalte Sarah Bernhardt et langt større spillehonorar, end stipuleret; jeg kan derfor ikke tvivle på, at han vil vise mig denne lille villighed. Fra Deres unge nevø kan jeg hilse Dem. Han er et særdeles elskværdigt ungt menneske. Jeg tror nok at han endnu lider lidt af hjemve; men det er åbenbart at han stedse mere og mere vænner sig til de frem- mede forholde, og han er øjensynlig oplivet ved ud- sigten til at hans ophold hersteds måske kan blive ikke ubetydelig forkortet, og ikke mindre ved ud- sigten til det forestående familjebesøg til foråret. I SIDE: 412 den anledning beklager jeg meget at vi da ikke læn- gere er her; det skulde have været mig en stor glæde at kunne vise Dem alle Münchens seværdigheder. Jeg tilbragte en meget behagelig tid i Berchtes- gaden sammen med Jonas Lie og hans familje. Han arbejdede overordentlig flittigt og jeg håber det vil lykkes ham at få fortællingen færdig i betimelig tid. "Grabows kat" forekommer mig at være et ret elsk- værdigt stykke om det end ikke er ganske dramatisk bygget. Mit næste brev til Dem kommer jeg antageligvis til at datere fra Rom. For denne gang beder jeg Dem alle modtage vore varmeste hilsener og tegner mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Ludwig Passarge. München, den 1. November 1880. Højstærede herre! Tillad mig herved at bringe Dem min hjerteligste tak for det tilsendte særdeles smagfuldt udstyrede exemplar af Deres oversættelse af "Peer Gynt". Så vidt jeg har kunnet se er originalen i det hele og store taget gengivet med al ønskelig nøjagtighed. Det skulde være mig en stor glæde om bogen fandt en god modtagelse i Tyskland og jeg er meget spændt på at erfare noget i så henseende. Imorgen afrejser jeg med min familje herfra til Rom, hvor vi agter at tilbringe vinteren. De mange forberedelser til rejsen tillader mig ikke idag at skrive udførligere; men ved lejlighed skal jeg forklare, hvad jeg har ment med "Kong Apis", samt andet, som De SIDE: 413 måske kunde ønske oplysning om. Min adresse i Rom er: Consolato di Svezia men heldigvis er logis også omtrent den eneste for- nødenhedsgenstand, som kan siges at være dyr her- steds. Med forbindtligst tak erkender jeg modtagelsen af den i Deres venlige brev af 29. Oktober inde- sluttede pengesendelse. Det var mig særdeles behage- ligt ved samme lejlighed at erfare at min status stod bedre, end jeg havde ventet. Opbruddet fra München, rejsen hertil og andet mere har slugt en hel del penge så at jeg meget snart vil være blottet. Jeg nødes derfor at bede Dem om godhedsfuldt at ville for 1600 kroner sende mig en anvisning på huset Schmitt, Nast men jeg tillader mig at bede Dem at adressere det forventede brev til: Consolato di Danimarca, da det derved muligens kommer mig hurtigere ihænde. Med de bedste hilsener fra os alle til Dem og Deres kære kreds tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Edmund Gosse. Rom, den 26. November 1880. Kære herr Edmund Gosse. Det var mig en stor glæde da jeg igår efter så lang tids forløb igen modtog nogle venlige linjer fra Dem. Med den største fornøjelse giver jeg mit samtykke til den omskrevne oversættelse og opførelse af "Et dukkehjem" på den engelske skueplads. Det vil i høj SIDE: 415 grad interessere mig at erfare, hvorledes dette stykke bliver modtaget i England. Jeg har nu atter, og dennegang for længere tid, taget bolig i Rom, hvor min søn skal tilendebringe sine juridiske studier. Nu for tiden går jeg og beskæf- tiger mig i tankerne med et nyt skuespil; forhåbentlig kommer jeg til at fuldføre det i løbet af sommeren. Jeg er, som brevskriver, desværre altfor forsøm- melig ligeover for mine venner; men skulde De des- uaget ved lejlighed ville glæde mig ved en eller anden meddelelse, så bedes brevet adresseret til Consolato di Svezia men så har vi til gengæld i vor fælles skandinaviske konsul en mand, som ypperligt forstår at holde kredsen samlet og som fører et meget gæst- frit hus. Professor Heegaard er hernede; det gjorde mig ondt at se ham så stærkt medtagen, som han var ved ankomsten; nu lader det imidlertid til at gå noget bedre med ham; men han må fremdeles leve meget stille og tilbagetrukken. Sluttelig nødes jeg til at anmode Dem om at måtte erholde tilsendt, hvad jeg har at disponere over af rentepenge, samt hvad der muligens fra det kgl: theater eller af direktør Rasmussen måtte være indbetalt. Jeg tillader mig dennegang at bede om en veksel på Paris eller Berlin, da veksler, lydende på Italien nu er belagte med en stempelskat, som vel ikke er høj, men som det volder en hel del omsvøb og vidtløftighed at få erlagt. Med vore bedste hilsener både til Dem selv og til Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 417 Til Frederik Hegel. Rom, den 4. Marts 1881. Kære herr justitsråd Hegel! Det var mig en højst glædelig og velkommen med- delelse jeg igår modtog fra Dem angående de nye oplag af "Brand" og "Peer Gynt". For de tilbudte be- tingelser takker jeg forbindtligst. Jeg ønsker ikke at rette eller tilføje noget i bøgerne, som altså kan trykkes uforandret. Disse linjer vil jeg ikke undlade i al hast straks at sende Dem for det mulige tilfælde at De skulde ønske at sætte arbejdet i gang allerede forinden den 15. Marts. Derhos benytter jeg anledningen til at takke for og erkende modtagelsen af den i Deres venlige brev af 24. Januar indesluttede veksel. Ligeledes beder jeg Dem modtage min bedste tak for det tilsendte exem- plar af Hostrups "Eva" samt for hvad De ellers har sendt mig af forskellige aviser. "Eva" forekommer mig at være et særdeles tiltalende arbejde, og det må højlig beklages at Hostrup så længe har ladet sin dra- matiske produktion hvile. Alex: Kielland synes jeg derimod er altfor produktiv når han allerede nu igen møder frem med en ny roman; det bliver altså hans tredje bog i løbet af knapt et år. Her er nu karnevalet forbi og de fleste rejsende forlader byen, som derfor har antaget sit vanlige præg af ro og alvor. Vejret har hele tiden været det her- ligste man kan tænke sig og luften så mild at de maskerede har kunnet spadsere om på gaderne i let tricot selv ved nattetid. Karnevalet har overhovedet været glimrende. Blandt dem, der på Corso tildrog sig opmærskomhed var også en vogn med 6­8 særde- SIDE: 418 les smukke danske damer i orientalske dragter. Prof: Dietrichson er, som De kanske ved, kommen til- bage fra sin østerlandske rejse og bor nu her med sin familje. Med Heegaard går det fremdeles fremad, men han behøver endnu stilhed omkring sig og tåler ikke at være i selskab, hvor der er mange mennesker tilstede. Vi selv befinder os særdeles vel i enhver hen- seende. Med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Rom, den 9. Marts 1881. Kære svoger! Jeg ved ikke hvad Du tænker om mig, som så længe har udsat med at besvare din venskabelige skrivelse af 22. 12 f. år; men det falder mig altid svært at få en brevveksling igang igen når den engang er gået istå, og vor blev jo så omtrent afbrudt dengang Du forlod Kristiania. Jeg beder Dig imidlertid være forvisset om at vi under hele denne min lange taus- hed har bevaret Dig i venskabelig erindring, ligesom jeg er overbevist om det samme fra din side. Derhos må jeg bede Dig undskylde en forsøm- melse, som jeg først for ganske nylig er bleven op- mærksom på. Jeg erfarer nemlig at jeg i sin tid har forglemt at bede Gyldendalske boghandel sende Dig et exemplar af "Et dukkehjem" og jeg beklager så meget mere denne forglemmelse, som den indtraf i min lange taushedsperiode og derfor let kunde mistydes; men det håber jeg dog den ikke har gjort. Nu er det vel SIDE: 419 for sent at sende Dig bogen; men sligt skal visselig ikke indtræffe oftere. Susanna og Sigurd beklager meget at de ikke traf Dig i Kristiania i afvigte sommer; men de havde ingen anelse om at Du vilde komme derind, ellers havde de naturligvis forandret sin rejseplan. At Sigurd ikke kunde få studere deroppe uden først at gå 1­1 1/2 år deroppe for at høre forelæsningerne til andenexamen og så lade sig examinere påny er ret betegnende for vore forholde. Alle udenlandske uni- versiteter står ham åbne uden nogen sådanne vilkår. Her er han bleven modtagen med den største fore- kommenhed; man har regnet ham til gode det år, han har studeret jus i München og tilladt ham at gå op til første afdeling af juridisk examen allerede nu i Juni; anden og sidste afdeling tager han et år senere og er dermed berettiget til at søge sig ind i italiensk statstjeneste. Det er nemlig hans agt at lade sig naturalisere her. Han taler og skriver fransk, tysk og italiensk som sit modersmål og har mange kundskaber i de politiske og statsøkonomiske fag, og han håber derfor trøstig at han nok skal kunne bryde sig en bane uden at behøve at ty til Norge. Men spørgsmålet er om ikke også jeg derved vil se mig foranlediget til at expatriere mig. Det vilde frem- byde mange fordele for mig at blive italiensk eller tysk borger, og da nu kirkedepartementet har fordrevet min søn, så ved jeg heller ikke hvad jeg mere har at gøre deroppe. Overhovedet befinder vi os særdeles vel her i Rom; vejret har hele vinteren igennem været prægtigt og temperaturen næsten sommerlig. Rom er også et for- holdsvis billigt levested når undtages huslejen, som er steget betydeligt i de senere år. SIDE: 420 Men tillad mig nu at bringe Dig vore hjerteligste lykønskninger i anledning af din nye udnævnelse. Du kommer altså nu til at vende tilbage til Kristiania igen, og det vil unægtelig medføre mange fordele og behageligheder for Dig skønt forholdene dersteds, som overalt i Norge, visstnok i enhver henseende lader adskilligt tilbage at ønske. Og idet forbindelsen mellem os atter er kommet igang vil jeg udtale håbet om og bestræbe mig for at den ikke igen skal blive afbrudt. Axels tidlige død har gjort os meget ondt; men den kom os ikke uven- tet. Han var stærkt angreben allerede ifjor da han besøgte os i München. Med vore bedste hilsener til din hustru og til Dig selv tegner jeg mig Din hengivne svoger Henrik Ibsen. P. s. Vedlagte seddel bedes tilstillet pastor Ording. Til Frederik Hegel. Rom, den 22. Marts 1881. Kære herr justitsråd Hegel! Tag mig ikke ilde op at jeg herved nødes til at bede Dem vise mig den store venskabstjeneste for- skudsvis at forstrække mig med det eventuelle hono- rar for det nye oplag af "Brand" i veksel på Paris. Forskellige sammenstødende omstændigheder har bi- draget til at gøre opholdet hernede temmelig kostbart for os i vinter; men nu er heldigvis sæsonen tilende og derved reduceres udgifterne betydeligt. SIDE: 421 Jeg vil betro Dem som en hemmelighed at jeg skriver på en ny bog, som vil blive færdig udover sommeren. Den kommer antagelig til at udgøre om- trent 20 trykte ark; dette arbejde interesserer mig meget, og jeg føler mig forvisset om at bogen også vil blive modtagen med interesse af almenheden. Om indholdet vil jeg imidlertid ikke for øjeblikket nær- mere udtale mig; senere skal jeg måske komme til- bage dertil. Vi har fremdeles det herligste sommervejr med udsprungne træer, grønne marker og blomster i millionvis. Hjemme i vore lande er der endnu fuld vinter, efter hvad jeg hører; men nu vil vel kuldens magt snart være brudt, og da plejer det jo gå hurtigt fremad deroppe. Den skandinaviske koloni hersteds er nu, som sæd- vanligt på denne årstid, sågodtsom opløst; jeg ved derfor ikke idag videre af interesse at fortælle, men indskrænker mig til at sende Dem og Deres kære kreds vore bedste hilsener. Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til H. E. Berner. Rom ­ via Capo le Case 75 ­ den 27. Marts 1881. Herr statsrevisor Berner! Uagtet jeg desværre ikke har æren af Deres per- sonlige bekendtskab, vover jeg dog i Bjørnstjerne Bjørnsons og eget navn at henvende mig til Dem i et anliggende, som ialfald for mit, og formentlig også for Bjørnsons vedkommende er af særdeles stor betyd- ning. Det er en henvendelse til det nu forsamlede SIDE: 422 storthing, hvorom her handles; og ved i en ikke kort årrække at følge Deres journalistiske virksomhed har jeg fåt et bestemt indtryk af at De mere end de fleste måtte formodes at være på engang både villig og skikket til at antage Dem den sag, som jeg herved ærbødigst skal tillade mig i al korthed at fremstille. Da i sin tid storthinget bevilgede først Bjørnson og senere mig et årligt statsbidrag af 400 spdlr:, blev denne bevilgning af almenheden opfattet som en offentlig anerkendelse af og belønning for vor digteri- ske virksomhed, og som sådan blev den også af os med taknemmelighed modtagen. Begreberne om den literære ejendomsret var i vore lande dengang, ligesom tildels endnu, kun højst ufuld- stændigt udviklede. Hverken regering eller storthing havde sørget for at sikre de norske forfattere ­ og navnlig dramatikerne ­ mod vilkårlige indgreb af hvilkensomhelst udenforstående. Med andre ord, lov- givningen tillod ikke os, i lighed med andre stats- borgere, selv at nyde frugterne af vort eget arbejde. Ved Kristiania theater betaltes i regelen for vore skue- spil et lidet honorar engang for alle. For "Hær- mændene på Helgeland" erholdt jeg således treti spdlr: med tilkendegivende om, at hvis jeg ikke vilde lade mig nøje med dette beløb, så agtede man at spille stykket uden at betale nogetsomhelst honorar, da man dertil havde fuld lovlig adgang. De øvrige theatre i Norge, samt de omrejsende skuespillerselskaber der- steds, betalte naturligvis intet. Det samme var selv- følgelig tilfældet i hele Sverig og i Danmark for de mindre theatres vedkommende. Ja, selv det kongelige theater i Stockholm har engang, som De formentlig vil erindre, opført et af Bjørnsons skuespil uden der- for at erlægge en eneste skilling, skønt forfatteren der- SIDE: 423 på gjorde energisk fordring. Senere har man rigtig- nok, muligens foranlediget ved den opsigt, denne sag vakte, såvel ved det kgl: theater i Stockholm som ved det danske, affundet sig med os ved at betale et beløb efter forgodtbefindende, en fremgangsmåde, som vi endog med tak måtte finde os i, såsom hverken rege- ring eller storthing havde varetaget vore interesser gennem literære konventioner med Sverig og Danmark. Således er sågodtsom den hele række af Bjørnsons og mine dramatiske arbejder tagen os ud af hænderne, et efter et, uden at vi har kunnet nyde de pekuniære frugter, som uvægrelig tilfalder forfatterne i andre lande. Hvor stort det os overgåede tab er, har jeg først fåt et overblik over nu, da endelig konventioner om den literære ejendomsret er bleven afsluttede med Sverig og Danmark. Men for Bjørnson og mig kom- mer disse konventioner for sent, eftersom man under den tidligere lovløse tilstand enten ligefrem har fra- taget os eller ialfald for småsummer har tilhandlet sig næsten alt, hvad vi på det dramatiske område har frembragt. Dog, dette er endnu ikke alt; ja, det er igrunden den for os mindst følelige del af sagen, jeg ovenfor har berørt. Langt hårdere er vi bleven rammet derved at Norge ikke har afsluttet nogen literær konvention med Tyskland eller overhovedet med nogetsomhelst andet land udenfor det skandinaviske norden. Det vil være Dem bekendt at de fleste af Bjørnsons og mine bøger er oversatte i Tyskland og at mange af vore skuespil dersteds opføres på theatrene. Men hvis man deraf hjemme uddrager den slutning, at denne velvillige modtagelse medfører nogen betydelig eller endog blot nævneværdig pekuniær fordel for os, så tager man desværre grundigt fejl. Det er oversætterne SIDE: 424 eller disses forlæggere, der går af med fordelen, og vi norske dramatikere besidder ikke nogetsomhelst rets- middel til at forhindre dette. Besørger vi selv på egen bekostning oversættelser af vore skuespil, så kan vi være temmelig sikre på, at inden kort tid kommer en eller flere billigere konkurrerende oversættelser og for- trænger vore egne. At Norge frivilligt skulde gøre noget skridt til at få istandbragt en almindelig international konvention angående den literære ejendomsret, eller, rettere sagt, for at tiltræde den konvention, som allerede består mellem de fleste andre europæiske stater, er naturlig- vis ikke tænkeligt. Ja, som god Normand kan jeg af hensyn til mit land ikke engang ønske sådant; thi det er jo indlysende, at en sådan konvention hos os i høj grad vilde fordyre enhver udenlandsk bog, videnskabe- lig eller digtning, som man måtte ønske gennem over- sættelse at gøre tilgængelig for vor almenhed. Men dette vilde jo være det samme som for vort folks ved- kommende at tilstoppe en stor del af de oplysnings- kilder, som nu gratis tilflyder Norge. Gratis? Ja, gratis for staten, men ikke for Bjørnson og mig. Thi os to er det, som nu i en række af år og fremdeles betaler det væsentligste af skatten på vort lands import af udenlanske literære oplysningsmidler. Og denne skat andrager ikke til noget ringe beløb. Jeg tør med god samvittighed pastå at Bjørnson og jeg er de to forholdsvis højst beskattede mænd i Norge. Nu er det derfor min ærbødige forespørgsel til Dem, om De ikke skulde ville tage Dem af denne sag og henlede storthingets opmærksomhed på de forholde, jeg her i størst mulig korthed har påpeget. Det stats- bidrag, Bjørnson og jeg hidtil har modtaget, modsvarer SIDE: 425 ikke på langt nær de tab, som vi på så mangfoldige måder har lidt og fremdeles lider både ude og hjemme. Skulde ikke storthinget finde det retfærdigt og billigt at bevilge os en rimelig erstatning herfor, ved fra nu af at forhøje vore digtergager? Det er jo en temmelig kurrant sag at statsborgere godtgøres de tab, som de af statshensyn har været underkastet. Og i Norge har forfatterne ­ navnlig de dramatiske ­ lidt længe. Det er ganske betegnende, at i vort land blev det madnyttige vildt beskyttet ved lov forinden dig- terne blev det. Ligeoverfor udlandet står vi endnu nærmest i skadedyrenes klasse. Enhver kan uhindret gøre jagt på os, og det bittreste er, at vi ovenikøbet selv må betale skudpengene. Jeg skylder at bemærke at Bjørnson ikke har meddelt mig nogen bemyndigelse til at skrive i hans navn. Afstanden har ikke tilladt mig at indhente en sådan bemyndigelse; men jeg er fuldt forvisset om at han i alt væsentligt vil være enig i, hvad jeg har tilladt mig at oplyse. For mig personlig har sagen netop nu så meget større vigtighed, som den hos os ­ og alene hos os ­ gældende universitetslovgivning har tvunget min søn til at expatriere sig, og derved gjort det nødvendigt for mig idetmindste at forlænge mit ophold i udlandet på ubestemt tid. Noget forslag angående størrelsen af den attråede gageforhøjelse skal jeg ikke fordriste mig til at frem- sætte. Jeg skal kun ærbødigst tillade mig at bringe i erindring at da Nordenskiöld og Palander havde fundet nordostpassagen, så bevilgede den svenske rigsdag hver af dem 4000 kr. årligt. Jeg tillader mig at tænke mig muligheden af at Bjørnson og jeg på vore digterfærder kan have fundet adskillige både nordost- og nordvestpassager, som af nordiske folk i SIDE: 426 fremtiden turde blive ligeså befærdede, som den, Palander og Nordenskjöld har åbnet. Idet jeg beder Dem benytte dette brev på hvilken- somhelst måde, De måtte finde tjenlig til øjemedets opnåelse, anbefaler jeg anliggendet gentagende og indstændigt til Deres, og gennem Dem til storthingets velvilje og tegner mig med højagtelse Deres ærbødige Henrik Ibsen. Til Nils Lund. Rom, den 5. April 1881. Herr boghandler Lund! Herved tillader jeg mig at erkende modtagelsen af Deres ærede skrivelse af 1. Februar med deri frem- sendte årsopgør og veksel. Jeg finder det naturligvis ganske i sin orden at De beregner Dem et tillægshonorar for forrige år, og beder Dem, når dette honorar, samt hvad De for- øvrigt har udlagt for mig, er fradraget, at sende mig, hvad jeg har indestående hos Dem i anvisning på Paris. Det min søn tilhørende beløb er nu forhåbentlig tilstillet Dem og indsat i en bank. Det lader til at indlånsrenten for tiden er temmelig lav i Norge; men derved er jo intet at gøre. Hernede har vi nu fuld sommer, hvilket vi da egentlig har havt den hele vinter igennem. Mod- sætningen mellem her og hjemme er altså meget be- tydelig; men nu er vel også snart det værste overstået deroppe. Her i Rom blir vi til slutningen af Juni, til SIDE: 427 hvilken tid min søn vil have taget den første afdeling af sin juridiske examen. Derefter er det vor agt at tage til Sorrento, syd for Neapel, og vender så i begyn- delsen af November tilbage til Rom. I håb om at De trods den strenge vinter befinder Dem rask og vel tegner jeg mig med de bedste hilsener Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, den 21. April 1881. Kære herr justitsråd Hegel! Tillad mig at aflægge Dem min forbindtligste tak for meddelelsen angående mine svenske 5 % stats- obligationer. Jeg vidste jo nok at en indløsning var i vente, men jeg troede ikke at tiden var så nær fore- stående. Efter nærmere overvejelse har jeg bestemt mig for norske 4 l/2 % hypothekbank-obligationer, der for tiden ses at