Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Til Poul Lieungh. Grimstad den 20 Mai 1844. Kjære Poul Du maa virkelig undskylde, at jeg først nu besvarer Dit Brev, men her har været saameget at bestille i denne Tid, at det har været mig umuligt før, og af Mangel paa Tid kan jeg heller ikke idag skrive noget langt Brev. ­ Hedevall er vel allerede reist, og han vil vist blive fornøiet, idetmindste er jeg meget vel tilfreds og har aldrig angret at jeg er kommen hid, da Reimann er meget god imod mig, og gjør alt muligt, for at op- vække Lyst hos mig til Apotheket, da denne i Begyn- delsen ikke var synderlig stor. Hans Kone derimod gjør jeg langtfra ikke saameget af, og vi ere ofte Uvenner, da det er umuligt at gjøre hende Noget tilpas. Rei- mann er ogsaa Postmester, og Du kan derfor gjerne lade min Broder, Johan, lægge Dine Breve ind i dem han skriver, da Du paa den Maade undgaaer at betale Noget for dem. Du kan tro at Grimstad, og især Om- egnen er ganske vakker; og Damerne, endskjøndt ikke saa galante, som Skiens, ere ogsaa ganske antagelige, og Du kan være overbeviist om, at jeg gjør alt for at erhverve mig deres Naade, som ogsaa er temmelig let at erholde. Da Dampskibet paserer Grimstad to Gange ugentlig, haaber jeg, at gjøre en Tour med det til Skien, dersom ellers ingen Hindringer kommer iveien, som jeg dog ikke skulle formode. Jeg har ad- skillige Spørgsmaale at gjøre Dig, som du maa besvare SIDE: 23 med næste Post: Først og fremst maa Du sige mig hvorledes J: J: optog Efterretningen om hendes Kjære- stes Død, og lad mig tillige vide, hvem den Lykkelige er, som har indtaget hans Plads; thi jeg kjender hende for godt til at antage at hun endnu sørger for ham. Dernest maa Du sige mig om Carl Aamodt endnu øver sig i Poesien og hvis dette er Tilfældet maa Du endelig bede ham ikke at forglemme, at sende mig et lille Digt, for at jeg kan see om han har gjordt nogen Fremgang. ­ Uagtet jeg nok kunde have mere at skrive om, maa jeg dog afbryde af Mangel paa Tid, men Du kan være overbeviist om, næste Gang at faa et længere Brev. ­ Vær saa god at sende Bogen "Wilhelm Tell" som Hede- vall har laant, optil os, da den ikke tilhører mig selv. ­ Lev vel og hils alle gode Venner fra Din hengivne Henrik J. Ibsen. Lad endelig ikke Nogen see dette da det er skrevet i største Hast. Til Hanna Stenersen. Grimstad den 6 October 1845. Kjære Hanna! Tilgiv at jeg ikke før har besvaret Dit Brev, men det har været mig reent umuligt. I hele Sommer har jeg glædet mig til, at jeg skulde komme hjem til Din Confirmation; men det kan ikke blive noget af, da her fortiden er meget at bestille, og Reimann har just ikke synderlig Lyst til at gjøre noget selv; jeg kan saaledes ikke mundtlig aflægge Dig min Lykønskning til denne Dag, hvortil vistnok ogsaa Du ligesaavel som de fleste SIDE: 24 andre Smaapiger længes efter, for det er jo saa moer- somt at være voxen ­ idetmindste synes man saa- ledes her. Iforgaars afbrød en vigtig Begivenhed det ellers saa eensformige Liv her ­ idet nemmelig en af Byens respectable Haandværkere havde Bryllup. Det var ret en Festdag for Mdm. Reimann endskjøndt hun rigtignok ikke var med, ­ et Bryllup er altid en interessant Ting for Damerne, ved Du nok ­ og naturligviis ogsaa for Mdm. R.. hun vidste vidt og bredt at fortælle alt hvad man havde talt, gjort og spiist, og det er en sand For- nøielse at høre hende fortælle Noget, da man derved faaer at vide langt mere, end om man selv havde seet det. Forøvrigt veed jeg intet at fortælle Dig, undtagen den høist sørgelige Begivenhed, at Løverdagen den 5te dennes afgik ved Døden ­ Reimanns Yndlingskat efter faae Timer iforveien at have født til Verden 2 trivelige Unger, der, skjønt endnu for smaa til fuldkommen at fatte deres tab, tilligemed Reimann beklage Tabet af en øm Moder og kjærlig Veninde. ­ Den kjære Afdøde, hvis gode Forstand, tilligemed flere Legemsfortrin, ud- mærkede den fremfor de fleste af dens Lige, var ogsaa en god Musekat, der fangede Rotter og Muus ligesaa let, som Mdm. Reimann uddeler et Ørefigen. For denne Gang maa det være nok da Du veed jeg ikke kan Noget med at skrive lange Breve, og maa desuden skrive hjem iaften. Svar mig endelig saasnart Du faaer Tid dertil. Din hengivne H. J. Ibsen. SIDE: 25 Til Ole Schulerud. Grimstad den 15de October 1849. Min kjære Ven! Dit sidste Brev har i dobbelt Henseende glædet mig, saavel fordi jeg deraf kan love mig en hastig Afgjørelse af vort Forehavende, som især fordi Du deri viser Dig som en sand Ven, ved at betragte min Skrivelse som et Product, der skylder Opbrusning og Overilelse sin Til- bliven. Denne skaanende Opfatningsmaade lader mig haabe, at Du har sat Dig ind i min Stilling og forestillet Dig det Synspunkt, hvorfra jeg har betragtet Sagen. Jeg haaber at Du har tænkt Dig den skuffede Forvent- ning, hvormed jeg har imødeseet hver Postdag, og at denne har sat mig i en høist ubehagelig Stemning, da jeg, som fraværende, jo ikke kunde tænke mig Aar- sagen, og denne Uvished nødvendigvis maatte frem- kalde tusende Tvivl, hvilke alle var saa meget desto pinligere, da jeg i mit Indre ikke kunde erkjende een af dem som grundet. Dit Brev har hævet alt hvad der maatte forekomme mig tvivlsomt ved din Fremgangsmaade, og jeg vilde kun slet fortjene dit Venskab, dersom jeg ikke med største Beredvillighed tilbagekaldte alt hvad der i min Skrivelse kunde hentyde paa fornærmelige Tvivl om dine Hensigters Redelighed. Jeg beder Dig derfor fremdeles at oversee det hele som noget, der ingen Indflydelse har paa vort venskabelige Forhold for Fremtiden, og forventer Forsikring herom i Dit næste Brev. ­ Jeg har idag ikke Tid til at skrive mere, ­ fra Due skal jeg takke for Guitaren, han venter den med Læng- sel. Buksetøiet takker jeg ligeledes meget for, ­ jeg havde ikke tænkt videre derpaa, og troede at det lige- ledes var gaaet Dig af Glemme, imidlertid er det meget SIDE: 26 kjærkommet, da jeg for Tiden nødes til at spare saa meget som muligt. ­ Af Olaf Tr. er saagodtsom hele første Akt færdig, jeg tror det skal blive ret heldigt, og haaber at dette Stykke vil skaffe os færre Ubehage- ligheder end C. Lev vel. Din hengivne Ven Henr. Ibsen. P. S. Gjør mig den Tjeneste at offre mit sidste Brev til Luerne, jeg ærgrer mig over at vide det i dine Hænder! Til Ole Schulerud. Grimstad den 5te Januar 1850. Min kjære Ven! Gjennem den sidste Skrivelse har jeg modtaget "Catilinas" Dødsdom, ­ det gjør mig ondt, men det kan ikke nytte at tabe Modet. Du har virkelig Ret i at dette tilsyneladende Nederlag i Grunden ikke er at betragte som et saadant. C. var jo kun bestemt til at være en Forløber for de Planer vi i denne Retning har aftalt, og den kan endnu ligefuldt opfylde sin Bestem- melse. Jeg er ganske af samme Mening som Du, nemlig at det er rigtigst at sælge Stykket, og jeg tror at Styk- kets Afviisning, ifølge Directionens Skrivelse, snarere vil gavne end skade, da det ikke synes som om Mangel paa indre Gehalt har bevirket at det ikke blev antaget. Salget af Stykket afhandler Du naturligvis efter eget Forgodtbefindende, kuns vil jeg bemærke at det fore- kommer mig bedre at sælge Forlagsretten end at lade det trykke paa eget Forlag, da vi i sidste Tilfælde baade maatte rykke ud med en Del Penge for at bestride Trykningen og desuden først lidt efter lidt vilde komme i Besiddelse af Indtægten, medens vi i første Tilfælde SIDE: 27 kuns havde at modtage Honoraret, ­ dog, dette maa lempes efter Omstændighederne. ­ Nu lidt om min literære Virksomhed. Af Olaf T. er, som jeg nok før har sagt, omtrentlig første Akt færdig; det lille Enaktstykke "Normannerne" er om- arbeidet, eller rettere, skal omarbeides, hvilket jeg for Tiden beskjæftiger mig med, og vil i sin nye Skikkelse fremtræde som Iklædning for en mere udvidet Idee, end den for hvilken den oprindelig var bestemt. Et Par Sagn og Skildringer fra Telemarken har jeg benyttet til nogle mindre Digte, afpassede efter bekjendte Folke- melodier, og har saaledes ogsaa forsøgt mig i national Retning. Ligeledes har jeg halv fuldført en større, maaskee noget overspændt Digtning, betitlet "Balmin- der", der skylder min indbildte Forlibelse fra isommer sin Tilværelse. Men hvad der egentlig maa kaldes mit Hovedværk siden din Bortrejse, er en nationalhistorisk Novelle, som jeg har kaldet "Fangen paa Agershuus", ­ den omhandler Christian Lofthuus's sørgelige Skjæbne. Denne Mands Liv er Dig vistnok bekjendt; hvis ikke, saa følger her et kort Omrids af samme. C. L. levede i Slutningen af forrige Aarhundrede paa Gaarden Loft- huus nærved Lillesand, de danske Embedsmænd huse- rede her værre end nogensteds, og Lofthuus, der dengang endnu var en ung Mand og almindelig agtet, besluttede at tage sig af sine undertrykte Sognefolk. Han ind- samlede Klager over Embedsmændene og begav sig der- med til Kjøbenhavn, hvor han personlig fremstillede sig for Kongen og talte Folkets Sag saa kraftig, at en Commission blev nedsat, og denne afskedigede de mest forhadte blandt Embedsmændene. Dette var mere end hans Fiender kunde taale, han blev beskyldt for at staa i Underhandling med den svenske Konge om at spille denne Norge i Hænderne, mod at han selv skulde be- SIDE: 28 holde en Del deraf som selvstændigt Rige. Som Følge heraf udstedtes Arrestordre mod Lofthuus, men da dette rygtedes, stillede hele Skarer af bevæbnede Bønder sig til hans Beskyttelse, han befæstede sin Gaard og ud- holdt en formelig Beleiring, indtil han ved Forræderi lokkedes til en Gaard i Nærheden, hvor han blev greben og paa en færdigliggende Baad ført til Christiania. Her sad han paa Agershuus Fæstning uden Dom i 10 Aar (indtil 1797). Hans hemmelige Venner virkede for ham og fremkaldte derved hans Benaadning; men for sildig, ­ just da denne ankom, havde Døden forløst ham. Dette er det historiske ved Sagen, hvilket jeg har er- faret af et gammelt Skrift jeg heldigvis er kommen i Besiddelse af; synes Du ikke at heraf kan udbringes noget? ­ Jeg tror at det er fornødent at forsyne "Catilina" med nogle Forord og beder Dig derfor at afskrive og vedlægge følgende Forord. "Nærværende Stykke var oprindelig bestemt for Scenen, Theaterdirectionen har imidlertid ikke fundet Stykket skikket hertil. Uagtet Forfatteren har Grund til at antage, at Hovedaarsagerne til Stykkets Afviisning ikke skriver sig fra indre Mangler ved samme, er det dog ikke uden med en saare naturlig Ængstelse at han fremlægger sit Arbeide for Publicum, hvorhos han dog forventer den skaansomme Bedømmelse, som en Begyn- ders første Fremtræden billigviis kan gjøre Fordring paa." NB. Lad endelig ingen Trykfeil indsnige sig ­, Manuscriptet vil jeg gjerne have tilbage, ligeledes bedes mig sendt 2 Expl. af Stykket, naar det blir færdigt. ­ [­ ­] Lev vel. Din hengivne Henr. Ibsen. SIDE: 29 Til Ole Schulerud. Grimstad 10/2. 50. Min kjære Ven! Nogle Ord i største Hast. ­ Indlagte Digt som jeg i vemodig Begeistring ned- skrev ved Efterretningen om Oehlenschlägers Død beder jeg dig at lade indrykke i Chr:posten snarest muligt. ­ I din Skrivelse til Due for en Maaned siden siger du at du tilskriver mig med næste Post, jeg er følgelig i min fulde Ret naar jeg forventer dit Brev med næste Post; jeg behøver vel ikke at forsikkre dig med hvilken Længsel det imødesees. Lev vel. Din Ven Henr. Ibsen. Til Det Norske Theater i Bergen. Kjøbenhavn den 25de April 1852. Til Theaterbestyrelsen! Herved har jeg den Fornøielse at kunne underrette den ærede Bestyrelse om, at der gjennem Prof: Heiberg er aabnet os Adgang til Theatrets Forestillinger; hvad Prøverne angaaer, saa troede Professoren ikke, at vi kunde have synderlig Nytte af at frekventere samme, da der for Øieblikket intet Nyt er under Indstudering. ­ Saavel Heiberg som Herr Overskou har modtaget os med overordentlig Velvillie, og det vil gjennem den Sidstnævnte falde mig let, at faa al den Underretning om Theatrets indre Organisation, som jeg maatte behøve. Med Hensyn til hvad Instruxen forøvrigt paalægger mig, saasom Anskaffelse af en Dandselærer til Brun og hans Kone, o. s. v., da har jeg endnu ikke kunnet faaet dette SIDE: 30 arrangeret, men haaber dog at dette i Løbet af næste Uge vil kunne skee, og skal jeg da tillade mig udførligere at tilskrive den ærede Bestyrelse. Min Adresse er: Reverentsgaden No. 205, 2den Sal. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til Det Norske Theater i Bergen. Kjøbenhavn den 16de Mai 1852. Til Bestyrelsen for det norske Theater! I mit forrige Brev til den ærede Bestyrelse kunde jeg blot i Korthed antyde hvad jeg hersteds ifølge min Instrux havde udrettet; jeg skal dennegang tillade mig at være udførligere. Som Dandselærer for H. Nielsen, samt Brun og hans Kone har jeg antaget kgl: Solodandser Hoppe, der ansees som den første Dandser blandt Balletpersonalet, og som tillige, efter hvad jeg iforveien forvissede mig om, har den største Øvelse i at informere. Hvad der hoved- sagelig bliver gjort til Gjenstand for Dandseunderviisnin- gen er Menuet, samt hvad der forøvrigt kan bidrage til en elegant Optræden paa Scenen, i hvilken Henseende Herr Hoppe har Underviisningsmethoden ved den her- værende dramatiske Skole for Øie. Han har beregnet Underviisningen efter et Kursus af tre Uger, i hvilket Tidsrum der dandses en Time daglig, og hvorfor Hono- raret for alle Tre tilsammen er ansat til 24 Rbdl. eller omtr: 12 Sp. norsk, hvilket vistnok ikke kan ansees for ubilligt. ­ Med Hensyn til det paatænkte Engagement af en Dandser til det øvrige Skuespillerpersonale i Bergen, da SIDE: 31 skal jeg tillade mig at yttre Følgende: Med Balletmester Bournonville, der strax efter min Ankomst afreiste til Christiania, fik jeg kun løselig tale i Theatret Aftenen før hans Afreise; ved Udløbet af denne Maaned følger den største Deel af Balletpersonalet ham derop. Solodandser Gade, som bliver tilbage her, vilde maaskee ikke være uvillig til i Sommer at seile til Bergen, men Theater- bestyrelsen maatte i dette Fald opstille saadanne Garan- tier, at han kunde foretage Reisen uden at befrygte noget Pengetab. Efter de Discursioner, som den ærede Bestyrelse vil erindre at være faldne i denne Sag, troer jeg ikke at Bestyrelsen indlader sig herpaa; den havde, saavidt jeg troer, tænkt sig, at vedkommende Dandser maatte søge sine Reiseomkostninger dækkede ved privat Underviisning, og Theatrets Honorar som Erstatning for den Tid han anvendte paa Personalets Underviisning; men paa disse Betingelser vil man ikke kunde faa nogen Dandser engageret, medmindre der gjennem et i Forveien aabnet Abonnement kunde sikkres Vedkom- mende et bestemt og tilstrækkeligt Honorar for den private Dandseunderviisning; i August Maaned begyn- der Balletpersonalets Tjenestetid igjen, og da maa Enhver være tilbage; hvis nu Theaterbestyrelsen troer at det her antydede Arrangement vilde kunne træffes uden at Tiden dertil for iaar blev for kort, saa beder jeg mig derom snarest muligt underrettet; i modsat Fald har Herr Hoppe erklæret sig villig til, saafremt betimelig Aftale blev gjort, til næste Aar at reise til Bergen med en Deel af Balletpersonalet, saafremt han, i den Tid Theatret ikke benyttedes, kunde faa samme overladt til der at give et vist Antal Abonnementsfore- stillinger, hvortil da i Forveien maatte indbydes, hvor- hos Theaterpersonalet i den Tid vilde kunne gjennem- gaa en fuldstændig Dandseskole. Denne sidstnævnte SIDE: 32 Ordning af Sagen har nu vistnok sine gode Sider, men et helt Aar gaaer dog hen, og det vilde vistnok være øn- skeligt, om Publicum ogsaa i denne Retning saasnart som muligt sporede de gavnlige Følger af de Foran- staltninger, som Bestyrelsen iaar til Theatrets Bedste har truffet. Troer derfor Bestyrelsen at kunne stille nogenlunde betryggende Garantier for den Dandser, som iaar maatte ville reise til Bergen, (f: Ex: ved at aabne et foreløbigt Abonnement paa Underviisning i Dands), saa beder jeg mig, som ovenfor sagt, underret- tet derom. ­ Saavel H. Nielsen, som Brun og hans Kone omfatte Dandseunderviisningen med megen Interesse, og, hvad der er det Bedste, de indsee fuldkommen det Nødven- dige ved Samme. ­ Hvad H. Nielsen angaaer, da ved jeg ikke hvad jeg skal foretage med Hensyn til at skaffe ham fri Entree i Theatret. Ved vor Ankomst hertil var han mod Formod- ning endnu ikke kommen, og da saavel Bestyrelsens foregaaende Breve til Etatsraad Heiberg, som de Skri- velser vi medbragte, Intet indeholdt angaaende ham, og hans Reise desuden var et aldeles privat Foretagende, som muligens efter vor Afreise fra Bergen kunde være bleven indstillet, saa turde jeg med Hensyn til ham Intet foretage før hans Ankomst, som jeg hver Dag ventede. Denne indtraf imidlertid først efter over 14 Dages Forløb, og da han nu selv, ligeledes mod Formod- ning, intetsomhelst Skrivteligt medbragte, saa har jeg, med Hensyn til fri Entree i Theatret, ikke kunnet ud- rette Noget for ham; han har naturligviis imidlertid hver Aften besøgt Theatret, og da Adgangen til Par- terret kun koster en Ubetydelighed, saa maa jeg hen- stille til Bestyrelsen, om den finder det fornødent at skaffe ham den samme Begunstigelse som os, kun maa SIDE: 33 jeg bemærke at Theatrets Saison ender i den sidste Uge af indeværende Maaned, og han saaledes kun i faa Dage vil kunne gjøre Brug af den fri Adgang, som muligens maatte tilstaaes ham. Med Hensyn til Theatrets indre Indretninger, da bliver jeg gjennem Herr Overskou gjort bekjendt med Samme, saavelsom med Regisseurvæsnet, Maskineriet, o. s. v. ­ Costumeværker ere ikke at erholde her, dog vil Herr Overskou opgive mig hvilke Udgaver der findes af Saadanne, og hvor de ville kunde erholdes; disse vil jeg altsaa paa min Reise kunne anskaffe; ­ at opgive noget Bestemt om deres Kostende kan jeg ikke, dog antager jeg at man for 10­12 Sp maatte kunne faa hvad Bergens Theater tiltrænger. Af nye Stykker har jeg kun kjøbt et, nemlig "For 10 Aar siden", af Carl Bernhard; ­ men ogsaa til denne Udgivtspost vil det være nødvendigt at bevilge en lille Sum, da jeg rimeligviis i Tydskland vil forefinde Adskilligt som kunde være værd at anskaffes. Ved Skuespiller Sichlaus Hjælp haaber jeg at kunne skaffe en Deel brugte Musicalier; jeg er imidlertid i denne Sag i nogen Uvished, da jeg er saa- godtsom ganske ubekjendt med, hvad Theatret allerede besidder, og jeg saaledes let kan være udsat for at paaføre Samme unødvendige Udgivter; hvis jeg derfor kunde erholde en Fortegnelse over hvad jeg af Musik ikke maa kjøbe, saa vilde det være mig meget kjært. ­ Hvad mit Reisestipendium angaaer, da har jeg stærk og velbegrundet Frygt for at Samme ikke vil være til- strækkeligt for mig. Jeg har under Opholdet i Hamburg faaet en Forsmag paa, hvad det vil sige at reise i Tydsk- land; saaledes vilde ogsaa Brun være kommen i en slem Forlegenhed, dersom han ikke ved vor Reisefælle, Doctor Hofmanns Hjælp, var bleven sat i Stand til at kunne fortsætte Reisen til Kjøbenhavn. Jeg tillader mig SIDE: 34 derfor at ansøge den ærede Bestyrelse om, at der af min Gage maa blive mig bevilget et Forskud stort 48 Sp, som tilligemed de 12 Sp., jeg ved min Afreise ansøgte om, og som jeg haaber at Bestyrelsen har bevilget, ville kunne fradrages min Gage med 5 Sp. maanedlig. Dersom Be- styrelsen indvilger heri, saa haaber jeg at den god- hedsfuldt sørger for at jeg kan have disse Penge her, samtidigt med Honoraret til Herr Hoppe, samt den Pengesum der maatte bestemmes til Anskaffelse af Bøger, Musikalier o. s. v. ­ Med Hensyn til Repertoiret have vi været meget heldige. Vi have saaledes seet Hamlet, samt flere af Shakspeares Stykker, ligeledes af Holbergs, ­ samt "Naar Damer føre Krig", En Søndag paa Amager, Slægtningerne, o. fl: ­ At vi forresten gjøre os bekjendte med Alt, hvad der kan have kunstnerisk Interesse, følger af sig selv. De Danske vise sig overalt særdeles høflige og forekommende mod os, og langtfra at føle nogen Uvillie over at vi søge at frigjøre os for deres Indflydelse paa vort Theatervæsen, forundrer man sig blot over at Saadant ikke allerede forlængst er skeet. Med H. C. Andersen er jeg bleven bekjendt; han raader mig meget til, fra Dresden af at gjøre en Tour til Wien for at see Burg-Theatret; maaskee kommer han paa samme Tid til at opholde sig der, og vil da veilede mig, hvis ikke, saa vil forhaabentlig Professor Dahls Assistence kunne udrette det Samme. ­ I Haab om at den ærede Bestyrelse snarest muligt besvarer denne Skrivelse tegner jeg mig ærbødigst Henr: Ibsen. P. S. Fra Etatsraad Heiberg har jeg en Hilsen at overbringe saavel til Bestyrelsen som til Herr Byfoged Hansson. ­ SIDE: 35 Til Det Norske Theater i Bergen. Kjøbenhavn d: 30te Mai 1852. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Ifredags havde jeg den Fornøielse at modtage Brev fra den ærede Bestyrelse, hvoraf jeg seer, at min Skriv- else af 16de Dennes, ikke dengang var Bestyrelsen ihændekommet; da imidlertid dette nu forlængst maa være skeet, og Bestyrelsen saaledes vil finde sit Brev paa Forhaand besvaret, saa finder jeg det mindre pas- sende at uleilige den ærede Bestyrelse med en Gjen- tagelse af, hvad jeg i min foregaaende Skrivelse for- mener tilstrækkeligt udviklet. Jeg skulde derfor have indskrænket mig til i Eet og Alt at henvise til mit forhen Anførte, saafremt ikke adskillige Yttringer i Bestyrelsens Brev havde opfordret mig til at være lidt vidtløftigere.­ For det Første formaaer jeg ikke at fatte den ærede Bestyrelses Forundring over, at jeg under de i mit foregaaende Brev udviklede Forholde Intet kunde gjøre for Herr H. Nielsen; at det ved min Afreise blev mig af Bestyrelsen paalagt at tage mig af ham, forholder sig ganske rigtigt; men jeg maa stadigen bede den Betragt- ning fastholdt, at Herr Nielsen antoges at vilde ind- træffe i Kjøbenhavn samtidig med os, og endvidere at det fra min Side forudsattes, at Bestyrelsen vilde ved skriftelig Henvendelse til Vedkommende hersteds, virke for ham paa samme Maade, som for Herr Brun. Intet af dette er imidlertid skeet. Herr Nielsen har selv, ligesaavel som jeg antaget det nødvendigt, at hans Sag understøttedes af Anbefalinger fra Bestyrelsen; ­ at den ærede Bestyrelse heller ikke har været fremmed for denne Mening, derom er jeg til Overflod forvisset ved en Erklæring fra Herr H. Nielsen, der gaaer ud paa, SIDE: 36 at han ved sin Afreise var Ørenvidne til at en af Dhrr: Bestyrere fandt et saadant Skridt nødvendigt. Da nu Herr Nielsen ankom hertil henimod Saisonens Slutning, under Forholde, der vare heel forskjellige fra dem, jeg oprindelig havde forudsat, saa maa jeg fremdeles for- mene, at der for mig Intet Andet var tilovers, end at indhente Bestyrelsens Ordres. At Herr Nielsen natur- ligviis ligefuldt har besøgt Theatret, bemærkede jeg allerede i mit forrige Brev, (hans Udgivter herved ville efter mit Overslag beløbe sig til omtrent 3 a 3 1/2 Sp) ­ dog herom er ikke Talen, ­ Bestyrelsen har kun urgeret over min "tilsyneladende Forsømmelse", og for denne Be- skyldning haaber jeg tilstrækkeligt at have frigjort mig. Naar den ærede Bestyrelse dernæst formener at "særegne Motiver" have bevæget mig til ikke at virke for Herr Nielsen, saa har jeg, hertil kun at svare: Om- endskjønt jeg ingenlunde agter at bestride Gyldigheden af Bestyrelsens Grunde til at antage, at der inden Theatrets Omraade findes Folk, som af "særegne Motiver" kunne fristes til at nægte Herr Harald Nielsen deres Assistence, saa maa jeg dog protestere mod at hen- regnes til disse. ­ Forøvrigt har jeg dennegang kun lidet at berette. Theatrets Forestillinger ophørte ifredags, og igaar til- endebragte vore Skuespillere deres Dandsecoursus. Herr Hoppe er særdeles vel tilfreds med dem, især roser han Mad: Brun meget. I mit forrige Brev anbefalede jeg Skuespiller Sichlau, som Commissionær i musikalske Anliggender; af flere Grunde har jeg imidlertid senere truffet et andet Arrangement, og vedlægger Kapel- musikus Lanzkys Adresse, til hvem Bestyrelsen vil kunne henvende sig. Skulde Fortegnelsen over den ved det norske Theater beroende Musik være til Hinder for at mit forrige Brev bliver besvaret med omgaaende SIDE: 37 Post, saa kan denne Liste senere tilstilles Herr Lanzky, som tillige beder opgivet af hvilke Instrumenter Orchest- ret bestaaer, samt specielt om der ved Samme haves Ventilklarinetter, ­ han vil da foretage det Fornødne, og besørge Musikalierne afsendte.­ Min Afreise herfra kan jeg ikke bestemme forinden jeg modtager Svar paa mit forrige Brev. Brun har derimod bestemt sig til at afgaa med Dampskibet paa Onsdag, og aflagde derfor ifredags sin Afskedsvisit hos Etatsraad Heiberg. ­ Herr Overskou har lovet at gjøre mig bekjendt med Theatrets Maskineri o. s. v., hvilket ikke har ladet sig gjøre under Saisonen, for- resten er Maskinvæsenet ved Kjøbenhavns Theater ikke af det bedste Slags, og jeg haaber at der i saa Henseende er et langt større Udbytte at hente ved de tydske Theatre. ­ Med Brun hjemsender jeg nogle Smaasager som Theatret tiltrænger, ligeledes nogle Bøger. ­ Jeg har tænkt mig at lægge Reisen herfra over Lübeck til Dresden, hvor jeg haaber paa Prof: Dahls Hjelp til at udkaste den hensigtsmæssigste Plan for den øvrige Deel af Touren. Ved min An- komst til Dresden skal jeg ufortøvet tilskrive den ærede Bestyrelse, og tegner mig indtil da Deres ærbødige Henr: Ibsen. P. S. Over de med Brun hjemsendte Sager, skulle Regninger i sin Tid blive fremlagte. SIDE: 38 Til Det Norske Theater i Bergen. Kjøbenhavn d: 2den Juni 1852. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Med Herr Brun fremsendes nogle Bøger, samt en- deel Stubbe, for hvilke Gjenstande, m: M: jeg har ud- lagt for Theatret efter nedenstaaende Liste: For 2 Expl: af "For ti Aar siden" à 3 8 ß . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Rd 1 - 1 Expl: af "Statsmand og Borger" ,, ­ 2­4 ß 1 Do. af "Medbeilerne" . . . . . . . . ,, ­ 2­4 - 5 Do. af Kvindens Vaaben à 28 ß 1 ­ 2­12 - Efter vedlagte Regning fra Bing 4 ß for hvilket Beløb jeg skal tage mig betalt i den Sum, som Bestyrelsen til deslige Udgivter maatte stille til min Disposition. "For 10 Aar siden" foreslaaer jeg optaget paa Reper- toiret og havde i saa Fald tænkt mig følgende Rolle- besætning: Capt: Rømer ­ Herr H. Nielsen Grethe ­ Mdm. Brun Frahm ­ Hrr Isachsen Ehlers ­ " Brun Brandt ­ " Pram Stoltenberg ­ " Bucher Hanne ­ Jfr: Johannessen. SIDE: 39 Af "Kvindens Vaaben" har jeg anskaffet Høedts Over- sættelse, da den vort Theater besidder er slet, og saa- ledes ikke bør benyttes. Med Hensyn til "Medbeilerne" og "Statsmand og Borger", da er det ikke min bestemte Hensigt at fore- slaa disse Stykker for Tiden opførte paa Repertoiret; de have i Vinter været givne med Bifald her, og under- gives derfor den ærede Bestyrelses Betænkning. Det medfølgende Billedgalleri har jeg kjøbt omend- skjønt Theatret næppe vil faa noget stadigt Brug for samme, ialfald ikke forinden man kommer saa vidt, at man kan give større Stykker hvori Maskeoptog o. s. v. forekomme. (Skulde "Scheik Hassan" sættes til Op- førelse, saa har man i Billedg: den fornødne Veiledning med Hensyn til Dragter.) Da Saisonen her nu er sluttet og jeg nogenlunde har gjort mig Rede for det kunstneriske Udbytte Samme har bragt mig, saa kunde jeg vistnok have Adskilligt at yttre desangaaende; da imidlertid deslige Bemærk- ninger ville finde deres naturligste Plads i den Beret- ning, som jeg efter min Hjemkomst har at afgive, skal jeg for Øieblikket ikke vidre udtale mig herover. Kun een Bemærkning kan jeg ikke tilbageholde, nemlig: at det Princip, hvorefter Skuespillerne tilholdes at kunne deres Roller forinden Sceneprøverne begynde, i Eet og Alt befølges her. Herr Overskou har gjentagende er- klæret "At han har tredive Aars Erfaring for at den Rolle, hvis Characteer ikke er forstaaet ved sidste Læseprøve, aldrig vil blive det, og at Nødvendigheden heraf forøges i samme Forhold som Skuespillernes Mangel paa Routine". ­ Studenterne have i forrige Uge spillet paa Hof- theatret for Kongen; Herr Brun og jeg have efter Indbydelse været tilstede. Fra Etatsraad Heiberg har SIDE: 40 jeg modtaget Indbydelse til Middagsselskab paa Fredag; Herr Brun og hans Kone vare der i Søndags. ­ Forresten længes jeg nu, da Saisonen er forbi, efter at komme afsted og venter blot paa Bestyrelsens Svar paa mit Brev af 16de Dennes. Herr Hoppe reiser herfra idag og har sagt mig at hvis Bestyrelsen vil indgaa paa hans Forslag at komme til Bergen næste Aar, saa maa Aftale derom skee mindst 3 Maaneder før Saisonens Slutning. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til Det Norske Theater i Bergen. Dresden den 24de Juni 1852. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Herved har jeg at tilmelde den ærede Bestyrelse, at jeg afreiste fra Kjøbenhavn Søndagen den 6te Dennes, og ankom hertil den paafølgende Onsdag. Aarsagen hvorfor jeg først nu tilskriver Bestyrelsen, er den, at jeg ved min Ankomst hertil var saa uheldig, ikke at træffe Professor Dahl hjemme; han var nemlig tagen paa Landet og jeg fik ham derfor først i Tale den 16de. ­ Han har nu udvirket, at jeg faaer Adgang til Theat- rets indre Indretninger, hvoraf jeg er forvisset om at ville have stor Nytte, da Alt er i en fortrinlig Stand. Adgangen til Theatrets Forestillinger maa jeg derimod betale; Repertoiret er vistnok ret godt, men indtil nu har jeg dog kun seet eet Stykke, som kan benyttes hos os, og som jeg derfor skal medbringe. ­ Af Bestyrelsens Brev seer jeg, at Theatret har faaet Kostümeværker fra Paris; i modsat Fald skulde jeg have anbefalet et Par fortrinlige Værker, som jeg er bleven SIDE: 41 bekjendt med, nemlig Bonnards Kostümer fra det 13de og de 5 derpaa følgende Aarhundreder samt en Samling af spanske Folkedragter, som nylig er udkommen her. ­ Af Bestyrelsens sidste Brev erfarer jeg ogsaa, at det ikke har været dens Mening at udrede Honoraret for Dandseunderviisningen af Theatrets Kasse; ­ herom blev der mig ved min Afreise Intet sagt, der blev mig kun paa- lagt at skaffe Skuespillerne en Dandselærer og da Directionen tillige yttrede det Ønskelige i at faa en saadan til de i Bergen værende Skuespillere, saa antog jeg at deri var udtalt det Princip, at Personalets Dandse- underviisning bør udredes af Theaterkassen; for H. Nielsens Vedkommende maatte ialfald dette Princip komme i Anvendelse; han reiste jo paa egen Bekostning, og det gik vel saaledes neppe an at foreskrive ham en extra Pengeudtælling, især da dog Theatret i den Ud- dannelse Reisen forøvrigt maa ansees at have for- skaffet ham, vil finde tilstrækkeligt Eqvivalent for den givne Reisetilladelse; og med Hensyn til Brun da tror jeg, at han havde tilovers af sit Reisestipendium saa- meget, at han dermed kunde bestride Udgivterne paa Hjemreisen, men heller ikke mere. Jeg havde saaledes intet Andet at gjøre, end at betale. Under alle Om- stændigheder haaber jeg at den ærede Bestyrelse sørger for at mine udlagte Penge blive mig godtgjorte. ­ I Anledning af min Ansøgning om Forskud hvilket ikke bevilgedes, yttrer Bestyrelsen at jeg maa have anvendt en mindre rigtig Oeconomie, eftersom Stipendiet ikke er tilstrækkeligt; det vilde gjøre mig ondt, om Bestyrel- sen skulde vedblive at være af denne Mening, og jeg maa derfor tillade mig, at paapege Følgende: Reisen fra Bergen til Kjøbenhavn medtog omtrent 40 Sp. Jeg har anseet det fornødent at anskaffe mig adskillige Bøger og kunde tiltrænge endnu flere, saafremt jeg SIDE: 42 havde Penge dertil. Endvidre maa jeg selv betale min Entree i Theatret hersteds, og at jeg gjævnlig maa besøge dette er en Selvfølge; thi det kan kun lidt nytte mig at blive bekjendt med Maskineri, Decorationsvæsen, o. s. v. ­ naar jeg ikke tillige seer dets Anvendelse. Stipendiet bliver desuden ikke at fordele paa tre, men paa tre og en halv Maaned og endelig vil Herr Sorenskriver Neer- gaard kunne erindre at jeg, da jeg af ham ved min Afreise erholdt udbetalt 60 Sp, anmodede om at 20 Sp af disse maatte betragtes som et Forskud, da en saadan Sum vilde medgaa til Endeel Eqviperingsgjen- stande og saaledes ikke komme mig tilgode paa Reisen; hertil svarede Herr Sorenskriveren, at dette kunde tids- nok skee, saafremt det viste sig at Stipendiet var util- strækkeligt. At dette er Tilfældet, derom er jeg nu forvisset; jeg haaber derfor at den ærede Bestyrelse ialfald bevilger mig de her omhandlede 20 Sp. da jeg ellers bliver nødt til at tage fra Hamburg med Skibs- leilighed, og derved maaskee tabe meget af den Tid som er mig aldeles fornøden, dersom jeg for Theatret skal kunne udrette Noget inden Saisonens Begyndelse; ­ jeg har nu af Stipendiet saameget tilbage, som jeg behøver til mit Ophold her, og for de her omhandlede 20 Sp. samt mit Udlæg i Kjøbenhavn efter tilstillet Regning, vil jeg kunne bestride Reiseomkostningerne paa Hjemtouren, men heller ikke mere. ­ I Haab om at den ærede Bestyrelse indvilger i min Anmodning tegner jeg mig ærbødigst Henr: Ibsen. P. S. Min Adresse er: Wundartz Troitzh, Töpfergasse, No. 13, 3te Etage. SIDE: 43 Jeg tillader mig tillige at anmode Bestyrelsen at opgive mig naar Dampskibet sidste Gang i Juli afgaaer fra Hamburg til Bergen for at jeg derefter kan indrette min Afreise herfra. ­ Hersteds er ingen Underretning desangaaende at erholde. ­ Til Det Norske Theater i Bergen. Bergen 4/8 53. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Som Svar paa Bestyrelsens Skrivelse af 30te f: M: har jeg kun at anføre Følgende. Fra den Tid Regievæsnet overdroges til mig har jeg havt nedenstaaende Regielister at udfærdige: 1. "Den Gamle." 2. "Kong Salomon og Jørgen Hattemager." 3. "Valeur thi jeg vilde maaskee derved være bleven i Stand til at raade Bod paa Mangt og Meget i et Punct, som jeg visselig ikke mindre end Bestyrelsen holder for særdeles væsentligt, ­ saalænge jeg imidlertid fremdeles svæver i Uvished om de Forbedringer, der i denne Henseende ansees for ønskelige, er det ikke let for mig at gribe Sagen anderledes an end hidindtil. At der er Meget som i det sceniske Arrangement af Decorationer o. s. v. kunde ønskes anderledes, kan vist ikke være nogen Tvivl underkastet, men det er et andet Spørgsmaal om Bestyrelsen vilde indvilge i de Udtællinger, som paa- kræves for at supplere, hvad Theatret i saa Henseende mangler. At jeg imidlertid vil søge at gjøre den hen- sigtsmæssigste Brug af de Midler jeg har at raade over, er Noget, som jeg hidtil har antaget at maatte følge af sig selv. Slutteligen skal jeg meget villig indrømme at mine Forretninger som Regisseur endnu ikke i alle Maader gaaer med den ønskelige Lethed; jeg har imidlertid troet det indlysende for enhver i Theatervæsnet Indviet, at hvad der for en Regisseur hovedsagelig paakræves, er Routine, og jeg veed fuldkommen vel at det ikke har været mig muligt at opnaa denne i tilstrækkelig Grad ved at fungere som Regisseur ved 4­5 Forestillinger. Ærbødigst Henr: Ibsen. P. S. Ovenstaaende Gjensvar vilde have været ind- leveret forrige Thorsdag, saafremt jeg ikke ved en Mis- forstaaelse havde staaet i den Formening, at der paa SIDE: 45 Grund af Dhrr. Steens og Willes Fraværelse intet Møde vilde blive afholdt, hvisaarsag Reenskrivten af ovenst: Linier ved Mødets Begyndelse ikke var ganske tilende- bragt. 11/8. 53. Til Paul Botten Hansen. 5/8 53. Min kjære Ven! I største Hast nedskriver jeg disse Linier; jeg skulde for lang Tid siden have ladet høre fra mig, men, des- værre ­ kunde jeg blot faa Bugt med Opsættelses- djævelen der gaaer om som en brølende Løve og opsluger alle mine gode Forsætter, saa vilde jeg bestemt blive den punctligste Mand af Verden ­ ­ ­ Hvorledes har Du det? Befinder Du Dig i velsignede Omstændigheder? Kan ikke Huldrebrylluppet snart vente en lille Broder eller Søster? Jeg er temmelig productiv, hvilket Du i Vinterens Løb vil erfare. Du maa endelig sende mig et Expl af Huldrebr:, som jeg ikke kan overkomme her, ­ ligeledes de No. af And- hrimner hvori Helge Hundingsbane staar! Lover Du mig dette? Hils Vinje hiin nationale! Du skal snart høre mere fra mig; kan Du gjøre lidt for Overbringeren (jeg mener nærmest som Criticus) saa spar Dig ikke, ­ han ønsker meget at gøre Dit Bekjendtskab. Venskabeligst Henr: Ibsen. Hvorledes gaaer det Abildgaard? SIDE: 46 Til Det Norske Theater i Bergen. d: 3/11 53. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Paa den igaaraftes afholdte Prøve paa "Den gode Tone" behagede det Hr. Isachsen ganske skjødesløst at fremplapre sin Rolle paa en Maade, der gjorde Prøven saagodtsom aldeles unyttig for hans Medspillende, navn- lig Mdm. Hundevadt og H. Nielsen, der begge have nye og betydelige Partier at indstudere i Stykket, uden at turde paaregne noget stort Antal Prøver. Ved at ad- spørge ham om Grunden til denne hans Fremfærd, erholdt jeg til Svar, at han ikke fandt sig beføiet til at prøve anderledes, samt at han "i høi Grad forundrede sig over, at Theatret ikke viste ham den Opmærksom- hed, at fritage ham for Prøver" paa en Tid, da hans Bryllup var forhaanden. ­ Jeg kjender ikke Udstræk- ningen af de Forbindtlighedshensyn den ærede Bestyrelse troer at skylde Theatrets "uunværlige Kunstnere", ­ men vover dog for mit Vedkommende at formene, at jeg ingenlunde er traadt disse Hensyn for nær, ved at lade ovennævnte Prøver afholde. Ved Formiddags- prøven idag er Hr. Isachsen aldeles udebleven, hvorom han allerede igaaraftes gav mig en foreløbig Meddelelse med Tilføiende at han naturligviis var villig til at ud- rede den lovbefalede Mulct for Udeblivelsen. Da jeg imidlertid nu har Erfaring for at det for Theatrets Functionærer ikke lader sig gjøre, ustraffet at anvende Lovens Ord mod denne heromhandlede Kunstner, samt da Mulcten kun vilde ramme det enkelte Factum, Ude- blivelse fra Prøve, ­ men ingenlunde danne noget Præservativ mod den Opsætsighedens Gift, som Hr. Isachsen synes at have gjort sig til Opgave at udbrede SIDE: 47 inden Theatret, saa er det at jeg herved maa anmode Bestyrelsen om at gribe ind saa snart som muligt. Jeg skal ikke undlade at bemærke: Isachsens Scener i "Den gode Tone" kan gjennemprøves i 20 Minutter, og under Indstuderingen af "Feldtgiftermaalet" har han havt rigelig Anledning til at lære sin Rolle. Indeværende Uges Prøveliste er forøvrigt kun en naturlig Følge af Beneficeforestillingen, der i de forløbne 8 Dage optog alle ledige Timer. Dette er naturligviis Isachsen bekjendt, og det er altsaa med Beneficeforestillingen for Øie at Hr. Isachsen mener der fra Theatrets Side ikke vises ham den tilbørlige Opmærksomhed. Hr. Isachsen har her opstillet en meget betegnende Maalestok for sine Fordringer, ­ og da Skylden for den paaklagede, hen- synsløse Behandling i dette Tilfælde maa søges hos mig, der gjennem Prøvelisten har tilsagt ham til de omhand- lede Prøver, saa er det at jeg herved anmoder den ærede Bestyrelse om snarest muligt at undersøge Sagen. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til Det Norske Theater i Bergen. 5/12 53. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Som Svar paa omstaaende Skrivelse bemærkes Følgende: a. Prøvelisten for Fredagen den 25de Novbr. lød op- rindelig saaledes: SIDE: 48 Kl: 9 1/4. "Keiserindernes Fanger" (Sc: f: Jfr. Jensen.) Kl: (Læseprøve.) b.) Paa Listen blev altsaa med Hensyn til Læseprøven Intet forandret, men kun tilføiet hvad Stykke der skulde læses og til hvilket Klokkeslæt. Dette op- førtes Altsammen paa Listen umiddelbart efter at Rosendahls Antagelse af det tilbudte Engagement var bleven mig communiseret, eller omtr: Kl: 6 1/4, under Prøven paa 2den Akt af "En fattig Piges Dag- bog", hvilket vil kunne bevidnes af Hr. Laading, der overtog Tilsynet paa Scenen medens jeg opførte "Kunstnerliv" til Læseprøve, uddeelte Rollerne til Stykket og modtog de Rollehavendes Kvitteringer. Hr. Isachsen var den Eneste, der ei var tilstede, da han var ubeskjæftiget i det Stykke, der prøvedes. c.) Ved Eftermiddagsprøvens Slutning (henimod Kl: 7) var Theaterbudet ei tilstede, hvorfor jeg anmodede Mdm. Isachsen om at meddele sin Mand den Under- retning, at "Kunstnerliv" var sat til Læseprøve den følgende Dags Formiddag Kl: 11, ­ hvilket hun lovede. ­ Det vil erindres, at Rosendahls Indgaaen paa Bestyrelsens Tilbud gjorde Udslaget med Hen- syn til Besættelsen af det omhandlede Stykke, hvis- aarsag Isachsen ikke havde havt Stykket til Gjen- nemlæsning. Mdm. Isachsen anmodedes derfor lige- ledes om at medtage sin Mands Rolle, forat han af denne i Forveien kunde gjøre sig bekjendt med det Fornødne. Den originale, heromhandlede Prøveliste vedlægges. Ærb: Henr: Ibsen. SIDE: 49 Til Det Norske Theater i Bergen. Bergen d: 21/12 53. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Gjennem en i forrige Uge indløben Skrivelse vil den ærede Bestyrelse være kommen til Kundskab om at Hr. Isachsen har tilladt sig i Theatrets Circulærebog, skrivtelig at udtale sin Kritik over en Forretnings- ordenen betræffende Foranstaltning. Denne Kritik fandt jeg mig beføiet til at forsyne med en Paategning; og over denne Paategning, hvortil hans egne Ord paa den naturligste Maade syntes mig at indbyde, har Isachsen formodentlig følt sig krænket, ­ han har derfor atter grebet Pennen og denne Gang frembragt et Aandsfoster, som jeg herved oversender den ærede Bestyrelse til nærmere Betragtning. Isachsens Stiil har, som Bestyrelsen formeentlig ikke kan være uvidende om, det Særegne ved sig, at man somoftest maa læse mellem Linierne, saafremt man af det Læste skal kunne fælde en nogenlunde fordeelagtig Dom over Forfatterens Slutningsevne og Fornuft. Dette Familietræk fornægter sig hellerikke hos medfølgende Foster, og idet jeg efter bedste Evne skal forsøge paa at fortolke den Anklage, som deri indeholdes mod mig vil Bestyrelsen godhedsfuldt tilgive om jeg, tvungen af Nødvendigheden, skulde blive noget vidtløftig. Efter Udtrykkene at dømme, synes Isachsen at ville gjøre mig det til Forpligtelse i Theatrets Tjeneste at understøtte de Aandssvage "baade i den ene og den anden Henseende". ­ Ja, hvad kan ikke Selvopholdelses- drivten forlede et Menneske til at fordre som ret og billigt, naar man i den Grad som Isachsen er forblindet af Egoisme? Jeg maa imidlertid ærligt tilstaa at jeg SIDE: 50 aldrig har været mig nogen saadan Forpligtelse bevidst, tvertimod har jeg tænkt mig, at jeg istedetfor at "under- støtte" maatte, saameget det stod i min Magt, søge at nedbryde de Hindringer, der træde hæmmende iveien for den kunstneriske Fremadskriden og Udvikling, og hvortil jeg, uagtet Isachsens tilsyneladende Protest, henregner Svaghed i Aanden baade i den ene og den anden Henseende; og selv naar den kunstneriske Ud- vikling holdes fjernet fra Betragtningen, saa afgiver Isachsens egen Færd ved Theatret et tilstrækkeligt Beviis for hvor farligt det er at "understøtte" de aande- ligt Svage hvad enten deres Svaghed yttrer sig som blind og ubeføiet Selvtillid, grundløs Tro paa Uundvær- lighed eller paa andre Maader og i andre Henseender. ­ Dog, Isachsen har nok ikke tænkt saa galt, som han har skrevet, ­ han har nemlig tænkt det Modsatte. ­ Tit og lydeligt nok har Isachsen forhen yttret, at den Instruction, Theatret formaaer at præstere, ikke er ham tilstrækkelig, og naar han nu finder, at de Aandssvage blandt Personalet ikke blive understøttede efter Behov, saa skjønner jeg ikke rettere end at disse to Ankeposter igrunden ere identiske, blot med den Forskjel at han i det her omhandlede Tilfælde har betjent sig af en anden og mere naiv Form. Hvad de øvrige Medlemmer af Personalet angaa, saa har jeg Grund til at tro at de ved denne Anledning mod Sædvane, ere mindre beskedne end Hr. Isachsen og derfor ville protestere mod at hen- føres under Rubrikken "Aandssvage" hvor han altsaa faaer finde sig i at blive staaende alene. Isachsen har jo desuden saatit og det ikke utvetydigt pukket paa sine Adkomster til at stilles under en egen Rubrik, og jeg føler mig forvisset om at man idetmindste denne Gang med god Samvittighed kan indrømme ham fuld- kommen Berettigelse dertil. SIDE: 51 Hvis jeg altsaa ifølge Ovenstaaende har været heldig nok til at finde den rette Læsemaade af det citerede Sted, saa mener jeg at Udgangspunctet er givet, hvortil jeg har at knytte mine Bemærkninger. Disse skal jeg tillade mig at fremsætte i Form af en Redegjørelse for følgende 3 Momenter: pro primo:) Hvilke ere de væsentligste blandt Isachsens aandelige Svagheder? pro secundo: Hvorledes burde disse Svagheder retteligen tages under Behandling. Og endelig skal jeg pro tertio: Bevise at Isachsen for Øieblikket er og maa være uimodtagelig for al Instruction udenfra. Besvarelsen af det første Punct, en nærmere Paa- pegen af de indre Vanskeligheder, som fra Isachsens Side opstille sig hindrende mod hans Udvikling i kunst- nerisk Retning, ligger saa nær forhaanden, at jeg ikke behøver længe at opholde mig derved. Jeg skal derfor indskrænke mig til at nævne hans mærkværdige Over- fladiskhed, hans platte og mangelfulde Opfatning af Kunsten og hans ubeskedne Formening om sit eget Forhold til samme. Beviisførelsen for at Isachsen virke- lig lider af disse Svagheder, troer jeg mig for Øieblikket berettiget til at overspringe, ­ i Kravstilfælde skulle Beviserne ikke udeblive. Idet jeg nu altsaa anseer som givet, at det er saaledes fat med Isachsen, saa spørger jeg med hvilken Ret han bebreider mig at hans Mangler ikke blive tilbørligt paa- agtede? ­ Hvis Isachsen istedetfor at tro sig hjulpen med de æsthetiske Brokker han i tidligere Dage hist og her har opsnappet og kun halvt fordøiet, vilde erkjende hvor svagt han igrunden er baseret, ­ hvis Isachsen SIDE: 52 endvidre istedetfor at "bearbeide" Klassikerne vilde an- vende sine mange Fritimer til at bearbeide sig selv ved Hjælp af grundig Læsning og lignende aandelige Mud- dermaskiner, saa kunde hans Indre endnu blive et seil- bart Farvand for sunde og fornuftige Betragtninger. Men forinden dette skeer, forinden Isachsen selv be- gynder Kuren ved at erkjende Misligheden af sit nu- værende Standpunct, saa skjønner jeg ikke at nogen Paavirkning udenfra skulde kunne være synderlig frugt- bringende for ham. Isachsens Uimodtagelighed for den instruerende Kritik er desuden i ikke ringe Grad for- øget derved, at han i Bestyrelsens forekommende Ad- færd o. s. v. troer at see en Bekræftelse paa sin egen Formening om den overordnede Plads han indtager ligeoverfor det øvrige Personale. Det være langt fra mig at tiltræde Isachsens Fortolkning af Bestyrelsens Adfærd; det forekommer mig nemlig at enhver, selv uden at være lægekyndig, maa erkjende det farlige i at behandle en saadan Patient med Midler, der nære Sygdomsstoffet istedetfor at undertrykke det, ­ men jeg kan dog ikke nægte at Isachsens Selvgodhed gjør Misforstaaelsen fra hans Side saare forklarlig, og at denne Misforstaaelse vanskelig vil kunne hæves forinden Bestyrelsen selv med klare og tydelige Ord har gjort Isachsen opmærksom paa Samme. Dog det er ikke alene i Forholdet til Theatret at Egoisme og overfladisk Tænkning forlede Isachsen til feilagtige Slutninger, det Samme gjælder ogsaa hans Forhold til Publicum. Der- som man undersøger ved hvilke Roller Isachsen har op- naaet Fremkaldelse eller lydelige Bifaldsyttringer, saa vil man finde at dette saagodtsom udelukkende er Til- fældet alene med dem, som enten bære sig selv, eller hvori Isachsen har havt Anledning til at copiere duelige Forbilleder, ­ og dog falder det ingenlunde ham ind SIDE: 53 at tilskrive nogen anden end sig selv Æren for det heldige Resultat. ­ Som et Bidrag til Isachsens Characteristik maa jeg anføre et Træk der skriver sig fra Opførelsen af Rafaele: Da Stykket første Gang gik over Scenen, gav Isachsen sin Rolle med saa megen "Kraft" at, efter hans egen og Stiftstidendens Beretning, 3 Fruentimmer maatte bæres ud af Theatret (ondskabsfulde Mennesker paastaa at det var de 3 Gratier, som fik ondt), ­ han applauderedes, fremkaldtes og var saare tilfreds med sig selv og Publi- cum. Om Onsdagen tvang en Forkjølelse ham til be- tydeligt at moderere sit "kraftige Spil", Bifaldsyttringerne faldt sparsommere, Fremkaldelsen var tvivlsom og dog har neppe nogen competent Mand overværet begge Forestillinger uden at indrømme i hvor langt høiere Grad Isachsen sidstegang tilfredsstillede Kunstens, Sma- gens og Skjønhedens Fordringer, ­ men Isachsen selv, forledet ved det mindre glimrende Udfald, betragtede Præstationen som mislykket, kastede Skylden paa sin Upasselighed og ­ afgav den trøstefulde Forsikkring: at han ved Stykkets Gjenopførelse nok skulde give Rollen i sin oprindelige Kraft. ­ Men naar nu Isachsen, som Skuespiller, finder sin Tilfredsstillelse i, ligegyldigt ved hvilke Midler, at af- lokke Publicum et øieblikkeligt Bifald, naar han føler sin æsthetiske Samvittighed beroliget ved at see sig fordeelagtigt omtalt i en venskabeligtsindet Theater- anmeldelse, og naar endvidere Fyldestgjørelsen af Kunstens almeengyldige Fordringer er ham en Sag af underordnet Betydning, saa mener jeg at det Falske i Isachsens Kunstopfatning er tilstrækkeligt godtgjort, og da han desuagtet ikke tillader denne Opfatning at rokkes, saa har han selvfølgelig afspærret sig fra al Paavirkning udenfra, og jeg faaer heraf ud, hvad jeg SIDE: 54 ovenfor paatog mig at bevise, nemlig: at Isachsen for Øie- blikket er og maa være uimodtagelig fra al ydre Instruction. Hermed kunde jeg rigtignok standse, men af hvad ovenfor er sagt fremgaaer endnu et Resultat, som jeg ikke kan nægte mig den Fornøielse i Forbigaaende at berøre: Isachsen opstiller som min første og fornemste Pligt at anvende mine mulige Aandsgaver i Theatrets Tjeneste og Sandheden heraf indrømmes. Men hvis nu Isachsen vil være konsekvent saa maa han ogsaa er- kjende at det Samme gjælder enhver Anden der lønnes af Theatret, følgelig ogsaa ham selv, og da saaledes Theatret har Krav paa hans Dygtighed, saaledes som denne under en naturlig Fremadskriden kunde udvikles, og han ikkedestomindre modsætter sig denne Fremad- skriden, saa er det jo aabenbart at han ifølge sine egne Ord bedrager Theatret, idet det er ham som svigter sine Forpligtelser til Samme. ­ Hvad de øvrige Uartigheder i hans Bemærkning angaa, da troer jeg at kunne forbigaa dem. Tiraden om Publicums Mening forstaaer jeg ikke; Publicum kjender jo sletikke Noget til mit Skriveri i de saakaldte Makulaturbøger. Tiraden er altsaa, som sagt, menings- løs, ­ medmindre at Isachsen deri, naivt nok, vil have udtalt, at hvad der blandt Theatrets indre Anliggender er ham bekjendt, eo ipso er blevet Publicums Eiendom, ­ en Tilstaaelse, for hvis Sandhed jeg rigtignok har altfor mange Erfaringer til at det skulde falde mig ind at modsige den. Og hermed lægger jeg Sagen i Bestyrelsens Hænder; jeg andrager ikke paa nogen Forføining mod Isachsen, men vil i Bestyrelsens frivillige Indgriben see udtalt paa hvis Side Retten formenes at være. Ærbødigst Henr: Ibsen. SIDE: 55 Til Det Norske Theater i Bergen. d: 4/11 54. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Fra Controllør Jacobsen har jeg modtaget Klage over at Skuespiller Johansen under sidste Forestilling anfaldt ham med grove Skjældsord fordi han (Control- løren) nægtede en uvedkommende Person Adgang til Scenen. Jeg maa i denne Anledning andrage om at Johansen indkaldes for den samlede Bestyrelse og er- holde en alvorlig Irettesættelse, da den ønskelige Orden paa Scenen vanskelig vil kunne overholdes saafremt denne Sag hengaaer uden Paatale. Ærb: Henr: Ibsen. Til Det Norske Theater i Bergen. Bergen den 27/6 55. Til Bestyrelsen for det norske Theater! Inden jeg seer mig istand til at besvare Bestyrelsens Skrivelse af 23de d: M:, nødes jeg til at udbede mig den paatænkte Forandring i Instructørstillingerne nær- mere betegnet. Af Bestyrelsens Brev fremgaaer, at der tilsigtes: en Ombytning af de mig og Hr. Laading for Tiden tillagte Functioner som Instructør. ­ Da der imidlertid for Tiden er os Begge, som Instructører, til- lagt adskillige Functioner, hvilke ifølge deres Begreb ere Instructionsvæsnet uvedkommende, saa er jeg i Uvished om Bestyrelsen har tænkt at lægge enten den SIDE: 56 hos os hidtil gjældende Praxis, eller Forretningernes indre Slægtskab til Grund for den paatænkte Forandring. Det Sidste forekommer mig ubetinget at være det hen- sigtsmæssigste; det samlede Instructionsvæsen maatte da overdrages til Een, ­ Regievæsnet, samt hvad der- med naturligen lader sig forene, til en Anden. Angaa- ende Gagenedsættelsen skal jeg ikke videre yttre mig forinden nærmere Oplysninger fra Bestyrelsen ere blevne mig meddeelte. Ærb: Henr: Ibsen. Til Det Norske Theater i Bergen. Trondhjem, 6. 3. 56. Til Bestyrelsen for det norske Theater i Bergen. Herved har jeg den Fornøielse at tilmelde Bestyrel- sen at vi, Allesammen i god Behold, ankom hertil Søndag Eftermiddag. I Løbet af Mandag og Tirsdag indhentedes Stiftets Tilladelse til at give Forestillinger, Orchesterpersonalet engageredes, hovedsagelig paa de forrige Betingelser, Chorister, Statister, Rekvisitbud o. s. v. ligesaa, Abonnementslister bleve udstedte og circulere fortiden i Byen. Angaaende Anskaffelsen og Udbedringen af de nødvendigste Decorationer er sluttet Accord paa billige Vilkaar, og Alsing har erklæret sig villig til at anvende endog mere end den stipulerede Sum (l00 Sp) til dette Brug, ­ hvilket kommer os godt til Nytte. Igaar (Onsdag) opførtes "Embedsiver" og "Abekatten". Md. Isachsen er fremdeles hæs, og jeg overdrog derfor hendes Rolle i førstnævnte Stykke til Jfr: Jensen, som skilte sig godt derfra. Da det er uvist hvad Tid Mad. Isachsen kan paaregnes, saa har jeg SIDE: 57 henlagt hendes Rolle i "Indkvarteringen" til Jfr. Guld- brandsen, ­ "Caprice" i Rataplan maa overtages af Jfr. Jensen. "Ude og hjemme" kan desværre ikke gives uden Md. Isachsen; skulde hendes Upasselighed ved- vare saa maa Opførelsen af dette Stykke udsættes; ­ dog haaber jeg ikke at blive nødt dertil. Indtægten af Forestillingen igaar beløb sig til 122 Sp, hvilket maa ansees som ret godt, især i Betragtning af det skrække- lige Føre og Veir, samt Stykkernes Valg; "Embedsiver" er nemlig slet renomeret her, det er givet 2 Gange af Danske yderlig slet ­ og udpebet. Abekatten er givet her utallige Gange. Disse Omstændigheder var jeg vist- nok allerede Mandag vidende om, men saa dog ikke heri noget Motiv til at fravige det opsatte Repertoire. Begge Stykker gik ogsaa under stærkt og vedholdende Bifald, Publicum var i livlig Stemning ­ Interessen for Theatret er stor. ­ Theatrets Segl (Stempel) er efterglemt i Bergen, det bedes sendt med første Dampskib, denne Forglemmelse voldte os nogen Ulempe, imidlertid er Billetvæsenet ordnet paa en betryggende Maade. Billetter kunde gjerne været medtagne fra Bergen, vi har her ingen Overflod, thi de fleste Sæt ere defecte, ­ imidlertid skal vi nok hjælpe os. Imorgen gaaer "De Deporte- rede" og "Cousine Lotte". Gasbelysningen er løseligen beregnet til omtrent 3 Sp pr. Forest:, Prøverne ibereg- net. Personalets Opførsel har saavel under Reisen, som Opholdet her været exemplarisk, ­ Alle ere vel indlogerede. I Fragt for de medbragte Theatersager betaltes 12 Sp: Adgang til 1ste Plads stod aaben uden Godtgjørelse. Cassens Beholdning bliver for det første deponeret i Norges Bank. ­ Ærb: Henr: Ibsen. SIDE: 58 Til Det Norske Theater i Bergen. Trondhjem, 14de Marts 1856. Til Bestyrelsen for det norske Theater. Siden min forrige Skrivelse ere følgende Forestil- linger givne: Fredagen d 7de "De Deporterede" da Theatret her er leiet aarviis (og forment- lig at regne fra den Dag da Kontrakten afsluttedes) saa forekommer det mig billigt at de ved Bortleie af Theatret i Mellemtiden indvundne Summer blive at fradrage den Leie, som vort Theater har at erlægge. Maaskee er dette ogsaa Alsings Mening, men da jeg ikke nøie kjender Kontraktens Indhold saa har jeg undladt at berøre Sagen for ham. SIDE: 59 Md. Isachsen er fremdeles upasselig og for det Til- fælde at hun ikke skulde kunne blive tjenestedygtig til 2den Paaskedag saa har jeg opsat følgende Repertoire der bliver at holde i Beredskab: Mandag 24de "Skomageren og Grevinden" Onsdag 26de "Livet i Skoven" (2den Abonnements- forest:) Fredag 28de "Charlotte Corday" (Marie = Jfr. Jensen) "Soldaterløier". Søndag 30te Gildet paa Solhoug og: Dog vil jeg haabe at hun til den Tid vil være resti- tueret, jeg har imidlertid ladet Jfr: Sørensen forberede sig paa "Josselines" Rolle i "Min Lykkestjerne" og "Dron- ningens" i "Halvdelen hver". "Gildet paa Solhoug" kan ikke gaa medmindre Decorationerne hidsendes fra Ber- gen, og jeg beder derfor om at det uopholdelig maa blive paalagt Larsen (Schjølls Assistent) at aftage og ned- pakke Decorationen til første (og tredie) Akt, samt Huset til anden Akt, hvilket Alt naturligviis maa løses fra Rammer og Træværk og som maa være her med næste Dampskib. 9 gratis assisterende Chorister har jeg erholdt ved at henvende mig med en Opfordring til en her bestaaende Sangforening, og herved spares ikke saa ubetydeligt. Personalet virker med Flid og Enighed og opfører sig i alle Henseender vel. Iaften gives: "Eventyr paa Fodreisen". Ærbødigst Henr: Ibsen. SIDE: 60 Til Chr. Tønsberg. Trondhjem 14. 3. 56. S.T. Hr: Consul Chr. Tønsberg. Deres ærede Skrivelse af 20de f. M: har jeg modtaget og er naturligviis i alle Henseender vel tilfreds med de Bestemmelser hvorom jeg deri er underrettet. Jeg til- lader mig at gjentage min Bøn om bogstavelig Correctur- læsning efter Manuscriptet, ligeledes vilde jeg være Dem særdeles taknemmelig dersom saavel Honoraret som Friexemplarerne maatte blive mig tilstillede under den i mit forrige Brev opgivne Adresse og saasnart det maatte falde Dem beleiligt. Med Høiagtelse Deres ærbødige Henr: Ibsen. Til Det Norske Theater i Bergen. Trondhjem, 20. 3. 56. Til Bestyrelsen for det norske Theater. Uagtet jeg dennegang egentlig Intet har at ind- berette saa troer jeg dog at burde henlede Bestyrelsens Opmærksomhed paa en Foranstaltning som maaskee vil vise sig at være nødvendig. Mdm. Isachsens Hæshed seer nemlig ud til at blive langvarig (hun er frugtsomme- lig og der siges at man i den Forfatning kun langsomt gjenvinder Stemmen) og i længere Tid at holde hende udenfor Repertoiret vil være ugjørligt; de Stykker hvori SIDE: 61 hun kan erstattes vil i Løbet af en Maaned være udspil- lede her. Jeg skulde derfor henstille til Bestyrelsens Overveielse om man finder det hensigtsmæssigt at sende Jfr: Siewers herop. I saa Fald maatte det skee strax da det jo har mest Sandsynlighed for sig at hun i den nærmeste Tid af Saisonen vil blive os nyttig. I min forrige Skrivelse yttrede jeg at "Skomageren og Grev- inden" vilde blive given 2den Paaskedag saafremt Md. I: ikke kom sig. Jeg har imidlertid betænkt mig herpaa og "En ital: Straahat" vil ligefuldt gives; jeg har ladet Jfr. Jensen gjennemgaa Md. Isachsens Rolle for det Tilfælde at denne ikke skulde kunne optræde (hun er forresten noget bedre end i forrige Uge), Isachsen tager foruden sit eget Parti tillige Jfr. Jensens (Kammerpigen hos Baronessen) der er gjort til en Kammertjener, Hansen spiller, foruden sin egen Rolle, Corporalen i 5te Akt. Indtægten af Fredagsforestillingen (Eventyr paa Fodreisen) beløb sig til 91 Sp og nogle Skilling. Stykket gjorde overordentlig Lykke, det maa, som der fra flere Kanter er forlangt, gives for Abonnenterne. Jeg veed ikke om Bestyrelsen har modtaget mit Brev af 14de dennes; hvis ikke, saa maa jeg herved gjentage min Anmodning om at Larsen beordres at nedpakke og hid- sende Stuedekorationen til "Gildet paa Solhoug" samt det malede Huus til 2den Akt; Stykket er ansat til Opførelse 2den April. ­ Alt er vel. Bestyrelsens Skri- velse har jeg havt den Fornøielse at modtage. Ærbødigst Henr: Ibsen. SIDE: 62 Til Det Norske Theater i Bergen. Trondhjem den 31te Marts 1856. Til Bestyrelsen for det norske Theater i Bergen. Uagtet Forretningerne ved Theatret under Opholdet her i Trondhjem kun medtager en ringe Deel af min Tid, saa er jeg dog ved de daglige Smaasysler forhindret fra i uforstyrret Rolighed at kunne beskjæftige mig med et Arbeide, som det er mig magtpaaliggende at fuldføre snarest muligt; jeg tillader mig derfor at an- mode om Bestyrelsens Samtykke til at vende tilbage til Bergen med næste Dampskib. Ærb: Henr: Ibsen. Til Herman Baars. Bergen 19. 8. 