Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - SIDE: 1 TIL FREDERIK HEGEL. Aulestad 9. jan. 82. Ælskede gamle, min og alle mines dybt følte tak for al din hjærtens- godhed mod os i det forløbne år. Gud velsigne dig! Dine jule-gaver i bøger er os alle så kærkomne! Vi har endnu ikke overkommet at læse dem alle; men her er ren fæst blant alle dem, som kan være med på gode bøger, når disse dine ladninger kommer. To bøger må du skaffe mig, Schandorphs og Pontoppidans. Det er så læt for dig og så svært for mig. Ællers er der flere dernede hos eder, som jeg er glad i uden egenlig at tro, de er digtere; til dem hører både Herman Bang og Gjellerup. Men ikke mine ord igæn! Du ved, jeg har fåt forlægger for Charles B. Waite's bog. Du tar fejl i det, at vor literatur har sligt. Strauss og Magnus Eiriksons skrifter er alt for gamle; vi står aldeles renonce for uafhængig bibelkritik, og dette er utvivlsomt mest forlæggernes skyll, hvilket er en skam- plæt på den hele stan, og som i sin tid skal blive sagt. Hele folkets åndelige frihed beror mere på en SIDE: 2 uafhængig bibel-kritik æn på noget annet, slig står sa- gerne nu. Hele stillingen i mit kære Norge fryder mig usigelig; jeg trodde aldrig, at jeg så snart skulde opleve så me- gen glæde af opvågnende uafhængig ånd, skulde få en så rig mark at se i literatur og politik, skulde se så meget mod i det religiøse. Hele min familie er med mig, æfter hvært som de vokser til, og vænnernes skarer øker sig. Jeg vilde så gærne i dette mit jubel-år (foruden an- net, som jeg udgiver) ha "Kongen" ud for tredje gang med det ny mællemspil og et indledningsdigt i anl. mine fæm-og-tyve skalde-år. Du har den jo ikke på langt nær udsolgt, så du væl ikke kan. Men jeg for- langer i tilfælle intet honorar. Jeg betragter næmlig kongen som mit centrale arbejde. Du må fortælle os lidt om din familie! Jeg længes rasende ned til eder; men jeg må ha tålmod. Det lader ikke på Kielland, som han trives. Måske støder han ved sin overgivenhed og skarphed, og sligt gir refleks i en så fint organiseret natur. Ibsens bog har glædet mig meget ved sit mod; jeg underskriver Brandes's omtale i et og alt. Det er væl ikke sant, at salget er stanset på grun av præssens pøbelagtighed. Et længere inlæg (som svar på et angreb i anl. bogen) har jeg ikke fåt trykt! Slig er tilstannen her oppe. Og dog har bogen gjort godt. Jeg skulde sidde nogle dager gæmt i dit kontor og høre alle de gamle podagrister og dårlige maver klage og vride sig over tidernes fordærvelse! Du bør være SIDE: 3 betænkt på at inrætte et lønkammer der for dine yngre forfattere, at de kan høre sine bøger omtalte af dine gamle vænner og kunder! Æn Molbech! Det arme dyr! det var en kort hærlighed! Og din væn Bøgh! Han sætter sit smil op, ser jeg, den gamle, stivbenede han- kat, som ikke mere kan! . . . . . . Hils dine børn og mine andre vænner fra Karoline og din Bj. Bjørnson. TIL O. THOMMESSEN. Aulestad 7de fbr. 82. Kære, kære Thommessen! Din Bain tar jeg slæt ikke imod! Jeg læser den og sen- der den hjæm igæn, at sige, hvis du tillader det; ti dette er for galt, er det. Hvad pokker ligner det, at du, som har gjort mig den ene store tjeneste æfter den andre skal plukke dine siste fjær af for at glæde os heroppe; det var likere vi gjorde det med dig. Søte, kære Thommessen, du er utvilsomt for 'raus med pængerne dine; dengang min hustru var som du kaldte jeg hænne madam Klat, og det stod for hænne hvær gang fristelsen kom på. Bed nu din hustru læse dette brev og bed hænne ved samme lejlighed at lægge på dig navnet hr. Klat. Da du som mand-folk ikke er så moralsk organiseret som kvinfolkene, virker det væl ikke så snart, men kanske i længden. Ja, tilgiv mig min præken som tak for en gave! SIDE: 4 Jeg har ikke havt tid til at se i bogen ænnu; jeg har annet, som helt optar mig. Nu har jeg også udarbejdet min tale om "folkesou- veræniteten", og jeg