stå i 101­102, og tillader jeg mig derfor at bede om at sådanne må blive indkøbt. Russiske jernbaneobligationer tror jeg det under de nuværende forholde ikke er rådeligt at befatte sig med; den for- holdsvis lave kurs, hvori disse papirer står, er jo unægtelig fristende, men den tyder vel også hen på at obligationerne ikke nyder fuld tillid i børsverdenen. John Paulsens nye fortælling er mig aldeles ube- kendt; men jeg finder det meget rimeligt at De ikke vil forlægge den. Paulsen er desværre mere og mere henfalden til den uvane at arbejde forhastet og skødes- løst; ingen ordentlig lagt plan, ingen grundigt og liv- agtigt gennemførte karakterer. Men jeg er bleven ked SIDE: 428 af at advare ham imod den vej, han er kommen ind på, da jeg ser at det ikke frugter og han desuden be- hager at tage det ilde op. Han har en umanerlig stor selvtillid. Det gjorde mig meget ondt at erfare Kr: Elsters død; han var en fin og højt begavet natur. ­ Med forbindtligst tak for den i Deres venlige brev af 27. f. m. fremsendte veksel og med vore bedste hil- sener til Dem og Deres tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. Rom, den 27. April 1881. Herr boghandler Lund! Med forbindtligst tak erkendes herved modtagel- sen af den i Deres ærede skrivelse af 12. April inde- sluttede veksel. Det var mig særdeles kært at erfare at mine aktier i dampskibet "Dronningen" nu endelig har begyndt at give udbytte. Af aviserne ser jeg at sporvejsselskabet vil give 3 % for det forløbne år. Da De i Deres brev ikke omtaler mine aktier i Bergens kreditbank, må jeg antage at denne anstalt ikke har afsluttet sit opgør for 1880. Jeg håber imidlertid at dette snart vil ske samt at sporvejs-direktionen i den nærmeste fremtid anviser dividenden til udbetaling, og tillader mig at anmode Dem om, så snart begge disse to indtægtsbeløb er komne Dem ihænde, at ville sende mig samme på vanlig måde; jeg har nem- lig af forskellige grunde en hel del udgifter i denne tid. Af nyheder herfra ved jeg intet, som skulde kunne interessere Dem. Vejret har i de sidste dage været SIDE: 429 forholdsvis køligt, dog ikke køligere, end at jeg skriver dette for åbne vinduer. Der hersker megen sygdom, navnlig feber, blandt de herværende fremmede; også flere skandinaver er angrebne og vi har havt et døds- fald. I vort hus står alt vel til. Med de bedste hilsener tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til C. M. Ross. Mandag eftermiddag. [Rom, 16. mai 1881?] Kære herr Ross! Imorgen aften kommer i anledning af dagen nogle af landsmændene op til os for at drikke et glas vin og røge en cigar. Det vilde være os kært at se Dem i kredsen. Deres Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, den 18. Juni 1881. Kære herr justitsråd Hegel! Da jeg idag nødsages til at tilskrive Dem om penge, så vil jeg benytte anledningen til at meddele at der er sket en forandring i mine literære planer for sommeren. Det arbejde, jeg tidligere har skrevet om, er foreløbig lagt tilside og en af de første dage i denne måned begyndte jeg at tage fat på et skuespilstof, som SIDE: 430 længe har beskæftiget mine tanker og som nu trængte så sterkt ind på mig at jeg umuligt længere kunde lade det ligge. Jeg håber at jeg vil kunne sende Dem manuskriptet inden midten av Oktober. Stykkets titel skal jeg senere meddele; idag vil jeg kun bemærke at jeg betegner det som "et familjedrama i tre akter". At dette stykke ikke har nogetsomhelst med "Et dukkehjem" at gøre er vel overflødigt at tilføje. Og så var det angående penge. Vi rejser herfra til Sorrento så snart Sigurd er færdig med sin examen, hvilket sker i slutningen af denne måned. Vi blir der- nede til begyndelsen af November, og jeg vilde gerne ved afrejsen være forsynet med tilstrækkelige penge for hele opholdet. Min bøn til Dem er derfor at De for et beløb af 3000 kroner vil forskaffe mig en veksel på Paris. Honoraret for det nye oplag af "Peer Gynt" er jo rigtignok ikke forfaldent endnu og jeg ved ikke om herr Rasmussen har indbetalt de resterende 200 kroner; jeg kommer således midlertidig i en temmelig stor gæld til Dem; men i henhold til tidligere ven- lige tilbud håber jeg at De godhedsfuldt imøde- kommer mig. De er naturligvis vidende om den sørgelige begi- venhed under professor Heegaards ophold i Florents. Jeg beklager ham meget. Med mange hilsener til Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. P. s. Jeg beder at meddelelsen om mit nye skue- spil indtil videre må blive bevaret som en hemme- lighed. H. I. SIDE: 431 Til Nils Lund. (Brevkort.) Rom, den 27. Juni 1881. Jeg rejser imorgen til Sorrento; men min brev- adresse blir uforandret. De anmodes om ikke at sende nogen remisse forinden jeg derom tilskriver Dem. Forbindtligst Henrik Ibsen. Til H. E. Berner. Sorrento, den 14. Juli 1881. Hr. statsrevisor Berner! Fra en landsmand, som for tiden opholder sig andetsteds i Italien, modtog jeg igår en billet, der blandt andet indeholder et uddrag af en skrivelse, som min rejsende landsmand har erholdt fra en korre- spondent i Kristiania. Uddraget lød således: "Det er sandt, véd De, hvad der fortælles om Ibsen? Jo, han skal have tilskrevet Berner og erklæ- ret, at han efter i længere tid at have fulgt den politi- ske strid og bladenes polemik er fuldstændig gået over til venstrepartiet, men samtidig udtalt det håb, at Berner vilde virke for en forhøjelse af digtergagerne, der var altfor knappe. Det hele er efter min over- bevisning en ondskabsfuld bagvaskelse, men jeg har dog ikke villet undlade at berette Dem dette rygte, der optræder med stor dristighed og nok kunde for- tjene at blive bragt ud af verden." Jeg indlader mig i regelen ikke på at gendrive rygter angående min person eller mine anliggender, men i dette tilfælde har dog rygtet på sin vandring SIDE: 432 fået en, selv for Kristiania-rygter ualmindelig gemen form. Tillad mig derfor at bede Dem om en tjeneste. Vær af den godhed at foranledige mit brev til Dem i sin helhed aftrykt i "Dagbladet", som forhåbentlig indrømmer den fornødne plads dertil. Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Camilla Collett. [Sorrento, august 1881.] [­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­] sommer, deri doctorgraden iberegnet, så at han altså nu må arbejde temmelig anstrængt. Min hustru lider mere end vi af varmen og især af scirroccoen, men hun holder sig dog oppe ved hjælp af daglige søbade. Jeg tror ikke De vilde have holdt ud sommeren over hernede. At spadsere er her næsten ikke at tænke på; man må forholde sig så stillesiddende som muligt. ­ Jeg forstår meget godt Deres misstemning over de mange literære vanskeligheder, som også De har at kæmpe med. Men dersom De tror at det går så ganske let for alle andre, så føler jeg mig overbevist om at De tager fejl. Ligeledes kunde det nok hænde at den "kolde egennytte", som De mener at have sporet på diverse steder, snarere har været en fuldt berettiget erkendelse af nødvendigheden af at leve af den ger- ning, som vi lever for. De fleste af os er ikke så heldigt stillede at vi kan se bort fra slige hensyn. Den ge- mene kolde egennytte findes efter min [­ ­ ­ ­ ­] Men jeg føler mig fuldt forvisset om at De, trods alle vanskeligheder nok en dag i fuld livskraft og styrke vil opleve den sejr, som Deres geniale udhol- SIDE: 433 dende kamp i så fuldt mål berettiger Dem til. Hvad De af idéer og syner har sat ind i verden egner sig ikke blot og bart til at friste et goldt eftertidigt litera- turliv. Den levende virkelighed vil bemægtige sig det og bygge videre derpå. Men at dette må ske snart ­ snart ­ det ønsker rigtignok også jeg af ganske hjerte. Ja, kære fru Collett, tag nu for dennegang tiltakke med disse linjer fra mig. Min hustru skriver Dem til en af de allernærmeste dage. Og vær så forsikret om at jeg med al oprigtig varme og med fuld forståelse omfatter Dem og Deres livsgerning. Lad ingen få Dem til at tvivle herpå ­ ikke engang mig selv, om jeg nogen gang skulde have givet en tilsyneladende an- ledning dertil. Vi håber snart at modtage gode tidender om Deres tilstand og sender Dem vore bedste hilsener Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Ludwig Passarge. Sorrento, den 17. August 1881. Højstærede herre! Det har gjort mig særdeles ondt, af Deres sidste ærede skrivelse at erfare at De har følt Dem ubehageligt berørt ved et punkt i mit brev til statsrevisor Berner i Kristiania. Dersom jeg havde kunnet ane at mine udtryk skulde blive således misforstået af Dem, da vilde jeg visselig have valgt mine ord anderledes. I mit brev er der for mit vedkommende kun tale om theaterhonorarer og når jeg nævner forlæggere, så SIDE: 434 tænkte jeg derved på forlæggerne af de forskellige ud- gaver af Bjørnsons fortællinger. Men "Peer Gynt" er jo slet ikke beregnet på at op- føres, og De vil visst erindre at jeg selv nærede store betænkeligheder ved dette arbejdes udgivelse i Tysk- land. Aldrig kunde det falde mig ind at De eller Deres forlægger skulde have havt nogen fordel af den bog, og når De alligevel har ladet den trykke, så må De ikke tvivle på at jeg af hjertet føler mig Dem forbunden og takskyldig derfor. Det samme gælder om den bebudede oversættelse af "Brand". Heller ikke denne digtning er beregnet for theatret, og når De, til trods for de tre allerede existe- rende tyske oversættelser, vover at foranstalte en fjerde sådan, så kan jeg heri fra Deres side kun se en for mig højst smigrende interesse for min produktion. Jeg er overbevist om at det omhandlede punkt i mit brev ikke af nogensomhelst læser i Norge er bleven misforstået; men for yderligere sikkerheds skyld skal jeg, når jeg om nogen tid nærmere skriver offentligt om disse sager, udtrykkelig gøre en reservation, som De forhåbentlig vil finde tilfredsstillende. Jeg er meget spændt på at få gøre mig bekendt med Deres oversættelse af "Brand" samt at erfare, hvilken modtagelse den finder i Tyskland. Skulde De i sin tid med nogle ord ville beære og glæde mig, så er min herværende adresse indtil udgangen af Oktober måned Hotel Tramontano; senere vender jeg tilbage til Rom. Denne sommer beskæftiger jeg mig med at skrive et nyt skuespil, der vil udkomme til høsten og som jeg da skal tage mig den frihed at sende Dem. Jeg beder Dem hjerteligt at Deres foreløbige mis- stemning ikke må foranledige nogen forandring i den SIDE: 435 store velvilje, hvormed De hidtil har omfattet min literære virksomhed, og tegner mig med højagtelse Deres oprigtigt hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Hotel Tramontano, Sorrento, den 30. September 1881. Kære herr justitsråd Hegel! Jeg benytter et ledigt øjeblik til i al korthed at meddele Dem at jeg den 23. dennes fuldførte kon- ceptet til mit nye stykke samt at jeg den 25. på- begyndte renskriften. Stykket heder Gengangere, et familjedrama i 3 akter. Er det mig muligt, skal De få det hele inden udgangen af Oktober; ialfald sender jeg Dem akt for akt. ­ Vi befinder os alle særdeles vel og blir her hele næste måned tilende. Skulde De i den tid have noget at meddele mig, så kan brevet gerne gå direkte hid under ovenstående adresse og ikke gen- nem konsulatet i Rom. Med mange hilsener i al hast, Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. P. s. Jeg husker ikke om jeg har fortalt Dem at Sigurd i slutningen af Juni med udmærkelse tog den første halvdel af sin juridiske examen ved universi- tetet i Rom. H. I. SIDE: 436 Til Frederik Hegel. Hotel Tramontano, Sorrento, den 16. Oktober 1881. Kære herr justitsråd Hegel! Jeg håber at De har modtaget mine få hastværks- linjer af 30. September, hvori jeg meldte Dem at jeg havde fuldført mit nye skuespil. Efter løfte sender jeg Dem herved den renskrevne første akt. Anden akt, som blir noget kortere, vil De modtage inden 14 dage og resten i begyndelsen af næste måned så at bogen forhåbentlig vil kunne komme i boghandelen en af de første dage af December, hvilket var det tidspunkt, på hvilket "Et dukkehjem" udkom. Da jeg intet har hørt fra Dem, håber jeg sagen ingen vanskeligheder frembyder. Jeg beder, at manuskriptet ikke må komme i nogensomhelst udenforståendes hænder, men har intet imod at stykkets udkomst bebudes og dets titel blir bekendt. Her blir vi til begyndelsen af næste måned. Alt vel. Mange hilsener til Dem selv og Deres kære familje fra Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Sorrento, den 4. November 1881. Kære herr justitsråd Hegel! Imorges afsendte jeg manuskriptet til 2den akt samt 1ste side af 3die. Denne sidste er meget kortere end de to andre. Hele bogen kommer neppe til at ud- gøre mere end 10 ark. Det resterende skal hurtigst muligt blive Dem sendt fra Rom, hvorhen vi rejser imorgen. SIDE: 437 For Deres godhedsfulde tilbud angående honorar og oplag er jeg Dem særdeles taknemmelig. Jeg håber at den sædvanlige omhyggelige korrektur også denne- gang bliver mig tildel. Her er det endnu så varmt og sommerligt, at man kan bade i havet. Vi befinder os alle vel. Med vore bedste hilsener til Dem alle tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Olaf Skavlan. Rom, den 12. November 1881. Kære ven! Undskyld at jeg først nu ser mig istand til at be- svare dit brev. Et nyt dramatisk arbejde, som ud- kommer i begyndelsen af næste måned, har så ganske optaget min tid, at jeg foreløbig har måttet skyde al brevskrivning tilside. Det påtænkte tidsskrift vil visst blive modtaget med glæde af en stor del af vor almenhed, og kunde det lykkes at skaffe det indgang også i Sverig, så synes jeg dets beståen måtte være sikret for en længere tid. Men dertil udkræves, tror jeg, at redaktionen skaffer sig også svenske medarbejdere, og af sub- skriptionsindbydelsen kan jeg ikke se, hvorvidt det er meningen. Hvad mig angår så vil det være mig både en ære og en fornøjelse at nævnes som henhørende til eders kreds. Men jeg ved jo rigtignok ikke i øjeblikket, hvorledes jeg skal kunne indfri mit løfte om at levere bidrag. Digte skriver jeg ikke og afhandlinger ligger ikke for mig. Jeg har imidlertid i længere tid beskæfti- SIDE: 438 get mig lidt med at skrive på en bog, som skal hede "Fra Skien til Rom", og som handler om mine op- levelser omtrent i samme stil som fortalen til anden udgave af "Catilina". Hvis Du nu tror at et eller andet lidet afsnit af dette arbejde kunde passe for tids- skriftet, så skal jeg gerne i sin tid meddele noget deraf. Min tid er fremdeles meget knap så jeg idag må indskrænke mig til disse linjer. Med vore bedste hilsener til Dig og til Sars tegner jeg mig din hengivne Henrik Ibsen. Til August Rasmussen. Rom, i November 1881. Herr teaterdirektør August Rasmussen. København. Herved sender jeg Dem et exemplar af mit nye skuespil "Gengangere" med forespørgsel om hvorvidt De måtte ønske at antage samme til opførelse i de danske byer med undtagelse af København. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Teaterforeningen i Bergen. Rom, i November 1881. Til bestyrelsen for Teaterforeningen i Bergen. Herved oversender jeg et exemplar af mit nye skuespil "Gengangere" med forespørsel om hvorvidt man måtte ønske at bringe samme til opførelse. Min SIDE: 439 herværende postadresse er som før: Consolato di Svezia men så er derimod den tredje ganske kort, og jeg trode derfor at det hele alligevel vilde kunne være færdigt en af de første dage af December. Jeg erindrer at andet oplag af hele den store "Kejser og Galilæer" blev gjort færdigt i omtrent 14 dage. Men jeg ved jo at arbejdet naturligvis også dennegang fremmes med al mulig hurtighed, og mere kan jo ikke forlanges. I et- hvert fald vil jo bogen overalt i Skandinavien være til- gængelig nogle dage før jul. Forbindtligst tak for det tilsendte exemplar af Molbechs nye stykke, som jeg endnu ikke har fået tid og ro til at læse. Foreløbig bedes han venligst hilset og takket når De træffer ham. Jeg går allerede nu og tumler med planen til et nyt fire-akters lystspil, som jeg allerede før har havt i tan- kerne, men som jeg skød tilside for "Gengangere", der trængte for stærkt på og optog al min interesse. "Gen- gangere" vil rimeligvis i nogle kredse vække allarm; SIDE: 440 men det må så være. Gjorde den ikke det, så havde det ikke været nødvendigt at skrive den. Med mange hilsener til Dem selv og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, den 1. December 1881. Kære herr justitsråd Hegel! Jeg håber at mit brev med billetterne til de resp: teaterdirektioner er kommet Dem ihænde. Idag til- lader jeg mig at anmode Dem om i mit navn at ville sende exemplarer til følgende: fru Thoresen i Vardø, assessor Johan Herman Thoresen i Kristiania, Jonas Lie, hvis adresse jeg ikke kender, samt til Molbech, Holger Drachmann og Rudolf Schmidt, samt til Georg og Edvard Brandes. Jeg vedlægger ikke billetter til nogen af disse, da sådant kun vilde besværliggøre for- sendelsen af exemplarerne, og er det en selvfølge at disse ikke behøver at være indbundne. Ligeledes vilde jeg være Dem særdeles forbunden om De godhedsfuldt vilde tilstille mig mine den 30. Sept. og 11. December forfaldne rentepenge på vanlig måde gennem veksel på Paris. Vi har her indtil igår havt det dejligste høstvejr; nu regner det noget, men her er fremdeles så mildt at vi, selv om aftenen, kan sidde for åbne vinduer. Hertil er ankommet en mængde Skandinaver og flere er ivente, så vinteren tegner til at blive meget selskabe- lig, ­ mere, end jeg ønsker. SIDE: 441 Med de hjerteligste hilsener til Dem alle tegner jeg mig Deres stedse hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Holger Drachmann. [Rom, desember 1881.] Til digteren "Svend Trøst"! De har havt den godhed at sende mig Deres digt- samling "Gamle Guder og nye", og jeg beder Dem mod- tage min hjerteligste tak for denne i sandhed værdi- fulde gave. Med den mest levende glæde og interesse har jeg læst Deres ypperlige bog og vil læse den atter og atter igen. Indhold og form, tanker, billeder, sprogtone, alt- sammen er nyt, originalt slående og tiltrækkende. Hvert eneste digt bærer vidnesbyrd om, at her står en fuldt myndig mand, en fuldt moden digter bagved, en personlighed, som det vilde være mig overordentlig kært engang at møde i livet. Det er umuligt andet end, at dette digterværk vil sikre Deres navn en plads iblandt de første i vor lite- ratur, og jeg nærer en trygg forvisning om, at De i fremtidige værker vil vide at hævde den plads, De her med et slag har erobret. [­ ­ ­] Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, den 20. December 1881. Kære herr justitsråd Hegel! Tillad mig at aflægge Dem min forbindtligste tak såvel for den tilsendte veksel som for bøgerne. "Gen- SIDE: 442 gangere" er som sædvanligt særdeles smukt udstyret og indbindingen pragtfuld. Nogle små uvæsentlige trykfejl, som jeg har fundet, skal jeg ved lejlighed sende en fortegnelse over. På indlagte brev fra den norske maler V. Peters har jeg givet et foreløbig svar. Jeg tror ikke at hans påtænkte illustrerte udgave af "Terje Vigen", der blir i stort folioformat, vil skade afsætningen af min digt- samling. Hans udgave vil væsentlig blive købt i Norge, og der er digtet kendt af sågodtsom alle mennesker da det findes optaget i læsebøgerne. Skulde De imidlertid finde det rigtigst at nedlægge forbud, beder jeg mig derom underrettet. Derhos er jeg så fri at anmode Dem om ved lejlig- hed at ville lade indkøbe for min regning 4 1/2 % norske hypothekbankobligationer til et pålydende beløb af 6000 kroner. Jeg formoder at kursen er om- trent pari eller lidt over. Skulde dette papir ikke være at erholde i København, tager jeg gerne andre sikre og ligeså fordelagtige papirer. Med ønsket om en god og glædelig jul for Dem og Deres kære familjekreds tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Ludwig Passarge. Rom, den 22. December 1881. Højstærede herre! Jeg skal ikke forsøge på at fremføre nogen und- skyldning fordi jeg har ladet en så utilgivelig lang tid hengå uden at sende Dem min skyldige tak for Deres venlige skrivelse af 29. August samt for det samtidigt SIDE: 443 modtagne pragtfulde exemplar af Deres bog "Drei Sommer in Norwegen". Jeg vil kun anføre at det til- sendte traf mig i en meget travel tid, da jeg, nede i Sorrent, var beskæftiget med at skrive mit nye skue- spil, som nu netop er udkommet. Deres værk over Norge har i højeste grad glædet og interesseret mig. Mange af de egne, De skildrer, har jeg selv besøgt, og jeg kan ikke noksom beundre den slående anskuelighed, hvormed De forstår at meddele, hvad De har set. Jeg tror rigtignok at De i mange hen- seender betragter befolkningen med velvilligere øjne, end den fortjener; men vi må jo netop derfor være Dem så meget mere taknemmelig for denne fortræffelige og med en så overordentlig sagkundskab skrevne bog. Overmåde kært skulde det være mig om De vilde skrive min biografi i et eller andet tysk tidskrift. Et aldeles udtømmende materiale hertil vil kunne er- holdes ved henvendelse til dr: phil:, bibliothekar Val- frid