Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet,
OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved
Universitetet i Oslo i 1991-1997.

Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av
markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten,
og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på,
gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/

Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene
presenteres sammen med teksten.

Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Amerika, U.S
Elmwood, Cambridge, Mass. 3de nov 80.

Kære, søte Dagny

du skal have tak for brevet dit; du må skrive hværgang
mor skriver; jeg vil gæmme alle dine brev, til du blir
stor, så skal du få se dem igæn; men du får dem ikke;
far vil ha dem.

Når jeg kommer hjæm igæn, vil jeg have med en pen
ting til dig; men du må sige mig, hvad det skal være. En
rigtig pen ting skal du få. Men jeg kommer hjæm igæn,
når sneen er borte, og der kommer blomster på marken,
og det blir varm sommer. Og da skal du ta imod mig.
Her går alle små-pigerne så pent klædde, og når jeg
møder dem, så tænker jeg: hvorledes lever nu lille Dagny,
og hvorledes går hun klæd? Og så blir jeg ofte så bedrø-
vet over, at jeg ikke kan se Dagny og ikke høre Dagny
le og snakke og ikke kan leke med Dagny.

Kære, søte lille Dagny, du må være riktig god mod
mor, mens far er borte og holde af mor. Og så må du
klappe lille Trult og hilse Trult fra far. Og du må
give ham brød og sukker. Og den dag far er hjæmme
på Aulestad igæn blir den gladeste dag far har levet,
hvis alt går godt her og hjæmme . . .

din far.

SIDE: 15

La Crosse 23de jan 81.

Kære, søde, snille Dagny!

Tak for alle brevene dine! Jeg er så glad over, at
du fortæller mig, at vi har fåt så mange pene kalver.
Den peneste må vi kalle Amerika.

Her var en så pen liden norsk pige, bare 1 1/2 år
gammel, og hun var ikke døbt og hun skal ikke døbes
hæller, og så bad de far om at give hænne navn, for nu
heder hun bare Tulla, og så kaldte far hænne Dagny,
for far vidste ikke noget vakrere og kærere navn æn
Dagny.

Her går alle små-jænterne så vakert klædde, og så
har de vakre, brede skjærf om kjolen, som er syd fast.
Men der er ingen så sød som du er, Dagny.

Jeg er så glad over, hvad du fortæller mig om Jansons
små-piger, og at I er så meget sammen, og at I rænner
på kælke, og at du kører med mor, og at du fik en kage
på din fødselsdag hos Børresen. Far har mødt et søds-
kendebarn af Børresen, og han var så lig ham og bad,
at jeg skulde hilse ham, og det må du gøre; han bodde
oppe i Fargo.

Og nu må du hilse alle fra far! Både Jansons små-
piger og Birte og Amunda og Reimers og Inger og Ida
og Kristine og mor og Peter og husmænnene og alle-
sammen! Og til Trult skal du få en pude af mor, som
Trult skal ligge på. Og kongen skal du give brød og
Spællet og vesle-blakken og de andre også. Her sner det
så svært, og så blåser sneen sammen, og så kan far ikke
komme fræm, hvis det blir for meget.

Og her har de så lette, vakre hæster at køre med,

SIDE: 16

og så sidder de på så lette, høje slæder, og så er der
bredd en fæll over sædet og den hænger langt udover,
og så har de en fæll over sig også, og det ser pent ud.
Far skal købe pene ting til dig og Bergliot, men Ejnar
og Erling skal få geværer og revolvere.

Til mor skal far købe skeer og gafler; spørg mor om
hvad det er.

Idag den 24de januar rejser jeg fra La Crosse forat
begynne at tale hver dag i en hel uge. Men så tjener
jeg mange pænger, og dem skal jeg købe noget for til
Dagny og Bergliot.

din far.

(Brevkort fra Boston 12 mars 81)

Kære, søte Dagny, du skal have så mange tak for de
to brevene, jeg fik fra dig, og du må takke Kristine også
fra mig. Jeg kysser brevene dine mange ganger, når jeg
får dem, og jeg blir næsten selv så god som en liden
pige, når jeg læser dem. Hvordan forliges du og lille
Kvik? Det var da en vaker dukke, den, du fik jul-
kvællen. Du skal væl snart have dig et skab, du også, lige-
som Bergliot? Men så må du holde det lige så pent
som Bergliot holder sit skab. Nu må du passe på, når
al sneen går af marken; ti så kommer far hjæm, og så
må du møde far, det må du. Det var så morsomt, hvad
du skrev om at du havde været på Lillehammer. Og så,
hvad du skrev om kalvene. Kære, søte, lille Dagny, du
må hilse mor, Kristine, Birthen, Amunda, Olava, Ida og
alle gutterne og husmænnene og Randi og Marit og
Jansons små-piger også, hilse dem fra far. Og du må
være frisk og glad, til far kommer hjæm igæn.

din far.

SIDE: 17

Kr. 1te april 82

Kjære, kjære Dagny

far tænker på dig hver eneste dag og længes så svært
til dig.

Jeg har set så mange små pene piger, og jeg skal
hilse dig fra så mange. Mor er så frisk om dagene som
en fisk; alle finner, at hun ser godt ud. Og så spør de
æfter Bergliot og dig, og jeg fortæller, at I også er så
friske og dygtige.

Og far rejser rundt og holder foredrag, og mange er
så glad i far for det, og andre er så sinte på far; men
så blir far også sint. Og så holder vi sælskab og roper
hurra, roper så frygtelig hurra, det må du og alle små-
jænterne på Solbakken også gjøre, I skal sige: Hurra for
Norge! Hurra, Hurra, Hurra!

Og så må du sige til Birthe og Kristine og Ejnar og
allesammen, at de skal være så snille med far-mor, fordi
far-mor sælv er så snild, og fordi hun var snild med far,
før far kunde være snild med nogen, for da var far så
liden. Nu er I væl hele dagen i fars værelse, for det
er det vakreste i huset. Og far længes så æfter at sidde
der sælv, for far morer sig aldrig ude så meget som
hjæmme.

Så må du sige til Drude og Dina, at far længes så
æfter dem også. Og det vil bli så skrækkelig, når far
aldrig skal få se dem mere. For de er nu dem, som far
trives bedst sammen med af alle. Her er alle så urimelig
snille både med mor og far; men vi synes alligevæl, at
alle de der hjæmme og på Solbakken er de snilleste.

Og det gør far så ondt, at Langbejn er så syg; for så

SIDE: 18

må vi kjøbe en ny hæst, og en ny hæst koster mange
pænger.

Far skal i sommer få to nye hunder. De er små, når
de kommer; men de blir så store, så store, større æn
bukken. Og da må du også bli stor, for ællers river de
dig overænde.

Men dersom far nu får solgt Aulestad, så flytter far
ned til Kristiania, og da skal Dagny gå på skole i Kris-
tiania. Tænk!

Men nu må du leve vel og hilse Kristine og farmor
og Ejnar og Erling og Bergliot og Birte, og Regine og
Olava og Reimers og Olaus og Ole og han som passer
Langbejn og alle de vakre hæsterne, og gutten i fjøset
og så Trult og den andre lille gnældre-bikkjen og alle
hæsterne og kuerne og griserne fra far.

Og en dag, når alle hus-mænnene er der, så må du
hilse dem også så hjærtelig fra far og mor, og så må
du sige dem, at vi har det godt.

Jeg skal hilse dig fra Inga, Aagaat, Signe, Magnild
Bjørnson.

din far
Bjørnst. Bjørnson

Aulestad 1891, 13de oktbr.

Kjære Dagny,

jeg har aldrig savnet dig, som siden Bergliot kom. Vi
har aldrig før været her uten dig, og aldrig Bergliot
uten dig, så siden hun kom, er jeg hvært øjeblik ved å
kalle på dere begge. Ikke at I nætop er parhæster, for det
er I slæt ikke; men kanske nætop fordi I er motsætninger,

SIDE: 19

og den ene fyller den andre ut, som to slags latter over
samme ting.

Og så piner det mig å vite dig på skole, der du kanske
ikke trivs? Hadde vi bare en lærerinne, som du trivdes
ved, så tok vi dere begge hjæm. Men også det er resi-
kabelt, og kanske har du godt av å være sammen med
mange. Kjære, tro ikke, at vi vil la dig være hos min
bror uten betaling. Der kommer betaling, naturligvis.
Vi sender pænger direkte til Laura som hjælp i hus-
holdningen.

En ting skal du bé Laura om fra mig: la al ungdom-
men sove så længe den selv årker! Ellers tar bleksotten
æfter dere! Og får den bare én finger, så -! Det er
gammeldags og dumt å vække ungdommen. Sig henne
det fra mig, som aldrig vækker nogen, som er her, året
rundt. For guds og gode menneskers skyll lyd mig i
dette! Og lad den enkelte, som skal op, ikke vække de
andre.

Jeg har fræmdeles bronchit og lej hoste; vejret er også
så fugtigt, at jeg vanskelig kan komme ut. Nu er skogen
snart avpisket, så den står der gråsvart, og høstens høje
skyfri himmel, eller tågetunge sidlænte byttes om å
gjøre skogen til en forfrossen æfterglæmt eller til en med-
handler i et eventyr. Kjørene slænger her omkring uten
hvile, hele jordet er deres; men der er ikke længer glæde
i det. Høsten spreder; selv arbejderne er nogen her,
nogen der; der dilter en skyss æfter vejen i sølen, en,
som er for sent ute, skilt fra sine.

Nej, takke mig til vinteren, den store samler! Måtte
den samle os alle!

Lille Bjørnstjerne har været her; han blir mer og mer

SIDE: 20

lik Mæhlum'en; jeg kaller ham også højregutten fra
Ringebo. - Du skulde se Bergliot tørke op igjæn æfter
bikkja hele huset over og til de umuligste tider! Hun er
næsten hudløs på hænderne. Men hun gir sig ikke over,
hun, "som visse andre". Hun blir tappert ved nat som
dag, så tilsist monner det væl. Imidlertid er det ækelt
for os alle, så længe det varer, selv om det for Bergliot
er inøvelse til ægteskabet.

Hils alle fra din væn
far.

Aulestad 1896 3/7

Søte Dagny, jeg frydet mig over dit dejlige brev, dej-
ligt nætop ved sit umiddelbare pludder om alt muligt.
Jeg har ikke ord for som jeg savner din lyse skikkelse,
evige og evig umotiverte latter ut av godt humør og dit
gode lag med alle og alt. Men du må være der, hvor din
pligt er kjærlighed, og din kjærlighed er aldeles
uvidende om, at den gjør nogetsomhelst av pligt. . .

din væn
Far.

Aulestad 22de juli 1896.

Kjære Dagny, jeg kan ikke godt skrive til Dr. Martin
Langen om hans bog, da han ikke har bedt mig om det.
Min mening er den, at hans forrige lystspil hadde in-
hold, men ingen form, denne har form, men intet in-
hold. Jeg nægter ikke, at formen er med èngang dyg-
tigere æn jeg hadde tænkt, slutningen er jo ænog noget
i sit slags nyt, måske kommer han dog engang med

SIDE: 21

noget. På dette vil han opleve skuffelse, han forstår
ikke, han forstår ikke at så interessante mænnesker må
behandles stærkt komisk eller slet ikke. Eller - der er
et tredje eller - bruges som staffage i et større værk.
Alene går det ikke! - Du skriver overmåde interessante
brev; vi kan bare ikke besvare dem; her er intet at
skrive ut av. Dagny Kristensen er her igjæn i sin for-
tvilede ubeslutsomhed. Til syvende og sist savner hun
selskab og glæde; kanske kan vi gjøre noget for begge
dele. - Igår var hele lærerskolen på Vonheim her forat
hylde os. De sang to av mine sange, der holdtes tale,
jeg svaret, de beså huset, det hele var vakkert. De er
henimod hundre stykker iår, utvilsomt fordi jeg er kom-
met hjæm, - og så taler jeg ikke dernere! -

Jeg har fortiden en stor kamp herhjæmme i aviserne
for at få venstres program foran næste valg ændret (bare
selvstændighedssaken). Det ser ut til, at jeg sejrer. Idag
skulde jeg ha været med i gamle Fougners begravelse;
men blev syk inat og kastet op og blev hæs; så kunde
jeg jo ikke tale - og blev hjæmme under et regnvejr,
som vi sjælden har make til! De kommer nu hjæm våte
som kråker. - Så rejser vi imorgen til Romsdal! Hvad
skal alt hænde på den tour? Og hvad skal vi altsammen
se! - Elsbeth males fortiden av Soot. Hun synes at
hygge sig her, men den som absolut vilde passe helt
in, er Albert.

(Brevkort 4/10 96)

Din meddelelsestrang er sund, og dens udtryk, hastige,
umiddelbare, gir dig tilsist en bestemt form. Jeg glæder
mig over det. Det er dejligt å komme hjæm, om her æn
ikke gror druer. Den brunsorte granskog, isprængt av gul
og brun og rød løvskog, de gule og grønne marker, de
skinnende husklynger tar sig ut fra en varm stue. Og
en tur i den friske luft er at fornye sig helt in i sit
humør. Måtte nu min skabning svare til stedet! Hils
din kjække man og de livlige rejsefæller! Næste tur
hidop for eder allesammen! Nu forsonet med gamle
Hedlund. Vi var der to dage. Eders

far og mor

Aulestad 1896 13/10

Kjære Dagny, dit brev fra Venedig kom os ihænde
først igårkvæll! - Hvor var det fint, let, henåndet, et
lite mæsterstykke av renaissance-stæmning. Du må vite,
du i mig har en beundrer hvergang du leverer naturlig,
frisk kunst av den uvilkårlige art i et brev. Og jeg gjen-
tar: det er en opøvelse i det, som fører tilbake til karak-
teren gjennem det fast erhvervede. Når selv det mindste
gjøres godt, så høster vi av det både i ævne, vilje og i
andres respekt.

