Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Amerika, U.S Elmwood, Cambridge, Mass. 3de nov 80. Kære, søte Dagny du skal have tak for brevet dit; du må skrive hværgang mor skriver; jeg vil gæmme alle dine brev, til du blir stor, så skal du få se dem igæn; men du får dem ikke; far vil ha dem. Når jeg kommer hjæm igæn, vil jeg have med en pen ting til dig; men du må sige mig, hvad det skal være. En rigtig pen ting skal du få. Men jeg kommer hjæm igæn, når sneen er borte, og der kommer blomster på marken, og det blir varm sommer. Og da skal du ta imod mig. Her går alle små-pigerne så pent klædde, og når jeg møder dem, så tænker jeg: hvorledes lever nu lille Dagny, og hvorledes går hun klæd? Og så blir jeg ofte så bedrø- vet over, at jeg ikke kan se Dagny og ikke høre Dagny le og snakke og ikke kan leke med Dagny. Kære, søte lille Dagny, du må være riktig god mod mor, mens far er borte og holde af mor. Og så må du klappe lille Trult og hilse Trult fra far. Og du må give ham brød og sukker. Og den dag far er hjæmme på Aulestad igæn blir den gladeste dag far har levet, hvis alt går godt her og hjæmme . . . din far. SIDE: 15 La Crosse 23de jan 81. Kære, søde, snille Dagny! Tak for alle brevene dine! Jeg er så glad over, at du fortæller mig, at vi har fåt så mange pene kalver. Den peneste må vi kalle Amerika. Her var en så pen liden norsk pige, bare 1 1/2 år gammel, og hun var ikke døbt og hun skal ikke døbes hæller, og så bad de far om at give hænne navn, for nu heder hun bare Tulla, og så kaldte far hænne Dagny, for far vidste ikke noget vakrere og kærere navn æn Dagny. Her går alle små-jænterne så vakert klædde, og så har de vakre, brede skjærf om kjolen, som er syd fast. Men der er ingen så sød som du er, Dagny. Jeg er så glad over, hvad du fortæller mig om Jansons små-piger, og at I er så meget sammen, og at I rænner på kælke, og at du kører med mor, og at du fik en kage på din fødselsdag hos Børresen. Far har mødt et søds- kendebarn af Børresen, og han var så lig ham og bad, at jeg skulde hilse ham, og det må du gøre; han bodde oppe i Fargo. Og nu må du hilse alle fra far! Både Jansons små- piger og Birte og Amunda og Reimers og Inger og Ida og Kristine og mor og Peter og husmænnene og alle- sammen! Og til Trult skal du få en pude af mor, som Trult skal ligge på. Og kongen skal du give brød og Spællet og vesle-blakken og de andre også. Her sner det så svært, og så blåser sneen sammen, og så kan far ikke komme fræm, hvis det blir for meget. Og her har de så lette, vakre hæster at køre med, SIDE: 16 og så sidder de på så lette, høje slæder, og så er der bredd en fæll over sædet og den hænger langt udover, og så har de en fæll over sig også, og det ser pent ud. Far skal købe pene ting til dig og Bergliot, men Ejnar og Erling skal få geværer og revolvere. Til mor skal far købe skeer og gafler; spørg mor om hvad det er. Idag den 24de januar rejser jeg fra La Crosse forat begynne at tale hver dag i en hel uge. Men så tjener jeg mange pænger, og dem skal jeg købe noget for til Dagny og Bergliot. din far. (Brevkort fra Boston 12 mars 81) Kære, søte Dagny, du skal have så mange tak for de to brevene, jeg fik fra dig, og du må takke Kristine også fra mig. Jeg kysser brevene dine mange ganger, når jeg får dem, og jeg blir næsten selv så god som en liden pige, når jeg læser dem. Hvordan forliges du og lille Kvik? Det var da en vaker dukke, den, du fik jul- kvællen. Du skal væl snart have dig et skab, du også, lige- som Bergliot? Men så må du holde det lige så pent som Bergliot holder sit skab. Nu må du passe på, når al sneen går af marken; ti så kommer far hjæm, og så må du møde far, det må du. Det var så morsomt, hvad du skrev om at du havde været på Lillehammer. Og så, hvad du skrev om kalvene. Kære, søte, lille Dagny, du må hilse mor, Kristine, Birthen, Amunda, Olava, Ida og alle gutterne og husmænnene og