Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - SIDE: 1 Til Axel Kullberg. Bergen 3/11 1858. Min Herre! Som svar paa Deres forespørsel, om jeg er villig til at bistaa med udgivelsen af en skandinavisk julebog har jeg den ære at melde: til den foreskrevne tid skal en tegning af det norske folkeliv være fremsendt efter adressen. - Jeg ønsker Dem alt mulig held til et saa vakkert foretagende og tegner mig Hr. Magisterens meget ærbødige Bjørnstjerne Bjørnson (Theaterdirektør). Skulde det ikke falde Hr. Magisteren alt for brydsomt, turde jeg bede Dem fremsende en hilsen til min [manglende ord] fra Uppsala, Possesjonaten Sunnstrøm, Malmskildnatsgatan 48. D.S. SIDE: 3 Til Axel Kullberg. Kria, Aftenbladet, 29/9 1859. Hr. Axel Kullberg, magister! Da jeg har flyttet fra Bergen til Kristiania for her til Nytaar at tage Ledelsen af "Aftenbladet", har jeg dermed havt saameget at bestille, at det har forsinket mig. Men saadan stor Hast kan det dog heller ikke have; thi mellem Kjøbenhavn Gøtheborg og her, og i vort Land omkring hele Kysten gaar Dampskibsfart Aaret rundt. I Sverige er da vel det samme Tilfældet. Den lille Fortælling jeg nu sender skal inden fjorten Dage bestemt blive efterfulgt af en lidt større. Den jeg oprinde- lig tænkte at skrive, sparer jeg til en anden Gang. Deres meget ærbødige Bjørnst. Bjørnson. Gøthgatan No 11. Til Aftonbladets redaktør, August Sohlman. Kria, Aftenbladet, ?/3 1860. Til Aftonbladets ærede Redaktør! Da jeg agter at udgive en ny større Roman "fra en større By", i et svensk, dansk og norsk Blad samtidigt, idet den leveres med samme Post fuldfærdig til alle, tillader jeg mig at forespørge, om Deres Blad vilde kontrahere med mig for Sveriges vedkommende, og hvad De i saa Fald vilde give (Oversættelsen fraregnet). I saa Fald maatte De beregne pr. Ark og udregne Arket, saa jeg kunde vide, hvad der kommer paa et Ark. - Romanen blev en halv Gang saa stor som "Arne", thi jeg skriver aldrig langt. At faa en poetisk Oversætter er vel ikke vanskeligt? Dette simple Forretningsbrev kan jeg ikke slutte uden først at have bevidnet Dem min Højagtelse, idet jeg tænker, at ingen norsk Avis eller Mand har kjæmpet saa vakkert og med den daglige Op- ofrelse for vor gode Sag som De og Deres Blad. SIDE: 4 De vilde her i Norge blive modtaget som man i gamle England modtager en Æresborger. Dette uden Smiger. Ærbødigst Bjørnst. Bjørnson. Til Emil Langlet. [Udatert. Etter l9/5 l860] . Kjære Langlet! Efter i otte Dage at have levet i grusom Uvished om Udfaldet, uden Mod til at telegrafere Spørsmaal ind, men med halv Vished om et bedrøveligt Udfald siden I allesammen taug - og glemte mig, - mig som ikke fik sove for dette; som bad saa inderligt til Gud for dig, som igaar blev glad som paa min Bryllopsdag, - efter i hele otte Dage at vaagne til et stort martrende Spørsmaalstegn og frygte hvert Bud som kom til Gaards, - bringer Aftenbladet mig igaar et Hurra, og nok et for dig og din Sag! Ja, Langlet, af Alle, der lykønsker dig, gjør Ingen det inder- ligere end jeg. Jeg holder saa af dig, du er saa kristelig, saa tro, saa beskeden; saa er der noget tendert over hele din Tanke, som ind- tager mig. Fang nu Mod og Haab! Arbejd nu frem for fulde Sejl og lad Vorherre være ved Roret som fordum! Bliv nu en dygtig Mand, Langlet; du ser, at Gud har villet styrke dig til et Redskab. din Ven Bjørnstjerne Bjørnson. Til August Sohlman. Kria, Akersgaden No 1 [primo april 1864] . Hr. Magister Sohlman! - Mit stykke "Henrik Dearnley", (første Del af "Maria Stuart") ønskede jeg oversat paa Svensk og indleveret til det kgl. Theater, hvor en Nordmand efter Sigende faar Betaling som svensk Original- forfatter. - SIDE: 5 Jeg ønskede gjerne Axel Kullberg som Oversætter, men jeg kjen- der ikke hans Adresse, og da jeg heller ingen anden svensk Mands Adresse kjender uden Deres (som jeg forresten heller ikke kjen- der!) saa maa De til alle Deres øvrige skandinaviske Forretnin- ger ogsaa paatage