tror, den er min bedste. Så kom- mer til våren en om fælleskongedømet i Norge, hvori dets virkninger skal eftergås ud i de sidste psykolo- giske kvist. Din B.B. "Hvad tid kommer fru Thommessen igæn?" spør Dagny. "Når Thommessen kommer, " svarer Bergliot. - Ser du mit gromme amerikanske papir? TIL F. T. BORG. 20de apr. 82. Kære Borg, "Støv" kan du ta; jeg skal intet ha for den. Men pas på, at den kommer in i så vel afpassede biter, at stæm- ningen overalt bevares. Til føljetong passer den næmlig ikke; men som du vil. Jeg er bare hjæmme halvannen dag, så jeg får ikke tid til at skrive til Hedlund, fra hvem jeg nylig mod- tog brev; men i rejse-tummelen kunde jeg ikke svare. Sig ham, at politiken går over min dristigste forvæntning vel. Han har ræt: det går ud over foreningen med Sverige. Bare Berner og jeg holder på den; alle de andre yngre vil af med den jo før jo SIDE: 5 hæller; den er bare en hæmsko på og et baghold for vor frihed; i den svenske konges hus avles alle planer imod os og forgiftes vore egne mæn, deriblandt vor egen regæring, og dette holder i længden intet ærekjært folk ud. Stortingsmand L. M. Bentsen fra det Trondhjemske skriver mig til, at deroppe er Venstre republikansk fra ende til annen; det samme skrives til mig fra Norges rigeste bygd, Toten. Jeg inbydes til der at invie det ny kommunehus med en republikansk tale. Det eneste naturlige for Nordmændene er jo at være Republikanere; men det er Oskar den andens fortjeneste at have vakt bønderne til erkænnelse heraf. Han er den længst- rækkende republikaner i vort land; mod ham er jeg bare en tomme-liden. Jo oftere han kommer hid, desto bedre. Højrefolk i Kristiania sa nu sist: "det var bra, han rejste; ællers havde han også gjort højre-folket til vænstre-folk." (Dette gæntages i kor; man ønsker ham ikke i landet; ti han har ingen takt.) Den første ytring burde du trykke af; den er betegnende! Man siger i Kristiania: "havde vi ikke "Morgenbladet", "Budstikken" og kongen, så skulde det ænda gå; men med dem som hjælpetropper er det umuligt at sejre." - Dette er rig- tigt. Med forstan og høflighed kan det norske folk vinnes; med dumhed og uhøflighed får du den fejgeste vred. I Eker, lige ved Drammen, var bønderne alle republikanere, og det var især fordi højremænnene der havde været så uartige, gang æfter gang. Jeg hyldedes der som aldrig nogetsteds på landet. Hele Gudbrands- dalen er republikansk; to republikanere blir valgt nu: SIDE: 6 Jørstad og Blekastad; to døler, som du kan stole på; de er som fjæld. Da jeg nu kom in i det Trondhjem- ske, på min rejse til Trondhjem, mødte bønder på hvær eneste station; lå jeg og sov, så bankede de på ruten og bad mig komme ud til dem. Alle republikanere. I Trondhjem fulgtes Vullum og jeg den siste kvæld af mange tusen mænnesker, jeg tror der var ti. Dette i "kronings-staden", hvor de tænkte, alle var loyale. Man antar for vist, at nu sender Trondhjem frisinnede repræ- sentanter, og det drømte ingen om for bare tre år siden. "Længe leve kong Oskar den andre." - I burde ikke have så dumme folk med kongen, når han er i Norge; de bedrages aldeles af Højre-folket i Kristiania. Selv en man som Posse gjorde intet for å trænge igænnem og se med egne øjne. Han talte ikke engang med Sverdrup!!! Vogt eder for den man! - Har du læst Sars's bog: "historisk inledning til Grundloven"? - Den er nu i de ledende mæns hænder i hvært præstegæld over hele Norge. Tænk på det faktum, mens du læser den. Og denne bog forklarer Norge for dig. Jeg forudsætter, at du lar Hedlund læse dette brev, og han skaffer sig bogen, han også, snarest mulig. - Man har bedt mig fra Stokholm komme og forklare stillin- gen i Norge, historisk og politisk. Jeg har megen lyst; men jeg tænker, at det kan være tvilsomt, om det er rigtigt. Hvad siger du og Hedlund? Jeg er ikke ræd, og jeg ælsker Svensken, så jeg kommer ikke til at gøre noget galt. Men fortalte jeg det svenske folk Berna- dotternes færd i Norge med Sverige i ryggen, så tæn- ker jeg, nogen og hvær forstod, at vi har grun til mis- SIDE: 7 nøje. Karoline er i Kristiania i kur i tre måneder! Jeg står i begreb med at sælge gården. Din væn Bjørnson. Hils din hustru! Ibsen har skrevet mig et varmt og vakkert brev til. Han er nu ganske vor. Også Jonas Lie! Jeg tænkte i tilfælle at begynne i arbejderforeningen med et gratisforedrag "fra Amerika". TIL DIKKA MØLLER. 