Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - SIDE: 6 Til F.T. Borg. Aulestad 2/4 1879. Trofaste væn, du kan tro, det har været mig en smærte at opdage, at "intelligent- sen" i dette mit folk i al stilhed har sluppet troen på et sælvstændigt Norge og længes æfter en "nøjere" forening med Sverige. Det er det samme "skandinaviske" parti, som i Danmark, Sverige, Norge har prøvet at ruinere både folkelighed og frihed. Også jeg er skandi- nav; men på Grundtvigs måde, som i en trofast forening så den sikreste garanti for sælvstændigheden. Så Nordens fri ånd kan give sit fulde svenske, fulde danske, fulde norske udbytte. Men "Skandinaverne" af Plougs sort har altid havt tyngden i sin længsel uden for sit eget land. Dette er det demoraliserende, som i tidens længde har båret så bittre frugter. De danske var ikke SIDE: 7 danske nok til i Slesvig at lade sig nøje med det danske; de norske var ikke norske nok til at oversætte sit eget folks udvikling i frihed og sælvstændighed som sin højeste opgave. Tværtom; ligesom i Danmark folkets deltagelse i styrelsen er dem en pæst, er den i Norge også en pæst for de norske skandinaver. Jo stærkere union, des stærkere kongemagt, og under kongemagtens beskyttelse desto stærkere bureaukrati og særinteresser. Jo stærkere storting, des stærkere folkemagt - og derfor væk med hele det nationale prat; det fører os fanden i vold! Ærlige, alvorlige mæn spurte mig på gaden, om det dog ikke var bedre at vi blev Svensker æn oprætholdt den splid, den dumhed, som altid udviklede sig i et så lidet folk. Jeg skal i en meget kort sum sige dig min mening herom. Kom det dertil, at vi opgav vor sælvstændighed, at vi blev et skog-brug for Frankrige, et fiske-brug for Spanien og Italien, et sæter-brug for os sælv og et fragt-brug for al værden, - væl, så kunde vi gærne gå op i Sverige; men da varede det ikke længe, før Sverige gik op i en større stat; ti i sådant er der smitte. Nu fører hele værdens-udviklingen i rætning af individualisme. Man samler sig for at styrke sin nationale individualitet, og innen dens beskyttelse gror de enkeltes stærkere. Om det så er socialis- men, så er den en tilintetgørelse af nogle enkeltes forræt til at ud- vikle individualitet på de tuseners bekostning; lige ræt dertil for alle! Men om du tror, jeg kæmper for mit folks voksende sælvstændig- heds-følelse på teoretiske grunne, så tar du naturligvis fejl. Jeg kæmper fordi jeg ikke kan annet; jeg kæmper fordi jeg ællers forlod mit land, min gærning, ja, fordi jeg ællers ikke kunde leve. Hvad har jeg i disse dager ikke opdaget! Vi har jo aldrig været sælvstændigheds-ærekære! Vi kom fra Danmark, vi gik over til Sverige, vi tiltvang os en og annen liden inrømmelse; men den hele, fulle sælvstændigheds-tanke, den har den dannede del af vort folk aldrig tænkt! Så van- vittig har jeg levet i tro på dem, at jeg ikke har opdaget dette før i disse dager! Og dog er det så historisk naturligt, at det er bare min skyll, at jeg ikke før har sét det. Du kan tro, jeg har tilgivet den kære, stoute Hedlund hans fejl- tagelser, da jeg opdagede, hvilke langt større jeg sælv har levet i! Fra jeg så, at den dannede del af vort folk aldrig har tænkt, aldrig har havt trang til hel sælvstændighed og anser talen derom for SIDE: 8 farlig, - har jeg ikke mere husket på Sverige. Min smærte og min skuffelse og min anstrængelse har været så stor, at jeg årkede ikke at tænke nogen annen tanke, tage noget annet hænsyn. Sagen har ikke nærmest at bestille med Sverige (med hvæm vi nok skal blive enige). Nej, den er vort: at være æller ikke være; den er et program for slægters fræmtid, det eneste mulige; den er alt, som heder Norsk og skal hede Norsk, den er en vænding i hele vor tilværelse som folk; den er inledning på sælvstændighedens hoved-vej; vi gik før på mange mindre side-veje, på hoved- vejen har vi aldrig været siden Håkon Håkon- sons