56. S. T. Hr. Kjøbmd. Baars! Jeg har idag modtaget en af Dem undertegnet Billet, der angiveligen skal være affattet ifølge den samlede Bestyrelses Beslutning; ­ da jeg af denne Billet erfarer at der af Overkontrolleuren (!) er ført Klage over mig og at Bestyrelsen har afsagt sin Kjendelse uden at min (den Anklagedes) Erklæring er affordret, saa finder jeg heri kun et nyt Forsøg fra Deres Side paa at indføre ved Theatret en Justits, som jeg ikke respecterer selv om den forordnes af den Corporation, jeg paa Grund af mit Contraktsforhold pligter at holde for en Aucto- ritet i Kunstanliggender og hvad hermed staaer i For- bindelse. Jeg maa derfor betragte Deres Billet kun SIDE: 63 som en privat Meddelelse, og som saadan er det jeg herved besvarer den. Sagen forholder sig som følger: Afvigte Søndag Aften under Forestillingen henvendte Skuespiller Heste- næs sig til mig i Foyeren med Beklagelse over at han af en som Controlleur ansat Politibetjent var bleven udviist af Prindselogen, der for største Deel stod tom, og hvor han havde sat sig for at overvære Forestillingen, da hans Antræk ikke tillod ham at vise sig i Parkettet. Da det, ifølge Hestenæs' Ord, havde været ham i høi Grad ærekrænkende midt under en Forestilling og for Manges Paasyn at blive afhentet og udviist af en Politi- betjent med Stok og fuld Uniform, saa anmodede han (Hestenæs) mig om at skaffe ham den Opreisning Sagens Natur tillod, hvilket han mente bedst lod sig gjøre derved at han for den resterende Deel af Aftenen kom i Besiddelse af den tomme Plads, hvorfra han var for- jaget. ­ Jeg fulgte ham derfor op paa Balconen, bad Controlløren at lade ham passere, og lovede denne at tale med Kooter om Sagen; thi denne Sidstnævnte opgaves for mig, som den, der havde paabudt Udviis- ningen. Ved derpaa at henvende mig til Kooter erfarer jeg at han har handlet ifølge en Bestyrelsesbeslutning, der ophæver den allerede længe før min Tid ved Theatret gjængse Praxis ifølge hvilken de ikke spillende Skue- spillere (uden Billet) have Adgang hvorsomhelst der er Plads blandt Tilskuere. Saaledes hænger Sagen sammen, saavidt mig be- træffer. De seer altsaa at jeg ingenlunde, som Deres Skrivelse antyder, har fordærvet nogen Anledning for Bestyrelsen til at vise sin "Myndighed", derimod seer det hele Arrangement ud, som om Tanken paa en Bestyrers Myndighed bragte Dem til at forglemme en Bestyrers Pligter; thi ellers maatte De vel vide, at naar Bestyrelsen SIDE: 64 fatter en Beslutning som den her omhandlede, en Be- slutning hvis Anvendelse i Praxis nødvendigviis maa blive i høi Grad stødende for hver den, der rammes deraf, ­ da er det først og fremst Deres Pligt som Bestyrer at lade Beslutningen communicere. Rigtignok blev jo Deres "Myndighed" som Bestyrer derved mindre iøine- faldende end naar den, som nu skeet er, constateres ved udvisende Politibetjente, men Humanitetens og en god Forretningsordens Fordringer fyldestgjordes iallefald, og det er hellerikke uvæsentlige Hensyn. De vil altsaa see at jeg ingenlunde har forbrudt mig og at jeg ikke ubetimeligen har gjort Indgreb i Bestyrel- sens Virksomhed; den omhandlede Bestyrelsesbeslutning er ingenlunde kundgjort for mig eller nogen anden Ved- kommende, og at jeg selvfølgelig handlede i min gode Ret idet jeg haandhævede en Vedtægt, som aarlang Praxis har sanctioneret, er noget, som vel Enhver maa indrømme; ­ og agter Bestyrelsen for Fremtiden at fort- sætte Forretningsførelsen paa den Vei, som ved dette første Skridt er antydet, saa agter ogsaa jeg at fortfare som begyndt; ­ Bestyrelsen kan afskedige mig, det maa jeg vide at finde mig i ­ men ubeføiede Irettesættelser modtager jeg ikke. Og jeg skal bevise min Paastand, at Irettesættelsen er ubeføiet, ­ saafremt De ikke: enten godtgjør at hiin Beslutning er mig meddelt, eller De erklærer, at for Fremtiden skulle alle Vedtægter ved Theatret sættes ud av Kraft og Lovens Bogstav være det ene raadende. Men det Første kan De ikke, ­ og det Andet indlader De Dem vel næppe paa; thi den der vilde være værst faren om den saakaldte Theaterlov virkelig fik praktisk Betydning og Gyldighed, det blev sandelig Bestyrelsen og Theatrets Functionærer. Og at ville paastaa, at Loven skal overholdes forsaavidt det er Bestyrelsen SIDE: 65 bekvemt, men ellers ikke ­ det kan dog vel ikke være Deres Mening. ­ At Personalet kun har Adgang til Parterret, er en Bestemmelse der stedse kun har existe- ret paa Papiret, den er dicteret af en borneret Anskuelse, ifølge hvilken Skuespilleren gjæster Theatret i samme Øiemed som Publicum. Men saaledes forholder det sig i Virkeligheden ikke; Skuespilleren, der i heldigste Til- fælde kan fra Tilskuerpladsen see eet Stykke maaned- lig, tilsigter og kræver noget ganske Andet, og Theatret er sandelig ikke det, der høster mindst Nytte af en saadan Aftens gratis Entrée hver Maaned. Slutteligen maa jeg derfor anmode Dem om, saafremt Theaterloven skal optages som gjældende, da at faa sat 1ste Afd. § 16 ud af Kraft, saaledes at Personalet paa Kunstens Vegne kan gjøre sig Friheden paa Fore- stillingsaftenerne saa nyttig som muligt. De mange Tillæg og Ændringer som Lovens Gjen- indførelse kræver, og som Bestyrelsen da formodentlig er paa det Rene med sig selv om, forventes med Længsel. Ærb: Henr: Ibsen. Til Estance Steen. Bergen 2-1-57­ Frøken Estance Steen! Da det er mig om at gjøre, ret snart at erfare Deres Mening om mit nye Stykke, vover jeg herved at tilstille Dem en Billet med Bøn om at De god- hedsfuldt vil gjøre Brug deraf iaften. Dersom den venlige Interesse, hvormed De om- fattede "Gildet paa Solhoug" ogsaa maatte blive mit SIDE: 66 nye Arbeide tildeel, da har jeg ikke skrevet det for- gjæves. ­ Ifald Deres Søster vilde benytte den anden ved- lagte Billet, skulde det være mig særdeles kjært. ­ Forbindtligst Henr: Ibsen. Til Paul Botten Hansen. Bergen den 17de April 1857. Min kjære gamle Ven! Herved sender jeg Dig først og fremst en hjertelig Hilsen og dernæst nogle Bemærkninger over Kjæmpe- viserne med Anmodning om at faa dem optagne i Dit Blad. Saafremt Du maatte være villig til at gjøre Brug af min Opsats, beder jeg Dig at indtage den i saa store Portioner som muligt og fremfor Alt at dele den paa de mest passende Steder samt endelig at sørge for at en nøiagtig Retskrivning og Interpunction bliver iagttagen, jeg har nemlig, som Du seer, ladet Manuscriptet renskrive af en Anden og har kun flygtigt læst Reenskriften igjennem. Jeg har mangengang havt isinde at tilskrive Dig, men altid er det blevet opsat, nogle Reiseskildringer tænkte jeg ogsaa engang paa at sende Dig, men deraf blev heller Intet, ­ til Sommeren agter jeg imidlertid at begive mig ud paa en lang Vandring og maaskee jeg da kunde skikke Dig noget Brugbart. Om mine Forholde her ved jeg intet af Interesse at fortælle Dig undtagen at jeg i forrige Aar blev ­ for- lovet med en Datter af Provst Thoresen her i Bergen SIDE: 67 (hendes Stedmoder er Forfatterinden af "Et Vidne" og et Par andre Stykker som Du i sin Tid har omtalt i Nyhedsbladet). For Din Anmeldelse af "Gildet paa Solhoug" takker jeg paa det hjerteligste; mit nye Stykke "Olaf Lilje- krans" har jeg sendt til Christiania Theater for et Par Maaneder siden, men Borgaard er just ikke af dem der forhaster sig. Mit bedste Stykke "Fru Inger til Østeraad" har han ikke villet optage paa Repertoiret forinden Adskilligt deri blev forandret hvilket jeg imidlertid ikke vilde indgaa paa; ved Nytaarstid sendte jeg det til Chr: Tønsberg med Anmodning om at udgive det hvilket han ikke for Tiden kunde indlade sig paa, og da det er mig i høi Grad magtpaaliggende at faa dette mit bedste Arbeide offentliggjort, saa vil jeg herved bede Dig at tage Dig af Tingen og gjøre for mig hvad Du kan. Stykket ligger hos Tønsberg, læs det igjennem og ­ skaf mig en Forlægger! Vilkaarene bryder jeg mig ikke om ­ Honoraret giver jeg gjerne Slip paa naar Du blot kan faa det i Trykken ­ jeg er vis paa at dersom Du venskabeligst vilde virke for mig, saa lykkedes det nok. Det er faldet mig ind om det ikke kunde udgives til Indtægt for Studentersamfundets Byggefond; ­ jeg ønskede gjerne at ledsage Stykket med en liden Prolog tilegnet det unge skandinaviske Norden. Kjære Ven! lad mig see Du hjælper mig ­ jeg giver Dig Hals og Haand over "Fru Inger", pres en Forlægger saalænge til han giver efter ­!! Dersom Du med det Snareste vilde sende mig nogle Linier, saa var det snildt! Lad mig vide hvorledes Du og vore Bekjendte leve derinde; ­ Lev vel saalænge. Venskabeligst Henr: Ibsen. SIDE: 68 Til Paul Botten Hansen. Bergen, 28de April 1857. Kjære Ven! Idag kun nogle faa Linier eftersom Posttiden er for- haanden. Kald min Opsats hvis Du saa synes: "Om Kjæmpevisen og dens Betydning for Kunstpoesien." Nogen Titel, der nærmere betegner Indholdet, kan jeg ikke i Hast finde paa; "Lidt om" o. s. v. er forresten ikke saa galt; thi jeg kunde havt Stof til en tigange saa lang Afhandling om denne Gjenstand; men siden Ud- trykket er "Ole-Vigsk" ­ saa væk med det! Dit Forslag at optage "Fru Inger" i Nyhedsbladet og derhos trykke den særskilt, finder jeg ganske præg- tigt. I to Nummere vil Stykket imidlertid sikkert ikke kunne rummes; det bedste var vist i hvert Nummer at optage een Akt. Jeg stoler paa at det særskilte Aftryk bliver smukt og smagfuldt, og bemyndiger Dig herved til i alle Dele at disponere over Stykket som over Din egen Eiendom og navnlig til at modtage det i sin Tid Hr. Tønsberg tilstillede Manuscript, i hvilken An- ledning indlagte Skrivelse medfølger. "Olaf Liljekrans" vil jeg gjerne see offentliggjort paa samme Maade saasnart det har været opført paa Christi- ania Theater; men fra Borgaard har jeg endnu ikke hørt et Ord om den Sag. Jeg har en stærk Lyst til at begynde en Polemik med ham angaaende hans Vægring ved at opføre "Fru Inger" i dens nuværende Form. ­ Ifølge hans egne Breve finder han at Stykket er "poetisk, fuldt af gode Charakteerskildringer og stærke drama- tiske Momenter" ­ men desuagtet ­ ­ nu ja, hans Bevæggrunde vil Du selv kunne forstaa naar Du læser Stykket. Angaaende Honorar o. s. v. beder jeg Dig at ordne Alt efter eget Tykke, hvad Du i saa Henseende bestem- SIDE: 69 mer vil jeg være tilfreds med. Endnu Et: I "Fru Inger" har jeg paa et Par Steder kaldt Fruens salig Mand "Rigshovmester Henrik Gyldenløve" uagtet han, som jeg senere er bleven opmærksom paa, hed "Niels Henrik- sen Gyldenløve" ­ men da der blandt Personerne findes to Niels'er foruden ham, saa beder jeg Dig at kalde ham blot "Rigshovmester Gyldenløve" (uden Fornavn). Dersom Du i nogle Ord vilde sige mig Din Mening om Stykket saasnart Du har læst det, skulde det glæde mig særdeles. ­ Træffer du O: Schulrud, saa hils ham fra mig; Abildgaard ­ ja hvorledes gaaer det egentlig med ham? Tænker Du ikke paa at gjøre en Tour henover paa disse Kanter? Du kan tro det vilde være en lønnende Reise; en herlig Natur ­ Alting eiendommeligt. ­ Lev vel for dennegang; jeg er rolig for at Du ordner mine Sager paa det Bedste. Venskabeligst Henr: Ibsen. Jeg har allerede et nyt dramatisk Arbeide mellem Hænderne; det vil i Indhold og Tone blive temmelig forskjelligt fra mine tidligere. H. I. Til Paul Botten Hansen. Bergen 17­7­57. Min kjære Ven! Imorgen reiser jeg herfra for at gjøre en Tour paa 2­3 Uger til Christiania; skulde Du tilfældigviis vide Besked om hvor et skikkeligt Værelse for en saadan Tid kunde erholdes, saa beviste Du mig en stor Tjeneste. ­ Jeg vil haabe at Brevet træffer Dig i Byen og stoler SIDE: 70 paa at Nyhedsbladet holder Dig fast ­ selv nu medens Alverden trækkes ud paa Landet ­ thi min Hoved- hensigt med Reisen er at more mig og gjensee gamle Venner. ­ I største Hast! Venskabeligst Henr: Ibsen. Til Det Norske Theater i Bergen. Christiania den 23de Juli 1857. Til Bestyrelsen for det norske Theater i Bergen. Ved min Ankomst til Christiania saa jeg i Aviserne en Beretning, som nu ogsaa efter al Rimelighed er naaet til Bergen, og som jeg derfor skal tillade mig at berigtige. Det hed nemlig at Bestyrelsen for det herværende norske Theater skulde have indledet Underhandlinger med mig om at overtage den artistiske Direktørs Post ved det norske Theater, hvorfra Cronborg er traadt tilbage. ­ Sagen hænger saaledes sammen: Nogen Tid før min Afreise modtog G. Krohn et Brev fra Ingenieurlieutnant Lund, der som det n: Th:s Bestyrer forespurgte sig om han i Bergen kjendte Nogen der maatte være villig til at overtage den nævnte Post; Krohn meddelte mig Skrivelsens Indhold (den var forøvrigt aldeles privat) og jeg yttrede da at dersom jeg kunde løses fra mit Forhold til Bergens Theater og man i Christiania bød nogenlunde antagelige Vilkaar, saa vilde jeg maaske ikke være utilbøielig til at modtage et Tilbud. Noget Saadant svarede Krohn, og samme Dag jeg afreiste fra Bergen modtog jeg fra Lieut: Lund paa Bestyrelsens SIDE: 71 Vegne Tilbud om at overtage den nævnte Ansættelse mod en aarlig Løn af 600 Sp, med Tilsagn om Gratiale og forhøiet Gage saasnart Theatret formaaede at strække sig videre. ­ At jeg om denne Sag intet meddelte Bestyrelsen i Bergen laa simpelt hen i den Uvished hvormed jeg betragtede det Hele, jeg maatte selv forvisse mig paa Stedet om hvorledes det herværende Theater stod, om dets Forholde og Udsigter o. s. v. Dette er nu skeet, og jeg er kommen til Erkjendelse af at Christianias Theater sandsynligviis er ligesaa betrygget som Bergens, og at Noget ogsaa her maa kunne udrettes. Fordelene ved for mig at leve i Hovedstaden behøver jeg ikke at fremhæve, de ere overveiende, og hvor ondt det end vilde gjøre mig at forlade Bergen og Bergens Theater, saa er jeg dog i Tvivl om hvorvidt det ikke vilde være uforsvarligt af mig at tilbagevise den Anledning som nu aabner sig til at erholde en nogenlunde lønnende Ansættelse. Jeg taler her om Løn og om Fordele, men jeg er sandelig hverken egennyttig eller utaknemmelig, hvad jeg skylder Bergens Theater skal jeg aldrig glem- me, men jeg har ogsaa Pligter mod mig selv, og For- holdene ved Bergens Theater har længe hvilet trykkende paa mig, enhver Retning hvori jeg kunde virke har der været mig spærret, frie Hænder har jeg aldrig havt, og jeg har derfor daglig følt mig betynget af Tanken om at maatte arbeide uden at kunne virke. Naar jeg nu henvender mig til Directionen og forespørger om jeg, for det Tilfælde at jeg bliver enig med Christianias Theater, vil kunne løses fra mine Forpligtelser i Bergen, og til hvilken Tid, ­ da betragter jeg denne Henven- delse som rettet ikke blot til mine Foresatte men ogsaa til venligtsindede Raadgivere, der ikke ville undlade at see Sagen fra det for mig væsentligste Synspunct. SIDE: 72 Skulde der indrømmes mig Fritagelse for at opfylde min Kontrakt, saa maa jeg selvfølgelig finde mig i at til- bagebetale den sidste Maaneds Gage der alt er oppe- baaret. At jeg forøvrigt under lige Forholde vilde fore- trække Bergen med hvis Scene jeg føler mig sammen- voxet, falder af sig selv, men Theatret dersteds kan vistnok ikke strække sig videre end allerede skeet, og at jeg tvinges til at gribe Udsigten til en mere betrygget Fremtid, vil derfor ikke forundre Bestyrelsen, hvis Svar imødesees med Længsel. Ærbødigst Henr: Ibsen. Min Adresse er: Sagfører Schulrud, Kjøbmd. Hassels Gaard, Torvet. Til det Akademiske Kollegium. Kristiania den 13de November 1857. Til Collegium academicum. Student Henrik Ibsen, artistisk Direktør for Kiristiania norske Theater, ansøger ærbødigst om at maatte ansættes som Stipendiat i nor- disk Literatur. Undertegnede, der herved ærbødigst ansøger om at maatte erholde den oprettendes Stipendiatpost i nordisk Literatur, har visselig ikke Meget at paaberaabe sig til Fordeel for Ansøgningen, men da der ere gyldige Grunde til at formode at Medansøgerne befinde sig i samme Tilfælde, saa vover jeg dog at melde mig. Foruden flere dramatiske Arbeider, der deels ere opførte paa for- skjellige Theatre, deels udgivne i Trykken, har jeg i "Illustreret Nyhedsblad" for iaar leveret en længere Afhandling: "Om Kjæmpevisen og dens Betydning for SIDE: 73 Kunstpoesien", hvoraf vil sees at jeg allerede tidligere, saavidt Leiligheden tillod det, har beskjæftiget mig med Studiet af den nordiske Literatur, ligesom jeg ogsaa under min sexaarige Ansættelse ved Bergens Theater har erhvervet mig et mere end sædvanligt Kjendskab til den dramatiske Literatur ialmindelighed. Til at fort- sætte dette Studium føler jeg baade Lyst og Kaldelse og haaber at Resultatet ikke skulde udeblive forsaavidt det ledige Stipendium maatte blive mig bevilget. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til det Akademiske Kollegium. Christiania den 13de Januar 1858. Til Collegium academicum. Det til det høie Collegium fra mig indsendte An- dragende om at maatte erholde den oprettendes Stipen- diatpost i nordisk Literatur, tillader jeg mig herved at tilbagekalde. Arbødigst Henr: Ibsen. Til Carl Johan Anker. Christiania den 30te Januar 1858. Kjære Ven! Hvad maa De vel dømme om mig, som nu først efter saa lang Nølen sender Dem nogle Ord til Gjensvar paa Deres tre venskabelige Breve; thi jeg har virkelig SIDE: 74 modtaget dem alle og endnu intet besvaret! Hvad tænker De om mig? Og dog er jeg mig i det inderste bevidst at være mindre skyldig, end det kunde synes. Ialfald er min lange Taushed ikke grundet paa Lige- gyldighed, men vel paa en egoistisk Følelse, som man ofte bukker under for, fordi man ikke gider kjæmpe mod den. Kjære Anker, De forstaar mig maaskee ikke, men Tingen er, at jeg dagligen har været Dem saa nær i mine Tanker, at det forekom mig overflødigt ogsaa ... . De kan tro mig, jeg lever ofte vort korte Bekjendt- skabs Dage om igjen. Touren til Hardanger staar for mig som en lysende Erindring, som et af de smukke Punkter i Menneskelivet, hvoraf man er istand til lang, lang Tid bagefter aandelig at nære sig. Jeg har ofte tænkt paa, hvorledes De dengang egentlig bedømte mig, om De ikke fandt mig omsluttet af en vis frastødende Kulde, som vanskeliggjør en nærmere Tilslutning, og dog faldt det mig uendelig lettere at slutte mig til Dem end til nogen anden, thi der var i Dem en sjælelig Ungdom, en Glæde over Livet, en Ridderlighed i Synsmaade, som gjorde mig godt. Bevar alt dette; tro mig, det er ikke behageligt at see Verden fra Oktobersiden, og dog har der, latterligt nok, været en Tid, da jeg intet ønskede heller. Jeg har bræn- dende længtes efter, ja næsten bedet om en stor Sorg, som ret kunde udfylde Tilværelsen, give Livet Indhold. Det var taabeligt, jeg har kjæmpet mig ud af dette Stadium, ­ og dog bliver der altid en Mindelse tilbage. Tusende Tak for al Deres Ulejlighed med mit Stykke. Snart sender jeg Dem et nyt Arbeide: "Hærmændene paa Helgeland", som snart skal opføres her og maaskee ogsaa i Kjøbenhavn. I Nyhedsbladet No. 4 har jeg skrevet et Digt: "Til SIDE: 75 Carl Johans Minde", som hersteds har vundet Bifald. Det er tilegnet Carl-Johans-Forbundet, et Selskab, hvis Tendens De vistnok kjender. Det er ikke usandsynligt, at jeg reiser til Stockholm til Sommeren. Vil jeg træffe Dem der, eller har maaskee De ogsaa Reiseplaner. Jeg beder Dem at fremføre min forbindtligste Hilsen og Taksigelse til herr Hyltén-Cavallius for den Velvilje hvormed han har udtalt sig over mine tidligere Arbeider; kunde han gjøre Brug af mit nye, da vilde det glæde mig meget. Hos Fougstad har jeg endnu ikke forespurgt mig om det svenske Skuespil, men skal nu gjøre det med det første. Kjære Anker, øv ikke Gjengjældelsesretten, men skriv mig til, saasnart De kan. Jeg gaar nu med en ond Samvittighed over min lange Taushed, et Par venlige Ord vilde berolige mig. Deres hengivne Henr: Ibsen. Til C. Hagemann. Bergen den 15de Juni 1858. Til Hr. Overretssagfører Hagemann! Deres Skrivelse av 11te dennes vil De forhaabentlig undskylde at jeg, paa Grund af de forhaandenværende Omstændigheder, først idag ser mig istand til at besvare. ­ Jeg maa tilstaa at en Paamindelse af en saadan Art fra Bergens Theaterbestyrelse frapperede mig. Min Gjæld til Theatret er 45 Sp, hvor 20 Sp som Forskud; Restbeløbet, 25 Sp, har jeg som Gjæld paadraget mig ved frivilligt Tilbud om at tilbagebetale sidste Maaneds SIDE: 76 Gage da jeg forrige Sommer fratraadte Theatrets Tje- neste. Ved min Afreise fra Bergen var der aldrig Tale om andet end en mindelig Opgjørelsesmaade, saaledes nemlig at jeg fremdeles tilstillede Theatret mine dra- matiske Arbeider til Afbenyttelse. Herom er den nye Bestyrelse muligens ikke vidende, men hvad den burde være og maa være vidende om, er at jeg for Bergens Theater har skrevet følgende Stykker: "Sancthans- natten" Skuespil i 3 Akter, "Kjæmpehøien" Drama i 1 Akt, "Fru Inger til Østeraad", Drama i 5 Akter, "Gildet paa Solhoug" Skuespil i 3 Akter og "Olaf Liljekrans" Skuespil i 3 Akter. Desuden har jeg saaofte det for- langtes, leveret Prologer o. s. v. uden at jeg for alt dette har modtaget anden Godtgjørelse end et Gratiale, stort 100 Sp. Hvorledes rette Vedkommende forrige Høst satte Couranteri for dramatiske Varer i Bergen, veed jeg ikke; men i Christiania betales fortiden et femakts Skuespil, ifølge Forslag fra A. Munch og mig, med mindst 250 Sp, og mindre Stykker i Forhold dertil. Bestyrelsen vil altsaa kunne udregne for hvilket Beløb Theatret omtrent maa antages at staa i Æresgjæld til mig, og jeg overlader til dens Delicatesse at afgjøre om ikke dette Punct burde klares forinden man forsøgte paa ad Rettens Vei at inddrive de omhandlede 45 Sp. Bestyrelsens Telegrafdepeche var allerede forinden dens Modtagelse realiter besvaret i en Skrivelse til Theatrets artistiske Direktør; paa selve Depechen kunde jeg ikke indlade mig at svare, da den ifølge sin Form kun inde- holdt et simpelt og uberettiget Nysgjærrighedsspørgs- maal, nemlig Spørgsmaalet om "hvorvidt jeg havde tilstillet den aftraadte Bestyrelse "Hærmændene paa Helgeland" til Afbetaling paa min Gjæld til Theatret". ­ Jeg kan ikke tilbageholde min Beklagelse over den udelikate Maade paa hvilken de literære Anliggender SIDE: 77 fortiden synes at varetages her, men maa dog tilføie at dette ingen Indflydelse vil have paa min Sympathi for Bergens Theater; jeg agter for Fremtiden som før at stille mine Arbeider til dets Raadighed. Hvad den her omhandlede Sag angaar, skal jeg henstille til Be- styrelsens yderligere Overveielse om det ikke maa an- sees baade sømmeligere og hensigtsmæssigere at stille det Hele i Bero indtil Videre. Henr: Ibsen. Til Peter Blytt. Christiania den 12te Januar 59. Hr: Kjøbmd. Peter Blytt Bergen. Min hjerteligste Taksigelse for Deres venskabelige Brev og for Deres Underretning om Ordningen af Obligationsfornyelsen; jeg svævede selv i Uro for at jeg var for seent ude, hvilket ikke oftere skal blive Tilfældet; turde jeg for Fremtiden henvende mig direkte til Dem, vilde jeg være Dem særdeles forbunden. Med Damp- skibet tillod jeg mig at sende Dem en Pakke Musikalier m. m., bestilte af Bergens Theater; vedlagt følge Reg- ninger over Udskrivningen, desuden tilkommer Over- sætteren af "Kvæghandleren fra Steiermark" efter Ak- kord 10 Sp og jeg for Udlæg af Fragt 30 ß altsaa til- sammen 16 Sp 70 ß, mod hvilket Beløb jeg tillader mig at anmode Dem om at overlevere Theatret Sagerne. Støttende mig til Deres stedse udviste Velvillie haaber jeg at De vil tilgive denne fornyede Uleilighed. Med de forbindtligste Hilsener til Deres Hus og Bekjendte tegner jeg mig Deres Henr: Ibsen. SIDE: 78 P. S. Jeg kunde have et og andet af literær og kunstnerisk Interesse at fortælle, men forledet af min gamle Skjødesynd har jeg opsat Brevskrivningen ligetil sidste Øieblik. Til Lorentz Dietrichson. [Christiania, mars 1859.] Høistærede! Skulde de belovede Forandringer i "Alle mulige Roller" være foretagne, saa vilde jeg være Dem i høi Grad taknemmelig. Undskyld at jeg pr: Bud og ikke personlig henvender mig til Dem idag, men jeg sidder op over Ørene i Forretninger. Venskabeligst Henr: Ibsen. Til Peter Blytt. Christiania 6/8. 59. Hr. P: Blytt. For første, og, som jeg lover Dem, sidste Gang beder jeg Dem at udvirke min Obligation fornyet denne Termin uden Afdrag; mangehaande Udgifter gjør mig det vanskeligt dennegang at udrede det, og jeg stoler paa Deres Venskab. Indlagt følger 3 Sp, min Gjæld til Dem er 1 Sp 6 ß, Resten er altsaa tilstrækkeligt til Renter saafremt De godhedsfuldt er villig til Oven- staaende. Jeg har oftere tænkt at skrive Dem til, men derved er det ogsaa blevet; et Pragtexemplar af "Hærmændene" har jeg længe havt liggende til Dem, men det er gaaet med Afsendelsen heraf som med mine Breve. Nogle Ord fra Dem vilde glæde mig usigeligt, ­ og da dygtigt meget om de bergenske Theater- og andre Anliggender! ­ SIDE: 79 De har vel hørt den frygtelige Ildebrandshistorie herinde? 18 Lig ligger nu paa Hospitalet og man graver efter flere. Forresten intet Nyt; jeg lever meget vel og sender Dem min forbindtligste Hilsen, venskabeligst Henr: Ibsen. P.S. Siegw: Petersen har De vel talt med i Bergen? Er ikke det et storartet Foretagende, saaledes at holde et ambulerende Medlem af Theaterdirektionen til at reise Landet rundt? Til O. K. Lysholm! Christiania den 18de April 1860. Hr. O. K. Lysholm! Du vil godhedsfuldt tilgive at jeg først nu besvarer dit Brev; thi et Par af de omspurgte Subjekter var mig ubekjendte og det har medtaget nogen Tid at komme paa Spor efter dem. Her er imidlertid hvad jeg nu i Korthed kan sige. M. A. Stangby er formentlig et ganske ungt Menne- ske (16­17); fuldstændigt at forsikkre mig om hans Identitet har jeg ikke kunnet, dog er jeg kommen efter at han sandsynligviis for omtrent et Aar siden engang henvendte sig til mig om Ansættelse ved vort Theater, men jeg hadde intet Brug for ham og har ikke siden stødt paa ham. Han gjorde dengang Indtryk af at være et lovende og begavet Menneske, havde saavidt jeg husker, skrevet en hel Del Vers, men hvad hans Anlæg for Scenen angaar saa kan jeg intet andet derom sige end at han skal have staaet i et vist Ry som Dekla- mator blandt sine Skolekammerater; for mig kom det SIDE: 80 ikke til nogen Prøve og hans Ydre var dengang temme- lig uheldigt (ganske almindelige Ansigtstræk og uhar- moniske Former), men dette kan han rigtignok voxe af sig; imidlertid tør jeg, som Du seer, hverken raade fra eller til om denne Person. August Herramb meldte sig til det herværende norske Theater et Par Aar før jeg kom hid, blev ogsaa antagen til Prøve, men forlod det snart uden at han kom til at optræde. Siden gjennemgik han Artilleriunderofficeer- skolen, blev derpaa Extraskriver eller konstitueret Kopist i et af Departementerne og er for sin smukke Haandskrift meget søgt til sligt Arbeide ogsaa udenom hvorved han, ligesom ved sine temmelig udstrakte Studenter- og Kunstnerbekjendtskaber har tillagt sig ikke liden Politur. Han seer dertil i alle Maader ual- mindelig godt ud og er endnu ung nok til at tilegne sig hvad han mangler; jeg tror derfor nok jeg tør tilraade et Forsøg med ham. Joachim Welhaven er mangt og meget at sige om; Talent mangler han ikke, men ved at gaa paa egen Haand er det vildledet, han er bleven affekteret. Han har et smukt velklingende Organ, hans Sprog er rent og hans Personlighed i og for sig saare heldig. Hvor- vidt han imidlertid nu længer besidder den Aandens Bøielighed der vil være en absolut Betingelse for hans Brugbarhed som Theaterelev, tør maaske være tvivl- somt, men en fast Optræden tør nok kunne drive ham. Uordentligt tror jeg ikke han lever her, men rigtignok i stor Trang, som han dog kavalleermæssigt forstaar at skjule. Som sagt, kan han blot finde sig tilrette i Elev- stillingen, saa tror jeg visselig at en Mand med hans Øvelse vil kunne gjøre et begyndende Theater ikke ringe Nytte. G: Næss meldte sig ihøst for mig, men kunde ikke SIDE: 81 bruges. Uheldigt Ydre, Mangel paa Dannelse og, saa- vidt jeg kunde skjønne, ganske middelmaadige Evner. ­ Hans Motiv til at blive Skuespiller kan visselig ikke søges i stort andet end Lyst til at føre et frit og behage- ligt Liv. Jeg tror ikke det lønner sig at prøve ham. A: Hellesen har adskillig Øvelse og et godt Udvortes. Han har saavidt jeg veed været et Par Aar ansat ved et reisende Dansk Selskab og er vistnok brugbar. Jeg forsøgte ham engang paa Prøve i en større Rolle, som han tidligere havde spillet ved det nævnte Selskab, og mangt deri røbede rigtig Opfatning, ligesom Udførelsen var fornuftig og ret tækkelig. Mathilde Andersen har, hvis det er den jeg mener, ogsaa været ansat ved samme Selskab og maa saaledes forudsættes at besidde adskillig Fordannelse, som rig- tignok kan være ligesaameget til Skade som til Gavn. Hun har et godt Udvortes, Sangstemme og et sletikke simpelt Væsen; hendes Sprog er nok saa godt og Organet, paa nogle Uvaner nær, brugbart. Jeg fik, ved engang at læse med hende, ikke noget Indtryk at hun var talentløs; forsøg hende derfor, hvis Du ikke har noget Bedre i Baghaanden. Det bemærkes at alle Ovenstaaende ere unge Folk med Undtagelse af Welhaven som vel nu maa være 36­38, dog kanskee ogsaa noget yngre skjønt han ikke seer ud til det. I. H. Asmundsen vil jeg, grundet paa hvad der er sagt mig om ham, tilraade Dig at antage. Om Carl Johannesen og Louis Pedersen kan jeg ingensomhelst Oplysning meddele. Carsten Woll var i nogle Aar Skuespiller ved Bergens Theater, havde en ganske god Sangstemme og var ikke blottet for Talent, men Mangel paa Dannelse stod dets Udvikling meget iveien. Han forlod igjen Theatret, tog atter fat paa sit Haandværk SIDE: 82 (han er Skomagermester) og jeg ved ikke om han i denne Mellemtid har erhvervet sig Noget af hvad der den- gang manglede ham. Jeg tror dog nok han ved dog at være et Stykke paa Veien kunde i de første Aar yde en Theaterskole adskillig Tjeneste, men nogen egentlig Fremgang tør neppe paaregnes. Han er vel nu omkring 35­36 Aar gammel. Her har Du hvad jeg i Korthed ved om de opgivne Aspiranter, kan mine Oplysninger lede til noget Godt for eders Foretagende, skal det være mig særdeles kjært. Det samme gjælder ogsaa hvis jeg paa anden Maade f: Ex: ved Anskaffelse af Musikalier, Bøger, nye Styk- ker eller hvad det skal være, kunde yde nogen Bistand. Det norske Selskab har i Paasketiden ingen For- handlingsmøder holdt, Listen vil imidlertid imorgen blive fremlagt; at eders Plan af os omfattes med den varmeste Interesse kan Du vel tænke. Selskabets fleste Medlemmer er imidlertid Mænd med bedre Villie end Evne i dette Punkt, lov Dig derfor ikke formeget. Venskabeligst Henr: Ibsen. Til J. Nandrup. Christiania 4de Juli 1860. Hr: Sagfører Nandrup. Som det af indlagte Skrivelse vil erfares, er Hr. P. Petersens Fordring paa mig fremsendt uden hans Vidende og grundet paa en Misforstaaelse; jeg tør derfor haabe at der, den Sag angaaende, intet videre vil blive fore- taget. ­ Afdraget paa min Gjæld til Hr. Sontum skal jeg, i Forventning om at De dermed velvilligen vil være tilfreds, indbetale om nogle Dage. Ærbødigst Henr: Ibsen. SIDE: 83 Til den norske Regjering. Christiania den 6te August 1860 Til Kongen! Henrik Johan Ibsen ansøger underdanigst om at maatte tilstaaes et Beløb, stort 400 (fire hundrede) Spdlr. af de til Kunstneres og Viden- skabsmænds Reiser i Udlandet bevilgede Mid- ler, for i en Tid af sex Maaneder paa en Reise over London, Paris, de større tydske Byer, Kjøbenhavn og Stokholm at studere dramatisk Kunst og Literatur. Under en tiaarig literær Virksomhed, og selv under en forudgaaende længere Forberedelse til samme, har Beskjæftigelsen med den dramatiske Kunst og Literatur i dens Principer, System og Historie optaget den største Del af min Tid, og udgjort mit væsentligste Studium. De Anmeldelser af mine dramatiske Arbejder, som i den Tid er offentliggjorte saavel af inden- som udenlandske Kunstdommere, turde formentlig indeholde tilstrække- lige Vidnesbyrd om at dette Studium ikke har været uden Frugter, ligesom den Velvilje, hvormed Almen- heden har modtaget mine forskjellige Skuespil, hvoraf enkelte tillige er bragte paa Scenen saavel i Sverig som Danmark, tør antages at vidne om Begavelse for den valgte Retning. I Slutningen af Aaret 1851 modtog jeg Ansættelse som Instruktør ved det da nylig oprettede norske Theater i Bergen. Af dette bevilgedes mig i Begyndelsen af 1852 et Stipendium, hvorved jeg sattes istand til at foretage en fem Maaneders Rejse til Kjøbenhavn, Ham- burg, Berlin og Dresden, væsentligst i det Øjemed at gjøre mig bekjendt med den dramatiske Kunsts Teknik, Principerne for dens praktiske Udøvelse paa de forskjel- SIDE: 84 lige Steder og i de forskjellige Former, samt forøvrigt med Alt, hvad der vedkommer et Theaters Ledelse. I min Stilling ved Bergens Theater forblev jeg indtil Sommeren 1857, da jeg modtog Ansættelse som artistisk Direktør ved det herværende norske Theater, en Post, som jeg fremdeles indehaver. I de senere Aar er den Anskuelse mere og mere trængt igjennem, at Kunstens og Poesiens Udvikling, i begges forskjellige Former, ikke kan være Staten uved- kommende; denne har derfor med stedse voxende Beredvillighed understøttet vore Malere, Billedhuggere og Musikere, ligesom ikke ubetydelige Rejsebidrag er komne to af Landets Digtere tilgode. Naar den drama- tiske Kunst hidindtil har været unddraget enhver saa- dan offentlig Understøttelse, saa kan Grunden hertil ikke søges i nogen Underkjendelse fra Statens Side af denne Kunsts Berettigelse; tvertimod har Staten, ved at beskytte Poesi, Plastik, Maleri og Musik, udtrykke- ligt, om end ikke ligefrem, sat sit anerkjendende Stem- pel paa Skuespilkunsten, der jo ifølge sin Natur er En- heden af alle de øvrige Kunstformer. Erfaringer fra alle andre civiliserede Lande har desuden tilstrækkelig godtgjort, at den dramatiske Kunst til alle Tider, hvori den har været dyrket, har, i højere Grad end nogen anden Kunstart, aabenbaret sig som en væsentlig Faktor i Folkeopdragelsen, en Kjendsgjerning, der har sin saare nærliggende Forklaringsgrund i denne Kunsts inderligere og langt mere umiddelbare Forhold til Virke- ligheden, altsaa i dens større Forstaaelighed og i dens lettere og mere udbredte Tilgjængelighed for det hele Folk. Aarsagen til at Theatervæsenet hertillands har været unddraget enhver offentlig Understøttelse maa derfor, efter de i denne Sag faldne Udtalelser, fornuftigvis være at søge i Vedkommendes Misbilligelse af de Former, SIDE: 85 hvorunder Understøttelsen har været søgt, nemlig som ligefremme Bidrag til de enkelte Theatres Drift eller til Byggeforetagender og lignende. Man har nemlig udtalt den Anskuelse, at et Theater maa kunne bæres af egne Kræfter, forudsat at det ikke savner kyndig kunstnerisk Ledelse og en national dramatisk Literatur. Det er i Henhold til denne Anskuelse at jeg, som drama- tisk Forfatter og som Leder af et af Hovedstadens Theatre, fremkommer med dette mit underdanigste Andragende. Det bør her formentlig ikke lades uberørt, at dersom det Offentlige, som ovenfor paapeget, stiltiende har godkjendt den dramatiske Kunsts Gyldighed, saa maa det ogsaa være af Interesse at vide de enkelte sceniske Kunstanstalter ledede med den størst mulige Kyndighed og Indsigt, og at dette navnlig gjælder i en Tid som denne, da den nationale dramatiske Kunst her i Landet er i sin Udvikling og da altsaa den Retning, hvori den nu og i den nærmeste Fremtid øves, vil være af væsentlig Indflydelse paa de Former, den engang, som nærmere befæstet, kommer til at antage. Idet jeg vover at formene at jeg ved ti Aars Virksom- hed som dramatisk Forfatter, ved ni Aars praktisk Beskjæftigelse med Theatervæsenet, ved de Erfaringer jeg paa en tidligere i samme Øjemed foretagen Rejse har indvundet samt endelig ved de dels paa denne dels ved Forretningsforholde stiftede Bekjendtskaber, maa ansees for at være i Besiddelse af de væsentligste Betin- gelser for med Nytte at kunne foretage en fornyet Rejse er det at jeg herved ansøger om et Stipendium stort 400 Spdlr. for i en Tid af sex Maaneder i London, Paris, de større tydske Byer, Kjøbenhavn og Stokholm at udvide min Indsigt i den dramatiske Literatur og Kunst. Underdanigst Henr: Ibsen. SIDE: 86 Til M. A. Udbye. Christiania den 18de Juli 1861. S. T. Hr: Musikus Udbye Trondhjem. Indlagt tager jeg mig den Frihed at sende Dem de første Scener af en Operatext med Forespørgsel om hvorvidt De skulde være villig til at komponere Musiken. Da Deres Navn som Komponist har en bedre Klang end nogen Andens hertillands, vilde det være mig en Ære og en sikker Borgen for Stykkets Lykke ifald De vilde indgaa herpaa. Jeg venter med Længsel nogle Linjer fra Dem i denne Sag. Resten af Manuscriptet kan snart sendes. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til det Akademiske Kollegium. Christiania den 14de Marts 1862. Til det akademiske Collegium! Herved tillader jeg mig ærbødigst at ansøge det høje Collegium om, af de til videnskabelige Rejser i Norge bevilgede Midler, at maatte erholde et Stipen- dium, stort 120 Sp., for i et Tidsrum af 2 Sommer- maaneder at foretage en Rejse i det ydre Hardanger samt i Distrikterne omkring Sognefjorden, videre nord- over til Molde og tilbage gjennem Romsdalen, i det Øjemed at samle og optegne, hvad der af Folkeviser samt af ældre og yngre Sagn endnu maatte være at forefinde. Nogen mere detaljeret Rejseplan vil det paa Forhaand være umuligt at fremlægge, da de paa et- hvert Sted under Rejsen indvundne Oplysninger og Erfaringer naturligvis maa komme til at øve over- SIDE: 87 vejende Indflydelse paa den videre Fortsættelse af Undersøgelsernes Retning. Min Agt er det imidlertid, saafremt mit Andragende indvilges, fornemmelig at undersøge de ydre Sødistrikter, der, i det af mig antydede Øjemed, hidindtil mindst har været paaagtede. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til Trondhjems teater. Christiania den 8de Januar 1863. Til Direktionen for Theatret i Trondhjem. Vedlagt følger et Exemplar af mit nye Skuespil "Kjærlighedens Komedie", som jeg herved indleverer til Trondhjems Theater med Forespørgsel om hvorvidt Direktionen er villig til at antage Stykket til Opførelse mod et Forfatterhonorar af 60 (sexti) Sp, der bliver at udbetale umiddelbart efter første Forestilling. An- tages Stykket, skal den til samme hersteds komponerede og arrangerede Musik uden yderligere Udgift for Theatret blive Direktionen tilstillet. Det bemærkes at Stykket om kort Tid kommer til Opførelse paa Christiania Theater og muligens ogsaa paa det norske. Idet jeg forventer den ærede Direktions Svar tegner jeg mig ærbødigst Henr: Ibsen. Til det Akademiske Kollegium. Christiania den 6te Marts 1863. Til det akademiske Collegium! Idet jeg herved ærbødigst indberetter til det høje Collegium, at det mig i forrige Aar tildelte Stipendium SIDE: 88 er benyttet i Overensstemmelse med den af mig derom i sin Tid indgivne Ansøgning, tillader jeg mig at be- mærke, at Grunden til, at den mig paahvilende Ind- beretning ikke tidligere er afgiven, er at jeg strax efter min Tilbagekomst afsluttede Kontrakt med en af Byens Forlæggere om Udgivelsen af en Samling norske Folke- sagn, der var bestemt til allerede i Vinterens Løb at skulle udkomme, og hvoraf Udbyttet af min Rejse tydeligst vilde fremgaa. Omstændighederne har imid- lertid hindret Værkets Udgivelse, og jeg tillader mig derfor herved, indtil denne vil kunne finde Sted, ær- bødigst at meddele, at det paa min Rejse, væsentlig i Nordfjord og Søndmør, er lykkedes mig at faa optegnet 70­80 forskjellige og hidtil utrykte Folkesagn, hvoraf flere Prøver har været trykte i "Illustr. Nyhedsblad". Af Folkeviser og Eventyr har jeg ogsaa forefundet en Del, men for det meste kun Varianter af, hvad der alle- rede er kjendt fra Landstads eller Moes og Asbjørnsens respektive Samlinger. Min under Arbejde værende Sagn- samling vil, saasnart den udkommer, blive det høje Collegium tilstillet. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til det Akademiske Kollegium. Christiania den 6te Marts 1863. Til det akademiske Collegium! Undertegnede ansøger herved ærbødigst det høje Collegium om, af Fondet for videnskabelige Rejser i Norge at maatte bevilges et Stipendium, stort 120 (et hundrede og tyve) Spd., for i et Tidsrum af to Maaneder i indeværende Aars Sommer at foretage en Rejse i de SIDE: 89 trondhjemske Fjord- og Sødistrikter samt om muligt i det nordlandske, i det Øjemed at fortsætte den af mig i forrige Aar med naadigst bevilget Stipendium paa- begyndte Indsamling af Sagn og Folkeviser. Det efter Omstændighederne ikke ringe Udbytte af min første Rejse, paa hvilken det lykkedes mig, navnlig i Nordfjord og Søndmør, at faa optegnet 70­80 for- skjellige og hidtil utrykte Folkesagn, i Forbindelse med de i mangehaande Retninger indvundne Erfaringer, lader mig haabe, at Undersøgelser i de denne Gang tilsigtede Landsdele vil kunne foretages med Nytte. Jeg tillader mig derhos ærbødigst at gjøre opmærksom paa, at jeg isommer, strax efter Tilbagekomsten fra min dengang foretagne Rejse, afsluttede Kontrakt med en af Byens Forlæggere om Udgivelsen af en, saavidt muligt, fuldstændig Samling af norske Folkesagn, væ- sentlig beregnet paa at skulle være en Folkebog, og hvortil der formentlig maa siges at være Trang, da A. Fayes Samling, den eneste, der gives hertillands, næppe kan ansees for at tilfredsstille Tidens Krav og ialfald staar langt tilbage for, hvad man i Nabolandene i denne Retning allerede i lang Tid har besiddet. Dette Arbejde, hvormed jeg i Løpet af Vinteren stadig har beskjæftiget mig, er nu temmelig langt fremskredet, men under Syslen dermed er det mere og mere blevet mig klart, at det endnu foreliggende Materiale langtfra er tilstrækkeligt til at frembringe et Arbejde af nogen- lunde Fuldstændighed, og at derfor Værkets Udgivelse vil være afhængig af, hvorvidt det høje Collegium, ved at indstille dette mit Andragende til Indvilgelse, maatte sætte mig istand til at udfylde en væsentlig Række af for Tiden stedfindende Lakuner i Stoffet. Rejsen havde jeg tænkt at foretage fra Opdal gjen- nem Sundalen, derfra udigjennem Fjorden og videre SIDE: 90 nordigjennem Nordmør; men nogen detaljeret Rejse- plan for Rejsen, i det her tilsigtede Øjemed, vil det paa Forhaand være umuligt at opstille, eftersom Oplys- ninger, erhvervede under selve Rejsen, hyppigen og nødvendigvis maa komme til at øve en afgjørende Ind- flydelse paa dens videre Fortsættelse. Hvad Beløbets Størrelse angaar, vover jeg ærbødigst at bemærke, at det formentlig er sat saa lavt som muligt, naar der hensees til, at Ruten, saaledes som den ifølge Øjemedet nødvendigvis for den største Del maa lægges, gjør det fornødent at benytte Baadskyds efter Akkord, hvor- ved Omkostningerne i ikke ringe Grad forøges. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til den norske Regjering. Christiania den 10de Marts 1863. Til Kongen. Henrik Ibsen ansøger underdanigst om at der for det nu forsamlede Storthing maa frem- sættes en kongelig Proposition, gaaende ud paa at der af Statskassen bevilges Ansøgeren en aarlig Gage, stor 400 (fire Hundrede) Species, for derved at sætte ham istand til at fortsætte sin literære Virksomhed. Som Begrundelse for dette mit underdanigste An- dragende tillader jeg mig at meddele en kort Oversigt over mit Liv og min literære Virksomhed. Jeg er født i Skien den 20de Marts 1828, og da mine Forældre vare uformuende nødtes jeg allerede fra mit 15de Aar til at sørge for mig selv. Jeg erholdt Ansæt- telse først som Lærling og senere som Medhjælper paa SIDE: 91 Grimstads Apothek, i hvilken Stilling jeg forblev indtil Slutningen af 1849, og anvendte al den Tid, der levne- des mig fra mine Forretninger, til at forberede mig til Examen artium, som jeg underkastede mig i Sommeren 1850. Allerede dengang havde jeg, foruden nogle mindre Digte, som offentliggjordes i Christianiaposten, skrevet og udgivet i Trykken "Catilina", versificeret Drama i 3 Akter, hvilket Arbejde af flere Anmeldere, og navnlig i Langes "Tidsskrift for Videnskab og Literatur", gjordes til Gjenstand for meget fordelagtig Omtale. Mit derpaa følgende større Arbejde var "Kjæmpehøjen", dramatisk Digtning i 1 Akt, der i September s. A: bragtes til Op- førelse paa Christiania Theater, og som ligeledes mod- toges med Velvilje af den offentlige Kritik. Mod Slut- ningen af Aaret 1851 erholdt jeg Ansættelse ved det Aaret iforvejen oprettede norske Theater i Bergen, først som fast lønnet Theaterforfatter og derpaa til- lige som Instruktør. I Sommeren 1852 foretog jeg paa Theatrets Bekostning en Rejse til Kjøbenhavn og flere større tydske Steder, væsentligst i det Øjemed at studere Kunst og Literatur, og medbragte fra denne Rejse et nyt Skuespil i 3 Akter, betitlet "Sancthans- natten", der senere bragtes til Opførelse, men som endnu henligger utrykt. I 1854 skrev jeg "Fru Inger til Øster- raad", historisk Drama i 5 Akter, opført oftere og paa forskjellige Steder samt udgivet i Christiania. "Gildet paa Solhoug", Drama i 3 Akter, der digtedes i 1855, er ligesaa med meget Bifald opført paa alle Landets Thea- tre, i Kjøbenhavn, og paa det kongelige Theater i Stokholm, hvor det valgtes til Feststykke ved Høj- tideligholdelsen af 4de November 1857. "Hærmændene paa Helgeland", Skuespil i 4 Akter, udkom i 1858 og har været gjort til Gjenstand for en Mængde omfattende og for Stykket mere end almindelig fordelagtige Anmel- SIDE: 92 delser saavel hertillands, som i Danmark og Sverige; ogsaa dette Arbejde har været opført paa samtlige Theatre i Riget. Iaar har jeg udgivet et Lystspil i tre Akter paa rimede Vers, betitlet "Kjærlighedens Komedie" og forøvrigt under min hele literære Virketid en hel Del mindre Digte, hvoraf en samlet Udgave fortiden forberedes. Min Post ved Bergens Theater frasagde jeg mig i 1857 og modtog umiddelbart derpaa Ansættelse som artistisk Direktør ved den herværende norske Scene, i hvilken Stilling jeg forblev indtil Theatret i afvigte Sommer opløstes og overgaves til Skifterettens Behand- ling. Fra første Januar d. A. er jeg midlertidig ansat som æsthetisk Konsulent ved Christiania Theater. I 1858 indgik jeg Ægteskab med en Datter af afdøde Provst Thoresen i Bergen og har i dette Ægteskab et Barn. Min Løn ved Bergens Theater udgjorde 300 Spd. aarlig og jeg nødedes til at forlade Stedet med Gjæld. Min Ansættelse ved Christiania norske Theater med- førte en gjennemsnitlig aarlig Indtægt af omtrent 600 Spd., men Theatrets Overleverelse til Skifteretten paa- førte mig et Tab af over 150 Spd. samtidigt med at jeg derved sattes ud af al fast Virksomhed. Ved Christi- ania Theater lønnes jeg med en nominel Gage af 25 Spd. maanedlig, men Udbetalingen af det fulde Beløb forudsætter en større Indtægt for Theatret, end den, der i indeværende Vinter har kunnet opnaaes. At leve udelukkende eller blot væsentligt af literær Virksomhed hertillands, er en Umulighed. Mit bedst lønnede Ar- bejde, "Hærmændene paa Helgeland", der optog min Tid i henved et Aar, indbragte mig ialt 227 Spd. Under disse Omstændigheder har jeg paadraget mig en Gjæld af henved 500 Spd. og da jeg hidindtil ikke har skimtet nogen Udsigt til forbedrede Livsvilkaar hertillands, har SIDE: 93 jeg seet mig nødt til at træffe de fornødne foreløbige Skridt for til Vaaren at kunne udvandre til Danmark. At forlade mit Fædreland og opgive en Virksomhed, som jeg hidtil har betragtet og fremdeles betragter som min egentlige Livsgjerning, er imidlertid et Skridt, der falder mig usigelig tungt, og det er for om muligt at undgaa det at jeg nu forsøger det sidste Middel, idet jeg underdanigst andrager om, at der for det nu for- samlede Storthing maa fremsættes kongelig Proposition om at der af Statskassen bevilges mig en aarlig Gage, stor 400 Spd., hvorved jeg kan sættes istand til at fortsætte en Virksomhed i Literaturens Tjeneste, som jeg har Grund til at tro at Almenheden ikke ønsker afbrudt. Underdanigst Henrik Ibsen. Til den norske Regjering. Christiania den 27de Mai 1863. Til Kongen! Henrik Ibsen ansøger underdanigst om, af Fondet til Videnskabsmænds og Kunstneres Rejser i Udlandet, at maatte bevilges et Sti- pendium, stort 600 (sex hundrede) Spd. for under et Aars Ophold væsentligst i Rom og Paris at studere Kunst, Kunsthistorie og Skjøn- literatur. I et i indeværende Aar indgivet underdanigst Andra- gende, gaaende ud paa at der, i Lighed med hvad der for en anden norsk Forfatters Vedkommende var skeet, maatte blive fremsat kongelig Proposition til det nu forsamlede Storthing om at bevilge mig en aarlig Gage SIDE: 94 af Statskassen, har jeg givet en Udsigt over min snart trettenaarige Forfattervirksomhed og over mine Livs- vilkaar forøvrigt, hvilken Fremstilling jeg vover at paaberaabe mig til Støtte for denne min fornyede underdanigste Henvendelse til Deres Majestæt. De mange og store Vanskeligheder, en Forfatter hertillands har at kjæmpe med, forøges i en end yderligere Grad ved den næsten fuldstændige Mangel paa Anledning til at erhverve det Grundlag af alsidig Uddannelse, der ellers overalt ansees som en nødvendig Betingelse for med Held og størst muligt Udbytte at virke paa den Bane, hvortil jeg tror mig kaldet. Idet jeg vover at bemærke at Rejsestipendier af lignende Art allerede har, med Undtagelse af mig, været tilstaaet samtlige norske Forfattere, der har gjort den literære Production til deres udelukkende Livs- gjerning, er det derfor at jeg herved underdanigst ansøger om at der af Fondet til Videnskabsmænds og Kunstneres Rejser i Udlandet maa blive mig bevilget et Stipendium, stort sex Hundrede Spdlr. for under et Aars Ophold væsentligst i Rom og Paris at studere Kunst, Kunsthistorie og Literatur. Underdanigst Henrik Ibsen. Til Randolph Nilsen. Christiania den 25de Juni 1863. Min kjære Ven! Netop i denne Time er det 8 Dage siden Afskeden gik for sig, og Gud ske Lov jeg bærer endnu Feststem- ningen i mig og haaber at jeg endnu længe skal beholde den. Hjertelig Tak til Dig og din velsignede Hustru SIDE: 95 for al den usigelige Venlighed og Godhed, I har vist mig. Festen deroppe og de mange kjære uforglemmelige Mennesker, jeg traf sammen med, virker paa mig som en velgjørende Kirkegang og jeg haaber fuldt og vist at den Stemning ikke skal udslettes; Alle vare saa gode mod mig i Bergen; det er ikke saa her, hvor der gives Mange, som søger at smærte og saare mig ved hver Anledning. Dette stærke løftende Indtryk, dette at man ligesom føler sig forædlet og forbedret i alle sine Tanker, tror jeg er fælles for alle Gjæster ved Sanger- festen, og der maatte isandhed ogsaa findes meget Haardt og Ondt i den Sjæl, som skulde kunne holde et saadant Indtryk borte fra sig. Heri ligger maaske den dybest velgjørende Virkning af Festen. ­ Dit Telegram modtog jeg ved Afrejsen fra Stav- anger og takker Dig ogsaa for denne din venlige Opmærk- somhed. Om Hjemrejsen vil jeg ikke her videre fortælle, jeg haaber snart at skulle gjøre det i et af vore Blade. Lev derfor vel og lad mig høre fra Dig. Hils alle dem, som vi kom sammen med deroppe, Chr. Grans, W: Mohrs, dine Brødre, Blytt ­ kort allesammen! Kommer Jakob v. d. L. [ippe] herind saa vil vi holde en Erin- dringsfest sammen vi To. Dig og din kjære Hustru opgiver jeg heller ikke Haabet om at gjensee og sender eder imidlertid de hjerteligste og oprigtigste Hilsener. Glem ikke Eders taknemmeligt hengivne Henr: Ibsen. Til Clemens Petersen. Christiania 10/8. 63. Hr: Clemens Petersen. Jeg kan aldrig komme af med Brevskrivning, navn- lig fordi jeg har en Mistanke om at man paa mit For- fatterskab i denne Retning med adskillig Grund kan SIDE: 96 anvende den Charakteristik, hvormed De, som det fore- kommer mig temmelig haardt, betegner min Prosa ialmindelighed; alligevel maa jeg dog tilskrive Dem etpar Linjer for oprigtigt og hjerteligt at takke for Deres Anmeldelse af min Bog. Jeg takker Dem baade for hvad jeg kan være enig med Dem i (hvilket ikke blot og bart er de for mig smigrende Partier af Kritiken) og for hvad jeg, naar jeg engang bliver saa heldig per- sonlig at træffe Dem, ialfald vil forsøge at disputere om. Navnlig takker jeg Dem fordi jeg seer at De dog igrunden ikke har saameget imod mig, som jeg hid- indtil instinktmæssig har indbildt mig; dette har for mig en Vægt, som maaske ikke vil være let at gjøre Dem indlysende, der ikke kjender til i hvilken for- færdelig Grad jeg gaar sjæleligt allene heroppe. Mine "Venners" Opfatning af mig gjør mig forresten ingen Skade; jeg seer, angaaende mig selv, i ethvert Punkt klarere end alle mine Venner ­ og dette sandelig ikke til min Fordel. ­ Jeg skriver nu paa et historisk Skue- spil i 5 Akter, ­ men i Prosa, jeg kan ikke skrive det i Vers. ­ De gjør mig lidt Uret naar De antyder at jeg har forsøgt paa at ville ligne Bjørnson; "Fru Inger til Østeraad" og "Hærmændene paa Helgeland" er skrevne forinden B: endnu havde digtet en Linje. (NB: det er muligt at "Mellem Slagene" var til paa den Tid jeg skrev "Hærmændene" men kom ikke og kunde ikke komme mig for Øje). ­ Hvad "Kjærlighedens Komedie" angaar, saa kan jeg forsikkre Dem, at har det nogen- sinde været en Nødvendighed for en Forfatter at skille sig af med en Stemning og et Stof, saa var det Tilfældet da jeg gik ivej med dette Arbejde. ­ Deres venlige Raad at indsende "Fru Inger" til det kgl: Theater skal jeg følge; gid jeg blot maatte gribe Tingen paa den rette Maade og at den maatte lykkes. Disse Linjer til SIDE: 97 Tak har det været mig en Trang at sende Dem idet jeg varmt og levende føler at De har gjort en god Gjerning mod mig ved ikke at lægge min Bog tilside i Taushed. Deres forbundne Henr: Ibsen. Til Kirkedepartementet. Christiania den 8de October 1863. Til Den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke og Undervisningsvæsenet. Undertegnede andrager herved ærbødigst om at maatte erholde Udbetalingsordre paa 100 (et hundrede) Spd. af det mig tilstaaede udenlandske Reisestipendium, da min Familie, grundet paa min forestaaende Afreise, maa afgaa med første Dampskib til Kjøbenhavn. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til Kirkedepartementet. Christiania den 27de October 1863. Til Den Kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Undervisnings-Væsenet. Undertegnede andrager herved ærbødigst om at maatte erholde Udbetalingsordre paa Restbeløbet (300 Spd.) af det mig tilstaaede udenlandske Rejsestipendium, da det er min Agt i Løbet af de første Uger at afgaa med Dampskibet til Hamburg. Ærbødigst Henrik Ibsen. SIDE: 98 Til N. A. Nicolaysen. [Christiania, vinteren 1863­64.] Til Hr. Overretssagfører Niels Nicolaysen! Med Tak for den Tid jeg har havt den Glæde at staa ved Theatret under Deres Direktoriat beder jeg Dem venligen modtage denne Bog idet jeg udtaler det Haab at De i det Længste ikke vil unddrage Indretningen Deres Interesse til Gavn for den dramatiske Kunst og Literatur hertillands. Henr: Ibsen. Til Bernhard Dunker. Kjøbenhavn den 17de April 1864. Hr: Regjeringsadvokat Dunker. Jeg tillader mig herved at aflægge min hjerteligste Tak for den modtagne Remisse. Paa Onsdag afrejser jeg herfra til Lübeck og videre til Triest. Jeg har havt megen Glæde og Nytte af mit Ophold hernede; saa- snart jeg er kommen til Rom paabegynder jeg et nyt femakts Drama, som jeg haaber at faa færdigt i Løbet af Sommeren. Theaterforholdene haaber jeg har ordnet sig til den Tid og kunde Saisonen aabnes med mit nye Arbejd vilde det glæde mig meget. Deres taknemmeligst forbundne Henr: Ibsen. Til Bjørnstjerne Bjørnson. Rom den 16de September 1864. Kjære Bjørnson! Dietrichson har vist mig dit Brev; at Du, dengang Du skrev det, i Slutningen af August, endnu ikke var vidende om mit Svar paa Theaterdirektionens Tilbud, SIDE: 99 var mig meget paafaldende, men at Du et eneste Øje- blik har kunnet være i Uvished om hvilket Svar der for mig stod som det eneste, der kunde gives, var mig noget mere end paafaldende. Raad, af den Beskaffen- hed, som Du forudsætter, har ganske rigtigt været mig givne, men havde jeg kunnet tænke mig Muligheden af at Du gjennem Theaterforhandlingernes Gang i den sidste Tid havde været i Tvivl om paa hvilket Punkt Du egentlig havde mig, saa havde jeg, samtidig med mit Brev til Theaterdirectionen, underrettet Dig om Beskaffenheden af mit Svar, thi jeg kan godt forestille mig at en saadan Tvivl ialfald ikke kunde være til Gavn for Sagens Gang i nogen Henseende; men, som sagt, det faldt mig aldrig ind at en saadan Tvivl kunde opstaa. ­ I Midten af Juli (dateret 16de) tilskrev Richard Petersen mig, underrettede mig om at Underhandlin- gerne med Dig var gaaet overstyr og tilbød mig paa Theaterdirektionens Vegne Posten som artistisk Direk- tør, eller rettere, han forsøgte at gjøre gjældende at nu, da Du ikke vilde, saa maatte jeg overtage Posten. Af nogle udklippede Morgenbladsspalter, som fulgte indlagt i Brevet, erfarede jeg Sagens ydre Stilling for Øjeblikket. Da jeg just i den Tid opholdt mig ude i Genzano, kom Skrivelsen mig noget sent ihænde; men saasnart jeg havde modtaget den, gav jeg uden Betænk- ning mit Svar. Jeg afslog Tilbudet, afslog det defini- tivt, uden Forbehold, og uden at aabne nogen Mulighed for at forandrede Omstændigheder skulde kunne frem- kalde nogen anden Beslutning fra min Side. Aldrig, hverken da eller siden, har det et Øjeblik kunnet falde mig ind at der for mig var noget andet Svar at give end et, som indeholdt et fuldstændigt Afslag. Kjære Bjørnson, Du ser altsaa at Du i dette Punct har gjort SIDE: 100 mig Uret ved at nære en Mistro, som den, der fremgaar af dit Brev til Dietrichson. Jeg vil imidlertid ikke nægte at jeg kan forklare mig denne Mistro, og at jeg lægger Skylden derfor ikke saa meget paa Dig som paa mig selv. Jeg ved at jeg har den Mangel ikke at kunne komme tæt og inderligt nær til de Folk, for hvem Fordringen er at skulle give sig hen aabent og helt ud; jeg har noget af det Samme som Skalden i Kongsemnerne, jeg kan aldrig komme mig ret for at klæde mig helt af, jeg har en Følelse af at jeg til min Raadighed i person- lige Forholde kun har et falskt Udtryk for det, som jeg bærer allerinderst, og som egentlig er mig selv, derfor foretrækker jeg at lukke det inde og derfor er det at vi stundom har staaet ligesom observerende hinanden paa Afstand. Men dette maa Du selv have indseet, eller ialfald noget lignende, det er umuligt andet, thi ellers vilde Du ikke have kunnet bevare et saa rigt og varmt Vennehjerte for mig. ­ At man hjemme så længe har holdt Dig i Uvidenhed om mit Svar kan jeg ikke forklare mig Grunden til, eller rettere, jeg foretrækker, ikke at forsøge paa at klargjøre mig den; og hermed nok om denne Historie. ­ Tag nu min Tak for al den Skjønhed jeg har ind- drukket paa min Rejse, Du kan tro den har gjort mig godt. Navnlig er her i Rom meget Nyt gaaet op for mig; men Antiken kan jeg endnu ikke komme tilrette med, jeg forstaar ikke egentlig dens Sammenhæng med vor Tid, jeg savner Illusionen og fremfor alt det person- lige og individuelle Udtryk saavel i Kunstværket som hos Kunstneren, og jeg kan ikke hjælpe for at jeg, ialfald endnu, ofte kun ser Vedtægter der, hvor Andre paastaar at der findes Love; det forekommer mig som om de antike plastiske Værker, ligesom vore Kjæmpe- viser, mere ere forfærdigede af den Samtid hvori de SIDE: 101 bleve til, end af denne eller hin Mester; men derfor forekommer det mig ogsaa at saamange af vore moderne Billedhuggere griber tilbunds fejl naar de i vore Dage fortfarer med at digte Kjæmpeviser i Ler og Marmor. Michel Angelo, Bernini og hans Skole forstaar jeg bedre; de Karle havde Mod til at gjøre en Galskab engang imellem. Arkitekturen har grebet mig mere, men hver- ken den antike eller dens senere Affødninger tiltaler mig dog saa meget som Gothiken; for mig staar Kirken i Milano som det mest Overvældende jeg paa dette Feldt kan tænke mig; den Mand der har kunnet und- fange Planen til et saadant Værk, han maatte kun- net falde paa i sine Fritimer at gjøre en Maane og kaste den ud i Himmelrummet. Meget af hvad jeg her løseligt har antydet vil Du vistnok ikke billige; men jeg tror at det hænger sammen med mit Standpunkt idetheletaget og at min Kunstopfatning vil udvikle sig med dette. Her i Rom er der en velsignet Fred til at skrive i; fortiden arbejder jeg paa et større Digt og har i For- beredelse en Tragedie "Julianus Apostata", et Arbejde, som jeg omfatter med en ubændig Glæde og som jeg vist tror skal lykkes mig; til Vaaren eller ialfald udpaa Sommeren haaber jeg at have begge Dele færdige. Udpaa Høsten kommer min Kone og min lille Gut herned; jeg haaber at Du billiger dette Arrangement. Hvad de ydre Motiver dertil angaar saa skal jeg kun bemærke at det vil falde billigere naar vi lever sammen end naar jeg, som hidindtil, maa holde Husholdning i Kjøbenhavn; hertil kommer at Dietrichson til Nytaar forlader Rom og at jeg kommer til at overtage hans Post hvorved jeg har fri Bolig med Tilbehør og endda lidt Gage til; for 400 Spd. idethele kan jeg leve et Aar i Rom. Rejsepenge til min Kone besørger min Svoger SIDE: 102 i Christiania af Restbeløbet af mit Stipendium, og efter Overslaget vil hun komme til at rejse billigt idet hun faar Rejsefølge med en Dame fra Kjøbenhavn, der tid- ligere har været her og som har Øvelse i at rejse billigt. ­ Til October Maaneds Begyndelse tiltrænger jeg Penge, hvilket jeg af dit Brev ser at Du er forberedt paa og som jeg derfor beder Dig om godhedsfuldt at besørge mig tilsendt til den Tid. ­ Jeg gratulerer til den for mig ganske uventede For- øgelse af din Familie og beder Dig hilse din Kone mang- foldige Gange. Advokat Dunker beder jeg Dig ligeledes bringe min bedste Hilsen og anmoder Dig om at vise ham mit Brev, da det, jeg her har sagt til Dig, i det Store og væsentlige ogsaa gjælder ham og da jeg vel tør formode at han angaaende mit Forhold til Theater- anliggendet har tænkt sig de samme Muligheder som Du. Hvergang han har sendt mig Penge har han til- skrevet mig nogle hjertelige Ord og jeg skal aldrig glemme at erindre med Taknemmelighed den rene og humane Følelse, som, uagtet jeg skylder ham saa Meget, dog aldrig har tilladt ham med et Ord at antyde at han betragter mig som sin Ejendom paa Rejsen eller at meddele mig detaillerte Instruxer i nogen Hen- seende. Herfor skal jeg være jer Begge dobbelt erkjendt- lig, baade fordi I har hjulpet mig godt og fordi I har hjulpet mig smukt og skaansomt. ­ Du fejler naar Du tror af mit Brev fra Kjøbenhavn at kunne se at jeg ingen Korrespondance ønsker; jeg er daarlig Brevskriver, derfor har jeg tidt en Skræk for at skrive selv, men jeg tørster efter at modtage selv den allertarveligste Billet hjemmefra. Hvad arbejder Du paa fortiden? Herom og om Theatersagen m. m. haaber jeg snart at faa høre lidt. De politiske Forholde hjemme har bedrøvet mig meget SIDE: 103 og forbittret mangen Nydelse for mig. Løgn og Drømme var altsaa det Hele. Paa mig vil ialfald de sidste Tiders Begivenheder faa megen Indflydelse. Vor gamle Historie faar vi nu slaa en Streg over; thi Nutidens Normænd har aabenbart ikke mere med sin Fortid at gjøre end Grækerpiraterne har med den Slægt, der sejlede til Troja og blev hjulpen af Guderne. Jeg ser af Dit Brev at Du har Haab; ja gid det var saa vel og at det ikke maatte skuffes. Lev vel. Din Henr: Ibsen. Til Bjørnstjerne Bjørnson. Rom den 28de Januar 1865. Kjære Bjørnson! Du kan tro jeg gaar i Uro og Bekymring. I Midten af December Maaned f. A: tilskrev jeg Dig og takkede for Modtagelsen af den i dit Brev af 4de Oktober ind- lagte Vexel paa 100 Spd. Dit gode Tilbud i sidstnævnte Brev om at lade Dig vide naar jeg tiltrængte flere Penge, benyttede jeg mig ved samme Lejlighed af og underrettede Dig om, at jeg henimod Maanedens Slut- ning vilde være pengelæns. Egentlig var mine Penge slupne op noget tidligere; thi mit maanedlige Udgifts- budget lyder paa 40 Scudi og for at bestride mine Ud- gifter fra 1ste October indtil Remissen ankom, den 16de October, havde jeg maattet laane. ­ Paa mit sidste Brev har jeg intet Svar modtaget, og uagtet jeg nok kan tænke mig mange forklarende Grunde hertil, saasom at Du har været fraværende fra Byen eller at Pengene ikke har været saa lette at faa inddrevne, for- uden meget Andet, saa er jeg dog tilbøjelig til at tro at mit Brev ikke er fremkommet. Trods al den Spæn- SIDE: 104 ding jeg har gaaet i, er det mig igrunden kjært at saa er Tilfældet; thi jeg maa tilstaa Dig (hvis Du forresten ikke selv har seet det), at Brevet var skrevet i en ukjær- lig, Bitter og maaske overdrevent haabløs Tone idet jeg omtalte vort Lands Anliggender og Fremtidsudsigter. Jeg har angret at jeg satte mig til at udøse al denne Bitterhed for Dig, istedetfor at give Dig lyse Skildringer af al den Herlighed, som Du har sat mig istand til at løftes og forædles ved hernede. Men de sørgelige Tanker paa Forholdene hjemme kan jeg ikke løsrive mig fra og har ikke kunnet det under hele min Rejse. Var jeg bleven længere i Berlin, hvor jeg saa Indtoget i April og saa Pøbelen brølende vælte sig mellem Trofæerne fra Dybbøl, saa dem ride paa Lavetterne og spytte i Kanonerne ­ i de samme Kanoner, der ingen Hjælp havde faaet og som dog havde skudt fra sig saalænge til de vare sprungne ­ da ved jeg ikke hvor meget jeg havde beholdt igjen af min Forstand. ­ Naar Du skriver, saa sig mig din Mening om vore Forholde; hvad Vej skal man gaa hjemme? Og hvad tror Du Lederne kan udrette med den nærværende Slægt? Det vil bero- lige mig at høre; jeg ved jo nok at Du har Haab og For- trøstning, men jeg vilde gjerne vide, paa hvilket Funda- ment? Ofte forekommer det dog ogsaa mig utænkeligt, at vi skulde kunne gaa under. Et Statssamfund kan tilintetgjøres, men en Nation ikke. Polen er egentlig ingen Nation, det er et Statssamfund; Aristokratiet har sine Interesser, Borgerne sine, og Bønderne igjen sine, allesammen uafhængige af eller vel endog stridende mod hverandre. Polen har heller ingen Literatur eller Kunst eller Videnskabelighed med særlig Mission for Verdens- udviklingen. Gjøres Polen russisk, saa vil den polske Befolkning ophøre at være til; men selv om vor til- syneladende formelle Frihed berøves os, om vore Lande SIDE: 105 tages, om vore Statssamfund opløses, saa vil vi dog bestaa som Nationer. Jøderne vare paa engang et Statssamfund og en Nation; den jødiske Stat er til- intetgjort; men Nationen lever dog som saadan. Det Bedste i os tror jeg nok saaledes vil leve ­ forudsat at vor Folkeaand har Løftelse nok til at kunne trives i og ved Ulykken; men dette er det store og afgjørende Spørgsmaal. Den, som blot havde Tro og Fortrøstning; men nu ikke mere Politik for dennegang. ­ ­ Det Skjønne i den antike Skulptur gaar mere og mere op for mig, saaledes, som Du i dit Brev forud- sagde. Det kommer glimtvis, men saadant et enkelt Glimt kaster Strejflys hen over store Flader. Husker Du "den tragiske Muse" som staar i Salen udenfor Rotunden i Vatikanet? Intet Skulpturværk hernede har hidtil for mig draget saa Meget efter sig af Forkla- ring som dette. Jeg tør paastaa at der igjennem dette er gaaet op for mig hvad den græske Tragedie var. Denne ubeskrivelige høje, store og stille Glæde i Ansig- tets Udtryk, det rigt løvkranste Hoved, der har noget overjordisk svælgende og bakkantisk, Øjnene, der paa engang ser ind i sig selv og tillige igjennem og langt udover det de ser paa ­ saaledes var den græske Tra- gedie. Demosthenesstatuen i Lateranet, Faunen i Villa Borghese og Faunen (Praxiteles's) i Vatikanet (bracchio nuovo) har ogsaa aabnet mig rige Indblik i det græske Liv og Væsen, og idetheletaget til at forstaa hvad det uforgjængelige i Skjønheden egentlig er. Gid jeg nu ogsaa, for min Retning, maatte kunne bruge denne Erkjendelse. Michel Angelos "Moses" i "S: Pietro in vincoli" havde jeg ikke seet da jeg sidst skrev dig til; men jeg havde læst om den og derefter konstrueret noget, som ikke blev ganske fyldestgjort; dog har jeg endnu kun seet den en Gang. ­ SIDE: 106 Hvor herlig Naturen er hernede; baade i Former og i Farver er der en ubeskrivelig Harmoni. Jeg ligger mangengang halve Dage ude mellem Gravene paa "via latina" eller paa den gamle "via appia" og tror det er en Lediggang, som ikke kan kaldes Tidsspilde. Caracallas Bade er ogsaa et Sted, som har noget særligt Tillokkende for mig. Af mit Rejsestipendium og maaske af mit Tilgode- havende ved Theatret er der nok endnu noget tilbage; dette har jeg tænkt at anvende til en Vandring i Sabiner- bjergene for at [....] Tivoli og hvad der forresten er at tage med. Alban [.......] saa temmelig fra forrige Sommer. Min Svoger i Christiania, som jeg før min Afrejse overdrog disse Anliggender, har jeg derom til- skrevet. Om kort Tid søger jeg Videnskabsselskabet i Trondhjem og beder om Tilladelse til at maatte sende Andragendet gjennem Dig, samt om at Du vil tage Dig af denne Sag. Fra lidt før Jul og indtil jeg modtager Brev fra Dig, maa jeg leve af Laan; endel af hvad jeg denne Gang modtager er saaledes opbrugt i Forvejen; er det muligt for Dig at sende mig en større Sum denne gang, saa vilde den komme vel med. Dog dette faar Du gjøre, som Du vil og kan. Tak for alt, hvad Du hidtil har gjort for mig, og Tak for dit sidste hjertelige Brev; Du kan være vis paa at jeg af Hjertet skal vide at slutte mig til Dig i et og alt naar jeg kommer hjem; thi hjem maa jeg dog igrunden, skjønt jeg tror jeg yttrede det modsatte i det Brev, som jeg nu ønsker og haaber Du ikke har læst. ­ Min Zouav beder baade hilse og takke Dig; Din Kone maa Du ligeledes hilse fra os og hilse hende paa det Hjerteligste. Vi har det hyggeligt og godt, og naar denne lille Spænding er over, som jeg nu gaar i, vil jeg atter tage med Kraft fat paa mit Arbejde, som volder SIDE: 107 mig megen Glæde skjønt det vel faar en temmelig mørk Kolorit overhovedet. Jeg ønsker Dig tillykke med din "Maria Stuart" og glæder mig med alle Skandinaver hernede over den Modtagelse den har faaet. Hvorledes vi skal faa den herned ved jeg ikke. Aviserne fra Norge er maaneds- gamle naar vi modtager dem fra den skandinaviske Forening i Hamburg. Jeg ved saaledes [ikke] om Du har overtaget Theatret. Det var en Usandhed Theater- direktionen i sin Aarsberetning i Høst gav tilbedste, naar den sagde at den havde indledet Underhandlinger med mig; den havde tilbudt mig Posten uden Under- handlinger og mit Afslag havde den modtaget længe før Indberetningen forelagdes. ­ Hils Advokat Dunker paa det hjerteligste og erkjendtligste fra mig. Din Henr: Ibsen. Til det Kgl. Norske Videnskabers Selskab. Rom den 25de Marts 1865. Til Det kgl: Videnskabernes Selskab i Trondhjem. I sin Tid blev mig af Regjeringen bevilget et Stipen- dium stort 400 Spd. for dermed at foretage en Uden- landsrejse, navnlig til Rom og Paris. Dels ved dette Stipendium, og dels og fornemmelig støttet til privat Bistand fra Kristiania, har jeg nu i et Aar opholdt mig i Udlandet og den største Del af Tiden i Rom. Men det er umuligt at gjennemleve Rom paa saa kort en Tid. Jeg, for mit Vedkommende, behøver endnu et Aars Ophold her, hvis ikke Rejsen SIDE: 108 skal mere end halvvejs forfejles. Hertil kommer at jeg har under Forberedelse et større dramatisk Arbejde, hvis Stof er taget fra den romerske Historie; dette Arbejde, som jeg har paabegyndt her, maa jeg ogsaa fuldføre her; midt under en saadan Produktion at skifte Opholdssted er det samme som at skifte Stemning og aandeligt Synspunkt tillige, noget, hvorved et Arbejdes Enhed ialfald lider om ikke helt og holdent forstyrres. Den Hjælp jeg hidtil har modtaget hjemmefra, kan jeg ikke længere paaregne og Regjeringsstipendierne fornyes ikke undtagen med et større Tidsrum imellem. I Betragtning heraf er det at jeg herved henvender mig til Direktionen for det kgl: Videnskabernes Selskab med Andragende om at der, i Lighed med hvad der tidligere har fundet Sted med norske Digtere og Viden- skabsmænd, maa af Selskabets Midler blive mig bevilget en Sum af 500 (fem hundrede) Spd., for derved at kunne forlænge mit Ophold i Italien med et Aar, regnet fra Stipendiets Modtagelse. Min Ven, Bjørnstjerne Bjørnson, i hvis Hænder jeg forøvrigt har lagt denne Sag, vil forhaabentlig nærmere udvikle hvad der maatte tale til Fordel for mit Andra- gende. Det ligger i Forholdenes Natur at en snarlig Af- gjørelse er mig af megen Vigtighed. Ærbødigst Henr: Ibsen. Til Bjørnstjerne Bjørnson. Ariccia den 12te September 1865. Min kjære Bjørnson! Dit Brev og Vexelen fra Hegel kom i en god Tid; Tak, min kjære velsignede Ven, for begge Dele! Men saa SIDE: 109 godt og kjærligt dit Brev var, ­ og netop mest derfor, ­ har jeg læst det med Bebrejdelse mod mig selv, da jeg ser at Du for min Skyld har gaaet i Angst og Bekym- ring. Tak ogsaa for dette! Det ene som det andet, den hele store Ting, det ubetinget største for mig og min Livsretning ­ at jeg har truffet og virkelig fundet Dig, kan jeg dog aldrig erstatte uden ved en Hengivenhed, som hverken mine Venner eller dine Uvenner skal faa nogen Indflydelse paa. Jeg ved Du forstaar mig, det er ikke Pengeindsamleren Bjørnson, som jeg her nærmest sigter til. Nu ja, mere herom naar vi træffes; nu kan jeg tale med Dig, før har jeg aldrig ret kunnet det. ­ Alting er nu godt og vel og igrunden har det været saa hele Tiden med Undtagelse af de enkelte Tider, da jeg ikke vidste hvor jeg skulde hen i nogen Henseende, ikke med Hensyn til Penge allene, men fordi det ikke vilde gaa med mit Arbejde. Saa gik jeg en Dag i Peterskirken ­ jeg var et Erinde i Rom ­ og der gik der med engang op for mig en stærk og klar Form for hvad jeg havde at sige. ­ Nu har jeg kastet overbord hvad jeg i et Aar har pint mig med uden at komme nogen Vej, og i Midten af Juli begyndte jeg paa noget Nyt, der gik frem saaledes, som endnu aldrig noget er gaaet frem for mig. Nyt er det i den Forstand at jeg da begyndte at skrive, men Stoffet og Stemningen har hvilet som en Mare over mig ligesiden de mange uhyggelige Begivenheder hjemme bragte mig til at se ind i mig selv og vort Liv der, og tænke over Ting, som før havde strøget mig løseligt forbi og som jeg ialfald ikke havde havt noget Alvor for. Det er et dramatisk Digt, Stof fra Nutiden, alvorligt Indhold, 5 Akter paa rimede Vers (ikke nogen "Kjærlighedens Komedie"). 