Dem den: 1) At underrette Axel Kullberg om mit Forehavende og lade ham i Brev til mig snarest ske kan sige mig, om han er villig (Stykket er paa Prosa), og hvor han bor. 2) Hvis han ikke er villig, da at opgive mig en Anden dertil skikket - med samt hans Adresse. Jeg griber Lejligheden til at takke Dem af mit Hjertes dybe Grund for Deres mandige og talentfulde Optræden i Nordens store Sag; Gud belønne Deres Trofasthed! - Carl Ploug var her, havde godt af Rejsen og gjorde os godt. Hans Rejse var heller ikke uvirksom i den nærværende Krisis. Jeg var hans Lohndiener, mens han var her og har smukke Erindringer fra denne Tjeneste. Vi talte ofte om Dem! Jeg ønsker Dem Held og Glæde og undertegner mig Deres ærbødige Bjørnstjerne Bjørnson. SIDE: 8 Til Edvard Stjernström. [Kria] 31/1 1866. Hr. Stjernstrøm! Som Svar paa Deres Tilbud af 24de Dennes tjener: Det vil være mig og Kristianias Publikum en stor Glæde at se en saa berømt Skuespiller fra Naboriget. Men De er visselig enig med mig i, at Ingen af os ved paa Forhaand, hvorledes det vil tage sig ud at se en svensk Skuespiller mellem lutter norske. Forinden dette er prøvet, kunne vi ikke godt - deri er den økonomiske Direktion enig - bestemme, hvormange Forestillinger De skulde komme til at optræde i. Jeg er overbevist om, at De selv er af samme Mening, at vi skal gaa forsøgsvis tilværks. Stol i den Henseende sikkert paa, at intet andet Hensyn end dette skal blive raadende. Jeg er ikke alene Eneherre over alt Artist- isk, men min Regjeringsform er uindskrænket despotisk, og jeg skal gjøre alt Muligt, som kan være i vor fælles Interesse. Træd op f. Ex. 3 Gange i to eller een, eller tre Roller, som De SIDE: 9 selv vil og vi gaa videre, hvis Sprog og Systemsammensmeltnin- gen i denne kunstneriske Skandinavisme viser sig at lykkes. Jeg er Deres meget Ærbødige Bjørnstjerne Bjørnson. Til August Sohlman. [Kria] 5/2 1866. Kjere Sohlmann! Jeg takker Dem meget for Deres Telegram om de Nygifte, som beviser mig, at De har mig i venlig Erindring. [...] Hvad tror De om Hamiltons Skandinaviske Tidende? - Jeg maa gjentage, at før det bliver et Ugeblad, som lever paa faste Korrespondencer, der postdaglig møde frem fra alle de større Byer, og lignende fra Paris, London og Wien og Berlin, altsaa i Stil som Augsb. Alg. Zeitung, kun at dette er dagligt, og hint maatte blive ugentligt, før gaar det ikke. Da blev det uundværligt; nu bliver det overflødigt, bliver en Pietetssag de to første Aar, og dør saa. De burde tale derom i Deres Blad; Thi Sagen er saa vigtig. Kon- gen var her i 14 Dage forat dandse. Af de medfølgende svenske Herrer likte jeg Lagerberg bedst, likte ogsaa Stedingk, der forekom mig at være bleven alvorlig og af en fint dannet Aand; - men noget vel træt. - Jeg talte i Forbigaaende med Liljehöök, der saa mig ud til at være en dygtig Mand, og med Cronhjelm, som var flygtig, men varm, enthusiastisk. I Svensker ere en meget mere lyrisk Nation end vi, det viser sig i Stort og Smaat, i Feil som de uhyre Gjerninger, I kunne udføre. Deres Bjørnstjerne Bjørnson. SIDE: 10 Til E. von Stedingk. 5/2 1866. Hr Baron Stedingk, Ministerresident m.m. Idet jeg takker Dem for Deres Meddelelse om "de Nygifte", maa jeg ikke dølge Dem, at den omhyggelige Maade hvorpaa De har be- handlet Stykket, i væsentlig Mon har bidraget til dets Lykke. Jeg takker Dem herfor; det er ingen uvæsentlig Sag for mig; men den er desuden ikke uden Betydning for den skandinaviske Tilnærmelse, som Literaturen skal fremme. Ved at tale med mine økonomiske Tilforordnede, erfarer jeg, hvad jeg ogsaa tænkte mig, at jeg for de Stykker, som De var saa god at love mig, faar, hvad det koster at oversætte dem fra Svensk, - med andre Ord ikke en Skilling; thi jeg lader dem naturligvis over- sætte ved Andre, da jeg har udmærkede Folk, hvis Arbejde jeg kun gjennemser og retter. Men jeg har det Haab, at De sender mig Deres Stykker alligevel, skjønt de ikke kunne gjælde som Betaling. Jeg vilde