dager. Sælvstændighedens fulde æresfølelse, som I har den, har vi aldrig ejet siden hin tid. Dette er den rene tørre sanhed. Den kan være forfærdelig; men med Guds hjælp, for hvis åsyn jeg har handlet, den er alene vækkende, samlende, styrkende. Du skal vise Hedlund og Rydberg dette brev, og forræsten hvæm du vil. Vil de ikke forstå mig, så vil det næppe engang gøre mig ondt; ti det, jeg står i, er så stort, at en mindre smærte kænnes ikke. Men du forstår mig, det ved jeg forud; ti du er den ideel- leste natur jeg nogensinne har mødt. Om jeg døde imorgen, så skulde du kunne lægge fræm dette brev fra din bekymrede væn, og det skulde blive et stykke i din hædersfane; ti at jeg er ærlig, tror dog folk ænnu om mig. Stillingen (forat ordne det for dig) er altså denne: et åbent amal- gamistisk parti, (støttet fra højden af) arbejder i ly af den halve sælvstændigheds-følelse, som er den eneste, der ænnu er oparbejdet i vort folk. Imod dette arbejde har rejst sig under det rene norske flag en liden flok, som især gør opbud blant bønderne. Og i spid- sen for denne flok er kommen en man, som for en måned siden ingen anelse havde, hværken om kampen, dens nødvændighed eller dens mål, - og det er din væn Bjørnst. Bjørnson. SIDE: 9 Til Mattias Rosenblad. Aulestad 3/4 1879. Hr. M. Rosenblad! Jeg takker Dem hjærteligt! På denne vej, og alene på den, er for- eningen evig. Med konge, uden konge, med rigs-akt, uden rigs-akt - hvis vi bægge er sælvstændige, i ét og alt sælvstændige, så er foreningen evig. Så er den en vælsignelse. Men alt for få i Sverige forstår dette. I Norge flere og flere. Jeg skal sende Deres modige og sandfærdige ord til "Dagbladet" i Kristiania. Men Dem sender jeg min hjærtelige tak atter og atter. Med højagtelse Bjørnst. Bjørnson. SIDE: 16 Til Torsten Hedlund. [16/5 1879.] Jeg sender dig idag, kære Torsten, "Kaptejn Mansana", som jeg kalder for den stærkeste psykologiske opgave, jeg i en fortælling har sat mig, og som jeg tror er gænnemført både i kraft og lys. Altså: lykke til! - De psykologiske overgange har jeg ladet skinne lidt bedre i øjnene. Folk er så dumme! - "Leonarda" må vi vænte med; men du får bogen, straks den er færdig-trykt. Ja, ja! Det gælder for mig at passe på, at ingen stjæler den i Tyskland eller England, i Holland eller Ungarn, i Polen eller Bøh- men; jeg er hidtil bare bleven stjålet. Hilsen fra din Bjørnson. SIDE: 18 Til S.A. Hedlund. [Aulestad] 27/5 1879. Nej, kære Hedlund, jeg lider ikke af "fikse ideer". Har du ikke lagt mærke til, at endskønt du er mere praktisk æn mig, er SIDE: 19 jeg mere realist æn både du og dine vænner? Har du aldrig sét det? Når jeg kæmper for fræmtids-ideer, så er det fordi jeg ser virkeligheden skarpere æn I; jeg lar mig ikke tilfredsstille af meget, som I lar gå, ja, ofte synes er nokså bra. Jeg er realist til det innerste af min ævne. Som kristen var det den praktiske virkning af troen på ævnen og i arbejdet og i karakteren, jeg holdt mig til; evigheden har jeg aldrig brydd mig om. Igrunnen har jeg aldrig troet på den annerledes, æn at jeg skulde tage den, hvis den var der, væl vidende, at da var den en evig udvikling. Når en sådan natur er digter, skald, så kommer han ikke til å befatte sig med fikse ideer. Som jeg, sålænge jeg alene kænte det kristelige, der tog det mest humane, i livet virkningsfulle, så gør jeg i politik, så i social-lære; - og med denne trang, denne ævne er det jeg dømmer mit folk, hvad der gavner det, hvad ikke. - Det rene norske flag er en voksende idé som ingen annen, siden jeg kom med. Den vil innen nogle år ikke lade en gut urørt i dette land! - Om man bød sejer for den idag, jeg svarede: for Guds skyld, nej! - På denne sag skal vi først opdage, hvor jammerlig det står med os i æres- og i sælv- stændigheds-kapitlet. På denne sag skal ænnelig de store tilståelser gøres. Først da begynner det arbejde, som inløser de løfter om