4de Akt er nu snart færdig og 5te føler jeg at jeg kan skrive paa 8 Dage; jeg arbejder baade Formiddag og SIDE: 110 Eftermiddag hvilket jeg før aldrig har kunnet. Herude er velsignet fredeligt, ingen Bekjendtskaber, jeg læser ikke andet end Bibelen, ­ den er kraftig og stærk! Dersom jeg nu fortiden skulde betegne hvori det væsentligste Udbytte af min Rejse bestaar, saa vilde jeg sige, det bestaar i at jeg har drevet ud af mig selv det Æsthetiske, saaledes isoleret og med Fordring paa at gjælde for sig selv, som det før havde Magt over mig. Æsthetik i denne Forstand forekommer mig nu at være en ligesaa stor Forbandelse for Poesien, som Theologien er det for Religionen. Du har aldrig havt det Æsthe- tiske at trækkes med i denne Forstand, Du har aldrig gaaet og seet paa Tingene gjennem den hule Haand. ­ Er det ikke en ubeskrivelig Lykkegave at kunne skrive? Men et stort Ansvar er med; og jeg har nu Alvor nok til at føle det og være mig selv en haard Mand. En kjøbenhavnsk Æsthetiker sagde engang da jeg var dernede: "Kristus er dog virkelig det interessanteste Fænomen i Verdenshistorien," ­ Æsthetikeren nød ham som Fraadseren nyder Synet af en Østers. Sligt et Bruskdyr har jeg rigtignok altid været for stærk til at blive, men hvad alskens aandrige Æsler kunde faaet gjort ud af mig, hvis de havde havt mig uforstyrret, det ved jeg ikke, og det som har forstyrret dem, det, kjære Bjørnson, det er netop Dig. Du har Klarsyn nok baade paa Dig selv og paa mig til at se, at mit Behov falder sammen med hvad Du har givet og har villet give. Jeg synes jeg har endeløst meget at sige Dig, det kommer ligesom strømmende over mig og uordnet er det, men skulde jeg skrive det altsammen, vilde ingen Postporto forslaa; altsaa overtvært til Forretningssager. Du siger at Storthinget skal bevilge. Ja, tror Du Storthinget gjør det? Jeg har Formodning om at mit nye Arbejde ikke vil stemme Storthingsmændene mil- SIDE: 111 dere for mig, men Gud straffe mig om jeg af den Grund vil eller kan stryge en eneste Linje, hvorledes den saa end kommer til at smage disse Sjæle i Lommeformat. Lad mig saa heller blive en Tigger min Livstid. Kan jeg ikke være mig selv i hvad jeg skriver, saa er det hele Løgn og Humbug, og deraf har vort Land nok uden at udrede Extragager for at faa mere. Forsøge skal jeg imidlertid; ­ hvorledes bærer jeg mig rettest ad med Ansøgningen? Maa jeg sende den igjennem Dig? Tid er der vel endnu, men jeg skal ikke nøle for længe. ­ Throndhjemmerne har vist benyttet et tomt Paaskud, naar de angiver at mit Andragende er kommet for sent; det er skrevet den 26de Marts; men er Rector Müller i Direktionen, saa har jeg Grund til at tro, at jeg har en Uven der. Tak, fordi Du ikke slipper Sagen, ligesaa fordi Du søger Posten ved Universitetsbibliotheket; jeg ved rigtignok ikke hvilken Post Du mener, men det gjør intet. Det ankerske Legat gives under de nu- værende Forholde neppe til Skandinaver, hverken danske eller norske; men vil Du søge, saa tak for din gode Vilje ogsaa heri. Indlagte Brev til Sagfører Sverdrup maa Du vel- villigt tage Dig af; før min Afrejse opfordrede han mig til at underrette ham derom naar jeg paa min Rejse trængte til Penge. Heraf har jeg til Dato ikke benyttet mig, men Gjælden til Bravo trykker og Manuskript kan jeg ikke sende før det hele er færdigt, medmindre jeg vil tage en Afskrift til eget Brug under Nedskrivningen af Resten, og derved forsinkes jeg. ­ Theatret tror jeg ikke kan indrømme mig nogen Forestilling, ­ var jeg i Direktionen maatte jeg stemme derimod, ­ men kan I bruge mit nye Arbejde, saa er det en anden Sag; dramatisk er det, ­ men hvorvidt det af andre Grunde er opførligt faar Du selv bedømme. ­ SIDE: 112 Din "Maria Stuart" har vi allerede ivaar faaet og glædet os og styrket os ved; naar kommer dit Lystspil? ­ Hvad er det for Djævelskab der tales om ­ et Folke- theater i Christiania? Er det Krohn som der er ude? Det kunde ialfald være ham, om det ikke er! Lev vel og tag vore hjerteligste Hilsener til Dig og dine. Din hengivne Henr: Ibsen. Til Johan Sverdrup. Ariccia pr: Rom, 12te Septbr. 1865. Hr: Sagfører Sverdrup! Nogen Tid før min Afrejse fra Kristiania, for vel halvandet Aar siden, gav De mig uopfordret Tilladelse til, naar jeg i Udlandet maatte komme i Forlegenhed for Penge, at henvende mig til Dem, da De i saafald ved Venners Hjælp skulde komme mig til Undsætning. Dette Tidspunkt er nu indtruffet. Min Ven, Bjørnson, der har været utrættelig for mig har udtømt de Hjælpe- kilder, som det har staaet i hans Magt at udfinde, og paa et nyt Arbejde, som er solgt til den Gyldendalske Boghandel i Kjøbenhavn, kan jeg ikke optage yderligere Forskud. Jeg benytter mig derfor af Deres Tilbud og underretter Dem om at jeg for Øjeblikket stærkt be- høver Bistand. Bjørnson vil yderligere forklare Situa- tionen. I et andet Anliggende vil jeg ogsaa om nogen Tid komme til at paakræve Deres afgjørende Indflydelse, men da dette ikke har den Øjeblikkets Betydning for mig, som det, hvorom jeg her har seet mig tvungen til at tilskrive Dem, vil jeg ganske opsætte derom at ud- tale mig indtil Afgjørelsens Tid er forhaanden, og for- SIDE: 113 venter imidlertid i Spænding at maatte gjennem Bjørn- son blive underrettet om hvad De i Følge Deres god- hedsfulde Løfte har seet Dem istand til at udrette for mig. Deres stedse forbundne Henr: Ibsen. Til Emil Bloch. Ariccia d: 12te Septbr. 1865. Kjære Bloch! Gjør mig den store Venskabstjeneste at frankere indlagte Breve efter Vægten, som jeg her ude ikke kan faa Rede paa, og lade Konsulens Tjener besørge dem paa Posten endnu idag. Deres Udlæg skal jeg tilbagebetale Dem om nogle Dage naar jeg i et Ærinde kommer ind til Rom. ­ Aviserne bleve fundne og bragt os 8 Dage efter. I den Anledning skal jeg fortælle Dem et Træk af Hansen, som er ubetaleligt, ­ men skriftligt vil jeg ikke behandle det. ­ Hils Deres Broder og de øvrige Skandinaver. Er der Anledning til at sende flere Aviser, saa gjør det. Undskyld det Bryderi jeg volder Dem. Venskabeligst Deres Henr: Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom den 15de Novbr: 1865. Hr: Cancelliraad Hegel! Herved giver jeg mig den Ære at oversende Slutt- ningen af Manuscriptet, indeholdende 84 Sider. Deres meget ærede Skrivelse modtog jeg igaar og aflægger min SIDE: 114 forbindtligste Tak for de tillbudte Vilkaar. At Digtet udkommer till Jul anser jeg for højst ønskeligt, og skulde ikke Tidens Knapphed tillade at der sendes mig Revisionsarkene herned, saa faar jeg stole paa Lykken og paa Kjøbenhavns bekjendte gode Korrekturlæsere. Foruden Undgaaelsen af almindelige Trykkfejl turde jeg maaske udbede mig særlig Oppmærksomhed hen- vendt paa følgende Punkter. 1.) At Personernes Navne over Replikkerne ikke for- vexles. 2.) At ingen Replik overspringes. 3.) At, naar en Verslinje indeholder flere Repliker, Begyndelsen till enhver af disse kommer paa sin rette Plads, stedse mere og mere indover paa Siden. 4.) At ingen Side ender med en Replikoverskrift medens Repliken selv begynder paa den følgende. Disse Ting, der baade virker meningsforstyrrende og tillige skader Bogens Udseende, iagttages ikke altid med Nøjagtighed i Trykkerierne, og jeg vover derfor at haabe Tilgivelse for at have paapeget dem. Benyttende mig af Hr. Cancelliraadens godhedsfulde Tillbud beder jeg at Bogen maa blive sendt til B. Bjørn- son og Regjeringsadvokat Dunker i Christiania og i Kjøbenhavn till min Svigermoder, Fru M. Thoresen samt till Cand: jur: A. Klubien, St. Kannikestræde No. 15., samt at to Expl: ufrankeret under Korsbaand maa blive nedsendte till Rom. Skulde Correctur blive mig tillsendt, skal den natur- ligvis blive expederet snarest muligt, men om Tiden tillader det, ved jeg ikke. Ærbødigst Deres meget forbundne Henr: Ibsen . SIDE: 115 Til Frederik Hegel. Rom den 25de November 1865. Hr: Cancelliraad Hegel. Igaaraftes havde jeg den Ære at modtage Deres Skrivelse af 18de dennes tilligemed 2den Correktur af de tre første Ark af mit Digt. Forhaabentlig har De allerede den 22de modtaget sidste Forsending af Manuskriptet, og vil af mit dermed følgende Brev, som afgik herfra den 16de Novbr., have seet at jeg sætter Bogens Udkomst till den af Dem antydede Tid, Begyndelsen af December, over alle andre Hensyn. Dette kan jeg nu saameget tryggere gjøre, da jeg af de modtagne tre Ark ser at der saavel fra Sætterens som fra Korrektørens Side udvises en fortrinlig Omhu og Nøjagtighed. Jeg haaber derfor at De har ladet Trykkningsarbejdet uafbrudt fortsættes; nogen yderligere Forsendelse af Korrekturark behøves ikke. De modtagne Ark sender jeg ikke tilbage, da jeg antager at De allerede har ladet anden Korrektur paa samme læse i Kjøbenhavn, og at de enkelte Smaafejl, som findes, ere rettede, navnlig at 26de og 27de Side, der ere indsatte i forkert Orden, have faaet deres rette Pladse. Jeg anseer det for min Pligt ganske at rette mig efter Deres Ønsker angaaende Orthografien, forsaavidt For- andringer nu uden Tidsspilde kan foretages; dog beder jeg at disse Forandringer i saa Fald maa indskrænke sig till de paapegede Bogstaver l, k og p. At jeg selv anser min Retskrivning for den rigtigste, er naturligt. Det er den, som brugtes i vort gamle Fællessprog og jo mere man i Danmark og Norge fortfarer med at forkaste de dobbelte Vokaler, som betegnende Stavelsernes Længde, desto mere nødvendigt synes det mig da at blive at betegne disses Korthed ved dobbelte Konsonan- ter. Hvor imidlertid Misforstaaelser kan opstaa, maa SIDE: 116 jeg imidlertid bede om Bibeholdelsen af Fordobblingen, f: E: en Egg (paa en Øxe) en Eg (Træet) Dugg (paa Marken) Dug (paa Bordet), en viss Mand, en vis Mand, o. s. v. ­ ­ For svenske Læsere er min Ortho- grafi till stor Lettelse. Breve til mig bedes fremdeles adresserede till Con- sulen, da jeg derved modtager dem sikkrest og hurtigst. Hilsenen till professor Molbech skal blive overbragt. Saafremt saadant i Kjøbenhavn ingen Vanskelig- heder maatte medføre, tager jeg mig den ærbødige Frihed at anmode Hr. Cancelliraaden om at maatte, naar i sin Tid Oppgjøret af Honoraret finder Sted, modtage Vexel lydende paa Francs, da denne Myntsort paa Grund af Omstændighederne fortiden staar fordelagtigt her medens i Rom ingen Curs noteres paa Hmb:. Sluttelig udtaler jeg det Haab at mit Ønske om at læse Korrektur ikke formeget maa have sinket Tryk- ningsarbejdet, og tegner mig med Højagtelse og Forbindtlighed Deres ærbødige Henrik Ibsen. Til Magdalene Thoresen. Rom den 3dje December 1865. Min kjære Svigermoder! I lang Tid har jeg besluttet at ville skrive Dig til; thi nu kan jeg det. Før har jeg egentlig aldrig helt ud været mig selv, hverken skriftligt eller personligt, lige- overfor Dig. Hvad jeg havde at udsige fra mit virkelige Indre fik altid et falskt Udtryk og da jeg selv ret godt følte dette, lukkede jeg om mig. Men en Rejse, som den jeg nu er ude paa, vender op og ned paa meget i et SIDE: 117 Menneske, og for mig har dette været til det bedre. Hvad jeg har set og oplevet vil jeg ikke fortælle noget om, det blev saa alligevel hverken helt eller halvt, og det er ikke derpaa det kommer an. Hvad der har været det afgjørende og betydningsfulde for mig er, at jeg kom i tilstrækkelig Frastand fra vort eget til at se Hulheden bagved alle de selvgjorte Løgne i vort saa- kaldte offentlige Liv og Jammerligheden i alt det per- sonlige Frasemageri, der altid har Ord nok naar det gjælder at snakke om "en stor Sag", men som aldrig ejer hverken Viljen, Evnen eller Pligtfølelsen for en stor Gjerning. Hvorofte hører vi ikke i Norge Godtfolk tale med en saa inderlig Selvtilfredshed om den norske Besindighed, hvormed igrunden ikke betegnes andet end hin lunkne Middeltemperatur i Blodet, der gjør det umuligt for de skikkelige Sjæle at begaa en Daarskab i stor Stil. Flokken er godt exerceret, det kan ikke nægtes; der er en Uniformerthed over dem, som paa sin Vis er mønsterværdig; Trittet og Takten er ens for alle og det er karakteristisk nok at vi har en Korporal til Konge. Hernede kan Du tro det er anderledes! Saa sandt og vist man har kunnet bevare noget menne- skeligt i sig deroppefra, maa man hernede føle at der er noget, som er mere end at eje et skarpt Hoved, og det er at eje en hel Sjæl. Jeg ved Mødre helt oppe i Piemont, i Genua, Novara, Alessandria, som tog sine fjortenaars Gutter ud af Skolerne for at lade dem gaa med paa Garibaldis Eventyrtog til Palermo; og dengang gjaldt det dog ikke at frelse sit eget Land men at virkeliggjøre en Tanke; hvor mange av vore Storthingsmænd tror Du vil gjøre det samme, naar Russerne lægger Vejen over Fin- marken? Hos os indtræder det umulige saasnart Kravet overstiger den dagligdagse Fordring. Du kan tro, det er egentlig ikke nogen Lystrejse jeg har gjort. Jeg var i SIDE: 118 Berlin da Indtoget fandt Sted, jeg saa Pøbelen spytte i Kanongabene fra Dybbøl og det var mig som et Tegn paa hvorledes Historien engang vil spytte i Sverigs og Norges Øjne for den Affæres Skyld. Her i Rom fandt jeg alskens aandelig Uhumskhed blandt Skandinaverne. Hvad synes Du om at selv danske Mænd og Kvinder sad om Søndagene i det preussiske Gesandtskabskapel midt imellem Tydskere, midt under Krigen, og hørte andægtigt til naar den preussiske Prest fra Prækestolen bad for de preussiske Vaabens Fremgang i den retfær- dige Krig mod Fienden! Men Du kan tro jeg har raset og ryddet op; thi hernede er jeg ikke ræd for nogen Ting; hjemme var jeg ræd naar jeg stod inde i den klamme Flok og havde Følelsen af deres stygge Smil bagved mig. Hvad vil Du deroppe? I Danmark er der dog saa meget godt og smukt selv nu. Min lille Gut skal med min gode Vilje aldrig komme til at tilhøre et Folk, hvis Opgave er at blive Englændere istedetfor Menne- sker. Det forekommer mig ofte som noget trøstesløst at arbejde i en Tid som den nuværende. Har Folkets aan- delige Liv ikke en uendelig Fremtid foran sig, saa gjør det igrunden hverken fra eller til om Fristen lyder paa et eller paa hundrede Aar. Og saaledes ser jeg Sagen for Norges og Sverigs Vedkommende; vi har ikke Viljen til at bringe Offeret naar Tiden kommer; vi har intet at samle os om, ingen stor Sorg, saaledes som Danmark har; thi vort Folk savner den Løftelse i Sjælen, som kræves for at kunne sørge. Statens Undergang vilde for vore Folk stille sig som det værste; men en Stats Undergang kan ikke være Gjenstand for Sorg, og Betydningen af Nationens Undergang føler de ikke. Derfor vil Danmark heller ikke som Nation gaa tilgrunde; thi saalænge et Folk kan sørge, saalænge lever det ogsaa. Idethele taget begriber jeg ikke den Tale, der gaar ud paa SIDE: 119 at Danmark er værst stillet blandt vore Lande. Du kan tro mig, det er ikke saa. ­ Har Du ikke skrevet noget i denne Tid? Ingen Digte? Jeg synes Du maatte kunne nu. Dit dejligste Digt "Signes Historie" har vi hernede; naar vi atter træffes, kan jeg tale med Dig om den; før var der ligesom noget der stod imellem. Det var vist dertil Du sigtede, da Du, idet vi skiltes, sagde at det vilde blive anderledes og bedre; jeg forstod Dig nok allerede dengang, men det maa komme, forinden det forstaaes rigtigt og helt ud. Ja, Du kan tro at jeg nu skjønner paa Dig saaledes som Du fortjener det og som Du altid har fortjent det; men jeg maatte ud af Svinsk- heden deroppe for at blive nogenlunde tvættet. Der- oppe kunde jeg aldrig føre noget sammenhængende indre Liv; derfor var jeg et i min Produktion og et andet udenom; ­ men derfor blev Produktionen heller ikke hel. Jeg ved jo nok at jeg vist ikke endnu har andet end et Gjennemgangspunkt inde, men jeg kjender dog fast Grund under Fødderne. Jeg har skrevet et stort drama- tisk Digt isommer, det kommer ud til Jul hos Hegel og bliver sendt Dig strax; skriv mig endelig til naar Du har læst det og sig mig alt hvad Du har at sige derom. I indlagte Brev beder jeg Clemens Petersen kritisere det og at gjøre det snart; Kritiken i Norge duer ikke. Susanna har tilskrevet Dig to Breve, et gjennem L. Dietrichson og et andet gjennem Billedhugger Rune- berg. Er der noget ved disse Breve, som gjør at Du ikke kan svare paa dem, saa svar endelig nu! ­ Thomas var jo ikke i alle Dele heldig til Examen; men det kan han vel rette paa til Jul. Hvad bestemmer Du med Axel? Skal han virkelig op og blive norsk igjen? Alt hvad der duer noget burde dog blive i Kjøbenhavn; thi der er dog det egentlige skandinaviske Midtpunkt, mindst ufrit under de forskjellige Ensidigheder. Ialfald ser det saa- SIDE: 120 ledes ud paa Frastand. ­ Hils den store straalende Sara og den lille [....] Dorothea! Hils ogsaa Axel; han er vel fremdeles en flink Gut? Marie er jo paa Rejser og Sophie har det vel godt; vi har ikke hørt fra hende paa over et halvt Aar. ­ Om Rom er det umuligt at skrive; man kan beskrive den, men det bedste, det hvortil intet Sidestykke findes, faar man ikke med. Jeg arbejder meget og holder mig inde. Susanna og Sigurd gjennem- streifer Byen i alle Retninger, snart mellem Ruiner, snart i Museer, Gallerier og Samlinger. Alt er uhyre her, men en ubeskrivelig Fred over altsammen. Ingen Politik, ingen Handelsaand, intet Militærvæsen giver sit ensidige Præg til Befolkningen; den kan ikke meget og ved ikke meget, det er sikkert, men den er ubeskri- velig skjøn og hel og sand og stille. Hernede skulde Du leve en Tid! ­ Sigurd kan nu læse, han læser Folkesagn og Eventyr hver Dag; men kunde Du med en eller anden Rejsende sende os en liden Bibelhistorie, tror jeg det var en sand Velgjærning. ­ Hermed faar det være en Ende for dennegang. Jeg stoler vist paa at Du vil svare nogle Ord. Susanna faar [som du skjønn] er ikke Lov at læse dette Brev, men [hun beder hils] e. Det samme gjør jeg. En glad og [velsignet Jul for ed] er alle. Lev vel! Din hengivne Henrik Ibsen. Til Clemens Petersen. Rom den 4de December 1865. Hr. Clemens Petersen! Til Jul udkommer af mig et dramatisk Digt, som jeg herved paa det indstændigste beder Dem tage Dem af saa meget som Deres Samvittighed paa nogen Maade SIDE: 121 tillader. Usseldommen og Trøstesløsheden hjemme har drevet mig til at se ind i mig selv og ind i Forholdene; deraf er Digtets Stemning og Indhold fremstaaet. De har engang skrevet om mig at den versificerede Form med det Symbolske bagved var min naturligste Retning. Jeg har ofte tænkt derover, jeg tror selv det samme og i Overensstemmelse hermed har Digtet formet sig. Men jeg har ikke kunnet undgaa at slaa til med haarde Hænder. Jeg beder Dem om, hvis De kan, ikke at stille denne Side frem under noget Forstørrelsesglas. Deres Kritik vil være afgjørende for mine Landsmænds Op- tagelse af Digtet og af de Sandheder jeg ikke har kunnet tilbageholde; men jeg vil naturligvis gjerne i det længste undgaa ethvert Martyrskab. De avisskrivende Fingre, der kritiserer i Norge, forstaar det ikke. Jeg beder Dem derfor indstændigt om baade hurtigt og stærkt at støtte mig i alle de Punkter, hvori De finder at Sagen og jeg selv fortjener det. Skulde De have noget at sige mig, der ikke faar Plads i Deres offentlige Anmeldelse, hvilken jeg trygt og med Længsel venter paa, da vilde jeg paa det hjerteligste takke Dem for nogle Linjer; jeg har en ulidelig trykkende Følelse af at staa alene. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Bernhard Dunker. Rom den 4de Marts 1866. Kjære Hr. Advokat Dunker! Jeg skulde for længe siden have aflagt Dem min hjerteligste Tak for den tilsendte Vexel, som jeg mod- tog Nytaarsdag, og som var mig ubeskrivelig kjær- kommen baade for Beløbet selv og fordi jeg deri saa et SIDE: 122 fornyet Bevis for Deres Velvillie for mig, en Velvillie som jeg alle mine Dage skal gjøre alt hvad der staar i min Magt for at bevare. Hvis min Bog ikke allerede er udkommen, vil det ske med det første; jeg har allerede ihøst hos min For- lægger givet Ordre til at tilstille Dem et Expl., og hvis De, efterat have læst den, vilde meddele mig helt og holdent Deres Dom derom, saa vilde det være mig mere end kjært, ­ i hvilken Retning end Dommen maatte komme til at gaa. Jeg har gjennemlevet meget paa min Rejse, maaske mere i indre end i ydre Forstand, og maaske er det mest Forholdene hjemme, sammenlignede med hvad jeg har seet som muligt herude, der har ind- virket paa mig. Som Resultat af dette er Bogen frem- kommen; men uagtet jeg har den uryggeligste Visshed om at jeg har Ret, saa ved jeg dog ikke om jeg faar mange med mig. Jeg tænker ofte med Spænding paa hvorledes særligt De vil modtage den; thi De har været en af de faa Tilskuere, som jeg i min Fantasi stadigt har seet paa første Bænk under Stykkets Tilblivelse. Vær ikke vred fordi De tiltrods for al Skyldighed først nu modtager Tak og Hilsen fra Deres stedse hengivne og erkjendtlige Henrik Ibsen. Til Bjørnstjerne Bjørnson. Rom den 4de Marts 1866. Kjære Bjørnson! Igaar modtog jeg fra Norge et memento, saa bittert og saa saarende, at jeg hverken kan eller vil tro andet, end at der maa hvile en Misforstaaelse bagved. Sig mig, har Du i Midten af December modtaget et Brev fra mig, afsendt herfra indlagt i en Skrivelse fra Ravnkilde til SIDE: 123 Student F. Bætzmann? Jeg skrev deri at jeg, i Henhold til hvad Du kort iforvejen havde underrettet mig om angaaende Dækkelsen af min Gjæld til Bravo, havde troet at turde vise Ravnkilde den Tjeneste at udstede en Anvisning paa Dig til Beløb 25 Sp:, hvilket Beløb jeg af ham modtog og indbetalte til Bravo. Endvidere skrev jeg at hvis en saadan Sum, tvertimod den For- haabning Du tidligere havde udtalt, endnu ikke til Dig var indkommen, da anmodede jeg Dig om personlig at gjøre Udlægget, underrette mig derom og af mig er- holde Kontraanvisning paa Hegel, hos hvem jeg intet har oppebaaret udenfor hvad Du ihøst sendte mig. Kjære Bjørnson, har dette krænket Dig, saa lad mig ikke pines i Uvished og i allehaande bittre og fortærende Formodninger, men skriv mig til og lad mig uforbehol- dent vide hvorledes mit Brev har kunnet have en saadan Virkning. I Forhold til alt, hvad Du saa varmt og højhjer- tet har gjort for mig derhjemme, var det jo dog kun som en Draabe i Havet at regne, hvad jeg dengang anmodede Dig om. Men nu igaar modtager Ravnkilde et i højeste Grad haanligt og uforskammet samt dertil i visse Maa- der uforklarligt Brev fra Bætzmann, hvori denne til- bagesender Anvisningen idet han blandt andet betjener sig af Udtrykket "Sligt gaar ikke her". Dette Udtryk er det almindelige, naar man griber en Bedrager paa færsk Gjerning i Begreb med at forsøge paa en Kjæl- tringstreg, som man gjennemskuer og som derfor mis- lykkes! Men sligt maa ikke siges om mig; blev det sagt i min Nærværelse, slog jeg Vedkommende ihjæl paa Stedet. Kjære Bjørnson, hvis Du ved det, saa sig mig uforbeholdent hvad der har kunnet foranledige ham til at skrive saaledes. En Fejl har jeg maaske begaaet ved ikke strax at vedlægge Kontraanvisningen paa Hegel; hermed følger den og nu maa Du hjælpe mig til at faa SIDE: 124 Sagen fremmet; thi jeg kan ikke staa vanæret ligeover for Ravnkilde. Kjære Ven, at Du skulde kunne føle Dig foranlediget til engang at bryde med mig, ligger natur- ligvis ikke udenfor Mulighedernes Grænser; men at det skulde ske paa Grund af en Sag som foranstaaende, det ved jeg er umuligt, dertil er Du for højsindet. Men derfor er det mig ogsaa saa uforklarligt at Du ikke med et Par Ord har svaret paa det mangt og meget, som jeg i mit Brev spurgte om. Gjør det nu og hjælp mig ud af min Uvisshed. ­ Til Storthing eller Regjering har jeg ifølge din Taushed om dette Punkt ikke indgivet nogen Ansøgning; jeg ved jo nok det vilde have været en spildt Ydmygelse. Om fornyet Rejsestipendium vil jeg dog søge, hvis Du tror det kan nytte til Noget. Sig mig tillige, gjælder den til Trondhjem indsendte Ansøgning fremdeles, eller maa en ny indgives? I disse Dage udkommer formodentlig min Bog. Du kalder Hegel en nobel Mand, og det samme gjør Fru Thoresen; men jeg synes at hans Nobelhed er af den ditmar-mejdelske Slags; han er hensynsfuld og rædd for at støde; jeg har havt tusende Vanskeligheder med ham og givet efter i alt for at faa min Bog ud til Jul, og saa udkom den dog ikke. Blandt andet sagde han, længe efter at Trykningen var begyndt, at Du havde betegnet ham mit Digt som henlagt til Oldtiden. Er der en Mis- forstaaelse heri? Jeg husker med Bestemthed at jeg engang tilskrev Dig at Stoffet var taget fra Nutidslivet, men at det ikke var nogen "Kjærlighedens Komedie". At jeg under alt dette hverken har begjæret eller mod- taget noget yderligere Forskudd fra ham kan Du vel begribe, og hvorledes jeg altsaa nu er situeret, ventende, fortæret af Spænding og Uro, imødeseende Bogen og dermed maaske Kamp og Anfald af alle Slags, ude af Stand til midt i alt dette at tage fat paa noget nyt, som SIDE: 125 dog allerede ligger fuldbaaret i mig, ­ ja derom vil jeg ikke videre skrive. ­ Kjære Bjørnson, jeg synes at jeg ligesom ved et stort uendeligt Øde er skilt fra baade Gud og Mennesker; isommer, da jeg digtede mit Stykke, var jeg midt under Nøden og Pinagtighederne saa ubeskrivelig lykkelig, jeg følte en Korstogsjubel i mig, jeg ved ikke den Ting jeg skulde manglet Mod til at gaa imøde; men der er intet saa slappende og udhulende som denne trøstesløse Venten. Naa, det er vel en Overgang; jeg vil og skal have en Sejr engang. Har man villet mig saa ilde, som at sætte mig ind i denne Verden og gjort mig til den jeg er, saa faar det gaa derefter. ­ Ikke mere om de Sager. ­ Et glædeligt og godt Aar vil jeg da, skjønt sent, ønske Dig og Dine og al din Gjerning. Fra Dig har vi allerede modtaget den bedste Nytaarshilsen Du kunde sende; vi har faaet "De Nygifte" herned. Det er blevet forelæst hos A. Munchs for en skandinavisk Kreds, som alle- sammen sender Dig sin gladeste Tak. Ja, saaledes maa Nutidsskuespillet forme sig hos os. Er det ikke forunder- ligt; det gryr og kviddrer og glittrer deroppe; Løfte- stænger, baade mægtige og blomstersmykkede, rækkes vort Folk, saaledes som intet Folk har dem i Samtiden; men de rejser sig ikke. Der er en Angst over mig som siger at der for vort Folk ikke er stillet Evigheden men kun en Termin. Naar jeg læser Beretningerne deroppe fra, naar jeg ser paa al denne respektable og agtværdige Trangbrystighed og Jordvendthed, da sker det med den samme Følelse, som den, hvormed den Afsindige stirrer ind i et eneste koncentreret, haabløst mørkt Punkt. ­ Hvad skeer der i og med Theatret? Af Aviserne bliver jeg ikke klogere paa det, hvorom det gjælder, paa Stemnin- gen. Fru Brun er død; det var et stort Tab; men Bruns Frelse maa være meget værd, siden den kunde kjøbes SIDE: 126 saa dyrt ­ og vil Prisen endda strække til? Jeg tror det ikke. ­ Min Bog faar Du saasnart den udkommer; det er mere end en Vennetjeneste Du viser mig, hvis Du derom siger mig helt og alt hvad Du derom har at sige. ­ Dunker sendte mig en Vexel til Nytaar; den kom i en god Stund. Glem ikke hvad jeg i mit forrige Brev bad Dig om: Oplysninger angaaende Kilden til den store Sum Du sidst sendte mig og som indtraf her saa velsig- net belejligt. Gjentagende Tak derfor; men nogle gaade- fulde Ord fulgte med; hvorledes skal jeg tyde dem? Sig mig ogsaa om jeg har noget at takke Pastor Sverdrup for; han opholder sig her og det er mig pinligt at omgaaes ham i Uvisshed om jeg muligens skulde skylde ham en Taksigelse som jeg ikke kan fremføre forinden jeg ved det. I Fru Munch vil du finde en beundrende Sjæl; hun har en baade varm og fin Følelse og tusende Gange mere Højsind end Gemalen. ­ Min Rejseberetning samt Andragende om fornyet Stipendium indsender jeg hvis Du tror det kan nytte; støt mig og raad mig i denne Sag. Indlagte Brev er Du maaske saa god at give til Dunker. Sagen angaaende indlagte dobbele Anvisning er en Æressag; for Guds Skyld lad den blive ordnet og lad mig saa ved et godt Brev fra Dig rives ud af den pinlige Uvisshed hvori jeg gaar; Du er den eneste jeg har, Du ved ikke hvad det vil sige kun at have en eneste. ­ Til Clemens Petersen har jeg skrevet og bedet ham tage sig af min Bog forsaavidt hans Samvittighed til- lader ham det. Af Kritiken i Norge venter jeg intet til Klargjørelse af Sagen; Anfaldene er jeg naturligvis vis paa. Naa, det faar gaa sin Gang, jeg har Retten paa min Side og de skal ikke faa mig bøjet. Farvel. Hils din Kone paa det Hjerteligste og skriv snart til Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 127 P. S. Min kjære Bjørnson! For dennegangs Skyld benytter jeg mig af dit Tilbud ikke at frankere; det sker nød- tvungent ­ ikke frivilligt. H. I. Nordraachs Komposition til "Sigurd Slembe" opføres jævnligt som Yndlingsstykke i Foreningen. Jeg ved at han desværre er eller har vært syg. Hils ham. Til Frederik Hegel. Rom den 7de Marts 1866. Hr: Cancelliraad Hegel Kjøbenhavn. Efterat jeg under 2den December f: A: havde til- meldt Dem at jeg fandt mig i den af Dem foreslaaede Trykning af et mindre Oplag af min Bog, samt i at Forfatterhonorarets Beløb bestemtes i Forhold dertil, modtog jeg fra Dem en Skrivelse dateret 7de December, hvori De underretter mig om at Bogen ikke vilde kunne blive færdig til Julen. Herpaa har der fra min Side intet været at svare, eftersom jeg allerede i mit ovennævnte Brev udtrykkelig havde givet Dem Fuld- magt til i denne Sag at handle paa mine Vegne som De selv fandt forgodt, idet jeg dengang, som fremdeles, gik ud fra at De nok vilde vide at ramme mit Tarv. Men i et af Deres Breve siger De at Februar er den hensigtsmæssigste Tid for Udgivelsen, og i et andet nævner De Begyndelsen af Marts "fordi Bogen omtr: samtidigt bør udkomme i Norge og her". Af de norske Aviser ser jeg at allerede den 20de Februar ankom et Paketfartøj fra Kjøbenhavn til Christiania med Styk- SIDE: 128 gods; men om min Bog erfarer jeg intet; jeg gaar her i en Spænding og Forventning, som ikke er til at be- skrive og som nu snart er uudholdelig. Udgivelsen af denne Bog har isandhed været mig dyr; jeg vil ikke tale om det reducerede Honorar, som jeg naturligvis maatte indgaa paa eftersom Forslaget derom fremkom saa sent at jeg intet Valg isaahenseende havde saafremt jeg vilde have min Bog ud til Julen, hvilket for mig var Hovedsagen og hvilket De, i det Brev hvori Forslaget fremsattes, fremdeles erklærede for gjørligt. Men den har været mig dyrere endda. Jeg har under denne Spænding ikke kunnet tage alvorligt fat paa mit nye Arbejde. Jeg har, saalænge jeg ikke har kunnet paabe- raabe mig Udgivelsen af noget nyt literært Arbejde, været afskaaret Adgangen til at indgive til Regjeringen Andragende om fornyet Rejsestipendium, hvortil An- søgningstiden udløber om 3 Uger. Jeg beder Dem ikke at tro at jeg lægger Dem dette til Last; jeg har nu som før ubegrænset Tillid til Deres Retsindighed og Velvilje; men jeg henstiller paa det indstændigste til Dem ikke længere at forhale Udgivelsen. Hvad der er traadt ivejen tilskriver jeg altsammen Omstændighederne; men nu maa Tiden, ifølge Deres egne Udtalelser, være gunstig. ­ Jeg har desforuden en Bøn til Dem, hvilken fremtvinges af alle nysnævnte Forhold. Jeg anmoder Dem om at ville indgaa paa strax at udbetale mig det hele fra først af tilbudte Honorar, naturligvis mod den Forpligtelse fra min Side at betragte det halve Beløb som Forskud paa senere Arbejder, saafremst 2det Oplag ikke skulde udkomme. Vil De indgaa herpaa, saa gjør De mig en stor og værdifuld Tjeneste, især hvis De snart maatte fatte Beslutning, og beder jeg Dem om i saa Fald at lade 50 Rdl: af Summen indtil vidre hen- staa hos Dem til B. Bjørnsons Disposition, da han SIDE: 129 har nogle Anliggender at ordne for mig deroppe. Mit nye Arbejde er et historisk Skuespil fra Christian den 4des Ungdomstid og beregnet paa Opførelse paa Scenen. En Digtsamling har jeg ogsaa Materialier til; skulde De ønske at ville overtage Forlaget af en saadan, da beder jeg mig derom underrettet for i Sommerens Løb at kunne foretage de fornødne Skridt. ­ De forlangte to Expl: imødeser jeg med Længsel, ligesaa Bogens Ud- komst og et velvilligt Svar. Jeg beder Dem om at hilse min Svigermoder, hvis Lejlighed dertil gives, ligesaa Clemens Petersen saafremst De kender ham personligt ­ og forresten beder jeg Dem gjentagende ikke at tage min Anmodning fortrydeligt op. Deres stedse forbundne Henrik Ibsen. P. S. Postportoen af dette Brev bedes ført mig i Regning; det er dyrere at frankere herfra end omvendt. Til Frederik Hegel. Rom den 16de Marts 1866. Hr: Cancelliraad Hegel! Igaar modtog jeg Deres meget ærede og kjærkomne Skrivelse af 6te d. M., hvilken jeg med disse Linjer skynder mig at besvare. Deres Brev af 23de Novbr: f. A: blev af mig besvaret allerede paa selve Modtagelsesdagen, nemlig Lørdagen den 2den December. Da jeg ingen Concept skriver og heller ikke holder Copibog, men kun optegner mine Breves Afsendelsesdatum, kan jeg naturligvis ikke nu ordrett gjengive Indholdet af nysnævnte Skrivelse, men Hovedsummen deraf var at jeg indgik paa Deres For- SIDE: 130 slag om Deling af Opplaget saavelsom af Honoraret, samt at jeg, for ikke yderligere at sinke Trykningen ved en fortsatt Brevvexling frem og tilbage, gav Dem ube- tinget Fuldmagt till i et og alt denne Sag betræffende at afgjøre alle muligens oppstaaende Spørgsmaal paa egen Haand uden derom at indhente mit Samtykke, idet jeg udtrykkelig tillføjede at jeg følte mig fuldt for- visset om at De vilde efter eget frie Valg vide at ramme mit Tarv ligesaagodt som jeg selv. Om Bjørnsons Yttring till Dem isommer at mit Digt behandlede et Emne fra en langt tillbageliggende Periode erklærede jeg, som jeg fremdeles gjør, at den maa grunde sig paa en Misforstaaelse; jeg har derom tillskrevet ham men endnu ikke modtaget Svar. Deres allerede i Skrivelse af 18de Novbr: fremførte Anke mod min Orthografi havde jeg besvaret under 25de November, hvilket Brev De jo har modtaget; till den i nysnævnte Skrivelse givne Tilladelse til at foretage Forandringer i Skrivemaaden, henviste jeg kortelig i Brevet af 2den December. Be- mærkningen om de mange af mig brugte men i Danmark ukjendte Ord besvarede jeg med at saadant var uund- gaaeligt, at Ordene vare brugte saagodtsom udelukkende for at betegne Lokalforholde, Fjeldformationer o. s. v. hvorfor man naturligvis i et Sletteland ingen tillsva- rende Betegnelser har, men at Ulempen herved ikke var større, end den, som Læsningen af en Søroman med- fører for en Indlandsbeboer; han forstaar vistnok ikke alle de i Sølivet forekommende Udtryk, men derved bliver dog ikke Bogen uforstaaelig. At et Brev af saadant Indhold under førnævnte Dato af mig blev skrevet og indleveret, erklærer jeg herved paa Ære og Samvittighed, og naar De ikke har modtaget det, maa det altsaa være bortkommet under- vejs. Men dette Tillfælde har jeg ikke før nu tænkt mig SIDE: 131 Muligheden af og herfra skriver sig at jeg ikke besva- rede Deres Brev af 14de December (formentlig fejl- agtigt dateret, da det ifølge Kjøbenhavns Poststempel allerede er afgaaet den 13de); thi hvad deri tilltrængte Besvarelse havde allerede faaet en saadan i hint (bort- komne) Brev, hvilket jeg dengang antog for blot for- sinket og Dem nogle Dage senere ihændekommet. I et Brev, som min Svigermoder tillskrev mig den 2den Januar d. A. forekommer Yttringer, som frem- kaldte min siden vedligeholdte Uvisshed og pinlige Forventning. Hun skriver at hun Dagen iforvejen havde talt med Dem; hun beklagede at Trykningsanliggendet endnu ikke var afgjort o. s. v. Jeg, der ikke anede at mit Brev af 2den Dcbr: var bortkommet, fortolkede dette som om De nu havde faaet nye Betænkeligheder og at De agtede at fremsætte yderligere Forslag, hvilke jeg siden den Tid med hver Postdag har ventet, idet jeg afvexlende i Uvissheden har spejdet i alle Blade efter Bogens Udkomst henholdende mig till at De engang havde nævnt Februar som en hensigtsmæssig Udgi- velsestid. Det var under Vægten af en saadan Stemning at jeg skrev mit Brev i forrige Uge og skulde deri forekomme noget Udtryk, der paa nogensomhelst Maade kunde vække Anstød, beder jeg Dem opprigtigt at tillgive mig. Deres højsindede Tillbud om at lade det forblive ved den første Aftale om Opplag og Honorar ønsker jeg ikke at modtage; jeg beder Dem tvertimod indstændigt og indtrængende at lade det have sit Forblivende med Delingen. Nogen Nødvendighed for Dem af at lade trykke det store Opplag paa engang indser jeg ikke at der, tilltrods for min nu forklarede Taushed, har været tillstede. Thi selv om jeg skulde have faldet paa at fordre det hele Honorar, saa havde jeg dog ingensom- SIDE: 132 helst Rett til at paastaa Trykningen av det hele Opplag, og dersom De mener at Afsættningen foreløbig kun vil kræve et mindre Antal Exemplarer, er det jo unød- vendigt at paatage Dem fordoblede Omkostninger till Papir og Trykning; Typerne blive jo, efter hvad De tid- ligere har foreslaaet, staaende i Satsen og jeg vil inder- ligt ønske at dette Brev maa komme tidsnok till at forhindre det i Deres sidste Skrivelse nævnte Arrange- ment eller at De af Dem selv i Mellemtiden er falden paa den her nævnte Udvej. Jeg gjentager det, jeg ønsker og jeg gjør Fordring paa at bære min Andel af et muligt Tab i dette Anliggende; at vide dette helt og holdent væltet over paa Dem, vilde blive en Tanke, som kom till at pine mig baade dybt og længe. Hvis De derimod vil indgaa paa min Anmodning om at udbetale den anden Halvdel af Honoraret som foreløbigt Forskudd paa nye Arbejder, saaledes som omskrevet er i mit Brev af 8de dennes, da er dette naturligvis en anden Sag, hvorfor jeg vil være Dem meget taknemmelig. Hermed haaber jeg at alle Misforstaaelser maa være fjernede og at jeg i Fremtiden maa nyde Æren og Behageligheden af som Forfatter at være knyttet till Dem, ligesom det er min Agt saameget som muligt at knytte mig till Danmark. Normænd og Svensker har en forfærdelig Blodskyld at afvaske ligeover for eder og jeg føler det som mit Livs Oppgave at bruge de Evner Gud har givet mig til at vække mine Landsmænd opp af Sløvheden og bringe dem till at se hvor de store Livsspørgsmaal peger hen. Indlagte Skrivelse till Cand: jur: A. Klubien bedes ham godhedsfuldt tillstillet samtidigt med det till ham begjærede Friexemplar; den Billet till ham, som jeg tog mig den Frihed at indlægge i min Skrivelse till Dem af 26de October f. A. har han, efter alle Mærker at SIDE: 133 dømme, ikke modtaget; formodentlig er den bortkom- men i Byposten. Ogsaa Postportoen af dette Brev beder jeg mig ført i Regning; Pavestaten har nemlig ingen Postkon- vention med Danmark, og at frankere længere end till Grændsen herfra medfører derfor en Portoforøgelse af henimod 1 dansk for et enkelt Brev. Idet jeg imødeser Udkomsten og Modtagelsen af min Bog, tegner jeg mig med Højagtelse Deres stedse forbundne Henrik Ibsen. Til John Grieg. Rom den 22de Marts 1866. Hr: John Grieg! Allerede for længe siden skulde jeg have aflagt Dem min hjerteligste Tak for Deres varme og venlige Brev, og det eneste der kan undskylde min Opsættelse, er at jeg gjennem Deres Broder har sendt Dem en foreløbig Hilsen. Det er mig naturligvis kjært at faa mit Arbejde over- sat; kan det løfte og gribe nogen udenfor vort eget Land, skal det glæde mig. Hjemme hos os maa desværre Digtningen herefterdags slaa ind paa en anden Vej; at kalde vore historiske Minder frem har for Øjeblikket ikke nogen indre Sandheds Trang og Nødvendighed i sig; hvad der i de 2­3 sidste Aar har fundet Sted hos os ­ eller rettere sagt, hvad der ikke har fundet Sted, viser noksom, at der mellem Nutidens Normænd og vor mæg- tige Fortid ikke er anden Sammenhæng end mellem vore Dages Grækerpirater og hine gamle som havde Mod og SIDE: 134 Tro og Vilje og derfor ogsaa Guderne i sine Rækker. Naa, det kan muligens lysne endnu, men jeg mener at for Tiden har vi andet at gjøre hjemme. At Bearbejdelsen vil lykkes Dem, og lykkes Dem i bedste Forstand ligeoverfor det Publikum, paa hvilket den er beregnet, det er jeg fast forvisset om. Jeg har taget Bogen for mig og finder selv at den indeholder adskilligt, som maatte kunne give Gjenklang i Tydskland. Det er forunderligt med det historiske; det gjentager sig selv, under skiftende Former, ligesom Variationerne over et Musikthema. I Tydskland kjæmpes jo for Tiden den samme Kamp om at samle og at splitte; de samme Lidenskaber og Interesser rører sig; Tydskerne har paa en Vis baade sin Bisp Nikolas og sin Skule Jarl, og Haakon er ham, som de længter efter og som de haaber paa. ­ Det er ganske sandt at jeg nærer en stærk Uvilje ikke, som De siger, mod Tydskerne, ­ men mod Tydskheden og mod Tydskeriet; naar vi, som jeg haaber, engang træf- fes, skal jeg faa Lov till at forklare mig nøjere, jeg kan ikke med at skrive lange Breve, men jeg vil kun sige at jeg i mange Maader fuldkommen erkjender det baade smukke og gode, som findes blandt disse vore Arve- fiender, ­ thi det er de for Øieblikket, men Stillingen maa og vil forandre sig, thi den er unaturlig i sin inderste Grund. Jeg har for flere Aar siden levet fire Maaneder i Dresden, og Erindringerne derfra er noget af det lyseste og venligste jeg ejer. ­ Hvorvidt det er rigtigst at foretage Oversættelsen i Jamber, derom tør jeg ingen Mening have, men stoler ganske paa Deres rigtige Takt i denne som i enhver anden Henseende. At denne Oversættelsesform nød- vendigvis betinger en fri Behandling af Enkelthederne er jeg naturligvis ganske enig med Dem om. Idet jeg ønsker os begge tillykke med Deres Fore- SIDE: 135 tagende, haaber jeg ved Leilighed at faa høre videre om Tingenes Gang og tegner mig med en hjertelig Hilsen Deres venligst forbundne Henrik Ibsen. Til kong Carl. Rom den 15de April 1866. Til Hans Majestæt Kongen! Underskrevne Henrik Ibsen ansøger herved under- danigst om at det naadigst maatte behage Deres Maje- stæt gjennem den Kongelige norske Regjering at lade fremsætte til det nu forsamlede Storthing Proposition om at der til mig bevilges en aarlig Gage af 400 Spdlr., for derved at sætte mig istand til udelukkende at kunne leve for mit Kald som Digter. Efterat der i to paa hinanden følgende Aar, 1862 og 1863, var mig ved Kongelig Resolution bevilget Stipen- dier, hvert paa 100 Spd. for i et Par Sommermaaneder at foretage indenlandske Rejser, tilstodes der mig i 1863 et Stipendium, stort 400 Spd., af Fondet til Videnskabs- mænds og Kunstneres Rejser i Udlandet, hvorefter jeg i Begyndelsen af Aaret 1864 tiltraadte en Udenlands- rejse, og har siden den Tid væsentlig opholdt mig i Italien. Den første Frugt af min Rejse foreligger nu for Offentligheden gjennem mit for nylig i Kjøbenhavn ud- givne dramatiske Digt, betitlet "Brand", som allerede nu, faa Uger efter Offentliggjørelsen har tiltrukket sig Op- mærksomhed ogsaa udenfor mit Fædrelands Grændser; men af de modtagne Taksigelsesyttringer kan jeg ikke leve, og det efter Forholdene forøvrigt rigelige For- fatterhonorar er ligeledes utilstrækkeligt til at sætte mig SIDE: 136 istand til at fortsætte min Rejse og idethele taget be- trygge selv min nærmeste Fremtid. Det er efter Raad, indløbet pr. Telegraf fra mine Venner i Christiania, at jeg vover dette usædvanlige Skridt, direkte at henvende mig med min underdanigste Ansøgning til Deres Majestæt. Vi havde tidligere troet at der om et Aar skulde have været Anledning til gjennem erhvervet Kongelig Pro- position at faa min Sag frem for et da forsamlet Stor- thing; men nu viser det sig at der maa ventes i tre Aar, og dette kan jeg ikke. Det er ikke for et sorgfrit Udkomme jeg her kjæmper, men for den Livsgjerning, som jeg uryggelig tror og veed at Gud har lagt paa mig, ­ den Livsgjerning, der staar for mig som den vigtigste og fornødneste i Norge, den, at vække Folket og bringe det til at tænke stort. Det private Forslag, som man har sagt mig at flere Medlemmer af Storthinget vil fremsætte, har ingen Ud- sigt til at drives igjennem; en Henvendelse til Regje- ringen tillader Tiden ikke. Min Konge er derfor mit eneste og sidste Haab. Det hviler i Deres Majestæts Kongelige Haand om jeg skal maatte tie og bøie mig under den bittreste For- sagelse, som kan ramme et Menneskes Sjæl, ­ den For- sagelse, at maatte slippe sin Gjerning i Livet, at maatte vige der, hvor jeg veed, at der er givet mig Aandens Vaaben til at kjæmpe; og dette er for mig tifold tungt; thi jeg har indtil denne Dag aldrig veget. Men jeg er trøstig; thi naar jeg her har betegnet min Livsgjerning som skeet er, saa veed jeg ogsaa at jeg derved har betegnet mig selv som en Stridsmand under Deres Majestæts aandelige Banner. Underdanigst Henrik Ibsen. SIDE: 137 Til Georg Sibbern. Rom den 15de April 1866. Deres Excellence, Hr: Statsminister Sibbern! Uagtet jeg desværre ikke kan paaberaabe mig den Lykke personligt at være kjendt af Deres Excellence, vover jeg dog i en for mig højst vigtig Anledning at henvende mig til Dem, som Landets første Mand, med ærbødigst Anmodning om at Deres Excellence vilde behage ikke alene at forelægge Hans Majestæt Kongen indlagte underdanigste Andragende, men ogsaa at støtte samme med Deres afgjørende Anbefaling og forøvrigt undskylde de mulige formelle Fejl, som deri maatte findes. Angaaende mit nys udkomne Værk og mine Livs- forholde forøvrigt, tillader jeg mig at henvise til "Afton- bladet" for 6te April, hvori findes optaget et "Brev fra Norge", hvis Fremstilling af mine ydre Omstændigheder, i det Store og Hovedsagelige taget, medfører Sandhed. Den Imødekommenhed, som Deres Excellence hid- indtil har benyttet Deres ophøjede Stilling til at udvise, giver mig sikkert Haab om at heller ikke jeg vil blive stillet udenfor den talrige Kreds, der pligter at omfatte Deres Excellence med stedsevarende Taknemmelighed, og i dette Haab vover jeg at tegne mig Deres Excellences ærbødige Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Rom den 25de April 1866. Hr: Georg Brandes! Det paabegyndte Brev kan jeg ikke sende Dem; det er skrevet midt oppe i den pinlige Stemning, som i de SIDE: 138 første Dage efter Davids Død havde grebet os samtlige Skandinaver hernede. Nu staar Tingen anderledes for os; der er for ingen af os nogen Grund till Selvbebrejdelse, og Begivenheden maa derfor fortælles paa en anden Maade. Hvormeget De kjender af det passerede, ved jeg ikke; jeg vil derfor skrive, som om De intet kjendte. Omtrent i Midten af Marts kom David tillbage fra en Udflugt i det Neapolitanske. Han var livlig og forholds- vis munter, men legemligt ikke ganske vel; navnlig talte han om lette Feberfornemmelser, som dog ikke hindrede ham i at færdes blandt os andre og som hverken han selv eller vi tillagde nogen Betydning da de her ere saa hyppige især udover Vaaren. Jeg talte ofte med ham efter Tillbagekomsten, oftere end før; det var som oftest de politiske Forholde hjemme, der beskjæftigede os; om Dem talte vi ogsaa meget; de Stri- digheder, De laa i, interesserede mig, og hernede har vi kun ufuldstændig Anledning till at følge med. Fra hans Udflugt sydover var det især Sorento, der havde till- talt ham; Beliggenheden lige ved Havet fandt han hen- rivende, og naar han led under Heden og Feberfornem- melserne og Sciroccoen, som just i de Dage hjemsøgte os, undslapp der ham hyppigt gjentagne og usædvanligt livlige Ytringer om hvor herligt det nu vilde være at kunne springe ud fra den høje Strand dernede ved Sorent og faa sig et godt kjølende Bad. (Mærk dette!) ­ Fredagen den 23de Marts saa jeg David i Foreningens Lokale; han havde tegnet sig som Deltager i et Gilde, vi om Aftenen skulde give for Etatsraad Bravo. Han syntes rask, men tog Medicin, og fortalte at han havde raad- spurgt Dr: Erhard, der havde paalagt ham almindelig Forsigtighed i Diæt og givet ham nogle Draaber. Vor Samtale kom till at berøre adskillige alvorlige Gjenstan- de og just som jeg vilde gaa sagde han: "Det er sandt, jeg SIDE: 139 har idag faaet Brev fra Georg Brandes; han beder hilse Dem!" Jeg takkede og spurgte, idet jeg formodede at mit nye Digt var udkommet, om der ikke stod mere, hvortill han svarede med et bestemt Nej. Under det følgende Ord- skifte ytrede han Forundring over at jeg ikke personligt kjendte Dem, en Forundring, som var mig paafaldende, da jeg under vore tidligere Samtaler om Dem udtryk- keligt havde sagt, og desuden ved forskjellige Spørgsmaal noksom givet tillkjende, at noget personligt Bekjendtskab ikke fandt Sted. Jeg lagde imidlertid ingen vedvarende Vægt herpaa; thi midt under den Vrimmel af Indtryk, man paa en Rejse modtager, slipper ens Erindring lett hvad den i Forbigaaende modtager, og David syntes idet- heletaget endnu at staa midt inde i Rejseurolighederne. ­ Ved Gildet for Bravo var David ikke tillstede; det blev sagt at han var gaaet tillsengs. Lørdagen den 24de var der om Aftenen almindelig Sammenkomst med Konsert i den skandinaviske Forening. Kl: 8 1/2 saa jeg David, der syntes oprømt og som nu med et Smil ytrede at der i Brevet stod meget mere end en Hilsen, men at han Dagen iforvejen havde været saa fortumlet i sit Hoved, at det ikke havde været ham muligt at kunne meddele mig noget deraf. Nu fik jeg en fuld- stændig Meddelelse, saavidt jeg kan skjønne, fuldkom- men korrekt, ialfald var den sammenhængende fra Ende till anden. Jeg bad ham naturligvis bringe Dem min bedste Takk og Hilsen, derpaa talte vi endel om min Bog, hvilken jeg lovede at laane ham næste Middag og spurgte ham i den Anledning, paa hvilken Sal han boede. Hertill svarede han: første Sal, og tillføjede at Musiken og Heden generede ham, han vilde gaa tillsengs. Strax efter hørte jeg af Kammerherre Wolfhagen at han var gaaet hjem. Gaarden, hvor David boede, er et Hjørnested. Den har Facade till Corso og en lang Sidebyggning ud till en SIDE: 140 trang Overskjæringsgade: via della croce. Denne Side- byggning er uregelmæssig. Her boede David; ikke, som han havde sagt, paa 1ste, men paa 3die eller 4de Sal (hvilken af Delene er vanskeligt at sige med Bestemthed, da Gulvene i de forskjellige Værelser ikke ligger i Plan med hverandre). I Forhuset till Corso boer en fransk Oberst; en Skildvagt staar udenfor. Henimod Kl: 4 om Natten till Palmesøndag hørte Soldaten et tungt Fald inde i Strædet via della croce, han ser efter og finder et nøgent Menneske ligge livløs paa Brostenene. Det var David; Vinduet till hans Værelse stod aabent. Vagten gjorde naturligvis Anskrig og fik tillkaldt nogle Syge- bærere fra det nærliggende Hospital St: Giacomo, hvor- hen han strax blev bragt. Kand: Kierkegaard var den første, som erfarede det passerede, da han om Morgenen vilde forhøre sig om Davids Befindende; han fik Konsulen tillkaldt, denne forseglede den Afdødes Papirer og overgav disse tillige- med hans øvrige Effekter till hans Tante, Prindsesse Pignatelli. Da David om Lørdagsaftenen Kl: 10 var kommen hjem, havde han af Tjenestepigen forlangt kogende Vand dels for at tage Fodbad, dels for at lave The. Da Pigen bragte ham Vandet havde David givet hende 1 Scudo (2 Rdlr.); noget forundret havde hun spurgt, om han skulde flytte; hertill svarede han nej, idet han tak- kede og tillføjede at han intet videre behøvede. Derpaa var Pigen gaaet tillsengs. Ved Siden af Davids Dør boede en Lejetjener, som han undertiden benyttede; denne havde i Nattens Løb intet hørt. Om Morgenen fandtes Døren till Davids Værelse halvt aaben og Lyset endnu brændende. Fodbadet viste sig at være blevet be- nyttet; paa Thekanden fandtes en ganske ubetydelig Levning af en overordentlig stærk The, ­ efter Kon- SIDE: 141 sulens Ytring: sort som Kaffe; Resten af den store Kandes Indhold var forsvundet. En Spirituslampe, som David ellers benyttede, stod paa sin Plads; den havde efter Pi- gens Udsagn været i Ustand i flere Dage og desuden over- flødig ved denne Lejlighed, da jo Vandet var bragt ham kogende. Spiritusflasken stod imidlertid paa Bordet og ved Siden af den et Vinglas, som bar Spor af at have været iskjænket Spiritus. Ved Sengen laa hans Skjorte og den Uldtrøje, han plejede at bære inderst. Begge vare endnu om Morgenen gjennemvaade af Sved. ­ Paa Davids Skrivebord laa to paabegyndte Breve. Begge ere øjensynlig stilede till hans Tante. Det ene be- gynder med at han har overbragt Kmh: Wolfhagen med flere navngivne Personer Indbydelsen till det be- vidste Middagsmaaltid, men at han selv, paa Grund af Ildebefindende, ikke vilde kunne komme før Onsdagen. (Dette var ogsaa fuldkommen rigtigt; Invitationen var overbragt om Lørdagsaftenen). Men saa kommer nogle Linjer, øjensynligt skrevne længere ude paa Natten, hvilke dels ere utydelige, dels meningsløse. Bladets første Side, af Størrelse som nærværende Papir, var fuldskrevet, derpaa er 2den og 3die Side oversprungne, og paa 4de fortsættes mere og mere forvirret; de sidste næsten ulæselige Ord ere "Jeg er død; jeg er i det yderste Vanvid" og istedetfor sit Navn, som Under- skrift, har han skrevet "Jeg er gal!" ­ Det andet Brev, en liden Lapp, er øjensynligt skrevet mellem Begyndel- sen og Afsluttningen af ovennævnte, og beregnet paa at skulle leveres till hans Tantes Tjener, som om Morgenen plejede at indfinde sig. Det omtaler i uklare Udtryk den Ulykke, som er hændt ham; han beder at Lægen strax maa hentes; han er meget syg. Hans Forældre skal underrettes om alt, skaansomt, men uden Omsvøb. Ogsaa i denne Billet er den stigende SIDE: 142 Aandsforvirring kjendelig. Han ender med, at han ikke vil vække nogen af Husfolkene "for at de ikke, ved at undlade at komme ham till Hjælp, skulle blive med- skyldige i det, som maa ske". Begge Breve vare aabne. Sengen viste at han havde ligget; paa Hovedpuden fand- tes Spor af 2­3 store Bloddraaber, som efter en stærkt begyndende men igjen pludseligt standset Næsebløden. Hvad er nu foregaaet deroppe i den forfærdelige Natt? ­ Noget overlagt Skridt kan der ikke være Tale om at han har begaaet. En Sindsforvirring, som den, der vidner ud af hver Linje i hine to Breve, lader sig ikke eftergjøre af noget Menneske, der har Fornuftens Brug. Den Sygdom, han var angreben af, var en gastrisk Feber, der under herværende klimatiske Forholde lett og med Hurtighed kan slaa sig paa Hjernen. Han havde i flere Dage kun levet af Kjødsuppe og The; sin Tillstand vilde han ikke vedgaa for nogen, ikke engang helt ud for Lægen; det oppirrede ham, naar man spurgte till hans Befindende. Ved Hjemkomsten om Aftenen har Sygdommen udviklet sig; den store Mængde stærk The har været ham skadelig, og hvis han nu dertil, febersyg som han var, har, i den Tanke at skaffe sig Søvn, drukket Spiritus, saa vil Sygdommens rivende Fremskridt ikke længere kunne forundre nogen. Men selv hans Feber- fantasier har aabenbart ikke gaaet i Retning af at for- korte Livet; thi hans Hentydninger till "det, som maa ske", gjælder aabenbart hans Frygt for, at Autoriteterne ville indsætte ham i en Daareanstalt uden at Husfolkene ville forhindre det. ­ Han er sprungen ud fuldkom- ment nøgen; saaledes springer man ud i et Bad. Han er endvidere, som De af det følgende skal se, sprungen ud med Hovedet foran. Heri mener jeg at vi øjner Traa- den i hans forvildede Tankegang, og denne min Hy- pothese er fuldkommen bleven billiget saavel af Læ- SIDE: 143 gen, som af samtlige hans herværende Landsmænd. Uklare Erindringer fra Sorent og dets Bade har svævet for ham; Feberheden har ligesom fortæret ham, den overstrømmende Sved har været ham uudholdelig, Vir- kelighed og Erindringer har blandet sig sammen til et for ham, og saa er Ulykken skeet; ­ der var ingen som kunde hindre den. Da den Afdøde ikke var Katholik, kunde Liget ikke forblive i St: Giacomo; hans Tante havde tabt al Fatt- ning og havde desuden efter de her gjældende Love ikke Tilladelse till at henbringe den Døde till sin Bolig. Liget blev derfor Søndags Middag ført till den skandinaviske Forening, hvor en stadslæge, samt derpaa Dr: Erhard, i Politiets Nærværelse om Mandagen foretog Obduction for at faa Dødsaarsagen konstateret. Jeg var tillstede. Faldet havde været øjeblikkeligt dræbende. Det øverste af Hovedskallen var knust og indtrykt, hvilket beviser at han er sprungen ud med Hovedet foran. Dette fremgaar yderligere deraf, at An- sigtet var blodigt som efter en stærk Skrabning ned- efter, hvilken Skrabning aabenbart er fremkommet ved at han i Faldet har stødt mod Gesimsen af det nedenunder værende Vindu, og derved forklares tillige at han blev funden kastet over mod den modsatte Side af Gaden. Arme og Ben vare hele, men flere Ribben knækkede og Lungen itureven, hvorfor en betydelig Blodudstrømning havde fundet Sted. Kjendetegn paa en stærkt og hurtigt udviklet Tyfus var tillstede, og Dok- tor Erhardt erklærede at den Afdøde, trods hans Spørgs- maal, har lagt forsætteligt Dølgsmaal paa hvor ilde det igrunden maa have staaet till med ham. Han tillføjede ogsaa, at om nogen havde været tillstede hos ham, saa kunde man vistnok have forhindret Dødsmaaden, men neppe den samme sørgelige Udgang paa naturlig Maade. SIDE: 144 Dette har været os en Trøst, ligesom vi ogsaa stadigt har gjentaget for hverandre at hans Læge end ikke et Øje- blik har fundet eller kunnet finde sig foranlediget till at tillraade noget extraordinært Tillsyn. Her gik des- uden flere andre Landsmænd blandt os, tillsyneladende langt sygere end han, og, som før bemærket, vilde han paa ingen Maade taale at man yttrede nogen Bekymring for ham; hans Tante, i hvis Hus han daglig kom, faldt det heller ikke ind at skjænke hans Ildebefindende nogen særlig Oppmærksomhed. Tirsdagen efter Dødsfaldet blev han begravet ude paa den venlige protestantiske Kirkegaard; saagodtsom samtlige Nordboere fulgte, og vi afsluttede derude, paa en alvorligere Maade end sædvanligt, vort Samliv for denne Vinter. Jeg har nu fortalt Dem den hele ulykkelige Begiven- hed, koldt, som en officiel Indberetning; men saaledes kan jeg nu se tillbage paa den, naar det behøves, og saaledes antager jeg at De er bedst tjent med at modtage den. De var meget ofte tillstede i Deres afdøde Vens Tanker under hans sidste Levedage. Jeg kjendte ham vistnok ikke tillbunds, men det saa jeg, at der var mange stille smukke Dybder i ham. Hvor meget hans Forældre kjender af Sammenhæn- gen, ved jeg ikke; De maa derfor være varsom med de Meddelelser, De her har faaet. Sluttelig takker jeg Dem for de venlige Ord fra Dem, som ere mig meddelte. Jeg haaber og glæder mig till engang personligt at træffe Dem; staar det till mig at vælge mit fremtidige Oppholdssted, saa bliver det Kjø- benhavn; længere Nord vil jeg ikke. Indlagte Billet tør jeg maaske bede Dem om vel- villigt at tillstille Hr. Hegel. Kjender De Clemens Peter- sen, saa beder jeg Dem hilse og takke ham for hans An- SIDE: 145 meldelse. "Fædrelandet" er det eneste danske Blad vi holder her. Skulde de øvrige Blade behandle min Bog, vilde jeg være Dem usigelig taknemmelig, dersom De, uden altfor megen Ulejlighed, vilde under Korsbaand og ufrankeret, som Aviser ialmindelighed, sende mig ved- kommende Nummere, ­ eller ogsaa bede Hr. Hegel gjøre det; jeg har glemt at skrive derom i indlagte Billet. ­ Lev vel, og slaa tappert; det tilltrænges i mange Maader oppe blandt os. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom den 25de April 1866. Hr: Cancelliraad Hegel! Hermed følger en Liste over de væsentligste Trykk- fejl i min Bog; det skulde inderligt glæde mig om Af- sættningen maatte blive en saadan, at den aabnede Lej- lighed till at faa dem rettede i et nyt Opplag. Staar Bogsalget blot nogenlunde i Forhold till de mange Hil- sener og Takksigelser, som jeg allerede har modtaget saavel fra Danmark som fra Norge, saa er der al Grund till at haabe det bedste. Hjertelig Takk for den mod- tagne Vexel tilligemed Oppgjøret; men jeg maa frem- deles forbeholde mig min Rett till indtill videre at be- tragte det halve Honorar som et Forskud; det ligger ikke i min Interesse, ligesaalidt som min Samvittighed til- lader mig det, at paaføre Dem noget Tab ved vor første fælles Forretning. I de svenske Blade har jeg seet Digtet averteret men endnu ikke anmeldt; dog, det kommer vel. Sommeren tillbringer jeg i Sorent; men min Adresse er SIDE: 146 ligefuldt den gamle for det Tillfælde at der skulde være nogen Anledning till at tillskrive mig. Deres med Højagtelse forbundne og hengivne Henrik Ibsen. P. S. Trykk og Papir er meget smukt, men Bo- gen vilde formentlig have vundet i Udseende hvis Vers- kolonnerne havde staaet mere midt paa Siderne. Til Michael Birkeland. Rom den 4de Mai 1866. Min kjære fortræffelige Ven! Takk for begge dine Breve, hvoraf jeg modtog det sidste igaar. Nogen Ansøgning om Rejsestipendium har jeg ikke indleveret, da Bjørnson for nogen Tid siden i et Brev ytrede at han vilde gjøre det for mig; hvorvidt det er skeet, ved jeg ikke; men hvis Storthinget bevilger Gage, saa kan jeg ikke vente noget fornyet Stipendium, og bevilges ikke Gagen, saa er min Gjerning i Norge afsluttet og jeg anser det da ikke for Ret og billigt at begjære noget fra den Kant. Jeg skal aldrig glemme hvad I brave Karle har virket for mig! Till Kongen henvendte jeg mig direkte i et Andragende indlagt i Brev till Statsminister Sibbern under 16de April; Svar har jeg naturligvis ikke modtaget; et Brev bruger 10­11 Dage herfra til Stokholm. Paa Vers kunde jeg ikke skrive, men jeg tror der var Kraft i det alligevel, og for- øvrigt bad jeg Sibbern anvende sin Indflydelse. Bjørn- son har sagt mig at han har bearbejdet Storthings- mændene for mig; tal med ham og sørg for at hans Iver ikke svækkes derved at der fremkommer kgl: Propo- sition. Om min indenlandske Rejse skal jeg under alle Omstændigheder sende Indberetning. Hils de gode Venner, Bachke, Botten-Hansen og Løkke; kommer SIDE: 147 jeg engang tillbage, skal jeg vide at takke jer bedre. Jeg havde ikke ventet at min Bog skulde blive saa godt modtaget; fra Danmark har jeg i den Anledning modtaget mangfoldige Hilsener, Lykønskninger og Takk- sigelser, tilldels fra fremragende Folk, som Etatsraad Krieger, Conferentsraad David, Fru Heiberg o. s. v. ­ Indbydelser og lignende har jeg ogsaa faaet, og det er jo godt, thi maaske bliver Kjøbenhavn mit Hjem for Fremtiden. Gjør mig den store Tjeneste at sende mig alle de Nummere af de forskjellige norske Blade (undtagen Morgenbladet), som du kan overkomme, og som inde- holder Anmeldelser af mit Digt; send dem ufrankeret og under Korsbaand som Aviser ialmindelighed, jeg faar dem da for en Bagatel. Sig ogsaa Hansen at vi med Længsel venter om han bevilger vor Ansøgning om Nyhedsbladet; det svenske er allerede kommet. Her er vidunderligt eventyrligt dejligt. Jeg har en Ar- bejdsstyrke og en Kraft, saa jeg kunde slaa Bjørne ihjæl. Mit Digt gik jeg og kjæmpede med i Tankerne i et Aar før det formede sig klart; men da jeg havde det, skrev jeg fra Morgen til Aften og fuldførte det i mindre end tre Maaneder. Om Rom er det umuligt at skrive, især naar man, som jeg, kjender det ud og ind. Det meste af Pavestaten har jeg till forskjellige Tider gjen- nemvandret tillfods med Skræppen paa Ryggen. Røver- væsenet er ikke saa farligt, som man forestiller sig hjemme. ­ "Julian" oppgiver jeg ikke, skjønt jeg ser at Hauch har behandlet det samme Emne. ­ Du siger at de Lærde bryder sine Hoveder med "quan- tum satis". Det var dog mare i min Tid godt Latin; ­ men rigtignok Doktorlatin. Enhver Mediciner vil kunne opplyse at det er en staaende Formel paa Recepter naar der af et Stof ordineres ikke en vis Vægtdel, men saameget som fornødent er, eller en till- SIDE: 148 strækkelig Mængde. Derfor er det ogsaa Doktoren, som i Digtet først bruger Udtrykket og det er Erindrin- gen herom som bringer Brand till at gjentage det. Hvorvidt "caritas" er et klassisk Udtrykk ved jeg ikke; men i det moderne katholske Latin bruges det for (i Mod- sættning till "amor" = den jordiske Kjærlighed) at be- tegne den himmelske, med Indbegreb af Barmhjertig- hed; saaledes ogsaa paa Italiensk: carità. ­ Tag till- takke med dette usammenhængende Brev, som det er, og vær saa god at sørge for at indlagte Billetter kommer Vedkommende ihænde. Hils din Kone samt alle andre, hvis Venskab og gode Mening du ved jeg sætter Pris paa. Hvad mit indre Menneske angaar, saa tror jeg det i visse Punkter er meget forandret; men jeg tror alligevel at jeg er mere mig selv nu end nogensinde før. ­ Udvortes taget er jeg bleven mager, hvilket jeg skal godtgjøre ved et Photografi, naar Fladager rej- ser hjem til Sommeren. ­ 5te Maj: Saa langt var jeg igaar kommen, da jeg ganske uventet modtog Brev fra den fortræffelige Mand, Statsminister Sibbern, dateret 25de April, hvori han mel- der mig at han samme Dag har modtaget min Skrivelse, strax forelagt Kongen Ansøgningen og af ham modtaget Befaling til endnu samme Aften at tilstille Kirkedep: Andragendet till Indstilling; dette, skriver han, er alle- rede skeet og han iler med at underrette mig herom; ­ det er rask Expedition! ­ Det skader vist ikke om det blir bekjendt at ogsaa Kongen saaledes har paa en Maade taget Initiativet. ­ Jeg ser gjerne, at du takker Statsraad Stang; senere skal jeg selv tillskrive ham. ­ "Kongs-Emnerne" er oversatt paa Tydsk og udkommer formodentlig med det første; de tre første Akter ere fore- læste for en literær Kreds i Dresden og modtagne med særdeles Bifald; Udtrykkene hvori dette er mig med- SIDE: 149 delt ere imidlertid altfor velvillige og varme till at jeg vil citere dem. ­ Lev vel og bring gjentagne Hilsener till alle gode Venner fra din hengivne Henrik Ibsen. P. S. Nyt Brev fra Sibbern, hvori han melder at Andragendet er ankommet og bliver expederet tilbage samme Aften. ­ Min Skrivelse til Kongen er naturligvis ikke indrettet till at offentliggjøres; dog jeg haaber at det heller ikke skeer. Sørg herfor. Din H. I. Til Bjørnstjerne Bjørnson. Rom den 5te Mai 1866. Kjære Bjørnson! Idag kun nogle faa Ord; det for mig afgjørende, som nu forhandles hjemme, levner mig hverken Sindsro till at skrive eller till andet. Men jeg skylder baade Dig og mig selv at erklære, at jeg ingen Andel har i, og ingen For- anledning har givet till de Skridt, som Birkeland og Flere af Velvilje for mig har foretaget. Jeg ved ikke, men jeg haaber, at det er skeet efter Aftale med Dig, og hvis saa ikke er, da beder jeg Dig, ikke heri at se noget Tegn paa fra min Side at holde flere Veje aabne paa engang. Den Taktik kan jeg forsikkre dig at jeg er kommen udover. Birkeland har tillskrevet mig to Breve; først et hvori han raader mig till at henvende mig direkte till Kongen med Ansøgning, samt till at indgive Andragende om Rejse- stipendium; dernest et andet Brev, hvori han melder mig at han m. F. har indgivet Ansøgning for mig, da han af min Taushed sluttede, at jeg selv intet havde foretaget. Paa disse Breve svarer jeg nemlig først idag. SIDE: 150 Rejsestipendium har jeg ikke søgt om, da denne Sag jo var lagt i dine Hænder. Till Kongen skrev jeg i Convolut till Statsminister Sibbern, der uopholdeligt meddelte mig at Kongen endnu samme Dag havde expederet Be- faling till Christiania om Fremsættelse af kgl. Proposi- tion, og i et nyt Brev, Dagen efter meldte Sibbern mig at Regjeringsindstilling fra Chr: var indløben og at den vilde blive underskreven af Kongen samme Aften. Dette er hvad der er passeret, og som jeg skylder Dig Regnskab for, da jeg ikke ved paa hvilken Fod Du staar med Vedkommende i denne Sag. ­ Nu et andet An- liggende, som jeg skriver om i dyb Diskretion till Dig alene. Birkeland berører løseligt i sit sidste Brev at der skal være kommet noget ivejen mellem Dig og Dunker. Jeg vil inderligt ønske, at det intet har at betyde; men skulde det komme till et Brudd, da forlanger jeg, at Du skal stole paa mig. Du erindrer, at man for to Aar siden forsøgte paa at benytte mig for at tvinge Dig, og jeg har derfor Rett till at forudsætte Muligheden af at sligt kan gjentage sig. Jeg erklærer dig derfor, at jeg anser mig moralsk forpligtet till ikke under noget Forhold at indlade mig med Theatret og hvad dertill hører, saalænge det ikke skeer med dit Minde og overensstemmende med dine Ønsker. Denne Erklæ- ring, som naturligvis foreløbig er given till Dig alene, giver jeg Dig fuld Rett till at gjøre offentlig Brug af hvis jeg nogensinde skulde handle uoverensstemmende med hvad jeg her har udtalt. Naa, forresten haaber jeg at det hele ordner sig paa bedste Maade. Det vilde natur- ligvis gjøre mig ondt at maatte støde Dunker, der har vist mig saamegen virkelig Velvilje og Venlighed. ­ Havde det været Tid dertill, vilde jeg have bedet Dig om at formaa gamle Rektor Holmboe till enten med en Avisartikel eller paa anden Maade at virke for min Sag; SIDE: 151 hans Ord har megen Vægt i Storthinget. Forresten synes jeg at Udsigterne, saavidt jeg kan skjønne, er lyse; Takk for al din Utrættelighed! Med dit Blad gaar det jo fortræffeligt; Bætzmann kommer rimeligvis till i Sommer at besørge en Bogkasse herned till Foreningen; skulde Du ved den Lejlighed ville forære os et Expl: af det udkomne og siden betænke os for Fremtiden, saa glædede Du alle herværende og kommende Skandinaver. ­ Hils din Kone og dine Smaagutter fra mig og mine, og lev forresten hjerteligt vel. Din hengivne Henrik Ibsen. P. S. Hils endelig min Svigermoder, saafremt hun er ankommen og Du træffer hende. H. I. Til Frederik Hegel. Rom den 21de Mai 1866. Kjære Hr: Cancelliraad Hegel! Idag havde jeg den særdeles Glæde at modtage Deres Brev af 12te dennes og skynder mig herved at faa det besvaret før Postens Afgang. Intet kunde være mig mere kjærkomment end at er- fare Behovet af et nyt Opplag af mit Digt. Jeg haaber at Correktøren sørger for saavel at de paapegede Trykfejl rettes, som at ingen nye indsniger sig. Det tillbudte Honorar modtager jeg med megen Takknemmelighed. Maaske turde jeg ogsaa dennegang anmode Dem om at erholde Beløbet i Vexel paa Paris. Derhos beder jeg Dem om af Honorarets Sum at fradrage 5 Rdlr: og lade dette Beløb indbetale paa "Fædrelandet"s Contor til SIDE: 152 Redaktør Grimms Enke og Børn, dog uden at nævne mit Navn. Af modtagne Telegrammer erfarer jeg at Storthinget har bevilget den af Regjeringen for mig forlangte Gage, 400 Spd. aarlig. Da jeg endvidere af de norske Blade ser at Videnskabsselskabet i Throndhjem har bevilget mig 100 Sp. og jeg desuden hernede er forsynet med Penge, saa behøver jeg ikke for Øjeblikket at gjøre Brug af Deres velvillige Tillbud om Forskud, et Tillbud som jeg beder Dem være forvisset om at jeg ligefuldt med Varme og Opprigtighed paaskjønner og hvorfor jeg beder Dem modtage min hjerteligste Takksigelse. Der- imod tillader jeg mig at anmode Dem om, af 2den Ud- gave af "Brand" at lade 3 Expl: for min Regning smukt indbinde og afsende, de 2 til Stokholm till Statsmini- ster Sibbern og det 3die till Statsraad Stang i Christi- ania. Det ene af de till Sibbern sendte Expl: er bestemt till Kongen, som i denne Tid har taget sig af min Sag med megen Varme. Udstyret forøvrigt overlader jeg till Deres eget Valg og skal en af de nærmeste Postdage tillade mig at fremsende et Par smaa Skrivelser, som jeg ønsker at faa ledsage Bøgerne med. Hvilket Arbejde jeg først tager fat paa skal jeg i den nærmeste Fremtid kunne meddele Dem. Jeg føler mere og mere Lyst till for Alvor at give mig i Kast med "Kejser Julian", som jeg har tænkt paa i to Aar; at Sujettet er behandlet av Hauch kan naturligvis ikke afholde mig da jeg er forvisset om at min Oppfattning i et og alt vil blive grundforskjellig fra hans. Hauchs Digt agter jeg af den Grund forøvrigt ikke at læse. Forøvrigt mere herom senere! Jeg beder Dem hilse Clemens Petersen, Brandes og Chr: Richardt. Fra de to Sidstnævnte har jeg modtaget Breve og jeg turde maaske anmode Dem om ved Lej- SIDE: 153 lighed at underrette Hr: Richardt om at jeg skal sende ham et Bidrag till den paatænkte Samling, men at det næppe kommer till at fylde et Ark. Pastor Helvegs Anmeldelse imødeser jeg med spændt Forventning. Fra Norge er det mig meldt at V. Lyng (Stipendiat i Philosofi) arbejder paa en større Afhandling over Digtet, bestemt till Opptagelse i Professor Hamiltons nye nordiske Tidsskrift. Idet jeg takker Dem for al Deres Venlighed ønsker og haaber jeg at Foretagendet med det nye Opplag maa løbe lykkeligt af og tegner mig Deres ærbødige og hengivne Henrik Ibsen. Til Magdalene Thoresen. Rom 28/5. 66. Min kjære Svigermoder! Indlagte Bagatell skulde have været fremme till 3die Juni, men det er ikke at tænke paa; Du faar tage baade dette og vore Lykønskninger bagefter. Tillykke ogsaa med Ankomsten till Chr-a; vi har i Morgenbladet forgjæves spejdet efter at se Dig anmeldt. ­ Den for- træffelige Mand Hegel betaler mig et meget godt Hono- rar for anden Udgave af min Bog og tillbyder mig For- skud paa kommende Arbejder, som jeg dog nu lykke- ligvis ikke behøver at modtage. Chr. Richardt skriver mig till at Du formentlig har en Fortælling færdig; gid Du nu deroppe maa faa Fred og Sundhed og Sindsro till flere. Mange Hilsener fra os alle! Paa Fredag rejser vi till et Par Maaneders Sommeropphold i Frascati i Al- banerbjergene, hvorhen senere beror paa Krigsudsig- terne. Lev vel allesammen! Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 154 Til Georg Sibbern. Rom den 2den Juni 1866. Til Hans Excellence, Hr: Statsminister Sibbern. Med dyp Taknemmelighed vover jeg herved at frem- sende disse Linjer for i Ærbødighed at udtale for Deres Excellence min Erkjendelse af, hvor meget jeg, med Hensyn til min i Storthinget lykkelig afgjorte Sag, skyl- der Deres Excellences formaaende og velvillige Bistand. Det er mig sagt fra Christiania, hvad jeg forøvrigt paa Forhaand kunde vide, at den hurtige Expedition fra Stokholm havde paa mange af Storthingsrepræsentan- terne frembragt et for mig særdeles gunstigt Indtryk. Ikke mindre varmt paaskjønner jeg den Godhed og Bevaagenhed Deres Excellence mod mig har lagt for Dagen gjennem de to strax efter hinanden modtagne Skrivelser. Naar disse Taksigelseslinjer, trods Pligt og Skyldig- hed, først nu fremkommer, saa sker det fordi jeg gjerne vilde tillade mig ærbødigst at oversende Deres Excel- lence et Exemplar af andet Oplag af min nye Bog, hvorhos jeg vover at andrage om at det andet med- følgende Exemplar maa blive beordret afgivet til Hs. M. Kongens Privatbibliothek som et ringe Udtryk for min underdanige Taknemmelighed. Min Fremtid er nu sikkret, og jeg kan uforstyrret virke for mit Kald; men i hvor høj Grad jeg skylder Deres Excellence dette lykkelige Udfald, skal jeg aldrig glemme. Ærbødigst Henrik Ibsen. SIDE: 155 Til Lars Hansen. Frascati den 6te Juni 1866. Kjære Hr: Hansen! Takk for Deres venlige Skrivelse, som jeg modtog igaar. Det var mig særdeles kjært at erfare at For- læggerne og Redaktionen af "Illustreret Nyhedsblad" har indgaaet paa Bestyrelsens Anmodning om at maatte erholde Bladet gratis till Foreningen mod at betale Postportoen. En lignende Underrettning haaber jeg at vi snart tør forvente angaaende "Illu- streret Tidende" i Kjøbenhavn. Naturligvis maa Bladet bestilles fra Aarets Be- gyndelse, da det er bestemt till at indbindes og da flere af de større Afhandlinger begynder i første Halvaar og fortsættes i det andet. De bemærker i Forbigaaende at Hr: Lorenz har yttret at Bladet burde afsiges da Foreningen har Aviser nok, men at han vil sammenkalde et Besty- relsesmøde i denne Anledning. Hertill svarer jeg at Hr. Lorenz, som han visst selv vil indsé, endnu er for ny i Rom till at kunne have nogensomhelst begrundet Formening om Till- strækkeligheden eller Utillstrækkeligheden af For- eningens Avisforsyning. De Aviser, der haves, ere politiske; men os andre interesserer det tillige at kunne følge med de skandinaviske Kunst- og Literatur- forholde. Derfor har Bestyrelsen besluttet at anskaffe de illustrerede Tidender. Noget Bestyrelsesmøde hverken kan eller skal sammenkaldes i denne Anledning; thi Sagen er alle- rede paa lovformelig Maade afgjort i en tidligere Samling, hvilket jeg beder Dem opplyse Hr. Lorenz om og forøvrigt henvise ham till Forhandlings- SIDE: 156 protokollen samt till Koncepterne till Deres Breve betræffende dette Anliggende. Endvidere beder jeg Dem anmode Bestyrelsen om strax at paalægge den konstituerede Bibliothekar at koncipere en Takkskrivelse till "Illustreret Nyheds- blad"s rette Vedkommende og forelægge denne Skriv- else (hvori Bladet, som oven nævnt, bestilles fra 1ste Januar d. A.) till Bestyrelsens Approbation og Underskrift, hvorefter den uopholdelig bliver at expedere med Posten. Anvisning paa Portobeløbet vil kunne faaes af Professor Caspari; hvis ikke, saa af mig. Det gjør mig ondt at Deres Fod endnu holder Dem fast i Rom. Deres Værelse staar smukt ind- rettet og venter Dem her; Værtsfolkene forhører sig jævnlig efter Dem og vi længes efter at se Dem herude. Luften er vidunderligt forfriskende; dvæl ikke længere end højst nødvendigt inde i Staden! Ser De Giuseppe, saa vær saa god at sige ham at min Adresse er paa Konsulatkontoret fejlagtigt oppgivet via di corso; den rette Adresse er: "Casa Graziosi, primo piano." Jeg beder Dem tillige godhedsfuldt at formelde Etatsraad Bravo min ærbødigste og forbindtligste Kompliment, samt at hilse de øvrige Skandinaver. Skulde Deres Upasselighed hindre Dem i at skrive angaaende Avissagen, saa har jeg intet imod at De tillstiller Bestyrelsen dette Brev. ­ Lev vel og vel- kommen snart. Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 157 Til Frederik Hegel. Frascati den 9de Juni 1866. Kjære Hr. Cancelliraad Hegel, Mangfoldig Takk for de tillsendte Anmeldelser! Helvegs Bog har jeg læst med megen Interesse; den berigtiger ad- skilligt, hvori de fleste Kritikere have fejlet. Brandes beder jeg Dem hilse. Expl: af 2det Opplag af "Brand" har jeg ogsaa med Fornøjelse modtaget. Indlagt sender jeg de to Breve, som jeg nævnte i min Skrivelse af 21de f. M.; er de indbundne Expl: færdige, saa bedes de afsendte som tidligere omskrevet: 1 med Brevet til Chr-a og 2 med Brevet till Stokholm. Min Adresse er fremdeles den samme. Jeg lever herude mellem Bjergene, ser intet till Aviser og ved intet af hvad der foregaar udenom. Men her er vid- underligt dejligt. Lev vel! Deres hengivne Henrik Ibsen. P. S. Bjørnson forlader rimeligvis Theatret till Sommeren. Om Helvegs Bog maa jeg dog i Sandhedens Navn sige, at det ikke egentlig forholder sig, som der forudsat, at det netop skulde være S. Kierkegaard, der nærmest havde staaet for mig som Stoff eller lignende; Sagen er at Fremstillingen af et Liv der har Ideforholdets Gjen- nemførelse till Sigtepunkt, vil altid komme till paa visse Punkter at falde sammen med S. Kierkegaards. H. I. Til Paul Botten Hansen. Frascati den 22de Juli 1866 Min kjære Ven! Først og fremst har jeg at overbringe Dig samtlige romerske Skandinavers forbindtligste og hjerteligste Takk SIDE: 158 for dit fortræffelige Blad, som vi længe og med Længsel har ventet paa, og som nu er begyndt at ankomme. Fotografier af nordiske Kunstneres Arbejder samt af hvad der forøvrigt kan skjønnes brugbart for Bladet skal med tillhørende Texter eller ialfald korte Opplysnin- ger blive Dig tillsendt saasnart noget saadant maatte være forhaanden; fortiden befinder de fleste færdige Sager sig i Stokholm og vil derfra, om ønskes, lettere kunne erholdes. Dernæst har jeg paa Embedsvegne, som Medlem af den skandinaviske Forenings Bestyrelse, at bede Dig med Velvilje antage Dig indlagte Ansøgning, først na- turligvis at indlevere den og siden, naar den, som jeg antager, kommer till din Erklæring, da at forsyne den med en saa god Anbefaling, som din Samvittighed paa nogen Maade tillader. Om Formen er den rette og brugelige, ved jeg ikke; er den det ikke, da faar baade Du og Departementet holde os saadant tillgode og lige- fuldt fremme Sagen efter bedste Evne. Den i Ansøgningen bebudede Fortegnelse medfølger allerede her, hvorved maaske en Del unødvendigt Skri- veri frem og tillbage kan undgaaes. En af dine Assisten- ter, Herr Fr: Bætzmann har ivinter i et Brev till Konsul Bravo tillbudt sig at være vor Forening nyttig med i Kristiania at presse Boghandlerne for milde Gaver till Bedste for herværende boghungrende Landsmænd og han vil vist ogsaa i denne Sag, under dit Overtillsyn, fremme Udvalget og saaledes spare Dig det væsentlige og egentlige Arbejde, hvilket vel kan behøves, da jeg jo nok kan skjønne at din Tid er i høj Grad opptaget. ­ Jeg ser forresten at Storthinget har bevilget Dig en ny Assistent. Gratulerer! ­ Min Kone beder hilse Dig og din Frue paa det bedste. Vi lever særdeles vel og har naturligvis forladt Rom SIDE: 159 disse hede Sommermaaneder da Sciroccoen blæser for- pestende over Campagnen. Her ude i Frascati, oppe i Albanerbjergene, lever vi nu; vi bor i et gammelt Adels- palads, Palazzo Gratiosi, glimrende og billigt. Frascati ligger nedenfor det gamle Tusculum, hvor, som Du ved, Cicero havde sin prægtige Villa og hvorfra han skrev sine tusculanske Breve; Ruinerne af Villaen staar endnu; hans lille Theater, formodentlig det samme Loca- le som han kalder sin Schola, og hvor han brugte at holde Foredrag for en udvalgt Kreds af Gjester, staar næsten ubeskadiget. At sidde heroppe en Aftenstund er ubeskriveligt dejligt; 2000 Fod over Havet, Udsigt langt ud over Middelhavet, Campagnen og Rom; hele det bjergfulde Sabinerland med Appeninerne ligger mod Øst, og mod Syd højner sig Volskerbjergene paa Grænd- sen af det neapolitanske. Fra Vinduerne i mit Arbejds- værelse ser jeg i det yderste Fjerne Mons Soracte isoleret og dejligt stigende opp over den umaadelige Slette; ­ kort, hvor Du vender Dig er det som om Du saa udover den Slagmark hvor Verdenshistorien har leveret sin Hovedtræfning. ­ Nu skal jeg snart till at skrive for Alvor; jeg gaar endnu og tager Ryggtag med Stoffet, men jeg ved at jeg snart skal have Bæstet under mig, og saa glider det øvrige af sig selv. ­ Takk for al god Hjælp i Gagesagen. Hils alle gode Venner. Takk Løkke specielt for hans kjær- komne Brev, som jeg endnu ikke har besvaret, og bed ham efter Løfte sende mig sin Gramatik med første Lejlighed. Naar jeg vender tillbage, ved jeg ikke. Jeg er allerede kjendt og jeg føler mig hjemlig her; men hjem maa jeg dog engang. For min Gage kan jeg leve hernede, thi her er billigt i høj Grad, og Klimaet bekommer os alle vel. ­ Der var meget endnu jeg vilde skrive om, men jeg maa skynde mig da der imorgen gaar Leilighed till SIDE: 160 Rom; at lide paa Posten herude gaar nemlig ikke an. ­ Kjære Ven, skriv tillbage og gjør det snart; det vilde glæde mig ubeskriveligt at høre direkte fra Dig. Takk for din Anmeldelse af "Brand"; sig mig, hvad kan det komme af at den endnu ikke er anmeldt i det svenske Aftonblad; jeg har adskilligt paa min Samvittighed ligeover for de gode Svensker hernede og kan ikke vide om Fortielsen skulde skrive sig fra noget sligt; at jeg har faaet Digter- gage er hellerikke med et Ord berørt dersteds. ­ Din Familje er nu vel anseeligt forøget; lad mig det vide og lev tilligemed dine og alle andre gode fælles Venner hjerteligt vel. Betænk mig fra og till med nogle Linjer. Din hengivne Henrik Ibsen. Manuscriptet till "Brand" har jeg gjemt till Dig da Du vel endnu samler paa rare og kuriøse Sager. Til Frederik Hegel. Frascati den 22de August 1866. Hr. Cancelliraad Hegel! Deres venlige Skrivelse af 5te August har jeg havt den Glæde at modtage og formoder at i dette Øjeblik er 3die Oplag allerede i Boghandelen. Jeg beder Dem være for- visset om at jeg baade nu og i Fremtiden vil vide at paa- skjønne i hvilken væsentlig Grad dette heldige Resultat maa tillskrives den Omstændighed at min Bog er sat i Forbindelse med Deres med Rette højt agtede Navn og jeg vil blot ønske at vor fremtidige literære Forbindelse maa blot nogenlunde yde Dem samme Tillfredsstillelse som den har ydet mig. Jeg har været forsømmelig nok till ikke endnu at SIDE: 161 have erkjendt Modtagelsen af Honoraret for andet Op- lag, hvilket i Juni Maaned kom mig ihænde i Vexel paa 400 frcs, og hvorfor jeg herved forbindtligst takker. Forhaabentlig har ogsaa 3die Oplag gjennemgaaet en omhyggelig Korrektur. ­ At en saa stor Del af Explrene er afsat i Danmark bestyrker mig end mere i den Me- ning, der længe har staaet klart for mig, at det er i Kjø- benhavn at vor fælles literære nordiske Virksomhed maa koncentreres. For Øjeblikket er jeg i Tvivl om hvorvidt mit nye Ar- bejde bliver færdigt til Høsten. Men jeg har et Forslag at gjøre, nemlig om De ikke skulde være villig till som Julebog at udgive "Kjærlighedens Komedie". Den ud- kom ved Nytaar 1862­63 som Nytaarsgave for Illustr. Nyhedsblads Abonnenter og er neppe meget kjendt i Danmark. Bogen kan betragtes som en Forløber for "Brand" og i Danmark vil den finde sit Publikum. Sproget maatte renses, adskilligt rettes, m. m., ligesom den nye Udgave maatte ledsages af et Par Forord. Jeg har et Expl: hernede, som jeg i gjennemseet og rettet Stand skal sende Dem saafremt De med Deres bedre Indsigt i Forholdene tror at kunne indgaa paa Forslaget og hvorom jeg maaske med det snareste tør forvente nogle Linjer fra Dem. ­ Jeg haaber at mit Brev fra Midten av Juni med ind- lagte Skrivelse till Statsminister Sibbern i Stokholm og Statsraad Stang i Kristiania er fremkommet og at de indbundne Expl: er nævnte Herrer tillsendte. Jeg har imidlertid intet hørt fra nogen af dem. Af de norske Aviser erfarer jeg at Regjeringen, foruden min Gage, har af Stipendiefondet for Udenlandsrejser bevilget mig 350 Spdlr: (uagtet jeg ingen Ansøgning har indgivet), saa at jeg till næste Sommer muligens foretager en Ud- flugt till Grækenland. SIDE: 162 Jeg husker ikke, om jeg tidligere har bedet Dem hilse og takke Brandes for hans varme og venlige Kritik. Jeg ser at han har faaet Rejsestipendium; det skulde meget glæde mig om vi kunde mødes etsteds hernede; men han har vel andre Planer. 24de August. Jeg har taget "Kjærlighedens Komedie" for mig, har gjennemlæst den paany og er bleven fuldt bestyrket i min Tro paa at den med Fordel kan udgives igjen. Jeg er begyndt at rette og forandre i Bogen ligesom jeg har Forordene udarbejdede i Tanken, men overlader natur- ligvis Afgjørelsen till Dem uden paa nogen Maade at ville søge at indvirke paa Deres Besluttning. Kun vil jeg bemærke at jeg i et Nummer af Illustr. Nyhedsblad ser en Artikkel hvori det blandt andet heder at Red: har erfaret at anseede Danske, som for nylig har gjort sig bekjendte med Bogen, har udtalt sin Forundring over at den ikke er bleven udbredt i Danmark. Indlagte Billet bedes godhedsfuldt tillstillet Hr. Grieg, hvis Adresse i Kjøbenhavn ikke vides. ­ Idet jeg med det første for- venter nogle Linjer fra Dem tegner jeg mig Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Edvard Grieg. Frascati den 24de August 66. Kjære Grieg! Forhaabentlig har De nu for længe siden modtaget Svar fra Bjørnson. Deres Brev var temmelig gammelt da det kom mig ihænde herude; men jeg skrev strax till Bjørnson, og omendskjønt jeg maa befrygte at mit Brev først traf ham i Stokholm, saa har han dog nu havt SIDE: 163 Betænkningstid nok. Uvissheden af hans egen fremtidige Stilling ved Theatret har sikkert været Grunden till hans Taushed. Men hvordan end Udfaldet bliver, saa har De ingen Rett till at sige at det er Deres hele Fremtid det her gjælder. Nej, kjære Grieg, Deres Fremtid er dog noget mere og bedre end Kapelmesterposten, det vilde være utaknemmeligt af Dem, at skatte de Evner, De har faaet, efter en saa liden Maalestok, men jeg skjønner jo nok hvorledes De igrunden mener det. At jeg kort men godt har talt Deres Sag og sagt Bjørnson hvad De er, beder jeg Dem være forvisset om. Nu antager jeg at Theaterstriden snart jævner sig, og da haaber jeg ogsaa at erfare Deres Ansættelse. Bær intet Nag till Bjørnson; jeg er viss paa han ikke er imod Dem. Skriv ham endnu engang till hvis det behøves; sig ham at han skal lade Dem faa Posten; sig ham at De har Rett till den; gjør ham ansvarlig, hvis han vægrer sig; og virker det altsammen ikke, saa skal De i Deres mu- sikalske Gjerning vise hvor daarligt man har handlet og da vil det hele kun dreje sig om en Oppsættelse af Tidspunktet, intet videre. Blot ikke forknytt; det har De hverken Aarsag eller Rett till at være. ­ Lev vel; min Kone beder mig hilse, og tag ligeledes mange Hilsener fra Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Michael Birkeland. Rom den 5te October 1866. Kjære Ven! Først og fremst maa jeg tillskrive Dig og, som jeg tror jeg har Grund till, takke Dig for det modtagne fornyede Stipendium. Min Svoger skriver at det er mig bevilget SIDE: 164 ifølge en af ham indleveret Ansøgning; men da Du i et tidligere Brev har antydet at der burde søges om 750 Sp for mig og da dette Beløb netop udkommer ved at lægge min Gage og Stipendiet sammen, og da Du end- videre har vist Dig forøvrigt saa virksom for mig, saa tør jeg antage at Du (og maaske andre gode Mænd) ogsaa i denne Sag har staaet bagved. Altsaa, som sagt, hjertelig Takk! Statsraad Stang har jeg ogsaa i Sommer tillskrevet et Takkebrev. Men nu en anden Sag, som Du maa klare for mig. Hegel vil udgive et nyt Opplag af "Kjærlighedens Kome- die", gjennemseet og rettet. Jeg faar herfor et Honorar, for hvilket jeg till Sommeren agter at Rejse till Paris og derefter till Grækenland. Men hans Betingelse er, at de resterende Expl: af 1ste Opplag trækkes ud af Boghan- delen. Disse kan ikke være mange. Jeg solgte, som Du ved, i sin Tid Digtets 1ste Opl: for at tjene Nyheds- bladets Abonnenter till Nytaarsgave og tillod Jonas Lie dengang at tage nogle overkomplette Aftryk, hvoraf Dybwad formentlig nu er Indehaver. Tal nu till ham (eller andre Vedkommende) med al din overbevisende Kraft, tag andre med Dig om det skulde behøves! Forestill ham, at den norske Udgave er saagodtsom værdiløs, hvilket han visst har erfaret; sig ham at dette er en stor Sag for en landflygtig Poet; gjør ham opp- mærksom paa at han ved at gjøre de resterende Expl: i Makulatur, vil, ved at forhandle den nye rettede Udgave, ikke lide noget Tab men bevise mig en stor Tjeneste. Juridisk taget maatte jeg kunne holde mig till Jonas Lie, der vel maa kunne skjønne at han for det latterlig ussle Honorar ingen Rett har udenfor den, at forsyne Nyheds- bladets daværende Abonnenter. Men dette vilde kræve Tid og Tiden er her kostbar, naar Bogen, som bestemt, skal være færdig og oppsendt till Norge i November. SIDE: 165 Tag Bachke, Løkke, Botten-Hansen, Sars, Daae o. s. v. med Dig, gaa i Prosession till Vedkommende og slipp ham ikke før Sagen er klaret! Saasnart dette er sket beder jeg Dig med et Par Ord at underrette Hegel om Udfaldet; han venter paa denne Efterrettning for at paabegynde Trykningen. Men hold Affæren forresten hemmeligt for Bjørnson og andre; jeg frygter ellers, mellem os sagt, Kontramanøvrer. Kjære Birkeland, Du ser jeg trækker Vexler paa Din Tid og dit Ven- skab; men dette er en stor, meget stor Sag for mig; strander den, saa gaar min græske Rejse i Vasken! ­ Lad ikke Hegel vente længere end aller-højst nødven- digt; det gjennemseede og rettede Expl: har han alt faaet. Takk Løkke gjentagende for hans Brev og bed ham om ved første Lejlighed at huske Gramatiken. Vi har levet i Bjergene isommer og kom tillbage først i October. Gaar alt vel bliver min Kone i Sorrent næste Sommer mens jeg drager ud. Intet nyt herfra; men megen Uro og Forventning. Kejserinden af Mexico er ankommen hertill og er gaaet fra Forstanden; Frem- medlegionen er rykket ind og det siges at Fransk- mændene skal bort inden Jul. ­ Bryder Revolutionen løs, agter vi at proviantere os godt for nogle Dage og lukke os inde indtill det værste er over; de Pavelige vil ikke gjøre lang Modstand. ­ Hils din Kone og forøvrigt alle fælles Bekjendte. ­ Jeg venter et godt Udfald af denne Mission, som jeg haaber Du tillgiver at jeg be- byrder Dig med. Lev hjertelig vel saalænge og vær baade hilset og takket af Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 166 Til Frederik Hegel. Rom den 5te October 1866. Kjære Hr: Cancelliråd Hegel! Vedlagt har jeg den Fornøjelse at oversende det gjen- nemseede og rettede Expl: af "Kjærlighedens Komedie", som jeg ikke vovede at betro till Postvæsenet ude i Bjergene, og som af den Grund først nu fremkommer. Nøjagtig Korrektur forventes; de muligens forekom- mende Inkonsekventser bedes rettede. De tillbudte Be- tingelser modtager jeg med Takknemmelighed; Opplagets Størrelse er altsaa overladt till Dem; skulde De, for at formindske Risicoen vilde dele dette i to mindre Opplag, har jeg naturligvis intet imod at betragte begge som et Oplag, altsaa uden at gjøre Fordring paa fornyet Hono- rar. Anmærkningerne ved Navneoverskrifterne ønsker jeg for Udseendets Skyld trykte under Navnene, lige- som i den norske Udgave. ­ 1ste Opplag solgte jeg till "Ill: Nyhedsblad" for at tjene som Nytaarsgave for dets Abonnenter og tillod dets daværende Ejer at tage nogle Separataftryk; det er disse, som er i Bog- handelen. Jeg har tillskrevet en af mine Venner i Christiania, Universitetsbibliothekar P. Botten-Hansen for overensstemmende med Deres Ønske at faa Hr. Dyb- wad till at inddrage nævnte Expl: samt underrette Dem om Udfaldet, hvorom der ingen Tvivl kan være, da jeg kjender Vedkommende og den norske Udgave vel omtrent er værdiløs og desuden forhaanden i kun faa Expl: ­ At oppebie Underrettning er derfor neppe fornødent; i værste Fald skal jeg naturligvis indløse de resterende Expl: af Bogen; men dette vil visselig ikke blive forlangt. Forordene till 2den Udgave skal jeg sende om nogle Dage; de bliver korte, en halv eller hel Side omtrent. ­ Det gjør mig meget ondt ikke at kunne holde mit Løfte om Bidrag till Chr: Richardts SIDE: 167 Julegave; thi vistnok har jeg adskillige Sager liggende, men ikke efter mit Skjøn af saadant Værd at det gaar an dermed at møde frem ved en saadan Anledning; i en større Samling af egne Arbejder kan det derimod engang nok medtages. Jeg beder Dem hilse ham paa det venligste og forøvrigt fremføre min Und- skyldning og Takk for hans hædrende Tillbud. Lige- ledes har jeg at takke Dem selv for den i Brev af 12te Sept: indlagte Vexel, 400 fr. ­ Honoraret for "Kjærlighedens Komedie" beder jeg Dem om, naar Tiden kommer, ikke at sende mig, men lade det hen- staa indtill næste Sommer, eller en anden Tid, da jeg hernede nødigt vil indehave flere Penge, end jeg bruger. ­ En Bøn har jeg imidlertid till Dem, nemlig, dersom det kan ske uden altfor stor Ulejlighed, at De vilde gjøre Udlægg till samt besørge kjøbt for mig en Lotteri- seddel (enten en hel, to halve eller 4 fjerdedels) i Kjø- benhavns Klasselotteri; jeg har just intet Haab om at vinde, men der er dog deri en Spænding, som jeg synes om. Tillgiv at jeg vover at anmode Dem herom! ­ Mit Portræt skal det være mig en Ære og en Glæde at sende Dem, saasnart jeg faar et, som duer noget; turde jeg haabe paa Gjengjæld fra Deres Side, skulde det være mig særdeles kjært. ­ Till Clemens Petersen sender jeg snart nogle Linjer. ­ Gjennem Dr: Salomonsen har jeg havt den Glæde at modtage de to pragtfulde og smukke Expl: af 3die Opplag af Brand; det er jo en fuldstændig Pragtudgave, som jeg inderlig ønsker maa finde Afsættning! ­ Nærværende Pakke frankerer jeg kun till Grænsen, og beder Dem derfor at føre mig Resten af Portobeløbet i Regning. ­ Som sagt, om nogle Dage skal De modtage Forordene og yderligere nogle Linjer fra Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 168 P. S. De Interpunktionsfejl, som ikke maatte være rettede i medfølgende Expl: anbefales till Korrek- tørens Oppmærksomhed. Ligeledes bedes Sætteren gjort oppmærksom paa at Verslinjerne trykkes med smaa Begyndelsesbogstaver ­ ligesom i Brand ­ naturlig- vis undtagen efter Punktum, ved Substantiver, o. s. v. ­ hvilket følger af sig selv. Til Bjørnstjerne Bjørnson. [Rom, oktober 1866.] Kjære Bjørnson! Indlagt i mit officielle Svar maa jeg tillskrive Dig nogle Linjer og takke Dig for dit sidste Brev, som jeg endnu ikke har besvaret. Korrespondancen havde rig- tignok taget en saadan Vending at en hurtig Expedition fra min Side skulde synes nødvendig; men jeg har for- udsatt at Du i vort lille Sammenstød ikke har seet andet eller mere end noget Forbigaaende ­ og min Mis- stemning var jo heller ikke direkte rettet mod Dig. Nej, kjære velsignede Bjørnson ­ jeg ved med Visshed at der aldrig vil kunne komme det imellem os, som isandhed skal kunne skille mit Sind fra Dig og hvad Dit er. Men at det maatte være mig et ubeskrivelig bittert Budskab at modtage, vil Du indrømme mig. Jeg har ikke hylet over Tabet af Møblement og deslige, men at vide mine private Breve, Papirer, Udkast o.s.v. i hvilkesomhelst Menneskers Hænder, det var mig en i højeste Grad for- trædelig Tanke, for ikke at tale om Tabet af mangt der havde en anden Værdi end Taxationssummen. Man har ikke sagt Dig Sandhed naar man har berettet Dig at Auktionen blev holdt fordi jeg ikke havde oppgivet mit Oppholdssted; den blev holdt fordi Nandrup, ligefra SIDE: 169 min Afrejse, blev paa Dunkers Kontor affærdiget paa en afvisende og irriterende Maade, som jeg ikke nøjere skal detaljere. Men lad forresten den hele Affære være glemt! ­ Hils Dunker fra mig (jeg haaber at Forholdet er godt) og sig ham at jeg efter Løfte skal sende ham nogle gode Fotografier. Sig ham tillige at det lille røde Stykke, som jeg ivaar sendte ham, har jeg taget fra Ciceros nylig udgravede Villa i Tusculum. Takk for dit gode Tillbud om at skrive noget i dit Blad; skriver jeg noget af det Slags hernede, skal jeg sende Dig det; der har i Nyhedsbladet staaet noget om Roms Paladser eller sligt; jeg har ingen Andel i Autor- skabet eller nogen Befattning dermed. ­ Du vilde gjøre Foreningen en stor Glæde om Du fra Nytaar forærede os et Expl: af dit Blad, Postportoen blev naturligvis betalt herfra. Skriv mig till om denne Sag, da den vil have Indflydelse paa Generalforsamlingens Bladbestil- linger till Jul for det kommende Aar. Din nye Fortælling imødeser jeg med Længsel. ­ Hils din Kone fra os, lige- saa min Svigermoder, fra hvem jeg ikke har hørt et Ord siden hendes Ankomst till Norge. Træffer Du min Svigerinde Marie, saa bed hende ikke i Breve till min Kone at berøre Auktion eller slige Grejer hvilket jeg ved vilde gjøre hende meget ondt; jeg haaber at skulle faa alt opprettet igjen. ­ Nu er Du vel eneraadende i Styrel- sen af Theatret; men tror Du det tjener Dig i Længden? Ja, slutt ikke heraf at jeg attraar nogen Befattning med de Sager, ­ tvertimod! Om et Aar eller to tænker jeg at vende nordover, men neppe længere end till Kjøben- havn; kan jeg saa fra og till gjøre en Sommerrejse i Norge, mener jeg at det er det raadeligste Arrangement. ­ Et Par Ord privat om Oppførelsen af Brand 4de Akt. Jeg skulde meget have ønsket i dit Brev at have faaet et Fingerpeg betræffende Din Mening derom; da jeg ikke SIDE: 170 det har faaet, har jeg sat mit Svar saaledes at Du kan gjøre og lade hvad Du vil; jeg er forvisset om at Du ordner det paa det Bedste. Hjertelig Hilsen, og tillskriv mig saasnart Du kan. Din hengivne Henrik Ibsen. P. S. For at faa Ende paa den Bætzmannske Affære har jeg tillbagebetalt Ravnkilde Beløpet kontant. ­ Den Sag er altsaa oppgjort. H. I. Til Frederik Hegel. Rom den 2den November 1866. Kjære Hr. Cancelliraad Hegel! Det var mig isandhed en højst behagelig Overra- skelse gjennem Deres venlige Skrivelse af 17de f. M. at er- fare Behovet af et 4de Opplag af "Brand"; at et saadant i den nærmeste Fremtid skulde tilltrænges, oversteg mine Forventninger, og den væsentlige Andel i dette sjeldne Held, der skyldes Dem, skal jeg stedse med Erkjendt- lighed bevare i min Erindring. ­ Honoraret, hvorfor jeg paa Forhaand aflægger Dem min bedste Tak, anmoder jeg om at maatte lade henstaa hos Dem indtill engang udover Vaaren eller en anden Tid, hvorom jeg da nærmere skal skrive. At Udgivelsen af 2den Udgave af "Kjærlighedens Komedie" under disse Omstændigheder udsættes, saa- ledes som i Deres Brev antydet, indtill næste Foraar, finder jeg naturligvis ganske i sin Orden, og beder Dem forøvrigt at raade med de Sager fuldkommen som De selv vil. SIDE: 171 Jeg er i Ordets virkelige Betydning bedrøvet over ikke at kunne levere Bidrag till Richardts Samling; men naar jeg, tilltrods for den hædrende Oppfordring, der er bleven rettet till mig, ikke ser mig istand till i dette Stykke at indløse mit Ord, saa maa De tro at det sker efter modent Overlægg. Jeg anmoder Dem om at hilse Richardt paa det varmeste fra mig, og beder baade Dem og ham ikke at lægge mig noget tillast i denne Sag, der jo igrunden geraader mig selv mest till Skade. For de belovede nye Arbejder af Dunker, Dietrichson og Listov er jeg Dem særdeles taknemmelig; det sidste glæder jeg mig især till. Nu vilde jeg blot ønske at Deres Virken for at gjenopprette vor fordums dansk-norske Fælleslitteratur ogsaa maa bære pekuniære Frugter; at De engang, naar Enhedstanken klarere er trængt igjen- nem, vil høste Fremtidens hele Anerkjendelse er godt nok, men ikke tilstrækkeligt! For det modtagne Fotografiportræt er jeg Dem hjer- telig forbunden; indlagt sender jeg Dem mit, saa godt som jeg for Øjeblikket har det, men udbeder mig Tilla- delse till senere at sende et andet. Af Deres Brev ser jeg at der hersker en liden Misfor- staaelse angaaende et af mig omskrevet paatænkt Arbejde. Dette kommer nemlig ikke till at handle om Chr. IVdes Ungdom; men Stoffet er taget fra den Tid. Hvorvidt dette Arbejde forøvrigt bliver det første jeg kommer till at fuldføre, ved jeg endnu ikke med Bestemt- hed. Jeg har endnu et Par andre Sujetter i Tankerne; men just denne Spredhed i min Interesse viser at intet af dem endnu er tillstrækkelig modnet; dog føler jeg med Sikkerhed at dette snart vil ske og haaber udover Vaaren at kunde tillstille Dem det færdige Manuscript. Fra Statsminister Sibbern, og gjennem ham fra Kong Carl, har jeg nu modtaget et særdeles venligt Brev. SIDE: 172 Sibbern har været fraværende fra Stokholm, og har derfor først i forrige Maaned modtaget Bøgerne. Hjertelig Takk fordi De har villet paatage Dem Ulej- ligheden med min Lotteriseddel! Gid det blot stod i min Magt i Gjerning at vise min Erkjendtlighed for al Deres Velvilje! Till Sluttning en lidt ubehagelig Sag. Som De vil erindre anmodede jeg Dem i sin Tid om af Hono- raret for 1ste Opplag af "Brand" at afholde 50 Rdlr. till Bjørnsons Disposition. Sammenhængen var denne: For et Par Aar siden laante Deres herboende Lands- mand N. Ravnkilde en Sum Penge af daværende Konsulatsekretær, Student Bætzmann fra Norge, hvilken Sum, ifølge Aftalen, skulde tillbagebetales terminvis efter Student Bs Tillbagekomst till Norge. Da det imidlertid faldt baade vanskeligt og bekoste- ligt hersteds at kjøbe Vexler betalbare i Christiania, saa anmodede R. mig om at meddele ham en Anvis- ning paa en eller anden deroppe, paa hvilken Anmod- ning jeg gik ind og erholdt det tilsvarende Beløb udbetalt. Jeg sendte Anvisningen till Bjørnson, hvem jeg formodede stadigt korresponderende med Dem og bad ham snarest muligt indbetale Pengene till Hr. Bætzmann. Jeg antog saaledes den hele Sag ordnet indtill jeg for nogle Maaneder siden af et Brev fra nævnte Student B. till Ravnkilde ærfarer at han ikke har modtaget Beløbet. De Forespørgsler, som jeg derefter gjentagende Gange rettede till Bjørnson har jeg ikke faaet besvarede med fyldestgjørende Klarhed, og da Student B. nu for nogle Dage siden i et nyt Brev siger at Bjørnson, da han sidste Gang krævedes, yttrede at han havde forlagt Anvisningen, eller at denne var ham frakommen, saa har jeg for at undgaa videre Vanskeligheder udbetalt Beløbet kon- SIDE: 173 tant till Ravnkilde hersteds, og beder nu Dem om den Opplysning, som jeg forgjæves har søgt at erholde af Bjørnson. Spørgsmaalet er blott: Har Bjørnson hævet ovennævnte 50 Rdler ­ eller henstaar Sum- men fremdeles hos Dem? I sidste Fald erklærer jeg den udstedte Anvisning for ugyldig for det Till- fælde at den fra nu af skulde blive præsenteret; i første Fald har naturligvis Bjørnson paa en mig ubekjendt Maade anvendt Pengene i min Interesse og vil nok i sin Tid opplyse mig herom. Da vor fælles Ven, Bjørnson, sætter stor Pris paa at betragtes som en særdeles paalidelig Kommissionær, saa beder jeg Dem at lade denne Sag blive mellem os og navn- lig ikke berøre den for ham da jeg ved at han, hvad enten Pengene ere hævede eller ikke, vil ærgre sig over Affæren. ­ Angaaende Restopplaget af den norske Udgave af "Kjærlighedens Komedie" vil De forhaabentlig snart faa tillfredsstillende Svar enten gjennem P. Botten-Hansen eller en anden af mine Venner, Rigsarkivar Birkeland, hvem jeg ligeledes har tillskrevet i samme Anledning. Forordene skal jeg senere sende Dem; de volder mig adskilligt Hovedbrud, thi de bør hverken indeholde for- meget eller for lidt. ­ Dr: Salomonsen har forhaa- bentlig overbragt min Hilsen. Professor Clausens An- komst imødeser jeg med megen Længsel; her er fortiden yderst faa Skandinaver i Rom; Forholdene hersteds er jo heller ikke indbydende og den nærmeste Fremtid lo- ver just ingen Forbedring i saa Henseende. ­ Med de hjerteligste Hilsener tegner jeg mig som Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 174 Til Chr. Tønsberg. Rom den 11te November 1866. Herr Generalkonsul Tønsberg! Deres meget ærede og forbindtlige Skrivelse, som jeg igaar modtog, skynder jeg mig, ifølge Deres Ønske, at besvare, idet jeg desværre maa erklære det for en Umu- lighed at kunne levere noget Bidrag till den paatænkte Julebog. Et større forestaaende Arbejde opptager alle mine Tanker og al min Tid, hvorfor jeg ogsaa tilltrods for mit tidligere givne Tillsagn saavel till Cancelliraad Hegel som till Digteren Chr: Richardt ikke ser mig istand till at assistere ved et i Danmark paatænkt lig- nende Foretagende. Min Ven Bjørnsons Anmodninger om Bidrag till "Norsk Folkeblad" har jeg af samme Grunde ligesaalidt kunnet efterkomme. De ser altsaa at det er den tvingende Nødvendighed, som volder at jeg ikke kan modtage Deres ærede Tillbud. Den unge norske Forfatter Chr: Janson kommer rimeligvis om nogle Dage hertill fra Neapel. Han har, som De ved, allerede vundet et hæderligt Navn ved sin Bog i Landsmaal, og hvis han ikke allerede er blandt de Bidragsydende, kunde han maaske levere noget. For- udsat at De ønsker det, og ikke foretrækker selv at till- skrive ham, skal jeg med Fornøjelse henvende mig till ham paa Deres Vegne, De behage blot med et Par Ord at underrette mig herom. Det har gjort mig meget ondt af Deres Brev at er- fare at Deres Helbred fortiden ikke er den bedste. Jeg havde af Aviserne seet at De havde erholdt Tjeneste- ledighed for at foretage en Udenlandsrejse, men troede at det egentlig gjaldt en Fornøjelsestour og havde alle- rede saa halvt om halvt tænkt mig Muligheden af at SIDE: 175 faa see Dem hernede. ­ Idet jeg ønsker Dem en snarlig Bedring og en behagelig Vinter tegner jeg mig Deres ærbødige Henrik Ibsen. Til Chr. Tønsberg. Rom 15/12. 66. Kjære Hr. Generalkonsul! Samtidigt med disse Linjer sender Janson Dem det forlangte Manuscript, som jeg haaber De vil være till- freds med. Mit Fotografi, saa godt som jeg for Tiden har det, er det mig en Ære at oversende og skulde det være mig særdeles kjært om De vilde gjøre Gjengjæld i saa Henseende. Albumsbladet skal jeg med Fornøjelse sende ved en senere Lejlighed. Idet jeg ønsker Dem en glad og behagelig Jul tegner jeg mig Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. I Hast! Til Frederik Hegel. Rom den 5te Januar 1867. Kjære Hr. Cancelliraad Hegel! Herved har jeg den Fornøjelse at sende Dem For- ordene till "Kjærl: Kom:". De faa Linjer har voldt mig mere Hovedbrud end hele Digtet, jeg har omskrevet dem utallige Gange og blev tillsidst staaende ved den første Redaktion. Er De ikke fornøjet med Fortalen, saa kan den gjerne for mig udelades, men da maatte der sørges for at et af de udbredte Blade omtrent udtalte hvad SIDE: 176 jeg i Forordene har sagt for at orientere danske Læsere; helst ønskede jeg dog at mine Linjer kom ind foran i Bogen; men hermed faar De raade ganske som De vil. Et glædeligt Nytaar ønsker jeg af ganske Hjerte Dem og Deres ærede Familje, og griber Anledningen till at aflægge Dem min bedste Takk for den værdifulde Bog- sending jeg gjennem den Bruunske Familje modtog fra Dem. Bøgerne har jeg allesammen læst med Interesse. Den Modenhed der er kommen ind i Dietrichsons Skri- bentvirksomhed har i høj Grad glædet og overrasket mig; man læser hans Bog med virkelig Fornøjelse og jeg tror at kunne spaa den en stor Udbredelse ogsaa i Norge. Ogsaa Listovs Ordsamling har jeg med Glæde gjennemlæst, mest fordi jeg ser at en meget stor Mængde af de saakaldte nynorske Ordformer gjenfindes i danske Dialekter og at det altsaa kun er Opptagelsen i Skrift- sproget, som er ny. ­ Jeg ved ikke om De læser de nor- ske Aviser; hvis saa er vil De have bemærket at der i dem, navnlig i Morgenbl:, Nyhedsbl: og Aftenbl: har ud- viklet sig en hel Literatur over "Brand". Det bedste der fra norsk Side er skrevet om Digtet er efter min Mening Artiklerne i Morgenbl: for 1ste og 4de Decem- ber; deres Forfatter er mig ubekjendt. Clemens Peter- sen beder jeg Dem hilse fra mig; jeg vil efter Pligt og Skyldighed med det snareste tillskrive ham. ­ Om Rest- beholdningen af "Kjerl: Kom." har jeg intet hørt; men da Ejeren er min gamle gode Ven, saa anser jeg den Sag i Orden. ­ Endelig maa jeg fortælle Dem at mit nye Arbejde er i fuld Gang og vil, om intet tillstøder, være færdigt tidligt paa Sommeren. Det bliver et stort dramatisk Digt, hvis Hovedfigur er en af den norske Almues halv mythiske og eventyrlige Personer fra den nyere Tid. Det bliver uden nogen Lighed med "Brand", uden direkte Polemik o. s. v. SIDE: 177 ­ Jeg har længe havt Stoffet i Tankerne; nu er hele Planen udarbejdet og nedskrevet og første Akt paabe- gyndt. Det voxer under Behandlingen og jeg er viss paa at De vil blive tillfreds med det. Forresten beder jeg at dette maa blive holdt hemmeligt indtill vidre. ­ Med en opprigtig Takk for det forløbne Aar og gjen- tagne gode Ønsker for det nye tegner jeg mig Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til N. Ravnkilde. Rom d. 4de Marts 1867. Kjære Ven! Du sagde igaar at Du kunde afsee nogle Penge i disse Dage. Jeg huskede ikke da at jeg havde Huslejen at betale. ­ Kan Du uden at det generer Dig, saa vær saa god at levere det till Kustodekonen. Venskabeligst Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Rom den 8de Marts 1867. Kjære Hr: Cancelliraad Hegel! Idag tillskriver jeg Dem nærmest for at faa de to ind- lagte Billetter besørgede. Goldschmidt har, uagtet jeg ikke kjender ham personlig, sendt mig et overordentlig smukt og hjerteligt Brev. For det modtagne Aarsregnskab takker jeg i alle Henseender. Jeg har deri forgjæves søgt forskjellige SIDE: 178 Poster, navnlig Udgifterne till de tre Pragtexemplarer till Stockholm og Christiania; jeg tillader mig heri at se et nyt Udtryk for den store Liberalitet, som De forøvrigt i saa mange Henseender har bevist mig, og takker Dem forbindtligst derfor. De to Nummere af "Ill: Tidende" har jeg faaet og er Dem meget forbunden for den havte Ulejlighed. Men hvem er Biografen? Ingen af de herværende Danske kjender ham. Den Mangel paa Takt, hvormed han be- handler uvedkommende private Forhold gjør at jeg snarest skulde antage ham for en Normand, men det kan han dog neppe være. Forresten er jo hans Bedøm- melse i mange Henseender velvillig og meget anerkjen- dende. Flere Ukorrektheder findes dog, f. Ex. i hans Omtale af Statsraad Riddervolds Forhold till Bevilgelsen af min Digtergage. Urigtigt er det ogsaa at jeg har gjort et grundigt Studium af Heine; ­ jeg har kun en Gang gjennemlæst et Bind af hans Rejsebillede og hans "Buch der Lieder". Det samme gjælder om Kierkegaard, af hvem jeg kun har læst lidet og forstaaet endnu mindre. ­ Det skulde forøvrigt interessere mig at vide, hvem Manden er. I mit nye dramatiske Digt er jeg nu fremskreden till Midten af 2den Handling (det bliver i fem) og saavidt jeg paa Forhaand kan beregne omkring 250 Sider stort. Hvis De ønsker det, vil jeg allerede i Juli kunne sende Dem Manuscriptet. Jeg erfarer gjennem Ravnkilde at min Anvisning paa 100 Rdlr. er præsenteret og honoreret. Turde jeg bede Dem vise mig den Velvilje engang i indeværende Maa- ned at sende mig en Vexel for Restbeløbet af Honoraret for 4de Opplag af Brand? ­ Lotterispekulationen har jo havt en god Begyndelse. Maatte den blot ikke volde Dem formegen Ulejlighed! SIDE: 179 Anmeldelsen af Listovs "Ordsamling" i "Fædrelandet" undertegnet A. L. har jeg læst gjentagende Gange med stor Fornøjelse. Den er uden Tvivl det fortræffeligste og rig- tigste, der endnu er skrevet om de nyere norske Sprog- forholde. Skulde De tillfældigvis kjende Forfatteren, beder jeg Dem føje min Tak till de manges, som han ganske visst maa have modtaget. Professor Clausen med Familie er ankommen her- till, A. Hage ligesaa; Orla Lehmann ventes. Bjørnson tillskriver mig at han till Sommeren fra- træder Theatret, og deri gjør han ganske Ret. Han skriver paa intet for Tiden, siger han, og jeg frygter at hans Blad ­ norsk Folkeblad ­ stjæler mere af hans Arbejdskraft end ønskeligt kunde være. Gid det nu maa gaa godt med den nye Udgave af "Kjærl: Komedie"! De tidligere Anmeldere underkaster vel ikke Bogen nogen fornyet Drøftelse; men den vil alligevel forhaabentlig blive omtalt. Med de bedste Hilsener tegner jeg mig Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Clemens Petersen. Rom den 9de Marts 1867. Hr: Cand: mag: Clemens Petersen! Naar jeg indtill nu, efter næsten et Aars Forløb, har indskrænket mig till blot gjennem Tredjemand at sende Dem et Takkens Ord for Deres Anmeldelse af "Brand" og for hvad derved er virket for mig, saa er det ganske vist ikke af Mangel paa Erkjendtlighed; men De har engang skrevet et Ord om umotiveret Fortrolighed efter et kun kort og flygtigt Bekjendtskab, og dette Ord har gjort mig noget sky. Nu er jeg mig rigtignok ganske sikkert bevidst at der ikke har ligget nogen "Affectation" SIDE: 180 bagved mine Henvendelser till Dem; men Trækket, saa- ledes som De fremstiller det, er ialfald saa fuldstændig norsk, at jeg med Visshed kan se det er en Normand, som har givet Dem Anledning til Iagttagelsen og Be- mærkningen. Tilltrods for dette vover jeg dog at henvende mig till Dem med Takk for Anmeldelsen, baade for den skrevne og for den, der ligger i det fortiede. Den første har været mig till Glæde og till Gavn udadtill, den sidste har ganske visst ikke været mig til Glæde, men netopp der- ved till desto større Gavn ligeoverfor et Selvopgjør, som ikke ustraffet lader sig forsømme. Men jeg har mere end Anmeldelsen af "Brand" og af mine andre Arbejder at takke Dem for. Jeg har at takke Dem for hvert Ord, De har skrevet forøvrigt, og jeg haaber De i mit nye Arbejde skal erkjende at jeg er gaaet et væsentligt Skridt fremad. Man har fortalt mig, at De engang skal have sagt, at De ikke troede det vilde nytte at anmelde mine Arbej- der, fordi jeg rimeligvis ikke vilde rette mig derefter. Jeg vilde ganske vist ikke kunne rette mig derefter i Kraft af den blotte og bare Auktoritet; thi derved blev jeg jo usand ligeoverfor mig selv, og en saadan Beføl- gelse kunde jo heller ikke være Dem till nogen Glæde. Men det Skridt fremad, som jeg nys nævnte, bestaar netopp deri at der herefter ikke kan være Tale om at "ville" men om at "maatte"; og over dette svælgende Dyb er det at De har hjulpet mig, og derfor er det at jeg nu takker og altid skal takke Dem. I Haab om at De i disse Linjer ikke vil se noget andet eller mere end hvad vort vistnok fjerne personlige Bekjendtskab tillsteder mig at fremføre, tegner jeg mig Deres stedse takknemmelige Henrik Ibsen. SIDE: 181 Til Frederik Hegel. Rom den 27de Marts 1867. Kjære Hr: Cancelliraad Hegel! Deres to ærede Skrivelser af 12te og 19de Marts har jeg modtaget, den sidste med indlagte Vexel paa 300 frcs: hvorfor jeg forbindtligst takker. Deres Brev af 29de Januar er derimod aldrig kommet mig ihænde. "Tillæge" i Forordene er ganske rigtigt en Skrivfejl istedetfor "tillægge"; jeg forstaar hvad der har gjort Dem uviss, ­ det er det manglende tredje l, hvilket jeg imidlertid i et sammensat Ord tror at kunne overspringe; rettest var det maaske at skrive "till- lægge", dog, dette overlader jeg ganske till Dem. Ortografien ønskes forøvrigt overensstemmende med "Brand", og stoler jeg i saa Henseende ganske paa Deres dygtige og omhyggelige Korrektør. ­ Dr: Bergsøe er kommen og afrejst igjen. Hjertelig Takk for de smukke Expl: af "Vintergrønt" og "Brand". Mod Sluttningen af Maj vil jeg forhaabentlig kunne sende Dem de tre første Akter af mit nye Arbejde og Resten i Løbet af Sommeren. De to første Akter ere færdige og den 1ste renskrevet. Jeg vil fuldføre alle tre her i Rom og rejser derpaa till Sorrento eller et andet Sted ved Søkysten. Professor Clausen med Familje, Orla Lehmann, H. Hage, Heise med Kone oppholde sig her fortiden og ere meget forekommende; men alle mine Tanker ere rettede paa mit Arbejde, hvorfor jeg er mere end sædvanlig uskikket for Selskabslivet, og jeg beder Dem heri se den nærmeste Grund till at jeg dels kortfattet, dels mindre regelmæssigt har besvaret Deres venlige Breve. ­ Med en hjertelig Hilsen tegner jeg mig Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 182 P.S. Angaaende Honoraret for "Kj: K", vilde jeg være Dem forbunden, ifald De, naar Bogen er ud- kommen vilde sende mig samme (i Begyndelsen af Maj er forøvrigt tidsnok) da jeg ifølge foranstaaende ikke ved hvor snart jeg kan komme till at rejse herfra. H. I. Til Frederik Hegel. Rom den 2den Mai 1867. Kjære Hr: Cancelliraad Hegel! Naar jeg idag tillskriver Dem, saa gjør jeg det med et lønligt Haab om at det snart maa vise sig at have været ufornødent. Da nemlig Paasken er gaaet over uden at jeg af Aviserne kan se at "Kjærlighedens Komedie" er udkom- met, saa er jeg bleven noget urolig og begynder at frygte for at mit sidste Brev (afsendt herfra den 28de Marts) muligens kunde være bortkommet undervejs, saaledes som i Begyndelsen af dette Aar Tillfældet var med et af Deres Breve, der aldrig er kommet mig ihænde. Jeg trøster mig imidlertid med at muligens andre Grunde kan have forsinket Bogens Udkomst, og tænker da nærmest paa den svævende politiske Uvisshedstill- stand hjemme, under hvilken rimeligvis literære An- liggender mindre paaagtes, eller ogsaa tænker jeg, at De, for ikke at splitte Publikums Interesse, ikke har villet udgive min Komedie paa samme Tid som Berg- søes Digte, og hvis saa er, maa jeg ganske tilltræde Deres Mening; thi det er ganske visst rigtigt at lade en literær Nyhed staa saa isoleret som muligt. SIDE: 183 Skulde det alligevel have truffet sig saa uheldigt at mit Brev er bortkommet, saa var dets væsentligste Indhold følgende: Bogen ønskes trykt med samme Rettskrivning som "Brand". Hvad der i saa Henseende kan være undgaaet min Oppmærksomhed, bedes derfor rettet af Korrektøren. Det af Dem nævnte Ord i For- talen er en Fejlskrift fra min Side og skal ganske rigtig hede "tillægge"; konsekvent skulde Ordet rigtignok have havt et tredje l, men det faar være nok med de to. ­ Endelig tog jeg mig den Frihed at anmode Dem om godhedsfuldt at sende mig en Vexel paa Paris for Ho- noraret saasnart Bogen var udkommet, da det er min Agt i Midten af denne Maaned at rejse till Ischia, for at tillbringe Sommeren der og fuldføre mit nye Digt, hvoraf nu to Akter er færdige og Planen till det øvrige fuldstændig klarnet og udarbejdet. Her i Rom kommer jeg neppe till at skrive mere derpaa; thi jeg føler Rejse- uroligheden i Blodet og endmere Trangen till en større Ensomhed. Jeg haaber at høre fra Dem før min Afrejse og beder Dem ogsaa efter den Tid at adressere Deres Breve till Bravo, som da vil sørge for at skaffe mig dem ihænde paa bedste Maade. Naar tre Akter af Digtet er færdige og renskrevne, skal jeg sende Dem disse; de to sidste skal forhaabentlig ikke længe lade vente paa sig. Bergsøe, som var afgaaet till Ischia, vendte igjen till- bage till Rom for at modtage sine Søskende og rejste med dem paany derned igaar. Sagerne i Danmark volder mig baade Bekymringer og Haab. Gid alt maa vende sig till det bedste! For en Sikkerheds Skyld gjentager jeg min hjerte- ligste Takk for de modtagne pragtfulde Exemplarer af "Vintergrønt" og "Brand", men vil dog i det længste haabe at min Skrivelse velbeholden er kommen till Kjø- SIDE: 184 benhavn og at Udsættelsen saaledes grunder sig paa Deres egen frivillige Besluttning. Med de bedste Hilsener og Ønsker tegner jeg mig Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Villa Pisani, Cacamicciola. Ischia den 8de August 1867. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Herved tillader jeg mig efter længe forsømt Skyldig- hed at takke for og erkjende Modtagelsen af Deres ærede Skrivelse med indlagt Vexel paa 600 frcs, hvilken kom mig ihænde i Rom sidstleden 9de Mai. Dernæst har jeg at tillmelde Dem at jeg idag gjennem Generalkonsul Danchertsen i Neapel sender Dem Manuscriptet till de tre første Akter af mit nye Arbejde, betitlet: Peer Gynt, et dramatisk Digt. Forhaabentlig modtager De Pakken omtrent samtidigt med disse Linjer. Det afsendte vil i Trykk udgjøre omkring 120 Sider, og det resterende ligesaameget. 4de Akt haaber jeg at kunne sende Dem ved Maanedens Slutning og det øvrige om ikke rett lang Tid derefter. Nu er jeg nysgjærrig efter at høre hvorledes det behager Dem. Jeg selv har godt Haab. Hvis det kan interessere Dem at vide, saa er Peer Gynt en virkelig Person, der har levet i Gudbrandsdalen, rimeligvis i Slutningen af forrige eller i Begyndelsen af dette Aar- hundrede. Hans Navn er endnu godt kjendt blandt Almuen deroppe, men om hans Bedrifter ved man nok ikke synderlig mer, end hvad der findes i Asbjørnsens "Norske Huldreeventyr" (i Stykket "Højfjeldsbilleder"). Det er saaledes ikke meget, jeg har havt at bygge Digtet paa, men desto større Frihed har der da altsaa ogsaa SIDE: 185 været levnet mig. Det skulde interessere mig at vide hvad Clemens Petersen siger derom. ­ Men, under Forudsættning af at De er fornøjet med Arbejdet, bliver Spørgsmaalet om De ønsker Bogen ud till Jul. Jeg seer naturligvis dette helst, men overlader for- øvrigt Sagen till Dem. Endvidere tillader jeg mig, be- nyttende mig af Deres tidligere godhedsfulde Tillbud, at anmode Dem om et Forskud stort 200 Rdlr: hvilken Sum, i Forbindelse med det lille Beløb der henstaar hos Dem, jeg ønskede at modtage i Vexel paa Paris og i recomanderet Brev adresseret: Cavaliere D. Danchertsen. Console-Generale di Danimarca. Vico calanzione. Pizzo- falcone. Napoli. Kunde jeg haabe henimod Maanedens Slutning at forefinde et saadant Brev i Neapel, vilde jeg være Dem meget takknemmelig. Jeg rejser nemlig paa den Tid till Sorrento, for dersteds at lægge den sidste Haand paa mit Arbejde. Her paa Ischia har vi boet siden Midten af Mai Maaned. Heden har under- tiden gaaet opp till 30 Grader Reaumur, og da maa man være stærk, som jeg Gud ske Lov er, for at kunne Arbejde med godt Humeur. Hvorledes gaar det med Afsættningen af "Kjærlig- hedens Komedie"? Jeg vil dog haabe at De ikke kom- mer altfor galt fra den Sag? Jeg tænker ofte derpaa. V: Bergsøe, som ogsaa med Familje oppholder sig her, vedlægger et Manuscript. Jeg beder Dem efter bedste Skjøn at fordele Forsendelsesomkostningerne paa begge Afsendere og foreløbig føre mig min Part i Regning. Molbech, G. Brandes og Clemens Petersen bedes hil- sede, og i Forventning om rett snart at modtage nogle Linjer fra Dem tegner jeg mig Deres ærbødige og hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 186 Til Frederik Hegel. Sorrento den 18de September 1867. Kjære Hr: Cancelliraad Hegel! Deres ærede Skrivelse af 21de August med indlagt Vexel paa 700 frcs modtog jeg i rette Tid og takker forbindtligst. Hermed følger Manuscriptet till 4de Handling af mit Digt; det manglende skal følge snarest muligt. At sende Afskriften paa anden Maade end gjennem Posten som Brev, er, ifølge indhentede Opplysninger, desværre ikke gjørligt; men heri faar jeg finde mig. ­ Hvis første Akt ikke er trykkt ønskede jeg paa Listen over de handlende følgende Rettelser: istedetfor To Tyve sættes En tyv og en Hæler; samt dersom Navnet Trumpeterstraale skulde være skrevet paa Svensk (med å) saa forandres dette till dansk Skrivemaade. Bliver Listen for lang till at rummes paa en Side, kan den gjerne begynde paa den foregaaende, hvor da Digtets Titel slettes. Kunde Trykkningen af Personlisten idethele udsættes till jeg har sendt Dem Resten, saa var det vel, da jeg muligens kunde ville oppføre endnu et Par Bifigurer; forresten er det ikke saa magtpaaliggende. ­ Et Par Linjer fra Dem med Underretning om at Pakken er modtagen, vilde være mig en Beroligelse. ­ Jeg stoler paa Korrek- tøren! Det er mig kjært at intet bliver bekjendt for det første. Kommer der intet nyt fra Bjørnson till Jul? ­ Saa kjært det end skulde være mig at give Bidrag till Bogen for Slesvigerne, ser jeg mig dog desværre aldeles ude af Stand dertill, da mit store Arbejde opptager alle mine Tanker. Professor Molbech og andre Bekjendte bedes hilsede. Min Adresse er fremdeles Generalkonsul Danchertsen i Neapel. SIDE: 187 I Haab om snart at modtage nogle Linjer fra Dem tegner jeg mig Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Magdalene Thoresen. Sorrento den 15de October 1867. Kjære Svigermoder! Jeg vil ganske visst ikke forsøge at rettfærdiggjøre min lange Taushed; jeg kan kun bede Dig tillgive. Fra Uge till anden har jeg foresatt mig at skrive et langt Brev; men her, som i al min øvrige Brevvexling er jeg bleven staaende ved Forsættet. Till Saras Giftermaal lykkønsker jeg Dig paa det Hjerteligste og beder Dig bringe hende min bedste Hilsen. Det glæder mig opprigtigt for hendes Skyld at hun faar sit Hjem i Kjøbenhavn; for de norske Livs- forholde tror jeg ikke at hun var særligt anlagt, og ligger heri nogen Forklejnelse, saa rammer den Forholdene og ikke hende. ­ Jeg begriber mangegange ikke hvorledes Du holder ud deroppe! Livet deroppe, saaledes som det nu staar for mig har noget ubeskrivelig kjedende ved sig; det kjeder Aanden ud af ens Væsen, kjeder Dygtig- heden ud af ens Vilje; det er det forbandede ved de smaa Forholde, at de gjør Sjælene smaa. ­ Nu blive vel Dorothea ogsaa snart hentet hjemmefra, og saa er Du jo ikke saa fast bunden. Italien bør og maa Du se, ikke paa en flygtig Gjennemrejse, men under et længere Opp- hold. Faa Rejsestipendium, ikke søg, men kræv, for- lang; paa anden Maade gaar det ikke; sætt Penne og Munde igang; der burde jo ikke behøves saa mange An- stalter; men uden dem faar man intet frem hjemme; ­ ja vel heller ikke andetsteds. Om min Rejse kan jeg ikke fortælle stort i et Brev. SIDE: 188 Omtrent i Midten af Mai tog vi till Ischia, blev der till midt i August og har siden færdedes paa denne sydlige Side af Golfen, manøvrerende for at undgaa Kolera o. s. v. I Slutningen af denne Maaned tager vi tillbage till Rom; Pavestaten er, som Du vel ved, i Oprør og vi vil jo gjerne se lidt af de Affærer. ­ Jeg har fuldført et nyt dramatisk Digt, som udkom- mer till Jul; det skal højlig interessere mig at vide hvad Du synes derom. Digtet heder "Peer Gynt" efter Hoved- personen, om hvem der staar at læse i Asbjørnsens Huldreeventyr. Det er ikke meget, jeg har havt at bygge paa, men desto friere har jeg da ogsaa kunnet tumle med Stoffet efter mit eget Behov. Af Hegel hører jeg, at din nye Bog først kommer till Vaaren og at det bliver en stor Bog. Mere vides ikke; men jeg glæder mig og længes efter at faa den. Den Fordel har man dog ved at leve i Udlandet, at man modtager det nationale Liv hjemmefra renset og i Extrakt; hvad der foregaar paa Gader og Stræder for- skaanes man for, og det er en Vinding. Norske Aviser, yngre end Begyndelsen af Mai Maaned, har vi ikke seet. Hvorledes gaar det Thomas? Holder han fast ved sit Forsætt at gaa till Theatret, og er han i saa Fald opp- traadt? Forholdene for en Kunstner er jo ikke meget lokkende i Norge, men gaar hans virkelige Kald i den Retning, saa er jo derimod intet at sige. ­ Axel er jo en flink Gut. Han har vel nu ikke lang Tid af Skolegangen tillbage? ­ At Bogtrykker Tønsberg anmoder mig om Bidrag till en Bog, som han vil udgive, har i høj Grad forundret mig. Da jeg rejste fra Norge ernærede bemeldte Tøns- berg sig blandt andet ogsaa som Udgiver af et Smuds- blad, hvori jeg, som saa mange andre, jævnlig blev ære- SIDE: 189 skjændt paa den for deslige Aviser almindelige Maade. Hvorvidt han fremdeles fortsætter denne Bedrift, er mig ubekjendt. Men jeg agter ikke at kjøbe mine Fiender, og Hr. Tønsberg faar aldrig en Linje fra min Haand. Susannas Brev fra Ischia haaber jeg Du har mod- taget. Hun og Sigurd lever vel. Nogle forbigaaende Feberanfald ere heldigt overstaaede efter faa Dage. Begge færdes meget ude i Bjergene og imidlertid ar- bejder jeg. ­ Nu har vi kun Pompeji og Museet i Neapel igjen og saa, som vi haaber, till det kjære Rom. Det skulde gjøre mig ondt om Politiken og Vrøvlet ogsaa der fik Indpass; dog, sent eller tidligt vil det sagtens ske. Gid Du nu maa beholde fuld og kraftig Helbred mens du arbejder paa din Bog; hvorledes Du kan arbejde under Sygdom og Lidelser, er mig ufatteligt. ­ En Be- mærkning maa Du ikke blive vred over: Vær omhygge- lig med Sproget i din nye Bog; der findes i "Signes Hi- storie" og dine øvrige Fortællinger mange Udtrykk og Vendinger, der paa Norsk betyder noget ganske andet, end hvad Du har ment; og endnu flere findes der, som hverken er eller nogensinde har været Norske. Pro- vindsforvanskninger, som ingen Rod har i Oldsproget, maa man ikke opptage; raadfør Dig, hvor Du ikke er sikker, og tag ikke ilde opp at jeg gjør oppmærksom her- paa; det er bedre at faa det privat i et Brev, end offentlig i en Kritik; og sent eller tidligt vil jo en og anden kunne kaste sig over denne Sag som jo er et Stridsemne for Tiden; vi maa ikke give Modstanderne Vaaben ihæn- de. ­ Hjertelig Hilsen till eder alle fra Din hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 190 Til Frederik Hegel. Sorrento den 18de Oktober 1867. Kjære Hr: Cancelliraad Hegel! Hermed følger Slutningen af Manuscriptet till "Peer Gynt", og gid det nu maa have Held med sig. Ved Per- sonlisten og det øvrige har jeg intet at erindre, det kan derfor forsaavidt gjerne gaa i Trykken naarsomhelst. Jeg er spændt paa at erfare hvorledes Bogen vil blive modtagen, men urolig er jeg ikke, den er skreven med modent Overlægg. ­ At Brandes vil skrive om mine Arbejder, glæder mig meget. Jeg beder Dem hilse ham, takke ham og sige ham at jeg særlig fra hans Haand er begjærlig efter en Bedømmelse, men at det vilde være mig meget kjært om han ogsaa tog Peer Gynt med da derved enkelte af hans Anskuelser maaske vilde modificeres; han vil nok selv sige sig hvilke. Ogsaa Bjørnson og Clemens Petersen beder jeg Dem hilse. Andre Venner og Bekjendte ligesaa. Dr: Bergsøe sender sin Hilsen. Vi rejser nu med det første sammen till Rom for at blive der i Vinter; mine Breve bedes derfor, som forhen, adresserede till Konsul Bravo. Jeg anbefaler mig till Korrektørens Oppmærksomhed i alle Henseender og tegner mig Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Jonas Collin. Sorrento den 21de October 1867. Kjære Herr Collin! Det er ganske visst uforsvarligt af mig først nu at besvare Deres venskabelige Brev; men et vidtløftigt literært Arbejde har i de mellemliggende Maaneder ude- SIDE: 191 lukkende lagt Beslag paa min Tid og afbrudt den Smule Brevvexling, jeg ellers fører med Venner i Hjemmet. Tilltrods for denne min langvarige Taushed tør jeg dog forsikkre Dem, at De ofte, meget ofte, har været i mine Tanker. Vi taler ofte om Dem, og vort korte ro- merske Samvær skal stedse staa for mig som et kjært smukt og venligt Minde fra Rejsen. Hjertelig Takk for den Glæde, De har forskaffet mig ved at sende mig Deres Portræt! Bergsøe har, som jeg haaber, bragt Dem en foreløbig Hilsen fra mig. Jeg har ialfald anmodet ham derom, og han har lovet det. Deres Brev modtog jeg Dagen forinden vor Afrejse fra Rom. Siden har vi delt vor Tid væsentligt mellem Ischia og Sorrento. Mit nye Arbejde, et dramatisk Digt, der formodentlig udkommer i næste Maaned, har jeg fuldført her. Jeg har, efter Løfte, gjemt Haandskriftet till Deres Hr: Faders Samling, og skal sende Dem Pakken med første Lejlighed. Jeg haaber at Deres Sygdom nu for længe Siden er overstaaet. For Deres venlige Brev kan jeg ikke noksom takke Dem; jeg er en daarlig Brevskriver og vil derfor helst oppsætte baade den Sag og meget andet till vi engang personligt mødes. Med Bergsøe og Familje har vi fulgtes ad i Sommer. Vi kommer naturligvis temmelig ofte sammen; men nogen egentlig nærmere Tillslutning vil der neppe blive Tale om mellem ham og mig. Vi bærer begge Skylden herfor. Hvad der hos mig staar i Vejen skal jeg ikke videre indlade mig paa. Bergsøe har meget godt i sit Væsen; men jeg tror ikke det kunde skade ham om han besad lidt mere Holdning, Karakter, Overbevisning og Selvstændighed, og, fremfor alt, om han forstod at værge sig mod Indflydelser udenfra. ­ Han har for- SIDE: 192 øvrigt tillbragt en noget urolig Sommer; ­ paa Ischia Frygt for Jordskjælv, ­ Cholera i Neapel, ­ Briganter i Sorrento, og nu Krig med derhenhørende Garibaldister og opprevne Jernbaner i Pavestaten! Tilltrods for alt dette sidste drager vi dog i næste Uge over Pompeji og Neapel till Rom for at tillbringe Vin- teren der. Hvad de politiske Begivenheder vil føre till, er ikke godt at forudsige; men en Afgjørelse maa ganske visst komme inden kort Tid. Skulde De, uagtet min Forsømmelighed, ved Tid og Lejlighed ville sende mig nogle Linjer, saa skaffede De mig en virkelig Glæde. ­ Min Kone hilser Dem mange Gange. Fra Skandinaverne i Rom har vi ingen Efter- retninger. Den sørgelige Meddelelse om Schous Død i Florentz vil rimeligvis være Dem bekjendt; det var i Sand- hed et Tab; Schou var en ualmindeligt lovende Kunstner. Indlagt følger en Billet fra V: Bergsøe. Han siger at Deres Hr: Fader i et igaar ankommet Brev har været saa god at erindre mig; jeg beder Dem frembære min ær- bødige Gjenhilsen. Af Dagbladet ser jeg at der i Kjøbenhavn er udbrudt en Pennekrig mellem Filosofer og Theologer. Jeg er ikke tillstrækkeligt inde i Sagen till at kunne danne mig nogen Mening derom; men jeg maa tillstaa at der i G: Brandes's Opptræden ligger en ualmindelig Overbevis- ningens Kraft og Styrke. Jeg ved ikke om De er hans Ven eller Modstander; men for mig staar det klart at den Mand vil komme till at spille en stor Rolle i Videnskab og højere Livsforholde hjemme. Hermed vil jeg natur- ligvis intet have udtalt om mit personlige Forhold till hans Standpunkt. Kjære Collin! Lev hermed vel for dennegang, og mod- tag i et og alt de hjerteligste og varmeste Hilsener fra Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 193 Til J. Bravo. San Germano den 4de Novbr. 