I kvæll kommer Rasmus Løvland, stortingsmanden,
for ikke mange år en bondegut, senere seminarist og
skolelærer, nu en autodidakt, som kan latin og fremmede

SIDE: 23

sprog, er tingets beste taler og utvilsomt den av alle
nuværende tingmæn, som har den største fræmtid. Jeg
har stævnet ham hidop for å få ham til å ta ledelsen i
fredssaken, som Norge bør gjøre til sin livssak. I den
løses alle de utenriksspørsmål og hele den form for uten-
riksstyret, som vi nu slås med Sverig om. Jeg avtalte
med redaktionen av Handelstidningen i Gøteborg og
gamle Hedlund selv, der ikke arbejder mere, men har
stor inflytelse, at vi burde spille hele mellemværendet
over på fredssaken, så fik vi sejer. Det er altså mit ar-
bejde herfor gjænnem mange år, som nu ænnelig in-
høstes og blir til norsk politik. Løvland skal altså op
og blive "salvet og udkåret", som vore politiske vænner
nu siger! Jeg nægter ikke, det glæder mig at få det til,
som jeg vil. . . Hils Albert og tak ham for hans brev fra
Venedig, skjønt det stod langt tilbage for dit. Men hans
oversættelse av La Roquette var superb . . . Jeg har skrevet
til flere utenlandske tidsskrifter og blade om Norges
kamp; hvert eneste et har bedt mig om det. Når de
får noget mot os, ber de mig skrive for; jeg fryder mig
over, at det er kommet dertil. Med mit arbejde går det
godt. Alting udmærket her. Hils din hjærte man

din B. B.

udatert 
(november 96)

Du yngste, som skal gi os det alleryngste; samme dag
sneen kom, kom tidenden derom. Sneen, skjær og fin,
førstegangssneen, den aller-aller-fineste av al sne, den,
som dækker høsten under jubel og renhed, yr, mangfol-

SIDE: 24

dig, hellig, - den kom samtidig med tidenden fra
München, der dalet på os som tårer og håb.

Brevet skal gå, bare dette som en snehvid lykønskning
fra den høst, som vil dækkes av glade foryngende bud
om ny vår.

din væn far.

(Postkort fra Aulestad 1/12 1896.)

Kjære Dagny, det grønne nummer det første av alle!
Storartet. Å, tak Heine og især Albert! Han er skam
dygtig, din lille man også som udgiver, det må jeg til-
stå. Og hans oversættelse er mesterlig! Idag mors fødsels-
dag. Da vi idag på slaget 8 kom ned i spisestuen, stod
allerede Karl Konow, Erling (begge i snibel og høj
hat!), Anna, Inga, alle pigerne, alle barnene i fæstdragt.
Stor julekage, druer, mange telegrammer, skrevne av
Karl fra Fridt. Nansen, Lorentz Dietrichson, kong Oscar
o.s.v. Vi lo os rent fordærvet. Idag kommer Mejdell og
fru Lunde. - Brev fra Harden om "Kongen"; den er
simpelthen underdejlig. "Han skammer sig over, at i
hans netop udkomne hæfte kritiker har han to om Ibsen
og ingen om mig." Jeg har givet ham mit portræt. "Jeg
sætter det op ved siden av Bismarcks; Der fortjener
det å stå, og der skal det stå." - Og så en lang præken
om at jeg, som kunde gagne mere æn alle redaktører,
ministre, politikere gider skrive annet æn digte. Han
siger "Kongen" gjør den største lykke hos alle. Men
jeg har bedt ham lade være å skrive om den, siden jeg
nu skriver så meget hos ham. Nu glæder jeg mig til å
komme til dere! Det er for mig å få være ifred.

Eders væn B. B.

SIDE: 25

16/2 97 Frankf. a/M. 
(Brevkort)

Sonnemann samlede alle sine chefredaktører for de
forskjellige ressorts; for dem talte så jeg en halvtimestid.
Nætop den, som har med Sverig-Norge (en ikke-jøde, en
trohjærtet, åpen tysk sjæl, en sværmer) syntes jeg best om.
Sonnemann selv er republikaner; han forstår altsammen.
Hans korrespondent i Stokholm er journalisten Branting,
vor beste væn. Så her gik det udmærket; vi vænter Sonne-
mann hvert øjeblik. Han vil kjøre med os; men desværre
skal han i formandskapet; ellers hadde han hat os hos sig.
Nu rejser vi imorgen tidlig 8,2 til Berlin. Farvel, du
beste og søteste av alle svigersønner, og du ømmeste og
fineste av alle døttre!

Eders væn far

(Postkort. Berlin 18/2 97)

Søte mænnesker, vi fryder os over eders hengivenhed
og eders breve, som igår og i forgårs over eders matkurv;
den var "einzig grossartig"! Den varet like til Berlin.
Mens jeg husker det: Dagny bør ta med nattog til
Berlin. Det er dog det beste. Og så hvile her én dag.
Men ikke i dette frygtelig dyre hotel, skjønt det er det
beste av alle, jeg har været på. - Jeg kommer nætop fra
Dr. Stephany, en sværmer, en ægte german han også,
og så må du forstå, at vi blev vænner! Og han var en
av dem, jeg kunde bli vænner med for livet. Jeg vilde
så gjerne ha sendt ham et minne om vor samtale! Det

SIDE: 26

må du besørge, Albert. Jeg så, han blev bevæget ved,
hvad jeg sa ham. - Vet I at mor mistet sin ring i
Frankfurt. Hun forstod ikke hvorledes det var gåt til.
Naturligvis stjålet i hotellet! Hun græt, hun fant, "det
var sligt et slet omen". Og så lå den i min håndkuffert,
inne i mit mavebælte, som hun pakket ut her! - Så
mistet hun det ene lorgnetglass. Jeg sa, at om hun ænnu
hadde sin dyd at miste, så mistet hun også den "uten at
hun kunde forstå, hvorledes".

Eders væn far.

(Postkort 19/2 97)

Altså i æftermiddag hos redaktøren, som har artikelen:
Norge-Sverig. En ælskelig, glad man, hans hustru og jeg,
og han selv og jeg de beste vænner av værden! Vi drak
vin og jubilerede! Alle stridsspørsmål soptes ut av vær-
den! Ønsker en venstrekorrespondent fra Kristiania.
Idag til Hamburg til "Nachrichten". Igåraftes sammen
med Harden og Bleibtreu. Harden er blet Karolines
kjærlighed; han er også for ælskværdig. Nu skriver han
om "Simplicissimus". Æresord! Han hadde ikke set
Heines tægning: Gretchen. Husk det! Du må for Norges
skyll sende Dr. Stephany "Uber die kraft", Dr. Reiner
(begge Voss. Zeit) "Kongen". Fra forf. - Send
Harden "Kongen" til Tolstoi. Han besørger den in i
Russland gjennem Censurens øverste man!! Det Russ-
land, det Russland! Carl Bleibtreu samme elsk-
værdige varme natur. Harden, Bleibtreu, Bertold, vi sat
her og drak vin til 10. Så jaget jeg dem. Om en
time (altså 9 morgen) til Hamburg. B. B.

SIDE: 27

(5/3 -97)

Vi sender dere idag et stort norsk billedhuggerværk i
fotografi for "Simplicissimus". Lad den fattige man få et
honorar og exemplarer! Er det ikke grandiost? Der må
ænnelig stå "norsk billedhugger" under navnet. Det må
naturligvis forstørres. Lad det gjøres med stor omhu!

(Postkort 15-3-97)

Jeg glæmmer i det uænnelige å skrive, at i "Ruth" skal
det ikke stå, at nymånens halve bøjning "hadde skarpe
"kanter", men "skarp egg". Jeg vet ikke, hvad "egg"
heter på tysk. - Å, for et herligt vintervejr! For en
jubel av sol på den kridhvite sne. Bergliot så nervøs og
svak, at vi stræver med å få Tankred og henne hitop,
til vi skal fræm. Stræver i telefon. De har telefon, og
vi taler nu (gjennem rikstelefonen) direkte med dem.

Din væn far.

Aulestad 1897 25/3

Kjære Dagny! Idag tas Fridtjof Nansen mot i Paris.
Jeg fryder mig!

Sven Lange må du be fra mig, at han, hvis boken skal
oversættes, han da skåner sine damer og os for å syne sig
siste gang! Jeg årket knap å læse det, så bare akademisk,
så livsoverflødigt, ja motbydeligt var det. Når denne
ofte glimrende bok vil ha ondt for å bryte sig vej på
scenen, og i det større publikum, så skyller han det
denne dundrende fejltagelse. Som ikke Peter Nansen sa
ham!!! Om han vil holde fast det snurrepiberi, at
ingen av dem får hverandre (psykologisk er der intet

SIDE: 28

å si på det; men da der psykologisk heller ikke vilde
være noget å si på, at de fik hverandre, så skjønner han
selv, at det er ikke godt nok gjort, hvilket dramatisk vil
si: ikke klart nok begrunnet) - om han vil holde dette
forfængelige snurrepiberi fast, så kan det godt limes til
det foregående uten hint over al måde generende mel-
lemled. Det gjør jo altsammen til bare åndeligt koketteri
fra Hr. Sven Langes side overfor et højtæret publikum.
"Også det kan jeg! For en helvedes kar jeg dog er!"

Du vil kanske vite, hvad jeg tænker om boken? For det
første, at hvis du fortjener dedikationen, så er den en
dåd. Hvis ikke så er den en tvilsom ære. For det annet,
at den er det strængeklunk, de bueøvelser en salonkunst-
ner av fin intelligens med opøvelse fra barnsben fore-
tager sig, før musikstykket begynner. Ikke mere. Hvad
så engang vil komme, beror på, hvad personlighed han
vil kunne lægge i det. - Tak ham hjærtelig for boken!
Hans ælskværdighed er foreløbig det sikre, fuldt ut tro-
faste, allestedsnærværende, i skrift som i omgang.

Jeg har havt et svært anfald av svindel. Det truet hele
tournéen og sender mig i sommer utvilsomt til Carlsbad.
Nu er det dog bedre, synes jeg. Tusen hilsener fra din
væn far.

(Brevkort fra Kristiania 7/4 97)

Kjære, I må altid stole på, at kan du ikke komme, så
rejser vi til dig. Du skal ikke være alene, og Albert skal
ikke bære denne store angst alene. Men jeg tror med
mor, at du er intet kræ igrunnen. Du kan rejse både op
og ned - med anstrængelse, ja; - men anstrængelsen

SIDE: 29

lønner. Dit brev var herligt. Der er noget helt og bred-
sporet i dig, jeg er stolt av som far. Nu kommer det
også in i "Simplicissimus"! Den leve! Din væn far

(Kristiania)
 23de mai 1897

Kjære dere to! Jeg sitter hos Bergliot i Sigurds rum
og skriver dette. Det første som optar mig, er et brev
fra Erling i London. Et sødt brev, men gud forbarme
sig, han lever inne i sin forælskelse som i en æske uten
luft og lys. Enten faen vi sender ham til Kjøbenhavn
eller London, han er og blir i München. Han ligner,
siden han fik sin (. . .) at leve for, disse blindfødte hunde-
hvalpe, som hverken hører eller ser, men bare roter
med snuten æfter patte. Nu vil han til München igjæn
om to måneder! ! ! Han betragter bestemt det å være
utenfor München som å være under vandet og må nu
og da op igjæn og trække luft. På to måneder lærer han
bare tjenestepige og matros-engelsk. Seks måneder må
han være der! Det må absolut til. Om han ikke kan
holde ut så meget på én gang, så må han, hvis (. . .) vil,
gjerne på fastlannet igjæn; men seks måneder er nød-
vændig for å lære engelsk. Like så skulde han nu lære
ordentlig fransk og tysk. Det er ikke sprogene alene; men
det er at lære at lære. Og fremfor alt forsagelsen i det.
Arbejdet også, for der er et visst åndeligt arbejde, han
aldrig har villet underkaste sig. (. . .) kan gjøre meget av
den gutten sin; men jagu må hun være bestemt og god
på én gang.

Jeg er så optat av dette, at jeg kan ikke mere tænke
på å skrive dig til om noget annet. Imorgen skal vi til

SIDE: 30

Drammen, hvor højre og venstre har enet sig om fæst.
Trods højreavisernes raseri! Så her er oprunnen en ny
dag.

Jeg har ingen anelse hat om som min stilling i Norge
nu er. Nok om det.

