Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Til Poul Lieungh. Grimstad den 20 Mai 1844. Kjære Poul Du maa virkelig undskylde, at jeg først nu besvarer Dit Brev, men her har været saameget at bestille i denne Tid, at det har været mig umuligt før, og af Mangel paa Tid kan jeg heller ikke idag skrive noget langt Brev. ­ Hedevall er vel allerede reist, og han vil vist blive fornøiet, idetmindste er jeg meget vel tilfreds og har aldrig angret at jeg er kommen hid, da Reimann er meget god imod mig, og gjør alt muligt, for at op- vække Lyst hos mig til Apotheket, da denne i Begyn- delsen ikke var synderlig stor. Hans Kone derimod gjør jeg langtfra ikke saameget af, og vi ere ofte Uvenner, da det er umuligt at gjøre hende Noget tilpas. Rei- mann er ogsaa Postmester, og Du kan derfor gjerne lade min Broder, Johan, lægge Dine Breve ind i dem han skriver, da Du paa den Maade undgaaer at betale Noget for dem. Du kan tro at Grimstad, og især Om- egnen er ganske vakker; og Damerne, endskjøndt ikke saa galante, som Skiens, ere ogsaa ganske antagelige, og Du kan være overbeviist om, at jeg gjør alt for at erhverve mig deres Naade, som ogsaa er temmelig let at erholde. Da Dampskibet paserer Grimstad to Gange ugentlig, haaber jeg, at gjøre en Tour med det til Skien, dersom ellers ingen Hindringer kommer iveien, som jeg dog ikke skulle formode. Jeg har ad- skillige Spørgsmaale at gjøre Dig, som du maa besvare SIDE: 23 med næste Post: Først og fremst maa Du sige mig hvorledes J: J: optog Efterretningen om hendes Kjære- stes Død, og lad mig tillige vide, hvem den Lykkelige er, som har indtaget hans Plads; thi jeg kjender hende for godt til at antage at hun endnu sørger for ham. Dernest maa Du sige mig om Carl Aamodt endnu øver sig i Poesien og hvis dette er Tilfældet maa Du endelig bede ham ikke at forglemme, at sende mig et lille Digt, for at jeg kan see om han har gjordt nogen Fremgang. ­ Uagtet jeg nok kunde have mere at skrive om, maa jeg dog afbryde af Mangel paa Tid, men Du kan være overbeviist om, næste Gang at faa et længere Brev. ­ Vær saa god at sende Bogen "Wilhelm Tell" som Hede- vall har laant, optil os, da den ikke tilhører mig selv. ­ Lev vel og hils alle gode Venner fra Din hengivne Henrik J. Ibsen. Lad endelig ikke Nogen see dette da det er skrevet i største Hast. Til Hanna Stenersen. Grimstad den 6 October 1845. Kjære Hanna! Tilgiv at jeg ikke før har besvaret Dit Brev, men det har været mig reent umuligt. I hele Sommer har jeg glædet mig til, at jeg skulde komme hjem til Din Confirmation; men det kan ikke blive noget af, da her fortiden er meget at bestille, og Reimann har just ikke synderlig Lyst til at gjøre noget selv; jeg kan saaledes ikke mundtlig aflægge Dig min Lykønskning til denne Dag, hvortil vistnok ogsaa Du ligesaavel som de fleste SIDE: 24 andre Smaapiger længes efter, for det er jo saa moer- somt at være voxen ­ idetmindste synes man saa- ledes her. Iforgaars afbrød en vigtig Begivenhed det ellers saa eensformige Liv her ­ idet nemmelig en af Byens respectable Haandværkere havde Bryllup. Det var ret en Festdag for Mdm. Reimann endskjøndt hun rigtignok ikke var med, ­ et Bryllup er altid en interessant Ting for Damerne, ved Du nok ­ og naturligviis ogsaa for Mdm. R.. hun vidste vidt og bredt at fortælle alt hvad man havde talt, gjort og spiist, og det er en sand For- nøielse at høre hende fortælle Noget, da man derved faaer at vide langt mere, end om man selv havde seet det. Forøvrigt veed jeg intet at fortælle Dig, undtagen den høist sørgelige Begivenhed, at Løverdagen den 5te dennes afgik ved Døden ­ Reimanns Yndlingskat efter faae Timer iforveien at have født til Verden 2 trivelige Unger, der, skjønt endnu for smaa til fuldkommen at fatte deres tab, tilligemed Reimann beklage Tabet af en øm Moder og kjærlig Veninde. ­ Den kjære Afdøde, hvis gode Forstand, tilligemed flere Legemsfortrin, ud- mærkede den fremfor de fleste af dens Lige, var ogsaa en god Musekat, der