frihed, der ligger i vår grundlov og karakter. Da jeg begynte med at sige dette højt, blev jeg forundret over den hurtige forståelse. Nordmannen er i udpræget grad realist. I flag-sagen har ikke én éneste liberal svigtet. Ikke én. [fotnotemerke] Som på kommando så de, hvor vi var, vort sælv-bedrag til idag, hvad her skal til. Om jeg for et halvt år siden vilde have skrevet en så ydmyg sang til Sverige som den jeg skrev; med de ynkværdige tilståelser om os sælv, som min samvittighed drev mig til, jeg vilde være blevet spyttet på. Nu vakte den stille glæde. (Enkelte forsøg, som den reaktionære Frits Hansens, på at appellere til den gammeldagse skrydende fædrelandsstolthed faldt magtesløse til jorden.) Hvad du taler om Sverige, kommer slæt ikke denne sag ved. Ernst Sars mener vistnok, at vi aldrig burde være forenede med Sverige; det har berøvet os vor ansvars-følelse; og med denne fuldt ud- viklet vilde vi idag være kommet længere. Men han er historiker nok til at tage det givne; altså ikke han, ikke nogen vil Fotnote: Din berætning om Ole Bull var en misforståelse. SIDE: 22 "Sanningssökaren", ikke i det politiske ved de Geer, ikke i litera- turen ved Snoilsky. Fræmad! Herom mere siden! "Leonarda". Jeg er realist; jeg lar det altså på ægte realistisk vis være slut, hvor der er slut, ænten det skærer æller skriger. Du lar det på ægte romantisk vis (og Svænskerne med dig) være så vakert at få vide lidet mer, om "de fik hværandre", de vælsig- nede mænnesker, hvor mange barn de avlede og hvor de tilsist blev begravne. Jeg omarbejder fortiden de to siste akter af "Det ny system". Jeg vil gøre dem så kraftige som de første ved næmlig at tale mere helt ud om de små forholds jammerlighed, så længe vi ikke tør tage hele sanhedens mod på os. Jeg led af en falsk forsonligheds-ånd; flag-striden har kureret mig. - Og så skal vi lade stykket komme ud hos Torsten og i København, måske i et lidet oplag; ti det kan jo gå som med "kongen", at folk tror, det er "uanstændigt" at læse sligt med så liden "pietet" i. Men nu skal det ny system blive godt! "Leonarda" må vi vænte med; det må først komme ud på engelsk og i Amerika. "Kaptejn Mansana" forekommer mig at være en kraftig realistisk tægning. Også den misforstod Svenskerne! - Ja, du, jeg er atter i godt humør. "Humbugen" har frælst mig. Siden jeg blev helt overbevist om at vi i flag-sagen igrunnen stod overfor samme humbug som vi ællers strides med, har jeg hæntet mit humør hjæm igæn. Hils din familie, hæders-væn, og Rydbergs. Men hvor blir bedste-mor af? Blir hun ikke bedste-mor? Din tro Bjørn. Tak for din godhed og dine råd! Til S.A. Hedlund. [Aulestad medio juni 1879.] Kære, gode Hedlund, I Svænsker holder jo ikke af os Nordmænd. Vi er uælskværdige; vi har intet at beundre; vi er i alle hænseender unge og umodne. Derfor kan I hæller ikke sympatisere med dem af os, som vil hjælpe vort folk op af usælvstændighedens slætte vaner, give det helt flag, helt ansvar, styrke det, hærde det til frihedens tanker og idrætter. Så får vi gøre det uden eders sympati; ti gøres må det. Det er desværre en sanhed, at mange inflydelses-rige Nordmænd bruger SIDE: 26 foreningen med Sverige til at stå imod den inre nationale udvikling med. - At I ikke sympatiserer med os, som finner dette foragteligt, men derimot med disse (som smigrer eder for at få sine egne friheds- fiendske interesser stansede ved foreningen) - se, det er slæt ikke som det skal være. Du og dine må da forstå, at det er på vor side det agtværdige er, ikke på hines! Jaså, så også du nu har funnet ud, at jeg ælsker strid for stridens skyll, og at jeg rent finner op stridsæmner, når jeg ingen har. Du har en bedre forståelse af mig, når du bare søger dybere i dig sælv; ti jeg har ofte følt den hos dig. Jeg skal kort og godt sige dig en forklaring: de veje, jeg har gåt og går, de må slægten gå. De kommer en dag til at se, hvad jeg