29de apr. 82. Kære Dikka, tak for dine vænlige linjer! Sars's bog er den bedste jeg kænner til at gi oplysning om roden i os, d. v. s. folke-roden. Den Daaske kritik i Morgenbladet og an- net lignende pusleri dør væk ligeoverfor denne dybe strøm mod målet, som Sars's bog er. Målet ser vi alle: vi må bli et norskt folk, hvad vi ikke er ænnu. Kan det svænske kongedøme ikke føre os til det, væl, så må republiken gøre det. Og det svænske kongedøme kan naturligvis ikke gøre det: skønt det måtte kunne tjene os lidt bedre og lidt længer æn det nu synes at ville. Forbunnet med Sverige er imidlertid ikke afhæn- gig af dette, sælv om mange ænnu tror så. Forhol- dene ordner sig af sig sælv, når hindringerne fjærnes, og jeg håber at fordommens og uvidenhedens hindrin- SIDE: 8 ger nu er fjærnede så vidt, at både Svænsker og Nord- mænd skønner, vi skal holde sammen, ænten kongen er med os æller mod os, ænten han er der æller ej. Forholdene tilsiger det, og de er de stærkeste. Hold din søn fast i det Nationale og i det Frie. På den annen side er der så megen egoisme, som forklæ- der sig, så megen stans-interesse, så megen frygt, som alene er frygt for tab af vælvære ved at andre kommer til sin ræt. Der er sikkerlig også mange fejl på vor side; men disse har vi ikke fordi de tilhører magten, og ved magten har vi ikke været. Jeg for min part vil ikke ha den i nogensomhælst skikkelse. Eders kant af landet er den værste og den minst nationale. Fredrikshalds repræsentant på første storting (i oktober 1814) blev tilbagevist, fordi han allerede havde aflagt ed til den svenske konge . . . dette står så ofte for mig, når jeg tænker på hint folke-færd, der engang gik foran i modsat rætning. Oskar Dietz vilde (ligesom Fredrikshald-grossereren), at man på brevene med jærnbanen fra Sverige skulde skrive "Fredriks- hald, Sverige" for at få dem nogle timer før ekspe- derede. - Ja, når man for muligt vælvære vil opgi sælvstændighed æller sælvstændighedens tægn, så er man på et lejt skråplan. Din væn Bjørnst. Bjørnson. SIDE: 9 TIL ANN MARGRET HOLMGREN. Kristiania (alene fortiden) 18de maj 82. Kære lille mænneske, tak for dit tak! Af den sort kommer nu slag i slag. Men først må vi ha valgene fra os; kongen skal lære, hvæm som er husbonde her fra gammel tid. Du kan ikke forestille dig, hvor taknæmlig jeg er kongen for hans politik! På dette har også jeg fåt noget av min ævne frigjort og et forhold knyttet til mit folk, som er for livet, - og kanske et stykke udover det. Det skal have virkning langt in i Sverige, hvad vi her gør idag, - og for den religiøse frihed, der er vigtigere æn al annen, er den politiske banebrydende! Dersom nu du og din man kommer næste år til Kri- stiania, og vi da bor der, som jeg antager, må du og han bo hos os. Vi har gæsterum, og vor omgang, det siger jeg med tryghed, er den bedste, vort land kan byde. Ti i Norge tilhører alt det bedste den ny ret- ning; i dette stykke er vi eder meget overlegne, lille mænneske! Men det kommer væl deraf, at I er så meget "dybere" æn de øvrige Skandinaver, som jeg nylig så en gammeldags Svensker sige! Jo fastere man sidder i arv, der ikke er optaget til granskning, desto "dybere" er man? Nej, dybest er den, som med de rigeste ævner og følelser tilægner sig det ægteste i samtiden og hol- der det åbent for al tænkelig inflydelse, så det får vokse i vort væsen. Man må ikke kalde det inskrænkede SIDE: 10 "dybt", ej heller det