fangede Rotter og Muus ligesaa let, som Mdm. Reimann uddeler et Ørefigen. For denne Gang maa det være nok da Du veed jeg ikke kan Noget med at skrive lange Breve, og maa desuden skrive hjem iaften. Svar mig endelig saasnart Du faaer Tid dertil. Din hengivne H. J. Ibsen. SIDE: 25 Til Ole Schulerud. Grimstad den 15de October 1849. Min kjære Ven! Dit sidste Brev har i dobbelt Henseende glædet mig, saavel fordi jeg deraf kan love mig en hastig Afgjørelse af vort Forehavende, som især fordi Du deri viser Dig som en sand Ven, ved at betragte min Skrivelse som et Product, der skylder Opbrusning og Overilelse sin Til- bliven. Denne skaanende Opfatningsmaade lader mig haabe, at Du har sat Dig ind i min Stilling og forestillet Dig det Synspunkt, hvorfra jeg har betragtet Sagen. Jeg haaber at Du har tænkt Dig den skuffede Forvent- ning, hvormed jeg har imødeseet hver Postdag, og at denne har sat mig i en høist ubehagelig Stemning, da jeg, som fraværende, jo ikke kunde tænke mig Aar- sagen, og denne Uvished nødvendigvis maatte frem- kalde tusende Tvivl, hvilke alle var saa meget desto pinligere, da jeg i mit Indre ikke kunde erkjende een af dem som grundet. Dit Brev har hævet alt hvad der maatte forekomme mig tvivlsomt ved din Fremgangsmaade, og jeg vilde kun slet fortjene dit Venskab, dersom jeg ikke med største Beredvillighed tilbagekaldte alt hvad der i min Skrivelse kunde hentyde paa fornærmelige Tvivl om dine Hensigters Redelighed. Jeg beder Dig derfor fremdeles at oversee det hele som noget, der ingen Indflydelse har paa vort venskabelige Forhold for Fremtiden, og forventer Forsikring herom i Dit næste Brev. ­ Jeg har idag ikke Tid til at skrive mere, ­ fra Due skal jeg takke for Guitaren, han venter den med Læng- sel. Buksetøiet takker jeg ligeledes meget for, ­ jeg havde ikke tænkt videre derpaa, og troede at det lige- ledes var gaaet Dig af Glemme, imidlertid er det meget SIDE: 26 kjærkommet, da jeg for Tiden nødes til at spare saa meget som muligt. ­ Af Olaf Tr. er saagodtsom hele første Akt færdig, jeg tror det skal blive ret heldigt, og haaber at dette Stykke vil skaffe os færre Ubehage- ligheder end C. Lev vel. Din hengivne Ven Henr. Ibsen. P. S. Gjør mig den Tjeneste at offre mit sidste Brev til Luerne, jeg ærgrer mig over at vide det i dine Hænder! Til Ole Schulerud. Grimstad den 5te Januar 1850. Min kjære Ven! Gjennem den sidste Skrivelse har jeg modtaget "Catilinas" Dødsdom, ­ det gjør mig ondt, men det kan ikke nytte at tabe Modet. Du har virkelig Ret i at dette tilsyneladende Nederlag i Grunden ikke er at betragte som et saadant. C. var jo kun bestemt til at være en Forløber for de Planer vi i denne Retning har aftalt, og den kan endnu ligefuldt opfylde sin Bestem- melse. Jeg er ganske af samme Mening som Du, nemlig at det er rigtigst at sælge Stykket, og jeg tror at Styk- kets Afviisning, ifølge Directionens Skrivelse, snarere vil gavne end skade, da det ikke synes som om Mangel paa indre Gehalt har bevirket at det ikke blev antaget. Salget af Stykket afhandler Du naturligvis efter eget Forgodtbefindende, kuns vil jeg bemærke at det fore- kommer mig bedre at sælge Forlagsretten end at lade det trykke paa eget Forlag, da vi i sidste Tilfælde baade maatte rykke ud med en Del Penge for at bestride Trykningen og desuden først lidt efter lidt vilde komme i Besiddelse af Indtægten, medens vi i første Tilfælde SIDE: 27 kuns havde at modtage Honoraret, ­ dog, dette maa lempes efter Omstændighederne. ­ Nu lidt om min literære Virksomhed. Af Olaf T. er, som jeg nok før har sagt, omtrentlig første Akt færdig; det lille Enaktstykke "Normannerne" er om- arbeidet, eller rettere, skal omarbeides, hvilket jeg for Tiden beskjæftiger mig med, og vil i sin nye Skikkelse fremtræde som Iklædning for en mere udvidet Idee, end den for hvilken den oprindelig var bestemt. Et Par Sagn og Skildringer fra Telemarken har jeg benyttet til nogle mindre Digte, afpassede efter bekjendte Folke- melodier, og