ser, føle, hvad jeg føler; ti mens du f. e. tager dagens foreteelser, og glad med de glade og vred med de vrede klarer de ting, som skal klares, - er dagens foreteelser mig psykologiske skud af rødder, som jeg kænner, og hvis videre udvikling er hele mit liv, al min gærning. Jeg ved, at helt flag må til; jeg ved, at hel sælvstændighed må til; jeg ved, at republiken må komme, at den er vor livs-betingelse. Du ler af min viden; ti den er usiker, mener du, og den tilhører ikke dagen. Vel; var det bare dagen det galt, så kunde jeg ganske dygtig gøre mit, jeg også; jeg er ikke dum; jeg ved godt, hvad dagen vil have, hvad den forstår og skatter. Jeg ærer dem, som sørger for dens behov, og gør det modigt og sant; men jeg vil og ved noget annet og mere æn dette. Når jeg så kommer med det, og man så kaller dette "at yppe strid", ja, så er man urætfærdig mod mig. Strid yppes der, det er sant; men ikke derfor, at jeg vil strid; men derfor at slægten forstyrres i sine vane-tanker. Siger t. e. ikke Svænskerne nu om dagen om sig sælv, at de er jordens lykkeligste folk? Vænt nu, til også Sverige får en skald med denne drift i sin sjæl, og I skal få lære, hvor nætop denne falske tro bedrager eder. Æn at se os på en udstilling, som jeg gjorde i Paris!!! Fusk, fusk, æfterapning og fusk i en så forfærdelig ud- strækning, at det har skræmt mig op. Men skryte af hværandres fræmgang og opdagelser og oplysning kan vi alligevæl forbandet! - Yngvar Nielsen har givet en lignende erklæring i "Bergensposten". Hvæm jeg talte med i Kristiania, sagde, han var korrespondenten til Stockholms Dagblad; "Verdens Gang" sagde det lige ud, og det blev ikke nægtet. Sælve hans udsagn nu har i Bergensposten noget skruet; men jeg må jo tro ham; jeg har altså havt uræt i at tro, hvad jeg både har hørt og sèt om den sag. Om hans optræden på flag-mødet og SIDE: 27 hans ophidsende samtale med arbejdere på gaden har jeg vidnefast udsagn. Så du også tror, at jeg forstår kvinnen bedre æn mannen, fordi jeg fortrinsvis tægner kvinner. Hvorfor? Fordi de er vanskeligst og derfor interessantest. Din B. B. Nu kommer Leonarda. Kapt. Mansana skal udgives 15 aug. Leo- narda fæmten dager senere. Nærmere besked! Til S.A. Hedlund. [Aulestad, primo juli 1879.] Kære Hedlund, hermed "Det ny system" i en noget ændret skikkelse. Jeg taler mere helt ud. Dette ønsker jeg trykt straks, og i handelen snarest mulig. Men jeg tror ikke, du æller Torsten bør befatte eder med det. I har jo intet at ændre og intet at tilstå i Sverige, uforbederlige roman- tikere. I har jo der ingen falske systemer, hværken gamle æller ny, uden hær-ordningen. Umiddelbart æfter den intræder jo guld-alderen. Jeg ser af din anmærkning til Ullmanns ypperlige korrespondence (i parantes, den mannen er i Norge den mest skikkede til at arvtage Sverdrup) at vi er ben af eders ben, - og at deraf synes at følge, at vi bør være stat af eders stat, flag af eders flag o. s. v. - Dette skulde jeg intet havt imot, hvis vi til idag havde ført samme udvik- ling. Men da vi ikke har det, er vi nødsagede til at fortsætte vor egen på vor egen optugtende strænge vis; vi har falt for ofte og er for usle, til at begynne med inrømmelser til nogen annen af nogensom- hælst art. Men det vil jeg have sagt, at nu tror jeg, ingen Svensk helt ud unner os en hel sælvstændig udvikling, når denne ikke støtter sig til kongen og Sverige. Men sæt nu, kære Hedlund, at nætop dette, ikke at støtte sig, var for os opdragelsens conditio sine qva non? - Der er forskæl på at gå sammen og på at støtte sig. Jeg reiser på nogle dager til det dejlige Tjerne. Lev væl! Din B. Bj. SIDE: 28 Alvorlig: jeg troer ikke, du bør tage det ny sy- stem. Du vil bare tabe pænger på det. D.S. Til S.A. Hedlund. p. t. Tjerne 11/7 1879. Kære ven, her på Tjerne, hvor vi engang havde det så hyggeligt sammen, sidder jeg i et par dager igæn. Her modtog jeg også dit brev. Jo, du