Randi og Marit og Jansons små-piger også, hilse dem fra far. Og du må være frisk og glad, til far kommer hjæm igæn. din far. SIDE: 17 Kr. 1te april 82 Kjære, kjære Dagny far tænker på dig hver eneste dag og længes så svært til dig. Jeg har set så mange små pene piger, og jeg skal hilse dig fra så mange. Mor er så frisk om dagene som en fisk; alle finner, at hun ser godt ud. Og så spør de æfter Bergliot og dig, og jeg fortæller, at I også er så friske og dygtige. Og far rejser rundt og holder foredrag, og mange er så glad i far for det, og andre er så sinte på far; men så blir far også sint. Og så holder vi sælskab og roper hurra, roper så frygtelig hurra, det må du og alle små- jænterne på Solbakken også gjøre, I skal sige: Hurra for Norge! Hurra, Hurra, Hurra! Og så må du sige til Birthe og Kristine og Ejnar og allesammen, at de skal være så snille med far-mor, fordi far-mor sælv er så snild, og fordi hun var snild med far, før far kunde være snild med nogen, for da var far så liden. Nu er I væl hele dagen i fars værelse, for det er det vakreste i huset. Og far længes så æfter at sidde der sælv, for far morer sig aldrig ude så meget som hjæmme. Så må du sige til Drude og Dina, at far længes så æfter dem også. Og det vil bli så skrækkelig, når far aldrig skal få se dem mere. For de er nu dem, som far trives bedst sammen med af alle. Her er alle så urimelig snille både med mor og far; men vi synes alligevæl, at alle de der hjæmme og på Solbakken er de snilleste. Og det gør far så ondt, at Langbejn er så syg; for så SIDE: 18 må vi kjøbe en ny hæst, og en ny hæst koster mange pænger. Far skal i sommer få to nye hunder. De er små, når de kommer; men de blir så store, så store, større æn bukken. Og da må du også bli stor, for ællers river de dig overænde. Men dersom far nu får solgt Aulestad, så flytter far ned til Kristiania, og da skal Dagny gå på skole i Kris- tiania. Tænk! Men nu må du leve vel og hilse Kristine og farmor og Ejnar og Erling og Bergliot og Birte, og Regine og Olava og Reimers og Olaus og Ole og han som passer Langbejn og alle de vakre hæsterne, og gutten i fjøset og så Trult og den andre lille gnældre-bikkjen og alle hæsterne og kuerne og griserne fra far. Og en dag, når alle hus-mænnene er der, så må du hilse dem også så hjærtelig fra far og mor, og så må du sige dem, at vi har det godt. Jeg skal hilse dig fra Inga, Aagaat, Signe, Magnild Bjørnson. din far Bjørnst. Bjørnson Aulestad 1891, 13de oktbr. Kjære Dagny, jeg har aldrig savnet dig, som siden Bergliot kom. Vi har aldrig før været her uten dig, og aldrig Bergliot uten dig, så siden hun kom, er jeg hvært øjeblik ved å kalle på dere begge. Ikke at I nætop er parhæster, for det er I slæt ikke; men kanske nætop fordi I er motsætninger, SIDE: 19 og den ene fyller den andre ut, som to slags latter over samme ting. Og så piner det mig å vite dig på skole, der du kanske ikke trivs? Hadde vi bare en lærerinne, som du trivdes ved, så tok vi dere begge hjæm. Men også det er resi- kabelt, og kanske har du godt av å være sammen med mange. Kjære, tro ikke, at vi vil la dig være hos min bror uten betaling. Der kommer betaling, naturligvis. Vi sender pænger direkte til Laura som hjælp i hus- holdningen. En ting skal du bé Laura om fra mig: la al ungdom- men sove så længe den selv årker! Ellers tar bleksotten æfter dere! Og får den bare én finger, så -! Det er gammeldags og dumt å vække ungdommen. Sig henne det fra mig, som aldrig vækker nogen, som er her, året rundt. For guds og gode menneskers skyll lyd mig i dette! Og lad den enkelte, som skal op, ikke vække de andre. Jeg har fræmdeles bronchit og lej hoste; vejret er også så fugtigt, at jeg vanskelig kan komme ut. Nu er skogen snart avpisket, så den står der gråsvart, og høstens høje skyfri himmel, eller tågetunge sidlænte byttes om å gjøre skogen til en forfrossen æfterglæmt eller til en