Idag gjør Nansen og frue middag for os. I overmorgen
er vi i Hamar, derefter taler vi og synger vi for den
unge gårdbruker på Langseth (i Lillehammer), og så
søndag hjæmme! Hurra! Mens vi var borte har jeg
(uten at mor visste det!) lagt vandledning in i alle
etager, også over i drengebygningen. Ildhuset vilde jeg
straks gjøre om til bastu med sidekammer (under
Nordrums rum); men i år har jeg alene tat væk mur-
pannen, sat to store gryter in i gruen og gjort annet som
forberedelse. Men der skal bli hyggeligt! Vandledningen
er gjort større, så nu har vi vand på alle steder samtidig.
Huset er malet utvendig o.s.v. - Jeg har git Erling
2000 kroner til utenlandsrejsen. Han har ænnu ikke
takket! Så forstyrret er han. Bjørn har fåt 1000 til sin
gjæld, som ingen annen vilde låne ham. Konrad 2000
til sin Pariserutdannelse. Så gjæld da å betale. Og forat
Bergliot skulde kunne betale al sin gjæld og ha lit igjæn,
fik hun halvdelen av turen; så der er ingen ting igjæn
til mig. Voila! Tusen til husmansbanken, jeg har grund-
lagt, glæmte jeg. Og i Os et bibliotek. - Men nu, da der
blir oplagssted og havneplass utenfor mine hus (jern-
banen lagt over til Heftys løkke), er mine ejendommer
steget, steget, steget!

Et konsortium vil kjøpe dem alle, store bud.

eders væn far.

SIDE: 31

(16-6-97)

Det er noget mærkelig med dine brev, Dagny. Det
er som jeg kan høre dig ånde gjænnem dem. Alt er
personlighed, hengivelse, nærværende, gnistrende som
av et elektrisk hår under at det strykes. Vi tænker jo
nu bare på dig, nat og dag. Tak for dine brev og for
spændingen vi får opleve med dig under læsingen og
bestandig siden. - Det med Bjørn i Erlings brev, la
vi ikke mærke til. Det er ellers sant, at den der arbejder
med sig selv og synes det går godt, kræver tillid. I dette
tilfælle er det ikke alene klokt å gi den, men det er
fortjent. Jeg kjænner ham, jeg forstår, at dette er alvor.
Her har han ænnelig engang bruk for den patos, som
vænter i ham, akkurat som orgelpiperne på vind av
bælgen. Han synes han gjør det stort nu; han kræver be-
undring. Gud, som han er umiddelbar og søt.

din væn far.

Aulestad 17de juni 1897

Kjære, søte, ælskede Dagny, jeg vågnet nat til idag og
følte, du var syk. Jeg torde ikke vække mor; men hun
hadde været våken og følte det samme. Og vi talte ikke
om annet, mens vi klædde os og spiste frokost. Så gik
vi hver til vort; men hun var inne engang under mit
arbejde og talte om det. Vejret var med rægn og storm
og nok så kjøligt, og det stæmte os ængsteligere. Men
vi stolte på din ypperlige, smidige figur og dit mot. Så
samledes vi alle ved middagsbordet; vi sat og spiste
fløtegrøt, den aller dejligste, da det ringer i telefonen.
Anna ut. Mor ropte, "telegram fra Dagny", og om lit
kom det ut, at så var. Men telefonen var meget utydelig,

SIDE: 32

Anna sa: "Jeg hører "sohn", altså en søn." Og så jeg
fræm. Ganske riktig! Det var på selve telegrambureauet
at de telefonerte til mig, det var telegrafbestyreren. De
viser mig den opmærksomhed, når det er vigtigt. Og jeg
på stedet gav det svar, som du antagelig nu (kl. 6 æfter-
middag den 17de) har læst. Men jeg kunde knap for
gråt. Og da jeg var færdig, faldt mor og jeg i armene
på hverandre og gråt. Og ved siden av os gråt Anna og
Bergliot. Ja, siden har vi like til nu, da vi anstændigvis
må skrive nogle ord til dig i din ny værdighed, den
største, som det er et mænneske givet at få, og lykønske
dig og os allesammen, ikke gjort annet æn tænke på dig
og alt om dig. Jeg visste jo, det blev en gut. Du kunde
ikke begynne annerledes; det hører slægten til fra min
mor og fra din. . . . Er han liten, eller er han stor?
Gud, lad os få den hurtigst mulige besked! Vi fryder os
over, at du er færdig! Vi håper på dine omgivelsers
forstan og kjærlighed, på din egen instinktive forståelse,
så alt går godt! Å, som vi er glad! Å, som det skal være
herlig å se dig igjæn! Å, som vi skal ha gode dager
sammen æfter denne svære tid. Det skal føles som sejer
og triumf, som livet er flyttet højere op, tankerne lysere,
fræmtiden fyldigere. Hils din hjærte man! din væn far!
Bestefaren, som skal ta dig og barnet i sine armer under
ænneløs jubelfølelse.

Aulestad 1897 21/6.

Kjære, søte blomst fra våren på Aulestad, som nu
ligger på den hvite sæng æfter å ha født, æfter å ha
sat sommerfrugt, æfter å ha øket livets vækst, - hele
huset har grådt over dine lidelser, som de står skildrede i
Alberts brev, fra mit værelse og ned i kjøkkenet gråt

SIDE: 33

alle over at blomsten fra Aulestad lå i de hvite laken
dernede langt herfra, i jammer og nød. Å, dette har
været forfærdelig! Og når det er sådan du skal føde,
så lad det ikke ske mere!

Jeg har gåt fra og til soverummet, hvor du så dagens
lys, og jeg har husket den nat, du kom, lille søte, røde
blomst, som har været os og alle bare til glæde. Og jeg
har likesom tænkt, at hadde det været her, så var det
kanske gåt bedre. Men det er vel bare irring. - Bergliot,
frøken Klaumann, Soot, Müller og to hunde kom just
fra sæteren under trækspiljubel og sang og løv og norske
flag; men da de kom på gården og fik høre om, hvordan
du hadde hat det, saktnet jubelen. Jeg årker ikke å læse
brevet, jeg har nok - bare ved det enkelte, som berettes.
Ole er blét helt blek. Gud, som han er søt, denne Ole,
som Tankred til forskjel fra fjøsets Ole kaller "den Ole
som ikke har skjæg". Tankred ælsker nemlig begge. -
Vejret heroppe er storartet, gården står i en frodighed,
jeg på denne årstid aldrig har set større. Selv har jeg
det godt; dertil bidrar også at der er slik forståelse om-
kring mig. Højrepræssens korstog mot mig beviser det;
de rokker ikke ned den stilling, folk unner mig, de blir
så rasende, at de forløfter sig på det. . . . .

God kvæll, kjære søte fine blomst fra Aulestads vår.
Nu vil der komme rødme i bladene igjæn. Kys din man.

din væn
far.

26 juni 1897

- Jeg har gåt med samvittighedspine over ikke å
kunne skrive dig til og strø ord fra hjæm og ælskende

SIDE: 34

over dit leje. Men Olavstalen har optat mig; den skal jo
åpne denne fæstdag, så den siden aldrig kan gå ut av
det norske folkeliv, men blive den store sommerbegiven-
hed hvert evige år. Til alt sådant kræves tid og samling.
Så har jeg gjennemgåt et forfærdelig opstyr æfter min
Lillehammertale. For højrebladene gjælder det jo livet.
Men jeg tror ikke annet er kommet ut av det, æn at
ungdommen har rørt på sig og vil nu samle en kjæmpe-
adresse fra det hele land. Altså: nu taler kongen i Trond-
hjem den 17de og jeg den 29de. Nu kommer det an
på, hvem som samler flest folk og mest virkning. Det er
ikke jeg, det er han selv, som har villet ha det så. Tvert-
om, jeg har bedt ham gjennem andre om at lægge 900
års dagen for Trondhjæms by til Olavsdagen, lannets og
især byens store fæstdag i 500 år. Men han frygtet selv-
stændighedsbevægelsen, som knytter sig til Olav den Hel-
lige, der ved sin martyrdød gjorde ende på fremmed-
herredømet. - Her har jeg funnet en propagandamagt,
som selv det norske flag ikke har maken til. Jeg er meget
spænt på den videre utvikling av en national kirkefæst,
knyttet til selvstændighedsarbejdet.

Min kjære, lille væn, som har det så godt og vondt!
Du ligger og leker med sommeren, barnet ved siden, alle
vænner i tankerne hos dig, somme nær ved. Igrunnen
er det vonde godt, som da jeg var syk og fik fløtegrøt,
og mor så spurte: hvad vil du helst, gutten min, være frisk
og gå på skole, eller være syk å ha fløtegrøt? "Være syk
å ha fløtegrøt", svarte jeg. - Ak ja, Dagny, idag fik
jeg brev fra Dr. Malthe, mor har fåt kræft. Hun er smær-
tefri, eller det kan gjøres smærtefrit; men længe varer det
ikke. Hun vet det ikke selv. Nætop nu fik vi brevet.

SIDE: 35

Kvælden er mild æfter regn, en underlig violet rødme
har lagt sig over landskabet, det er som mor er i det,
hennes lyse sind i en skjøn aften. Hun vet det ikke selv;
skjønt hun siger, at dette er døden, motsiger alle henne.
Ingen har hjærte til at bringe henne visshed. "Kan jeg
ha en skjønnere død", siger hun, "end å tape kræfterne
uten smærte?" Hun er med Peters i pension på Næsod-
den; alle er snille med henne og bringer henne blomster
og presenter. Kjære, om du skriver, lad henne ikke ane,
at det er til avsked! Bare mor henne! - Nej, du, vi
kan ikke komme tidlig; ikke før i de siste dage av okto-
ber, og da haster vi til Italien. Men i julen må vi være
sammen der! - "Simplicissimus" er helt fortrinlig. Fra
nummer til nummer. Hvorfor skal jeg ikke få Wasser-
manns bok? - Du skal hilse og takke Albert fra os, at
han er så hjærtensgod med dig! Vi fryder os ved hvert dit
brev med denne uforanderlige tidende i. Ja, han er en
prægtig fyr. Kun er jeg så ræd for hans økonomi! At
han atter skal falde i forlegenhed. I er ikke skapt for å
tåle det nogen av dere! - Å, hvad her er for en dejlig
kvæll, og som mor er i den! Og du også. I er igrunnen
like, kun at du har fåt strække vingerne i lang flugt og
dale i stort, lunt rede på kanten av bærget mot syd med
så meget fagert omkring. - Å, for en dejlig kvæll med
eder to, dalende og opstigende! Og din mor og jeg mel-
lem eder. din væn far.

Du må abonnere på Verdens Gang!

SIDE: 36

21-7-97

Kjære Dagny, du skal sende brevet, hvis vedkommende
ikke snart er i München igjæn.

Jeg liker ikke disse maitresse-historier i Simpl. Der
er slig poetisk armod i at de tyske digtere ingen andre
oplevelser, intet dypere viljeliv har at byde os på end
dette frivole tøjs. Og så ærgrer jeg mig over Alberts
smag, at den forsåvidt aldrig skal bli voksen. Men gud
som de siste tægninger har været henrivende! Her alt
vel. Bare for mange fremmede.

din væn far

Aulestad 1897 6/9

Kjære Dagny og Albert!

Vi kom hjæm igår. Til vort dejlige, varme, frydefulle
hjæm. Ja, frydefulle, fordi alle blir så glad, når vi kom-
mer. Fæst og vin og flag og dækkede bord!

Noget sådant, som du siger, jeg skal ha sagt, er natur-
ligvis aldrig gåt over min mun. Jeg kan huske fru
Pringsheim hadde det travelt med Albert, som hun dog
tilla flere og flere gode egenskaber, jo længer hun kjænte
ham. Det var den første "Simplicissimus"-tid, som
skadet ham. Hvad jeg mener om ham, har du og han
ofte hørt; jeg behøver ikke å gjenta det. Hans person-
lighed er ænnu ung og spæd; men hans intelligens, hans
geniale sans for kunst og kunstnere, hans retskaffenhed og
hjærtensgodhed gjør ham jo til et første rangs menneske.
Og det har jeg sagt overalt. Ellers vil jeg som alminnelig
regel slå fast, at de fleste mennesker har anfall av ond
tale om andre (tildels også om sig selv), likesom vi har

SIDE: 37

anfall av kulde. En indre kulde altså, som de færreste er
fri for. Jeg kan forsikre, at man gjorde menneskene
megen uret, om man dømte dem efter disse kolde stun-
der. Jeg omgås fortvæk mænnesker, der har bagtalt mig
på det grusomste, og det gjør Karoline også. Prøv det
samme! . . .

Gud, som denne rejse var anstrængende. Dette er den
første fridag på mere æn tre uker! Og disse rejser i
båt, i vogn, i damp, i jernbane - og talerne! Og mæn-
neskene og hyldningen! Overalt sa jeg mig selv: Her vil
vi komme med Albert og Dagny! Vestlandets natur og
folk er over al vor forestilling! Og så mange vænner,
som vi nu har vunnet! De siste "Simpl" behager mig
mindre. Intet rent udmærket, og så får denne tyske
plumpe maner, hvor figurerne står og peger på sin egen
vittighed, brede sig så altfor stærkt. Med denne maner
skulde Albert bryde i sanhedens og skjønhedens navn.

Eders væn far.

Roma 
(datert 1897 11/1, visstnok feil for 11/11)

Capo le case, 18

Kjære vore vænner Dagny og Albert, det var ikke å gå,
at bli stående længer borte på perronen! Vi fik bare
ænnu mer længsel æfter å se dere nærved. - Der lå
ingen sne på denne side Alperne; men mod syd lå der.
I Italien var koldt. Vi hadde for annen gang spist av
den kjære madkurv og skulde lægge os til å sove, da en
dame kom in, som vi ikke mere blev kvit (en nordtysk
baronesse med kammerpige) og hun tog fra os vor nat-
tesøvn og berøvet sig den selv. Det var ganske frygteligt.
Hun fulgte os like til Roma.