sætte stor Pris derpaa, og det vilde more mig, der selv bearbejder saameget mellem Aar og Dag, at se, hvorledes De gjør det, som jeg lærte at kjende som en fint uddannet Æstethiker. I Forventning herom, og med Tak for Sidst fra min Hustru som fra mig, tegner jeg mig Deres ærbødige Bjørnstjerne Bjørnson. SIDE: 11 Til Edvard Stjernström. [Kria] 14/2 1866. Idet det er mig en Glæde at modtage Bevis paa, at De er af samme Mening som jeg angaaende Betingelserne for Deres Optræden her, er jeg lidt bekymret for Valget af Deres Repertoire, navnlig hvad det første stykke "Den Gjerrige" angaar. Stykket er aldrig før spillet her; men jeg har netop i denne Sæson forberedt det til Op- førelse, d.v.s. betydelig forkortet det. Det samme har jeg i sin Tid - og med meget Held - gjort med "Fruentimmerskolen" af Molière, - og disse Forkortelser agter jeg at holde paa, forat Stykket kan have en blivende Skikkelse paa vort Repertoire. Forkortelserne rammer ikke i en synderlig Grad Deres Rolle, men skulde De ikke være villig til at gaa ind paa dem, saa maatte et andet Stykke vælges. Stykket skal forresten være færdig til den Tid, De maatte bestemme. Maatte jeg saa høre nærmere fra Dem angaaende Tiden. Den anden April opføres "den skjønne Helene", saa jeg ønskede De ved- blev Deres første Tanke, at komme i Begyndelsen af Marts. Apropos: hvad skal det betyde, at Post og Innenrikestidningen siger, at "de Nygifte" i Kjøbenhavn og her kun har gjort succès d'estime, men at det ypperlige Spil i Stockholm har hævet det til sand Lykke? Her har det gaaet for saadant Bifald, at de ældste Skulespillerne ved Theatret ikke have oplevet Magen, og sidste Gang Fredagen den 1ste Febr. for fuldt Hus og Fremkaldelse af Forfatteren. Det har indbragt uhyre. I Kjøbenhavn er det gaaet tyve Gange og gaar fremdeles. Hvad mener Posttid- SIDE: 12 ningen med sit succès d'estime? Hils de højstærede Fremstillere af Stykket mangfoldig fra den taknemmelige Forfatter. Deres ærbødige Bjørnstjerne Bjørnson. Til Edvard Stjernström. [Kria] 6/6 1866. Kjere Stjernstrøm, "Jag ska gi dig för sura minor" - dersom du er vred fordi jeg ikke før har skrevet. Først maatte jeg jo vente paa dit Brev; thi du kunde jo ligge etsteds paa Kattegat "med Gumpen op". Saa kom dit Brev samtidig med Clemens Petersen, og hvem kunde saa skrive? Netop som jeg skulde til, kom Fru Hejberg, og hvem kunde saa skrive? Nu rejser vi herfra paa Tirsdag, hvis Alt gaar godt, og tage Peter- sen med for otte Dage, som han især vil tilbringe i Stockholm. Gutterne have Hoste, men det er ikke Kighoste. Dunker og jeg gode Venner, men det er ikke som Direktion. Sæsonen har været god, men den kunde have været bedre. "Den forbudne Frugt" vakte megen Munterhed, men vi fik ingen Penge paa den. "Den skjønne Helene" gav mange Penge; men jeg fik mange Bank for den. "Vintereventyr" stor Lykke og ret mange Penge. Jeg i et brilliant Humør, og mine Skuespillere ligesaa. Bruns' Benefice gav 100 Spd. Fru Gundersens og Wolfs hver omkring 300. Hans Brun Permisjon og Koncert forat rejse til Udlandet og forbedre sin Stemme. Min Kone lige mager, men meget munter, Selskab og Sjau hver evige Dag. Igaar 70 Mennesker paa Dampskib over til Malmøen til Dunker, hvor Fru Hejberg feteredes. Stor Lystighed! Imorgen til Ladegaardsøen Fru Sars, Fru Thoresen, Frøknerne Lie, Fru Nielsen og Fru Hejberg, og jeg som Sultan. Kort: Kommers hver evige dag. SIDE: 13 Hvad vil du mer? Hvad vil du mer? (den skjønne Helene) Denne Pen er dyppet i Varme og ført af Dovenskab. Hilsener til din Fru og dig selv, og Tak og Velsignelser; men jeg vil haabe at ogsaa I ere saa varme og dovne, at I ikke gider læse mere! Der- for er det, at jeg ikke skriver mere. Men tror du ikke, at vi føler varmt for Eder, saa tage I F - n brække mig fejl! Især paa en Dag som denne. Fy! - Akja, du er det varmeste Menneske jeg paa Aar og Dag har lært at kjende, og en af de varmeste jeg i mit Liv har mødt, det er vel derfor Solen skinner