Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - SIDE: 1 TIL FREDERIK HEGEL. Aulestad 9. jan. 82. Ælskede gamle, min og alle mines dybt følte tak for al din hjærtens- godhed mod os i det forløbne år. Gud velsigne dig! Dine jule-gaver i bøger er os alle så kærkomne! Vi har endnu ikke overkommet at læse dem alle; men her er ren fæst blant alle dem, som kan være med på gode bøger, når disse dine ladninger kommer. To bøger må du skaffe mig, Schandorphs og Pontoppidans. Det er så læt for dig og så svært for mig. Ællers er der flere dernede hos eder, som jeg er glad i uden egenlig at tro, de er digtere; til dem hører både Herman Bang og Gjellerup. Men ikke mine ord igæn! Du ved, jeg har fåt forlægger for Charles B. Waite's bog. Du tar fejl i det, at vor literatur har sligt. Strauss og Magnus Eiriksons skrifter er alt for gamle; vi står aldeles renonce for uafhængig bibelkritik, og dette er utvivlsomt mest forlæggernes skyll, hvilket er en skam- plæt på den hele stan, og som i sin tid skal blive sagt. Hele folkets åndelige frihed beror mere på en SIDE: 2 uafhængig bibel-kritik æn på noget annet, slig står sa- gerne nu. Hele stillingen i mit kære Norge fryder mig usigelig; jeg trodde aldrig, at jeg så snart skulde opleve så me- gen glæde af opvågnende uafhængig ånd, skulde få en så rig mark at se i literatur og politik, skulde se så meget mod i det religiøse. Hele min familie er med mig, æfter hvært som de vokser til, og vænnernes skarer øker sig. Jeg vilde så gærne i dette mit jubel-år (foruden an- net, som jeg udgiver) ha "Kongen" ud for tredje gang med det ny mællemspil og et indledningsdigt i anl. mine fæm-og-tyve skalde-år. Du har den jo ikke på langt nær udsolgt, så du væl ikke kan. Men jeg for- langer i tilfælle intet honorar. Jeg betragter næmlig kongen som mit centrale arbejde. Du må fortælle os lidt om din familie! Jeg længes rasende ned til eder; men jeg må ha tålmod. Det lader ikke på Kielland, som han trives. Måske støder han ved sin overgivenhed og skarphed, og sligt gir refleks i en så fint organiseret natur. Ibsens bog har glædet mig meget ved sit mod; jeg underskriver Brandes's omtale i et og alt. Det er væl ikke sant, at salget er stanset på grun av præssens pøbelagtighed. Et længere inlæg (som svar på et angreb i anl. bogen) har jeg ikke fåt trykt! Slig er tilstannen her oppe. Og dog har bogen gjort godt. Jeg skulde sidde nogle dager gæmt i dit kontor og høre alle de gamle podagrister og dårlige maver klage og vride sig over tidernes fordærvelse! Du bør være SIDE: 3 betænkt på at inrætte et lønkammer der for dine yngre forfattere, at de kan høre sine bøger omtalte af dine gamle vænner og kunder! Æn Molbech! Det arme dyr! det var en kort hærlighed! Og din væn Bøgh! Han sætter sit smil op, ser jeg, den gamle, stivbenede han- kat, som ikke mere kan! . . . . . . Hils dine børn og mine andre vænner fra Karoline og din Bj. Bjørnson. TIL O. THOMMESSEN. Aulestad 7de fbr. 82. Kære, kære Thommessen! Din Bain tar jeg slæt ikke imod! Jeg læser den og sen- der den hjæm igæn, at sige, hvis du tillader det; ti dette er for galt, er det. Hvad pokker ligner det, at du, som har gjort mig den ene store tjeneste æfter den andre skal plukke dine siste fjær af for at glæde os heroppe; det var likere vi gjorde det med dig. Søte, kære Thommessen, du er utvilsomt for 'raus med pængerne dine; dengang min hustru var som du kaldte jeg hænne madam Klat, og det stod for hænne hvær gang fristelsen kom på. Bed nu din hustru læse dette brev og bed hænne ved samme lejlighed at lægge på dig navnet hr. Klat. Da du som mand-folk ikke er så moralsk organiseret som kvinfolkene, virker det væl ikke så snart, men kanske i længden. Ja, tilgiv mig min præken som tak for en gave! SIDE: 4 Jeg har ikke havt tid til at se i bogen ænnu; jeg har annet, som helt optar mig. Nu har jeg også udarbejdet min tale om "folkesou- veræniteten", og jeg tror, den er min bedste. Så kom- mer til våren en om fælleskongedømet i Norge, hvori dets virkninger skal eftergås ud i de sidste psykolo- giske kvist. Din B.B. "Hvad tid kommer fru Thommessen igæn?" spør Dagny. "Når Thommessen kommer, " svarer Bergliot. - Ser du mit gromme amerikanske papir? TIL F. T. BORG. 20de apr. 82. Kære Borg, "Støv" kan du ta; jeg skal intet ha for den. Men pas på, at den kommer in i så vel afpassede biter, at stæm- ningen overalt bevares. Til føljetong passer den næmlig ikke; men som du vil. Jeg er bare hjæmme halvannen dag, så jeg får ikke tid til at skrive til Hedlund, fra hvem jeg nylig mod- tog brev; men i rejse-tummelen kunde jeg ikke svare. Sig ham, at politiken går over min dristigste forvæntning vel. Han har ræt: det går ud over foreningen med Sverige. Bare Berner og jeg holder på den; alle de andre yngre vil af med den jo før jo SIDE: 5 hæller; den er bare en hæmsko på og et baghold for vor frihed; i den svenske konges hus avles alle planer imod os og forgiftes vore egne mæn, deriblandt vor egen regæring, og dette holder i længden intet ærekjært folk ud. Stortingsmand L. M. Bentsen fra det Trondhjemske skriver mig til, at deroppe er Venstre republikansk fra ende til annen; det samme skrives til mig fra Norges rigeste bygd, Toten. Jeg inbydes til der at invie det ny kommunehus med en republikansk tale. Det eneste naturlige for Nordmændene er jo at være Republikanere; men det er Oskar den andens fortjeneste at have vakt bønderne til erkænnelse heraf. Han er den længst- rækkende republikaner i vort land; mod ham er jeg bare en tomme-liden. Jo oftere han kommer hid, desto bedre. Højrefolk i Kristiania sa nu sist: "det var bra, han rejste; ællers havde han også gjort højre-folket til vænstre-folk." (Dette gæntages i kor; man ønsker ham ikke i landet; ti han har ingen takt.) Den første ytring burde du trykke af; den er betegnende! Man siger i Kristiania: "havde vi ikke "Morgenbladet", "Budstikken" og kongen, så skulde det ænda gå; men med dem som hjælpetropper er det umuligt at sejre." - Dette er rig- tigt. Med forstan og høflighed kan det norske folk vinnes; med dumhed og uhøflighed får du den fejgeste vred. I Eker, lige ved Drammen, var bønderne alle republikanere, og det var især fordi højremænnene der havde været så uartige, gang æfter gang. Jeg hyldedes der som aldrig nogetsteds på landet. Hele Gudbrands- dalen er republikansk; to republikanere blir valgt nu: SIDE: 6 Jørstad og Blekastad; to døler, som du kan stole på; de er som fjæld. Da jeg nu kom in i det Trondhjem- ske, på min rejse til Trondhjem, mødte bønder på hvær eneste station; lå jeg og sov, så bankede de på ruten og bad mig komme ud til dem. Alle republikanere. I Trondhjem fulgtes Vullum og jeg den siste kvæld af mange tusen mænnesker, jeg tror der var ti. Dette i "kronings-staden", hvor de tænkte, alle var loyale. Man antar for vist, at nu sender Trondhjem frisinnede repræ- sentanter, og det drømte ingen om for bare tre år siden. "Længe leve kong Oskar den andre." - I burde ikke have så dumme folk med kongen, når han er i Norge; de bedrages aldeles af Højre-folket i Kristiania. Selv en man som Posse gjorde intet for å trænge igænnem og se med egne øjne. Han talte ikke engang med Sverdrup!!! Vogt eder for den man! - Har du læst Sars's bog: "historisk inledning til Grundloven"? - Den er nu i de ledende mæns hænder i hvært præstegæld over hele Norge. Tænk på det faktum, mens du læser den. Og denne bog forklarer Norge for dig. Jeg forudsætter, at du lar Hedlund læse dette brev, og han skaffer sig bogen, han også, snarest mulig. - Man har bedt mig fra Stokholm komme og forklare stillin- gen i Norge, historisk og politisk. Jeg har megen lyst; men jeg tænker, at det kan være tvilsomt, om det er rigtigt. Hvad siger du og Hedlund? Jeg er ikke ræd, og jeg ælsker Svensken, så jeg kommer ikke til at gøre noget galt. Men fortalte jeg det svenske folk Berna- dotternes færd i Norge med Sverige i ryggen, så tæn- ker jeg, nogen og hvær forstod, at vi har grun til mis- SIDE: 7 nøje. Karoline er i Kristiania i kur i tre måneder! Jeg står i begreb med at sælge gården. Din væn Bjørnson. Hils din hustru! Ibsen har skrevet mig et varmt og vakkert brev til. Han er nu ganske vor. Også Jonas Lie! Jeg tænkte i tilfælle at begynne i arbejderforeningen med et gratisforedrag "fra Amerika". TIL DIKKA MØLLER. 29de apr. 82. Kære Dikka, tak for dine vænlige linjer! Sars's bog er den bedste jeg kænner til at gi oplysning om roden i os, d. v. s. folke-roden. Den Daaske kritik i Morgenbladet og an- net lignende pusleri dør væk ligeoverfor denne dybe strøm mod målet, som Sars's bog er. Målet ser vi alle: vi må bli et norskt folk, hvad vi ikke er ænnu. Kan det svænske kongedøme ikke føre os til det, væl, så må republiken gøre det. Og det svænske kongedøme kan naturligvis ikke gøre det: skønt det måtte kunne tjene os lidt bedre og lidt længer æn det nu synes at ville. Forbunnet med Sverige er imidlertid ikke afhæn- gig af dette, sælv om mange ænnu tror så. Forhol- dene ordner sig af sig sælv, når hindringerne fjærnes, og jeg håber at fordommens og uvidenhedens hindrin- SIDE: 8 ger nu er fjærnede så vidt, at både Svænsker og Nord- mænd skønner, vi skal holde sammen, ænten kongen er med os æller mod os, ænten han er der æller ej. Forholdene tilsiger det, og de er de stærkeste. Hold din søn fast i det Nationale og i det Frie. På den annen side er der så megen egoisme, som forklæ- der sig, så megen stans-interesse, så megen frygt, som alene er frygt for tab af vælvære ved at andre kommer til sin ræt. Der er sikkerlig også mange fejl på vor side; men disse har vi ikke fordi de tilhører magten, og ved magten har vi ikke været. Jeg for min part vil ikke ha den i nogensomhælst skikkelse. Eders kant af landet er den værste og den minst nationale. Fredrikshalds repræsentant på første storting (i oktober 1814) blev tilbagevist, fordi han allerede havde aflagt ed til den svenske konge . . . dette står så ofte for mig, når jeg tænker på hint folke-færd, der engang gik foran i modsat rætning. Oskar Dietz vilde (ligesom Fredrikshald-grossereren), at man på brevene med jærnbanen fra Sverige skulde skrive "Fredriks- hald, Sverige" for at få dem nogle timer før ekspe- derede. - Ja, når man for muligt vælvære vil opgi sælvstændighed æller sælvstændighedens tægn, så er man på et lejt skråplan. Din væn Bjørnst. Bjørnson. SIDE: 9 TIL ANN MARGRET HOLMGREN. Kristiania (alene fortiden) 18de maj 82. Kære lille mænneske, tak for dit tak! Af den sort kommer nu slag i slag. Men først må vi ha valgene fra os; kongen skal lære, hvæm som er husbonde her fra gammel tid. Du kan ikke forestille dig, hvor taknæmlig jeg er kongen for hans politik! På dette har også jeg fåt noget av min ævne frigjort og et forhold knyttet til mit folk, som er for livet, - og kanske et stykke udover det. Det skal have virkning langt in i Sverige, hvad vi her gør idag, - og for den religiøse frihed, der er vigtigere æn al annen, er den politiske banebrydende! Dersom nu du og din man kommer næste år til Kri- stiania, og vi da bor der, som jeg antager, må du og han bo hos os. Vi har gæsterum, og vor omgang, det siger jeg med tryghed, er den bedste, vort land kan byde. Ti i Norge tilhører alt det bedste den ny ret- ning; i dette stykke er vi eder meget overlegne, lille mænneske! Men det kommer væl deraf, at I er så meget "dybere" æn de øvrige Skandinaver, som jeg nylig så en gammeldags Svensker sige! Jo fastere man sidder i arv, der ikke er optaget til granskning, desto "dybere" er man? Nej, dybest er den, som med de rigeste ævner og følelser tilægner sig det ægteste i samtiden og hol- der det åbent for al tænkelig inflydelse, så det får vokse i vort væsen. Man må ikke kalde det inskrænkede SIDE: 10 "dybt", ej heller det forgæmte og gammeldagse, det fordomsfulle, det aldrig prøvede. Dette teologiske bugtaler-sprog om det "dybe" for- arger mig over al måde! De frisinnede i Norden skal æfterhånden finne hvær- andre og bli enige både om det "dybe" og alt annet. Romantiken må også Sverige engang slippe, og jeg håber, at også der blir det politiken, som kommer til at gå banebrydende foran. Din væn Bjørnst. Bjørnson. Hils din gemal! En av de gemeneste opsæt, som er skrevne om mig, stod nylig i Ridderstads blad, og her er der folk, som vil aflægge sin ed på, at den har kongen skrevet! De kænner igæn udtryk for udtryk! Jeg har svaret på den. Ænnu tror man æfter dette i Sverige, at jeg har fun- net op udtrykket "rent flag", og at det bruges modsat "urent", mens det naturligvis bruges modsat "blandet". Hvem pokker kan falle på at kalle andre folks farver "urene"? Ænda tror man altså, at jeg i Amerika har rejst rundt og skældt ud Svenskerne, - som var en tredjedel af mit publikum overalt! Det forekommer mig, at med slige dumheder måtte man nu snart slutte. Lige- som med den, at jeg er imod unionen. Jeg er for den, har altid været for den, skønt jeg også altid har øn- sket en annen form for den. Men af det yngre Norge er den store del nu bestemt imod unionen på grun af det brug, som unions-kongen gør af den. D. S. SIDE: 11 TIL S.A. Hedlund. 22de maj 82. Velkommen hjæm, du ælskeligste af alle politikere i hele værden! A, skulde jeg ikke tale her i Kristiania torsdag kvæll kl. otte, så rejste jeg på et par dager ned til dig forat se dig på Bjurslet og se Bjurslet hilse på dig! Nu går det ikke. Og var du ikke nætop rejsetræt, så vilde jeg be dig komme op og høre mig tale om Novembermændenes rop: "Leve Kongen, Unionen - og fædrelandet" her midt i hovedstaden den 25de maj; ti dermed kom du midt in i situationen! Her er brænnende! Bevilgningsnægtelserne, folke- møterne, gamle bonden Aarflots forslag og svar på veto- betænkningen har bragt højre til raseri. De går og siger: "her er intet annet igæn æn at skyde!" Vi mener, her er intet annet igæn æn at le; ti til at le ad er den mand, som forat få mere magt, mister al. Hele vænstre-lejren er i strålende humør. Jeg tænker, her er mange af højre, som i stilhed er faldt fra. At ikke flere æn 700 mødte op i arbejder-foreningen og ikke flere end 153 på 17de maj, skønt begge dele var kongelige chefs-ordres, - viser, at man blir ked af historien. Du burde i denne tid ha en dygtig norsk korrespon- dent. Jeg frarådede dig i sin tid at forsøge Habel, som jeg havde mistanke til. Men da alle andre slår klik, og SIDE: 12 han har gænvunnet alles agtelse, og hans troskab mod venstre har været beseglet af store offre, som han går ganske stille med, så burde du prøve hans glimrende pen. Hans adresse er: Arbejderforeningen i Kristiania. Karoline ligger herinne på tredje måneden forat bli frisk for et inre tilfælle, og nu har hun kommet sig, så hun ser ud som en ung pige. Jansons er i Bergen, skal i august drage videre, og vi derfor afsted fra Gausdal; vi flytter in på vor gamle løkke her i byen. Det ser ud til, at jeg får solgt. Fortiden er jeg det mest hadede mænneske i Norge, men mærkværdigt: jeg har aldrig befunnet mig bedre, så der i had må være en skøn livs-kraft opbevaret for den modige, som deraf blir oversprøjtet. Min ælskede væn, hils alle fra Karoline og mig, og bed pokker ta dig på, at det går godt i Norge. Kongen skal "indvie" Meraker-banen, som har gåt i et halvt år. Alle bønder langs banen har købt rene flag forat hilse ham med. Din tro Bjørnst. Bjørnson. TIL S.A. Hedlund. [Juni 1882?] Kære, skaf mig at vide fra Hernøsand, hvem som har sendt dette kort; jeg har fåt flere derfra. Det må være en Nordmand. Lad så en tidning dersteds offentliggøre navnet! - Herregud, hvor man fordærves af at sidde i armé- SIDE: 13 kommissjoner. Nu har også du lært, at bare det kan kalles "en forening", som har en fælles krigs-herre! Jeg tænker foreningen til fælles værn blir ti ganger stærkere uden en sådan fælles krigsherre, som gør dumheder. Men jeg har jo aldrig siddet i armé-kommis- sjoner! Jeg tror på venskab og fælles interesser; men du - o ve! - tror bare på fælles kanoner og konge! Du sværmer for fortidens idealer, jeg for fremtidens! Dertil skulde det komme med dig, troskyldige Sven, som Posse fik in i en armé-kommissjon! Tak for dit opsæt for mig! Du må vide: jeg taler altid således om modstanderne. Jeg taler altid på denne måde om Sverige. Kan du et øjeblik tænke annet? Hvad våben har krybskytterne i et åbent ordskifte? De må bruge bagtalelsens bagæfter! Hils hjærtelig! Kære er Emma ænnu syg? Hvad er det, hvad er det? Din Bjørnst. TIL GEORG BRANDES. Aulestad 8de juni 82. Kære, kan De nu se, at Jacobsen mest bruger æstetiske, d. v. s. annen-hånds studier, at han nytter nogle intryk, men aldrig en virkelig modell. Stillebens-ting har han optat med fin sans, og mænnesker anbragte i maleriet; hans psykologiske analyse er ni-tiende-dels optaget med om- givelserne og derfor ingenlunne rig i sig selv, tværtom! SIDE: 14 Han er en poetisk natur med en fin, farveklog pensel, mest brugt til puslerier, nætop som den sort æstetikere har for vis. Han er en udpræget romantiker, som svømmer i en stor sanseligheds-drøm, å, hvor dansk, og hvor for- bannet forførende for dansk fantasi. På hans opslagne bøger ligger de parvis og boler eller i tusenvis og onanerer hvær for sig bortover de grønne bløde danske enge og sænge. Gjellerups "tider og ånder" er vistnok mere skematisk æn svulmende; men hvad dette dog er for en høj, ædel natur, utvilsomt af alle den største som mænneske. Hvad han blir som digter får vise sig; det er her mindre magtpåliggende; ti han er så ævne-rig og vilje-fast, at hans virksomhed i hvært fall vil bli ingribende. Ja, den Kiellands "Karen" er et mønster på virtuos- mæssig fortælling; jeg kan ikke glæmme den minste ænkelthed i den. Jeg er fortiden bare politiker; får bli ved, til valgene er over. Har aldrig været så udskælt som nu, hvilket vil sige meget. Det er komisk, at mit 25årige jubilæum som digter skal falle nætop nu. Men så har jeg også frabedt mig al officialitet, og inskrænker mig til at bede nogle få gode vænner og deres hustruer komme til mig den og de påfølgende dager. Det nytter naturligvis ikke at be Dem og Deres? Ibsen skrev mig et varmt, stærkt brev til for et par måneder siden, og jeg overraskedes. Han må dog være betydelig vokset som personlighed, siden - nu ja, bare på tre-fire år. Pokker ved, hvad der er hændt; men dette er duelig gjort; jeg tar min hat af. SIDE: 15 Skidt være med hele den tyske politik, Brandes; jeg har så ondt for at tro på dette folk, når det hæller ikke nu arbejder op til en personlighed, men lar det meta- fysiske, kejserligt og arbejdsomt stå til, samme fanden med personligheden. Det er så uvæntet sødt af Dem, Brandes, at De virkelig interesserer Dem for og stræber at forstå en natur, som min, der er Deres stik modsat i det meste. Jeg har hidtil trod, at man egenlig bare søgte natur-slægtskabet i alt, man forskede æfter; jeg må til at opgive det. Med en fortale af mig, som taler ud, kommer nu et skrift af Ingersoll, Amerikas største taler, og som jeg titulerer: "Tænk sælv!" Det synes mig så skikket til at skyde bresche i bonde-hoder og borger-vrøvl. Og så kommer bog i bog. Jeg har allerede en ny under over- sættelse, og så kommer en af mig selv også: "af mine foredrag om profeterne." Min fortælling: "På Guds veje" få stå hæn til valget er over. Deres tro Bj. Bjørnson. Hils så Deres hustru hjærteligt fra min og fra mig! TIL JOHAN SVERDRUP. 17de juni 82. Kære Sverdrup, rejs til angst-mødet i Drammen! Der følger sejer i dine fjed, og du er den eneste, som der kan svare med den rette myndighed; ti anklagerne rettes mod myrmands- SIDE: 16 bestemmelserne og rigsrets-udsigterne, - og da du er papa, må du forsvare de små. Gør det! Tag et par med! Men varsku venstre- foreningens ordfører, så der kommer folk. Med tusen hilsener Bjørnst. Bjørnson. Eftersk. Hvorfor er telegramet fra Øjer ikke offen- liggjort? TIL GEORG BRANDES. [Aulestad, 15. juli 1882.] Kære Brandes, dagen er 10de august, da blev fortæl- lingen færdig i "Folkebladet", som jeg dengang udgav, et lidet tosset blad for menigman; jeg trodde, det var slig simpel poesi, at jeg ikke kunde lægge den fræm annetsteds. Jeg takker hjærtelig for siste brev. Vi er enigere æn De synes at tro. Men det nytter ikke at skrive. En fejl- tagelse må jeg klare! Den omvendelse, De forårsagede hos mig, var religiøs, ikke literær. I den sag har De ingen inflydelse havt, som overrager al den annen, jeg var udsat for, og svarede til den forståelse, det savn jeg følte, da jeg hadde skrevet "Mellem slagene" og skrev fortællingerne, "de Nygifte". Jeg vidste godt, at jeg burde være nærmere virkeligheden æn jeg var. Deres B. B. SIDE: 17 TIL S.A. Hedlund. [Aulestad, juli 1882.] Kære, jeg skal ikke strides med dig om ord. Men jeg kalder forening det, som omfatter en ubestemt lang tid, forbund det, som er instiftet for en bestemt lejlighed. Jeg taler om det fransk-engelske forbund i den russiske krig, men to uafhængige riger som republiken Norge og kongedømet (det gammel-romantiske) Sverige, når de forener sig om for al tid at stå sammen mod hvil- kensomhelst udvortes fare, da kaller jeg dette en for- ening. Vil du kalle det et forbund, så vær så artig! Du er jo formernes man par excellence; du forsegler med lak ved visse højtidelige lejligheder! - Så mener jeg, at vore hære og vore flåder må ord- nes æfter overenskomst. Og jeg er så sikker på, at dette går bedre, når ingen konge er mellemled og blander sig i det, og altså folkene intet annet mellemled har æn ag- telsen for hværandre. Vil man på de enkelte pladser eller for de enkelte tilfæller ha repræsentanter fælles (diplomater, konsuler), så komme man derom overens uden rigsakt og annet vrøvl, ganske som to private hus innretter sig. Agtelse og tillid istedet- for lov. Vil man udvide "foreningen" eller "forbundet" til at gælle flere, så bestemmer man sig dertil ved særskilt beslutning for det særskilte tilfælle. Jeg mener, at den SIDE: 18 skandinaviske forsvars-forening må udvide sig efterhån- den til at omfatte mange germaniske stater, og engang i tiden alle. Jeg har i "Verdens Gang" for et par måneder tilbage fremlagt den norske grundlov for en republik. Jeg har vist, at man bare kunde udelade nogle kongelige bestemmelser og forresten ændre navn. Forat få et overhus må man ha flere ændringer i den!! Det er sant: så meget jeg har imod, at Sars omtaler statholderstriden på den måde, at han vækker minnet om din og dine landsmæns uræt mot os, så aldeles enig er jeg med Sars i sag. Hværken var vi i 1814 et erobret folk eller var det Svenske-partiet hos os, det, som vilde have os til ét med Sverige, der sejrede; tværtom det tabte baade før og efter Svenskerne kom in i landet. Höjers fræmstilling af disse ting er i høj grad misvisende; du kan holde dig til Johansson (hvalfisken) i den brochure, som du om talte ifjor; han er politiker, hvilket Höjer med sin doktrinarisme ikke er. "Provins-mærket" sidder på os endnu, og vil i denne forening altid sidde på os; men det er fordi at eders konge er vor, og I er de større og de berømtere; men juridisk har det aldrig været inrømmet. Ikke for Sveriges skyll, men for Karl Johans og vor egen blev valget af en Statholder åbnet også blant Svenskerne. Da krigsråd Flor i 1821 foreslog posten ophævet, instillede konstitutions-kommitteen (hvori sad Ejdsvoldsmænd), forslaget til at forkastes, og grunnene var, "at det overordentlige storting i 1814 havde SIDE: 19 troet, at kongen burde have valg i begge riger, fordi stortinget deri saa ingen skade, men gagn; ti en udlænding uden familie-forbindelse i riget måtte antages at være så meget mere upartisk og fri for den forhadte Nepotisme." Jeg tviler intet øjeblik om, at både du og dine lands- mæn trodde, at I havde ret i statholder-sagen; men det tror den større og stærkere så let, når national-følelsen kommer i kog. Sagen er, at du havde uret, så det sang, og det har du hver gang du taler om den sag, enten du er blid eller sint, leende eller rasende. Men nu vil jeg tale om min "svenske" sag. Jeg har for nogle år siden fåt til forærings et norsk rent flag, så af det forenede venstre i Danmark et stort (meget stort) dansk flag; nu har jeg af prof. R. B. Anderson og hustru i Madison, Wis, fåt et stort amerikansk flag til forærings. Det er ganske vist, at jeg må hejse dem alle tre den 10de august; men jeg har gjort den fjerde flagstang færdig; ti det går ikke an, at det svenske flag savnes efter den opfatning i Sverige, at jeg "har tilsmudset de svenske farver". Nu kan jeg heller ikke fortælle, at alle de andre flag har jeg fåt af flagenes landsmænd; men det svenske har jeg selv måttet købe; ti så får hæller stangen stå tom. Jeg er frygtelig flau ved at måtte fremstille sagen, som den er; men jeg ved, hvorledes det blir udlagt af SIDE: 20 onde tunger; jeg har intet valg, hvis jeg vil undgå det, og jeg kan selv ikke rede mig udaf det; mine svenske vænner må hjælpe mig i denne min vånde. Herregud, kom så hidop alle I, som er friske og glade! Og lille Emmy, hils hænne, kys hænne! Vi taler om hænne i det uænnelige. Jeg får aldrig rigtig besked på, når hun kan vænte at bli frisk, og hvad der skal gøres forat få hænne frisk. Din innerlig hengivne væn Bjørnst. Bjørnson. Har jeg fortalt dig, at man vil ha Aulestad til vinter- sanatorium; men handelen kan ikke komme istan før i vinter engang, fordi lægen nu er så optaget af sommer- sanatoriet, og han skal gøre en hel del beregninger og iagttagelser. Din B. B. TIL AMALIE SKRAM. [Aulestad, juli 1882?] . Kære, i al korthed - sig ligefræm til Garborg, hvad De lige- fræm siger til mig, f. e. - "min livsførelse har været den, at for mig er det: at være en god kammerat - den højeste lykke jeg kænner". Og føj så til: "For Dem håber jeg at være en sådan, hvis De tillader mig at være det, d. v. s. hvis De vil gøre gengæld." SIDE: 21 Dette er tydelig tale - og omænskønt jeg ikke kæn- ner Garborg annerledes æn gætningsvis og billiger alt De siger om hans tilbageholdenhed, fine hænsynsfullhed o. s. v. - så skal jeg give mit liv på, at det er nød- vendigt. Og har De gjort dette, da kan De først til- gagns tjene ham. Da kan De først helt ud sige ham alt det gode, som De har hjærtelagets trang til. Å, jeg kan nok like annet æn "små-snak" i brev; således var det ondt for mig at brænne Deres sidste; ti deri var mer æn små-snak. Hvorfor i al verden skal mine brev ikke brænnes? Der har aldrig været en mere slusket brev-skriver; thi jeg har alt for mange at ekspedere. Ene det simple faktum: at brev-portoen er blet så billig, har ødelagt brev-skrivningen. Min væn, jeg er så glad i Dem. Deres stræv med at ordne de forskællige livs-problem, samt tidens spørgs- mål og at være nyttig for de nærmeste, de nære og de fjærne, intar mig for Dem, og så er De jo så kvik, så kæk, så god og så urimelig vakker. Men mest holder jeg af Dem, fordi De holder af os; jeg er ikke likere, og jeg vil ænog ikke være likere. Ja, dette er et kort brev. Jeg er nætop kommet hjæm fra mit politiske tog, og her er formeget på bordet. Deres hjærtens-væn Bjørnstjerne Bjørnson. SIDE: 22 TIL GEORG BRANDES. 9de aug. 82. Kære, gode Brandes, det vil ha undret Dem, kanske har det også stødt Dem, at jeg ikke har takket Dem for de værdifulle greb til forståelsen af min stilling i Nordens ny-liv, som Deres geniale jordemoder-pen har skåret; ti mens jeg skriver dette ned, faller det mig in, at De egenlig skærer mig ud af tidsbevidstheden, som er i en forbandet fødselsvånde med mig. Skønt jeg aldeles utvilsomt af alle aktive del- tagere er den, som burde være lettest at forstå, har mange omstændigheder gjort, at ingen før Dem (og Garborg i en enkelt henseende) har gjort et forsøg på at løse mit billede ud af dag-striden og gøre det til en afgrænset personlighed i tids-bevidstheden. - Men jeg kan ikke takke af den grunn (nu må De ikke le, eller le væk, for satan!) at jeg har ikke læst det i sammenhæng; jeg har kiget, stjålet mig til at se omridset, hvor der var et vers citeret eller en annen slig ujævnhed i linje-løbet, som øjet blev hængende ved, og forresten har jeg hørt et og annet af omgivelser, men ikke tilstrækkeligt, da jeg, ligesom jeg har været flau ved at læse, har været flau ved at røbe, at jeg ikke har læst. Dette er, så snurrigt det synes Dem måske, den skære sanhed. Og jeg kommer sansynligvis aldrig læn- ger, når jeg ikke kan mere ænnu. Den enkelte bemærk- ning om mig eller mit, som jeg tilfældig træffer flydende i en avis, den piner mig allerede forbannet; men det SIDE: 23 får gå; derimod det hele opgør, uden tilfældighed, mo- dent, overlegent, én gang for alle måske, - hu, fy for fanden; det var som jeg ikke mere kunde leve og ta fat, når alt, jeg ejede, var vejet. Andre kan det galant; men dette kan jeg ikke. Overhovedet kan jeg ikke med det bag mig. Det får ligge der; der er noget af natur- magt, noget af forholds-tvang i det; det blev slig; - men leve fremtiden og muligheden! Leve det uendelige studium og den ofte afbrudte forsøgs-ævne i at følge studiet. Ti det er virkelig selve ævnen, som blir brudt af; den er så optaget, at jeg kan sommetider ikke, om man vil hænge mig; det kan vare i årvis. Men så kan jeg. Imidlertid, Brandes, hvad De har skrevet eller ikke skrevet, - tak for at De beskæftiger samtiden med mig; den (jeg mener den del deraf, som jeg er født op med, har mine (tabte) vænner iblandt, mit dannelses- fællesskab med, min længsel hos, min smærte, min krænkelse iblandt) - den vil jo ikke se til den side mere, og det skal ligefrem mod og standhaftighed til at tvinge den til det. Min væn; jeg tror ikke, der gives nogen annen salig- hed æn forståelsens; mål så med denne mile-lange alen min taknæmlighed. Ikke som jeg tror, at jeg derved opnår saligheden; nej, mine få vænners forståelse får være nok; men for at der var en man, og det en man som Dem, Brandes, der dog levede nogle uger, kanske måneder for, at den burde blive mig til del. Og lad mig nu ikke være urætfærdig mod de andre, idet jeg takker Dem så melankolsk. Jeg har jo forstå- SIDE: 24 elsens salighed blandt vænner, der er de bedste i sit samfund eller i sit land, og tillige i en daglig beske- den omgang, som ikke kan lyve, men som kan ælske. Men det må De nok forstå, at en man, der trods så meget hvori han kommer til kort, målt med andre, al- ligevel har en higen og et arbejds-mål langt ud over den lille ring, og langt udover disse dage, - har også den tilsvarende higen efter at blive forståt i sin gode vilje, i sin virkelige kærlighed. Om denne sort salighed kunde jeg i alle fall få lov til at drømme; det var dog ikke ubeskedent, hvad? Men De skulde leve her nætop nu og se og høre! Jeg greb igår med egen hånd en fyr, som trodde, han kunde rejse forbi min gård, over min ejendom, pibende ad mig. Han gjorde kun, hvad tusender vilde gøre, hvis de torde for den gode tone skyll. Imorgen er her fæst. Mine barn, min hustru og deres vænner stæller til en hel del, som jeg ikke skal se. Egentlig sidder jeg imens for at se på, hvad jeg kunde finde at sige til alle de vænner, der er så gode. Og så kom jeg isteden til at skrive dette brev. Men det har jeg skrevet af hjærtet! Hils Deres hustru. Deres B. B. TIL ALEXANDER KIELLAND Aulestad 20. august 1882. Ja, ser du, sist jeg skrev dig til, da var jeg en al- mindelig penne-rytter som du og andre moderne støvle- SIDE: 25 knægte; men nu, ser du, kommer jeg, belagt med sølv og guld og ulve-skin og taler og telegrammer og sange og siger, afveien, skab-halse! I siger, at det fører til ingenting at slå næsen af sig, og jeg svarer, at det fører til jubilæum i et vogn-skjul under et tag af gran- kviste, med en büste over sig og Holger Drachmann i en kniplings-skjorte. Du kan naturligvis ikke forlange at jeg under slige tilstanne (og blandt gæster lige siden Jonas Lie gød sit olje-krus over mig), skal have den nedladende opmærksomhed at takke dig for din bog æller dine brev eller gratulere en liden værdens-borger til den tvilsomme lykke at træde in i slægten, når ved- kommendes papa først har demoraliseret den. Men des- uagtet - så stor er min opmærksomhed for dig og dit - jeg siger dig tak for bogen om haugianerne, idet jeg lægger til, at den vidner om dit lapseri; ti den er uda- delig moderne akkurat i alle folder, og dog så flot som fanden! Det havde været en sand vælgærning for vor dydsfølelse, om vedkommende lægprædikant havde fåt befri Sarah for brynde ved at forføre hænne; men i den grad er du blet ækel lapset i den annen ræt- ning, og i den grad på moden også dennegang, at ikke engang denne borgerlige, alminnelige dydige fornøjelse kunde du unde os. Med stramme dydsbukser, fullkom- men på moden her i Norge, går du videre og lar et annet pigebarn hoppe i sjøen istedetfor i en skipper- favn, og gamle Worse lar du dø i hallucinationer efter kære laster, uforglæmmelige synder heller æn at tilfreds- stille dem. Jeg har ænnu aldrig sét så megen dyd i en eneste æske; som sagt, reaktionen blir så stærk, at en SIDE: 26 forførelse vilde virke aldeles vælgørende; men du lar os vansmægte. - Jeg håber, du næste gang bærer dig sådan ad, at du hæller roses af mig æn af Lars Ofte- dal. Du gratiernes tykmavede yndling, hvad tar du næste gang fat på? Ikke på dyden, Kielland, din gamle liderlige laps! Du må i det minste husvale dine ikke- Haugianere; forvreden natur, en hel bog forvreden natur, - ja, ja, den gør vist god en gang imellem; men lad de andre om det! Et natur-friskt bad ovenpå! - Ja, nu er jeg flyttet in blant digterne igæn. I samme stun det hele folk i anl. valgene sætter sig overfor hin- annen i to lejre for at forsøge, hvem som kan lyve bedst, i samme stun overlader jeg det til dets skæbne; dette kan jeg ikke gøre med. - Jeg tror, du blir glad i, hvad du hernæst får se. Du skal hilse din lille fine ting, som endnu éngang (jeg håber den siste!) vilde præstere præstanda. Hun må ænnelig overlade det at være produktiv til sin man, og istedet efterligne ham i at bli frisk. Hjærtelig hilsen fra Karoline. Jeg havde gruelig meget at tale med dig om og at spørge æfter. Du kunde ikke kige inom, før du rejste til Danmark? Din B. B. For du kan da ikke forlange, at jeg i et brev skal til at tale om det, som brænder mig på sjælen. SIDE: 27 TIL STUDENTERSAMFUNDETS BESTYRELSE Aulestad 30te sptbr. [ ): august] 82. Fra studentersamfundets bestyrelse i Kristiania, dag- tægnet 27de aug. har jeg modtat følgende skrivelse: "Studentersamfundets bestyrelse ønsker at overrække Dem en adresse gjennem en af dens medlemmer." "Vil det være Dem belejligt at modtage vor udsen- ding, Hr. advokat Dehli førstk. søndag formiddag. I ærbødighed Aksel Andersen f. t. Studentersamfundets formand." Naturligvis kan jeg ikke nægte Hr. advokat Dehli at komme her og aflevere en adresse, og han skal person- lig bli modtat med al den forekommenhed, jeg som vært kan vise en rejsende. Men den hele historie synes mig forbannet flau, og jeg ønskede, at det måtte ha sit forblivende med det, som er, nemlig ingen adresse og ingen udsending. Tredje september kan aldrig bli tiende august, og det forhold, som studentersamfundets nuværende flertal og styrelse intar til mig, synes mig grejest uden tvilsomme høflig- heds-ceremonier. I ærbødighed Bjørnst. Bjørnson. SIDE: 28 TIL D. C. DANIELSSEN. 1ste septbr. 82. Kære, dejlige Gamle! Vil du ta et råd af en god væn, så bryd dig ikke om, at man bér dig ænnu én gang gå på tinget. Du vil få det så lejt i Kristiania, så ondt; ti også pressen vil kaste sig over dig. Og dette skal du ikke ta på dig nu. Sid hjæmme og giv de kæmpende støtte, anseelse, vænlighed. Du vil kunne gøre meget godt på tinget; jeg tviler intet øjeblik om det; men det blir for dyrt købt ved at din siste friske kraft skal ødes i så megen styg luft, som yngre bedre kan holde ud. Var udsigterne låke, så skrev jeg ikke så; men de er gode. Der skal prygl til, og prygl får de. Sid du og se på, og gør dig en rejse in, når det er som morsomst. Din innerlig hengivne Bjørnst. Bjørnson. Hils gamle Behrens og andre vænner! TIL ALEXANDER KIELLAND 5. okt. 82. Kære, Garborgs kritik af Skipperen synes mig den bedste, som jeg har sét skrevet i Norge af nogen enkelt bog. Jeg husker ikke, om det er ham eller Brandes, som har anket over Garman. Mig forekommer figuren ikke alene SIDE: 29 at være bogen finest séte; men at give det øvrige relief. Ikke længer frem vil jeg ha den; men heller ikke længer tilbage. Og brevet som afslutning er i sit slags mesterligere æn Jacobsens i enke-historien; fordi det giver mere; Jacobsens gav studerede kærlig- heds-sententser på en vel valgt baggrund. Du giver et fyldigt og fint karakter-billede af en man, et forhold, en tid. Jeg tror det brev er på toppen af din ævne, hvad bogen forøvrigt efter mit skøn ikke er, nogle glimrende episoder frarægnede. Din kunst er ikke den hele, lange roman; "Else" er og blir det, som i stort og småt bedst udtømmer den. Else er udødelig; Skipper Worse er det alene så længe, til et religiøst sin med hengivelsens fulle ævne og moralens hele indignation tar op det samme æmne. - Hvad du tilsist må bli for et dygtigt mænneske Kielland, som så oplagt for os alle tugter din egen personlighed i hver bog, du skriver. Det er sannelig først og sist på sælvstudium, at du er blét digter. Du; - Brandes er ikke vor kritiker. Vi må i dybeste forstan være ham taknemlig; han har lagt den europæ- iske metode på geschäftet og sin kærlighed og varme i det; men istedetfor denne vimsede småfærdighed i alskens opdagelser, vilde jeg ha et grundsyn, som ikke er der. Istedetfor et fint åndeligt, og stort instrument rettet på lutter effekt, vilde jeg ha et samliv med os i opsporing af den stille, blivende virkning ud af natur- sammenhæng. Men ikke mine ord igæn, for fanden! Man skulde da tro, jeg havde skrevet dette ud af mis- fornøjelse, og sanheden er, at lange kritiker af mig selv SIDE: 30 læser jeg aldrig, når jeg ikke på forhånd er sikker, - og det blir jeg ikke her. Jeg kommer over K.havn, og vi skal finnes. Heller ikke jeg kunde for nogen pris i værden leve længer tid i Danmark. Nej, dette udelukkende æstetiske kunst-mål på alt og alle er mig - i begynnelsen til behag og vækkelse, men tilsist en svækkelse, en pest. Videre: - nej ikke videre! Nu er vi snart sammen. - Men nu skal du gøre mig en grundig tjeneste. Jeg har, væsentlig efter Charles B. Waite, udarbejdet en bog, jeg giver titelen: "Hvorfra stammer miraklerne i evangelierne i det nye testamente?" Når dette spørsmål er besvaret, fatter læseren, at evangelierne i sin nuvæ- rende stumpede skik er forfattede efter andre og ældre (hvoraf man har en del), og hvis under-historier linje for linje sættes sammen med evangelierne. Intet barn tar længer fejl af, hvad som er oprinneligt! Derved skydes evangelierne in i sidste halv-del af annet århun- dre. - Ænvidere har jeg ladet oversætte en glimrende folke-bog af Ingersoll, hvortil jeg har skrevet en fortale, lang og med helt opgør med teologerne Heuch man fin- ner det syndigt at skiple andres tro. Så har jeg begyndt trykningen selv. Slige jule-bøger har Norden ikke sét i dette århundre. Men jeg har ikke råd til dette udlæg (12 à 1500 kroner). Kænner du ikke en god væn, som i stilhed, mod min kaution, vil forstrække mig med pængerne og sende dem til min bror, bureauchef Bjørn- SIDE: 31 son, Revisionsdepartementet, som har lovet mig at sørge for rægnskabet. Selv tar jeg ikke en skilling for mit arbejde, skønt det, så lidt det er, grunder i år-lange studier. Gør sagen denne tjeneste, Kielland, og gør det straks! Her er tale, så vidt jeg skønner og tror, om ét års udlæg. Alverden er da ikke fejg. Kan være, bøgerne ikke er gode nok; ingen kænner dem ænnu uden jeg selv. Men de er i alle fall så gode, som de nu kan fåes, da ingen uden jeg vil gøre dette. Kære, hjælp mig med dette, som nu, idet jeg skal rejse og trykningen har begynt, piner mig forbannet. Du kan ikke tro, hvor jeg har strævet med det, - og hvor mange hindringer her er overvundne. Denne siste må det ikke strande på. Andre kvæld æfter ankomsten må vi være ihob, helst til middag. Karoline, Bergliot og Dagny er med. Videre fra Gøteborg. Din tro Bjørn. Jeg forbyder dig i ord eller samtale til mig at nævne det ord tyk. Jeg rejser herfra om otte dager. I Kristiania min brors adresse, revisjonsdepartementet. TIL THO. JOH. HEFTYE. Aulestad 13de okt. 82. Kære Heftye, idag har jeg en følelse af, at jeg kommer til at skrive Dem et brev til. Om nogle dager tales vi ved; lad dette gå forud. SIDE: 32 Da jeg kom hjæm fra Amerika, vidste jeg ikke, at det næste år måtte offres politiken. Økonomisk har jeg tabt på det og må prøve at ta det igæn; men jeg havde intet valg. Foruden hvad der er udrettet, og som De kan se, idet agitationen på begge sider nu er en organiseret magt i vort liv, - er der udrettet noget, som De ikke ser: mellem ungdommen er der sat igang en stærk, altid stigende republikansk strøm- ning. - Jeg tænker, at min bistan er blét overflødig. Stortinget har nu ordet, og den republikanske bevægelse får vokse af forholdene. Samtidig har jeg udarbejdet to religiøse bøger, som nu trykkes. Mange års arbejde ligger i dem, skønt mit personlige inlæg i disse bøger ikke er stort, udvortes taget; det er nemlig udenlandske bøger, som overføres på norsk grun, de første i sit slags hos os. - Dermed er noget begyndt, som jeg holder vigtigere for dette folks friheds-liv og sælvstændighed end hele politiken. - Men dermed er min missjon her i det store og hele færdig. Også den bevægelse vil gå af sig sælv, idet et sælskab påtar sig at fortsætte, et hemmeligt fritænker- sælskab, som yder pænger til udgivelse af bøger. Og så vil jeg ha fred, full fred og derfor rejse bort og være længe borte. Mit grundede håb om at få gården solgt har glippet. Mine vænner, som var her ved jubilæet, lovede at stå bag, så jeg slap at sælge; ti gårdens rigdom i eng og skog begejstrede dem i hine vakre dager. - Iår er det første år, at jeg har havt fullt utbytte af mit fjøs. Tolv butter smør fra sæteren (og tilsvarende ost) og fræmdeles her hjæmme over 100 SIDE: 33 potter mælk om dagen. Jeg har mindst 850 Skippund hø på sælve gården, foruden hvad jeg har på sæteren og i Smedhus. Jeg har en svær korn-avling, men dårlig potetes-avling. Skogen har jeg ikke rørt, siden jeg kom her; dengang var den hugget til 8-toms-top. Den er over 1000 mål af den frodigste, som finnes, siger forst- assistent Andersen. Men i min deficit står, at mer æn ét år har jeg for- spildt til arbejde i politik og religion, som ingenting giver af sig. I det næste må jeg ta dette igæn, dels med bøger, dels med forelæsninger; jeg vil næmlig for- tælle et par historier, hvilket er min styrke. Summa summarum: jeg har sluttet med politik og religion og er blét poet. Fanden ved, om det går; men et ærligt forsøg skal gøres. Deres hengivne Bjørnst. Bjørnson. Og så vil De alligevæl på tinget? På et ting, hvis eneste opgave er at uddele prygl? Måske kommer der så bagefter en forsoningens tid, og da inrømmer jeg, at Deres plads er der. Men det rimeligste er, at der ingen kommer. TIL THO. JOH. HEFTYE p.t. Gøteborg 28de okt. 82. Kære Heftye, vor yngste datter har fåt skarlagens- feber, og vi er her ænnu og må bli her i uger. SIDE: 34 Af alt mit hjærte gratulation i anl. stortings-valget! En gang vil dette være Dem (og Aubert) til ære; kanske er det så alt nu. Her i Sverige hører jeg fra alle hold den sikreste tro på et stats-koup. Man fatter ikke meningen med det hele, hvis her ikke stiles mod et statskoup. Jeg for min del ønsker jo dette af alt mit hjærte; Kristiania-valget håber jeg styrker disse planer i ganske særdeles grad. Men jeg gratulerer den enkelte, som ved sin moralske holdning har afstyrket den politik, som, hvis den skal fortsættes, ikke kan dette uden stats-koup. Ja, valgene, de ene som de andre, fryder mig ganske særdeles. Jeg skulde altid loyalt finne mig i et konge- døme, som udfører folkemeningen; men så længe dette ikke bydes, vokser det, som jeg vil skal vokse, og som i vore forhold er det eneste vi med ære kan arbejde for. Jeg sidder ved mit arbejde i dyb ro. Den vil neppe afbrydes - før stats-koupet eller før de næste valg. Nu må jeg helt og holdent vie mig poesi og - øko- nomi og jeg er så glad ved at kunne det. En højtstående svensk man sagde mig i fortrolighed forleden: få istan en lov, hvorefter ingen norsk æmbeds- man kan være medlem af et hæmmeligt sælskab. Jeg spurte, om han var frimurer, hvortil han svarte ja; det var ikke institutionen i og for sig, han frygtede; men dens misbrug; og han var ikke vis på, at den ikke allerede var misbrugt. Jeg behøver væl ikke at gøre Dem kænt med, at hvis man søger redaktør for et centrums-organ, så er Bætz- mann at få. SIDE: 35 Det forekommer mig, at noget bør gøres af dem, som ikke vil dele ansvaret for en tåbelig politik. Deres innerlig hengivne Bjørnst. Bjørnson. TIL PETER BJØRNSON. 