1867. Kjære Herr Etatsraad Bravo! Pokker tage al Krig! Her, nogle faa Miglier fra den pavelige Grænse, har vi nu ligget siden i Onsdags, stedse i Haabet om at kunne slippe till Rom, men hidtill for- gjæves. Jernbanen er istykker, siger man. Men hvor? Derom faar jeg ingen paalidelig Besked. Det eneste sikkre er at man ikke vil udstede Billetter til Rom. Hvorvidt man dersteds tillader Fremmede at komme ind, ved man heller ikke her; men naar Jernbanen en- gang kommer iorden igjen, kan der vel intet være ivejen. Mit Pass er paategnet af Danchertsen og den spanske Konsul i Neapel. I sidstnævnte Stad ligger Bergsøe med Familie, ventende ligesom vi. Hjærtelig Takk for Deres ærede og venlige Skrivelse, som jeg modtog i Sorrento. Vi har siden den Tid till- bragt to Dage i Pompeji og forøvrig gjort os bekjendt med Neapels Seværdigheder. Intetsteds føler vi os dog saaledes hjemme, som i det kjære Rom! Gid der nu ikke maa blive vendt altfor meget opp og ned paa de vante Forholde. I disse Dage haaber jeg der ankommer et rekomman- deret Brev till mig under Deres Adresse. Brevet inde- holder en Vexel, og jeg beder Dem at lade Brevet hen- ligge, saafremt jeg ikke rekvirerer samme till Neapel. Med Penge er jeg nemlig endnu forsynet og haaber at Beholdningen vil være tillstrækkelig indtill jeg naaer Rom. Skulde De derimod till min Beroligelse ville med et par Ord underrette mig om at Brevet er ankommet, saa vilde jeg være Dem særdeles forbunden. Jeg boer i samme Hus, hvori Telegrafstationen er, og Billetten kunde adresseres enten dertill eller till Trattoria Cassino, hvor vi spiser (og spiser godt till rimelig Pris.) ­ De SIDE: 194 har rimeligvis havt det mindre behageligt i Rom i den sidste Tid. Nyankomne Skandinaver er der vel ikke mange af? Redaktør Bille er i Neapel; jeg har imidlertid ikke truffet ham. Hjemmefra hører vi naturligvis intet; jeg ved saa- ledes heller ikke hvorvidt min nye Bog er udkommen. Pakker, der muligens maatte komme till mig, bedes lige- ledes at maatte bero hos Dem indtill min Ankomst, som jeg inderligt ønsker maa være nær forestaaende. Min Kone beder mig hilse Dem tusinde Gange, og med de bedste Ønsker saavel fra hende som fra mig selv tegner jeg mig Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. Til J. Bravo. San Germano den 8de November 1867. Kjære Hr. Etatsraad Bravo! Atter maa jeg besvære Dem med nogle Linjer. I dette Øjeblik erfarede jeg nemlig paa Jernbanestationen hersteds at et Tog var ankommet fra Rom samt at man iaften ventede Ordre till igjen at sælge Billetter till nævnte Stad fra imorgen af. ­ Det er derfor min ær- bødige Anmodning till Dem, at De med Deres vanlige Godhed vil lade Giuseppe underrette min Vært om at vi afrejser herfra med Jernbanen førstkommende Man- dag Middag Kl: 1 1/4 og saaledes ankommer till Rom samme Aften, samt lade ham anmode om at Konen derfor maa være tillstede i Huset paa den Tid Toget ankommer for at vi kunne slippe at tage ind i et Hotel. Ankomsttiden till Rom ved jeg ikke at angive. Jeg beder Dem tillgive al den Ulejlighed jeg volder Dem, og i Haab om et snarligt Gjensyn tegner jeg mig Deres ærbødige og hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 195 Til Frederik Hegel. Rom den 23de November 1867. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! De kan tro det igaar var en Festdag for os, thi da modtog jeg Deres Brev fuldt af de mange glædelige Efterrettninger! For Deres storartet liberale Tillbud om Honorar for det nye Opplag kan jeg ikke noksom takke Dem. Naturligvis staar det Dem frit at dele Opplaget i to, hvert paa 1000 Expl: hvis De saa synes. Det till- sendte Expl: har jeg modtaget og takker for særdeles omhyggelig Korrektur samt smukt Udstyr. Af Trykk- fejl har jeg kun bemærket Side 80: (En Stemme i Mørket) der er sat i Parentes med smaa Typer istedetfor som de sædvanlige Overskrifter. Side 236 staar hverve istedetfor kverve. Paa sidste Side staar i Knappe- støberens Replik Tankestregen foran Ordet om istedet- for bagefter (skal staa: se, om ­;) Nederst paa Side 50 staar Ordene "Hvad er saa Resten" for langt fremskudt. De Partier der er skrevne i korte Verslinjer, f: Ex: Side 222 o. fl. skulde jeg gjerne ønske Verskolonnerne flyttede mere midt paa Siden. Det samme gjælder nogle Paren- teser ved Sceneforandringerne f. Ex: S. 144, 150, 157, 161. Paa Side 247 bør Punktum i sidste Linje udgaa foran Tankestregen. Altsammen Smaating. Gid nu Kritiken vil være os gunstig. Jeg tror Bogen vil blive meget læst i Norge. Forbindtligst Takk for Brandes's Artikel i Dansk Maanedskrift! Jeg skal selv tillskrive ham i næste Uge; midlertidigt beder jeg Dem hilse ham hjerteligst fra mig. De omskrevne 16 Sp. till Johan Dahl i Christiania bedes betalte. For Deres Ulejlighed med Lotteriet er jeg Dem meget forbunden; jeg har jo været heldig; to Gange Gevinst! At "Brand" kunde paaregne et 5te Opplag saa snart SIDE: 196 var mig en stor Glæde. Naar den Tid kommer, kunde jeg maaske have Lyst till at foretage nogle smaa Ret- telser; men der er jo langt frem endnu. Det er i stort Hastværk jeg idag skriver. Vi er endnu ikke ganske komne i Orden i vor nye Bolig. Paa Grændsen laa vi under Krigsurolighederne og kunde først efter mangeslags Eventyr komme ind i Pavestaten. Nu er alting roligt, tillsyneladende ialfald. Hvis jeg turde bede Dem om engang i December Maaned at tillsende mig gjennem Vexel paa Paris det resterende af Honoraret for 1ste Opplag af Peer Gynt, saa var det mig kjært. Med de hjerteligste Hilsener tegner jeg mig Deres stedse takknemmelige og hengivne Henrik Ibsen. Til Bjørnstjerne Bjørnson. Rom den 9de December 1867. Kjære Bjørnson! Hvad er det igrunden for Helvedesskab, som paa hvert eneste Punkt kommer og stiller sig imellem os? Det er som om den personlige Djævel kom og skyggede. Jeg havde faaet dit Brev. Naar man skriver, som Du der skrev, saa er der ikke Svig i ens Mund. Der gives Ting, som ikke lader sig eftergjøre. Jeg havde ogsaa skrevet et Svar fuldt ud af et takknemmeligt Hjerte; thi det er ikke Ros man kan takke for; men at være forstaaet, det gjør usigelig takknemmelig. Og nu har jeg ingen Brug for mit Svar; jeg har revet det istykker. For en Time siden læste jeg Hr. Clemens Petersens Anmeldelse i "Fædrelandet". Skal jeg nu besvare Dit Brev maa jeg begynde paa en anden Maade: jeg maa erkjende Mod- SIDE: 197 tagelsen af din ærede Skrivelse af den og den Dato med dertillhørende Kritik i nævnte Blad. ­ Hvis jeg var i Kjøbenhavn og der havde nogen, der stod mig saa nær, som Clemens Petersen staar Dig, saa havde jeg slaaet ham helseløs før jeg havde tilladt ham at begaa en slig tendentiøs Forbrydelse mod Sandhed og Ret. Der ligger en Løgn involveret i Clemens Petersens Artikel; ikke i hvad han siger, men i hvad han fortier. Og her er meget forsættlig fortiet. Du maa gjerne meddele ham dette Brev; saa visst, som jeg ved, at han har et dybt og alvorligt Forhold till det, for hvilket det er Umagen værd at leve i denne Verden, saa visst ved jeg, at den Artikel engang kommer till at svide og brænde paa hans Sjæl; thi Fortielse er Løgn ligesaa fuldt som det positive Udsagn, og Clemens Petersen har et stort Ansvar; thi Vorherre har sat ham till at varetage en stor Oppgave. Tro ikke, at jeg er nogen blind forfængelig Nar! Du kan tro at jeg i mine stille Timer roder og son- derer og anatomerer ganske artigt i mine egne Indvolde; ­ og det paa de Punkter, hvor det bider værst. ­ Min Bog er Poesi; og er den det ikke, saa skal den blive det. Begrebet Poesi skal i vort Land, i Norge, komme og bøje sig efter Bogen. Der er intet stabilt i Begrebernes Verden; Skandinaverne i vort Aarhundrede er ikke Grækere. Han siger at den fremmede Passager er Be- grebet Angst! Om jeg stod paa Retterstedet og kunde friet mit Liv ved den Forklaring, var den ikke faldet mig ind; jeg har aldrig tænkt derpaa; jeg smurte Scenen ind som en Caprice. Og er nu ikke Peer Gynt en Person- lighed, afsluttet, individuel? Jeg ved at den er det. Er ikke Moderen det? ­ Der er mange Ting at lære af Clemens Petersen, og jeg har lært meget af ham; men der er noget, han kunde have godt af at lære, og som jeg, om jeg end ikke kan lære ham det, dog har forud for SIDE: 198 ham, og det er hvad Du i dit Brev kalder "Trofasthed". Ja, det er just Ordet! Ikke Trofasthed mod en Ven, et Formaal eller sligt, men mod noget uendelig højere. Jeg er imidlertid glad ved den Forurettelse, som er till- føjet mig; der er en Guds Hjælp og Tillskikkelse deri; thi jeg føler mine Kræfter voxe ved Harmen. Skal det være Krig, saa lad det være! Er jeg ikke Digter, saa har jeg jo intet at tabe. Jeg skal forsøge det som Fotograf. Min Samtid deroppe, enkeltvis, Person for Person, skal jeg tage for mig, som jeg har gjort det med Maalstræverne; jeg skal ikke spare Barnet i Moders Liv, ikke Tanken eller Stemningen bag Ordet hos nogen Sjæl, der fortjener den Ære at tages med. ­ Kjære Bjørnson, Du er en varm velsignet Sjæl, som har skjænket mig mere af stort og herligt, end jeg nogen- sinde kan gjengjælde Dig; men der er noget i din Natur, som let kan volde at din Lykke, og netopp den, kan blive Dig en Forbandelse. Jeg har Rett till at sige Dig dette; thi jeg ved at jeg under Skorpen af Vrøvl og Svineri har været alvorlig i min Livsførelse. Ved Du at jeg har for hele Livet trukket mig bort fra mine egne Forældre, fra min hele Slægt, fordi jeg ikke kunde blive staaende i et halvt Forstaaelsesforhold? ­ Det er nok temmelig usammenhængende, hvad jeg her skriver sammen; men Summa Summarum er: jeg vil ikke være Antikvar eller Geograf, jeg vil ikke vidre uddanne mine Anlægg for den Monradske Filosofi, kort sagt, jeg vil slett ikke følge gode Raad. Men en Ting vil jeg, selv om ydre og indre Magter driver mig till at rive Taget ned over Ho- vedet paa mig selv, ­ jeg vil altid, ­ saa sandt hjælpe mig Gud, være og blive Din trofast og opprigtigt hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 199 10de December. Jeg har sovet paa foranstaaende Linjer og læst dem igjennem med koldt Blod. De er Udtrykket for min Stemning igaar; men de skal sendes alligevel. Nu vil jeg langsomt og vel overvejet sige Dig hvad der kommer till at flyde af Hr: Cl: Petersens Artikel. Jeg viger ikke godvillig og Hr: Cl: Petersen kan ikke fordrive mig; det er forsent. Muligens kan han bevirke at jeg trækker mig bort fra Danmark; men i saa Fald agter jeg at skifte noget mere end Forlægger. Under- vurder ikke mine Venner og mit Tillhæng i Norge. ­ Det Parti, hvis Blad har aabnet sig for Urettfærdighed mod mig, skal da faa føle at jeg ikke staar alene. Ud- over en viss Grænse kjender jeg ingen Hensyn og passer jeg blot paa, hvad jeg ogsaa formaar, at parre denne Stemningens Ubændighed med Koldblodighed i Valg af Midler, saa skal mine Fiender faa føle, at kan jeg ikke bygge opp, saa skal jeg være Mand for at rive ned omkring mig. Dette var imidlertid kun om Fremtiden. Nu vil jeg sige Dig noget om det nærværende Øjeblik. Jeg har ingen Korrespondance med Hjemmet. Men ligefuldt kan jeg sige Dig noget derfra. Ved Du, hvad der i disse Dage siges i Norge saa langt Carl Plougs Avis læses? Der siges: Det kan mærkes paa Cl: Petersens Kritik at Bjørnson er i Kjøbenhavn. Har Du anmeldt "Peer Gynt" i "Norsk Folkeblad", saa siger man: Diplomatisk Trækk; men ikke fint nok. Saaledes vil nogle sige af Overbevisning, andre af Hævnlyst og Harme. Kritiken vil komme till at danne Partier for eller imod. Du vil erfare det. Man vil kalde Clemens Petersens Kritik et Takk for sidst. En mig ubekjendt Mand skrev for nogen Tid siden endel Artikler i Morgenbladet, hvori der reves uvorrent ned paa Hr: Petersens literære Virksomhed; jeg blev deri SIDE: 200 omtalt med Velvilje. Disse Combinationer vil man opp- friske i Erindringen. Jeg kjender de Karles Tankegang. ­ Kjære Bjørnson, lad os dog forsøge at holde sammen. Vore Venner har ofte nok gjort os Livet surt og Striden tungere end nødvendigt. At jeg ikke mistror Dig i denne Sag, det vil Du jo se deraf at jeg tillskriver Dig alt dette. Jeg hverken staar eller vil nogensinde komme till at staa paa mine Till- hængeres Side ligeover for Dig. Ligeoverfor dine Venner, ­ det er anden Sag. ­ Hr: Petersens Artikel ­ jeg kommer atter tillbage till den ­ vil ikke kunne skade mig. Den Fraværende har altid en stor Fordel i selve Fraværelsen. Men at skrive Artiklen i den Form, som sket er, var uklogt. I Artiklen om "Brand" behandlede han mig med Agtelse; og Publikum vil ikke i de mellemliggende Aar finde noget, der gjør mig hjemfalden till Foragt. Publikum vil ikke indrømme Herr Petersen Rett till at affeje mig, saaledes som han forsøger at gjøre. Sligt burde han overlade till de Kolleger, der lever af deres kritiske Virk- somhed; men om Hr: Petersen troede jeg rigtignok till Dato at han levede for sin. Dig bebrejder jeg kun Uvirksomhed. Det var ikke smukt, at Du ved Efterladenhed tillod et sligt Forsøg paa i min Fraværelse at faa min literære Stilling sat under Auktionshammeren. ­ Se saa! Hermed har jeg skrevet mig lett tillsinds igjen. Skjæld mig nu Huden fuld, helst i et langt Brev, om Du har det nødig! ­ Og tag saa med et godt Hjerte en Hilsen fra os alle till Dig og Dine. Vis ikke din Kone dette Brev; men bring hende vore bedste Ønsker baade for Jul og Nytaar og især for den tredje forestaaende store Højtidsstund! Din Henrik Ibsen. SIDE: 201 Til Bjørnstjerne Bjørnson. Rom den 28de December 1867. Kjære Bjørnson! En mere velsignet Hilsen, end den, der gjennem dit Brev kom till mig paa første Juledags Morgen, kunde jeg ikke i denne Verden have modtaget. ­ Den Ladning Sludder, jeg i min Epistel sidstegang udskibede, voldte at jeg i Mellemtiden ikke havde en rolig eller selvtillfreds Time. Det værste et Menneske kan gjøre mod sig selv er at gjøre Urett mod andre. Takk, fordi Du med dit store Sind tog Sagen, som Du gjorde! Jeg øjnede ikke andet end Ufred og Bitterhed for lange Tider; men nu, bagefter, ser jeg det som noget saa ganske naturligt for Dig at Du tog Sagen netopp paa den Maade og ikke paa nogen anden. Jeg læser dit Brev atter og atter igjen hver Dag og læser mig fri for den pinende Tanke at jeg skulde have saaret Dig. Misforstaa ikke mine Yttringer i det forrige Brev, saaledes som om jeg skulde sætte Poesiens Væsen i noget andet, end det, hvori Clemens Petersen vil have den. Tvertimod; jeg forstaar og er ganske enig med ham. Men jeg mener at jeg har oppfyldt Fordringen; han siger nej. ­ Han taler om vor reflekterte Tid, der lader Macbeths Hexe betyde noget, der foregaar inde i Mac- beth selv; men i den selvsamme Artikel lader han en forstyrret Skibspassager betyde "Angst"! Ja, paa den Maade skal jeg paatage mig at gjøre baade dine og alle andre Digteres Værker om till Allegorier fra først till sidst. Tag Götz v. Berlichingen! Fortæll at Götz selv betyder den gjærende folkelige Frihedstrang, Kejseren betyder Statsbegrebet o. s. v.; hvad faar man saa ud! Jo, at det ikke er Poesi! ­ Mine "Paroxysmer" skal Du forøvrigt ikke være be- kymret over; de ere intet sygeligt, hverken i den ene eller SIDE: 202 den anden Henseende. Dit Raad, at skrive et Lystspil for Scenen, tror jeg at jeg kommer till at følge; jeg har selv gaaet og tænkt paa det samme. Det er muligt at jeg tager till Norditalien, till Sommeren, og hvor vi till- bringer næste Vinter ved jeg ikke; jeg ved kun at det ikke blir i Norge. Skulde jeg vende hjem nu, saa vilde et af to ske: enten vilde jeg inden en Maaned have gjort mig alle Mennesker till Fiender derhjemme, eller jeg vilde smutte ind igjen under allehaande Forklædninger og blive en Løgn baade for mig selv og for andre. ­ Kjære Bjørnson! Vil Du virkelig give Dig ikast med Theatret igjen? Du har ganske visst en Gjerning at gjøre der; men Du har jo dog en nærmere Gjerning i din egen Digtning. Ja, dersom det blot var Tidsspilde, som flød deraf, saa fik det gaa; dersom alle Digtersyner, Stem- ninger, Billeder, blot blev skudt tillside for siden at melde sig! Men saa er det ikke; der kommer andre, men det mellemliggende dør ufødt; Theaterstrævet er for en Digter en dagligt gjentagen Fosterfordrivelse; de borgerlige Love sætter Straffe for sligt; jeg ved ikke om Vorherre er mere frisindet. Tænk paa det, kjære Bjørn- son! Begavelsen er ingen Rettighed, den er en Pligt. Nej, drag ud, carissimo! Baade fordi Afstanden giver større Synsvidde og fordi man selv paa samme Tid er Godtfolk ude af Syne. Jeg er viss paa at Weimarerne vare i sin Tid Goethes sletteste Publikum. Det skulde være herligt om vi kunde mødes hernede. Men jeg har en Anelse om at det ikke skeer. "Fisker- jenten" gaar jeg og venter paa som en Tørstende, ­ ja, netopp saadan; forresten driver jeg for mig selv og er meget uselskabelig i den store skandinavisk-romerske Kreds. Senere skal jeg maaske sende Dig noget om min Rejse till "norsk Folkeblad"; nogle Træk fra Italien skal Du ialfald faa. Takk for hvad Du har skrevet om mig; SIDE: 203 Hegel har lovet mig at sende Nummerne; ligeledes Takk paa Forhaand for Biografien! I den omskrevne Sag, "Beordningen", maa jeg efter min bedste Overbevisning være komplet uenig med Dig. Vi hører hjemme i et Monarki og ikke i en Republik; jeg for mit Vedkommende ynder ikke Republikken. "Lig- heden med Bravo" er der allerede; thi vi, saavel som han, modtager Gage af Staten. Af den bevilgende Statsmagt modtager vi Penge; Kongemagten giver os et Ærestegn, fordi den respekterer en Folkestemning, som den erkjender at være tillstede. Hvorfor afslaa den ene Udtrykksform, naar vi ikke har afslaaet den anden for den samme Ting? Lad os se tillbunds i os selv! Er det vor Agt for Fremtiden at blive Asketer? Agter vi at frabede os enhver velment festlig Tilstellning, enhver Skaaltale o. s. v.? Men hvis ikke; hvad vejer da Afvis- ningen paa det ene Punkt? Orla Lehmann har dekla- meret mod Ordner og Titler; men sig mig opprigtigt, kjender Du en forfængligere Mand, end ham? August Blanche har talt spydigt om slige Sager, og hvorledes lader han sig ikke beordne og bestjerne baade for og bag af Folkegunsten paa Operakällaren og andetsteds? Jeg for mit Vedkommende føler, at jeg ved et Afslag vilde gjøre mig skyldig i en Usandhed ligeover for mig selv og andre. Havde jeg nogen positiv Tragten efter slig Stas, saa vilde jeg naturligvis have vogtet mig for at opptræde som "Statssatyrikus"; men skulde det komme ­ saa ingen Opphævelser! Jeg vil snart skrive Dig et langt Brev till; dette her er i ingen Henseende hvad det skulde være. "Mine Venner i Morgenbladet" ­ vær ubekymret, de vil aldrig kunne gjøre mig Skade! Hvem disse skrivende Venner ere, ved jeg forresten ligesaalidt, som jeg ved hvem der skriver i Aviserne paa Sydhavsøerne. Paa Norge ingen Korre- SIDE: 204 spondance undtagen hver tredje Maaned et Brev till min Svoger. ­ Og hermed et glædeligt Nytaar! Skriv naar Du kan, og gid jeg da faar høre at alt er godt og vel. Hils din Kone og Smaagutterne fra os alle. Din hengivne Henrik Ibsen. Hegel bedes hilset. Clemens Petersen, og hvem der forresten vil modtage en Hilsen, ligesaa. Det er et Tri- umftog, Du er ude paa, fortælles her af Danskerne. Ja, det fortjener Du. Gid det blot ikke tager formeget Tid og Sindsro fra dit Arbejde! Din H. I. Til Frederik Hegel. Rom den 24de Februar 1868. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Hav ogsaa dennegang Overbærenhed med min Uefter- rettelighed i Brevskrivervejen, idet jeg først idag besva- rer Deres ærede og venlige Skrivelse af 12te December f: A. For den indlagte Vexel paa 700 frcs. takkes forbindtligst. ­ De omskrevne Rettelser till "Brand" skal om faa Dage blive expederede og fremsendte. Hvorledes gaar det med "Peer Gynt"? I Sverig er den, saa vidt jeg af Bladanmeldelserne kan slutte, bleven me- get vel modtagen; men svarer nu Afsættningen hertill? I Norge erfarer jeg at Bogen har vakt megen Larm; det bekymrer mig ikke det ringeste; men baade dersteds og i Danmark har man fundet meget mere Satire end af SIDE: 205 mig tillsigtet. Hvorfor kan man ikke læse Bogen som et Digt? Thi som et saadant har jeg dog skrevet den. De satiriske Partier staar temmelig isolerede. Men hvis Nutidens Normænd, som det jo lader, gjenkjender sig selv i Peer Gynts Person, faar det blive de Godtfolks egen Sag. Jer er Dem hjertelig forbunden for de mange Anmel- delser, De har været saa god at sende mig. "Morgen- bladet" er det eneste norske Blad, som holdes her. Skulde det være Dem muligt ved Lejlighed at kunne skaffe mig Bjørnsons Artikler i "norsk Folkeblad" saa gjorde De mig en stor Glæde. Mit næste Arbejde bliver rimeligvis et Skuespil for Theatret og der vil forhaabentlig ikke hengaa lang Tid før jeg tager alvorligt fat. Det piner mig at jeg endnu ikke har tillskrevet Hrr. G: Brandes i Anledning af hans Artikkel i dansk Maa- nedsskrift; men nu skal det ske. Jeg beder Dem ved Lejlighed frembære min Hilsen. At Udgivelsen af P: Hjorts Breve har forvoldt Dem Ubehageligheder, gjør mig isandhed ondt, men det fore- kommer mig dog at den Side af Sagen maa være lett at bære da det dog er klart at alt Ansvar falder paa den navngivne Udgiver. "Maalstrævernes" Hyl over at "Peer Gynt" ikke kom betimeligere till Bergen er vel heller ikke værd at lægge videre paa Hjerte. Efter hvad der senere er passeret synes det som om de Karle har faaet den tidsnok. Af mine spredte og utrykkte Digte har jeg nok tænkt at foretage en Samling; men dette kan ikke ske hernede eftersom de Sager maa oppstøves i alle haande spredte Aviser o. s. v. men engang maa jeg vel nordover igjen og gjør da vel ogsaa en Afstikker til Christiania, ved hvilken Lejlighed Foretagendet passende kunde sættes SIDE: 206 igang. Jeg takker Dem fordi De har bragt dette Anlig- gende paa Bane! Med en hjertelig ­ skjønt visstnok noget sen Nyt- aarshilsen, og med en ikke mindre varm Takk for det forløbne Aar tegner jeg mig Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. P: S: Tør jeg, foruden alt det øvrige, endnu i et Anliggende vove at benytte Deres Velvilje? I saa Fald beder jeg Dem om for min Regning at lade indkjøbe en Geografi, en almindelig Verdenshistorie, en skandina- visk Historie, en Naturhistorie, en Regnebog samt de till den første Religionsundervisning henhørende Bøger, alt passende for et otteaars Barn, der dog ikke er aldeles Begynder. Min lille Gut har nemlig læst en hel Del, navnlig Verdens- og Bibelhistorie, men hidtill aldeles usystematisk og dermed maa det ikke vedblive. Skulde det ikke falde for dyrt at sende Bøgerne som Pakgods eller med Posten, saa ønskede jeg dem helst paa den Maade, hvis ikke saa turde der maaske findes en eller anden Rejsende, der havde et ledigt Rum i sin Kuffert. ­ Bliv ikke vred herover. Dette er for mig et vigtigt Anliggende. ­ Deres H. I. Til Magdalene Thoresen. Rom den 31te Marts 1868. Kjære Svigermoder! Nogle faa Linjer beder jeg Dig tage venligt imod, saa udygtig en Brevskriver jeg end er. Jeg synes jeg kunde have en Uendelighed af Ting at sige, men skrift- ligt blir det aldrig till noget, gid det mundtligt maatte SIDE: 207 blive bedre; jeg baade tror og haaber det imidlertid, skjønt jeg godt forstaar at jeg egentlig først i Enrum med mine Tanker er mig selv. Hvorledes det skal gaa an at leve udenfor Italien, og især, hvorledes det skal gaa an at leve i Kristiania, det forstaar jeg næsten ikke! Men det maa jo ske. Isolere sig føler jeg imidlertid at man maa deroppe (jeg ialfald), hvis jeg ikke vil gjøre mig hvert andet Menneske til Uven. Lad gaa med alt det Øvrige; men Lefleriet for Svenskerne kan jeg ikke døje. Svenskerne ere, ifølge deres Kulturgrund, vore Aandsfiender, og saa mener man at kunne flikke det fiendtlige sammen ved gjensidig Føjelighed eller sligt! Heldigt for de Karle, der befatter sig med dette Væsen, er det at vor Presse staar paa et saadant Standpunkt, at intet skikkeligt Menneske kan tage fat deri uden først at trække Handsker paa, men med dem er det ubekvemt at polemisere. Og hvem vilde man faa med sig? Ingen. Man vilde staa alene. For mig er det ofte klart at ingen deroppe, af dem der har Aand og Følelse, har igrunden andet at gjøre end ligesom det anskudte Dyr at trække sig ind i Tykkningen, i Ensom- heden og Stillheden for at dø. Det bedste der kunde times vort Land var en stor Nationalulykke. Kan man ikke staa den ud saa har man ingen Rett till at leve. Jeg har hernede været Vidne till Oppoffrelser, som sætter mig istand till at anstille Sammenligninger, og vort Land gaar ikke med Ære ud derfra. ­ ­ ­ Tillykke med Opplæsningerne! At det vilde gaa godt, vidste jeg jo paa Forhaand. Forøvrigt hører vi intet hjemmefra. Norske Aviser har vi ikke hidtill faaet i dette Aar. Ogsaa betegnende! Medens danske og svenske Redaktioner, af Hensyn till deres herværende Landsmænd, ikke alene skjænker os deres Blade gratis, men endog af egen Lomme betaler Postportoen till SIDE: 208 Pavestatens Grænse, har Morgenbladets Ejer, Kongens Livlæge Dr: De Besche, standset Bladets Forsendelse fordi Portoen ved Nytaarstid af den skandinaviske For- ening ikke var erlagt forskudsvis! Der er noget for- tærende harmeligt i mellem Fremmede at maatte skamme sig over sine Landsmænd. Thomas er vel nu i Stokholm? Gid det maa gaa ham godt. Axel har Du vel snart den Glæde at se som flink Student. Hils dem allesammen og tag selv de hjerteligste Hilsener fra Din hengivne Henrik Ibsen. Summa Summarum af ovenstaaende Snakk er dette: Se at komme ud! Rejs! Gjør det enten det er muligt eller umuligt. Umuligt er forresten ingenting, som man ubændigt vil! H. I. Til Frederik Hegel. Rom den 27de April 1868. Kjære Hr: Cancelliraad Hegel! Med den opprigtigste Deltagelse erfarer jeg af Avi- serne den tunge Sorg, som i denne Tid har rammet Dem. Under saadanne Tillskikkelser ligger der kun ringe Trøst i hvad Tredjemand kan have at sige, og jeg skal derfor indskrænke mig till rett inderligt af Hjertet at ønske Dem Kraft og Styrke. Det skulde ikke have faldet mig ind under disse sørgelige Forholde at besvære Dem med Forrettnings- breve, dersom jeg ikke allerede havde indrettet mig paa den 9de Mai at afreise herfra for at tillbringe Sommeren SIDE: 209 i Norditalien eller Tyrol. Af denne Grund nødes jeg till at besvære Dem med en Anmodning om med omgaa- ende Post at maatte erholde en Vexel paa Paris till Beløb 357 Rd. 39, (saaledes nemlig, at de resterende 400 Rd. blive henstaaende hos Dem for engang senere at kunne hæves.) Deres venlige Brev af 19de Marts med vedlagt Aars- regning har jeg modtaget og takker Dem paa det for- bindtligste for begge Dele. Den omskrevne Bogpakke er derimod endnu ikke kommen mig ihænde; jeg agter derfor at tillskrive Hr. Loescher derom. Norsk Folkeblad og de mange andre kjærkomne Avisuddrag, samt først og fremst "Fiskerjenten" har jeg faaet; den sidste dog først igaar (jeg ser af Stemplet at den har henligget flere Dage paa Postkontoret her) og har derfor ikke endnu faaet læst den tillende. Saasnart jeg, efter et kortere Opphold i Florentz og andre Steder undervejs, er kommen till Ro for Somme- ren, skal jeg tillskrive Dem og lade Dem vide hvorledes det gaar med mit nye Arbeide. Hilsen till Bjørnson, Brandes og andre Venner; og till Dem selv gjentagen Forsikkring om al hjertelig Deltagelse. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til J. Bravo. Berchtesgaden den 22/25de Juni 1868. Kjære Herr Etatsraad Bravo! Endelig ere vi ankomne till blivende Oppholdssted for Sommeren. De fem Uger, der ligger mellem idag og vor Afrejse fra Rom, har vi tilbragt omflakkende fra SIDE: 210 Sted till Sted med 8 Dages Rast i Florents, 2 i Bologna, 8 i Venedig og 8 i Botzen. Det er ganske naturligt at vor Tanke, nu da vi ere i Ro, retter sig mod det kjære Rom og da først og fremst mod Dem, hvem vi skylder saa meget. Hjertelig Takk for al Deres Godhed og Vel- vilje! Gid det paa nogen Maade stod i min Magt i Gjer- ning at kunne vise min Erkjendtlighed! Nu, kan jeg det end ikke, saa skal jeg ialfald være enig med alle andre romerske Skandinaver og skandinaviske Romere i at proklamere Dem som den fortræffeligste af alle Konsuler paa denne Jordklode og paa de nærmeste Kloder til- lige (forudsat at den herlige Indrettning, man kalder Konsulatembeder, dersteds er indført.) Naar vi vender tillbage till vort romerske Hjem er endnu uvisst; men engang kommer vi, jeg ialfald, hvis vi forøvrigt beholder Liv og Helbred. Jeg ved ikke om denne Egn er Dem bekjendt. Er den det ikke, saa er den værdt at gjøre Bekjendtskab med. Det er det skjønneste Strøg jeg har seet nord for Alperne, billigt, lett tillgjængeligt, behageligt i alle Maa- der. Hvilken Glæde det skulde være for os om De iaar udstrakte Deres sædvanlige Sommerrejse hertill! Men- neskene her ere fortræffelige, baade Beboerne og de Rejsende, man kommer i Berørelse med. Et Par Ord fra Dem vilde glæde os ubeskriveligt; det er igrunden som om alle vore Hjerterødder ere voxede sammen om Rom; enhver Efterretning derfra er os kjærkommen. Muligens henligger der hos Dem Breve till os; skulde dette være Tillfældet, saa beder jeg mig dem tillsendt. Min Adresse er: Herrn Ant: Hasenknopf, Wachtmeister bei den königl. Salinen, Berchtesgaden, Bayern. Hvad der imidlertid er mig af endnu større Vigtig- hed, end mulige Breve, er en Bogpakke, som Cancelli- SIDE: 211 raad Hegel, Ejer af den Gyldendalske Boghandel i Kjøbenhavn, i et Brev dateret 20de Marts d. A. till- melder mig at have under 12te samme Maaned afsendt till Boghandler Hermann Løscher i Turin, for af ham at besørges sendt till Rom. Pakken var adresseret till Dem; men ved min Afrejse (13de Juni) var den endnu ikke, saavidt mig bekjendt, ankommen. Skulde den senere være indtruffen, bedes den mig tillsendt; er det nødvendigt at aabne den for Toldvæsenet, eller træffe andre Foranstaltninger, saa beder jeg Dem i et og alt at behandle Pakken som Deres egen, bryde Segl o. s. v. ­ Skulde den ikke være arriveret, vilde et Par Ord fra Dem ganske visst hos Hr. Løscher udrette mere end 10 Breve fra mig. Hvad Omkostninger Forsendelsen maatte med- føre, skal jeg gjennem Fladager eller paa anden Maade punktligt besørge godtgjort. ­ Kjære Hr: Etatsraad! Tillgiv alt dette Bryderi! De er jo saa vant till at selv romerske Gjengangere plage Dem; jeg er saaledes ikke den første! Hvorledes lever Kolonien dernede, og hvem bestaar den af for Tiden? Raad alle Bortdragende till at tage Vejen hjemad over Berchtesgaden og till at blive her i nogen Tid. Det er ikke af Egoisme alene at jeg siger dette. Jeg har paabegyndt et nyt Arbejde, som jeg haaber at fuldføre her. Men de kjære Skandinaviske Lands- mænd vil jeg jo komme till at savne i Længden, det føler jeg. Hils dem allesammen, Ravnkilde, Mourier, Flad- ager, Budal o. s. v. De vare allesammen fortræffelige Mennesker igrunden, hver paa sin Vis. Dem selv beder jeg gjentagende om at modtage vor hjerteligste Takk og Hilsen. Deres stedse ærbødige og hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 212 Til Frederik Hegel. Berchtesgaden den 28de Juli 1868. Kjære Hr: Cancelliraad Hegel! Det er mig umuligt at erindre om jeg fra Florentz sendte Dem et Par Linjer med Erkjendelse af Deres venlige Brev af 7de Mai, hvori indlagt Vexel paa fr: 990.93 c. Er det kun blevet ved det gode Forsætt, beder jeg Dem ogsaa dennegang tillgive. De omtalte Rettelser till "Brand" medfølger; de ere hverken mange eller betydelige; 2det Opplag bedes benyttet ved Sættningen. Forhaabentlig har det med denne Sag ikke havt noget Hastværk; Sommermaane- derne plejer jo ikke være nogen god Tid for nye Bøger eller nye Opplag. Som De ser, er jeg nu paa Nordsiden af Alperne, men lever i fuldstændig Uvidenhed om Forholdene hjemme i de skandinaviske Lande. Hvorledes er Bjørnsons "Fi- skerjenten" bleven modtaget? Den første Halvdel synes jeg overordentlig godt om, men Resten er ikke gjennem- arbejdet og han har der villet noget, som ligger udenfor hans Begavelse. Bogpakken har jeg endnu ikke modtaget; muligens bringes den mig af Etatsraad Bravo, som halvejs har lovet at besøge os her paa en Sommerrejse i Tyrol. Vinteren kommer vi till at tillbringe i München og Dres- den og derfra gaar vi rimeligvis hjemover. Jeg haaber at Portrætmaler L. Hansen har overbragt en Hilsen fra os. Noget større Arbejde er jeg endnu ikke for Alvor begyndt med, men nu vil det snart ske. Med det snareste tager jeg mig den Frihed at till- skrive Dem om adskillige literære Sager. Idag indskræn- ker jeg mig till at sende Dem en hjertelig Hilsen, ­ og bede Dem sende mig 200 Rdlr: i Vexel paa Paris. Skulde det være Dem muligt at kunne anbefale mig en SIDE: 213 Bankiere i Salzburg, till hvem jeg kan sælge den, saa takker jeg meget. Er min Svigermoder i Kbhvn, saa bedes hun hilset; ligesaa alle Venner og Bekjendte. Det er utaaleligt i Længden at være udenfor al Communi- cation med Hjemmet. Forlovelsen i vore Kongefamiljer er omtrent det eneste fra vore Lande som jeg har seet omtalt i de herværende tydske Aviser. ­ Egnen her er herlig; men Klimaet ustadigt; jeg savner det kjære Italien i mere end en Henseende. Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Min Adresse er: Herrn Anton Hasenknopf. Berchtesgaden. Bayern. Til Frederik Hegel. Berchtesgaden den 20de August 1868. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Deres venlige Brev af 6te dennes havde jeg i rette Tid den Glæde at modtage og takker Dem meget for de ind- lagte 150 Thaler, hvorved jeg paa dette afsides Sted forskaanedes for en Rejse till Salzburg. Strax efter Modtagelsen foretog jeg en 8 Dages Fod- vandring till Gastein og havde ved Hjemkomsten atter et nyt Bevis paa Deres Velvilje, idet jeg forefandt baade "Figaro" og "Dagbladet" samt et nyt Brev. Min hjerte- ligste Takk for det altsammen! Det var som en frisk Luftning hjemmefra at faa se danske Aviser igjen. Men jeg beder Dem standse Forsendelsen itide; den sidste Dag i Maaneden rejser vi herfra. Det gjør mig meget ondt at jeg ikke tør love noget Bidrag till Richardts og Rodes Samling; mit nye drama- tiske Arbejde (skrevet for Theatret, og komplet reali- stisk, som den tunge tydske Luft fører det med sig) SIDE: 214 opptager alle mine Tanker. Imidlertid takker jeg saavel Dem som Udgiverne for det venlige Tillbud. Jeg antydede i mit sidste Brev at jeg snart vilde till- skrive Dem angaaende nogle literære Planer. Hermed mente jeg, at jeg agter at indlevere "Kongs-Emnerne" till Theatrene i Kjøbenhavn og Stokholm. Den almin- delige Dom om Stykket er jo gunstig, og jeg selv tror at den er fortjent. Stykket har engang før været sendt i Manuscript till Theatret i Kjøbenhavn og blev dengang ikke antaget. Dette skete imidlertid i Aaret 1864, midt under Krigen, og under Forholde, som nu ikke længere ere tillstede. Den Privatskrivelse, hvormed Theatrets Censor, Conferentsraad Hauch, tillbagesendte Stykket, og som jeg ved Lejlighed skal vise Dem, var over al Maade anerkjendende. Sproget maa rettes paa og det kan med Letthed ske. Till Stokholm har jeg aldrig før henvendt mig, og dersteds vil forhaabentlig ingen Van- skeligheder gjøres. Skulde nu Stykket ivinter paa disse Steder blive spillet, saa turde denne Omstændighed maaske være gunstig for en ny Udgave?! Hermed har det nu imidlertid ingen Hast. Hvad jeg agter at bede Dem om, er, at De godhedsfuldt vil oppgive mig (med Titulatur, Adresse og alt) till hvem jeg i Kjøbenhavn har at indlevere Stykket, ­ samt med- dele mig Hr: L. Dietrichsons Adresse i Stokholm, hvor han formentlig for Tiden oppholder sig. Skulde han ikke være der, saa har jeg dersteds andre Be- kjendte, som kan forberede det fornødne. Jeg beder Dem, ikke at blive altfor utaalmodig over den megen Ulejlighed, jeg forvolder Dem; nogen særdeles Hastværk med de begjærede Opplysninger har det ikke. Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 215 Til Frederik Hegel. München den 22de Septbr. 1868. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Hjertelig Takk for Deres sidste venlige Brev med de nødvendige Opplysninger om Theaterdirektionen. Naar jeg kommer till Dresden, benytter jeg mig af Deres god- hedsfulde Tillbud og sender Dem till Besørgelse et rettet Exemplar af Kongsemnerne. At Tiden till et nyt Opplag endnu ikke er kommen, kunde jeg godt vide; thi det første Opplag var meget stort, og jeg er forvisset om, at hvad der deraf er solgt og udbredt, skylder jeg væsentlig Dem, der har skaffet mig et Forhold till det danske Publikum. Norge alene kan ikke underholde nogen For- fatter. ­ I Dresden skriver jeg mit nye Skuespil, ­ hvorom mere senere; jeg haaber at det skal være færdigt till Jul, men da Tiden till Udgivelse og Oppførelse altsaa for iaar er altfor langt fremskredet, saa faar det henligge; jeg skal sende Dem en Afskrift og derefter kunne vi jo træffe en Aftale om hvad videre er at gjøre. Jeg er meget glad i dette mit nye fredsommelige Arbejde. Her har vi levet den hele Tid under en velsignet ita- liensk Himmel, nydt alle Münchens virkelige Kunst- skatte og Befolkningens Preusserhad, om hvilket sidste man hjemme ingen Forestilling kan gjøre sig. Vi rejser herfra, sandsynligvis direkte till Dresden, den 1ste eller 2den Oktober. Uagtet jeg ikke er blottet for Penge, tillader jeg mig dog, for alle Muligheders Skyld, at an- mode Dem om godhedsfuldt at sende mig 200 Rdl, enten i preussiske Penge eller i Vexel. Min Adresse er: Frau C. Bauer, Maximiliansplatz, No. 13, 3ten Stock. For de modtagne Aviser takker jeg gjentagende. Bog- pakken fra Turin er till Dato udebleven; det er en lang og besynderlig Historie, som jeg fra Dresden skal i al Udførlighed fortælle. Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 216 Til Frederik Hegel. München den 2den October 1868. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Har De modtaget mit Brev af 22de Sept:? Till- giv at jeg spørger, thi jeg befinder mig i Forlegenhed og er desuden urolig, idet jeg erindrer at De till Berchtesgaden sendte mig rede Penge istedetfor Vexel. Jeg vil imidlertid haabe at der intet er paafærde og at De simpelthen ikke har modtaget ovennævnte Brev af 22de f. M, eller at Svaret allerede er under- vejs. Skulde mit Brev imidlertid ikke være frem- kommet, saa tillader jeg mig herved at fremhæve Hovedpunktet i samme ­ idet jeg anmoder Dem om godhedsfuldt at sende mig (enten i Vexel eller, hvis det tør voves, i preussiske Penge) 200 Rdlr, som jeg nu tilltrænger for at kunde drage herfra. Min Adresse er: Frau Bauer, Maximiliansplatz No. 13, 3ten Stock, München. Brevet bedes rekommanderet. Tillgiv alt mit Plageri! Maaske har jeg alt imorgen Brev fra Dem, og disse Linjer ere da overflødige. Skulde De have misforstaaet mit forrige Brev og sendt Remissen till Dresden istedetfor till München, beder jeg Dem om at sende mig en yderligere Remisse af 50 Rdl: hertill, for at jeg kan komme herfra. Jo snarere jeg modtager Deres Svar paa dette Brev desto kjærere. Tillad mig at lade disse Linjer gaa ufrankerede. Jeg skriver en sen Aftentime og frygter at jeg ingen Frimærker kan faa. Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 217 Til Frederik Hegel. Dresden den 10de October 1868. Kjære Hr: Cancelliraad Hegel! Jeg vil haabe at den Hastværksbillet, jeg i utidig Ængstelse sendte Dem fra München, ikke har for- anlediget Dem till nogen Extraforanstaltning. Dagen efter modtog jeg Deres Brev med indlagte 150 Thaler, hvorfor jeg er Dem meget forbunden. Nu er vi da efter lang Omflakken kommet till Ro for Vinteren i egen Bolig og med egen Husholdning. Lidt over Nytaar haaber jeg at kunne have mit nye Arbejde færdigt; paa nogen Udgivelse kan der vel ikke være at tænke før till næste Efteraar eller Vinter, da Stykket er bestemt for Theatrene; jeg skal natur- ligvis sende Dem en Afskrift. Hjertelig Takk for at De lader 5te Opplag af "Brand" udkomme; uden Dem vilde baade 5te og flere af de foregaaende Opplag endnu i lange Tider, maaske for stedse, have været overflødige. Ligeledes min hjerteligste Takk for al Deres Ulej- lighed med Lotterisedlen! Jeg venter mig noget stort fra Lotteriet ­ naar jeg blot holder ud saa længe ­ De spørger om jeg ønsker Dagbladet till Dresden. Ja, det gjør jeg tillvisse; men kun paa det Vilkaar at jeg faar bære alle dermed forbundne Omkostninger. Det er ikke af tom Nysgjærrighed efter Avisnyheder, at jeg ønsker Bladet, men fordi jeg derved ligesom drages nærmere og inderligere ind i Hjemmets Liv og føler mig styrket till mit Arbejde. Jeg tillskriver Dem snart igjen. Min Adresse hersteds er: An der Frauenkirche, No. 6, 1ste Etage. Med de hjerteligste Hilsener Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 218 Til Frederik Hegel. Dresden den 31te October 1868. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Af de jævnligt indtræffende Avispakker ser jeg at De har modtaget min sidste Billet med Oppgivende af Adresse etc. og hvori jeg nok lovede snart at skrive noget ud- førligere. Det er isandhed en stor Glæde De forskaffer os gjennem Dagbladet, og gid det blot stod i min Magt at kunne vise min Erkjendtlighed i noget mere end blotte Ord! Mit nye Arbejde skrider raskt fremad. Den hele Sommer har jeg gaaet og tumlet dermed i Tankerne dog uden egentlig at skrive. Nu er hele Udkastet færdigt og nedskrevet; hele 1ste Akt er aldeles fuldført, 2den Akt vil være det om 8de Dage og inden Aarets Udgang haaber jeg at det hele skal være tillendebragt. Det bliver i Prosa og helt og holdent beregnet for Scenen. Stykkets Titel er: "De unges Forbund eller Vorherre dennegang skal den kjære, fortræffelige Mand G: Brandes ikke faa nogen Grund till at paatale ulovlig Omgang med Muserne. ­ Af Brandes's "Æsthetiske Studier" beder jeg Dem sende mig et Expl: og føre mig samme till Regning. Allerede i Rom hørte jeg omtale at han skrev paa en Afhandling om det Ko- miske, et Begreb, hvorom jeg maa tillstaa at jeg, theore- tisk taget, aldeles ikke er paa det rene og som jeg netopp af Brandes skulde have særlig Lyst till at se klaret. Den turinske Bogpakke er og blir forsvunden, og, som det till Dato forekommer mig, under mistænkelige Omstændigheder. Jeg har nu imidlertid gjort det sidste SIDE: 219 Forsøg, og saasnart et forventet Brev indløber fra Rom, skal jeg tillskrive Dem og oversende den om Sagen hid- till førte Korrespondance. ­ Kjender De ingen Danske, som agter at oppholde sig i Dresden ivinter? Jeg længes meget efter Skandinaver; muligens findes her allerede nogle; men jeg har ingen stødt paa, og Konsulen ved ingenting. Dresden er et meget behageligt og et meget billigt Levested. Da vi imidlertid har indrettet os her for et halvt år, saa har dette foraarsaget adskillige Udtællinger paa Forhaand; jeg er derved kommen i Pengeforlegen- hed og, benyttende mig af et tidligere, velvilligt Tillbud fra Deres Side, beder jeg Dem om godhedsfuldt at sende mig 200 Rdlr! Ja, nu maa De ikke blive forskrækket og, ved Tanken om de smukke Summer, jeg allerede før i Sommer har trukket till mig, fatte den Tro at jeg her i Tydskland er bleven en"Verschwender". Sagen forholder sig snarere omvendt, idet jeg har været saa lykkelig iaar at kunne oppspare min Gage i Norge og nu nødig vil give Ordre till igjen at udtage noget af det i Christiania Kreditkasse indsatte Beløb. ­ For det modtagne Expl: af "Brand", 5te Opplag, takker jeg forbindtligst og ønsker det maa nyde en rask Afsættning. Hvad jeg har skrevet om mit nye Arbejde beder jeg, for Titelens Vedkommende at maatte blive mellem os; at jeg har Arbejdet under Hænder er natur- ligvis ingen Hemmelighed. "Kongs-Emnerne" vil jeg ind- till videre ikke indlevere, for ikke paa engang at ind- sende to forskjellige Stykker. ­ Fra Herr Rudolf Schmidt har jeg modtaget Anmodning om at levere Bidrag till et nyt Tidsskrift; men for Øjeblikket har jeg intet at sende. Jeg tillskriver ham idag. Vejret er raat og stormfuldt; men godt som Arbejds- vejr betragtet, og vi boer hyggeligt i alle Henseender. SIDE: 220 Theatret besøger jeg flittigt; det er et af Tydsklands bed- ste, men staar langt, langt under Kjøbenhavns hvad Smag og Kunst angaar. Men saaledes er det overalt i Tydskland. Idet jeg beder Dem modtage mine hjerteligste Hil- sener og tillgive al den Ulejlighed, jeg forvolder Dem, tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. P. S. Hvad bliver det til med V: Bergsøes store nye Roman? H. I. Til Rudolf Schmidt. Dresden den 31te October 1868. Herr Cand: mag: Rudolf Schmidt! Idet jeg erkjender Modtagelsen af Deres ærede Brev af 11te dennes, tillader jeg mig at frembære min hjerte- ligste Takk for Deres venlige og hædrende Oppfordring. Det er mig imidlertid for Øjeblikket umuligt at efter- komme samme. Hvad jeg af mindre Digte (fra en ældre Tid og fra et forladt Standpunkt) maatte have liggende, kan jeg ikke tillægge det Værd eller den Betydning, som efter mine Tanker skulde berettige deres Offentlig- gjørelse, og det allermindst i de første Hefter af et be- gyndende Tidsskrift. Jeg har desuden efterladt samtlige slige Manuscripter i Rom, hvorfra de først till Foraaret ville komme mig ihænde. Skulde jeg da ved Gjennem- synet faa bedre Tanker om et eller andet, skal jeg gjerne sende Dem samme, ­ og slett ikke fortryde paa om det bliver vraget. ­ Af nye Smaating tør jeg intet love, SIDE: 221 da jeg for Tiden har mit Syn helt og holdent rettet paa et vidtløftigt Arbejde, et 5 Akters Lystspil. De siger, at Redaktionen, foruden Dem, bestaar af Deherrer Prof: R. Nielsen og Cand: mag: Clemens Pe- tersen. Hr: Cl: Petersen kjender jeg og Hr: Prof: Niel- sen kjender jeg ikke. I Henhold till begge disse Om- stændigheder antager jeg at jeg næppe fejler, naar jeg adresserer min Takk for den skete Henvendelse till Dem alene og till Dem personligt. Med Højagtelse Deres ærbødige Henrik Ibsen. P. S. Skulde De senerehen ønske nogle Smaating fra Italien, Karaktertræk, Rejseopplevelser ­ alt i Knapp- hed meddelt og uden al Fordring paa Kunstværd, ­ saa har jeg Stoff nok, og skulde vel ogsaa vide at finde en Form. Men herom kan der jo først paa et senere Tids- punkt blive Tale. H. I. Til Frederik Hegel. Dresden den 22de December 1868. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Saavel efter Pligt og Skyldighed som af indre Till- skyndelse lægger jeg mit nye Arbejde et Øjeblik till- side for at sende Dem et Par Linjer, der forhaabentlig vil naa Dem Julaften. Deres venlige Skrivelse af 2den Novbr. modtog jeg i rette Tid og frembærer herved min forbindtligste Takk for de vedlagte 150 Thaler. Ligeledes takker jeg Dem meget for Brandes's "Æsth: Studier", en Bog, der for SIDE: 222 mig har været en sand Guldgrube, navnlig hvad Af- handlingerne om det Komiske angaar. Brandes er en mærkværdig Mand till at se klart, dybt og sammen- hængende, og hvis det var muligt, vilde jeg sige at hans Evne till at klargjøre sig for Læseren, og først og fremst till at blive husket og erindret, er endnu større. At det er gaaet saa galt med Bogpakken fra Turin till Rom, beklager jeg nu mere end før da jeg erfarer at De med Deres sædvanlige Godhed havde betænkt mig med en saa overordentlig værdifuld Gave. Hvorledes det er gaaet till begriber jeg endnu ikke. Da jeg afvigte 13de Maj forlod Rom, underrettede jeg Bravo om at en saadan Pakke vilde komme og bad ham beholde den indtill jeg havde oppgivet ham min Adresse. Efterat være kommen till Ro i Berchtesgaden till- skrev jeg Bravo og udbad mig Pakken. Dette mit Brev afgik fra Berchtesgaden den 22de Juni og ankom, ifølge Bravos Svar, till Rom den 25de. Bravo melder mig i sit Brev (af 28de) at han, strax han modtog min Skrivelse, henvendte sig till Herr Løscher i Turin, og bad ham, da Bogpakken ikke var ankommen till Rom, om ikke at sende samme didhen, men derimod till Berchtesgaden. Dette Bravos Brev maa være afgaaet fra Rom den 25de eller 26de og er saaledes indtruffet i Turin den 26de eller 27de. Men nu kommer det forunder- lige. Efter at have modtaget Anmodning om ikke at sende Pakken till Rom, fortæller Herr Løscher mig i sit Brev af 2den Juli, (hvilket vedlægges) at han allerede "for nogle Dage" siden har sendt den did, fordi han "ignorirte" at jeg ikke oppholdt mig der. Men hvorledes kunde han ignorere det, hvorom jo netopp Bravos Brev handlede? Og er det ikke paafaldende, først at han lader Pakken, der afsendtes fra Kjøbenhavn den 12te Marts, henligge hos sig indtill Slutningen af Juni, og SIDE: 223 derefter, at han sender den till Rom, saasnart han faar Anmodning om at sende den till Tyrol? Nogen Legiti- mation for Afsendelsen vedlagde han ikke; en Kvitte- ring fra Jernbanen eller Postvæsnet maatte han jo dog have modtaget. Jeg har senerehen oppgivet min nu- værende Adresse till Rom men uden Resultat. Jeg er ikke mistænkelig af Naturen, og det kan selvfølgelig aldrig falde mig ind at tilltro Herr Løscher personlig nogen mislig Omgang med betroet Gods; men han har sandsynligvis Italienere i sin Tjeneste, og mange af de Folk, ved jeg, er kapable till hvad det skal være. Nu, der er jo foreløbig intet at gjøre ved Sagen. De har jo handlet paa bedste Maade og jeg takker Dem hjerte- ligt for Deres gode Vilje! ­ Mit Lystspil er nu fremrykket till 4de Akt. Jeg an- tager det vil komme till at udgjøre 180­200 Sider, hvilket jo er passende. Deres Forslag med Hensyn till Titlen skal blive efterfulgt; det er fuldkommen rigtigt og jeg var selv halvvejs af samme Mening fra først af. Udtrykket vilde forøvrigt ikke have forarget nogen- somhelst, naar man først havde læst Stykket. Der tales ikke et eneste Ord om Religionssager deri; men det kan man jo ikke paa Forhaand vide, og derfor kunde lett Tillægstitlen vække Anstød; altsaa bort med den! Stykket blir det mest kunstnerisk gjennemarbej- dede, jeg nogensinde har skrevet, og jeg tvivler paa, at man deri skal kunne finde et eneste saadant særligt ud- præget norske Udtrykk, som ikke passer paa den kjøben- havnske Scene. Jeg er Dem usigelig forbunden for Deres Tillbud om strax at trykke Stykket, som Manuscript; det vil være en stor Fordel for mig i enhver Henseende. I Februar haaber jeg at kunne sende Dem Renskriften. Herr Grensteen har jeg havt den Fornøjelse at se hos mig. SIDE: 224 Nu har De vel travelt med nye Forlagsskrifter till Julen? Min Svigermoders nye Fortælling kan man jo vente. Det forundrer mig at Dr: Bergsøe ikke har hen- vendt sig till Dem; hans Bog maa formodentlig ikke være bleven færdig; jeg ved han har været sygelig isommer. Dagbladet takker jeg Dem paa det hjerteligste for; men beder Dem fra Nytaar standse Forsendelsen. Fra den Tid faar jeg det norske Morgenblad og haaber gjennem herboende skandinaviske Familjer at faa Avis- forbindelse med Danmark. Der er jo en forfærdelig Rejsning mod Ploug; men det kan ikke nægtes at han ofte opptræder paa en tirrende og overmodig Maade, som i Længden ikke kan taales. Molbechs Theater- artikler er mesterligt skrevne; tør jeg bede Dem hilse ham venligst fra mig. Regningen fra Stensballe beder jeg at maatte hen- staa indtill jeg hos Dem faar noget at betale af; jeg har en Gru for at tage formeget Forskud hos min kjære Forlægger, hvem jeg allerede skylder saa meget, der ikke kan værdsættes i Penge. Flors Regning skal blive betalt i Norge, saasnart jeg faar erfaret hvorledes det med samme hænger sammen. Jeg stod i den visse For- mening at den forlængst var betalt gjennem en Tredje- mand; men det maa rimeligvis være en Fejltagelse. Og hermed vil jeg af Hjertet ønske Dem og Deres Søn en glædelig Jul og et godt Nytaar! Takk for al Deres Venlighed i det forløbne Aar; jeg vil haabe vore fælles literære Foretagender i det kommende vil være till Gavn og Glæde for os begge. Min Kone og Sviger- inde beder om ogsaa at maatte frembære de bedste Ønsker og Hilsener gjennem Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 225 Til Frederik Hegel. Dresden den 22de Januar 1869. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Endelig har jeg da faaet Rede paa den Løscherske Bogpakke! Det vil sige, jeg ved nu hvor den er. I mit Brev af 21de December f. A., hvori fulgte indlagt Hr: Løschers Skrivelse af 2den Juli, og hvori jeg gav en udførlig Skildring af Sagens Gang, vil De forhaabentlig se at jeg var undskyldt, naar jeg ikke kunde begribe Sammenhængen. Idag modtog jeg Brev fra Etatsraad Bravo i Rom, hvori han fortæller mig at Hr. Løscher har sendt Pakken till Boghandler Spithøver dersteds og at denne stadigt har ventet at jeg skulde afhente den og derfor har ladet den ligge. Nu haaber jeg med en eller anden Rejsende at faa Pakken og dermed er den Ting forbi. Mit sidste Brev haaber jeg De modtog till Jul. Men uagtet hvad jeg deri skrev, ser jeg at De fremdeles er saa god ogsaa efter Nytaar at sende mig Dagbladet. Skulde De have glemt at give nogen Ordre desangaaende? Morgenbladet kommer nu regelmæssigt. Mit nye Arbejde gaar raskt fremad; jeg haaber sik- kert at det till den forhen nævnte Tid vil være færdigt. Hvorledes modtages Fru Thoresens Bog? Jeg har till- skrevet hende et langt Brev om mangt og meget. Det er min bestemte Mening at hun maa slaa om i en anden Rettning og jeg frygter at jeg faar denne Mening be- kræftet ved engang at læse hendes sidste Fortælling. Dagbladets Anmeldelse gaar udenom Sagen med en paafaldende Varsomhed. Dette i al Korthed for idag. Jeg længes meget efter at høre et Par Ord fra Dem. ­ Dog endnu et: Ved De tillfældigvis hvem det er, som har udgivet "Norsk Lyrik", hvori ogsaa jeg er bleven plyndret? Den er i Kommision SIDE: 226 hos Dhrr Cappelen og Gad; men Udgiverens Navn kjender jeg ikke. Hr. Rudolf Schmidt har bedet mig om Bidrag till et nyt Tidsskrift; men derpaa indlader jeg mig ikke; jeg troede i Førstningen at det skulde udkomme paa Deres Forlag og gav ham derfor et ubestemt Svar; men nu faar han et bestemt Afslag. Med de venligste Hilsener og en hjertelig Takk for det forløbne Aar saavelsom alle gode Ønsker for det kommende tegner jeg mig Deres stedse hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Rudolf Schmidt. Dresden den 26de Januar 1869. Hr: Cand: mag: Rudolf Schmidt! Som Svar paa Deres meget ærede Brev af 16de dennes maa jeg meddele at jeg ikke ønsker at staa nævnt som fremtidig Bidragsyder till det paatænkte Tidsskrift, da jeg ikke vil se mig istand till at nyde godt af Deres hædrende Tillbud. Grunden till denne min Beslutning er den, at jeg ikke kan bekvemme mig till at virke sammen med Mænd, om hvilke jeg har en paa Erfaring bygget Formodning om, at de, ved første frembudte Lejlighed, ville bruge deres respektive Aviser og Penne imod mig. I en Kjøbenhav- nerkorrespondence till det norske Morgenblad ser jeg Herr B: Bjørnson nævnt som formentlig Medudgiver af "For Ide og Virkelighed"; allerede denne Omstændighed vilde i og for sig være afgjørende for mig, selv om ikke andre Motiver till Overflod forelaa. Jeg er forvisset om Deres Samstemmighed naar jeg SIDE: 227 holder paa at Klarhed bør være den første Betingelse i alle Forholde, og haaber derfor tryggt at De ikke tager mig det ilde opp naar jeg med et Afslag tegner mig Deres ærbødige og forbundne Henrik Ibsen. Til P. F. Siebold. Dresden den 10de Februar 1869. Herr P. F. Siebold! Jeg beder Dem indstændigt tillgive at jeg først idag besvarer Deres ærede og venlige Skrivelse af 6te f: M: Et nyt literært Arbejde, som for Øjeblikket opptager al min Tid og alle mine Tanker, bærer Skylden for denne lange Oppsættelse. Jeg er Dem i høj Grad takknemmelig fordi De har valgt "Brand" till Oversættelse i det tydske Sprog. Foretagendet er ganske visst meget vanskeligt; men i Deres skjønne Modersmaal kan man jo gjøre Under- værker. ­ Tror De ikke det vilde være hensigtsmæssigt at led- sage den tydske Udgave med et Forord, indeholdende en kortfattet Meddelelse om den Modtagelse Bogen har faaet i de tre skandinaviske Lande? I Løbet af tre Aar er allerede det femte store Opplag udkommet; forøvrigt vil visstnok Cancelliraad Hegel med Glæde skaffe Dem de fornødne Opplysninger. Hvis De ikke allerede havde valgt Forlægger, vilde jeg have tillraadet Dem at henvende Dem till Ejeren af den skandinaviske Boghandel i Leipzig, Herr Helms, der allerede har udgivet mange Oversættelser fra dansk og norsk, og forøvrigt nyder megen Anseelse her. ­ I Christiania mødes vi neppe till Sommeren. Jeg agter ikke saa snart at vende tillbage till Hjemmet, SIDE: 228 hvor jeg finder det for koldt i alle Ordets Betydninger. Jeg oppgiver imidlertid ikke derfor Haabet om engang at have den Fornøjelse personligt at gjøre Deres Be- kjendtskab. Vore fælles skandinaviske Venner bedes hilsede, og med Ønsket og Haabet om at De snart og lykkeligt overvinder alle med Udgivelsen forbundne Vanskeligheder tegner jeg mig Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 20de Februar 1869. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Herved sender jeg Dem et Par Linjer som Svar paa Deres to sidste Breve af 22 Januar og 2den Februar. Det er ikke umuligt at jeg till Sommeren kommer opp till Kjøbenhavn; men isaafald kun for en kort Tid, og for atter at vende tillbage hertill. For Dagbladet er jeg Dem uendelig forbunden; Morgenbladet indeholder intet af Interesse, kun evindelige Kjævlerier om Smaating, og Dumheder forøvrigt. Norsk Folkeblad har jeg ikke seet; men jeg venter mig heller intet godt fra den Kant. Mellem Bjørnson og mig er Brevvexlingen gaaet istaa, og jeg har i flere Henseender Grund till at være misfornøjet med hans Opptræden, der ikke forkommer mig at være en hæderlig Mand værdig. Et aabenbart Brud vil jeg dog forsøge at undgaa i det længste. Jeg takker meget for det tillsendte Exemplar af "Solen i Siljedalen". Den har sine fortjenstlige Sider, men forekommer mig at være uklar i Kompositionen og Sproget er forfærdelig slett; en saadan Mishandling af et Tungemaal har jeg endnu aldrig seet paa Trykk, ikke SIDE: 229 engang i salig Reisers fyrgterlige Ildebrandsgeschichte. Vil De, literært taget, frelse Forfatterinden, saa raad hende till at holde op med Bondefortællingerne. Baade Bjørnson og jeg kan benytte Ord og Vendinger af Al- muesproget, fordi vi ved og kjender, hvad der har sin Berettigelse, som udgaaende fra Oldsproget, og hvad der er Forvanskning og uvorren Dagligtale; men her- imellem formaar Fru Thoresen ikke at skjelne og der- for er hendes Sprog nu blevet et Sammensurium, som hverken har været eller er eller nogensinde kan blive norsk. Jeg har selv tillskrevet hende om den Sag, ligesaa uforbeholdent, som jeg her tillskriver Dem, men har till Dato intet Svar faaet. Mit nye dramatiske Arbejde kan jeg ikke tænke paa at faa opført i denne Saison. Det er nu næsten færdigt; saa begynder Renskrivningen, og jeg haaber da at kunde sende Dem en Akt hver Uge. Jeg haaber og tror at De vil blive vel fornøjet med dette fredsommelige Arbejde, der passer ligesaa godt paa danske og svenske, som paa norske Forholde. Kunde Stykket indleveres till Theatrene i Mai, saa vilde det kunne komme till Oppfø- relse i September, og i Boghandelen i Oktober. Det vil udgjøre omtrent 200 trykte Sider. For det modtagne Aarsoppgjør er jeg Dem, nu som altid, og i alle Henseender, takknemmelig. Bogpakken fra Rom skal jeg faa gjennem en Rej- sende; det har nu ikke saa meget Hastværk, da jeg fra Nytaar har sat min Søn ind i et herværende Institut, væ- sentlig beregnet paa udenlandske Børn, og hvor Under- visningen foregaar mundtlig paa Fransk og Tydsk. Hernede har vi saagodtsom ingen Vinter; 10­12 Graders Varme er almindelig og Græsset begynder mangesteds at spire. Hvem er Herr Chr: Thorkildsen? Det er dog vel SIDE: 230 aldrig en Projektmager, en norsk Portefeuillefabrikant Thorkildsen, som for nogle Aar siden boede i Christiania, og som altid havde en Mængde besynderlige Jern i Ilden? Han har anmodet mig om Bidrag till et stort Pragtværk; men det kan jeg ikke indlade mig paa. Fra Herr Rudolf Schmidt har jeg modtaget nogle besynder- lige Breve. Han vedbliver at bede mig om Bidrag paa samme Tid, som han lader mig vide, at hans Tidsskrift "ikke behøver at trygle nogen"; han skriver at Tids- skriftet "skal samle Alt, hvad der er Aand i Norden", og erklærer at han "anseer mig for en Mand, der svigter sin Pligt", hvis jeg ikke skriver deri. Det er dog en underlig Tale! Og hermed et hjerteligt Levvel for dennegang! Er der noget at indvende mod Udgivelsestiden for mit Skuespil, eller forøvrigt noget at bemærke till den Sags bedre Ordning, saa haaber jeg at faa høre fra Dem. Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden, 28de Februar 1869. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Hermed har jeg den Glæde at kunne meddele Dem, at jeg idag, Søndag, paa Maanedens sidste Dag, till min egen, og som jeg haaber ogsaa till Deres Tillfredshed har fuldført mit nye Lystspil. Ren- skriften af 1ste Akt sender jeg om 8 Dage, og der- efter fremdeles en Akt hver Uge, hvorefter jeg over- lader Resten till Dem. Jeg tillskriver Dem iaften for at bede Dem bevilge mig et Forskud stort 200 Rdl, dog saaledes forstaaet, at derfra først trækkes de 24 Rd: 22, som jeg skylder SIDE: 231 Dem fra forrige Aar, og dernæst min Gjæld till Bog- handler Stensballe, der bedes betalt; det overskydende bedes mig tillsendt. ­ Undskyld Anmodningen! Det er en velsignet Følelse at være færdig med et Arbejde, som nu i Løbet af et Aar ingen Dag har været ude af mine Tanker. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 14de Marts 1869. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Hermed har jeg den Fornøjelse at sende Dem den første Fjerdepart af Manuscriptet; en lignende Forsen- ding skal følge hver 8de Dag, saa at De altsaa om tre Uger vil have det hele. Trykkningen kan for mig gjerne begynde strax. Jeg stoler paa Deres Korrekturlæser ­ og paa mit Manuscript, som jeg tror er frit for enhver Skrivfejl. Jeg ser gjerne at Opplaget trykkes strax; thi jeg kan intet forandre eller rette. For de modtagne 150 Thaler pr: takker jeg for- bindtligst; ligesaa for Richardts nye Digte, Illustr: Tid:, Hamiltons Tidsskrift, o. s. v. ­ Det er en overordentlig smuk og fin Poesisamling, R: der har leveret. Chr:- Korrespondenten i Nordisk Tidsskrift frygter, som jeg ser, at jeg skal tage Skade af et længere Opphold i Ud- landet. Jeg haaber mit nye Arbejde vil bevise det modsatte. Hans Korrespondence er forøvrigt saa ube- skrivelig klodset og smagløs, at man skulde tro det maatte være selve G. A. Krohg, som har lavet den. Brandes er ganske visst skarp i sin Bedømmelse af "De Nygifte"; men at han er urettfærdig, kan jeg ikke indrømme. SIDE: 232 Kan ikke Bjørnsons danske Venner formaa ham till at flytte fra Norge? Han ødelægger sig, hvis han bliver længere deroppe. At han vækker Had og Vrede imod sig, er ikke saa farligt; men hans Fiender benytter sig af den rigelige Anledning till at gjøre ham latterlig, og det er det værste. Jeg tænker undertiden paa at skrive ham till; men jeg frygter at det lidet vilde nytte. En Tydsker, Herr Siebold, skriver mig till at han har oversatt "Brand" og er beskjæftiget med at faa den ud- givet her. Kjender De ham? Jeg maa tillstaa, jeg nærer nogen Mistillid till Foretagendet. Forøvrigt har jeg den Plan at forsøge paa at faa mine Arbejder udbredte her og tror at Leipzig maatte være det rette Sted. Hvem skulde jeg der henvende mig till? Hermed har det imidlertid ingen Hast. ­ Af Aviserne ser jeg till min Forbauselse at mine Landsmænd tænker paa et Stu- dentermøde till Sommeren! Jeg troede dog at de Karle nu havde løjet Skandinavisme nok. Vil en saadan Ind- bydelse virkelig blive modtagen fra dansk Side? ­ En hjertelig Hilsen fra Deres stedse hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 7de April 1869. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Hermed sender jeg Dem den tredje Ladning Manuscript; det under 25de f. M. afsendte haaber jeg De har modtaget; nu er der en lignende Portion tillbage, og den skal sendes snarest muligt. De paa- pegede Smaafejl er ganske rigtigt rettede i Korrek- turen. SIDE: 233 Om en mulig tydsk Oversættelse af mine Arbejder vil jeg senere tillskrive Dem; nogen Pengefordel har jeg aldrig ventet deraf. Det er jo en forfærdelig Historie med Clemens Petersen! Hvorledes hænger det egentlig sammen? Og hvor er han dragen hen? Jeg har altid havt en stærk Mistanke till hans Karakter; men noget saadant ­!! Hernede har vi fuldt Foraar med grønne Marker og enkelte Rejsende nordfra begynder at vise sig. Jeg ser till min Forundring at Studentermødet synes at komme igang! Bjørnsons Indtrædelse i Red: af "For Ide og Virkelighed" er en ny Uklogskab af ham; jeg begriber ikke at han kunde ville indtage det Sæde, der endnu var varmt efter den bortdragne. Lev vel! Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden, 2den Maj 1869. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Herved har jeg den Fornøjelse at sende Dem Resten af Manuscriptet. Det er trukket noget langt ud med Renskriften; men jeg vil haabe at det i Trykkeriet intet Opphold har forvoldt; og forøvrigt har vi jo Tiden for os. Det sidste Hefte er skrevet noget rummeligere end det øvrige, og vil saaledes fylde forholdsvis mindre i Trykk, hvilket er vel, da et Skuespil, beregnet for Scenen, ikke bør være for langt. Korrekturen besørges, som jeg med Glæde bemærker, særdeles omhyggeligt. Er det sandt at Bjørnson skriver paa et dramatisk SIDE: 234 Arbejde? Et Rygte siger noget saadant. For det tillsendte Tidsskriftshefte takker jeg Dem meget; H. Scharlings interessante Artikel har jeg læst med stor Fornøjelse og haaber at den vil bidrage till Udbredelsen af Welhavens Værker i Danmark. Det havde, synes mig, været bedre om Bjørnson og flere andre havde sluttet sig sammen om dette Tidsskrift, istedetfor at splitte og sprede baade Læsekreds og de skrivende Kræfter ved at skabe en Konkurrent, hvortill der sikkerlig ingen Trang har været. ­ I al Hast. Lev vel! Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. Til P. F. Siebold. Dresden den 9de Maj 1869. Højstærede Herr P. F. Siebold! Jeg har meget at bede om Deres Tillgivelse for. Først maa jeg bede Dem tillgive den Forfattning, hvori jeg sender Dem Deres Manuskript tillbage; ved at till- intetgjøre en Del af mine ubrugelige Koncepter kom jeg nemlig ulykkeligvis till at rive ogsaa Deres Forord tvers over og oppdagede først bagefter, hvad der var skeet. At jeg først nu besvarer Deres meget ærede Skrivelser ligger i at jeg har ventet paa Svar angaaende visse Fore- spørgsler, som jeg har ladet anstille i Leipzig. Efter hvad jeg nu har erfaret, staar nok Dr: Helms ikke længere i Forbindelse med den skandinaviske Boghandel dersteds. Herværende literære Venner har tillraadet at gribe Sagen an paa følgende Maade: De staar jo i For- bindelse med "Leipz: illustr: Zeitung"; var det Dem muligt deri at faa indført en Biografi af mig, saa skulde jeg selv levere det fornødne Fotografiportræt. De nødvendige Materialier vil Cancelliraad Hegel forsyne Dem med. Biografien burde kun indeholde alt godt; Indvendinger SIDE: 235 vil den tydske Kritik nok siden præstere. Navnlig skulde jeg ønske at De, dersom De finder det hensigts- mæssigt at omtale hvad jeg i tidligere Dage har havt at kjæmpe med, tillige vil fremhæve at Regjering og Stor- thing i Erkjendelse af den Stilling jeg indtager i den norske Literatur, for flere Aar siden har enstemmig be- vilget mig en livsvarig Gage foruden rigelige Rejsesti- pendier o. s. v. Kjære Herr Siebold, De maa ikke mis- forstaa dette, som om jeg ønskede at gjøre Humbug; det er min Natur imod; men man forsikkrer mig at saa- dant er nødvendigt. Var mit Navn paa den Maade ind- ført i Tydskland, saa vilde det gaa langt lettere at faa Deres Oversættelse udgiven. Hvis De da senere vilde sende mig denne, saa skulde jeg selv rejse dermed till Leipzig, faa Oversættelsen bebudet i et eller andet Tidsskrift, tale med Vedkommende og ikke vige før Bogen var udgiven. Fortalen kunde da, med Henvis- ning till Biografien, gjøres betydeligt kortere. Synes De godt om dette Forslag, saa skriv mig till; jeg har fra nu af Tiden till min Raadighed og vil gjøre alt muligt for at fremme et Foretagende, som er saa meget i min egen Interesse. Jeg har den Tro at ogsaa "Kongsemnerne" maatte kunne oversættes og gives paa tydske Theatre; Stykkets Indhold passer mærkværdigt paa de nyere tydske Forholde, Landsdelenes Samling under et Over- hoved, o. s. v. ­, og var jeg først kjendt her, saa nærer jeg ikke Tvivl om at jeg skulde formaa Leipzigs nuvæ- rende Theaterdirektør, Heinrich Laube, till at gjøre Begyndelsen. Dog dette sidste er Fremtidsplaner. For Øjeblikket beder jeg om Deres Svar angaaende Biogra- fien, og beder Dem tillige om at bevare mig i samme venlige Erindring, hvormed jeg stedse skal omfatte Dem. Deres ærbødige og hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 236 Til Lorentz Dietrichson. Dresden, 28de Maj 1869. Hej, carissimo! Ja, jeg haaber, at Du, tilltrods for Professorater og alle andre Værdigheder, tillader mig at bruge den gamle romerske Tilltale. Saa er Du da altsaa nu Professor! Kjære Ven, modtag min hjerteligste Lykkønskning! Jeg forud- sætter som givet at det ikke er en blot og bar Hæders- titel, men at der følger en klækkelig Aflønning med. Konservator ved Nationalmusæet er Du jo tillige, og er saaledes forhaabentlig for lange Tider havnet i Stokholm. Fortæll mig udførligt om alt dette. Naar jeg ikke besvarede dit venlige Brev fra ihøst, saa skede det af to Grunde; først fordi jeg betænkte mig med Hensyn till "Kongs-Emnerne", og dernæst fordi jeg er en Skabhals i Brevskrivervejen. Jeg har ivinter skrevet et nyt dramatisk Arbejde, et Lystspil i 5 Akter, betitlet "De unges Forbund", hvilket nu er under Trykken og som jeg ønskede at indlevere før "Kongs-Emnerne"; om en Maaneds Tid sender jeg Dig det og beder Dig tage Dig af det paa bedste Maade. Jeg antager ikke at jeg har taget Fejl naar jeg i sin Tid har troet at gjenkjende Din velvillige Pen i svenske Anmeldelser af "Brand" og "Peer Gynt". Herfor, som for saa meget andet, haaber jeg i en ikke altfor fjern Fremtid at kunne takke Dig personligt. Naar jeg idag omsider efter Pligt og Skyldighed tillskriver Dig, saa er det fordi jeg har en speciel An- ledning. Jeg vil nemlig forsøge at trække en Ven- skabsvexel paa Dig. Sagen er denne: En tydsk Literat, P. F. Siebold i Cassel, har oversat "Brand" og skal till Høsten udgive SIDE: 237 Bogen i Leipzig. Han, eller hans Forlægger, eller begge i Forening, mener imidlertid at Publikum i For- vejen skal præpareres, og agter derfor snarest muligt i et tydsk Tidsskrift, rimeligvis "Illustr. Zeitung" at meddele mit Portræt med en kortfattet Biografi der skulde orientere med Hensyn till min Stilling i den skandinaviske Literatur, mine personlige Forholde o. s. v. Man har henvendt sig till mig om Opplysninger; men hertill kan jeg ikke bekvemme mig og Herr Siebold er naturligvis ikke selv tillstrækkelig hjemme i Emnet. At Sagen er af Interesse for mig kan Du vide. Derfor er det at jeg tyer till dig, som min gamle Ven. Kjære, skriv noget sammen, som passer for Tydskerne; skriv det saa velvilligt, som din Samvittighed tillader; nogen Digtermisère gjør ikke Lykke længere, fortæll heller at Regjering og Storthing har sat mig paa Gage, at jeg rejser, oppholder mig"in dem grossen Vaterlande"o. s. v. ­ Er det for stærkt at bede Dig om alt dette? Eller vil Du hjælpe mig? Gjør Du det, saa gjør det kortfattet, og send det enten till mig eller till Herr "P. F. Siebold in Cassel", vidre Adresse be- høves ikke; han vil da oversætte det paa Tydsk. Jeg ved ingen bedre end Dig at henvende mig till; derfor plager jeg Dig. Svar mig ialfald. Fra 8de Juni er min Adresse "Königsbrückerstrasse, No. 33, 1ste Etage". Om min Rejse, siden vi skiltes, vilde det blive for vidtløftigt at skrive; jeg lever et behageligt og sorgfrit Liv og agter till Høsten at give mig i Kast med "Julian". Din ærede Frue og din lille Pige bedes venligst hilset fra os. Jeg har den Plan till næste Aar at Rejse till Stokholm; herom mere en anden Gang. Af Aviserne har jeg seet at Du skulde holde Forelæs- ninger i Götheborg; hvor Du for Øjeblikket befinder SIDE: 238 Dig ved jeg ikke og sender derfor dette Brev gjennem Hegel. Naar kommer dog det næste Bind af Din norske Literaturhistorie; for det udkomne Bind kan jeg ikke noksom takke Dig; det har voldt os en stor Glæde og jeg tør sige at det er den eneste Bog, som jeg, næst Holbergs Komedier, aldrig blir kjed af at læse; min Kone kan den omtrent udenad; ja, den Bog har Du isandhed Ære af! Kjære Ven, hermed vil jeg for idag slutte; kan Du i det ovennævnte anliggende hjælpe mig, saa ved jeg at Du gjør det. Lev hjertelig vel og hils alle fælles Venner fra Din hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden, 29de Maj 1869. Kjære Svoger! Modtagelsen af Deres Brev af 4de April med indlagt Vexel erkjendes herved; min Gage for inde- værende Kvartal haaber jeg De godhedsfuldt sender mig naar Tiden kommer. Fra 8de Juni er min Adresse: "Königsbrücker-Strasse, No 33, 1te Etage." Mit Abonnement paa "Morgenbladet" er ude med Maj Maaned; tør jeg bede Dem om at fornye samme for 1/2 Aar saa betimeligt at ingen Standsning i For- sendelsen sker, samt tillige anmelde den nye Adresse, hvorunder Bladet efter 8de Juni vil finde mig. Nu stunder jo Storthinget mod Enden. Vi haaber da snart at faa høre hvad Beslutning De fatter for Sommeren. ­ Lev vel saalænge! Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 239 Til P. F. Siebold. Dresden, 31te Maj 1869. Højstærede Herr Siebold! Naar jeg ikke tidligere har besvaret Deres venlige Tillbud om at sende mig Deres Oversættelse af "Brand" til Gjennemlæsning, saa beror dette paa en Forglemmelse fra min Side. Det vil naturligvis være mig en Glæde at modtage Manuscriptet naarsomhelst De maatte behage at sende mig samme. Fra 8de Juni er min Adresse hersteds: "Königsbrückerstrasse, No 33, 1e Etage." Udkastet till den biografiske Skizze kan jeg ikke selv paatage mig at levere; men jeg har lagt den Sag i de bedste Hænder idet jeg derom har tillskrevet min Ven og Landsmand, Professor L. Dietrichson i Stokholm, en Mand, der bedre end nogen anden kjender vore Literaturforholde og som upaatvivlelig snart vil sende os det fornødne i denne Henseende. For al Deres velvillige Iver i disse Anliggender takker jeg Dem hjerteligst. Jeg skal paa min Side gjøre hvad jeg formaaer. Troer De at en Anbefaling skulde være ønskelig ligeover for Herr Weber i Leipzig eller ligeoverfor Deres eventuelle Forlægger, saa skulde jeg sørge for at erholde en saadan fra den her boende berømte Literaturhistoriker Hofrath Grässe samt fra den preussiske General v. Schweinitz, der har rejst i Norge, og som med den mest levende Interesse omfatter alt hvad der er norsk; han boer her i Dresden og har gjentagende Gange tillbudt mig at være till Tjeneste i alt hvad han formaaer. Dette Brev vil forhaabentlig træffe Dem i Cassel. I Forventning om snart at modtage Manuscriptet tegner jeg mig Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 240 Til Frederik Hegel. Dresden, 10de Juni 1869. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Grunden til at jeg først nu besvarer Deres venlige Brev af 21de f. M., er den at jeg i disse Dage har ligget i Flyttning. Jeg er nu rykket ind i min nye Sommer- bolig, og er min Adresse herefter: Königsbrücker- Strasze, No. 33, 1ste Etage. Brevene till de tre Theaterdirektioner skal jeg i betimelig Tid sende Dem. Hvis Stykket antages i Kjøbenhavn, saa kan det naturligvis ikke nytte at vente paa Oppførelsen dersteds; det er en Selvfølge at Bogen maa i Handelen till Høsten, og at Arbejdet, som Følge heraf, ved Theatret honoreres efter en lavere Skala er noget, som jeg har været forberedt paa. Turde jeg bede Dem sige Herr Licent: H. Schar- ling at jeg fortiden intet har, der kan være brugeligt for Dansk Tidsskrift; skulde jeg faa noget, skal det være mig en Glæde at sende det till ham. ­ Af den norske Bestyrelse for Studentermødet har jeg været anmodet om at skrive en Velkomstsang, hvilket jeg imidlertid har afslaaet. ­ Nu skal jeg da endelig ifærd med det store og længe paatænkte Arbejde: "Kejser Julian"; jeg føler at det nu er voxet frem i tillstrækkelig Klarhed og naar jeg først begynder, vil det gaa strygende. Tør jeg i den Anledning bede Dem bevise mig en stor Tjeneste; i Foraaret 1866 stod der i "Fædrelandet" en fortræffelig Afhandling i 3 Afsnit af Listov, som giver en sammen- trængt Udsigt over Julians Liv. Var det Dem paa nogen Maade muligt at skaffe mig denne, saa vilde jeg være Dem overordentlig taknemlig. ­ Endnu et; jeg ser, at G. Brandes har faaet et Rejsestipendium. Ved De tilfældigvis hvor han rejser hen? Det skulde være SIDE: 241 mig meget kjært at træffe ham, og hvis han gaar till Tyskland, gjorde jeg gjerne i det Øjemed en Afstikker. Og saa till syvende og sidst! Vil De godhedsfuldt endnu forstrække mig med 100 Rdlr. dansk enten i Vexel eller i preussiske Penge? Flyttningen har paa- ført mig adskillige forskudsvise Udtællinger, ellers skulde jeg ikke have anmodet herom. Dagbladet er, tilltrods for den forandrede Adresse, regelmæssigt kommet mig ihænde. Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden, 15de Juni 1869. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Forbindtligst Takk for de tillsendte 75 Thaler pr: saavelsom for Numrene af Fædrelandet! Indlagt følger min Skrivelse till det kgl: Theater; om et Par Dage eller kanske imorgen sender jeg Dem de to øvrige till godhedsfuld Besørgelse. Min Biografi kommer med det første i den Stok- holmske "Ny illustr: Tidning", ligesaa i en tydsk Tidende paa Foranstaltning af Oversætteren af "Brand". "Kejser Julian" sysselsætter alle mine Tanker; jeg tror der kan formes noget stort ud af det Stof. Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Andreas Linde. Dresden, 15de Juni 1869. Till Højvelbaarne Herr Etatsraad Linde, R: af D:, Chef for det kongelige Theater i Kjøbenhavn. Herved giver jeg mig den Ære at indlevere till det kgl: Theater mit nye Lystspil "De unges Forbund" SIDE: 242 med ærbødigst Forespørgsel om hvorvidt samme kan blive antaget till Oppførelse. Sproget vil formentlig ingen Hindring lægge i Vejen. Hist og her forekommer vistnok specifich norske Vendinger; men jeg er villig till heri at lade rette hvad man maatte finde nødvendigt eller ønskeligt. Ihvorvel Handlingen foregaar i Norge, formenes dog saavel Charakterer som Situationer at passe ogsaa for Danmarks Vedkommende. Stykket vil komme i Boghandelen till Efteraaret og rimeligvis samtidigt dermed blive oppført i Chri- stiania. Jeg er derfor forberedt paa at mit Arbejde, for det Tillfælde at det af det kgl: Theater antages, kun bliver honoreret efter den lavere Maalestok, som under saadanne Omstændigheder er den gjældende. Honoraret er mig overhovedet ikke det væsentlige; men det er mig af overordentlig stor Vigtighed ogsaa fra Scenen at vinde hos det danske Publikum den Gunst, som jeg i Læseverdenen glæder mig over at besidde, en Gunst, som jeg ved nærværende Lystspil ikke frygter for at forspilde. Det Svar, som jeg tillader mig i sin Tid at for- vente, bedes afgivet til Herr Cancelliraad Hegel i Kjøbenhavn. Ærbødigst Henrik Ibsen. Til P. F. Siebold. Dresden, 15de Juni 1869. Højstærede Herr Siebold! Deres venlige Skrivelse saavelsom Manuscriptet har jeg havt den Fornøjelse at modtage. Gjennemlæs- ningen skal jeg tillendebringe saa hurtigt som muligt. SIDE: 243 Deres Haandskrift falder mig noget vanskelig; men jeg haaber at det nok vil gaa. Et Expl: af Origi- nalen har jeg. Hvis Professor Dietrichson ikke allerede har sendt Dem det omskrevne biografiske Udkast, saa vil De rimeligvis om kort Tid erholde det; han har tillskrevet mig at han netopp samtidigt er bleven anmodet om at levere min Biografi i den svenske "Ny illustr: Tidning", og at han skal gjøre sit bedste. I næste Uge skal jeg tillade mig udførligere at till- skrive Dem. Mange Steder i Deres Oversættelse fore- kommer mig forbausende heldigt gjengivne; et Par Repliker, som jeg ved Gjennembladningen har bemær- ket, tror jeg muligens kunde vinde ved at koncentre- res; men hvorvidt dette i Tydsk er muligt, derom tør jeg naturligvis ligeover for Dem ikke have nogen Mening. Jeg ønsker at De maa befinde Dem nogenlunde vel i Deres midlertidige Ungkarlstand; det var ikke umu- ligt at jeg engang i Sommerens Løb tog mig den Frihed at hilse paa Dem i Cassel. Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden, 16de Juni 1869. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Indlagt følger min Skrivelse till Kristiania Theater. Til Stokholms Theaterdirektion skriver jeg ikke di- rekte men giver Herr Dietrichson en Fuldmagt till at SIDE: 244 handle paa mine Vegne. Jeg beder derfor at det for Stokholm bestemte Exemplar maa blive ham till- stillet; Resten skal jeg besørge herfra. Med Bjørnsons "Folkeblad" ser jeg det har taget en bedrøvelig Vending; men jeg kan ikke komme bort fra den Tanke at det igrunden er bedst for ham ganske at henvises till sin Digtervirksomhed. Morgenbladets Artikel, som De vel har set, er ondskabsfuld og over- strømmende af Had; men uden Skyld er Bjørnson ikke. ­ Min Svigermoders Pensionstillægg er af Stor- thinget nægtet; nu vil jeg dog haabe at hun drager till Kjøbenhavn igjen; det vilde i alle Henseender være det ene rigtige. Till Kristiania skulde hun aldrig være rejst; dersteds duer det ikke for en Forfatter at leve med- mindre han forstaar koldt at vise alle Partier tillbage og indtage et Standpunkt for sig selv; men dette gjør hun ikke. Jeg er, for mit eget Vedkommende, glad og lykke- lig over at jeg kan holde mig udenfor alt dette krydsende og intrigerende Uvæsen, som drives deroppe og som altid er uadskilleligt fra smaa og smaalige Forholde. Lev hjertelig vel og vær paa det varmeste hilset fra Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til J. Bravo. Dresden den 17de Juni 1869. Kjære og højstærede Herr Etatsraad Bravo! Deres meget ærede Skrivelse af 12te dennes mod- tog jeg igaar, og naar jeg till Dato ikke har besvaret Deres venlige Brev af 18de Januar, saa kan jeg des- værre kun anføre till min Undskyldning at jeg lige indtill disse sidste Dage har været beskjæftiget med et stort nyt literært Arbejde, som netopp nu er færdigt fra Pressen. ­ SIDE: 245 Min Gjæld till Hjælpekassen vil jeg gjerne afgjøre, og den er jo ikke større end at jeg naarsomhelst kan betale den. Men jeg har i Kristiania ingen Kommis- sionær, som kan besørge slige Sager; som De ved mod- tager jeg min Gage fra Regjeringen. Jeg beder Dem derfor at maatte afgjøre Sagen paa den Maade, som jeg allerede tidligere har foreslaaet Dem, nemlig saa- ledes at jeg i Kristiania lader betale Portoen for Morgenbladet; derved sparer ogsaa De Dem den Ulejlighed at maatte kjøbe Vexel i Rom og sende deropp. Jeg giver Dem herved mit ufravigelige Æres- ord paa at Portoen af mig skal blive indbetalt i rette Tid. Kjære Herr Etatsraad, vis mig den Tjeneste at tillade at Sagen ordnes paa denne Maade! Et Par Ord fra Dem vil i saa Henseende være mig tilstrækkelige. ­ Det gjør mig meget ondt at erfare at De er upasse- lig; men Vand og frisk Luft vil vel bringe alting i Orden igjen. Det kjære Rom glemmer jeg aldrig. Om kortere eller længere Tid kommer jeg derned igjen. For Øje- blikket har jeg taget fast Bolig her; min Søn er satt ind i et Institut, hvor han gjør særdeles god Fremgang. Vi lever i alle Henseender behageligt og billigt, mod- tager Besøg af gjennemrejsende Landsmænd og ­ længes efter Italien! Hils alle romerske Venner! Dem selv sender vi tusinde gode Ønsker om Sundhed og et behageligt Sommeropphold. Till Høsten vil De vende stærk og ungdomskraftig tillbage till Hovedstaden, og, som før, styre den lille skandinaviske Republik dernede. ­ Till Herr Mourier skriver jeg imorgen, og hermed tegner jeg mig Deres ærbødigst hengivne og forbundne Henrik Ibsen. SIDE: 246 Til Lorentz Dietrichson. Dresden den 19de Juni 1869. Carissimo! Hjertelig Takk for dit venlige Brev, og ligesaa paa Forhaand for al din biografiske Møje! Den forlangte Afbildning af min Snude medfølger. Jeg ved ikke om Du gjenkjender mig fra min skjæg- gede Periode. Man paastaar her, og jeg tror det selv, at Billedet er godt truffet. Forhaabentlig har Du nu modtaget et Exemplar af "De unges Forbund", som jeg herved giver Dig Hals og Haand over og beder Dig tage Dig af paa bedste Maade. Honorar kan jeg jo ikke gjøre Regning paa; derpaa er jeg forberedt; og det er mig jo heldigvis heller ikke det vigtigste. Som du ser, er Stykket et jævnt Lystspil, intet andet. Maaske vil nogle i Norge sige at jeg har skildret bestemte Personer og Forholde. Dette er imidlertid urigtigt; jeg har derimod benyttet Model, og det er nødvendigt ligesaavel for Lystspilforfatteren, som for Maleren og Billedhuggeren. Jeg synes at Stykket maa kunne passe i Sverig ogsaa, det vil sige, i Virkeligheden; hvorvidt det ogsaa passer for Scenen dersteds, det maa Du afgjøre. Det er ialfald lett spillet, kræver intet Udstyr, blot et Honorar till Oversætteren, ­ og derfor, kjære gamle Ven, tag Dig af al Magt af Sagen og faa Stykket opp- ført. Lykkes dette, saa tænker jeg at komme opp till Stokholm; men dermed har det jo Tid endnu. Lad mig høre fra Dig, saasnart Du kan. Sig mig din Mening om Stykket. I Boghandelen kommer det ikke før till Høsten. SIDE: 247 En hjertelig Hilsen fra os till eder alle! Lev dermed vel saalænge; naar man har saa meget af alle Slags at meddele hinanden, som vi, kan der ikke blive Tale om lange Breve; det faar altsammen ligge till vi træffes. Din hengivne Ven Henrik Ibsen. Hils H. Wieselgren; (nu er han jo i Norge); ­ alle andre Venner og Bekjendte ligesaa! Til Georg Brandes. Dresden den 26de Juni 1869. Kjære Herr Brandes! Det har været mig en stor Sindslettelse at modtage Deres venlige Linjer; thi jeg har med Rette maattet frygte for at De fandt mig meget utakknemmelig naar jeg ikke havde et Ord till Dem efterat De havde belyst min Virksomhed saaledes, som ingen anden har gjort det. Utakknemmelig er jeg dog visselig ikke. Det magtpaaliggende er jo ikke at blive "ubetinget forherliget", men at blive forstaaet. Naar jeg imidlertid ikke har tillskrevet Dem, saa er det fordi mit Svar i Tanken svulmede opp till et helt stort Stykke Æsthetik, og da jeg fandt at denne maatte begynde med Spørgsmaalet: hvad er Poesi?, saa vil De indrømme at Brevet turde blive temmelig vidtløftigt og at Themaet passeligst lod sig behandle under et personligt Sammenstød. "Brand" er bleven mistydet, ialfald ligeover for min Intention; (hvortill De rigtignok kan svare at Inten- tionen ikke kommer Kritiken ved). Mistydningen har aabenbart sin Rod i at Brand er Prest og at Problemet SIDE: 248 er lagt i det religiøse. Men begge disse Omstændigheder er ganske uvæsentlige. Jeg skulde været Mand for at gjøre den samme Syllogismus lige saa godt om en Billedhugger eller en Politiker, som om en Prest. Jeg kunde faaet den samme Frigjørelse for Stemningen, der drev mig till at producere, om jeg, istedetfor Brand, havde behandlet f: Ex: Galilæi, (med den Forandring at han naturligvis maatte holde sig stiv og ikke indrømme at Jorden stod stille); ja, hvem ved, ­ var jeg født et Hundrede Aar senere, saa kunde jeg maaske ligesaa gjerne behandlet Dem selv og Deres Kamp mod Rasmus Nielsens Akkordfilosofi. I det hele taget er der mere maskeret Objektivitet i "Brand", end man hidindtill er kommen undervejr med, og det gjør jeg mig,qva Poet, till af. ­ I mit nye Lystspil vil De finde den jævne Daglig- dagshed, ingen stærke Sjælsbevægelser, ingen dybe Stemninger og fremfor alt ingen isolerede Tanker. Hvad De med fuld Rett har bebrejdet mig angaaende de uforarbejdede Forfatterrepliker i "Kongs-Emnerne", har gjort sin Virkning. Deres Afhandling, ­ og heri maa De tage den bedste Takk, jeg formaar at yde Dem, ­ har været det samme for mig, som Mons Wingaards Krønike var for Jakob v. Thybo; jeg har læst den 16 Gange og 16 Gange till og haaber at skulle føre mig den till Nytte "udi adskillige Krige". Men nu er jeg meget spændt paa at høre hvad De vil sige om dette mit nye Arbejde. Det er skrevet i Prosa og, som Følge heraf, med en stærk realistisk Farvning. Formen har jeg behandlet med Omhu, og har blandt andet gjort det Kunststykke at hjælpe mig uden en eneste Monolog, ja, uden en eneste "afsides" Replik. Dog, alt dette beviser naturligvis ingenting; og derfor beder jeg Dem indstændigt: faar SIDE: 249 De en ledig Stund, saa vis mig den Venlighed at læse det og lade mig høre hvad De dømmer derom; hvor- ledes Deres Dom end falder ud, saa gjør De en god Gjerning mod mig her i min Menneskeforladthed, ved at udtale Dem. Bogen kommer ikke i Handelen før till Høsten, og det er længe at vente. ­ Et Par af vore fælles Venner beder jeg Dem hilse, nemlig Jonas Collin og Julius Lange; den sidste mod- tog neppe noget særdeles godt Indtrykk af mig fra Samværet i Rom; men jeg var dengang i Stemning som et Rovdyr og havde diverse Grunde dertill. ­ Jeg beklager for min egen Skyld at vi rimeligvis ikke mødes paa Deres forestaaende Rejse; men for Deres Skyld glæder jeg mig inderligt eftersom Touren gaar mod Syden; det er en usigelig stor Lykke at drage did for første Gang. Og hermed hjertelig Takk baade for Deres Brev og for det meget andet. Deres hengivne Henrik Ibsen. P. S. Goldschmidt kjender De jo personligt. Er han for Tiden i Kbhvn. saa bedes ogsaa han paa det hjerteligste hilset fra mig. Til J. H. Thoresen. Dresden den 6te Juli 1869. Kjære Svoger! Saavidt jeg erindrer anmodede jeg Dem i mit sidste Brev om, naar Tiden kom, at sende mig min Gage for 2det Kvartal d. A. Skulde jeg imidlertid have glemt det, saa fremsettes herved Anmodningen med Tillføjende at jeg tillige ønsker udtaget af Banken SIDE: 250 og tillsendt 100 Sp ­ altsaa ialt 200 Sp; jeg kommer nemlig i denne Maaned till at rejse till Stokholm og det ansøgte Stipendium, som jeg haaber at faa, har jeg endnu ikke hørt noget om; jeg maa derfor gjøre Udlægget saalænge. Det vilde være mig meget kjært at faa Pengene med omgaaende Post. Mit nye Stykke er indleveret till alle tre Hovedstadstheatre; jeg haaber det kommer till Oppførelse ivinter. Chefen for det stokholmske Theater, Hofmarschal Edholm oppsøgte mig paa Gjennemrejse hersteds; desværre traf jeg ham ikke; men alt er i bedste Gang. Forøvrigt lever vi alle vel. Orla Lehmann og Etats- raad Krieger har besøgt os, og jeg har allerede Planen till et nyt Arbejde færdig. Med mange Hilsener og i Haab om snart at høre fra Dem, tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Dresden, 15de Juli 1869. Kjære Herr Brandes! Hvad De fortæller mig om Bjørnson har ikke over- rasket mig; for ham existerer der kun to Slags Menne- sker: de, som han kan drage Nytte af, og de, som kan være generende for ham. Og forøvrigt, saa god en Psycholog B. kan være ligeover for sine egne digtede Skikkelser, saa daarligt kalkulerer han, naar det gjælder virkelige Individer. Jeg begynder at ane at jeg maaske ikke burde an- modet Dem om at læse mit nye Lystspil. Ved nær- mere at tænke over, tror jeg at hvad der i Digtningen egentlig interesserer Dem, er de Tragedier eller Kome- dier, der spilles i den enkelte Persons Indre, og at De SIDE: 251 lidet eller intet bryder Dem om Virkelighedens fak- tiske Forholde, de være nu politiske eller hvadsom- helst. I saa Fald kan De ligeoverfor mit Stykke spørge: hvad er Hekuba for mig? Men nu har jeg denne Gang ikke villet give noget andet, end hvad Arbejdet indeholder, og derefter maa det jo dog dømmes. De er desuden selv ikke ganske uden An- svar; thi De har paa en viss Maade ægget mig ind paa Rettningen gjennem en Ytring i Deres æsthetiske Skrif- ter. Herom mere mundtligt. Det er en Misforstaaelse at jeg skulde have troet at De ikke ynder de stærke Sjælsbevægelser eller de dybe Stemninger; jeg vilde tvertimod have Dem ad- varet mod at vente, hvad De ikke vilde finde. Angaaende de visse Partier af "Peer Gynt" kan jeg ikke være enig med Dem; jeg bøjer mig naturligvis for Skjønhedens Love; men dens Vedtægter bryder jeg mig ikke om. De nævner Michel Angelo; efter min Mening har ingen syndet mere mod Skjønheds-Ved- tægterne end netopp han; men alt, hvad han har skabt, er skjønt aligevel; thi det er karakterfuldt. Rafaels Kunst har egentlig aldrig varmet mig; hans Skikkelser hører hjemme før Syndefaldet; og over- hovedet, Sydboen har en anden Æsthetik end vi; han vil det formelt skjønne; for os kan selv det formelt uskjønne være skjønt i Kraft af den iboende Sandhed. ­ Men herom kan det ikke Nytte at stride med Blæk og Pen; vi maa mødes. Hvad jeg ytrede om "Brand" maa jeg fastholde. At Bogen kan have givet Pietismen noget at hælde sig till, vil De dog ikke lægge mig till Last. De kunde ligesaa gjerne bebrejde Luther, at han indførte Spids- borgeriet i Verden; dette laa jo dog ikke i hans Hensigt og han faar derfor være angerløs. SIDE: 252 Men under alle Omstændigheder Takk for Deres Brev og till alle Tider Takk for at De har mødt mig i Venskab; det er en stor Velsignelse at have fundet en hel Personlighed. Paa Tirsdag rejser jeg till Stokholm, og naar jeg udover Efteraaret vender tillbage hertill, hvor min Familje imidlertid forbliver, saa lægger jeg sandsyn- ligvis Vejen over Kjøbenhavn for at tale med Dem; ikke alene om alt det literære, hvorom vi er uenige, men ogsaa om meget af det menneskelige, hvori jeg dog tror at vi staar hinanden en hel Del nærmere. Deres hengivne Henrik Ibsen. Ved Lejlighed en hjertelig Hilsen till Cancelliraad Hegel. Til J. H. Thoresen. Dresden den 18de Juli 1869. Kjære Svoger! Med forbindtligst Takk erkjender jeg Modtagelsen af Deres to Breve af 3die og 13de dennes med deri indeholdte Vexler paa resp: 141 og 150 Thaler. Naar Tiden kommer, haaber jeg De er saa god at sende Susanna min Gage for 3die Kvartal i Vexel lydende paa hendes Navn for at Udbetalingen ingen Vanske- ligheder skal volde. Haabet om at se Dem hernede isommer havde vi allerede oppgivet forinden vi modtog Deres definitive Afgjørelse. Vi betragter Sagen imidlertid blot som udsatt till et belejligere Tidspunkt. Tirsdag Morgen rejser jeg herfra. Susannas Adresse bliver uforandret SIDE: 253 den samme. At underrette Morgenbladets Expedition herom er vel ufornødent? Forøvrigt alt vel. Mange Hilsener gjennem Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 19de Juli 1869 Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Med et Par Ord vil jeg dog tillmelde Dem at jeg imorgen afrejser paa et kort Besøg till Stokholm. Min Familje blir her og hertill vender jeg antagelig om et Par Maaneder tillbage. Jeg har faaet et Stipen- dium paa 300 Sp. for at berejse Sverig; men det benytter jeg først senere. Denne Gang gjælder det kun at deltage i den ortografiske Comite, hvorfor jeg meget interesserer mig, og hvortill jeg er indbuden. I Christiania har man med Graadighed antaget mit nye Lystspil paa de oppstillede Betingelser. I Stok- holm haaber jeg ogsaa at det bliver givet; thi den derværende Theaterchef, Hofmarchal Edholm, har her paa en Gjennemrejse været hos mig, desværre uden at træffe mig. Hvad derimod Kjøbenhavn angaar, saa frygter jeg at visse Personer der vil gjøre Vanskeligheder. Nu, vi faar at se. Antages Stykket, saa lægger jeg paa Tillbagerejsen Vejen over Kbhvn: og haaber da at have den Glæde personligt at træffe Dem. Fra Stokholm tillskriver jeg Dem, og opp- giver Dem min Adresse dersteds. Indtill da de hjerteligste Hilsener fra Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 254 Til J. H. Thoresen. Stockholm den 2den August 1869. Kjære Svoger! Tør jeg bede Dem vise mig den Godhed at hæve mit Rejsestipendium, deraf indsætte de 200 Spd. till mine øvrige Penge i Banken og sende mig 100 Spd. i Vexel hertill. Jeg lever her i en uopphørlig Række af Festlig- heder, saaledes at jeg endnu ikke en eneste Dag har været uden Indbydelse till Middager m. m.; det er ikke godt i Længden; men nu da Formælingstiden er forbi, saa haaber jeg paa en roligere Periode. Jeg husker ikke om jeg i Afrejsens Øjeblik sendte Dem en Erkjendelse for Modtagelsen af den sidste Vexel i Dresden; hvis ikke, saa sker det her. Sprog- kongressen har nu sluttet sin Virksomhed, og Daa og Løkke ere afrejste herfra; jeg haaber at den første bringer en Hilsen fra mig. Over till Norge kommer jeg neppe dennegang, skjønt man fra flere Sider har anmodet mig derom. ­ Min Adresse er: "Herkules- gatan, No 5." L. Dietrichson beder mig hilse Dem; han er nu Professor m. m. m., og baade afholdt og respekteret her; ligetill Formælingen var han den unge Prinsesses Lærer i Dansk (Literatur og Sprog). Lev vel for dennegang. Mange Hilsener. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Stockholm, 22de Septbr: 1869. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Min forbindtligste Takk for de fremsendte Skri- velser fra Theaterdirektionen i Kjøbenhavn! I Chri- SIDE: 255 stiania vil Stykket komme till Oppførelse i Midten af Oktober og her i Stockholm vil det blive givet i Løbet af November. Bogen kan for mit Vedkommende gjerne bringes i Handelen naarsomhelst. Jeg haaber at De formaar G: Brandes till at anmelde den, selv om han paa den Tid skulde være fraværende; der er ingen, der kan gjøre det som han, og jeg føler at han er mig en virkelig Ven. Muligens kommer jeg om nogen Tid till Kjøben- havn; men muligens reiser jeg ogsaa direkte herfra till Egypten; jeg ved det endnu ikke bestemt, et Brev, som jeg venter, vil afgjøre det. Jeg haaber at P: Hansen har bragt Dem en Hilsen fra mig? Mit Opphold i Sverig har været og er frem- deles som en eneste stor Festlighed; fra alle Kanter møder jeg en Forekommenhed og en Velvilje, som ikke kan beskrives. Herr M: Hammerichs Forsøg paa ved Taushed at lyve mig ud af den norske Literatur, har ikke frugtet; jeg er godt kjendt her og vil forhaa- bentlig herefter blive det end mere. Jeg skulde for længe siden have tillskrevet Dem, men har oppsatt det fra Dag till Dag. Planer till nye Arbejder har jeg nok af; men for at tage fatt maa jeg tillbage i min Ensomhed; her kan jeg ikke skrive. Nogle Ord fra Dem vil det være mig en stor Glæde at modtage; min Adresse er: "Herkulesgatan, No. 5". Gjennem Herr Richard Kaufmann er jeg bleven oppfordret till at yde Bidrag till en Nytaarsgave, som paatænkes udgiven af Philipsen; herpaa ind- lader jeg mig imidlertid ikke. Hvorledes gaar det med V: Bergsøes Roman? Og hvorledes gaar det ham selv? Fra min Svigermoder har jeg ikke hørt paa lang Tid. Har hun noget nyt under Arbejde? Rygtet har SIDE: 256 sagt at hun skulde tænke paa at komme hid i Vinter; men det tror jeg ikke i nogen Henseende vilde være tillraadeligt. Hermed for dennegang farvel! Med de hjerteligste Hilsener tegner jeg mig Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. Til Richard Kaufmann. Stockholm den 22de Septbr. 1869. Herr Richard Kaufmann! Som Svar paa Deres meget ærede Skrivelse af 18de dennes beklager jeg at maatte meddele at jeg af flere Grunde ikke ser mig istand till at yde noget Bidrag till den paatænkte Nytaarsgave. Idet jeg beder Dem modtage Forsikringen om min Paaskjønnelse af Deres smigrende Oppfordring tegner jeg mig med Højagtelse ærbødigst Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Stockholm den 24de Septbr. 1869. Kjære Svoger! Forhaabentlig har De forstaaet mit kortfattede Telegram. Tingen er, at jeg har modtaget en speciel Indbydelse fra Vicekongen af Egypten till at være hans Gjæst under et to Maaneders Opphold i hans Land, samt overvære Suez-Kanalens Indvielse. Jeg faar alting frit, Rejsen fra Paris og tillbage igjen SIDE: 257 iberegnet. Jeg haaber at jeg ikke behøver rett mange Penge, men tør naturligvis ikke rejse tomhændet. Gjør man i vedkommende Departementer Vanskelig- heder ved nu at udbetale de resterende 150 Spd. af Stipendiet, saa haaber jeg at De af mine private Penge sender mig Vexelen paa de forlangte 200 Spd. og derpaa, saasnart det kan ske, hæver Stipendie- summen og indsætter samme i de udtagne Penges Sted. Et Andragende vil derpaa af mig blive ind- givet gaaende ud paa at faa Resolutionen ang: Stipendiets Anvendelse forandret derhen at jeg kan bruge Restbeløbet i Egypten istedetfor i Sverig. Dette vil ingen Vanskelighed have; med Kongen er jeg kommen paa en særdeles god Fod og han glæder sig over at jeg kommer derned. Min Gage for 3die Kvartal bedes sendt saasnart som muligt till Susanna i Vexel lydende paa hendes Navn. Jeg rejser herfra den 29de dennes og lægger naturligvis Vejen over Dresden, men kun for at blive der et Par Dage, da jeg allerede den 6te Oktober maa indfinde mig i Paris for at afgaa over Marseille med de øvrige Gjæster, hvoriblandt 25 tydske Lærde og en Svensk, Kapt O. v. Knorring, som beder at hilse Deres Moder. Vedlagt sender jeg Dem en Fuldmagt till Dagen efter 2den Oppførelse af mit nye Lystspil at hæve mit Honorar, hvilket bedes indsatt i Banken till det øvrige. ­ Ogsaa i Kbhvn, saavelsom her, er Stykket antaget paa favorable Vilkaar. Kjære Svoger! Bliv nu ikke altfor utaalmodig over de mange Kommissioner, men tillad mig nu som alltid at tegne mig Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 258 Til Hedvig Stousland. Stockholm den 26de September 1869. Kjære Hedvig! Der er gaaet Maaneder siden jeg modtog dit kjær- lige Brev, ­ og nu først svarer jeg. Men der er saa meget, som staar imellem os, imellem mig og Hjem- met; forstaa dette og tro ikke at jeg i de lange Aar og nu senest i Sommer har tiet af Ligegyldighed. Jeg kan ikke skrive Breve; jeg maa være personligt nær og give mig selv helt og holdent. Du derimod, Du kan skrive; gjør det; gjør det ofte! Jeg skal svare ­ med en kjærlig Hilsen ialfald, med et Budskab, som jeg haaber ikke skal bedrøve Dig. Jeg ser indad i mig selv; der har jeg min Kamp- plads, hvor jeg snart sejrer snart lider Nederlag. Men om alt dette lader sig intet skrive i et Brev. Forsøg ikke paa noget Omvendelsesværk. Jeg vil være sand; hvad der skal komme, det kommer nok. Vor kjære gamle Moder er altsaa død. Takk, fordi Du saa kjærlighedsfuldt har baaret Pligten for os andre. Du er visselig den bedste! Jeg flakker meget omkring i Verden. Hvem ved om jeg ikke næste Sommer kommer till Norge, og da vil jeg se det gamle Hjem, hvor jeg dog endnu hænger fast med saa mange Rødder. Hils Fader kjærligst fra mig; forklar ham, angaaende mig, hvad Du saa godt forstaar; han gjør det kanske ikke. Her i Stockholm har jeg været siden Midten af Juli; nu rejser jeg over Dresden og Paris til Egypten, hvor- hen jeg, som Du maaske af Aviserne har erfaret, er indbuden af Vicekongen. I Midten af December tænker jeg igjen at være i Dresden, hvor min Kone er og hvor min lille Gut gaar i Skole; jeg har kun den ene. Indlagt sender jeg Dig mit Portræt; har Du noget SIDE: 259 Billede af Dig og dine, saa send os et igjen. Min Kone skulde jeg Ønske Du kjendte; hun passer aldeles for mig og beder mig hilse. Vor Adresse i Dresden er: Königsbrücker-Strasse, No. 33. Dette Brev er kort og jeg er gaaet forbi, hvad Du maaske ønskede at jeg især skulde udtale mig om. Anderledes kan det for Tiden ikke være; men tro ikke at jeg mangler den Hjærtevarme, som først og fremst maa være tilstede, hvor et sandt og stærkt Aandsliv skal trives. [­ ­ ­ ­] Til Frederik Hegel. Dresden den 14de Decbr. 1869. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Endelig er jeg da kommen tillbage fra min 2 Maa- neders Rejse i Egypten og skynder mig at takke for Deres venlige Brev till min Kone, saa vel som for de modtagne Bladanmeldelser, hvis Række jeg har faaet suppleret fra Norge. Den Modtagelse, "De unges For- bund" har faaet, glæder mig meget; Modstanden var jeg forberedt paa og det vilde været mig en Skuffelse om den var udebleven. Men hvad jeg ikke var for- beredt paa var at Bjørnson efter Sigende har følt sig rammet af Stykket. Forholder dette sig virkelig saa? Han maa dog kunne se at det ikke er ham, men hans fordærvelige og "gjennemløjede" Partikreds, der har tjent mig till Modeller. Forresten skriver jeg ham till idag eller imorgen, og jeg haaber at Sagen, till Trods for alle Differentser forøvrigt, vil ende med en Ud- soning. At allerede andet Opplag er udkommet, har oversteget min Forventning; nu er jeg blot spændt SIDE: 260 paa at erfare hvorvidt Stykket maatte vise sig at passe for Kjøbenhavns Theater. Hvis jeg tør anmode Dem om enten i Vexel eller i preussiske Penge at sende mig en Sum svarende till 200 Rdlr dansk, saa vilde jeg være Dem meget for- bunden. Ligeledes vilde det være mig kjært at mod- tage et Par Expl: af Bogen, ligesom jeg beder Dem sende et Expl: till min Svoger i Christiania, Cand: jur: Johan Herman Thoresen, kgl. Fuldmægtig i Justits- departementet. Til Rejseskildringer har jeg rigeligt Stof, da jeg har holdt nøjagtig Dagbog den hele Tid. Jeg lover Dem med Bestemthed et Bidrag till Dansk Tidsskrift saasnart jeg har indfriet en tidligere Forpligtelse till Morgenbladet. G. Brandes beder jeg Dem hilse; senere tillskriver jeg ham. Der er noget baade i hans Ros og i hans Dadel, som gjør mig saa ubeskrivelig godt, og det er at jeg bliver forstaaet. Jeg gaar omkring med Planen till et nyt alvorligt Nutidsdrama i tre Akter; rimeligvis tager jeg fatt i den nærmeste Fremtid. De kan tro jeg har havt en behagelig Rejse. Jeg har været lige nede i Nubien, senere ved det røde Hav, opplevet mange Eventyr og derhos gjort Be- kjendtskab med mange interessante Mennesker. Men allerbedst er det dog at sidde stille herhjemme og se tillbage paa det altsammen. Af Danske har jeg truffet P: Hansen og Robert Watt; vi har ligget i Telt i Ørke- nen og læst danske Aviser. Hvis jeg ikke endnu en Gang tillskriver Dem før Jul, saa sender jeg herved en Hilsen og de bedste Ønsker om en glædelig Højtid for Dem og Deres. Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 261 Til J. H. Thoresen. Dresden den 17de December. 1869. Kjære Svoger! Endelig er jeg da i god Behold vendt tillbage fra min egyptiske Rejse, der paa Nilen strakte sig lige ind i Nubien og paa Kanalen till det røde Hav; vort hele Opphold dernede har været som en eneste stor kongelig Fest, og det faldt trættende i Længden. Forøvrigt har jeg paa hele Rejsen ført en nøjagtig Dagbog og det er min Agt at lægge disse Opptegnelser till Grund for en Række Rejseskildringer. Maaske kan det interessere Dem at høre at jeg i Ismailia blev præsenteret for og talte med Abdel Kader, i Luxor ligesaa med Kejserinden af Frankrig. Jeg takker Dem meget for Deres Brev, som jeg modtog i Kairo efter Tillbagekomsten fra Suez, ­ og ikke mindre for Telegrammet till Susanna. Lige- saa beder jeg Dem undskylde at jeg ikke tidligere har erkjendt Modtagelsen af Vexelen paa 200 Spd. i Stokholm. Jeg stod i den faste Formening at det var sket, men jeg maa altsaa dog have forglemt det under Rejsetillberedelsene. De tillbagestaaende 150 Spd. af mit Stipendium beder jeg Dem hæve og indsætte paa Aar tilligemed mine øvrige Penge, jeg skal da ved et Andragende till Regjeringen faa udvirket at Beløbet maa bevilges mig som Erstattning for mine i Egypten havte Udgifter. Till Herr Nandrup beder jeg Dem foreløbig ud- betale 50 Spd. Jeg kommer rimeligvis opp till Christi- ania till Sommeren og ønsker da at forvisse mig om hvorledes Affærerne mellem ham og mig staar; jeg synes ikke der kan være rett meget igjen af Gjælden og jeg har forøvrigt ikke set noget Bevis for at de SIDE: 262 af mig indbetalte Summer er anvendte till Dækkelse af mine Kreditorer. Naturligvis mistror jeg ham ikke; men jeg ønsker dog gjerne et personligt Over- blik over Sagerne og indtill det kan ske beder jeg ham venligst hilset. "De unges Forbund" har, som jeg ventede, vakt Røre; men naar diverse Godtfolk deroppe absolut vil have Skildringerne anvendte paa sig personligt, saa faar det blive deres egen Sag. ­ Et Expl: af Bogen, som vil blive Dem sendt fra Hegel, beder jeg Dem ikke at forsmaa som en ringe Takk for al den Umage jeg forvolder Dem. Ligeledes haaber jeg De ikke fortryder paa at jeg igaar i et Brev till Theater- direktionen traff Foranstaltninger till at lade den mig efter Skik og Brug tillkommende Adgangs- berettigelse till Parkettet gaa over till Dem; det er en stor Tankeløshed af mig naar jeg ikke før har sørget for noget lignende. Min Gage for 4de Kvartal d: A: haaber jeg De er saa god at sende mig naar Tiden kommer. Jeg gaar allerede og arbejder med Planen till et nyt Nutidsskuespil; i Vinterens Løb haaber jeg at faa det færdigt. ­ Tør jeg bede Dem hilse Overlærer Løkke og takke ham for Brevet, hvilket jeg samtidigt med Deres modtog i Kairo. Jeg skylder ham Penge for et Expl: af Botten-Hansens "Norvège literaire"; dette Beløb, hvis Størrelse jeg ikke kjender, bedes betalt af min Gage. Bogen har gjort mig megen Nytte. Løkkes Brev skal jeg med det snareste besvare. Har De lagt nogen Plan for Sommeren? Min Rejseplan vil ikke være nogen Hindring for Deres Besøg hernede. Jeg er jo Herre over min Tid og vi kunde følges ad enten frem eller tillbage. Herom SIDE: 263 er det imidlertid endnu tidsnok at tale; foreløbig vil jeg nu ønske Dem en glædelig Jul og tegner mig med mange Hilsener till alle gode Venner og Bekjendte deroppe. Deres stedse forbundne og hengivne Henrik Ibsen. P: S. Susanna, Marie og Sigurd sender ligeledes mange Hilsener till Familje og Venner. Indlagte Brev fra Marie bedes besørget. ­ Det skulde interes- sere mig at vide hvorledes "De unges Forbund" er blevet opptaget paa Solnør. Hvad siger Apotheker Thaulow? Vinje vil jeg ikke spørge efter. Har De nogen Formodning om hvem Morgenbladets An- melder er? ­ Fra Hegel har jeg faaet en hel Mængde danske Provindsblade, der omtaler Stykket. Det lader till at man dernede tager det till Indtægt mod Bonde- vennerne og deres Ledere. ­ I Sverig venter jeg Modstand fra de nyliberales Side; om Oppførelsen dersteds har jeg endnu intet hørt. H. I. Til Rudolf Schmidt. Dresden, 27de December 1869. Herr Cand: R: Schmidt. Hvis det forholder sig, som De siger, at De har till- skrevet mig to ubesvarede Breve, saa maa disse Breve have handlet om Deres Redaktionsanliggender, og i dette mig uvedkommende Emne har jeg intet at svare. Det er mig ganske ligegyldigt enten den ærede SIDE: 264 Red: fortolker Sagfører Lies Skriverier fra et "socialt- politisk Synspunkt" eller ikke. Jeg har fundet to andre Synspunkter deri: Affektationens og Spalte- betalingens, intet videre. At Herr Bjørnsons onde Samvittighed bringer ham till at se en Fiende i den Mand, som han offentlig i manges Nærværelse paa det infameste har ære- skjendt samtidigt med, ja maaske samme Dag, som han har tillskrevet denne Mand et langt Brev fuldt af de mest indtrængende Venskabsforsikkringer, ­ hvilket altsammen lader sig dokumentere og med Vidner bevise, ­ det finder jeg saare naturligt. Og naar jeg ser hen till det simple Slæng, som Hr: Bjørnson desværre er kommen ind i, Mennesker, som jeg vilde lade Gulvet feje efter, hvis de satte Foden i min Stue, saa finder jeg det ikke mindre naturligt at han tilltror mig den samme Gemenhed, som den, der danner Grundlaget for de Karles hele Taktik. Men heraf følger ingenlunde nogen Forpligtelse fra min Side till gjennem en Protest at klarne, hvad des- lige Personer maatte falde paa at brygge sammen. Skulde jeg imidlertid føle mig foranlediget till et saadant Skridt, saa maa jeg sige Dem at min Mod- bydelighed for slett Selskab vilde nøde mig till at vælge et Organ, der ikke tæller Sagfører Lie blandt sine Medarbejdere. Bemeldte Herres Udnævnelse till Digter paa Tromsø giver ham intet forøget Værd i mine Øjne. Ærb: Henrik Ibsen. SIDE: 265 Til Jonas Collin. Dresden, 4de Januar 1870. Kjære Herr Collin! De vil venligst tillgive at jeg først nu besvarer Deres Billet af 20de November. Under min lange Fraværelse, først i Sverig og umiddelbart derpaa i Egypten, havde der nemlig opphobet sig en saadan Mængde af Breve, der krævede Besvarelse, at jeg, som en daarlig Brevskriver, endnu ikke har faat det hele fra Haanden. Hvad de omhandlede Manuscripter betræffer, saa anser jeg mig ikke som ejendomsberettiget till disse. Men dersom Cancelliraad Hegel er villig till at afstaa dem, saa er det en Selvfølge at jeg vil betragte det som en Ære at faa dem indlemmede i Deres Herr Faders Samling. Mit nye Lystspil har, som jeg erfarer, vakt ad- skillig Uro hjemme. Man tager Arbejdet fra den politiske istedet for fra den æsthetiske Side. Af de Angreb, der er kommet mig for Øje, synes det at fremgaa at man deroppe betragter Frasemageriet, Hulheden og Lumpenheden som nationale Ejendom- meligheder, der ikke maa røres ved. Men alt dette bekymrer mig ikke i ringeste Maade. Till Sommeren tænker jeg at gjøre en Tour till Norge og lægger da ganske visst Vejen over Kjøbenhavn. Det har været mig en stor Glæde at læse Vilhelm Bergsøes sidste Bog. Jeg beder Dem hilse ham og hans Søskende paa det hjerteligste fra mig. Det samme gjælder Georg Brandes, der i mange Hen- seender har været mere for mig, end jeg kan beskrive. Og hermed vil jeg ønske Dem et godt og glædeligt Nytaar. Dersom ikke min lange Taushed afskrækker SIDE: 266 Dem fra igjen at tillskrive mig, saa lover jeg at De da ikke skal komme till at vente saa længe paa Svar fra Deres hengivne Henrik Ibsen. Til C. Rosenberg. Dresden den 13de Januar 1870. Herr Dr. Rosenberg! Igaar besvarede jeg Grev Hamiltons Brev. Noget ordentligt Bidrag havde jeg desværre ikke for Øje- blikket at sende ham; jeg vedlagde imidlertid en liden Stump for det Tilfælde at der en eller anden Gang maatte findes en ledig halv Side at udfylde. Lige- ledes har jeg sagt ham at jeg senere hen skal sende ham nogle Smaabilleder fra Ægypten, saafremt slige Sager passer for Tidsskriftet. Jeg takker Dem hjerteligst for Deres Anmeldelse af "De unges Forbund", som Hegel har sendt mig, ­ og ikke mindre for Deres venlige Linjer. Till Somme- ren tænker jeg at komme till Kjøbenhavn; jeg haaber da personligt at faa hilse paa Dem og tale med Dem om mangt og meget af vore fælles Interesser. Naar jeg tænker paa eder deroppe i vore Hjem, som staar Aar ud og Aar ind i Kampen, saa skammer jeg mig over mig selv; men jeg føler tillige at jeg ikke duer till at stride paa anden Maade end jeg gjør. Idag har vi Knutsfesten; iaften skal jeg i et godt Glas Punsch mindes alle brave Stridsmænd, og her- med tegner jeg mig Deres ærbødige Henrik Ibsen. SIDE: 267 Til P. F. Siebold. Dresden den 14de Januar 1870. Højstærede Herr Siebold! Jeg er Dem særdeles takknemmelig for Deres Underrettning angaaende min Biografi, hvilken jeg haaber De har fortsatt lige till den sidste Tid, og saa- ledes medtaget baade min egyptiske Rejse og "De unges Forbund". Det er mig kjært at De i Christiania selv har faaet Anledning till at dømme om Stykket; thi vor fælles Ven, Herr Thaulow, er visstnok af politiske Grunde en afgjort Modstander deraf. Jeg antager at Biografien i væsentlig Grad vil bidrage till at fjerne Vanskelighederne ved at finde en Forlægger till "Brand". I det Haab at disse Linjer vil indtræffe før Deres Afrejse fra Cassel tegner jeg mig i al Hast venskabeligst Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Oscar Wijkander. Dresden den 15de Januar 1870. Kjäre ven! Jeg takker Dig hjerteligst for dit venlige brev og for din opmärk [som] hed ved at sende mig anmeldel- sen i "Stockholms Dagblad". No. 2 af artiklerne havde jeg allerede läst hernede; men det var mig sär- deles behageligt at få det hele, og jeg beder Dig, så- fremt Du finder lejlighed dertill, at takke forfatteren fra mig. ­ Dernäst lykkønsker jeg Dig på det bedste till den udmärkelse, som er bleven dit nye skuespil till SIDE: 268 del fra akademiets side. Jeg närer ingen tvivl om at almenheden vil vise den samme påskjønnelse, når det kommer på scenen, og at Du så om kort tid tager fat på noget nyt. Jeg har gjort en särdeles interessant udflugt till Egypten, men er nu vel tillfreds ved at väre kommen i ro igjen; jeg har nemlig et drama i tankerne, og håber at få det färdigt i løbet af vinteren. Fra alle kanter hører jeg at "De unges forbund" har gåt mesterligt i Stockholm; det var også hvad jeg ventede mig af de udmärkede artister, som jeg der lärte at kjende. Det er min hensigt at komme deropp igjen; men når det kan ske, ved jeg endnu ikke. ­ Imidlertid beder jeg Dig bringe alle vennerne de hjerteligste hilsninger fra mig; takk dem både for den sidste hyggelige og for mig hädrende kväld, og for de mange lignende, der gik forud. Og med den samme takk og hilsning till Dig selv, samt med et oprigtigt ønske om et godt og glädeligt år tegner jeg mig din hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 25de Januar 1870. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Modtagelsen af de i Deres ærede Brev af 16de Decbr. f: A: indlagte 150 Thaler pr: erkjendes herved. Ligesaa takker jeg Dem hjerteligst for den store Glæde, De har beredt os ved den tillsendte Bogpakke. Det er mig derhos meget kjært at høre, at "De unges For- SIDE: 269 bund" fremdeles har god Afsættning; jeg haaber at Oppførelsen paa det kgl: Theater end mere vil opplive Interessen for Stykket. ­ Herr R: Schmidt har atter tillskrevet mig, dennegang for at oppfordre mig till i Tidsskriftet at indrykke en Protest mod et angivelig existerende Rygte om at jeg i "Stensgaard" skal have villet skildre Bjørnson. Jeg har imidlertid svaret ham saa eftertrykkeligt, at jeg haaber han for Fremtiden forskaaner mig for al videre Brevvexling. ­ Det var mig særdeles behageligt at erfare, at For- lagsretten til "Kongs-Emnerne" er gaaet over i Deres Hænder. Men Arbejdet bør gjennemses og rettes, og hvis De ved Lejlighed vil sende mig et Exemplar, skal jeg i kort Tid besørge det fornødne. En Udgave af mine Digte har jeg selv tænkt paa i den senere Tid; flere af mine norske Venner har ogsaa tillskyndet mig dertill, navnlig Overlærer Løkke, som ganske nylig tillbød sig af de mange forskjellige Aviser og Tidsskrifter at samle, hvad jeg der har skrevet. Dette Tillbud har jeg modtaget og underrettet ham om at jeg saa till Sommeren vil komme opp till Chri- stiania for at lægge den endelige Haand paa Arbejdet. Adskilligt utrykkt maatte jeg ogsaa sørge for at skaffe tillveje og en Fortale maatte skrives. Naturligvis lægger jeg Vejen over Kjøbenhavn og haaber da at faa tale nærmere med Dem om Sagen. Især ønsker jeg at vide Deres Mening (ogsaa for "Kongs-Emnernes" Vedkommende) om de Rettskrivningsregler, der ved- toges paa Sprogkongressen i Stockholm i Sommer. Ligeledes maa vi vel træffe Aftale om Udgivelses- tiden; thi dersom den nye Udgave af "Kongs-Emnerne" kommer till Foraaret, og mit nye Skuespil, som jeg haaber, i Oktober, saa turde det blive formeget endnu samme Aar at udgive ogsaa en Digtsamling; den ene SIDE: 270 Bog kunde komme till at gaa i Vejen for den anden. Dog, alt dette overlader jeg naturligvis till Deres bedre Skjøn, og overhovedet har vi jo Tiden for os. ­ For det i Brev af 21de Januar modtagne Aars- oppgjør er jeg Dem meget forbunden. Jeg er nu be- skjæftiget med at ordne mine Rejseopptegnelser fra Egypten og derpaa tager jeg mit Drama fatt. Jeg er glad over at være langt borte fra Kjævlerierne i Norge; har jeg foreløbig mistet nogle Venner deroppe, saa har jeg till Gjengjæld vundet mange flere. Med Takk og Hilsen Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til J. Bravo. Dresden den 26de Januar 1870. Kjære Herr Etatsraad Bravo! Det var mig i Sandhed meget ubehageligt idag af Deres venlige Brev at erfare at Morgenbladets første Nummere for dette Aar er udeblevne. Skylden er imidlertid ikke min. Strax efter min Tillbagekomst fra Egypten bestillte jeg Morgenbladet for min Regning for et Aar, og under 4de Januar svarer Redaktøren blandt andet følgende: "Altsaa: Morgenbladet bliver, som hidindtill, sendt gratis till Rom, og Portoen, nogle og tyve Spd. betales af Dig." Maatte jeg saa ikke antage at alt var i Orden? Ved Aarsskiftet er imidlertid deslige Uregelmæssig- heder i Avisforsendelsen temmelig almindelige, og for Fremtiden vil naturligvis Sagen gaa sin sædvanlige SIDE: 271 Gang. Hvad jeg nu bebrejder mig er kun at jeg ikke strax underrettede Dem om at det hele var arrangeret overensstemmende med mit givne Tillsagn. Men till min Undskylning for denne Efterladenhed kan jeg anføre at jeg siden min Hjemkomst har havt over 50 Breve at skrive og besvare. Rejsen i Egypten har været overordentlig inter- essant; det var min Tanke at lægge Tillbagevejen over Rom; men der havde opphobet sig saa mange literære Forrettninger under min Fraværelse, at jeg maatte haste tillbage. Till Sommeren agter jeg at besøge Kjøbenhavn og Christiania. ­ Min lærde Ven Dr: Lieblein, bedes venligst hilset, ligesaa alle de andre kjære skandinaviske Venner. Jeg tænker tidt tillbage paa det gamle Rom og paa de 4 herrlige Aar, jeg tillbragte der. Her i Dresden lever jeg nu i behaglig Ro medens man hjemme i Norge har ført og tilldels endnu fører en rasende Kamp for og imod mit nye Lystspil "De unges Forbund". Personligt blander jeg mig natur- ligvis ikke i Sagen. Jeg finder kun at Venner og Fien- der er omtrent lige gale. Jeg haaber De er uforandret og ved god Hel- bred. En stor Glæde skulde det være for os at se Dem her i Dresden. Hvem ved om De ikke engang udstrækker Deres Sommerudflugt hid till disse ven- lige Egne? Till Fladager skriver jeg snart for at bede ham paa en eller anden Maade at besørge min Bogpakke hid. For det Tillfælde at enten De selv eller nogen anden skulle ville tillskrive mig, oppgiver jeg min Adresse: Königsbrücker-Strasse, No 33. Og hermed, kjære Herr Etatsraad, siger jeg Dem Farvel for denne Gang. Takk for al Deres Velvilje SIDE: 272 mod mig og mine. Min Kone beder at maatte faa frembære sin forbindtligste Hilsen gjennem Deres stedse ærbødige og hengivne Henrik Ibsen. Til P. F. Siebold. Dresden den 3die Februar 1870. Højstærede Herr Siebold! Det var i Sandhed ganske ejendommelige Medde- lelser, jeg i Deres sidste venlige Brev modtog angaa- ende Herr Thaulow. Jeg kan imidlertid ikke sige at det egentlig overraskede mig; thi Herr Thaulow er uberegnelig og undertiden opplagt till de besynder- ligste Ting. Hans Plan, at lade Deres Oversættelse trykke i Christiania, er dog, selv i Forhold till Herr Thaulow, mere end almindelig forrykt og jeg raader Dem paa det indstændigste ikke at tillade noget saadant. Ind- gaar De paa hans Forslag, saa vil hele Deres Arbejde være spildt; thi der findes ingen norsk Boghandler, der har saa udbredte Forbindelser, at han skulde kunne skaffe Bogen Indgang i Tydskland. Hernede maa den udkomme; herfra maa den sendes till An- meldelse i Aviser og Tidsskrifter; kort sagt, der maa tages en hel Del Foranstaltninger, som kun en tydsk Forlægger vil kunne være i Stand till. Jeg betragter derfor Herr Thaulows Forslag som meget samvittighedsløst ligeover for Dem; thi han maa jo dog vide at han vil skade Dem derved. Hans Motiver skal jeg ikke videre indlade mig paa at undersøge; men jeg kan ikke frigjøre mig for den SIDE: 273 Tanke, at der maa stikke noget bagved. Forhaabent- lig vil dog Deres personlige Nærværelse i Christiania være tilstrækkelig till at bringe Sagen i Rigtighed. For den Umage, De har havt med min Biografi, takker jeg Dem forbindtligst og længes meget efter at faa den at se. Paa min egyptiske Rejse har jeg gjort mange værdifulde tydske Bekjendtskaber, navn- lig blandt literære Personer, og jeg tror dette vil være till stor Gavn, naar Oversættelsen af "Brand" engang udkommer. I Haab om at dette Tidspunkt ikke vil være fjernt tegner jeg mig med Højagtelse Deres hengivne Henrik Ibsen. Til J. P. Andresen. Dresden den 10de Februar 1870. Herr Advokat Andresen! Det var mig i flere Henseender en Glæde at mod- tage Deres venlige Brev af 24de f. M. ­ Først og fremst maa jeg takke Dem, fordi De er den første, af hvem jeg klart og tydeligt har set udtalt min egen Oppfattning af "De unges Forbund". Det er netopp saaledes, som De siger, at Politiken i Stykket, for- saavidt man kan sige at der er nogen, for mig har været det uvæsentlige. Men jeg behøvede naturligvis en Intrige, hvorigjennem Karaktererne kunde ud- vikle sig, og saa laa det jo nærmest for Haanden at vælge Situationer og Forholde, der vel till en viss Grad tør siges at være typiske for vort Samfundsliv. Har jeg rammet nogen enkelt, saa er det sket af Vanvare; og det vilde jo været en langt værre Anke SIDE: 274 mod Arbejdet, ifald man kunde have sagt at Stykkets Personer og Forholde ikke havde nogen tilsvarende Virkelighed hos os. Lystspillet maa, efter min Mening, nutildags have et stærkt realistisk Præg. I al Fald maa Lystspildigteren, ligesaa vel som enhver anden Kunstner, bruge Model. Men der er en stor Forskjel paa et Modelhoved og et Portræt. Alt dette haaber jeg imidlertid vil klarne i Publi- kums Bevidsthed naar først Gjæringen har faaet Tid till at sætte sig. Uroen er jo imidlertid endnu till- stede og rimeligvis lægger den sig ikke saa snart. Men netopp herfor er jeg stærkt i Tvivl om, hvorvidt det virkelig skulde være till Gavn for Theatret om jeg for Tiden indgik paa Deres forøvrigt for mig saa smigrende Tillbud om at overtage nogen Befattning ved samme. Af et visst højmælt Parti betragtes jeg nu for hvad jeg mindst er og mindst ønsker at være, ­ en Partimand; og jeg tager neppe Fejl naar jeg forudser at min Ansættelse ved Theatret netopp nu vilde blive betragtet som en Stridshandske, der visst- nok ikke vilde blive liggende uopptagen. En Kunst- anstalt behøver Ro for at kunne virke, og under vore snevre Forholde især behøver den det hele Publikum for sig. En Splittelse kan nok stimulere for en Tid; men den virker ikke godt i Længden. ­ Alt dette ved De naturligvis selv meget bedre end jeg her i lang Frastand kan sige Dem det; og naar jeg alligevel nævner det, saa er det for at gjøre Rede for af hvilken Beskaffenhed mine Betænkeligheder er. ­ Tør jeg gjøre Dem et Spørgsmaal? Anser De Bjørnson for umulig som Theaterdirektør; og er det utænkeligt at det skulde kunne komme till en Udsoning mellem ham og den nuværende Bestyrelse? Som ene raa- dende for det artistiske er Bjørnson visselig ikke SIDE: 275 nogen ønskelig Mand; men naar alt det praktiske forblev i kyndigere og sindigere Hænder, saa turde han dog maaske fylde Sin Plads. Endnu en Ting vilde jeg gjerne vide: Hvorledes er Repræsentantskabet og Skuespillerne sindet mod Bjørnson? 