saa grusommeligt, netop som jeg skal skrive dig til. Du, hils din Kone paa den Maade at du kysser hende midt paa Munden og siger, at hun skal faa det næste, naar jeg kommer selv. din hengivne Røver Bjørnson. Til August Sohlman. [Sth./Vårby Källa] 9/8 1866. Kjere Sohlmann! Det bedrøver mig, at ingen Tidning siger et Ord om Slesvig i denne Tid. Jeg sender her et af de kraftigste, jeg paa længe har seet, med det Ønske at det maatte blive optaget, i alle Fald Slut- ningen. Jeg rejser nu hjem igjen. Jeg har her omarbejdet sidste Akt af "Maria Stuart", skrevet en mindre Fortælling "Jernbanen og Kirke- gaarden" og er halvvejs i en større: "Fiskerjenten". Men om mine Indtryk fra Sverige skulde jeg dog gjerne have talt med Dig. Tak for Alt godt. din hengivne Bjørnstjerne Bjørnson. SIDE: 14 Til Edvard Stjernström. Skinderbøl ved Kongsvinger 22/8 1866. Kjere Stjernstrøm. Paa dette yndige svenske Papir maa jeg paa dette yndige Sted og i en yndig Morgen for aabent Vindu takke dig for alle Sommerens Minder fra Vårby og fra Eders Kjerlighed. Kjere Ven, det synes mig, at vi Alle have Eder Alle for Livet. Og det stille Behag, som har lagt over vort Sommerophold; Alt, jeg har faaet udrettet, Alt jeg har oplevet, og min Kones voxende Sundhed, Bjørns og Ejnars struttende Velbefindende gjøre os Alle saa inderlig taknemmelig mod Eder. Jeg er af dem, som voxer ved Venlighed, min Kone trænger Ro og Kjerlighed og har faaet begge Dele. Nu er hun sandelig saa frisk og stærk, at jeg har ikke seet hende saadan paa et Par Aar. Louise er hende uforglemmelig. Stjernstrøm morer det hende at tænke paa og tale om, og Ejnar roper endnu paa Mamma. Medens han sad i Vaggongen overasked han os Alle med at rope Hilda, saa tydeligt som jeg nu skriver det. Bjørn fortæller om Stockholm og Ivar, og han roser Ivar for alle norske Gutter; det synes som har han gjort et dybt Indtryk paa hans Erindring. Rejsen var ret behagelig. Paa Perronen stod Kongen, da vi kom, og han kom straks bort til mig og var meget hjertelig. Ligesaa ved Finnerød, ja, da vi stege af, tog han elskværdigt Farvel med os. Der fik vi tre Deligence-pladse og maatte tage en Vogn til til den fjerde. Med os rejste en Kammerherre Wattrang, som var saa elsk- værdig og hyggelig, at vi vare ganske bedrøvede, da han forlod os i Christinehamn, hvorfra vi altsaa havde Deligencen alene. Ved An- komsten til Carlstad Kl. 5 om Morgenen, kom Pihlgreen løbende, og førte os til to Værelser som han havde faat bestilt og var med sin mageløse Familie lutter Forekommenhed til det Sidste. Vi spiste hos Pihlgreens, der var Selskab for os, vi fik tilsidst deres Rejse- vogne ligetil Charlottenberg. Jeg skal aldrig glemme ham, og hans Søster og Moder; jeg har havt store Forventninger til Pihlgreen, og har dem endnu større, efter at jeg har seet hans Familie. Han fulgte os til Hest den første Mil. Jeg styrte Vognen den hele Vej, en Kjerre fulgte, hvorpaa Skydsbønderne sade. Vejen var ofte daarlig, men Omgivelserne vare henrivende, og bestandig skjønnere og skjøn- nere. Bjørn sad hos mig og fik kjøre allevegne, hvor der var jevn SIDE: 15 Vej. Ejnar var udmerket, kun forlangte han med Heftighed mer "Bu- bæ", naar Kjøerne ikke bestandig gik og græssede langs Veikanten. Vi kom til Arvika Kl. 10 Søndag kveld og rejste igjen Kl. 4 om Morgenen efter at have slaass med Væggedyr hele Natten. Vejen til Charlottenberg hører til de yndigste Egne, som jeg har gjennemrejst. "Byvatnet" skal jeg aldrig glemme. Da vi kom frem, fik vi høre at Jernbanerouten var forandret og at vi maatte vente til Kl. 6 Aften og at Toget da kun gik til Kongsvinger. Saa sov vi til Kl. 3 og rejste saa forat tage hid op til Skinderbøl- Gaard, hvor vi sidde fast og kommer først til Kristiania imorgen. Her er dejligt! Bjørn kjører med Gaardens Heste og Ejnar sidder paa en Billiard og triller med Kuglerne. Naar vi ere komne til Kristiania skulle I strax høre Mere. Det er sandt: Karoline kastede bort hele Nøglehanken, og