31 okt. 82. Kære Peter, Sverdrup har skrevet til Astrup og har fåt ham til at opgive betingelsen, hvoræfter Grevstad skulde væk. Dags dato skrevet til Astrup og sagt ham, hvad dette er, og jeg tror, han gør det om igæn. I hvært fall: hvis forsamlingen står fast på Grevstads afske- digelse, så er pængerne, 10,000 kroner, til Dagbladets forføjende. Husk det. Jeg skriver til dem, du bad mig skrive til. Inser ikke mænneskene, at med Grevstad som leder, er Dagbladet umuligt, så må vi jo angribe ham offent- ligt. Vi forlanger fair play. Jeg gør det samme dag en slig beslutning er falden. Gør det i en højre-avis. Jeg vil tjene under rent flag. - Sverdrups grænseløse magtsyge ser spøgelser ved højlys dag. Han har jo al den inflydelse, han vil, på Thommessen og Vullum. På den annen side må disse, samme dag de tiltræder, sætte som program: et organiseret parti med sin bestyrelse; det kan jo ske uden den ringeste mangel på respekt for Sverdrup. SIDE: 36 Situationen er farlig. Der er ikke i mit sin mere den fjerneste tvil om at et stats-koup påtænkes. NB ikke i Stokholm arrangeres det, men i Kristiania. Hvis jeg vågede at sige, hvem i Stokholm har givet oplysningen, så vilde der heller ikke være den fjerneste tvil tilbage i nogen af eder. Fast parti, fast bestyrelse. En gang til: fast parti, fast bestyrelse. Og et blad, som kan slå et slag, så det kænnes. Jeg skal i sin tid fra Paris sende besked om, hvad jeg ved. Dette må dog mødes med brave mæns hele magt og med full viden om, hvad man har at stille imod. Du må naturligvis lade mine vænner, og blant dem W. Konow først og fræmst, læse dette. Jeg lægger til, at en man, hvis kænskab ingen drager i tvil, når det gæller frimureri, og hvis anseelse er meget høj, forleden dag intrængende bad mig udvirke af tinget en lov, hvor- æfter ingen æmbedsman kan være medlem af et sælskab, hvis statuter ikke er offentlige. Intrængende, atter og atter, bad han mig om det! - Bare at et sådant for- slag kommer fræm, sa han, vil gøre godt og drage mange til æftertanke. Din Bror B. B. "De fædrelands-bekymrede" ledes af kæltringer; det er summa summarum. SIDE: 37 TIL CARL JONAS MEIJERBERG. [Gøteborg,] 19de nov. 82. Kære Meierberg! Hedlund har havt den godhed at vise mig et brev fra Dem, og jeg må få oplyse Dem om følgende. Statsrevisor Berner fremsatte flag-forslaget, og han er en varm væn af foreningen. Jeg støttede det, og jeg er også væn af foreningen; De vil under al misopfatning og mishandling af mig aldrig have mødt et ord, som viser det modsatte. I det hele og store er Nordmændene vænner af foreningen, dette forsikrer jeg Dem, ti jeg kænner det. Men skulde Kongen ikke falle tilfode, så blir natur- ligvis denne mening snart en annen; ti fra Sverige vil vi ikke re [ge] res, hvilket netop er hvad som nu sker. Højre-mænnene i Norge bruger Kongens ubekæntskab til at inbilde ham, at han skal støtte dem med at gøre et brug af unionen, som må bringe denne i fare. Vi vil regere os selv, som om Kongen bodde blant os og kænte os. Med andre ord: alene et parla- mentarisk styre kan sikre Nordmændenes unions-vænlighed; uden et sådant vil de snart føle unions-kongen (og med ham foreningen) som en byrde. Hvad fræmtiden angår, så tror jeg på republikernes folke-forbun, at det blir stærkere æn fyrsternes har været, fordi det blir uegennyttigere. Hjærtelig tak for sist! Jeg er på rejse til udlandet, hvor jeg vil være i længere tid, hvis ikke uvæntede offenlige begivenheder skulde kalde mig hjæm. SIDE: 38 Stortinget står altid på lovens grun; man får aldrig bønderne over den. Men vi tviler stærkt (og med grun) om, at den annen part vil holde lovens grun. I så fall kommer jeg hjæm. Deres hengivne Bjørnstj. Bjørnson. Hjærtelige hilsener fra Hedlund, "som aldrig har holdt Dem for konservativ i skole-spørsmål." TIL MATHILDE SCHJØTT. [Gøteborg,] 21de nov. 82. Kære Mathilde Schjøtt, vær først sikker på, at brevet kommer ikke fra skarlagens-rummet; men fra redaktions- kontoret. Dernæst: Jeg har læst Deres Puppe, som hos Dem mere æn hos D. er blét sommerfugl; ti her er De! Voila! Ecco! There, there! Funtus! Ja, se der er De, ænnu en gang! Deres store ud- tryksfulle øjne ser på mig op af hvær linje, Deres gode smil, hvori der ligger en hel livs-historie af lykke og resignation i ejendommelig blanning - her er det aftrykt, lidt bange, lidt svævende ænnu; men det vil komme helt fræm om et par år; ti her må De fortsætte! Hvad De læser, tænker, erfarer, - her kan De anvende det uden at spørge om den farve står godt sammen med en an- nen på et mænneske, som De skal klæde. SIDE: 39 Det intuitive, det initiativ-svangre . . . her er Deres form for det. Søte mænneske; de folk, som duger, blir os kærere jo mere vi får vide af dem i deres innerste værksted; og hvis det var muligt, så blev De mig kærere æfter dette. Hils nu Deres røde moderation (ti hans lidenskabelige natur i kamp for at holde moderationens skridt, ét-to, ét-to, ét-to altid lige, på tommen lige!) holder ham sund og velsmagende som passe afkølet hed vin) - hils ham! Og hils fru Møller, at hænnes brev var en dumhed; men da hun begår "en slig mylrende mængde" [fotnotemerke] af dem og hos mig i alle fall bare vinder på dem (som alle, der allerede nu bærer sig ad som tusen-års-riget alt var der - det ene øjeblik, og angrer det det annet), - så behøver hun ikke at tænke videre på det. Jeg trodde, vi talte om vore vænner i åbenhed, og at denne åbenhed ikke stansede, hvor den nætop burde begynne. En annen sag er Dahls forgrunsfigur. Den har indig- neret mig. Skal man ta en levende, kænt model, væl, så gør det først og fræmst godt; dernæst vil man digte og lægge til, så må det ikke være til skade; men til forklaring. Og her er gjort skade. Vi må eje et mål i os sælv, når vi vil klæde vore vænner nakne, og gærningen må ha en hænsigt, hvis ærlige vilje ikke kan drages i tvil, sælv hvor det mis- lykkes. Tænk, den er jeg ikke engang sikker på her; ti for- Fotnote: fru Møllerske! SIDE: 40 fængeligheden (fremstillingens allerhælvedesagtighed) har løbet af med fyren. Jeg er ganske forskrækket. Og lad fru Thaulow få vide, at jeg er det. Og lad hænne hilse som man hilser en hel gård full af bare kære mænnesker og dyr og trær og ting. - Og tak Sars for hans qvæstor-gærning i siste hæfte. Deres B. Bjørnson. Å, glæm ikke Marie Blich, hører De! TIL THO. JOH. HEFTYE. [Gøteborg, 29. nov. 1882.] Jeg takker for udklippet af "Budstikken"; ikke en eneste påstan af disse mange er san. Ikke en eneste en. Jeg beklager et parti, som må ta sin tilflugt til håndgribelig løgn. Mine taler og skrifter foreligger offenligheden. Ikke en man til har talt åbnere æn jeg, så jeg burde fræmfor nogen annen være sikret mod forvrængning og løgn, og så er det især mig man forfølger dermed. Jeg ved ikke, hvad jeg haaner, som er Dem helligt. Kongedømet? Jeg vidste ikke, det var Dem "helligt", og jeg tror det heller ikke. Religionen! Jeg har aldrig hånet den. Men jeg har gjort, hvad I for- sømmer at gøre, bekænt kort. Deres brev skal jeg opbevare. Der vil engang komme andre tider og andre domme, og da skal det dog være SIDE: 41 oplysende at se, hvad en af de humanere i Norge tænkte og sagde 1882 om mig. Det er væl et år siden, at jeg lagde åben for Dem hele min fortvilelse over, at jeg ikke kunde realisere nogen af mine ejendomme og være en fri man. Da sagde De, at ingen skulde få øve et tryk på mig, så jeg ikke var fri. De handler nu mod dette. Jeg bebrejder Dem det ikke. Mit forsøg at drage mig tilbake og skrive i fred og samle til forelæsninger opgiver jeg alligevæl ikke. Jeg vælger at la al min ejendom springe. Nu kan det være nok. Jeg skal samle mig noget igæn. Men lad det nu bli åbenbart, hvad man ønsker, næmlig at politiken, d. v. s. at væbne mit folks tænkning i en farlig tid, rejse deres sælvfølelse, har ruineret mig, og har gjort det derved, at nætop denne gærning har bragt "de humane" til at svigte mig. Et sannere billede på, hvorledes det "nationale" og "sælvstændige" Norge egenlig har det, kan ikke læt tænkes. Jeg angrer alligevæl ikke den del jeg har tat i de nu tilænnebragte valg æller i at give udsæd i en tid, hvori sinnene var opladte. Men at lønnen herfor bl. a. skulde være den, at De ikke vil være kænt, at jeg rejser på Deres kreditiv, - det skal stålsætte mig. Bjørnst. Bjørnson. SIDE: 42 TIL THO. JOH. HEFTYE. p. t. Helsingborg den 5te dec. 82. Kære Heftye, jeg har aldrig trod, at De stod "over partierne" æller havde et overlegent blik på vort lands udvikling eller på tids-strømningen i Europa. Deres overlegenhed ligger til en annen side æn denne. Men jeg har trod, i én hænseende dannede De en untagelse fra største-delen af vore medborgere: De var grebet af den erkænnelse, at kræfterne måtte få udfolde sig frit, kampen være ærlig og fullstændig; at et lands udvikling hvilte herpå, at desto hurtigere gik den og med desto rigere udbytte i hvært skede. Ved at sammenlægge mange ting havde jeg fåt denne tro. Jeg opfattede det så både af Deres gærninger og ytringer. Jeg trodde De til og med satte Deres ære i det, så De havde en forudfølelse af, at hvad De (ud af dette syn på udviklingen) i Norges allervigtigste og rigeste periode havde gjort, det vilde engang blive Deres egen største ære. Det er denne tro, De har skuffet, kære Heftye, og det er dette, som i første øjeblik gjorde mig så harm og så ligeglad. Ti at der hjæmme ikke var et eneste mænneske, som tænkte således og havde ævne til at handle deræfter, det var småere æn smått. At De vilde være med at spænde benene undaf mig og skammede Dem ved at give mig et kreditiv . . . hvad jeg på dette har oplevet, kan De ikke forestille Dem. Jeg havde ladet stå til, da jeg fræmfor mange andre SIDE: 43 trængtes i den national-politiske kamp; jeg kunde tabe økonomisk, men ikke ruineres, og da fik det siste år også gå med, så valgene kunde sikres. Men ikke før drar jeg mig tilbage for i alvor at begynne på digtningen igæn, så vilde også De være med på at vise mig foragt. Hør, jeg er så hæderlig en man som nogen i denne kamp, og blant annet meget hæderligere æn kongen. Å, De ved det. De ved også, at det, jeg kæmper for, det er udaf folkets dybeste vilkår og blir fræmtiden; det, han kæmper for, det er utopier, middelalderligt vis-vas, så meget det æn har sympatier blant med- assurandører. De ved det; ti når alt kommer til alt, så er De af en gammel fribåren slægt. Et forsæt hos mig har De styrket: jeg lægger ikke min pen ned, før jeg har sikret mig mod luner; læren var forfærdelig. Jeg har gåt så tryg hos Dem i det siste. Det, som jeg gjorde, var som kommanderet; jeg kunde ikke, uden at være en fædrelands-forræder, undlade det, - og det tænkte jeg De skønte. Jeg tænkte om Dem, at De skønte mere æn Deres omgivelser, og havde Deres hæmmelige æresfølelse af, at folkets stærke mod- strøm ikke stansedes, hvor de andre glædede sig til at se den brudt. Nu, jeg sidder og skriver dette, er det som denne tro vil op igæn; ti den er gammel i mig, og det er slig jeg har tægnet Dem for vænner, hvor jeg har faret. Men jeg har aldrig talt et ord til Dem om det; ti da vilde hele ynden af Deres hæmmelighed og min tause forståelse være borte. SIDE: 44 Nu er dette borte. Jeg kan aldrig mere få det sammen igæn således, at jeg kan have en sikker tro, om noget derhjæmme skulde komme på. Jeg takker Dem for Deres udlæg, til jeg har fåt ud mine bøger, d. v. s. mine poetiske bøger; ti der kommer også nu nogle andre. Jeg takker Dem fordi De har været god mod mig personlig; jeg kunde det ikke forrige gang, skønt jeg forstod, at dette blev tilbage. Men det var og er mig for lidt; jeg trodde det var mere æn mig De holdt af og vilde beskytte. Hvis De har havt tålmod til at læse dette brev igænnem, så takker jeg også derfor; ti jeg ved at det ikke er bare behageligt og måske ænog forekommer Dem overflødigt, som det meste af, hvad den ene har følt og ikke den andre. Med hilsen fra Deres ærbødige og hengivne Bjørnst. Bjørnson. Kreditivet på Paris. TIL S.A. Hedlund. [København, 11. desbr. 1882.] Ælskede væn, imorgen den 12te dec. om kvællen rejser vi herifra. Det omslag, som her er i København, den begejstring hvormed mit arbejde i de siste år har været fulgt her, det er en så stor overraskelse for mig, at hvad der her er hændt mig, vilde jeg ha tænkt umuligt. SIDE: 45 Om det private taler jeg ikke; det vilde være for vidløftigt; i studentersamfunnet modtoges jeg af 400 studenter og vel hundre damer, som tilskuere. En større begejstring har jeg ikke sét i Norden. Jo, her er omslag! Tænk, Plougs studenter!! Talt med alle venstre-parti-grupper; alle ved godt mod. Højres stilling er lige slæt ænten de holder ved magten æller ej. Grunnen undergraves. Fortæl mig om Tegnander! Fortæl om Marie! For- tæl om alt, som du ved, vi levde sammen i af dit og dines. Mine kvinner bare dygtige og glade. Den ælskelige gamle Hostrup udbragte min skål i det store gilde på 35 kouverts, som Hegel gav på min fødselsdag. Så herligt, elskeligt, trofast! Og på samme trohjærtede måde har alle de gamle Grundtvigianere be- handlet mig. Mænd, jeg aldrig har mødt før, har denne- gang funnet fræm. Her er mange grunne, som jeg dennegang ikke skal udrede. Avenue des Ternes 82 foreløbig adresse i Paris (Jonas Lies, til hvæm brevene må sendes). Du, Borg er din og min mæster i alt, som et godt hjærte kan finne på. Ja, jeg tror, jeg aldrig før har mødt et så ejegodt, idealt troende, herligt mænneske. Gud, hvor jeg beundrer ham. Hils nu dine barn og din ælskelige, ælskelige Stina. Tak Henrik og Warburg og Sødergren for telegram- mer! Ak I gode, kære vænner! Hils hele kontoret fra din taknemlige Bjørnstjerne B. Hils Rydbergs, og glem ikke dine piger! Tak dem! SIDE: 46 TIL FREDERIK HEGEL. Paris rue de Pasquier 10. - 23. dec. 82. Ja, så er vi Paris, og det første brev (et par korre- spondence-kort i forretninger har jeg alt sendt) må jeg rette til dig, som ikke alene dybest fortjener at vide, om vi er ilive, men som er mig den kæreste af alle mine vænner, og det trods at vi er uens i næsten alt på jord og i himmel. Du har et eget lag til aldeles at ta mig. Jeg kænner ingen annen som dig. For pokker, de er vel til; men for mig er de ikke til. Du virker også bare, bare kærlighed, så jeg længe æfter næsten ikke tør bande; jeg er Gud hjælpe mig så from, at Karoline tror jeg er syg. Og ved du nu, hvad jeg har besluttet? Intet mere eller mindre æn at bli her i to år. Jeg er fullstændig tryg i mig sælv, at det skal lykkes, d.v.s. at det stof, jeg nu har på vævestolen, vil ikke alene betale det, men lade os engang komme hjæm igæn i glæde. Jo længer jeg her holder på med det ene, som jeg så længe har levet i, jo større blir det, jo pikantere også; ti her i Paris er al kunst tunget ud mod det dramatiske, så at alle tanker tilspidses dramatisk. Der har du også hoved-grunnen til, at her vil jeg blive . . . . . Ikke sant, du vil hjælpe mig til at bli digter igæn! Du skal se, jeg er vokset! Nummer to af mine skuespil er noget allerhelvedes noget, som . . . . ja, intet "som", du skal få se! Og så en fortælling, som jeg fortalte Jonas Lie her om dagen, og han blev rent glad i den. Med ham SIDE: 47 går jeg også og drøvtygger mine dramatiske arbejder; jeg trænger at få udvikle, storme, klage, spørge, le, og Jonas er så full af fantasi og erfaring. Drachmann skulde også ha været her. Når vi nu får inrætte os, blir her ikke dyrere æn hjæmme; men i denne måned er det tre ganger så dyrt. Bergliot arbejder i huset som en rigtig stue-pige; ti vor portner-kone er blet syg, og vi vil ingen ny pige ha oppe blandt os. Lille Dagny morer sig over alle grænser på gaderne. Men det ænder nok med, at jeg sætter dem begge i en pige-pensjon. De er nu alle over mig for at bede dig, din elskelige svigerdatter, din søn, hans svigerinne, børnene og Han- sine - alt innen det Hegelske hus, i det Hegelske kærlighedslys hilset, hilset, hilset! Og jeg føjer til mit innerligste tak! Ja, tak! Jeg sidder så tryg i denne min ny begynnelse og derfor skriver jeg så glad til dig. Hils vore vænner fra din Bjørnst. Bjørnson. TIL S.A. Hedlund. [Paris, 1. januar 1883.] Kære Hedlund! Kære ælskelige vænner, allesammen i det Hedlundske hus og dets filialer! - Altså vor adresse til den 17. ds. rue de Pasquier l0, Paris. Vi bor tre ganger så dyrt som vi skulde bo. Men Karoline kunde ikke æfter rejsen søge logis længe, før hun gik SIDE: 48 træt, og også de, som søgte med os, gik træt. I hôtellet blev vi plyndrede, også en følge af, at ingen fik leje for os, før vi kom hid. Karoline modsatte sig det; hus- mødrene har sine luner, og de er undertiden kostbare. Altså, denne første måned er forfærdelig. Conciergen, som skulde opvarte os, har været syg, og Bergliot har været stuepige, Karoline og den lille har da hjulpet til, så de alle tre har havt fuldt op at gøre, til vi har spist frokost kl. 1-2. Middag (6-7) spiser vi ude. - Men hoved-sagen er, at her er stedet for mig. Her er alt dramatisk tilspidset, og da jeg vil blive fullkommen i dette, så tilhører det mig at være her. Jeg må tilstå, at mine dramatiske æmner allerede har vokset betyde- ligt, og jeg har nok at gøre for de første to år. Og så har jeg besluttet at ville holde ud her i to år. Jeg køber Bætzmanns møblement; han rejser nu til Kristiania forat overtage Dagbladet. Dette møblement er købt sammen på auktioner, og er derfor tre- à fire-ganger så billigt som det sædvanlige. Og så lejer vi for ét år. Min væn, hvad siger du om denne dristige plan. Jeg håber, og jeg håber sikkert, at mit arbejde her skal be- tale alt. Jeg læser ingen politik, næsten ingen tidning. Men Bætzmann fortæller mig, at nu ved man det: Kam- pen står mællem de store formuer og de små; de første anførte af jærnbane-kompagnierne (deres talsman Leon Say og desværre Freycinet som overløber); de andre i pænge-værden anførte af banque lyonnais og i politiken af Gambetta. Det var Rothschild, som styrtede Gam- betta. Han og jernbanerne ejer alle boulevard-blad, på dem untagne, som de andre ejer. Gambetta har SIDE: 49 selv ingen formue. Han er og blir, siger hans skan- dinaviske vænner her, "en bursch fra quartier latin, en glad, kraftig demokrat, som vil leve og lade leve; men er ærlig, sund, mandig og har en kraft i sin tale og færd, som henriver selv modstandere". Den finske maler Edelfelt, som er temmelig parisisk blaseret, forsikrede mig, at han og hans kammerater gik til ham, engang han skulde tale, med hele Rocheforts mening om ham; men han tog dem alle. Ti "han er en man, og han ved, hvad han vil". - Ja, dette er hvad jeg har hørt. - Å, send dette til Borg! Jonas Lies er de bedste at omgås. - Straks jeg har mit stykke klart og grejt mælder jeg det. Din Bjørnstjerne Bjørnson. Karoline vil høre om Sigrid og Marie og allesammen. TIL THO. JOH. HEFTYE. 3e jan. 83. Avenue de Niel 96 (place Pereire). Kjære Heftye, vi har da lejet for ét år og køber møbler. Æfter bitre erfaringer og meget samråd og stu- dium har vi funnet dette billigst, bekvæmmest, og vi har flyttet for klimatets og de propre lejligheders skyll ud til voldene, hvor Jonas Lie, Thaulows, Edelfelts, Runebergs o. s. v. bor. Gambettas død har forfærdet mig; råheden mot ham ænnu på døds-sængen forfærder mig ænnu mere. Men SIDE: 50 så har jeg aldrig sét vænner sørge som hans. Han har havt lige så godt hjærte som hoved, været trofast, grej, jævn; mere ægte udtryk for sorg æn hans blades er ikke skrevet. - At hele Frankrigs politik bestemmes af dette ene døds-fall, derom hærsker ingen tvil. Republi- ken består, men den kommer til at gå én gang til så hurtig mod den socialistiske stat. Gambetta vidste, at det var Rothschild og de store bankierer og aktie-sælskaber, som havde styrtet ham. Der er en krig på liv og død mellem disse og de små, fol- kets, formuer, og i denne kamp (som i så mangen annen) var Gambetta føreren. Han var atter i besiddelse af den faktiske magt, og han havde overbevist modstanderne om, at uden ham gik det ikke. Han var Frankriges stærkeste vilje, klareste ånd. Hans ælskerinne, som ufrivilligt gav anledning til, at han blev liggende og derved pådrog sig døden, - skal være en nobel kvinne af udmærket familie. Hun plejede ham til det siste. Men dette forhold - ja, det har hæv- net sig, og for det lider et helt land. Men de store formuer? Jeg læser boulevard-bladene, deres blad, - og her er det igæn: fordi de må støtte det bestående, støtter de faktisk alt, som er råddent i stat, i societet, i religion, i videnskab. Det går fort, overmåde fort mod en tilstan, hvori de i alle fall mister magten over de store nærings-grene, over stats-styrel- sen, over sædeligheds-bevidstheden og dens organer i kirke og presse, municipalitet og parlament. - Der er i vore dage noget, som er stærkere æn arméer, kirke, presse: den almene bevidsthed. Man kan gøre kunster SIDE: 51 med den (en sådan, som da Gambetta kastedes af bag- vaskelse og misundelse); men man kan ikke undertrykke den, ikke beherske den udover øjeblikket, ikke trodse den, ikke hindre dens jævne, sikre vækst. - Jeg er glad over at være her. Jeg er sikker på, at mit arbejde her skal betale alt. Deres ærbødig hengivne Bjørnson. TIL HENRIK HEDLUND. Paris, avenue de Niel 96, près de place Péreire, 24de jan. 83. Kære vænner, på bægge sider af gangen, så væl i den udenlandske, som norsk-danske afdeling, - hjælp mig med følgende, som jeg har brug for i mit stykke: Hvor stor er de civiliserede staters gæld (altså Amerikas også) i en samlet sum. Hvor stor rænte andrager det til? Hvor stor er i sam- let sum alle de civiliseredes landes armeer? Hvad koster de tilsammen? (I bægge tilfælle flåderne medtagne). Lad mig få vide det så snart som muligt. Til gæn- gæld vedlægger jeg en bit af New-York Herald for 1ste januar. Jeg håber, I optager den hel! Og ikke med den fordømte små stil. Den er væl værdt opmærksomhed. Tænk, om vi besad en eneste så oprigtig præst! Se, SIDE: 52 hvad statskirken gør, at den lægger en slig tvang på sjælene; ti naturligvis er der mange hos os, som tæn- ker aldeles ligt med denne den amerikanske præst. Jeg skriver ingen brev, jeg læser ingen aviser fra Nor- den; jeg ser så vidt i "Verdens Gang", at jeg ser gal- skaben lever ænnu både i Norge og Sverige. Og så har jeg bedt dem ikke at berætte mig det minste; hvis nogen af mine vænner dør, må de fortælle mig det et år bagæfter; jeg vil ikke forstyrres. Men fanden ta Marcellus; ti han har ødelagt stats- koupet for mig! Ja, fanden ta ham, den svinepelts! Bergliot har havt mæslingerne og en bronkit; nu har Dagny bægge deler; bægge har havt det stærkt, så Karoline har havt meget at stå i. Nu er vor pige, en brav norsk pige, som har været mange år i Paris, hvor hun har fåt sig en man, også blét syg, idet hun har fåt kig-hoste. Vi mener, at Dagny også får den. Men vi bor vakkert og har det ælskeligt sammen. Og så har vi jærnbanen ude på pladsen, som for 25 Centi- mes fører os fræm og tilbage til de store boulevarder (Saint Lazare). Sig Rydberg, at sender han mig den bog om tysk filosofi, som han skræmte mig med, så læser jeg den pinedød. Køb eder og læs: "Manuel de l'histoire des religions par C. P. Tiele." (Ernest Leroux, 28 rue Bonaparte, Paris). I vil ikke angre det; lad også Rydberg læse den. Den siste må, hvis han har sit rygte kært, ikke glæmme at sende mig sin avhandling om Vøluspå! Send denne lap til Hedlund og bed ham vise Borg den. Jeg vil ikke ha brev fra nogen af dem, de bare SIDE: 53 forstyrrer mig. Jeg er bare en stor rumpe på en stol, og noget ovenover et papir. Hils hele Hedlundiana, og Warburg skal kysse sin hustru fra Bjørnstjerne Bj. Hils Rubenson og den lille tykke. TIL JOHAN SVERDRUP. Paris, avenue de Niel 96, 3e febr. 83. Kære Sverdrup, din hustrus død har gåt os til hjærte. Det forekommer os som du har derved , svagelig som du er, mistet mer æn en hustru, næmlig sikkerheden i din egen tilværelse. Min hustru og jeg, der også har kært minne af hænnes greje, stille, trofaste måde at være på, er blét rent bekymrede for dig. Jeg håber, at du tar din styrke i arbejde. Er der noget sant i at vi har stats-koup-tanken iblant os (og jeg tror det), så forekommer det mig, at den må fræm i lys dag som handling. Er denne tanke innerst inne i vor forening med Sverige under én konge (og jeg tror, den er det; jeg tror, at ved hvær modgang i Norge vejer en vred svænsk konge denne mulighed), så forekommer det mig, at man må lægge an på at få den til at vise sig. Man skyller sig sælv og sine barn dette. Er der en slange i vore rum eller et ulve-hi på vor nærmeste ejendom, så må man se til at få det fat, så faren kan ødelægges tilligemed årsagen; ti i slige til- fælle bør det ene jo være det annet. SIDE: 54 Dette, altså at få stats-koupet fræm, hvis det er der, er under vore omstændigheder det eneste, som kan kal- les politik. Jeg ved, at jeg har både franske og tyske statsmæn med mig i dette; straks de er blét inviede, har de næmlig med én mun sagt det samme. "Gudhængivent" at tage mod, hvad som monne komme og i vænte-tiden ekspedere de løbende lov-for- slag, kan være meget rosværdigt; men politik er det væl næppe. Moralsk er det hæller ikke, skønt derfor gir det sig ud. Det er aldrig moralsk at resikere sin egen og sine barns fræmtid, når den kan sikres ved årvågenhed. Dagbladets debut ligner mest en døv mans, som æf- ter en lang disput, hvoraf han intet har forståt, ænnelig tar ordet og afsiger dom. Jeg hilser hjærteligt vore politiske vænner. Sælv er jeg fortiden bare poet - og er uænnelig glad i arbej- det. Min hustru hilser deltagende. Bjørnst. Bjørnson. TIL VIGGO DREWSEN. Paris, avenue de Niel, 96 (place Péreire). [3. febr. 1883.] Ved Kiellands utallige huer i trappen der bagved hans stuer De talte om billets-doux'er. Og siden fra morgenen luer, og ænnu, når aftenen truer, SIDE: 55 udover de tårne og buer mod Danmark jeg skuer og skuer; - men, satan, jeg ser ingen duer. B. B. Tusene hilsener til Deres hustru og vore vænner. Mæslingerne forbi. Arbejdet går bra. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, februar 1883 ?]. Forsåvidt du ikke tør ta inlagte heller, så sender du det til Tidsskriftet; men kanske bør du først læse det gænnem. Det hænder undertiden at jeg skriver uden synnerlig trang, når det gæller at gøre en tjeneste til klarhed eller til fordel for en annen. Men regelen er jo, at jeg aldrig skriver en avis-artikel uden af trang, tildels af dyb, en og annen gang (som sist om fanen, den du kasserte, eller nu her) af den allerdybeste. Da er det så hyggeligt og så belærende, at et lidet sortsmusket mænneske etsteds har et ganske annet og højere begreb om denne ting og kan sige skidt i en alvorlig samvittigheds dybeste trang. Han er jo Herren. Jeg vil sige dig, jeg glemmer aldrig sådant. Det lyser for mig op langt in i din karakter. Du gør dig selv en forfærdelig skade ved det. Også blir det dig dyrt; ti du havde naturligvis fåt et og annet fra Gambetta og så meget meget annet. Men det blev mig modbydeligt bare at tænke på at se dig sigte det. SIDE: 56 Hr. Garborg har skrevet mig et omforladelse til. Ja, det glædede mig på hans vægne; men han kan jo ikke dermed stanse, hvad han har gjort ondt. Jeg trænger vænner, jeg trænger at vises tillid og troskab; jeg tror, jeg gængæller det, i alle fall er det det sødeste jeg ved i værden at stå sammen med gode vænner i breschen og drikke med dem bag skansen. Men man må ikke hværken taust eller talende overfalle mig, forråde mig, og så må man ikke røbe hvad Garborg røbede; da blir alt samkvæm senere på afstan. Jeg har udarbejdet et nyt stykke; dramatisk er det, så siger alle, til hvem jeg fortæller det, det bedste jeg har gjort, og det mener jeg selv med. Stykkets idé er ud i det yderste af enhver replik. Det spiller mellem en fire-fæm personer og har et æmne, som vil bringe megen røre. Er nu dette stykke, når det foreligger helt færdigt, hvad jeg selv og min vænne-ring her tror og håber, da betaler det min rejse-gæld og al annen gæld, det alene. Du skal bede Berner vænte med forhandlin- gen om digter-gagenes forøgelse, til det foreligger; jeg hværken vænter æller bryr mig om den; men stykket, mit livs ny afsnit, min gærning æfter denne dag i mange år, må være begyndt og være blevet synlig. Fortæl om dette til Margrete og Sars. Men jeg vil ingen udbre- delse; det er for dem og dig. Hils. B. B. Du må sende Johnsen og alle de vigtigste undertæg- nere eksempl. SIDE: 57 TIL THO. JOH. HEFTYE. Avenue de Niel, 96, place Pereire, Paris. 2en marts [1883] . Kære Heftye, det stof, jeg længe har arbejdet på, har jeg lagt tilside, fordi et annet truede sig fræm med stor voldsomhed. Innen to måneder vil det ligge færdig-trykt på Deres bord, og ikke så mange måneder æfter vil det annet også ligge der. Og siden bog æfter bog. Ti jeg sidder i en rigdom, som gør mig så lykkelig, at siden jeg var gut har jeg ikke følt magen. Af blade læser jeg "Verdens Gang", og slæt nok dette. Jeg er i en grad optaget, æfter at ha gjort min værne-pligt som borger, af at være bare digter, at mit liv er blét et ur- værks. Jeg kommer til at leve udenlands i flere år. Det stykke, som nu blir først færdigt, har jeg fortalt til mange literater her, og bl. a. til vor norske væn Jonas Lie. Men vi er alle enige om, at det alene vil betale alt jeg skylder. Dette kan næppe være en fejltagelse; ti literater fra så forskællige lande og opdragelser tar ikke tilsammen så fejl. Det er under denne følelse af tryghed og rigdom, at jeg så gærne vilde konservere mine to så-kaldte ejendomme. Ligeså vist som, at dersom jeg om to måneder erkænner, at jeg har tat fejl, ubetinget skil- ler mig ved dem, om det skal gå til auktion; ti mit livs byrde skal de ikke bli. Men jeg må be Dem hjælpe mig! Jeg må til juni ha krisen lige i øjnene; ti det er jo da (i virkeligheden en måned før), at forholdet vil ligge åbent for alle. SIDE: 58 Først er det nu krav fra Gausdal, fra lænsmand Niel- sen; sansynligvis er det hypotekbanken, skatten o. s. v. i alt 1500 kroner, som må ud nu, og som gården be- taler, men ikke før et stykke fræm på våren; ti før kan hværken mælk-udbyttet æller kvægene æller poteterne sælges. - Men så kommer jo atter den fordømte, jord- omsejlende store obligation tilbage! Den dag jeg har full udsigt til at bli alt dette kvit, og det er mit faste forsæt ikke at betræde min fædrene jord før det er skét, det være sig i den ene æller den andre form, den dag skal jeg sænde ud et halleluja, som skal tone igæn gænnem slægter. Ti De har ingen forestilling om, hvor det piner mig bare at skrive dette brev; hvor mange der har gåt forud, som ikke blev skrevne, og hvor mange der vil følge æfter, fortolkende og dumme, - som hæller ikke vil bli skrevne. Deres taknæmlige B. B. TIL H. L. BRÆKSTAD. [Paris, 4. mars 1883.] Kære Brækstad, de tilsændte siste numere med be- givenhederne Bradlaugh-dagen den 15de febr. har rørt mig og begejstret mig. En slig dag lærer man styrken i det engelske folk at kænne. - Mit svar til de halv- tredje-hundre har gjort voldsom skandale i den troende højre-lejr, men megen glæde blandt vænstre, sælv blant SIDE: 59 de kristne. Der er den forskæl, at de første rakker mig uhørt til, og de andre tier. - Men jeg er så vant til denne stilling. At trykke opsættet af, er til ingen nytte. Lad det fare! Jeg har været syg et par dager; nu bra. Hvad arbejder du på? Har du god fortjeneste? Bare jeg var færdig med mit stykke. Men her er mangehånde små forsinkelser, som ærgrer mig. - Med Bætzmann gik det snart. - Hvordan går det med dine små-piger, Brækstad? Hvæm læser med dem? Her har vi det så hyggelig blant skandinaverne, og Bergliot har lærere blant dem. Din B. B. Hils Richter, hvis du ser ham. TIL H. L. BRÆKSTAD. [Paris, 4. april 1883.] Kære, jeg har færdig et nyt stykke, som behandler mænnenes og kvinnernes forskællige forberedelse til ægteskabet i sædelig hænseende. Det heder "en hanske", og det er en hanske, kastet i ansigtet på samfunnets slappe begreber. Er dette ikke et æmne for Englænderne? Kunde du der vinne en forlægger og oversætter for det? Det er i tre akter, og jeg tør sige, det er interessant. Jeg vil intet ha, hvis stykket ikke betaler sig. - Intet ord om dette i nogen avis; men om du vil rådføre dig med SIDE: 60 nogen, så vær så god! Ja, min kære væn: jeg er lyk- kelig! Nu skal jeg betale min gæld! Bjørn er her! Din tro Bjørnson. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, 27. april 1883.] Jeg sender dig et nummer af "Rappel". Det er Frank- rigs åndfulleste blad. Hold det! Kast "la republique"! Der er en mængde små-artikler (alle kunstnerisk udar- bejdede, se især dem af digteren Vacquerie) som du ligefræm kan oversætte, og som er det bedste svar på al bagtalelse af republiken, samtidig som dens regærings fejl aldrig dølges. - Min forundring over kompromis- tilbud lige under kampen er blét til foragt. Bjørnst. Bjørnson. TIL H. L. BRÆKSTAD. [Paris, 29. april 1883.] Kære Brækstad, der er noget i tredje akt af stykket, som jeg har brudt op igæn. Derfor en del udsættelse. Men om tre dager færdig. Bradlaughs triumfer har glædet mig uhyre! Det for- færder mig imidlertid, hvor lavt han står i Englands SIDE: 61 dannede opinion. Gladstones omtale og Kennedys brev -, dersom nogen sa sligt om mig, så drog jeg mig tilbage fra alt offenligt liv. Har han da gjort noget galt? Er det hans Malthu- sian-teorier? Er det med andre ord bare hans me- ninger, de rejser dette skrig, denne fordømmelse over? I så fall er Saladin en kæltring, som i det afgørende øjeblik istedetfor at støtte Bradlaugh, støtter anklagerne. En kæltring. Men B's vælgere holder da væl urok- kelig fast? - Er der fare for at billen kastes i parla- mentet? Kære, sig mig det straks hvis det er så! - Gladstones tale udmærket. - Hvad bedriver du på? - Hvorledes står nu Bradlaughs affærer? Får han virke- lig 5000 £ på ét bræt? Og da han sælv fører sine sager, får han væl også en del af sags-omkostningerne? Sig mig det! I det hele: fortæl mig lidt om dette! Foote's skæbne har forfærdet mig. Men han ma da væl bli fri? For satan! - A, skriv mig til, bare rable som jeg! Men lad mig få besked! Din væn Bj. Nu er ænnelig alle man friske. Igår kom Skrefsrud - og begynte straks at ville omvænde mig, du! Ja, de folk er naive! Å, jeg har en sang til Norges bønder, som, når den blir færdig, skal være god og gøre godt! Bjørn er her. Her er plads for dig med. SIDE: 62 TIL JOHN LUND. Paris, av. de Niel, 96. [Våren 1883.] Kære væn, man har pantet på min gård til bank etc. for over 2000 kroner. Nu er dette synd; ti i løbet af sommeren kan gården betale det meste og senere ræsten. Jeg kunde betale alt ved at gå på skogen; men den har godt af at vænte et par år. Nu, siden jeg ser, at det går så godt med mit ar- bejde; siden jeg har tat den beslutning ikke at vænde hjæm før alt, jeg skyller er betalt (og jeg håber, at det ene stykke, jeg har skrevet skal betale størstedelen), - ønskede jeg så gærne at beholde gården, som nætop nu er i sin fulle flor. Kan du få nogen til at gøre udlæg for mig, kære Lund, så skriv til lensman Nielsen i Gausdal og bed ham vænte lidt! Hvis ikke, så vil jeg hæller lade hele gården og alt gå til auktion; jeg vil ikke hæftes af dette nu. Jeg må i et par år ha fred, så alle kan få sit. Men det er et stort tab for mig at miste gården på den måden. Du har sét den; du ved det sælv. Ja, min væn, jeg har fattet det store forsæt ikke at gænse fædrelandet før al min gæld, løs og fast, væn- ners bidrag, alt, er betalt, æller i færd med at betale sig på stykker, som gør sin værdens-runde. Og det hær- ligste af alt er, at jeg synes at være vis på det! At have levet i livet har forsynet mig med en sins-dybde og et tålmod, som har ingåt et vist stærkt forbun i SIDE: 63 mine arbejder. Mit store stof måtte jeg lægge til side for et mindre, som ikke lod mig ha fred. Nu begynner jeg på det store igæn, som kommer til høsten. Vi har gåt igænnem megen sygdom i Paris, især med den minste; men ællers har vi det godt i alle måder, og jeg som sædvanlig stærk og glad. Eders politik ser jeg ikke stort af; jeg tør ikke. For mig betyr kampen bare ét: opdragelse i sælvstændig- hed af et folk, som i fem hundre [år] ikke har ejet sælvstændighed, skønt den i de siste 60-70 har været sikret i en konstitution og besunget af mange digtere. Min prægtige væn, jeg håber, dette er siste gang, at jeg går på nogen af eder om at hjælpe mine fille- grejer. Jeg håber, at jeg ænnelig skal begynne tilbage- betalingen. Fra Jansons et dejligt brev! Hils kamme- rater, I) Konows! II) Qvams og Arctander! Hils alle! Kys din hustru og dine dejlige barn! Din Bjørnst. Bjørnson. TIL SIGVARD GUNDERSEN. Paris, av. de Niel 96 (place Pereire). 21de maj 83. Kære Gundersen, hvæm kunde nu tro, at en slig tyk klump kunde klæmme ud af sig et brev, når ingen, ingen annen kunde? Du var faktisk den eneste, som huskede mig syttende maj på den måde. Den eneste. Jeg fik et telegram, det er sant; men det havde sin SIDE: 64 grunn. Altså tak, du eneste! Jeg var i Norge den hele dag, ak, den hele dag! - Jeg har næmlig besluttet ikke at gænse eder, før jeg herude har betalt al min gæld. Og det vil væl ta en god tid. Men dette frivillige afsavn gør alle derhjæmme kærere, og alt tilligemed de alle. Stundom længes jeg forfærdelig. - Jeg holder nu på med "over ævne", og dennegang er det for fulde sejl med strygende bør lige in i havnen. Det er for dette stykkes skyll at jeg valgte Frankrige. Stykket er det største, jeg har løftet på. Æfter det kommer så min gamle drøm: en række én- akts og to-akts person-tægninger i tids-lyset Det er stå- ende på disse delfiner, at jeg engang tænker at kunne skære hav-fladen under den norske kyst, æller for ikke tale så gruelig poetisk: det er med disse små uhyrer at jeg tænker at fægte mig hjæm igæn. Men lad det komme som det vil: jeg skal ikke stanse, før jeg på en æller annen måde har nåd målet. Hjæmme går det jo bra i det politiske. Etsteds må gænnembrudet komme! Det, som skal gøre os til et nyt folk! Du i dit lever i en vænte-tid, i en fæl, fæl tid. Vi andre har Europa; men I har intet uden det Kristiania, som ænnu ikke er. Jeg så just igår, at Schrø- der har blét Nordstjerne-ridder! Ja, naturligvis! Det er når solen slæt ikke er oppe, at stjernerne fyller himlen! - Men oplever nogen af os at se dag i det norske skue- spil? Ja, tænk, jeg tror, vi oplever inledningen af en ny tid. Ikke denne sælv; men inledningen. Og jeg tror, at hvad vi så når, det har vi nåd for bestandig; ti vi går ikke fræm og tilbage; vi går langsomt; men be- SIDE: 65 standig fræm. Talenterne kommer og går; men begre- bet, metoden, er trods alt i fræmgang, om ikke anner- ledes, så derved at det gamle ikke længer tilfredsstiller. Der kommer æfterhånden mere under rigsræt æn ministre. - - Hvis du gider skrive, så fortæl mig ved lejiighed et og annet fra dit hjæm og dig sælv, fra kunsten, fra livet. Men jeg angrer næsten at ha sagt det; for det er at læsse på dig en forsømt pligt mere i sommer-varmen. - Hils hjærtelig din hustru fra os! Tak for billetterne til vore gutter! Der er megen taknæmlighed derover! Mange bønner om, at vi skal hjælpe dem at takke. Du kan tro, her nu har været en kunst-tid! Salonen og så alt det andre mod vår-sæsonen! Din Bjørnson. TIL GEORG BRANDES. Paris, av. de Niel 96, place Pereire. 27de maj 83. Kære Brandes, det er jo en skam, at jeg ikke før nu har læst Deres "den romantiske skole i Frankrige". Men så vilde det være en ænnu større, om jeg ikke straks takkede Dem for denne bog! Forsåvidt jeg har om et og annet af dens rige inhold dannet mig en mening, er den ikke allevægne Deres, skønt jeg blir mere og mere enig med Dem, jo længer vi bægge lever SIDE: 66 og udvikler os. Men det er også dennegang især Deres metode, jeg er forælsket i, og hermed mener jeg ikke alene - ja, ikke engang fortrinsvis - Deres anlæg, Deres virtuosmæssige behandling; men den ubetingede hængivelse i kærlighed til mænnesker og stof! Jeg har aldrig hos nogen annen sét magen! Om ikke analysen var så fin, overalt hvor den lagdes; om den ikke lagdes på så mangfoldige punkter (ofte på de mest modsatte, hvilket betinger et stort omfang i Deres ævne, kære Brandes!) - De vilde alligevæl have gjort den store læse-værden en usigelig tjeneste ved at føre den in på denne måde i det store naturalie-kabinet, hvor tankerne, de afdødes, er samlede. Det er således vi skal se! Da blir det frugtbart at se! Ja, det er stort hvad De denne- gang har lært mig; ti her er mange ting, som har været mig ufordragelige, og som jeg først nu egenlig ser, nætop fordi de før har været mig ufordragelige. I ét vil jeg ællers straks tro, at jeg har mødt Dem. Uden at De siger det har Alfred de Musset dalet i Dem; i mig også. - - - Jeg så forleden atter et stykke af ham. De allerskønneste blomster over lig. Og han lar de utroligste mænnesker strø med disse blomster, mæn- nesker, hvori der absolut ikke er betingelser for dem. Og det var som psykolog han stod for mig! - Jeg har ændt et stykke, jeg er så pisse-lej af, at jeg ikke mere vil tale om det. Og jeg var engang så lykkelig over det! Men jeg er inne i mit gamle æmne igæn ("over ævne"), og dennegang har det fart! Det er mit største æmne; måtte det også bli det, jeg kommer længst SIDE: 67 med! Jeg har en anelse om det. - De ser vist med forundring på min ubehjælpelige skrift. Men der er dage, hvori jeg ikke kan skrive - Jeg blir her et års tid til, så drager jeg til Spanien. Jeg har en mængde at gøre! - Politiken hjæmme kan jeg ikke hjælpe, når jeg ikke vil på tinget. Og det er for hårdt, det er for meget! Trænges jeg til næste valg, nu ja; æller hvis der blir stats-koup, da straks. Men ællers - nej. Nu må jeg få afbilde min værden; jeg er en idealist, siger man. Lad være; jeg skal dog gøre mit til, at der danner sig en ideal elite i vort stell! Min idealisme består bare i, at jeg ser natur-forholdene, mens de andre bare ser tradi- tionsmæssig. Min væn, jeg tror ællers på, at her er revolution i luften. På et æller annet punkt går det snart løs! Idag krones Russernes kejser. Skulde det først brænde løs der? - Alt dette fordi de, som er færdige med det gamle (ti det er alle, sælv de værste reaktionære!!) ikke vil den naturlige skridtvise af- løsning! Trods de lever "overævne", en arvet fejl, som blir vor undergang, hvis vi ikke rætter hele op- dragelsen. Deres B. B. De skal få se stigende følger af, at jeg atter har fåt tag i Jonas Lie. Han er en rig Natur. SIDE: 68 TIL FREDERIK HEGEL. [Paris, førstningen af juni 1883.] Om du havde været min værste uvæn, så vist som du er min bedste væn, så kunde du ikke ha båret dig værre ad æn du nu har gjort med min bog. Du ved fra før - vi har jo nu arbejdet sammen i en god del år - at af alle dine forfattere er jeg den absolut utålmodigste, når det gæller at se trykt den bog, jeg har fåt færdig. Så langt ifra at ta noget hænsyn hertil, har du nu fåt ud Jonas Lies bog, som blev færdig 14 dager æfter min, - og spør mig, om ikke min skal opsættes til - høsten. Jeg har aldrig hørt magen! Og så kræver du en person-liste, når jeg ingen har givet! Er det mig, som skriver mine egne bøger, eller hvæm er det? Her sidder jeg dag æfter dag i feber også for stor- tingets skyll, som jo atter skal opta debatten om Ibsens og min gage. Og jeg vilde ikke alene av den grun, men mest fordi man jo gærne får fat på en bogs stof, have havt den ud straks. Ti når bogen ikke er kommet, så tales der om stoffet og opgøres planer, og det skader bogen. Men jeg inrømmer, at jeg forstår ikke, hvorledes bogen kan komme ud nu; jeg inrømmer at det rimeligste er at vænte. Men i oktober gir jeg rigtignok ud i "nyt tidsskrift" og i et amerikansk og tysk første del af "over ævne". Med dette kommer altså bogen i kollisjon. SIDE: 69 Men måske er dette bedre æn, at den kommer ud nu. Jeg kan ikke bedømme det; jeg ved bare, at al den ærgrelse du alt har git mig, burde være nok for denne gang. Jeg ser, du har ladet Knudsen læse korrektur. Jeg bad hværken ham æller dig om det. Jeg gav ham manu- skriptet netop for at undgå at lade nogen norsk læse korrektur; ti han skriver jo som det var trykt, så tydeligt og grejt. Det var for at det skulde gå så hurtigt som muligt, at jeg gav ham det. Og så synes det som han både har læst én og to, og at også dette er blet en årsag til udsættelse. Nu gir jeg fanden i hele bogen! Nu er jeg så pisse- lej den, at jeg vilde ønske, den aldrig kom ud! Din tro væn B.B. TIL THO. JOH. HEFTYE Paris, av. de. Niel,96. 30te juni 83. Kære Heftye, da De sist gjorde mig den ære at be- søge os, var jeg i dårligt humør; jeg var ikke nøjd med den afsendte tredje handling i "hansken". Og jeg kunde ikke finne fejlen. - Så vilde skæbnen, at Hegel, som er en stor somle-kop, brugte to måneder på styk- ket! Antagelig for at nøde mig til at udgive det først til høsten, så Lies og Kiellands bøger var uden denne konkurrence fra samme forlag. Derved gik næsten to SIDE: 70 måneder, før jeg fik se stykket igæn. Og da så jeg fejlen. Nu er den rættet! Nu er stykket det fineste og det dybeste, jeg har skrevet. Noget sådant som for- fatter-glæde, når det er rigtig lykkets, gives ikke på jorden! Jeg læste stykket fore hos Jonas Lies, og jeg har aldrig havt højere lykke. Altså: - hvad der æn kommer af det, på dette ar- bejde står jeg atter, hvor jeg må stå forat befinne mig à mon aise. - Og så får alt det andre være det mindre. I oktober-hæftet af: "Nyt tidsskrift", et ameri- kansk og tysk do. trykkes første del (to handlinger) af "over ævne". Annen del (tre handlinger) blir antage- lig færdig i november. Stykket (æller stykkerne) kan spilles på én kvæll; men de kan spilles hvært for sig aldeles uafhængigt af hværandre. Siden jeg gjorde det religiøse problem til det bærende, er det blét nyt og stort, dette stof! Det gæller at behandle det slig, at en alvorlig kristen uden et øjeblik at stødes kan se det på en scene. Og den opgave har jeg løst, - så vidt jeg sælv, som her har gammel ærbødighed, kan dømme om det. Vil De nu være så god at sige mig, hvor De er i midten af juli, så skal De få "hansken". Men altså udelukkende for Deres egen mun! - æller "hånd" får jeg væl sige forat blive i billedet! - Og så får jeg vænde bladet og begynne på de fordømte "fille-grejerne mine". Stykket har ikke kunnet komme tidsnok forat komme mig til undsætning den 11te. Jeg har havt et uhæld (som dog nu, Gud ske lov, er blét til mit hæld; SIDE: 71 ti nu er tredje handling stykkets bedste.) Jeg har ar- bejdet mer æn én gang til så langsomt som jeg tænkte. Sandsynligvis fordi jeg har koldere kritik nu. Men utvilsomt oaså fordi denne tanke-operation var ny for mig, så længe som jeg har været optat af annet, og så længe som jeg forgæves har holdt på med det store stof "over ævne". Man blir sa forfærdelig modløs ved forgæves-arbejde! Men denne modløshed er overvunnen! Jeg har nu hvær morgen nyt mod, ganske som i gamle dager for flere år siden. Se, derfor vilde jeg ikke spille op, gøre fallit nætop nu. De må stille Deres brede skikkelse i breschen for mig, og så tar De skogen, som er mit skat-kammer, og som om et par år er færdig til udhugst. Skulde vi ikke gøre et papir pa det? Ællers er De den eneste kreditor, til hvæm jeg har nogen juridisk bindende forpligtelse, æller som vilde, i et tilfælle som dette, gøre noget forat skade Deres ene-ræt til alt mit. Min mening er jo, at mit arbejde bærer alt. Men jeg tør ikke stole således på det, at jeg turde be Dem holde ved, hvis jeg ikke havde virkelig valuta i sko- gen. - Æn om jeg engang skulde bli fri for at skrive om dette! Om De havde været lægen, som fulgte sygdom- men - ikke til døden, men til livet? Det er mit urokke- lige håb, at De er det! Terminen for liv æller død trodde jeg stod nu; den er skyvet ud til oktober; dét er forandringen. I oktober er både "hansken" (i sptb.) og første del af "over ævne" i boghandelen, og det første stykke allerede på scenen. Skønt - her møder SIDE: 72 en ny vanskelighed! Jeg tror ikke, vi har kræfter hjæmme til at spille "hansken". Og jeg længes svært æfter at høre Deres mening herom! Nuvæl, om fæmten dager skal De ha korrekturhæfterne, - og så siger De mig det! - Gud bevare mig, hvilket græsseligt intryk de 3l's obstruktion har gjort på mig! Dette er jo lige fræm at bane vejen for stats-kup! Stod vi alene, så kunde det gå. Men med Sverige i nakken har jo vi til syvende og sist ingen annen stød æn stortinget, - det får så være som det vil. Bryter man dette ned, så bryter man ned fædrelandet. Nu, - altsammen går min vej, og ikke Sverdrups! Ællers er det nu gåt op for mig, at det, vi slås om i hele Europa, det er ikke om fræmskridtet. Alle er enige om det. Alle vet, at det går ikke længer på den gamle måten, - ikke med institutionerne, ikke med forholdet mællem arbejde og kapital. Striden er bare den: skal vi ta fræmskridtet ganske langsomt, skridt for skridt, æller skal det nødvændigvis gå til oprør. Og her slår de to radikale partier sig sammen, det yderste højre og det yderste vænstre mod freds-partiet. Yderste højre siger: det går for fort fræm; jeg forsvarer det bestå- ende med obstruktion, oprør, revolution, og jeg har kongen med mig! Yderste vænstre siger: det går for langsomt fræm, og jeg angriber det bestående med ob- struktion, oprør, revolution, og jeg har hungeren med mig! Og har De så sét, at æfter Gambettas død har de store kompagnier fåt magten? Nylig åbenbarede en af SIDE: 73 Gambettas vænner dennes plan (i jærnbane-kommitteen). Det var at træde i lag med ét af de store kompagnier og så føre krig mod de andre. - Men her har udbrudt stort misnøje med den foreslagne ordning, så kanske her kommer til en katastrofe. Stillingen i Frankrige forekommer mig at være denne: Monarkiet har ikke den allerringeste udsigt! Clemenceaus program er den nærmeste fræmtids; det er mod dette, at det stykkevis går, altså mod en revisjon, mod stats- kirkens afskaffelse, mod decentralisation, som inledning til opløsning i kommuner. Hvært nyt valg viser, at så er det. Her, forekommer det mig, forberedes fræmtiden. Det, som er vunnet ved Gambetta, er forhandling iste- detfor revolution, folkemening istedetfor pronunciamen- to's, det være sig ovenifra æller nedenifra. Frankriges befolkning er en konservativ befolk- ning. Som sådan har de frygt for omvæltninger; men som sådan fatter de (æfter dyr erfaring), at sikre fræm- skridt er det eneste, som sikrer mod omvæltning. Jeg har bivånet folke-møter her. Æn at noget mæn- neske kan smigre sig æller andre med, at dette folk mere vil hængive sig til en ænkelt slægt æller til kirke- autoritet, æller til nogensomhælst annen autoritet æn det, som synes dem sælv rætfærdigt! Det er dåre-kiste- snak at tale om monarki og ortodoksi her. Deres innerlig hengivne Bjørnst. Bjørnson. SIDE: 74 TIL FREDERIK HEGEL. Paris, av. de Niel, 96, 2 juli, 83. Kæreste gamle, nu er tredje akt i omarbejdet stand sendt til Knudsen, og nu er den stykkets bedste. Der- med er antagelig også dette stykke det fineste og dy- beste, jeg har sendt dig. Det gør mig ondt, at vi kas- sere nogle ark; men jeg kunde ikke før finne fejlen. Havde du ikke smølet så urimelig længe med trykningen, så havde det ikke varet så længe mællem stykkets af- fattelse og gænlæsning, og så havde jeg vel hæller ikke havt det uhildede øje, hvormed jeg nu så og opdagede. Altså dennegang var for halingen bare bra! - Jeg er nu uænnelig glad over, at stykket er lykkets. - Vil du, da han har læst den forrige korrektur, også lade Knudsen læse denne; men vil du samtidig sende mig fire aftryk af denne korrektur, hvoraf de tre skal sendes mine forskællige oversættere . . . . . I oktober altså trykkes første del af "Over ævne" i forskællige tidsskrifter. Men muligens må jeg få fra mig et meget karakteristisk skilsmisse-æmne, før jeg skal til med annen del. Og så har jeg en fortælling på stabelen; den er ikke stor; men folk er henrykte, når jeg fortæller den. Så har jeg et virkeligt morsomt, uskyl- digt skuespil "Reaktion!" Det er påfallende, at man ikke har nyttet dette psykologisk så interessante æmne, som hele Europa står færdigt for at modta med latter. Så har jeg et par en-akts-stykker à la "De Nygifte". Ja, jeg kommer ikke hjæm igæn på mange år. SIDE: 75 Vi er alle friske som fiske og trives ganske udmærket. Jeg har ikke skrevet, - rent ud sagt, jeg vilde først være sikker i min sjæl, at det gik, som jeg havde tænkt herude, og nu er jeg det. Og nu skal du sannelig få brev på brev. Men så skal du til gængæld overta min korrespondance med mine diverse oversættere og for- læggere (jeg går næmlig over til tidsskrifter!); ti denne korrespondance er gruelig tidsspillende for mig. Men nu, da forbindelserne holder på at bli faste, må det jo bli lettere, og alligevæl vilde jeg bli kvit dem. Det har knebet om at få tidsskrifterne til at ta skuespil - en fordom, som må overvinnes. Bjørn har været her den hele vår forat lære fransk og se fransk skuespil. Nu skal mine to andre gutter hid i ferien, jeg vænter dem om nogle dager. Bergliot går på skole - men klager over de franske kammerater. Hun er kraftig som en bjørn, sa der er ikke fare for henne. Hun har tat en grundig gymnastik i de siste måneder, som ikke har gjort henne vekere. Dagny skal på skole æfter ferien. Forleden sa hun: "far, den dag du blir rig, så vil du væl dagen æfter pakke in og rejse tilbage til Aulestad?" - Jeg læste mit ny stykke forleden hos Jonas Lies. Det var en san begejstring. Hans egen bog er et gediegent stykke arbejde, og hans næste blir ænnu bedre. Du skal se, hvad han kommer til at nå, det er ikke lidt! Ællers omgås jeg næsten ingen. Hvorfor skulde jeg også hæfte mig med det? - Karoline har ikke været så frisk på mange år. - Jeg er som sagt vældig frisk som en fisk. SIDE: 76 Her vil gå med for os en l2,000 frcs. om året, ser jeg. Et stykke over Nordens scener, om og med bare nogenlunde succes, gir mere æn det. Og så har jeg Tyskland; ti nu, da jeg holder mig til kosmopolitiske æmner, skal jeg ha Tyskland med den hele tid. Jeg har lært en del siden sist. Jeg tænker, mit ny stykke også viser det. - Ihvært fall: her skal arbejdes. Ja, jeg er ænnelig i den by og i det arbejde, som jeg synes om! Sommer-varmen generer mig ikke. Ikke det gran. Jeg lukker for persiennerne og går her halvnaken. - Når kommer så Kiellands bog? - Hils din Jakob og hans ælskelige hustru og mine vænner med Schandorph i spidsen. Det blev altså ikke noget af, at han kom ned til os, den kære? Din innerlig hengivne Bjørnson TIL ALEXANDER KIELLAND Paris, av. de Niel 96, Ternes. 