har ræt, der vrimler af modsigelser i bibelen! Du må vide at jeg er blet en hel teolog. Jeg kan mine sager, og jeg følger hvær ny bog af større betydning i den moderne bibel-kritik. Brandes i Berlin opgiver mig dem, og jeg køber dem. Biskop Colenzos bog har jeg bare sét uddrag af. Den existerer ikke på Norsk - naturligvis! Kære, send mig den! - Men derimod er der nu en så udtømmende kritik over Patriarkerne (Mosebøgerne kommer der ind under), at dette for mig udgør det interessanteste ved den hele bibel-kritik, meget interes- SIDE: 29 santere æn det ny testamentes modsigelser. Ved at have fåt på det rene, at Fønikerne og Jøderne er brødre-folk, at Cananiterne og alle beslægtede var Fønikere, er der falt nyt lys over sol-dyrkelsens guder, og Abraham, Isak og Jakob er igænkænt som gamle sol-guder (ligesom Joseph, der er Adonis, Adonai, hvis billede og kiste til at gæmme det i Israeliterne i sin tid førte med sig fra Ægypten). Striden mællem Samuel og Saul var en strid om den lyse sol-gud Adonai og den mørke Jehova (omtrænt svarende til Ægypternes Typhon); den siste sejrende. "Jøder" kommer ikke af Juda, men af Jeuda, Guden i Orionssagnet; en folke-afdeling var opkalt efter sin Gud, ligesom Israeliterne efter sin; disse to afdelinger smæltedes sammen; men opløstes igæn gænnem hin religiøse strid, som fortsatte sig efter Salo- mos død. Den ulyksalige flag-strid vil du, kære Hedlund, først fatte den dag du i dit eget folk opdager den usælvstændighed, som kongedom og kirke har avlet og underholder. Når du da tænker dig, at Norge ovenikøbet i 300 [år] har været et lyd-rige, altså at usælvstændig- heden her hos os ænnu har et +, så fatter du, hvor ængstelige vi må være forat vi ikke skal bukke under for en daglig fristelse, hvor om- hyggelig vi må være med vore nationale tægn, sædvaner og love. Det gæller at opdrage en usælvstændig slægt til sælvstændig. Du evige Gud, for en skuffelse det har været mig, at du ikke forstod dette, og at du ikke ærede os for det!!! Og så Rydberg! - Men derom skal jeg ikke tale nu. - Derimod lidt om Rydbergs bog: "Bibelens lære om Kristus". - Desværre har Rydberg ikke taget med alt, som var oplyst allerede dengang han skrev. Derfor er der huller i den, som gør den angribelig, hvor den ikke burde være det. - Der må nogen ofre sig helt til at meddele Nordens folk den nyere bibel-kritik, støttet til old-forskningerne. Jeg får ikke fred, før noget her er sat igang. - Du bebrejder mig, at jeg søger strid på alle felter. Kære væn, det kan aldrig bebrejdes en skald, at han har vågne interesser alle vægner, at han følger med, brænder, offrer sig for alt, som synes ham lys og frihed. - Du er virkelig selv en god og årvågen stridsman, - og ved siden deraf en idyll-tilbeder, som siger, at freden er det største. Nej, sanheden er det største og den giver sjælden fred. Det har glædet mig at se dig få tag i Francke, skønt jeg har sørget med dem, som har tabt. Det glædede mig at se dig gøre Dickson'erne ansvarlige. Det var en modig og brav mans ord. SIDE: 30 Men - det har gjort mig ondt at se dig forfølge Francke æfter hans fall. Når en duelig man er fallen, skal vi huske hans gode gær- ninger hæller æn hans dårlige. Den våde sommer, som hindrer hø-bærgningen, begynner at gøre os ængstelig. Jeg drager hjæm igæn om to dager. Sars og flere kommer. Hvorledes blir det med Rydberg? Kommer han hid? Kom- mer han til Bergen? Og så "bedste-mor"? Du svarer mig aldrig! Gjorde hun abort? Hils damerne. Det gør mig ondt, kan du tro, at jeg nu ikke mere kan komme til Sverige. Men det er ikke første gang at mine kæreste ønsker er blèt forstyrrede af dum misforståelse. Vi får leve ænda. Din tro Bjørn. SIDE: 31 Til S.A. Hedlund. [Aulestad, ultimo juli 1879.] Kære Hedlund, tak for brevet! Colenso kom ganske belejligt; ti jeg agtede just at give en gammel-testamentlig smage-bid æfter at have givet en ny- testamentlig. Det