SIDE: 38

Jo længer sydover, jo dejligere vejr. Vi kom fræm i
sommervarme og sol, vi svedet i rejseklæderne. Ross
med sin Temistoclé på banen, likeså Bernt Lie. Herligt
å kjøre in igjæn i Romerlugten, Romersorgløsheden,
Romerskjønheden nedover til Capo le case 18, alle fire,
Temistoclé æfter med tøjet; hans vænner var fachinerne,
han betalte, vi bare klædte av os, vasket os, mens Bernt
Lie og Ross passiaret, så Temistoclé hjæm for sammen
med sin hustru å lage mat hos Ross, der er flyttet, han
bor fire-fem hus ifra os. Temistoclé tog de to champagne-
flasker med for at lægge i koldt vand. Vi passiarte, mens
vi klædte os, om gamle tider, Karoline og jeg, for de
rum, hvori vi var kommet in, lignet så de ældste, vi hadde
i Rom. Huset, et stort ældgammelt leiehus, har én eneste
kamin, næmlig i salonen, røret fra den er muret
udenpå væggen og fører op på taget! Trappene, som fører
os op i primo piano (d. v. s. først parterre, så mezzanino,
så primo piano) er umådelig brede stentrapper, så lang-
somt stigende, at jeg betænker mig ikke på at kalde dem
de beste, jeg nogensinde har gåt. Det er herligt for
Karoline! Og så har vi fåt en værtinne, et lidet sort-
håret, ret vakkert, ældre mænneske, så god, grej, retskaf-
fen, at bare av den grun er her dejligt å være. Hun har
egentlig bolig flere hus herifra, nummer tre i samme
gade, der er frøkenerne Hansen og Lunde hennes
logerende. Men hun er her hos os hele dagen, koker, stel-
ler, løper ærend, klapper Karoline og kaller henne
"carina". Hun er stille og ikke støjende, har en man,
som har slidt med en syk fod i fem og tyve år, så hun
har gåt sorgens skole; han er en vakker kar "e come é
buono!" lægger hun til. Rummene her er de vanlige

SIDE: 39

med raskemøbler i, vinduerne små, åpne, gamle med
indtørkede trærammer, alting åpent, så gudtrøste os,
hvis her kommer kulde. Vi har en salon med to vinduer
til Capo le case og et til due Macelli og en trang liten
altan, som løper rundt dem, den eneste på huset;
Karoline står nætop nu ute på den.

I samme hjørnet står mit (gamle, stygge, lille) skrive-
bord, frit fræmme på gulvet. Mellem de to vinduer til
Capo le case er kaminen og foran den en chaiselongue.
Alle de næste værelser ligger til Due Macelli, først vort
påklædningsværelse, så soveværelset, så spiseværelset, som
vi har leiet til (280 lire om måneden) og midt imot det
kjøkkenet ind til gården, mørkt og skiddent. Men der
sitter hver middag konen, manden og en "amico" og
spiser og drikker den dejlige romervin og fryder sig.
Mænneskene her er så meget gladere og nøjsommere end
alle andre steder. - Men da alle iagttagelser var gjort,
gik vi sammen til Ross, der jo bor ænda knappere, men
har fåt sig nogen egne møbler. Han bor like så højt i
dette hus, som han har sit attelier i Capo le case 68. Så
han har mange trapper å gå hver dag. Temistoclé og
kone hadde laget en fortræffelig middag, vi drak
Frascati-vin og champagne, og talte om dere og om Lies,
jeg tror vi så længe behandlet siste æmne, at det bestæmt
er udtømt for alle tider. Bernt Lie kan sin familie! Det
er en retskaffen kar. Om kvællen ned i pusterøret, hvor
fru Bernt kom til. Der expederte vi et kort til dere. -
Igår var en tapt dag, vi var bare trætte og gjorde nogle
inkjøp og modtog Chiaradia, hvis statue er færdig og står
nu snart i overnaturlig størrelse, hvorpå der arbejdes.
Ross siger, at nu er det et fortrinligt, harmonisk værk,

SIDE: 40

som vil slå alle andre Vittorio-Emanuele-statuer av
marken. - Her utenfor drager utroperne forbi med
deres varer og den allervældigste røst, ofte mange på én
gang; men ænnu har jeg aldrig set nogen kjøpe. Muntre
syngende skarer kl. 12-1-2 om natten, glæde og filler,
hvorhen du ser. Vi sitter her bag de små vinduer i de
dype murvægger, åpne, grisne vinduer, og vænter på
mere sol - ikke ind til os, det var bare en saga, men i
luften, så vi kan åpne for den. Midt på dagen er alt
nu varmere ute æn inne. Som Karoline stod der igår,
ropte hun: "Han fra Trondhjem er her!" Jeg ut til henne,
det var den prægtige Lindboe; for sin nervøsitets skyll
rejser han med sin ældste datter, som studerer medicin
og Tora Lunde, den ubehjælpsomme, som far'en be-
taler for; hun humper med. Jeg ber dem ænnelig at
opsøke dere, hvis de går over München. Ikvæll skal vi
spise med Chiaradia i hans Croce-trattoria. - Tak nu
du Albert og du Dagny for alt godt, for den lyse dag i
de lyse rum og den skummende champagne udover dem
om kvællen! Gid vi må finne eder igjæn under gode
auspicier! I har en hård kamp sammen for å føle fast
jord under foden; jeg følte utryggheden inne i eder
begge. Gid I snart på en eller annen måde må komme
over! Tusen hilsener til eder alle! Hele huset og dets
hjærte! Han i vuggen. Eders væn far.

(Brevkort fra Rom 14/1/98)

Kjære Dagny, av alt, som mor har glæmt, er også
skiltet. Det må sendes. Her er hver dag stigende nød-
vendighed for det. - Tak for dit søte brev! Å, mor

SIDE: 41

og jeg sat oppe igårkvæll til langt på nat av henrykkelse
over Zolas brev. Gudskelov, der er dog ænnu mæn til -
selv blant digterne. Ingen Simplicissimus! Hils Albert,
kys Arne! Eders B. B.

(Brevkort fra Rom 19/1/98)

Jeg sendte mit brev til Zola på tysk til Albert på kon-
toret. Du har vel fåt det derfra, jeg ser han selv er
rejst. Vi lever i nogen ængstelse for Bergliot; der står
vist noget på hjæmme hos henne. I brevene til moderen
heder det: "du, min eneste glæde"! - Mor har lagt
halvannen dag i influenza, er nu rask igjæn. Mens jeg
skriver dette, ligger hun på en chaiselongue ved kami-
nen, altså like bak mig, som sidder mellem de to hjørne-
vinduer. Solen kaster en eneste tarvelig stribe inover
et skiddenbrunt Appolo-hoved på en piedestal under
hjørnespejlet, og det er al den sol her er. Men udenfor
er den, på væggen og verandaen. Du vet vel, at nu
spiser vi middag hos Ross, som Temistoklé og hans
araberkvinne lager rent fortræffeligt, kl. 1. Nu skal vi
snart gå. Vi spiser så lidt til the eller vin kl. 6, koldt, ægg
o. s. v. Mor har nu rejst sig og står i sol ved at sætte hodet
på ruten. Hils fra din væn far.

(Brevkort 28/3/98)

Dette er til Albert; men på norsk til dig for pigernes
skyll; vi skal ut, så det har hast. Vi har været meget
rædde for dig. Vi skjønte, du var syk, og vi var rædde
for resultatet i Cöln; for hadde det været godt, så hadde
vi fåt vite det straks, hvor syk du også hadde været. Godt

SIDE: 42

er det jo altså ikke. Og vi skjønner da, hvor det kniper for
Albert med driftskapital. Herregud, når skal han få lov
til at føle sig som et frit uavhængigt menneske med krav
på god søvn og glade timer? Ak, blev min bok så god som
jeg ønsket, og fik jeg på den Nobelprisen! Men se, for
mig skal det gå trangt. Det er loven over mig. Selv
bærer jeg den stolt. din væn far.

(Brevkort fra Venezia: 12/6/98)

Kjære Dagny, jeg holder ikke dette dagdriveri ut. Vi
rejser alt imorgen kl. 2 og er lørdag 5.15 i Schwaz; vi
overnatter i Bozen ("Kaiserhof").

Du skal be Albert få istan et billede av forhenværende
tyske korpstudenter på rejse i Italien, med og uden
hustru. Noget mere vigtigt og ufordrageligt, til latter for
de naturlige Italienere kan ikke let tænkes. - Jeg synes,
at du en stun måtte kunne være hos os i S. hos Marie,
hvis vi får et værelse til; det Tankred hadde. - Eller så
må mor op til dere en tur; hun må se Arne! din væn
far.

Schwaz 22de sept. 1898

På min gamle plass ved vinduet mot gaten.

Kjære, søte Dagny, jeg kunde intet si dig av frygt for
bevægelse. Men der var ét ord over alle andre: du er
av en stærk, sund stamme, du har øket dens kraft ved
karakterstyrke, og dette tilsammen vil gi dig den for-
nødne kraft, når du går in i din store kamp. Og så
Alberts dybe hengivenhed og den lyse fremtid, du har

SIDE: 43

ivænte. Jeg har ingen frygt for dig, men jeg bæver ved
tanken på din lidelse. Jeg længes æfter å se dig stå op
av den og av disse siste års prøvelse. Jeg længes æfter
atter å se dig sund og modig i omgang med mænnesker,
og i interesser, som fornyer. Jeg håber å stå i døren til
den ny æra næste gang vi mødes. Det blir vel her i de
siste dager av oktober?

Fjældene er så høje, at solen kommer ikke før klokken
otte, men da med en majestæt og fyrighed, så det næsten
gir klang, - så forvandler den alt innen disse to fjæld-
højder og forvandler disse med i ét sekund. Arne står
nu derude på gangen i den fulde glans på sit hår og
på sit ansigt - og sine underbukser; han labber langs den
lange bænk, og det får aldrig ænde, det evig ny på
denne verdensrejse, der sommetider forlænges in i den
solglade gang. Her er ingen fare, alt stængt, og ingen
klipper å forlise på i det rene farevand. Han går til
alle mænnesker uden forskjel; de kan gjærne komme
op av trappen og løfte ham, han optages av det,
som er nyt ved de ny, ellers bare at de alle tilhører ham,
både de, som er her, og de som kommer til. Luften er
skarp som kold vin, eller rettere, det er, som vi stiger
der ud i et bad, bare du åpner vinduet. Det forundrer,
at man trænger mere for at leve end at inånde luften;
det forundrer, at den gjør mere hungrig; jeg æder aldrig
som i Tyrol og på Aulestad; men jeg tror æn mere her.
Brødet hos Benedic, ja, imorges med det brød, det smør,
de æg, den honning og de tre norske oster, i Tiroler-
luften, der dirret av klokkeklang (Vorherre alene ved,
hvad de altid ringer for, Arne står med løftet pegefinger
og lytter nårsomhelst man ser på ham), . . . ja, da var

SIDE: 44

jeg så glad og følte mig så hjæmme, som var intet hverken
bag eller foran, som hadde ansvar eller smærte. Jeg var
ung som da jeg første gang var her og vaktes ved, at der
sad en gammel kone foran mig, som var min kjære Ka-
roline fra da, lige lykkelig og altforglæmmende som jeg.
Og vi tænker på den dag, du, Albert og Bergliot kan
være sammen her, hvor I alle har hat et stykke liv, som
er dere kjært og vedblir å være det, så længe livet går
i den dur, som opstæmtes her. Det har Karolines og mit
gjort. Derfor vender vi hvergang tilbake i glæde. - Vi
spiste sammen i fryd hos Junkers, Franz, Marie, Brit og
vi. Vi drak eders skål først og takket i tankerne for alle
gode timer sammen med dere, der begge er så gode mod
os. Og vi drak på gamle minder og på den dag, som
skulde komme. - Fru Junker har indkjøpt stalden på
siden av verandaen, og hele marken, som hører til, den
kan nære seks kjør, så nu får hun det, som hun vil. Selv
var hun ikke hjæmme. Så er Fanny her, og jeg kan ikke
for, når jeg ser in i hennes øjne, at jeg tror, de kommer
til å græde likemeget som hennes mors! Hvor er hun
blet flink og brav! Hun er aldeles vild av begejstring
ved Arne, der i majestætisk optagethed av sig selv alene
ingen forskjel gjør på nogen av alle dem, der gjør kur
til ham. - Paraplykonen har alt fåt sin gulden, alle
mænnesker hilser, kjøerne kommer fra Alperne med
bjælder og skidt i gaderne, en må se sig vel for, hvis
man ikke skal træde op i en Alp, hunderne dovner foran
hvert sit hus, de kolossale læss, som vandrer lig forbi-
farende hus gjennem gaderne fra Zillerthal til Innsbruck,
fordi Tyrolerne endnu ikke har opdaget, at her går jern-
bane gjennem dalen, - Munkene, Nonnerne, Præstene,

SIDE: 45

kirkeklokkeinvielsen til søvn i endnu hundre år - - ah-
ha, de kommer efter posten, det er som jeg rykkes ind
i nutiden og fremtiden igjæn bort fra det idyllisk stil-
lestående Tyrol. Mor siger: recept på hvit salve, Tony
må vite om den.

din væn far.