det Første jeg gjorde, da jeg kom til Pihlgreens var at forbande baade den og hendes Praktiskhed og rase over alle Eders Paafund og Sludder, som aldrig lader Mennesker ifred, men forstyrrer dem og skaffer dem Ærgrelser paa alle Maader. - Men saa blev jeg dog god igjen, da jeg saa, at I havde kjøbt Avisklemmer til mig! Hils nu Mamma, som er et af de første Mennesker, jeg har mødt, og dine prægtige Svigerinder, og din vidunderlige Louise. Din hengivne Bjørn. Ejnar roper bestandig paa "Alma". SIDE: 17 Til Edvard Stjernström. [Kria] 8/9-18/9 1866. Kjære Stjernstrøm! Nu er jeg færdig med at trykke Mussets lille Stykke, som jeg herved sender dig, og i næste Uge er jeg færdig med min Fortælling i Folkebladet: "Jernbanen og Kirkegaarden," som jeg da skal sende dig. Men med Theatret er endnu intet bestemt afgjort, saa nu har jeg sat dem Stolen for Døren: enten er de færdige til den Tyvende, eller ogsaa gaar jeg min Vej. Vi spille Gammelt denne første Uge, begynde saa med Bryllopet paa Ulfåsa og den politiske Kandestøber af Holberg. Her er fortiden en Beridertrup som konkurrerer med os. Karoline er kommet sig betydelig efter vor Hjemkomst. Hun blev dog altsaa stærkere derhenne paa det kjære Vårby. Vi have mange glade Minder fra vor Fart. Det første er virkelig, at her er kommet større Orden i mit Hus, Børnene kommer i rette Tid tilsengs og staa tidlig op, det hele Hus er paa Benene Kl. l/2 8 og i Seng inden l/2 11. Det glæder mig meget. Ligeledes læser Bjørn fremdeles sin Bordbøn til hvert Maaltid. Denne Orden og denne huslige Hygge, som vi saaledes ere komne i Vane med, er mig til stor Glæde. Du er mig saa kjer, Stjernstrøm. Du er en saa brav Karl hel igjennem, har Hjertelag paa det rette Sted og Mod og Mandighed. Og mod os har du været aldeles velsignet, du, din elskelige Hustru, din mageløse Mama og hendes kjere Døtre. Ejnar taler endnu om Alma, men om ingen Anden. Det lagde jeg Mærke til ogsaa paa Rejsen, at han talte oftest om Alma. - Han er udmærket frisk, han siger nu: ba-ba - foran og ikke bagefter, hvilket er en stor Lette i Huset. - Bjørn gaar paa Skole, og faar naturligvis bare udmærket godt i Karakterer. Det Morsomste er, at han indbilder sig, at han fortjener det. SIDE: 18 Dersom jeg bliver ved Theatret, skulde det glæde mig at mod- tage dig som Gjæst i et Par Roller ogsaa iaar. Nei, jeg vil indstu- dere Poiriers' Svigersøn og hvad du forresten maatte ønske. - Men jeg vilde ogsaa, at du paa den svenske Scene skulde spille i de to Stykker, som jeg har bearbejdet af Moliere og Musset. Nei, du bør aldrig optræde der uden i noget Nyt, og Noget, som du selv har indstuderet. Jeg har skrevet til Deland, men intet Svar erholdt. Kjere, skriv til ham for mig du! - Neruda-Norrmann har vært her, men havde ingen Folk. Nu skulle de efter sin Rejse i Landet komme tilbage og spille i Theatret. Til Frøken Geelhar har jeg Intet seet. - Her er saa tungt og interesseløst som nogensinde. Det er et uimod- tageligt Folkefærd, men vi maa vente paa bedre Tider. 18/9 1866. Deland er kommen, skal optræde paa Fredag. Han er frisk og livlig, var her igaaraftes sammen med Frøknerne Lie. Vi skal nok tage os af ham. Han bor lige ved i d'Angleterre. Jørgensen har paa sine to Krykker været oppe her og spillet i denne Uge og gjort samme stormende Lykke. - Det er en mægtig Personlighed. - Hils paa ham i Kjøbenhavn, hans Kone er ogsaa en udmerket Skuespillerinde. Han spillede Generalen i Pariserdren- gen og sad i en Stol, hun spillede Bedstemoderen. Desuden deklame- rede han. - Mine Forhold ere nu saadan ordnede, at jeg har alle mine Betingelser og tre af mine gode Venner med mig i Bestyrel- sen. Vi ville vove adskilligt iaar, blandt Andet samle Penge til en Tilbygning for Materiel, (paa Loftet) Foyer for Publikum, Indkjørsel og Paaklædningsværelser under. Bryllopet gjorde kun tarvelig Lykke, da Dunker endnu stod ved, og kun vilde spendere 50 - femti - Spd. paa det!! Saadanne Personer og Forhold