Vasenius i Helsingfors, som for omtrent to år siden udgav, som afhandling for doctorgraden, en bog over mig og min digtning, afsluttende med "Kongs- emnerne" og som senere har været beskæftiget med at fortsætte dette værk lige indtil den nyeste tid. Jeg antager at denne nye udgave nu snart udkommer, og her Vasenius vil på Deres anmodning med den aller- største glæde sende Dem et exemplar. Ingen kender mit liv og min literære virksomhed så nøje som han. Igår blev jeg glædelig overrasket ved at modtage Deres oversættelse af "Brand". Jeg skal læse den snarest muligt. Foreløbig beder jeg Dem modtage min hjerteligste tak for dette fornyede bevis på Deres velvilje for mig. Mit nye skuespil er nu udkommet og har vakt en voldsom allarm i den skandinaviske presse. Daglig SIDE: 444 modtager jeg breve og avisartikler for og imod. Om ganske kort tid vil et exemplar blive Dem tilsendt; men jeg anser det for en fuldstændig umulighed for tiden at få dette stykke opført på noget tysk theater; jeg tror neppe at man i de nordiske lande tør spille det i den nærmeste fremtid. Forøvrigt er stykket trykt i et antal af 10,000 exemplarer og der er al ud- sigt til at et nyt oplag vil behøves inden kort tid. Modtag endnu engang min bedste og oprigtigste tak, samt en hilsen og et ønske om en glædelig jule- fest og et godt nytår. Deres hjertelig forbundne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. Rom, 27. December 1881. Herr boghandler Lund! Idet jeg med forbindtligst tak erkender modtagel- sen af Deres seneste remisse, beder jeg Dem sende mig, hvad De har til disposition af min gage for 4. kvartal. Min romerske adresse er den vanlige. Jeg beder Dem at lade brevet omhyggeligt forsegle. Det forrige kom mig ihænde med brudt segl og fuldstændig åbent. Heldigvis var indholdet i behold. Hernede har vi uafbrudt det pragtfuldeste sol- skinsvejr. Over 150 Skandinaver opholder sig her denne vinter, deriblandt mange norske. Med ønsket om et glædeligt nytår tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 445 Til Frederik Hegel. Rom, den 2. Januar 1882. Kære herr justitsråd Hegel! Tillad mig forbindtligst at takke for Deres venlige brev, som jeg modtog igår. Jeg havde ikke troet at købet af obligationerne allerede vilde blive besørget i den travle juleuge; thi i så fald vilde jeg allerede for et par dage siden have tilskrevet Dem og bedet Dem om kun at købe for 5000 kroner. Sagen er nemlig at jeg hernede kommer til at behøve penge tidligere end beregnet og fra Norge kan jeg først vente remisse længere hen i måneden. Jeg nødes derfor til at bede Dem om at De med sædvanlig beredvillighed vil vise mig den store tjeneste at forstrække mig med en veksel på 1000 kroner. Tag mig ikke anmodningen og ulejligheden altfor ilde op! De kritiske voldsomheder og alt det vanvid, som skrives imod "Gengangere" tager jeg med fuldkommen sindsro. Jeg var forberedt på sligt. Da "Kærlighedens komedie" udkom, blev der i Norge skreget ligeså vildt som nu. Mod "Peer Gynt" blev der også skreget og ikke mindre imod "Samfundets støtter" og imod "Et dukkehjem". Skriget vil også dennegang dø hen ligesom tidligere. Men kan det virkelig være muligt at det er Mol- bech, som er formummet ude i "Dagbladet" og gør reklame for sit "Opad"? Et foruroliger mig når jeg tænker på det store oplag. Har al denne allarm skadet bogens afsætning? ­ ­ Netop i dette øjeblik modtog jeg Deres andet brev samt aviserne. Til G. Brandes skriver jeg imorgen og takker ham for hans artikel, som så højlig har glædet mig. SIDE: 446 Med forbindtligst tak for at De tænkte på mig med bøger til jul, med tak for alt godt i det forløbne år og med vore bedste ønsker om et glædeligt og godt nyt år tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Rom, den 3. Januar 1882. Kære Brandes! Igår havde jeg den store glæde gennem Hegel at modtage Deres glimrende klare og for mig så hædrende anmeldelse af "Gengangere". Modtag min varmeste og hjerteligste tak for den uvurderlige venskabstjeneste, De igen har vist mig! Enhver, der læser Deres artikel, må, synes jeg, få øjnene op for, hvad jeg har ment med min nye bog, hvis man overhovedet vil se det. Thi jeg kan ikke frigøre mig for den tanke, at en overmåde stor del af de falske udtydninger, som aviserne har bragt, er fremsatte imod bedre vidende. I Norge tror jeg dog nok at forvrøvlingen i de fleste fald har været ufrivillig; og det har sin nærliggende forklaringsgrund. Deroppe besørges nemlig kritiken delvis af nogle mere eller mindre formummede theologer; og disse herrer er i regelen aldeles ude af stand til at skrive fornuftigt om digterarbejder. Den afsvækkelse af dømmekraften, som, ialfald for gennemsnitsnaturers vedkommende, er en nødvendig følge af længere tids syslen med theolo- giske studier, yttrer sig nemlig især når talen er om at bedømme menneskekarakterer, menneskers handlin- ger og menneskelige bevæggrunde. Det praktiske for- retningsskøn lider derimod ikke så meget ved studiet. SIDE: 447 Derfor er de gejstlige herrer meget ofte ypperlige komu- nalmænd; men de er ubetinget vore sletteste kritikere. Og hvad skal man så sige om den såkaldte liberale presses forhold? Disse førere, som taler og skriver om frihed og frisind og som samtidigt dermed gør sig til trælle af abonnenternes formodede meninger! Jeg får mere og mere bekræftelse på at der ligger noget demoraliserende i at befatte sig med politik og i at slutte sig til partier. Under alle omstændigheder vil jeg aldrig kunne slutte mig til et parti, som har majo- riteten for sig. Bjørnson siger: majoriteten har altid ret. Og som praktisk politiker må han vel sige så. Jeg derimod må nødvendigvis sige: minoriteten har altid ret. Selvfølgelig tænker jeg ikke på den minoritet af stagnationsmænd, som er agterudsejlet af det store mellemparti, der hos os kaldes de liberale; men jeg mener den minoritet, som går foran der, hvor fler- tallet endnu ikke er nået hen. Jeg mener, retten har den, som er nærmest i pakt med fremtiden. Dette har jeg nedskrevet som enslags redegørelse, om en sådan skulde være nødvendig. Den storm, der har rejst sig imod "Gengangere", var jeg forberedt på. Men jeg syntes ikke, jeg kunde tage noget hensyn dertil; det vilde have været fejghed. ­ Ikke mindre end for Deres artikel i Mgbl: takker jeg Dem for det foredrag, De har holdt over mig og ligeså fordi De nu vil lade dette foredrag udkomme i trykken. Hegel skriver at De ønsker at optage nogle steder af breve fra mig. Jeg har naturligvis ikke noget derimod at indvende. Jeg stoler ubetinget på Dem i dette, som i alt andet. Ønsker De at anføre et eller andet også af dette brev, står det Dem frit for. Når jeg tænker på, hvor træg og tung og sløv for- ståelsen er derhjemme, når jeg lægger mærke til, hvor SIDE: 448 lavtliggende den hele betragtningsmåde viser sig at være, så overkommer der mig et dybt mismod og jeg synes mangen gang, at jeg ligeså gerne straks kunde afslutte min literære virksomhed. Hjemme behøver man egentlig ingen digterværker; man hjælper sig så godt med "Storthingstidenden" og "Luthersk uge- skrift". Og så har man jo partibladene. Jeg har ikke noget talent til at være statsborger og heller ikke til at være orthodox, og hvad jeg ikke føler talent for, det afholder jeg mig fra. For mig er friheden den højeste og første livsbetingelse. Hjemme bekymrer man sig ikke stort om friheden men kun om friheder, nogle flere eller nogle færre, alt efter partistand- punktet. Højst pinligt føler jeg mig også berørt af dette ufærdige, dette almueagtige i vor offentlige dis- kussion. Under sine såre priselige bestræbelser for at gøre vort folk til et demokratisk samfund er man ufor- varende kommet et godt stykke på vej med at gøre os til et plebejersamfund. Sindets fornemhed synes at være i aftagende hjemme. ­ Her må jeg afbryde for dennegang. Frembær vore bedste hilsener til Deres elskværdige hustru. Hun lever uudslettelig i vor erindring. Tak, kære Brandes, for alt, hvad De har gjort og fremdeles gør for mig! Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Sophus Schandorph. Rom, den 6. Januar 1882. Højstærede herr dr. Schandorph! Modtag herved min hjerteligste tak for det venlige brev, De har havt den godhed at sende mig, og tilgiv at jeg først idag har fundet tid til at besvare samme. SIDE: 449 Deres brev har været mig en kærkommen jule- hilsen midt under al den uforstandighed og alle de fordrejelser, som mit nye skuespil har været genstand for derhjemme. At en slig allarm vilde opstå, var jeg forberedt på. Har visse af vore nordiske anmeldere ikke talent til andet, så har de ialfald et ubestrideligt talent for grundigt at misforstå og mistyde de forfattere, hvis bøger de indlader sig på at bedømme. Men kan det virkeligt altsammen være uforstan- dighed alene? Er ikke en hel hob af disse fordrejelser og forvrængninger fremsatte med fuld bevidsthed om deres grundløshed? Jeg synes næsten ikke jeg kan tænke andet. Man søger at gøre mig ansvarlig for de meninger, som enkelte af dramaets personer udtaler. Og dog findes der i hele bogen ikke en eneste mening, ikke en eneste ytring, som står der for forfatterens regning. Det vogtede jeg mig vel for. Den methode, den art af teknik, som ligger til grund for bogens form, forbød ganske af sig selv, at forfatteren kom tilsyne i replik- kerne. Min hensigt var at fremkalde hos læseren det indtryk, at han under læsningen oplevede et stykke virkelighed. Men intet vilde i højere grad modarbejde denne hensigt end at indlægge forfattermeninger i dialogen. Og tror man da ikke hjemme, at jeg be- sidder så megen dramaturgisk kritik, at jeg skulde indse dette? Jo! jeg har indset det, og jeg har handlet derefter. I intet af mine skuespil er forfatteren så udenforstående, så absolut fraværende, som i dette sidste. Så har man sagt at bogen forkynder nihilisme. Ingenlunde. Den befatter sig ikke med at forkynde nogetsomhelst. Den peger kun hen på at der gærer SIDE: 450 nihilisme under overfladen, hjemme som andetsteds. Og således må det nødvendigvis være. En pastor Manders vil altid ægge en eller anden fru Alving frem. Og just fordi hun er kvinde, vil hun, når hun engang er begyndt, gå til de yderste yderligheder. Jeg håber at G. Brandes ved sin artikel i Morgen- bladet mægtigt vil bidrage til en rigtigere forståelse af stykket. Dette blad har ved flere lejligheder vist mig velvilje, og jeg beder Dem bringe den ærede re- daktion min forbindtligste tak herfor. De har ved Deres brev glædet og hædret mig, og De har derved tillige indledet et bekendtskab, som jeg længe har ønsket at få istand. Deres digteriske virk- somhed har for mig og mine kredse været kilden til overordentlig megen nydelse, og jeg har med stor for- nøjelse og interesse fulgt Dem på Deres forskellige literære og kritiske felttog. Jeg håber at vi nok et eller andet steds i verden skal mødes, og tegner mig med højagtelse Deres ærbødigst og hjerteligst forbundne Henrik Ibsen. P. s. Skulde et eller andet af foranstående muligens kunne interessere nogen af Morgenbladets læsere, så har jeg intet imod at det meddeles. H. I. Til Rudolf Schmidt. Rom, den 7. Januar 1882. Til digteren herr Rudolf Schmidt. Jeg skal ikke gøre noget forsøg på at undskylde min forsømmelighed, ikke før at have sendt Dem min tak for Deres "Håndtegninger". Jeg er nu engang des- SIDE: 451 værre meget uefterrettelig, hvad brevskriveri angår, og i de sidst forløbne måneder har jeg været stærkt optaget af arbejde. Deres bog kom mig ihænde i Sorrento, og en mere kærkommen hilsen fra det nordiske hjem kunde vi ikke have modtaget dernede. Den blev os da også en kilde til megen glæde og nydelse. Jeg mindes ikke at have læst noget finere, sikrere og sandere end disse skildringer. Iagttagelsen er overalt skarp og slående og sproget uforligneligt ved den ufejlbarhed, hvormed det altid fremstiller netop den afskygning af tanken eller af stemningen, som De tilsigter. Dog, alt dette og meget andet har De som kritiker naturligvis selv set og vidst. Jeg har her kun villet antyde det indtryk, jeg modtog da jeg første gang læste disse digtninger. Om jeg i sin tid sendte Hegel nogen udtalelse an- gående "En opvækkelse" kan jeg ikke med bestemthed erindre. Jeg har altid stået i den formening at jeg havde skrevet til ham derom, således som min hensigt var. Men der kan jo være en mulighed for at jeg har forglemt det. Vi veksler kun lejlighedsvis breve, og da er der altid en mængde sager at skrive om. I bogen er der efter min mening overordentlig mange for- træffelige og interessante enkeltheder; men mig fore- kommer det at stoffet mere egner sig for en fortælling end for et skuespil. Jeg hører at "Gengangere" har vakt en voldsom allarm hjemme. Dette var jeg forberedt på og tager det ganske koldblodig. Idet jeg af hjertet ønsker Dem tillykke med Deres nyeste bog, beder jeg Dem modtage min bedste hilsen og tegner mig Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 452 Til Olaf Skavlan. Rom, den 24. Januar 1882. Kære Skavlan! Tillad mig i anledning af dit sidste brev at sige Dig at der i de første måneder ikke må påregnes noget bidrag til tidsskriftet fra min hånd. Hvorvidt jeg senere vil kunne levere et eller andet vil bero på om- stændigheder, som jeg for øjeblikket er ude af stand til at bedømme. Foreløbig beder jeg mig tegnet som abonnent. Betalingen vil blive erlagt af min kommis- sjonær, boghandler Nils Lund. Den sidste tid har for mig været rig på erfaringer, lærdomme og iagttagelser. At mit nye skuespil vilde fremkalde et hyl i stagnationsmændenes lejr det var jeg naturligvis forberedt på, og det anfægter mig ikke mere end om en flok lænkehunde gøer efter mig. Men den forskræmthed, som jeg har iagttaget fra de så- kaldt liberales side, har givet mig adskilligt at tænke på. Allerede dagen efter at mit stykke kom i boghan- delen skyndte "Dagbladet" sig at bringe en hast- værksartikel, hvori det synes på forhånd at ville ren- vaske sig for enhver mistanke om at billige mit stykke. Dette var aldeles ufornødent. Jeg står selv til ansvar for hvad jeg skriver, jeg og ingen anden. Jeg kan umulig genere noget parti; thi jeg tilhører ikke noget sådant. Jeg vil stå som en enlig franctireur ude ved forposterne og operere på egen hånd. Den eneste, der i Norge er trådt frit, djervt og modigt frem til fordel for mig, det er Bjørnson. Det ligner ham. Han har i sandhed et stort kongeligt sind og jeg skal aldrig glemme ham det. Men nu alle disse vidskræmte frihedskæmper? Er det da bare på det politiske felt at frigørelsesarbejdet SIDE: 453 skal være tilladt hos os? Er det da ikke først og fremst ånderne, som trænger til at frigøres? Slige trællesjæle som vi kan ikke engang nytte de friheder, vi allerede har. Norge er et frit land befolket af ufrie mennesker. De iagttagelser over liberalismen hjemme, som jeg i disse uger har gjort, vilde jeg af hjertet ønske ikke måtte bekræfte sig. Der må være øjeblikkelige om- stændigheder tilstede, som jeg ikke kender; jeg synes det er umuligt at tænke sig andet. Men at jeg for nærværende finder mig foranlediget til at holde mig borte fra ethvert samarbejde vil Du visst selv finde forklarligt. I et tidsskrift bør den en- kelte bidragsyder ikke stå altfor afstikkende ligeover for andre. Vilde jeg ved denne anledning kunne undgå dette? Jeg ved det for øjeblikket ikke. Jeg er bleven noget konfunderet angående situationen hjemme og trænger tid til at orientere mig. Hils alle dem, som i stilhed er mine venner. Venskabeligst Henrik Ibsen. Til Ludvig Josephson. Rom, den 25. Januar 1882. Kære herr Josephson! Af Deres sidste venlige brev erfarer jeg at "Cati- lina" ved opførelsen i Stockholm ikke har havt den fremgang, som De, og ligeledes jeg, havde ventet. Jeg holder adskilligt på dette drama og mener fremdeles at det må gøre en ikke ringe scenisk virkning når det får en i alle henseender og på alle punkter udmærket udførelse. Men dette sidste er rigtignok også en aldeles nødvendig betingelse. Det gør mig ondt at jeg ikke ser mig i stand til at indrømme nogen reduktion af det fastsatte honorar. SIDE: 454 De fordringer, jeg har opstillet, forekommer mig så beskedne at jeg ikke synes at jeg kan gå lavere ned. Stjernström har, som De ved, i sin tid måttet betale meget højere priser for mine stykker. Det samme har været tilfældet ved teatrene i Gøteborg og i Bergen. Ja, endog de rejsende skuespildirektører August Ras- mussen og Åbjörnson har stedse erlagt højere hono- rarer, end jeg har forlangt af Nya teatern i Stockholm under Deres direktionstid. Jeg beder Dem desuden betænke, at det for en stor del er mine teaterhonorarer, jeg lever af og rejser for. Det honorar, vi var blevne enige om, havde jeg gjort sikker regning på til den fastsatte tid og har ordnet mine dispositioner derefter. Det skulde såle- des, her i det fremmede land, berede mig vanskelig- heder at gøre nogen forandring i den engang trufne aftale. Jeg vilde derfor være Dem særdeles forbunden om De en af de nærmeste dage vilde vise mig den store tjeneste at sende mig beløbet direkte herned til Rom i en veksel eller anvisning på Paris, da en sådan her lettest kan omsættes. Fra kgl: teatern har jeg intet hørt angående op- førelsen af "Kærlighedens komedie" og det står Dem således frit for at give stykket i næste sæson. Jeg beder Dem bringe herr Molander min hilsning og sige ham at jeg fuldkommen stoler på ham og at jeg ikke anser det nødvendigt at erholde oversættelsen herned til gennemsyn. Dette skulde blot fordrøje arbejdet og være til ingen nytte. Med vore hjerteligste hilsninger tegner jeg mig Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 455 Til Otto Borchsenius. Rom, den 28. Januar 1882. Herr Otto Borchsenius! Uagtet jeg ser "Dagbladet" tager mig ilde op, at jeg skriver breve til København, vil jeg dog ikke læn- ger udsætte at besvare den venlige henvendelse fra Dem, som jeg i afvigte efterår havde den ære at mod- tage under mit ophold i Sorrento. De ønskede dengang et eller andet lidet digt fra min hånd til optagelse i "Ude og hjemme", ledsaget af randtegning, og henviste mig til ugeskriftet, forat jeg kunde iagttage det fornødne med hensyn til format o. s. v. Jeg har imidlertid i bladet forgæves søgt efter deslige bidrag fra andre forfattere, der kunde give mig nogen vejledning i nysnævnte henseende, og har derfor tænkt mig, at redaktionens plan af en eller anden grund igen var opgivet. Som følge heraf har jeg intet bidrag sendt Dem; ønsker De alligevel et sådant, beder jeg mig derom underrettet, og skal det da straks blive Dem tilstillet. Men noget hidtil utrykt har jeg ikke at byde; det måtte kun være en afskrift af et af de små digte i min samling, f. eks. slutningsdigtet eller et andet, som tegneren måske kunde ville bringe i forslag som bedre egnet for illustration. Tillad mig derhos at benytte anledningen til at bringe Dem min bedste og varmeste tak for Deres så velvillige og vejledende anmeldelse af mit nye skue- spil. De har ved Deres omtale av stykket vist mig en sand venskabstjeneste, for hvilken jeg altid vil føle mig Dem forbunden. Midt under al den lidenskabelige ophidselse, som raser eller ialfald har raset hjemme i Danmark og Norge, var det mig overordentlig vel- SIDE: 456 gørende at læse Deres sindige og af partihensyn uan- fægtede dom over mit stykke. Det kan gærne være at dette skuespil i flere hen- seender er noget vovet. Men jeg syntes tiden nu var kommen, da der måtte flyttes nogle grænsepæle. Og den forretning havde jo jeg som ældre literat så meget lettere for at udføre end de mange yngre forfattere, som kunde ønske noget lignende. At jeg vilde få en storm over mig, var jeg forberedt på; men sligt kan man jo dog ikke vige af vejen for, Det vilde have være fejgt. Hvad der mest har forstemt mig, er ikke angrebene, men den forskræmthed, som er kommen tilsyne i de såkaldte liberales rækker oppe i Norge. Det er dårlige karle at besætte barrikader med. Bjørnson er bleven nægtet plads for yderligere indlæg i det norske "Dagbl.", og både det ene og det andet peger hen på, hvor yderlig ensomt både han og jeg står deroppe, når man rigtig gransker vor stilling tilbunds. Havde vi ikke Danmark, vilde det se ilde ud for os og for det fælles åndelige frigørelsesarbejde overhovedet. Endnu en gang en hjertelig tak og hilsen fra Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. Rom, den 6. Februar 1882. Herr boghandler Lund! Jeg tillader mig at bede Dem sende herned under korsbånd et indbundet exemplar af den norske grund- lov, helst en udgave med kommentar og anmærk- ninger, hvis en sådan findes. Skriftet er bestemt til SIDE: 457 brug for min søn under hans juridiske studium. Han arbejder nemlig på en afhandling om første- kammerets stilling i de moderne statsforfatninger. Skulde der existere et eller andet værk, som særligt handler om den norske folkerepræsentation, vilde han gerne have også et exemplar af et sådant tilsendt. Men først og fremst bedes om