| s.172 |
8de maj 1890.
Søndag æfter om formiddagen å ha skre-
vet til dig rejste vi til lensmand Nielsens.
Frits Hansens barn skulde være her hele
dagen. Men som vi bedst sat hos Nielsens
kom Frits Hansen, Ingeborg Hansen og hus-
læreren! De visste, vi var der forut. Jeg
gik straks ut i haven, lensmannen æfter, og
nu var der siden to partier, et i haven og
et inne, lensmannens aldeles fortvilet. Men
så alle mænnesker (og mor ikke minst) løs
på Frits Hansen, som sa, han var kommen
alene for å få det godt igæn. Men nu måtte
han gøre mig en undskyldning. Og så kom
han ut i haven og gjorde den meget pent,
meget ihærdigt forsikrende, at han aldrig
hadde ment, jeg var en mindre hæderlig
man æn nogen av dem. Og han var i det
hele så intrængende ælskværdig, at jeg gav
mig over med hjærte, sjæl og sinn, og dagen
æfter kom han hid, dagen deræfter var begge
|
| s.173 | her på Annas fødselsdag, og igår jeg der-
oppe med hele Vonhejmsfolket. Det er et
ord: gammel kjærlighed ruster ikke, og det har
vist sig igæn fra begge sider. - Vi er meget
glad over dette, alle parter, meget, meget glade.
Kristofer Kristofersen og hustru er her;
de er så svært hyggelige, og da især han.
Jævn, grej, varm. De bér dig hilset hjærte-
lig. De skal bo på Solheim i sommer. I det
hele blir her en mængde prægtige mænnesker
her i sommer. Og jeg vil bare skrive digt
i sommer. Ingen i værden kan si annet, æn
at jeg er så ung i sinn og skin, som var jeg
(på håret nær) noget over 40 år. Skal dette
bli ved, så må jeg jo bli en svært gammel
knark. - Tænk, idag skal vi til Sønstevold
for å beslutte, at her skal være telefon i
Gausdal! Telefon i Gausdal! Telefon like
op i vor gang, stå der og tale med Kristi-
ania, det blir ænnen på det.
Får du brev fra mor idag? I hvært fall er
hun hos dig med al sin tanke. Jeg var så
optat av dette spørsmål, når du skulde komme
hjæm og hun ikke mindre, at jeg nu med
bedrøvelse sender dit brev ind til henne
samtidig med dette.
|
| s.174 |
Vi skal allesammen over til Peter Slette-
rud, derfor skynner jeg mig så. De vænter
på mig allesammen. Bare du nu kunde læse
det!
Din væn far.
|
\n |
|