forgæmte og gammeldagse, det fordomsfulle, det aldrig prøvede. Dette teologiske bugtaler-sprog om det "dybe" for- arger mig over al måde! De frisinnede i Norden skal æfterhånden finne hvær- andre og bli enige både om det "dybe" og alt annet. Romantiken må også Sverige engang slippe, og jeg håber, at også der blir det politiken, som kommer til at gå banebrydende foran. Din væn Bjørnst. Bjørnson. Hils din gemal! En av de gemeneste opsæt, som er skrevne om mig, stod nylig i Ridderstads blad, og her er der folk, som vil aflægge sin ed på, at den har kongen skrevet! De kænner igæn udtryk for udtryk! Jeg har svaret på den. Ænnu tror man æfter dette i Sverige, at jeg har fun- net op udtrykket "rent flag", og at det bruges modsat "urent", mens det naturligvis bruges modsat "blandet". Hvem pokker kan falle på at kalle andre folks farver "urene"? Ænda tror man altså, at jeg i Amerika har rejst rundt og skældt ud Svenskerne, - som var en tredjedel af mit publikum overalt! Det forekommer mig, at med slige dumheder måtte man nu snart slutte. Lige- som med den, at jeg er imod unionen. Jeg er for den, har altid været for den, skønt jeg også altid har øn- sket en annen form for den. Men af det yngre Norge er den store del nu bestemt imod unionen på grun af det brug, som unions-kongen gør af den. D. S. SIDE: 11 TIL S.A. Hedlund. 22de maj 82. Velkommen hjæm, du ælskeligste af alle politikere i hele værden! A, skulde jeg ikke tale her i Kristiania torsdag kvæll kl. otte, så rejste jeg på et par dager ned til dig forat se dig på Bjurslet og se Bjurslet hilse på dig! Nu går det ikke. Og var du ikke nætop rejsetræt, så vilde jeg be dig komme op og høre mig tale om Novembermændenes rop: "Leve Kongen, Unionen - og fædrelandet" her midt i hovedstaden den 25de maj; ti dermed kom du midt in i situationen! Her er brænnende! Bevilgningsnægtelserne, folke- møterne, gamle bonden Aarflots forslag og svar på veto- betænkningen har bragt højre til raseri. De går og siger: "her er intet annet igæn æn at skyde!" Vi mener, her er intet annet igæn æn at le; ti til at le ad er den mand, som forat få mere magt, mister al. Hele vænstre-lejren er i strålende humør. Jeg tænker, her er mange af højre, som i stilhed er faldt fra. At ikke flere æn 700 mødte op i arbejder-foreningen og ikke flere end 153 på 17de maj, skønt begge dele var kongelige chefs-ordres, - viser, at man blir ked af historien. Du burde i denne tid ha en dygtig norsk korrespon- dent. Jeg frarådede dig i sin tid at forsøge Habel, som jeg havde mistanke til. Men da alle andre slår klik, og SIDE: 12 han har gænvunnet alles agtelse, og hans troskab mod venstre har været beseglet af store offre, som han går ganske stille med, så burde du prøve hans glimrende pen. Hans adresse er: Arbejderforeningen i Kristiania. Karoline ligger herinne på tredje måneden forat bli frisk for et inre tilfælle, og nu har hun kommet sig, så hun ser ud som en ung pige. Jansons er i Bergen, skal i august drage videre, og vi derfor afsted fra Gausdal; vi flytter in på vor gamle løkke her i byen. Det ser ud til, at jeg får solgt. Fortiden er jeg det mest hadede mænneske i Norge, men mærkværdigt: jeg har aldrig befunnet mig bedre, så der i had må være en skøn livs-kraft opbevaret for den modige, som deraf blir oversprøjtet. Min ælskede væn, hils alle fra Karoline og mig, og bed pokker ta dig på, at det går godt i Norge. Kongen skal "indvie" Meraker-banen, som har gåt i et halvt år. Alle bønder langs banen har købt rene flag forat hilse ham med. Din tro Bjørnst. Bjørnson. TIL S.A. Hedlund. [Juni 1882?] Kære, skaf mig at vide fra Hernøsand, hvem som har sendt dette kort; jeg har fåt flere derfra. Det må være en Nordmand. Lad så en tidning dersteds offentliggøre navnet! - Herregud, hvor man fordærves af at sidde i armé- SIDE: 13 kommissjoner. Nu har også du lært, at bare det kan kalles "en forening", som har en fælles