grundloven. Med skyldigst tak for den i forrige måned mod- tagne veksel samt for årsregnskabet tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til H. E. Berner. Rom, den 18. Februar 1882. Herr statsrevisor Berner! Når jeg i sin tid ikke besvarede det venlige brev, De under 13. April 1881 havde den godhed at til- skrive mig, så var grunden den, at jeg ikke ønskede i mere udstrakt grad end for mit anliggende absolut nødvendigt at lægge beslag på Deres opmærksomhed. Nu er imidlertid øjeblikket kommet, da jeg igen må besvære Dem med en længere fremstilling. Med levende glæde har jeg gennem "Dagbladet" erfaret, at De for det nu forsamlede storthing har fremsat forslag om forhøjelse af Bjørnsons og min digtergage, og af nogle ytringer i Deres brev tør jeg slutte, at der altså iår er ialfald nogen sandsynlighed for at sagen kan vinde stemning for sig i nationalforsamlingen. De har anset det ønskeligt at erholde nærmere op- lysning om de tab, som jeg formener at der er påført Bjørnson og mig gennem mangelen på en literær kon- vention for Norges vedkommende. Hvad Bjørnson SIDE: 458 angår, kan jeg ingen sådanne nærmere oplysninger give; men hvad mig selv betræffer, skal jeg tillade mig at fremhæve følgende mere eller mindre vigtige poster: I Finland er mange eller vel rettere de fleste af mine dramatiske arbejder bleven oversatte og op- førte såvel i det svenske som i det finske sprog. I Rusland ved jeg med sikkerhed at ialfald "De unges forbund" har været oversat og spillet. Af avis- beretninger har jeg set at det samme skal være til- fældet med "Et dukkehjem". Dette sidstnævnte stykke er også oversat på polsk og opført i Warschau. Dersteds udkom ligeledes for nogle år siden en oversættelse af min digtsamling; men da denne blev stærkt beklippet af den russiske censur, foranstaltedes en ny fuldstændig udgave, der tryktes og udkom i Krakau, altså på østerrigsk om- råde. "Hærmændene på Helgeland" er bleven oversat og spillet på ungarsk. Efter sigende også "Et dukke- hjem"; ialfald er dets opførelse påtænkt. I England existerer der to forskellige oversættelser af nysnævnte stykke. "Samfundets støtter" er også bleven oversat på engelsk og har været opført i London. Det tør med temmelig sikkerhed forudsættes at der i forskellige lande existerer oversættelser af flere eller færre af mine arbejder, som ikke er komne til min kundskab. At jeg for ovennævnte oversættelser og opførelser ikke har erholdt nogetsomhelst honorar er naturligvis en selvfølge. Angående mine literære anliggender i Tyskland skal jeg tillade mig at meddele en kortfattet oversigt. SIDE: 459 "Hærmændene på Helgeland" er på min bekost- ning oversat af Emma Klingenfeld og trykt og udgivet, ligeledes på min bekostning og uden at jeg har erholdt noget forfatterhonorar, hos Theodor Ackermann i München, der desuden som kommissionær beregner sig 50 % af indtægten af de solgte exemplarer. Virke- ligt forlag af de norske dramatikeres arbejder tør nem- lig de tyske boghandlere ikke indlade sig på, da de formedelst den manglende konvention aldrig kan være sikkrede mod konkurrerende udgaver. "Fru Inger til Østråt" er oversat og udgivet på samme vilkår som "Hærmændene". "Samfundets støtter" ligeså. Dette stykke er desuden oversat af Wilhelm Lange i Berlin, der for egen regning har ladet samme opføre på mange tyske teatre og ligeså udgivet det hos Ph. Reclam i Leipzig i hans "Universalbibliothek". Der- ved har Langes oversættelse kunnet sælges for 20 Pfg:. Min egen, der er anstændigt udstyret, koster 2 Rm og finder derfor kun ringe afsætning. Endvidere har herr Emil Jonas i Berlin udgivet en "bearbejdelse" af stykket, hvilken ligeledes er trykt som godtkøbs- udgave og spillet på mange steder i Tyskland. "De unges forbund" er oversat af Adolf Strodt- mann i Berlin og udgivet hos Duncker sammesteds. Foretagendet er mig uvedkommende og indbringer mig naturligvis intet. En anden oversættelse af stykket er udgivet af W. Lange. Også dette foretagende er mig uvedkommende. "Kongsemnerne" er oversat af Adolf Strodtmann og udgivet ligesom "De unges forbund". Teaterhonora- rerne for samme tilfalder udelukkende oversætteren. "Brand" er oversat af P. F. Siebold i Kassel og ud- kommet sammesteds i to oplag. SIDE: 460 Do. af Julie Ruhkopf i Dresden, udkommet i "Bibliothek ausländischer Classiker" hos Kühtmann i Bremen. Do. af baron Alfred von Wolzogen i Schwerin, ud- givet i Weimar. Do. af L. Passarge i Königsberg, udgivet i Leipzig. "Peer Gynt" er ligeledes oversat af L. Passarge og udgivet i Leipzig. De fleste af mine digte er oversatte af A. Strodt- mann og udgivne i Berlin i hans bog: Das geistige Leben in Dänemark o. s. v. For at forebygge gentagelse af historien med "Samfundets støtter" traf jeg, da manuskriptet til "Et dukkehjem" var færdigt, aftale med W. Lange om i fællesskab med ham at udgive stykket på tysk. Han indgik herpå og erholdt korrekturarkene efter- hånden tilsendte fra København. Betingelserne var at oversætteren skulde have det hele boghandler- honorar udelukkende for sin part. Teaterhonorarerne skulde vi derimod dele ligeligt imellem os. På dette stykke har jeg således tjent adskilligt ved de tyske teatre; men fremgangsmåden er alligevel ubrugelig for fremtiden. For så vidt muligt at sikkre os imod kon- kurrence af andre oversættere måtte vi sørge for at få stykket udgivet på tysk samtidigt med originalen. Dette skede også hos Ph. Reclam i Leipzig. Men denne benyttede straks lejligheden til i stor mængde at sende sin godtkøbsudgave til de skandinaviske lande hvor den, da den kun koster 20 Pfg: afsattes til meget følbar fortrængsel for originaludgaven, der må betales med 2 kr: 25 øre. Ad forretningsmæssig vej erholdt jeg dengang meddelelse om at en enkelt bog- handler i København havde solgt 6­800 exemplarer af den tyske "Nora". På denne vis kan jeg regne at SIDE: 461 jeg igen har tabt alt, hvad jeg tjente gennem hono- rarer ved de tyske teatre. Altsammen følger af at vi ingen literær konvention har. En anden følge af nysnævnte mangel på lovbe- skyttelse i Tyskland er den at mange hofteatre og andre store teatre må forblive absolut lukkede for de norske dramatikere. Disse teatre opstiller nemlig som betingelse for et stykkes antagelse, at vedkommende forfatter afgiver en erklæring om at stykket ikke vil blive opført på noget andet teater i samme by. En sådan erklæring er vi norske dramatikere naturligvis ude af stand til at afgive, da vi jo ikke kan forhindre nogensomhelst teaterdirektør fra hos en eller anden konkurrerende oversætter at forskaffe sig stykket og spille samme hvor og så ofte han vil. Jeg må endnu fremhæve en anden omstændighed, som er til stor skade for os. De teatre, som, tiltrods for den nys nævnte usikkerhed, dog alligevel ind- lader sig på at spille vore stykker, vover ialfald ikke at sætte sig i særlig bekostning med hensyn til styk- kernes sceniske udstyr når sådant kræves. Følgen heraf er at vore stykker i Tyskland ikke kan opleve så mange opførelser, som tilfældet vilde være, hvis vi stod under international lovbeskyttelse. Disse to omstændigheder må nødvendigvis tages i betragtning når talen er om de norske forfatteres tab ved de tyske teatre. Hvor stort dette Bjørnsons og mit tab overhovedet og i det hele har været, er det naturligvis umuligt endog blot tilnærmelsesvis at beregne. For Sverigs vedkommende kan jeg derimod med nøjagtighed angive mit tab for så vidt det kgl: teater angår. Ved at de to skuespil "De unges forbund" og "Hærmændene på Helgeland" honoreredes gennem SIDE: 462 "gratialer" og ikke efter regulativet, der dengang var uanvendeligt på mig som norsk, har jeg havt en mindreindtægt af ca: 3000 kroner. Ved det kgl: teater i København er forholdet føl- gende: "De unges forbund" honoreredes arbitrært med 1200 kroner. "Kongs-emnerne" ligeså med 1200 kr:, endvidere "Hærmændene på Helgeland" med 2000 kr: og "Samfundets støtter" ligeledes med 2000 kr:, tils: 6,400 kroner. Da "Et dukkehjem" indleveredes var den literære konvention med Danmark trådt i kraft. Dette stykke måtte altså honoreres efter regulativet og indbragte mig ca: 9000 kroner. Nu er det en kendsgerning at hvert af de 4 først- nævnte stykker i sin tid oplevede omtrent lige så mange og lige så godt besøgte forestillinger som "Et dukkehjem". Havde vi fra 1870 havt literær beskyttel- seslov ligeover for Danmark, så vilde jeg altså af disse 4 stykker, istedetfor 6,400 kr., have havt en indtægt af 36,000 kr. Trækkes herfra de oppebårne 6,400 kr., så udkommer et beløb af 29,600 kr. For imidlertid ikke under nogen omstændighed at gribe for højt, vil jeg yderligere fradrage for hvert af de 4 stykker 2000 kr., tilsammen 8000 kr. Derved udkommer ialfald et tab til beløb 21,600 kr. Lægges hertil det i Sverig lidte tab af 3000 kr., så løber det hele op til 24,600 kroner. Altså: for blot to teatres vedkommende og for blot resp: 2 og 4 stykker har jeg, formedelst mangel på lovbeskyttelse, lidt en formindskelse i mine indtægter af næsten 25,000 kroner. Og nu tænke man sig ­ om Bjørnson og jeg for samtlige vore dramatiske arbejder havde nydt lov- beskyttelse ligeover for Tysklands 150 teatre! SIDE: 463 Jeg skal ikke udbrede mig vidtløftigere over disse forhold, skønt mangt og meget endnu kunde være at tilføje. Men jeg håber at det allerede anførte giver al fornøden oversigt. Jeg lægger sagen trøstigt i Deres hænder og stoler på storthingets højsind og billigheds- følelse. Når jeg ivrigt attrår en forøgelse af mine faste årlige indtægter, så er det ikke for derved at berede mig et andet levesæt end hidtil. Mine personlige livsfornødenheder er få og ikke kostbare; og de øges ikke med årene; tvertom. Men af hensyn til det land, jeg tilhører, er det mig en nødvendighed såvidt muligt at hævde en jævnbyrdig stilling ligeover for de andre landes repræsentanter for literatur, kunst og viden- skab, med hvilke jeg ikke kan undgå at komme i berørelse. Først og fremst er det mig imidlertid af vigtighed, uafhængig af hensyn til den pekuniære vinding, at kunne beskæftige mig udelukkende og uforstyrret med de idéer og problemer, der med naturnødvendig- hed påtrænger sig mig, og gennem literaturen kun da at melde mig, når jeg har noget at udtale og når jeg synes at den rette tid dertil er forhånden. Derved tror jeg bedst at gavne, om end ikke mine egne ydre interesser, så dog den almenhed, jeg nær- mest digter for. Med gentagen tak for den beredvillighed, hvor- med De har mødt min henvendelse, tegner jeg mig med højagtelse Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 464 Til Fanny Riis. [Rom, 28. februar 1882.] Til frøken Fanny Riis. Glem ikke Rom! Henrik Ibsen. Til Bjørnstjerne Bjørnson. Rom, den 8. Marts 1882. Kære Bjørnson! Jeg har længe gåt og tænkt på at jeg skulde skrive Dig til for at bede Dig modtage et takkens ord fordi Du så åbent og ærligt trådte op til forsvar for mig på en tid, da jeg blev anfaldt fra så mange kanter. Det var jo egentlig ikke andet, end jeg kunde vente af dit store modige høvdingsind. Men til at træde frem og udtale Dig som Du gjorde, dertil havde Du jo egentlig ingen tvingende foranledning; og at Du desuagtet ikke tog i betænkning at kaste Dig ind i striden, det må Du være forvisset om at jeg aldrig skal glemme Dig. Jeg har også set at Du under dit ophold i Amerika har skrevet venligt og hædrende om mig. Også herfor takker jeg Dig, og lad mig med det samme sige Dig at Du, i al den tid Du var borte, næsten ikke kom ud af mine tanker. Jeg var uvanligt nervøs netop i den tid, og en Amerikarejse har altid ståt for mig som et uhyggeligt vovestykke. Så hørte jeg også at Du var syg derover, og jeg læste om storme på havet just som Du kunde ventes tilbage. Da sprang det så levende frem i min erkendelse, hvor uendelig meget Du er for mig, som for alle os andre. Jeg følte at skulde Du komme noget til, skulde en stor ulykke SIDE: 465 ramme vore lande, så vilde al produktionsglæde være veget fra mig. Til sommeren blir det 25 år siden Synnøve kom ud. Jeg rejste opigennem Valders og læste den under- vejs. Dette mærkeår håber jeg blir fejret som det bør. Hvis omstændighederne føjer sig efter ønske, vil jeg også gerne komme hjem i anledning af festen. En sag skylder jeg at omtale for Dig. Gennem "Dagbladet" eller på anden måde vil Du formodentlig være bleven bekendt med indholdet af det brev, jeg for omtrent et år siden tilskrev statsrevisor Berner. Jeg havde jo dengang ikke anledning til at konferere med Dig; men jeg synes ikke jeg godt kan tænke mig at Du skulde have noget væsentligt at indvende imod indholdet eller imod henvendelsen overhovedet. For mig står det som en blodig uret at man så længe har ladet os være uden lovlig beskyttelse af vor literære ejendomsret. Jeg har nu igen tilskrevet Berner og givet ham en oversigt over, hvad jeg for mit ved- kommende formener at have tabt. Dette beløber sig, blot ved de to kgl teatre i Stockholm og København, til omtrent 25,000 kroner. "Et dukkehjem", som hono- reredes efter regulativet, indbragte mig i Kbhvn 9000 kroner. Ethvert af dine dersteds opførte stykker vilde visst have indbragt dig mindst ligeså meget, hvis vi havde havt konvention. Regn efter, hvad dette tilsammen beløber sig til! Og så Tyskland! For at kunne virke med fuld og udelt kraft i den åndelige frigørelses tjeneste må man være stillet no- genlunde økonomisk uafhængigt. Stagnationspartiet modarbejder ligefrem vore bøgers udbredelse og der gives teatre, som nægter at opføre vore stykker. Folket selv er bedst tjent med at vi i vor fremtidige produk- tion ikke tvinges til at tage noget hensyn hertil. SIDE: 466 Jeg håber derfor at Du ikke vil misbillige det skridt, jeg har gjort. Jeg har simpelthen bedt om ret- færdighed, intet videre. ­ Bring din hustru vore bedste hilsener og modtag selv en gentagen tak fra din hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, den 16. Marts 1882. Kære herr justitsråd Hegel! Allerede for længe siden burde jeg have tilskrevet Dem i anledning af Deres venlige brev af 16. Februar. Jeg er naturligvis ikke i tvil om at det er fremkom- met af oprigtig velvilje for mig; men jeg vil indstændig hede Dem ikke at låne øre til rådgivere i mine anlig- gender, og allermindst hvis disse er personer, som savner enhversomhelst rigtig forståelse af alt det virkelig nye, literaturen i de sidste tyve år har frem- bragt. Jeg ved meget godt, hvor grådig man i vore små- lige nordiske ravnekroge er efter alskens privatanlig- gender, der angår forfattere og kunstnere; men jeg synes også at jeg er så forsigtig, som vel muligt. Der gives endog dem, som, tvert imod min egen mening, finder at jeg til skade for mig selv er altfor forbe- holden. I et brev af 9. Februar skriver herr Otto Borchsenius at sågodtsom alle mine københavnske venner er enige i at det netop nu vilde for mig være den rette tid til helt og tydeligt at udtale mig om mit standpunkt; og han tilføjer ordret følgende: "også Deres forlægger spurgte mig udtrykkelig, om ingen SIDE: 467 nu vilde kunne få Dem (mig) til at tale." Jeg anfører dette kun for at vise, hvorledes meningerne krydser hverandre. Efter Deres sidste brev kan jeg naturligvis ikke være i tvil om at han har mistydet Deres ord. Den af mig engang antydede literære plan har jeg for længe siden opgivet. Derimod kan jeg meddele at jeg for tiden er fuldt beskæftiget med forberedelserne til et nyt skuespil. Det blir dennegang et fredsommeligt stykke, som kan læses af statsråderne og grossererne og af deres damer, og som theatrene ikke behøver at vige tilbage for. Det vil falde mig meget let at fuldføre og jeg vil se til at blive færdig dermed temmelig tidligt på efteråret. Ligeover for "Gengangere" vil der nok, og det ikke inden lang tid, komme forståelse ind i gemytterne hos de godtfolk hjemme. Men alle disse henvisnende affældige figurer, som har kastet sig over denne digt- ning, således som sket er, vil engang få en knusende dom over sig selv i fremtidens literaturhistorie. Man vil nok vide at opspore de anonyme krybskyttere og stimænd, som har udsendt smudsprojektiler efter mig fra deres baghold i professor Goos's spækhøkeravis og fra andre lignende lokaliteter. Min bog ejer fremtiden for sig. Hine karle, som har brølet over den, har ikke engang forhold til deres egen virkelig levende samtid. Derfor har jeg også taget denne side af sagen så overmåde koldblodigt. Jeg har gjort mangehånde stu- dier og iagttagelser under stormen, og dem vil jeg vide at føre mig til nytte i vordende digtninger. Sluttelig har jeg en anmodning til Dem, nemlig, om De godhedsfuldt igen vil låne mig 1000 kroner. Jeg siger udtrykkelig "låne"; thi jeg ønsker at betale rente af hvad jeg således optager forskudsvis hos Dem. Det er jo ingen rimelighed i at jeg sætter mine egne SIDE: 468 disponible penge fast i værdipapirer og så optager gratis forskud hos Dem. Igen at skille mig ved nogen af mine obligationer vilde jeg nødig da forlegenheden jo kun kommer til at vare nogle få måneder. Jeg håber De indrømmer rigtigheden af ovenstående og indgår derpå. Med de bedste hilsener til Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til O. Thommessen. Rom, den 6. April 1882. Herr kand. jur. Thommessen! Tillad mig herved, herr redaktør, at aflægge Dem min forbindtligste tak for det tilsendte nummer af "Verdens gang". I den herværende skandinaviske forening har jeg stadig anledning til at læse bladet; men jeg er Dem naturligvis ligefuldt forbunden for Deres venlige op- mærksomhed. Højlig takskyldig er jeg Dem imidlertid først og fremst for Deres artikel om forhøjelsen af Bjørnsons og min digtergage. Det var mig særdeles kært endelig engang offentlig at se denne sag fremstillet i det rette lys, og særligt glæder det mig at denne fremstilling har fundet plads i et så udbredt blad som Deres. Med en gentagen taksigelse tegner jeg mig Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 469 Til Frederik Hegel. Rom, den 21. Juni 1882. Kære herr justitsråd Hegel! Næst efter hjerteligst at takke for den veksel, De under 21. Marts havde den godhed at sende mig, vil jeg herved i al korthed foreløbig meddele Dem, at jeg igår fuldførte mit nye dramatiske arbejde. Det heder "En folkefiende" og er i fem akter. Jeg er endnu i no- gen uvisshed om hvorvidt jeg skal kalde stykket et lystspil eller et skuespil; det har meget af lystspillets karakter ved sig, men også en alvorlig grundtanke. Manuskriptet udgør 188 sider, men trykt vil bogen antageligvis blive omkring 12 1/2 ark, hvilket jo er en passelig størrelse. Om et par dage begynder jeg på renskriften, som i al fald vil kunne være færdig ved udgangen af Juli måned. Jeg skal sende Dem manuskriptet delvis og efterhånden, som jeg plejer. Men dennegang har vi jo så rundelig tid, at De ikke behøver at lade tryk- ningen påbegynde forinden De er i besiddelse af det hele. Stykkets titel bedes foreløbig fortiet; men jeg ser gerne at det blir bekendt at jeg har skrevet et nyt lystspil i fem akter. Jonas Lies nye bog har det glædet mig meget at gøre mig bekendt med; det er et fortræffeligt arbejde. Ligeså Jacobsens "Mogens" o. s. v. Modtag min bedste tak for dem begge! I begyndelsen af Juli, eller så snart den juridiske examen hersteds er tilende, rejser vi på landet, rime- ligvis til Gossensass i Tyrol, hvor vi allerede før har tilbragt et par sommere, og hvor jeg uforstyrret kan fuldføre afskriften af mit nye stykke. SIDE: 470 Sluttelig nødsages jeg til at bede Dem godheds- fuldt sende mig, hvad jeg har af rentepenge indtil første Juli. Med dette beløb i forbindelse med andre hjælpekilder fra Norge håber jeg at slippe igennem sommeren. Heldigvis er Tyrol et langt billigere leve- sted end Sorrento, hvor vi levede ifjor. Med de bedste hilsener til Dem selv og til Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Jonas Lie. Rom, den 22. Juni 1882. Kære Jonas Lie! Nu tør jeg ikke længer opsætte med at skrive Dig til; jeg har til min skam opsat det altfor længe; men hvad brevskriveri angår, føler jeg at jeg desværre er så omtrent uforbederlig. Lad mig da først og fremst af mit ganske hjerte takke Dig og ønske Dig til lykke med din nye bog. Den er et nyt vidnesbyrd om at på sjøfortællingens om- råde gives der i hele samtiden ikke en eneste digter, som kan tænke på at ta' det op med dig. Billederne fra sildefisket er fuldendte mesterværker i enhver hen- seende; de lægger beslag på alle sanser; jeg lugtede grangiveligt sild da jeg læste dem; jeg så sildeskæl glittre for øjnene hvor jeg vendte mig, jeg syntes jeg trådte i slejp sildeslo, hvor jeg gik og stod. Således skal det gøres! Ja, denne bog har Du da naturligvis også allerede havt megen glæde af. Her kan da vel meningerne ikke godt være delte; de kritiske vrøvlere i aviserne vil SIDE: 471 næppe finde noget at krangle over. Så vidt jeg har set, har da udtalelserne også været enstemmige. Tak skal Du også ha' for de breve, Du glædede mig med da krigen mod "Gengangere" raste på