10de juli 83. Kære væn, først igår æftermiddag læste jeg din for- tælling, og det første idag må være at takke for kon- firmations-overhøringen og konfirmations-scenen! Navnlig ved den første lo jeg som besat og gråt tilslut over Osmund Aslaksen Sauabråten. Og så kom her folk, og jeg fik dem i sin tour både til at gråte og le. Ti det gik ikke som hos Hegels, at jeg blev tvunget til at læse, hvad jeg ikke kænte og skulde ha læst på Dansk, hvilket var umuligt "blant Danske". - Ja, min engel, SIDE: 77 du skulde likesom en stor basun-ængel, jeg har set i Peterskirken (på grun av kirkens dimensjoner var han like så stor som du, og like så tyk), du skulde som han hænge æfter en krok i ryggen og blæse basun (d. v. s. din basun!) over hvær menighed i landet, d. v. s. hvært forstandigt mænneske i hele den norske menighed burde læse din bok, så du i virkeligheden svævede over hvær konfirmations-højtidelighed - intil den siste! Det er en dåd, du der har gjort, ligesom hele bokens slut- ning er fortrinlig - modig, harm, stærk! - Modsat det fæ Irgens Hansen holder jeg fortællingen nætop for godt komponeret; som helhed er den ud- mærket. Du kunde med et par ord ha sagt, at slik som fru Wenke, kan en begavet, fri, kvindelig ånd læt bli blant mæn, lærte og opdragne som vore; - så famlende og tom trods alle sine længsler og tiltag, sa fejltagende (i sin ørkesløse opposition) af mæn, af opførsel, af vej. Du kunde have sagt med et par ord, at det var me- ningen, så havde kanske også han skønnet den! - og dermed bokens sammenhæng. Som helhed er det godt gjort; derimot kunde du ha gjort fru Wenke sælv bedre. Og navnlig kunde du ha tat latin-studiet mere psykologisk, dets inflydelse langt dypere. Og så er der bestæmte fejlgrep som det med værberne. Ikke d e, men konstruktionerne og ord-valget er det svære i la- tinen, og navnlig for en spæd hjærne som lille Marius's: Verberne kan puges, og der er metode i dem, så de ordner sig læt til puging. Jeg ærgrer mig over, at du ikke har læst Spencer om vor opdragelse, før du gav dig ifærd med den bok. (Ja, SIDE: 78 du får undskylle mine hårde konsonanter æfter lange vokaler; nu vil jeg opta dem igæn; Stavanger-idiomets benløse karakter irriterer min norske sans.) Når man har læst din bok til ænne, så har man et stærkt, sædeligt og ånds-fint intryk; - man er i godt sælskab, det bedste i nutiden. Jeg kunde ønske, at det øje over konfirmations-handlingen, som Abraham ser, havde været klarere, kraftigere, - men for ham er det måske kraftigt og klart nok. Dermed vil jeg på ingen måte ha sagt, at jeg ønsker hennes fejl bort; langtfra. Men der er noget nætop af det, som fører hænnes længsel og kraft til fejltagelse, som skulde ha været stærkere. - Kielland, samtidig med at du nu hilser din hustru hjærteligt fra os alle (i øjeblikket, d. v. s. i ferierne, har vi alle vore barn her!) - vil jeg intrængende ha sagt eder: rejs til Paris! bo her et par vintre! Her skriver man under hældige betingelser, i et stimulerende klimat, både fysisk og psykisk stimulerende. Atter og og atter og atter tak, du kære kæmpe-karl udi al din blødhed, tak! Din væn Bjørnst. Bjørnson. Når jeg nu læser brevet over, så er det så koldt, så docerende. Og det var pinedød ikke meningen med det. Hvad den Jonas Lie er for en ælskværdig karl at leve sammen med! Og konen! SIDE: 79 TIL FREDERIK HEGEL. Paris, av. de Niel, 96, 13de juli 83. Kære, søte gamle! Den skurk, Henrik Knudsen (vor families beste væn) har kommet hit ned istedetfor at afskrive min tredje akt! Synderen fræmstiller sig her idag med slutten af manuskriptet uafskrevet! Ja, ligesom man må tilgi mænneskene meget, når de blir så gamle som du, således må man også tilgi dem meget, når de er så unge som Knudsen! Det er bare, når man er i min lykkelige alder, at man intet tilgives, hvilket du kan se af mine fiender! Nu må Knudsen få ture ut morgen-dagen (den fjortende juli) og sove ut ovenpå, men så skal han pinedød skrive! - - - - Jeg vet ikke, om jeg har sagt dig, at jeg ikke vil hjæm igæn, før jeg har betalt min gæld med mit ar- bejde æller ved at få mine ejendomme solgt. Jeg vil ikke hjæm igæn, før jeg ikke skyller noget mænneske en skilling. Jeg tænker, det skal gå nok så godt. Æfter min be- rægning skal de stykker, jeg har på hånden, udrætte det; - jeg mener ikke "over ævne"; men det, jeg har skrevet, og de to, som følger æfter "over ævne". - "Over ævne" er et læsestykke - intil senere hen! men som jeg får trykt i så mange tidsskrifter, at jeg skal tjene meget på det alligevel. Nu må du være så snild at sende mig pænger. Fra nu af begynner min egenlige udlændighed og kamp. Hidintil var prøveåret. Og med det er jeg tilfreds. Jeg tør våge kampen! - SIDE: 80 Jeg vet ikke, hvorledes vi skal ordne det. Jonas Lie klager over sin lange tur til den danske konsul i den annen del af værdens-historien her. Jeg har havt min forrætning med Pereire frères (rue de Provence, 59). Fin på noget, som konvenerer os! Jeg skulde ha pæn- ger nu. Om nogle dager, når huslejen er betalt, har jeg bare et par hundre francs igæn. Ja, måtte det nu gå godt! Ti jeg vilde så nødig slippe mine ejendomme. Men naturligvis alt hæller æn at ha gæld! Jonas Lie har været rigtig syg (åre-krampe), fru Lie har også været dårlig, lagt mere æn været oppe, og deres yngste barn har mæslingerne - og måske skar- lagens-feber. Vær lidt forsigtig, når du får brev fra ham! - Hvor de mænnesker er ælskelige. Og hvor de hol- der af dig! Man skulde næsten tro, du fortjente det, således roses du, når vi sitter sammen her i det dejlige Paris. Din innerlige heng. Bjørnst. Bjørnson. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, juli 1883.] . Kære Thommessen, det er et virkeligt offer du der bér mig om. Ti det med A. B. R. er overdrivelse, og på overdrivelse for- følgelse. Du kan med dette hans produkt i hånd bevise, SIDE: 81 han er en vantroende gap, som sælvfølgelig, når han lyver på den ene måten, lyver på den andre. Men mere kan du ikke bevise af dette. - Og jeg synes, at det, du her har gjort, skader frihedens sag, som jeg trænger til den for mit arbejde. På én ting må du svare mig med det samme du får dette, kære Thommessen: er der noget i vejen for, at med det samme stortinget træder sammen, ændres stor- tings-reglementet derhen, at når et antal, f. e. af l0 er- klærer ikke at ville stæmme, æller ikke stæmmer, da er forsamlingen beslutningsdygtig, når over halv-delen er tilstede. Ællers: havde vænstre nogen anelse om dette, så skulde de aldrig ha gjort det. Vi har nok før. Hvorfor hastede de også så med det? Du har ræt, vi må være forberedt på noget af hvært. Det gøs i mig, da jeg så, at alt det opstyret med folke- væbnings-samlaget beløb til anskaffelse af - lidt over 700 rifler! - Du skal la Jåbæk rægne ud udgifterne til kongehuset nøjagtigt. I den svænske bog er særdeles me- get glæmt. Og så må rænter og rænters rænter tas med. Og sammenligninger gøres med f. e. hvad skolen i samme tids-rum har fåt. "Hansken" skal ligge over. Jeg har nyttet tiden til at gøre en ændring i tredje akt, så nu er denne stykkets bedste, og dermed dette stykke det bedste jeg har gjort, og jeg tænker, det følger vor literatur omkaps med dens længstlevende fra samme tid. Da jeg læste stykket hos Jonas Lies, fik jeg alt, som kan ønskes SIDE: 82 i rætning af ros, d. v. s. som kan ønskes af en alvor- lig arbejder. For det er jeg, du! - (Ikke tal om dette!) Hils da! Din B. B. Du siger bare, at stykket ligger færdigt for at om- deles til høsten. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, juli 1883.] Kære Thommessen, jeg vidste ikke at du satte slig pris på, hvad gutterne sa. Men siden du gør det, så må du vite, at ikke den bitterste, den allerminste smule af en klage æller sladder eller stikling, nej, ikke en skygge af ønske (uten det til os at få flere og penere møbler op på rummene sine)! Og så klager de over huset vort, at det er dårligt i mange stykker; men vi er lamslagne - intil videre. Vi kan intet. - Nej, med gutterne har det gåt glim- rende. Og slig som Ejnar er forælsket i din far! - Naturligvis må det være generende at ha dem hæn- gende over sig i tide og utide; men du får sætte reg- ler. Og tak nu din hustru millioner ganger! De lever jo så udmærket der hos Thommessens! Du kænner væl lidt til det? - Ja, I har været makeløse. - Nu har jeg tænkt igænnem, ut og in, hvorledes vi skal ta det med statskup-truslerne, og jeg er nu på det SIDE: 83 rene med, at den moralske indignation - især når den er taus! - er det barnagtigste våben, som sligt kan møtes med. Lad os nu først skrive fræm hele spøkel- set akkurat som det er, fortælle alt vi vet! Så går vi over til at håne dem, visende hvilket forbannet latter- ligt, umuligt vrøvl det hele er! Og man skåne ingen! Der imellem og deræfter må vi drage fræm navn, ut- talelser af kænte mæn, som har sigtet på statskup. Vi må på den måte kunne få et rædsels-hærredøme istan. Jeg har en del biter færdige. Uten navn. Intet navn, men slag og ild om ørene på dem. Tak i, gut! Din B. B. Innen rigsret-debatterne har ændt, må hvært barn i Norge ha valgt, om de vil ha stats-kup æller ej. TIL GEORG BRANDES. Paris, 24de juli 83. Av. de Niel 96, Monceaux. Ja, "moralsk" er bogen; men når moralen bæres af levende mænnesker, så får den være. Den mindre æn- dring, som jeg gjorde i tredie akt, da bogen alligevæl ikke skulde ud (Hegel alene ved hvorfor!) er længst gjort, og det har drøjet alene af den grun, at min siste afskriver bor i Norge og har i mællemtiden rejst hid- ned. - Læs stykket i sin siste skikkelse, den er i SIDE: 84 alt væsenligt den samme som første; men tal til ingen om det! De virkelig forløste mig ved at tale om forholdene i Danmark! Tænk at jeg turde ikke skrive til mine kam- merater der af frygt forat sige, hvad der vilde såre. For mig er summa summarum ikke den, om der er spræng-stof nok i sind og forhold til at få Estrup væk. Til en vis grad og en vis tid ælsker jeg at champagne- flasken har sin prop. For mig er overhovedet de juri- diske eller statsmæssige akter ikke det afgørende, men folkets tænkesæt. Modnes dette, så skaber det i tidens fylle den ny form og holder den gamle i skak, intil den ny er færdig i forholdene. Men det er dette jeg ikke ser! Hvor er den voksende republikanisme i Danmark? Hvor er de store republikanske møder? De være vise eller gale politisk sét, - hvor er de møder, hvis ledere siger: al vor hindring stikker i den monarkiske forfatning; den er værge og værn for alt råddent iblant os! Jeg siger mere: når det danske folk ikke nu blir republikansk, så er det mere æn tålmodigt, det er lat- terligt, - som politisk samfun. Paris passer mig fortræffeligt; ti det tugter, piner, plager det i mig, som er svagest. - Og luften har incitament. - Hjæmme kan jeg ikke skrive, fordi jeg er for stærk patriot. Og så må jeg være fraværende, når jeg ikke vil være stortings-man og opta den ligefræmme leder- stilling ved siden af de andre. Af mange grunne er det bedre at jeg spares op til værre tider. Jeg tænker, at jo værre de blir, des bedre vil jeg passe; des bedre vil man også føle, at min tid er kommet. Selv næste SIDE: 85 valg-bevægelse tror jeg, at jeg vil holde mig udenfor. Alene har jeg nu måttet bryde det fordømte tausheds- system lige over for de vitterlige statskup-planer. De vil snart høre en svare avis-spektakel, og det er det ano- nyme jeg, som har sat lunten til. Jeg la alt tilside og tog mit hoved imællem mine to hænder i nogle dager for rigtig at tænke stillingen igænnem. Og at møde en stor fare "med moralsk indignation" især når den er taus, - ja det kunde ligne den uforlignelige frase-helt, vor kære, som ordfører stort begavede, livlige, kund- skapsrige Sverdrup, - men barnsligt er det! Jeg arbejder på "miraklet" (i "over ævne", første af- deling). Ejendommeligt stof; men det ligger for mig. Kierkegaards og Ibsens "Brand" har taget lovens side af kristendommen og ufrivilligt og frivilligt bevist dens umulighed. Men evangeliets da? Den skønne, kærlig- hedsfulle hengivelse med miraklet som ledende stjerne over sine bønner . . . er den mindre umulig? Det er den jeg følger ud til sin yderste spidse i et så vidt mu- ligt elskeligt, syndefrit mænneske - og kommer in i overanstrængelsens allersiste med dem, hvor alt blir nat. Deres innerlig hengivne Bj. Bj. Hils Deres hustru og Dem sælv fra mig og min! Deres B. SIDE: 86 TIL O. THOMMESSEN. [Paris, slutten av juli 1883.] Kære Thommessen, dermed er det foreløbig slut. Men nu må det gå slag i slag med eder andre! - Disse de to siste, er de to bedste, og dem, for hvis skyll de andre er skrevne. Tror du ikke de andre nødvændige, så lad disse rykke fræm; men jeg tror, de er nødvændige. Krigstoget skulde ordnes i samråd med Holst. Kanske skulde han ha nogle af biterne! Ja, gør nu som du synes, og handle patriotisk som altid. Skulde man finne på, at vore forudsætninger om stats-kup var straf-bare, idet de nedsatte kongen (skønt alle forudsætninger herom er holdt som højres og ikke vor, hvad de også faktisk er,) så er dette et af de få tilfælle, hvori man tar sags-anlægget og blir ved som begyndt. Å, vær nu man! Dræb Selmers lyst til at oversidde en rigsrætsdom! Dræb præsternes lyst til stats-kup- syns-forladelse! Og hvis I ikke kan det, - væl, så gør vore agt- pågivne, harme, stærke, motige, offervillige. Og det gør man ikke ved taushed! Husk Danskerne og provisoriet. De skulde lade, som de ikke væntede det "for ikke at sætte de andre på!" - Og så stod de der! Din B. B. SIDE: 87 TIL THO. JOH. HEFTYE. Paris, av. de Niel 96, Ternes 5te aug. 83. Ja, ænten det bærer til liv æller død, så får nu De ha tak! Jeg stræver, hvad jeg kan. Men nogen afveks- ling må en natur som min ha. Ti jeg er desværre ikke gjort af bare én stamme. Og så er det det, at ingen annen man i Norge har mere del i, at den kamp i Norge er blét til det, den nu er. Det tør jeg frit sige. Ti det er ikke Sverdrups vilje og syn, som har trængt igænnem; han vilde ikke så langt. Og så er det overmænneskeligt ikke at ta in i be- givenhederne, når noget synes mig at gå galt. Allikevæl skal jeg roses for, hvor pent jeg har over- ladt andre både at få æren og glæden af et arbejde, som jeg har så megen del i. Ikke alle havde kunnet gøre mig det æfter. Hvad? Med stykket går det bra. De får læse første afdeling i Sars's oktober-hæfte. Nu har jeg et tilbud fra London om "hansken". Egenlig er det fra America (Harper's Magazine); men gænnem London-redaktøren Mr. Laggan. Kan jeg vænte til januar æller februar med den, skal jeg få 100 £ for den og forræsten al ræt over den. Men jeg har ikke råd til at stå i så langt forskud. Ja, slik er det! Det kommer aldrig i orden i England. De tar alting fra mig bakæfter. Og så blir dette "over ævne" finere, navnlig første SIDE: 88 del, æn jeg havde tænkt. De tar det ikke på nogen scene. Ja, med slikt får det gå som det kan. Æfter det har jeg to stykker: det første en skilsmisse-historie, hvori jeg vænder mig tvært og bestæmt mot dette evinnelige kærligheds-liv, - som om der også ikke var et arbejds-liv til! Og det annet heter "reaktion" og er meget morsomt. Jeg har i mange år gåt og luret på det. Nu gæller det at få sælv de reaktionære til at le; - for ællers har jeg fejlet den opgave, jeg har sat mig. Og så har jeg så mange andre ting også. De har ræt! Jeg vil bare være digter, og skal bare være det! Men herregud, et litet tak i sejlene eller i roret? - Bare digter! Jeg spekulerer stærkt på til næste år at stikke af til Granada. For når vi ikke kan komme hjæm, så bestandig længer syd! Jeg vil sige Dem som spekulant, at her tror folk på en krig mællem Rusland og Østerrig. De siger, at tre år til holder det ikke. Nu har jeg fåt dette igæn fra så mange kanter, at noget må væl ligge til grun utover sælve forholdene, som er de at Østerige snøt til sig Ruslands arbejde. - Her ikke den minste jord-rystning. I selve byen bygger de, bygger de, bygger de. Men annen forrætning skal stå stille, siger de. Mine gutter har været her i ferierne. Maten er dyr; men rejsen svært billig. De fryder sig over alt, de har sét. De må ænnelig sende op til os Deres søn, når han kommer hit tilbake! At sige, hvis han vil. Bjørn havde truffet ham i teatret og sa, at han var likeså frisinnet som han selv (Mr. Bjørn). Ja, det under jeg Dem, at De får ren-flagede gutter! - Jeg tænker så ofte på SIDE: 89 Christian Lasson. Jeg tror ikke, der går mange dager uten at dette med ham og den præktige søn, han mi- stede, følger med mig på mine spaser-turer. Hils ham innerligt. Hils Deres ælste søn! Han fik portrættet! Deres hengivne B. B. Har Hegel sendt "hansken"? TIL JONAS LIE. [Paris, 7. august 1883.] Kære Jonas, tak for brev-kortet! Uten at bli altfor nervøs, må du snart få sammen et til! - Min bror er hjulpen. Den brave Helge Væringsåsen. Dermed er han bærget for alle tider, og en vakker skilling med. Han rejser i sin glæde op til Aulestad og leker hærre der en otte dags tid. - Virkningen af stats-kup-bomben har været den, at hele oplag af dynamit og annet, be- stæmt til stygt bruk ved en given lejlighed, er føken i luften, puf på puf, til alle fæm værdens hjørner i bare unytte! Morgenbladet forbanner sig på at der aldrig har været et slikt oplag til, og det enda, mens det døner om ørene på dem. Ja, den gang traf jeg godt. Der blir en tid igæn, til de truer med stats-kup! - Nu er jeg snart færdig med første akt, ænnelig færdig, så den ikke røres mere. Den er blank og stille som et vand oppe under midnats-solen. Deroppe spiller den også. - Igår SIDE: 90 var Karoline, Bergliot og gutterne på Faust. Erling ikke. Han har havt en voldsom mage-historie. Nu har Marie Bætzmann det samme. Hele huset ute idag; her er så stille, og jeg skal også snart ut forat snurre om l'etoile'n - alene. Også Nordau og Kaufmann er rejst. Idag vil jeg søke Skredsvik. Men han er væl også rejst. - Heftye har bærget mig også over denne terminen; han er prægtig, du. Også bankchef Henriksen vilde hjælpe min bror. Det skal vi huske ham, du. Hils, min kære! Din B. B. Var ikke det om engelske præster og fritænkere prægtigt? TIL GEORG BRANDES. Paris av. de Niel 96, Ternes 9de aug. 83. Kære Brandes, hjærtelig tak for det brev, hvori der snakkes ut! Ang. "hansken", nej, fanden piske, om jeg ændrer det støv i den mere. Men vil De æller et annet forstan- digt mandfolk gå op og ændre noget i den, så vær's go! Jeg ser det gærne; ti jeg tror, De har ræt. Repliker er imidlertid bare repliker, og noget bedre æller værre gør ikke stort; det, som gør, er hvor de står. Jo Fru Riis siger meget rigtig tilsist den med sælv- biografien; hun holder på i hele den scene at arbejde SIDE: 91 sig op til sit gamle mænneske igæn, til den, som en- gang var Svavas mor og sin bedstemors datter. Men der er en god stun gåt hen, siden hun var det. Jeg mener, hun i dette stykke er en virkelig type på en mor. Mit næste stykke er et skilsmisse-stykke, hvori jeg, som jeg tror med komisk og patetisk magt fastholder, at der er noget som er højere æn et kærligheds-liv, og det er et arbejds-liv. Jeg har en hel mening med dette. Jeg fullgør for andre min egen utvikling. Og den er ikke den fra sanselighed til ikke-sanselighed; ti jeg er fræmdeles en fullblods sanselig natur, men som sætter vilje på, når det, som optar mit sind ikke er nok. Den etiske dressur er et forsømt element i vor ny literatur. Min væn: dette med den lange Drachmann er jeg lige så uvidende om, som De var, før det skéte! Nu først altså hører jeg det! For fæm minutter siden! Sælv- følgelig er De urætfærdig mot mig. Jeg holder af Drach- mann, han er en god gut og er aldeles ikke skapt for de store situationer og karakterer. Og så skal man hæller ikke kræve dem af ham, for pokker! Lad mig få gi Dem et råd: vil De være høvding, vil De fast- holde en flok, så agt på de forskælliges karakter og tal ænkeltvis med dem; men stil ikke general-forlangen- der. Vær god med Drachmann, fortæl ham, begejstre ham for de opgaver i det danske folk, som De tror han kan stile på. Men hold ikke forelæsninger for ham uten på den allerhjærteligste måte. Det kan De så godt! Og vi skal ikke slippe ham! Jeg tror også det, havde jeg været om ham i de dager, så havde han ikke båret SIDE: 92 sig slig ad. Men med en natur som Drachmanns er aldrig noget tapt. Bare hold ham, kære Brandes! Og gå ikke in på Deres brors spidse, tørre måte. Den pas- ser ikke i Danmark, og slæt ikke Deres sinnelag og opgave. De er et ælskende mænneske, ja, som meget få. De har anlæg for at bli en ideal sammenholder med travle, omsorgsfulle høne-kluk til hundre søgende viljer. Men stil så på det mål gænnem agtpågivenhed på de forskællige ævner, og da karakter-ævnerne ikke minst. Gør mot de levende, hvad De altid gør mot de døde. Ja, nu har De fåt en lang præken! Men De skal ha én til! Alt De skrev om Kiellands bog var rigtigt. Men så kommer det, som ikke står. Hvad er det for en psykologi den under latin-dressuren? Der tales om onde inflydelser; men de ses ikke! Hvad er der for sammenhæng i Mordtmann mællem hans skarpe syn på latin-skolen og hans øvrige slask? Vis den! Forklar den! Kan nogen bli mere forundret, æn vi, når rektor tar "De er en djævel!" op på den måte? Hvor har vi lært, at rektor var så hæste-dum og rå? Ti det er det, han er. Kan nogen bli mere forundret æn vi, når fru Wenche tar gift? Hvem fanden har tæg- net henne så, at hun må ta gift? - De roser at den unge hvalp "spotter og gør nar af". Ja, lad os se det! Jeg ser ikke hele gutten. - Nej, De er makeløs i at holde fast tids-opgaverne og "til at finne Deres igjæn". - Men et digt må være et digt og ikke en del livlige scener, lætte antydninger og avis-føljetonger. Fordi Kiel- land kan mere; fordi de lange bøker utvilsomt ikke er hans fag, derfor siger jeg Dem dette. Jeg ælsker hans SIDE: 93 bog, ja. Men skulde jeg være dens mælder - ja, da måtte jeg sige ham mere! Dette skrev jeg, før jeg læste slutten af Deres brev (det annet ark). Og jeg havde ikke skrevet det, tror jeg, havde jeg straks læst den; ti den har tat mig, denne stærke klage, just fordi den er så dæmpet af vemod. Min væn, min tapre, ideale væn, dette har gjort mig forfærdelig ondt. Dette med kunstner-gildet især. Det er aldeles utroligt! Ja, der er noget i Sællænderiet især, der virker på min natur som en dårlig, en meget dårlig snaps. Og denne lille-bitte kaste-betragtning likeoverfor Dem, at De måske ikke kunde kalles "kunstner" (De er det mere æn nogen dansk-født i øjeblikket, kære Brandes!), ja det er Sjæl- landsk. D. v. s. - og dette d. v. s. vil jeg henstille til Dem at lægge mærke til -, som Sællandsk er idag, og i de fleste kredse. Jeg har sét det samme Sællandske under Grundtvigs påvirkning, og jeg har set det i Schandorphs skikkelse (ikke hos ham alene!) og det er fanden, som det kan strække sig! I rætning af at erkænne ideer og våge noget for dem; i rætning af med troende sin, som bæ- rer sælv en blød vilje meget langt fræm i kampen, er Sællænderen et stort materiale! Men vær nu tålmodig! Dette med de jydske bønder, som løb hæn forat se på stasen, ja, havde der været talt alvorlig til dem bare én gang om nætop sligt, så var det aldrig skét! - Men i politiken (og den er nu udsædes-marken for karakter-frøet) taler I jo bare om små juridiske tvistigheder og med nogle snille vændin- SIDE: 94 ger forat ungå at lade som at folke-tinget vil ha mag- ten alene o. s. v. - kort, med øjet på fiendens mulige motsigelser istedetfor på det karakter-utviklende. Men det kommer væl! De taler vedholdende så helt i det æstetisk-etiske, så turen kommer væl også til at tale helt i det politisk-etiske. Havde i Norge ikke mine re- publikanske taler og folkesouverænitetsbegrepet forberedt sinnene, så havde den nuværende bevægelse været en umulighed. Jeg fortæller dette atter og atter! Det er da noget oplevet. Slutnings-repliken i Lies bog (en bog, unskyl!, som står over Kiellands i poetisk kraft og konsekvents) er desværre af mig; han fortalte mig stoffet, og så sa jeg: altså han æller "væra" må på slaveriet? - Og en så kort, sammenfattende replik skulde han ikke få lov at sætte til? Hvis De bare var halvdelen så princesse-fin på det, når det galt Kielland! Hør Brandes, jeg kan ikke sitte her og skrive hele dagen om alt det, jeg vil; - men har ikke De snart et ærinde til Paris? De kan bo her hos mig! Nu har jeg havt tre gutter og en kammerat af dem i én måned, så kan jeg da, når de er rejst, også skaffe plads til Dem og Deres hustru, hvis De vil ta henne med. Plads ved bordet er der, det kan jeg forsikre! Deres innerlig heng. Bj. Bj. SIDE: 95 TIL GEORG BRANDES. Paris, av de Niel 96, Ternes, 17de aug. 83. Siden siste brev har jeg ærgret mig, kære, kære Brandes, ærgret mig over, at jeg ikke gav den harm, jeg på Deres vægne følte, et uttryk, som befriede mig selv. Slikt kan ikke tages op igæn, når det er forspilt, - og det blev forspilt fordi jeg den dag var både ra- sende ærgerlig på Deres vægne og rent ut bærg-tat af mit ny stykke. Jeg var ikke rigtig tilstede, da jeg skrev. Men havde De fulgt mig på mine lange spadser-ture og hørt mig bande! For, ser De, trods mine prækener til Dem, jeg har oplevet alt det der. De må huske, at jeg har været forrådt af mine bedste vænner i det uænne- lige, og blir det tildels ænnu - af den pæreste fejghed. Men jeg har i den grad vænnet mig til det, at deres ælskelige personlige vænlighed hvær gang på ny veder- kvæger mig. Men det er forfærdeligt, hvad jeg har gåt igænnem. Så jeg kan forstå Dem! Det er oprø- rende, hvad De gænnemgår i Danmark! De skriver bøker utaf en reformators brændende energi; og der er en præken i dem så genial intrængende, at ingen kan undgå dem! Jo; man kan undgå dem; man læser dem ikke! Vi har i Norden aldrig havt maken, og så læser man den ikke! Dette ene forhold forklarer alle de andre. Det urætfærdigste, som jeg ser på i Norden nu, det er behandlingen af Dem! - Men så sant som nu det er, så er det dog værdt at SIDE: 96 se, om De kan ordne dette in i Deres daglige liv som tørt- hen givet og samtidig opdrage den unge slægt. Minst ét år må til, før De kan se, om De formår dette. Men den dag De ser, at De ikke formår det, da skal De pinedød rejse, hvor mange læs forpligtelser der også ligger på Dem. - Slikt forstår jeg ikke, som at De siger, forpligtelser nøder Dem til at bli, når disse for- pligtelser gør Deres store formål skade. Vænt ét år til! Sig alle mænnesker, at går det ikke, ja, så går ikke. - Og handle deræfter! I alle fall vilde jeg handle så. Og jeg tænker, De har værre for at holde urætfærdighed ut æn jeg. Med Drachmann har De jo ræt. Ti ganger! Er for- holdet dette, så har jeg begåt en dumhed ved at skrive til Dem om ham. Jeg protesterte på stedet mot Drachmanns råd til mig i jubilæet. Stærkt og ubetinget! Jeg kaldte det en sirene-sang, og talte om det modsatte: "det at stige ombord hos Janson" (til kamp, antydning til hans tale) som det uænnelig højere og skønnere. Men for Drachmanns eget vedkommende - ja, Gud, nu kænner jeg ham jo. Det kan ikke falle mig in at løpe æfter ham og sige ham, han har ingen rygrad. Det gør man, når man er sint på ham, æller når man tror, han kan få en. At han ikke vil være sammen med eder i sælskaber, det kommer væl af, at De (og Deres bror) undertiden stikker, når talerne blir eder for flaue. Og det forstyrrer den danske gemytlighed. Jeg tror ikke, det har nogen annen grun. Kommer De ikke til Paris? Herregud fin på at have SIDE: 97 noget at bestille i Paris. Jeg har gjort det løfte, at jeg (hvis der ikke blir statskup) ikke kommer tilbake til Norden, før jeg er kvit min gæll. Dem binder intet sligt løfte. - Mit ny stykke. Første akt af det er det mægtigste jeg har skrevet. Man læser og tuter her omkring mig. Annen akt (der er bare to i denne første del; men de er meget lange), ja den er ikke færdig i ænden, det svin! Så jeg tør ikke tale. Jeg er misnøjd; derfor sitter jeg og fusker og skriver brev. Ti jeg skulde nu ha været færdig og står istedet foran et nyt problem, som jeg, mit fæhode, ikke så, før jeg kom like til det! Og derfor får jeg idag ikke magt i nogen ting jeg tar mig til, således heller ikke i dette brev! - Jeg er bare dum, og ræd. Ræd, at jeg med min dumhed skal spilde en stor virkning, et fint, sikkert sigte. Ti der er sigte i det stykke, kan De tro! Når det smælder, så er der noget, som faller i en og annen. - Har miraklet i sin psykologiske genesis været på scenen før? Æller i litera- turen? Dette er det næmlig. Mænneske-bakgrunnen, som det spiller på, er Nordlands-fantasien under midnats- solen blant de stængte, tunge, nakne fjæld. Ovenpå det længes jeg svært til min skils-misse-historie, hvor mannen slæper i nedtrådte tøfler afsted over alle hen- syn; men er rigtignok et aldeles fortræffeligt mænneske. Og hun er, hvis det går, som jeg nu tænker, min stoute væninne Drude Janson, som, Gud skal vite det! aldrig har tænkt på at skille sig. Hvad er vi poeter for svin, som således flytter vore bedste vænner ut i slibrige for- hold, skønt de går i værdens sikreste. Det kommer SIDE: 98 deraf, at jeg bestandig sa Drude: "ak Drude! Jeg har levet i dødelig frygt for at en spansk skipper skulde komme og ta dig! - Nu begynner jeg at tro; han kan ikke." Hils Deres hjærte og de små hjærter af hænnes! Deres B. B. TIL JONAS LIE. Paris den 19de aug. 83. av. de Niel, 96. Kære, hjærtelig tak for dit kort og senere for dit brev! Hjærtelig tak! Og brevet fra Elisabeth til Dagny da! Og nisserne og guldstenen! Jo, det gjorde lykke; især - utenpåskriften! Jeg har nu bedt henne at svare, og jeg har holdt pennen for henne et stykke; men jeg har nægtet at finne op for henne. Og da så jeg, at da hun havde sagt, hvad hun havde fåt og skulde gi, så var det der- med forbi. Hvad vi er for nogle egoister til at begyn- ne med! Alt, hun ællers har oplevet, æller vi sammen med henne, - det kunde ikke falle henne [inn] , at det vedkom henne. Bare det hun vilde gi og havde fåt! Den turen jeres op til vænnerne fra en annen værdens- periode, frydede det mig at tænke æfter, d. v. s. gøre med i tanken! Jeg er fra Romsdalen, jeg, ser du. Jeg kan det der! Mit digt til Romsdalen (på nogle menings- løse trykfejl nær) holder jeg for det bedste, jeg har skrevet. Og det skylder jeg fjældene der. Ja, jeg skyl- SIDE: 99 der dem og fjordene hele grund-viljen og grun-farven i mig. Idag den 19de august 1883 blev jeg færdig, endeligt og helt færdigt med "over ævne" første del. Og tænker jeg, mange vil finne, at dette er det mærkeligste B. B. til dato har gjort. Når jeg siger endeligt og helt færdigt så mener jeg alt, som er hoved-sag, like ner i alle de afgørende ord på de afgørende steder, og scene for scene fra først til sist. Men jeg har sprog-filing igæn i det små og en scene at sætte in, en overgangs-scene på nogle repliker, som jeg ikke har gidet at skrive; ti jeg har været så optat, så spænt, så ræd, så motfallen, så stormende glad, så med, at småt var småt, og alt an- net i værden æn det bare skidt og den sort. Det er derfor du også har væntet på svar i nogle dager. Jeg vilde mælde dig om slutten på bærg-stigningen. Den siste stumpen var hård, du, forfærdelig hård. Men nu er den nåd, og jeg sitter på skrævs over æggen og triller ste- ner ner til bægge sider. Og på den ene siden når sten for sten det dype bryst og blir liggende; men på den andre blir de liggende ovenpå og skal rulles videre af en annen en annen gang. Jeg er idag så ugudelig hoven, at jeg tænker l'etoile'n kænner det, når jeg går forbi og foragter den, fordi den tror, den er et mirakel, - og det er nætop, hvad den ikke er. For nu vet jeg, hvad et mirakel er for noget! Fra "hansken" kan jeg ligervis hilse. Jeg har just et brev fra Brandes liggende foran mig, og deri siger SIDE: 100 han, at - ja, en hel del ting, som egenlig ligger i overskriften, og nu når jeg skal til at skrive den af, så kan jeg det ikke. Kort og godt: han er glad i styk- ket, du! Og det glæder mig; for slig på tomands-hånd og like færske æfter læsningen har ordene værdi. Husk på mine om "Slivs-slavens" som Dagny siger. Jeg vet ikke om jeg skikker "over ævne" til "Norsk tidsskrift". Det passer ikke længer. - Ja, de skal selv få afgøre det. Brandes tok til takke med alle mine utsættelser på hans mælding af Kiellands bok, og inrømmede alt. Og så bér han mig hilse dig gæntagende og atter takke dig for din bok. Og han siger yderligere, at han glæ- dede sig ved, at jeg klødde Irgens-Hansen på dine vægner; ti han fortjente det ærligt. Ser du? Jeg har sendt "over ævne" fra mig om nogle dager. Kan du så sige mig, hvad jeg skal begynne på? For jeg er ikke det allerbitterste træt. Meget mulig jeg al- likevæl rejser herifra. For det går da an at tænke an- dre steder æn i Paris og at drikke bedre luft æn den på vejen til og rundt om l'etoile'n. Men jeg vet ikke, hvorhen æller hvad. Og jeg er lykkelig ved ikke at vite! Ja, det er sant! Imorgen fotograferer hele familien sig. I overmorgen rejser gutterne. Og i over-over- morgen er her stille! Skredsvigs er ikke til at omgås, fordi hun ligger syk ænda, og han er forkavet af det. Men jeg kænner det på mig, at til vinteren skal jeg sitte der og spise sylte- tøj og se på de vakre ko-øjnene, hvormed han ser på henne og hun på ham. Hu! Nej, det må være spællen- SIDE: 101 des i stua, og høgt under taket og plads til et rygge- tak med! Her er ikke et ætendes mænneske! Jeg snur- rer alene, alene, alene, alene, alene, alene, alene. En tre-fire varme dager har vi havt siden I rejste, ikke flere! Hils fra mine til dine! Skriv nu så der tar i botten! Men jeg må få en lik-færd etsteds! Hører du! Det er også noget nyt, når den er midt i boka æller før midt i boka. Ja, du har fjæld-ånderne over dig. De hvisker væl? Din B. B. TIL FREDERIK HEGEL. Paris, av. de Niel 96, [omkring 20. august] 1883. Du allersøteste forsyn, du må sende os pænger igæn, fordi de tre gutterne, som var kostbare at holde her, nu har fåt rejse-pænger og skal afsted, de to til Kri- stiania sjø-vejen, den ælste til Hamburger-stadtteater. Vi er snart rent læns. Første del af "over ævne" er færdig. Det renskrives, når du får dette. Antagelig er det det mest storslagne, jeg har fåt lykke til at skrive, og navnlig vil det ta dig stærkt. Antagelig må der trykkes et ekstra-oplag af det æfter "Nyt norsk tidsskrift", hvor det skal offenliggø- res; ti jeg tror, det vil bli æfterspurt. - Jeg skal for- handle med tidsskriftet om saken. Mig synes det bedst, at du i så fall fik det og lod det gå ut nogle dager senere æn tidsskriftet. SIDE: 102 Ja, så tar jeg mig nogle dagers ferie, før jeg begyn- ner på noget nyt. Det blir ikke fortsættelsen af dette, ti jeg må la det stof ligge en stun. Men, se, jeg vet ikke riktig, hvilket af mine to andre stof det blir, som står for tur, - hvis det ikke blir noget af dem; men en fortælling. Den ellevte september er Karolines og min 25årige bryllopsdag. Og jeg har tænkt på at gi henne en bord om den kåpe, jeg havde med fra Amerika, - at sige, hvis den ikke blir altfor svinagtig dyr. Kåpen er næm- lig for kort. En kvarters bord må til. Vi køpte en i Kristiania, men den blev for tung. Den må altså være fin-fin. Her er skin-tøj så uforskammet dyrt, så jeg har tænkt på København. Tal til din søte svigerdatter om det og la henne spørge på nogle priser. Hun kæn- ner kåben og vet vel, hvilket skin passer. Det samme må det ikke være, jeg mener det samme som i kåpen; kanske noget ænda finere. Når du æller din svigerdatter svarer mig på dette, så skriv det på en sæddel som ligger løs i dit brev. Ti så får Karoline brevet at læse; men ikke sæddelen. Hun læser næmlig alle mine brev. Alt væl, rasende væl! Jeg er så glad over det ny stykke! Å så glad har jeg ikke vært på mange år. Alle mine er i den syvende himmel over det. Din innerlig hengivne poet: Bjørnst. B. Hils Schandorph. Kommer han ikke? SIDE: 103 TIL JONAS LIE. [Paris, 27. august 1883.] Kære, jeg har ikke tid til at skrive et brev; bare et tak for opsættet til Irgens Hansen; det er originalt sét, og det har noget genialt i sin udvikling. Og dette siger jeg, uagtet det smaker mig lidt for meget af dogmen, en dogme, hvoræfter mænneske-stoffet i Norden ikke kan tages på "den direkte måten", - et uttryk, som ikke er godt. Men det er det samme: der er noget ge- nialt i udviklingen om Zola, noget superbt i meget af det andre. Jeg er henrykt over dette stykke arbejde. Men det må ha tat dig for lang tid. - - Jeg har sendt første akt til de fire værdens-hjørner. Karoline skal begynne afskrivningen af annen i morgen. I dag skriver vi den 27. Altså når vi skriver den siste, er vi fri her i huset! - Nu har vi havt varme! Men ingen utålelig. - Jeg er forbauset over det store drøvtygger- dyr Johannes Bergh! Har du sét maken! Hele svaret er givet i de ord: hvorfor fanden var du ikke på Ejdsvold 1814 og sa dem det der! Det var dem, som skulde ha den ladningen! - Der kommer et svar til pastor Schiørn fra mig. Den stek kunde jeg ikke la gå fra mig. - Når jeg er færdig her, d. v. s. de første dager af sep- tember vil jeg ta prof. i teologi Bugge for hans tale for kronprinsens appanage; jeg vil ta den fra det kri- stelige. Å, hvor jeg skal more mig. Alt væl! B. B. SIDE: 104 TIL JONAS LIE. Paris, av. de Niel 96, 2den septr. 83. Kære Jonas, nej, jeg blev ikke færdig. Jeg har sendt de tre siste afsnit af annen akt til oversættere og af- skriver i Norge; men første fjerdedel af akten har jeg beholdt, jeg vilde gøre den lidt psykologisk finere; jeg fik under utarbejdelsen større viden, og den vil jeg bruke, da jeg har plads for den. Altså sitter jeg ænnu her med første fjærdedel af annen akt. De tre siste dele, forsendt til sine bestæmmelses-steder, er smæld-sikkert ar- bejde; - som hele dette stykke. Men jeg arbejder allerede med mine tanker i næste arbejde; det blir skils-misse-saken. Det blir at vise vær- den, at der er et liv til, i alle henseender værdt at leve, et arbejds-liv, og at et kærligheds-liv, når det byr sig op mod det, må være stærkere æn stærkt, større æn stort; - at det just er her der i det uænnelige takes fejl; man lar forbigående omstændigheder, æller for små savn, æller for stæmningsaktige følelser afgøre; mens arbejds-livet er fattigt på ydre overtalelses-midler; men rikt i indre værd, strålende i sine opgaver, uforligneligt i udvikling af alle kræfter! Måtte jeg nu få lykke til! Jeg tænker jeg har mere sikker ævne nu, æn da jeg begynte på "hansken". I alle fall skal siste akt være færdig først i hele sin detalj. Straks jeg nu har sendt det siste af "over ævne", begynner jeg på et opsæt "republikaneren i den kon- SIDE: 105 stitutionelle stat". - Den er foranlediget af aktors slætte, ugænnemtænkte svar på anklagen for republikanisme, rættet mot vænstre. Det er så kedeligt hjæmme, at i rent humane spørsmål, der har sælv de fræmragende ikke læst nok, ikke tænkt nok. - Referatet fra rigs- retten i Dagbladet er oprørende slæt. "Verdens Gangs" derimot både i sin oversigts-artikel og i sit fullstændige referat fortrinligt. Og æfter dette at dømme har han overvægt, den kære Dahl! Den annen er en stor, for- bannet drøvtygger-maskine. - Og så en byråkratisk hovenhed i tre etager på et fundament af 3000 alen! Det utækkeligste, jeg har læst i en avis på længe. Og så den kolossale bommert med de fire benådede, som havde begåt samme utilgivelige forbrydelse som de elleve, de skal skyte ut! Altså: 1.) procederer han på, at intil betyder over, 2.) så på, at først når saken afgøres, skal det afgøres, om retten er kompetent til at afgøre saken! 3.) på at af 14 man, som har gjort akkurat det samme skal 11 utskytes, og 4 sitte igæn. Og alfabetet skal af- gøre, hvem af de 14 skal være uskikkede til dommere! Slike folk skulde sendes til sæters forat fores med fløte og gejtost, til de blev fejte nok forat slagtes ved stor-jutulens bryllop! Og så isammen med Norges rikes statsråd instille på, at højesteret skal strejke - for at kongen skal slippe at gøre statskup! Ja, bare for en slik instilling burde de dømmes udyk- tige til noget embede i Norge. Er du ikke enig med mig i alt dette! Brænder det SIDE: 106 ikke i dig, kan du ikke få Thomasine oprørt også! Her koker vi! D. v. [s.] Karoline, Marie Bætzmann og jeg. Fanden stejke dem! Jeg sender dig Lars Holsts ulæselige brev; men du må gi dig tid med dem. De gir nyt. Og så Peters om mine og hans grejer og om stæmningen. Idag har den store amerikanske storm, som stod i forbindelse med jord-rystningerne på de kanter af vær- den, også nåd hid. Husene skælver; det har nu holdt på snart et døgn. Folk kastes overænde på gaten. Ællers har vi havt det vidunderligste vejr. Jeg snurrer alene hvær kvæl om "etoile'n". - Læste du om Cham- bords død i "Verdens Gang"; det er æfter "Rappel". Dette store brev (stort, når alle inlæggene tages med) må du svare taknæmligt på, om bare med et brevkort. - Vi er så glad alle her over mit nye stykke. Vi vet nu, at vi sitter på sikker grun. Jeg kan gøre en to-tre om året ænnu i flere år, så vistnok skal vi rædde bolet! Karoline er også friskere siden gutterne rejste. Det var for meget for henne, alt det. Ja, min væn, nu drar jeg mig baklæns tilbake til mit stykke igæn, ønskende dig hæld til dit! Jeg håper, det er omtrænt halv-færdigt, når jeg næste gang ser din røde næse. Dine kære må du hilse fra mine og mig. Elisabeth må være i luften hele dagen! Og ikke være klæd, så hun sveder; det svækker så. Og du må bade og skrubbe. Idag kommer Nordau og Kauffmann hjæm igæn. Imor- gen rejser Fichs til et bad i Elsass æller der omkring. SIDE: 107 Vi blir, hvor vi er. Men her går mange pænger; svært mange! Igrunnen er Paris for dyrt for os, Jonas. Men -! Ja, det er foreløbig intet at gøre ved det? -? Vi har køpt adskillige uundværlige småting - og så vin fra landet, ægte, uforfalsket vin! Din innerlig hengivne B. B. TIL J. E. SARS. Paris, av de Niel, 96. 4de septr. 83 republikens dag. Kære, kære Sars, mit stykke "over ævne", første del, er nu hos Henrik Knudsen, Homansbyen 10, hos Kirkesanger Ødegaard. Jeg vedlægger Hegels brev, hvoraf du vil se, hvad også jeg tror, at vedkommende hæfte af "Nyt tidsskrift" måtte blive et salgs-hæfte; den undtakelse kan I jo gøre for én gangs skyll. Men så må I også gøre det kænt med det samme i alle aviser, at dette hæfte kan fås særskilt. Jeg tror, han forrægner sig, når han sætter, at stykket er 6 ark hos jer og da 9 hos ham. Så stor er næppe forskællen. Desuten tror jeg ikke stykket er mer æn fæm ark hos jer. Ja, jeg vet ikke hæller. I hvært fall passer stykket tidsskriftet og tidsskriftet stykket i en grad, som jeg ikke har vidst, før nu det er færdigt. SIDE: 108 Kan I læmpe det, så vi bægge står os på det, så synes jeg, det var et forsøk værdt. Men ikke nogen slags anstrængelse æller noget slags tap for eder! Nu får du og Knudsen og eders sekretær (i mangel af Helland) afgøre saken. Bestæmmer I eder for det, så lad mig snart få nogle aftryk, ikke for korrekturens skyll; den læser Knudsen; men fordi jeg vil ha det til vænner her. Med rigsrets-saken går det jo udmærket, hvad proce- düren betræffer. Det har væl overrasket mange, at lille Dahl var store Bergh overlegen; men jeg vidste, han var. Den Bergh for et vidunder af bureaukrat-hov- mod! Minst 3 etager høj på et fundament af 3000 kvadratalen! Og så ikke en original bit så stor som en negl i hele fyren! Og de usleste, fantagtigste knep utgit for juridisk overlegenhed! Er dette jus: at bevise likt og ulikt og benægte be- vist og ubevist, så er den juridiske opdragelse fuldt så fordærvelig som den teologiske, og begge tilsammen en lande-plage! At den sort hoder kan komme til at begå hr. Berghs dumheder, ja, det er ikke rart. For tilsist taper de jo sansen for den naturlige dom om naturlige ting. Og stats-kupet gik nok i sin far igæn! Det kom nok ikke engang så langt som i mor'en! Å, nej! Jeg kænner skrapet. - Men jeg måtte være med at mane troldet i dagen. Jeg skrev grove, hånende anonyme opsæt både i Dagbladet (om Sveriges formodede deltagelse) og i Verdens Gang (mange). Og samtidig - ja, jeg havde intet højere ønske æn SIDE: 109 statskup! Men vore kan ikke forberedes, samles, op- hidses, hvis der ikke skrives! Derfor begynte jeg; og nu er jeg glad ved det. Om nogle dager kaster jeg mig in i et nyt stykke igæn. Der er sand feber over mig. Og den vil vist vare i adskillige år, ser det ut til. Hils slægt og vænner på det allerhjærteligste! Lad os snart få se noget som det om Embedsmæn- dene i denne vor kamp. Det var noget, så det forslog! - I det hele: i procedüren er vi ovenpå, ænten den er juridisk æller journalistisk, tale i thing æller på møter. Alt væl her. Din Bjørnson. Til S.A. Hedlund. Paris, de avenue de Niel, 96, 5te sptbr. 