er næmlig min agt på denne let-fattelige næsten matematiske måde at vække opmærksomhed, før jeg rykker fræm med hoved-angrebet. Man får først vænne sig til at bruge tvivl; ti her er man i den grad uvidende, at man tror, hvært bibelord er af Gud, så jeg får intet høre, hvis jeg ikke først vænner dem til at se, at alt ikke er som det skal være. Og hertil er disse registre og tal- eksempler udmærkede. Det første har gjort en mageløs virkning. Jeg har læst en fremstilling i disse dager af en Ungar Goldziher "Die mytologie bei den Hebræern", som (støttet til Steinthal o. fl.) be- viser, at også hos Hebræerne er gangen denne: først mytologi, så religiøse skikkelser, dannede ud af de mytologiske skikkelser, så natio- nale heroer dannede ud af hine igæn. Ænvidere viser han, at hele sproget er gænnemskinnet af solforestillingerne; men før disse (og deraf er også lævninger i sprogets poetiske del som i myte-navnene) dyrkede man natten, dens rægn, dens stjærner og månen; ti for nomaderne var natten kærere æn dagen; solen var dem en fiende. Først for Ager-folket blev solen til glæde og dyrkelse, så man kan kænne på et sagn, om det er gammelt æller ej, derpå, om det har nattens mysterium for sig æller solar-mysterierne. SIDE: 32 Min optræden med dette kommer ganske rigtig deraf, at jeg har mod. Ti andre skulde have taget det på sig; men først får nogen tage al forbittrelsen, og dertil har jeg nu i de senere år gærne ladet mig bruge. Min forskrækkelse over det lidet mod og den liden æres-følelse, som der i det hele og store er over folket, er hæller i til- æn aftagende. Men annerledes blir det ikke, så længe vi har statskirke og kongedom. Vi har rægn næsten bestandig, så vi begriber ikke, hvorledes vi skal få vor grøde i hus. Det går også småt dermed. Og så kommer annen bekymring til. Gud, at M. R. kunde kalle kongens taler glænsende! I prostituerer eder, pinedød, ved dette jubel over sligt forbannet studeret skvalder! Kan du få tag i en bestæmt tanke på disse folks væsen, opgave, stilling til hværandre æller værdens-historien? Bare ord-skyll! Nu rejser han i landet under valgene; han tror sælv med stor virkning. Han gør som vanligt disse store salige rund- reiser rundt i sin egen hjærne! Samtidig vælger de så frisinnede valg, at vi aldrig nogensinne har sét magen! Vi har sådan glæde af Bjørn. Stakkels gut, da han kom til Wien, kom han ud for et flot finsk sælskab, som narrede ham til at kassere sine norske klæder og blive ny fra top til tå, og det har han med stor hjærteangst lidt meget for. Så har han været forælsket. Nu er alt dette over. Bjørn er en aldeles ren gut, ikke alminneligt i hans alder. Og så entusiastisk, let hænførlig, men ærlig og god. Han har frygtelig hjæm-vé; men må tøjle den. Han roses som noget over- ordentligt i sin kunst; han tog også første præmie. Om ét år er han færdig. Det er ikke usansynligt at Karoline og jeg tager derned lidt. Men til din sølv-bryllops-fæst kommer vi ikke. Svenskerne har ikke været slig imod mig, at jeg nogensinne mere kommer. - Det gør mig frygte- lig ondt. Men derved er nu intet at gøre. Kære, gode væn, som dog er mig tro! Vi kan væl mødes annetsteds, om ikke i dit hjæm. - Det ænder væl i det hele med, at jeg må leve i udlandet, jeg også. Norden er ufrihedens hjæm. Jeg fik forleden et brev fra Ibsen; han klager over det samme. Det er ham umuligt mere at leve her, synes det. Nu - jeg tænker ikke så. Jeg rejser, hvis jeg rejser, alene fordi jeg føler mig jaget. Din væn B. B. SIDE: 34 Til S.A. Hedlund. [Aulestad, 16/8 1879.] Kære Hedlund, med hensyn på værs og væltalenhed er norsk og svensk dom ofte meget forskællig. Du vil næppe finne en æstetisk dannet Nordmand, som kaller Oskars taler "glænsande". De forarger os. Deres kunstige mandighed (æfter gammelt mønster), deres højtravende ord-lag, deres trang til at sige kærne-sætninger (hvori der bare er præste-snak)... ja, de