ere umulige ved hvilketsomhelst Theater. - Jeg læser nu med Selmer i Mussets Stykke og med Frøken Solberg. De overgaa mine Forventninger. Den politiske Kandestøber er færdig, men baade den, Brylloppet og Mussets Stykke staa indtil Videre paa Lager. Macbeth er ud- delt "Ombyten" ligesaa. Henrik den Fjerde bearbejdes af mig hver Dag. Jeg faar Maskinmester fra Kjøbenhavn, elektrisk Lys og Magnesiabelysning fra Paris. Dekorationerne restaureres. Emilie Galotti omdelt. Den adelsgale Borger ligesaa. Af Smaa- SIDE: 19 stykker "De Fattiges Dyrehave" af Hertz og Bjørnejægeren o.s.v. Kjere, modtag vore varmeste Hilsener og send dem videre, og lad mig læse Brev fra dig snart. Glæm ikke Calanus af Pallu- dan-Müller. - Kys din Kone og Mama fra os! din Bjørnstjerne. Tak for dit dejlige Brev! Tak for din kjere Kones! Hilsen!!! Til Edvard Stjernström. Kria [før 28/9 1866] . Kjere Stjernstrøm, du har sat den Ide i Karoline, at hun skal forsyne sit Hus for Vinteren paa een Gang og gjøre det nu. Men du maa hjælpe hende til at gjøre det; thi siden jeg har faaet den Magt ved Theatret, som jeg nu har, kvider jeg mig ved at tage Pengene der, saadan som jeg engang tænkte. Denne Maaned kan jeg ikke tilbagebetale dig, hele denne Maaneds Indtægt gaar til Huslejen; men næste Maaned og den derpaa følgende kan jeg afse hele min Theatergage. Rejser du i de Maaneder, maa du sige mig, hvorhen jeg skal vende mig; thi jeg sender helst Penge fra mig, straks jeg faar dem. - Hvormeget hun har godt af at faa skjønner naturligvis du bedre end jeg. Deland gjorde en hjertelig, inderlig Lykke, han blev med een Gang "Alles Ven". Det er en yndig Sort Komik; I ere lykkelige, som have i saamange Aar havt en Saadan. Brun staar i Koulissen og jubler af Glæde hver Kveld. Nu gaar det meget godt med Theatret. Hestfolkene ude paa Klingenberg gjør os intet Afbræk. Det sædvanlige Slagsmaal om Roller i Sæsonens første Halvdel er nu overstaaet. Der vankede haard Konfekt iblandt; naar man længe er snild, glemmer Skuespillerne, at man ogsaa kan være anderledes. Nu holder jeg paa med: "Man maa aldrig sværge paa Noget". Jeg tror, det kommer til at gaa godt. Men jeg ved ikke endnu. Kan du hos Chefen for Theatret faa fat i Text og Musik til Benoits' SIDE: 20 Papiljotter og skikke mig? Om 14 Dage skal det være tilbage. Hils Alle, hils din Kone og Svigermoder. Hilsen Bjørnstjerne. Der er nedlagt hos Portneren en Pakke Fotografier til mig. Den maa jeg faa igjen. - SIDE: 21 Til Edvard Stjernström. [Kria] 20/11 1866. Kjere Stjernstrøm, af din Kones Brev ser jeg, at du endnu er i Stockholm, og jeg kjender altsaa atter din Adresse og kan skrive. Med denne Post afgaar Brev til Edholm om at vi skal spille der i Maj, og hans Personale her. Jeg agter at gaa til Kongen med Sagen, dernæst til Aviserne i begge Riger, dem i Götheborg med. Til Dato har Theatret gjort den bedste Sæson, som det har havt for disse Maaneder, siden Theatret blev opprettet. Maatte Gud ville, at det gik ligesaa fremdeles. Kun den anden Gang havde vi ikke godt Hus paa Emilie Galotti, siden udmærket. Stykket gaar efter min Formening, og i Forhold til Opgavens Størrelse bedst af alle Stykker, som i min Tid er indstuderet paa vort Theater. Det slog Publikum med Forbauselsens Magt og gjorde stor Sensation. Fortiden indstuderes "Kongsemnerne" af Ibsen, dernæst kommer et originalt Stykke "Plankeadelen" (nyt) Komedie i fem Akter. Saa kommer Falstaff og den adelsgale Borger, begge bearbejdede af mig selv, senere Macbeth. Det er mig ikke muligt at faa fat i de Smaastykker, som L. Dietrichson skulde oversætte og sende, jeg maa altsaa holde mig til de store, og saalænge Personalet er friskt, lønner det sig bedst. Ole Bull har taget ypperligt Hus tre Gange, han spiller ædlere og finere jo ældre han bliver, der er en Storhed over ham under- tiden, som Arwidsson, Fader og Søn, aldrig have havt Anelse om. Saa har jeg hørt Neruda-Normann. Ja hendes Spil er vidunderligt, rent og