(Brevkort fra Schwaz)
 6-10 98

Kjære, jeg må fortælle dig fra Arne, at nu går han
hele gangen og stanser foran døren, når han vil ind til
mig (og det vil han altid!) og ser på døren og klapper
hænderne sammen, det betyr: bitte, bitte! Sommetider
sier han det også. Jeg må jo åpne, når jeg hører parla-
menteringen der utenfor. Den ene tand er kommen, den
andre stræver, og udslættet vækker ham og Brit mange
ganger om natten. Mor oppe igjæn idag, men er svag.
Hadde hun ikke den dag, de stellet for Sigurd, aset sig
så ud med Arne, hadde hun naturligvis også tålt, hvad
hun spiste og drak i sin glæde. Idag synger altså Bergliot.

din væn
far

(Udatert lite brev)

Kjære Dagny; da Albert hadde så meget bry med å
skikke "Kongen" over den russiske grænse, er det ikke
mere æn billigt, at han får læse brevene, som jeg fik fra
min gamle veninne baronesse Brummer i Riga, som jeg
gjænnem en annen (da mit brev ikke nådde henne) fik
bede om å undersøke, om Tolstoy hadde fåt boken. Når
du og Albert har læst brevene, ber jeg dig å sende mig
dem.

SIDE: 46

Dette går altsammen om Thommessen. Han vil så
sende dem videre til dig: Leopoldstrasse, 7, München.

din væn far.

p.t. Schwaz 1898 12/10

Kjære Dagny, klokken er halv ni og ænnu sover ikke
din ælstegut. Han har kjæmpet med os alle om det like
fra noget over syv. Jeg tænker, der er noget ivejen. Men
at hans fantasi var optat av noget på mit rum, og at det
således hadde besat ham, at det tog viljen fra ham til at
lyde, ja, det tror jeg. - Ænnelig sover han! Herregud,
er den gutten søt! Det snilleste barn jeg har kjænt.

Og nu lykønsker jeg dig med den kammerat, du har
skaffet ham. Som det er godt for ham og for dere, at
de vokser op to sammen! Som det sociale i dem blir til,
vil det gi støtte for opdragelsen. De tvinges til å ta
hensyn, til å dele, til å hjælpe; de vænner sig til bestandig
fortrolighed, dermed også til åpenhed. De lærer å være
trofast, ha medlidenhed med, agtpågivenhed for en an-
nen æn dem selv.

13/10

Længer kom jeg ikke igårkvæld. Posthuset luk-
kes her så tidlig, at av den grun kom intet telegram.
Vi håber nu hvert øjeblik på et. For vi vet jo, at den
3die dag er den slæmmeste; vi talte om dig igår, så
du måtte føle det. Du er jo den fineste blomst, vort
ægteskab har sat, så vi bæver for dig, hver gang noget står
på. Nu håber vi, du får en "Schonzeit". Selv dyrene har
det. Så dit mænneske kan få tid til å utfolde en del av
sine muligheder. Vor første bestæmmelse er jo ikke å gi
liv til andre, men å gi vort eget fuld modning. Da du
giftet dig så tidlig, må det ske æfterhånden. Jo mere

SIDE: 47

du når, desto fyldigere blir det, I sammen realiserer;
jeg tænker mig, det blir meget. I må opnå å danne et
milieu, som har inflydelse på det tyske åndsliv. En min-
dre opgave bør I ikke sætte dere. De adspredelser, I
søger, bør alene være hvilestunder; ånden og modet sam-
ler styrke. Eders livs plan må være av den art, at den
samler alt, fornøjelserne og arbejdet i en uavbrudt stråle-
givende produktivitet, uden at I selv anstrænger dere for
det.

Med "Simplicissimus" er I på den gode vej til det.
Forlaget vil vel efterhånden støde til. Men først når I
har nådd det store frisindede blad i Sydtyskland (og
for store dele av Østerrig) har I den fulde livsenergi
engageret. Dette vil jeg ha sagt dere i denne højtidelige
stun, da du vender tilbage til livet og ham med ny
kræfter og ny livslyst.

Det første, du skulde gjøre, når du er helt restitueret,
er å få lidt hjælp i engelsk, så vidt, at du kan læse
engelske romaner. Så går resten av sig selv. Det engelske
liv har resourcer for alle, som arbejder i frihedens tje-
neste, større end noget annet folks. I må bringe eder
i uavbrudt kontakt med det engelske . . .

Ja, kjære Dagny, klokken er blet 9, og ænnu intet
telegram. Nu begynner vi å bli bange, at ikke alt er,
som det skal være. I skulde i hvert fall ha ladet os
det vite; dette er værre. Men som jeg stolte på den
sunde stamme i dig, stoler jeg nu på din vilje til å bli
helt frisk. Det er længe siden du var det! Jeg gad se
dig, når hint opvæld av livslyst i dig får springets kraft
igjæn! Jeg gad se dig danse og juble i Roma. Jeg gad
se dig barneglad i en ny dragt, og sol og glæde stråle

SIDE: 48

på den. Jeg gad se dig i vor midte med spådom om,
hvad livet ænnu har opsparet for dere to.

din væn far.

p. t. Schwaz 31te okt. 98

Kjære Dagny

vi rejser idag middag. Glade. Glade efter den uhyre
spænding, hvorunder ord er ingenting, så jeg skrev ikke.

Nu er de heller ingenting. Nu er der bestemt over
dere på mange måter.

Jeg vet om dere begge, at I er situationen voksne og
vil vokse med den.

Det, jeg sist skrev til dig om, inledes og forberedes
best således. Personlig styrke må I vinde, fysisk og
psykisk, for å få opgaven til å gå. Og udvikling for å få
den til å gå godt. Dette siste, som nu er hændt dere,
er et stykke av den. Harm over uret, over nederdrægtige,
moderne mænnesker uværdige tilstande, er stålsættende
som intet annet.

Jeg mener, I skal gå til England, og oftere gjentage
det. Der er den ånd, som I skal vinde for Tyskland i et
begejstret, leende kampliv.

I er der ikke før i første selskab, før du har erobret
ny grun - og på den videre frem til de beste bekjænt-
skaber. Blant dem studium og kundskab.

Jeg har den, som skal føre eder først frem: William
Archer. Og Gosse.

Ja, tænk nu på det!

Jeg har skrevet efter et indbundet expl. av "P.L. og
T.P."

Jeg har havt ren glæde av å læse den igjæn! Kys Arne!

din væn far.

SIDE: 49

(Roma)
 den 10 novbr. 1898
Quattro Fontane 147

Kjære vore vænner Bergliot og Dagny!

I må snart komme herned til os! Her er for dejlig på
vor loggia, innelukket ud mod konge-haven (som vi
ikke ser: den er for høj), men dog åben for luft og lys,
velsignet god for humør og overlægning.

I må snart komme herned! Om Albert og Dagny en-
gang finder England op - her må I være nu! Ikke
noget annet sted; ikke i Schweiz, ikke i Italien ellers.
Her, bare her! -

Kan I ta Arne med, så blir jo mor henrykt! Kan I
ta alle tre barna med, så hadde I selv ro, og vi med dere.
Rejse under Alberts ledelse i små dagsrejser. Små dags-
rejser!

Stundom taler vi også om å sætte barna hos Marie i
Schwaz. Hun er prægtig med barn. Men det beste var
å ha dem hos os.

Roma, Quattro Fontane 147 19/11 98

Kjære Dagny, du kan da skjønne, at intet er ivejen
for å få solværelser og ovner, når man har pænger. For
kortere og for længere tid. Aldeles som en vil. Her hos os
(naturligvis: ungerne må være her! Det er ikke det, som
er ivejen med mor, at ungerne er her, hvor hun er; det
bidrager bare til å gjøre henne lykkelig; men det er
ivejen, at man ikke hindrer henne i å overanstrænge
sig!) - Her hos os er en loggia, hvor barnene kan ha frisk
luft hele dagen, i solen og ikke i solen, æftersom det er

SIDE: 50

sundt til. Og herfra til Qvirinalhaven, til rotunden ved
enden av via Nationale og helt rundt til strada ferrata,
eller opover til Maria Maggiore, eller til Pincio er jo
ingen vej. Barnevognen må med! En slig som Arne må
også ha egen sæng; det er for farligt med ham ellers.
Sligt må kjøbes og siden sælges igjæn. -

Du får ikke fred, dersom ikke ungerne er der, hvor
du selv eller mor er. Det vet du jo. Så likegodt springe i
det som krype i det. Det var bare galt, at ikke Arne blev
med straks.

Jeg har intet å skrive til Albert om, kjære Dagny. Jeg
er udenfor begivenhederne og udenfor hans bekymringer.
Han skriver ikke til mig om noget, som jeg kan få tag i.
Så jeg skriver helst ikke. Jeg har jo annet å gjøre end
å skrive bare for å skrive. - Jeg er desuden blet ærgerlig
på ham for å ha avståt en fæmtedel av bladet til speku-
lanten Martin. Nu hænger han sig på! Bare med liden
smule forstand kunde Albert få billigere pænger æn som
så! - Hvor mange højtidelige ganger han har lovet mig
ikke å ta nogen op i kompagni! Men disse pludselige
omslag i Alberts beslutninger er mig den sande pest!
Faren for ham.

Om mit stykke er der en bevægelse i Norge, som de
ikke minnes magen til. Jeg glæder mig rasende ved alle
de dejlige brev, vi får. Tusen hilsener. Sig Tankred, at i
kongens have er en løve, som vi hører brøle. For-
færdelig!

Eders væn far.

SIDE: 51

4 Fontane, 147 20/11 98

Kjære Dagny!

for et par eller nogle dager kan barnene være her, altså
mens Bergliot drar til Sorrento. Men ikke mere; mor har
ikke helbred til det, og jeg må ha ro.

Hvorfor du ikke kan uthvile bedre i Rom æn noget
annet sted er os en gåde. De to - 2 - vænner, du har
her, behøver bare ét eneste ord om, at du må ha ro, så
har du den. Du kan selv mælde dig til tjeneste, når
du føler dig stærk nok.

Kom nu bare, og lad det få en ænde med al denne
ængstelse. Fru Sardi, datteren Teresina, og gamle Nina,
ja, det er en god og trygg barnevagt. Værelserne er skrø-
belig små, vinduerne så smale, at de næsten er ingen; men
væggene solbakes, og det er i Italien hovedsaken.

din væn far.

Roma, 4 Fontane 147 
(5/12 98)

Kjære Dagny og Albert, - jeg har læst Dagnys brev til
Bergliot, et lidet kunstværk av temperament og tægne-
ævne. Atter er du syg av en ny sygdom, ser jeg. Du blir
jo et stykke prøve-kart for et helt hospital. Du ender med

SIDE: 52

at finne op ny sygdomme, æfterat du har gåt igjænnem
alle de gamle.

Her er ungerne i blomstrende tilstand, - såvidt vi
kan se uden å ha arvet dine anlæg i så måte! Arne
var jo - til å begynne med - stur og ropte ofte på
"mama!" Men der fejlet ham bare søvn, tænkte vi. Og
han sov! Gud, som han sov - med undtagelse av én nat,
da hadde han fåt en byld som der gik hull på. Og frisk
og glad var gutten! Karoline ser ham tilfældig i mun-
nen og opdager, han er ejer av 10 - ti - tænder! Altså
uden videre sjau ti tænder! Nu er han den gamle, trip-
per rundt i alle rum, vil løftes, hjælpes, mates av alle.
Glad i mænnesker og mat og alt nyt. Han spiser i sove-
rummet, så igjæn hos Karoline, når hun drikker sin
chokolade (du skulde sét dem sidde sammen i sængen!),
så igjæn, når han skal sove formiddag, så igjæn, når vi
spiser middag (han kommer altid til mig "op, op!" og
løfter den ene fot). Så, når de andre spiser, først frøken
Nielsen, så Brit, så Marie, så igjæn om æftermiddagen -
og så videre fort. Vidunderlig god, stille i sin leg, for-
standig blant mænneskene, alles yndling, storøjet, rød
og hvid. Og med ti tænder! Og fortrollende buttede
hænder, der tar med et eget praktisk greb på tingene,
han får lov og røre ved. Rører ikke ved det, som er for-
budt. - Den andre, den svarte bjørkeroten med alle
de klær omkring, kan jeg intet mælde fra. Det får de
andre.

- Vor gamle Maria er henrykt i barnene. Hun lægger
sig på fire og krabber rundt for dem til Arnes usigelige
fryd. Du skulde se henne med popo'en i vejret og det
storleende ansigt rettet på gutten! - Jeg fik nætop bud

SIDE: 53

fra Karoline om, at den svarte bjørkeroten trives i den
friske luft ute på loggiaen, vokser, så vi ser det, sier
hun . . .

Selv holder jeg på med et underligt æmne, et ondt
mænneske. For første gang. At sonde i dybderne av henne
er en egen nysgjærrig rovdyrssnusing. Jeg blir næsten
ond, jeg også. Ikke nu om kvællen. Da er jeg bare dum.
Godnat!

Eders væn far.

Schwaz 1899 10/5

Kjære Dagny!

Tak for sist og tak for Alberts brev og den greje
besked, som det gav. Tak for alt godt i al denne sam-
værets skjønne tid, tak for klokken, stokken, cham-
pagnen, humøret, planerne, skrytet, modet, latteren, ung-
dommen!