med- handler i et eventyr. Kjørene slænger her omkring uten hvile, hele jordet er deres; men der er ikke længer glæde i det. Høsten spreder; selv arbejderne er nogen her, nogen der; der dilter en skyss æfter vejen i sølen, en, som er for sent ute, skilt fra sine. Nej, takke mig til vinteren, den store samler! Måtte den samle os alle! Lille Bjørnstjerne har været her; han blir mer og mer SIDE: 20 lik Mæhlum'en; jeg kaller ham også højregutten fra Ringebo. - Du skulde se Bergliot tørke op igjæn æfter bikkja hele huset over og til de umuligste tider! Hun er næsten hudløs på hænderne. Men hun gir sig ikke over, hun, "som visse andre". Hun blir tappert ved nat som dag, så tilsist monner det væl. Imidlertid er det ækelt for os alle, så længe det varer, selv om det for Bergliot er inøvelse til ægteskabet. Hils alle fra din væn far. Aulestad 1896 3/7 Søte Dagny, jeg frydet mig over dit dejlige brev, dej- ligt nætop ved sit umiddelbare pludder om alt muligt. Jeg har ikke ord for som jeg savner din lyse skikkelse, evige og evig umotiverte latter ut av godt humør og dit gode lag med alle og alt. Men du må være der, hvor din pligt er kjærlighed, og din kjærlighed er aldeles uvidende om, at den gjør nogetsomhelst av pligt. . . din væn Far. Aulestad 22de juli 1896. Kjære Dagny, jeg kan ikke godt skrive til Dr. Martin Langen om hans bog, da han ikke har bedt mig om det. Min mening er den, at hans forrige lystspil hadde in- hold, men ingen form, denne har form, men intet in- hold. Jeg nægter ikke, at formen er med èngang dyg- tigere æn jeg hadde tænkt, slutningen er jo ænog noget i sit slags nyt, måske kommer han dog engang med SIDE: 21 noget. På dette vil han opleve skuffelse, han forstår ikke, han forstår ikke at så interessante mænnesker må behandles stærkt komisk eller slet ikke. Eller - der er et tredje eller - bruges som staffage i et større værk. Alene går det ikke! - Du skriver overmåde interessante brev; vi kan bare ikke besvare dem; her er intet at skrive ut av. Dagny Kristensen er her igjæn i sin for- tvilede ubeslutsomhed. Til syvende og sist savner hun selskab og glæde; kanske kan vi gjøre noget for begge dele. - Igår var hele lærerskolen på Vonheim her forat hylde os. De sang to av mine sange, der holdtes tale, jeg svaret, de beså huset, det hele var vakkert. De er henimod hundre stykker iår, utvilsomt fordi jeg er kom- met hjæm, - og så taler jeg ikke dernere! - Jeg har fortiden en stor kamp herhjæmme i aviserne for at få venstres program foran næste valg ændret (bare selvstændighedssaken). Det ser ut til, at jeg sejrer. Idag skulde jeg ha været med i gamle Fougners begravelse; men blev syk inat og kastet op og blev hæs; så kunde jeg jo ikke tale - og blev hjæmme under et regnvejr, som vi sjælden har make til! De kommer nu hjæm våte som kråker. - Så rejser vi imorgen til Romsdal! Hvad skal alt hænde på den tour? Og hvad skal vi altsammen se! - Elsbeth males fortiden av Soot. Hun synes at hygge sig her, men den som absolut vilde passe helt in, er Albert. (Brevkort 4/10 96) Din meddelelsestrang er sund, og dens udtryk, hastige, umiddelbare, gir dig tilsist en bestemt form. Jeg glæder mig over det. Det er dejligt å komme hjæm, om her æn ikke gror druer. Den brunsorte granskog, isprængt av gul og brun og rød løvskog, de gule og grønne marker, de skinnende husklynger tar sig ut fra en varm stue. Og en tur i den friske luft er at fornye sig helt in i sit humør. Måtte nu min skabning svare til stedet! Hils din kjække man og de livlige rejsefæller! Næste tur hidop for eder allesammen! Nu forsonet med gamle Hedlund. Vi var der to dage. Eders far og mor Aulestad 1896 13/10 Kjære Dagny, dit brev fra Venedig kom os ihænde først igårkvæll! - Hvor var det fint, let, henåndet, et lite mæsterstykke av renaissance-stæmning. Du må vite, du i mig har en beundrer hvergang du leverer naturlig, frisk kunst av den uvilkårlige