har saaledes ogsaa forsøgt mig i national Retning. Ligeledes har jeg halv fuldført en større, maaskee noget overspændt Digtning, betitlet "Balmin- der", der skylder min indbildte Forlibelse fra isommer sin Tilværelse. Men hvad der egentlig maa kaldes mit Hovedværk siden din Bortrejse, er en nationalhistorisk Novelle, som jeg har kaldet "Fangen paa Agershuus", ­ den omhandler Christian Lofthuus's sørgelige Skjæbne. Denne Mands Liv er Dig vistnok bekjendt; hvis ikke, saa følger her et kort Omrids af samme. C. L. levede i Slutningen af forrige Aarhundrede paa Gaarden Loft- huus nærved Lillesand, de danske Embedsmænd huse- rede her værre end nogensteds, og Lofthuus, der dengang endnu var en ung Mand og almindelig agtet, besluttede at tage sig af sine undertrykte Sognefolk. Han ind- samlede Klager over Embedsmændene og begav sig der- med til Kjøbenhavn, hvor han personlig fremstillede sig for Kongen og talte Folkets Sag saa kraftig, at en Commission blev nedsat, og denne afskedigede de mest forhadte blandt Embedsmændene. Dette var mere end hans Fiender kunde taale, han blev beskyldt for at staa i Underhandling med den svenske Konge om at spille denne Norge i Hænderne, mod at han selv skulde be- SIDE: 28 holde en Del deraf som selvstændigt Rige. Som Følge heraf udstedtes Arrestordre mod Lofthuus, men da dette rygtedes, stillede hele Skarer af bevæbnede Bønder sig til hans Beskyttelse, han befæstede sin Gaard og ud- holdt en formelig Beleiring, indtil han ved Forræderi lokkedes til en Gaard i Nærheden, hvor han blev greben og paa en færdigliggende Baad ført til Christiania. Her sad han paa Agershuus Fæstning uden Dom i 10 Aar (indtil 1797). Hans hemmelige Venner virkede for ham og fremkaldte derved hans Benaadning; men for sildig, ­ just da denne ankom, havde Døden forløst ham. Dette er det historiske ved Sagen, hvilket jeg har er- faret af et gammelt Skrift jeg heldigvis er kommen i Besiddelse af; synes Du ikke at heraf kan udbringes noget? ­ Jeg tror at det er fornødent at forsyne "Catilina" med nogle Forord og beder Dig derfor at afskrive og vedlægge følgende Forord. "Nærværende Stykke var oprindelig bestemt for Scenen, Theaterdirectionen har imidlertid ikke fundet Stykket skikket hertil. Uagtet Forfatteren har Grund til at antage, at Hovedaarsagerne til Stykkets Afviisning ikke skriver sig fra indre Mangler ved samme, er det dog ikke uden med en saare naturlig Ængstelse at han fremlægger sit Arbeide for Publicum, hvorhos han dog forventer den skaansomme Bedømmelse, som en Begyn- ders første Fremtræden billigviis kan gjøre Fordring paa." NB. Lad endelig ingen Trykfeil indsnige sig ­, Manuscriptet vil jeg gjerne have tilbage, ligeledes bedes mig sendt 2 Expl. af Stykket, naar det blir færdigt. ­ [­ ­] Lev vel. Din hengivne Henr. Ibsen. SIDE: 29 Til Ole Schulerud. Grimstad 10/2. 50. Min kjære Ven! Nogle Ord i største Hast. ­ Indlagte Digt som jeg i vemodig Begeistring ned- skrev ved Efterretningen om Oehlenschlägers Død beder jeg dig at lade indrykke i Chr:posten snarest muligt. ­ I din Skrivelse til Due for en Maaned siden siger du at du tilskriver mig med næste Post, jeg er følgelig i min fulde Ret naar jeg forventer dit Brev med næste Post; jeg behøver vel ikke at forsikkre dig med hvilken Længsel det imødesees. Lev vel. Din Ven Henr. Ibsen. Til Det Norske Theater i Bergen. Kjøbenhavn den 25de April 1852. Til Theaterbestyrelsen! Herved har jeg den Fornøielse at kunne underrette den ærede Bestyrelse om, at der gjennem Prof: Heiberg er aabnet os Adgang til Theatrets Forestillinger; hvad Prøverne angaaer, saa troede Professoren ikke, at vi kunde have synderlig Nytte af at frekventere samme, da der for Øieblikket intet Nyt er under Indstudering. ­ Saavel Heiberg som Herr Overskou har modtaget os med overordentlig Velvillie, og det vil gjennem den Sidstnævnte falde mig let, at faa al den Underretning om Theatrets indre Organisation, som jeg maatte behøve. Med Hensyn til hvad Instruxen forøvrigt paalægger mig, saasom Anskaffelse af en Dandselærer til Brun og hans Kone, o. s. v., da har jeg endnu ikke kunnet faaet dette SIDE: 30 arrangeret, men haaber dog at dette i Løbet af næste Uge vil kunne skee, og skal jeg da tillade mig udførligere at tilskrive den ærede Bestyrelse. Min Adresse er: Reverentsgaden No. 205, 2den Sal. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til Det Norske Theater i Bergen. Kjøbenhavn den 16de Mai 1852. Til Bestyrelsen for det norske Theater! I mit forrige Brev til den ærede Bestyrelse kunde jeg blot i Korthed antyde hvad jeg hersteds ifølge min Instrux havde udrettet; jeg skal dennegang tillade mig at være udførligere. Som Dandselærer for H. Nielsen, samt Brun og hans Kone har jeg antaget kgl: Solodandser Hoppe, der ansees som den første Dandser blandt Balletpersonalet, og som tillige, efter hvad jeg iforveien forvissede mig om, har den største Øvelse i at informere. Hvad der hoved- sagelig bliver gjort til Gjenstand for Dandseunderviisnin- gen er Menuet, samt hvad der forøvrigt kan bidrage til en elegant Optræden paa Scenen, i hvilken Henseende Herr Hoppe har Underviisningsmethoden ved den her- værende dramatiske Skole for Øie. Han har beregnet Underviisningen efter et Kursus af tre Uger, i hvilket Tidsrum der dandses en Time daglig, og hvorfor Hono- raret for alle Tre tilsammen er ansat til 24 Rbdl. eller omtr: 12 Sp. norsk, hvilket vistnok ikke kan ansees for ubilligt. ­ Med Hensyn til det paatænkte Engagement af en Dandser til det øvrige Skuespillerpersonale i Bergen, da SIDE: 31 skal jeg tillade mig at yttre Følgende: Med Balletmester Bournonville, der strax efter min Ankomst afreiste til Christiania, fik jeg kun løselig tale i Theatret Aftenen før hans Afreise; ved Udløbet af denne Maaned følger den største Deel af Balletpersonalet ham derop. Solodandser Gade, som bliver tilbage her, vilde maaskee ikke være uvillig til i Sommer at seile til Bergen, men Theater- bestyrelsen maatte i dette Fald opstille saadanne Garan- tier, at han kunde foretage Reisen uden at befrygte noget Pengetab. Efter de Discursioner, som den ærede Bestyrelse vil erindre at være faldne i denne Sag, troer jeg ikke at Bestyrelsen indlader sig herpaa; den havde, saavidt jeg troer, tænkt sig, at vedkommende Dandser maatte søge sine Reiseomkostninger dækkede ved privat Underviisning, og Theatrets Honorar som Erstatning for den Tid han anvendte paa Personalets Underviisning; men paa disse Betingelser vil man ikke kunde faa nogen Dandser engageret, medmindre der gjennem et i Forveien aabnet Abonnement kunde sikkres Vedkom- mende et bestemt og tilstrækkeligt Honorar for den private Dandseunderviisning; i August Maaned begyn- der Balletpersonalets Tjenestetid igjen, og da maa Enhver være tilbage; hvis nu Theaterbestyrelsen troer at det her antydede Arrangement vilde kunne træffes uden at Tiden dertil for iaar blev for kort, saa beder jeg mig derom snarest muligt underrettet; i modsat Fald har Herr Hoppe erklæret sig villig til, saafremt betimelig Aftale blev gjort, til næste Aar at reise til Bergen med en Deel af Balletpersonalet, saafremt han, i den Tid Theatret ikke benyttedes, kunde faa samme overladt til der at give et vist Antal Abonnementsfore- stillinger, hvortil da i Forveien maatte indbydes, hvor- hos Theaterpersonalet i den Tid vilde kunne gjennem- gaa en fuldstændig Dandseskole. Denne sidstnævnte SIDE: 32 Ordning af Sagen har nu vistnok sine gode Sider, men et helt Aar gaaer dog hen, og det vilde vistnok være øn- skeligt, om Publicum ogsaa i denne Retning saasnart som muligt sporede de gavnlige Følger af de Foran- staltninger, som Bestyrelsen iaar til Theatrets Bedste har truffet. Troer derfor Bestyrelsen at kunne stille nogenlunde betryggende Garantier for den Dandser, som iaar maatte ville reise til Bergen, (f: Ex: ved at aabne et foreløbigt Abonnement paa Underviisning i Dands), saa beder jeg mig, som ovenfor sagt, underret- tet derom. ­ Saavel H. Nielsen, som