0g dernæst, fore- ligger der noget Vidnesbyrd om at disse to Korpora- tioner ønsker min Ansættelse? Jeg har før havt med Theatersagerne at bestille og tør ikke smigre mig med i nogen høj Grad at have havt Stemningen for mig. Se, alt dette maatte jeg have paa det rene for- inden jeg kunde give noget bestemt Svar; og selv om Forholdene end stillede sig nok saa gunstigt, kunde det jo alligevel hænde at mit Svar for Tiden maatte blive afslaaende. Skulde det derfor ikke være raade- ligst, enten midlertidig at sikkre sig en anden, eller ogsaa at lade Sagen gaa sin nuværende Gang en Sæson till? Till Sommeren er det min Agt at komme opp till Christiania paa et Besøg og da kunde vi jo tale nær- mere om dette Anliggende. Dette er i al Korthed hvad jeg for Øjeblikket ser mig istand till at svare. Nu beder jeg Dem kun om at modtage og for de øvrige ærede Herrer i Direk- tionen at frembære min forbindtligste Takk for den mig viste Tillid. Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 12te Februar 1870. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Naar jeg i mit Brev af 25de Januar antydede at jeg under mit paatænkte Besøg i Kjøbenhavn till SIDE: 276 Sommeren haabede at faa Lejlighed till at tale per- sonligt med Dem om mangt og meget, saa indbefattede jeg herunder i Tankerne Sagen om "Kongs-Emnerne", og jeg nøjedes derfor med at ytre min Glæde over at Ejendomsretten var gaat over i Deres Hænder. For saa vidt dette var sket uden lovlig Adkomst fra Johan Dahls Side, havde jeg jo at holde mig till ham. Da De imidlertid i Deres venlige Skrivelse af 31te f: M: forlanger en bestemt Udtalelse af mig betræffende det rette Forhold, maa jeg sige Dem at Johan Dahl aldrig har ejet Forlagsretten till "Kongs-Emnerne" udover det nu saa godt som udsolgte 1ste Opplag. Sagen maa imidlertid kunne ordnes med al Dis- kretion ligeover for vor fælles gamle Ven. Skjønt jeg er i min fulde og ubestridelige Rett, ønsker jeg paa ingen Maade at foranledige et Sidestykke till Bjørn- sons Affære med Fru Geelmuyden i Bergen. Jeg vil desuden indtill vidre antage at Dahl har handlet i god Tro, skjønt det er mig uforklarligt hvorledes denne Tro har kunnet oppstaa, da jeg med Bestemt- hed ved, at han ikke tidligere har havt den og ikke har kunnet have den. ­ En af de første Dage i September Maaned 1863 mødte jeg, med Renskriften till "Kongs-Emnerne" under Armen, Johan Dahl paa Gaden i Christiania, fortalte ham at jeg havde skrevet et nyt historisk Skuespil og tilbød ham samme i Forlag. Hertill er- klærede Dahl sig strax villig og indgik ligeledes uden Indvending paa mit Forlangende om et Honorar af 150 Spd. for 1ste Opplag. Dahl modtog Manuscriptet, Trykkningen paabegyndte ufortøvet, og den 15de s: M: underskrev jeg i Dahls Boglade Kontrakten, ifølge hvilken jeg erholdt en Vexel paa 150 Spd., betalbar i den norske Kreditbank. Om Opplagets SIDE: 277 Størrelse blev intet bestemt; jeg antog at Dahls og min egen Interesse i saa Henseende maatte falde sammen. Senere hen erfarede jeg i Trykkeriet af Bogtrykker Gundersen, der dengang var Faktor hos eller Compagnon med Bogtrykker H. J. Jensen, at Bogen blev trykkt i 1750 Exemplarer. Skjønt dette Antal udgjorde mere end to sædvanlige Opplag i Norge paa den Tid, saa fandt jeg mig dog i Henhold till Kontrakten uberettiget till at gjøre nogen Ind- sigelse herimod. Men netopp denne Opplagets usæd- vanlige Størrelse viser, synes mig, paa det tydeligste, at Dahl dengang fortolkede Kontrakten paa den eneste rigtige Maade, nemlig saaledes, at den kun gav ham Rett till at tage et Opplag; derfor gjorde han dette saa stort som muligt. Havde Dahl dengang betragtet sig som stedsevarende Besidder af Manuskriptet, saa vilde det været i højeste Grad urimeligt om han, for at spare den ringere fornyede Sætterbetaling, skulde have lagt en langt større Kapital hen i Papir, Trykk- nings- og Bogbinderomkostninger, der, som han med sin mangeaarige Erfaring vel maatte vide, vilde komme till at henligge uforrentet i lange Tider. Alt dette for- klares derimod meget lett, naar man forudsætter, at Dahl dengang erkjendte at hans Forlæggerrett opp- hørte med 1ste Opplag. Endnu en anden Omstændig- hed beviser det samme. Paa den Tid Dahl modtog mit Manuskript stod jeg i en Gjæld till ham af omtrent 20 Spd. Da den ovennævnte Vexel skulde udstedes, foreslog Dahl at dette Beløp skulde komme i Afkort- ning paa mit Honorar. Hertill svarede jeg, der havde godt Haab om mit nye Arbejde, og som dengang endnu ikke kjendte Opplagets Størrelse, at jeg ønskede at hine 20 Spd. maatte henstaa indtill vidre, og af- drages paa mit Honorar for et nyt Opplag, som jeg SIDE: 278 sikkert troede vilde komme. Herpaa gik ogsaa Dahl med stor Beredvillighed ind; jeg fik Honoraret for 1ste Opplag fuldt ud, og Gjælden er først i en senere Tid bleven indbetalt gjennem Dem. Dahl vidste da at jeg havde faaet et større Stipendium og at jeg stod i Begreb med at begive mig till Udlandet. Af hans egne Udtalelser er jeg berettiget till at tro, at enhver Indbetaling af Penge dengang maatte være ham højst velkommen. Hvis han da havde ment at alting var opp og afgjort mellem os med Erlæggelsen af de 150 Spd., ­ er det da rimeligt, at han ikke ogsaa skulde have lagt en ganske anden Vægt paa at faa sit Tillgodehavende af mig forinden min Afrejse? Men Sagen er, at det dengang aldrig var i hans eller min Tanke at Kontrakten, tvertimod sit tydelige Indhold, skulde gjælde noget andet eller mere end 1ste Opplag. Hvorledes skal man da forklare at Dahl senere hen er kommen till en ganske modsatt Anskuelse? Herpaa skal jeg ikke nøjere indlade mig, men kun antyde, at hvis De kjender Dahl personligt, saa vil De maaske have havt Lejlighed till at iagttage, at ligesom det er lett for andre at indbilde ham de be- synderligste Ting, saaledes har han ogsaa lett for at indbilde sig selv, hvad han ønsker skal være saa. Jeg holder meget af Dahl, og anser ham i hans inderste Væsen for en Hædersmand. Men mine For- holde er ikke saadanne at jeg kan forsvare at fravige min ubestridelige Rett lige over for ham. Som Bevis for at jeg altid har betragtet mig som værende i denne Rett, skal jeg tillade mig at tillbagekalde i Deres velvillige Erindring et af mine ældre Breve till Dem, hvori jeg spørger om De ikke troede det kunde være hensigtsmæssigt at tænke paa en ny Udgave af "Kongs-Emnerne", og hvortill De dengang svarede SIDE: 279 at hermed havde det vistnok lange Udsigter; thi Dahl sad endnu inde med mange Exemplarer af 1ste Opplag. En saadan Forespørgsel kunde jeg jo ikke have rettet till Dem, saafremt jeg troede at en Tredje- mand var Bogens Ejer. ­ Jeg skal imidlertid ikke være vidtløftigere end nødvendigt. Kontraktens Ordlyd tillsteder kun en eneste antagelig Fortolkning, og ligeoverfor denne kan der ikke lægges nogen Vægt paa Dahls grundløse Formeninger. Af Deres venlige Brev fremgaar imidlertid at Sagen mellem Dem og Dahl endnu ikke har faaet nogen endelig Afslutning og herpaa grunder jeg mit Haab om at det hele vil kunne ordnes uden Ubehage- ligheder for nogen af os. Jeg venter i sin Tid at se Bekræftelse paa dette Haab og lægger hermed hele Anliggendet i Deres Hænder. ­ Det glæder mig meget at De ingen Betænkelig- heder har med Hensyn till Sprogkongressens Rett- skrivning. Men jeg skulde anse det for meget be- klageligt, om Bjørnson holdt fast ved sit Forsætt at slutte sig till den Knudsenske Methode; denne er den mest upopulære i Norge, og for Danmarks og Sverigs Vedkommende den uforstaaeligste og mest stødende. ­ For den tillsendte Rollebesættning takker jeg forbindtligst. Jeg anser den for øvrigt i væsentlige Punkter for at være forfejlet; men nu er det jo for sent at gjøre nogen Indsigelse herimod. ­ Jeg tillskriver Dem rett snart igjen og tegner mig imidlertid Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 280 Til P. F. Siebold. Dresden den 28de Februar 1870. Højstærede Herr Siebold! For Deres venlige Brev af 17de dennes takker jeg Dem forbindtligst; jeg havde deri den Fornøjelse at modtage en af de første Meddelelser om den Mod- tagelse mit Lystspil havde fundet i Kjøbenhavn. Senere har jeg modtaget saa mange Breve og Aviser derom at jeg neppe ved hvorledes jeg skal faa Tid till at gjennemlæse og besvare altsammen. Herr Webers Brev giver jeg mig den Ære at till- bagesende. Jeg haaber at Biografien kommer i den nærmeste Fremtid og ligesaa at det snart vil lykkes Dem at finde en Forlægger. Som en Kuriositet vil jeg fortælle Dem at en ung Dame i Norge har i Vinter udgivet en Roman, der skal være en Fortsættelse af "Brand" og som kaldes "Brands Døtre". Den skal have vakt en viss Oppsigt; forøvrigt kjender jeg den ikke. Jeg beklager for min egen Skyld at Deres Skil- dring af Rensdyrjagten ikke bliver opptagen i "Illu- strirte Zeitung". Jeg er nemlig forvisset om at net- opp De med Deres nøje Kjendskab till vort Land og med Deres Interesse for Jægerlivet vil levere noget særdeles fortrinligt. Idet jeg ønsker Dem en behagelig Rejse i Norge beder jeg Dem venligst hilse dem af mine Venner, som De maaske maatte træffe, og tegner mig Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 281 Til Edvard Stjernström. Dresden den 1ste Marts 1870. Käre ven! Modtag min hjerteligste takk fordi Du så venligt underrettede mig om oppførelsen af "De unges for- bund". Du var en af de første, fra hvem underrett- ningen kom, og både derfor og fordi Du jo som fag- mand bedst formår at dømme i sagen, var meddelelsen mig dobbelt kärkommen. Sidenefter har jeg fåt till- sendt så mange tidninger og breve fra København, at jeg snart ikke ved hvorledes jeg skal vinde tid till at läse og besvare altsammen. Söderman var ved god helbred da han reiste her- fra; rimeligvis er han nu i Berlin. Her i Dresden har vi havt en fuldständig nordisk vinter med forfärdelig kulde. Elben er nästen bundfrossen; men nu be- gynder våren at komme med raske skridt. I teater- verdenen er her ingenting af vigtighed passeret. Et nyt lystspil af Baron Warburg har väret spillet en gang; det var forfärdelig slett, blev udhysset og hen- lagt, hvad det også ärligt fortjente. Nu vil jeg ønske Dig en lykkelig hjemrejse till Stockholm. Hvorvidt vi träffes der till sommeren ved jeg endnu ikke; mit sidste opphold der var så skjønt og herrligt at jeg nästen er rädd ved tanken om at skulle gentage det. Din ärede frue må Du hilse tusende gange fra os alle; din hjemmevärende familje ligeså; takk for al eders venlighed mod mig deroppe, og glem ikke Din hengivne ven Henrik Ibsen. SIDE: 282 Til Georg Brandes. Dresden den 6te Marts 1870. Kjære Herr Brandes! Naar jeg først idag besvarer Deres venlige Linjer, ­ der forøvrigt var blevne oppholdt undervejs, rimeligvis formedelst Isforholdene i Beltet, ­ saa er Grunden den, at jeg i flere Dage gik og var uenig med mig selv om jeg ikke strax skulde rejse opp till Kjøbenhavn. Ved nærmere Overvejelse er jeg imidlertid kom- men paa det rene med at dette ikke gaar an da jeg alligevel nødvendigvis maa deropp till Sommeren. Jeg antager desuden at Rejseforberedelserne saa al- deles lægger Beslag paa Dem, at De ikke har Tanke for noget andet. Jeg har for Øjeblikket ikke Anledning till at se de danske Blade. Men nu er De naturligvis Doctor? Modtag min hjerteligste Lykønskning! De siger at De ingen Venner har hjemme. Det har jeg længe tænkt. Naar man, som De, staar i et inder- ligt Personlighedsforhold till sin Livsgjerning, saa kan man egentlig ikke gjøre Fordring paa at beholde sine "Venner". Men jeg tror det er i Grunden godt for Dem, at De drager ud uden at efterlade Venner hjemme. Venner er en kostbar Luxus; og naar man sætter sin Kapital paa en Kaldelse og en Mission her i Livet, saa har man ikke Raad till at holde Venner. Det kostspielige ved at holde Venner ligger jo ikke i hvad man gjør for dem, men hvad man af Hensyn till dem undlader at gjøre. Derved forkrøbles mange aandelige Spirer i en. Jeg har gjennemgaaet det, og derfor har jeg bag mig en Del Aar, hvori jeg ikke naaede frem till at blive mig selv. SIDE: 283 Hermed vil jeg slutte for dennegang. Jeg beskjæf- tiger mig ofte med Dem, og har dannet mig et Billede af Dem baade i Nuet og Fremtiden; thi saa lidet jeg end personligt kjender Dem, saa nær hænger De dog sammen med det, som jeg aandeligt ejer, lever paa og digter paa. Jeg havde en hel Del at sige Dem forresten; men det faar være. ­ Takk for Deres Anmeldelse af "De unges Forbund" og Takk for Deres Brev! Nu vil jeg ønske Dem Lykke og Glæde till alt det dejlige, der forestaar Dem. Skriv mig saa engang till dernede fra Solskinnet. Kjære Ven, De maa tro mig, ­ jeg fordrer ikke den Slags Enighed, der i Almindelighed afgjør om et Forhold skal bevares. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden den 8de Marts 1870. Kjære Svoger! Jeg har nu paa engang hele tre Skrivelser fra Dem at besvare, og skal derfor fatte mig i al Korthed. Først takker jeg for Modtagelsen af min Gage for Terminen Oktbr.­Decbr. f. A. og beder Dem, naar Tiden kommer, at sende mig 1ste Qvartals Gage paa sædvanlig Maade. Arrangementet med Herr Nan- drup var mig kjært at erfare. De Udsættelser, jeg kan have at gjøre ved hans Regnskab, skal jeg fremsætte naar jeg till Sommeren kommer till Christiania. Hvad Direktørposten ved Theatret angaar, saa haaber jeg at Hrr: Heyerdahl har sat Dem i Kundskab SIDE: 284 om det Brev jeg i den Anledning har tillskrevet Advo- kat Andresen. De vil altsaa have erfaret at Deres og mine Betænkeligheder falder temmelig nøje sammen. Forøvrigt betragter jeg ikke Underhandlingerne som afbrudte, og takker Dem venskabeligst for Deres Fremstilling, der har givet en væsentlig Støtte till min egen Oppfatning af Sagen. Udeblivelsen af "Morgenbladet" skrev sig fra Is- forholdene i Storebelt; nu er alt i Orden. Jeg ser at Bjørnson har grebet Sagen om Schwei- gaardsmonumentet som en ny Anledning till at skade sig i Opinionen. ­ Hvad mig angaar, saa er jeg fuldt opptagen af literære Arbejder, idet jeg bearbejder mine Rejseopptegnelser fra Egypten; en Digtsamling og en ny Udgave af "Kongs-Emnerne" vil ogsaa ud- komme. Min Rejse har forøvrigt skaffet mig en for- uroligende stor Korrespondance. ­ Den berømte Philarete Chasles skal i Paris holde Forelæsninger over den nyere norske Literatur; hertill har jeg for mit Vedkommende maattet skaffe Materialier. Dette er jo meget smigrende, men ogsaa meget tidsspildende. Forøvrigt er alt vel. Træffer De Overlærer Løkke, saa vær saa god at sige ham at jeg snart besvarer hans Breve. Mangfoldige Hilsener fra os alle! Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Robert Watt. Dresden den 12te Marts 1870. Kjære Watt! Noget Arrangement med Herr Boghandler Steen er i det omskrevne Anliggende umuligt, da jeg alle- SIDE: 285 rede har truffet Overenskomst med Herr Hegel, hos hvem et bind af mine Digte vil udkomme till Efter- aaret. ­ Vær af den Godhed snarest muligt at under- rette Herr Steen herom og bring ham tillige min for- bindtligste Takk for det gjorte Tillbud. Mit Brev af 9de Marts haaber jeg er fremkommet. Forresten intet nyt. Hils alle gode Venner! Venskabeligst Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 16de Marts 1870. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Nu, da jeg antager der maa være indtraadt en Standsning i Anmeldelserne af "De unges Forbund", tillader jeg mig at frembære min forbindtligste Takk for Deres store Oppmærksomhed ved saavel gjennem Telegram som gjennem Aviser at sætte mig i Kund- skab om det passerede. Efter alt at dømme maa jeg jo være i høj Grad tillfreds med Udfaldet; og jeg tør vel ogsaa haabe at Stykkets Oppførelse paa Theatret har bidraget till at skaffe det forøget Udbredelse som Bog, ialfald i Provindserne. Mit Honorar ved Theatret er jeg saa fri at anmode Dem om at lade hæve paa mine Vegne, og vedlægger den dertill fornødne Bemyndigelse. Ifølge Overens- komsten tillkommer der mig 400 Rdlr: efter 1ste og endvidere 200 Rdlr: efter 10de Forestilling, og saa- fremt Stykket i dette Spilleaar kan antages at opp- leve dette Antal, saa kan gjerne Honoraret hæves under et. Pengene bedes derefter at maatte henstaa hos Dem, da jeg for Tiden ikke tilltrænger dem. SIDE: 286 Mit Brev af 12te Februar, hvori jeg gav en udfør- lig Fremstilling af Forholdet med "Kongs-Emnerne", haaber jeg er kommet Dem ihænde. ­ Overlærer Løkke samler mine mange spredte Digte. Fra Bog- handler Steen i Kbhvn: har jeg modtaget et Tillbud om at udgive dem paa samme Maade som Grundtvigs og Wessels, hvilket jeg selvfølgelig har afslaaet, men ser heri et godt Tegn paa at man nu betragter Tiden gunstig for Udgivelsen af en Samling. ­ Etatsraad Collin har tillskrevet mig et meget venligt Brev, som jeg beder Dem ved første Lejlighed godhedsfuldt at takke ham for. Hvis De ligeledes træffer Professor Molbech eller Erik Bøgh, saa haaber jeg De frem- bærer en Hilsen fra mig; ligesaa till Dr: Bergsøe og G: Brandes, hvem jeg forøvrigt nylig har tillskrevet. ­ ­ Førstkommende 4de Juli indtræffer jo en Mærkedag, som jeg haaber vil bringe Dem baade Glæde og Beviser paa vel fortjent Anerkjendelse. ­ Hermed vil jeg slutte for dennegang og tegner mig Deres stedse hengivne og forbundne Henrik Ibsen. P: S: Takk for al Deres Ulejlighed med mine Lotteriaffærer; Planen med mit Nummer har jeg modtaget. ­ H. I. Til Frederik Hegel. Dresden den 11te April 1870. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! Forhaabentlig er det gjennemsete Expl: af "Kongs- Emnerne" kommet Dem ihænde; jeg afsendte det i Lørdags. Der er ikke rettet meget; thi jeg maa sige, SIDE: 287 at jeg fandt Dialogen saa grundmuret, Replikerne saa konsekvent byggede paa hverandre, at det ikke stod i min Magt at sammentrænge eller forbedre. Ifølge vor tidligere Aftale har jeg lagt Sprogkongressens Be- slutninger til Grund for Retskrivningen; men mine Rettelser i Bogen er vistnok meget ufuldstændige, saaledes har jeg f: Ex: intet anmærket ved de store Begyndelsesbogstaver eller ved tegnet å, ­ naar und- tages paa Personlisten. Jeg henviser till J: Løkkes Redegjørelse for Retskrivningsmødets Beslutninger, der er udkommen ogsaa hos Gad i Kjøbenhavn, og forøvrigt stoler jeg ganske paa Deres fortræffelige Korrektør, der jo besidder selvstændigt Skjøn paa de Sager. Et Par Steder frygter jeg for at have rettet galt; det er saaledes min Mening at det stumme h i Ordene "thi" og "Thing" bør bibeholdes; ligeledes bør formentlig skrives "sees" "seet" "gået" o. s. v. Kunde jeg uden at forsinke Trykningen faa et korrigeret Aftryk af det 1ste Ark til Gjennemsyn, vilde det være mig kjært. "Bagler," "Birkebejner" o. s. v. bør skrives med stort. Det vedføjede Musikbilag er De vel enig med mig i at udelade. Mere husker jeg ikke at anføre for Øjeblikket; kun at det er mig meget kjært at faa Bogen trykt med noget større Typer. Deres tre venlige Breve af 18de Marts, 21de Marts og 2den April har jeg modtaget. Jeg mindes ikke om jeg har takket Dem for Brandes's Bog; hvis ikke, saa gjør jeg det her. ­ Foreløbig ønsker jeg kun at spille i Lotteriet i de første 6 Trækninger. ­ Fra Dahl har jeg intet hørt. Det glæder mig meget at Sagen er ordnet og jeg takker og modtager med Glæde Deres Tilbud angaaende den nye Udgave. Mit nye Skuespil er endnu ikke kommet længere end til Udkastet og med Ordningen af mine Rejse- SIDE: 288 optegnelser har det lange Udsigter. ­ Det er min Hensigt at indlevere "Kongs-Emnerne" til det kgl: danske Theater saa snart den nye Udgave er færdig. Antages det, som jeg haaber, vil det da kunne gives i Begyndelsen af næste Sæson og derved tillige fremme Bogens Udbredelse. Jeg beder Dem tilgive at jeg saa længe har ladet vente paa Svar. Et maa jeg spørge Dem om. Har man paa det kgl: Theater spillet "Et rigt Parti"? Det er af min Svigermoder (anonymt); men De er naturligvis indviet i Hemmeligheden. Hun tænker nu paa at forlade Christiania, og deri gjør hun Ret. Fra Bjørn- son hører jeg intet; han har rimeligvis travelt med det forestaaende Feldttog til Island. Det gjør mig for- resten ondt at det er kommet till Brudd imellem os; jeg haaber dog at det ikke skal blive af Varighed. Vidste jeg at De ikke havde noget imod det eller af Grunde, som jeg ikke kjender, fandt det utilraadeligt saa skulde jeg ikke være utilbøjelig til at tilegne ham den nye Udgave af "Kongs-Emnerne", muligens med et Par Verslinjer. I bekræftende Fald saa jeg gjerne om De ved Lejlighed gjorde ham en Forespørgsel eftersom den direkte diplomatiske Forbindelse imel- lem os er afbrudt. ­ Med de venligste Hilsener tegner jeg mig Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 13de April 1870. Kjære Herr Cancelliraad Hegel! En idag fra Christiania modtagen Skrivelse oplyser mig om Ting, som foranlediger mig til at tilbagekalde SIDE: 289 min i mit sidste Brev fremsatte Anmodning til Dem om at rette en Forespørgsel til Bjørnson. I Haab om at denne Tilbagekaldelse vil frem- komme i betimelig Tid tegner jeg mig Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 5te maj 1870. Kære Herr cancelliråd Hegel! Hermed har jeg den fornøjelse at tilbagesende korrekturarket af "Kongs-emnerne" tilligemed listen over de tvivlsomme ord. Principerne for disses ret- skrivning kan jeg visstnok ikke i et og alt billige; men jeg er fuldkommen enig med sprogmødets øvrige norske medlemmer i at vi ikke må fjerne os for meget fra de Danske, eller gå videre, end I er tilbøjelige til at være med. ­ Jeg synes den nye tryk og bogstavering ser fortræffelig ud og er let at læse. Mine betænkeligheder ved at dedicere bogen til Bjørnson, hidrører ikke fra hans holdning ligeoverfor mig, skønt denne er alt andet end venskabelig; men sagen er at hans fremfærd som publicist truer med at anrette ligefremme ulykker i Norge, og som følge deraf har der, netop blandt de bogkjøbende klasser, dannet sig et så stærkt parti imod ham at en til- egnelse til ham for tiden vilde være ligefrem ufor- svarlig ligeover for Dem, som forlægger. For øvrigt ønsker jeg intet heller end en udsoning; og det skulde være mig kært om De kunde få anledning til at for- tælle ham at det rygte, han tror og udbreder, nemlig SIDE: 290 at jeg vil overtage direktørposten ved Christiania theater, er aldeles uefterretteligt. Posten har været mig tilbudt og deraf har jeg taget anledning til at virke for ham, med bibeholdelsen af M: Brun som regissør, hvilket jeg anser som det gavnligste i alle henseender. ­ For indsættelsen af de 1000 Rdlr i sparekassen takker jeg Dem forbindtligst; ligeså for Deres for- træffelige forslag at søge en komponist til "Kongs- emnerne". Jeg kender P: Heise fra Rom, og skal endnu i morgen tilskrive ham om den sag. Min svigermoders forfatterskab til "Et rigt parti" er, som jeg erfarer, en offentlig hemmelighed også i Norge. Hun er selv skyld deri. Jeg er spændt på at få vide hvorledes det vil blive modtaget i Kbhvn. "Kongs-emnerne" tror jeg bør indleveres til direktionen så snart den nye udgave er færdig. Med de hjerteligste hilsener tegner jeg mig Deres ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til J. P. Andresen. Dresden den 12te Maj 1870. Herr Advokat Andresen! At jeg med megen Interesse følger Theaterbevæ- gelserne hjemme, vil De jo nok kunne tænke Dem, og jeg er Dem derfor særdeles taknemmelig for den Oversigt over Stillingen, som De i Deres Brev har været saa god at meddele mig. For saa vidt som det i Frastand gaar an at dømme om Tingene, saa tror jeg at man maa ønske Theatret SIDE: 291 til Lykke med det stedfundne Oprør. De fratrædendes Antal er ikke stort nok til at kunne standse Driften, og dog tilstrækkeligt til at overbevise Publikum om, at det bliver den skadelidende Part, saa længe Agitationerne fortsættes. Hvis den herved frem- kaldte Uvilje udnyttes i sit hele Omfang, saa er meget vundet. Det er klart at Oprørerne kun har risikeret sine Livsstillinger i det sikre Haab at Direktionen snart skulde give efter. Svigter dette Haab, saa vil der om kort Tid opstaa Splittelse i selve Oprørslejren; nogen lang Belejring vil de ikke kunne udholde, og Troppen er heller ikke saaledes sammensat at der paa den kan grundes et Repertoire. Efter mit Kjendskab til Personerne vil Isachsen første krybe til Korset, og dernæst Gundersens. Men da bør man rigtignok ogsaa til Advarsel for Fremtiden gjøre dem det saa hedt, som muligt. Hvis jeg i nærværende Øjeblik havde nogen Indflydelse paa Direktionsanliggenderne, saa vilde jeg, for det større Eftertryks Skyld, foranledige en Henstillen fra Repræsentantskabet til Bestyrelsen, gaaende ud paa kun at tilstede en delvis Gjenoptagelse af de frafaldne, og det kun paa betydeligt nedsatte Gager og med Fortabelse af Pensionsret af det Fond, der er opsparet forinden deres Gjenindtrædelse. ­ I al Fald maa jeg udtale, at hvis jeg skulde overtage nogen Befatning ved Theatret, saa maatte jeg vide mig saa sikkret mod deslige Optøjer. Det er meget muligt at min Ansættelse kunde foranledige en Til- bagevenden af de Udtraadte, enten fordi disse i mig saa "en Overgang til Bjørnson", eller fordi de gjorde Regning paa en Medgjørlighed fra min Side, som jeg ikke længere besidder; men hvis man i det ene eller det andet, eller i begge Dele, fandt sig skuffet, saa er SIDE: 292 det klart at Theatret til næste Aar havde den samme Historie om igjen. De Personer maa lære at føle at det er lettere at gaa bort end at komme igjen, og ingen Tid er hertil belejligere end de lange gageløse Sommermaaneder. At et Forlig med Bjørnson under de nuværende Omstændigheder er en Umulighed, deri er jeg ganske enig med Dem; og jeg tror at Bjørnson aldrig under nogensomhelst Omstændigheder burde overdrages den hele artistiske Styrelse og Myndighed. Han mangler i en paafaldende Grad Literaturkundskab og vil af den Grund aldrig kunne opstille et principmæssigt Repertoire. Heller ikke vil hverken Scenearrange- mentet eller Detailinstruktionen være tjent med ham. Men han vil alligevel kunne øve en vækkende Ind- flydelse paa Personalet, og overhovedet stifte Gavn alene derved at han er der. den 20de Maj. Dette Brev er ved tilfældige Omstændigheder blevet liggende ufuldført og imidlertid er jo ved en sørgelig Begivenhed Theaterspørgsmaalet blevet væ- sentlig forandret. Jeg modtog igaar Efterretning om Krohns Død. Det er formentlig givet at det Bjørn- sonske Komplot dermed vil være sprængt, og at Bestyrelsen kan foreskrive Oprørerne hvilke Betin- gelser, den lyster. Jeg haaber ogsaa at man vil vide at benytte sig af Lejligheden til Betryggelse for Thea- trets Fremtid. Hvad jeg i dette Brev egentlig havde tænkt at slutte med, vil jeg paa Grund af den forandrede Situation indtil videre beholde for mig selv. ­ De med mig plejede Underhandlinger betragter jeg na- turligvis ikke som paalæggende Direktionen nogen- SIDE: 293 slags Hensyn. Kan der tilvejebringes en anstændig Fredsslutning med det Resultat at Bjørnson indtræder som Censor eller øverste Leder af den literære Styrelse, medens Hr. M: Bruun forbliver Sceneinstruktør og Regissør, saa ser jeg det gjerne. Kun skulde jeg i saa Fald andrage paa at det med bindende Virkning maa gjøres Bjørnson til Pligt ikke at udestænge mig eller andre norske Forfattere fra Repertoiret. Er Bestyrelsen uvillig til i den even- tuelle Fredstraktat at optage en saadan Paragraf, beder jeg mig derom underrettet, for derefter at kunne henvende mig med en motiveret Forestilling til Repræsentantskabet. ­ Jeg er meget spændt paa at erfare hvad der i den nærmeste Fremtid vil ske, og haaber det bedste. Med mange Hilsener tegner jeg mig Deres meget forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 25de Maj 1870. Kære Herr Cancelliråd Hegel! Jeg takker Dem forbindtligst for det tilsendte expl: af "Et rigt parti", som jeg med megen spænding har imødeseet. Bogen er jo virkelig interessant; den er åndrigt skrevet; måske lidt for åndrig i replik- formen; hvorvidt karakterskildringen kan kaldes gan- ske naturlig, er et andet spørgsmål. Den minder for- øvrigt, synes mig, ikke så lidt om manéren i Alfred de Mussets "proverbes" og navnlig om Bjørnsons "De Nygifte". Har ikke kritiken i Danmark gjort den samme bemærkning? Jeg forudsætter imidlertid at SIDE: 294 stykket er blevet glimrende spillet, og håber at det derved vil kunne holde sig oppe. Under alle omstæn- digheder anser jeg det heldigt for forfatterinden at hun er kommen bort fra bondenovellen, der åbenbart har ledet hende mere og mere ind i affektation og for- skruelse, hvilket jeg også på det stærkeste har sagt hende. Men desværre, hun stoler tryggest på dem, der skader hende mest. Idag skriver jeg Dem hovedsagelig til for at bede Dem bevise mig den store godhed at sende mig 200 Rdlr. dansk i preusiske penge eller vexel efter behag. "Kongs-emnerne" er nu, som De vel allerede ved, definitivt antaget til opførelse på det kgl: theater og vil, ifølge Justitsråd Berners brev, blive givet i be- gyndelsen af næste sæson. Herr Heise har med megen beredvillighed påtaget sig at komponere musiken. Den til korene hørende tekst sender jeg ham; men den bør ikke optages i bogen, da den kun vil forsinke og forstyrre læsningen, idet den er overflødig for for- ståelsen af handlingens gang. Også for det tilsendte hefte af "Dansk Tidsskrift" takker jeg Dem meget. Hvem kan forfatteren af brevet fra Norge være? Jeg har gættet på min gamle ven G. A. Krohg. Tiden for min rejse til Danmark er endnu ubestemt; jeg vil gerne vælge den smukkeste årstid, og hernede ialfald er vejret endnu så temmelig afvekslende. Jeg har mange literære planer og udkast i tankerne; men til noget afgørende er det endnu ikke kommet. Skulde De have erfaret noget om den på- tænkte rollebesætning i "Kongs-emnerne", så vilde det interessere mig særdeles ved lejlighed at få høre lidt derom. Fra Norge hører jeg kun om splid og uro i alle retninger. Bjørnson synes ganske at have skudt sin SIDE: 295 digtervirksomhed tilside for at kaste sig ind i andre ting; men jeg håber for hans egen skyld at det ikke vil blive af lang varighed. Med de bedste hilsener tegner jeg mig Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Magdalene Thoresen. Dresden den 29de Maj 1870. Kjære Svigermoder! I Haab om at disse Linjer maa komme Dig ihænde den 3die Juni skriver jeg Dig nu til for at sende Dig min dobbelte Lykønskning, først i Anledning af Dagen, som jeg haaber at Du i en lys og glad Fremtid mange, mange Gange vil komme til at fejre, ­ og dernæst i Anledning af dit nye Stykke, hvis Udgivelse og Opførelse, i Danmark som i Norge, vel maa have været en ublandet Triumf for Dig. Hegel har sendt mig et Exemplar; jeg har læst det atter og atter, og vil fremdeles gjøre det. Her har Du med fuld Sandhed skabt et Værk, som kun Du og ingen anden kunde digte. Det overraskede mig forøvrigt ikke; thi jeg vidste saa urokkelig sikkert, at Du netop paa dette Feldt besad et Mesterskab, som jeg længe og dybt har beklaget at Du hidindtil har været utilbøjelig til at udnytte. Nu er imidlertid Isen brudt, og det tør vel ansees givet at en rig Produktion vil følge bag- efter. Du har jo alle Betingelser: et varmt og fyldigt Stemningsindhold, Erfaringer og Iagttagelser baade af Karakterer og af Situationer, Aand i Overflod, og idealt Syn for at hæve Virkeligheden op til den indre, SIDE: 296 højere Sandheds Sfære, en Forvandling, hvori dog egentlig den poetiske Tilblivelse ligger. Hvad Kriti- ken har sagt, ved jeg ikke; har den havt nogen Ud- sættelse at gjøre, saa Pokker i Vold dermed! De fleste kritiske Udsættelser reducerer sig i Alminde- lighed i sit inderste Væsen til en Bebrejdelse mod Forfatteren fordi denne er sig selv, tænker, føler, ser og digter som sig selv, istedetfor at se og digte saa- ledes, som Kritikeren vilde have gjort ­ hvis han havde kunnet. Opgaven blir derfor væsentlig den, at frede om sit eget, holde det frit og rent for alt uvedkommende udenfra, og derhos for sig selv klart at skjelne mellem det oplevede og det gjennem- levede; thi kun det sidste kan være Gjenstand for Digtning. Er man stræng i dette Punkt, saa vil intet Stof ud af det dagligdagse være saa prosa- befængt at det jo kan sublimeres til Poesi. Men hvad siger nu Bjørnedyrkerne? Kan de til- give Dig at Du har skabt en fin og skjøn Digtning? Dog, Udyr og anden Styghed vil jeg ikke videre tænke paa idag; jeg priser Dig kun lykkelig fordi Du var heldig nok til at faa dit Stykke opført forinden man havde faaet Theaterpersonalet spredt for alle Vinde. Bjørnson gjør mig Uret naar han tror sig skildret i Stensgaard. Jeg har kun villet skildre en opstyltet Affektant, en splittet Personlighed, i Almindelighed, og naar han tager det til sig, saa maa det være fordi hans onde Samvittighed minder ham om det æreløse Hykleri, som han har vist mod mig og hvorom jeg i Stokholm afvigte Sommer fik fuld Vished. Men saa langt fra af Hævn at ville stille ham i Gabestokken, har jeg, med deltagende Hensyn til de skidne og de- praverende Omgivelser, hvori han desværre staar, af Hjertet tilgivet ham, og det bedste Bevis herpaa maa SIDE: 297 vel være at medens hans Hjælpershjælpere i Smuds- pressen hjemme fortæller at jeg konkurrerer med ham til Theaterdirektørposten, saa er det sande For- hold det at jeg har benyttet de med mig indledede Underhandlinger til at virke for ham! Dette har jeg gjort, ikke fordi det vilde være nogen særdeles Vinding for Theatret at faa ham igjen, men fordi jeg tror at han derved maaske vilde kunne gjenvinde den Fred i Sindet, som han nu i en saa sørgelig Grad synes at savne. Og jeg har gjort det til Trods for at Bjørn- son under sin tidligere Direktørtid udelukkede mine Stykker fra Repertoiret, og naturligvis paany vil gjøre det samme. Saaledes er Sammenhængen med de Forholde, hvilke man i Kristiania har omløjet til en af mig mod Bjørnson rettet Forfølgelse! ­ ­ Men først og sidst, Held og Lykke! Fra Marie faar Du Brev. Susanna og Sigurd sender sine bedste Lykønskninger gjennem Din hengivne Henrik Ibsen. Hils Dorothea mange Gange fra mig; hendes Forlovede ligesaa; til Sommeren haaber jeg at faa gjøre hans Bekjendtskab. H. I. Til Magdalene Thoresen. Dresden den 4de Juni 1870. Kjære Svigermoder! I mit forrige Brev glemte jeg en vigtig Sag; og derfor idag et Par Ord i al Hast. Du maa endelig indlevere "Et rigt Parti" til det kgl: Theater i Stockholm. Send et Expl: af Bogen SIDE: 298 under Omslag, frankeret, i Brevposten, og adressér Pakken saa vel som din samtidigt afgaaende Skri- velse til: Første Hofmarskalk hos Hs: Maj: Kongen, Herr Erik af Edholm, Direktør for de kgl: Theatre. Hils ham forbindtligst fra mig. Bed ham gjennemlæse Stykket med følgende Rollebesætning i Tankerne: Eduard Grant Herr Elmlund Julie Fru Hwasser Carl Brammer Herr Fredriksson Fru Carlsen Fru Almlöf Det er min Overbevisning at intet Theater i Europa for Tiden vil kunne præstere et Spil, som af disse fire. Overlad til Herr Edholm at bestemme Vilkaarene for Honoraret, og vær ikke forventningsfuld i saa Henseende; thi i Sverig har man strængt taget ingen juridiske Forpligtelser lige over for trykte Arbejder. Men berør ikke dette; lad, som om Du var uvidende derom. Ære vil Du i al Fald høste. Opsæt ikke hermed! Sæt Sagen i Værk straks, for at Stykket i Sommerens Løb kan blive oversat. Re- sultatet kan ikke være tvivlsomt. Din hengivne Henrik Ibsen. den 5te Juni. Just som jeg skulde afsende foranstaaende Linjer modtog jeg dit Brev og vil derfor tilføje noget mere. Jeg erfarer, hvad der ikke var mig uventet, at vi to er komplet uenige i vor Opfatning af Theater- spørgsmaalet. Jeg stiller mig fuldkommen paa Be- styrelsens Side lige over for Oprørerne; jeg kan ikke SIDE: 299 dele denne sentimentale Medfølelse for alskens Pligt- brud; en Theaterstyrelse tør ikke hengive sig til den bibelske Gesinnung, for hvilken det fortabte Faar er alt og Resten af Hjorden ingenting. Sligt skaber kun Kaos og Forvrøvling og Forvirring, som dengang Lamartine skulde regere Frankrig. Jeg har selv været Theaterdirektør; jeg ved at i 99 Tilfælde af 100 har Skuespillerne den udisputerligste Uret ligeover for Bestyrelsen. ­ "Væ victis!" hed det i Oldtiden, og saaledes bør det hede den Dag idag. Det vilde være i højeste Grad uforsvarligt mod Institutionen om man ikke nu, netop nu, lagde en Tøjle paa Oprørslysterne. En Skuespiller staar i et andet Forhold, end enhver anden Kunstner; han er ingenting helt i og for sig selv alene, han tilhører en kompliceret Maskine, som han paa en lovbunden Maade har at gribe ind i, og har han valgt Stillingen, saa skal han ogsaa bære Stillin- gens Medfør. Dette er ikke Haardhjertethed, men Resultatet af en sund Erfaring. ­ Bestyrelsens reali- stiske Retning finder jeg ikke saa daddelværdig endda, idet jo Talen er om et Sekondtheater, uden Statsbidrag, i en By af 3die Rang. En anden Sag er det jo rigtignok, dersom Fru Gundersen med Mand, Herr Isachsen, og andre ædle Kunstnernaturer skulde foretrække at oppebære ideale Gager; men i min Tid var bemeldte Kunstnernaturer i Gagepunktet reali- stiske nok. Jeg ved jo rigtignok, at Herr Bjørnson dirigerede Theatret saa idealistisk, at dersom han havde faat raade et Aar til, saa vilde han have "løftet" hele Indretningen ud af Realitetens Verden; men jeg kan ikke være med paa at finde dette priseligt. ­ At Hr: M: Brun hører hjemme paa en underordnet Plads ved Scenen, er ogsaa min Mening; og jeg gjentager det fra mit forrige Brev, jeg har efter Evne virket for SIDE: 300 Hrr Bjørnsons Gjenindtrædelse med passende Magt- begrænsning. ­ Hvad angaar Hr: Bruns Forhaabnin- ger under mit eventuelle Regime, saa har jeg bevæget mig for meget ude i Verden til ikke at være bleven en Smule Diplomat. Har Du selv, personlig, hørt ham yttre sig, som anført? Hvis ikke, saa kunde jeg have Lyst til at tillade mig en beskeden Formodning om at Ytringerne muligens kunde hidhøre fra en af Hr: Bjørnsons Underliterater i Skandalpressen. Motivet vilde i saa Fald ligge nær for Haanden; og idethele taget skulde det more mig om Hr: Bjørnsons Livegne vilde spilde ret meget af sin Tid med at sætte ondt Blod mellem mig og Theaterbestyrelsen, for at hindre mig i at overtage en Bestilling, som jeg ikke vil have. Din Henrik Ibsen. Til Laura Kieler. Dresden den 11te Juni 1870. Frøken Laura Petersen! For Deres opmærksomhed ved at tilegne mig Deres bog, beder jeg Dem modtage min oprigtigste tak. Hvis jeg imidlertid skulde udtale nogen mening om arbejdet, så vilde jeg på en viss måde befinde mig i forlegenhed. De vil jo nemlig have bogen betragtet som en opbyggelsesbog, og det slags literatur forstår jeg ikke at bedømme. Hvad der ved læsningen har tiltalt og interesseret mig er karakterskildringen og overhovedet Deres umiskendelige anlæg for det rent digteriske. Men hvor vidt dette i Deres øjne er en ros, ved jeg jo slet ikke. SIDE: 301 Det lader jo næsten, som om det vilde være Dem en skræk at tænke at De havde skrevet "en roman". I så fald forstår vi to ikke hinanden, "Brandt" er et æsthetisk værk helt og holdent og ikke en smule andet. Hvad den kan have nedbrudt eller opbygget, er mig aldeles uvedkommende. Den blev i sin tid til som resultat af noget gennemlevet ­ ikke oplevet ­; det var mig en nødvendighed gennem digteriske former at frigøre mig for noget, som jeg i mit indre var færdig med; og da jeg på den måde var bleven det kvit, havde min bog ikke længer nogen interesse for mig. Hvorledes De nu betragter denne slags verdslig virksomhed, er mig ikke ganske klart. At De har de naturlige betingelser for at blive forfatterinde på dette verdslige område, derom føler jeg mig forvisset. Men man kan ikke slå to hinanden uvedkommende ting sammen. Og muligens er det heller ikke gået klart op for Dem, hvad kunst og digtning egentlig er; men tro i så fald indtil videre at de ikke er af det onde! Hvad der langt ud over læsningen af "Brands Døtre" har beskæftiget mig som et problem, er for- fatterindens personlighed, Deres indre, sjælelige for- hold til bogen. Det kunde vel hænde sig at hvis man kom tilbunds heri, så fik man, tiltrods for Deres protest, ud at bogen i sin tilblivelse dog var et digt, et æsthetisk værk, eller hvad andet slemt man plejer at kalde deslige arbeider. Alt det, der nemlig står i bogen kun for Deres religiøse øjemeds skyld, lader sig jo udskille uden at skade organismen i det hele. Tænker De nu på at gå videre på forfatterbanen? Dertil skal der noget andet og mere, end den blotte naturbegavelse. Man må have noget at digte på, et livsindhold. Har man ikke det, så digter man ikke, man skriver kun bøger. Nu ved jeg meget vel at et SIDE: 302 liv i ensomhed ikke er et liv i indholdsløshed. Men mennesket er dog i åndelig forstand en langsynet skabning; vi ser klarest i en stor afstand; detaljerne forstyrrer; man må ud af det, man vil dømme; som- meren skildrer man bedst på en vinterdag. Jeg havde tusende ting at sige; men i et brev kan man kun give antydninger. At give råd er en mislig sag; og sligt har De jo heller ikke forlangt. Hoved- sagen er at blive sand og tro i forhold til sig selv. Det kommer ikke an på at ville dit eller dat, men på at ville det, som man absolut må, fordi man er sig selv og ikke kan andet. Hele resten fører kun ind i løgnen. ­ Sent eller tidlig tænker jeg at gæste Norge, og mu- ligens får jeg da anledning til personlig at hilse på Dem; thi min rejse vil komme til også at gælde det nordlige. De skal ikke tro at jeg er så uvenlig stemt imod mine landsmænd, som mange beskylder mig for. Og hvorom alting er, så kan jeg forsikre Dem at jeg ialfald ikke er venligere imod mig selv end imod andre. Og hermed vil jeg for denne gang med de bedste ønsker tegne mig Deres ærbødige Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 20de Juni 1870. Kære hr: cancelliråd Hegel! På omstående blad sender jeg Dem teksten til korene i første akt; resten skal blive sendt i løbet af ugen. For de i brev af 28de Maj sendte 150 thaler pr: takker jeg forbindtligst. Ligeså for Bjørnsons digte. SIDE: 303 Hvad siger kritiken? Mig forekommer det at han har taget altfor mange bagateller med; enkelte anmærk- ninger er temmelig naragtige og formatet meget uheldigt. Mere næste gang; jeg modtog i dette øjeblik Deres brev. Hr: Heise bedes hilset. Deres ærbødigst hengivne Henrik Ibsen. Til Peter Heise. Dresden den 25de Juni 1870. Kjære hr. Heise! Hermed sender jeg Dem de resterende tekster; den forrige sending håber jeg er kommen Dem ihænde. Som De vil se, har jeg tænkt mig munkenes sang i 3die akt holdt i en noget burlesk tone, således som situationen tilsiger det. Naturligvis beror det ganske på Dem, hvor langt De, med hensyn til musiken, i så henseende vil gå. Det er heller ikke nødvendigt at sangen høres uafbrudt under hele den temmelig lange dødsscene; den kan sagtne og forstumme, og så igjen begynde på nyt, alt således, som De selv finder for godt; kun vil jeg bede Dem at vælge bestemte dertil passende steder i dialogen, hvor sådant sker. Ligesom jeg daglig gratulerer mig selv til at De har påtaget Dem kompositionen, således ønsker jeg nu Dem held og lykke med arbejdet! Deres Henrik Ibsen. SIDE: 304 Til J. P. Andresen. Dresden den 26de Juni 1870. Herr advokat Andresen! Det har gjort mig ondt at læse den skildring af theatrets oekonomiske tilstand, hvormed De indleder Deres sidste ærede brev. Jeg fatter rigtignok ikke ganske hvorledes Krohns død, der indtraf 14 dage før sæsonens slutning, kan betegnes som årsag til dette resultat, så meget mere som i tidligere tider Maj måneds indtægt aldrig har været afgørende for ind- retningens status; men under disse omstændigheder lykønsker jeg direktionen til den betydelige besparelse af sommergager, som opsigelserne har medført. At den private brevveksling om theateranlig- gender, som De venligst har indledet med mig, er bleven gjort til genstand for uefterrettelig og vild- ledende omtale i dagbladene, forundrer mig mindre, når jeg ser hen til at sagen, selv blandt theatrets nærmeste vedkommende, siges at hvile under en viss utydelighed i opfatningen, som jeg beklager, og som jeg ikke tror at jeg har givet anledning til. For kort tid siden modtog jeg nemlig et brev fra hr: direktør Brun, der indleder sin skrivelse med følgende ord: "At jeg har været vidende om de For- handlinger, Herr Højesteretsadvokat Andresen paa Direktionens Vegne har ført med Dem, behøver jeg vel neppe at sige Dem"; ­ ­ "Jeg ved altsaa, hvad der er skrevet og bifalder det fuldkomment." Bortseet fra det mindre korrekte udtryk "paa Direktionens Vegne" var jo dette fuldkommen i sin orden; men jeg må tilstå at jeg har havt nogen van- skelighed ved at bringe hr: Bruns medviden i forhand- lingerne i samklang med en af ham i Kristiania brugt SIDE: 305 yttring, i hvilken han uden forbehold har udtalt, at om jeg tog ansættelse ved theatret, så kom han lige fuldt til at beholde sin nu havende stilling og myndig- hed. Jeg drog først referatet af disse hr: Bruns ord i tvivl, men på min yderligere forespørsel fik jeg til svar, at "det var aldeles visst, at hr: Brun havde udtrykt sig så." ­ Disse oplysninger meddeltes mig i tids- rummet mellem 12te og 20de Maj. Hvorledes er nu dette at forstå? Når jeg gennem- læser Deres breve tror jeg mig fremdeles berettiget til deraf at uddrage den slutning, at den post, De til- byder mig, skulde oprettes gennem en deling af det embede, hr: Brun for tiden beklæder. Herr Brun derimod, som jo også kender underhandlingerne, synes derimod at opfatte sagen som om man tilsigtede oprettelsen af en ny bestilling, medens han beholdt sin hele magt og myndighed ubeskåret. En tredje fortolkning kunde rigtignok vore fælles uvenner falde på at give tilbedste; den nemlig, at han skulde have magten og jeg ansvaret. Men denne for- tolkning er både for Dem og for mig så fornærmelig, at jeg ikke videre skal opholde mig derved. ­ Når jeg gentagende gange og til trods for mange nærliggende betænkeligheder har anbefalet Hr: Bjørn- son, så er dette skeet fordi han er den eneste, om hvem jeg ved, at han har den første og nødvendigste betingelse for at komme i forslag, nemlig villighed til at overtage posten. Et andet hensyn har derhos for mig været medvirkende; nemlig genoprettelsen af den gode forståelse mellem theatret og Bjørnson som dra- matisk forfatter. En stadig forøgelse af det nationale repertoire vil altid i en væsentlig grad betinge theatrets pekuniære status og derigennem dets virkeevne i kunstnerisk retning overhovedet. SIDE: 306 At avisernes uefterrettelige meddelelser ikke i tide er blevne gendrevne fra den eneste kant, hvorfra sådant med virkning kunde ske, tør muligens senere hen vise sig at være uheldigt. Det er ikke usand- synligt at den nuværende theaterstyrelses modstan- dere vil betegne denne taushed som planmæssigt beregnet på at svække agitationerne så længe, indtil den for disse belejligste tid var forbi. Hvor vidt da ikke, som følge heraf, striden med forøget hadskhed og hensynsløshed vil blive fornyet, turde være et spørgsmål, som vel havde været værd at overveje. Hvad der nu klogest bør gøres, har jeg her i frastand noget vanskeligt for at bedømme. Min agt er derfor at forholde mig afventende og parat til handling. Skulde pressen grundløst og ubeføjet påbyrde mig ansvar for delagtighed i formentlige intriger, så vil forhåbentlig ingen kunne fortænke mig i at jeg vælter dette ansvar fra mig. For øvrigt tiltræder jeg ganske Deres slutningsbemærkning, at der i disse anliggender indblander sig så mange omstændigheder, at en skriftveksel derom bliver lidet udtømmende. Deres Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 2den Juli 1870. Kære hr: cancelliråd Hegel! I håb om at jeg ikke forregner mig når jeg antager at dette brev vil komme Dem ihænde på mandag, sender jeg Dem idag nogle linjer. Da jeg ved nytårstid modtog de bøger, De var så venlig at sende mig, opdagede jeg i stemplet årstallet SIDE: 307 1770. I år har altså "Den Gyldendalske Boghandel" bestået i et århundrede; og efter hvad en pålidelig hjemmelsmand i Norge har meddelt mig, skal stif- telsesdagen være den 4de juli. Tager jeg fejl heri, så er skylden ikke min; men jeg forudsætter at jeg ikke fejler. Jeg vilde så inderlig gerne på denne dag personlig have hilst på Dem; men omstændighederne binder mig med tvingende magt her til Dresden, i al fald indtil midten af måneden. Min familje skal nemlig under skoleferierne, som da indtræder, opholde sig ved et bøhmisk badested, og så længe til jeg vel har fået dem did hen, er jeg nødt til at forblive her. Der bliver altså for mig intet andet tilovers, end skriftligt at forene mig med de mange, som sikkerlig af hjertet ønsker Dem til lykke med dagen. Først beder jeg Dem da modtage min oprigtigste tak for alt, hvad jeg personligt skylder Dem. Det blev et vendepunkt i mit forfatterliv som i mine vilkår, da jeg kom i forbindelse med Dem som forlægger. Den indgang, De har skaffet mig i Danmark, har virket tilbage på stemningen i Norge, og i væsentlig grad bidraget til at skaffe mig den faste grund at stå på, der er nødvendig, især for en forfatter som mig, der ifølge sin hele retning må vove adskilligt. Dernæst takker jeg Dem som Normand for hvad De har gjort for den norske literatur overhovedet. Jeg vil blot nævne den store udgave af Welhavens værker, som uden Dem vistnok ikke havde sét lyset. Alt dette er i mine tanker en nationalgæld, som Norge visstnok ikke kan indfri, men som jeg dog håber at man fra rette hold og efter ringe lejlighed vil anerkende. Og så til slutning ønsker jeg Dem lykke og alt godt for en lang fremtid! Jeg ønsker at Deres navn SIDE: 308 gennem mange slægtsled må forblive knyttet til "Den Gyldendalske Boghandel", således som det ganske sikkert for alle tider vil være knyttet til den dansk- norske literaturs trivsel og udvikling. Og hermed de hjerteligste hilsener til Dem og Deres søn! Her i min lille kreds tømmer jeg et glas for dagen. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 12te Juli 1870. Kære herr cancelliråd Hegel! Allerede forinden jeg modtog Deres venlige brev af 7de dennes, havde jeg fra Norge modtaget en be- rigtigelse angående den formentlige stiftelsesdag, der altså først vil blive fejret til efteråret ved udgivelsen af det bebudede skrift. Jeg takker Dem særdeles meget for det tilsendte expl: af "Kongs-emnerne", som forekommer mig smukt og korrekt udstyret. Ligeså anmoder jeg Dem om godhedsfuldt at sende mig 100 Rdlr: dansk i preusiske penge. Det er min agt at afrejse herfra over Lübeck til København tirsdagen den 19de Juli. Indtil da, min forbindtligste hilsen. Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 309 Til Anton Klubien. Kjøbenhavn den 9de September 1870. Kjære Klubien! Efter nærmere overvejelse har jeg bestemt mig til at gå sammen med Dig i theatret på lørdag. Vil Du godhedsfuldt foreløbig sørge for billet også til mig? Endvidre beder jeg Dig at være min middagsgjæst samme dag kl: 4 1/2. Og nu en sag, hvorom jeg kun kan tale til Dig, der har min fulde og ubegrænsede tillid: Jeg har grund til at nære nogen misstemning mod theatrets bestyrelse. Jeg tør sige ligefrem at justits- råd Berner til min skade har benyttet sig af mit ube- kjendtskab til regulativet for forfatterhonorarer. Mit stykke tiltrængte jo ingen oversættelse, og jeg syntes derfor at have krav på at blive behandlet som origi- nale danske forfattere. Dette er ikke sket. Dog, dette kan også være mig nogenlunde ligegyldigt, da jeg gjennem min forlægger samt ved theatrene i Stockholm og Kristiania har fåt mit arbejde rige- lig betalt. Men dersom man ikke vilde behandle mig som indenlandsk forfatter, så synes jeg dog at man kunde behandle mig, som man har behandlet andre uden- landske forfattere. Da man havde opført dramaet "Salomon de Caus" af min landsmand A: Munch, blev han hædret med danebrogsordenen; Welhaven nød den samme ære skjønt han kun havde udgivet et bind digte her i Danmark. Jeg har i nødens tid stridt med min pen for Danmarks sag ligeså tappert som Wel- haven; jeg har i løbet af 6 år udgivet gjennem den danske boghandel "Brand" i 5 oplag, en ny udgave af "Kjærlighedens Komedie", "Peer Gynt" i to oplag, SIDE: 310 "De unges forbund" i to oplag og om nogle uger ud- kommer en ny dansk udgave af "Kongs-emnerne", hvilket stykke, på tarvelige vilkår er antaget til op- førelse på theatret. Misforstå ikke dette; tro ikke at jeg hermed vil have sagt at man i Danmark skulde stå i nogen gjæld til mig. Langt fra. Hvis jeg var indfødt dansk forfatter vilde det ikke have så meget at betyde. Men når jeg ser hen til hvor let det har været for andre af mine norske kolleger at blive hædret på en måde, som i opinionen i Norge har en overordentlig betydning, ­ så synes jeg at man kunde lade mig vederfares det samme. Når dette ikke er sket, så tror jeg ikke at der stikker noget princip bagved; jeg ved heller ikke hvorved jeg skulde have forskyldt det. Sågodtsom enhver fremmed musik- virtuos, der optræder her, er i de senere år bleven hædret med danebrogsordenen. Og jeg må sige Dig at jeg er ligefrem grådig efter enhver anerkjendelse, der tilfalder mig fra Danmark. Du gjør Dig ingen fore- stilling om hvad virkning sådant gjør i Norge. ­ Men fra din egen parisiske diplomatiske periode ved Du ligeså godt, som jeg, at man må lade et ord falde; og det gjør jeg her. Du kjender jo ministre, som jeg tror er mig velvillige. Tag Dig af sagen. En udmær- kelse fra Danmark vilde være en mægtig støtte for min stilling i Norge. Behørig diplomatisk forsigtighed behøver jeg ikke at bede Dig om; kun vil jeg, for så vidt Du i venskab for mig vil tage dig af dette anliggende, bede Dig erindre at jeg rejser allerede i næste uge. Hvis jeg havde "Den honette Ambition" ved hån- den, kunde jeg anføre en mægtig hoben argumenter endnu; men da Du jo kan din Holberg perfekt, gjøres det ikke fornødent. SIDE: 311 Dog, i alt alvor; ­ sagen har sin betydning for mig. Kan og vil Du, så tag Dig af den efter bedste skjøn. Din hengivne Henrik Ibsen. Til Anton Klubien. Kjøbenhavn den 12te September 1870. Kjære Klubien! Forhast Dig ikke med det bevidste anliggende; jeg vil alligevel ikke kunne oppebie resultatet; thi jeg må rejse om nogle dage. Finder Du det hensigts- mæssigt, så opsæt sagen til Kongs-emnerne er bleven opført. ­ En omstændighed glemte jeg at omtale for Dig. Cancelliråd Hegel erholder om nogen tid St: Olafs-Ordenen for sine fortjenester af den norske literatur. Den Gyldendalske Boghandel har nemlig i år bestået i et århundrede, og herpå henledede jeg i foråret vedkommendes opmærksomhed gjennem Rektor Vibe i Kristiania, hvis oversættelse "Prome- theus i Lænker" Hegel udgav ved juletider. Så snart et i anledning af jubilæet forfattet bibliografisk skrift er udkommet, vil udnævnelsen finde sted. ­ For øvrigt ser jeg op til Dig imorgen eller en anden Dag før afreisen. Din Henrik Ibsen. Naturligvis har Du frie hænder hvis Du alligevel finder at burde handle strax. H. I. SIDE: 312 Til A. V. Wiehe. Kjøbenhavn den 12te September 1870. Kjære Wiehe! Tillad mig at frembære min hjærteligste tak for din mesterlige udførelse af Stensgårds rolle. Alt var fortræffeligt, og jeg ved ikke noget punkt, som jeg skulde ønske anderledes. Du har fattet min mening lige til det allerinderste og gengiver din op- fatning med genial sandhed. Gid jeg med en ny rolle kunde vise Dig min taknemmelighed. Jeg rejser om nogle dage. Farvel og tak! Din hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden, 3die Oktober 1870. Kjære svoger! Tør jeg anmode Dem om med omgående post at sende mig en vexel for min gage i 3die kvartal dette år? Jeg er nu kommen tilbage fra min udflugt til Kjøbenhavn. Det havde været min agt også at be- søge Norge; men krigsforholdene stillede sig så tvivl- somme at jeg længe måtte befrygte at min tilbage- rejse hertil kunde blive mig afskåren, og da denne frygt ikke længere var tilstede, så var årstiden så langt fremrykket at jeg besluttede at opsætte mit besøg indtil næste forår. De kan tro det er alt andet end behageligt at leve her for tiden. Byen er opfyldt af fanger og sårede, og stemningen både ophidset og trykket. Hvorledes går det med theatersagerne hjemme? Alt, hvad De kan fortælle mig derom, vil være mig SIDE: 313 af interesse. Skulde De se overlærer Løkke beder jeg Dem hilse ham og sige at han snart skal høre fra mig. Vi befinder os alle vel og sender Dem vore bedste hilsener. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 10de Oktober 1870. Kære Herr Hegel! Nu sidder jeg da atter i mit hjem her i det frem- mede, hvor jeg i vor egen kreds har fundet alt ved det gamle, medens omgivelserne og forholdene er intet mindre end behagelige. Byen er opfyldt af syge og sårede; til enhver tid er man viss på at møde militær- begravelser eller nye tilførsler til lazareterne. Nogle tusende franske fanger har vi også; de går tildels frit omkring, nyder god behandling, og lader til at trives vel. Begejstring for krigen er her ikke spor af; hvad bladene fortæller i denne henseende er helt og holdent opdigtet. Landet lider forfærdeligt; al virksomhed er så godt som standset; halvvoksne drenge og middel- aldrende familjefædre kaldes under fanerne og skikkes til Frankrig; næsten hver eneste familje bærer sorg; der er mangfoldige, som har mistet alle sine udkom- manderede slægtninge; og endnu kender man ikke tabslisterne for de sidste 6 uger. Som sagt, det er uhyggeligt at leve her. Desto større er også kontrasten når jeg tænker til- bage på mit sommerophold i København. Jeg kan ikke noksom være taknemmelig for al den velvilje og det venskab, jeg der mødte, og at De i så henseende står i første række behøver jeg vel ikke at forsikkre SIDE: 314 Dem om. Hjertelig tak for al Deres godhed og fore- kommenhed. Hils Deres søn venligst og ligeså ved lejlighed enhver, med hvem jeg hos Dem kom i be- rørelse! ­ Til overlærer Løkke har jeg skrevet angående mine digte og venter daglig svar samt den forlangte afskrift, som da uopholdelig skal blive Dem sendt i rettet og forbedret skikkelse. Jeg ønskede gerne i det forestående lotteri at spille på to fjerdedels-lodder, såfremt jeg endnu tør besvære Dem med denne sag. Første trækning tror jeg finder sted den 14de dennes. Mit nye arbejde, et skuespil i tre akter, har nu udformet sig så vidt i tanken at jeg en af dagene kommer til at lægge skriftlig hand derpå. Efterretninger fra København angaende Holm- Hansens spil i "Axel og Valborg" har gjort mig urolig med hensyn til "Kongs-emnerne". Jeg vil skrive til fru Heiberg eller justitsråd Berner om den sag. Når den nye udgave kommer i boghandelen vilde det interessere mig meget at se bladenes udtalelser. Fra P. Hansen modtog jeg igår brev med anmodning om biografiske oplysninger. Dette skal uopholdelig blive besørget. Endnu engang beder jeg Dem modtage en hjerte- lig tak og hilsen fra Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Peter Hansen. Dresden den 28de Oktober 1870. Min kære ven! Det var med de skønneste forsætter at jeg en søndags eftermiddag modtog og læste dit brev. Inden SIDE: 315 tre dage skal han have mit svar, tænkte jeg, ­ og nu er snart tre uger forløbne. En fordel er imidlertid derved opnået, den nemlig, at jeg nu for hastværks skyld må fatte mig i større korthed end fra først af påtænkt, og hermed tror jeg Du er tjent, da Du der- ved får desto friere hænder. ­ Jeg har forresten, siden vi skiltes, angret på at jeg ikke fik tale mundtlig med Dig om disse sager; jeg føler at den skriftlige vej er mindre bekvem. Men lad gå! De biografiske data vil Du i mindst forvansket form finde i en af P. Botten-Hansen skreven biografi i "Illustr: Nyhedsblad", om jeg mindes ret, for året 1862. Men det er jo egentlig den indre historie, Du vil have. Her er den: Alt, hvad jeg digterisk har frembragt, har havt sit udspring fra en stemning og en livssituation; jeg har aldrig digtet noget fordi jeg, som man siger, havde "fundet et godt sujet"; ­ nu skal jeg skrifte krono- logisk. "Catilina" blev skrevet i en liden spidsborgerby, hvor det ikke stod i min magt at give luft til alt det, der gærede i mig, undtagen gennem gale streger og optøjer, som pådrog mig uvilje hos alle de agtbare borgere, der ikke kunde sætte sig ind i den verden, som jeg der gik og tumlede med alene. "Fru Inger til Østeråd" hviler på et hurtigt knyttet og voldsomt afbrudt liebschafts-forhold, til hvilket også refererer sig nogle mindre digte, såsom "Mark- blomster og potteplanter", "En fuglevise" o. s. v., trykte i "Nyhedsbladet" (og hvorpå jeg i forbigående henleder din opmærksomhed). [fotnotemerke] Fotnote: "Gildet på Solhoug" er en studie, som jeg ikke længere vedkender mig; men også dette stykke havde en personlig foranledning. SIDE: 316 "Hærmændene på Helgeland" skrev jeg som for- lovet. Til "Hjørdis" har jeg benyttet samme model, som senere til "Svanhild" i "Kærlighedens Komedie". Først da jeg var bleven gift fik mit liv et vægtigere indhold. Den første frugt heraf var et længere digt "På vidderne". Den frigørelsestrang, som går gennem dette digt fik imidlertid ikke hele sit udtryk forinden i "Kærlighedens Komedie". ­ Denne bog gav anled- ning til megen snak i Norge; man blandede mine personlige forholde ind i diskutionen, og jeg tabte meget i det almindelige omdømme. Den eneste, som dengang billigede bogen, var min kone. Hun er en karakter, som jeg netop behøver, ­ ulogisk, men med et stærkt poetisk instinkt, med et storsindet tænkesæt og med et næsten voldsomt had til alle smålige hensyn. Alt dette forstod ikke mine landsmænd, og jeg skøttede ikke om at skrifte for de karle. Så lystes jeg da i ban; alle var imod mig. Dette, at alle var imod mig, ­ dette, at jeg ikke længere havde nogen udenfor stående, om hvem jeg kunde sige at han troede på mig, måtte, som Du let vil indse, fremkalde en stemning, der fandt sin befri- else i "Kongs-emnerne". Nok herom. Just som "Kongs-emnerne" udkom, døde Fredrik den 7de og krigen begyndte. Jeg skrev et digt "En broder i nød". Det blev naturligvis virkningsløst, ligeover for den norske amerikanskhed, som havde slået mig tilbage på alle punkter. Så gik jeg i land- flygtighed! Da jeg kom til København, faldt Dybbøl. I Berlin så jeg kong Wilhelm holde indtog med trofæer og bytte. I de dage begyndte "Brand" at vokse som et foster indeni mig. I Italien var, da jeg kom did, enhedsværket fuldbragt ved en ubegrænset offer- SIDE: 317 villighed, medens hjemme ­! Læg hertil Rom med sin ideale fred, samlivet med den sorgløse kunstner- verden, en tilværelse, som ikke kan sammenlignes med noget andet end stemningen fra Shakespeares "As you like it", ­ så har Du forudsætningerne for "Brand". Det er en fuldkommen misforståelse, når man tror jeg har skildret Søren Kierkegaards liv og levnet. (Jeg har overhovedet læst meget lidet af S. K. og forstået endnu mindre). At Brand er prest, er igrunden uvæsentligt; fordringen intet eller alt, gælder på alle punkter i livet, i kærligheden, i kunsten, o. s. v. Brand er mig selv i mine bedste øjeblikke, ­ ligeså visst som jeg ved selvanatomi har bragt for dagen mange træk både i Peer Gynt og i Stensgård. ­ I den tid jeg skrev "Brand" havde jeg stående på mit bord en skorpion i et tomt ølglas. Fra og til blev dyret sygt; da brugte jeg at kaste et stykke blød frugt ned til den, som den med raseri kastede sig over og udgød sin gift i; så blev den frisk igen. Er det ikke noget lignende med os poeter? Naturlovene gælder også på det åndelige område. Efter "Brand" fulgte "Peer Gynt" ligesom af sig selv. Den blev skreven i Syditalien, på Ischia og i Sorrento. Så langt borte fra den tilkommende læse- kreds blir man hensynsløs. Dette digt indeholder meget, som har sin foranledning i mit eget ungdoms- liv; til "Aase" har, med fornødne overdrivelser, min egen moder afgivet modellen. (Ligeså til "Inga" i Kongs-emnerne). Jordbunden har stor indflydelse på de former, hvorunder indbildningskraften skaber. Kan jeg ikke omtrent som Christoff i Jakob v. Tyboe, pege på Brand og Peer Gynt og sige: "se, dette var en vinrus"? Og er der ikke i "De unges forbund" noget som minder SIDE: 318 om Knackwurst og Bier? Jeg vil ikke dermed stille stykket lavere; men jeg mener at synspunktet er ble- vet et andet, fordi jeg her står i et indtil kedelighed velordnet samfund. Hvad skal det så blive til, når jeg engang kommer helt hjem! Jeg må søge frelsen i det fraliggende, og da tænker jeg at tage fat på "Keiser Julian". Valget af de digte, som skal optages, vil jeg helst overlade til Dig selv, hvem jeg tiltror den sikkreste dom, såvel i denne som i mange andre henseender. En væsentlig del af nævnte småting findes i "Illu- streret Nyhedsblad" for årene 1858­64. Og hermed har jeg i kort begreb givet det forlangte skelet; det står nu til dig at klæde det over med musk- ler og at indblæse det ånde. Benyt mine notitser efter behag; betragt dem som et tarveligt musikalsk thema, over hvilket Du frit kan fantasere. Hvordan Du end griber det an, er jeg viss på at du får det mest mulige ud deraf; brug hvilke instrumenter Du lyster, ­ jeg ved jo "samme karl blæser stærkt på alle instrumenter". Til slutning hjertelig tak for samværet i Køben- havn! Jeg er kommen tilbage som fra et foryngende bad. Tak alle vore fælles venner herfor! Specielle hilsener til Hr: og fru Bille, til hvilke jeg senere selv vil skrive, samt til Prof: Høedt! Lev vel! Din hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 6te November 1870. Kære hr: Hegel! I al hast nogle ord til svar på Deres sidste venlige brev. SIDE: 319 Jeg er tilfreds med hvad De tager, enten to fjerde- dels, to halve, eller et helt lod til lotteriet. Jeg håber på lykken! Næste trækning foregår den 11te. Det var mig en stor beroligelse at erfare den for- andrede rollebesætning i "Kongs-emnerne". Det slemme derved er at opførelsen nu måske bliver noget forsinket. Jeg er fuldkommen enig med Dem i det hensigts- mæssige i at udsætte med udgivelsen af mine digte indtil foråret. I denne bevægede tid kan jeg ikke samle min tanke på noget dybere. Derimod er der overkommet mig en stor lyst til at komponere en opera for Heise. Stoffet skulde være "Sigurd Jorsalafar". Men jeg mangler her de fornødne historiske kilder. Nu vil jeg gøre Dem et spørgsmål. De er jo hovedejeren af Munchs store Norgeshistorie. Skulde der i oplaget findes defekte exemplarer, hvoraf enkelte bind sælges? Og vilde De i så fald overlade mig det bind, hvori Sigurds saga behandles? Findes intet defekt expl:, så kan jeg fra Norge forskrive Snorre Sturleson; men hans fremstilling er jo betydelig magrere. Når De får tid og lejlighed, håber jeg at høre fra Dem om denne sag. En hjertelig hilsen til Dem og Deres søn fra Deres hengivne Henrik Ibsen. Til J. H. Thoresen. Dresden den 21de November 1870. Kære svoger! For ordens skyld vil jeg ikke undlade herved at erkende modtagelsen af Deres seneste brev med deri indlagte vexel. Til overlærer Løkke skrev jeg i be- SIDE: 320 gyndelsen af Oktober, men har til dato intet svar fået; skulde De træffe ham, så gør De mig måske nok den tjeneste at spørge om han har modtaget mit brev. Nu begynder jo den politiske himmel at se truende ud også i øst. Hvad skal enden blive? Stemningen her er meget trykket, og selv overgivelsen af Metz vakte ikke spor af glæde. Dresden har efter officielle angi- velser 15,000 fanger at forsørge, og nu er der anmeldt en ny tilførsel af 4000. I lazaretterne ligger 2000 syge og sårede. For kejsergarden er der opbygget en stor- artet barakkelejr strax ovenfor vor bolig, og vi ser dem daglig passere forbi på deres for sundhedens skyld anordnede promenadeture. Ikke kan man se på disse folk, at de har lidt nogen nød i Metz. De er klædte som til en festparade. De hjemsendte syge og sårede Sachsere ser ganske anderledes medtagne ud. Franskmændene behandles her meget godt og bærer fangenskabet med en utrolig sorgløshed; jeg har fået det indtryk at mange af dem er vel tilfredse med at være sluppet for så godt køb fra affærerne. På øl- husene fører navnlig underofficererne det store ord, river ned på kejseren, på generalerne og på alt muligt undtagen på sig selv. Situationen i Frankrig synes ikke at bekymre dem. Alt dette er imidlertid ganske naturligt for en revolutionær nation uden tugt og uden disciplin. Vi Normænd burde uddrage en lære heraf; thi netop mod en lignende indre opløsning er det at karle som Jaabæk, Johan Sverdrup o. s. v. søger at drage vort folk. ­ Tør jeg bede Dem godhedsfuldt at fornye mit abonnement på "Morgenbladet" når tiden kommer? Og kan De gøre det fornødne pengeudlæg dertil mod ved nytår at tage Dem betalt af renterne af mine penge i kreditkassen? Jeg håber De fører nøjagtigt SIDE: 321 regnskab over Deres udtællinger, postporto m. m. for mig, så at jeg ikke foruden det meget bryderi også påfører Dem tab. Den nye udgave af "Kongsemnerne" er nu udkom- men, og 1ste Januar skal stykket gives i København. I Kristiania arbejder vel begge teatre henimod sin undergang. Adsplittelsen af vore få kunstneriske kræfter kan ikke føre til andet. Skulde jeg mod formodning ikke endnu en gang lade høre fra mig inden nytår, håber jeg at De lige- fuldt sender mig den sædvanlige vexel når tiden kommer. ­ Mange hilsener fra os alle! Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Demirgian. Dresden den 23de November 1870. Herr hofstallmäster Demirgian! Da jeg for nogle dage siden har erfaret Deres tilbagekomst til Sverge, så tillader jeg mig herved med nogle ord at sende Dem min hjerteligste og ärbødigste tak for den indbydelse til Egypten, som jeg ved Deres bistand havde den äre at modtage. Jeg tiltror mig ikke dygtighed nok til at skrive det franske sprog fejlfrit, og De vil derfor tillade mig at benytte mit modersmål. Opholdet i Egypten har väret den interessanteste og lærerigeste periode i mit liv, og jeg vil derfor aldrig kunne glemme den tjeneste, De ved denne lejlighed har vist mig, og heller aldrig skal jeg glemme den taknemmelighed, jeg skylder Dem. SIDE: 322 Men der er et punkt, hvorom det er mig af vigtig- hed at erholde oplysning, og denne kan jeg ikke er- holde af nogen anden end Dem. Sagen er følgende: Under opholdet i Cairo forevistes mig en billet fra Dem, hvoraf jeg erfarede at jeg, som Norges reprä- sentant ved åbningen af Suez-canalen, var blandt dem, der skulde dekoreres af Hs: Højhed Khediven. End videre forevistes mig i sommer i København flere senere breve fra Dem til den samme person, hvori De erklärer at udnävnelsen allerede havde fundet sted og at De selv vilde medbringe dekorationerne til Sverge. Denne äre var mig i højeste grad smigrende ligesom den vilde väre af højeste nytte for min literäre position i Norge. Den vilde tillige have väret mig en oprejsning for den tilsidesättelse jeg har lidt hjemme, idet man har skänket St: Olafs-ordenen til flere kunstnere, malere og musikere, medens jeg er bleven forbigået, ­ og det uagtet jeg trofast står på regeringens side og støtter den med min pen og alle mine evner. Da jeg havde set Deres skriftlige ord for den sag, så har jeg ikke taget i betänkning at omtale den for mine venner, og De vil indse at jeg nu er bragt i en ubehagelig stilling, som kun kan afhjälpes derved at Deres løfte bliver indløst eller der skaffes mig et äqvivalent for samme. Jeg tänker mig muligheden af at nogen misfor- ståelse ligger til grund for at den mig lovede dekora- tion er udebleven, og skylder derfor mig selv at op- lyse at jeg ingen del har i de korrespondancer, som i sin tid sendtes fra Egypten til de svenske og norske blade. Den svenske korrespondent kender De; den norske korrespondent, der skrev under signaturen SIDE: 323 J­s var Dr: Johannes Lieblein. Jeg har for mit ved- kommende ikke skrevet et eneste ord fra Egypten. Jeg tvivler ikke på at De på en eller anden måde vil vise mig den velvilje at ordne denne sag således at jeg kan väre tjent dermed. Muligvis er der grunde for udsättelsen, hvilke jeg ikke kender. Det er mig i al fald af højeste vig- tighed at erfare sagens sammenhäng. Dekorationen vilde i mit fädreland väre bleven opfattet som et bevis på min konges nåde og netop derfor väret mig dobbelt dyrebar. Hvad der nu kan gøres, overlader jeg i Deres händer i det jeg stoler på det venlige sindelag, hvorpå De allerede i fjor i Stockholm gav mig så uforglemmelige beviser. De vil ikke vredes over denne uforbeholdne hen- vendelse, og tillader jeg mig at henleve i håbet om snart gennem nogle linjer fra Dem at erholde den visshed, som jeg så meget attrår. Deres ärbødige og forbundne Henrik Ibsen. Adr: Königsbrücker-Strasse, No 33. Dresden. Til Frederik Hegel. Dresden den 2den December 1870. Kære herr Hegel! Hjerteligst tak for den tilsendte bogpakke, og ligeså en venlig tak og hilsen til herr Gundorph for hans forekommenhed! De lånte bøger skal jeg til rette tid tilbagelevere. Andre historiske kilder be- høver jeg ikke. "Lervognen" har jeg læst med megen SIDE: 324 interesse; hvorvidt den vil blive udbredt i nogen stor kreds, ved jeg jo ikke; men allerede at en bog af en så speciel natur kan finde sin forlægger i et mindre literatursamfund, er et talende vidnesbyrd om at den danske boghandel står på et meget højt standpunkt. Rollebesætningen i "Kongs-emnerne" var det mig en stor tilfredsstillelse at erfare; jeg tror også at tiden for opførelsen må siges at være heldigt valgt. Gid nu den nye udgave må finde en rigtig rivende afsætning. Udstyret er overmåde smukt. Idag skriver jeg Dem hovedsagelig til fordi jeg mangler penge og beder Dem derfor godhedsfuldt at ville sende mig 200 Rdlr: i preusiske sedler eller veksel. Afskrivningen af mine digte foregår for tiden i Kristiania og man har lovet mig at sende det meste om ikke alt i denne måned. Det gælder da at rette, forbedre og gøre et skønsomt udvalg. Fra Stockholm har jeg modtaget brev fra en ven, som siger at han er forvisset om at den i Kongs- emnerne brugte retskrivning i overordentlig grad vil bidrage til at skaffe vore bøger udbredelse i Sverig. Jeg tror han har ret heri. Med mange hilsener til Dem, Deres søn og alle andre gode venner tegner jeg mig Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. Til Georg Brandes. Dresden den 20de December 1870. Kjære Georg Brandes! Hver dag har De været i mine tanker i denne tid. At De var syg, havde jeg faet at vide både af can- SIDE: 325 celliråd Hegel og gjennem de norske aviser; men jeg frygtede at De endnu var for svag til at modtage breve, og derfor skrev jeg ikke. Nu føler jeg mig så beroliget siden jeg igår modtog Deres venlige linjer. Hjertelig tak, at De har tænkt på mig! De spørger, hvad De i fremtiden bør foretage Dem. Jo, det skal jeg sige. I den nærmeste fremtid skal De slet ikke foretage Dem noget. De skal give både fanta- sien og tanken ferie på ubestemt tid; De skal ligge stille og forædles; thi det er just det velsignede ved slige sygdomme, ­ således som man går ud af dem! Der forestår Dem en herlig tid når De begynder at komme til kræfter. Jeg ved det af egen erfaring; alle onde tanker var vegne fra mig; jeg vilde kun spise og drikke hvad der var fint og let; alle grove ting, syntes jeg, vilde smudse mig. Det er en ubeskrivelig tilstand af taknemmelighed og velvære. Og når De så er bleven stærk og dygtig igjen, hvad skal De så gjøre? Jo, da skal De gjøre, hvad De må gjøre. En natur som Deres vælger ikke. ­ Jeg vil ikke skrive langt; thi det har De ikke godt af. Og De bør slet ikke skrive for det første. ­ I sommer var jeg i Kjøbenhavn. De har mange, mange venner og tilhængere der; flere kanske, end De selv tror. Bliver De nu fraværende en tid, så er det desto bedre; man står sig altid på at lade sig savne. Så har man da nu taget Rom fra os mennesker og givet det til politikerne. Hvor skal vi nu hen? Rom var det eneste fredlyste sted i Europa; det eneste sted, der nød den sande frihed, friheden for det poli- tiske frihedstyranni. Jeg tror ikke, jeg vil gjensé det efter hvad der er passeret. Alt det dejlige, umiddel- barheden, smudset, vil nu forsvinde; for hver en SIDE: 326 statsmand, som opstar dernede, vil der gå en kunstner tilgrunde. Og så den herlige frihedstrang, ­ den er nu forbi; ja, jeg må i al fald sige, at det eneste jeg elsker ved friheden, er kampen for den; besiddelsen bryder jeg mig ikke om. ­ En morgen for nogen tid siden gik mit nye arbejde klart og slående op for mig, og i øjeblikkets over- strømmende glæde skrev jeg et brev til Dem. Det blev ikke afsendt; thi stemningen bar ikke længe, og da den var over kunde jeg ikke bruge det. Verdensbegivenhederne optager for øvrigt en stor del af mine tanker. Det gamle illusoriske Frankrig er slået istykker; når nu også det nye faktiske Preussen er slået istykker, så er vi med et spring inde i en vor- dende tidsalder. Hej, hvor ideerne da vil ramle rundt omkring os! Og det kan sandelig også være på tiden. Alt det vi til dato lever på, er jo dog kun smulerne fra revolutionsbordet i forrige århundrede, og den kost er jo dog nu længe nok tygget og tygget om igjen. Begreberne trænger til et nyt indhold og en ny for- klaring. Frihed, lighed og broderskab er ikke længere de samme ting, som de var i salig Guillotinens dage. Dette er det, som politikerne ikke vil forstå, og derfor hader jeg dem. De mennesker vil kun specialrevolu- tioner, revolutioner i det ydre, i det politiske o. s. v. Men alt sligt er pilleri. Hvad det gjælder er menneske- åndens revoltering, og der skal De være en af dem, som går i spidsen. Men først skal De få feberen fra halsen. Deres hengivne ven Henrik Ibsen. SIDE: 327 Til J. Bravo. Dresden den 20de December 1870. Kjære og højstærede herr etatsråd! Ved at oversende indlagte brev, som jeg håber De med sædvanlig velvilje vil lade besørge, griber jeg anledningen til at underrette Dem om at jeg både personligt og skriftligt har gjort hvad der stod i min magt for at få udbetalt Deres tilgodehavende hos hr: Tom Dick, men alt forgjæves. Hjemme har han ikke været at træffe og på mit brev har han ikke svaret. Dersom han ikke direkte har afgjort sagen med Dem, så er det mit råd at De henvender Dem til vor her- værende generalkonsul, baron Kaskel, som muligens kunde bringe den i orden. Hvad restbeløbet at min gjæld til lånekassen angår, så skal den uopholdelig blive berigtiget når jeg ved årets udgang har fået bestemt at vide fra Chri- stiania hvor meget "Morgenbladet" har kostet. ­ Både min kone og jeg længes stærkt efter det gamle kjære Rom, og det er sandsynligt at vi på ny tager vort blivende ophold dernede. Det eneste, som volder os betænkeligheder, er uvisheden om hvorvidt der i Rom findes nogen ordentlig protestantisk skole. Skulde De ved lejlighed kunne og ville give mig nogen oplysning herom, så vilde jeg være Dem uendelig forbunden. For øvrigt må jeg idag fatte mig i al korthed. Hvis det går an gjennem Herr Spithöfer at få min bogpakke hertil, så ønskede jeg det snarest muligt. En glad jul og et lykkeligt nyt år ønsker jeg Dem af ganske hjerte. Mange hilsener til mine venner og bekjendte blandt Skandinaverne. En forbindtligst kompliment til Dem fra min kone. Deres altid forbundne og hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 328 Til J. H. Thoresen. Dresden, 25de December 1870. Kjære svoger! Overensstemmende med Deres ønske skynder jeg mig at besvare Deres venskabelige skrivelse af 17de dennes, hvilken først indløb hertil igår middag. "Peer Gynt" er for tiden under bearbejdelse af en dansk æsthetiker, der har erholdt min tilladelse til at indrette stykket til brug for skuepladsen. ­ Hvis imidlertid det norske theater ønsker at opføre det efter et originalt og selvstændigt scenearrangement, så har jeg intet herimod at indvende. Som honorar ønsker jeg bruttoindtægten af 1ste forestilling, der bliver at give på en af theatrets ordi- nære spilledage, og således at theatrets styrelse i bindende form tilsikkrer mig et minimums-beløb af 150 Spdlr. Herr Bjørnson selv, som dramatisk digter, vil finde mine fordringer billige, og jeg holder prin- cipmæssigt fast derpå for at betage vore skuespillere den gængse ide at forfatterne kan afspises med en bagatel. ­ Da jeg intet har på samvittigheden ligeoverfor herr Bjørnson, så vilde jeg heller ikke kunne have noget imod at forhandle direkte med ham; men da De så velvilligt og på en så fortræffelig måde tager Dem af mine øvrige anliggender, så ønsker jeg naturligvis helst at De også i denne sag vil være min stedfortræder. Hvad mit nye dramatiske arbejde angår, så kan jeg endnu intet tilsagn give. Det er en selvfølge at jeg indleverer stykket til det theater, hvis kræfter garanterer den bedste udførelse. Experimentet med "Peer Gynt" vil måské i så henseende kunne afgive den fornødne målestok. SIDE: 329 Foranstående ønskes i sin helhed meddelt rette vedkommende. ­ Jeg takker Dem om De for min regning vil ud- betale herr Nandrup 50 Spdlr. Til Deres eventuelle udnævnelse til bureauchef gratulerer vi alle af ganske hjerte. Vi har naturligvis ansét det for en selvfølge at så vilde ske. Jeg har i disse dage skrevet et længere digt, et såkaldt "Ballon- brev" til en svensk dame, hvilket snarest muligt kom- mer i Morgenbladet. Her er i denne tid bidende koldt; men i vort smukke og lune hjem havde vi igår en hyggelig jul- aften. Vi befinder os alle vel, og ønsker Dem et godt og glædeligt nytår i alle måder. Deres hengivne Henrik Ibsen. Til J. Bravo. Dresden den 6te Januar 1871. Højstærede herr etatsråd! Uagtet jeg i disse dage befinder mig noget upasse- lig, skynder jeg mig dog at besvare Deres venlige og meget ærede skrivelse, som jeg modtog imorges. Årsagen, hvorfor jeg anser et hurtigt svar nød- vendigt, er denne: I Deres brev af 8de Juni 1870 melder De mig at Skandinaverne i Rom fra nævnte års udgang ikke længere ønsker Morgenbladet, samt at herr Grieg fra samme tid af vil skaffe det norske Aftenblad istedet. Da ingen kontra-besked indløb fra Dem måtte jeg SIDE: 330 henimod årsskiftet tilmelde Morgenbladets expedition at man fra 31te december skulde standse forsendelsen. Hvorvidt man i Rom er tjent med at få en ind- holdsløs avis istedetfor en indholdsrig, vedkommer ikke mig; men da jeg dog tænkte mig muligheden af at det Griegske anstaltmageri af en eller anden grund kunde komme til at strande, så har jeg efter evne søgt at betage sagen det for Morgenbladet krænkende udseende; og dersom De fremdeles ønsker at beholde dette blad, så vil sådant hurtigst og bekvemmest kunne ske ved en henvendelse til mig, som da uop- holdelig skal besørge det fornødne. Hvis de norske Skandinaver i Rom for tiden er uden aviser fra hjemlandet, så må jeg forlange at man gør dem udtrykkelig opmærksom på, hos hvem skylden ligger, nemlig hos herr Grieg og ikke hos mig. Brevet til herr Tom Dick skal snarest muligt blive besørget. Den medfølgende regning forstår jeg fuldkommen; men renteberegningen finder jeg i to punkter ubillig: 1.) jeg må højlig betvivle at lånekassens øvrige midler gøres frugtbringende til 5 p.ct; efter italienske forholde må 3 p:ct ansees for god rente. 2.) det går ikke an at beregne rente for året 1870 af Morgenbladets kostende; havde foreningen selv skullet bestille og betale bladet, så måtte beløbet været erlagt forskudsvis, og at jeg ifølge mit literære forhold til bladet kan arrangere mig anderledes er en privatsag, som ikke berettiger Skandinaverne i Rom til nogen slags pengefordel på min bekostning. For øvrigt beder jeg Dem, kære herr etatsråd, at bringe mine romerske venner en venlig hilsen. Dem selv beder jeg modtage forsikkringen om min SIDE: 331 hjerteligste hengivenhed, og med ønsket om et godt og glædeligt nytår tegner jeg mig Deres stedse ærbødigst forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 8de Januar 1871. Kære herr Hegel! Efter en nu vel overståt 8 dages forkølelse og anden upasselighed skynder jeg mig at sende Dem og Deres søn min hjerteligste nytårshilsen, med hjertelig tak for det forløbne og alle gode ønsker for dette år! De få linjer, jeg sendte til festen den 30te, håber jeg er kommet Dem ihænde, og jeg kan forsikkre Dem at jeg her i frastand fejrede dagen så godt som om- stændighederne tillod. Min bedste taksigelse for bogpakken og fest- sangene. Chr. Richardts digt er et mesterværk i sit slags og Bjørnsons er jo også meget smukt. ­ Men hvad skal man sige om det store pragtværk i to bind? Det står vel uden sidestykke! Der har De i sandhed rejst Dem selv og den Gyldendalske Boghandel et værdigt monument. Jonas Lies bog har jeg allerede læst; den indeholder meget der er fortræffeligt, om end kompositionen er mangelfuld. Afskriften af mine digte har jeg modtaget; det er en tyk bog; men foreløbig kasserer jeg de tre fjerde- parter og den fjerde omarbejder jeg. Jeg er allerede begyndt. På opførelsen af "Kongs-emnerne" er jeg meget spændt. Vil De ikke bevise mig den godhed at sende et SIDE: 332 expl: af dette stykke til min ven, højesteretsadvokat Klubien, indbundet og for min regning. Han bor Holmens kanal No. 4. I December har jeg skrevet et langt digt: "Ballon- brev" der kommer i Morgenbladet og bør optages i samlingen. Vi har her havt en forfærdelig kulde i denne tid og, hvad der var værst, i en hel uge mangel på alt brænde- material. Nu er endelig tilførselen begyndt igen. Stemningen er forøvrigt meget trykket og her spores slemme anelser om krigens udfald. Gid de måtte vise sig vel begrundede! Lev hjertelig vel for denne gang! Deres hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Anton Klubien. Dresden den 8de Januar 1871. Min kære Klubien! Det er ikke andet for; jeg må skrive Dig til medens det endnu er tid. Da jeg i sommer var i København, så nær mit eget land, stod det for mig som noget så over alt andet ønsk- værdigt at kunne komme hjem under forholde, som jeg anså nødvendige, at jeg yttrede et ønske, hvilket jeg, hvis roligere overlæg havde været muligt, vilde have tilbagetrængt. Det står mig nu klart for at det ikke kan være lykkets mig at fremstille denne sag for Dig i et sådant lys, at jeg går fri for at betragtes som et ganske almin- deligt forfængeligt menneske. Og følgelig har heller ikke Du kunnet vække anden forestilling om mig hos vedkommende. SIDE: 333 Denne sag har derfor siden pint mig; jeg har havt en følelse, som om jeg var gået uvasket ud på gaden. Jeg kan ikke bære dette; jeg må hæve mig igen i min egen bevidsthed. Og derfor beder jeg Dig, lad hele historien dø hen, og sørg for at hjælpe mig tilvejrs igen i de mænds omdømme, som jeg føler at jeg ikke kan undvære. Alt øvrigt må, lige over for dette hensyn være en bisag. ­ Tak for alt Dit venskab, og for alle beviser derpå i København! Og når så "Kongs-emnerne" er opført, så skriver Du mig et langt brev til og fortæller mig om udfaldet. Jeg har i denne tid skrevet et længere digt, betitlet: "Ballonbrev" til en svensk dame; det står rimeligvis i "Morgenbladet" for idag. Læs det; Du vil deraf se mit syn på tidsforholdene. Se så! Nu føler jeg mig lettet. Optag mig nu igen i din erindring som din gamle romerske carissimo og hengivne ven Henrik Ibsen. P. S. Et glædeligt nytår og en ærbødigst kompli- ment til din ærede familje! Til J. H. Thoresen. Dresden, 13de Januar 1871. Kjære svoger! Med forbindtligst tak erkender jeg modtagelsen af Deres brev af 31. 12. f: år, med deri indlagte vexel. Hr: Bjørnsons tilbud angående honoraret for "Peer Gynt" vil jeg efter Deres råd modtage. Dette i al hast som svar på Deres sidste brev, der indløb i dette øjeblik. Hjertelig hilsen fra os alle! Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 334 Til Laura Kieler. Dresden, 14de Januar 1871. Frøken Laura Petersen! Deres brev af 6te dennes indløb først idag; som svar sender jeg den forlangte erklæring. Den er kort, men der behøves ikke lange historier. Hvor meget har De tænkt at søge om? Hvis De overhovedet får noget, så tvivler jeg på at det bliver over 100 Spd. De er naturligvis upraktisk i slige ting. Hør nu hvad De skal gøre. Ønsker De at få 100 Sp, så skal De søge om 150. Der er mange ansøgere; ingen får det fulde ansøgte beløb. Husk nu på dette! Jeg har egentlig to breve fra Dem at besvare, men har aldeles ingen tid, da jeg sidder midt i ord- ningen af mine spredte digte, der skal udgives. Det er mig imidlertid altid kært at høre fra Dem, og jo længere breve des bedre. Hils den Limnellske familje! Har fru Limnell fåt min vidtløftige skrivelse, der afgik herfra julaften? Deres ansøgning må indeholde en kortfattet rejse- plan med angivelse af rejsens omtrentlige varighed. For øvrigt ingen vidtløftigheder, alt kort og klart. Ansøgningstiden er forøvrigt ikke, som De skriver, ude om 3 uger; den udløber først med udgangen af Februar. Gid det så må gå efter ønske! ­ Dette sidder jeg her og skriver ved midnatstider. Venskabeligst Deres Henrik Ibsen. SIDE: 335 Til Frederik Hegel. Dresden den 19de Januar 1871. Kære hr. Hegel! Jeg takker Dem forbindtligst for de modtagne 75 Thaler og beder Dem gentagende om undskyldning fordi jeg har ulejliget Dem midt i den travleste tid. Det beror på en misforståelse når De tror at "Julian" er så vidt fremskredet at trykningen skulde kunne påbegyndes i næste måned. Første afdeling er færdig; jeg arbejder på anden afdeling; men tredie af- deling er slet ikke skreven endnu! Dog vil denne sidste gå forholdsvis hurtigt fra hånden og når jeg regner tiden rummelig, håber jeg visst at alt vil kunne være i Deres hænder i løbet af Juni måned. De franske typer vil passe ypperligt til dette antike sujet ligesom, efter hvad jeg synes, til mine bøger overhovedet. En stor og glædelig overraskelse var det mig at erfare at 2det oplag af "Kongs-emnerne" allerede er udsolgt, og det vil være mig kært at se den nye udgave med de nysnævnte typer. Jeg skal med omhyggelighed gennemse mit exemplar af stykket, og skulde der, mod formodning, være noget at rette, så tillader jeg mig at tilskrive Dem derom. ­ Professor Rovsings bog om retskrivningsspørgs- målet er særdeles godt skreven, men det vil være alde- les umuligt for ham eller for nogen anden at standse strømmen. Den nye retskrivnings indflydelse på det dansk-norske bogmarkeds udvikling i Sverig vil snart vise sig; næsten i hvert eneste brev, jeg modtager derfra, udtales under forskellige former den forsikk- ring at vore bøger i den nye dragt dersteds læses lige så let som svensk. Og hvad er så egentlig dette nye? Intet andet end en udrensning af de forvanskninger, SIDE: 336 som er kommet ind i tidernes løb, og en tilbage- venden til det oprindelige og sprogrigtige! ­ Når De forresten træffer Professor Rovsing, beder jeg Dem hilse ham og hans familje fra mig og takke for det behagelige samvær i Rom. Fru Collett opholder sig fremdeles her og tilbringer tiden med at ærgre sig; hun agter sig til Italien, men når og om hun kommer afsted, ved jeg ikke. Hun er en meget begavet men højst ulykkelig natur. ­ Hvad Bjørnson angår, da frygter jeg for at han har noget nyt isinde. Af aviserne ser jeg nemlig at hans ven, Stjernström, tænker på at grundlægge et stort theater i Stockholm. Mon ikke Bjørnsons svenske rejse står i forbindelse hermed? Hjertelige hilsener til Dem og Deres søn fra Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. Til Fr. Winkel-Horn. Dresden, 20de Januar 1871. Hr: Fr: Winkel-Horn! Uden anden adkomst, end vort gensidige bekendt- skab som medborgere af den literære republik, tager jeg mig dog den frihed at tilskrive Dem et par linjer. Støttende mig til forskellige grunde ­ ikke mindst til den for dagen lagte detalj-kendskab til Norges historie ­ tror jeg nemlig at jeg i Dem har at takke forfatteren til den velvillige og for mig så smigrende omtale af "Kongs-emnerne", der har været optagen i "Fædrelandet", en omtale, der måtte være mig dob- belt glædelig, fordi den fremkom i et blad, hvor jeg SIDE: 337 ikke tidligere har været vant til en så venskabelig behandling. Idet jeg altså beder Dem modtage min skyldige og forbindtligste tak, benytter jeg anledningen til at berigtige et punkt, som for mig er af vigtighed. Det er nemlig en vildfarelse, når De tror at jeg har været uvillig til at underkaste stykket en for- kortelse. Tvert imod. Under mit ophold i København i sommer erklærede jeg for theatrets chef at stykket hverken kunde eller burde opføres i sin helhed. Med hans billigelse foretog jeg derefter en sammendragning, hvorved navnlig bispens dødsscene blev ganske be- tydeligt forkortet, og gav forøvrigt mit udtrykkelige minde til under prøverne yderligere at lade stryge, hvad man fandt fornødent. Har man nu ved theatret alligevel ikke benyttet det af mig indleverede forkortede exemplar, så har man behandlet mig meget ilde, og jeg kan da forklare mig, hvad ellers vilde være mig uforklarligt, ­ den lange tid, opførelsen kræver. At så er tilfældet, må jeg næsten antage, når jeg ser at bladet "Hejmdal" i sin anmeldelse anker over et virkelig smagløst udtryk i stykkets første oplag. Dette udtryk findes nemlig slet ikke i den nye udgave, og det var et exemplar af denne, jeg indgav forkortet, medens man allerede før min ankomst havde ladet rollerne udskrive efter det gamle Christiania-oplag. Hvad skal jeg nu gøre? Som fremmed finder jeg det naturligvis upassende at optræde offentligt mod det kgl. theaters direktion, men dersom det virkelig forholder sig så at man ikke har benyttet mine for- kortninger og min bemyndigelse til at forøge disse efter behag, så vilde det unægtelig være mig meget kært om det rette forhold kunde blive oplyst, og di- SIDE: 338 rektionen derved bevæges til ved fremtidige fore- stillinger at give mit arbejde i en både for theatret og for mig fordelagtigere skikkelse. Kan og vil De tage Dem lidt af denne sag, så vilde jeg, om muligt, føle mig Dem endnu mere forbunden. Deres ærbødige Henrik Ibsen. Adr: Königsbrücker-Strasse, No. 33. ­ Til Frederik Hegel. Dresden, 21de Januar 1871. Kære herr Hegel! Hermed følger en del manuscript til digtsamlingen; jeg skal hver uge sende Dem en lignende skreven por- tion. Digtet "På vidderne" ønskes delt i afsnit, således som antydet, altså med et større mellemrum mellem partierne. På dette digt og på "Terje Vigen" ønskede jeg gerne at læse revision for mulige forbedringers skyld. Hvis De så synes, så tænker jeg vi gør sam- lingen mellem 8­9 ark stor. Jeg har materialier til meget mere, men det kan ligge indtil videre. For- matet bør helst være som Richardts eller Plougs digte, og ligesom i disse bør hvert digt begynde på en ny side. Ønsker De imidlertid et andet arrange- ment, så har De naturligvis fri hænder. Megen pris vilde jeg sætte på at sætteren nøje iagttog at vers- kolonnerne altid kom lige midt under sidetallet, således at der ikke blev mere blankt papir på den ene end på den anden side; dette påagtes ikke altid i trykkerierne og udseendet skades derved. Samlingen havde jeg tænkt at kalde "Spredte digte", eller, hvis De tror det bedre, simpelt hen "Digte". Herom håber jeg at høre SIDE: 339 Deres mening. De i tryk medfølgende tre digte vil blive anbragte langt ude i samlingen, men kan jo altid foreløbig sættes. Af smådigtene i mine andre bøger tager jeg intet med; Bjørnson har gjort det for grovt i denne henseende. ­ Er ikke papiret i "Arnljot Gelline" tyndere end i vore andre bøger? Eller er det de nye typer, der er skarpere og derfor skærer mere igennem? Hvis tykkere papir ikke forøger bogens pris, vilde jeg henstille til Dem at benytte sådant; men kun under den nævnte forudsætning. Det glæder mig meget at den norske regering har påskønnet Deres store fortjenester af den norske literaturs udbredelse; den har netop derved hædret samtlige os norske forfattere, der arbeider sammen med Dem. ­ For de tilsendte anmeldelser takker jeg forbindtligst. Men jeg må desværre befrygte at thea- terdirektionen ikke har benyttet de af mig foretagne forkortelser, ellers kunde umuligt opførelsen medtage så lang tid. Det lader også til at theatret ikke har påagtet de forandringer, der er foretagne i 2den ud- gave; ialfald anker Dr: Rosenberg over et udtryk, som jo ikke findes i denne. Var det muligt at skaffe mig oplysning om disse ting, vilde det meget berolige mig. Med hjertelig hilsen Deres hengivne Henrik Ibsen. Til Karl Bomhoff. Dresden, 22de Januar 1871. Kære herr Bomhoff! Efterat jeg nu i lang tid forgæves i "Morgenbladet" har spejdet efter oprettelsen af den mellem os ofte omtalte fabrik, erfarer jeg nu ad privat vej at De fore- SIDE: 340 løbig har indladt Dem på en anden affære, hvoraf jeg både ønsker og håber alt godt for Deres fremtid. Med andre ord, jeg hører at De er bleven forlovet. Modtag derfor vor hjerteligste lykønskning og forsikkringen om vor oprigtigste deltagelse i denne glædelige be- givenhed! ­ Dernæst takker jeg Dem venligst for det brev jeg havde den fornøjelse at modtage efter Deres afreise herfra. Jeg skulde jo for længe siden efter pligt og skyldighed have svaret Dem, men, desværre, som De ser er det til dato blevet ved det gode forsæt. Dog, jeg ved nok, De tager ikke sligt så nøje. Hvis De ikke har havt brev fra herr Sørensen, så kan jeg fortælle Dem at han i December afrejste til New-Orleans, hvor han på ny havde fåt en fordel- agtig ansættelse med fri rejse, o. s. v. ­ Herr Gehe holdt en smuk afskedstale til ham, hvori han udtrykte sin særdeles tilfredshed med at blive alle oprørske hoveder kvit. Bemeldte herr Gehe har forøvrigt siden slaget ved Sedan havt sin gårdsplads liggende fuld af de mest storartede apparater til en arkitektonisk illumination, der skal finde sted når Paris har over- givet sig. ­ Andet nyt herfra ved jeg ikke at fortælle Dem. Byen er fuld af franske fanger. Nogen be- geistring for krigen er der ikke at spore blandt den store mængde. Tvertimod lider alle næringsdrivende forfærdeligt under de politiske forholde. Hertil er siden nytår kommet en fuldstændig kulmangel, som har bevirket standsning af en hel mængde fabriker. Den store stentøjfabrik på Leipziger-Strasse stand- sede således i forrige uge. Idet jeg nu endelig gør alvor af mit længe nærede forsæt at skrive Dem til, får jeg af min kone en an- modning om at trække en veksel på Deres venskab. SIDE: 341 Dresden er, som De ved, et fiskeløst sted og vi striler lider stærkt under savnet af denne nationalret. Trond- hjem er derimod hjemstedet for en ganske delikat fisk, der kaldes rødfisk, uver, uer, eller lignende. Nu er det vor forenede bøn til Dem: skulde De ikke velvilligen vilde sende os en kvart tønde deraf over Hamburg så snart lejlighed gives? Var det muligt, så ønskede jeg fisken, af bedste kvalitet, direkte ex- pederet hertil og skal på opgivende af Deres havte udlæg gennem min svoger og forretningsfører i Kri- stiania tilbagebetale samme når og til hvem De måtte ønske det. ­ Kan jeg på nogen måde være Dem til gentjeneste her, skal det være mig meget kært. For øvrigt er hos os alt ved det gamle. Mine damer og Sigurd tilbragte feriemånederne ved Tep- litz; jeg selv var i København. For tiden er jeg sysselsat med at udgive et bind digte, der kommer om en måneds tid. Tag nu ikke min anmodning ilde op; og vær fra os alle hjerteligst hilset gennem Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. Königsbrücker-Strasse, 33. Til Frederik Hegel. Dresden, 31te Januar 1871. Kære herr Hegel! Forbindtligst tak for alle gode efterretninger om "Kongs-emnerne"! Den tvivl jeg ytrede med hensyn til forkortninger o. s. v., er nu fjernet ved et brev fra Justitsråd Berner; alt er i orden. Arrangementet i slutnings-scenen er fru Heibergs idé. SIDE: 342 Hermed følger atter en del manuskript. Indholds- fortegnelsen sender jeg først næste gang, da den, når bogen skal være 10 ark stor, må omarbejdes. Tryk- ningen kan påbegyndes nårsomhelst indtil digtet "Bergmanden" inclusive; men derfra begynder ind- fletningen af de digte, som nu kommer til. Ønsker De et andet format, end det af mig nævnte, så er det naturligvis ganske overladt til Dem. ­ En titelvignet vil jeg gerne have; men jeg tør ikke påtage mig selv at give idéen til den; min ven P: Hansen er manden til at finde det rette. Udførelsen bør for nemheds skyld, om ikke også af andre grunde, overdrages til en dansk kunstner. I de store franske typer er jeg aldeles forelsket; jeg har ikke set noget smukkere for en digtsamling; og, hvad der er det vigtigste, de svarer, synes mig, aldeles til karakteren af mine digte. Trykte med disse typer vil digtene blive dobbelt så gode! ­ Men kan det ikke i digtet "Byggeplaner" lade sig gøre at undgå brud på de tre linjer (drag, Nord, galt)? Versets konstruktion blir ellers forrykket for øjet, og derved også for forestillingen; men det er måske umuligt. Af to digte ønskede jeg mig afskrifter fra Køben- havn. Det ene er "Abraham Lincolns mord" der stod i "Fædrelandet" i Marts eller April 1865. Det andet er en sang, digtet ved Skuespiller Jørgensens og frues afrejse fra Norge. Fru Jørgensen vil på anmodning skaffe Dem et expl: til afskrift. Hun bor hos sin broder, kgl: solodanser Gade. Begge disse digte må, ligesom de øvrige, affiles og gennemarbejdes. Drikke- visen af "Kærlighedens Komedie" ønsker jeg også efter nærmere overvejelse at tage med, og beder om en af- skrift, da jeg ikke har bogen. Fra min hånd vil alting mageligt kunne være leveret i den tredje uge af Februar. SIDE: 343 For det modtagne regnskab takker jeg i alle hen- seender, ­ og ikke mindre for de gode vilkår betræf- fende digtsamlingen! Med venlige hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig Deres altid hengivne Henrik Ibsen. P.S. Er professor Molbech fremdeles literatur- og thea- teranmelder i "Dagbladet"? I så fald bedes han ved lejlighed takket for hans velvillige omtale af "Kongs- emnerne". Under alle omstændigheder bedes han hilset. Til Frederik Hegel. Dresden den 8de Februar 1871. Kære herr Hegel! Hermed følger atter en del manuskript, samt en foreløbig indholdsliste. Denne sidste må naturligvis endnu ikke trykkes, da jeg jo ikke så ganske bestemt ved, om de på samme opførte digte netop vil udfylde 160 sider. Efter min beregning skulde de gøre det; men jeg kan let i et eller andet punkt have forregnet mig. De manglende digte skal efterhånden blive sendte; alt vil fra min hånd kunne være leveret om 14 dage, såfremt De kan skaffe mig en afskrift af digtet "Ørnulfs drapa" af "Hærmændene på Helgeland". I modsat fald må jeg skrive til Norge derom. Digtet må gennemsees og rettes som alle de øvrige. 16 af de bedste digte i samlingen har aldrig før været trykte; de fleste andre vil være ukendte for publikum selv i Norge. Efter nærmere overvejelse har jeg taget nogle digte med fra mine dramatiske arbejder. De hører SIDE: 344 åndeligt sammen med de øvrige og bør ikke udrives af denne sammenhæng. Det skulde interessere mig at vide om P: Hansen i "Nordiske digtere" har optaget noget af mine smådigte; ­ jeg skulde ønske han ikke havde gjort det; thi nu kommer de i en ny skikkelse. Hvis 1ste ark ikke allerede er trykt, så ønskes i NB! digtet "Kong Håkons gildehal" ordet "filler" forandret til ordet: klude. Med hjertelige hilsener tegner jeg mig Deres altid hengivne Henrik Ibsen. Til Anton Klubien. Dresden 13de Februar 1871. Kære Klubien! Idag modtog jeg med posten et overmåde skønt dokument, nemlig en skrivelse fra kultusministeriet indeholdende min udnævnelse til ridder af Dannebrog. Dekorationen vil blive mig tilstillet fra vicekantsleren for de kongelige ordener. Gid jeg nu tilfulde kunde takke de mænd, der har været virksomme i denne sag! Går det efter mit ønske, så skal jeg besynge dem ved deres respektive diamant-jubilæer. Da dette tidspunkt imidlertid ligger temmelig fjernt, så beder jeg Dig privatim være min tolk så længe. Hvad Dig selv angår behøver jeg ikke at sige mere. Men nu må Du tillige sige mig hvad jeg officielt har at gøre. Skal jeg sende en skrivelse til excellentsen Hall og en do. til kultusministeriet? At jeg i sin tid til ordenskantsleren taknemmeligst erkender mod- tagelsen af dekorationen, er vel en selvfølge? Men i hvilken af disse skrivelser skal jeg udtale min tak til SIDE: 345 Hs: Majestæt? Thi dette må dog vel gøres. Jeg er ubekendt med danske vedtægter i denne henseende. Råd mig derfor med et par ord. Gentagende tak! Denne æresbevisning er en stor sag for mig, større, end jeg for tiden kan sige! ­ Jeg er fortiden i fuldt arbejde med udgivelsen af min digtsamling, der kommer om kort tid i et vold- somt stort oplag og mod et mere end tilsvarende honorar. Det skal være mig magtpåliggende at sørge for at carissimo bliver en af bogens første læsere. Forhåbentlig er nu postgangen igen så vidt gen- oprettet over Belterne at dette brev i nogenlunde rimelig tid vil kunne komme Dig ihænde. Hjertelige hilsener! Din hengivne Henrik Ibsen. P. S: De korrekte titler til udskrifter på de for- nødne skrivelser vilde jeg også gerne modtage en underretning om, hvis sådant ikke skulde volde Dig særligt besvær. H. I. Til Frederik Hegel. Dresden den 16de Februar 1871. Kære herr Hegel! Igår havde jeg den fornøjelse at modtage Deres venlige brev med det indlagte digt, som hermed til- bagesendes i forbedret skikkelse. Nu fattes kun, så vidt jeg kan se, to digte, nemlig "Hilsen til Sven- skerne", der er forlangt fra Christiania, og "Ørnulfs drapa", som jeg håber at få fra Dem. I medfølgende afskrift findes to nye digte, der ikke står på indholds- SIDE: 346 listen, og som derfor bedes opførte på samme på de i manuskriptet angivne pladse. Disse digte må jeg endelig have med; jeg troede dem tabte og huske dem kunde jeg ikke; endelig fandt jeg dem blandt mine rejsepapirer. De har aldrig været trykte. Plads tror jeg ikke det vil skorte på; thi jeg tror jeg har forregnet mig lidt i mit omtrentlige overslag og ved heller ikke aldeles nøjagtigt hvor meget Ballonbrevet fylder. Skulde det imidlertid blive lidt for meget, så kan de enkelte afsnit af "På vidderne" rykkes lidt tættere sammen; derved vindes i al fald en side. Vignetten har jeg siden tænkt over. Jeg vil igrunden helst være den foruden, såfremt De ikke allerede har truffet foranstaltninger, og hvis De for- øvrigt ikke tror at den vil hjælpe på bogens afsætning. Jeg tror nemlig at de smukke franske typer vil på titelbladet tage sig bedst ud alene, ­ dog, dette over- lader jeg naturligvis ganske og aldeles til Deres bedre skøn. For underretningen om "Kongs-emnerne" takker jeg Dem meget. Jeg var noget ængstelig for at theatret efter de store omkostninger ved stykkets udstyr skulde lide noget tab. Og så min udnævnelse til ridder af Dannebrog! Jeg vil aldrig kunne være noksom taknemmelig mod de mænd, der har bevirket dette! Nu vil mine lands- mænd finde min digtsamling dobbelt så god som ellers! Jeg må dog fortælle Dem at for et par dage siden modtog jeg fra den mod mig utrættelig forekommende og elskværdige statsminister Sibbern i Stockholm et brev til ham fra vor gamle udenrigsminister, grev Manderström, som var kommen i henrykkelse over mit "Ballonbrev". Jeg ved ikke om De har hørt at jeg i Rom engang havde en temmelig slem historie an- SIDE: 347 gående grev M: eller hans politik, en historie, som min ven Bjørnson skaffede en ganske ufornøden udbre- delse hjemme. Nu samler den gamle mand gloende kul på mit hoved, på en i sandhed rørende måde! ­ De klager over frosten i Danmark; men her har vi havt indtil 21 grader! Nu er tøvejr indtrådt og vi kan hver dag vente oversvømmelse af Elben. Hjertelige hilsener til Dem, Deres søn og alle gode venner forresten. Deres inderlig hengivne Henrik Ibsen. P. S. Tak for "Kærlighedens Komedie"! Tør jeg tage Dem på ordet, og, ved lejlighed, bede Dem om et expl: af "Brand" og et do. af "Peer Gynt", så har jeg mine bøger komplet. Vor literatur er ikke ganske ubekendt her; og derved er mine bøger kommet på vandring; men det skal nu sættes en stopper for. H. I. Til Georg Brandes. Dresden 17de Februar 1871. Kære Brandes! Jeg har jo nok tænkt mig at min lange taushed vilde bringe Dem i vrede; men jeg håber trygt på at det står således imellem os, at ingenting brister for den sags skyld. Ja, jeg har en bestemt følelse af at en livligt vedligeholdt brevveksling mellem os snarere kunde medføre en sådan fare. Når vi først engang personligt var stødt sammen, vilde meget stille sig anderledes; meget vilde da blive klaret på begge sider. Indtil da løber jeg virkelig fare for gennem mine løs- SIDE: 348 lige spredte ytringer at stille mig i et galt lys for Dem. I filosofer kan raisonnere fanden et øre af; og jeg sporer ingen lyst til pr: correspondence at lade mig reducere til en sten eller en hane, ­ selv med den mulighed for øjet, efter en mundtlig forklaring at blive ophøjet til menneske igen. I Deres forrige brev beundrer De ironisk min sindets ligevægt under de nuværende forholde. Der har vi stenen! Og nu, i Deres sidste venlige(?) linjer gør De mig til en hader af friheden. Hanen! ­ Sagen er at mit sind befinder sig så nogenlunde i ligevægt fordi jeg anser Frankrigs nuværende ulykke for den største lykke, der kunde times denne nation. Og hvad frihedsspørgsmålet be- træffer så antager jeg det indskrænker sig til en tvist om ord. Jeg går aldrig ind på at gøre friheden ens- betydende med politisk frihed. Hvad De kalder frihed, kalder jeg friheder, og hvad jeg kalder kampen for friheden er jo ikke andet end den stadige, levende tilegnelse af frihedens idé. Den, der besidder friheden anderledes end som det efterstræbte, han besidder den dødt og åndløst, thi frihedsbegrebet har jo dog det ved sig at det stadigt udvides under tilegnelsen og hvis derfor nogen under kampen bliver stående og siger: nu har jeg den, ­ så viser han derved at han netop har tabt den. Men netop denne døde sidden inde med et visst givet frihedsstandpunkt, er noget karakteristisk for statssamfundene; og det er dette jeg har sagt ikke er af det gode. Ja, visstnok kan det være et gode at besidde valgfrihed, beskatningsfrihed, o. s. v.; men for hvem er det et gode? For borgeren, ikke for individet. Men det er aldeles ingen fornuft- nødvendighed for individet at være borger. Tvert- imod. Staten er individets forbandelse. Hvormed er Preussens stats-styrke købt? Med individernes opgåen SIDE: 349 i det politiske og geografiske begreb. Kellneren er den bedste soldat. Og på den anden side Jødefolket, menneskeslægtens adel. Hvorved har det bevaret sig i isolation, i poesi, trods al råhed udenfra? Derved at det ikke har havt nogen stat at trækkes med. Var det forblevet i Palæstina, vilde det for længe siden være gået under i sin konstruktion, ligesom alle andre folk. Staten må væk! Den revolution skal jeg være med på. Undergrav statsbegrebet, opstil frivilligheden og det åndeligt beslægtede som det ene afgørende for en sammenslutning, ­ det er begyndelsen til en frihed, som er noget værd. Ombytning af regeringsformer er ikke andet end pusleri med grader, lidt mere eller lidt mindre, ­ dårlighed altsammen. Ja, kære ven, det gælder blot, ikke at lade sig skræmme af hævdens ærværdighed. Staten har sin rod i tiden; den vil få sin top i tiden. Der vil falde større ting end den; al religion vil falde. Hverken moralbegreberne eller kunstformerne har nogen evighed for sig. Hvor meget er vi igrunden forpligtet til at holde fast ved? Hvem borger mig for at ikke 2 og 2 er fem oppe på Jupiter? Disse antydninger kan og vil jeg ikke skriftligt ud- føre videre. Hjertelig tak for Deres digt! Det vil ikke blive det sidste De skriver, thi kaldelsen taler ud af hver linje! At De overvurderer mig, skriver jeg på venskabets regning; tak tak! Bevar mig således; jeg skal visselig ikke svigte! Og kom så snart til kræfter igen! Og kom så til Dresden på to sunde Ben. Ja, den benhistorie! Følte De det ikke som en nemesis? De foer engang så vold- somt frem mod en anden filosof fordi han stod på to ben. Gud ske lov, at De ikke fik praktisk bevise muligheden af at en filosof kan hjælpe sig med et. ­ SIDE: 350 Jeg forudsætter at al fare er forbi, ellers spøgte jeg visst ikke dermed. Af "Kritiker og Portraiter" har jeg til dato fra Hegel kun fået første halvdel; men selv om jeg havde fået det hele, vilde jeg have indskrænket mig til et varmt tak for bogen. Jeg er en yderst dårlig kritiker; enkelte værker forstår jeg ikke at udtale mig om, og hvorledes De står for mig i det hele, som afsluttet personlighed, det ved De. Med udgivelsen af min digtsamling har jeg næsten nat og dag været beskæftiget siden jul. Det har været et forbandet stykke arbejde at skulle gennemgå al den mængde standpunkter, hvormed jeg forlængst var færdig. Tilsammen danner de dog noget helt; og jeg er spændt på at høre hvad De vil sige om bogen. De tusende ting Deres brev kunde give anledning til at skrive om, vil jeg denne gang lade ligge. Først vil jeg nu erfare om jeg kan vente snart at se Dem her. Da skal vi tage for os til forhandling både biskop Arius og de syv churfyrster; De skal se, jeg har ikke for intet levet to år i nærheden af Gert Westphalers fædreland. ­ Hjertelige ønsker om sundhed og alt godt. Deres hengivne Henrik Ibsen. Så snart jeg kan overkomme et nogenlunde skikke- ligt portræt, skal jeg sende Dem det; tag foreløbig til takke med indlagte. Jeg håber, De gør gengæld! SIDE: 351 Til J. Bravo. Dresden den 18de Februar 1871. Kære og højstærede herr etatsråd! Herved har jeg i al hast den fornøjelse at meddele Dem at herr Al: Tom Dieck nu endelig har indbetalt de resterende 16 thaler 20 sgr. Nu er det spørgsmålet på hvilken måde jeg skal sende Dem disse penge. At skikke postanvisning til Italien, og specielt til Rom, er ikke tilrådeligt. Kan jeg lade beløbet udbetale til nogen i København eller Kristiania, så underret mig derom. Hvis ikke, så opgiver De mig måske en Boghandler her, der står i forbindelse med herr Spithoever i Rom, eller en bankier der har forretninger med herr C: Kolb sammesteds. Når tør jeg vente at få min bogpakke? Hils alle gode Venner! Jeg har idag ingen tid til at skrive mere, da et nyt literært arbejde lægger udelukkende beslag på mig. Idet min kone og jeg anbefaler os i Deres venlige erindring og ikke opgiver håbet om endnu en gang at få anledning til at hilse på Dem i Rom tegner jeg mig Deres altid hengivne og forbundne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 25de Februar 1871. Kære herr Hegel! Hermed følger atter otte sider manuskript, og dermed er det hele færdigt og afleveret fra min hånd. Som De vil se, sender jeg også denne gang to ikke på indholdslisten opførte digte; deres plads har jeg SIDE: 352 imidlertid angivet, så der forhåbentlig ingen misfor- ståelse vil finde sted; den hele liste kommer til at indeholde 54 digte. Korrektur behøver jeg ikke. Jeg stoler ganske på herr Larsens noksom beviste dygtighed, og beklager kun at jeg under opholdet i København så skamme- ligt forsømte at takke ham for al god hjælp. ­ Hjertelige hilsener til Dem og Deres søn fra Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. P. S. Tak for Götheborgs-posten og hvad jeg ellers fra tid til anden har modtaget fra Dem! H. I. Til Frederik Hegel. Dresden den 1ste Marts 1871. Kære herr Hegel! Tilgiv at jeg i denne rimeligvis travle tid igen ulejliger Dem. Jeg trænger nemlig til penge og beder Dem derfor vise mig den tjeneste at lade hæve mit honorar for "Kongs-emnerne" ved det kongelige theater samt deraf at sende mig 200 Rdlr på sædvanlig måde. De to længere digte, hvis tekst jeg har fremsendt på tryk, anbefales særligt til korrektørens opmærk- somhed. Jeg er nemlig ikke ganske viss på at de er fri for trykfejl. Findes sådanne, vil de dog let bemærkes. I de sidste dage har vi her havt fuldstændigt for- årsvejr; hjemme i Norden begynder vel også vinteren at vige. Hjertelige hilsener til Dem og Deres søn fra Deres stedse hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 353 P. S. I breve fra hjemmet fortælles mig at en norsk tysker skal have oversat mit "Ballonbrev" og sendt det til de "preussiske autoriteter"!! Til Lorentz Dietrichson. Dresden den 2den Marts 1871. Kære gamle ven! Det var mig i flere henseender en stor glæde og en overraskelse at modtage dit venskabelige brev, hvilket jeg naturligvis foresatte mig straks at besvare, ­ et forsæt, som naturligvis ikke blev noget af. Idag skal Du dog høre fra mig. Først ønsker jeg Dig nu af ganske hjerte til lykke med den fremgang, Du i vinter har havt også på scenen. Det var imidlertid noget jeg altid havde ventet, og jeg spår Dig alt godt af at blive ved på den vej. Om din østerlandske rejse skriver Du da naturlig- vis en bog? At rejsen har havt den tilsigtede virkning på din sundhed, tør jeg vel antage for givet; og efter hvad jeg fra mange forskellige kanter har havt anledning til at erfare, må Du jo føre en meget beha- gelig tilværelse i Stockholm. Du har mange venner og megen indflydelse; ­ ingen af delene er at foragte. Hvad mig angår så har jeg i vinter arbejdet på min digtsamling, der nu er under pressen og om nogen tid vil udkomme i et voldsomt stort oplag (og mod et do. do. honorar). Planer til dramatiske arbejder går jeg omkring med; men denne forbandede krigstid virker forstyrrende på mig, som Du nok kan tænke. Vær så god, ved første lejlighed at hilse den Lim- nellske familje og takke fruen for hendes brev, som jeg snart skal besvare. SIDE: 354 Excellencen Sibbern beder jeg Dig også bringe min forbindtligste tak. Ja, det var rigtignok en over- raskelse, hvad Du overbragte mig fra ham. Glad er jeg at man ikke har nogen anelse om historien fra Rom. Det var nu i vor Sturm- und Drangperiode, carissimo! Nu er vi begge to ude over det stand- punkt. Men det hørte med til udviklingen; jeg ønsker ingenting ugjort. Også alle andre gode venner må Du bringe min hjerteligste hilsen og tak for alt godt. Hofmarskalken og theatrets øvrige vedkommende ikke at forglemme! Til Stockholm må jeg tilbage, det er visst. Går alting efter ønske, så spekulerer jeg på en Norgesrejse til sommeren, og da kan begge dele slåes sammen. ­ Og så skal vi passiare om vore resp: rejser fra Haders- lev til Kiel, carrissimo! Ja, vi har dog virkelig flakket temmelig vidt omkring, siden vi kamperede i Stock- holm. I Egypten var jeg, som Du kanske ved, med på den store expedition, 24 dages Nil-rejse, lige ind i Nubien; ligeledes var jeg en af dem, der trængte frem lige til det røde hav; de fleste vendte om ved Ismailia. Men gamle Rom fik jeg dog ikke gense! Håbet om at komme did, har jeg dog ikke opgivet; og da træffes vi kanske der. Jeg forudsætter nemlig at Du stedse har i baghånden et visst håb om i en viss officiel stilling at kunne slå Dig ned der. Dersom jeg ikke vidste at Du i brevskriver-vejen præcist var af samme stykke, som jeg, så vilde jeg bede Dig fortælle mig lidt om personer og forholde deroppe. Hvorledes går det eders Gambetta på rigsdagen? Han interesserer mig meget; ­ hils ham fra mig. Har Malmström sin store Bråvalla-tavle færdig? Og gubben Kjellberg? Han sukker vel også efter de romerske kødgryder? Udgav ikke Carl SIDE: 355 Snoilsky sine digte forrige jul? Og var ikke modtagel- sen sådan, at den måtte opmuntre ham til at ved- blive? Han er dog virkelig en lyriker af meget høj rang. ­ Skulde Du træffe ritmester R: v. Kock, så spørg ham om han har modtaget mit brev. Stjern- ströms må Du ikke glemme at hilse. Mine damer sender eder sin bedste tak for sam- været i Dresden. Dine hilsener, kærlighedserklærin- gen inclusive, er med stor tilfredsstillelse blevne modtagne. Bring til gengæld din frue tusend hilsener fra os, din lille pige ligeså; hende fik jeg da sletikke se i Stockholm. Og hermed, enten vi om kort eller længe, person- ligt eller skriftligt, mødes, så lev hjerteligt vel og glem ikke Din hengivne ven Henrik Ibsen. Til Den Gyldendalske Boghandel. Dresden, 5te Marts 1871. Til Den Gyldendalske Boghandel! De igår modtagne korrekturark tilbagesendes her- ved. Jeg har ikke fundet andre fejl, end den af mig selv begåede, Side 3, 5 og 6. På alle andre steder beholdes bogstaveringen ks, ­ altså undtagen i de ord, der stammer fra det latinske. Strilen med stort S; Schweigård med å; hærmod er rigtigt (i lighed med hærværk, hærmænd, hærfærd, o. s. v.) På titelbladet skulde jeg ønske bogstaverne i mit navn lidt mere sammentrængte, ligeså for- og efter- SIDE: 356 navnet rykket lidt nærmere sammen; (se omslaget til Bjørnsons digte, hvor samme typer er benyttede.) Forbindtligst tak for nøjagtig og kyndig korrektur- læsning! Ærbødigst Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 23de Marts 1871. Kære herr Hegel! Med tak erkender jeg modtagelsen af Deres ven- lige brev af 3die dennes, hvori indlagt 150 thaler pr: Fuldmagt til at hæve mit honorar ved det kgl: theater har jeg ikke sendt, da jeg antog det overflødigt. Fejler jeg heri, beder jeg mig derom underrettet. Det var en virkelig elskværdig opmærksomhed af Dem at sende mig det smukke ordensbånd, som jeg ganske visst ikke her vilde kunne have erholdt. Hjertelig tak også herfor! Mange hilsener til Dem og Deres søn! Deres hengivne Henrik Ibsen. Til J. Bravo. Dresden den 30te Marts 1871. Kære herr etatsråd! Da der nu er hengaaet saa lang tid uden at jeg har modtaget noget svar på mit sidste brev, hvori jeg meldte Dem at herr Tom Dick nu har indbetalt rest- SIDE: 357 beløbet af sin gæld til Dem, så begynder jeg at frygte for at enten mit brev eller Deres svar derpå kan være gået tabt, og jeg fornyer derfor mit spørgsmål til Dem om hvad jeg skal gøre med Deres penge. Belø- bet er for lidet til at omsættes i en veksel, og at sende postanvisninger til Italien fraråder man mig her, som noget, der er i høj grad usikkert. Kan De opgive mig en herværende boghandler, der står i for- bindelse med herr Spithöver, eller en bankier, som har forretninger med herr Kolb? Eller gives der i København eller Christiania nogen, til hvem jeg kan indbetale summen? Herpå er De nok så god at give mig et svar, da jeg gjerne vil have den sag fra hånden. Herr Georg Brandes bedes venligst hilset; jeg til- skriver ham om kort tid. Mine bedste hilsener også til alle andre gode romerske venner! Det gjorde mig meget ondt at erfare Fladagers død. Jeg vil dog håbe at han under sin sygdom ikke har lidt nogen mangel? Her har vi siden månedens begyndelse havt fuld- stændigt forårsvejr; men nu er der igen antydninger til et omslag. Tør jeg gøre mig noget håb om snart at modtage min bogpakke? Og når får vi så høre Deres ophøjelse til general- konsul for kongeriget Italien? Rom bliver jo nu landets residensstad, og da må vel en sådan foran- dring i vore rigers repræsentation indtræde. Med hjerteligst tak og hilsen fra os alle, og i håb om snart at høre fra Dem, tegner jeg mig Deres hengivne Henrik Ibsen. SIDE: 358 Til Frederik Hegel. Dresden den 7de April 1871. Kære herr Hegel! Vedlagt tilbagesendes de i forgårs modtagne kor- rekturark; ligeså følger den forlangte fuldmagt. Jeg vilde være Dem særdeles forbunden, dersom De, gennem Deres forbindelser i Stockholm, vilde for min regning lade indbetale 12 rdlr: dansk til kunst- handler Christian Hammer [fotnotemerke] dersteds. Tilgiv at jeg ulejliger Dem hermed! Forhåbentlig kommer digtsamlingen dog i denne måned? Jeg er meget spændt på at erfare hvorledes den vil blive modtaget; men håber det bedste. Hjertelige hilsener til Dem og Deres søn. Deres hengivne Henrik Ibsen. Fotnote: Fredsgatan, Stockholm. Til Frederik Hegel. Dresden den 15de April 1871. Kære herr Hegel! De ønsker et digt over den afdøde dronning; men det er mig for tiden umuligt at skrive et sådant. Jeg blev imidlertid meget glad ved at erfare at De intet har imod at få digtsamlingens 11te ark fyldt og sender Dem derfor indlagte, der netop vil passe. Der mangler to sider, som jeg skal sende på mandag. Digtet bør opføres umiddelbart efter digtet "Ballon- brev" og hede på indholdslisten: Rimbrev til fru J. L. Heiberg. Hvis De sender mig korrektur, så udbeder jeg mig to aftryk, for derefter at kunne beholde det ene; mit koncept er mangelfuldt, og jeg har endnu SIDE: 359 ikke skrevet til fru Heiberg, hvilket jo bør ske før bogens udkomst. Vil De, for hurtigheds skyld, ikke oppebie mit gennemsyn af korrekturen, så lad kun trykkes væk; jeg stoler på herr Larsen, og på min renskrift, der, som jeg tror, er fejlfri. Men et aftryk ønskede jeg dog gerne, for derefter at kunne tage en korrekt afskrift til fru H: ­ Blade med påskrift til de forskellige, som jeg vil sende bogen, skal jeg efter Deres venlige tilbud snart sende Dem. Jeg håber at det ny-tilkomne digt ikke skal gøre samlingen skam eller skade ­ tvert imod!! Dette forresten i al hast. Mange hilsener til Dem selv og Deres søn fra Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Karl Bomhoff. Dresden den 26de April 1871. Kære herr Bomhoff! Idet jeg på det hjerteligste takker for Deres to venlige, hidtil ubesvarede breve kan jeg nu melde Dem at vi i forgårs havde den glæde at modtage de længselfuldt ventede uer. Den 25de Marts er fustaget expederet på Hamburgs banestation, og De kan heraf danne Dem en forestilling om hvorledes militær- forholdene endnu lægger vanskeligheder i vejen for handel og omsætning. Fisken var forøvrigt i en ud- mærket forfatning og smager, efter en idag i større målestok foretagen prøvespisning, fortræffeligt. Det er en sand og stor tjeneste, De har vist os, og vi kan ikke noksom takke Dem! Beløbet af Deres penge- SIDE: 360 udlæg håber jeg De snarest muligt er så god at op- give for mig, og skal da den sag straks blive bragt i rigtighed. Mit fotografi skal det være mig en for- nøjelse at sende Dem, så snart jeg kommer i besid- delse af et sådant, hvilket forhåbentlig snart vil ske. Min svigerinde indfrier herved sit løfte, og beder hilse. Fra Mr: Mouthon har jeg ligeledes en hilsen at overbringe. Af nyheder herfra ved jeg intet at fortælle. Jo, det er sandt, jeg så for nylig i bladene at hans "greise Majestät" har havt et besøg af sin kollega, gamle kong Johan, der tog hans etablissement i øjesyn. Hvorvidt bemeldte "Majestät" efter dette besøg er bleven endnu hovmods-galere, end han, efter herr Sørensens beskrivelse allerede var, skal jeg ikke kunne sige. Ja, lev nu for denne gang hjertelig vel! Min kone hilser og takker specielt. Jeg håber snart at høre fra Dem. Venskabeligst Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden, 1ste Maj 1871. Kære herr Hegel! Af et avertissement og en notits under redaktions- artiklen i "Morgenbladet" for 25de April erfarer jeg at skuespiller Isachsen i Kristiania agter at oplæse nogle digte af min "nye, ikke udkomne samling", hvoraf han "fra København har forskaffet sig de færdigtrykte ark". Tillad mig at spørge Dem om dette er sket med Deres vidende og vilje? I så fald er jo sagen i sin SIDE: 361 orden. Hvis ikke, så agter jeg både for Deres og min skyld offentlig at påtale hr. Isachsens færd. Undskyld at jeg besværer Dem med dette; et par ord vil være tilstrækkelige. Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. Til Frederik Hegel. Dresden den 9de Maj 1871. Kære herr Hegel! I torsdags var det en sand festdag for os, idet jeg da havde den glæde at modtage Deres venlige brev tilligemed bogpakken. Min hjerteligste tak herfor! Hvad der for øjeblikket mest måtte glæde og interessere mig, var imidlertid det overordentlig smag- fulde og smukke udstyr, De har givet min digtsam- ling. Typer, papir, bind med vignet, ­ alt er for- træffeligt; jeg kan ikke se at der staar noget tilbage at ønske. Et stort fortrin ved de benyttede typer er deres ganske overordentlige tydelighed; med disse typer vil min ortografi umuligt genere nogen, og det er en stor fordel. Særdeles kært var det mig også at erfare at der tiltrænges et nyt oplag af "Brand". Jeg griber med stor glæde Deres tilbud om til denne udgave at be- nytte de nye typer, hvorved bogen i høj grad vil vinde i udseende. Jeg er i disse dage beskæftiget med at rette det modtagne exemplar og skal i løbet af ugen sende Dem samme. Rettelserne blive imidlertid næsten kun ortografiske; selve teksten er jeg bange for at røre ved. SIDE: 362 Må jeg tillade mig gennem Dem at frembære min forbindtligste tak til herr Larsen for den uover- træffelige dygtighed og omhu, hvorrmed korrektur- arbejdet er blevet ledet. ­ Herr Krohn er jeg meget erkendtlig for den smukke vignet. ­ Det var mig meget kært at erfare at min gamle ven, skuespiller Isachsen ikke på nogen Dem uafvidende måde var kommen i besiddelse af digtene; jeg kunde jo ikke vide det; mine kære landsmænd har, som De selv vil have erfaret, et temmelig tåget begreb om mit og dit i bogverdenen; ­ selve oplæsningen har jeg, lige- som De, kun betragtet som ønskelig. Og så til slutning en hjertelig tak til Dem selv, en tak for hver dag jeg har stået i forbindelse med Dem, en tak til Dem både som forlægger og ven. Gid nu dette vort nye foretagende må blive os til glæde i alle måder! Hvad de penge angår, som De har havt den god- hed at indsætte for mig i Sparekassen, så vilde jeg være Dem meget forbunden, ­ (hvis sådant ikke er skeet), ved lejlighed at lade dem overføre på den længst mulige opsigelses-frist, da derved formentlig en højere rente opnåes. Det er nemlig ikke min agt igen at udtage disse penge; ­ jeg er jo nu, ­ tak være Dem ­ bleven kapitalist! Med de venligste hilsener til Dem og Deres Søn er jeg Deres hjertelig hengivne Henrik Ibsen. P: s: En nyhed, som jeg erfarer i dette øjeblik, må jeg dog fortælle Dem. Samtlige af vicekongen af Egypten til Suez-kanalens åbning indbudne svensker og normænd er blevne dekorerede (med tyrkiske ord- SIDE: 363 ner; thi vicekongen har selv ingen at uddele). Jeg, for min part, har erholdt Medjidie-ordenens kom- mandørstjerne, en pragtfull tingest, som jeg idag modtog tilligemed et stort, ulæseligt diplom fra stor- tyrken selv!! Da jeg havde erholdt indbydelsen til Egypten, troede man i Norge at grunden var den, at jeg i "Peer Gynt" for en del havde henlagt scenen til Nilens land; havde jeg nu været den eneste deko- rerede, vilde man formodentlig have troet at mit "Ballon-brev" var blevet oversat på egyptisk! Den sande årsag er imidlertid den, at vi var overbringere af en hel del svenske og norske dekorationer til egyp- tiske stormænd, og det er denne høflighed, som nu gengældes. Vor vicekongelige vært har således givet et nyt bevis på sin generøsitet; thi han må selv levere dekorationerne, og rekvirerer kun diplomerne fra Konstantinopel. Deres H. I. Til J. H. Thoresen. Dresden den 13de Maj 1871. Kære svoger! Jeg har nu hele to breve fra Dem at besvare på engang, og en hel del ting at takke for. Først vekselen for min gage i Januar­Marts dette år; dernæst kassen med myseostene, der fremkom i god behold og befandtes at være af den allerfortræffeligste kva- litet, ­ i hvilken anledning vi også er herr Simonsen særdeles forbundne; og endelig den for nogle dage siden modtagne kommandør-stjerne med diplom. Khediven er en splendid og generøs mand i alle måder, det må man indrømme; jeg antager nemlig at han i SIDE: 364 Konstantinopel må betale ordens-dekorationerne og kun erholder diplomerne gratis. ­ I Deres næstsidste brev oplyser De mig om noget, som det både var mig kært og ukært at komme til kundskab om. Jeg sigter herved til Maries plan at blive almueskole-lærerinde, en plan, hvorom jeg indtil da var bleven holdt i uvidenhed. Denne plan må jeg ful