art i et brev. Og jeg gjen- tar: det er en opøvelse i det, som fører tilbake til karak- teren gjennem det fast erhvervede. Når selv det mindste gjøres godt, så høster vi av det både i ævne, vilje og i andres respekt. I kvæll kommer Rasmus Løvland, stortingsmanden, for ikke mange år en bondegut, senere seminarist og skolelærer, nu en autodidakt, som kan latin og fremmede SIDE: 23 sprog, er tingets beste taler og utvilsomt den av alle nuværende tingmæn, som har den største fræmtid. Jeg har stævnet ham hidop for å få ham til å ta ledelsen i fredssaken, som Norge bør gjøre til sin livssak. I den løses alle de utenriksspørsmål og hele den form for uten- riksstyret, som vi nu slås med Sverig om. Jeg avtalte med redaktionen av Handelstidningen i Gøteborg og gamle Hedlund selv, der ikke arbejder mere, men har stor inflytelse, at vi burde spille hele mellemværendet over på fredssaken, så fik vi sejer. Det er altså mit ar- bejde herfor gjænnem mange år, som nu ænnelig in- høstes og blir til norsk politik. Løvland skal altså op og blive "salvet og udkåret", som vore politiske vænner nu siger! Jeg nægter ikke, det glæder mig at få det til, som jeg vil. . . Hils Albert og tak ham for hans brev fra Venedig, skjønt det stod langt tilbage for dit. Men hans oversættelse av La Roquette var superb . . . Jeg har skrevet til flere utenlandske tidsskrifter og blade om Norges kamp; hvert eneste et har bedt mig om det. Når de får noget mot os, ber de mig skrive for; jeg fryder mig over, at det er kommet dertil. Med mit arbejde går det godt. Alting udmærket her. Hils din hjærte man din B. B. udatert (november 96) Du yngste, som skal gi os det alleryngste; samme dag sneen kom, kom tidenden derom. Sneen, skjær og fin, førstegangssneen, den aller-aller-fineste av al sne, den, som dækker høsten under jubel og renhed, yr, mangfol- SIDE: 24 dig, hellig, - den kom samtidig med tidenden fra München, der dalet på os som tårer og håb. Brevet skal gå, bare dette som en snehvid lykønskning fra den høst, som vil dækkes av glade foryngende bud om ny vår. din væn far. (Postkort fra Aulestad 1/12 1896.) Kjære Dagny, det grønne nummer det første av alle! Storartet. Å, tak Heine og især Albert! Han er skam dygtig, din lille man også som udgiver, det må jeg til- stå. Og hans oversættelse er mesterlig! Idag mors fødsels- dag. Da vi idag på slaget 8 kom ned i spisestuen, stod allerede Karl Konow, Erling (begge i snibel og høj hat!), Anna, Inga, alle pigerne, alle barnene i fæstdragt. Stor julekage, druer, mange telegrammer, skrevne av Karl fra Fridt. Nansen, Lorentz Dietrichson, kong Oscar o.s.v. Vi lo os rent fordærvet. Idag kommer Mejdell og fru Lunde. - Brev fra Harden om "Kongen"; den er simpelthen underdejlig. "Han skammer sig over, at i hans netop udkomne hæfte kritiker har han to om Ibsen og ingen om mig." Jeg har givet ham mit portræt. "Jeg sætter det op ved siden av Bismarcks; Der fortjener det å stå, og der skal det stå." - Og så en lang præken om at jeg, som kunde gagne mere æn alle redaktører, ministre, politikere gider skrive annet æn digte. Han siger "Kongen" gjør den største lykke hos alle. Men jeg har bedt ham lade være å skrive om den, siden jeg nu skriver så meget hos ham. Nu glæder jeg mig til å komme til dere! Det er for mig å få være ifred. Eders væn B. B. SIDE: 25 16/2 97 Frankf. a/M. (Brevkort) Sonnemann samlede alle sine chefredaktører for de forskjellige ressorts; for dem talte så jeg en halvtimestid. Nætop den, som har med Sverig-Norge (en ikke-jøde, en trohjærtet, åpen tysk sjæl, en sværmer) syntes jeg best om. Sonnemann selv er republikaner; han forstår altsammen. Hans korrespondent i Stokholm er journalisten Branting, vor beste væn. Så her gik det udmærket; vi vænter Sonne- mann hvert øjeblik. Han vil kjøre med os; men desværre skal han i formandskapet; ellers hadde han hat os hos sig. Nu rejser vi imorgen tidlig 8,2 