Brun og hans Kone omfatte Dandseunderviisningen med megen Interesse, og, hvad der er det Bedste, de indsee fuldkommen det Nødven- dige ved Samme. ­ Hvad H. Nielsen angaaer, da ved jeg ikke hvad jeg skal foretage med Hensyn til at skaffe ham fri Entree i Theatret. Ved vor Ankomst hertil var han mod Formod- ning endnu ikke kommen, og da saavel Bestyrelsens foregaaende Breve til Etatsraad Heiberg, som de Skri- velser vi medbragte, Intet indeholdt angaaende ham, og hans Reise desuden var et aldeles privat Foretagende, som muligens efter vor Afreise fra Bergen kunde være bleven indstillet, saa turde jeg med Hensyn til ham Intet foretage før hans Ankomst, som jeg hver Dag ventede. Denne indtraf imidlertid først efter over 14 Dages Forløb, og da han nu selv, ligeledes mod Formod- ning, intetsomhelst Skrivteligt medbragte, saa har jeg, med Hensyn til fri Entree i Theatret, ikke kunnet ud- rette Noget for ham; han har naturligviis imidlertid hver Aften besøgt Theatret, og da Adgangen til Par- terret kun koster en Ubetydelighed, saa maa jeg hen- stille til Bestyrelsen, om den finder det fornødent at skaffe ham den samme Begunstigelse som os, kun maa SIDE: 33 jeg bemærke at Theatrets Saison ender i den sidste Uge af indeværende Maaned, og han saaledes kun i faa Dage vil kunne gjøre Brug af den fri Adgang, som muligens maatte tilstaaes ham. Med Hensyn til Theatrets indre Indretninger, da bliver jeg gjennem Herr Overskou gjort bekjendt med Samme, saavelsom med Regisseurvæsnet, Maskineriet, o. s. v. ­ Costumeværker ere ikke at erholde her, dog vil Herr Overskou opgive mig hvilke Udgaver der findes af Saadanne, og hvor de ville kunde erholdes; disse vil jeg altsaa paa min Reise kunne anskaffe; ­ at opgive noget Bestemt om deres Kostende kan jeg ikke, dog antager jeg at man for 10­12 Sp maatte kunne faa hvad Bergens Theater tiltrænger. Af nye Stykker har jeg kun kjøbt et, nemlig "For 10 Aar siden", af Carl Bernhard; ­ men ogsaa til denne Udgivtspost vil det være nødvendigt at bevilge en lille Sum, da jeg rimeligviis i Tydskland vil forefinde Adskilligt som kunde være værd at anskaffes. Ved Skuespiller Sichlaus Hjælp haaber jeg at kunne skaffe en Deel brugte Musicalier; jeg er imidlertid i denne Sag i nogen Uvished, da jeg er saa- godtsom ganske ubekjendt med, hvad Theatret allerede besidder, og jeg saaledes let kan være udsat for at paaføre Samme unødvendige Udgivter; hvis jeg derfor kunde erholde en Fortegnelse over hvad jeg af Musik ikke maa kjøbe, saa vilde det være mig meget kjært. ­ Hvad mit Reisestipendium angaaer, da har jeg stærk og velbegrundet Frygt for at Samme ikke vil være til- strækkeligt for mig. Jeg har under Opholdet i Hamburg faaet en Forsmag paa, hvad det vil sige at reise i Tydsk- land; saaledes vilde ogsaa Brun være kommen i en slem Forlegenhed, dersom han ikke ved vor Reisefælle, Doctor Hofmanns Hjælp, var bleven sat i Stand til at kunne fortsætte Reisen til Kjøbenhavn. Jeg tillader mig SIDE: 34 derfor at ansøge den ærede Bestyrelse om, at der af min Gage maa blive mig bevilget et Forskud stort 48 Sp, som tilligemed de 12 Sp., jeg ved min Afreise ansøgte om, og som jeg haaber at Bestyrelsen har bevilget, ville kunne fradrages min Gage med 5 Sp. maanedlig. Dersom Be- styrelsen indvilger heri, saa haaber jeg at den god- hedsfuldt sørger for at jeg kan have disse Penge her, samtidigt med Honoraret til Herr Hoppe, samt den Pengesum der maatte bestemmes til Anskaffelse af Bøger, Musikalier o. s. v. ­ Med Hensyn til Repertoiret have vi været meget heldige. Vi have saaledes seet Hamlet, samt flere af Shakspeares Stykker, ligeledes af Holbergs, ­ samt "Naar Damer føre Krig", En Søndag paa Amager, Slægtningerne, o. fl: ­ At vi forresten gjøre os bekjendte med Alt, hvad der kan have kunstnerisk Interesse, følger af sig selv. De Danske vise sig overalt særdeles høflige og forekommende mod os, og langtfra at føle nogen Uvillie over at vi søge at frigjøre os for deres Indflydelse paa