At komme til Tyskland er særeget. Det træffes i
Bozen. En kasernelignende hotelbygning, derinne en
chef, som med bog i hånd gir hver et nummer og en
betjent. Store trapper, høje værelser, brede sænge, man
forsvinder i dem. Når man kommer ned i den uhyre
spisestue, der små bord er spredte udover og der en
arrig durchlaut troner i midten, med sin sælskabsdame,
som neppe tør sitte på stolen, da ser man betjente, svære
karle, skapte for stenkjøring, løbe om med tallerkner som
piskede katter, og du føler dig benådiget, hvergang en
tallerken kommer dansende in på dit bord. En streng
oberkellner overvåger alt og beværter selv durchlauten.
Ingen taler. Du er et atom i et hjulværk; du lever bare

SIDE: 54

for å være et nummer i dette militærmaskineri. Først
når du kommer på do, føler du dig selv svulme ut igjæn,
for der sættes du i en tronstol, og overlades et øjeblik til
din egen vilje. Ganske som når du dør, det eneste øjeblik
der i Tyskland blir gjort ære på en som mer end et num-
mer. Men ikke før er du færdig med i ensomhed at avle-
vere en del av dig selv til det store hele, infanges du igjæn
av militærmaskineriet og må gjøre alt med, som på
forhånd er bestemt at være din lod herneden. Du må
sove i den store sæng, som er skjæv, så du ruller ned til
den side, som den andre sæng står på (der må før ad-
skillige ganger ha været for stærk attraktion mellem dem,
som har sovet i disse sænge), du vækkes av jernbane-
brøl (det allerbrutaleste!), du sættes op i et skjævt bade-
kar, du bæver ved minnet om "kalbsbraten" på tindtal-
lerkener (hvorfor skal også kalbsbraten præsenteres på
tindtallerkener?), du tænker med gru på rægningen, hvis
den skal svare til den uhyre trappe, de store rum, den
frygtelige sæng, du kommer ikke derfra uten å træffe
vært, oberkellner, piger, kellnere, portier, . . . du har en
slugvoren knecht med til det siste - og går så videre -,
gud ske lov, ikke ind i Tyskland, men ind i Østerrig, der
konduktørene lar sig bestikke. Gemytlige folk kjænner
dig og hilser, og de makeløse rum hos Marie er opmalet,
og opmalet er halve Schwaz, for nu skal den ikke længer
være "markt", men "by". Hussl har en tale færdig på én
time. Og nu er listen den, at vi skal være med å døje
denne tale; men overlisten er den, hvordan vi skal
redde os ifra det!

Leve Tirol! Eders

væn far.

SIDE: 55

Aulestad 1899 4/6 99

Kjære Dagny og Albert!

Først forrætninger. Fotografierne er sendt, både
Bergliots til fyrst Galizine og til eder av gutten og os
hos Hegel. I vil ha en stor fryd. Han sover, spiser og
ler. Sammen med de naturlige funktioner forøvrigt, er
disse hans eneste. Han er alles glæde, han vandrer fra
arm til arm på de samme steder, hvor moderen i sin
tid gjorde det samme. Bare at han ænnu ikke bæres
rundt i fjøs og stall. Det kommer nok! Når man vil være
ham kvit, lægges han ænten i en vogn på altanen eller
nede på et av ulveskinnene hos mig. Med benene i
vejret gjør han da de villeste evolutioner. Nu kan han
også vende sig og han begynner å kunne stå på sine
ben. Her på Aulestad er det mest fortryllende sted, vi
kjenner. Min glæde ved det kjænner først ingen grænser.
Jeg går ut og in, op og ned som i en rus hele den
første dag. Så kommer Erlings alle ubetalte rægninger,
og begejstringen kjøles en smule. Men i skogen vinder
jeg nye håb og nye planer. - Selv vilde han helst sælge.
Her var en man, som vilde ha den på hånden for
100 000 kroner. Nu sælger jeg obligationer 
(. . .)
 for 30 000
kroner og dermed er 
(. . .)
 utbetalt. Så får vi se, om vænner
kan skaffe ræsten. Jeg har i det hele obligationer for
45 000 og desuten gården, som Peter bor i, den jeg dog
ikke ejer stort i. Sådan står det. At jeg ikke kan se ut
av vinduerne uten å få øjnene fulle av gjæld og rægnin-
ger, at jeg ikke kan gå i skogen uten å tænke på, om
den også helt kan bli min, fordærver poesien i det nu
og da. Men jeg kommer hver gang rask fri, for der er

SIDE: 56

noget i mig, som siger, at det sker. Hvis Erling kunde
styre en gjældfri gård, og dertil være gift med en dame,
der årlig hadde 12 000 kroner, så vilde det være den
fulle lykke. Og tænk, jeg tror på den! Nu får vi opleve,
om jeg er en nar, eller en virkelig lykkeper. -

Gutten har vokset så, at han er tung å bære, og denne
lille slægtsformidler med os her dennegang likesom spår
godt. Fremtiden ler i hans store gode øjne og siger til
mor og mig: I skal ikke ha håbet forgjæves, mens I
arbejdet. - Apropos om arbejde! Jeg har været for for-
kjølet til å tænke på det. Så har jeg læst hele debatten i
Dreyfussaken og er blét glad. Ti der er dog altså noget
stærkere end de stærkeste. Ikke arméen, ikke kirken, ikke
politiken råder, når ånden vågner og med den retsfølelsen.
Men det sker så sjeldent. Desto herligere når det sker!
Og fra disse store øjeblikke kan vi - som fra de højeste
bjærgtinder - se in i fremtidens forjættede land! Hvad
gjør det, om hele jorden skal smælde istykker i tusen
millioner filler, når vi realiserte vort ideal, før det
skete?

Vet du, hvad var det første, mor foretok sig heroppe?
Å pakke ut? Ja, bare så vidt, at vi kunde eksistere. Nej,
kufferterne lot hun stå for å få tæpperne op, for å klyve
op på stoler og bord for å gjøre alt det, som I bruker
tapetserer til. Hun hamrer og går med munden full av
nåler, og klager samtidig over ryggsmærter, træthed i
benene; men næste dag like utrættelig. Å, så blir det
vakert til slut da! Ja, er her ikke slik stil i det lille hjæm-
met vort, så tarveligt det er, at jeg tror, alle må prise
det som noget av det søteste, de kjænder. - Vet du, at
jærnbanen kjørte fra mor, som stod og stellte med tøjet?

SIDE: 57

Brit og jeg avsted alene! Anna var hos henne. En herlig
solskinsdag og bygdens hornkvartett på altanen. Den be-
holdt vi, til mor halvsyv kom æfter. - I Victoria Hotel
i Kristiania var vi Ejnars gjæster i to værelser og to
sammenhørende saloner! De fleste måltider tog vi sam-
men med Sigurds og Ejnars i hotellet. - En middag var
vi hos Thommessen. Der hang midt imot mig et billede
av Kittelsen: "Norge, Norge"! I sin ædle simpelhed tog
dets patos mig, så jeg holdt en tale, og alle reves vi en
stun hen av det, vi ælsket højest på jorden. Til løn fik
vi så billedet, det hænger nu i den grønne gang til
vænstre (ti nu er den grøn!), og imot det på den andre
siden, står eders store speil (midtpartiet av det) med
blomster foran. Kvellen hos Thommessen var morsom,
især derved, at jeg hadde min første målstrid dennegang.
"Norge, Norge!"

Altså: Elsbeth skal ha sig en liten; hun var blek og
stille; men som hun var yndig, det lille mænneske, og
som de har mange dejlige ting hos sig og sødt i det hele.
Men så vidt vi kan se, er hun under stiv kommando.
Muligens er hun lykkelig ved det, muligens ikke. En
ting er sikker: alle ælsker henne, hun bæres på hænderne
som en dukke, hun hører kun kjærlighedens og berøm-
melsens ord av alle omgivelser her. Og de er ikke få.
Ejnar vil ha sælskab - mere æn Elsbeth tåler; så fore-
kommer det os. Nu vænter vi henne herop. Her skal hun
ha det godt! - Brit, som er en barnepige uten plet eller
rynke, og som storælsker lille Bjørnstjerne, fortæller
nætop, at han har knuvset i sig en hel sukkerkavring,
ved at gnage stykke for stykke i sig, så længe der er
noget igjæn, som hans lille hånd kan gripe om. Else er

SIDE: 58

om ham ret som det er; han er den dejligste dukke hun
til dato har set. Vær nu hilset av Erling og os! Hilset
og ønsket vælkommen! Begge, begge! Og Arne og Nilsa!

Eders væn far.

Aulestad 1899 21/6

Kjære Dagny, dette er den længste dag i året (alma-
naken lyver). Jeg sidder her ved min pult klokken halv
elve om kvællen og skriver til dig ved himlens lys. Den
er ikke så lys, himlen, som for en halv time siden; men
så lys altså, at jeg skriver og kan bli ved til elve, ja, til halv
tolv, forsåvidt det er hjælp å få av månen. Der er næm-
lig forskjel på de lyse nætter med og uten måne. Noget
rødligt lysende med gjænskin over fjællene ser jeg ut i,
mor, frøken Cappelen, Sigurd, Bergliot passiarer på alta-
nen, jeg tok god nat for å hilse dig fra en nordisk,
varm, lys nat, noget av det højeste og fæstligste og deri det
mest fortrolige, hviskende stille, som naturen kan
skjænke. Jeg vilde gi dig minne, jeg vilde gi dig længsel.
God nat!

Den 22de kl 9 morgen. Godmorgen, du, din man,
Arne og frøken Nielsen! For mig står I sammen og
længter alle hid. Gid I var her! - Men jeg hører intet
fra Albert, jeg aner, han har en ond tid igjæn. Han kom-
mer aldrig utover å ha det. . . . Kanske I nu heller ikke
kan komme hid? I må i så måte ikke overanstrænge
eder; vi skal heller tidligere komme sammen med dere,
så har jeg også et pent påskud til å komme væk fra
fæstlighederne i Kristiania, som jeg gruer mig forfærde-
lig for. For mig er det ubehagelig bare å gå på gaten i

SIDE: 59

den by. Der skrives også idelig så meget ondt om mig der.
Desuden skal kongen være med, og for guds skyll
la mig ikke forstyrre det for Ibsen og ham!

Nej, som den lille er søt! Et liv, som ler og synger
fra den ene søvn til den andre! Han ser ingen av os,
før han vil op og danse. Han hører intet, uten han straks
er med. Han studerer stuerne og naturen med store
øjne og hodet i uavladelig bevægelse. - Sig mig, har du
ikke fåt mit forrige brev herifra? Din væn far.

Aulestad 1899 3/7
Faaberg st.

Dejlige mænnesker, her blev en tordnende glæde! Om
det så var den snille, prægtige frøken Cappelen, så jub-
lede hun med, og Oldefar gjødde.

Nu rejser Ingeborg til Golaa idag; Bjørn blir her
ænnu, Fischer kommer, Julie er her, likeså Bergliot,
Tankred. Sigurd er utnævnt til expeditionschef for det
utenrigske kontor og er allerede i stilling.

Så må du vite, at her er vidunderligt! Jeg skriver
godt. Og din lille er hele husets kjæledægge; bare nogen
gjør ham den glæde å se på ham, ler og kviddrer han.
Han bor næmlig selv dypt inne i glædens syvende himmel,
og derfra skinner og synger han utover os. Han sover
hele natten uten å røre sig, uten å vændes. Og han
ligger om dagen så meget alene, at jeg kaller ham det
stakkars forladte barn. Men han synger og ser på sine
ben, som altid stikker i vejret. Han har en stor ring, som
han slipper ned på benet og tar op igjæn, og så klapper
han kake og kviddrer til. Men blir det alt, alt for længe, så

SIDE: 60

suttrer han beskedent og diskret; varer det ænnu og ingen
kommer, hører vi små forladte utrop, men længer pines
han heller ikke; ti så er jeg der! På de første av disse
rop er jeg der og tar ham op. Og da er faen i huset
en stun, det kan jeg forsikre dig.

Husk nu, at I må i Kjøbenhavn forudbestille plass
med den gjænnemgående vogn til Gøteborg. Der må
alle skifte. Men er der i Helsingborg ledig en av de
splitternye vogne, så må I skifte der, ænten I er godt
installerede eller ej; for de vogne er fortryllende. Gode
drikkepænge i al stilhed gjør det, og I behøver ikke å for-
late toget for det. Fra Kristiania må vi få vite, om I
kommer med morgen- og hurtigtoget, som går 7,20, eller
senere. Velkommen!

Eders væn far.

Og husk å telegrafere eller skrive til fru Kristine Borg
i Helsinborg, at hun kommer på stationen. Hun hjælper
til, om der er noget, f. e. om I vil skifte der.

Aulestad 4de mai 1900

Gode vænner,

altså atter ved pulten! Svedende og svag; men dog
kry. Straks jeg er helt istan, stryker vi til Kristiania
og om nogle dager videre til Skien og Larvik og
Tønsberg med foredrag for gamle John Lie i Telemar-
ken.

Nu ser jeg ut i sne med sorte markflækker eller sort
skog imellem. Men i Kristiania, fortæller Bergliot i tele-

SIDE: 61

fon, full sommer. Å, som jeg længes æfter karve-kål!
Jeg vil spise våren! Jeg spiser alt røke-laks; men det
er ikke nok. Mer vår mellem tænderne!