til Berlin. Farvel, du beste og søteste av alle svigersønner, og du ømmeste og fineste av alle døttre! Eders væn far (Postkort. Berlin 18/2 97) Søte mænnesker, vi fryder os over eders hengivenhed og eders breve, som igår og i forgårs over eders matkurv; den var "einzig grossartig"! Den varet like til Berlin. Mens jeg husker det: Dagny bør ta med nattog til Berlin. Det er dog det beste. Og så hvile her én dag. Men ikke i dette frygtelig dyre hotel, skjønt det er det beste av alle, jeg har været på. - Jeg kommer nætop fra Dr. Stephany, en sværmer, en ægte german han også, og så må du forstå, at vi blev vænner! Og han var en av dem, jeg kunde bli vænner med for livet. Jeg vilde så gjerne ha sendt ham et minne om vor samtale! Det SIDE: 26 må du besørge, Albert. Jeg så, han blev bevæget ved, hvad jeg sa ham. - Vet I at mor mistet sin ring i Frankfurt. Hun forstod ikke hvorledes det var gåt til. Naturligvis stjålet i hotellet! Hun græt, hun fant, "det var sligt et slet omen". Og så lå den i min håndkuffert, inne i mit mavebælte, som hun pakket ut her! - Så mistet hun det ene lorgnetglass. Jeg sa, at om hun ænnu hadde sin dyd at miste, så mistet hun også den "uten at hun kunde forstå, hvorledes". Eders væn far. (Postkort 19/2 97) Altså i æftermiddag hos redaktøren, som har artikelen: Norge-Sverig. En ælskelig, glad man, hans hustru og jeg, og han selv og jeg de beste vænner av værden! Vi drak vin og jubilerede! Alle stridsspørsmål soptes ut av vær- den! Ønsker en venstrekorrespondent fra Kristiania. Idag til Hamburg til "Nachrichten". Igåraftes sammen med Harden og Bleibtreu. Harden er blet Karolines kjærlighed; han er også for ælskværdig. Nu skriver han om "Simplicissimus". Æresord! Han hadde ikke set Heines tægning: Gretchen. Husk det! Du må for Norges skyll sende Dr. Stephany "Uber die kraft", Dr. Reiner (begge Voss. Zeit) "Kongen". Fra forf. - Send Harden "Kongen" til Tolstoi. Han besørger den in i Russland gjennem Censurens øverste man!! Det Russ- land, det Russland! Carl Bleibtreu samme elsk- værdige varme natur. Harden, Bleibtreu, Bertold, vi sat her og drak vin til 10. Så jaget jeg dem. Om en time (altså 9 morgen) til Hamburg. B. B. SIDE: 27 (5/3 -97) Vi sender dere idag et stort norsk billedhuggerværk i fotografi for "Simplicissimus". Lad den fattige man få et honorar og exemplarer! Er det ikke grandiost? Der må ænnelig stå "norsk billedhugger" under navnet. Det må naturligvis forstørres. Lad det gjøres med stor omhu! (Postkort 15-3-97) Jeg glæmmer i det uænnelige å skrive, at i "Ruth" skal det ikke stå, at nymånens halve bøjning "hadde skarpe "kanter", men "skarp egg". Jeg vet ikke, hvad "egg" heter på tysk. - Å, for et herligt vintervejr! For en jubel av sol på den kridhvite sne. Bergliot så nervøs og svak, at vi stræver med å få Tankred og henne hitop, til vi skal fræm. Stræver i telefon. De har telefon, og vi taler nu (gjennem rikstelefonen) direkte med dem. Din væn far. Aulestad 1897 25/3 Kjære Dagny! Idag tas Fridtjof Nansen mot i Paris. Jeg fryder mig! Sven Lange må du be fra mig, at han, hvis boken skal oversættes, han da skåner sine damer og os for å syne sig siste gang! Jeg årket knap å læse det, så bare akademisk, så livsoverflødigt, ja motbydeligt var det. Når denne ofte glimrende bok vil ha ondt for å bryte sig vej på scenen, og i det større publikum, så skyller han det denne dundrende fejltagelse. Som ikke Peter Nansen sa ham!!! Om han vil holde fast det snurrepiberi, at ingen av dem får hverandre (psykologisk er der intet SIDE: 28 å si på det; men da der psykologisk heller ikke vilde være noget å si på, at de fik hverandre, så skjønner han selv, at det er ikke godt nok gjort, hvilket dramatisk vil si: ikke klart nok begrunnet) - om han vil holde dette forfængelige snurrepiberi fast, så kan det godt limes til det foregående uten hint over al måde generende mel- lemled. Det gjør jo altsammen