vort Theatervæsen, forundrer man sig blot over at Saadant ikke allerede forlængst er skeet. Med H. C. Andersen er jeg bleven bekjendt; han raader mig meget til, fra Dresden af at gjøre en Tour til Wien for at see Burg-Theatret; maaskee kommer han paa samme Tid til at opholde sig der, og vil da veilede mig, hvis ikke, saa vil forhaabentlig Professor Dahls Assistence kunne udrette det Samme. ­ I Haab om at den ærede Bestyrelse snarest muligt besvarer denne Skrivelse tegner jeg mig ærbødigst Henr: Ibsen. P. S. Fra Etatsraad Heiberg har jeg en Hilsen at overbringe saavel til Bestyrelsen som til Herr Byfoged Hansson. ­ SIDE: 35 Til Det Norske Theater i Bergen. Kjøbenhavn d: 30te Mai 1852. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Ifredags havde jeg den Fornøielse at modtage Brev fra den ærede Bestyrelse, hvoraf jeg seer, at min Skriv- else af 16de Dennes, ikke dengang var Bestyrelsen ihændekommet; da imidlertid dette nu forlængst maa være skeet, og Bestyrelsen saaledes vil finde sit Brev paa Forhaand besvaret, saa finder jeg det mindre pas- sende at uleilige den ærede Bestyrelse med en Gjen- tagelse af, hvad jeg i min foregaaende Skrivelse for- mener tilstrækkeligt udviklet. Jeg skulde derfor have indskrænket mig til i Eet og Alt at henvise til mit forhen Anførte, saafremt ikke adskillige Yttringer i Bestyrelsens Brev havde opfordret mig til at være lidt vidtløftigere.­ For det Første formaaer jeg ikke at fatte den ærede Bestyrelses Forundring over, at jeg under de i mit foregaaende Brev udviklede Forholde Intet kunde gjøre for Herr H. Nielsen; at det ved min Afreise blev mig af Bestyrelsen paalagt at tage mig af ham, forholder sig ganske rigtigt; men jeg maa stadigen bede den Betragt- ning fastholdt, at Herr Nielsen antoges at vilde ind- træffe i Kjøbenhavn samtidig med os, og endvidere at det fra min Side forudsattes, at Bestyrelsen vilde ved skriftelig Henvendelse til Vedkommende hersteds, virke for ham paa samme Maade, som for Herr Brun. Intet af dette er imidlertid skeet. Herr Nielsen har selv, ligesaavel som jeg antaget det nødvendigt, at hans Sag understøttedes af Anbefalinger fra Bestyrelsen; ­ at den ærede Bestyrelse heller ikke har været fremmed for denne Mening, derom er jeg til Overflod forvisset ved en Erklæring fra Herr H. Nielsen, der gaaer ud paa, SIDE: 36 at han ved sin Afreise var Ørenvidne til at en af Dhrr: Bestyrere fandt et saadant Skridt nødvendigt. Da nu Herr Nielsen ankom hertil henimod Saisonens Slutning, under Forholde, der vare heel forskjellige fra dem, jeg oprindelig havde forudsat, saa maa jeg fremdeles for- mene, at der for mig Intet Andet var tilovers, end at indhente Bestyrelsens Ordres. At Herr Nielsen natur- ligviis ligefuldt har besøgt Theatret, bemærkede jeg allerede i mit forrige Brev, (hans Udgivter herved ville efter mit Overslag beløbe sig til omtrent 3 a 3 1/2 Sp) ­ dog herom er ikke Talen, ­ Bestyrelsen har kun urgeret over min "tilsyneladende Forsømmelse", og for denne Be- skyldning haaber jeg tilstrækkeligt at have frigjort mig. Naar den ærede Bestyrelse dernæst formener at "særegne Motiver" have bevæget mig til ikke at virke for Herr Nielsen, saa har jeg, hertil kun at svare: Om- endskjønt jeg ingenlunde agter at bestride Gyldigheden af Bestyrelsens Grunde til at antage, at der inden Theatrets Omraade findes Folk, som af "særegne Motiver" kunne fristes til at nægte Herr Harald Nielsen deres Assistence, saa maa jeg dog protestere mod at hen- regnes til disse. ­ Forøvrigt har jeg dennegang kun lidet at berette. Theatrets Forestillinger ophørte ifredags, og igaar til- endebragte vore Skuespillere deres Dandsecoursus. Herr Hoppe er særdeles vel tilfreds med dem, især roser han Mad: Brun meget. I mit forrige Brev anbefalede jeg Skuespiller Sichlau, som Commissionær i musikalske Anliggender; af flere Grunde har jeg imidlertid senere truffet et andet Arrangement, og vedlægger Kapel- musikus Lanzkys Adresse, til hvem Bestyrelsen vil kunne henvende sig. Skulde Fortegnelsen over den ved det norske Theater beroende Musik være til Hinder for at mit forrige Brev bliver besvaret med omgaaende SIDE: 37 Post, saa kan denne Liste senere tilstilles Herr Lanzky, som tillige beder opgivet af hvilke Instrumenter Orchest- ret bestaaer, samt specielt om der ved Samme haves Ventilklarinetter, ­ han vil da foretage det Fornødne, og besørge Musikalierne afsendte.