83. Du gamle, du friska, du fjäll-höga Nord! - Ja, nu har jeg ændt stykket, og nu, da jeg er fri og stolt, og vet, at fræmtiden er min egen, - nu et langt, strålende brev til min ælskede tro væn, min bror i alt mit stræv, i al min borger-kærlighed og tro, S. A. Hed- lund i Gøteborg! Tak for sist, du! Snart er året gåt siden jeg og de mine kom til dig og der levde som kyllinger fra en annen høne optat og kælet for af en gammel, prøvet ligge-høne, som selv havde mange under vingerne. SIDE: 110 Det er ikke min kærlighed til eder, som har dukket under i denne lange taushedens tid; det er min ævne, som ikke har strukket til, når jeg fra midten af januar og til nu skulde få to stykker færdige og ællers ad- skilligt både læst og skrevet og sét ved siden af. Jeg måtte lægge bånd på mig, især da det ikke vil gå med øjnene her i Paris, når de også skal brukes til læsning æller skrivning ved lampe-skin. Dermed har jeg måttet omtrænt slutte. Her er noget ved luften, som irriterer øjnene, i alle fall hos en Nordbo, dersom de brukes for meget. Mit siste stykke skal jeg la Henr. Knudsen sende til dig på vejen ned til Hegel, så du kan læse det. Men du må ikke ha det mer æn én à to dager. Det vil in- teressere dig som intet annet, jeg har skrevet, - jeg havde nær sagt: som intet du har læst i de senere år. Det kommer deraf, at vi to er så sammen-arbejdede. Nej, så du opgir riks-dagen nu, gamle parti-forstyr- rer! Så det går ikke længer i Sverige hæller med Hed- lundske kompromiss og "hjærtelige hensyn"! - Dette forjættede land for alle partiløse, alle "løsgængere", alle de gode af hjærtet, de fromme sjæle, dette forjæt- tede land for politisk fred med og uten "pantserskepp", så også det gør oprør, og gamle, leende Hedlund må dra sig tilbake, for at partierne kan få begynne sin skarpe lek! Hurra! - Kanske nu den Bjørnsonske april, med sit mørke skylag drager in også i Sverige. Hurra for april! I Norge stod det for en stun siden slik, at alle skrev mig til om statskup-trusler, hvor ondt de gjorde; men SIDE: 111 ingen skrev offenlig. Og så satte jeg mig til at tænke over situationen. Og jeg fant ut, at det eneste, som var at gøre ved saken, hvordan den æn stod, det var at gøre vore egne sinte, drive dem til at samle sig og ta fat. Så skrev jeg først et opsæt under navn i "Ver- dens Gang" om at vi sejrer nok, hvis vi får være i fred; men derom står det! Så en række anonyme, tildels meget voldsomme i samme blad. Do. do. i Dag- bladet ("Om Sveriges deltagelse i et norsk statskup"), og fik istan over hele linjen en forbittret kamp, hvoraf følgen ændelig er, at venstre-foreninger danner sig over- alt og forener sig i en central-forening. Som sædvanlig får Sverdrup æren for det; men sanheden er, at jeg måtte slås med redaktørerne forat få begynne. Sanhe- den er, at der er et stykke hærfører i din beskedne væn Bjørnson, og det er der pinedød ikke i en eneste en af de andre. Rudolf Wall er her. Først må jeg sige, at han for- bauser mig ved sin praktiske dom om personer og for- hold. Ja, han er i det stykke nær ved at være et geni. Dernæst: med ham har jeg talt om den store svenske tur af riksdags-mæn og journalister til Norge i næste påske-tid. I så fall vilde også jeg komme med. Hvis det trænges, så skulde, når riksretten har gjort sit arbejde, når valgene skal forberedes, en stor, svensk demonstration, minst på 100 man, og kvinner med, Norges friheds vænner i Sverige, den skulde stråle midt i selve Kristiania under stortings-præsidenterne, støttet af alle fræmragende frisindede bønder og bondens væn- ner, som værter. Grev Posse måtte være med, Sve- SIDE: 112 riges vrede Gud, og det hele ha et værdigt, sanfærdigt præg af friheden ælskende mæn og kvinner - ikke af fantaster! Nu har jeg skrevet et opsæt: "Republikanerne i den konstitutionelle stat." Jeg bér dig om at inta det i sin helhed, og at sende det til bl. a. Grev Arvid Posse, og til andre, som du tror har godt af at kænne yderste vænstre i Norge, og på et særskilt brev-kort gøre dem opmærksom på dette program, som du vil kænne igæn fra "Republiken", fra "kongen", fra hele min virksomhed som taler og journalist, og som er alle republikaneres i Norge, d.v.s. halve væn- stres. Jeg læser ikke en linje af dig, når de ikke trykkes af i "Verdens Gang" æller i "Dagbladet". Og det er ofte et stort savn både for Karoline og mig. Hvor blir det af Rydbergs afhandling om myterne? Er de utkomne? Herregud, hvorfor får jeg dem ikke? Hvorledes lever han selv? Men nu Stina, du? Når vi ingenting hørte, så vidste vi, det var bra. Ja, nu skal du skrive om hvær eneste en. Karoline havde en stræng vinter med barnene og sig sælv. Og nu i som- mer har hun atter overanstrængt sig ved at ha alle gut- terne her. Men nu hviler hun! Af Jonas Lies har vi havt stor glæde. Likeså af adskillige andre. Har I flyt- tet in i Aladdins slot; æller bor I ænnu mot hamnen? Når jeg tænker på Gøteborg, er det på noget med slør over. Der er et forunderligt slør af tung luft over det folkefærd, som du der har at tale til, min livlige lysvæn! Lille Elin og hænnes fæstman, skal de snart bli man SIDE: 113 og hustru? Marie, hennes prins og kong Hans, og Tor- sten og den Marie, som gråt, når jeg spøkte med henne, - og Matilda, som var sin fars frisinnede datter, hvil- ket faderen fant besværligt, og den trofaste ælste og den yre yngste, og dine to utenlanske filosofer, og den evige jøde midt imot - - nej, hvorledes går det allesammen? Og på Bjurslæt med. Og med inkomsterne i det hele, og især med dine utlæg for det nu døde geni? Fortæl, fortæl, - æller sæt et annet Hedlundsk penne-apparat igang. Vi vågner op af en lang dvale og må ha næring! Og Frisells?! - Og Rickert-entusiasten og hans ælskelige fru? Og lille leende Ida, skuespiller- innen, som smægtede æfter store roller? Fortæl, fortæl, fortæl! - Min ælskede og ælskelige væn, fortæl sa lidt om dig sælv. Sjung ut! Tal med mig, langt og godt, som når vi sat sammen. - Æn Kristofer Janson i væsten af Amerika! Det næste brev, jeg skriver, det er til dem. - Om stillingen her vil jeg bare sige, at det naturligvis er det radikale vænstre, som haler in på det moderate, langt mer æn valgene viser. Ti man deler ikke deres praktiske politik, man vil ikke ha de idelige minister- ændringer; men deres opfatning deler man, og af de herskende er, siden den store, hjærtensgode Gambetta gik, ikke en eneste afholdt, er bare brukelige mæn, for- rætnings-kloke, ikke begejstrende, ikke geniale, ja, rent ut kedsommelige. Men skal Frankrige lære noget, så må det være at se på det politiske liv - ikke som en forfængelig fornøjelse, en teater-forestilling, men som på en forrætning, en afmålt skridtvis, stille utvikling, sikrest, SIDE: 114 når den er énsformig, måske frugtbarest i kamp, men ikke når kampen skal være til parternes æller tilskuer- nes fornøjelse og ære mere æn til det heles nytte. Det er forfængeligheden, som må væk. Ænnu er re- publiken et tildækket kongedøme; alt munder ut i armé og erobring og et strålende embeds-kapløp. Dette ser de radikale! Du får af dem ikke en med på nogenslags krig. De hater arméen og dens revanche; men ænnu tør de ikke sige det. En Elsasser sa mig, at ingen uten dem i Elsass tænker mer på gænerobring C'est une affaire reglée. Jeg længes æfter den dag det siges offenligt, skønt det gør mig ondt for Elsasserne. Jeg længes æfter den dag den nationale forfængelighed gøres jagt æfter likeså ihærdigt som overtro og æm- beds-misbruk og adels-hovmod. For det kan de pidske! Likesom tilbakefall til royalisme! I skulde holde istedet- for et af de franske blad, I har, "Le rappel", hvor Au- guste Vaquerie og hans vænner hvær dag læser mæsse, Frankriges åndfulleste blad, måske med undtakelse af "L'intransigeant"; ti Rocheforts pen er ænnu Frankrigs morsomste! Men han er så ond. "Le rappel" er et dag- ligt kunstværk. Slik vil Pariserne ha det. Her mener man, at freden rækker ikke i tre år til. Balkan-provinserne, som Østerrig stjal fra Rusland med Tysklands hjælp, - der er ingen Russer som glæmmer det. Jeg vet ikke, hvilken utgang en slik krig vil få. San- synligvis en, som må gøres op igæn. Men det vet jeg, at enden på det hele blir et germannisk-romansk for- bund mot et slavisk, intil også disse blir ét stort repu- blikansk forbund. SIDE: 115 Det forundrer mig, at den franske republik ikke at- ter optar det romanske forbund - og gænnem det et stort europæisk folke-forbund som sit ideal! Alene dette vilde være nok til at erobre den værdens-sympati. Men skuffet og plukket, som den er, er den falt ned i en egoisme, som nok undertiden gør nar af sig selv, men som må gænnemleves. Jeg tror allikevæl det er en sund gænnemgang fra usund løgn og pral, - og så kommer væl den tid, at de sætter egoismen højere mål, det at erobre værden gænnem store frihedens forbund, sa også Elsass-Lotringen blir et sælvstændigt land i et værdens-forbund. Den dag en slik idé blev fransk poli- tik, forkynt på alle Frankrigs taler-stole, den dag kunde fysterne skælve. Hør, Hedlund, kunde ikke du og en af dine komme herned en tur? Her er rum at få i huset, sænge sætter vi in, og så spiser I her, når I ikke gør utflugter; - men så skulde I komme nu, mens jeg ænnu går og brygger på mit nyeste, uten at ha fåt så vidt form, at jeg må skrive. - I har væl nu vor sølv-bryllops-sæn- ding til jer? 11te septbr. er dagen, og til da har I væl familie-portrættet, som vi har sendt eder? Din B. B. TIL JONAS LIE. [Paris, 5. sept. 1883.] Det første B. B. i Paris gør idag, den femte septem- ber 1883 er at mælde J. L. i Berchtesgaden, at igår på republikens dag udgik siste sænding af "over ævne" SIDE: 116 første del til alle fire værdenshjørner fra Paris's post- kontor. Mægtigt frigørelsens ånde-drag i hele Bjørne- lejren som i den tilgrænsende Bætzmannske. Hos Nor- dau igåraftes. Spurte æfter Elisabeth; hun trænger måneder for at komme op igæn. Desværre! - Jeg la stykket tilside en stun forat skrive "Republika- nerne i det konstitutionelle Kongedøme", et af de kla- reste, ubønhørligste avis-opsæt, jeg har skrevet, mit program, - jeg tænker: snart vænstre-partiets i hele Norden! For det er det eneste mulige, det eneste åpne og greje. Sandsynligvis efterfølges det af et: "Tror Højre- mændene på Kongedømets evighed? Æller tror kongerne på den?" Jeg fortsætter ikke med skilsmisse-saken. Men når jeg engang tar den, blir også det under fælles-tite- len "over ævne". Næmlig et ægteskab, som går istyk- ker på de overdrevne forestillinger om "kærlighed", hele slægten inpodes. - Jeg kommer sandsynligvis til først at opta et annet selvforsprængnings-æmne først. Din B. B. TIL FREDERIK HEGEL. Paris, av. de Niel 13. sept. 83. Du skulde se det ur, de staker og det tæppe! Du skulde se stuerne vore æfter dette utstyr og hvad det har lokket med sig! Ja, du er dog det søteste gamle forsyn, som nogen poet har i hele værden! Nej, som Karoline frydede sig, og lille Dagny, som SIDE: 117 har arvet hele hennes skønheds-sans; og som Bergliot sprang og hvinte! Jeg er sa dum med det, at jeg be- gynner at gråte, akkurat som om jeg var en nervøs kærring æller Kong Oskar den annen. Jeg får sige, som gamle politikere, når de hyldes: "Jeg skal prøve at gøre mig fortjent til det!" Ællers har du med dette gjort mig og os alle en stor tjeneste, fordi vi blir vist længe her i Paris, mange år, om vi og kommer til at ta en utflugt. Og man kan ikke i længden bo på et sted uten at ha det hyggeligt omkring sig. Nu er her virkelig vakkert hos os. For dette har draget annet æfter, og vi trives bedre i det, alle- sammen. ....Har du fåt "over ævne", æller skal du ikke ha den? Jeg har intet hørt; men jeg tænker at du skal ha den, og da skal du straks gå ivej med den, dog skal du la Dr. G. Brandes ha den en dags tid til gæn- nemlæsning. Den er ikke så stor, som du tænkte, så du må kunne få den hurtig fra hånden. Knud- sen skal læse korrektur. Jeg har håb om at få den op- ført i Tyskland, og herpå er jeg overmåde spænt. Jeg er fræmdeles doven, vet ikke engang, hvad jeg hernæst tar fat i. Men jeg er så glad, så guttegla, at du må sige til Schandorph, at vil han til Paris, så må han komme nu, mens jeg er i slikt strålende humør. Og som her endnu dufter og skinner! Her er det allerdejligste høstvejr! Hils dine kære! Tak for skinnet; det fant allerhøjeste bifald! Du har gjort os så glade i vort hjæm ved dine dejlige SIDE: 118 gaver, jeg må gænta det og også gænta min innerligste tak, og føje alle de andres til, ja, mine venners også; for de blev virkelig glad med os! Din taknæmmelige Bjørnst. Bjørnson. Alle som kommer in her, som har været her før, - begynner de på at love og prise tæppets, urets, staker- nes ophøjede giver. TIL JONAS LIE. Av. de Niel 96 15de [septbr. 1883]. Nej, nu kan jeg ikke opsætte det længer! For bare at aftvætte den allerværste skam disse par linjer! Men jeg skal like hen og se den ny store utstilling, og sitter på glør. Brækstad kom over fra London og på farten hvær dag siden den ællevte, hvor jeg fyldtes som en luft- ballon, som ænnu svæver, svæver over alt Paris og al, al værden. Hurra! Dit tæppe ligner al den lyse, ull-varme vænlighed, hvori du og Thomasine og Asta og "hele hurven" baller os in i hele året, og brevet suste over os som en Jonasisk fæst-tale halv-tolv om natten, når næsten al vinen er drukken, og du har tat kognak atåt, - som jeg ikke har, så jeg smiler, mens du klæmmer på! Søte Jonas! Hurra for gamle dager og de ny, som favner hværandre SIDE: 119 og har vore ævner, vore opgaver og en god klat af værden med i sit favntak! Men hvad tæppet angår, så må jeg huske på et par bukser jeg engang gav min svoger og gårdstyrer Reimers. De var for lyse og tynne for mig. Men så blev det en svinagtig varm sommer, og gik jeg ikke der og bante af misundelse, hvergang jeg så bukserne på Reimers. Nu vil jeg ønske, at du ikke gør det samme, når du i næste - naturligvis rasende kolde - vinter kommer hit og finner dit tæppe! Bjørn har gjort overordentlig lykke som Frans Moor i "die Raüber"! Han er i syv og tyvende himmel! - og væl så det. Oskar Nissens to hustruer og han selv sendte telegram blant den umasse vi fik. Store, store gaver fra Hegel, jeg forstår mig ikke på det, hvis det ikke går over 100 Spd. Stor, stor fæst, stor, stor deltagelse! Men ingen Jonas og Tomasine! Din B. B. TIL JONAS LIE. Paris, midt i septbr. 1883.] Kære Jonas, jeg har grun til at tro, at "hansken" er færdig - i alle fall for de første år. Det har gåt den som din for- trinlige "Livsslaven". Se på den inholdsangivelse Irgens-Hansen giver, og slut dig til, hvad der er for en stæmning omkring ham! SIDE: 120 Og ikke et brev fra en eneste væn, ikke et kny - akkurat som med dig. Derimot allerede flere blad stik imot. TIL JONAS LIE. [Paris, litt efter midten av septbr. 1883.] Jeg har bare læst stykket én gang, hos dig. Herregud, at ikke folk skønner, at vi først og fræmst studerer alt galt på os selv og holder prækener ut af vor egen erfaring! TIL ANN MARGRET HOLMGREN. Paris, av. de Niel, 96, Ternes. 20. sptbr. 83. Dengang jeg gav dig navnet "lille mænneske", var jeg mig bevidst, at jeg lagde ennu mere vægt på mænneske æn på lille.. For du er et mænneske! Du og alene du har af alle Nordens kvinner hidtil været den eneste, som har takket mig for den hanske, jeg for dem kastede liderligheden i synet. Du alene. Det er lidt hårdt, når man er så langt fra folk som jeg nu, at der ikke er flere. Men så er du god for mange, og det trøster mig fra idag af. Enden på boken er den eneste mulige, og er så klar, SIDE: 121 så klar! De får nu gå hvær sin arbejds-vej; de får ar- bejde sig sammen. Hun i sit arbejdsliv lære, at der er mere, som der er værdt at ta hensyn til hos en duelig, stærk man, som ælsker hænne; og han, at et arbejds-liv rænsker vore lyster, utskiller og omdanner, så han en- gang sikker på sig selv (komme hvad der vil!) kan by henne sin hånd. Men således som han tænkte, straks han blev forælsket, da at kunne slutte med friller og begynne med en kone-frille...det bør ikke længer længer kunne gå. Er galt skét, fordi sam- tiden her ænnu ikke har rejst noget ansvar, - væl, så må en rænskende utvikling lægges mællem ungkarle- livet og ægteskapet, - - mer tør jeg ikke kræve; mer vil jeg hæller ikke kræve. Og du, som er et mænneske, du skal hæller aldrig kræve mer æn det mænneskelige. Jeg glæder mig over, at du gjorde lykke som taler; hele hæmmeligheden er den, at man aldrig skal tale om annet æn man har oplevet i sin egen sjæl. Men at du på din rejse ikke fant mine vænner, det tror jeg så gærne; de finnes ikke blant "intelligensen" mere. Og det er stor synd, at I har været i Norge uten at være hos mig, og uten at træffe Norges mest begavede unge mæn og kvinner; ti det er disse, som er mine vænner. Vi har en stor og betydningsfull tid i Norge nu. Vi har gåt mere fræm på tre år æn før på 30. Og heri har jeg min del - og er hadet deræfter hos den part, hvæm fræmgangen er en fare. Din stoute man har gæntagende tonet frit flag; men SIDE: 122 det går aldrig helt i top. Når kommer den tid, at de stouteste Svensker taler helt ut? En umåtelig lang væninne af dig var her en dag - å, hun var forfærdelig, du! En mislykket Amerikanerinne, skønt svensk, - og med fordringer! Jeg mener fordringer på at være noget, kunne noget. Min hustru siger allikevæl, at hun er snild. Ja, ja; men hun er så styg, og da må folk dæmpe lidt tonen, hvis man skal opdage deres dyder. Det er en æstetisk fejl hos mig, og jeg skal likeoverfor henne forbedre mig, hvis du befaler mig at gøre det. For det må jo allikevæl være noget ved henne, når du holder af henne. Mit portræt, ja! Straks jeg fik dit brev, tænkte jeg: å, hun skal ha mit ny amerikanske portræt! Og så læser jeg lidt fræm og finner, at du også vil ha det! Søte lille mænneske! Tak for det du vil ha det. Du vet, jeg er ikke vakker; men jeg ser ut som jeg er. Og det gør ikke alle mænnesker. Bare de, som har ar- bejdet med sig sælv. Og det har jeg forsøkt. Karoline hilser dig på det hjærteligste. Hun og døttrene trives hernede, hvor vi vist blir i mange år. Hils Nybloms, hvis de ænnu er så vidt med i den ny tid og kampen, at de forstår, hvad vi gør. Hvis ikke, så lad det være! Din tro væn Bjørnstj. Bjørnson. Dette er så sjusket skrevet. Jeg vet ikke hvorfor. Men jeg har idag følt mig så urolig. Jeg skulde skrive det helt om; men jeg vil hæller skrive bedre en annen gang. SIDE: 123 TIL ERIK WERENSKIOLD. Paris, av. de Niel 96 [sist i septbr. 1883] . Kære Werenskiold, jeg trodde rent ut ikke, at du var så snil gut, som du er, du lange Werenskiold! Ej hæller trodde jeg, at det lange mænneske, du fik fat i dernere i München, hvor hun var gift med et russisk fruentimmer, og som nu senere har fåt et barn med dig, med hvæm hun da forræsten også er gift (å, du må læse denne periode højt for henne, så hun kan ærgre sig!) - jeg trodde ikke, at I var så gilde, som I er; for jeg har altid mistanke til kunstnere, at de er nogen forbandede egoister, og da I enda var to tilsammen, så havde jeg opgivet alt håp. Men kanske det går i et ægteskap mællem to kunstnere som med de to latinske nægtelser, der ophæver hværandre! Hvad det nu æn er, der er noget så trofast og helt vændt ut mot Karoline og mig i alt, at vi er grepne af det. Og jeg mener ællers, at vi passer godt sammen, vi fire. Jeg mener det. - "Over ævne" blev god. Det tør jeg sige. Nu kommer stykke på stykke, som alle heter: "over ævne". Jeg vil tilbringe ræsten af mit liv med at gøre jagt på det inne i os, som gør værden til en forbandelse for os derved, at vi fyller den med vore fordomme, fejl, drømme, istedetfor at være den virke- lighed lydig, som vi alle i vore bedre øjeblikke ser. - Alle de stats-koup-artiklerne i "Verdens Gang", de små onde, anonyme dævlerne (om præste-ballene o. s. v.) de var af mig. Likeså i Dagbladet "Om Sverige i et SIDE: 124 norsk Statskoup" o. s. v. Først måtte jeg slås med redak- tørerne, forat vi engang skulde begynne, og så måtte jeg ovenikøpet skrive altsammen. Nu går det af sig selv. Nu dannes vænstre-foreninger, nu limer de dem sammen i en Central-forening. Det var, ved Gud, ikke for tidlig! Nej, der er ingen annen, som har et stykke af en hærfører i sig æn din beskedne væn Bjørnson, - hvad så de ænnu beskednere siger dertil. Og hvad er det så at la sig skræmme fra at bekænde Republikanismen, skræmme fra at tilstå, at Rigsretten er en folke-dom? Hvad fanden er den, når den ikke er det? En ny juridisk betænkning? Jo, dermed skulde vi komme langt! De vil ha os in i den uværdige kroken, at her er et folk, som procederer med sin regæring og skal ha dom i sin strid. Nej, til slikt nedlader et folk sig ikke. Her er et folk, som har dømt sin regæring og sender mæn in for at gå papirerne nærmere igænnem og gi dommen form. Det er det hele. Og har vi ænnu ikke mot til at vedkænne os denne den eneste værdige opfatning, så fortjener vi at tape hele spillet; ti så er vi ænnu bare lejlændinger i et juridisk domæne. Kære, Karoline og barnene hilser tusene ganger. Dagny kom just nu og lukkede døren og sa: "du må være tålmodig, far!" - hun satte sig til pianoet for at spille! - Bergliot spiller gratis med fru Simmers, gymnastiserer gratis, males gratis (af Werenskiold); hun er i vælten! Men Gud skal vite, at hun er like go Gausdøl for det. Der biter absolut ingen ting på henne! SIDE: 125 Hun skræver ivej på sin egen vis. - Da gutterne var her, tok vi billede af hele Bjørnehiet, d. v. s. af beboerne. Selve hiet er æfter fæsten blét aldeles nyt. Du vil ikke kænne det igæn, så elegant det er. Det har alle de kostbare foræringer gjort. Telegram og brev i storartet fylde. Å, her var så søt! Og alle disse bud in i glæden fra Norge og likefra Amerika, holdt det hele i en slags mirakel-luft. Ja, jeg har ænnu ikke fåt min fulle mænneskelige tyngde igæn; jeg går ænnu i en slags højere, renere fjæll-luft. Hils Thomesens, hils henne fra München og gutten hennes også! Din B. B. TIL LUDVIG JOSEPHSON. Paris av. de Niel, 96, Ternes. 23 sptbr. 83. Kære Josephson, jeg takker Dem for brev og for ved- lagte brev fra Hr. Staaff, som De må hilse så meget. Personlig behager det mig meget bedre at bli spillet på Deres teater æn på et kongeligt, hvor jeg utvilsomt ikke er elsket, hværken af skuespillere æller publikum. Men Hegel i København, forlæggeren, har min fullmagt. Jeg har telegraferet til ham idag og sender Deres brev og følge-brev og mit personlige ønske. "Over ævne" skal De spille. Det behandler et reli- giøst æmne, i Norge vilde man ikke kunne våge det; men just derfor vil jeg ha det fræm i Stokholm. Det SIDE: 126 er det mærkeligste jeg har skrevet. Skriv til: Stud. fil. Henrik Knudsen, Grønnegade 10, Homansbyen, Kristi- ania og bed om min hustrus afskrift. Så må en ud- mærket oversætter straks ifærd med det. Når styk- ket er trykt, skal De få uthængs-arkene. Hvis De har kræfter til dette stykke, så vil det lade tale om sig. Med hilsen: Bjørnst. Bjørnson. Det er sant: den, som skal spille Svava, må til siste akts siste scene have inøvet "gråt", minst fire forskællige sæt gråt, - og kan hun hværgang naturlig, rørende falle i gråt, så vi til slut ser to utstrakte armer gænnem hennes hulkende gråt, så er dette det blivende, det, hvori hele stykket koncentrerer sig: kvinnens, den uskyldiges gråt og længsel likeoverfor mannen - som han nu er. B. B. TIL JONAS LIE. Paris, av. de Niel, 96, [24. septbr. 1883] . Kære vænner, jeg har skrevet en slik hop med brev, at jeg til dig bare sender nogle streker. Ingen eneste assessor i højesteret mælte ét ord om at gøre strike. Sars skriver derom: "Det har jeg nu heller ikke kunnet forestille mig muligheden af, at no- gen i højesteræt vilde gøre strike. Pedantokratiet gør SIDE: 127 ikke strike; det har ikke sin styrke i at gå; men i at blive siddende." Minst to assessorer har stæmt for, at rigsretten var habil. Der er stor forskrækkelse i højre-leiren. De har virkelig håpet på, at højesteræt vilde gøre statskup for dem! Ja, hvad kan man ikke håpe på! Jeg har til dato læst og luntet; men nu går jeg og banner på at begynne; skønt mænnesket må ta in. Sist har jeg læst: Comtesse Sahla af - ja, nu husker jeg ikke fyrens navn. Det er ham, som i Dagbl. havde en roman om Sergin - og et polsk-russisk navn bakefter. Og så "La Faustin" af Goncourt. Ja. - Man lærer af det, skønt disse experimentatorer gir mig afsmak. Her har, jeg vet ikke hvor længe, været det ypper- ligste sommer-vejr; jeg har sovet for åpne vinduer til for to nætter siden, og i kvæll må jeg bestæmt la dem stå åpne (den 24de September). I er "ombedede" at spise hos os frokost og middag før- ste dag æfter eders høje og lave ankomst, hvær især og alle tilsammen. Amen. Og det blev aften og det blev morgen, første dag. "Hansken" skal spilles i Stokholm; men da både det kgl. teater og Josephsons vil ha den, er jeg i tvil. Men Josephson skal ha en frøken Boklund, som er "den enda Svava i Sveriges rike" - og så blir det vel der, da, at det skal fræm. Det skal spilles i Hamburg. Der var Bjørns regissør meget glad i stykket. Man vil ha det ved stadtteatret i Wien; men jeg har mine tvil. "Over SIDE: 128 ævne" skriver Sars om: "Jeg føler mig ganske tryg på, at stykket vil bli ansét som noget af det største og mærkeligste i vor literatur." Dette læste jeg op for Nordau, og han la til en sammenligning med literatu- ren længer ut, som er mere æn jeg har ærgærrighed til. Altså, hvordan det går med "Hansken", så har jeg da dette i bakhånd. Dagny har været dårlig et par dager; en mave-ka- tarre. Men det går væl snart over. Karoline tror, hun (K.) har et stadigt mave-onde, som skal bli hennes bane engang. Men doktoren siger på det bestæmteste nej. - Vi har det ællers så stille og godt her. Men eder længes vi til. Jeg går hvær dag forbi huset med et li- tet suk. Jeg har køpt mig en silkehat og går med. Som sølv- brudgom må en se folkelig ut. Idag så vi på en præk- tig lejlighed som vor av. de Niel l5 (i det ny posthus, tredje etage) 1500 fr. Store ydre bekvæmmeligheder, næsten ganske som vor her, kun rummene lidt større. Husk på det! Det var frit utover fra vinduerne. I fjærde etage for samme pris balkon. Det er jo like ved Ternes. Lev væl; alle norske guder være over eder også der- nere; men især Baldur hin blide! Eders B. B. SIDE: 129 TIL O. THOMMESSEN. [Paris, slutten af septbr. 1883.] Kære Thommessen, Meningen med vedlagte er ikke, at du skal trykke det i mit Navn, skønt det er mig det samme, om folk fin- ner, det er af mig æller ej. Ej heller er det meningen, at det skal trykkes på én gang; jeg tror nemlig ikke, at det vilde være rigtigt; skønt du har fri hænder også i den måten. Meningen er alene, at det skal brukes. Det er farligt, at først aktor skal fræmsætte den påstan, at statsrå- derne taper adgang til annet æmbede og pensjon. Det er farligt, fordi da kan rætten overraskes af højres for- argelse. Vænstrebladene skulde instændig kræve det, og uten at aflade opretholde kra- vet mot alle angrep. Du vet selv, at ingen annen dom hjælper. Kanske gives fagre løfter; men magt er bedre æn fagre løfter. Vis Højre, hvad obstruktions-statsråder resikerer. Det er det ene sikre. Begyn og begyn godt! - Jeg sitter på afstan; jeg kan koldblodig se, at denne krigs-plan er den rigtige. Opsæt ikke længer med folke-kravet til en god dom. Og hold den så stærkt oppe, at dommerne ikke tør be- tænke sig. Jeg kommer tilbake til dette, hvad fanden jeg tar mig for; derfor har jeg skrevet det ned. Hvor- ledes det skal sønderskæres, overskrives, trykkes, - ja, jeg har ikke tid til at tænke over det. For nu må jeg SIDE: 130 til med mit ny arbejde. Jeg tør ikke ta længere ferie. Jo, det Garborgs var brilliant. Jeg har skrevet om det til Lars Holst og bedt ham takke Garborg. Lars Holst fortæller mig så mange nyheter; men du er så rasende doven, Thommessen. Så rent ustyrtelig doven. Du skriver intet om min "folkedom". Jeg tænkte, den var god og kom godt. I det hele: tænk mig ute af hele bevægelsen hjæmme, og så bare juristerne igæn i den! Da du fortalte Heuch, hvad det at "bevare" en Grund- lov egentlig betød, ja, da var du på rette vejen! Hvor- for gør du slikt så sjelden, Thommessen! Du og Arve- sen - og nu også Lars Holst, det nægter jeg ikke - er ofte ute over det juridiske krangel; men ikke til sta- dighed. Folkesuveræniteten skulde ubønhørlig fastholdes i småt og stort. Fremgangens livs-logik i dens alle reg- ler sprængende styrke. Du har skrevet så lidt i senere tid. Men så har du git guld-korn, som den om Chambord! Og den til Heuch! Det, som utmærker dig, er den sins-magt du kan få i det, og så din kunst. Du er den eneste kunstner, nu Vullum og Garborg ikke skriver i pressen. Og der må kunst in i alt! Hils din hustru! Hils gutterne! Din B. B. Har læst de to stykker, som vedlægges, igænnem på ny, og finner dem gode. Det kgl. teater i Stokholm og Nya teatern slås om "Hansken"; men jeg vil ikke ha det i avisen. SIDE: 131 Nya teatern skal opføre "over ævne". Men ikke i avisen! "Hansken" skal gå i Hamburg. Forhåbentlig begynner "over ævne" der. Men ikke i avisen! TIL JONAS LIE. Den 28de septbr. 83. Kære! Jeg sender vedlagt fjerde ark af et brev fra L. Holst. Det er det eneste med politisk nyt. Resten var om mit stykke, om hvorvidt rigsretten er en folkedom- stol o. s. v. - ganske bra skrevet; men det er så gam- meldags. Så havde jeg et langt brev fra aktor. Han forsvarer sig snilt og spøkende. Men alt, som både han og Holst har skrevet er blét mig ligegyldigt; ti aktor oplyser, at aktions-kommitteen vil ikke ha statsråderne dømte til an- net æn at bli amtmæn, sorenskrivere og bisper. Man kan se, han selv fryser over det, - og jeg har derved tapt interessen for det hele. Altså et skuespil à la Johan Sverdrup: ord, mere ord, ænnu mere ord, smæld, ænnu mer smæld - bare ikke handling! Nu tar væl ikke Thommessen engang in, hvad jeg har skrevet om dette (anonymt forresten). Men jeg skal engang huske dem det! Det skal komme i deres portræt, så sant jeg kan gravere. Jo, dette vil svare til bondens moral! Dermed mælder jeg mig ut af hele politiken, til føl- SIDE: 132 gerne af dette fejlgrep blir fult klare. Men da skal jeg være der. Nu holder jeg på at forme det ny stykke. Ja, blir dette til noget, så blir det! Jeg skal antyde, hvad det er. Hele scenen er en fjæld-spalt. Der går en bæk med broer over; vi ser opæfter fjældet og gænnem fjæld- spalten skimter vi havet. Langs begge sider af fjæld- spalten små rønner; en af dem er åpen mot tilskuerne, så det fremste af scenen deles mællem hytten og ga- ten. Ovenover det hele hører vi omtale at byen ligger, og vi hører det dundre over broerne og spille fra lyst- haverne. Just den elegante del bor nu deroppe, på grun af utsigten over havet. Den har fortrængt små-folket hidned. Og nu vil de ha dette også - til fiskedam. Men foreløbig samler sig hernere alt det, som forliser deroppe; det kastes her ner; så alt fra "over ævne" deroppe, det svømmer her. Så fisker de deroppefra her nere, når de vil ha et stykke mænneskekød æller sol- dater, æller skatter, æller rømte forbrytere mot dem deroppe. Og så kommer et par af præsterne fra første stykke og præker hernere på gaten. Heuch kommer og er så folkelig. Han priser fattigdommen i Jesu navn. Men så er en af mine andre præster der også. Nu væl, det er i denne ramme, som jeg gør meget bred, meget tyk med stærke, dype, mørke farver, at jeg sætter mit drama in. Erik Bøgh har skrevet på den råeste måten om "han- sken". Besynnerligt nok: det er provins-bladene i Sve- rige og Norge, som tar sig af stykket, og det gør de SIDE: 133 som mæn. Fra Mix Anker et glødende brev. Do. fra Lars Holsts hele ring og stortingsman Arctanders. Altså fire brev: fra dig, fru Holmgren, Mix Anker og Lars Holst. TIL JONAS LIE. [Paris, 2. oktbr. 1883.] Du har væl læst lille Mejdells lemænartede anfall på mig. Egenlig er han svaret i noget, jeg før har sendt om "Højremoral og Venstremoral" samt om "Venstre- moralen i Rigsretten". Men jeg vet jo ikke, om Thom- messen, trykket af juristerne, som han er, længer tør ta det, da det var uten navn. Så sendte jeg igår et kort, foreløbigt svar forat afvise den åpenbare usand- færdige fordrejelse, som om jeg vilde, at folket skulde dømme mot loven! Og idag en ordentlig intrængende undersøkelse i den latterlige juridiske påstan, at den, der træder i "dommer"forhold til en ting, han skal my- stisk forvandles, han skal, når han er tilbørlig bepræ- ket, opstå som et nyt mænneske med et nyt retfærdigt syn! Jeg tænker, han blir den gamle, jeg. - Jeg har brudt in i deres trylle-ring og rigtig roter om der som en gris. Folk vil skoggerle! Og så slutter jeg med juristeriets pærle, dømt af folke-meningen, myrmans-væ- senet. Den er en ganske god prøve-bit! Din B. B. Tak for siste brev-kort om folkedommen. SIDE: 134 TIL THO. JOH. HEFTYE. Paris, av. de. Niel, 96. 3dje okt. 83. Kære gode Heftye, nu gæller det altså, om De vil, at jeg skal give bægge ejendomme op, æller hvilken, - overhovedet om det kan bærges så vidt, at ikke andre taper ved mig. Min bror siger, at ejendommene går op i Kristiania. Men jeg, som altid er uhældig, må vist hæller sælge løkken æn Aulestad, hvis ikke også den skal sælges, i hvilket fall jeg føler mig uten hjæm og blir ute. Dette lille brev, som jeg skulde skrive for 5 dager siden, har været det sværeste, jeg ænnu har skrevet. Kjelsens brev har lagt her i fæm dager. Deres innerlig hengivne Bjørnst. Bjørnson. TIL JONAS LIE. [Paris, førstningen av oktbr. 1883.] Heftye er i Carlsbad og har derfra et par ganger skrevet mig til. Nu sendte han et dobbelt-postkort, og svaret var addresseret til en "smuk ælskværdig Eng- lænderinne, som samler på autografier" og bad om mit. Jeg skrev: Tyder De tægn? Hvad finner De bag? At de samme, som høst-klar dag SIDE: 135 op af brevet som sol-skyer ryge, også kan mørkne til torden-byge? Bjørnst. Bj. Det er sant: vi har hilst på pastor Larssen, som har kommet tilbake. Han fortalte, at gamle Hostrup var så henrykt over "Livsslaven". Selv fant Larssen hværken plæt æller rynke ved den; jeg trodde tilsist, han talte om Asta, - naturligvis uten at vite det. Dons i Trondhjem vil ha mig under tiltale for mit opsæt: "Republikanerne i det konstitutionelle monarki" (som du har glæmt at rose!), og "Morgenbladet" tryk- ker helt af "Er rigs-retten en folkedom?" som et bevis på, hvor højt frækheden kan vokse op i vore gudløse dager. En skriver til mig, at dersom "Morgenbladet" havde anelse om, hvad et opsæt som det virker på ungdommen blant højre, så aktede det sig for at ta den in. TIL P. O. OG MATHILDE SCHJØTT. Paris, av. de Niel, 96, 9de okt. 83. Kære Schjøtt! Ja kære Schjøtt; for et brev fra Margrete Holmgren i Upsala, et fra Mix Anker på Sagatun, et fra Jonas Lie og hustru, et fra Bøgh og hustru i Bergen, og et fra en ulykkelig væninne i Kristianssund, - det er alt "Hansken" har inbragt mig, - intil eders brev kom idag. SIDE: 136 Jeg finner hvært brev så kært; men tilsammen er det ikke meget. Det var, som da jeg trådte op for sun handels-moral i "Fallitten". Jeg væntede, at en og annen sa: dette har vi længtet æfter. Men det var ingen, som sa det. I "Hansken" har jeg arbejdet med begejstring; du kan ikke tro for et stræv jeg har havt med at dæmpe den både i plan og ord. For æmnet har rot i min livs-historie; jeg pligtede at behandle det. Men denne kulde, denne halve ironi, denne rimfrost over det spæde og fine, som jeg vilde skulde være så og ikke annerledes, forat form og hensigt skulde stæmme, og stoffets slibrige karakter skulde dækkes af sin myl- rende modsætning, ligesom en gødselhob af blomster ... den har de gjort om til en mangel. Jeg skulde ha dundret og dønet, været rædsom pikant og spændende - jeg skulde, som nu moden er blét: ha uddrevet Bel- zebub ved Belzebub. Karoline begyndte på et brev til din søte hustru; men nu har en kær væninne tat in hos os, og Karoline må hjælpe henne med inkøp af alt til en husholdning her, så hun får ikke tid til at fullende brevet, er jeg ræd. Tiden er annerledes utmålt i portioner her æn hjæmme; vi har bare den og den bestæmte tid til at være alene i, d. v. s. hver for sig, da rummene er få og små, og efter middagen er vi aldrig vore egne (d. v. s. efter kl. 6). Jeg sender det vedlagt som det er. Jeg tror næsten jeg vedlægger et fra Kielland også, - skønt nej. Jeg siger bare: pas på! For ingen pris i værden gir vi tapt her! SIDE: 137 At mandom møter mødom kaller han: koldt kalve- kød og ækelt. Havde jeg ikke den store vished om, at "denne lille forræt" ruinerer kvinnen og moralen langt utover det kønslige; var det bare et kyskheds-spørsmål i snevrere forstan, så kunde man for mig gærne sætte andre grænser, f. e. sunheds-grænsen. Men det er en forfærdelig uræt, som begås, når mannen her ikke lever det samme liv, han kræver levet. Og det forplanter sig in i ham selv, ud fra ham selv; sygdommen stanser ikke i sin første skikkelse; heller ikke i sin annen eller tredje - uten så sjældent, at det ikke kan rægnes. Dette er sant. Og så kommer "over ævne", første stykket: miraklet. Og så kommer det annet stykke, og så kommer det tredje, - og så ses vi væl igæn! Eders innerlig heng. Bjørnst. Bjørnson. Hils Sars's og frk. Blich ! Jeg så fru Sars lys-levende for mig, som din hustru skildrede henne hilsende os. Hils tusen ganger! Hvor er hun søt! Kære fru Schjøtt! Jeg stjæler dette ufullførte brev af min hustrus pult og sender inlagt med til Dem i et brev til Deres forhænværende rød-top, skalle-mænnesket. Jeg får så sannelig så sjælden tak for det gode, jeg vænter tak for, at når jeg får tak for det, jeg slæt ikke husker at ha gjort, så blir jeg blid, meget blid. Og jeg kan ikke huske, at jeg skrev "sådant et prægtigt" brev til Dem i høst. Altså: jeg har gjort det; jeg har SIDE: 138 været ælskværdig, og jeg er lykkelig. Jeg er fræmdeles så glad i Dem næmlig og vilde så gruelig gærne være ælskværdig, hvor De var. Forræsten er jeg som vanlig dyret på fire. Det er nu literaturen, og så er det politiken, og så religionen - og så sælskabeligheden æller morskaben æller hvad De nu vil kalle det: at finne mænnesker og være glad i mænnesker. For det er få som jeg, så det er besyn- nerligt, at mit liv er ført så meget utenom. Jeg tror, De har bare min første og fjærde interesse, så De er et mænneske på to. Og derfor har det mangen gang undret mig, at et fint fornæmt mænneske på to nedlod sig til at karessere så et dyr på fire. De finner jo naturligvis noget plumpt ved det. - Men nu skal De bare se, hvorledes alt det, jeg firfodet har gænnemgåt, samler sig og løfter sig og blir til et eneste ét, et flyg- tigt væsen, en pen med mange øjne utover fjæren og en spids, som hæfter, hvor den kastes. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, 9. oktbr. 1883.] Tænk, om de første anklagede allerede var amtmæn og gesandter, før de siste dømtes, og deres poster alle- rede besatte med ny højre-mæn! Da var (i utlandets øjne i det minste!) hele rigsretten, ja, hele vænstre latterligt. - En ny rigsret med ny elve anklagede blev også da latterlig! Man vilde (i utlandet i alle SIDE: 139 fall) tro at vi spillede en farce. Ejer du pæn, så bruk den! Nu er utlandets øjne ænnelig rættede på os. Den hele process vækker stor opmærksomhed. Man be- gynner at søke pålitelig underretning og at studere vor statsforfatning. - Derfor må vi vogte os og ikke gøre noget, som sætter os i et fortjent latterligt lys. Vi må styrke vort folks moral ved at handle rigtigt, sikre på, at da styrker vi den offenlige moral også annetsteds. En virkelig ministeransvarlighed er det svage punkt selv i parlamentariske stater. Tak for referatet af hansken. Udmærket. B. B. TIL JOHAN BØGH. Paris, av de Niel, 96, l0de okt. 83. Kære Bøgh, tak du og din ejegode hustru fra Karoline og mig - for sølvbryllops-hilsenen og for vænligheden mot sølv- bryllopsboken; for det er det den er. Den er på min skrøpelige og skyldfulle grun vokset op af ægteskapet; dette har skapt den. Tag hen og spil den! Jeg tænker med dig, at lægges der forstan og naturlighed i det, og sinnet er helt op- taget, varmt, - å, så vil dette ordskifte have handlings rang; for det fører jo fræm. Og kan den, som spiller Svava, instudere en naturlig, gripende gråt i siste scene, en, som tar henne pludselig, og os andre ved sin fullstændige umiddelbarhed, og som for at fræmbringe denne illusjon enten må have SIDE: 140 sine mange nuancer, ællers hvis den er den samme, da hværgang have ny styrke, ny overraskende kraft (hvil- ket for Guds skyll ikke må forveksles med støj æller flæberi) - og kan vi gænnem denne gråt se to utrakte hænder ... så har vi hele stykket i et slutnings-tableaux, i en sum. Vi har, hvad den fine, kyske kvinne måtte føle foran enhver af os, hun fik kær, når hun kænte, hvad vi havde nedladt os til. Hun vilde ikke ganske forlate os; ti vi bestod ikke bare af dette; vi havde og- så en credit-konto; men hun vilde gråte over os. Hun vilde strække hænderne ut - ikke æfter os som vi var, men som vi væl må ha håb om at kunne bli, når kvinnen her som ællers lærer at stille krav. De hjærteligste hilsener til vænner, og da især til din intagende svigerinne fru Hansen, og til din svoger Henriksen - den præste-medhjælper! Det nytter ham ikke stort, at han ikke synes om præsterne, når han holder dem oppe i Kalkas-forrætningen. Men sig ham det nu godsligt! Hils hans hustru! Skønt Gud skal vite, at når hun ikke har tænkt sig fri her, så er det rent ut fordi hun er doven. Hils John Lund og Kahrs. Ja, jeg kan ikke nævne alle. Jeg nævner én, og omfavner alle i ham, al skønhed og varme i den skønneste og varmeste, gamle Danielssen! Din Bjørnst. Bjørnson. Om betingelserne for en opførelse kan du komme overens med Hegel. Jeg skal be han ta hænsyn. Begyn du prøverne, når du vil! - Husk at sidste handling spilles hurtigt, bestemt, og det hele stykke beåndet. SIDE: 141 TIL JONAS LIE. [Paris, 12. oktbr. 1883.] Sejer, sejer! Aktions-kommitteen har gåt over; instil- lingen lyder ikke længer på æmbeds-fortabelse; men på afsættelse! De anklages æfter ansvarligheds-lovens § 17: "Den, som forsøker - - ved lovstridige midler at bevirke Forandring med Hensyn til kongens konstitu- tionelle makt æller de folkets eller dets repræsentanter ved Grundloven hjæmlede friheder og Rettigheder, saa- velsom den, der med Raad eller Daad bidrager til saa- dant Forsøg, bør straffes som landsforræder." - Aktions- kommitteen har "af politiske hensyn" vændt og vrid sig; men da saken sattes op i hele sin alvor, var det dem umuligt at komme fra det, og sukkende gav de sit minne. - Højre er over alle grænser forfærdede eller rasende. De havde ikke i sine vildeste drømme tænkt sig Væn- stres frækhed så stor. Nu vil man ha statskup! Nu er alle betænkeligheder ophævede! Men hvæm skal gøre det?! - Den fordømte højesteræt! - I denne var det Manthey, Saxlund og Lambrechts, som ikke vilde med på strike, da det kom til stykke. Ti de ønsker at ta afsked og har ingen formue, og pensjonen er kær. Du vet ikke nogen, du kan sende op forat gøre stats- kup? Kunde der ikke lejes en i Preussen? A, hjælp dem med dette. Din B. B. I over én måned har jeg nu bare arbejdet med dette. SIDE: 142 TIL O. THOMMESSEN. Paris, av. de Niel, 96 [13. oktbr. 1883]. Kære, jeg fik en mængde brev igår; men dit lille var det, som jeg først må svare på, skønt det kæreste blev det fra min bror, fordi han mældte mig at knægterne blir instillede til mer æn em- bedsfortapelse, næmlig til afsættelse. Ænnelig! Der faldt en stor byrde fra mit bryst. Jeg har i alle disse uker ikke kunnet arbejde. Det har været en svær tid for mig. Og nu Thommessen, nu gæller det - først at holde dette urokkelig fast i alle retskafne vænstresin, intil aktor kommer, og så at forsvare ham med alle de ut- lægsposter (tiraljører), som ingen kan lægge skønsommere æn du; dernæst at lade dem ane batterierne bak. Som jeg skrev til dig på et et af brev-kortene: Dette er den største tid i vort liv (så langt vi kan se); her svinger mer æn veto-opfatningen! Myrmansvæsenet. Der er ikke den fjærneste tvil om, vi selv må slutte og få højre til at slutte. Lov- ligt er det naturligvis innen en viss grænse (Lous's opfatning synes mig her den rigtige). Men det hører til den slags lovlighed, som Folket har erklæret sig imot; dette er nu utenfor al tvil. Og så skal man lade det ligge; ti lov-praksis må ikke stiftes mot folkets opfatning af ret. Stortinget er måske her afskåret fra SIDE: 143 at skride in; det har erklæret sig på juristernes ord, før spørsmålet blev brænnende; før det havde mer æn teoretisk betydning. Måske har også opfatningen vændt sig meget fra det øjeblik, at teorien i stor skala gik over i praksis. I hvært fall: nu er folke-meningen be- stæmt imot det, og da er det pligt, selv for den, som tror, at midlet er retskaffent, ikke at bruke det i vor store fælles-sak, for ikke at skade den. Jeg kan tænke mig dem, som siger: jeg vet det er lovligt, og jeg holder det for retskaffent også, og jeg lar mig ikke foreskrive noget af folkemeningen, som ikke har lovs-form. Til disse må der svares: Tar du ikke hensyn til den almene opfatning af retskaffent, så tag hensyn til vor store fælles sak. Bruk det ikke her; stans det her. Og bruk det så senere, hvis du ennelig vil. Dette mener jeg er den moralske oprænning i saken. Bered dig på et bask med Mejdell; men tag det! Og her må jeg få lov til at sige noget mere ligefræm til dig kære Thommessen. Du er i overvejende grad en kunstner-natur med en sådans svagheder og luner. Skønheds-hensyn og bekvæmheds-hensyn ligger for- bannet nær hværandre. Så gæller det at supplere sig; at skøte på der, hvor en er for stut. For dig gæller det som pest at forfølge og undgå alt, som er svømmende eller sleipt. At utsætte dig personlig. Tage det ube- hageligste. Har du gjort det tre ganger, faller det den fjerde af sig sælv. Nu er jeg sikker på, at i dette mit råd er der noget, SIDE: 144 som ikke helt ut passer; ti den ene kan aldrig give den andre et råd, som helt ut gør det, - når denne andre er en mangegrenet og udviklet intellektualitet. Men noget er der i det, og tag det, som efter under- søkelsen synes dig at passe. På de to kort, jeg sendte, må du bare lægge mærke til de tre første spørsmål og stryke de siste som urig- tige. - Da juristerne skrek så over sig over, at ordet "forbrytelse" ikke kunde lægges på gærninger, gjorte i god tro, tænkte jeg, at de bare kaldte det forbry- telse, som havde ondt forsæt. Men nu hører jeg, at de også kaller det forbrytelse, som afstedkommer stor skade, når det er gjort af uforstan og uforsigtighed. Hvad fanden brøler de så over? Mig har de dermed narret til at gøre en gal definition. Din B. B. Portrættet til din kone. De andre får. TIL JONAS LIE. [Paris, 14. oktbr. 1883.] Kære vænner, nederlaget i Hamburg har foreløbig tat magten fra mig. Bjørn havde fåt tak i stykket hos min tyske forlægger, og teater-styrelsen havde begejstret sig over det. Jeg bad og bad, at de skulde la det ligge; Hamburgerne var ikke publikum for det. Men det hjalp SIDE: 145 ikke! Direktøren vilde køpe det af mig for hele Tysk- land, bød mig mange tusen frcs., som jeg afslog; ti kom der tap, vilde jeg ta det sælv, og likeså vindingen. Så tog Hamburgerne parti for - Riis og Kristensen, og stykket faldt; "der var bare snak og snak om noget umuligt noget". Dermed er det forbi i Tyskland og hjæmme og allesteds. - Jeg kan foreløbig ikke arbejde. - Har du set i "V. G." min fortsættelse om folke-dommen, og biten under red-artikelen, som også er af mig. - Forhøret over Steen glæder jeg mig til; der har højre laget sig en god fælle! Steen har altid trodd, at grund- loven havde intet veto i grundl-sager! - Og denne mening kan han bevise. B. B. Tænk, at du blev færdig. TIL H. L. BRÆKSTAD. [Paris, midt i oktbr. 1883.] Jo, kære Brækstad, jeg forstod, det var dig. Og gæn- lyden forstod jeg også vilde komme. Og den kom! - De er jo abderiter. De kan da væl ikke et øjeblik vænte, at fri folk, som har gænnemkæmpet vore kampe, skal have imot, at også vi vil fræm! Jeg kan hvad dag det skal være få det samme istand her. Men det behøves ikke. "Die konventionellen lügen der kulturmenschheit von Max Nordau, Leipzig, verlag von Bernhard Schlicke," burde du straks få tak i. Ænten må du sælv, æller SIDE: 146 lade en annen foreta en redegørelse for denne bok, kort, grej; med afvisning af de enkelte kapitel, som ikke be- hager; med fræmstilling af de andre. Jeg har ikke læst den; men jeg har hørt ham tale om den, så jeg er sikker på, at det ny, det er der. Senere. Nu har jeg læst den. Læs den! Især kapitlet: "die wirtschaftliche lügen". Du, jeg har læst Jos. Symes om de jødiske profeter. Få tak i ham og spør ham fra mig, om Dr. Dawidsons bok i denne materie! Er den skikket til at oversættes og fattes af den mindre belæste, så må du skaffe mig den; for de jødiske profeters spådomme er den næste bok, som jeg vil ha ut bl. Nordmændene. Symes's er noget for kort, synes jeg og forudsætter læsere bare blant dem, som før er "vantroende". Når du har læst vedlagte, skal du sende det til Richter, hvis adresse jeg ikke kænner. Men du bør bruke en af dine ikke vanlige konvolutter, så han ikke aner, at det kommer fra dig, og du bør la en annen skrive utenpå, hvis du ikke foretrækker at lægge det i en forseglet konvolut inneni et brev, hvori du siger, at det er sendt dig forat du skal gi det adresse. Men du skal læse det! Jeg vil du skal kænne til dette og føre samtalen slik, at du ved lejlighed får høre, hvad han mener. Å, for en fælde de falt i med Steen! Hjærteligste hilsener fra Bjørnst. Bj. SIDE: 147 TIL O. RICHTER. Paris av. de Niel 96 [midt i oktbr. 1883]. Kære Richter, æfter et langvarigt og hårdt arbejde har jeg ænnelig fåt pressen og politikerne hjæmme til at instille på afsættelse af statsråderne, sikker på, at dette er det eneste, som den store del af det norske folk vil forstå som retskaffent. Jeg er tæmmelig sikker på, at dette også blir den ænne- lige dom. Deraf følger igæn, at du, snarere æn vedkommende har trod, blir tilligemed dine vænner, spurt om at danne et ministerium. Åpen som jeg vil være mot dig, kære, gode væn, vil jeg sige dig, at nu arbejder jeg af al magt på, at politiken æfter rigsretsdommen skifter karakter. Før rigsretsdommen kunde man handle som parti, der tinger med parti. Æfter rigsretsdommen må man handle som den, der står urokkelig på en folkedom. Man forråder selvfølgelig ikke denne ved at sige: vi later som den ikke er til; her er et forslag, som omgår den; - lad os ta det! Altså: hvis rigsrets-dommen har dømt og fordømt det absolute veto i bægge skikkelser, så må ingen fører, ingen vænstre-forening, ingen vænstre-presse tilsige nogen statsråd sin understøttelse, som ikke stiller sig på dom- mens grun, d. v. s. på niende junis, hvad grundloven SIDE: 148 angår, og på folkets sælvbestæmmelses-ræt over stats- ejendomme og statsintægter. "Den ydmygelse for kongedømet", som skulde ligge heri, den er i dommen; og den slutter ikke, før konge- dømet stiller sig i spidsen for folke-viljen. Jeg har æn videre gjort opmærksom på, hvor trygt vi kan bruke denne tid til at ordne os i; ti på længe har Europa ikke været så optaget af andre og større spørsmål som nætop nu. Du vil snart mærke på pressens sprog, om mit råd blir fulgt. Kanske kan jeg også mælde dig det, før pressen finder det tjenligt at sige noget. I hvært fall mener jeg, at rådet er det, som om lidt vil vise sig at være den alminnelige mening i Norge. Med de bedste hilsener. Bjørnst. Bjørnson. Karoline og jeg hilser din hustru hjærteligt. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, 16. oktbr. 1883.] Pas på le Rappel for onsdag 17de okt. Læs: Félou! Pas i det Hele på bladets skildringer fra dyre- og plante-riget ved Victor Meunier; der gives ikke bedre folke-læsning. Du skulde ha en op- fordring til dine læsere om at sende in berætninger om SIDE: 149 godt samliv mellem dyr, som ællers plejer at hade hvær- andre, æller lignende, som ikke er alminneligt. Du skulde opfordre til, at en æller annen skulde prøve at tæmme elgen; bruke otteren o. s. v. som hus-dyr. Hvorfor har du ikke passet på Rappels (og som det skriver, således skriver blad på blad i denne tid om os!) omtale af vor politiske kamp? Noget er dumt; men noget udmærket. Man har rost os for vor energi. Også har man sat op vor deling i odels-ting og lagting som den eneste rette måte at have to hus på i en de- mokratisk stat, og anbefalet denne form, når nu senatets omdannelse ænnelig kommer på bane. Dette forslag har vakt opsigt. - Husk, at Frankrigs radikale (på de meget få anarkister nær) også mener skridtvis fræmgang. De tror bare, at man nu kan gå både fortere æn før, og at det da vil gå bedre. Dette mener jeg er sant. Frankrige er i en Klikkes vold, så vidt jeg kan se. Med denne klikke mente Gambetta at gøre noget. De nuværende mener: at regere. - Er det muligt, at ministre, som anklages for landsforræderi, ikke alene kan gå frit om- kring, men kan styre landet? - Eller mener man ikke noget med det? - Ingen persons anseelse! Giv et intryk af, at det er alvor. Udlandet vil da forstå bedre, hvad det gæller, og folket styrkes. Din B. B. SIDE: 150 TIL JONAS LIE. [Paris, midt i oktbr. 