krigs-herre! Jeg tænker foreningen til fælles værn blir ti ganger stærkere uden en sådan fælles krigsherre, som gør dumheder. Men jeg har jo aldrig siddet i armé-kommis- sjoner! Jeg tror på venskab og fælles interesser; men du - o ve! - tror bare på fælles kanoner og konge! Du sværmer for fortidens idealer, jeg for fremtidens! Dertil skulde det komme med dig, troskyldige Sven, som Posse fik in i en armé-kommissjon! Tak for dit opsæt for mig! Du må vide: jeg taler altid således om modstanderne. Jeg taler altid på denne måde om Sverige. Kan du et øjeblik tænke annet? Hvad våben har krybskytterne i et åbent ordskifte? De må bruge bagtalelsens bagæfter! Hils hjærtelig! Kære er Emma ænnu syg? Hvad er det, hvad er det? Din Bjørnst. TIL GEORG BRANDES. Aulestad 8de juni 82. Kære, kan De nu se, at Jacobsen mest bruger æstetiske, d. v. s. annen-hånds studier, at han nytter nogle intryk, men aldrig en virkelig modell. Stillebens-ting har han optat med fin sans, og mænnesker anbragte i maleriet; hans psykologiske analyse er ni-tiende-dels optaget med om- givelserne og derfor ingenlunne rig i sig selv, tværtom! SIDE: 14 Han er en poetisk natur med en fin, farveklog pensel, mest brugt til puslerier, nætop som den sort æstetikere har for vis. Han er en udpræget romantiker, som svømmer i en stor sanseligheds-drøm, å, hvor dansk, og hvor for- bannet forførende for dansk fantasi. På hans opslagne bøger ligger de parvis og boler eller i tusenvis og onanerer hvær for sig bortover de grønne bløde danske enge og sænge. Gjellerups "tider og ånder" er vistnok mere skematisk æn svulmende; men hvad dette dog er for en høj, ædel natur, utvilsomt af alle den største som mænneske. Hvad han blir som digter får vise sig; det er her mindre magtpåliggende; ti han er så ævne-rig og vilje-fast, at hans virksomhed i hvært fall vil bli ingribende. Ja, den Kiellands "Karen" er et mønster på virtuos- mæssig fortælling; jeg kan ikke glæmme den minste ænkelthed i den. Jeg er fortiden bare politiker; får bli ved, til valgene er over. Har aldrig været så udskælt som nu, hvilket vil sige meget. Det er komisk, at mit 25årige jubilæum som digter skal falle nætop nu. Men så har jeg også frabedt mig al officialitet, og inskrænker mig til at bede nogle få gode vænner og deres hustruer komme til mig den og de påfølgende dager. Det nytter naturligvis ikke at be Dem og Deres? Ibsen skrev mig et varmt, stærkt brev til for et par måneder siden, og jeg overraskedes. Han må dog være betydelig vokset som personlighed, siden - nu ja, bare på tre-fire år. Pokker ved, hvad der er hændt; men dette er duelig gjort; jeg tar min hat af. SIDE: 15 Skidt være med hele den tyske politik, Brandes; jeg har så ondt for at tro på dette folk, når det hæller ikke nu arbejder op til en personlighed, men lar det meta- fysiske, kejserligt og arbejdsomt stå til, samme fanden med personligheden. Det er så uvæntet sødt af Dem, Brandes, at De virkelig interesserer Dem for og stræber at forstå en natur, som min, der er Deres stik modsat i det meste. Jeg har hidtil trod, at man egenlig bare søgte natur-slægtskabet i alt, man forskede æfter; jeg må til at opgive det. Med en fortale af mig, som taler ud, kommer nu et skrift af Ingersoll, Amerikas største taler, og som jeg titulerer: "Tænk sælv!" Det synes mig så skikket til at skyde bresche i bonde-hoder og borger-vrøvl. Og så kommer bog i bog. Jeg har allerede en ny under over- sættelse, og så kommer en af mig selv også: "af mine foredrag om profeterne." Min fortælling: "På Guds veje" få stå hæn til valget er over. Deres tro Bj. Bjørnson. Hils så Deres hustru hjærteligt fra min og fra mig! TIL JOHAN SVERDRUP. 