forarger os! Al væltalenhed hvori der enten ikke finnes en original personligheds kraft eller finhed eller hjærte- lighed, æller i det minste en brav mans jævne, naturlige tænke-sæt og følelse, - skal og bør forarge. For satan, man behøver ikke at være republikan forat tænke så! Jeg mener, du begynner at se syner og tale i tunger, når du taler med mig. Når jeg taler om at forlade Norge, så er det ikke forat ungå kamp; den kan jeg føre, hvor jeg er, ja, bedre ude æn her; det er fordi jeg ikke på mange år kan eller vil være i landet, hvis jeg må opgive min gård, mit hjæm. I en alder af 46 år gør man ikke sådant med let hjærte. Hvad forræsten "kampen" angår, så er det ikke min mening, at her kommer nogen kamp. Dertil er partiet for ulige. Der kommer fra min og andres side nogle oplysninger, fra de andres en del svar, men en så stærk og vedholdende forkætring, at vi om en stun må tie. Så bryder det løs igæn om nogle år, - lidt mere af en kamp, men atter en overvældende forkætring, og vi må atter tie. Jeg får ikke lov til skrive mer æn et par ganger til i Dagbladet. Jeg vilde også ruinere det, om jeg gjorde det. Men i disse to artikler skal jeg prøve at få sagt meget. Kære Hedlund, du anbefaler mig moderation og hovsamhed. Hvor er jeg udover denne regel, når jeg skriver og taler? Du er virkelig urætfærdig mod mig. Du har ikke et virkeligt billede af mig længer; nu, jeg får vænte, til du engang får det. Hvad Svenskerne d. v. s. svenske aviser og vænner angår, så mener SIDE: 35 jeg, at den eller de, som kan tro og sige, at jeg handler af had til Sverige eller af popularitets-jagt, dem vil jeg ikke mere omgås. Der får være grænser. Jeg kan ikke leve mællem mænnesker, som har et så forvrængt billede af mig, hvis valget står til mig. - Dette må du da kunne forstå, du, som ællers ganske godt forstår en skald. Hvor jeg ikke har valg, væl, der tåler jeg alt. Men jeg søger ikke de øjne, den omgang, som i hvert blik, hvært ord underkænner mig. Du er jo ikke blant dem, skønt du synes at være på veje at tabe noget af den forståelse, som har udgjort en stor glæde i mit liv. Ti jeg har ærbødighed for dig og jeg ælsker dig. Det er min trygge mening, at jeg er din bedste væn; ti der er ikke én til, som så tilbunds forstår dig i din naturs innerste sammensætning, og derfor hæller ikke i alt dens arbejde, både det, jeg synes om, og det, jeg synes kun halvt om (der er intet, jeg helt misbilliger i alt, som du gør og siger). Jeg kænte forud, hvad du siger mig i de teologiske æmner; men det glæder mig lige meget, at din opmærksomhed har været, hvor min nu er. Og bliv ved at tale til mig om det, du tror vigtigt i sagen; det støtter at vide, hvor andre tror, at beviserne ligger, hvad der har grebet andres sanheds-trang med harmens magt. "Mansana" er hænrivende oversat! Ord for ord fortrinligt, fint følt, kraftigt! Hvæm har gjort det? - Men når du læser denne bog, finner du ikke da, at det er unødigt at tale til mig om politisk ensidighed, ufordragelighed o.s.v. o.s.v? Synes du ikke, at disse ting er jeg over, at de er gænnemtænkte og dømte for mange år siden. Jeg ender dette brev på eders sølv-bryllopsdag, den vælsignelse hvile over. Vore rene flag vajer! Jo, det var vor fulle, bestæmte hen- sigt at være der. Men jeg kan ikke for, at mine så kalte svenske vænner bagom sin vænlighed, ja, entusiasme viste sig at nære en dyb mistillid til min oprigtighed og karakter. Din væn Bjørnson. SIDE: 36 Til S.A. Hedlund. [Aulestad kort før 27/9 1879.] Kæreste væn, min hjærtelige tak for din optræden for det fri ord! Min tak fordi jeg fantes værdig til at give dig lejlighed dertil. I det religiøse synes det dog at blive kamp. Men det skorter mig på blad at skrive i; sist er jeg tyet til Bergens Tidende med en kort fremstilling af Jødernes forfædre og Jahvedyrkelsen; at de første - som hos andre folk - engang har været deres Guder, som efterhånden blev