I har reddet dere over til "Baur au Lac", lækker-
munde! Hadde I fortæret alt i Rohrschach? Alt i Boden-
see? Gud bevare Zürichersee! Så til Paris, den holder dere
ud! Idag rejste min prægtige sykeplejerske - til mors
store trøst. Mor kunde ikke holde ut, at jeg lå i sængen
og dikterte hende (jeg årket ikke å skrive). Hun fordrog
ikke, at en annen hadde sukker i min kaffe, klædde mig,
hjalp mig på do, søkte en bok for mig. O.s.v. o.s.v. Jeg fant
det rørende; men måtte jo le. - Et prægtigt mænneske var
den lille, nætop en slik liten klok kjæmpe, et landsbarn,
som burde ha været kone her på gården, hvis den ikke
hadde en så dum styrer uten hår på hodet. - Nu sitter
Josephine her for å hjælpe mig, om der skulde være
noget. Hun sidder med forstyrrede øjne, som på
sprang hele tiden, - jeg tror bare på én rumpeball for å
kunne komme hurtigere op. Og Arne hører jeg kviddre
i bakgrunnen av fryd over å slippe å være ute. Han har
i sin tidlige barndom svoret den norske vår et ubetvinge-
ligt had. Den minste derimod vet intet herligere æn å
baske i den. Han drar sammen sine smukke øjenbryn
mod solen og sneen, som kan han skræmme og be-
tvinge begge. Å, de øjenbryn på den gut, de vil en-
gang kalles åndfulle. De vokser, begge gutter, i længde
og i glæde og i madlyst og i sang. Kun at de studerer
for mange håndværk på én gang. Igår var Arne et
godt stykke på vej op mot taket; han vilde være tag-
tækker også. - Vi spekulerer stærkt på å kjøpe en lan-
dauer (1300). Men nu skal vi atter hjælpe Konrad Jahn.

SIDE: 62

Jagu er det hårdt. Tre tusen før og nu igjæn 500. Det
blir naturligvis ikke med det. Ejnar har også måttet
hjælpe med tusen og nu med mere igjæn. Konrad er
jo syk i ryggen, ret som det er. Og har ingen assistent . . .

Bare den endeløse, forbandede kolde vinden vilde høre
op! Men det er jo Norge - med korte varme intervaller.
Land og folk. - Jeg kan ikke få av mit hode, at nu
vil Englænderne fordrive Boerne fra sine farmer over
hele Kapstaden og Natal og gi disse til engelske soldater.
Det er nok, når Boerne viser sympatier for sine brødre!
Da skal de væk! Så der er da folk til, som er koldere end
Nordmændene! - Jeg så "Le Temps" omtalte Simpls.
Boerudgave. Skildret omhyggelig et enkelt billede. - Ja,
nu kom posten, nu må jeg ta mig annet for. Tak for de
illustr. blade! Gid I næste gang fik brev fra vår og fra
vår én gang til, nemlig fra to friske glade mænnesker
med frydefulle barnebarn med sol på omkring sig.

Eders væn far

Aulestad 1900 12/5

Kjære Dagny,

dit tungsindige brev har bedrøvet os. Men æfter å ha
talt med Dr. Mathiesen tar vi det mindre tragisk.

Der gives intet bedre "Moorbad" (Gytje) end Sande-
fjord. Også Modum. Hid kommer de fra al værden -
også just for dit onde. Han sender dig nu en prospektus.

Så kommer du hjæm! Men inmældingen bør ske uop-
holdelig; tilstrømningen er så stor.

Så kommer du hjæm! Her er så dejligt ovenpå hos dere
med et meget større vindu mot gården, så utrolig sødt. Og

SIDE: 63

gjæsterummet med nyt gulv og ny ovn. Og stuen nedentil
med de ny oppussede kabinetter og de ny tætte gulve
uten lugt, uten træk, lys, koselig, dejlig! Og huset selv blet
så meget vakkrere. Og Landauer med to hæster å kjøre i!
Ny, elegant, magelig. Og gutterne dine over al beskriv-
else muntre, morsomme, søte, - skjønt den lille idag
laborerer på noget. Han har kastet op og har samtidig
diarrhée; nu vænter vi til imorgen for å se, hvad det er.
Han har fåt en jæksel og skal ha én til; kanske er det
det. Han er ikke kleinere, end at han har jubileret her-
inde. Især frydet det ham å få banke mig. - Å, bare her
blir varmt i luften ute; vi vænter hver dag og stryker så
til Kristiania.

Adjø! Eders væn far.

(Siste Simpl: Kronprinsen skal giftes o.s.v. udmærket!)

Aulestad, Lørdag 9de juni 1900

Kjære vore vænner, Albert og Dagny, jeg sitter her
om æftermiddagen og vænter distrikslæge Marcussen og
frue fra Gjøvik. Mor ligger av et onde i maven, som ingen
rigtig grejer; men skal op igjæn siden. Det rægner mildt,
Arne er ude, men gjæmmer sig forsigtig under tagfrem-
springet, som nu er noget større. Både han og Liten, der
er i kjøkkenet, har en mild hoste fra de varme dage,
vi har hat; ti det er på slige man forkjøles. - Litens åsyn
blir æfterhånden en blond blanding av hans far og mor,
pikant og skjøn. Især beundrer jeg hans øjenbryn, de
hører til de fineste i linjen, jeg har sét. Men da han idag
fik julekage av Josefine (frøken Nielsen er i byen på nogle
dager), og Josefine, der er den allerfortrinligste barnepige,

SIDE: 64

dristede sig til at ta to rosiner ud, slængte han hele styk-
ket så langt, han årket. Arne har et slags utslag i hodet,
så de har klippet hans hår kortere; han ser komisk
fæl ut med det. Men det generer ham ikke selv. Han
synger og stuller og stuller og synger hele dagen, fingrer
på alt, han kan nå, fryder sig ved alt, - et søndagsbarn
uten avlatelse, som leker til han sovner og synger, straks
han vågner. Han taler nu så flinkt. Igår spurte fru
Mathiesen: Hvad har papa gjort? "Papa slåt glasset gul-
ve mama." Altså glasset var mamas. - Også Liten be-
gynner å tale, Fafa, momo, tata. Nej; vand. Han drikker
ikke længer av flaske, men kop. Han vil nu ha "mæk". -

Mit stykke blir færdig sist i august. Antagelig rejser vi
så straks. Jeg begynner umiddelbart på komedien. Jeg
er allerede ofte over i den. Her er nu så over al beskri-
velse dejligt, frodigt med kjølige nætter. Og oppe hos
dere så lyst, æfter at det store vindu ut til gården er sat in.
Nede hos Erling (som er i Danmark og senere skal til
Paris på gårdbrugerstipendium!) er alt nypusset, likesom
huset utvændig. - I politiken bare fortræd og misstæm-
ning; den er så stor, at jeg ikke gider blande mig i noget;
jeg skriver ikke et ord om den - ikke engang til dere.
Men så kan jeg jo lægge til, at den ikke synes mig grum-
mere annetsteds. Jeg røres, når jeg ser at Albert egenhæn-
dig har inpakket alle de illustrerede aviser. Men jeg skuf-
fes, når jeg åpner pakken. Ti dette tyske utstillingsuhyre
er jeg faen pine så kjed av, ja, jeg er så flau på hans
vægne, at jeg gruer, hver gang jeg blader om. Skal vi ha
mere kejser, mere parade, mere krigsskib, mere officers-
rumpe, mere løftet hånd til kasketten eller hjælmen, mere
edsavlæggelse, mere blikinstrumenter, mere blottede bor-

SIDE: 65

gerskaller. "Simpl." bedre end før; men ikke alle numre
like gode. Nå, fullkommenheden findes alene i himlen.
Og når Albert kommer did, bryr han sig kanske ikke
mere om "Simpl".

Jeg er noget tørr i hodet, jeg har arbejdet hele dagen,
og her har været besøk . . .

Lev vel! Eders væn far.

Jeg må gjøre et litet tillæg fra Kristiania. Ejnar døpte
sig selv, Elsbeth og deres barn og hele familien oppe i et
stort kirkekor ved siden av, hvor de bor. Det så svært
højtidelig ut. Og da han med barnet på sin arm talte
for Elsbeth og hennes familie, så han så barnegla ut, at
han tog Absolution for et helt år. Elsbeth var ceremoniel
i stiv korset med store strålende øjne og blød røst. Men
ceremoniel. Brit dannet en blød modsætning, da hun
kom in til bordet med barnet og skulde drikke med os
alle. Tårerne trillet ned på hennes hvide lin, mens øjnene
ikke så op og munnen bævet, men forblev taus. Elsbeth
talte bestandig. Antagelig var det tægn på, at hun var rørt.
I ordene lå det ikke; ti de var kun ceremonielle alminde-
ligheder. Ja, hun er ganske egen, den lille. Så søt, så søt,
men så ulik os andre. Det siste ord blev så utydeligt,
fordi hele sværmen overfaldt mig. Jeg har glæmt å for-
tælle, at Ingrid er Litens beste væn. Hun leker med ham,
så han er i en eneste optagethed. Hun er så ejegod, det
barn, ja som Else, der nu ikke mere er til at se, siden
Tankred og Jørgen er her. Den første dag Tankred fik se
Arne i bukser, frydet han sig over at eje en fætter; men
det varet ikke længe, så opdaget han, at fætter ikke kunde
springe så fort eller leke så voldsomt, og dermed far-

SIDE: 66

vel. Jeg skal fortælle fra mor, at Liten går op i og ut av sin
kurv som ingenting. Og fra Josefine, at i gåraftes var
han så træt, at han dubbet mellem hver bid; men åd
dog tappert, til tallerkenen var tom. Han må ha arvet
av sin far at gjøre sin pligt til det ytterste. Ja, nu
kommer de fremmede, farvel én gang til!

Aulestad 13de juni 1900

Kjære vænner, al hoste over. Men en brænnende
hete uten rægn gjør luften mindre sund. Jeg kommer
just fra et visst sted, der hele banden følger. Engang
sat to hunder og passet på, siden to katter, atter to
hunder, og nu de minste unger. De kaster alt, når jeg
skal did. Det er like galt, ænten jeg lukker eller holder
åpen. Stor jubel, hvis de hører en lyd. Og hører de ingen,
så spør de idelig: "Er du færdig, farfar?" Det synes som
de har brug for mig annetsteds. Victor Hugo's digte
om små barn er det smukkeste jeg har læst; men det
endnu nydeligere kan ikke skrives. Som da Liten idag
kom stavrende med bukserne nedover benene og metal-
potten i venstre hånd og en pinne i højre; istedetfor
at "stille" brugte han potten som gonggong. - Arne fing-
rer ved alt, undersøker alt-og åpner det for å se invendig.
Når noget er slåt itu, kommer han selv og siger "Arne".
Det er likegyldig, enten han har gjort det eller ej: han
siger bestandig: "Arne". Han tar al værdens synder på
sit fintformede lille hode. Og dermed skinner øjnene med
al uskyldens magt. - Arne blev av frøken Nielsen inde-
spærret, når han skulde sove; gardinen rulledes ned og
han lå i mørke og sang, til han sovnet. Men nu sovner

SIDE: 67

ikke lille Bjørnstjerne så fort in som før. Og ham kan
det ikke falle in at ligge stille. Derfor, straks Josefine
har gåt, står han op igjæn og kryper op på stolen ved
vinduet og lar gardinen gå tilvejrs. Så begge op og
gjør løjer. Hører så Josefine det og kommer, da ligger
begge skøjerne stille i hver sin sæng . . . - Jeg tror, jeg lar
dette lille blad gå med posten alt idag. Som her nu er
herligt!

Eders væn far.

Aulestad 1900 20/8

Kjære venner, her atter en av disse forbandede
erklæringer og brevskaber og fanden og hans oldemor!

Arne skal ha tætklippet hår for å styrke hårvæksten,
huden, dermed hodet; for å hindre håret fra at vokse
frem i panden som på en sau; endelig fordi han har
et karakteristisk hode, og det karakteriserende er vak-
rere end det germaniserende. Å løpe om som en kjæm-
met page hos Carl den store, til glæde for udstillingsgale
forældre og barnepiger, eller for at glansen av hans rød-
blonde hår kan kaste reflex på deres forfængelighed, det
strider mod den naturlige sætning, at et barn skal være
til for sin egen skyll og ikke som skuestykke i et familie-
kabinet.

Og så tror I ovenikjøbet, at I får mig over til dere i
Paris, når jeg daglig skal se på min yndling som på
en omdrejende hårprøve?

Basta.

Det glæder os meget, både at vi har så mange pænger
til gode, og at vi får "Over ævne" i tredje oplag. Jeg byt-
ter fortiden brev med Baron Putlitz i Stuttgart. Det

SIDE: 68

ænder vel med, at jeg må gjøre en avstikker derhen,
eller han til mig i München. (Begge stykker på én kvæll
er en umulighed.)

Her har været svært med fremmede; men jeg har
arbejdet likefuldt.

Å, som Aulestad nu er dejlig som gård, som huse, som
klima, som sælskab! Som mat-bord, som vinfad, som
lekestue for barn og barnlige sjæle, som skrivestue for
mig.

Forøvrigt har jeg ingen mere til å sladdre med dere i.

Siste "Simpl." udmærket, siste kina-billede æn ypper-
ligere!

Men overfallet på Kong Alexander og dronning Draga
er en råhed og en aristokratisk attavisme. Hun er ikke
gammel, hun er ung; hun er ikke stygg, hun er vakker;
hun er ikke intrigant, hun er retskaffen og åndfull. Han
har ælsket henne i fem - 5 - år og ingen annen æn
henne. Alt annet er løgn og svineri. De to leve! Alt
naturligt leve! À bas Dr. Thoma!

Eders væn far.

(Udatert)

Kjære vænner,

igår, da jeg kom in i barnekammeret, sat Arne lænet
på albuen og stirret frem for sig med smørogbrød i
munden, som han halvvejs glæmte. Den lille derimod
hadde munnen stappende full og så på det, han holdt
i hånden. - De er så kjærnesunde og glade om dagen.
Det er en fryd å ha dem. - Siden Arne er klippet og

SIDE: 69

de store øren står stirrende ut, har hans høje hode fåt
en mening. Liten bærer sine lokker med glans.