17de juni 82. Kære Sverdrup, rejs til angst-mødet i Drammen! Der følger sejer i dine fjed, og du er den eneste, som der kan svare med den rette myndighed; ti anklagerne rettes mod myrmands- SIDE: 16 bestemmelserne og rigsrets-udsigterne, - og da du er papa, må du forsvare de små. Gør det! Tag et par med! Men varsku venstre- foreningens ordfører, så der kommer folk. Med tusen hilsener Bjørnst. Bjørnson. Eftersk. Hvorfor er telegramet fra Øjer ikke offen- liggjort? TIL GEORG BRANDES. [Aulestad, 15. juli 1882.] Kære Brandes, dagen er 10de august, da blev fortæl- lingen færdig i "Folkebladet", som jeg dengang udgav, et lidet tosset blad for menigman; jeg trodde, det var slig simpel poesi, at jeg ikke kunde lægge den fræm annetsteds. Jeg takker hjærtelig for siste brev. Vi er enigere æn De synes at tro. Men det nytter ikke at skrive. En fejl- tagelse må jeg klare! Den omvendelse, De forårsagede hos mig, var religiøs, ikke literær. I den sag har De ingen inflydelse havt, som overrager al den annen, jeg var udsat for, og svarede til den forståelse, det savn jeg følte, da jeg hadde skrevet "Mellem slagene" og skrev fortællingerne, "de Nygifte". Jeg vidste godt, at jeg burde være nærmere virkeligheden æn jeg var. Deres B. B. SIDE: 17 TIL S.A. Hedlund. [Aulestad, juli 1882.] Kære, jeg skal ikke strides med dig om ord. Men jeg kalder forening det, som omfatter en ubestemt lang tid, forbund det, som er instiftet for en bestemt lejlighed. Jeg taler om det fransk-engelske forbund i den russiske krig, men to uafhængige riger som republiken Norge og kongedømet (det gammel-romantiske) Sverige, når de forener sig om for al tid at stå sammen mod hvil- kensomhelst udvortes fare, da kaller jeg dette en for- ening. Vil du kalle det et forbund, så vær så artig! Du er jo formernes man par excellence; du forsegler med lak ved visse højtidelige lejligheder! - Så mener jeg, at vore hære og vore flåder må ord- nes æfter overenskomst. Og jeg er så sikker på, at dette går bedre, når ingen konge er mellemled og blander sig i det, og altså folkene intet annet mellemled har æn ag- telsen for hværandre. Vil man på de enkelte pladser eller for de enkelte tilfæller ha repræsentanter fælles (diplomater, konsuler), så komme man derom overens uden rigsakt og annet vrøvl, ganske som to private hus innretter sig. Agtelse og tillid istedet- for lov. Vil man udvide "foreningen" eller "forbundet" til at gælle flere, så bestemmer man sig dertil ved særskilt beslutning for det særskilte tilfælle. Jeg mener, at den SIDE: 18 skandinaviske forsvars-forening må udvide sig efterhån- den til at omfatte mange germaniske stater, og engang i tiden alle. Jeg har i "Verdens Gang" for et par måneder tilbage fremlagt den norske grundlov for en republik. Jeg har vist, at man bare kunde udelade nogle kongelige bestemmelser og forresten ændre navn. Forat få et overhus må man ha flere ændringer i den!! Det er sant: så meget jeg har imod, at Sars omtaler statholderstriden på den måde, at han vækker minnet om din og dine landsmæns uræt mot os, så aldeles enig er jeg med Sars i sag. Hværken var vi i 1814 et erobret folk eller var det Svenske-partiet hos os, det, som vilde have os til ét med Sverige, der sejrede; tværtom det tabte baade før og efter Svenskerne kom in i landet. Höjers fræmstilling af disse ting er i høj grad misvisende; du kan holde dig til Johansson (hvalfisken) i den brochure, som du om talte ifjor; han er politiker, hvilket Höjer med sin doktrinarisme ikke er. "Provins-mærket" sidder på os endnu, og vil i denne forening altid sidde på os; men det er fordi at eders konge er vor, og I er de større og de berømtere; men juridisk har det aldrig været inrømmet. Ikke for Sveriges skyll, men for Karl Johans og vor egen blev valget af en Statholder åbnet også blant Svenskerne. Da krigsråd Flor i 1821 foreslog posten ophævet, instillede konstitutions-kommitteen (hvori sad Ejdsvoldsmænd), forslaget til at forkastes, og grunnene var, "at det overordentlige storting i 1814 havde SIDE: 19 troet, at kongen burde have valg i begge riger, fordi stortinget deri saa ingen skade, men gagn; ti en udlænding uden