1883.] På det allerkraftigste har jeg støttet dette med at arrestere dem. Folk, som anklages for landsforræderi - i samme stun klagen er formuleret, påstannen opsat af aktions-kommitteen, må de sættes fast. Ellers er her persons anseelse i landet. Fører det til statskup, så er det en grun mere! Ti aldrig kan belejligere tid finnes til at modta et statskup i æn nu, da hele Europa står i halv-spæn med geværet og vænter på hværandre. Derfor kan heller ingen tid være bedre æn denne til at rykke ut stats-kuptænder i; for naturligvis tør de ikke bruke dem. Og på den måten får vænstre et stort eksempel på mot og på likhet for loven, som vil gøre svært godt. Og går skælmene så langt, at de våger at ta våpenene fra underofficererne, så synes jeg nok, at vi har fåt syn for saken, at mæn, som er anklagede som landsforrædere, ikke skal sitte i æmbede æller gå fri. (I min store private sorg, for nu må jeg sælge, sælge, sælge, kom dette ganske vederkvægende over mig, - pinedød som en styrt-sjø fra livets eget friske hav.) Var jeg bare kommet så langt in i et nyt arbejde som du, så jeg helt kunde gæmme mig væk! Men det har denne- gang så lange utsigter. Og jeg blir for hvær gang mere ræd. B. B. SIDE: 151 TIL JOHAN SVERDRUP. Paris, av. de Niel 96 [25. okt. 1883] . Kære Sverdrup, det synes mig, at du bør vite, at Richter er den, som i London (i dypeste Nicodemus-hæmmelighed!) four- nerer Brækstad med oplysninger og passer på, hvor noget skal møtes. Ænvidere er det af flere ting tydeligt, at han vænter af begivenhederne (sammen med Michelet) at komme i spidsen for styret hjæmme. Jeg er ikke rigtig stø på, om han ikke (innenfor tre konvolutter) korresponderer med Steen. Det har du kanske lættere adgang til at få vite. Højres had mot Steen betyder kanske mere æn vi tænker os. Under disse (og lignende) omstændigheder blir det af vægt, hvilken linje vænstre vil holde æfter en stræng rigsretsdom. Og det blir af vægt, at vedkommende på forhånd får den at kænne. Jeg har for sikkerheds skyll ladet Richter vite, at kompromissernes tid ændte med rigsretten. Dennes sansynlige utslag forrådes ikke; man stiller sig på det som på en folkedom og kræver loyal er-kænnelse af beslutningen 17de marts og af folkets enerådighed over stats-ejendomme og stats-intægt. Jeg tænkte, han kunde gave godt af at se det så; jeg tænker også, at vænstre ikke kan gøre annerledes. For nu beror det på os, hvad en rigsretsdom hæræfter skal gå forat være; om den skal ha en folkedoms vægt, SIDE: 152 altså lovs kraft, - æller om man kan forlate den dagen æfter og begynne med atter at opta et af de forslag, hvormed man omgår den og 9de juni. Jeg tror ikke, vi har valg. Men derfor vilde jeg be dig om, at lade ord falle - så Steen hørte det; for så hører kanske flere det. Det værste, som æfter mit skøn kunde hænde, det var, om så vidt folkelige mæn optok de ledige minister- poster med en fortsat kompromis-politik. Kunde man på forhånd skræmme dem fra det, så tror jeg meget var vunnet. Ikke sant? Her er jo bare valg mællem dem og et højre- ministerium. Det siste faller ænten foran æller ved næste valg (det beror på, hvad I vælger), og så har vi atter det første. Jeg gæntar: kunde vi på forhånd få dem op på rigsrets-afgørelsen som det urokkelige grunlag for fræm- tids-politiken, så var meget vunnet; vi var over hundre vanskeligheder. Derfor: sæt den hele, strænge fordring ut blant dine vænner! Aldrig har den europæiske situation været umuligere for forrykte planer, så vi behøver intet at frygte; vi kan gripe øjeblikket. På den annen side: en kompromis-politik påfører vænstre en hel del vænner, som bare blir os til bry, og som senere æller tidligere fræmkaller et brud. Og herom må jeg sige, at en adskillelse i to grupper innen et rent vænstre vilde kanske ænog styrke vænstre- energien; men et brud innen et blandet vænstre, et til- dels uægte vænstre, ja, det drar over til magtens side SIDE: 153 og ifra os mange, å, mange! Lad os ikke ved en falsk politik, d. v. s. ved unødig opgiven æller æftergiven ut- sætte partiet for at overflyves af højres slætteste elementer. Ti det er de politiske overgangs-elementer altid. Og en vakker dag forråder de os så. "Kongemagtens ydmygelse", som der tales så meget om, ... den er jo i dommen. Den slutter jo ikke, før det træder i spidsen for folke-viljen. En kompromis-politik kan uthale dette øieblik, gagne kongedømet kan det ikke, at vænstre af svaghed ut- haler det. Nu må jeg få et par ord fra dig, direkte æller in- direkte, som siger mig, at du har mit brev, og hvad du tænker om det. Med mange hilsener Bjørnst.Bjørnson. TIL LUDVIG JOSEPHSON. Paris, av. de Niel 96, [oktbr. 1883.] Kære Josephson, min søn tok "en hanske" fra min tyske forlægger og gav den til sin regissør Buchholz, som blev forælsket i det, likesom direktør Pollini, der gjorde mig tilbud om at køpe det af mig for hele Tyskland. Da dette tilbud gjordes og jeg fik vite om det, da var man langt inne i instuderingen, og alle skuespillerne var også forælskede i stykket. Jeg blev SIDE: 154 allikevæl dypt forskrækket; ti jeg var bange for Ham- burger-publikumet. - Og dette tok parti for Kri- stensen og Riis. Dermed var stykket ødelagt. Og jeg tror, det er øde- lagt. Jeg tror ikke, at noget teater rejser det. Den største- del af publikum i hvilket-somhelst teater er Riis's og Christensens slægt æller vænner. Og når de har fåt lov til at le og ta parti for Christensen og Riis, så gør de det også. Hamburgerne har givet dem lov til det. - Må- ske skriver jeg en annen tredje (og fjærde) akt engang. Men det svider ænnu i mig æfter denne dype fejltakelse. Ti på denne fejltakelse, kære Josephson, mister jeg det, jeg ejer i Kristiania og i Gausdal. Det stod slig, - og jeg har tapt. Men samtidig med, at mit går under auktions- hammeren, vilde jeg nødig også ha nyt budskab om ny fallit i Stokholm. Dette er i korthed stillingen og saken. Jeg er innerlig taknemlig over Deres og Staaffs vakre brev; men jeg tror, I skuffer eder selv. Jeg er ikke i og for sig ræd nederlaget; jeg kæmper jo i år-rækker for ting, som må ta nederlag på nederlag, intil det en- gang sejrer længe æfter min tid. Men for øjeblikket ønskede jeg, hvis jeg kunde, at undgå den hån, og den skuffelse, som også mine vænner må dele med mig, når slikt hænder som et teater-nederlag, sælv om rå mæn- nesker er skyld i det. Jeg er glad ved, at De vil gå ikast med "over ævne". Slik skal en teater-direktør være! Når den tid kommer, har jeg mange vink at give. Hvad er det Staaff savner i stykket? Det forstår jeg ikke. "Annet stykke" er ikke SIDE: 155 dettes fortsættelse; men personer fra dette kommer med i en ny handling; ti det er ikke bare i det religiøse vi er over ævne; - det er i alt; i staten, i samfunnet, i vore planer og i vort liv. Vi lever på fordomme, tradi- tioner, drømme, forfængelighed mere æn på faste, klare tanker, passende til virkeligheden. Til Staaff hilsener! Deres B. B. TIL JONAS LIE. Paris, av. de Niel 96, 7de nov. 83. Kære, det knæk med stykket, som jeg ælskede, - jeg led af det i én måned. Og det stof, jeg da arbej- dede på, er foreløbig blét mig modbydeligt, så jeg måtte skifte. Idag tælte jeg æfter, hvormange æmner jeg foreløbig har besøgt og delvis udarbejdet i denne tid, før jeg ænnelig blev bosiddende; tænke sig til, at det er seks. Intet kan bedre illustrere min urolige, op- jagede tilstan. Ser du, jeg ælsker ikke og tror ikke med måte. Jeg er en uforbederlig idealist og optimist, - og den forfængelighed, jeg har, den tror andre så uænnelig fordi denne min idealisme synes dem en del af den, idet den nemlig er en del af min tro og glæde og sejers-tryghed. Men så kommer skuffelserne. Jeg rejser mig op æfter hvær; men alene for at begynne på igæn. Og dette er i den grad mit væsen, at den dag, jeg SIDE: 156 ikke længer kan det, er jeg færdig. Dette sér jeg, og ser på mig som noget så ufullkomment i organismen. Det er under tryk af alt dette, at jeg ikke har skrevet; jeg har hæller ingen besøgt, og visitter har jeg affær- diget. Ja, det har været en svær tid. Rigsretsdebatterne har gledet in i den med sin jævne monotoni. Jeg har læst hvært ord, fordi jeg kænner disse sager; men derfor kan jeg også glæde mig over de ny tilkomne detaljer, og de er ikke få. Peter skriver, at højre er blét stumt. De vet, at det absolute veto aldrig mere kan rejses. Det er knust i sin historiske, så væl som i sin logiske del i grunloven, og måske allermest ved at utenoms-beviserne (at uten det er grunlovs-ændringer lættere at gænnemføre æn lov-ændringer, og de øvrige hensigtsmæssigheds-hænsyn) alle sammen er sprængt fanden-i-vold! Det er gjort for alle tider. Jeg kan dette, jeg vet det. Defensorerne kan her alene troppe op med hår- kløverier og apeller til fanatismen. Det er Blehr, som har udarbejdet votumet; jernbane-saken Dahl, skytter- lagene Garborg, politiken Bentsen, konklusjonen Dahl og Garborg. - Steen er blét forfulgt, - vet du hvorfor? Fordi han, Michelet og Richter frygtes at stå færdig for det næste ministerium. Kongen er i en bandes vold. Jeg har tilrådet Sverdrup og de andre ikke at forråde den rigsretsdom, som faller; men ved sin rolige hold- ning på dens grun ophøje den til lovs lov. Den får ingen annen betydning æn den, vi giver den. Den bør ikke omgås af noget somhelst kompromis. Før den underhandling; æfter den fasthed. SIDE: 157 Et kompromis tilfører os ved næste valg højres slæt- teste elementer; og de forråder os ved første bedste lejlighed og drar da ovenikøbet nogle af vore med sig. Men et valg på rigsrettens grun, ublandet, ærligt, det vil bli en så stor sejer, at ingen mulighed mere er der for motstan. Altså: ingen inrømmelser! Vænt til næste valg! Og sig dette nu straks til Richter, Michelet, Steen, så tør de ikke ta mot nogen minister-post. Uten vænstres "ja" tør de ikke. Og gir vænstre ikke sit minde til noget lov-forslag, som ad en omvej skal bringe statsråderne in i tinget, - så tør Richter-Michelet-Steen slæt ikke! Blir ropet: leve rigsretten! rettet mot dem per- sonlig, fordi de ikke vil respektere den, men omgå den, da skider de i buksen og går afsides forat vaske sig. For en trygheds skyll har jeg selv besørget Richter underrettet, og har skrevet til alle vedkommende i presse og storting. De utenlandske foreteelser har aldrig været gunstigere for os. Alle står optat af sit eget og - af sine naboer! Vi vet, at kongen får ingen hjælp, om han tør prøve sig. Altså: lad os bruke øjeblikket! Selv om man her forsøker noget annet, så er jeg besluttet på ikke at give det op; men heller våge det yderste. Således står det. Nu er jeg meget spænt på, hvad de herrer alle tænker og svarer. Det er en stun siden jeg skrev; [sikkerlig?] gefaller saker dem ikke, siden jeg intet har hørt. Jeg gæntar det: jeg går heller til det yderste æn gir dette op. Det bedste vilde være SIDE: 158 kongens åbenbare trods; det værste er kompromisset. Man skal ikke være stor statsman forat fatte det. Man fortæller som påliteligt, at kongen skal være ute af det; at for ham gæller bare ét: få saken uthalet til næste ting, i alle fall for de flestes vedkommende, så her kan komme et kompromis. Bare ét kompromis er muligt; men på det blir han atter konge i Norge. Han må stille sig i spidsen for folke-viljen. Tusen hilsener! Specielt fra Dagny, "at Elisabeth, mor og Erling er hennes bedste vænner i værden". TIL JONAS LIE. [Paris, 11. novbr. 1883.] Det er sant, kære vænner; jeg skyller at sige eder, som har glædet og styrket mig i mit arbejde med "hansken", at nu indgår det ene skønne vidnesbyrd æfter det andre fra hele Norden om, at den har slåt sig fræm til sejer hos dem, som det er værdt at stå side om side med i det, man vil. Jeg kan ikke forlange mere af stærk, hel tak! At den har ruineret mig øko- nomisk får så bæres; herregud jeg lever og arbejder og må kunne slippe ræsten. Det er ikke rigtigt ikke at meddele eder dette, da jeg har mærket, at I vilde hjælpe mig at skøte på tålmodet. Jeg sidder i fullt og stærkt arbejde og har vunnet min gamle fryd over livet. Din B.B. SIDE: 159 TIL LUDVIG JOSEPHSON. Paris av. d. Niel 96. 12te nov. 83. Efterat have læst "Over ævne" i boken forstår jeg den kan ikke opføres af de sædvanlige komedianter. Jeg bér Dem (æfter nederlaget i Hamburg) også at lade "Hansken" ligge. Venskabeligst Bjørnst. Bj. TIL F. T. BORG. Paris, av. de Niel 96, 23de nov. 83. Kære, ælskelige Borg! Oversæt æller lad oversætte hvad du vil! Dermed har Hedlund intet at bestille. Jeg tror hæller ikke, han længer vil. Hedlund er blét gammel; der var innerst inne i ham en bourgeois-despot i gammel stil, og den blir mere og mere synlig, jo mer han fæller hår og mister køt. Den prægtige Hedlund - jeg har forsøkt gang på at se ham, som jeg éngang så ham; men det går ikke. Jeg holder innerlig af ham, jeg ærer ham; men hans hus-despoti, hans bourgeois-betænkeligheter overalt, ja, lad os ikke tale mere om det! Hvis du lar "kongen" oversætte, - giv mig da et vink; for der er et par repliker i siste scene, jeg vil stryke. Og så er der et mellemspil, som er nyt, og som i sin tid blev trykt - i Dagbl. og i "Oplandenes SIDE: 160 avis". Ved at søke en af disse to blad, får du fat i det. Disse mællem-spil er svære. Hvem vil og kan gå ikast med dem? Der er like i slutten i det ny mellem-spil en linje, som skal strykes, så jeg må få se det. - Det skulde være mig overmåte kært at se dem på svensk, disse to bøker. Hils Key, hans hustru, hans datter! Hvad er det dog for et tre-kløver! Også hils en man, som heder rigsdagsman, redaktør Borg, hvis du nu og da træffer ham. Men det gør du vist meget sjelden; for du er optat af alle andre mæn- nesker og ting, du gode, du ædle Borg, så du vist sjel- den ser redaktør Borg. Men sker det, så hils ham fra mig og sig ham, at ham har jeg dog kærest af alle svænske mæn. Og så har han en hustru, den samme Borgen, hun er hans bedste del, og så er alt sagt. Og så har han en bror! Og så har han en pleje-datter; de er alle i den Borg'ske stil! Gud vælsigne eder! Din B. B. TIL JOHAN SVERDRUP. Paris, av. de Niel, 96, 25de nov. 83. Kære Sverdrup, du har ingen forestilling om, hvor dit brev glædede mig. Jeg hørte igår, at underhandlings- tilbud atter var på færde og blev som himmelfallen. SIDE: 161 Nu ser jeg, at du om alt sligt bruker samme uttryk som jeg. At stanse rætfærdigheden d. v. s. rigsrettens dom; æller at svige den bakæfter ved at omgå den på de Smitt'ske forræder-sokker, det vilde være at for- virre vort folks ræts-begreper, at forstyrre deres lære-år i troskab og mot. Statsråderne i tinget er i og for sig ingensomhelst garanti; det er med statsråderne i tinget, at alle angreb på konstitutionerne æller alle forsøk på at stanse deres utviklings-gærning er foretagne. Troskab først og sejers-følelse sist, se, det byder garantier, som holder. Jeg gir dig et råd: lad bladene på forhånd stanse alle håp om kompromiss, nu æller siden. Lad det gæn- nem bladene bli følt som forræderi at tænke på sligt. Bruk bladene som blænkere ikke alene foran begiven- heder; men især forat tilbakedrive forræderiske forsøk og forat intage foreløbig de moralske stillinger, som siden skal gøres om til uintagelige central-punkter i hele kampen. Stol ikke på dine amerikanske forbindelser, hvad Nordmændene angår. Men kan du selv, æller vil du jeg skal få istand en central-kommitté for insamling af hjælpefond - i tilfælle statskoup - blant Amerika- nerne? Fullstændig det samme bør gøres både i Eng- land og her. Kommitteer bør sidde færdige. Dit brev har en egen energi, som glæder mig uhyre. Du kan ænda, gamle kæmpe! Her tror alle på krig til foråret; men vær ganske tryg på, at der blir fred. Jeg kan ikke her lægge fræm alle mine grunne derfor; en er nok. Frankrige vil under SIDE: 162 ingensomhelst omstændighed ha krig; de er (og denne hemmelighed har jeg fra selve krigsministeriet) aldeles ikke færdig for nogen krig. Men et overfall på dem uten annen hænsigt, d. v. s. uten noget annet gyldigt påskud æn at få krig, det viser hele værden, d. v. s. alle folk, at det er Frankriges frihed, man vil tillivs, og på det spil tør selv en Bismarck ikke inlade sig. Så meget tør være sant: bare frygten for krig øger reaktionens magt; jo før vi tar ut vor rigsretdom, des bedre. I Europa vokser reaktionen utover mot foråret. Med hjærtelig hilsen Bj. Bjørnson. TIL H. E. BERNER. Paris, av. de Niel 96, 27de nov. 83. Kære Berner, jeg hører med forfærdelse, at atter er "underhandlin- gerne optagne". Jeg vidste ikke, at aktions-kommitteen sad forat underhandle, og selv om underhandlingerne skal utsættes til stortinget træder sammen, så holder jeg for min part saken for en forbrytelse. At stanse riksretten, d. v. s. rætfærdigheden for at underhandle; æller bakæfter riksrettens dom at omgå denne forat anta et kompromis-forslag, er i mine øjne like forbryte- risk, troløst mot det norske folk, hvis rætsbegreper der- SIDE: 163 ved forvirres, og hvis store sak, grunlovens rette for- ståelse, derved opgives æller utskytes i sin virkning. Når jeg siger i "sin virkning" mener jeg ikke den juridiske æller institutionelle; men virkningen på folkets moral og vilje af at stå sluttet og fast om en kæn- nelse af dets højtidelig valgte dommere. I statsrådernes nærværelse på tinget må ingen ga- ranti søkes. Betingelsen for folkets sejer er, at dets mening holdes fast, - til den uten prutning ta- kes. Ingensomhelst skændighed mot konstitutionelle for- fatninger i vor tid er foretaget uten af ministrene i tinget! Så lidt garanti fræmbyder sælve institutionen. På dette punkt sætter jeg min vilje og mit liv in. Og de, som her sviger ved at ville lokke det norske folk til at begå en troløshed, dem skal jeg mærke så- ledes, at det skal leve, dette mærke, og sætte sig på alt dem tilhørende af gærning og rygte. Ved vort gamle vænskab og vort tro samarbejde: slut brave mæn sammen om urokkelig troskap mot rigsret og folk i vor livs-sak. Få tak i Nord-Trønderne og Arctander; vis den siste dette mit brev. Vær virksom og få andre til at være det, således, at saken er i orden, før tinget træder sammen. Ti har en del af tingets få vilje-mæn her tat en kraftig beslut- ning, så vil de, der gærne ønskede at flytte ansvaret bort fra sig selv, ikke finne det moralske mot til at gøre forsøket. Det er ikke vælgerne som sviker her, hvis lederne holder. På troskap forstår det norske folk sig. Vi behøver forsåvidt ingen hast at ha. Det blir regæringen, som SIDE: 164 kommer og ber om at få komme med på beslutningen af 9de juni 1880, d. v. s. på 17de Marts 1880. Din B. B. Fik nætop et ypperligt brev fra Sverdrup. Altså han med os. TIL THO. JOH. HEFTYE. Paris, av. de Niel 96, 2den dec. 83. Kære gode Heftye, igår var det min hustrus fødselsdag, og vi talte jo da en del om vore to hjæm, som vi nu skal tape. Jeg hører, De har været så god at få spare- banken til at gi hænstand; men da skatter og rænter på løkken fra den Nordraachske tid (som jeg naturligvis ikke havde noget med; men som jeg ikke kunde rets- tvingende ta af Nordraach) måtte dækkes fra Aulestad af, så har jeg intet at møte op med. Mit arbejde har været uhældigt forsåvidt, og det jeg holder på med, bringer mig ikke mere. Ånden kan ikke tvinges, i alle fall ikke min, - skønt jeg vet, at jeg nu er intråt i min største digter-periode. Jeg vet, at jeg nætop nu skal sikre det for mig og mine så vidt, at vi skal komme gænnem; men det er svært at tape alt det, hjærtet har samlet sammen som sit hjæm. Når Bergliot fortæller om, hvorledes det skal være den dag hun gænser Aule- stad, og fortæller sine drømme om det om natten, og så lille Dagny stæmmer i, må jeg gå ut. SIDE: 165 Jeg vil prøve, om jeg ikke kan få dannet et aktie- sælskap på løkken, så rædder vi måske Aulestad. Men jeg kan vanskelig gøre noget med det, før ting-mænnene sidder i Kristiania. Imidlertid - hvad det blir til: tak for Deres gæve bistan, kære, gode Heftye. Jeg torde ikke ta mot den, hvis jeg ikke var rolig i min sjæl på, at hvorledes det udvortes går mig og mit arbejde i literatur, politik, religion og samfuns-spørsmål, - det er tilsammen ét eneste ét - og ét med vort folks utvikling. Uten den tro bad jeg ikke om et eneste mænneskes bistand. Og med denne tro skal jeg ta det stille, om denne bistand ikke hjælper mig over, så jeg beholder mitt hjæm i Norge. Deres innerlig hengivne Bjørnst. Bjørnson. TIL O. RICHTER. Paris, av. de Niel, 96, 3e dec. 83. Kære Richter, jeg lovede dig at la dig høre videre fra mig. Muligens har du læst mit opsæt i V. G. "Atter om Juristeriet i vor Politik." Der er vænstres program opsat. Jeg har skrevet i overensstemmelse med Sverdrup, med de stærkere ledende viljer i partiet og med vænstre-pressen. Man har enstæmmig gåt in på programmet. SIDE: 166 Måske kænner du til, at nylig optagne underhand- linger derfor er strandede. Blir rigs-rettens dom, som vi håber, en fordømmelse af højre-opfatningerne, så viges her ikke mere fra denne dom. Den er grunlov - for os. Der komme hvad der vil, og helst statskupet. Vi er forberedt nu. Derfor kære Richter, kan og vil du, i tilfælle du kalles fræm i første linje, gøre dit til at sikre kongedømet i Norge, så sæt det i spidsen for Norges selvstyre. Hvad som hælst, der er mindre æn dette, mottages ikke; men det knuser den, som forsøker det. Lad dig i dette ikke blænde af Bætzmann, som aldrig har kunnet, og aldrig vil komme til at se annet, æn hvad han vil se. Jeg synes om, at "Centrum" får sit organ. Jeg er bare forundret over, at det ikke før er skét. Men lad nu ikke også Centrum gå hen og dø i en æventyr-politik! Og æventyr-politik er efter denne dag alt i Norge, som ikke bøjer sig for flertallets valg-sejer. På den annen side: et ministerium som loyalt siger: rigsretten mener, at grunloven intet absolut veto kænner, at sælvfølgelig beslutningen af 17de marts 80 er grunlov, og respekterer dens øvrige kænnelser, det ministerium får vænstres fulle bifall også til ting, som forøvrigt måtte smake mange af os tæmmelig for kongelige; det skal støttes ut over grænserne for et fræmskudt vænstre-partis program, fordi det ikke skal have for mange vanskelig- heter i sit forhold til kongen og i højres skinsyke og harm. Mit innerlige ønske er at møte dig på disse baner. SIDE: 167 Vær sikker på, at da skal jeg jævne adskilligt for din ævne og din lyst til at bruke alt godt i vort kære fædreland. Hils din hustru fra min og mig. Din B. B. TIL FREDERIK HEGEL. Paris, av. de Niel 96, 15 dec. 83. Du søteste gamle jordemoder for os allesammen! Tak Drachmann for bog og brev og kamp! Han er en så idiotisk blanding af mot og berægning, kraft og svaghed, genialitet og dunkelhed, store følelser og små forfængelighed, at det er intet under, han er en stor digter og blir en ænnu større; for han bærer hele op- pakningen på sig, den vi andre samler sammen fra hundre studier; vi har alle, ubetinget alle noget af den samme blanding, men doserne er ikke så umådelige, alle stoffe er heller ikke så skrue-sikkert tilstede på sin plads som i dette ny danske fabel-dyr. Hils ham hjærte- lig fra mig! Sig ham, at hans bog som hans artikel mod Brandes er begge like dumme og ælskværdige, fordi de er fyren i hele hans længde og uhyrlighed i alle måter, altså uten de rette grænser, fulle af blottel- ser, men også af dette løst-knappede matros-fanden-gale og den skotske reel-dance omkring en vakker jænte (for lejligheden poesien), som jeg ælsker hos dette danske dingeldangel. SIDE: 168 Bjørn er her, lykkelig og poetisk; jeg hører han og Drachmann har slåt sig sammen. Og det glæder mig uhyre for begge uhyrers skyll. Vi har det rasende godt, Hegel! Og æfterhvært, som vi bedre forstår det, er her ikke dyrere her æn i andre store byer. - Vil du ha et inblik i hele min måte at tænke på i forholdene hos os i Norge, så læs fortalen til: "Tænk selv", af Ingersoll. Mit ny arbejde må kunne være færdigt i februars slutning. Det morer mig meget. En innerlig jule-hilsen til alle dine! - Karoline, Bærg- liot, Dagny, Bjørn, står bag på min vågn, idet jeg nu kører in ad din port, og svinger og roper, allesammen: Glædelig jul hos Hegels! Din B. B. TIL J. E. SARS. Paris, av. de Niel 96, 19de dec. 83. Kære væn, det gjorde mig selv så ondt, da min for- tælling, for hvis skyll jeg la annet tilside, og som jeg tog fat i bare forat glæde dig og Skavlan i denne kon- kurrencens tid, - voksede og voksede fra en stærk skitse til en ræt tyk bog, som jeg næppe kan ænde før i februar, og det ænda i slutten af februar. Jeg er jo nu ført in i tanke-rækker, som i alle disse år jeg havde mine religiøse kriser med tilsvarende ar- bejde, min Amerika-rejse og engelsk-læsning, min politik SIDE: 169 og min personlige bekymring i min økonomi, har efter- hånden fåt en tyngde og utstrækning, som jeg ikke kænte, før hvergang der formede sig et stof utaf det. Jeg er ganske uansvarlig for denne forlængelse af en skitse til en bog. Den harmer mig også af den grun, at det var ikke dette, som jeg nu nærmest havde lyst til. Jeg ær så overdynget af æmne, at skal også ut- førelsen påtvinge hvært enkelt en større utstrækning æn jeg selv ønsker, så blir jeg bare til en pæn, og det er det ækleste jeg vet. Jeg ser så nok af det her om- kring mig, og ser følgerne af det. Men der er ingen- somhelst råd med det: tre store arbejder æfter hvær- andre kommer nu, og da nu også dette første blir et detalj-arbejde, så blir hvært ænkelt et virkelig tungt tak. Jeg har mindre ting. Men de store vil fræm først. Og derom siger jeg intet. - På denne måten kommer jeg til at sande det ord ved mit eget eksempel, at løfter af en digter skal ingen tro. - Ikke engang fortællingens første del kan brukes; for det vilde være misvisende. Hele fortællingen arbejder fra flere sider sammen op til en slutning, som er alt; og som i sig selv er af en styrke, (og hvis jeg får det til) af en skønhed, som i enhver henseende gør den til noget, en ikke kan forlate for noget annet. Jeg behøver ikke at sige, at bogen er helt og holdent i eders ideers tjeneste, og at jeg med ren fryd overlod den til eder, hvis den bare ikke var for stor. Men det er jeg ræd den er. Besynnerlig nok: æfter den vænding det nu har tat, vil også de kristne denne gang ta mig for at være på omvændelsens vej. Hvor fattige de er! Når en motstander viser dem ræt- SIDE: 170 færdighed, så håber de på fred! Det er nok først nu jeg er blét farlig for dem, tænker jeg. Først nu har jeg næmlig fåt forståelsens kunst. Hilsen. Din innerlig hengivne Bj. Bjørnson. TIL STUDENTERFORENINGEN FRAM. Paris, av. de Niel, 96. 24de dec. 83. Ungdommelige "Fram"! Nætop har jeg læst Arne Garborg's tale om mål-saken og Hagbart Berners forslag, og jeg istæmmer. Fra mit første ophold i Bergen har jeg været med på mål-saken. Jeg har holdt på, og æfter ævne støttet 1.) at der blev arbejdet til mål-sakens utbredelse; 2.) at børn beholdt og utviklede sit hjæmlige sprog i skolen. Men når mål-mæn sværmede for med ét slag at in- sætte et nyt sprog istedet for det, vi har, og gjorde sig store på det, - da har jeg altid holdt dem for rasende. Og jeg har beklaget, at så mange gode kræfter skulde delvis ødes i så ørkesløse længsler. Ænvidere når jeg så, at bonde-sproget i literaturen begyndte at kalle på en ånd, som var alt annet æn moderne, idet nemlig et gammelt forsømt sprog og tusenårs-forestillinger høvde altfor godt ihop (jeg glæm- mer aldrig en præst i målbladet, han hed ovenikøpet Asperhejm (huf!), og som lod gammel-ægyptisk over- tro krype om i målets middelalderlige luft likesom tus- SIDE: 171 ser i en kælder, der ikke havde været åpnet på flere hundre år), da blev jeg ræd og begav mig hen til kælder- halsen og ropte på Garborg, at idetminste han skulde komme op; han fór næmlig og ståkede dernere dengang. Men nu tænker jeg, den fare er over. Garborg har ikke alene ræddet sig selv frem; han har ræddet mange fra den fortullende virkning på sanserne, som slik stærk gammel-lukt kan ha. Nu er utviklings-lovene og- så bedre begrepne, og kænskapen til dem langt længer utover æn for bare nogle få år tilbake. Det har gåt fort. Nu vil målet ikke i det mon som før bli fristelse til drømmerier i aflægse forestillinger, ej hæller til kanne- støperier om en nihilistisk sprog-sprængning for at rydde tomt for alt det ny på én gang. Nu vil saken kunne ta sund vækst i vor store nationale kamp, - og vil gi den sin styrke. Men - og her er et stort men! Et ordsprog siger: en ser ikke skogen for bare trær. Det vilde være san- dere, om det lød: en ser ikke træerne for bare skog. Vi ser på mål-saken, de fleste af os, som på en stor skog og glæmmer, at skogen består af trær, ét for ét, og hvært af dem af kvister o. s. v. like ned til cellerne og det, som svømmer i dem. Har vi lov til at være mål-strævere i foreninger og love og som læsere af nogle bøker - og samtidig i vor skrift fornægte det arbejde, som ene kan, vænding for vænding, ord for ord, bogstav for bogstav, bøje det nyere sprog in i det gamle, og det gamle in i det ny - intil målet en- gang er nåd? Æfterhånden at rænske vor egen tale og så skrive SIDE: 172 som vi taler, det er vejen. Hvær den af os, som ikke taler og skriver målet, må gå den vejen; eller hele hans "stræv" er goldt. Han må fornorske sig selv i sit dag- lige mål, i sin daglige skrift; stykke for stykke. Enhver, som ærlig har prøvd dette, han har (hvis han ikke var fra Kristianssand - Stavanger) kænt en uimotståelig dragning til de hårde medlyd (konsonanter). Han har kænt, at de var her det afgørende. Alt annet førte til dem, og først med dem bak os har vi hele vejen åpen foran os. Og derfor gæller det: Bekæn din tro af dine gær- ninger! Og dette være talt til dig, du Olaf Thommessen, forman i "Fram"; du, som i æmbeds medfør skal læse dette brev højt. Du fornægter denne sak, hvad ret- skrivningen angår, i dit eget blad. Og også være det talt til dig, du Lars Holst, som kaller dig målstræver, og gør ingenting for saken der, hvor den klæmmer dig dag ut og dag in. Det være sagt til hvert frisinnet mænneske i landet; ti vi må daglig være på vejen til vort eget mål som uttryk og værn for vor selvstændig- hed. Sprogmænd må arbejde på sin vis, almue-skolen på sin og bonde-skolen på sin. Som folk når vi alene frem til det vænding for vænding, ord for ord, bogstav for bogstav i et stort utrætteligt fælles-arbejde utifra det, hvori vi står idag. Dengang jeg selv blev mål-mand, næmlig 1857-58 i Bergen, inså jeg straks dette og lod en fortælling bekænne min tro. Det var "Arne". Men jeg blev ikke understøttet af en eneste stæmme, som kom til min kunskap, uten K. Knutsens ensomme. Så måtte jeg foreløbig la det ligge. SIDE: 173 Men den tid kom, da dette faldt mig fejgt. Først i "Norsk Folkeblad", så i mine bøker begyndte jeg igæn. Min forlægger tog mindre oplag af bøkerne og gav mig mindre pænger for dem, fra jeg atter gav mig på vejen til de hårde konsonanter. Men jeg blev ved, - og nu finner jeg tiden bekvæm for at våge mere; nu begynner jeg så småt med sælve de hårde konsonanter. I har måske sét, hvor håndfuldt de danske blad har behandlet mig for det? Hvorfor skal jeg også her være alene - æller næsten alene - om at lægge rygg til? Sig mig det! Slå følge, du gode "Fram", med dit ungdoms-mot! Rop et "fram!" utover alt landet også i den sak! Jeg kan forsikre, den er ikke liten. Den slår ikke alene bro over til mere i det norske sprog; nej, i samme stun en tar op i pennen de hårde med-lyd vækker deres hjæmlige klang en dypere sælv-lyd inne i vore tanker. Derfor: band ved K. Knutsens ærværdige navn på det, at du herefter aldrig mere vil skrive et brev æller et opsæt uten at lokke for dine øren med hårde med-lyd. Da kommer du aldrig, hvor højt du stiger, på den vej, der fører til en norsk rigsræt, anklaget for fædrelands- forræderi. Bruk til at begynne med så mange af de hårde med-lyd, som nætop høver dig og din mund- art. Det er næmlig ikke bare en logisk sak; det er en smaks-sak. Det er først efterhånden, at smaken blir til national lov. Bud og hilsen! Bjørnst. Bjørnson. SIDE: 174 TIL J. E. SARS. [Paris, slutten av desbr. 1883.] Kære væn Sars, desværre er vedlagte ikke en for- tælling; jeg er altfor optat til at kunne gi dig nogen, men det er da i alle fall psykologi: Nu er skaden den 1) at jeg har intet eksemplar af "støv"; jeg vet ikke, hvorledes Lochmann kan komme til det, at "Atlung blev Ateist ved at læse Darwin". Du må slå æfter og se! Jeg kan aldrig ha sagt, han var Ateist. At han blev det, han var, ved at læse Darwin har i det højeste fruen sagt; men jeg tror det ikke. Se æfter! Og læmp det i fræmstillingen derefter, hvis det behøves! 2) om det overhovedet er noget ved det, har jeg ingen forstan på, af den grun, at jeg i disse spørsmål er en eneboer. Kanske er det gammelt for al værden, kanske er det for drøvtyggende opigæn-rippet, kanske er det for stærkt. Jeg gir dig ikke alene, hvad som følger af sig selv, det løfte, at om du forkaster det, så siger jeg ikke et muk; men du kan stryke, rætte, rum- stere som du lyster. Lad Knudsen læse korrektur; han kænner min skrift. Måske burde du be om dem af Dagbladets sættere, som kænner min slæmme skrift. Ortografien vilde jeg helst beholde. Noget dummere æn L. Holsts forsøk på at vise dig din plass i vor kulturhistorie har jeg sjælden sét. Han forstår ikke lovene for det ænkelte mænneskes, æn sige SIDE: 175 for opgavernes skifte. Han gæntar ganske korrekt; men af sig selv forstår han ingen ting. - Din inflytelse lig- ger ikke i det religiøse (Garborgs er større, fordi han har bekænt!). Din inflytelse i det ænkelte (ved en enkelt replik i en mærkelig stun også på mig!) nægter jeg ikke; men det er mindre. Nej, din inflydelse er det norsk-norske, den historiske bygning under det, den daglige polemik ut af det, - og da du (ænnelig!) også på dette blev politiker og stillede dig side om side med pøbelen, med os andre. Der er det! Før du går bort, er viljen blét fast. Og dit arbejde dertil, det kan ikke læt overskattes. Din B. B. TIL THO. JOH. HEFTYE. Paris, av. de Niel, 96. 27de dec. 83. Kære, kære Heftye! Deres brev kom her den 23de. Forat ha fred jule-kvællen (vor væn Brækstad fra London var kommet her til os og havde med et vakkert fotografi af Aulestad, æfter en tægning af Skramstad for "the Century" i America) - forat ha fred jul-kvællen, turde jeg ikke åpne Deres brev. Jeg er i disse ting blet fejgere æn en høne. Et par ganger tænkte jeg: kanske han vil glæde os jul-kvællen? Men så tænkte jeg igæn: han har for meget at bestille til at huske på, når brevet kommer til os. SIDE: 176 Igår, annen jule-dag, var det fru Lies fødsels-dag. Vi var der, og vi blev oprømte, og vi tok mot til os, da vi kom hjæm - og åpnede brevet. Tak! Fra Karoline, Bergliot, Dagny, mig! Jeg kænner jo ikke fræmtiden; men jeg har en følelse af, at nu skal den gård bli vor. Vor innerlige, innerlige tak! Den skal bli vor! Tak! Og for at De virkelig huskede os på jul-kvællen, en særskilt, innerlig tak! Den, som liden- skabeligst ælsker Aulestad er Bergliot. Hun har en stærk, trofast natur, ænde fram. Hun taler ænnu for største delen gausdalsk; Magnhild Bø er hennes beste væninne i værden, og køerne, griserne, hønsene er hænnes længsel, og ski-bakkerne og hæstene og skogerne. Hun ejer en kraft og umiddelbarhed, men dertil en slik praktisk forstandighed, at beholder jeg gården, så skal hun ha den. Hun passer bedre for den æn nogen af gutterne. Gud, hvor hun blev glad i Deres brev! Dagny er en fin, smidig en; ingen kan skille henne fra de franske barn, når hun leker med dem; man må komme ganske nær og se hennes blænnende hvite hud. Hun holder af at være her. Men Aulestad, Aulestad! Så sidder jeg her sælv og længter hjæm. Jeg vilde eje denne gård og sidde sorgfrit på den, og så vilde jeg, der skulde være fred i sinnene, - ikke "præste-fred", nej, arbejds-fred; at vi på sælvstyrets sikre vej sloges om det, som tiden gav. Men gid det snart kom til en afgørelse på det ene (mit), som på det, der angår os alle, og jeg fik sidde på min gård! - (Hvæm er det, som gang på gang og til forskællige blad i Tyskland bagtaler mig så? Nu må jeg svare (i "Vossische zeitung"). Gid vi snart nådde SIDE: 177 et fast, nationalt grundlag for vor utvikling! Ja, gid det lykkedes, og jeg fik komme hjæm. I det år, vi træder in i, kommer der to arbejder af mig, en stor fortælling (i april) og et skuespil, snarest må det væl hete et lystspil. Kan heller ikke disse to (og da især det siste) gøre min økonomiske stilling bedre og flytte omsorgen for den over fra Dem til mig selv, - så, ja, så blir den næste jule-kvæll tarveligere, æn denne var, på glæde. Men likesom jeg dennegang havde et håbets brev liggende, opgiver jeg ikke motet da hæller. Det må gå! Der er gæmt et stort lod for mig. Jeg vet det - ikke som en drømmer; men som den, der kænner sine æmner og har lært et arbejde. Det er en utrolig og latterlig baktalelse den, som nu skal rakke ner Frankrige. Tro mig, for jeg har talt med de fineste iagttagere om det: siden den store revolution har ikke Frankrige været på en fredelig, tryg vej før nu. Det er ikke det, som danner faren i et land, at der er vanskelige spørsmål at løse. Faren består i, at de ejer ikke løsningen af dem. Der er ét eneste af de større europæiske land, som har løsningen for alle sine, og det er Frankrige. Her er alt underlagt afstæmningens lov. Her er ikke et eneste parti, som tør tænke på at trodse den. England kan ikke sige det samme om sine irske og agrariske spørsmål; Tyskland ikke om sine socialistiske og katolske; Rusland ikke om sine nihi- listiske og agrariske; og Spanien og Portugal og Italien ikke som sine republikanske og katolske; og Østerrig ikke om sine slaviske og katolske. Her er allerede kirken magtesløs mot flertallet; Anar- SIDE: 178 kisterne er blét latterlige, socialisterne er et ordnet parti, som har sin videnskabelighed og sine sympatier spredt over alle klasser, i stor, imponerende vækst. Monarkisternes og Imperialisternes parti er ikke længer til at tale om. - Frankrige har en dårlig regæring, et slæt parlament. Det er siden Gambettas død uten hoved, uten ledning. Men det gør ingenting. Boulevarderne er afsatte; det er den almene stæmmeræt, det er bønderne, som bærer Frankrige. Deres innerlig taknæmlige Bj. Bjørnson. TIL LUDVIG JOSEPHSON. Paris, av. de Niel, 96, 4de jan. 84. De har misforståt, kære Josephson, min ytring om tredje handling i "hansken". Det er muligt, at jeg engang ændrer den. Om det skulde koste mit liv - for tiden sér jeg ingen annen tredje æller ænog fjærde handling. Ja, Strindberg er en hjærtegod natur, dypt retskaffen; Jonas Lie og jeg, vi er bægge blét rent forælskede i ham. Han er en så nobel natur, som det er muligt at være, når man som han tror samfunnet omkring ham er råddent og har ævne til at vise det. Hans hustru tillater ham ikke at være her æller uten- lands, fordi hun vil hjæm og spille komedie. Nu siger Svensker her, at det kan hun ikke; hun har ikke figur, ikke røst (for tør) for scenen. Er dette så, hvorfor SIDE: 179 siger De ham det da ikke, Josephson? Bestæmt, stærkt, uopholdeligt? Han tror, hun har store anlæg for scenen, og at hun har gjort stor lykke. Han tror, det er kongen og hans vænners vænner og parti, som vil hindre henne; at hun overhovedet blir forfulgt for Strindbergs skyll. Dette kaster uro in i hans liv. Sig, at De ønsker ikke at eje henne som skuespillerinne, - hvis det er sant, at De ikke gør det. Sig det bestæmt, stærkt, uopholdeligt. Det gæller noget, dette. Når den tid kommer, vil jeg meddele Dem mange vink for "over ævne". Med de hjærteligste hilsener til Staaff. Deres ærbødige Bjørnst. Bjørnson. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, 7. januar 1884.] Kære Thommessen, jeg har slæt ikke tænkt, at mit promemoria om de hårde konsonanter skulde i avisen. Jeg tænkte alene, at nu måtte tiden være belejlig for atter at begynne med dem - og dennegang for bestan- dig! - Jeg blev så glad igår, da jeg så, at du gik over, at jeg måtte ut og kvikke mig! Det er mer æn halve slaget vunnet! Fra den snille, mistænkelige, meget dumme L. H. - nej meget, meget dumme L. H., har jeg ingenting hørt. Jeg slutter også nu med ham, tænker SIDE: 180 jeg; for det går ikke, det der. Han savner tæften. Du skulde i motsætning være tægnet med værhår på; store værhår! - Jonas Lie har bestandig, når han læste dig, turet med nogle trold, som en ræv prækede for i en rug-aker; højre troldene og du ræven. Jeg kænte ikke æventyret, før jeg nu fik det til jul, og jeg har storskrattet over, hvor godt det er, det billede! Ja, kunde du nu også få inbildt dem, at de har sovet i to hundre år! - Jeg har lyst til at skrive et åpent brev til prof. Bugge i anl. hans tale for kronprinsens appanage; men jeg har ikke talen. - Den "spøk" som Vullum og du tillot eder, håper jeg ikke gæntar sig. Jeg har ondt af sligt i uker; for det rører ved det hellige i mig. Din B. B. Vil I ha det i avisen - med uteladelser eller ej, - så gærne for mig! TIL O. THOMMESSEN. [Paris, januar 1884.] Velkommen skal du være! - Sig Werenskiold, at der stod ingenting i brevet hans, og derfor svarer jeg heller ikke på det, kan du si. Slik skal de ha det, de skabhalser! Har det svært godt! - Gjertsen skrev til Jonas Lie, at vænstre var objek- tive fædrelandsforrædere! Og at Kristiania bataljon holdt hele landet i skak; den alene var nok. SIDE: 181 Men lar bataljonen sig da bruke, tror du? Gud ske lov fordi kongen kommer in; for det viser, at Højre ikke tænker på at gi sig; men bli ved, bli ved, bli ved! Jeg forstod mig ikke det minste på psykologi, hvis jeg ikke skønte, at højre må få begå en forbrytelse. Intet annet kan bringe et bakslag tilveje blant dem selv, æller få dem til at se. Er det nogen, som tror, at de stakkars bønderne i rigsretten, tør ta i og dømme til æmbeds-fortapelse? Gud give! For så var vi nærere ved forbrytelsen (den blir vist ikke stor!), og derved nærer ved ænden. Og så fik vi et ænnu bedre valg! - Om den moralske berættigelse til at dømme folk for den værste forbrytelse som i freds-tid kan begås, taler jeg naturligvis ikke engang. Din B. B. TIL S.A. Hedlund. [Paris, januar? 