yndefuldt, hendes Foredrag raskt, livligt, - men der er da SIDE: 22 ikke Spor af en Individualitet deri. Og al Kunst, den være saa skjøn den være vil i sin Form, - naar den ikke aabenbarer en begavet og udviklet Personlighed, er mig ligegyldig ud over det Øjeblik, hvori den underholder mit Øre eller mit Syn; det er kun Sjelen, som beskjæftiger Sjel. Forresten behagede hun mig selv saa meget at Karoline naturligvis blev jaloux, og skaffede et Fandens Spek- takel istand her en Kveld, hvoraf vi begge bagefter lo meget. Og Fru Neruda-Normann var forresten ogsaa saadan, at jeg virkelig ikke vidste, hvad jeg skulde tro, og er i den Henseende nysgjerrig; thi jeg var ikke nok sammen med hende til at kunne komme paa det Rene. Det er vist, at Flere kom til hende og sagde, at det er godt Normann ikke er her, og hvad de sagde til mig, vil jeg ikke sige. Men er han ogsaa Mand for dette livlige, erotiske Menneske? Hun kjedet sig i Stockholm, sagde hun, og vilde bo her en Vinter, forat vi stadig kunde omgaaes. Ikke mine Ord igjen, din gamle Synder. Nede ved Theatret har jeg det til Dato inderlig godt i mange Hen- seender. Men til Sommeren gaar jeg. Blandt Behagelighederne der- nede nu hører ogsaa et ypperligt Korpersonale, det bedste, vi nogen- sinde har havt. Der er da ogsaa sande Skjønheder deriblandt, og de ved at det Ene skal gjøres, og det Andet ikke forsømmes; - de øve sin Tiltrækning. Men Forholdet inden Personalet er daddel- frit. Det som jeg ovenfor har overstrøget, fordi det blev utydeligt, er at Brun er kommet tilbage fra Kjøbenhavn, hvor hans Stemme er udmærket udviklet, og i Schibsted har vi faaet en ny, endnu bedre Tenor. Men en Bassist fra Kjøbenhavn gjør ingen Lykke, fordi Asenet er Baryton. Er der ingen ægte Bass at faa i Stockholm? Du, jeg vilde gjerne have et Vandspring af Glas, saadan til fireti - 40 - Spd, saa det med Transport kunde komme paa 10 til, altsaa 50 Spd. Til denne Pris havde vi faaet et i Kjøbenhavn, hvis ikke Formerne paa Glasværket vare opbrændte. At skaffe nye Former blev for dyrt. Men jeg saa et Vandspring af Glas paa Djurgårdens Theater, saa kanske der er en Glasfabrik i Stockholm, som har Former. Kunde du ved Leilighed undersøge dette for mig? Og nu til Hovedsagen. Nu er det overstaaet, saa nu kan jeg tale derom med Glæde; men næsten siden Deland var her, har først Bjørn, saa siden Ejnar lagt syge af Lungebetændelse, og derpaa Karoline af frygtelige Ansigtssmerter, som Følge af Overanstræn- gelse. Vi tænkte ofte paa Eder i de Dage. Som Følge af dette kan SIDE: 23 jeg intet Afdrag give dig for indeværende Maaned, idet jeg haaber, du tilgiver mig. Forresten staar mine Finantser sig nu bedre end jeg havde ventet, denne Vinter er jo ikke kostbar. Hint med din Dreng Bjørn er bare Tøv. Karoline giver nøjere Besked. Og nu lev vel, min Hædersven, jeg kunde nok skrive mere, men din nysgjerrige Kone læser naturligvis Brevet. Saa tales vi vel ved, om ikke før, saa til Sommeren! Hils! din Bjørnstjerne. Til Erik Wilhelm af Edholm. Kria, Kristiania Theater 20/11 1866. Høistærede Collega! Herved tager jeg mig - næstefter at frembære min hjertelige Tak for Deres Opmærksomhed mod mig, under mit Ophold i Stock- holm - den Frihed at bringe en, som jeg tror, for os Begge høist vigtig Sag paa Bane. Forslaget er: fra og med første Mai til sidste i samme Maaned, eller saa længe som man maatte finde det ønskeligt, spiller Kristiania Theaters Personale paa den dramatiske Scene i Stock- holm, og denne Scenes kgl. Personale her. Vi spiller der vore norske og danske Forfattere, samt en Del udenlandske, forsaavidt de karak- terisere vor Spillemaade, og de svenske Skuespillere give her sit svenske Repertoire, samt det, som de give bedst, det franske, og forøvrigt hvad bedst karakteriserer Spillemaaden, ligefra "Hamlet" til "Den skjønne Helene". Foruden at Touren vilde blive det frugtbareste skandinaviske Tog, som endnu er foretaget, idet vi gjorde hverandres Sprog og aandelige Væsen