familie-forbindelse i riget måtte antages at være så meget mere upartisk og fri for den forhadte Nepotisme." Jeg tviler intet øjeblik om, at både du og dine lands- mæn trodde, at I havde ret i statholder-sagen; men det tror den større og stærkere så let, når national-følelsen kommer i kog. Sagen er, at du havde uret, så det sang, og det har du hver gang du taler om den sag, enten du er blid eller sint, leende eller rasende. Men nu vil jeg tale om min "svenske" sag. Jeg har for nogle år siden fåt til forærings et norsk rent flag, så af det forenede venstre i Danmark et stort (meget stort) dansk flag; nu har jeg af prof. R. B. Anderson og hustru i Madison, Wis, fåt et stort amerikansk flag til forærings. Det er ganske vist, at jeg må hejse dem alle tre den 10de august; men jeg har gjort den fjerde flagstang færdig; ti det går ikke an, at det svenske flag savnes efter den opfatning i Sverige, at jeg "har tilsmudset de svenske farver". Nu kan jeg heller ikke fortælle, at alle de andre flag har jeg fåt af flagenes landsmænd; men det svenske har jeg selv måttet købe; ti så får hæller stangen stå tom. Jeg er frygtelig flau ved at måtte fremstille sagen, som den er; men jeg ved, hvorledes det blir udlagt af SIDE: 20 onde tunger; jeg har intet valg, hvis jeg vil undgå det, og jeg kan selv ikke rede mig udaf det; mine svenske vænner må hjælpe mig i denne min vånde. Herregud, kom så hidop alle I, som er friske og glade! Og lille Emmy, hils hænne, kys hænne! Vi taler om hænne i det uænnelige. Jeg får aldrig rigtig besked på, når hun kan vænte at bli frisk, og hvad der skal gøres forat få hænne frisk. Din innerlig hengivne væn Bjørnst. Bjørnson. Har jeg fortalt dig, at man vil ha Aulestad til vinter- sanatorium; men handelen kan ikke komme istan før i vinter engang, fordi lægen nu er så optaget af sommer- sanatoriet, og han skal gøre en hel del beregninger og iagttagelser. Din B. B. TIL AMALIE SKRAM. [Aulestad, juli 1882?] . Kære, i al korthed - sig ligefræm til Garborg, hvad De lige- fræm siger til mig, f. e. - "min livsførelse har været den, at for mig er det: at være en god kammerat - den højeste lykke jeg kænner". Og føj så til: "For Dem håber jeg at være en sådan, hvis De tillader mig at være det, d. v. s. hvis De vil gøre gengæld." SIDE: 21 Dette er tydelig tale - og omænskønt jeg ikke kæn- ner Garborg annerledes æn gætningsvis og billiger alt De siger om hans tilbageholdenhed, fine hænsynsfullhed o. s. v. - så skal jeg give mit liv på, at det er nød- vendigt. Og har De gjort dette, da kan De først til- gagns tjene ham. Da kan De først helt ud sige ham alt det gode, som De har hjærtelagets trang til. Å, jeg kan nok like annet æn "små-snak" i brev; således var det ondt for mig at brænne Deres sidste; ti deri var mer æn små-snak. Hvorfor i al verden skal mine brev ikke brænnes? Der har aldrig været en mere slusket brev-skriver; thi jeg har alt for mange at ekspedere. Ene det simple faktum: at brev-portoen er blet så billig, har ødelagt brev-skrivningen. Min væn, jeg er så glad i Dem. Deres stræv med at ordne de forskællige livs-problem, samt tidens spørgs- mål og at være nyttig for de nærmeste, de nære og de fjærne, intar mig for Dem, og så er De jo så kvik, så kæk, så god og så urimelig vakker. Men mest holder jeg af Dem, fordi De holder af os; jeg er ikke likere, og jeg vil ænog ikke være likere. Ja, dette er et kort brev. Jeg er nætop kommet hjæm fra mit politiske tog, og her er formeget på bordet. Deres hjærtens-væn Bjørnstjerne Bjørnson. SIDE: 22 TIL GEORG BRANDES. 