1884.] Hjærtens tak for dit brev, hjærtens væn! Ved siden af det norske spørsmål dukker et annet op: hvor stiller Sverige sig (alene Sverige), når Øster- rig-Tyskland og Russland skal i krig mot hværandre? Finland vil jo ikke fra Rusland; alene have tåle- ligere stilling innen selve Russland. Altså for Finlands skyll kan I ingen krig begynne med Russland. Og selv SIDE: 182 om I sejrede i en slik krig, - tør I overta det ansvar at stænge Russland ute fra havet? At rejse folke-hat mællem de Nord-Germanniske folk og Slaverne, som nu, nættop nu, er sikre på at samle sig til et stort værdens-folk? Skal vi med in i en race-krig? Og det for Finnerne, der, selv om de vil "befries", hvad de ikke vil, slet ikke er Germaner. Men vil vi ikke være med i noget slikt vanvittigt æventyr, så må vi på forhånd, væl at mærke på forhånd, rejse en folkemening. Vi har ikke mer æn to, højst tre år på os, siger man, og en folke-mening, det er en langsom sak at vinne. Der får begynnes! Ti her er planer ute; om de har fåt form; - vi vet det ikke! Men ænten de har fåt form æller vænter form, de må tilintetgøres! Diplomaterne får ikke bestæmme over folkene; folkene skal bestæmme over sig sælv og diplo- materne skal alene utføre folkets ærinder. Det norske folk kunde gå med på en krig for et Finland, som var i folke-nød. Men i en race-krig, og det mot en race, som aldrig har gjort os ondt, og med hvis kamp vi har stor medfølelse, og som om ikke længe har samlet sig i et stort forbund, Europas største, - nej, på slike æventyr inlater vi oss ikke. Har I Svensker ikke forinnen sikret eder sælv for at slæpes in med i en race-krig, så brister foreningen på dette. Vi må altid holde oss til Germanerne; men bærer de tyske Germaner sig ad som gale, så får vi søke til de engelsk-amerikanske. Ti Germanernes fræmtid sikres ikke ved at hindre Slavernes, den sikres alene ved at SIDE: 183 fræmme Slavernes forbund, så vi atter i sin tid kan udvide det germanniske forbund til at omfatte andre beslægtede, både slaver og Romaner. Ved krig opnås i vore dager aldrig annet æn mer krig. Dette vil vi ikke med på. Det har gjort mig meget ondt, at du og Hedin bare vil ha statsråderne dømte fra æmbede; ti eder betrag- ter de rædde bønder i rætten (der er næmlig flere slike der) som "upartiske" vænner, og I vil lætte dem et for- ræderi. Ja, et forræderi. Når man sætter meninger, som er farlige for folkets frihed, over i handling, så er dette i og for sig undergivet dom, hvor vælment gærningen var. De må ikke kunne fortsætte med at gøre sådant; de må dømmes fra sit æmbede. Men de har gjort mere. De har oversiddet to valg; de har overhørt folkets røst, ophidset kongen til at føre nedsættende tale om dette folks repræsentation, ja, de har ladet blad og mæn ustraffet true os med statskup og nu selv ladet sin egen advokat true os med "den eksekutive magts" mellemkomst, - og dette er ting, som gør dem ubrukelige til hvilketsomhælst embede i Norge. Ikke at opfatte det så, er æfter mit skøn at ned- sætte den offentlige moral. Og hvad nytter det til i selve kampen bare at af- sætte dem? Hvem vil ikke æfter dem også bli statsrå- der for æfter dem at dømmes til at bli amtmæn og sorenskrivere? SIDE: 184 Dette vil på almuen gøre et modbydeligt intryk. Jeg gæntar, at det har gjort mig overmåde ondt, at Hedin og du har uttalt og støttet denne mening, der let kan bli til dom. Jeg mener, at I derved har tapt en del af den ære I har inlagt eder i vor sak som insigtsfulle, motige, trofaste. Jeg mener det. Det har gjort mig overmåde ondt, og jeg må skrive mange mange brev og gøre mig megen møje for at utslætte virkningen af et slikt råd fra eder to, - og ænda vil jeg vist ikke lykkes i det. Det har gjort mig rent ulyk- kelig, dette. For tænk dig almuen! En man, som gør noget, der ikke rører ved statens eksistens æller lykke mere end et knappenåls-stik en sten, han skal tape sin borgerlige ære; men en man, som har forsøkt at ta næsten al mag- ten fra folket og har vakt en strid, som ganske let kan bli til borger-krig, han skal til belønning (ja, til belønning) på sine gamle dager bli told-kasserer eller amt-mand - æller rigt pensjoneret statsråd! At lykkes i at berøve et folk friheden, det har altid været belønnet; men hidtil har det dog været straffet, når man ikke lykkedes. Skal også det heræfter beløn- nes? Hjærteligste hilsener fra alle til alle! Din Bjørnson. SIDE: 185 TIL THO. JOH. HEFTYE. Paris, 1884, 22de jan. av. de Niel, 96. Kære Heftye, [- - - - -] . De får læse - antagelig først i næste - nyt tids- skrift begynnelsen af min store fortælling. Den er et gammeldags træskærerværk, æftergjort naturligvis; men det har moret mig meget. Bogen skrider rask fræm og vil bli min hoved-fortælling. Jeg lægger rask in side om side med det nyeste ny. Også er jeg - og alle mine - over al forvæntning raske; (Karoline trodde jeg næmlig for en stun siden ikke istan til at bli så frisk.) Dagny er nu rent fransk, og skolen fryder henne. Bergliot er en absolut gausdøl. Jeg har aldrig sét sligt! Det biter ikke en snus på henne! Men hun er flink. Sælskabet hernere er hyggeligt. Jeg trives, - men naturligvis ikke som på Aulestad! Alle her siger, at kongen af Spanien er færdig. Det er bare et tids-spørsmål, når han stuper. Han skal være en dårlig karl. Vet De, hvorledes det gik til med pip- ningen for ham her i Paris? De husker, at bladene fik den ned til ingenting. Vet De, hvorledes det var? Han blev pepet så stærkt ut, at af to musik-korps hørtes ikke en tone; min hustru stod like ved. Og så pepes han ut fra gare du Nord til grand opéra, d. v. s. som fra Frogner til ut Oslo! Og senere, hvor han viste sig. Ja, søndag utenfor kirken! Han flygtede mandag morgen kl. 7! Det er ikke alene det med uhlanen; men hans statskup og usselhed, som har tirret folk her. Deres B. Bjørnson. SIDE: 186 TIL RAGNA NIELSEN. Paris, av. de Niel, 96, 26de jan. 84. Kære fru Ragna - Ullmann kan jeg ikke sige, og som Nielsen kænner jeg Dem ikke; nu, så sætter jeg Deres vakre fornavn op som et tægn for Deres lyse hjærtelag og Deres varme uttryk for det. Jeg takker Dem innerlig for Deres brev! Nej; jeg får ikke mange; tværtom meget få. Men de, jeg får, de har den egenskab, at de er ganske dejlige, ja, som Deres var det, kære frue! - Mens jeg læste, var der noget af landskapet om Dem i det, æller bedre: De stod tilslut helt i landskapet, så stæmnings-sikkert var det. Jeg så Dem oppi Nordlands-vinteren med øjnene på det halv-mørke landskap, i det sorte hav, på de jagende skyer. Det hylte i tougværket ved havnen, hvor den grænseløse længsel er æfter en som et bud, der kom tusen mil borte fra og skal tusen mil ænnu i kvæll. Og så bortover stranden, hvorimod bølge på bølge, bølge på bølge, ensomt, ensformigt; bølge på bølge. Men jeg kan ikke svare Dem; for der kom ingen spørsmål. Jeg aner et og annet og ser æfter Dem i mørket. Kanske en annen gang. De har ræt i det: jeg vet, at kvinnen er den højeste moralske magt i samfunnet, og at vor oprejsning, så vist som den må skylles os sælv, dog må støttes af hennes krav til os på rætfærdighed og lighed og ær- bødighed. Så får det gå med kærligheden som det i hvært forhold kan. Forholdene må ikke inrættes på kærligheden; men på rætfærdigheden, ligheden; kan SIDE: 187 det nå kærligheden, er det væl; kan det ikke, så er der ænda noget, som holder, når forholdene fra først af var inrættet for det, som er, og ikke for det, som ikke er. Jeg har i alt dette for øje; tar derfor kvinnen med som ansvarlig overalt, så hun lærer at rejse ansvar og kræve ræt. I det, jeg i dette øjeblik skriver, er det bare dette. Og desuten forbereder jeg af os fire digtere en protest mot alle formandskabs-ærklæringer angående kvinnens ræt til sælvstændig ejendom i ægteskapet. Kvinnen har ikke git svar, fordi om formandskapet har git. Vi vil prøve også der at være hennes talsmæn. Tak, fordi De takker mig, kære frue! Vet De, at sligt er mine ordens-tægn, mine dyrebare valg-brev til re- præsentant. Og jeg tror ikke, mine ordens-kollegier og vælgere er de sletteste i landet. Hilsen fra min hustru, og hilsen til Deres man! Bjørnst. Bjørnson. Nu tar jeg mit portræt, så skal De få et. Har jeg vænner deroppe ænnu, så hils! - TIL S.A. Hedlund. Paris, av de. Niel 96, 1ste febr. 84. Nej, du kære Hedlund, jeg roper pinedød ikke hurra for unionen, så længe den er den mitrailleuse, hvormed man truer os. Uten unionen havde vi nu fred; uten den ingen frygt midt i striden. SIDE: 188 I Svensker må snart vænne eder til at se på os som på torpare, og tillægge os alle de mangler, en slik har, således også at stå og rope hurra for "foreningen" med jer, mens den truer os på livet! Men vi er ikke svenske torpare, for satan! Der for- tælles mig her med stor bestæmthed, at der næppe er en svensk officer, som ikke vil in i Norge og slås! Der fortælles mig, at størstedelen af dem, man taler med i Sverige, ønsker, at kongen skal gå på med skarpt fra Sverige af! "Hurra for unionen!" Alt mit stræv går ut på, at få mine lands-mænd til at vise et frit folks æresfølelse. Nu ja, så kan de ikke bruke den nederdrægtige trafik af klokskab at rope: "Hurra for unionen", mens hvær man, det er et faktum, bare er ræd den. Ti var vi alene, skulde vi nok klare os! Nok om det! Jeg takker dig for hvært ord, du skriver for vor store sak; den er just ingen "bygde-politik", som du sist skrev. Ikke i noget land i Europa kæmpes så forstandigt og alment for frihed og fræmskridt, så i samfun med alle åndens magter fra bondens høj-skole til kunstens og literaturens siste og fineste værk som nu Norge. Dette er ingen "bygde-politik!" Stinas prægtige brev glædede os uhyre; Gud, hvor vakkert hun skriver Stina, akkurat som når hun spiller; den ene stæmnings-bølge på den andre, og den ene bløtere akkord æn den andre. - Bare jeg nu kunde få Karoline til at svare! - Vi lever bra, skal flytte, og trives utmærket. Bergliot og Dagny morer sig i det franske institut, og Karoline er frisk. Vi har fortrinlig SIDE: 189 skandinavisk omgang. Ved siden af mit arbejde fører jeg en stadig korrespondence med politikerne hjæmme; jeg er med i alt, som sker; men jeg arbejder mest un- dervands. - [- - - -] I Frankrige går det fræmad. Debatterne over arbejder- spørsmålene har gjort godt. Der fik man atter se roya- listernes og de kirkeliges fullstændige magtesløshed like- overfor nutids-kravene; likeså, at intet annet æn den skridtvise fræmgang her kan vinde almen sympati. Jeg lærer noget hvær dag ved at være her. Hils, tusene ganger, dine og Rydbergs! Din B. B. TIL ALEXANDER KIELLAND. Paris, av. de Niel 96, 1ste februar 84. Kære kære Kielland! Du gjorde mig en stor vælgær- ning ved at friske op min slætte samvittighed, og jeg føler, at jeg kommer til at skrive længe og langt. - Jeg tror, du ser det med Drachmann for sort. Har du lagt mærke til, hvor urigtig Georg Brandes bedømmer ham i sin (ikke gode) bog om gænnembrudets mæn. Han gør ham til en tvedelt natur, mens forholdet er, at han er en ufullkommen natur. Han er en lys-refleks æller noget sligt. Han er mottagelig for de mest fræm- farne tanker; men han har også hjærtelag for småfolks længsler, og det er de gamles længsler. Man skulde la SIDE: 190 ham få glæde sit hjærte og sin forfængelighed til bægge sider; det var ingen større ulykke i det; for han er en god, snild gut, som ikke vilde ha skadet nogen. Om Bran- des havde sét ham som en stor (og forfængelig) mot- tagelighed for store og gode rørelser af forskellig slags, og behandlet ham deræfter, så havde han sparet Drach- mann for mange dumheder; for som alle svage og ka- rakterløse folk, der skal værge sig, blir han let fejg og storskrytende, ja listig og løgnagtig. Men kanske kænner du til noget, jeg ikke kænner? Har han begåt et virkelig forræderi? Hvori består det? Mot vænstre ikke. Mot den fri tanke? Annerledes æn at han vil, de andre også skal få være? Brandes's antydning af, at D.s bog om Sydslevigerne, d. v. s. hans patriotisme var bestilt og tilfældig, den var infam. Jeg kænte straks Hr. Edvard, din væn, igæn. Bakæfter at late, som der intet var ment, var fejgt. Men så var Drachmanns forsøk på at gøre dette til en national sag, sig sælv til nationalitets-ridder mot Brandes, ænnu infamere, ænnu fejgere. Mere æller an- net har jeg ikke set i det. Er der mere, så sig mig det! Så skriver jeg til Drachmann. Igrunnen havde jeg stor lyst til at sende ham et så dygtigt, så indigneret brev som dit siste; men naturligvis ikke uten din til- latelse. . . . . Georg Brandes har denne forbandede jøde-uro og jøde abe-glæde af at se sig sælv, som får ham til at ride sine vænner og prostituere sig for sine fiender. Men han er så god, så ejegod, har så stor fortjeneste, er så grænseløs arbejdende for alt det, vi alle tror på, SIDE: 191 så jeg af hjærtet beklager, hvad hans bror uaflatelig får ham opi! Foreløbig har han ruineret hans stilling i Danmark. Og han vil væntelig ruinere mere. Om Georg må jeg fortælle dig følgende: Han skrev om "Gift"; jeg takkede ham for det, sigende, at hvært ord var sant; men så ræsten -? Hvor var den psykologi- ske analyse f. e. af fru Wenche, som var genialt anlagt og jammerlig utført, af latin-invirkningen, af mannen, af ingeniøren, især af sønnen, som ingen ser. Det går ikke an, skrev jeg, at la Kielland, når han ejer en psykologi som i "Else", som i "Skipper Worse", slippe fra det psykologiske krav som han havde med kunster kommet forbi det i "Gift". Hvad svarte han? At jeg havde ræt i altsammen! At han ikke turde gå længer; for du havde ikke likt hans mælding af en bog før, jeg vet ikke hvilken. - Ja, min væn, retskafnere er ikke Par- nassets guder. Jeg blev ganske forskrækket. - Altså svag er han; men også da mener han det godt. Han har utviklet sit hjærte med sin ånd; hvor han står fri, der taler han så ut af kærlighedens fineste forståelse, at der i den kritiske literatur må letes æfter side-stykke. Men hans forståelse er ikke alsidig nok. Der er race- inskrænkning i den - og lidt af en annen med, den næmlig: han er altid på moden. Den siste mode-mening er hans, altid! Ikke publikums-moden, fy, for pokker, nej, kunstner-moden, filosofien på moden blant filoso- ferne, literaturen blant literaterne, malerierne blant ma- lerne. Det står på i det højeste nogle år. - Så har han - som vi alle - en og annen fiks idé, som den med Jacobsen, når han ikke alene roser det rosværdige, men SIDE: 192 den bryst-sykes farve-længsel ænog hvor enhvær sund natur må støtes, hvor ingen regelmæssig fantasi nogen- sinne kan følge, og hvor det tilsist piner i den grad, at jeg for min del næppe kan læse det, fordi det er eksperimenter af en længsel uten kraft, en sanselighed uten ævne, en seen uten gænstan d. v. s. hallucinatio- ner. - Jeg længes æfter den dag, Brandes får sit til- læg og sin delvise tilbakevisning. Og dette siger jeg samtidig med at føle innerlig taknæmlighed - også for mit personlige vedkommende, skønt jeg ikke kan læse, hvad han skriver om mig. - Så du også var i Kristi- ania og stødtes over vænstre-heroernes vigtighed? Ja,du, de går i uniform allesammen, og Sverdrup behandler hvær ænkelt som et helt storting, for hvæm han skal holde tale og være åndfull. - Om det er vesle Laders (L. Holst) forbyder hans fæm-mans værdighed og vig- tighed at motta et eneste råd af mig likefræm; altid med kunster og mistydninger, som han da går og gør sig stor på, - næmlig på, hvor fejltagende jeg er, og hvor mærkelig han, Laders næmlig! - er. Men med alt det: der gøres noget stort i vænstre nu; vi psykologer kan ikke læt overdrive hvad der vokser af denne krise for norsk sælvfølelse og ærgærrighed. - Du skulde ha rejst hit, istedetfor til Kristiania. Nu flytter vi en af dagerne, da har vi rum for dig, og monker at spise med fingrene også. Æn om du f. e. vilde stikke ned med et dampskib for at se på utstillingen æller noget annet? Vi skulde fryde os sammen! Tænk på det, du! . . . - Din prægtige søster Kitty er her hos os hvær 14de dag tæmmelig sikkert. Men så ses vi jo ællers SIDE: 193 også. Jonas Lie's er makeløs ælskværdige. Kommer han sig ikke nu, du? Han er en stor digter, som først nu begynner for alvor. "Tante Ulrikke" vil vist også bli til noget med tiden? Hvad? Hør, vi Nordmænd er et faens begavet folkefærd, beskedent sagt? Når du stundom er likeså beskeden, siger du da ikke det samme? - Især æfter at ha været i Danmark? - Hvorledes lveer så Beate? Din ulyksalige tilbøjelighed til at leve i øs-rægn, d. v. s. på væst-landet, og din likeså uforståelige altid at vælge en balje for dig sælv utenfor alle andres bal- jer, tar naturligvis først tålmodet og så livet af henne. Har du fåt plads for alle dine huer? Går dine barn på skole i Stavanger? Kører de hvær dag? Karoline hilser. Din B. B. TIL S.A. Hedlund. Paris, av. de Niel 96, 7de febr. 84. Kære Hedlund, fra jeg i høsten 1882 sat i dit lille rum, og du begynte at fortælle mig, at jeg ikke måtte være skinsyk på Sverdrup, og så i hele min utilfreds- hed med Grevstad, myrmans-væsenet, ingen vænstre- forening og Sverdrupske kompromiss-tilbud i Stockholm - bare min ærgærrighed og skinsyke, . . . fra den stun og utover har du ingen forestilling om, hvor ofte du har krænket mig. SIDE: 194 Men jeg tør forsikre, jeg er så vidt god, at hvor jeg ser det gode i meningen, der tilgiver jeg også straks, og lar det ligge. Det gjorde ondt, at du gæntagende skulde tro så talentløse og lætte folk som fru Collett og Hjorth bedre æn mig. Men jeg lod småt være småt og talte med dig om annet. Jeg har jo så mange andre interesser. Men når denne tilrættevisende, overlegne, storartede visdom forfølger mig hid også, og har til underlag den samme tvil til - jeg vil ikke alene sige min forstan og ævne, men til min moral, så nægter jeg ikke, at jeg begynner at tape tålmotet. Men så er du jo så hjærtens- god, og så er du så varm for mit væl, og så er du en så ædel væn af mit folk, og så ser du på så meget utaf en beslægtet natur, og tåler for den saks skyll så meget uvett, - at jeg putter i lomme og tier. Du er dog, når alt samles, noget af det vakreste i Norden. Men jeg bér dig så innerlig: hvis det er dig mulig, så slut med at betragte mig som lætsinnig og tåpelig! Og hvad strategi angår, så har du din; men jeg har også min. Jeg skal give bægge navn: din er den for- sonende; min er den æggende. Jeg skal eftervise min i vor politik. Uten mine mangeårige foredrag om repu- bliken havde vi ikke fåt flag-frygten; uten flag-spektak- lerne ingen store frisinnede valg i 1879. Uten store fri- sinnede valg i 1879, intet frygtens absolute veto i 1880; uten dette ingen 9de juni, og sælv det stod en stun på vægt-skålen; da husker du mine to æggende opsæt i "Verdens Gang". Du husker, hvem som først forlangte rigs-ret, og at den skulde opsættes til æfter næste valg SIDE: 195 forat bli folkedom. Du husker også, hvem som be- gynte med folke-møterne, hvem som først drog om fra bygd til bygd, fra den ene lands-ænde til den andre. Nu står vænstre-foreningen der, og folkevæbnings-saken. Og da den siste skulde gæmmes ned og ikke bli en fædrelandsk propaganda, da gav jeg den karakter og mål i en sang. Så vilde man i rigsretten ikke instille til afsættelse. Du kan tro, jeg arbejdede! Så var der frygt for kompromis én gang til. Du kan tro jeg har arbejdet. Dette, min væn Hedlund, antar jeg dog nok tør kalles strategi. Den mangler hværken sin konsekvens æller sit hæld. Store faktorer, mange og rike ævner har arbejdet i vor politik. Men det galt at få arbejdet den op til sine store, uforsonlige motsætninger. Læs "Det ny system" og fat mine årlange suk æfter kamp; æfter at det moral-svækkende, al ævne døvende forsonings- og kom- promis-system også en gang skulde ta slut hos os. Jeg tænker, jeg har gjort noget for at få ænne på det, for at få kampens hærdende vilkår over vort dorske liv. Så får alt det, man kaller "dunkelt" i mit ord; "uti- digt", uklokt, ustrategisk, ja, det får være, du! Alle disse "vise" må få sin ære, og jeg mine bank; alle sin tak, og jeg i det højeste beklagelse æller i det bedste fall taushed. Det var ikke derom! Jeg har aldrig havt politisk ærgærrighed, ikke i nogen form. Men at gøre, hvad jeg gør, det faller mig naturligt, som at drage ånde. Når en annen gør det, tier jeg bestandig; når det ikke blir gjort, oftest fordi det er lejt at gøre, da SIDE: 196 gør jeg det. Det samme med mine sociale spørsmål, det samme med mine religiøse. Men her har jeg desuten min ærgærrighed. Jeg vil, det engang skal siges, at jeg fantes blant dem, som her gik foran. Hvad "den be- lejlige tid" angår, så er det en egenhed, at den næsten altid er ubelejlig. Jeg har hørt så, fra jeg begynte med republiken. Jeg har altid været eder såre ubelejlig. Det er sørgeligt, at I aldrig kan vænne eder til at forstå, at ubelejligheden er en del af min strategi. Jeg har op- daget hemmeligheden. Alle vil være i fred; alle vil, når galt skal være, ha bare ét spørsmål. Dersom livet var fred, eller dersom det bare var enkelt, d. v. s. inrættet for ét spørsmål ad gangen, å, da havde I ræt, og jeg uræt. Men jeg vet, at det er ikke så; jeg er psykolog. Og ser ikke I, hvad den religiøse frigørelse, den indivi- duelle frigørelse spiller for en rolle i den nuværende politiske kamp for selvstyre, så ser I ikke stort. - Anklagen for at vænstre er vantroende, er herimot for intet at rægne. Ja, det var egenlig ikke min hænsigt at skrive et langt brev; men det er sjælden, jeg taler ut. - Vi har det rasende godt. Vi glæder os over at være her. Det er røket ut mællem Bjørn og hans direktør, en pøbel. Han kommer nu vist her. Bjørn har den fineste og nobleste karakter af alle vore barn. - Det er som jeg siger: vænstres eneste frygt i kampen er unio- nen. Hilsen til alle. B. B. SIDE: 197 TIL ALEXANDER KIELLAND. [Paris, 11. febr. 1884.] Alexandrissime! Er Drachmanns "Skyggebilleder" som Hartvig Lassens citater i "Norsk tidsskrift" (jeg har næmlig i de siste år vænnet mig af med at læse Drachmann) ja, så forstår jeg dig, og så er han væm- melig. Ja pinedød skal så ikke min nye bok dediceres til Georg Brandes. For forræderi er forræderi, hvor fine former det fører. Og jeg ærer og ælsker dig for, at du straks var årvåken og skrev nætop til mig; ti det smig- rer mig, at du valgte min bringe for din klage, du rid- der! Hils dine puslinger og din kvinne og alt levende på den gård, du beærer med din livlige nærværelse, tykke kollega; jeg sitter og bander hele dagen, nej hele hele dagen; du vil forstå det bedre, når du engang ser hvad jeg bestiller. Det er forfærdeligt, kan du tro! Hilsen fra din søster; var her i forgårs; dette skrives den 11te. Din B. B. Gud for vår-vejr, hvær dag for åpne vinduer! TIL H. L. BRÆKSTAD. [Paris, 16. febr. 1884.] Kære Brækstad, torsdag æller fredag (22 æller 23) flytter vi til rue Faraday, 15, Ternes. - Tak for alt du gør i den norske sak, og for dine flittige mæl- SIDE: 198 dinger om det. Nu står den Bradlaugh'ske sak værre æn før. Han burde ha holdt sig i ro. Og så knuser Ægypten al politik i det inre. Jeg er ganske ræd for B. nu, at også Northampton slipper ham. - Jeg ar- bejder på hare livet. Hjæmmefra hører jeg ofte. Jeg tror, vænstre er lidt for rædde - og lidt for sikre. Det går an at forene disse ting, og vænstre forener dem. - Ja ja. - Men selv har jeg aldrig været så langt fra politik, som i dette øjeblik; ingen kan utrætte noget og går derved træt. - Det er mærkeligt med Englænderne, at først lar de folk sables ner i tusenvis; og så kommer de ænnelig. Dette er dog det motsatte af politik. Æller er det en følge af det parlamentariske system; at før samler ikke folke-meningen sig? - Jæg vilde så gærne ha en kort redegørelse for Henry George's system; jeg gider ikke læse hele hans store bog. - For den om Malthusianismen tusen tak! Hvorledes har du det, kære væn, i alle måter? Jeg har det så godt. Din B. B. TIL H. L. BRÆKSTAD. [Paris, 1. mars 1884.] Bravo, du lille kæmpe-karl! Der ser du følgerne af, at den engelske præsse er ubestikkelig. Hele den ty- ske venstre-presse er bestukket. Det er oprø- rende! Selv "Vossische zeitung"! Det rikeste av dem SIDE: 199 alle!! Nej, Tyskland og trældom, trældom og Tyskland! - Tak i alle gode Nordmænds navn, du Trønder. Mener du ikke, jeg på flekken fik det varmeste, ædleste, tause- ste brev fra vor fælles væn i London! Jeg blev ham ikke svar skyldig. Til Christopher Bruun har jeg skrevet et svar, som vil bite; for hvad mirakler nu tildags er blét inskrænket til, ved at videnskaben har gjort dem om til nerve-utslag, se det sés ikke i hele sin alvorlig- hed, før det sammenstilles. Og det har jeg gjort. Måske er her noget, du bør lægge mærke til også for Englands vedkommende. Din B. B. TIL J. E. SARS. Paris, rue Faraday, 15. 2den mars 84. Kære Sars, jeg hører med forundring, at I synes ikke om det stykke fortælling, jeg har overladt eder, og da kan du skønne, at jeg ikke overlater det næste. For så må det være fordi stykket, revet ut af sin fortsættelse og forbindelse, ikke er noget tes. For at der ligger fantasi og kunst i det, det vet jeg, hvis jeg ikke skulde være blét gal, hvad jeg egentlig ikke tror jeg er æller blir. Straks jeg hørte det, la Karoline afskrivningen af det næste tilside; for så kommer den altid tids nok. Vi har også flyttet siden. - Men jeg havde moret mig SIDE: 200 til at vite Emil Nicolaysen læse det højt for din mor, sin hustru o. s. v. af den allernærmeste ring, væl at mærke således, at der ingen tale blev om det, før bogen kom. - Nu tør jeg væl heller ikke det; stykket er næmlig særeget, og skal det ikke i offenligheden for det første, så bør det væl heller ikke læses for det første. Du vil skønne, hvorfor, når du læser det; ti du skal få det om et par dager; Karoline skriver nu igæn. Jeg finner, at Nicolaysen smurte væl stærkt på; "familjen på Gilje" er ikke et så aparte kunst-værk hæller; men søt og god er den, det er sikkert. Den er formeget i små-pluk. Jeg blev rent forskrækket over et par ytringer i "Kristendom og politik" i Dagbladet. Den, at det er en "intellektuel forvildelse" ikke at tro på en Gud (og udødelighed?); og at religionen og sædeligheden er mænneskehedens to skyds-ængle. Den siste ytring er også særegen derved, at hvis religionen er alt det, som du siger, da behøvdes ikke sædelighedens skytsengel; da var religionens god for begge. Og at nægte, at mo- ralen er uafhængig af religionen . . . ja, du har jo læst Stuart Mill om friheden, kan jeg se; du vet altså, at alle de sædeligheds-begreber, som har sammenhæng med vore borger-pligter og æres-pligter, de er avlede uten- for det ny testamente. Og jeg gad nok se, om moralen i sin højeste praksis nutildags ser ut som en stræng kristens. Min næste bog "På Guds veje" blir om det. - Desuten synes jeg ikke om denne dunkle tale (à la Lochmann) om "religion", kristelig religion; ti I mener jo fan ikke kristelig religion nogen af jer. Men at du SIDE: 201 foruten en Gudsbevidsthed tillike kræver et Guds-for- hold (annet kan jeg ikke få ut), - ja, fyldt som jeg er af Drachmanns vænde-rejse fra det åpne, store hav med moralsk sjø-syke tilbake til Ostende-brücke, har du gjort mig en sorg, du også. Jeg er jo meget glad i dine prægtige opsæt, kan du skønne. Dette med Frankriges sædelighed har jeg jo tænkt adskillig over; du betoner vistnok for sagte selve natur-anlæggets magt i dem, hvad dette angår. Og én ting glæmmer du ganske: de har ikke samme synds- bevidsthed her som vi (jeg mener i grad, ikke i væsen); de holder det ikke, de fleste af dem, for noget at vælte et fruentimmer, og selvfølgelig skader det dem heller ikke så på moralen som os, der holder det for stor synd og dog gør det. Tusene hilsener. B. B. TIL THO. JOH. HEFTYE. Paris, rue Faraday 15, - 5te mars 84. Kære gode Heftye, - jeg må få beholde gården og sælge løkken! Jeg stræver med at få et aktiesælskab til at overta den. Jeg taper mere ved at sælge løkken æn gården; jeg vet det; men den ene er mit hjærte, og alle mines, de kan ikke tænke sig Norge uten Aule- stad; - den andre er bare pænger og gæld og bry. Hvis Lund fra Bergen ikke får aktiesælskapet istan, SIDE: 202 kan den ikke sælges allikevæl uten alt for stort tap? Sælges slik, at De får Deres og jeg et års henstand med gården? Kan ikke det gå an? Deres brev har gjort mig rent fortvilet - og os alle- sammen. Naturligvis. Vi bor ut mot en stor, stor have, har vår og sang og klang hele dagen, og jeg skriver på den morsomste fortælling; alt, alt her er i vækst, inne og ute, - bare, bare vi kunde skille os med løkken slik, at jeg blev nogenlunne en fri man! Deres taknæmlige og hengivne Bjørnst. Bjørnson. TIL AMALIE SKRAM. Paris, rue Faraday 15. 5te mars 84. Kære, jeg har nætop, varm af læsningen af din mæl- ding, sat mig tilbords med dig her, istedetfor - ja, jeg vet ikke istedetfor hvad. For alle dine adjektiver, som jeg engang gjorde jagt på, dem forstod jeg ikke den- gang hvad var; nu finnes de igæn i blodet æfter at være jaget ut af stilen; du skriver ikke om dit æmne, du omfavner og kryster det op til dit fulle bryst. Så er der naturligvis overdrivelse i det for alle dem, som ikke har vællyst i sin fantasi; men de, som har det, de beruses af hengivelsens vin-overgydelse. Var ikke intuitionen i det så ægte, så rent ypperlig, så valt man sig bare overænde i det; men den holder hele SIDE: 203 møtet i respekt, i den grad er den åndig, sublim, stundom spiritualistisk bortblånende i syn. Der gives ikke et mænneske til på jorden, som har studeret din sammensætning som jeg. Jeg kan slikt. Og du vil engang komme til at se det. Mig personlig har du dennegang som et par ganger før gjort en tjeneste, den, at sige, hvem jeg er, og hvor- for jeg gør det, jeg gør. Din tro til mig i så måte tar ikke fejl, kære fru Møller; du skal få fortsættelsen bestan- dig stærkere og virkningsfullere i sine ydre omrids; ti det er dette jeg har lært. Ilden er ikke aftagende, heller. Din hengivne Bjørnst. Hvorfor tok du ikke med dampskib til Havre istedet- for København? Havde det en særskilt grun? Paris har du dog væl ikke set? TIL F. T. BORG. Paris, rue Faraday, 15, 8de mars 84. I al hast, kære, gode Borg, min væn, få tak i et mænneske, som har været på Sofiero og kan beskrive en audiens hos kongen og hans familie. Jeg har i min (store!) fortælling en norsk rik grosserer og hans forfængelige datter, som en adjutant (norsk) skaffer audiens. Adjutanten har planer på datteren og vil lade henne syne for de høje herskaber, som lar henne få se SIDE: 204 sig om i huset og i trædgården (æller noget annet mærkeligt sted); en af prinserne fører dem omkring - æller også nogen annen, og prinsen kommer til. Grossereren og hans datter samt adjutanten kommer fra Helsingborg (egenlig over fra K.havn). Hvad heter så stationen ved Sofiero? Er den langt fra slottet? Hvorledes kommer de så dit? Jeg vilde gærne, hvis det kunde gå an, at de skulde hentes i en kgl. vågn. I alle fall vilde jeg, der skulde ydes dem en æller annen usædvanlig utmærkelse. Jeg oplyser uttrykkelig om, at kongen og hans familie behandles med stor hensynfullhed; - det hele beskrives i brev fra grosserer-frøkenen, som vil til hoffet, og brevet er begejstret og på ingen måte komisk; for hun er et fint hode. Hun har utdannet sans for dekoration og dragter, så at huset, rummene, de kommer in i, mottages i, de mærkeligste møbler æller kunst-gænstanne, dronningens dragt (en sommer-dag under vanlige omstændigheter) hoffrøkenens, som er tilstede som tjenest-havende, hvis hun behøver at være tilstede, da jeg har tænkt mig det hele som en familie-præsentation, - de rum, de får at se, likesom træd-gården æller det annet de får at se, - og hvorledes det tar sig ut når de forlater slottet, - og prinsens utseende (den prins's som er sjøman) alt dette må jeg få beskrevet, kort, klart, ægte. Der vil ingen spot falle over det, så en inviet trygt kan give beskrivelsen i mine hænder. Men der må til gængæld sørges for, at jeg ikke på noget eneste punkt mystificeres. SIDE: 205 Gør dig umake med dette, min væn; ti for mig er det af overmåde stor vægt. Og lad mig få det så snart gjort og så godt gjort som muligt. Mit brev kan du bruke. Hvor vælkomne jul-bøkerne til Dagny var, behøver jeg væl ikke at fortælle. Også de andre skandinaviske barn har alle fåt dele hennes glæde "over bøkerne fra Borg"; og hvem så Borg var, blev spørsmålet; og svaret, at det var en så snil man i Sverige, og han havde en kone og en pige, som også var så "urimelig" snilde. Her bor vi dejligt og er tilfredse i alle, alle måter. Med de hjærteligste hilsener til din ælskelige hustru og andre vænner og væninner, din innerlig hengivne Bjørnst. Bjørnson. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, mars 1884.] Vedlagte er af "Gaulois" for 17de Mars. Bergliot, som kommer i en bonapartistisk Familie, kom hjæm med det fra denne; det måtte vises mig. Hun havde i anl. den ukænte norske skipsførers vakre opførsel været gænstan for en hel hyldning. Jeg ser, at I vil læmpe kongens dumhed ut af værden ved taushed æller noget, som ligner den. Mine vænner; vigtigere æn alle forsøg på at vinde en man så flygtig SIDE: 206 som rinnende vand er at grunlægge i alle gode Nord- mænd had og foragt for slik færd - og kongedømet i den! Lad politikerne være diplomater; et blad må bringe folket til at tænke og se, så her står andre og stærkere færdig, når de første er opslidte æller afsatte. - Jeg læste igår min harme sammenskrift fra igår for Weren- skiold, Ejlif Peterssen, Bomhoff fra Trondhjem og flere, og de vilde og måtte se den igæn på tryk, allesammen! - Gud, hvor I blir narrede på kong Oscar, hvis I tror på ham! Tro på en Bernadotte?! Hvem faen er længer så dum? Nej, tro på os selv. Nu må vi ha den hele pris, æller intet. De næste valg tilhører os æfter slike storartede dumheder. Inser de ænnu ikke det, lad dem da ænnelig så fortsætte! Vil I da straks ha folk liggende på ryggen og late sig? Din B. B. Æn om jeg lot som der måtte være ansvarlige bak en konges officielle uttalelse? Jeg så nok, at ingen havde undertegnet; men det gjorde intet til saken? - I så fall nogle ord efter første periode, - hvad siger du til det? TIL O. THOMMESSEN. [Paris, 24. mars 1884.] Kære Thommessen, den utrolige uregelmæssighed, hvormed jeg får dit blad, gør, at jeg kan ikke følge med; men jeg er, af hvad jeg har sét, sikker på, at du SIDE: 207 siger ikke sligt som Holst, at det er ingen ydmygelse for kongen at o. s. v. o. s. v. Jeg er ganske syk af al denne jammerlige submissjon, og at det store øjeblik ikke bedre nyttes til at gøre nationen årvåken og klar- synt både likeoverfor kongedømet og slægten, som og til at hærde dets æres-følelse. Dette er vigtigere æn alle ministerier, for det bereder fræmtiden, uten at noget i nutiden tapes. - I det, jeg sendte igår, skal du stryke ordet "Storpolitikere" og enten sætte noget annet in, æller la det være; jeg er bakæfter blét opmærksom på, at man kunde tro, det gik på Sverdrup, og det er slet ikke meningen. - Sverdrups opsæt: "Situationens krav" var udmærket; jeg er ham svært taknæmlig for den; især for sejers-tonen i den! Det øjeblik, da Motzfeldt kom til ham, undte jeg ham af ganske hjærte. Motzfeldts rolle har været motbydelig intil det siste. - Havde det lønnet sig at holde de franske blad à jour, skulde jeg ha gjort det; men de er så grænseløs uvidende, så det blev et arbejde, som idelig måtte gøres om igæn. I kunstner-kredsene her er forbauselsen og forbittrelsen over "Vicekongedømet Norge" ubeskrivelig. B. B TIL O. THOMMESSEN. [Paris, 26. mars 1884.] Tak for dit brev! Jeg bryr mig ikke mere om at du tar det om Vicekongedømet, nu jeg har idag sendt dig det næste. Men du må ha Vicekongedømet in SIDE: 208 mente; du har ingen forestilling om, hvilken skam det er for os i utlandet. Hvilket falskt lys det kaster over hele vor kamp! Folk tror, det er en manøvre forat skade, hvad det naturligvis ikke er. Vi må aldrig ta imot det! Vi må ænnelig engang se europæisk på alt, som rører ved vor sælvstændighed og dens attributer. Jeg savner dit blad; jeg forstår ikke, hvorfor det blir borte nu i otte dager; det siste jeg læste var dit ud- mærkede svar til diktaminet. Jeg har fåt brev fra Richter. Han er utvilsomt dygtig til vænstre. Der er da væl ingen i tinget, som går med på Livius Smitts B? Jeg har pastor Sverdrups ord for, at han ikke gør det. Det er at omgå, og derved svige Rigsretten. - Hvad du dennegang får sendt, har jeg stor tillit til. Jeg tror, det er et skak-drag. - Husk, én gang for alle, at du har ubetinget ræt til ændringer og bestæmmelser om det skal deles i biter eller helt forsvinde. Jeg bor jo så alt for langt borte. Din B. B. TIL O. THOMMESSEN. Paris, rue Faraday 15, Ternes, 2. apr. 84. Kære Thommessen, jeg rejser naturligvis ikke hjæm forat overvære en forfølgelsessyk process, så længe jeg sitter i et omfangsrikt, langt fremskredet arbejde; nytten SIDE: 209 af at afbryte bare for at more nervøse eller gale folk inser jeg ikke. Men hvis de kongelig ansatte dommere for presse- forseelse dømmer mig til fængsel, skal jeg komme; derpå tviler ikke en eneste sjæl i Norge. Herom har jeg nu også tilskrevet Justits-Departementet. Er der noget i loven, som likefræm forbyder at be- gynde Forfølgelsen, mens jeg er i Utlandet, så kan De- partementet vænte lidt, og jeg skal komme; det er da vel ikke saa trængt, vet jeg. At overfalde dig med Process-Forfølgelse istedetfor mig, og det før man sætter sig i Korrespondence med mig, hvis Adresse man har, er af samme Sort Retfær- dighed som al deres øvrige. Men når jeg kommer tilstede, må de da i hvert Fald slutte med dig; og til din Sak kommer for Højesteret tænker jeg det tar Tid, så du kan vel staa den Tørn ut saa længe som saa mangen anden. Din Kampfælle Bjørnst. Bjørnson. Dette synes jeg du kan offenliggjøre. Det tror jeg dog nok Thommessen, at skrev Venstre- pressen hver dag som vedlagt, da fik vi intet Højre- ministerium. Alt ansvar er mit. Hvad er vi per- sonlig værdt, Thommessen, når det gjælder? SIDE: 210 TIL H. L. BRÆKSTAD. [Paris, 4. april 1884.] Nej, kære Brækstad, for det første rejser jeg ikke hjem. Processen kan vænte lidt, og et højre-ministerium på det program er i den grad falle-færdigt, at min hånd vilde være for stærk. Nu er Richter først rigtig sikker på at komme som vænstre-man. Nu går intet mællemforslag længer. Dette ministerium faller midt- sommers, det næste like under valgene?! - Det tror du, kongen våger? Nej, min væn, det hele er bare humbug; bare teater-effekt forat dække armod. Svenskerne kan han ikke bruke; de vil ikke fræm, de bæster; bare bureaukratiet, lediggængeriet og nogle gale kvindfolk. Og i Norge går vænstre nu rivende fræm! Hvad står så igæn uten (som jeg idag har skrevet) "smæld", mer smæld og atter smæld. Voila! Du kan gærne sende dette over til Richter med mine bedste hilsener. Jo, det er en dejlig potentat, denne hans lange kærlighed. Gud, for en teater-helt! Og som han skal drikke champagne for at holde det gående! - Din B. B. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, 8. april 1884.] Kære, gode Thommessen og alle vænner, der må være noget i dette, som jeg ikke fatter. Altså: [er] jeg på nogen måte nødvændig hjæmme, om ikke for annet, SIDE: 211 så for presse-saken, så telegrafer, og da siger jeg skidt i boken og kommer straks; på samme flækken, - I må aldrig tvile om det. Jeg står ganske til tjæneste; jeg vet I råder mig godt; hvorfor skulde I gøre annet? Jeg trodde jeg slæt ikke behøvede at komme hjæm for det første. Men her må, som sagt, være noget, jeg ikke forstår; ænten noget juridisk æller noget i situa- tionen. Jeg har aldrig sét make til ministerium. Skån dem ikke! Især Dahll! Tillat ikke slikt! På dragjer hel- ler injurie-process og før vidner! Frygt ikke skandale! - Jeg synes ikke om, at stortinget hæfter sig med diktamenet. Nej, handling, ikke ord. Vi har nok. Og de nødvændige må præssen besørge. Ja, hilsen gode vænner! Der strømmer brev og telegram og tilbud in på mig. Leve Norge. Din B. B. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, omkr. 12. april 1884.] Min væn, af vedlagte vil du se, at justitsdepartemen- tet i det minste ønsker ikke min hjæmkomst. Selv øn- sker jeg den hæller ikke. Jeg taper antagelig min gård på det; kanske taper jeg den allikevæl, men da sikkert. Og mit arbejde! Især, hvis man, som der siges, arre- sterer mig, så taper jeg også lejligheden til at skrive til lands-mæn i denne for dem og mig så svære tid. Men - vej ikke, dette med, hvis jeg trænges; lad SIDE: 212 det alene huskes, så beslutningen om min hjæmkomst ikke fattes lætsinnigt. Jeg er parat; jeg skal gøre god tjeneste; og fængsler man mig, så blir vel det den største, jeg kan gøre. Det gør situtionen ænnu mørkere, umuligere, dum! Men hvorfor gøres her ingenting! Hvad er venstre- foreningerne stiftet til? Tænk eder England, hvis man bød en rægering på et skamløst program! Tænk selve Sverige! Mål så, hvor jeg finner disse små stik i bla- dene, som er det hele jeg ser, fortvilet ingenting! Jeg hører, der siges man kan ikke stole på rigsretten, hvis Lange og et par til tages bort. Jo! Nu gæller det jo bare at opretholde en præcedens, en fallen dom! Man måtte jo forsikre sig, man for man, om de har den norske tænkemåten, at det vil de. Jeg skal gi mit liv på, at de vil. Menneskene vokser med faren, når der er to i dem. Og så vidt er det dog væl sælv i knæ- hønerne blant dem. Tag det systematisk: man for man! Der må dog kunne skaffes absolut visshed; så vidt ærlige er de dog, at vi får høre, om de tror, en fal- len dom er bindende for dem. Jeg får mange brev, megen velvilje, megen opmunt- ring. Du evige, hvis jeg havde en bedre økonomi. Hvad jeg lider; nætop som jeg sitter og tror, nu kan jeg i full fred arbejde, bryter det in på mig igæn. - Hør, den Vullums udgydelse var i sin dypeste grun - tro- løs. Således reduceret svarer billedet af mig som bor- ger til Henrik Jægers som digter; jeg er blét det fæmte hjulet til vågnen. Din B. B. SIDE: 213 TIL EMIL STANG. Paris, rue Faraday 15, Ternes, 13de apr. 84. Kære Stang, jeg antar, at du som jeg ønsker, at det arbitrære skøn af, hvad som er mot trykke-frihets-loven, lidt æfter lidt også hos os bør utvides, så vi også for så vidt kommer under engelsk og fransk mål og ikke under tysk. Både det norske højre og vænstre, d. v. s. begges intelligentere dele, burde være enig om dette og hjælpe til med det. Derfor vil jeg, før jeg vænder mig til no- gen annen advokat i målene mot mig, spørge dig, om du fra hint syns-punkt af vil procedere mine saker. Det blev en demonstration mere for det fri ord i Norge, tvefold nødvændigt i en bevæget tid. Er du enig med mig, så mæld det i et par ord på rette sted og sørg for, at det får den fortolkning, som det skal ha. I så fall gør jeg intet politisk nummer af det; vi har nok. Ej heller ønskede jeg, du skulde levere nogen real-procedüre. Men har du dine grunne til at sige nej, ja, så får vi ut på den sannede vej med det til alt det øvrige. Jeg nytter lejligheden til at uttale min tak for, at du ikke under disse omstændigheder "offrede dig". Jeg skulde like at se dig ta din plass som oppositions-fører, den naturlige plass for en minoritets-man i et frit folk, den motige, upriviligerede plass, som gir mere ære æn - serafimer-strikken om en norsk hals. Hils fra mig i ærbødighed din gamle far, hvis talent- SIDE: 214 fulle kamp helt op i olding-årene har min agtelse, skønt jeg står så hårdt mot ham og den gamle tid, som jeg formår. Venskabeligst Bjørnst. Bjørnson. TIL H. L. BRÆKSTAD. Paris, rue Faraday 15, Ternes 14de apr. [1884.] Ja, kære Brækstad, jeg vilde få megen ære, om jeg rejste hjæm nætop nu; men nogen nytte gjorde jeg vel næppe. Justitsdepartementet har fritat mig fullstændig for at komme hjæm (jeg saksøkes for nok et opsæt i 42 af V. G.). Naturligvis ser de helst, jeg blir borte. Også Sverdrup og alle ældre i Venstre. For faen er løs, når jeg kommer, og ham vil de ha bunden. Det står slik: jeg inser ikke nytten, ikke nødvændig- heden af at rejse hjæm, hvis stortinget handler uten mig; men de har derhjæmme fullmagt til at telegrafere mig til, hvis de finner det nødvendigt, at jeg kommer; og mit løfte, at da kommer jeg straks, har de også. Mere kan jeg ikke gøre, du. Til Lochmann har jeg sagt, at nu kan jeg under ingen omstændighed ta teatret; om jeg senere kan ta det, - ja, det får stå hen. Teatrets stilling er jo for- tvilet, Brækstad, og kan de mennesker ingen råd finne, så vil jeg føle samvittighedsnag ved at la dem drive ut i den åpne sjø. Men min lyst er det ikke. Er der SIDE: 215 nogen annen råd, så gør jeg det aldrig. Og som sagt nu, med så mange arbejder på hånden, under ingen omstændighed. Hvad Friele skriver om mig tror intet mænneske, du. Henvendelsen til Svenskerne om hjælp, likesom den til utlandet har bl. meget annet også virket det, at for første gang i unionens historie har der hos dannede Svensker vist sig ævne til at få ihop et norsk fler- tal. Vore vænner er flertallet, selv i Stokholm, ikke at tale om i riksdagen. Kongen vet det; han skal være ganske fortvilet. - Så stor forfængelighed som hans måtte, trods hans vitterlige begavelse, føre til så kolossale forvildelser; nederlagene har været store; de vil bli større. Han har ællers alle tægn til begynnende sinsforvirring. - Altså: koldt vand i blodet, hæders-væn! Rejse-pængerne ligger længst færdige; men der blir vist ingen rejse af. Det trænges ikke; - vi får se! Din B. B. TIL J. E. SARS. Paris, rue Faraday 15, Ternes. 20de apr. 84. Kære væn, det var bra gjort af dig at skrive mig til om stillingen. Det om folkevæbnings-samlagene har jeg altid vidst, og det kan ikke være annerledes, så længe vænstre har en chef, som æn ikke ejer spor af organi- sations-ævne og ild-påsættelse. Men derom er jeg over- SIDE: 216 bevist, at et statskup i Norge med Kristiania og om- givelser og kanske Trondhjæm med do. som hurtigt bytte, vilde ænde på det allerjammerligste. Aldrig kunde det lykkes; jeg kænner mine folk; de gik ikke straks over til aktion; men noget lejere, tværere, umu- ligere kunde ikke tænkes, og så tapte man tålmodet og blev storartede mot dem, og så kom aktionen! Den kom så sent, den egenlige folke-rejsning, at da var også højre kommet sig af sin forvildelse og slut- tede sig til. Tro du mig! Giv Nordmanden lidt tid, og han grejer sig. Jeg har ingen frygt, selv om det kom til statskup. Men, du gode Gud, en Bernadotte og statskup? Ja, bare nogen vil gøre det for dem! Som Napoleon; - da er de med og høster frugter, Gud bevar's! Men de . . . en beslutning, en virkelig, ægte gå-på-beslutning? En Bernadotte?! - Kære Sars, du er en for stor beundrer af slægten. Nej, troløse er de; men højere driver de det ikke. Jammerlige folk! En flok nervøse bukke og aper, slupne ut for at æte sig mæt, og æter sig døden til. Heller ikke vænstre-foreningerne gir livs-tægn. Kunde ingen få inbildt Sverdrup, at chef for denne organisa- tion skal en man være, som står frit, så alt, hvad denne operations-armé gør, ikke kastes ut over ham og gæn- nem ham over norsk rigs-ræt o. s. v. o. s. v.? At det var meget grommere at være æres-præsident? Men hvem skulde så være chef og råd? Berner er så altfor ube- sindig og urolig; han kom til at gøre dumme streker eller at jage den ihjæl. Jeg gad vite, om ikke Ole Arvesen har gode egenskaper for en slik stilling? Og så SIDE: 217 kænner han alværden. Og med en god stab? Han er absolut ild-påsætter og gruelig klok. I denne tid burde jo vænstre-foreningerne sondere, om man kan forfølge statsråderne, det ene sæt efter det andre, intil rigsrets- dommen adlydes, uten at tape stæmningen? Og hvis det er så, hvorom jeg ikke tviler, så burde for- eningerne selv gå ivej som blænkere og kræve mini- steriet inkalt og eksamineret om, hvorfor det ikke møter i tinget? En bevægelse kan ikke komme istan, uten at man rejser sig. Denne stilhed ovenpå et slikt mini- sterium med et slikt program er også taktisk så for- agtelig; om det moralske taler jeg ikke engang. "Unionen" er jeg absolut færdig med. Jeg roper "leve" for den intil vi kan aflate; som jeg overhovedet bare holder på det nærværende forat det kan beskytte det kommende. Jeg tror, at tiden er kommen til at få Svenskerne til at forstå dette. Strindberg, som er en begejstret væn af os, kan med hele sin flok begynne at forklare det, straks tiden er belejlig. Det faste tag jeg fik i Sverige gænnem Hedlund o. s. v. er unyttigt for den videre marsch; for de følger ikke; vi må få tag i de yngre; de slites ikke så let ut; de er dygtig radikale. Og om Norge mener de, at der er frihedens vugge i Norden; derfra forløsningen. - Til dato er det socialistiske æmne næsten ikke rørt hos os; dette er en stor, stor fejl. Der er intet så frigørende i det politiske som at få store sociale utsyn over det nuværendes grænseløse egoisme og uretfærdighed. Kunde du ikke nætop nu la nogen gi en grej fræmstilling af Henry Georges progress and poverty og hans agitatoriske SIDE: 218 virksomhed i England. Er mannen ikke at finne i Norge, så gå til Danmark æfter ham. Denne bevægelse på kristelig grun, og som har slåt så stort til i England, må kunne ryste Nordmænd. Jeg har gæn- tagende forgæves dundret på Holst med det. Men han skaffer jo ingenting fræm. Hvad kan gøres med skytter- lagene, så længe ikke vænstre-styrelsen har mot til at ta denne store sak i sin hånd? Jeg har i denne tid ikke set en eneste norsk man erklære sig for republikaner; ikke hørt nogen tale et retskaffent harmens ord over kongen og konge-magten. Vi er ikke komne langt i mot. Skal vi ikke snart få se lidt mere af et ærekært folk? - Det stødte mig rasende, at protokoll-kommitteen anglede æfter den svenske riksdags hjælp! Jeg vil håpe riksdagen tier; vi har også nok af skravl, når vi nu får stortingets egen over diktaminet. - Den europæiske stilling synes at være gunstigere æn for en stun siden. Det er for alvor, at en ny stor fri- heds-bevægelse har begynt i Tyskland, der er megen begejstring i den, meget håp. I Frankrige går det lidt langsomt; men sikkert; hvor jeg ser hen, er friheds- arbejdet i stigende; men langsomt. Nederlandenes in- ledning mot republik har her været alment og varmt hilset; ti forbudet mot at "fræmmede" fyrster kan i successjons-ordningen arve Nederlandenes krone betyr dette. Spanien står ved en explosjon. Kongen dypt foragtet. Da han blev utpepet her, var det ikke som aviserne sa af nogle få, men af 200,000! Det varede fra gare du Nord til place d'Opera d. v. s. som fra dere SIDE: 219 til Ekeberg-vejen. Og han blev tat igæn om æftermid- dagen, da han skulde i kirke. Det var især Spanierne, som da besørgede det; han snek sig ut af byen næste morgen kl. 7. - Her er i Frankrige en san skræk for det, som kan føre til en sønderdeling (kommunerne). Sammenlign forslaget til ny lov for Londons kommune med den, Paris nylig har fåt! - Denne frygt hindrer meget her; just fordi alle føler, at den er fræmtiden. Her behøvdes bare, at en eneste stor man trådte fræm med de fri kommuners program, og disses gruppe- forening med andre kommune-grupper, f. e. Spaniens, Italiens som overgang til forening med de germanniske, - og du skulde se, hvorledes den franske frygt på én dag blev til fransk fræmtid! Frygten er ikke for tingen nemlig, men for at det skal gøres nu, ved mig, skiple det, som er. Tingen er rigtig, derom er de fleste allerede enige. Hils din familie hjærteligst! Din B. B. TIL J. E. SARS. Paris, rue Faraday 15, Ternes. 