til bare åndeligt koketteri fra Hr. Sven Langes side overfor et højtæret publikum. "Også det kan jeg! For en helvedes kar jeg dog er!" Du vil kanske vite, hvad jeg tænker om boken? For det første, at hvis du fortjener dedikationen, så er den en dåd. Hvis ikke så er den en tvilsom ære. For det annet, at den er det strængeklunk, de bueøvelser en salonkunst- ner av fin intelligens med opøvelse fra barnsben fore- tager sig, før musikstykket begynner. Ikke mere. Hvad så engang vil komme, beror på, hvad personlighed han vil kunne lægge i det. - Tak ham hjærtelig for boken! Hans ælskværdighed er foreløbig det sikre, fuldt ut tro- faste, allestedsnærværende, i skrift som i omgang. Jeg har havt et svært anfald av svindel. Det truet hele tournéen og sender mig i sommer utvilsomt til Carlsbad. Nu er det dog bedre, synes jeg. Tusen hilsener fra din væn far. (Brevkort fra Kristiania 7/4 97) Kjære, I må altid stole på, at kan du ikke komme, så rejser vi til dig. Du skal ikke være alene, og Albert skal ikke bære denne store angst alene. Men jeg tror med mor, at du er intet kræ igrunnen. Du kan rejse både op og ned - med anstrængelse, ja; - men anstrængelsen SIDE: 29 lønner. Dit brev var herligt. Der er noget helt og bred- sporet i dig, jeg er stolt av som far. Nu kommer det også in i "Simplicissimus"! Den leve! Din væn far (Kristiania) 23de mai 1897 Kjære dere to! Jeg sitter hos Bergliot i Sigurds rum og skriver dette. Det første som optar mig, er et brev fra Erling i London. Et sødt brev, men gud forbarme sig, han lever inne i sin forælskelse som i en æske uten luft og lys. Enten faen vi sender ham til Kjøbenhavn eller London, han er og blir i München. Han ligner, siden han fik sin (. . .) at leve for, disse blindfødte hunde- hvalpe, som hverken hører eller ser, men bare roter med snuten æfter patte. Nu vil han til München igjæn om to måneder! ! ! Han betragter bestemt det å være utenfor München som å være under vandet og må nu og da op igjæn og trække luft. På to måneder lærer han bare tjenestepige og matros-engelsk. Seks måneder må han være der! Det må absolut til. Om han ikke kan holde ut så meget på én gang, så må han, hvis (. . .) vil, gjerne på fastlannet igjæn; men seks måneder er nød- vændig for å lære engelsk. Like så skulde han nu lære ordentlig fransk og tysk. Det er ikke sprogene alene; men det er at lære at lære. Og fremfor alt forsagelsen i det. Arbejdet også, for der er et visst åndeligt arbejde, han aldrig har villet underkaste sig. (. . .) kan gjøre meget av den gutten sin; men jagu må hun være bestemt og god på én gang. Jeg er så optat av dette, at jeg kan ikke mere tænke på å skrive dig til om noget annet. Imorgen skal vi til SIDE: 30 Drammen, hvor højre og venstre har enet sig om fæst. Trods højreavisernes raseri! Så her er oprunnen en ny dag. Jeg har ingen anelse hat om som min stilling i Norge nu er. Nok om det. Idag gjør Nansen og frue middag for os. I overmorgen er vi i Hamar, derefter taler vi og synger vi for den unge gårdbruker på Langseth (i Lillehammer), og så søndag hjæmme! Hurra! Mens vi var borte har jeg (uten at mor visste det!) lagt vandledning in i alle etager, også over i drengebygningen. Ildhuset vilde jeg straks gjøre om til bastu med sidekammer (under Nordrums rum); men i år har jeg alene tat væk mur- pannen, sat to store gryter in i gruen og gjort annet som forberedelse. Men der skal bli hyggeligt! Vandledningen er gjort større, så nu har vi vand på alle steder samtidig. Huset er malet utvendig o.s.v. - Jeg har git Erling 2000 kroner til utenlandsrejsen. Han har ænnu ikke takket! Så forstyrret er han. Bjørn har fåt 1000 til sin gjæld, som ingen annen vilde låne ham. Konrad 2000 til sin Pariserutdannelse. Så gjæld da å betale. Og forat Bergliot skulde kunne betale al sin gjæld og ha lit igjæn, fik hun halvdelen av turen; så der er ingen ting igjæn til mig. Voila! Tusen til