9de aug. 82. Kære, gode Brandes, det vil ha undret Dem, kanske har det også stødt Dem, at jeg ikke har takket Dem for de værdifulle greb til forståelsen af min stilling i Nordens ny-liv, som Deres geniale jordemoder-pen har skåret; ti mens jeg skriver dette ned, faller det mig in, at De egenlig skærer mig ud af tidsbevidstheden, som er i en forbandet fødselsvånde med mig. Skønt jeg aldeles utvilsomt af alle aktive del- tagere er den, som burde være lettest at forstå, har mange omstændigheder gjort, at ingen før Dem (og Garborg i en enkelt henseende) har gjort et forsøg på at løse mit billede ud af dag-striden og gøre det til en afgrænset personlighed i tids-bevidstheden. - Men jeg kan ikke takke af den grunn (nu må De ikke le, eller le væk, for satan!) at jeg har ikke læst det i sammenhæng; jeg har kiget, stjålet mig til at se omridset, hvor der var et vers citeret eller en annen slig ujævnhed i linje-løbet, som øjet blev hængende ved, og forresten har jeg hørt et og annet af omgivelser, men ikke tilstrækkeligt, da jeg, ligesom jeg har været flau ved at læse, har været flau ved at røbe, at jeg ikke har læst. Dette er, så snurrigt det synes Dem måske, den skære sanhed. Og jeg kommer sansynligvis aldrig læn- ger, når jeg ikke kan mere ænnu. Den enkelte bemærk- ning om mig eller mit, som jeg tilfældig træffer flydende i en avis, den piner mig allerede forbannet; men det SIDE: 23 får gå; derimod det hele opgør, uden tilfældighed, mo- dent, overlegent, én gang for alle måske, - hu, fy for fanden; det var som jeg ikke mere kunde leve og ta fat, når alt, jeg ejede, var vejet. Andre kan det galant; men dette kan jeg ikke. Overhovedet kan jeg ikke med det bag mig. Det får ligge der; der er noget af natur- magt, noget af forholds-tvang i det; det blev slig; - men leve fremtiden og muligheden! Leve det uendelige studium og den ofte afbrudte forsøgs-ævne i at følge studiet. Ti det er virkelig selve ævnen, som blir brudt af; den er så optaget, at jeg kan sommetider ikke, om man vil hænge mig; det kan vare i årvis. Men så kan jeg. Imidlertid, Brandes, hvad De har skrevet eller ikke skrevet, - tak for at De beskæftiger samtiden med mig; den (jeg mener den del deraf, som jeg er født op med, har mine (tabte) vænner iblandt, mit dannelses- fællesskab med, min længsel hos, min smærte, min krænkelse iblandt) - den vil jo ikke se til den side mere, og det skal ligefrem mod og standhaftighed til at tvinge den til det. Min væn; jeg tror ikke, der gives nogen annen salig- hed æn forståelsens; mål så med denne mile-lange alen min taknæmlighed. Ikke som jeg tror, at jeg derved opnår saligheden; nej, mine få vænners forståelse får være nok; men for at der var en man, og det en man som Dem, Brandes, der dog levede nogle uger, kanske måneder for, at den burde blive mig til del. Og lad mig nu ikke være urætfærdig mod de andre, idet jeg takker Dem så melankolsk. Jeg har jo forstå- SIDE: 24 elsens salighed blandt vænner, der er de bedste i sit samfund eller i sit land, og tillige i en daglig beske- den omgang, som ikke kan lyve, men som kan ælske. Men det må De nok forstå, at en man, der trods så meget hvori han kommer til kort, målt med andre, al- ligevel har en higen og et arbejds-mål langt ud over den lille ring, og langt udover disse dage, - har også den tilsvarende higen efter at blive forståt i sin gode vilje, i sin virkelige kærlighed. Om denne sort salighed kunde jeg i alle fall få lov til at drømme; det var dog ikke ubeskedent, hvad? Men De skulde leve her nætop nu og se og høre! Jeg greb igår med egen hånd en fyr, som trodde, han kunde rejse forbi min gård, over min ejendom, pibende ad mig. Han gjorde kun, hvad tusender vilde gøre, hvis de torde for den gode tone skyll. Imorgen er her fæst. Mine barn, min hustru og deres vænner stæller til en hel del, som jeg ikke skal se. Egentlig sidder jeg imens for at se på, hvad jeg kunde finde at sige til alle de vænner, der er så gode. Og så kom jeg isteden til at skrive dette brev. Men det har jeg skrevet af hjærtet! Hils Deres hustru. Deres B. B. TIL ALEXANDER KIELLAND Aulestad 20. august 1882. Ja, ser du, sist jeg skrev dig til, da var jeg en al- mindelig penne-rytter som du og andre moderne støvle- SIDE: 25 knægte; men nu, ser du, kommer jeg,