gjældende gjennem vore Forfattere og Kunstnere, - vilde den bringe Theatrene stor Fortjeneste og Skuespillerne stor Fornøielse, da begge Hovedstæder vilde kappes om at vise dem Velvillie. Mine Skuespillere er begeistret for Foretagendet, derfor har jeg ogsaa i hele dette Brev sat dem og os først; thi vi ere visse. SIDE: 24 Men hvorledes er det med Dem og Deres? Saavidt jeg har lært Dem at kjende, er De en fordomsfri Mand, men vilde ikke Skue- spillerne finde det som "kongelige" under sin Værdighed at op- træde i samlet Følge paa vort Theater? Jeg agter imidlertid at reise en Opinion for Sagen, for at denne kan møde Hindringerne, om der vise sig nogle. Efterat have faaet Svar fra Dem og blot nogenlunde samstemmende, skriver jeg i Underdanighed til Hs: Majestæt derom, og dernæst til den svenske Presse (: den norske gaar i Bevægelse af sig selv.) Jeg talte med flere svenske Redaktører derom under mit Ophold i Stock- holm og fandt Opinionen fortræffelig stemt for Foretagendet. Vi kan slaa det igjennem, hvis det ikke gaar godvillig. Betingelserne maa være korte og klare. De maa have Valget overalt. Enten spiller I til Indtægt for os, og vi for Eder, eller vi spiller til Indtægt hver for os. Enten laaner vi af hverandres Garderobe (: Hoveddragter maa naturligvis begge Parter tage med) eller vi laane slet ikke. Enten bruger vi hinandens Kor og Statistpersonale eller vi bruger det slet ikke. Enten spiller vi ind i Juni Maaned eller vi slutte med Mai. (: Min Tro er den, at vi spille saalænge ind i Juni, at disse Forestillinger dækker vore Udgifter, saa vi bære Mai hjem i rent Udbytte.) At faa fri eller delvis fri Transport paa den kongelige svenske Jernbane vil falde let; at faa det samme paa det kgl. norske Damp- skib samt det private "Exellencen Toll" vil falde sværere, da et Dampskib jo har mindre Rum at give bort end en Jernbane. Men gjøre vi megen Støi i Aviserne, saa vil det gaa lettere. Skuespillerne maatte naturligvis have en Diætpenge; men det var at ønske, at vi kom overens om Størrelsen, saa vi ikke hørte af vore Personaler, at det ene havde mere end det andet. Mai Maaned er den rette Tid; før er Reisen for haard, siden er Aarstiden for varm. Vi maatte komme overens meget snart, thi Stykkerne maa i Sæsonens Løb være godt gjennemgaaede, saa de paa det fremmede Sted spiller sig selv, og Skuespillerne kunne have Frihed til at om- gaaes sine Bekjendtskaber. I det jeg saaledes har fremsat min Mening i sine Hoveddrag, beder jeg Dem sende mig Svar, saasnart De ved at høre Dem for SIDE: 25 paa høiere Steder og blandt Deres Personale kan have et Begreb om Sagens Stilling. Her er, som sagt, Alting klart. Deres ærbødige Bjørnstjerne Bjørnson. Til Hofmarskalken af Edholm, Oberst ved Livgarden, Chef for de konglige Theatre i Stockholm. SIDE: 26 Til Edvard Stjernström. [Kria] 3/3 1867. Kjere Stjernström! For længe siden burde jeg have takket dig for det gamle Aar, du prægtige Væn, for al din overordentlige Godhed mod os, og takket din hjertensgode Hustru og al din Familie fra mig og Mine. Det ske nu herved; Gud gjengjælde dig, hvad du har gjort imod os! Taknemmeligere Venner end os har du ikke. Her har bare været Sygdom. Min Karoline er nervøs over alle rimelige Grændser, og jeg selv har desværre en Maaneds tid været meget bange, at jeg arbejdede mig en Hjernebetændelse til, men nu siger Doktoren, at jeg er over al Fare. - Folkebladet tager mig megen Tid, jeg har midlertid nu drevet det op til 8000 Abonnenter, men har endnu Intet taget for mit Arbejde. Theatret har havt hidtil den bedste Sæson, som det nogensinde har oplevet, og Skue- spillerne ere gaaede frem over min Forventning. Ikke en Strid har der været, jeg trives med min Gjerning og jeg holder af dem alle. Men jeg maa slutte til Sommeren for en tre Aars Tid; thi jeg maa arbejde med andre Ting, som vente og true. Det Stykke, som i Sæsonen synes mig at have gaaet bedst er "Emilie Galotti." Den Forestilling skal jeg gjerne gi