­ Min Afreise herfra kan jeg ikke bestemme forinden jeg modtager Svar paa mit forrige Brev. Brun har derimod bestemt sig til at afgaa med Dampskibet paa Onsdag, og aflagde derfor ifredags sin Afskedsvisit hos Etatsraad Heiberg. ­ Herr Overskou har lovet at gjøre mig bekjendt med Theatrets Maskineri o. s. v., hvilket ikke har ladet sig gjøre under Saisonen, for- resten er Maskinvæsenet ved Kjøbenhavns Theater ikke af det bedste Slags, og jeg haaber at der i saa Henseende er et langt større Udbytte at hente ved de tydske Theatre. ­ Med Brun hjemsender jeg nogle Smaasager som Theatret tiltrænger, ligeledes nogle Bøger. ­ Jeg har tænkt mig at lægge Reisen herfra over Lübeck til Dresden, hvor jeg haaber paa Prof: Dahls Hjelp til at udkaste den hensigtsmæssigste Plan for den øvrige Deel af Touren. Ved min An- komst til Dresden skal jeg ufortøvet tilskrive den ærede Bestyrelse, og tegner mig indtil da Deres ærbødige Henr: Ibsen. P. S. Over de med Brun hjemsendte Sager, skulle Regninger i sin Tid blive fremlagte. SIDE: 38 Til Det Norske Theater i Bergen. Kjøbenhavn d: 2den Juni 1852. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Med Herr Brun fremsendes nogle Bøger, samt en- deel Stubbe, for hvilke Gjenstande, m: M: jeg har ud- lagt for Theatret efter nedenstaaende Liste: For 2 Expl: af "For ti Aar siden" à 3 8 ß . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Rd 1 - 1 Expl: af "Statsmand og Borger" ,, ­ 2­4 ß 1 Do. af "Medbeilerne" . . . . . . . . ,, ­ 2­4 - 5 Do. af Kvindens Vaaben à 28 ß 1 ­ 2­12 - Efter vedlagte Regning fra Bing 4 ß for hvilket Beløb jeg skal tage mig betalt i den Sum, som Bestyrelsen til deslige Udgivter maatte stille til min Disposition. "For 10 Aar siden" foreslaaer jeg optaget paa Reper- toiret og havde i saa Fald tænkt mig følgende Rolle- besætning: Capt: Rømer ­ Herr H. Nielsen Grethe ­ Mdm. Brun Frahm ­ Hrr Isachsen Ehlers ­ " Brun Brandt ­ " Pram Stoltenberg ­ " Bucher Hanne ­ Jfr: Johannessen. SIDE: 39 Af "Kvindens Vaaben" har jeg anskaffet Høedts Over- sættelse, da den vort Theater besidder er slet, og saa- ledes ikke bør benyttes. Med Hensyn til "Medbeilerne" og "Statsmand og Borger", da er det ikke min bestemte Hensigt at fore- slaa disse Stykker for Tiden opførte paa Repertoiret; de have i Vinter været givne med Bifald her, og under- gives derfor den ærede Bestyrelses Betænkning. Det medfølgende Billedgalleri har jeg kjøbt omend- skjønt Theatret næppe vil faa noget stadigt Brug for samme, ialfald ikke forinden man kommer saa vidt, at man kan give større Stykker hvori Maskeoptog o. s. v. forekomme. (Skulde "Scheik Hassan" sættes til Op- førelse, saa har man i Billedg: den fornødne Veiledning med Hensyn til Dragter.) Da Saisonen her nu er sluttet og jeg nogenlunde har gjort mig Rede for det kunstneriske Udbytte Samme har bragt mig, saa kunde jeg vistnok have Adskilligt at yttre desangaaende; da imidlertid deslige Bemærk- ninger ville finde deres naturligste Plads i den Beret- ning, som jeg efter min Hjemkomst har at afgive, skal jeg for Øieblikket ikke vidre udtale mig herover. Kun een Bemærkning kan jeg ikke tilbageholde, nemlig: at det Princip, hvorefter Skuespillerne tilholdes at kunne deres Roller forinden Sceneprøverne begynde, i Eet og Alt befølges her. Herr Overskou har gjentagende er- klæret "At han har tredive Aars Erfaring for at den Rolle, hvis Characteer ikke er forstaaet ved sidste Læseprøve, aldrig vil blive det, og at Nødvendigheden heraf forøges i samme Forhold som Skuespillernes Mangel paa Routine". ­ Studenterne have i forrige Uge spillet paa Hof- theatret for Kongen; Herr Brun og jeg have efter Indbydelse været tilstede. Fra Etatsraad Heiberg har SIDE: 40 jeg modtaget Indbydelse til Middagsselskab paa Fredag; Herr Brun og hans Kone vare der i Søndags. ­ Forresten længes jeg nu, da Saisonen er forbi, efter at komme afsted og venter blot paa Bestyrelsens Svar paa mit Brev af 16de Dennes. Herr Hoppe reiser herfra idag og har sagt mig at hvis Bestyrelsen vil indgaa paa hans Forslag at komme til Bergen næste Aar, saa maa Aftale derom skee mindst 3 Maaneder før Saisonens Slutning. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til Det Norske Theater i Bergen. Dresden den 24de Juni 1852. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Herved har jeg at tilmelde den ærede Bestyrelse, at jeg afreiste fra Kjøbenhavn Søndagen den 6te Dennes, og ankom hertil den paafølgende Onsdag. Aarsagen hvorfor jeg først nu tilskriver Bestyrelsen, er den, at jeg ved min Ankomst hertil var saa uheldig, ikke at træffe Professor Dahl hjemme; han var nemlig tagen paa Landet og jeg fik ham derfor først i Tale den 16de. ­ Han har nu udvirket, at jeg faaer Adgang til Theat- rets indre Indretninger, hvoraf jeg er forvisset om at ville have stor Nytte, da Alt er i en fortrinlig Stand. Adgangen til Theatrets Forestillinger maa jeg derimod betale; Repertoiret er vistnok ret godt, men indtil nu har jeg dog kun seet eet Stykke, som kan benyttes hos os, og som jeg derfor skal medbringe. ­ Af Bestyrelsens Brev seer jeg, at Theatret har faaet Kostümeværker fra Paris; i modsat Fald skulde jeg have anbefalet et Par fortrinlige Værker, som jeg er bleven SIDE: 41 bekjendt med, nemlig Bonnards Kostümer fra det 13de og de 5 derpaa følgende Aarhundreder samt en Samling af spanske Folkedragter, som nylig er udkommen her. ­ Af Bestyrelsens sidste Brev erfarer jeg ogsaa, at det ikke har været dens Mening at udrede Honoraret for Dandseunderviisningen af Theatrets Kasse; ­ herom blev der mig ved min Afreise Intet sagt, der blev mig kun paa- lagt at skaffe Skuespillerne en Dandselærer og da Directionen tillige yttrede det Ønskelige i at faa en saadan til de i Bergen værende Skuespillere, saa antog jeg at deri var udtalt det Princip, at Personalets Dandse- underviisning bør udredes af Theaterkassen; for H. Nielsens Vedkommende maatte ialfald dette Princip komme i Anvendelse; han reiste jo paa egen Bekostning, og det gik vel saaledes neppe an at foreskrive ham en extra Pengeudtælling, især da dog Theatret i den Ud- dannelse Reisen forøvrigt maa ansees at have for- skaffet ham, vil finde tilstrækkeligt Eqvivalent for den givne Reisetilladelse; og med Hensyn til Brun da tror jeg, at han havde tilovers af sit Reisestipendium saa- meget, at han dermed kunde bestride Udgivterne paa Hjemreisen, men heller ikke mere. Jeg havde saaledes intet Andet at gjøre, end at betale. Under alle Om- stændigheder haaber jeg at den ærede Bestyrelse sørger for at mine udlagte Penge blive mig godtgjorte. ­ I Anledning af min Ansøgning om Forskud hvilket ikke bevilgedes, yttrer Bestyrelsen at jeg maa have anvendt en mindre rigtig Oeconomie, eftersom Stipendiet ikke er tilstrækkeligt; det vilde gjøre mig ondt, om Bestyrel- sen skulde vedblive at være af denne Mening, og jeg maa derfor tillade mig, at paapege Følgende: Reisen fra Bergen til Kjøbenhavn medtog omtrent 40 Sp. Jeg har anseet det fornødent at anskaffe mig adskillige Bøger og kunde tiltrænge endnu flere, saafremt jeg SIDE: 42 havde Penge dertil. Endvidre maa jeg selv betale min Entree i Theatret hersteds, og at jeg gjævnlig maa besøge dette er en Selvfølge; thi det kan kun lidt nytte mig at blive bekjendt med Maskineri, Decorationsvæsen, o. s. v. ­ naar jeg ikke tillige seer dets Anvendelse. Stipendiet bliver desuden ikke at fordele paa tre, men paa tre og en halv Maaned og endelig vil Herr Sorenskriver Neer- gaard kunne erindre at jeg, da jeg af ham ved min Afreise erholdt udbetalt 60 Sp, anmodede om at 20 Sp af