husmansbanken, jeg har grund- lagt, glæmte jeg. Og i Os et bibliotek. - Men nu, da der blir oplagssted og havneplass utenfor mine hus (jern- banen lagt over til Heftys løkke), er mine ejendommer steget, steget, steget! Et konsortium vil kjøpe dem alle, store bud. eders væn far. SIDE: 31 (16-6-97) Det er noget mærkelig med dine brev, Dagny. Det er som jeg kan høre dig ånde gjænnem dem. Alt er personlighed, hengivelse, nærværende, gnistrende som av et elektrisk hår under at det strykes. Vi tænker jo nu bare på dig, nat og dag. Tak for dine brev og for spændingen vi får opleve med dig under læsingen og bestandig siden. - Det med Bjørn i Erlings brev, la vi ikke mærke til. Det er ellers sant, at den der arbejder med sig selv og synes det går godt, kræver tillid. I dette tilfælle er det ikke alene klokt å gi den, men det er fortjent. Jeg kjænner ham, jeg forstår, at dette er alvor. Her har han ænnelig engang bruk for den patos, som vænter i ham, akkurat som orgelpiperne på vind av bælgen. Han synes han gjør det stort nu; han kræver be- undring. Gud, som han er umiddelbar og søt. din væn far. Aulestad 17de juni 1897 Kjære, søte, ælskede Dagny, jeg vågnet nat til idag og følte, du var syk. Jeg torde ikke vække mor; men hun hadde været våken og følte det samme. Og vi talte ikke om annet, mens vi klædde os og spiste frokost. Så gik vi hver til vort; men hun var inne engang under mit arbejde og talte om det. Vejret var med rægn og storm og nok så kjøligt, og det stæmte os ængsteligere. Men vi stolte på din ypperlige, smidige figur og dit mot. Så samledes vi alle ved middagsbordet; vi sat og spiste fløtegrøt, den aller dejligste, da det ringer i telefonen. Anna ut. Mor ropte, "telegram fra Dagny", og om lit kom det ut, at så var. Men telefonen var meget utydelig, SIDE: 32 Anna sa: "Jeg hører "sohn", altså en søn." Og så jeg fræm. Ganske riktig! Det var på selve telegrambureauet at de telefonerte til mig, det var telegrafbestyreren. De viser mig den opmærksomhed, når det er vigtigt. Og jeg på stedet gav det svar, som du antagelig nu (kl. 6 æfter- middag den 17de) har læst. Men jeg kunde knap for gråt. Og da jeg var færdig, faldt mor og jeg i armene på hverandre og gråt. Og ved siden av os gråt Anna og Bergliot. Ja, siden har vi like til nu, da vi anstændigvis må skrive nogle ord til dig i din ny værdighed, den største, som det er et mænneske givet at få, og lykønske dig og os allesammen, ikke gjort annet æn tænke på dig og alt om dig. Jeg visste jo, det blev en gut. Du kunde ikke begynne annerledes; det hører slægten til fra min mor og fra din. . . . Er han liten, eller er han stor? Gud, lad os få den hurtigst mulige besked! Vi fryder os over, at du er færdig! Vi håper på dine omgivelsers forstan og kjærlighed, på din egen instinktive forståelse, så alt går godt! Å, som vi er glad! Å, som det skal være herlig å se dig igjæn! Å, som vi skal ha gode dager sammen æfter denne svære tid. Det skal føles som sejer og triumf, som livet er flyttet højere op, tankerne lysere, fræmtiden fyldigere. Hils din hjærte man! din væn far! Bestefaren, som skal ta dig og barnet i sine armer under ænneløs jubelfølelse. Aulestad 1897 21/6. Kjære, søte blomst fra våren på Aulestad, som nu ligger på den hvite sæng æfter å ha født, æfter å ha sat sommerfrugt, æfter å ha øket livets vækst, - hele huset har grådt over dine lidelser, som de står skildrede i Alberts brev, fra mit værelse og ned i kjøkkenet gråt SIDE: 33 alle over at blomsten fra Aulestad lå i de hvite laken dernede langt herfra, i jammer og nød. Å, dette har været forfærdelig! Og når det er sådan du skal føde, så lad det ikke ske mere! Jeg har gåt fra og til soverummet, hvor du så dagens lys, og jeg har husket den nat, du kom, lille søte, røde blomst, som har været os og alle bare til glæde. Og jeg har likesom tænkt, at hadde det været her, så var det kanske gåt bedre. Men det