det værste. Det er gåt som Du dengang skrev; stormen har lagt sig, og der er på mange hold tegn til en sindigere be- tragtning af bogen. I Sverig har den fremkaldt en hel literatur af brochyrer og tidsskriftartikler. Fej- gest af alle viste Normændene sig dengang som ellers; og de fejgeste blandt de fejge var naturligvis de så- kaldte liberale. De var som på sit liv for at fralægge sig mistanken om noget slags samstemmighed med mig. Iforgårs fuldførte jeg et nyt dramatisk arbejde i fem akter. Jeg er endnu ikke viss på om jeg skal betegne det som lystspil eller som skuespil; det har noget af begge dele eller ligger midt imellem; det blir trykt i løbet af sommeren, men udkommer ikke før senhøstes. Igår var Sigurd oppe til anden afdeling af juridisk examen og stod sig udmærket i alle fag. Om en 14 dages tid tager han den tredje og sidste afdeling, den såkaldte laureatexamen, og umiddelbart derefter skal han forsvare sin afhandling for den juridiske doktor- grad; disputatsen er allerede godkendt og handler om "førstekammerets stilling i de repræsentative statsfor- fatninger"; den udgør over 100 tætskrevne kvartsider. Når disse historier er tilende bryder vi foreløbig op fra Rom for at tilbringe sommeren i Tyrol. Til høsten rejser vi hid ned igen. Og hvad planer har så Du og dine for sommeren? Er der kanske en mulighed for at vi kunde træffes? Det skulde glæde mig ganske overordentlig. Op- rindelig havde vi tænkt at rejse til Norge iår; men da examen falder så sent at den bedste sommertid går SIDE: 472 tabt, har vi måttet opgive den plan, eller udsat den til næste år. Måske træffer dette brev Dig ikke i Hamburg, men jeg håber at det alligevel kommer Dig ihænde. Hils din fortræffelige hustru fra os, og ligeledes bør- nene! Jeg fortæller ofte om det hyggelige samvær i Berchtesgaden. Din hengivne ven Henrik Ibsen. Til Nils Lund. Rom, den 23. Juni 1882. Herr boghandler Lund! Idet jeg med forbindtligst tak erkender modta- gelsen af forrige remisse anmoder jeg Dem om igen godhedsfuldt at ville sende mig, hvad jeg for tiden har indestående hos Dem. Af aviserne har jeg set at sporvejsselskabet giver 3 % udbytte for forrige år. Hvad dampskibet "Dronningen" giver, har jeg ikke kunnet bringe i erfaring. For et par dage siden har jeg fuldført et nyt skuespil i 5 akter. Det blir trykt i løbet af sommeren men kommer ikke i boghandelen før udover høsten. Min søn er i denne tid oppe til juridisk examen ved det herværende universitet. Når denne er forbi, i begyndelsen af næste måned, rejser vi til Tyrol, hvor vi agter at tilbringe sommeren. I Oktober ven- der vi igen tilbage til Rom. I hele dette år har vi, når jeg fraregner et par korte regnskure, næsten ikke set en sky på himmelen. Heden er derfor temmelig stærk, men dog ingen- lunde uudholdelig. Vegetationen holder sig frisk ved den stærke dugg, som falder om nætterne. ­ SIDE: 473 Ved man i Kristiania noget om, hvem der er for- fatteren til fortællingen "Til statsrådstaburetten"? Bogen udkom ivinter hos Reitzel, men er skrevet af en normand, måske af en dame. Det skulde interes- sere mig at vide, hvem det kan være. Med de bedste hilsener tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Bjørnstjerne Bjørnson. Gossensass, Tyrol, den 4. August 1882. Kære Bjørnson! Du kan vel tænke Dig at det var en overordentlig festglæde, Du beredte mig og mine, først ved tele- grammet og siden ved dine to breve. Når jeg hidtil ikke har svaret Dig, så er grunden nærmest den, at jeg i det længste håbede, det skulde kunne ske mundtligt. Desværre må jeg nu opgive enhver tanke om at kunne komme til Norge iår. Fra Rom kunde vi ikke rejse før Sigurd var færdig med sin examen, og det skede først den 4. Juli. Dernæst har jeg været optagen af et nyt 5-akters skuespil, som jeg nu holder på at renskrive. Så usigelig gerne jeg vilde have været deroppe den 10. August, så kan jeg af tvingende hensyn, som Du nok forstår, ikke lægge dette arbejde tilside, da dette vilde være ensbetydende med ikke at få det trykt eller opført i kommende vinter. Jeg får altså finde mig i at bli borte fra festen; men hernede skal vi ialfald fejre den så godt vi for- mår, det må Du være overbevist om. SIDE: 474 Gennem aviserne har jeg med spænding fulgt Dig på dine tog i de sidste måneder. Beretningerne derom har givet mig en hel del at tænke på; jeg har fåt be- kræftelse på så mangt og meget, som jeg har anet an- gående samfundsstandpunktet hjemme. Og så har jeg stadig måttet opkaste for mig selv det spørsmål: er det godt at politiken så aldeles tar luven fra de sociale opgaver? Og det sker ganske utvilsomt i Norge for tiden; de sociale spørsmål kommer sletikke frem hos os; og dog er det netop dem, som beskæftiger hele det øvrige Europa i overvejende grad; politiken bryr masserne sig ikke herude så synderligt om. Og for mig personlig står det klart at når der handles om fremskridt, så er det mere magtpåliggende at frigøre menneskene end institutionerne. Og hvorledes står det til med menneskenes frigjorthed hjemme? Det har Du havt erfaringer for både i Drammen og i Laurvik. Men jeg ved jo nok at du umuligt kan se på disse ting med de samme øjne som jeg. Du har en mægtig begavelse for politiken og en ustyrlig trang til at lede den. Jeg har ikke engang anlæg til at være stats- borger; jeg er fuldstændig talentløs i den retning. Det er følgelig ligeså naturligt for Dig at stille Dig i spidsen, som for mig at stille mig udenfor. Du må overhovedet ikke tro at jeg er blind for det store og betydningsfulde i din agitation. Men for mig er rig- tignok det største og betydningsfuldeste deri, at Du sætter din hele, stærke og sande personlighed ind. Det er praktiseret poesi. Dine værker står i første række i literaturhistorien og vil altid stå der. Men skulde jeg bestemme, hvad der engang burde ind- skrives på din mindestøtte, så vilde jeg vælge de ord: Hans liv var hans bedste digtning. Og det, i sin livs- SIDE: 475 førelse at realisere sig selv, mener jeg, er det højeste et menneske kan nå til. Den opgave har vi alle- sammen; men de allerfleste forfusker den. Jeg sidder her og skriver slurvet, usammenhæn- gende og lidet udtømmende; men jeg håber at Du nok vil forstå mig alligevel. Jeg vil nu bare sige Dig min tak for de forløbne 25 år og mine bedste ønsker for den digtervirksomhed, jeg håber på i dine næste 25, hvad enten den nu hovedsagelig får udtryk i hvad Du skriver eller i hvad Du lever. Din hustru er da nu forhåbentlig frisk og påfode igen, så hun i hjemmet kan fejre festen sammen med Dig. Hun har visselig også sin andel i, hvad de 25 år har bragt. Er din søn Bjørn hos eder endnu, må Du hilse ham fra mig og takke ham for hans to friske, kække og frejdige teaterartikler i "Dgbl". I ham har vi en vordende teaterleder, det er ganske utvilsomt. ­ Min søn Sigurd må bli Italiener da vort kirkedepar- tement nægtede at lade hans tyske studenterexamen komme ham tilgode. I Juni tog han tredje og sidste afdeling af sin juridiske examen (med udmærkelse) ved universitetet i Rom, og den 4. Juli disputerede han for den juridiske doktorgrad, hvilken han lige- ledes erholdt med samtlige professorers udmærkelses- vota. Afhandlingens tema var: "Førstekammerets stilling i den repræsentative statsstyrelse". Hjemme havde han nok af fakultetet fåt en ulykke for sine meninger; men i Italien er man liberalere. Han er den yngste juridiske doktor i Rom (22 1/2 år.) ­ Lev vel! Hils, hils, ­ og hurra for den 10. August! Din Henrik Ibsen. SIDE: 476 Til Fanny Riis. Gossensass i Tyrol, den 21. August 1882. Kære frøken Riis! Hvad må De vel tænke om mig, som endnu ikke har takket Dem for Deres breve? At min taushed ikke hidrører fra ligegyldighed, derom ved jeg De er forvisset. Deres sidste brev opsatte jeg fra dag til dag at besvare. I forretningsmæssig henseende var det jo heller ikke påtrængende nødvendigt, da De jo om- trent samtidigt erholdt professor Ravnkildes medde- lelse om at sekretærposten i Rom var bleven Dem overdraget. ­ Vi skal altså have den store glæde at se Dem igen til vinteren og få beholde Dem for en længere tid. Nu vil jeg blot ønske at De må finde Dem tilfreds i Deres nye stilling. De skal jo tiltræde posten alle- rede i September, og vi kommer neppe til Rom før ude i Oktober. Mit råd til Dem, indtil jeg får talt med Dem, er: slut Dem ikke ubetinget til nogen af frak- tionerne i foreningens bestyrelse, og sæt Dem nøje ind i de bestående forholde forinden de foretager nogen reform. Resten vil gå af sig selv. Her i Gossensass blir vi rimeligvis til midten af September. Går De med jernbanen over München og SIDE: 477 Brenner, så passerer De jo lige her forbi og vidste jeg så sandt med hvilket tog De kom, så skulde jeg være på stationen for ialfald at se Dem og række Dem hånden. Sigurd har i Juli taget sin juridiske doktorgrad med udmærkelse. Både min hustru og han hilser Dem på det bedste. ­ Lev vel, og hjertelig velkommen til syden igjen! Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Gossensass in Tyrol, den 28. August 1882. Kære herr justitsråd Hegel! Herved har jeg den fornøjelse at sende Dem de første 4 akter af mit nye stykke; den 5. skal følge om nogle få dage, da allerede halvparten af samme ligger færdig. Grunden til at manuskriptet fremkommer noget senere, end i mit foregående brev antydet, er den, at jeg har skrevet stykket rent to gange efter hinanden for at opnå den størst mulige fuldkommen- hed i dialogen. ­ Dette i al hast for idag; mere når jeg sender 5. akt. ­ Mange hilsener til Dem selv og til Deres kære. Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Gossensass i Tyrol, den 30. August 1882. Kære herr justitsråd Hegel! Deres venlige brev af 24. dennes, som jeg modtog idag, skynder jeg mig herved at besvare. SIDE: 478 Manuskriptet til de 4 første akter af mit nye stykke afsendtes igår og er forhåbentlig rigtig ind- truffet. Grunden til forsinkelsen er nævnt i den ma- nuskriptet vedlagte billet. Deres skrivelse af 7. Juli er ikke kommet mig ihænde. Vi afrejste fra Rom den 9. s. m. og rimeligvis har konsulatets tjener afgivet den i vor bolig efter afrejsen; jeg vil derom anstille undersøgelse. Det var mig ganske overordentlig glædeligt at er- fare nyheden angående min digtsamling; jeg takker Dem af hjertet derfor og beder Dem lade bogen komme i handelen til hvad tid, De ønsker. G: Brandes's artikler om mig i "Ude og hjemme" har jeg ikke set. Derimod har jeg fra redaktionen af Göteborgs Handels- og S: Tidn: fåt den række artikler af Brandes, som nylig har ståt i dette blad og som nu er udkommet i en særlig brochüre. Er dette de samme artikler, som i "Ude og hjemme?" Jeg har, trods den mådelige svenske oversættelse, læst dem med stor fornøjelse og interesse; men der er i indledningen nogle unøjagtigheder, som jeg ved lejlighed skal gøre Brandes opmærksom på. Er han i København, bedes han foreløbig hilset på det bedste. På vore egne og Sigurds vegne bringer jeg Dem vor erkendtligste tak for Deres venskabelige lyk- ønskning. Hans doktorafhandling udkommer om et par måneder i trykken i Rom. Sluttelig er jeg så fri at bede mig hidsendt 1000 kroner i tyske papirpenge, hvorhos jeg benytter an- ledningen til med tak at erkende modtagelsen af for- rige remisse. Her i Gossensass blir vi, hvis temperaturen tillader det, til henimod slutningen af September, da vi igen SIDE: 479 drager sydover. Vor gamle romerske ven, professor Ravnkilde opholder sig også her isommer. Som i min billet af iforgårs lovet, sender jeg den resterende 5. akt om nogle få dage. Med mange hilsener til Dem og Deres kære børn tegner jeg mig. Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Gossensass, den 9. September 1882. Kære herr justitsråd Hegel! Herved har jeg den fornøjelse at sende Dem resten af manuskriptet til mit nye stykke. Beskæf- tigelsen med dette arbejde har moret mig, og jeg føler det som et savn og en tomhed at jeg nu er færdig der- med. Doktor Stockmann og jeg kom så fortræffeligt ud af det med hinanden; vi er så enige i mange stykker; men doktoren er et mere uredigt hode end jeg, og han har desuden adskillige andre ejendommeligheder, som gør, at man af hans mund vil tåle at høre adskilligt, som man måske ikke havde optaget så ganske vel, hvis det var blevet sagt af mig. Jeg antager, De er af samme mening, hvis De har læst manuskriptet. Jeg takker Dem forbindtligst for de tilsendte nr. af "Ude og hjemme", hvilke forøvrigt også er mig til- stillede fra Brandes. Et ord bedes rettet i 4. akt. En replik af Morten Kiil lyder således: Det skal bli' Dem dyrt o. s. v. Dette bedes rettet til: Det kan bli' Dem dyrt o. s. v. Stedet findes formentlig i manuskriptets 43. ark 2. side. SIDE: 480 Forhåbentlig er mit brev af 30. f. m. kommet Dem rigtig ihænde. Her blir vi endnu en 14 dages tid. Når vi afrejser, skal jeg sætte Dem i kundskab om mit opholdssted. Med venskabelige hilsener til Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Gossensass, 13. September 1882. Kære herr justitsråd Hegel! Forbindtligst tak for det netop modtagne brev og pengebeløb. Forhåbentlig er også 5. akt nu fremkommet. Jeg har ikke tænkt at indlevere mit stykke til teatrene før det er kommet i handelen; ønsker nogen teaterstyrelse da at opføre mit skuespil, så vil ved- kommende jo derom kunne henvende sig til mig. Jeg beder Dem derfor at fastsætte udgivelsestiden ganske efter behag; for mit vedkommende er der intet ivejen for at bogen udkommer så snart den er færdig, for- udsat at sådant er hensigtsmæssigt med hensyn til afsætningen. Jeg skriver disse linjer i al hast for at få dem afsted med iltoget. Mange hilsener! Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 481 Til Rasmus B. Anderson. Gossensass i Tyrol, den 14. September 1882. Højstærede herr professor! Tillad mig at aflægge Dem min forbindtligste tak for Deres venlige brev af 25. August, hvilket jeg her- ved giver mig den ære at besvare. Med stor fornøjelse erklærer jeg gennem denne skrivelse at jeg giver mit samtykke til at herr Wm. M. Lawrence under Deres, herr professor Rasmus B. Andersons tilsyn oversætter mine bøger på engelsk i Amerika, og skal denne oversættelse dersteds være at betragte som den eneste af forfatteren autoriserede. De af herr Lawrence tilbudte betingelser modtager jeg med særdeles erkentdlighed og beder jeg Dem for samme at frembære min skyldige taksigelse. Jeg lægger stor vægt på at sproget i oversættelsen bliver holdt så nær i overensstemmelse med det jævne daglige talesprog som muligt; alle vendinger og ud- tryk, som kun hører hjemme i bøger bør på det om- hyggeligste undgåes i dramatiske arbejder, navnlig i sådanne som mine, der lægger an på hos læseren eller tilskueren at fremkalde en følelse af, at han under læsningen eller opførelsen er vidne til et stykke virkelighed. De siger, at oversættelsen af "Gengangere" nu snart er færdig; men jeg vilde ikke anse det hensigts- mæssigt om dette skuespil udkom først. Det er det videst gående af de tre arbejder, som De nævner og burde derfor være det sidste i rækken. Denne burde formentlig åbnes med "Samfundets støtter"; derefter burde "Et dukkehjem" komme, da dette danner ligesom en indledning eller en forberedelse til "Gengangere". SIDE: 482 I det danske ugeskrift "Ude og hjemme" har Georg Brandes nylig skrevet en længere afhandling over mig, hvilken jeg skal tillade mig at sende Dem. Jeg går nu om nogen tid igen tilbage til Rom. For det tilfælde at De skulde have noget yderligere at meddele mig vil Deres breve hurtigst og sikkrest træffe mig under adresse: Consolato di Svezia men højest af alle dem, der hidtil er blevne mig til del sætter jeg dog den hædrende og udførlige fremstilling, jeg allerede i levende live er bleven gjort til genstand for af Dem, der jo dog på dette område står som den første i samtiden. Når mit nye skuespil kommer Dem ihænde, vil De kunne forstå hvorledes det har interesseret, og jeg kan sige, moret mig at bringes i erindring de mange SIDE: 483 spredte og henkastede ytringer i mine breve til Dem; og De vil da også forstå, hvor højlig det har måttet glæde mig at Deres portræt af mig udkom netop nu, umiddelbart foran udgivelsen af dette mit nye ar- bejde. Ja, kære Brandes, De har i sandhed været mig en støttende ven dennegang som altid! En faktisk unøjagtighed i Deres fremstilling skal jeg få lov til at berigtige. Mine forældre tilhørte både på fædrene og mødrene side datidens mest ansete familjer i Skien. Stedets mangeårige storthings- repræsentant, byfogd Paus og dennes bror soren- skriver Paus var min fars halvbrødre og min mors fættere. Ligeså nær beslægtede var mine forældre med familjerne Plesner, v. d. Lippe, Cappelen, Blom, altså omtrent med alle de patricierfamiljer, som den- gang dominerede stedet og omegnen. Min far sad som købmand i en mangeartet og vidtløftig virksomhed og yndede en hensynsløs gæstfrihed i sit hus. I 1836 måtte han indstille sine betalinger og der blev os intet andet tilbage end en landejendom i nærheden af byen. Did flyttede vi hen og således kom vi ud af be- røring med de kredse, som vi hidtil havde tilhørt. ­ I "Peer Gynt" har jeg benyttet mine egne barn- domsforholde og erindringer som et slags model ved skildringen af livet i "den rige Jon Gynts hus". I Deres senere breve har De gentagende berørt et par omstændigheder, hvis rette simple sammenhæng jeg hidtil ikke har oplyst Dem om. Under mit sidste to dages ophold i København blev det mig sagt at De var rejst på landet og da jeg ikke så Dem og Deres hustru ved middagen hos Hegel, kunde det aldrig falde mig ind at De befandt Dem i byens nærmeste omegn; og jeg kan umulig tro andet, end at også Hegel den- gang var uvidende derom. At jeg ved vort sammen- SIDE: 484 træf i München ikke havde læst Deres værk over Lassalle lå ene og alene deri at Hegel ikke endnu havde sendt mig bogen, hvilket han ellers plejer gøre med de forlagsskrifter, som han ved interesserer mig. Jeg gik desuden dengang og tumlede med planer til "Sam- fundets støtter", og under sådanne omstændigheder læser jeg sågodtsom intet og allermindst de bøger, om hvilke jeg på forhånd kan vide at de helt vilde op- tage mig. Gid De nu må komme til at føle Dem vel tilfreds i København! Jeg håber at træffe Dem der næste sommer; der er så meget, jeg gerne vilde sige Dem og tale med Dem om. ­ Her lever vi nu afskårne fra tilbagevejen til Italien ved store oversvømmelser; når vi tør håbe at være i Rom igen, ved vi endnu ikke; foreløbig må vi indskrænke os til at nå Bozen, hvilket for øjeblikket er umuligt. Med vore bedste hilsener til Deres ærede frue Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Brixen in Tyrol, 23.10. 82. Kære herr justitsråd Hegel! Da mit nye stykke forhåbentlig tør ventes at komme i handelen i disse dage, tillader jeg mig at an- SIDE: 485 mode om at exemplarer af bogen må blive sendte i mit navn til Bjørnson, Jonas Lie, G. Brandes, E. Brandes, Drachmann, Fru Thoresen og assessor J. Herman Thoresen i Kristiania. Følgeskrivelser sender jeg ikke dennegang; muligens skriver jeg senere direkte til et par af ovennævnte venner. Jeg vil ikke undlade at aflægge Dem min forbindt- ligste taksigelse for de særdeles gunstige betingelser med hensyn til honorar og oplagets størrelse, hvor- med De i brev af 15. Sept: glædede mig. Deres før omhandlede skrivelse fra begyndelsen af Juli er, trods alle anstillede efterforskninger, ikke kommet mig ihænde; jeg beder Dem derfor om ved lejlighed god- hedsfuldt at lade mig vide, hvad jeg i min regnskabs- bog tør opføre som honorar for 4. oplag af digtsam- lingen. For de tilsendte elegante exemplarer af denne takker jeg Dem særdeles meget; ligeså for hvad De forøvrigt til forskellige tider i denne sommer har havt den godhed at betænke mig med. Drachmanns nye stykke indeholder meget både smukt og godt; det gør mig ondt at jeg ikke ubetinget kan sige det samme om "En opgående sol"; der er ikke nogen rigtig virke- lighed i den bog. ­ For 14 dage siden forlod vi Gossensass, og sidder nu hernede i det dejlige Brixen i fuld sommer mellem vinhaverne. Længere sydover kan vi endnu ikke komme med vor temmelig svære bagage, da den for- færdelige oversvømmelse i midten af forrige måned har bortrevet jernbaner og landeveje på en strækning af over 25 mile; en af de første dage i November håber vi dog at kunne komme afsted og rejser da direkte til Rom. Vor nuværende adresse er Hôtel Elefant. Brixen. Tyrol; fra 1. November bedes mulige postsendelser til mig adresserede som sædvanligt til konsulatet i Rom. SIDE: 486 Med gentagen tak og med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Hotel Elefant, Brixen, Tyrol, den 28. Oktober 1882. Kære herr justitsråd Hegel! I mit forrige brev tror jeg at jeg bad Dem om fra 1. November at sende mine postsager til Rom. Idag meldes imidlertid her at den provisoriske forbindelse med syden på grund af nye oversvømmelser atter er afbrudt endog for fodgængere. Vi sidder altså frem- deles fast her på ubestemt tid; jeg tillader mig derfor at anmode Dem om at hvadsomhelst De måtte have at sende mig, må blive adresseret hid til Brixen så længe indtil jeg melder vor afrejse. Situationen er eventyrlig; men heldigvis er det os jo ikke så magtpåliggende at komme til Rom til nogen bestemt tid da Sigurd jo nu ikke har mere med universitetet at bestille; og forøvrigt befinder vi os her i en dejlig sydlandsk egn og i Tyrols bedste hotel. Bergens teater har allerede anholdt om at måtte få mit nye stykke; men jeg holder mit svar tilbage ind- til jeg ved at bogen er udkommen, hvilket forhåbent- lig sker i den allernærmeste fremtid. Dette i hast for idag. Mange hilsener! Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 487 Til Frederik Hegel. Brixen, den 1. November 1882. Kære herr justitsråd Hegel! Igår havde jeg den fornøjelse at modtage Deres venlige brev af 27. f. m. og takker Dem på det for- bindtligste for de meddelte oplysninger angående det nye oplag af mine digte m. m. ­ Den seneste oversvømmelse har anrettet over- ordentlig stor skade på jernbanen sydover; men det lader dog til at denne vil kunne repareres i kortere tid end man i førstningen troede. Når vi kan komme afsted er imidlertid endnu uvisst, og jeg tillader mig derfor, for alle muligheders skyld, at anmode Dem om godhedsfuldt at sende mig hid til Brixen 1000 kroner i tyske Rm, hvilke her i Tyrol med temmelig god fordel kan omsættes i Gülden. Mit nye stykke udkommer altså noget senere end oprindelig påtænkt; men det er jo naturligt at et så betydeligt oplag kræver megen tid, og jeg er jo for- visset om at udgivelsen fremmes så meget, som om- stændighederne tillader. Jeg tillader mig at anmode om at et heftet expl: af bogen, så snart sådanne haves, må blive mig hidsendt, samt at et lignende expl: må blive sendt til herr Wilhelm Lange i Berlin. Hans adresse er: Kastanienallee 19/20. Med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 488 Til B. E. Bendixen. Brixen i Tyrol, den 18. November 1882. Herr skolebestyrer Bendixen! Ifølge Deres skrivelse af 11. Oktober ønsker be- styrelsen for Bergens nationale scene at få overladt mit nye skuespil "En folkefiende" til opførelse. Jeg meddeler herved at sådant kan ske imod et honorar af 800 kroner, der afsendes til min kommissio- nær boghandler Nils Lund i Kristiania dagen efter at første opførelse har fundet sted. De øvrige betingel- ser kan forblive uforandrede overensstemmende med kontrakten. Så længe ikke regering og storthing viser mig den retfærdighed at holde mig nogenlunde skadesløs for de store tab, jeg som dramatiker lider i udlandet ved at være ubeskyttet dersteds, så længe får teatrene i Norge finde sig i at betale mine stykker højere end hidtil; thi det er jo disse teatre, som høster nytten af den nuværende retløse og lovløse tilstand; man kan tage så mange udenlandske stykker man vil og op- føre dem uden at erlægge honorar derfor. Jeg benytter anledningen til at spørge, hvorledes jeg skal forstå den omstændighed at de mig ved Bergens teater tilkommende honorarer for forrige sæson ikke er blevne indbetalte til min kommissionær. Jeg har af aviserne set at fru Hennings optrådte gen- tagende gange i "Et dukkehjem", og formentlig har man i nysnævnte tidsrum også spillet andre af mine stykker. Vi afrejser på mandag herfra til Rom. Min adresse dersteds er som vanligt: Consolato di Svezia men ikke ganske for skuespil, der i sådant fald ikke vil kunne komme til opførelse før den bedste tid af theatersæsonnen er forbi; navnlig vil dette være tilfældet for Sverigs vedkommende, hvor jo stykket først må oversættes. Men på den anden side er jo oplaget af mit nye stykke så overmåde stort at det ganske utvilsomt er lige ønskeligt for os begge at det udkommer på et tidspunkt, da det tør gøre regning på publikums hele og udelte opmærksomhed, uforstyrret af andre samtidige literære nyheder. Den nærmeste anledning til at jeg skriver idag er den at jeg desværre allerede nu igen nødes til at bede Dem om godhedsfuldt at ville sende mig en veksel for 1000 kroner. Forrige sending kom mig rigtig ihænde i Brixen, og aflægger jeg Dem herfor min bedste og forbindtligste tak. Derhos vilde jeg være Dem meget takskyldig om De for min regning vilde lade indkøbe norske 4 1/2 % hypotekbankobligationer til et pålydende beløb af SIDE: 490 4000 kroner. Jeg hører at norske statspapirer for tiden mødes med en viss mistillid på det udenlandske pengemarked, og som følge deraf er kursen kanske nu favorabel for indkøb. Jeg for mit vedkommende nærer ingensomhelst betænkelighed ligeoverfor disse papirer; jeg kender så godt de politiserende skrighalse oppe i Norge og ved at det fra deres side aldrig kom- mer til alvorlig handling. Her skal allerede være ankommet en stor mængde skandinaver til Rom, men jeg har endnu kun truffet såre få af dem. Fru Heiberg har været så venlig at sende mig sin interessante bog; jeg tilskriver hende i disse dage for at takke for denne i sandhed sjelden værdifulde gave. Med mange hilsener til Dem og Deres kære kreds tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. P. S. Skulde Bjørnson for tiden være i København bedes han og hans hustru hilset på det bedste og venskabe- ligste fra mig og mine. H. I. SIDE: 491 Til B. E. Bendixen. Rom, den 6. December 1882. Herr skolebestyrer Bendixen! Som svar på Deres skrivelse af 27. November med- deles herved at jeg ikke ser mig istand til at fravige de af mig opstillede, vel overvejede betingelser. Ærbødigst Henrik Ibsen. Til Ludvig Josephson. Rom, den 8. December 1882. Kære herr Josephson! Det gør mig ondt at måtte meddele Dem at jeg ikke kan overdrage Dem mit nye skuespil til opførelse. Direktionen for de kgl: teatre har nemlig anholdt om eneretten til stykkets opførelse i Stockholm og jeg har allerede per telegraf givet mit samtykke. Gerne skulde jeg have set mit stykkes opsætning i Deres kyndige og erfarne hænder; men dette er jo nu en umulighed. Med oprigtigt venskab Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Edvard Fallesen. Rom, den 12. December 1882. Herr kammerherre Fallesen. Det var mig særdeles kært gennem justitsråd Hegel at erfare, at De ønskede at bringe mit nye skue- spil til opførelse på det kgl: teater, og jeg håber at mit telegramsvar er kommet Dem rigtig ihænde. SIDE: 492 Hensigten med disse linjer er nærmest at fore- bygge en fejlagtig opfatning og gengivelse af en af rollerne i stykket. I et københavnsk blad, der refe- rerer stykkets indhold, omtales kaptejn Horster som en "gammel" mand, en "gammel" ven af doktoren o. s. v. Dette er en misforståelse. Kaptejn Horster er en ung mand; han er et af "de unge mennesker", som doktoren siger at han så gerne ser i sit hus. Horster må, navnlig i det korte replikskifte mellem ham og Petra i femte akt, spilles således at man deraf aner et begyndende varmt og inderligt forhold mellem disse to. Derhos tillader jeg mig at anholde om at der også til bipersonerne i fjerde akt må blive anvendt dygtige skuespillere i videst mulig udstrækning; jo flere ka- rakteristiske, natursande skikkelser i mængden, desto bedre. Jeg beder herr kammerherren godhedsfuldt und- skylde denne henvendelse, der kanske vel egentlig er overflødig, og tegner mig med udmærket højagtelse ærbødigst Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom den 18. December 1882. Kære herr justitsråd Hegel! Med forbindtligst tak erkender jeg modtagelsen af den nys tilsendte veksel. Uagtet kursen blir jeg dog stående ved de norske 4 1/2 % hypotekbankobligatio- ner, da jeg ikke finder noget andet papir, der fore- kommer mig fordelagtigere. SIDE: 493 Til direktionen for det kgl: teater i Stockholm har jeg telegrafert og derefter skrevet; den sag er altså i orden. Undskyld at jeg ikke tidligere har underrettet Dem herom. Til Josephson har jeg sendt mit skriftlige afslag på hans tilbud. Min hustru beder mig frembære for Dem sin bedste taksigelse for det allerede i Tyrol modtagne prægtige exemplar af "En folkefiende". Desværre må jeg endnu plage Dem med besørgel- sen af 3 friexemplarer, hvilke forhåbentlig skal blive de sidste. Det ene bedes sendt til min biograf, docen- ten dr: Valfrid Vasenius i Helsingfors, det andet til kaptein U. von Feilitzen i Linköping (der er forfatter til bogen "Ibsen ock äktenskapsfrågan") og det tredje til Fr: Bætzmann i Paris. Dennes adresse kender jeg ikke; men pakken kan jo anbefales til den svenske og norske legation dersteds. Tag mig ikke altfor ilde op at jeg besværer Dem med dette i denne travle tid! Det har været mig meget kært og interessant at læse de forskellige anmeldelser, som De fra tid til anden har havt den godhed at sende mig. Ligeledes glæder det mig meget at erfare at mit stykke finder så god afsætning. Modtag vore bedste ønsker om en glædelig jul for Dem og Deres kære familje. Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. Rom, den 27. December 1882. Herr boghandler Lund! Med forbindtligst tak erkender jeg modtagelsen af den under 2. Oktober afsendte veksel. SIDE: 494 Når første opførelse af "En folkefiende" har fundet sted på Kristiania teater har direktionen til Dem at indbetale 4000 kroner. Dette beløb bedes godheds- fuldt tilstillet den Gyldendalske boghandel. Ligeledes har bestyrelsen for det norske teater i Bergen, så snart stykket dersteds har været spillet 1 gang, at indbetale til Dem 800 kroner. Af denne sum bedes 245 kroner indsatte på min søns sparebank- bog og resten hidsendt per veksel. Bestyrelsen for Bergens teater har meddelt mig at den for nogen tid siden har sendt Dem 60 kroner, der tilkom mig som afgift for opførelsen af ældre stykker i forrige sæson. Dette beløb samt min gage for 4. kvartal, med fradrag af Deres honorar o. s. v., vilde jeg gerne have hidsendt snarest muligt. Min postadresse hersteds er som før: Consulato di Svezia men de fleste af dem ser jeg kun sjel- dent, og mange kender jeg slet ikke. Det er mig en fornødenhed at isolere mig nu da jeg går og tumler med disse nye planer. Med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til U. von Feilitzen. Rom, den 13. Januar 1883. Herr Kaptein U. von Feilitzen. Da jeg i midten af Maj måned forrige år havde havt den glæde at modtage og gøre mig bekendt med Deres bog om mig og mit forhold til ægteskabsspørgsmålet, var det min hensigt at sende Dem min tak i en lang og udførlig skrivelse. Der var imidlertid omstændigheder tilstede, som dengang hindrede mig i at udføre mit forsæt. Jeg var netop i de dage begyndt at skrive på mit sidst ud- komne skuespil, og dette arbejde lagde beslag på al min tid og gjorde mig uskikket til at indlade mig på nogensomhelst brevveksling udenfor den rent forret- ningsmæssige. Heller ikke i dag vil jeg udtale mig vidløftigt om Deres geniale værk. Ved nærmere overvejelse finder jeg at det jo egentlig heller ikke tilkommer mig at udtale mig derom. SIDE: 497 Men hvad jeg tør sige er at jeg har beundret den originalitet og sjeldne dybsindighed, hvoraf Deres værk er gennemåndet, og ikke mindre den glimrende fremstillingsform, der må gøre bogen fængslende for enhver intelligent læser. Det er en stor og uvurderlig håndsrækning til for- ståelse af mine skrifter, som De i dette værk har budt mig og som jeg med hjertelig glæde modtager. Jeg har kun min tak at byde Dem til gengæld. Hjertelig tak for Deres bog og for den kærlighed til emnet, som åbenbarer sig på hvert blad! Jeg omgåes med den plan muligtvis at gæste Sverige til sommeren. Dette vil afhænge af, hvorvidt det lykkes mig i nogenlunde betimelig tid at få fuld- ført et nyt dramatisk arbejde, hvormed jeg allerede er begyndt at beskæftige mig. Lykkes dette så var det vel muligt at jeg kunde få den glæde personlig at gøre Deres bekendtskab og mundtlig gentage min tak til Dem fordi De har udtalt det åndfuldeste og dybeste, som endnu er blevet sagt om min digtning. Deres ærbødigst og hjerteligst forbundne Henrik Ibsen. Til Camilla Collett. Rom, den 17. Januar 1883. Højtærede fru Camilla Collett! Snart indtræffer der nu en betydningsfuld mærke- dag i Deres liv, en dag, som fortjener at mindes og fejres i vide kredse. Jeg kan ikke tvile på at også så vil ske, skønt jeg rigtignok ikke af aviserne kan se at der træffes forberedelser. Men sligt holdes vel hemmeligt. SIDE: 498 I vor lille familjekreds hernede må De være over- bevist om at vi ikke lader den 23de gå forbi uden at tømme et glas på Deres velgående i det nye decenni- um, De nu træder ind i. Det er en stor literær livsgerning, De på denne dag med stolthed kan se tilbage på. Men det er mit faste håb at denne livsgerning endnu ikke på lang, lang tid vil være at betragte som afsluttet. De besidder jo sindets ungdom i usvækket fylde. Med Deres tanker, Deres idéer og Deres interesser står De endnu som før kæmpende ude mellem forposterne; De har ikke ladet Dem distancere af de skiftende tider, og derfor tør det vel forventes at De endnu gennem en række af år vil eje kraft til at yde mangt et værdifuldt bidrag til fuld- stændiggørelse af Deres rige og geniale produktion. Ideerne vokser og forplanter sig langsomt oppe hos os; men uformærket sker det dog. Det Norge, som er ifærd med at udvikle sig, vil bære mærker af, hvad Deres ånd har virket og banet vejen for. De er en af de kæmpere, som det kommende mindst af alle vil kunne tænke sig borte fra forudsætningerne, fra ud- viklingsgangen. Men først og fremst vil jeg rigtignok ønske at takken og påskønnelsen i fuldt mål må blive Dem til- del allerede i Deres levende live. Der er noget ned- trykkende, noget dybt forstemmende i dette at menneskene evig og altid kommer for sent, når de engang skal til at gøre godt igen og oprette, hvad de altfor længe har forsømt. Ligeover for mig selv affi- cerer det mig ikke en smule; men det kan ærgre, for- bittre og oprøre mig, når jeg iagttager sligt ligeover for dem jeg højagter og beundrer. Dog, den forestående festdag vil forhåbentlig ikke give anledning til deslige betragtninger. Den vil SIDE: 499 bringe Dem solskinsvejr og et varmende luftdrag midt i den hjemlige vinterkulde. Lad disse linjer fra syden, fra Pincio, som De elsker så højt, få medvirke lidt dertil. Held og lykke for dagen og for alle Deres kom- mende levedage! Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Herman Bang. Rom, den 23. Januar 1883. Herr Herman Bang! Når jeg indtil idag har ventet med at besvare Deres brev, er grunden den at jeg forudsatte at en direkte henvendelse til mig fra Casinoteatrets direktion var undervejs, og denne vilde jeg først oppebie. En sådan henvendelse er imidlertid ikke indløbet. Derimod modtog jeg i formiddags et telegram fra justitsråd Hegel, indeholdende at "Casinoteatret venter svar angående "Gengangere"." Forinden et definitivt svar kan gives er det imid- lertid nødvendigt at direktionen sætter sig i forbin- delse med mig; der er i denne sag meget, som må af- handles; mange betingelser må bringes på det rene; visse betænkeligheder, som jeg kunde nære, må man overtyde mig er ugrundede. Nærmere at udtale mig om sagen ansér jeg ube- timeligt så længe jeg ikke med fuld sikkerhed ved at det er teaterdirektionen selv, som ønsker at bringe det omhandlede stykke til opførelse. Med oprigtig tak for den venlige interesse, hvormed De omfatter dette mit arbejde tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 500 Til Johan Sverdrup. Rom, den 24. Januar 1883. Herr stortingspræsident Sverdrup! De idag ankomne norske blade har bragt os et sørgebudskab fra Deres hjem. Tillad mig at udtale min og mines inderlige del- tagelse i anledning af det store smertelige tab, De nys har lidt. Jeg tør tale i samtlige herværende norskes navn, når jeg sender Dem disse linjer. Vær forvisset om, at alle vore tanker er hos Dem i Deres sorg. Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, den 21. Februar 1883. Kære herr justitsråd Hegel! Jeg frygter at jeg i mit forrige brev glemte at takke Dem for de bøger, som De ved juletid var så venlig at sende mig og som har beredt os en stor for- nøjelse. Tillad mig derfor herved at indhente det for- sømte og samtidig at sende Dem min bedste tak for Goldschmidts nye bog, hvilken jeg har læst med megen interesse; den er fin, elegant og dyb, som alt, hvad G. skriver. Ligeledes erkendes med tak modtagelsen af den sidste pengesending. Telegrammet angående Kasinoteatret har jeg be- svaret direkte til vedkommende. Det var ikke direk- tøren, der havde henvendt sig til mig men forfatteren Herman Bang, som skrev at frøken Lerche ønskede SIDE: 501 "Gengangere" til sin beneficeforestilling. Selvfølgelig kunde jeg ikke reflektere herpå så længe ikke direk- tøren selv var trådt i underhandling med mig, og dette er hidtil ikke sket. "En folkefiende" er antaget til opførelse på Gøte- borgs teater, hvor det vil blive givet i den nærmeste fremtid. Honoraret efter første forestilling, 500 kro- ner, har jeg forlangt indbetalt til Dem. Stykket er nu givet på det svenske teater i Helsingfors, hvor det honoreres som originalstykker. Også dette beløp vil blive indsendt til Dem; men hvor meget det kan ud- gøre ved jeg ikke. Men nu kommer udgiftssiden. Jeg behøver en veksel for 1600 kroner. At beløbet er så stort kom- mer af at Sigurd i næste måned skal rejse til Paris, hvor han i omtrent 1/4 år må opholde sig for sine studiers skyld. En så stor sum har jeg nu vistnok ikke at disponere over hos Dem; men jeg håber at De, som sædvanligt, godhedsfuldt vil forstrække mig med det manglende. Derhos vilde jeg gerne høre Deres mening om et literært projekt, nemlig om, hvorvidt det ikke skulde være tænkeligt at en ny gennemarbejdet udgave af mit ungdomsarbejde "Gildet på Solhoug" skulde kunne påregne afsætning. Dette stykke er hidtil blevet ganske mistydet af kritikerne og er vistnok kun kendt af såre få. I sin nye bog om mig har nu docent, dr. Valfrid Vasenius i Helsingfors givet en rigtig og ud- tømmende forklaring af stykket, således, som han modtog den af mig selv i München for nogle år siden. Denne bog er ialfald i Sverig og Finland mødt med megen interesse. Derfor havde jeg tænkt at stykket nu kunde udgives med en fortale ligesom "Catilina". Bogen har vistnok ikke på mange år været i handelen, SIDE: 502 og stykket er ganske kort; det hele vil neppe udgøre 120 sider. Hvis De tror at dette foretagende er til- rådeligt, vilde jeg gerne ad antikvarisk vej erholde et expl. af stykket, hvorefter jeg kunde omskrive det. Senere kunde det da trykkes og udgives, når tiden engang fandtes belejlig. Omskrivningen af dette gamle stykke vilde ikke i nogen mærkbar grad for- sinke det nye arbejde, hvormed jeg nu i tankerne beskæftiger mig. Men hvorvidt foretagendet er til- rådeligt og praktikabelt, derover kan ene De have det rette overblik, og jeg beder Dem derfor engang ved lejlighed lade mig høre Deres mening om sagen. Fra dr. og frøken Reiersen, som for tiden ophol- der sig her, kan jeg bringe en genhilsen. Jeg har været sammen med dem i et aftenselskab i konsulatet, og håber snart igen at have samme fornøjelse. For- året begynder nu at komme, markerne grønnes og mandeltræerne har snart afblomstret. Med vore bedste hilsener til Dem selv og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til direksjonen for dampskibet "Dronningen". Rom, den 23. Februar 1883. Til direktionen for dampskibet "Dronningen". Kristianssand. Da der i året 1875 udstedtes indbydelse til aktie- tegning i et nyt dampskib, som agtedes sat i fart mellem Kristianssand og Kristiania, blev dette foreta- SIDE: 503 gende af indbyderne fremstillet som et efter al sand- synlighed særdeles lovende. I tillid til indbydernes navne og beregninger teg- nede jeg 5 aktier i bemeldte dampskib. De to første årsberetninger meldte om forskellige større uheld, der havde tilstødt skibet, og på grund af hvilke der ingen dividende kunde udbetales aktie- ejerne. Senere er intet årsregnskab og ingen årsberetning kommet mig for øje. Men af aviserne har jeg set at fartøjet i dette tidsrum stadigen uden extraordinære afbrydelser har faret i den planmæssige rute. Ikke desto mindre har jeg i al denne tid indtil dato intet udbytte erholdt af mine aktier. Jeg kan ikke godt tænke mig at et konsortium af praktiske forretningsmænd kunde ville fortsætte et foretagende, som gennem flere år har vist sig at være aldeles uproduktivt. Men alligevel har jeg ikke erfaret at man tænker på at opløse selskabet eller få damp- skibet solgt. Det ligger derfor nær at tænke sig at foretagendet dog, om end ikke direkte så ialfald indirekte, kan be- tragtes som lønnende for aktionærerne, der vel om- trent allesammen, med undtagelse af mig, må an- tages at være bosatte i strøget fra Kristianssand til Kristiania. Det tør antages at samtlige disse herrer er vareforsendere, som, ved at benytte dampskibet "Dronningen", gennem dettes lave fragtsatser finder sig skadesløse for afsavnet af direkte udbytte af de indskudte kapitaler. Imod et sådant arrangement vilde der naturligvis intet være at indvende såfremt det i lige grad kom samtlige aktionærer tilgode. Men er det virkelig eta- bleret, så har jeg ialfald ingen fordel deraf; thi jeg er SIDE: 504 ingen forretningsmand og specielt ingen vareforsender eller modtager. Da jeg tegnede mine aktier gjorde jeg regning på i henhold til indbydelsen at erholde et reelt direkte udbytte af mine penge. Jeg antager at den årlige generalforsamling nu snart vil blive afholdt og jeg anmoder om at forsam- lingen må blive gjort bekendt med denne skrivelse. Derhos henstiller jeg til generalforsamlingen at afgøre om ikke billighed og retfærdighed taler for at selskabet enten indløser mine aktier eller i alt fald bevilger mig af disse en årlig dividende, der kan skønnes at stå i et passende forhold til det udbytte, de øvrige aktionærer må antages at nyde af deres ind- skudte penge. Skulde imidlertid faktum være det for mig utæn- kelige at dampskibet i alle disse år har sejlet og frem- deles sejler uden hverken direkte eller indirekte fordel for nogen af aktionærerne, så tillader jeg mig at fore- slå at fartøjet snarest muligt sælges og at selskabet opløser sig. I forventning om gennem direktionen at erfare generalforsamlingens beslutning, og med tilføjende at min postadresse er: Consolato di Svezia men hvis købet foregik i Deres navn, erholdt jeg måske den sædvanlige rabat. Dette er imidlertid en bisag. Hermed følger den første halvdel af manuskriptet; den næste, lidt større, sender jeg Dem i løbet af en uges tid. Samtidigt vil De også erholde det egentlige titelblad og det korte forord, som bør ledsage den nye udgave. Bogen vil i det hele komme til at udgøre omtrent 120 sider, og jeg vilde lægge særdeles vægt på at den kunde udgives nu og ikke til efteråret, til hvil- ken tid så meget andet nyt kunde komme til at lægge beslag på publikums opmærksomhed. Forbindtligst tak for vekselen og for de forskel- lige tilsendte blade. ­ Undskyld hastværk! Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. P. s. For telegrammet angående opførelsen takkes ligeledes på det bedste. H. I. Til direksjonen for dampskibet "Dronningen". Rom, den 17. Marts 1883. Til direktionen for dampskibet "Dronningen". Kristianssand. Idet jeg erkender modtagelsen af Deres skrivelse af 8. dennes, med deri indlagte årsregnskaber for 81 SIDE: 506 og 82, skal jeg bemærke at direktionen svæver i en for mig uforklarlig vildfarelse når den siger at den hidtil har været uvidende om, hvorhen mig vedkommende meddelelser skulde sendes. Allerede da jeg tegnede mine aktier oplyste jeg direktionen om at min forretningsfører og kommissio- nær for Norge var boghandler Nils Lund i Kristiania. Herr Lund har på mine vegne indbetalt det tegnede aktiebeløb og har fra direktionen erholdt mine aktie- breve udleverede. Herr Lund har i sin tid for mig tegnet og betalt en præference-aktie og har senere fra direktionen erholdt beløbet tilbagebetalt. I de første år sendte direktionen også årsberetningerne til herr Lund og det er mig derfor ufatteligt, hvorledes direktionen nu har kunnet være i nogen tvil om, hvorhen disse skulde adresseres. Skylden ligger ialfald ikke hos mig. Da jeg imidlertid nu af direktionens skrivelse er bleven oplyst om den rette grund til at aktierne hid- til intet udbytte har givet, medens der tør være håb om at sådant i en ikke altfor fjern fremtid tør på- regnes, så ønsker jeg ikke at de i min forrige skrivelse fremsatte forslag fremlægges for denne generalfor- samling. Ærbødigst Dr: Henrik Ibsen. Til Georg Sibbern. Rom, den 22. Marts 1883. Deres excellence! Uagtet jeg ikke med visshed ved, hvorvidt jeg tør påregne, fra mit ophold i Stockholm i sommeren 1869, at have bevaret en plads i Deres excellences erindring, vover jeg dog gennem disse linjer ærbødigst at intro- ducere min søn ved det kgl. gesandtskab. SIDE: 507 Efter at have afsluttet sine teoretisk-juridiske studier har han i afvigte sommer taget den juridiske doktorgrad ved det herværende universitet. Det er væsentlig de politiske videnskaber, hvor- med han under sin studietid, først i München og senere her, har beskæftiget sig, og som han har valgt til sit fremtidige hovedfag. Han rejser nu til Paris for ved selvsyn, navnlig in- denfor det videnskabelige, politiske, literære og kunst- neriske område, at lære det franske kulturliv nøjere at kende. Som følge heraf vil han væsentlig komme til at anvende sit 2­3 måneders ophold i Paris til at over- være parlamentets forhandlinger, til at studere i de offentlige biblioteker, høre forelæsninger, hvis gen- stande falder indenfor hans fag, og endelig til at besøge muséerne, teatrene m. m. Da jeg imidlertid tror at have grund til at befrygte at adgangen ialfald til de parlamentariske møder er forbunden med ikke ringe vanskeligheder, så fremt ikke vedkommende støttes ved intervention eller anbefa- ling fra en offentlig autoritet, så er det min ærbødige anmodning at en sådan, i fornødent fald, må fra det kgl. gesandtskabs side blive min søn til del for at hans ophold i Paris kan i videst muligt omfang blive frugt- bringende for ham. Det er i fortrøstning til Deres excellences noksom bekendte velvilje imod rejsende nordboer at jeg vover at fremkomme med denne anmodning, og med bøn om at samme ikke må blive mig ilde optaget tegner jeg mig med udmærket højagtelse Deres excellences ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 508 Til Frederik Hegel. Rom, 30. Marts 83. Kære herr justitsråd Hegel! Herved har jeg fornøjelsen at sende Dem slutnin- gen af manuskriptet. Forordet, antagelig 4-5 sider, samt titelbladet følger om et par dage. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, 6. April 1883. Herved har jeg den fornøjelse at sende Dem for- talen til "G. p. S.". Jeg beder Dem undskylde at det har varet noget længere end jeg troede; men jeg håber at den endnu kommer tidsnok og at ingen vanskelig- hed i trykkeriet derved er forvoldt. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til August Lindberg. Rom, den 19. April 1883. Herr teaterdirektør Lindberg! Som svar på Deres ærede skrivelse skal jeg tillade mig at meddele at De ved at indbetale 400 kroner til den Gyldendalske boghandel i København vil erholde retten til med det af Dem ledede teaterselskab over- alt i Sverige, med undtagelse af Stockholm og Gøte- borg, at opføre skuespillene "De unges forbund" og "Gengangere". Jeg erindrer meget godt vort møde i München for tre år siden; jeg beklager at jeg dengang fik så liden SIDE: 509 anledning til at tale med Dem; men ved senere gen- nem tidningerne at følge Dem på Deres kunstneriske bane har jeg modtaget indtryk af at mine arbejder vil under Deres ledelse befinde sig i kyndige hænder. For det tilfælde at De indgår på de opstillede be- tingelser håber jeg derfor også på et for alle parter tilfredsstillende resultat af forestillingerne. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Lucie Wolf. Rom, den 25. Maj 1883. Kære fru Wolf! I begyndelsen af denne måned havde vi den uven- tede fornøjelse at modtage et brev fra Dem. Brevet var jo rigtignok stilet til min hustru; men da det i hovedsagen vedkommer mig, så tillader jeg mig her- ved personlig at besvare samme. De ønsker fra min hånd en prolog til den festfore- stilling, som i Juni skal gives på Kristiania teater i an- ledning af Deres 30-årige kunstnervirksomhed der- steds. Gid jeg så sandt kunde efterkomme Deres anmod- ning. Intet skulde været mig kærere. Men jeg kan det ikke; jeg kan det ikke for min overbevisnings og for min kunstbetragtnings skyld. Prologer, epiloger og alt sligt noget burde ubetinget forvises fra scenen. Der hører kun den dramatiske kunst hjemme; og de- klamation er ikke dramatisk kunst. Prologen skulde naturligvis være på vers; thi så er jo skik og brug. Men jeg kan ikke være med på at holde denne skik og brug i live. Verseformen har til- SIDE: 510 føjet skuespilkunsten overmåde megen skade. En scenisk kunstner, der har sit repertoire i samtidens skuespildigtning, burde ikke gerne tage et vers i sin mund. Den versificerede form vil neppe finde nogen nævneværdig anvendelse i den nærmeste fremtids drama; thi fremtidens digteriske intentioner vil sikkert ikke kunne forliges med den. Den vil derfor gå til grunde. Kunstformerne dør jo ud lige så vel som ur- tidens urimelige dyreformer døde ud, da deres tid var omme. En femdoblet jambe-tragedie er jo allerede nu- tildags en ligeså sjelden forekomst som den fugl dodo, hvoraf der kun lever nogle ganske få individer nede på en afrikansk ø. Jeg selv har i de sidste 7­8 år neppe skrevet et eneste vers, men udelukkende dyrket den ulige van- skeligere kunst at digte i jævnt sandfærdigt virkelig- hedssprog. Det er gennem dette sprog at De er bleven den udmærkede kunstnerinde, De nu er. Glatte vers har aldrig hjulpet Dem til at bestikke nogens om- dømme. Men hertil kommer, hvad der synes mig at være hovedsagen. I en prolog skal der siges publikum alle- hånde behageligheder; der skal takkes for overbæren- hed og for vejledende domme; kunstneren skal gøre sig selv så bitte liden, som det gennem de rimede krinkelkroge blot er muligt. Men er der nu sandhed i sådant noget? De ved selv, ligeså godt som jeg, at det ikke er sandhed. Forholdet er netop det omvendte. Det er ikke Dem, der står i gæld til publikum; det er publikum, der skylder Dem så uendelig meget for Deres 30-årige trofaste arbejde. Det er dette synspunkt, som jeg mener at en bety- delig kunstner, af hensyn til sig selv og til sin stand, SIDE: 511 pligter at fastholde. At jeg med denne opfatning ikke godt kan bekvemme mig til at sætte en prolog sam- men for den omhandlede anledning, vil De visst selv måtte indrømme. Men kan jeg end ikke tjene Dem i dette punkt, så håber jeg dog at De lige fuldt vil modtage den tak, jeg herved sender Dem, en tak for alt, hvad De har været og fremdeles er for vor sceniske kunst, og særligt en tak for den fremragende andel, De har taget i gen- givelsen af så mange af mine egne dramatiske ar- bejder. I det håb og med det hjertelige ønske at der endnu må ligge en lang og lys kunstnerbane foran Dem, tegner jeg mig med gammelt venskab. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, den 4. Juni 1883. Kære herr justitsråd Hegel! Jeg har havt den fornøjelse at modtage de til- sendte smukke og elegante exemplarer af "Gildet på Solhaug" og vil nu blot ønske at bogen må finde god afsætning. I Norge tænker man for øjeblikket ikke på andet end rigsret og overhovedet på de politiske kæv- lerier; men jeg håber at det både i Danmark og i Sverig forholder sig noget anderledes. Overmåde kært var det mig at erfare at et nyt oplag af "Kongsemnerne" tiltrænges, og jeg takker Dem for de tilbudte gode betingelser. Turde jeg tillade mig at forespørge om hvorvidt direktøren for Gøteborgs teater, F: Hedberg, til Dem SIDE: 512 har indbetalt de 500 kroner, han pligtede at erlægge efter 1. gangs opførelse af "En folkefiende"? Lige- ledes vilde jeg gerne vide, om der fra det svenske teater i Helsingfors er indsendt noget honorar for stykkets opførelse dersteds. Med forbindtligst tak erkender jeg modtagelsen af den i Deres venlige brev af 7. Maj indesluttede veksel og nødsages til igen at bede Dem om en lignende an- visning på huset Schmitt, Nast men så har vi jo vore store, høje og luftige værelser med stengulve og persienner for vinduerne, så temperaturen lader sig jo nok udholde. Vi befinder os i al fald særdeles vel derved. Danske og norske blade har berettet at Bjørnson har fuldført et nyt skuespil, "En hanske", som skal udkomme om kort tid. Er denne meddelelse ganske nøjagtig? Det er jo nemlig noget usædvanligt at et nyt dramatisk arbeide offentliggøres ved teatersæsonens slutning. Jeg har derfor mine tvil om sagens rigtighed. Med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 513 Til Georg Brandes. Rom, den 12. Juni 1883. Kære Brandes! Også denne gang må jeg begynde mit brev med at bede Dem undskylde at jeg først idag besvarer Deres seneste venskabelige skrivelse. Det var mig overordentlig kært at erfare at Deres afhandling over mig snart kan ventes offentliggjort i Tyskland. Straks jeg fik underretning herom tilskrev jeg Hanfstängls fotografiske anstalt i München med anmodning om at man derfra direkte vilde tilstille redaktionen af "Nord und Süd" to forskellige por- trætter af mig i kabinetsformat og håber at dette nu forlængst er sket. Mit navns underskrift lod jeg med- følge på et visitkort. Deres store værk over den romantiske skole i Frankrig har jeg rigtig modtaget og takker Dem hjerte- ligst derfor. Det er en selvfølge at jeg læste bogen med den mest levende interesse; jeg havde under læs- ningen en følelse af at jeg selv var med og oplevede den periode, De skildrer. Men om Deres bøger kan jeg ikke udtale mig i et brev; det må engang ske mundtligt. Der er i Deres bøger et nyt, et fremtids- element, som meget ofte beskæftiger mig; der er ved dem kommet noget ind i historieskrivningen, som jeg ikke synes var der før. Således står navnlig Deres værk over Disraeli for mig som en dyb og stor digt- ning. Men, som sagt, om disse ting måtte jeg tale med Dem; min pen egner sig ikke for sådant. At jeg ikke før har meddelt Dem noget om til- blivelsen af "Gildet på Solhaug" forekommer mig nu selv underligt; men jeg har aldrig tillagt sagen nogen videre betydning. Da imidlertid den nye udgave af SIDE: 514 dette ungdomsarbejde krævede et forord, så fandt jeg anledningen bekvem til at antyde den virkelige sammenhæng. Hvad "Folkefienden" angår, tror jeg nok vi skulde blive nogenlunde enige når vi blot fik tale derom. De har naturligvis ret når De siger at vi alle må virke for udbredelsen af vore meninger. Men jeg fastholder at en åndelig forpostfægter aldrig kan samle et flertal omkring sig. Om ti år står måske flertallet på det standpunkt, hvor dr: Stockmann stod under folke- mødet. Men i disse ti år er jo doktoren ikke bleven stående stille; han står fremdeles mindst ti år længere fremskudt end flertallet; flertallet, massen, mængden indhenter ham aldrig; han kan aldrig få flertallet om- kring sig. For mit eget personlige vedkommende for- nemmer jeg i al fald en sådan uophørlig fremadskriden. Hvor jeg stod, da jeg skrev mine forskellige bøger, der står nu en temmelig kompakt mængde; men jeg selv er ikke der længer; jeg er andetsteds henne, længere fremme, som jeg håber. ­ Jeg går i denne tid og tumler med udkastet til et nyt dramatisk arbejde i 4 akter. Der ansamler sig jo gerne mellem år og dag diverse galskaber i en, og dem vil man jo gerne have et afløb for. Men da stykket ikke kommer til at handle om rigsret eller om absolut veto, ikke engang om det rene flag, så tør det vel neppe på- regne nogen opmærksomhed fra norsk side. Forhåbent- lig er der vel imidlertid ørenlyd at finde andetsteds. Vi har glædet os meget ved at læse og høre om den modtagelse, De har fundet ved tilbagekomsten til Danmark og vi ønsker hjerteligt at De fremdeles må befinde Dem vel og tilfreds derhjemme. I slutningen af denne måned rejser vi til Tyrol for dersteds at tilbringe sommeren. SIDE: 515 Med vore bedste og forbindtligste hilsener til Deres ærede frue og til Dem selv og med en gentagen tak for hvad jeg i så mange måder skylder Dem, tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Betty Borchsenius. Rom, den 15. Juni 1883. Ærede frue! Som svar på Deres henvendelse af 27. f. m. må jeg desværre meddele at tvingende hensyn og omstæn- digheder gør mig det umuligt at tillade den af Dem påtænkte opførelse af "Gengangere" i de danske provinsstæder. I det jeg forbindtligst takker Dem for Deres vel- villige hensigt tegner jeg mig ærbødigst Henrik Ibsen. Til Emma Klingenfeld. Gossensass, Tyrol, den 4. Juli 1883. Højstærede frøken! Ved for nogle dage siden at blive bekendt med det brev, De for nylig havde den godhed at sende min hustru, bragtes jeg til i forstærket grad at føle den for- sømmelse, jeg ligeover for Dem har gjort mig skyldig i ved ikke i rette tid at frembære min tak for det sær- deles smukke og venlige digt, hvormed De for to år siden glædede og hædrede mig på min fødselsdag. ­ Tillad mig herved at opfylde denne min skyldighed og tag mig ikke altfor ilde op at det sker så sent. SIDE: 516 Den nye udgave af "Gildet pa Solhaug" bad jeg min forlægger sende Dem, fordi jeg tænkte at det muli- gens kunde interessere Dem at gennemlæse dette ungdomsarbejde. At De nu beskæftiger Dem med at oversætte stykket glæder mig ganske overordentlig; jeg tror, De er særlig skikket dertil og at oversættel- sen vil lykkes ualmindelig vel. At De vil finde en for- lægger, Reclam eller en anden, tviler jeg ikke på, og kanske De også kunde få Deres oversættelse opført på nogle teatre i Tyskland og Østerrig. Men hvis jeg turde tillade mig at give Dem et råd i dette anliggende, så skulde det være at De henvendte Dem til en vel renomeret teateragent i Berlin, der da på Deres vegne vilde besørge alt det forretningsmæssige lige- overfor teatrene. Undskyld i al fald at jeg her ind- lader mig på disse mig ganske uvedkommende sager! Jeg håber at De ikke oversætter fortalen til stykket; den vilde ikke kunne interessere tyske læsere; ja, den vilde ikke engang kunne forståes i Tyskland; dog, jeg antager at De i dette punkt ganske deler min mening. At jeg ikke sendte Dem mine to seneste skuespil, "Gengangere" og "En folkefiende" havde sin grund i at disse stykker behandler problemer, som måtte an- tages mindre at interessere Dem, og jeg frygtede for at oversendelsen muligens af Dem kunde opfattes som en opfordring til at oversætte også disse skuespil, en opfordring, som jeg følte at De ikke med nogen sær- deles fornøjelse vilde kunne imødekomme. Jeg ved ikke om De har hørt omtale den vold- somme storm, som "Gengangere" i sin tid fremkaldte i den nordiske presse og hos en stor del af det der- værende publikum? Intet teater vovede at opføre stykket. Nu har imidlertid uvejret lagt sig og flere SIDE: 517 teaterdirektører har erhvervet ret til at opføre stykket i den kommende vinter. Det var os meget interessant at erfare at De nu står i begreb med at tiltræde en skandinavisk sommer- rejse. Vi vil nu blot ønske at den må komme til at foregå under gunstige omstændigheder, og at De navn- lig må være heldig hvad vejret angår. Alle beret- ninger melder om en pragtfuld sommer deroppe iår. Tillad mig at bringe Dem min bedste lykønskning i anledning af Deres storartede foretagende at over- sætte "Adam Homo". Jeg betviler ikke at over- sættelsen er vellykket i enhver henseende og vil nu snart få anledning til at overbevise mig derom. Jeg har bedet min hustru om tilladelse til i hendes sted at måtte besvare Deres venlige og elskværdige brev; selv vedlægger hun derfor kun et visitkort med opgivende af sin moders adresse i København. Og nu, kære højstærede frøken, et hjerteligt farvel for denne gang. Gid lykken må følge dem på Deres nordiske tog! Hils Deres ærede familje fra os; Heyses ligeså, hvis de er i München; og endvidere de af mine venner og bekendte, som De måtte træffe i de nordiske lande, ­ Brandes specielt, ligeså hans frue. Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Olaus Olsen. Gossensass i Tyrol, 26. Juli 1883. Til herr skuespildirektør Olaus Olsen. Som svar på Deres skrivelse af 18. dennes meddeles herved at tilladelse til at opføre mit skuespil "Gengan- SIDE: 518 gere" i Kristiania ikke under nogetsomhelst vilkår kan blive Dem indrømmet. Derimod vil De, ved at præstere kvittering fra min kommissionær boghandler Nils Lund i Kristiania for at De til ham har indbetalt 600 (sex hundrede) kroner, erholde min skriftlige tilladelse til for Deres vedkommende og med det af Dem ledede teaterselskab at opføre ovennævnte skuespil i samtlige norske byer med undtagelse af hovedstaden. Henrik Ibsen. Til August Lindberg. Gossensass in Tyrol, 2. August 1883. Herr teaterdirektør August Lindberg, Helsingborg. Jeg må bede Dem undskylde at jeg først idag be- svarer Deres ærede skrivelse af 17. Juli; men dels kom brevet mig hersteds noget sent ihænde og dels har jeg været i adskillig tvil om, hvad jeg skulde svare på Deres forslag om at erholde ret til at opføre "Gen- gangere" i København og Stockholm. Jeg kan jo med temmelig sikkerhed forudse at man i en ikke fjern fremtid vil ønske at erhverve stykket til opførelse på de kongelige teatre i de to nævnte hovedstæder. Men det er en selvfølge at de betingelser, jeg da kan vente at opnå, vil for mig stille sig langt ugunstigere såfremt stykket dersteds allerede i for- vejen har været opført. På den anden side nærer jeg det håb, der bestyrkes ved de oplysninger De meddeler mig, at mit arbejde vil hos Dem få en interessant og stilmæssig udførelse; og jeg tviler heller ikke på at stykkets ånd og tone vil SIDE: 519 blive forstået, respekteret og gengivet uden afslag i fordringen til fuld hensynsløs natursandhed. Jeg vil derfor indskrænke mig til at opstille føl- gende vilkår: For opførelsesretten i København er- lægges et honorar af 500 kroner, og for samme ret i Stockholm 400 kroner. Disse honorarer bliver, som sædvanligt, forskudsvis at indbetale til den Gylden- dalske boghandel (justitsråd Hegel) i København. Indgår De på disse betingelser, vil der indtil videre ikke blive meddelt nogen anden skuespildirektør op- førelsesret til stykket for så vidt en sådan ret måtte komme i kollision med Deres interesser. Det er mig særlig magtpåliggende at oversættelsen udføres med den størst mulige omhu. Efter hvad der fra en kompetent og fremragende svensk literatør er bleven mig meddelt var dette langt fra tilfældet med den oversættelse af "En folkefiende", der benyttedes på det kgl. dramatiske teater; mange steder i den norske text var misforståede, og andre var gengivne i et dårligt, tungt og tvunget sprog og i udtryk og vendinger, der ikke forekommer i det vanlige svenske talesprog. Sproget må lyde naturligt og udtryks- måden må være karakteristisk for hver enkelt person i stykket; det ene menneske udtrykker sig jo ikke som det andet. Meget kan i så henseende rettes på under prøverne; der hører man let, hvad der ikke falder na- turligt og utvungent, og hvad der altså må ændres og atter ændres så længe til replikken får den fulde tro- værdighed og virkelighedsform. Stykkets virkning af- hænger for en stor del deraf at tilskuerne synes de sidder og hører og ser på noget, som går for sig ude i selve det virkelige liv. Undskyld at jeg har opholdt mig så længe ved dette punkt; men da det her omhandlede skuespil, SIDE: 520 hvilket jeg omfatter med en ganske særlig forkærlig- hed, første gang bringes på scenen gennem over- sættelse, så er det jo let forklarligt at jeg dvæler noget ved, hvad dermed står i forbindelse. Hvorledes "Gengangere" vil blive modtaget ved opførelsen i provinsstæderne, derom kan jeg ingen begrundet formening have, da jeg ikke kender disse. For modtagelsen i Stockholm og København frygter jeg ikke, tvert imod. I håb om i sin tid at høre nærmere fra Dem tegner jeg mig Deres særlig forbundne Henrik Ibsen. Til August Lindberg. Gossensass in Tyrol, den 19. August 1883. Herr teaterdirektør Lindberg! I det jeg forbindtligst takker for Deres venlige skrivelse af 14. dennes skal jeg herved besvare Deres i går modtagne telegram. De ønsker at opføre "Gengangere" også i Kristiania. Under visse betingelser vil tilladelse hertil kunne gives. Først og fremst må jeg betinge mig at fru Winter- Hjelm også dersteds kommer til at spille fru Alving. Dette forudsætter jeg som en given sag. Dernæst må jeg bestemt reservere mig imod at Møllergadens teater benyttes ved stykkets opførelse. Dette lokale er nemlig så trangt og belemret, afstan- den mellem tilskuerne og de spillende så ringe, at ingen fuld virkning der vil kunne opnåes. Hvis Kristiania teater kan erholdes overladt, skulde jeg anse det for det heldigste. I modsat fald har jeg intet væsentligt at indvende imod Tivolis teater. Dette SIDE: 521 teater er jo blevet nobiliteret ved tidligere optræden af fru W.-H. og af et par andre udmærkede artister. End videre må jeg forbeholde mig at stykket ikke spilles i Kristiania forinden det har været givet i Stockholm og København. Grundene herfor skal jeg ikke nærmere indlade mig på at forklare. I forbindelse med ovenstående bedes fastholdt at "Gengangere", skønt kun i tre akter, dog fylder en hel forestilling. Selvfølgelig må der intet andet gives hverken før eller efter stykket. Helst skulde jeg også ønske at dette mit arbejde overalt blev spillet uden benyttelse af orkester, hver- ken før forestillingen eller mellem akterne. Som honorar for opførelsesretten i Kristiania vil jeg indskrænke mig til at forlange 500 kroner, hvilket beløb, forinden første opførelse kan finde sted, må være indbetalt til boghandler Nils Lund i Kristiania. Sluttelig beder jeg Dem bringe fru Winter-Hjelm min forbindtligste hilsen og en hjertelig tak for hendes højst interessante brev til dansk Nationaltidende. Blir "Gengangere" indstuderet og spillet efter de deri udtalte grundsætninger, da er der ingen fare for udfaldet. I håb om snart at erfare lidt nærmere fra Dem tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Gossensass in Tyrol, den 25. August 1883. Kære herr justitsråd Hegel! Idet jeg forbindtligst takker Dem for Deres god- hedsfulde meddelelse af 9. Juli tillader jeg mig idag at besvære Dem med nogle linjer. SIDE: 522 Den svenske direktør og skuespiller August Lind- berg har af mig erholdt tilladelse til at opføre "De unges forbund" og "Gengangere" i de svenske provins- stæder på den betingelse at han forskudsvis skulde til Dem indbetale 400 kroner. Begge stykker har nu væ- ret opførte i Helsingborg og jeg tillader mig derfor at forespørge om den betingede indbetaling har fundet sted. End videre har herr Lindberg erholdt ret til at spille "Gengangere" i København så snart han til Dem har indbetalt 500 kroner, (heri ikke iberegnet de nævnte 400.) Stykket vil, som jeg hører, komme til opførelse i København i disse dage, og for det, forresten ikke sandsynlige tilfælde, at overenskomsten fra herr Lind- bergs side ikke skulde være respekteret, beder jeg om at der på mine vegne må blive nedlagt forbud imod opførelsen så længe indtil begge foran nævnte ind- betalinger har fundet sted. Jeg har ingen grund til at tvile om herr Lindbergs hæderlighed; men en lige over for direktør F. Hedberg i Gøteborg nylig gjort erfaring nøder mig til at iagt- tage forsigtighed. Sidstnævnte har nemlig erklæret sig fallit og ude af stand til at betale honoraret for "En folkefiende", hvilket skulde været erlagt dagen efter den første forestilling. Jeg beder at indholdet af dette brev må blive ganske imellem os for så vidt sagen er i orden og ikke kræver nogen forføjning, der behøver at komme til almenhedens kundskab. Hertil vil jeg, på grund af tidens korthed, ind- skrænke mig for idag. I løbet af de næste par uger vil jeg rimeligvis nærmere lade høre fra mig. Vi bliver her i Gossensass indtil udgangen af September. SIDE: 523 I håb om at De og Deres kære familje befinder Dem vel, og med de bedste [hilsener] fra os til Dem alle, tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Nils Lund. Gossensass in Tyrol, den 2. September 1883. Herr boghandler Lund! Tillad mig herved at underrette Dem om at jeg, på derom sket henvendelse fra skuespildirektør Olaus Olsen har tilmeldt ham at han vil kunne erholde ret til med det af ham ledede teaterselskab at spille "Gengangere" i de norske provinsbyer, ­ altså ikke i Kristiania, ­ så snart han præsterer bevis for at han til Dem har indbetalt et beløb af 600 kroner. Jeg ved ikke om herr Olsen indgår herpå og heller ikke hvorvidt indbetaling har fundet sted. Hvis dette sidste ikke er tilfældet, og herr Olsen desuagtet skulde træffe forberedelser til at opføre stykket, hvilket aviserne sikkert vil melde, så beder jeg at enhver sådan uberettiget opførelse må blive forhindret, ­ i fornødent fald ved anvendelse af de midler, som loven stiller til min rådighed. Ved samme lejlighed skal jeg meddele at den svenske teaterdirektør og skuespiller August Lind- SIDE: 524 berg har tilkøbt sig retten til at spille bemeldte stykke på svensk i Kristiania imod, ligeledes til Dem, for- skudsvis at indbetale et honorar af 500 kroner. Denne indbetaling vil utvilsomt ske punktligt. I ethvert fald behøves der lige over for en mand som herr Lindberg ingensomhelst forholdsregler at tages; han besidder min fulde tillid. Hersteds bliver vi rimeligvis til henimod slutnin- gen af denne måned. Jeg beder Dem imidlertid ikke at sende mig penge forinden jeg nærmere skriver der- om. Et par ord på et brevkort, så fremt og så snart de nævnte indbetalinger har fundet sted, vilde der- imod være mig kærkomne. De har måske hørt om den opsigt, opførelsen af "Gengangere" har vakt både i Helsingborg og i Køben- havn. Herr Lindberg kommer rimeligvis med sit selskab til Kristiania i de nærmeste dage. Fra midten af måneden skal han spille stykket på Nya teatern i Stockholm. Det kgl: teater dersteds ønsker nu også at spille det og har telegrafisk henvendt sig til mig derom. Her i Tyrol har vi endnu pragtfuldt sommervejr. Oppe i hjemmet er sommeren vel nu snart forbi. I håb om at De har tilbragt den på en behagelig måde og at De for øvrigt befinder Dem vel tegner jeg mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Gossensass in Tyrol, den 5. September 1883. Kære herr justitsråd Hegel! Hjertelig tak for al den venlige opmærksomhed, De, i anledning af "Gengangere"s opførelse har vist mig ved at sende telegrammer, breve og aviser, hvilket SIDE: 525 alt sammen er rigtig kommet mig i hænde og har voldt os en stor glæde. Jeg vidste jo nok at dette stykke engang vilde slå sejrende igennem; men jeg turde ikke håbe at det vilde ske så snart. Hvis herr Lindberg kommer til at opføre stykket i Kristiania, så har han at indbetale honoraret (500 kroner) til boghandler Lund. For opførelsesretten i Stockholm vil han derimod indsende til Dem det derfor betingede honorar, 400 kroner. Til den kongelige teaterdirektion i Stockholm har jeg telegraferet og derefter skrevet i anledning af den modtagne telegrafiske forespørgsel. Svar er endnu ikke indløbet. Lindberg har ingen eneret, og en senere opførelse af stykket på det kgl: svenske teater vil jo ikke kunne kollidere med hans interesser. I København har jeg ikke overdraget retten til at spille "Gengangere" i originalsproget til nogen; jeg foretrækker at vente og se tiden an. Derimod har teateragent Otto Petersen i Køben- havn henvendt sig til mig angående opførelsesretten i de danske provinsbyer. Jeg tænker i disse dage at med- dele ham mine betingelser, deriblandt den ufravigelige at han forskudsvis skal indbetale honoraret til Dem, hvortil han forøvrigt selv i sit brev erklærer sig villig. ­ Her i Gossensass har vi opholdt os siden 25. Juni og kommer neppe til at afrejse før udgangen af inde- værende måned. Mit nye skuespil kommer jeg ikke til at fuldføre før i løbet af den kommende vinter; men jeg håber at denne langsomme fremadskriden ikke vil være til skade for stykket. Med gentagen tak og med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 526 Til K. A. Winterhjelm. Gossensass in Tyrol, den 6. September 1883. Kære herr Winter-Hjelm! Iaftes modtog jeg Deres venlige brev af 3. dennes, hvilket jeg herved i al hast besvarer idet jeg beder Dem meddele herr Lindberg at han lige over for mig har fuldstændig frie hænder med hensyn til valg af opførelseslokale i Kristiania. Efterat De har givet mig oplysning om de nuværende teaterforholde der- steds har jeg intet videre at indvende mod Folke- teatret. Tillad mig derhos at aflægge Dem min bedste tak for meddelelsen fra Helsingborg angående den første forestilling. Til Deres ærede hustru beder jeg Dem frembære min hjerteligste hilsen og taksigelse. Uden hendes medvirkning vilde disse dages sejre og triumfer have været umulige, og det er mig en stor glæde og til- fredsstillelse at tænke på at vore navne vil for stedse blive sammenknyttede når vor tids teaterhistorie engang skrives. Hermed må jeg desværre afbryde for at brevet kan komme afsted med første tog. Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Til Otto Petersen. [Gossensass, september 1883.] [­ ­ ­ ­] Forud indbetaling er min faste regel lige over for enhver privat skuespildirektør, og i Deres ærede brev af 1. September 83 tilbyder De selv denne betalings- SIDE: 527 måde, som for mig sparer megen både tid og ulej- lighed. Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Gossensass in Tyrol, den 18. September 1883. Kære herr justitsråd Hegel! Tillad mig idag at sende Dem disse par linjer for at bede Dem være af den godhed at ville tilstille mig 1000 kroner i tyske penge. Ligeledes vilde jeg være Dem særdeles takskyldig om De for min regning vilde lade indkøbe 4 1/2 % norske hypotekbankaktier eller andre utvilsomt sikre papirer til et pålydende beløb af 2000 kroner. Det har været mig en stor tilfredsstillelse at erfare den overordentlig gode modtagelse, "Gengangere" har fundet i København. Stykket er nu antaget ved det kgl: teater i Stockholm og er allerede under indstude- ring. Man har indgået på at honorere det, som om det var nyt og desuden selv at betale oversættelsesomkost- ningerne. ­ Hersteds agter vi at opholde os indtil udgangen af denne måned og vender da tilbage til Rom, hvor min postadresse er den vanlige. Med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære tegner jeg mig. Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. P. S. Tak for det tilsendte expl: af Bjørnsons nye skuespil! Hvad siger bladene om dette stykke? Det skulde højlig interessere mig at erfare noget derom. H. I. SIDE: 528 Til Frederik Hegel. Bozen in Tyrol, den 16. Oktober 1883. Kære herr justitsråd Hegel! Jeg havde ikke troet at jeg endnu en gang iår skulde komme til at skrive Dem til fra Tyrol; men vejret, temperaturen og overhovedet alt er så herligt her nede på grænsen af Italien, at vi ikke kan rive os løs, men rimeligvis bliver her indtil henimod slutningen af måneden. Fra Gossensass rejste vi for lidt over en uge siden. Deroppe lå da høj sne, og hernede, efter en 2 1/2 times jernbanefart, befandt vi os midt i vinhøsten. Når vi afrejser herfra, går vi direkte og uden at standse undervejs til Rom; det er omtrent 20 timers fart og kan således mageligt gøres. Hovedhensigten med disse linjer er at bede Dem om godhedsfuldt at ville for et beløb af 1000 kroner sende mig en anvisning på Schmitt, Nast det er ikke noget heldigt arbejde, og lader jo heller ikke til at have vundet synderligt bifald på teatret i Hamburg. Jeg benytter anledningen til at takke for den forrige pengesendelse, for exemplaret af 6. udgave af "Kongs-emnerne" og forøvrigt for de blade, De til for- skellige tider har havt den godhed at tilstille mig. Med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 529 Til Nils Lund. Rom, den 13. November 1883. Herr boghandler Lund! For 14 dage siden vendte vi tilbage til Rom og jeg tillader mig herved at anmode Dem om, under min vanlige adresse, Consolato di Svezia vi sidder for åbne vinduer og går om dagen ud uden overtøj. I det jeg benytter anledningen til at takke for den i Gossensass modtagne veksel tegner jeg mig venskabeligst Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til Olaus Olsen. Rom, den 18. November 1883. Herr skuespildirektør Olaus Olsen! Som svar på Deres ærede skrivelse af 10. dennes skal jeg herved meddele at jeg gerne vil vise mig så imødekommende imod Dem, som det er mig muligt, og at jeg derfor er villig til at indrømme Dem opførel- SIDE: 530 sesret til "En folkefiende" imod et honorar af 200 (to hundrede) kroner, "De unges forbund" 100 (et hun- drede) og "Hærmændene på Helgeland" ligeledes et hundrede kroner, alt under forudsætning af at De antager samtlige tre stykker til opførelse og på den betingelse at det hele honorar, fire hundrede kroner, må være indbetalt til boghandler Lund forinden noget af stykkerne kan opføres. For Kristianias vedkom- mende gælder naturligvis ingen opførelsesret. Jeg beder mig inden ikke ret lang [tid] underrettet om, hvorvidt De antager dette tilbud eller ikke, da jeg ellers vilde føle mig ufri ligeoverfor mulige henvendelser fra andre kanter. Det var mig meget behageligt gennem Deres brev at se bekræftet, hvad jeg havde læst i aviserne an- gående Deres opførelse af "Gengangere". Jeg håber at De endnu ofte vil kunne spille stykket med godt resultat og tegner mig Deres særdeles forbundne Henrik Ibsen. Til O. A. Bachke. Rom, den 30. November 1883. Kære Bachke! Uagtet jeg vel kan tænke mig at din tid og din op- mærksomhed for øjeblikket er stærkt optagen af vig- tige og alvorlige anliggender, vover jeg dog i henhold til det velvillige sindelag, Du ved så mange lejligheder har vist mig, at henvende mig til Dig i en sag, som for mig og mine har en overmåde stor betydning. Som du måske vil erindre indgav jeg i 1880 til kirkedepartementet et andragende om at der måtte SIDE: 531 udvirkes kgl. resolution for at min søn, der dengang i 1 1/2 år havde været indskreven som juridisk student ved universitetet i München, måtte tilstedes adgang til at fortsætte sine studier i Kristiania uden forud at underkaste sig andenexamen efter det norske regle- ment. Dette andragende blev afslået under hen- visning til den bestående lovgivning, og det forslag til forandring i denne, hvilket Du i sin tid havde den godhed at antyde, synes at have stødt på van- skeligheder; i alle fald vides det ikke at være blevet fremsat. Da den studerende vej i hjemmet således var spærret for min søn, fortsatte han hersteds sine studier og afsluttede disse for universitetets vedkommende idet han i forrige års sommer tog den juridiske doktor- grad. Under hele sin studietid og fremdeles har han hovedsagelig beskæftiget sig med de politiske viden- skaber, med statsret, folkeret, statsøkonomi o. s. v., og han er nu forberedt til nårsomhelst at underkaste sig den her brugelige såkaldte diplomatiske examen, der giver adgang til ansættelse i udenrigsministeriet samt i konsulat- og gesandtskabstjenesten. Men forinden dette kan ske, er det nødvendigt at han lader sig naturalisere. Og her står vi ved det punkt, som det holder så hårdt for os at komme ud over. Fuldstændig at sige sig løs fra sit fædreland ­ det er en alvorlig sag. Det er derfor, at jeg herved, på min søns op- fordring, gør det sidste forsøg på at bevare ham som norsk borger idet jeg spørger Dig om Du vilde og kunde udvirke et tilsagn eller et løfte fra regeringens side om at min søn må komme i betragtning ved ud- delingen af et attaché-stipendium når et sådant næste gang bliver ledigt. SIDE: 532 Som kvalifikationer til en sådan stilling skal jeg, foruden hans kundskaber for øvrigt, fremhæve, at han taler og skriver tysk, fransk og italiensk som sit mo- dersmål og at det samme inden kort tid vil være til- fældet ved det engelske. Min søn føler sig særlig kaldet til social-politisk forfattervirksomhed og han mener at en sådan virksomhed lettest lod sig forene med en ansættelse ved et gesandtskab. For tiden er han beskæftiget med et omfattende arbejde om "Stats- begrebets udvikling gennem tiderne", hvoraf indled- ningen har været trykt i "Nyt tidsskrift". Jeg kunde endnu have mangt og meget at tilføje; men jeg vover ikke yderligere at lægge beslag på din tid. Jeg vil nødig tro ­ hvad enkelte har ment ­ at jeg hos en flerhed af regeringens medlemmer skulde være i den grad en persona ingrata, at jeg ikke skulde turde gøre regning på nogensomhelst imødekommen- hed. Hvad jeg har at vente af chefen for kirkedeparte- mentet, ved jeg meget godt; men heldigvis er vel ikke hans stemme afgørende i denne sag. Skulde Du i sin tid ville glæde mig med et par linjer til svar, bedes brevet adresseret til vort herværende konsulat. Med vore bedste hilsener tegner jeg mig din hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom, den 27. December 1883. Kære herr justitsråd Hegel! Tillad mig herved med et par ord at bringe Dem min og mines bedste tak for de godhedsfuldt tilsendte SIDE: 533 bøger, der i så væsentlig grad har bidraget til at for- skønne julen for os ved ligesom at rykke os hjemmet nærmere. Ligeledes beder jeg Dem modtage min hjerteligste taksigelse for al udvist velvilje og forekommenhed i det nu snart forløbne år. Meddelelsen om det nye oplag af "De unges forbund" var mig særdeles kær- kommen og jeg håber De tilgiver at jeg ikke straks svarede herpå; men jeg lå dengang på rejse og så ud- kom bogen hurtigere end jeg havde ventet; det til- sendte smukke exemplar overraskede mig straks efter min tilbagekomst hertil. Jeg ser af bladene at der er udbrudt en literær borgerkrig oppe i København og at det går skarpt til. Her på frastand er det jo ikke let at dømme i sagen; men det forekommer mig dog at Drachmann måtte kunne have formuleret sine anker imod G. Brandes på en sådan måde at ikke deraf nødvendigvis måtte opstå et brud mellem de to mangeårige venner.­ Jeg for mit vedkommende kan for øvrigt ikke se nogen ulykke deri, om det literære venstre skulde blive sprængt. Jeg tror at disse mange højt begavede forfattere er bedst tjent med at arbejde hver for sig uden at skotte til siden efter et fælles program. Her nede er nu adskillige skandinaver forsamlet, dog ikke så mange som ellers sædvanligt på denne årstid. Jeg lever for øvrigt i vinter temmelig stille for mig selv og har hidtil ikke set ret mange af landsmændene. Og tillad mig så sluttelig at gentage min taksigelse for det gamle år, og modtag tillige med Deres kære familjekreds vore bedste ønsker om et godt og glæde- ligt nytår. Deres hjertelig hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 534 Til Kristian Gløersen. [Roma 1883.] Har De tid og lyst til at se op til os iaften, tors- dag? Vi spiser 7 1/2. Der kommer ellers ingen undtagen Holfeldt. Deres Henrik Ibsen.