22 apr. 84. Kære Sars, tak for dit varsku! Jeg opfattede ikke min brors forslag om at ta Stang eller Heyerdahl "fordi de var flinkest" som kommende fra Aubert. I hvært fall inlot jeg mig ikke på det i denne form. Men jeg SIDE: 220 spurte Stang, om han var enig i, at den sort forfølgel- ser var utidige, og i at det arbitrære skøn om, hvad som her var strafbart, måtte også hos os få vest-euro- pæisk vidde til fordel for det fri ord, især i en bevæ- get tid. Var han enig heri, så burde han ta min sak og da lade det bli kænt, hvorfor han tog den, næm- lig fordi højre som vænstre var enig om det, jeg oven- for har sagt. I så fall ingen real-procedure. Hvis han ikke vilde, da lot jeg saken gå den almindelige poli- tiske vej og bli et nummer. Det samme skrev jeg til min bror. Vilde Stang ta saken som en protest mot den slags saks-anlæg, så var dette det bedste; vilde han ikke, da skulde Mejdell straks gives min sak; ti jeg vilde ikke svike min gamle væns søn, som også var min væn; ti om han æn ikke var så dygtig som f. e. Heyerdahl, så kunde det, hvis også jeg forbigik ham, let se ut, som vi bare i ham så en lomme-prokurator. (Dette siste mellem os.) Har min betragtnings-måte på noget punkt fremkaldt misforståelse, så vær så god at rætte den! Som saken her er fremstillet, således og ikke annerledes er den. Brænnevins-brænder og bayersk-ølfabrikant Sæhlie skal jo nu bli minister. Og intet gør man? Ordskiftet i tinget om fællesundervisning har glædet mig meget. Det er om dette, som om undervisning i alminnelighed at min fortælling handler; ingen skal væl ane det af den begynnelse, som er givet. Den bevæger sig gænnem idel bevægede scener fræmover mot den største, som jeg har givet. Sars, der burde skrives en brochure om unionens SIDE: 221 væsen og utvikling; Svenskerne vil straks forstå det, når vi siger dem det, at Nordmænnene ikke i længden vil være Bernadotte'ske sted-børn æller gå for Sveriges husmæn; at unionen bare er os et middel til utvikling af vor sælvstændighed, at den for rætskafne mæn aldrig kan være mere. Hilsen B. B. TIL S.A. Hedlund. [Paris, 25. april 1884.] Hjærtens væn, nu har jeg læst dit forsvar for mig! Jeg blev meget bevæget, og således de mine. Ingen annen i Norden har den hjærtelagets patos som du, når din retfærdigheds-kænsle røres. Og mig griper det be- slægtede i din natur med særegen magt, og da natur- ligvis mest - slik er vi mænnesker! - når det gæller mig sælv. Jeg tror, jeg kan sige, at hvad du siger om mig, det er sant. - Og så læste jeg den ynkelige Waldén, som den 8de skriver om Bjørnsons "utfall mot Sverige", og den 21de går fra det!!! - jeg takker dig som ingen annen; du alene er mer for vor sak æn alle de andre tilsammen af den grun næmlig, at du gør Svenskerne afholdt i Norge. Det er dette, som for os er din uvisnelige hæder - og blir det væl engang i Sverige med, til alt det annet, når tiden er der. Ja, der er din forsoning på sin rette plass, du kære SIDE: 222 vise man; de to folk skal forsones i sin fræmtids op- gaver; men ingen forsoning med det, som er dem evigt fræmmed, evigt fiendtligt. Hilsen til alle kære fra os! Din B. B. TIL JOHAN SVERDRUP. Paris, rue Faraday 15, Ternes 11te mai 84. Kære Sverdrup, det norske postvæsen har like siden påske moret sig med at tilbakeholde "Verdens Gang" for mig, så jeg ikke før idag har fåt læse ordret dine to mesterlige taler i Marinebudgettets snævring æller Termopylæ. (Dagbladet har naturligvis ikke havt den forstan at trykke to slike taler ordret.) Nuvæl, siden Gambetta er der ingen uten dig i de parlamentariske forsamlinger, som holder dem så abso- lut åndfult, højsindet, smidigt, sejrende. Især repli- ken, den lyner! Dette med at "tiden skal jævne det" - skulde der ikke nu for al "tid" være svaret på det? Jeg minnes ikke at ha læst make til replik. Der er af åndens fineste kræfter i den. Og så den sikre utsigt til rigsret, som du lekende og leende drar forhænget ifra! Jeg frydede mig! Jeg har længe gåt og villet skrive dig til: slå dem ned! De er sælve motløse, Svenskerne fatter (ænnelig!), at fore- ningen er et folkeforbund, og vore er harme; - SIDE: 223 nyt et øjeblik, som aldrig kommer således igæn, og som det er en forbrytelse ikke at nytte, . . . og så siger du det selv! Naturligvis i er offenlig tales hvite slips; men til væsen det samme! Du har gjort mig glad for ét år! - Nu har jeg bare én ting at være misnøjd med, og det er vænstre-foreningen. Den må være en agitations- forening; den skal have færdigt, hvad I kan ta op som program; ikke omvændt. Ingen ledende politiker skal være annet æn dens æres-medlem (du dens æres-præsi- dent); men den må virke uafhængig af diplomatiske manøvrer; disse blir eders sak, og foreningernes bare hvær gang der sker bestæmt ordre til den fra eder. At være sammen med en ypperlig bestyrelse formand i en slik forening, det er min post, du! - Hvor fan- den er foreningen nu henne? I dette øjeblik burde lan- det oversvømmes af adresser til dig, som forlangte, hvad du nu uttalte! Ja, min innerligste, innerligste tak! Din B. Bjørnson. TIL H. L. BRÆKSTAD. Paris, rue Faraday 15, Ternes [24. mai 84]. Kære Brækstad! Din sortsmuskede lille norske ateist og socialist, hvad fanden i helvetes pøl og pine tænker du på. Vil den ene røvern til at forære noget til den andre? Den ene stakkarn plukke sig forat pynte den SIDE: 224 andre? På ingen måte! Pængerne ligger her, til du kommer? På ingen måte. Er du gal?! - Eller er nogen ute og går gænnem din tynde krop? F. e. den store Richter? Jeg har ofte tat mot hjælp, fordi jeg hensynsløst har sat min formue og fræmtid in i kampen; men det må være af meningsfæller; vi kan ikke ta imot bare gaver, skønner du. Skulde jeg ha gåt til Norge forat styrke sind og tanke der, væl, deri burde hvær god Nordmand ha støttet mig; men siden vi fik tæften på gevær-låsene, følte vi alle, at min hjælp var overflødig; her lå de på sine egne gærninger; her var et ophidselsens og harmens stof, som overgik alle andre. Jeg behøvdes ikke i Norge. Men så behøves heller ingen hjælp til denne rejse. Jeg står atter henvist på mig selv og mine meningsfæller. Som sagt; pængerne skal ligge her til pintsen. Jeg glæder mig svært til at se dig. Thommessen kunde ikke komme herfra, skønner du; nu er han på sjøen til Norge. For en vidunderlig syttende maj, du! Og så godt det går hjæmme nu! - Lev vel, din gap, og lad mig snart se din spidse snute, og dine unger uten religion (som mine) og dine vadsække og ærter-poser! Det ene trolle fra det andre! Det ene trolle til det andre! Din B. B. SIDE: 225 TIL AMALIE SKRAM. Paris, rue Faraday 15, Ternes, [slutten av mai] 84. Kære fru Skram! (hvor kejvhændt det faller!) Nu ja, du bad mig sige min mening om en viss bog af E. Brandes; jeg kommer sansynligvis ikke til at læse den. Men igår læste jeg rent tilfældig "Efter Selskabet" af ham; den står i det hæfte af "Tilskueren", du sendte mig. Brandes's saker gør det intryk på mig, at en manlig køns-del på flue-ben kommer gående mot en kvinnelig do. på do. do., og så begynner forhandlingen. Det er ikke i anstændighedens navn at jeg finner dette flaut, tro ænnelig ikke det; nej, det er fordi, at så nakent er ikke livet; så nakent optræder ikke engang dette spørsmål. Han behandler livet som like så mange hin- dringer æller betingelser for at disse to skal fare i hvær- andre æller i alle fall ikke forstyrres i deres attrå, eller afledes til andre do.; men livet er ikke bare hindringer æller betingelser her; forholdene er noget i og for sig, og har sine egne absolut uafhængige mål, og ikke alene optræder de således til de forhandlende køns-dele; men inne i selve disses lyster og overlægninger. Også i dem er livets egen uænnelig sammensatte histo- rie. Hans optrædende køns-deler er ikke alene uten bi- hang i det alminnelige legeme; men de er uten luft; hvis man kan tænke sig mænnesker levende i et rum, hvori vor atmosfære er borte, så har du Brandes's per- soner. Ingen kan gripe livet, livs-betingelserne, tægne atmosfæren; men en digter tænker aldrig en person uten SIDE: 226 i den; han gyder omgivelsen, idet han gyder figuren, og det uten at nævne den med ét ord. Og det er nøj- agtig her, at den større æller mindre poetiske ævne viser sig. Han virker usigelig ubehagelig på mig. Tak for dit brev! Du følger med fingeren nerover mit brev og siger: det har du ræt i; men det har du uræt i, og så glæmmer du, skønt du behandler det på to sider, at sige mig, hvad det er, jeg har uræt i! Ikke engang af behandlingen kan jeg se det, så fortvilet al- minnelig er den. Du må ha strængt i denne tid forat bære dig så tosset ad. Det har moret os meget! Karoline ikke mindre æn mig. Men vi er meget glade i dit brev, kære. Du er så god og naturlig i det, og fægter så vindmølleagtig mot en hel del, som fanden vet, hvad er; Gud, hvor morsom du er. Men mest lo vi, da du forsikrede, at nu sat du stille og holdt kæft. Du må gænta det i fæm brev fæm ganger i hvært, før vi tror det; æller også få Skram til at skrive det én gang. Du skønner deraf, hvor gruelig lavt du står. - Thommessens har været her, og vi har moret os frygte- ligt. Du har gode vænner i dem, som du i det hele har gode vænner, skønt du er så dum med dem ofte. Mig morer du nu så ubetinget og overrasker mig hvær gang så ærligt med din begravelse og tænkning; for jeg glæmmer den mællem hvær gang. Du kunde aldrig falle på noget, som lot mig få imot dig; skønt jeg ikke liker en hel del af det, du på forskællig måte i din om- gang gir form, så liker jeg det altsammen i grunnen. Jeg har natur sammen med dig; jeg har pløjet så i min egen, at jeg kan din - d. v. s. man kan aldrig et SIDE: 227 annet mænneskes; men til hus-behov, mener jeg. Og så er jeg så glad over, at det går godt med Skram og dig, - så glad! Har han ikke anlæg til at bli hus- grin? Svar mig! Har han det, så samle din energi mot det! Du er nervøs, nervøsitet mot nervøsitet - Gud bevare os! - Ja, min kære, søte, gode Amalie Skram, lad mig se dig igæn ofte - og under gråt hår ænnu vakrere, fordi du har fåt tryghed over dit liv ved en brav mans side! Din B. B. TIL ERIK LINDSETH. Paris, rue Faraday 15, Ternes, 4de juni 84. Kære E. B., dit frydefulle brev morede og glædede. Ja, skriver vi ikke som to rigtige okser og asener Jonas og jeg, så ser vi hjæmom til våren med hvær vor flok, og kommer da direkte til dig. Du får leje hôtellet til os æller et annet hus, og så Kahrs med og holde fæst, far min, i stor gammeldags stil på flere dager og byde al sygdom at stanse så længe. Vi glæder os til det som unger. Idag har vi drevet om og pratet om sociale og sæde- lige spørsmål, så jeg er halv sprængt. Somme dager må det til. Det er herligt, at jeg har ham her. Og jeg har jo også kunnet virke på ham igæn, som du væl alt har forståt. Nu skal du se, at det store i ham først SIDE: 228 egenlig forløses; hans utvikling er kommet så langt fræm, at kravene til ham kan sættes, hvor jeg altid har længtes æfter at sætte dem, og hvor jeg vidste, at jeg engang kunde komme til at gøre det. Jeg har trod på ham som ævne i overordentlig grad. Mindre som karakter; der har han overrasket mig. Han er nu så hel og san, som han skriver til. Han ser tværs igænnem alt det, som før bant ham. Du vet væl ikke, at - - Ja, så langt kom jeg dengang og vet ikke, hvad jeg der begynte på. Idag den 11te juni fortsætter jeg. Vi har bægge været i stor spænding for kompromisset, som vi bægge hader og forbanner af et oprigtigt hjærte. Vi håper innerlig, at det ikke må gå i lås. - Men jeg vil ikke plage dig med de grejer, bare uttrykke min glæde over, at du føler dit borger-ansvar, min bolde væn. Hvad siger så - fatter Neumann til det? "Slætte tider, min far, slætte tider!" Hils ham hjærtelig! Lader os alle bede, som præsten siger, om et godt møte til næste år foran et godt valg! Det beror også lidt på, hvorledes det går i den øvrige værden. Kan der nu tænkes et bedre billede på, hvor stort det gænsidige ansvar er blét mællem dannede mæn over al værden, æn at jeg uvilkårlig, idet jeg tænker på betingelserne for at møtes i godt humør med dig på din sølv-bryllops-dag, føler dette afhængigt af, om f. e. Frankriges, Englands saker går godt, vir- kende på vore; ja, uten det får vi antagelig slæt intet møte med dig! Jeg er slik konstrueret, at jeg læser med samme feber Frankrigs og Englands blad som Norges; jeg læser til og med mere i dem; ti de er vigtigere. SIDE: 229 Faldt Gladstones ministerium i dette øjeblik, skulde du se en forfærdelse! Og truede noget republiken her, var Bismarck almægtig. Nu har han sin hare nød med Tyskland (og Østerrig) at holde dem i belejrings-tilstan; stod Frankrig der ikke som republik, kom hele fast- landet i politisk belejrings-tilstan. Hils din hustru hjærte- lig, kære væn, og dine unger! Erling er her og lærer fransk. Begge jænterne taler det nu, Erling også snart; siden sender jeg ham til England. Pensjonerne her er meget billige, og meget bra både med kost og om- gang. Her alt væl, din inderlig hengivne B. B. Jonas og Tomasine og Karoline hilser. Nu husker jeg, hvad jeg vilde skrive den 4de juni. Vet du, at det du sa om min hustrus sygdom, det var det rigtige, derfor er hun nu kureret og er udmærket. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, 8. juni 1884.] Kære Thommessen, siden Slesvigs tap har jeg ikke før nu igæn havt den ydmygende følelse at tilhøre et litet folk, hvis ledende storheder er i forhold. Dengang behøvde jeg flere år forat bli den kvit; - i min alder nu må der mange og gode begivenheder til forat jeg skal gænvinne den tro jeg havde. Jeg har havt en SIDE: 230 våken nat og har ganske måttet lægge mit arbejde til- side. - Vær så snil uopholdelig at lægge dette brev- kort in i en konvolut til Mustad, der var så vænlig at telegrafere; han bør jo have nogle ord i svar; men disse er af den sort, jeg ikke gærne skriver op igæn. Jonas Lie er likeså fortvilet som jeg. I knuser eders forfattere ved å beta dem troen på sit folks kraft og moral gænnem unødige og forfærdelige opgivelser, der gør vore dyrebare offre og vort tro arbejde til - ko- medie. "Verdens Gang" får jeg næsten ikke mere. - Det har væl gåt galt med Ejnar, siden vi intet hører. Også det. B. B. TIL O. THOMMESSEN. [Paris, 27. juni 1884.] Det forekommer mig, at Munthe bør forlanges fjærnet. Moralen må komme synlig til roret. Æn videre bør der med alvor henstilles til højre, om det ikke nu ved at skifte ænkelte af sine redaktører, først og fræmst Friele vil yde sit bidrag at løfte præssen op i anstændige mæns sælskab igæn. - Om sælve saken siger jeg følgende. Det har rørt mig til tårer at tænke gamle Sverdrup i stiftsgården og hans gamle vænner omkring ham. - Men jeg holder fast, at fortsatte for- hør over geværerne (af kongens nærmeste f. e. hans adjutanter) havde ført fræm et valg, som der i Norge SIDE: 231 ikke havde været make til, og kongemagten havde fåt gi sig på sværere vilkår æn disse, og, hvad for mig altid er hovedsak, det norske folks æresfølelse, den nationale som den andre, havde vokset ti procent. Tak hjærtelig for telegrammet til Schneider, Skramstad, dig selv, tak Blekastad og Mustad. Din B. B. TIL S.A. Hedlund. rue Faraday 15, Ternes 2den juli 84. Ja, ikke stæmmer jeg i med i jubel-koret! For her viste just Sverdrup, at han ikke er den store man. Aldrig har en "leder", hvad han ikke er, havt bedre trumfer på hånden. Han behøvde bokstavelig ikke at ha rørt sig; i det højeste latet gøre nogle forhør for rigsræt over geværerne i kongens nærmeste omgivelse - og vi havde gjort et valg, som der ikke var make til i Norge æller i noget frit land. - Men når vi ikke har de store mæn, og et så litet folk kan væl ikke ha dem, så får vi nøje os med de næsten store og rope hurra ænda. Men jeg græmer mig i mit hjærte, mens jeg roper. Disse mine bøker begynner at bli for kost- bare bøker; men nu får det være; jeg har valgt. Sejren er stor, som den er; men hvor kunde den ikke ha været større, bare ved at vænte væl ét år. Nå; SIDE: 232 det skal også siges, og siges, og atter og atter siges, til det læres. - Just, da de andre syntes, Sverdrup var størst, da svant han for mig in fra en statue til en or- dinær büste. Din væn Bjørnst. Bjørnson. Hjærtelig tak for medfølgende, tro væn! TIL AMALIE SKRAM. [Paris, 4. juli 1884.] Kære fru Skram, "over ævne" er ikke oversat på engelsk. For en mulig opførelse burde man rådføre sig med mig, det er den eneste betingelse jeg sætter. F. e. hvor missjons-skibet kommer, burde scenen mellem de to barn være afbrudt af horn-musik til en salme, bare af den grun, at kan man ikke begrunne bruken af in- strumenter, så får man ikke det intryk af, at alt og alle synger halleluja, som siste scene kræver. Men dette vil jeg nødig ha in i selve teksten. For slike tings skyll er det altså, at jeg vilde spørges. - Støv er oversat i mine samlede fortællinger; men Anderson kan ikke oversætte mig. Der er noget med i mit sprog - undskyld, at jeg siger det sælv -, som har sin musik, såvælsom sit symbol for det, som det i øjeblikket tjener. Den, som ikke umiddelbart føler det, han går fejl. - Jeg vilde uhyre gærne se "støv" oversat påny. - Min gamle væn Clemens Petersen, 11, great Jones St. SIDE: 233 New York, er den fineste sprog-skønner, hvad det ån- dige angår, som jeg kænner. I burde ta ham med på råd. - Hils Waite mangfoldig fra mig og fortæl lidt om ham, dig sælv, o. s. v. Hvad bliver det så til i Danmark? Kan I ikke republikanisere sinnene? Det skræmmer - som hos os. Din B. B. TIL FREDERIK HEGEL. Paris, rue Faraday 15 Ternes 1884, 19 juli. Du min allerkæreste væn, så rejser vi imorgen. Tak for brev og rejse-pænger! Jeg tænkte oprinnelig, at pærmen skulde ha en fin liten skitse av en flagende by og havn æfter byens be- skrivelse i de tre første kapitler, dog med tillæg, at fra "Godsets" tårn vajede et stort rent norsk flag. Men dette har jeg frafaldt. Nu står jeg mællem alde- les intet, æller at hele pærmen er et norsk flag, rent, æller, at der inni bokstaverne gaves bitte små tægnin- ger af hus og skib med flag, og haver med flag-stang i, flag foran en kirke, et brude-følge, som skrider in (ti lejligheden er et bryllop, der flages for det store bryl- lop mællem marine-løjtnant Nils Fürst og frøken Milla Engel). Jeg tror sikkert, at boken er færdig fra min hånd med august måned. SIDE: 234 Altså er nu min nærmeste fræmtid denne: æfter for- tællingen: Geografi og kærlighed, et scenestykke, som er både morsomt og gripende, er tanken; så annet stykke af "over ævne", det mægtigste, som jeg har havt tak i! Så hjæm til foråret og hjæmme i sommeren, derpå "på Guds veje", en fortælling i tre, korte deler. De næste sændinger af fortællingen går direkte i trykkeriet, så får Knudsen første korrektur. Det koster kanske lidt mere; men så går det hurtigere. Jeg er glad ved fortællingens slut; jeg har fåt det rette hånd-faste grep i den. Den ryster. Ja, jeg ser, at du havde nok af viser ved din store fæst! Her var en så ulidelig varme ved den tid, at jeg næppe kunde røre mig æn sige digte. Jeg fatter ikke, at du har kræfter til at stå i alle disse fæster. Jeg er stærkere æn dig, vil jeg anta, men jeg er straks klar, når jeg ikke får regelmæssig søvn og ikke fører regelmæssigt liv. Her er en pakking og et styr idag; den lille har væ- ret lidt klein; et klima-skifte er nok ganske bra en gang imællem, skønt jeg for min del føler det så prægtigt her, at jeg tror, ikke mange steder i Europa har make til Paris' sunde klima. Går det, som jeg tænker, så blir væl denne by vort fræmtidige opholdssted. Din innerlig taknæmlige væn B. B. SIDE: 235 TIL JONAS LIE. [Paris, 26. juli 1884.] Jaså, så du skriver i "Verdens Gang" nu, grisen! Tror du ikke jeg straks kænte dig på busta, kanske? En hof-poet, som skriver i "Verdens Gang", - hvilken tidernes fordærvelse! - Du har sét Vullums anfall i "Dagbl."? Jeg har svaret lidt kvast. For det tåler jeg ikke, at man utgiver overgivelsen af sine gamle eder for annet æn det, som der er. Man kan tilstå det og så forsvare det; men ikke lyge sig fra det. Sig helt ut, at ænda var vi ikke stærkere; - alene på den måten kan vi bli stærke nok næste gang. Man skriver mig hjæmmefra, at alle stortingsmæn tænkte på mig, da de forrådte vort gamle program i den ene sak som i den andre. De vidste, jeg vilde komme. Og de vet, jeg længer fræm vil begynne opposition. - Sverdrup arbejder for at få mig til teater-chef. Ja, bare han fik mig fast der! Men se, om det skal lykkes! Jeg skrev straks til min bror, at de må ikke bry sig. - Jeg skrev igår i fortællingen mit brev fra Sofiero; det uskyldigste og naturligste, som en norsk grosserer-datter kan skrive; men ænda kan der bli dem, som ikke finner det uskyl- digt nok. Det har moret Karoline og mig frygteligt. - Vi kommer nok til Tyrol allikevæl; Karolines mave holder henne i angst. Vi tar over Schweitz i så fal. Din B. B. Fallitten har i Wien inbragt mere æn 2000 mark, derpå reiser vi. Hils kvinne-kønnet. SIDE: 236 TIL JONAS LIE. Schwaz, Tyrol, jeg tror 3dje august 84. Ja, så er gødningen begynt da; iforgårs næmlig, i fredags (idag er søndag), begynte den med kaiser- schmaden æller hvad det heder, og kød, der har smak af vildt, og suppe i fedt. Og om kvællen sidder vi så på en altan mot bak-siden og fjældet og lugter på gødselen af alt det, vi spiser om dagen, dog behagelig op-blannet af grise-do., samt, som den allerhøjeste ny- delse, også af ku-gødsel fra de forskællige komposter, som enhvær ærlig Tyroler, der har fjøs, må ha liggende op til sin hus-vægg. Og så sover vi grise-søvn og går og ser på hværandre dypsinnig, som vi vilde hværandre nogenting; men det er aldrig annet en vil æn at få vite, når vi atter skal spise, æller drikke, æller røke (dog ikke jeg) æller sove. Under alt dette skal jeg likesom arbejde. Det består i at lægge meget papir, gruelig meget papir tilrætte, flytte blækket fra et blæk-hus i et annet, kassere nogle pænner - og så lægge sig på sofaen. Der har jeg bl. a. idag læst i "Tremasteren", som begejstrede Bergliot i den grad på rejsen, at hun har været ombord i den, og hværken i Frankrige, Schweitz æller Tyskland; - jeg læser den og finner, at du har gåt dygtig fræm siden da. Og så går jeg ut og spaserer langs en meget travel ælv, som heter Inn, og hører på alle de hundre tiggere, føler mig ællers som dypt på bunnen af en stor, stor æske med guld på kanterne øverst oppe. Og folkene, vi kom til, SIDE: 237 vore vænner siden 24 år tilbake, har måttet gå fra sin herlige ejendom, og vi har i alle disse dager hørt på deres klager og bekymringer og beskyldninger, dog og- så på deres taknæmlighed mot mange, som har hjulpet. Kanske er det det bedste ved hele rejsen, at vi har funnet dem op igæn, bor hos dem, d. v. s. i samme hus som de, der også nu bor tilleje, og hvær dag er dem lidt til trøst og opmuntring. - Pigerne er jo rent for- legne ved atter at stå i et sprog hvoraf de ikke skøn- ner et ord. Men det går væl over. Tyrol går samme vej som Inn, d. v. s. pokker ivold ut i en stor flod, som også går pokker i vold ut af Østerrig og i havet. Jeg tror ikke der kan være noget sannere billede på, hvad som i disse katholske lande blir igæn af den raske kultur-strøm, som stryker gænnem landene på rejse annetsteds hen. Din B. B. (Ja, jeg er grætten idag). Vedlagt; ja, du ser selv! TIL JONAS LIE. [Schwaz, 2. septbr. 1884.] Kære vænner, Karoline og jeg havde tænkt med list og magt at lokke eder over til os at bo hos os de to dager her kan være tale om ved tur- og retur-billet. Nu gør vi en offenlig hæmmelighed af det, at dette var vort bakhold, væl og skurkaktig forberedt. Og da SIDE: 238 kan dog billetterne ikke være så dyre, at alene de af- holder eder. Værre er det med de fæm dager, du mister. Men kænner jeg dig ræt, så tar du dem in igæn. - Jeg holder Neue freie presse. Ganske vist er Fransk- mænnene og Englænderne og Tyskerne likestore folke- røvere, og politik og kristendom bare to slags humbug forenet i et og samme folk. Nogle få af os er foran, og foragtes (æller nærved) af dem, som er bak og nyder godt af humbugen. Jeg bare ærgrer mig over dig, at du ikke altid foragter dem igæn. Din B. B. Næste, ikke første fredag. TIL FREDERIK HEGEL. Schwaz, Tyrol, 3e septbr. 84. Du kære, jeg har ikke skrevet, fordi jeg ikke har været glad. Fra jeg forstod, at Knudsen var rejst uten at insætte en stedfortræder, fattede jeg, at så kunde der ikke være tale om en tysk æller engelsk oversæt- telse; så tapte jeg også de pænger. Det mangler nu bare, at også du skal bli træt. Jeg vil ikke undres, om du blir det. Bogen er fra min hånd færdig i denne uke. Gør den ingen lykke med det samme, så er det jo lejt for dig som for mig. Men annerledes har jeg ikke kunnet skrive SIDE: 239 den. Den er utarbejdet med omhyggelighed; men rik- tignok nu og da med en pinende følelse af, at den trods alle mine konster blev for lang. - Nu, jeg tæn- ker dog, at det går allikevæl. Men jeg må nu, hvad min økonomi angår, sætte mit håp til skuespillet. - Jeg havde vist skrevet det bedre, om jeg havde været gladere. Men dette er der sørget for, at jeg ikke skal få lov til at bli. Hvergang jeg føler mig trygg og har håp, så kommer der altid noget bakfra. Jeg ber dig skynne lidt på. Selv har jeg arbejdet, hvad jeg formådde. Æmnet er - så lekende det ser ut - overmåde svært. Drachmann er jo i Wien. Ibsen kommer hit til os om nogle dager, likeså Jonas Lie; men jeg ber dig in- tet fortælle derom. Jeg vil ikke i avisen på det også. Maleren Sinding og hans bror komponisten har været her. Prægtige mænnesker! Her kommer folk og besø- ker os langvejsfra. Men jeg er uten glæde. Jeg takker dig forat du sendte mig "Morgenbladet", hvori Lindberg angrep "Tænk selv!" Han overgår selv de værste norske præster i flothed og frækhed. Når det gæller noget mot bibeltroen, så tror de alt er tilladt, selv usandhed. Jeg har svaret ham. Den sort tåler jeg ikke. Og jeg havde just nu humør til det. Hils vænner! Din innerlig hengivne Bjørnst. Bjørnson. Karoline hilser dig og dine. SIDE: 240 TIL ANNA CHARLOTTE EDGREN. Schwaz 9de septbr. 84. Kære gode fru Edgren, i dette samme hellige øjeblik er jeg færdig med min fortælling. Nu sender jeg den samtidig med dette brev, at sige, hvis dette blir fær- digt, til Karoline har gjort siste kapitel færdigt i in- pakning. Fortællingen er ikke som andre. Nu får vi se! Jeg mener selv, den er god. Den er udelukkende skrevet på siste kapitel. Og det tror jeg holder trykket ut. Jeg forærer Dem ikke boken, fordi min forlægger knurrer; den er så altfor stor. Og De køper den allikevæl, det er jeg stø på; så sælger han da det eksemplar også! Jeg vilde sørge meget, dersom den ikke solgte sig. Så er det ganske forbi med mig. Ganske, ganske. Ikke som forfatter! Nej! Som gård-ejer, og det vilde være et forfærdeligt slag for mig. Jeg redder mig ikke igænnem ved egen hjælp; - men gør min bok lykke, så kan jeg få andres intil videre. Gør den ikke lykke, er alt håp ute. Nu til med "kærlighed og geografi"! Gid den blev så morsom, som jeg ser den! Kære fru Edgren, De har en egen ævne til at skrive brev. Det tar en ved at være ægte; jeg i alle fall tror på hvært ord De siger mig - dog naturligvis undtagne slike konvenientser - som også bare Franskmænd og Svensker kan falle på - som at spørge, om vi husker Dem? De er vist ikke af dem, en glæmmer. For mig SIDE: 241 har De noget robust påliteligt, som bare den har, der vet, og vil noget i kraft af hvad han vet, - ikke i kraft af hvad han drømmer æller får infall til, æller har forfængelighed af. De har et hånd-fast lag i hvad De skriver; - og når De tænker på det, jeg sa Dem, at De skal gøre godt uten at gøre ondt; De skal ikke gøre folk motløse, De skal ikke utdrive Belzebub ved Belzebub, så har De en stor fræmtid. Og i denne fræmtid må jeg få være en af Deres bedste vænner; for De er så ærlig, at jeg innerlig attrår Deres væn- skab. Jeg læste, hvad De skrev om den russisk-svenske pro- fessor i matematik. Jeg misunder Dem at kunne omgås en slik dame. - De må ikke undre Dem over det papir, jeg skriver på; postpapiret her liker jeg ikke, og dette er det samme, hvorpå min fortælling er skrevet, altså tilvant. - Om et par dager kommer Ibsen her på besøk hos os. Men jeg vil ikke ha det i avisen. - Da De bad Josephson opføre "det ny system", hu- skede De fejl. "Kongen", mente jeg. "Det ny system" kan Josephson ikke gi; J. er ingen fin natur, så dygtig han er. Og bare en fin natur kan taktfult, tæt instudere det stykke, som er det vanskeligste, jeg kænner. Jeg vet ikke, hvor Josephson nu opholder sig; men for Guds skyll, hvor han opholder sig, så sig ham, at han ikke må tænke på "Over ævne" uten at ha talt æller kon- fereret med mig. Kære, få ham fra det! Men skal det ænnelig være, så må der samme kvæll ikke spilles noget annet stykke. På Kristiania teater har SIDE: 242 jeg forordnet gænnem min søn, at forut skal Berlioz's "Hamlets begravelse" (en latterlig titel; den må bare hete: En stor mans begravelse, eller "en begravelse" ræt og slæt) - et musik-stykke af storartet virkning og af samme ånds-farve som det talende stykke, - gives. Det er nyt i Norden, og man blir aldrig træt af at studere det. - Kanske har Josephson, som jo også holder en operette, noget annet at give bakæfter "over ævne"; ti først må det være; bare instrumental-musik kan gå foran, æller højtidelig sang. Men han kan ikke, når han ikke har Lindberg, få den naturlige personens patos (ikke vedtægtens, teatrets) in i disse alvorlige, grepne mænnesker. Jeg har en mængde vink at gi, som ikke må overhøres, - og al- likevæl er det intet, så længe personerne ikke er der, som uten en eneste teater-gestus kan få kraft i bille- det. Bare mit kære præste-kor? Det er jo meningen, at de skal virke komisk fra begynnelsen af, men være en samling kænte figurer, bra mæn, vederhæftige. Gamle Blank må der skinne ærlighed og godhed af. Brej (med horn-briller og knapt, lidt forbidt ansigt) er en ærlig pietist, men en så intørket mirakel-troende, at han ikke længer skiller virkelighed og mirakel. Og Falk kænner ingen, som ikke har set og hørt Heuch i Kri- stiania (slotspræst, dronningens skrifte-far). En lignende svensk type måtte fræm. Jensen er ren-lære-teologien, spids, klippende kvass. Er ikke hvær figur studeret æfter naturen, (for det har jeg gjort!) så må stykket ikke gives. - Og ænda er vi bare i dets uten-v-ær ker! - SIDE: 243 Nu ja, De er jo ikke teater-direktør, så jeg vet ikke, hvorfor jeg nætop skriver dette til Dem; antagelig der- for, at det var teater-direktør, De skulde være! Når De nu har læst min ny bok - som gik igår, jeg ender dette først den tiende - så må De skikke mig et par ord, et par gode, snille ord, forstår De! De gør det ikke, uten De kan gøre det med sanhed. Deres væn Bjørnst. Bjørnson. Karoline hilser Dem hjærteligt, kære frue! Schwaz, Tyrol. (Blir her til september ut.) TIL JOHAN BØGH. [Schwaz, 17. septbr. 1884.] Kære Bøgh, når man atter er grepet af den lidenskab at skrive bøker, så har den det fælles med alle andre lidenskaber, at den vil være enehersker; men det forut for de fleste, at dertil får den hele vort væsens bil- ligelse uten gnist af ond samvittighed. Altså ingen Holberg-sang! Jeg sitter i en ny bok, nætop som den gamle skal gå ut af trykkeriet. Hils Kahrs og Lund og Maria-Stuart-kragen og Hen- riksen (præste-følgeren) og den storladne Halvorsen, den ælskelige Roggen, og bliv nu glad i "Det flager i SIDE: 244 byen og på havnen"! I de første dager af oktober til- bake til Paris, rue Faraday 15, Ternes. Kommer ingen af jer nedover? Hils din hustru fra din Bjørnson. TIL JONAS LIE. [Schwaz, 20. septbr. 1884.] Bedrager jeg mig, eller er det ikke du, som har skrevet om de to herskere, kongen af Italien og kej- seren af Rusland (i V. G.)? - Så du også begynner at holde dobbelt bokholderi. Jeg påstår, det er sandt. - Ibsen var bevæget ved møtet og var bare ælskvær- dighed de par dager, han var her. - Han er luttret og velmenende. - Grun-forhold har han øje for, men bare enkelte, de, som bunder i det materielle. Han holder bedre fast æn vi, er forsiktigere, beregner bedre; ja, jeg kunde fristes til at sige, at berægningen er hans hoved-ævne; vi ser både mere og bedre; vor intellek- tualitet er ubetinget større. Men han inrætter sig så- ledes med sin, at den gir flere procent allikevæl. - Sinding har sendt mig melodi til "Molde, Molde, blom- sternes by"! Hvor er den dejlig! Ikke den minste kun- stighed! Sinding er en klassiker! - Sig Borchsenius, at han skal få en liten skitse af mig, din B B. Spør Lise, om hun er forlovet. SIDE: 245 TIL FREDERIK HEGEL. Schwaz, Tyrol, 21 septbr. 84. Kære Papa Hegel, siden jeg har vished for, at jeg ikke faller i vandet med hele min flok; men at man på den ene æller den anden måten vil gi mig lejlighed til at fortsætte som jeg nu holder på, kanske også til at beholde min gård, er jeg blet kvik og glad og arbejder som en smed. Jeg blir dog færdig til omkring jul med mit ny stykke, og dette er da ænnelig et scenestykke. Den siste akt er alt erobrende sikker! Hurra! Nu væl, nu vil vi herifra! - Vi tjener her på 1 000 frcs. omtrent 200, derfor har vi forsynet os med klæder for vinter og vår, og jeg har gjort mig om til ull-man, noget, som jeg af alle mine kræfter vil anbefale også dig at gøre, forat vi kan ha noget så dejligt som du er længe levende på jorden. Det har glædet mig at erfare, at fra stortinget træ- der sammen igæn har Ibsen og jeg højere gage; da forelægges ænnelig forslag derom. - Møtet med Ibsen (som er blet gammel!) var innerligt; han er nu en god velmenende gammel herre, som jeg ikke stæmte over- ens med i mange stykker, hvad livs-syn og midler an- går; men som det var i højeste grad interessant at væksle meninger med. Berægningens, omsigtens, kløk- tens ævne i hans intelligens er ualminnelig stor. Men alsidig er denne intelligens ikke, så lidt som hans viden. I omgang måtte vi passe ganske utmærket, så vidt jeg SIDE: 246 kan skønne; ti både holder vi af hverandre og har vi en uuttømmelig forskæl af argumenter at underholde og supplere med. Din B. B. TIL JONAS LIE. Schwaz, annen oktober 84. Kære vænner, vi sitter nu på andre dagen og vænter pænger forat rejse herfra. Vejret prægtigt. Men jeg har forkølt mig ved at gå mig sved og sidde og bli kold, - har lagt tilsængs helt i tre dager, halvt i tre til og er ænnu bare en stakkar. Det satte sig især i hodet, og doktoren mener, at det kommer af overanstrængelse. På fjorten dager skal jeg intet bestille, næppe læse. - Nu, det vil vise sig. - Den snille Hegel har ladet Georg Brandes læse nogle kapitler af fortællingen og referere dem, og dermed er jeg meget misnøjd. Han ser ikke annet æn pikanteriet, den kære Brandes, hans gængivelse og fortællingen selv, . . ja, hold dem engang ved siden af hværandre! - Nu antar jeg, fortællingen må være færdig fra trykkeriet. Men jeg hører intet. Jeg holder på med det ny stykke, med en ny utgave af "hansken", med en arbejder-sang, med den ny for- tælling, - altså egenlig ænnu med ingenting. - Men da jeg ikke havde været sammen med Henr. Ibsen i mange minutter, før jeg forstod, at han havde den mest bræn- nende lyst til at rejse hjæm og ta teatret og samtidig SIDE: 247 bygge det ny, - så er min hoved-beskæftigelse at korrespondere med ham og fjærne alle gammel-mans betænkeligheder. Det siste jeg igår minte ham om var, at Laube aldrig tok til æller fra teatret uten i vågn, sin egen vågn. Og at holde alle godmodigt, men bestæmt på en vågns afstan, det forstår han. - Hvor han har spillet kome- die for jer, æller I har ikke forståt ham, når I trodde, han ikke vilde ha teatret; han har ingen annen helt ut gænnemført interesse æn den at få et godt teater istan i et nyt teater-hus i Norge. Bjørn blev altså syk, nætop som han var færdig til at gagne teatret. Han er ikke blant de hældige, Bjørn. - Jaså, så Lise er ikke forlovet æller på vej til det? - Jeg hørte her en dag tilfældig, at hun dansede, da det var bestæmt, at I skulde til Berchtesgaden, og så tænkte jeg det i min uskyld, at så må Lise være forælsket i et æller annet mandfolk dernere; ti at hun var forælsket i sælve Berchtesgaden, at hun var en natur-beundrer og folke-livs-iagttager; at hun ved at være så længe i en digter-familie, at hun tilsist begyndte at tyde fuglenes flugt og blomsternes tale, dernere - og at det var derfor hun dansede, når hun tænkte på Berchtesgaden, faldt mig ikke in. Jeg ber Lise om forlatelse. Jeg skal hær- æfter aldrig tænke på et mandfolk, når Lise ser glad ut - noget så simpelt! -, nej, på et fjæld, 7000 fod højt, den blå Kønigssee, de dype skog-veje, solbryt- ningerne æfter uvejr! Altså Lise er ikke forælsket uten i Berchtesgaden, ikke forlovet uten med dens Naturskøn- hed. Derfor danser Lise, når dens navn nævnes! Havde det været i gamle dager, var hun blet druide, præstinne SIDE: 248 i skogerne der. - Hvæm kunde nu tænke dette om den raske, rødspættede Lisa, at hun egenlig var en melankolsk, natur-inspunnen druide? Begynner du nu ikke at længes oprigtig æfter folk, Jonas? Jeg længes svært. - Dagny er den, som er blét mest Schwazer. Hun taler tysk ganske udmærket; men har naturligvis glæmt altsammen om fjorten dager. - Bergliot biter ingenting på. Hun bare ståker med arbejde og danser nere i værtshuset, - en soldat og en kavaller - forskællen har hun aldrig lært. Jagu, er hun rar. - [Erling holder sig med?] en klædehandler, en bonde, som ælskede ham da han var en liten gut, og finner ham fræmdeles "a feiner bursch, Jessøs, a feiner bursch". Med armene om hværandres hals driver de forbi her. De hugger ved sammen, fører slægge i smidien, og foretar annet stærkt arbejde. Disse to søsken, Erling og Bergliot, skulde vist egenlig gå tilbake til landlivet igæn. - Jeg kan falle i lange overvejelser over dette æmne. - Ibsens søn er i Kristiania sammen med Bjørn og vænstre-ungdommen; han vil ha et attaché-stipendium og så længe arbejde i konsulat-kontoret. - Ibsen vil gærne hjæm i hvilketsomhælst tilfælde; men hælst på landet. Han har skrevet mig til, at hans kone ingen anelse havde om, hvor dybt højre-partiet hader ham. Nej, det havde hun vist ikke! Jeg trøstede ham med, at de får hade, til de blir blide igæn! - Vi er i det tilfælle, at det kan være os akkurat det samme. Teater- gærningen er et neutralt strøk i vort liv, må fra alle sider behandles som et sådant. Lidt æfter lidt vil de fatte det og lægge sit had annetsteds hæn. SIDE: 249 Vær nu snart færdig med eders forfatter-forvisning og kom tilbake til folk! Eders [Bjørnst. Bjørnson.] Mottat dit brev-kort. Tænk altså ikke på at bli færdig til jul. - Tak det med ro! Et uhæld er et uhæld, og må ikke drive en til at gøre noget galt. Du vinder det nok in igæn. Få en god traust begynnelse og kom så!- TIL H. L. BRÆKSTAD. [Paris, 9. oktbr. 1884.] [- - - -] Dette med Strindbergs bok, at den er konfiskeret, er oprørende. Og med Strindbergs nærvøsi- tet er det likefræm farligt. Jeg vet ikke, hvad vi skal gøre. Boken er ikke som jeg ønskede den; men den er skrevet i sædeligt øjemed, ikke i usædeligt. Den er oprigtig og motig, og den afdækker svænsk liv, så det svider i gamle horebukker og syfiliter. Når nu disse i egenskab af konge, overstatholder o. s. v. forfølger Strindberg på sædelighedens vægner, så er det oprø- rende humbug. - Jeg har i sommer på tysk læst Lecky's sædernes historie i Europa, første del, og vet ikke, om mere er utkommet (fra Alexander den store til Karl den store). Men alt hvad der er kommet ønskede jeg at eje. Spør hos en bokmarchandiser, om du kunde komme over et billigt expl. Ta det så med til din B. B. SIDE: 250 TIL JOHN PAULSEN. Paris, rue Faraday, 15, Ternes, 9de okt. 84. Kære John Paulsen, jeg har læst Deres bok "en digters hustru", og fra det, jeg sist læste af Dem, er der et stort fræmskridt. De er en digter, derom er ikke tilladt at tvile, af ægte lyrisk lødighed med spirituel ævne til karakteristik og et livligt syn på forholdene. Men der er så uhyre meget ivejen. Først dette, at De overfører fra Deres skuespiller-ævne en overdrivel- ses-fejl (fejl, når den står naken på papiret og ikke er påklædt Deres eget fortolkende spil), så der så læt kommer karrikaturer fræm, æller kedelige billeder, kede- lige fordi der bare er sympati æller antipati i anlæg og utførelse; ikke den kunstneriske humor, ikke dens måde- hold i farvelægning, dens knaphed i tægning, når par- tiet bare er bi-parti og ikke burde brede sig. - De burde aldrig utgive noget uten at la det se igænnem. Har De ingen annen, skal jeg stå til tjeneste. Det tar mig nogle dager, men dem skal jeg så spendere. Har De gåt den process igænnem to-tre ganger, så skal De selv se, hvad der fejler. De har en perfectible kunst, så De vil snart være i højde med Deres intention, når De får nogle vink. Deres bok burde ha været meget kortere. - Slutningen er fortræffelig; partier i det som det af adjunkt Stub og hans hustru er udmærkede. - Men jeg vilde i Deres sted ha laget et selvstændigt kort billede af et slikt liv. Og af mere bare det. Ja, af selve hoved-ideen. Jo kortere, jo mere slående. Det er SIDE: 251 fjærde gang jeg siger Dem det; jeg skal også sige Dem det den tiende, den tyvende. Jeg har været dårlig i længere tid, og nu har Erling havt en øjenoperation, som har tat på os andre med. - Men det er godt at sitte i Paris igæn; her passer alt mig. Min store forargelse æfter tilbakekomsten er be- slaglæggelsen af Strindbergs bok. Tænke sig kongen af Sverige og hans liderlige svende sitte sædeligheds- ræt over August Strindberg! Kongedømet går under i humbug, ganske som i råddenskabets bakterier. Noget må her gøres i anl. Strindbergs bok; jeg vet ænnu ikke hvad. Nu får vi se på pressen og stæmningen. Jeg skal ikke være ræd for at sejle op imot, hvis den viger for kirke-hykleri æller "overklassens" do. Jeg skal fræmføre hilsen fra min hustru og fra Berg- liot. Venligst Bjørnst. Bjørnson. TIL ANN MARGRET HOLMGREN. Paris, rue Faraday, 15, Ternes, 14de okt. 84. Hjærtelig tak for dit brev, du søte lille mænneske med otte barn og en ny villa og en berømt man og mange tanker i hovedet! Og med lange væninner og do. "hævn-gærrige"! Dit brev har rejst rundt i Paris på en gal adresse, kom ænnelig til den rætte, og fra denne sendtes det SIDE: 252 æfter mig til Tyrol, hvorifra jeg var rejst, - og så brevet æfter mig hit. Den 13de oktober fik jeg det! - Men sådant et sødt brev, som det var! Du brave lille mænneske, som tror, at "et gammelt dokument" er et virkeligt stykke papir! Du vet slæt ikke, hvilken stor skalk jeg er? Ja, læs nu min ny bok, så skal du se, hvilken slæm en, jeg æfterhånden er blét! - Det dokument arbejdede jeg på i mer æn én måned! Og det bare for at narre dig og andre like troskyldige. Er det ikke afskyeligt? Men du kan trøste dig med, at jeg har narret intil skarpsinnige literater og jurister! Henr. Ibsen fortalte, at både han og hans familie læste det op igæn og op igæn, så morsomt godt fant de det. Han forstod straks, at det vilde narre mange. Han kænte ikke dig; ællers havde han nævnt dig personlig; for en med otte barn og lange emanciperte, ja hævn- gærrige væninner, og en doktor til man, og ænda så uskyldig! Det er noget for en psykolog! - Det er ikke mange i værden jeg ønsker så innerlig at se igæn som dig! Og var nu din prægtige man rigtig snil, så lot han dig gøre en rejse til Paris, på hvilken han var din tjener til tak for de otte barn. - Du har ganske ræt; det er mig, som har fåt Strindberg til at la være med den personlige forfølgelse og ta fat på sak. Jeg havde et svare stræv; ti han forstod det så, at bare ved at ta personen fik man i Sverige fat i saken. I Sverige var personen saken. - Nu stræver jeg med at få [ham] hjæm forat ta sin dom, hvad den så lyder på. Han har sat sig i hodet, at der begås våld mot ham, og det protesterer man mot ved ikke at underkaste sig; SIDE: 253 at underkaste sig er at erkænne sig skyldig o. s. v. Han undslår sig "for den ære at være martyr"; han afskyr "perrontaler" og "mottagninger". - Men det går ikke an at mælde sig ut af værden. Og undertiden er det så, at man med sin person må dække sit ord, det være nu behageligt æller forfængeligt æller hvad- somhælst. Møter han ikke fræm, så er han forbi i Sverige. Og han har næppe det, han kan leve af! I må hjælpe ham ! - Jeg er naturligvis ikke enig med ham; men det er en sak for sig. Sverdrup er like så radikal som jeg; selvfølgelig har han ænnu aldrig ståt på jorden med sine to ben; men hænger i luften. Så forklarer det sig, hvorfor han bru- ker så mange fraser og aldrig gør intryk af en person- lighed, men af en abstraktion. Han er jo bestandig på stylterne! - Han er slet ikke statsman, han har aldrig ledet den norske politik, gør det heller ikke nu. Han er ordfører for den, i givne øjeblik en fortrinlig sådan; han er en glødende, mønsterværdig patriot, som sådan et eksempel for os alle. Dette siste føler folket; det holder det sig til. Men alle de mere fræmskudte ser hans mangler uten at røbe dem; han er blét en fane. Mig personlig har han rent ut sveget ved at gøre det forlik med kongemakten, som nu er gjort. Jeg kænner ikke hans bevæggrunne; gjort er gjort, så de kan også være likegyldige. Jeg må nu holde mig stille, til den belejlige tid kaller. Den kommer nok. Ti der er en større ære for det norske folk æn den at regæres af en svensk man, og der er en forening til, som er frugtbarere for vår utvikling æn den nuværende. Og SIDE: 254 jeg slutter ikke, før folket har den æres-følelse, det mangler. - Jeg samler på drag af kongedømets slette inflytelse på folkets karakter; jeg ser den ene stygge åpenbarelse æfter den andre; når øjeblikket er belejligt slår jeg til. - Et forbund mællem Bernadotterne og det norske folk skal aldrig få komme istan. Ingen brav man æller kvinne må tro nogen Bernadotte. At eje sit eget hus er de første dager som at bo i en drøm. Det er utroligt. Og at komme hjæm æfter længere fravær som at få drømmen ny. Senere blir det annerledes; man vil ha ændringer; man vil kanske bytte. Man får fordringer. Jeg har den lykkelige ævne, at jeg ejer alle de hus, jeg synes om. Jeg inretter dem og ombygger dem, intil jeg glæmmer dem. Men nu skal jeg miste mit virkelige hjæm i Norge, og det svider forbannet. Du skriver aldrig om den kongelige Nyblom æller hans græske hustru? Omgås I ikke? Æller stæmmer I ikke? Æller er det af hænsyn til mig, du ikke nævner dem? Har I hejst rent svensk flag på eders ny hus? Jeg håper I gør! - Ænnu har jeg ikke riktig gænvunnet mit hode æfter en slæm forkølelse, hvoraf jeg i Tyrol lå tilsængs, og dette skyller du mit lange brev; jeg havde vist ællers knepet af et stykke længer tilbake. - At vor ældste søn Bjørn har gjort lykke som ingen før ham hjæmme, både som skuespiller og instruktør har jo moret os forældre, kan du skønne. Han er også en elskværdig, meget snil gut, Bjørn. Vor yngste søn har holdt på at bli blind på det ene øje og har undergåt SIDE: 255 en operation hos Dr. Meyer, som din man kænner. Den var svær. - Ællers lever vi stille i den larmende by. I denne reaktions-tid er det en fryd med Frankrige. Her utvikles og forberedes store ting. Jeg ærgrer mig over kolonial-planerne, som bare foretages for at beskæftige stor-kapitalen, stor-fabrikerne og stor-spekulanterne og holde kriserne fjærne. Men de kommer nok! Og med dem nye blandinger, bedre forhold. Her må en social omvæltning til, og det spændende er: kan den virkelig komme alene ved oplysning og alminnelig stæmmeræt? Æller må den rå vold til? Jeg håper og tror, at den første blir nok. De undersøkelser parlamentet foretar i arbejds-forholdene her, vil ha lange følger! Og i Eng- land forbereder sig noget lignende. De store gods-ejeres dager er der talte; dette er synligt på alt. Der begyn- ner at samle sig stor social viden på mange hænder, og den prækes flittig for de små. Så kommer de store kriser, - og så? Vi er nærmere ved dem, æn man vil se! - De, som tror, at en konge æller kejser vil komme op på dem, tar blodig fejl. Man er færdig med "auto- riteter". Ja, de tror det hæller ikke selv; de bare later så. Tusene hilsener til din man og dig fra min kære Karoline og din tro væn Bjørnst. Bjørnson. TIL GUSTAF af GEIJERSTAM. [Paris, 18. oktbr. 1884.] Jeg har i flere dager tænkt at skrive og bede Dem holde tilbake, hvad jeg sendte Dem. For ikke at handle SIDE: 256 i hidsighet lot jeg det være. Nu kan jeg med koldt hoved sige Dem, at vedkommende ikke alene er fejg (som de fleste onde mænnesker); men han er den løgn- aktigste, jammerligste skurk, som er kommen innen- for min omgang. Bjørnst. Bjørnson. TIL S.A.HEDLUND. Paris, rue Faraday 15, Ternes, 18de oktbr. 