deres sagnhelte, så deres forfædre; at Jahve-dyrkelsen er den jødiske national-Gud, som æfterhånden, fra at være hovedgud vokser op til at være ene-Gud for Jøderne, og tilsist (ved Profeterne) til at være Gud over værden. En Bergensk Jøde, som forsvarede tallene i "Exoden", gav mig en velkommen lejlighed, "Bergens Tidende" er SIDE: 37 helt med os. Du må læse "Der ursprung des monoteismus" ved Julius Popper. Antagelig kommer jeg om lidt til at gøre en tur til Wien; Jeg ved ikke rigtig ænnu. Nogle kammerater har foræret mig et stipen- dium! - Ja, nu har jeg fåt tusene fiender; nu er jeg Norges mest hadede man; men nu har jeg også fåt nogle ganske få vænner. Når jeg kommer på en dampbåd, hilser man ikke, men skyr mig, som var jeg befængt med pest. Det er over mange en sorg som næsten ligner en lande-sorg, og som går mig til hjærtet. Men i det hele og store gør man mig intet ondt. Man har et forhold til mig fra gammelt, som er stærkere æn jeg - forunderlig nok - nogensinne har vidst om. Tak Henrik og Torsten for "Leonarda"; den er ypperlig oversat og ædelt trykt. Tak! - Dette er et fint og stærkt digt, du! - Kaptejn Feilitzen har for et år tilbake bedt mig virke for, at du trykte noget af det, han filosofisk har skrevet. Du sætter sansynligvis pænger til på det. Men kan du, så er det min fulle tro, at I der har et snille, så moralsk i sin grun, så fin i sin tænkning, at hans ord for- tjente at lyde med i det kor, som danner den svenske ånd i nutiden. Skriv til ham! Gør det! - Hilsen. Din tro væn Bj. Bj. Til S.A. Hedlund. [Aulestad] 2/10 1879. Kære Hedlund, hjærtelig tak for dit brev! Som for din omtale af Berner og mig, Berner - det kan jeg forsikre dig - vil lige så lidt foreningen tillivs som jeg. Han er en god patriot, men han vil hælst tre nordiske repu- bliker og intil da god og grej forening. Men det kan jeg også forsikre dig, at vil Sverige i Norge have fremtiden for sig, så er denne hos det stadig stigende norsk-norske parti, og for dette er det rene flag og alt dertil hørende det samme som godt forhold til Sverige. Herregud, I må dog lære dette engang! Kan der så ikke også danne sig et svensk-svensk parti, som tænker på samme måten? Æller kan der i det minste ikke danne sig et æstetisk parti, som finner det svenske flag med unionsmærket i - stygt, fult, af- skyeligt, stødende mod alle regler for farver og smag? I er dog Svensker, som har ord på sig for at have skønheds-sans. I er dog Germaner, som har ord på sig for at ælske det usammensatte mere æn det sammensatte; I er dog Arier, som har ord på sig forat ælske det klare, det stærke? - På dit ypperlige svar til Aftenbl. kan jeg se, at du har ikke læst mit svar til Heuch, hvorfor jeg sender dig det. Ligeså sender jeg dig SIDE: 39 Berg. Tidende. Men "Fedrahejmen" sender jeg ikke, da jeg har brug for den. Opl.avis sender jeg hæller ikke, da jeg tror du har den. Rydbergs "Bibelens lære" er god, ja! Men den tar ikke den stær- keste position af alle, næmlig at protestere de to første kapitler i Lucas og Matæus. Har du købt Keim? Eller Julius Popper? Eller Wellhausens Geschichte Israels? Julius Popper (Der ursprung des monoteismus) er den lærdeste af alle. Han er en man på 60 år, som har tilbragt sit liv med dette. Hos ham er al kunskab om det herhenhørende samlet. Bauer kalder han "den mest overfladiske af alle rationalister". Holder I Steinthals og Lazarus's tidsskrift på eders bibliotek? Har du læst Steinthals af- handling om Samson-sagnet? - Karoline blir antagelig med mig til Wien. Drude havde også svær lyst. - - Jeg får mange brev, hvori mæn, om hvæm jeg minst skulde tro det, takker mig for min optræden mod teologien - som havde jeg befriet Norge! Ja, her er mange, som har sukket! At skrive bøger tror jeg endnu er for tidligt; men det er mit faste forsæt at skrive "den jødiske mytologi og historie lige til Jesus", således at det blir ånds-strømningerne