er vel bare irring. - Bergliot, frøken Klaumann, Soot, Müller og to hunde kom just fra sæteren under trækspiljubel og sang og løv og norske flag; men da de kom på gården og fik høre om, hvordan du hadde hat det, saktnet jubelen. Jeg årker ikke å læse brevet, jeg har nok - bare ved det enkelte, som berettes. Ole er blét helt blek. Gud, som han er søt, denne Ole, som Tankred til forskjel fra fjøsets Ole kaller "den Ole som ikke har skjæg". Tankred ælsker nemlig begge. - Vejret heroppe er storartet, gården står i en frodighed, jeg på denne årstid aldrig har set større. Selv har jeg det godt; dertil bidrar også at der er slik forståelse om- kring mig. Højrepræssens korstog mot mig beviser det; de rokker ikke ned den stilling, folk unner mig, de blir så rasende, at de forløfter sig på det. . . . . God kvæll, kjære søte fine blomst fra Aulestads vår. Nu vil der komme rødme i bladene igjæn. Kys din man. din væn far. 26 juni 1897 - Jeg har gåt med samvittighedspine over ikke å kunne skrive dig til og strø ord fra hjæm og ælskende SIDE: 34 over dit leje. Men Olavstalen har optat mig; den skal jo åpne denne fæstdag, så den siden aldrig kan gå ut av det norske folkeliv, men blive den store sommerbegiven- hed hvert evige år. Til alt sådant kræves tid og samling. Så har jeg gjennemgåt et forfærdelig opstyr æfter min Lillehammertale. For højrebladene gjælder det jo livet. Men jeg tror ikke annet er kommet ut av det, æn at ungdommen har rørt på sig og vil nu samle en kjæmpe- adresse fra det hele land. Altså: nu taler kongen i Trond- hjem den 17de og jeg den 29de. Nu kommer det an på, hvem som samler flest folk og mest virkning. Det er ikke jeg, det er han selv, som har villet ha det så. Tvert- om, jeg har bedt ham gjennem andre om at lægge 900 års dagen for Trondhjæms by til Olavsdagen, lannets og især byens store fæstdag i 500 år. Men han frygtet selv- stændighedsbevægelsen, som knytter sig til Olav den Hel- lige, der ved sin martyrdød gjorde ende på fremmed- herredømet. - Her har jeg funnet en propagandamagt, som selv det norske flag ikke har maken til. Jeg er meget spænt på den videre utvikling av en national kirkefæst, knyttet til selvstændighedsarbejdet. Min kjære, lille væn, som har det så godt og vondt! Du ligger og leker med sommeren, barnet ved siden, alle vænner i tankerne hos dig, somme nær ved. Igrunnen er det vonde godt, som da jeg var syk og fik fløtegrøt, og mor så spurte: hvad vil du helst, gutten min, være frisk og gå på skole, eller være syk å ha fløtegrøt? "Være syk å ha fløtegrøt", svarte jeg. - Ak ja, Dagny, idag fik jeg brev fra Dr. Malthe, mor har fåt kræft. Hun er smær- tefri, eller det kan gjøres smærtefrit; men længe varer det ikke. Hun vet det ikke selv. Nætop nu fik vi brevet. SIDE: 35 Kvælden er mild æfter regn, en underlig violet rødme har lagt sig over landskabet, det er som mor er i det, hennes lyse sind i en skjøn aften. Hun vet det ikke selv; skjønt hun siger, at dette er døden, motsiger alle henne. Ingen har hjærte til at bringe henne visshed. "Kan jeg ha en skjønnere død", siger hun, "end å tape kræfterne uten smærte?" Hun er med Peters i pension på Næsod- den; alle er snille med henne og bringer henne blomster og presenter. Kjære, om du skriver, lad henne ikke ane, at det er til avsked! Bare mor henne! - Nej, du, vi kan ikke komme tidlig; ikke før i de siste dage av okto- ber, og da haster vi til Italien. Men i julen må vi være sammen der! - "Simplicissimus" er helt fortrinlig. Fra nummer til nummer. Hvorfor skal jeg ikke få Wasser- manns bok? - Du skal hilse og takke Albert fra os, at han er så hjærtensgod med dig! Vi fryder os ved hvert dit brev med denne uforanderlige tidende i. Ja, han er en prægtig fyr. Kun er jeg så ræd for hans økonomi! At han atter skal falde i forlegenhed. I er ikke skapt for å tåle det nogen av dere! - Å, hvad her er for en dejlig kvæll, og som mor er i