84. Det var rigtig en glæde at læse dig igæn, gamle væn! Tak for numrene! Du sendte ofte, hvis du forstod, hvor ensomt jeg her kan føle det. Ja, hvor rent ut forladt jeg ofte kænner mig. Først og fræmst om Strindberg. Alle stormede på mig, at jeg skulde få ham til at vedgå forfatningen af sin bok, og at rejse hjæm. I meget milde, men be- stæmte ordelag gjorde jeg ham opmærksom herpå, og talte jævnt diskussjonsmæssig om hans bok ved siden af. Dette spørsmål har jo i mange år beskæftiget mig. Al den Malthusian-literatur, jeg har læst, foruten Mill og Spencer i æmnet; al den passiar i Amerika om det gider jeg næppe at tænke på; jeg har længst passeret det Strindbergske standpunkt, som du vet. Men nu begiver det sig, først at Strindberg tåler ingen motsigelse, (han tror, han er værdens største ånd!) dernæst at han er jammerlig fejg. Istedetfor at møte SIDE: 257 mine korte ord om tendentsen med en liten forhand- ling, og istedetfor at tale venskabelig om de venskabe- lige råd angående hans hjæm-rejse, overfaller han mig med det råeste, løgnagtigste, mest svinske brev, som jeg har læst, æn sige selv mottaget. - Han er så us- sel, så feig, så ond, at ormen er hans billede, og intet annet på jordens ring. - Og han, som sad og talte så angergiven om alle dem, han havde såret, om alle sine fejltagelser; som lovede bod og bedring og virke- lig også æfter mine alvorlige forestillinger har afholdt sig fra offenlige nederdrægtigheder, - han har trang til de private; ti han er en fejg, jammerlig, løgn- aktig karakter! - Jeg havde liggende hos en væn i Stokholm en varm henvændelse til at støtte ham; han skrev næmlig, at han led nød. Jeg lot den ligge selv æfter det mottagne brev. Jeg tænkte som så, skal noget hjælpe ham til at bli et bedre mænneske, må det være landsmæns godhed. Men jo længer jeg tænker på ham, jo værre står han for mig. Vogt eder for ham! - Jeg har i hele min lange praksis aldri mødt noget så mot- bydeligt selvtilbedende og lumskt og fejgt. - - Det glædede mig at se "patriarkerne". Når nu der svares med aftryk af kritiske teologiske skrifter, så svar du, at samtidens største autoritet, Steinthal, citerer Jul. Popper med agtelse. Dette er næmlig sant. - Ting, som disse, kan ikke som du siger antages "beviste". Det er sansynlighedens bevis; intet højere. Jeg savnede eden ved Isaks orm (penis), Jakobs to hustruer, den sure måne og den blide måne, hans tolv sønner, og Rachels lam. Man kan gærne sige, at Pop- SIDE: 258 pers sammenstillinger er dristige; de er i sit slags de dypsindigste og fineste jeg i denne sak har stødt på; han står sammen med Ungareren Goldziher som en opdager, mægtigere æn Steinthal og Hollænderne Kuh- nen og Tiele. Det er kommet så langt her, at man ser hvær vinter imøte med ængstelighed. Arbejderne vil ha arbejde, og ikke ha det under en viss dagløn. Da den tredje franske republik er i stor-kapitalens hånd, har man slæt samvittighed og frygt. - Kolonial-planerne koster formeget og kommer heller ingen anden tilgode æn stor-kapitalen og æmbeds-søkerne; her råder stærk mis- nøje med dem. Den kamp med stor-kapitalen, som Gambetta inaugurerede, er opgivet; jærnbanerne er næsten alle stor-kapitalens og er de dyreste i Europa; grube-kompagnierne, gaz-, vand-kompagnierne og alle de andre er utsugere under stats-beskyttelse. Spørs- målet er alene dette: kan den almene stæmmeræt få bugt med stor-kapitalen, langsomt men sikkert; eller kan den ikke? I første fall kommer de radikale op til regæringen; i annet revolutionen. Ved enhver arbejder- krise skælver hele samfunnet; ti hvær gang vækkes de farlige forhandlinger. Man må ikke inbilde sig, at noget- slags monarki har medecin mot denne sygdom. Den ligger dypt i forholdene, som de er i alle lande; Fransk- mændene er blét de utålmodigste, de frygteligste til at forlange hvad de kaller "befrielse fra stor-kapitalens trældom". Derfor, hværgang de mangler arbejde i en af de store byer, kaster man stats-midler ut til deling - og har fred et litet stykke til. Jord-arbejderne begyn- SIDE: 259 ner også at knurre. I Frankrige er disse for en stor del slægtninge af dem, som ejer gårdene, og føler der- for stærkt det tryk, som for dyre jærnbane-takster læg- ger på deres produkter, når høsten har været frugtbar og de skal søke kunder for det overflødige længer borte. Istedetfor at slå ned taksterne tænker stor-kapi- talen på at stænge af grænserne for konkurrence! Stor- kapitalen er overalt lik sig selv; nemlig hensynsløs og grusom; ti hvæm dette vil gå ut over, skønner vi alle. - Gambetta havde den plan at storme de store kom- pagnier ved at splitte dem og forfølge dem ved stats- opsyn på en plagsom måte. Til gængæld blev han styrtet. Men just som han døde, var han atter blét den mægtigste. Siden er her ingen. Den dårligste del af hans arv, kolonial-foretagenderne, har man optaget. Hans noget æstetisk anlagte natur, hans sværmeri for det, som tok sig stort, ærefuldt ut, og måske en fejl- agtig økonomisk berægning, fordi næmlig Algier er blét et storartet lønnende foretag, har forledet ham. Der er imidlertid forskæl på at ha nogle franske depar- tementer, lagt over på den andre siden middelhavet, hvor hele syd-Frankriges kultur kan optages og utvides, og Franskmænd bo ved siden af Franskmænd, og at ha fjærne besiddelser blant fræmmede sprog, hvorhen ingen franskman vil gå! "Vi lægger ut pænger og blod for Engelskmænd, Tyskere og vor stor-kapital - og en del æmbeds-søkere", siger man. Og det blir bestæmt så. Et er i alle fall sikkert, at i øjeblikket er ikke op- mærksomheden fra det, som gør den inre spænding, bortledet ved det, som foregår i Kina og på Madagas- SIDE: 260 kar; den er heller øket. Og jeg tænker, man vil opdage, at arbejder-spørsmålet vil stå aldeles urørt af den mer æller mindre heldige exploitering af Annamiternes og andres Arbejde, som utlændingen og stor-kapitalen kan få istand i en anden værdensdel. Tusene hilsener fra din Bjørnst. Bjørnson. TIL AUGUST STRINDBERG. Paris, rue Faraday, 20. oktober 84. Jeg har nu dit telegram fra Stockholm, og min til- givelse kan du let få, hvis det er mer æn en stemning, at du vil ha den; - det som det kommer an på, er om du nogensinne kan tilgi dig selv den sort, som naturligvis ikke første gang forsøkte sig nu, men er frugt af gammel øvelse. Vet du, hvad det var? Vitriol i ansigtet på en væn, som fra første stund han så dig sa til sig selv: denne man vil jeg være en ældre bror; disse og disse er hans ævner og mål; disse og disse er hans svakheter og fejl, - og siden har jeg i spøk og alvor, jævnt små- snakkende prøvd at tale til din æresfølelse som man, og til din ævne som forfatter. Vitriolen fik jeg, fordi jeg ikke faldt ned og tilbad, og fordi (og især fordi) du vilde dække din egen store fejghet. Jeg vet at svak- hed, sykdom er med, og jeg drager fra hvad jeg kan. Men alt kan ikke drages fra. SIDE: 261 Vitriol. Du vil nemlig prøve at dræpe en man og hans selvfølelse for al kommende tid. Det har så mange villet med mig, at jeg næsten tror det har styrket den mer end noget annet. Det er ut af denne min selvfølelse, jeg siger til dig, Strindberg, at du kommer aldrig til at vokse fra mine råd. Ti du er defekt, hvor jeg er stærk, og uprøvet, hvor jeg er prøvet. Hvorfor skyr du forhandling om din bok? Er du ikke aldeles tryg på dit standpunkt? La mig - før jeg går videre - få sige dig, at jeg i mange år har holdt et Malthusiansk tidsskrift; like fra den anonyme engelske læge utgav sin store bok (også oversat på svensk), har jeg fulgt dette spørsmål; det har brændt i mig, Mill og Spencer, Schopenhauer, Huxley, Michelet og Lecky har jeg læst om det, og en række side- uttalelser av de forskelligste med og mot; i Amerika har jeg af en kvinnelig professor i medicin (anatomi) ladet mig forklare den fysiske sammenhæng med kvin- nens kønsdrift, til min forbauselse lært, at den er flere (6) ganger stærkere end mannens, det kan utregnes efter den dels styrke, som gir pirreligheten; og desuagtet kan hun beherske sig, hvis ikke altfor djævelske kunster forfører henne og senere opøver henne. Jeg har hørt om alle de midler, opdragelsen nu råder over for at dæmpe og beherske. Jeg har talt med et forhen- værende kvinnelig medlem av Ohioforbundet og spurt og spurt og fåt ærlige svar; læst deres skrifter. Jeg har talt med en, som har studert pedrasteriet, og det kaster et skarpt tværlys in over hele saken. Jeg har hørt anar- SIDE: 262 kisternes sædelighetslov (som væsentlig faller sammen med Max Nordaus og din). Ikke alene ikke inneholder din bok noget som er mig nyt; men der er meget og- så fra dit standpunkt, som du ikke har med. Kanske kommer det i annen del. Men det er ét svar at gi på alt, ét svar i 2 af- delinger: 1) hvad vil du gøre med alt, som her er ar- bejdet og vunnet likefra "ætmoderen" sat der og gav slægten samhold og barnene navn og arv (faren kæntes ikke; de var altfor mange) - ikke at tale om tilstanden før, da barnene joges så tidlig væk, at de hverken kænte far eller mor; - hvad vil du gøre med alt som her er oparbejdet, som spejler sig i fræmgangen fra Saturndyrkelsen til Apollodyrkelsen, fra Astarte- dyrkelsen til Minervadyrkelsen og op til Gudsmoderens evige kyskhed, alle disse menneskehedens voksende ide- aler over dens skrøpelige liv, som dog under hvert har vunnet længer fræm? Hvad vil du gøre med alt det? Vil du motsat al historisk forstand kaste det? 2) Når du istedetfor at anvise slægten sundere, dy- pere midler til selvbehærskelse, proklamerer hel eller delvis frihed - hvor tar du så den vilje fra, som skal efterhånden tvinge den rike til at opgi luksus for sin arme brors skyld og ærbødig gå in på socialismens grunsætninger, én for én? Det er, i stort og småt selvbehærskelsens lov, som må seire. Derfor hader og afskyr jeg præsterne, fordi de nok præker den, men samtidig fraråder den og mishandler den ved at føre på afveje; derfor stræver vi alle med at få en annen moralforkynnelse in ved siden af religionens, fordi SIDE: 263 denne har ingen magt over sindene til selvbehærskelse, såsnart kundskap og mot er vunnet. Og hvad nu specielt dig angår, så, om det var mit siste ord på jorden, så har jeg ræt, når jeg siger dig: Selvbehærskelse, ædel selvbehærskelse (gerne med en overdrivelse i retning af askese) det ligger for dig, det er din natur, der er din ævne stærkest; den dag, du har nåd dit, har du flammer istedetfor ord. Ja denne lange utvikling måtte til, forat jeg kan komme til det næste. Hvordan kan du omgås mig og få ut, at jeg aldrig læser en bok? Du må vite, at du har aldrig hørt mig sige en så kolossal løgn. Eller har du hørt mig sige, at "Hansken skrev jeg bare for at få kvinfolkene med mig!" Gænnem denne overgang til det næste, det egenlige, det hvorfor hele brevet er skrevet: når du kan ta så forfærdelig fejl (for at bruke et mildt uttryk), skal du deraf slutte tilbake til din produktion. Der må være noget med i den også, som ikke er riktig. In- strumentet er ikke rent stæmt. Så gælder det at erkænne det og inrætte sig der- efter. Fremfor alt at ta råd med på vejen, i hver eneste ting. Aldrig at utgi noget, som ikke en annen, en bra en, f. e. din hustru, har set, har talt med dig om, og så tåle oprigtige ord, og overveje dem. Gør du det, så skal jeg spå dig 25 ganger øket inflydelse; gør du det ikke, så skal jeg sige dig for aldeles sikkert, at det som fløt in i brevet til mig, det vil en dag også dræpe størstedelen av den inflydelse, du allerede har. For denne gang får det være nok. Du ser, jeg er i SIDE: 264 sak med dig, og ikke i sludder om ævners sammenlig- ning og alt annet forbannet vås. Jeg gir dette brev til Geijerstam, at han kan gi dig det i god stund. Und- skyld skriften. Jeg fryser. Her er så skammelig koldt, og jeg har ænda ikke tat på pelsen. Din væn B. B. TIL JONAS LIE. [Paris, 28. oktbr. 1884.] Tak for brev-kortet om Strindberg. Nej, den prægtige skute med den smækre, fine rejsning er gænnem hele botnen ormædt af giftig sælvsyke og ætsende ondskab. Hans sentimentale svakhed, rædsel, hans kærlighed til fosterland, hans had til overklassen har bestukket os. Det smærter mig mer æn jeg kan sige, at jeg også dennegang, mest af medlidenhed og tendens-glæde, mine to store forførere, har ladet mig narre og fåt dig med; skønt vi var nu fire øjne tilsammen, så hel skyll har jeg ikke. Men vore navn på den fyrs bøker, det blir for kommende tid uforklarligt. Ti de grund-fejl, han har, vil drive ham ut over alle grænser, hvis han lever. - Ja, nu har "boken" været læst her i huset, og jeg vænter bare på, at den snart skal være læst i dit med. - Jeg tok mig to dages ferie på den; deraf kan du slutte dig til min stæmning. Det vil måske overraske mange, hvor kort jeg behandler alt det, som SIDE: 265 forbereder den store katastrofe, og jeg nægter ikke, at havde jeg havt plass, så var det blét længer. Men med så grundig forberedelse af alle de motiver og forhold, som driver mænneskene mot katastrofen, tænkte jeg, det kunde våges, ja, egenlig være aldeles rigtig. Boken kunde ha bredt sig dygtig; men jeg tænker, det kan også være nok, som det er. - Tusene hilsener til Tomasine fra Karoline! Din B. B. TIL F. T. BORG. Paris, rue Faraday 15, Ternes. 29 okt. 84. Min hjærtens væn, tak for dit lange, oplysende brev! Om Sverdrup bedrager du dig! Ænnu den dag idag er han ikke lederen af vor politik; dertil er han meget for stor fantast, meget for lidt en ordnet, klar vilje. Læs disse hans evinnelige proklamationer, og se det, at således fraser ingen statsman, ikke engang en stor ånd. Nej, han er en glødende patriot, som kunde gi sit liv for saken og lannet, og isandhed også har gjort det i et anstrængt, ihærdigt arbejde, og dertil er han en kundskabsrik, slagfærdig, åndfull ordfører. Men der stanser det absolut! Ser du ham sende færdige forslag ut i værden for at få skin af initiativ i ting, som alle længst er enige om? Nej, du, med storheden er det bare så som så. Med den talentfulle, fædrelandsælskende fri- hedsman, - ja, al ære nu og i al tid! SIDE: 266 Så er der en "storhed" i Norden, som jeg har støttet like så stærkt, som jeg i sin tid støttede Sverdrup. Men det blev en kort støtte, idet det næmlig hændte, at nætop som jeg nu sendte ut et manifæst for ham, op- dagede jeg at han var en fejg, ussel, ond, jammerlig karl. Vét du, hvæm det er? August Strindberg. Vogt eder for ham! Træffer du fru Nystrøm (Dr. Anton Ny- strøms hustru), så hils henne fra mig, at da jeg i Paris forsvarede Strindberg som karakter og man mot henne, og blev virkelig uartig, fordi hun var skarp, da visste jeg ikke, at jeg engang skulde komme til at gøre henne en undskylning. Hun havde ræt, og jeg havde uræt. Han er en dårlig karl. Vogt eder for ham! - Med Erlings øjen-operation har det gåt bra; men han er blét dyktig tilbakesat på det. Med min gård går det pokker ivold, så længe ingen kan forene sig om at køpe min ejendom i Kristiania. - Det er hele sykdommen og dens medecin. - Nu har du væl min ny bok? - Jeg går altså glip af at se dig her? Men af at se dig i dit ny hus vil jeg ikke gå glip. Du og din prægtige hustru og eders to plejedøttre og din bror og din hele bedrift være hjærtelig lykønskede i eders ny hjæm! Ikke vidste jeg, at du var så motig en løve, at du turde gå ivej med det! Men der er visse folk, for hvæm alting lykkes, selv at falle i senatet, når man spænder dem ut af kamret! Du bør skrive "Tornérhjelms bane" på din fane. - Med eders svenske politik står det ikke rart. Bureaukratiet og præstvældet er mange ganger stærkere hos eder æn hos os, fordi folket har været SIDE: 267 under adel-vældet. Men jeg håper, at vi lærer eder at gå den onde vej; at forlade de godes smale stier og komme in på fordærvelsens bredere! - Hvad du skrev om Key gjorde mig ondt. Hans hustru var så prægtig. Hils ham hjærtelig fra vænnen Bjørnson. - Du må ænnelig snart skrive mig til, hvis noget hænder ænten eder personlig æller i eders offenlige liv, som du tror kan ha interesse for mig. - Selv skriver jeg (men ikke i avisen med det!) på et rigtigt morsomt skuespil. Jeg har det hyggeligt her jeg sitter, og min lille flok med mig, Bergliot spiller og fransker og har en hop fugle at passe, Dagny fransker og leker, og Karoline har aldrig, siden hun var ung, været så frisk som her. - Men om Frankrige selv kunde være meget at skrive. Kanske gør jeg det engang. Din tro Bjørnst. Bjørnson. Her kom forstyrrelse, så brevet blev tynt. Jeg føler mig smigret ved, at du skrev dit første brev i dit ny hus til mig. TIL VIGGO DREWSEN. Paris, rue Faraday 15, Ternes [oktbr. 1884] . Kære Drewsen, jeg husker, hvor forundret jeg blev bare over titelen: "en livs-anskuelse, grunnet på ælskov!" Jeg burde jo ha gættet mig til, at slikt kunde bare et rægne-mænneske finne på. Jeg sat og spildte mine som- merdage med at kike in i dette filosofiske mørke; noget SIDE: 268 så fortvilet som at skrive et slikt sprog kan man bare falle på, når man har kammerjunker Mønter (er det ikke så han heter?) til daglig omgang; ti det må være meget fordummende. Hvor blev jeg ikke glad overrasket ved, at samtidig med at De har flyttet op fra Mønter i de lysere og høj- ere regioner, hvor jeg havde den ære at træffe Dem, har De også flyttet in i Spencer og ut af den gyselige titel og sender mig en bog, som ganske vist har sin atavisme, men du milde engel, hvilken forskæl! Jeg forstår næsten altsammen, og min hustru med! Jeg er Gud hjælpe mig blet så glad i bogen, at Jonas Lie og alle rimelige mænnesker i min omgang skal læse den; med rimelige mener jeg slike som mig selv, der har sædvanligt naute-vet (De får la Deres bror i Norge over- sætte ordet for Dem!). Jeg vet intet i denne bog, som jeg ikke er enig med Dem i og som jeg ikke takker Dem for, - at sige af hoved-saker; i det mindre kan der være adskilligt. (Om det bare er Deres omtale af vor literatur, så er den fejlagtig. I den norske literatur finnes mange kvinner med mans vilje og gærning). Intet i hoved-sak, som jeg ikke er enig med Dem i og takker Dem hjærtelig for. De er ikke forfatter; De skriver meget, meget for langt, fordi De finner ikke den smidige, føjelige sætning, det rammende ord. Men desto interessantere er det at se, at De får sagt alt; - lidt besværligt, ofte lidt klodset; men alt. Apropos "om alt"; hvorfor stiller De så ikke også i utsigt den tid, da kvinnen likeså ofte, ja oftere frier, bejler som mannen? Hennes instinkter er finere, hvor det gæller attraktion, SIDE: 269 hennes sans åpnere for overensstæmmelse i uoverens- stæmmelser; gruelig megen ulykke havde været afværget, om hun allerede idag havde aflagt den undseelse, som forbyder henne at søke sin livs-lykke. - Istedetfor ut- trykkene énsartet og uensartet vilde jeg ha "enkel" og "mangfoldig"; på hvært sted vilde det ha passet bedre; tvilte De på, at "mangfoldig" ikke sluttede flerhed af arter i sig, kunde De jo ha forklaret, at det mente De med det. Også "righoldig" havde været bedre æn uensartet; derved studser man. Og ordet forekommer så ofte om den sammensatte, d. v. s. mangfoldige, rig- holdige kærlighed, at det er synd, at De har dette for- styrrende ord. - De vil finne ikke så lidt av samme syn i den bog af mig, som nu snart kommer ut. - Men hvordan fanden kan så De være en væn af Edv. Brandes? Hos ham er det da bestandig bare to køns- organer, som forhandler. Han er i mine øjne en for- bryder-natur. Jeg ber Deres lille fine hustru ærbødig hilset. Min takker Dem meget for bogen. Deres ærbødige Bjørnson. TIL OLUFA FINSEN. Paris, rue Faraday 15, Ternes, 1ste nov. 84. Kære fru Finsen, like fra jeg så, at De var blét mi- nister og Deres kære Finsen næsten konge, tænkte jeg at be Dem om det eneste, som jeg ønsker af hele konge- SIDE: 270 riket Danmark, og det er, at min og alle hæderlige for- fatteres forlægger og papa, justitsråd Hegel, må bli etatsråd. Han har gjort alt, som en bok-handler kan gøre, så at kan han ikke bli etatsråd på det, så desto værre for etatsråderne! Ingen har ænnu i Norden sam- let et forlag som hans; han har ænog Erik Bøgh! Han er, hvad Englænderne kaller, den nordiske bok-handels leading man. Og så er han en meget pen man, som smiler, og jeg har ænnu aldri sét en etatsråd, som ikke smiler. Og så er han rik, ganske overordentlig rik og fører stort hus for alle de andre etatsråder, - kanske dog ikke for alle, det vilde bli for mange; men for en rimelig del af københavnske etatsråder. Jeg vil ikke sige, det er i og for sig en adkomst - ikke engang i Danmark -; men en ganske pen betingelse er det dog. Jeg var engang i sælskab med de fleste danske forfat- tere, og der bandte og svor vi allesammen på, at vor forlægger-justitsråd skulde bli etatsråd, om ikke for an- net, så for logikens skyll; jeg spør Dem næmlig, kære frue, hvad en bok-handler har med at sitte råd i justitsen? - Lad nu ikke logiken krænkes længer; og lad fræm- for alt ikke så mange digtere ha digtet mot virkelighe- den! Når De hjælper os in til Finsen, så går pennen derinne af sig selv, skal De se! - Hvad synes De om titelen som jule-present? Man kan forære folk værre ting; jeg fik engang mit portræt med esels-ører på, og hværgang det går mig imot, kænner jeg siden, at der virke- lig er en begynnelse til noget der bak. Gud trøste Dem, kære frue, hvis De lar dem vokse! - Altså en etatsråd på jule-træet til papa Hegel? Hvad? Stjerner SIDE: 271 har han allerede, så dem behøver De ikke at tænde. Men en etatsråd, som han næste dag kan ta og sætte foran sig ved bordet og se på? - Sig nu ænnelig ikke nei! - Karoline, der i den grad befinner sig væl her, at hun begynner at bli mig for ungdommelig, ber Dem og De- res hjærte gemal på det innerligste hilset! Deres gamle væn Bjørnst. Bjørnson. TIL ERIK WERENSKIOLD. Paris, rue Faraday 15, Ternes. 1 nov. 84. Kære Werenskiold, du har en egen måte at skrive brev på, så jeg alt på de første linjerne flytter in til dig og henne, som du fik fat i der neri München. - Jeg kan ikke si dig, som det glæder mig at få brev fra en sam- stæmt man; det er længe siden sist. Og det værste er, at jeg har ikke noget blad at skrive i heller. Om jeg nu i anl. begivenhederne i Belgien, som jeg rigtig stude- rer, skrev slik, at kongedømet (det parlamentariske) blev synligt in i tarm-gangen, så turde vist ikke "Verdens Gang" ta det. Han torde nylig ikke trykke af lovene for Jansons menighed i Amerika, da de tillike inneholdt, hvad menigheds-samfunnet trodde! Under forholdene hjæmme nu holder jeg på at bli en ensom, overflødig herre. Jeg har foreløbig ikke mot kongedømet; det er SIDE: 272 nødvændigt; men på den vis med al løgnen helliget og inviet af Sverdrup, er dette for folkets moral det værste vi ænnu har havt. Det bryter naturligvis løs med mig engang på én æller annen vis. Foreløbig er jeg digter og går og skal inbilde mig, at jeg vil ikke være noget annet. Det er jo for strængt at sige, at der i tinget bare er en to-tre karakterer; de to, jeg personlig har foreslåt og fåt valgt (Blekastad og Jørstad) er karakterer. Men de har ænnu ikke den stilling, at de tør. Og så ser de jo annerledes æn vi. Norske bønder handler aldrig moralsk, uten når det tillike er klokt. Det kan ikke falle dem in. Men disse to holder på at lære, at det rigtige altid er det kloke, og at det motsatte ofte klik- ker. - Når du har begynt at læse Mill (ja, hvad er ikke hans far for en kar, du!), så skulde du begynne med "Liberty". Det er det bedste af alt, han har skrevet; det er modellen, hvoræfter der skrives af Spen- cer og hele flokken like til nu Lecky. Og den boken (som er infamt oversat på Dansk) skulde oversættes på vort tale-sprog af en grej man og bli norsk ejendom. Den kunde bli en sundheds-kilde, bedre, dypere æn bibelen. For en bok! Jeg har læst Hamiltons invæn- dinger; ja; men boken er like stor! - Det rigtig gør mig ondt, som er der etsteds hændt no- get galt, at I ikke kommer herner ivinter. Kunde du ikke fullføre maleriet her? Jeg trodde, det var, for du hadde ikke solgt nok, at du ikke kom. Og den forban- nede skolen for andre! Du har ikke kræfter til det. Du skulde aldrig gøre slikt. Du skulde overhovedet lægge SIDE: 273 an en viss måte at leve på og holde den meget strængt. - Samtidig med at jeg skrev det om Strindberg, skrev han mig til det simpleste, mest svinske, det råeste brev, som jeg har sét, æn sige mottaget. - Og det fordi jeg nætop ikke tilbeder hans bok, og især fordi jeg sa ham, at rejste han ikke hjæm, så var det forbi med hans inflydelse i Sverige. Fyren er næmlig en kujon, som de fleste onde folk. Han måtte hæntes! Han vilde ikke, og gav alle os orme-hugget, som vilde drive ham fræm! - Jeg sørgede i mange dager og nætter over denne skuffelse. - Å-nej, det er ikke så mange, som er ægte. Men så er der, Gud ske lov, flere og flere, som har lyst til at være det. - Du skal intet sige æller gøre i anl. "Redaktøren". Lik skal ligge. - Jeg traf Otto Sinding i Tyrol; en prægtig gut, du, bega- vet, interesseret, varm. Utvilsomt en dekorations-maler for et teater som der ikke læt letes maken fræm til. Om staten gav ham 4000 kroner året til det, så spredte det kunst-sans omkap med musæer. Ikke sant? Men hans kone var meget besynnerlig. Jeg vil foreløbig ikke sige mere om henne. - Christian, komponisten er en alvorlig, grundig natur; en sang af ham til "Molde, Molde!" er dejlig. En til "bønderne kommer" har jeg ænnu ikke hørt. Ser du Bjørn, så behandle ham med godhed og oprigtighed, Werenskold. Ja, nu skal han gøre sine begynner-dumheder, forfængeligheder o. s. v. - Det får ske. Jeg hværken vil æller kan hjælpe. - Jo- nas Lie er ænda i Berchtesgaden; Mons og Asta her. Om nogle dager kommer Inga; hun vantrives i Geneve. SIDE: 274 Det var så hedt i begynnelsen med Strindbergs; men der er vel for litet hjærtelag i længden, tænker jeg. Nu har Karoline lejet dem in i rue Labie for 300 frcs måneden. - Karoline roper in, at hun vil være med og hilse eder mange, mange ganger, kære, gode mæn- nesker! - Her er en læsning af "Det flager" rundt- omkring mig, som galt det livet. Jeg ærgrede mig i sommer over Holst, at han blev ved og skrev, at jeg ikke forstod forskællen på at "ta til følge" og "sanktionere"! På det knep vilde han komme fra det, æller la ministeriets kapitulation dæk- kes! Jeg hadde et uttryk om ham, som jeg sparte på; men da han viste sig uærlig her, slap jeg det på skogen: "Ingen undgår sin bestæmmelse; Lars Holsts har længe været den at bli herskaps-kusk." Fanteri i ordskifte opirrer mig forfærdelig. Og jeg har sét det nu et par ganger med ham. - Men det er nu bedre at ha ham allikevæl æn Irgens-Hansens utrolige takt- løsheder. Han er helt ut ærlig; men Vorherre bevare os fra at la ham gå løs! Han kom rent af vanvare til at dræpe sine bedste vænner! - Tusene hilsener, kære Werenskiold. Nu er jeg ganske flink i fransk; barnene udmærkede. Din B. B. Hils sorenskriveren! SIDE: 275 TIL ANNA CHARLOTTE EDGREN. Paris, rue Faraday 15, Ternes. 4de nov. 84. Kære, kære fru Edgren, ja, De har rigtignok gjort os her en stor glæde! Vi lever jo ensomt og hører sent fra udenværdenen længer borte; navnlig dennegang har vi bare havt tre bud fra boken, før Deres kom (min søn, redaktør Thommessen ("Verdens Gang") og Jonas Lie). Ingen har annet æn bare sagt en samlet dom, før De kom med Deres greje, godslige besked. De er nu også grejhed hel igænnem! Rendalen er min søn Bjørn og en god del af en jeg ikke nævner; men især Bjørn. Ikke det minste af Strindberg. (Om ham siden.) John Kurt er den samme, som Ibsen har laget Per Gynt af. Jeg har tat ham på kornet, hvad Ibsen næppe kunde, selv om han vilde. Der er næmlig en hel del af en skuespiller i mig, som der da er så mange slag, hvilket har skapt den uro, som har gjort mit liv. Det er sant, til ydre lag, utseende o. s. v. er Tomas Rendalen formet æfter den lærer, jeg af alle mine holdt mest af, og som havde nætop dette naturel; han hed Tomas Rekdal. Jeg ælskede ham. Og for mig er det kært at se ham gå igæn i hans ydre væsen og lag, som besynderlig nok i adskilligt faller sammen med min søns. Jeg havde alt- så her flere utgaver af samme mænneske at rote om i. Når jeg ikke lot ham tale mere, så er det af økonomi! I dobbelt forstan, kære frue. Jeg og de mine må leve; en roman på to store dele døde vi af. Men skulde alt ihop i én del, så måtte jeg lægge an på at gøre bille- SIDE: 276 derne intense i tægning og farve. At De roser mine piger, om æn ikke som mine manfolk, glæder mig ganske særdeles. Også her kunde jeg ha kommet med hundre ting, som jeg vet; men plassen, og det samlede billede! Jeg tok nøjagtig så meget med, at siste scene kunde gå. For den er alt gjort. Jeg vilde ha havt Deres ros for en bitte-liten scene mællem fru Rendalen (i sængen) og Nora Tue. Og for fru Rendalen i for- hold til sønnen. Men jeg er rasende glad i det, jeg fik! Jeg skrev Dem sist til, at det var et livs-spørsmål for mig, at min bok, foruten at uttrykke, hvad jeg vilde, tillike gjorde lykke. Jeg tænkte da at have lættere forat rædde mig igænnem som gård-ejer. Vet De så, hvad mine vænner har funnet på? Ikke at køpe min ejendom i Kristiania - f. e. på aktier, hvorved jeg kunde hjælpes, og de gøre en god forrætning; - nej, at samle in pænger og forære mig, hvad jeg skyller på min gård i Gausdal! Jeg kan ikke sige nej; ti det gæller min fræmtid og manges med mig; men det er mig i den grad ubehageligt, at jeg vilde ønske, jeg var i Afrika. Jeg har aldrig været ute for noget, som har pint mig værre. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke væl- ger det første, som intet sårende har, intet pinende for nogen. Jeg har skrevet og skrevet; men det synes for- gæves. Jeg forstår ikke, hvæm det er, som ænnelig vil dette. Og æfter at ha skildret dette ubehagelige, så det med Strindberg! Jeg har aldrig tænkt en ond tanke om Strindberg; jeg har, fra første dag jeg kænte ham, søgt at hjælpe ham således, som jeg kunde. Det var SIDE: 277 kanske ikke rigtig altid; af det største vænskab, af det bedste jeg ejede var det dog. Nu sist skrev jeg ham til om hans ny bok; for i det æmnet har - rent til- fældig - jeg læst og tænkt og spurt mere æn han. Og så rådede jeg ham instændig til uopholdelig at rejse hjæm. Han vilde bare vinde på det; men tape alt, hvis han ikke rejste. Herpå fik jeg et brev, som er det råeste, mest svinske og det ondeste og løgn- agtigste jeg har læst af brev. Omtrænt seks æller otte dager deræfter et telegram fra Stokholm (hvorhen han ænnelig var hæntet); han telegraferte, at jeg skulde til- gi ham for hans barns skyll. Men nogle dager æfter (og antagelig skrevet samme dag han telegraferte) et brev-kort, som sa, at jeg havde skrevet ham "et ufor- skammet" brev, og kunde godt fortjenet et "uvittigt" brev for alle de uforskammede brev, jeg skrev! Mellem telegrammet og brev-kortet havde jeg skrevet et svar; men æfter brev-kortet skrev jeg naturligvis, at jeg intet videre vilde ha med fyren at bestille; brevet skulde ikke leveres ham. Karoline har sendt Hedlund brevet; jeg ber Dem: få en afskrift af det, æller brevet; men jeg vil i siste fall ha det igæn. - Jeg spør Dem, om De tror, at en man, som har skrevet det brev, og bak- æfter forsikrer, at det kunde jeg ha godt af, - bør fortjene mit æller noget hæderligt mænneskes væn- skab, som forstår, hvad her er begåt? Han er en fejg, ond natur. Han ælsker sit land, han har en stor be- gavelse, og navnlig ser han Sveriges grund-skade som ingen før ham. Men han er ussel og uægte. Han er falsk; han er en orm. Jeg foragter ham. Tænk, så SIDE: 278 truer han i et brev-kort fra idag, fordi jeg har sagt det til Hedlund. Han truer!!! (Jeg hører det af Karo- line, selv læser jeg intet brev fra ham. Hun har sendt det til Hedlund.) Vis brevet til hvæm, De vil. Her er slike ting på spil, at han bør være kænt for den han er. Vogt eder alle for August Strindberg! Mens I sam- tidig hjælper ham! For det må I alle! Ja, der var vist mange flere ting at skrive om, så- ledes om det, jeg nu holder på med. Og så en del spørsmål, - hvor det blir af det stykke, De her talte om? - Naturligvis kan De skønne, at boken var fra mig, og at inskriften var dikteret Hegel af mig! Fy skamme Dem, at De kunde tvile! Karoline ber Dem med mig hjærtelig hilset! At vi nu ikke kan omgås et mænneske, som vi fra første øjeblik holdt så af! - - Atter læst igænnem dele af Deres brev; jeg vidste, jeg havde glæmt noget. Jeg mener om Milla og Tora og flere af dette første kull, at de viser mere det gamles svakhed æn det ny's styrke; mere, hvad her er at rætte, æn hvad med én gang kan rættes. Og heri har jeg jo gjort virkeligheden fyldest? - Jeg har på alle punkter prøvd at være så moderat som mulig, således også med kirkens kompromis, med dem, som væntede utenfor kirken. Jeg kunde der ha vist fræm mange spøkelser og gængangere. Hværken ævne æller lyst manglede. Men af Ole Bull lærte jeg i sin tid, at de tilbakeholdte bue-strøk gjorde dypest in- tryk, fængslede dypest. - Hvad synes De om Milla? Kænner De henne? Slike damer, som i det innerste har gæmt - to hår af kongen? Hvad? - Det er en skan- SIDE: 279 dale, at vi også har dem i vort demokratiske samfun, og at det er forat komme tilvejrs, at de motbydeligste ægteskab blir indgangne. - Hils den russiske professor! Hils mine vænner! Skriv mig til, hvis De kænner trang. Men ænnelig ikke bare fordi jeg har skrevet. - Min kære gut er nu nokså bra; men må være her. Min sykdom var en avis-and. Jeg lå tre dager i forkølelse og var bakæfter meget mat. Det var det hele. Lev væl da, kære frue! Lev væl! Tak for Deres tillid og tro- skab. Ja, De er ægte. Deres væn Bjørnstjerne Bjørnson. Karoline hilser tusen ganger. Hun har kontrolleret mine kvinne-billeder naturligvis. TIL S.A. Hedlund. [Paris, Les Ternes, 6. novbr. 1884.] Kære, jeg hører, Karoline har sendt dig hans brev til mig. Meget rigtigt. Jeg ønskede meget, at min væn- inne fru Edgren skulde få se brevet (som jeg må ha igæn) æller en afskrift af det. Jeg vil ha rene papirer. Man må vite, hvorfor jeg ikke mere tør ha med den man at gøre, æller hvorfor jeg anbefaler alle - først og fræmst at støtte ham i hans kamp, dernæst at ta sig iagt for ham. Nu har han også på det allerråeste i brev overfaldt en ædel norsk dame, som bor med hans syke hustru og er dennes eneste hjælp og støtte. Grunnen er den, at hun skal ha "forrådt" ham til mig! SIDE: 280 Hun har i brev til Karoline så vidt nævnt deres navn! Han søker overalt, bare ikke i det, han selv har gjort. Og så ond kan han være, at han på den mest ugrunnede mistanke med den gyseligste råhed kaster sig over et ædelt, uskyldigt fruentimmer. Sæt så meget I vil på hans sykdoms rægning. Der er nok igæn! Og årsaken i hans sykdom er også hans sindelag. B. B. TIL VIGGO ULLMANN. Paris, rue Faraday 15, Ternes. 19de nov. 84. Min kære Ullmann, jeg må rigtig få takke dig for det om stats-kirken. Jeg ser, at Holst i sin forskræk- kelse satte det under "publikum". Alle når tilsist sin bestæmmelse; hans har været at bli hærskaps-kusk. Naturligvis er dette ubelejligt for hærskapet. Dersom politikerne fik lov til at gøre Norge æfter sit skøn på "det belejlige", - jo, det blev et næt Norge! - Jeg står i stats-kirken alene forat bringe ærlige kristne lejlighed til at tænke sig om. Mig er det jo like fet. Jeg betaler skat til den løgn som til kongedømets, og af bægge tilflyter mig "stats-fordele". Men for dem, som i alle fall kirken burde være noget mere æn en form, er det dog det absolute svineri både at stå i et slikt sam- fun og (med Christopher Bruun!) lægge an "på massen"!! Fordi, siger han, fritænkerne vil ha massen, bør vi også lægge an på den; vi skal lære af dem! Dette blev nær- mest at lære af dem at synde. Men til alt hæld byr SIDE: 281 fritænkerne sig ikke en døjt om massens fritænkeri. Fritænkerne vet, at massen ænnu er aldeles udygtig til sælvstændigt opgør i de ting. Men de forarges over kirken, som lever af massens tro, og så er denne tro bare vane, fordel, ukyndighed, hykleri, små-fusk og stor-fusk. Kristne er ikke så mange ænda. Og ikke før igæn vil kristendommen utrætte noget i værden, før disse få slutter sig sammen og hører op med at præke om- vændelse for massen, men vænter på, at en og annen løser sig ut af den og kommer til dem. Om der bare er en eneste man af tro og kraft, som begynner slik, så vil det gøre væl. Det er min sorg, at Christopher Bruun ikke var stor nok; men blir ved at ta fet-flækker af gamle samarier og annet gammelt norsk kristentøj. En stor kristen, som gik fræm og sa folk, at nu skulde vi begynne på et kristeligt liv, som først og fræmst gjorde op med og gjorde sig fri for samfuns løgnene, de små med de store, Gud, for et eksempel, for en inflytelse. Nu har vi kristne à la Oftedal, som siger luksus og vællevnet er vistnok synd; men "for politi- kens skyld" må kronprinsen få statstmidler til luksus og vællevnet. Eller som Christopher Bruuns i norsk vadmel æfter fattig lejlighed; eller Arvesens til hus-bruk. En flok "mirakel-troende", som ikke engang tør våge sig utfor stats-kirkens dør-stok! I alle fall ikke uten at få kirke-godset med! Og så "massen"! Ikke én røst i et blad, på et møte om mere! Ikke et skrik, ikke en mar- tyr, ikke én kæmpe, som går ut og gør "skandale" på denne tarvelighed og løgn. Bud og hilsen fra Bjørnst. Bjørnson. SIDE: 282 TIL FREDERIK HEGEL. Paris, rue Faraday 15, Ternes. 20 nov. 84. Dejlighed, det syvende tusen var gruelig morsomt. Hvor jeg finner Ibsens ny bok væmmelig. Jeg undrer mig rigtig over, at de samme mænnesker kan skrive pent om bægge. Han behandler noget af det, mit næste "over ævne" handler om; hans kunde jo ha båret samme titel. Jeg har korresponderet med ham om det i sin tid. - Å, ja, nu husker jeg, at dette skrev jeg om sist. Jeg kommer like fra at læse en kritik om den, og så gled pænnen afsted. Ænnu basker og slås jeg med det ny stykke. Ænnu har jeg ikke konstruktionen, som jeg vil ha den, skønt jeg har skrevet mange partier, som i hvært fall blir stående i det hovedsagelige. Jeg vilde ønske, jeg havde noget glædeligere at mælde dig; men jeg har ikke. Kolera er ikke i vort arrondissement; jeg glæmmer hele dager at læse om den; så kan du slutte dig til ræsten, hvad os angår. Vi har det udmærket. Her er en fin norsk kunstner, Skredsvig, måske den åndfulleste af alle vore. Jeg vilde så gærne, han skulde skrive og tægne billeder til; det må bestæmt ligge for ham. Han er så vittig, så lystig, så original. Muligvis kommer han en dag! Ham har jeg foræret en bok "Det flager". Men jeg havde ingen med bind. Vær nu du snild og send ham et bind (bare bindet) under hans adresse: av. de Car- not 7, Paris. Han bor like over for Jonas Lie; deres SIDE: 283 hustrur er sødskendebørn. Send bindet uten ét ord, uten antydning af, hvorfra det kommer. Han er så barnslig, det vil sætte ham i slik forundring. Da jeg sist skrev, at jeg var stolt på dine vægne over dit forlag, så tænkte jeg minst på, at du vilde gøre det om til, at jeg havde skaffet dig disse hoved-træffere. Nej, jeg tænkte på dig, din ævne til at skabe et sligt forlag med din fine, samvittighedsfulde forrætnings-ånd, innerlige, trofaste natur! Jeg tænkte på din nervøse omhu for alt, som fører sammen til en sejer for dit forlag, som den foran julen iår. Og dertil lykønsker jeg dig ænnu engang! Bare ét ærgrer mig: Schandorph burde være sammen med os andre. Din innerlig hengivne Bjørnst. Bjørnson. TIL ALEXANDER KIELLAND. Paris, rue Faraday 15, Ternes. 25. nov. 84. Kære Kielland, jeg må hjærtelig takke dig for grup- pen Løvdahl, som den nu står. Just fordi den ikke er afstikkende, ikke en særegenhed, en raritet; men middels- folk blant de dannede, en vidt forgrenet art, sikkert set, om ikke nætop altid omhyggelig tægnet. Du har ikke moret dig, før på slutten; men der stiger det ordent- lig! Fallitten er et fosse-fall. Det drag med Abraham, sovnende in på bænken, rullende ned i halmen, - det glæmmer jeg dig ikke. Det kommer op mot præstefruen, som la sig ned til fiskerens bryst og gråt ut. - Der SIDE: 284 er stor mænneskekærlighed bak al din spøk; du er, din villstyring, et utrolig godt mænneske. Derfor gir det styrke at læse dine bøker; og hvordan du lager det, så ænder vi med at huske dine bøker i sol-skin og og lang Jæder-udsigt. I din forrige bok beredte du mig nogle psykologiske overraskelser; her er ingen; men dermed vil jeg ikke ha sagt, at den som psykologisk arbejde kommer op mot Skipper Worse eller Else. Allikevæl er her et skridt fræm i samfuns-analyse. Du holder på at forberede dig for mere, ser jeg. Og du kommer ikke hitner? Skal vi aldrig få leve sammen? Du er ubetinget det morsomste mænneske i Norge, og så skal vi ikke træffes en gang om uken? (- Jeg er nu gruelig glad over, at min store bok alle- rede skal ut i annet oplag. Det er det vigtigste om mig selv.) Du gjorde sist en hentydning til Clemens Petersen, som jeg vil svare dig på. Så længe jeg var sammen med ham, havde ikke jeg, ikke nogen af os, anelse om, at han var henfallen til pedrasteri. - Trods denne last, var han et godt, ja, et ejegodt mænneske, med varme store interesser. Således traf jeg ham også igæn. - Det er det som er ondt, jeg hater. - Du har læst joie de vivre? Har du læst sædernes historie i Europa af Lecky? - Du er væl også forgapet i "Vildanden". Jeg finner den i slik grad usansynlig i sin opbygning, at mordet på den lille pike blir forfatterens. Væmme- ligt. - Her har vi det godt og ber Beate hilset tusene ganger. Jeg håper, hun længes ut. Din Bjørnst. Bjørnson. SIDE: 285 TIL BIRGER KILDAL. Paris, rue Faraday 15, Ternes, 1ste dec. 84. Kære Kildal, da jeg køpte Aulestad, havde den 50 mælke-kør og 10 hæster, som jeg satte ned til omtrent 20 kør og 6 hæster, til hvilke jeg måtte køpe meget foder. Ved utbedringer på den prægtige gård, fik jeg det op i 38 mælke-kør og 5 hæster og dertil ikke litet ung-kvæg. Men jeg så snart, at fik jeg det ikke op i 50 mælke-kør og 6 hæster (gården kan helt opdyrket føde 60 mælke-kør), så gik det ikke. Så langt nådde jeg ikke; jeg manglede drift- kapital, og nu har den i flere år ståt stille. Men skulde jeg bortforpagte den, så fik jeg den igæn, som da jeg tok den. Meningen med at jeg skal ha en gård i Norge, er den, at jeg kan få gøre væl mot dens folk, dens dyr, dens jord. Ællers vil jeg ingen ha. Denne ophidselse mot Rejmers er kunstig. Der fejler Rejmers intet annet æn de 50 mælke-kør. Han kunde være bedre handelsman; men hans ærlighed, driftighed, godslighed er hævet over min ros! I en så utaknæmlig gærning gør jeg mig ikke medskyldig, som at drive ham væk. Byr man ham en annen stilling, ja, det er en annen sak. Påliteligere man er ikke læt at få, så den stod sig på det, som gjorde det. Til Amerika vil han så nødig hen. Når I, kære vænner, nu vil hjælpe mig til at beholde gården - og for mig er det som at innerliggøre min fædrelandskærlighed og dens arbejde -, da tar jeg ikke SIDE: 286 imot mere hjælp æn for de par første terminer. Jeg trodde, jeg alt nu skulde være nådd så langt at fri eder fra al omsorg; med andre ord, jeg trodde, at min siste bok kunde komme ut i maj d. å., og da mit skuespil til julen. Men den brænnende politiske situation hjæmme, gjorde det ganske umuligt for mig at få boken så tidlig færdig. Selvfølgelig skøtes det tids-mål, hvori jeg tror mig istan til selv at sørge for alt mit, ut både én og to terminer. Men længer vil jeg under ingen omstæn- dighed hjælpes. Jeg har mange grunne for det. Innerlig taknæmlig er jeg eder; men ta hænsyn til min natur! Jeg takker dig, min tro væn! Kan I bærge gården for mig, til jeg selv står færdig, så gør I et kars-arbej. Det skal ikke bli ulønnet. Mine og Karolines hilsener til din hustru, som og til dem af dine og mine vænner, som spør æfter din hen- givne Bjørnst. Bjørnson. Kære Kildal, hint brev er det officielle; dette et privat, som angår nærmest din stilling og min bror, som jeg med bekym- ring ser søker sig væk af alle kræfter. Du vet selv, at revisjons-departementet må rænskes op, enten det nu skal vedbli at bestå særskilt æller gøres bekvæmt for en optagelse i statsrevisjonen. Men du vet også, at med en invalid stakkar af en ekspedi- tionssekretær går det ikke. Du har faktisk ingen. SIDE: 287 Det nytter dig vist ikke at utstede brev til departe- mentet, før du har en sekretær, som kan og vil gænnem- føre dets ordres, og ta fat i de allernødvændigste reformer. Det er vort mest forsømte departement. Kan du ikke finde mot til at gi den gamle et vænligt consilium abeundi på det ord, at du agter at foreta en del reformer? Og kan du ikke ta min bror, som kænner dette departement ut og in, og vet, hvad det vanter? Han vil ta af for dig både arbejde og ubehag, og du må kunne få ordnet, hvad som nu står som en uløst opgave i en mænneske-alder! Tag mig ikke ilde op at jeg lægger ut for dig, hvad jeg i mange år har tænkt mig som en følge af et venstre- ministerium for dette ene departements vedkommende. Af vedlagte brev til dig har jeg sendt afskrift til Kahrs i Bergen og til min bror forat spare dig, som naturligvis har meget at gøre. - Jeg ser med forbauselse, at højre lægger an på at vinde - ikke vælgerne, men kongen! Håper på intri- gernes vej -! Derom vil jeg sige, at det var det bedste, som kunde hænde, om de kunde narre kongen, den nu- værende, den kommende, til ænnu én gang at våge sig ut på et mindretals-æventyr! Dette vilde jeg selvfølgelig ikke engang kalle en fare. Nej, der er bare én i øje- blikket, og det er den begynnende budget-feber. Trods at vi ikke har megen gæld i forhold til andre land, er vi det hårdest beskattede folk iblant Europas civili- serede folk. Den, som ser, hvad Franskmanden kan bære, Tyroleren bære, og tænker på slitet hjæmme -! Kildal, min væn, lad ingen magt på jorden få dig med SIDE: 288 på at øke vort budget med én eneste skilling! Dette er i øjeblikket den største politik i Norge. På den beror næmlig al annen. - Vore sparebanker gir intet begrep om, hvad landet ejer; det er humbug med disse stati- stiker! Likeså lidt som hypotek-gælden gir begrep om hvad gårdene skyller. De skyller meget mere! De træler under utrolig slætte vilkår, de fleste bonde-hjæm i Norge. Gå aldrig fejl af det! Du vet, Sverdrup er en fantast, Daae flot, Sørenssen sangvinsk. Vågt dig og hold dig oprejst her! Ti her kan du samle dig autoritet; her kan du bevæge dig hjæmme-vant. Ingen jærnbane, før de bærer sig, vi har! Din B. B. TIL MARIE SELMER. Paris, rue Faraday 15, Ternes. 1 dec. 84. Kære, kære Marie Blich, for Deres første signal fra Richard-forestillingen, for Deres annet efter Maria Stuart- forestillingen, vor innerlige tak, trofaste væninne! Også for at De gav livs tægn fra min ny bok. - De kan tro, jeg væntede noget fra en [ ): hver] eneste en af eder; for blade stoler jeg ikke på. Min søn, min mor, Herman Anker og De, der er de! - Og de kom alle først nu, med untakelse af Bjørn. - - Ja, der er vinter- koldt i Norge nu. I denne tid har jeg lidt hælvedes-kvaler i anl. min gård, som jeg antagelig taper. For os alle er det som SIDE: 289 at tape Norge i Norge, ynden, eventyret i det. Men jeg vil ikke her skrive mere om det. Aldrig forstår jeg, hvorledes I kan fordøje så meget musik, som I nu får; stundom synes jeg, I må halvere eder, og sende et ben til Hals og et til Selmer. Stun- dom igæn, at I må savne sprog til at få forskællen uttrykt, når altsammen er så makeløst, som bladene siger. Hernede er vi meget moderatere. Vi går på vore concerts Lamoureux og sjælden i en opera, stundom på en særskilt concert; men jeg tør aldrig mere tale med en fra Kristiania om musik; de må jo alle likesom ha gåt på konservatorium deroppe. Det har gjort mig ondt at høre, at Nissens er lagt for had for sine venstre-sympatiers skyll! Tænk, man er så rå, at man i vinter, siden det blev kænt, at Jonas Lie var vænstreman, idelig har sendt på ham små rægninger på hundre, to hundre species, fæmten, atten år gamle, altså fordobblede, og som Lies til alt annet stræver med at betale. De tør ikke mere komme til Norge. - Dette parti viser da på alle måter, at det ikke længer var værdigt til at styre et folk. Vi har det her så innerlig godt, som man i utlandet kan ha det. Bergliot er nu ræt flink i fransk og en prægtig pige, en Gudbrandsdals-jænte, i hvæm der ikke er svig. Hun lever for musik, siden hun ikke kan leve for køer og høns. Lille Dagny er en fransk mademoi- selle med franske manerer og påfund og et nydelig, koket sprog; ællers forfængelig og optimistisk som sin farmor - og far, aldrig i annet æn strålende humør. [- - - - -] SIDE: 290 Hvorledes er nu stæmningen der, hvor De færdes? Kommer der ikke snart lidt likevægt og rætfærdighed i sinnene, så der næsten kunde leves hjæmme også? - Dette er jo for os allesammen unaturligt. - Hvad Jonas Lies angår, skulde deres små-gæld opsamles og fjærnes ved vænners hjælp. Han må dog omkring Nissens ha en del, og jeg tror, at denne gæld måtte kunne bringes ut af værden på en stille måte; meget stor tror jeg ikke den er. - Den større vil ingen tænke på mere, håper jeg. - Har De intet bedre at gøre en dag, så skriv os et langt brev til; De giver altid så grej besked. Og tag ikke eksempel af mit, som denne gang er mer æn tarveligt. Mine komplimenter til Deres højtærede for- ældre! Hilsener til Sars's, Schjøtts, Lammers, Nicolay- sens, Wibes! Deres B. B. Ja, Bjørn har jo været os en stor glæde i vinter. - TIL O. THOMMESSEN. [Paris, 18. desbr. 1884.] Mine ærbødigste, saligste taksigelser for de to oster! Så alt for meget, at vi pinedød begyndte med at være skamfulle. Så lættede vi vor samvittighed ved at give en fjærdedel til J. Lie; jeg stæmte for halvdelen; men dette fant de andre "skamfullt"; fjærdeparten fant imidler- SIDE: 291 tid også Lies "skamfullt"; - så jeg fik megen omstæn- dighed og liten tak. Da tænkte jeg ved mig selv: nej, Thommessens skal ha hel tak og ingen omstændigheder; det ske herved! - Hvær dag på bordet til frokost, hvær dag samme nationale fryd. Herregud, hvis alt ihop hjæmme var så ægte og godt som god gammelost og præmie-mysost; det skal være min næste skål; og den skal vi dedicere til eder, som holder målet. - - Hvad var dette med vicekongen, som telegraferes hit fra Stok- holm? Hvad skal sligt betyde? - Jeg ser, du omtaler et portræt af Wergeland, trykt med helio -? Ja, ræsten af ordet husker jeg ikke. - Men jeg har et en-face-billede fra Boston, som jeg gærne (helst sammen med profil- billedet, der toges samtidig) vilde få aftrykt i en hel hoben expl., hvis prisen var overkommelig. Kunde Olsen ti af dette lever de og breder sig og ved sin evige appel til alle dets fordomme stanser de utviklingen til alle sider. Derfra det ubetingede hat til det demokratiske Norge, og da især B. B.; Norge, som for det første ikke im- poneres af "det storståtlige Sverige", dernæst ænog lok- ker på alle gode kræfter i Sverige forat få dem in på en jævn, folkelig bane æfter vore folks ævner, opgave, karakter, som den er i grunnen; og bér om at klæde af al gammel løgn og alt nyt overmod og sam- men med os tænke på de små, på at vi er to fattige folk, som stræver meget for nætop at slå os igænnem, og på at en sannere livs-opfatning vil lette os dette arbejde ganske betydeligt. - Men under det store fælles- arbejde mellem eders gode kræfter og vore (og nu må Nordmændene med taknæmlighed sige, at vi begynner at fornæmme samarbejdets magt!) hater og forbanner jeg Strindbergs overdrivelser og utskejelser, som bare er skikket til at fræmkalle reaktion - og har alt gjort så. - Hans undskylning er, at hans sofisteri egenlig er utslag af galskap; at han bærer deres bekymring i sin sjæl, som skal fødes tre generationer æfter os, og der- for antagelig ænner i et gale-hus. Først får vi tro på det godes overmagt i mænneskeheden, dernæst på livets egen evige gænfødelses-ævne, at den er større æn alt vort begrep, så at, hvor vi har gjort vor pligt, der kommer nogen æfter, som gør deres med ænnu mere både ævne og moral. - - Hvad du skriver til mig om min bok glæder mig! Nu, da jeg har lettet mit SIDE: 295 hjærte i en større bok, som jeg skulde ha skrevet først, tar jeg atter op "hansken". Den skal i dramatisk hen- seende bli et værdens-stykke. Jeg opgav det under ar- bejdet, da der syntes mig at være så meget, som måtte siges. Nu har jeg sagt det; nu skal jeg på dette grunlag skape en handling, så skarp, at utgangen af nuværende annen akt skal bli utgangen på stykket. Det hele skal bli mit mest dramatiske arbejde. Men dette vil jeg ikke ha i nogen avis! - [- - - -] Hvor det gør mig ondt, at jeg har glæmt at omtale fru Nybloms "dikter", hvis jeg har lovet det; hvis dette ikke er en mistydning. - Jeg minnes, at jeg læste fortællinger af henne, og fant dem ufærdige. Jeg minnes ingen dikt. - Slikt ligner mig ikke. - Dem, jeg skal hjælpe fræm i publikum glæmmer jeg aldrig. Så dette kan ikke være riktigt. - Når hun ikke holder af mig længer, fordi jeg går en annen vej, så er det omvændt med mig. Jeg holder af noget skønt i hennes natur, noget godt og sundt i hennes hjærte, noget storslåt græsk. Det letsinnige, sanselige i det morer mig. Hun morer mig ubetinget. - Men, Gud, jeg har aldrig tillagt henne trofasthed, æller mål, æller karakter. Aldrig! Hun er er rundt, fuldt musikstykke; man må være nærværende! Hils hjærteligt fra mig. - Nej, du! Da blir du dygtig uretfærdig mot mæn- neskene, hvis du vil lægge de højeste, æller bare de højere mål på alle! Du lille, makeløse otte-ganger mor og tusen-ganger hustru og kvinne . . . du "mænneske", du må se på os godmodigt, finne vor rang i stigen op SIDE: 296 mot det at være mænneske, og dømme os deræfter! - En annen sak er dette med omgang. Jeg blir kræsnere på vænner og omgang, jo ældre jeg blir. - Hvis vi beholder vor kære gård Aulestad, da bor vi der - ikke denne sommer, men den næste; og da skal du og din Fridthjof over Gefle-Trondhjem, ner Østerdals-banen til Hamar, op Mjøsen til Aulestad - for at være en tid i Gausdal! Således skal vi møtes, hvis det ikke sker her. Karoline hilser eder på det hjærteligste! Hun er hværgang så glad i dine brev! Din væn: Bjørnst. Bjørnson. Hils din staselige man!