Eders væn far

Den lille kjæler så gjærne; Arne bryr sig ikke om det.

Faaberg stat. Aulestad 1900 6/9

Kjære vænner,

Elsbeth skræmmer os med et brev fra Albert. Efter
dette å dømme går "Simpl." (det er ikke nætop sagt; "men
det synes så", siger hun) med underskud, og Alberts
økonomi står i det hele slet. Der må gjøres lån for
å klare den; der er også andre vanskeligheder.

Dette har jo forskrækket os, skjønt Elsbeth er jo en
sort-seer. Mor siger, det kan være til lette for dere, at
vi slår vore pjalter sammen med deres, og så stor lyst
som jeg nu har på Rom, må jeg jo heller opgi det, hvis
det blir nødvendigt. I alle fall senere hen. Det billigste
for dere vilde jo være å bo her. Vi skulde i så fall være
villige til det med. Kun en liten rejse først!

Er omstændighederne knappe, så sig det rent ut! Men
prøv da også alvorlig, hvad som for dere er best. Vi
skal føje os i det.

Jeg har ingen pænger hævet hos Albert og kan prøve
å la det være fremdeles også. Men foreløbig kan jeg intet
mere gjøre; det går så sent med utgivelsen av mine vær-
ker hos Hegel. De måtte jo trykkes om igjæn.

Vi rejser herfra på mandag (den 10de), blir nogle dager
i Kr.ania og bare nogle dager i K.havn. Så Schwaz. Jeg
er i finpuss av mit stykke; men det kræver både tid

SIDE: 70

og ro. Den får jeg der. Jeg har atter her tapt megen tid på
Werenskjolds portræt, som ænnu ikke er endt. - Herm.
Schirmer og Ejnar er her. Og Elsbeth og Brit og gutten.
Han blir en skjønhed! God, stille, glad. Vi ælsker ham!

Eders væn
far.

(Postkort 10/9 1900)

den 9de om kvællen æfterat doktor Mathiesens er rejste
- for siste gang. Imorgen tidlig drager vi. Men det siste
jeg skriver her skal være: hvis I av en eller annen grun
foretrækker å bo på Aulestad i vinter, vænder vi tilbake
straks og med jubel. I så fall: telegrafer Kristiania, der
vi blir en 6 dages tid. Senere K.havn like længe, så
Schwaz.

din væn far.

(Postkort 3.10. 1900 Kr.ania)

Da vi altså ikke kommer til Tirol, må Maria Rainer ha
én måneds husleje d. e. 40 gulden. Disse må Albert være
så god for mig å sende henne fra München av. Og det
straks. Du må mælde mig, når ordren er git; jeg plages. -
Erling må til Danmark. Sig ham det fra mig. Martha
har rejst alene fra Australien; hun kan rejse alene videre.
Erling skal til Danmark. Tak ham hjærtelig for hans
brev. Der står ingenting på; han kan bli, så længe han
trænger det. Men han skal til Danmark.

din væn far.

SIDE: 71

Hôtel Westend 1900 11/10

Kjære vore vænner, Albert og Dagny! Gud, som I og
de, som er gjæmt bak dere, er søte, og som vi længes til å
være glade blant dere! Jeg vet ikke, om jeg har tat imot
et kjærere brev æn dette fra dere to idag tidlig. Og
ænnu, jeg skal besvare det, bæver glæden i de tanker, jeg
skal til å ordne. Jeg la mig igåraftes i fryd; ti Erling
kom igjæn (desværre ikke forlovet, men) med bud fra
Berlin, med fortælling om "Over ævne", som han hadde
overværet, da stykket opførtes for 47de gang med ut-
solgt hus og højtid som i kirken. Jeg vågner idag i fryden
av det - og får så en ænnu større fryd av eders breve!
- Jeg er sådan konstrueret, eller måske rettere vokset
op til det, at hvad I fortæller om dere selv, om utsig-
terne for en større virksomhed i Frankrige, ja på andre
siden av Atlanten, fryder og rører mig ænnu mere
æn den lykke, som "Over ævne" gjør. Og at I, som
har fremtiden foran dere, skapt av eders arbejde og
lyse samliv, får virkemidlerne til at realisere større pla-
ner, glæder mig mere æn at mit arbejde får sin sene løn
også økonomisk, skjønt det er mig så meget, som blir der-
ved mit liv velsignet. Ti også jeg får derved mere lykke
in i mit liv. Det har vi da nu lovet hverandre idag,
Karoline og jeg, at tjener jeg sådan som det ser ut til
nu, og navnlig, hvis jeg tjener noget utenfor Norge og
Tyskland, da skal Dagny ha den medgift, hun skulde
ha hat for længe siden! Ti nu er her ingen å hjælpe av
de andre. Nu skal hun glædes. Hun kom sist - og kom-
mer sist. (Skjønt hun i flere henseender for os er blet den
første.) - Om vel fjorten dager har I os. Alene mas-

SIDE: 72

sagen holder os tilbake. Her går alting godt. Kun er
både mor og Bergliot forkjølede. Nationalteatret stråler
av fest og velvære, - Bjørn og Ingeborg likeså. Og at
Sigurd blir statsminister i Stockholm, når Blehr blir
det her, synes nok så sansynligt nu. -

Godmorgen til lykke! Godmorgen til stort arbejde!

Eders væn
far.

Aulestad 1901 21/5

Kjære Dagny, kjære Albert!

Aulestad! Vor rejses mål er nådd. I det herligste vår-
vejr fra Kristiania, men med tarveligt løv og græs opover
like til Lillehammer. Der mødte alt, hvad byen ejer av
honorationes, damerne med blomster, herrerne med
hurra - og ænnelig mot Faaberg! Jeg sat og beundret -
ikke landskabet, nej, blomsterne fra Lillehammer. Alle
blomster fra Paris av, Stuttgart, Berlin, Kjøbenhavn, ja,
Kristiania blegnede. Friskere i farven, likesom renere,
yndigere, fortroligere, jeg kunde gråte over dem, det var
mit skjønhedsideal, som så på mig, det var Norges inner-
ste hjærte. Og ikke før svang vi med vognen, om svingen
ved garveren og kom under Jørstad, så mødte os en
løvrikdom og en græsbund - og en luft, ja, vi sat be-
ruste og tænkte på dere: om I var i vognen bak os!

Hele vejen på stationen og opover like til Aulestad rene
flag og hilsende, og på Aulestadaltanen en horn-
kvartett som hilste rent og vakert. Og Aulestad! Ute
og inne som en måge, der bader sig i solskin, eller som
hundre spurv om et bassin og utover en eng og opp i

SIDE: 73

trær. Det er mangfoldigheden og gjenkjændelsens for-
trolighed jeg vil ha tag i gjænnem billederne og kan ikke
få det. Bare glansen, som står av det, overgår bestandig
mit minne. Jeg blir hvergang like overlykkelig. Ja, for
det er det søteste i Karolines smag, som i det lille og
tarvelige rede har plukket sammen dunene og trådene
derinne, - og det er fjældlinjerne og farverne i de
dyrkede flækker og den dunkle skog derute, som synger
sammen omkring mig mit livs melodie, mine bøkers
hymne, min længsel fra ute av, min kampsang hjæmme,
- her er jeg IN PLENO!

Inat sov jeg ni timer idrag i min egen sæng under
en kjølighed, som svalede; så badet jeg i varmt værelse
(om morgenen må lægges i over hele huset!) og så ut i
solglansen, som snart drev varmen op til 16 grader R.
Malet, pusset, rent; mælk, som er mælk, ægg, som er roser,
og røkelaks og Karen og frøken Nielsen og Erling og
Bamse! Idag rundt allesteder, fra den ny sagen på Grim-
stad til nybrottet på Sørbø, til den elektriske ledning i
Neveråa. I fjøset ikke endda. Men da vi kom, stod Ole i
fjøsvinduet og viftet med et barneflag, - så kan du
skjønne stæmningen var høj selv blant kjøerne. Da vi steg
av vognen, og Aslaug og Ingrid fik se frøken Nielsen,
spurte de med én munn: "Æn Arne og Liten, da?" -
Ja, jeg sier dere, at som husene utvændig og invændig
nu står jomfruelig pyntet og vænter på sine friere fra
Paris, store og små, - ja, intrykket av det er ikke til
å beskrive, jeg er likesom ikke kommen; for vognen
bag os er ikke fremme. Vi ser ut efter den. Vi sætter
os ikke tilbords uten dere; om morgenen går vi sagte
for eders skyll, for vi er sådan inøvet. Mor klær ikke

SIDE: 74

på sig hele dagen, for I er her jo ikke ænnu. Æn om
I brukte det fredsommelige hav i mai? Om vi visste
dere ombord, så I så flagene på Aulestad en kvæld I
var sultne og trætte av den lange rejse? - Når jeg nu
intet har gjort her uten dette brev, så er det fordi luf-
ten snapper vejret fra mig, så jeg gir mig over; jeg
kan ikke mere æn å leve. Så vil jeg drive på! Sove
og intet gjøre. Og længes æfter dere. Når I kommer,
da vil jeg begynne å arbejde; så kan I drive på med å
sove og intet gjøre! - Hanerne galer mot kvællen. De gir
solen lov for idag. Også mig gir de lov å være doven -
også jeg drar mig tilbage for idag! Lev vel, hvis det
er muligt utenfor Aulestad. Lev vel, til vi ses; men vi
kan dog ikke ses andre steder æn på Aulestad!

Eders væn
far.

Nætop læst min post på do! Under fuglesang og i
bjærkeduft.

(Postkort. 30/5 01)

Vi forundrer os over alle de pænger, vi fik fra dere; vi
fatter det ikke. Vi forundrer os over, at I ikke skriver.
Vi forundrer os over, at I ikke kommer. Vi forundrer os
over, at barna ikke alt er her. Vi forundrer os over, at
sommeren i Norge er uten rægn, bare lysende av sol, så
vi går halvnakne. Vi forundrer os over, at vi kan læse
klokken elve om natten og tre om morgenen. Vi forund-
rer os over, at vi bader alene. I en styrt, som overgår alt
stort og skjønt. Vi forundrer os over, at jeg kunde glæm-
me min bog om håndskrifter, og at I ikke har sendt den
æfter os for længe siden. Vi forundrer os over Erling, at

SIDE: 75

han er så grej, hyggelig, driftig og forælsket uten rejser.
Vi forundrer os over norsk politik, at den tar sig sommer-
ferier, den også. Vi forundrer os over, at jeg aldrig har
vært gladere, muntrere, frimodigere æn her på det dej-
lige Aulestad dennegang. Og de andre med far.

Vi forundrer os over Brück, ikke over, at han har
barn, men over at han er gift.

Aulestad 1901 1/6

Kjære vænner, . . Ja så, så I har hat sælskab med middag
og dans! Hvem spiste, hvem spillet, hvem danset? Jeg er
meget nysgjærrig. Men jeg kan også vænte til I kommer.
For nu, da græsset er højt og solen ligger så vemodig
avskedskjælende over den bredt dalende lid midt imot
os, så det hver kvæll er like tungt å forlate altanen; og
nu, når fossen er vældig, og Albert skulde være med
å bestæmme over det elektriske lys i alle stuer; og nu,
når kjøerne er slupne og hundene gjør "gala", og det
store tårnuhr er kommet op, som alle på vejen stiller
sine uhr æfter, og solskiven nætop skal rejses, og nu når
gjøken galer i øst og vest og syd og nord og akerriksen
snart begynner; og nu, når den varme dag og den kjølige
nat svarer hverandre som hjærte og hode i Norden; nu
når alle længsler er spænte i natur og mænnesker, - nu
kommer I jo?!

Mit svar til Clemenceau må in i "Revue blanche", så
alt er samlet der, hvor læserne kjænner det forrige. Det
hele er mig ellers lidet magtpåliggende. Kun ét hadde
jeg lyst på: hvilken skandinav har souffleret hr. Larrou-
met? For dette er fra Sverig eller Lie-lejren her.

Vi håper Elsbeth nu kommer. Eders væn far.

SIDE: 76

Aulestad 1901 7/6

Kjære vænner,

I har misforståt os. I er inbudt av os til med barn
og piger å tilbringe sommeren her.

Følgelig har I råd til å gjøre rejsen over land. Ruten
Havre tror vi er instillet. Ruten Amsterdam har en ny
god båt "Momento". Ellers kjænner vi ikke forholdene.
Men ta over land! I kan jo møte Albert i K.havn. Han
tar fra London til Esbjerg (Jyllands væstkyst).

Jeg tror, svaret til Clemenceau er nødvendigt.

Arvesens alle fire fra Paris og dertil Wilhelm og
hustru har været her under det herligste vejr.

Vi har det storartet. Bjørn og Ingeborg kommer den
femtende. Elsbeth og barnene før.

Med Bjørn instuderer jeg Paul Lange.

Eders væn far.

Aulestad 1902 16/2

Vore kjære, kjære vænner, jeg sitter atter på mit rum.
Skjønt opholdet i Kristiania dennegang var præget av
stor hjærtelighed - Dr. Holms gjæster på Woxenkollen,
samtræf med konsul Mohr og Kröyer, bal hos Bjørn, mid-
dage hos Ejnar og Bergliot og Otto Andersen, ovationer i
kvindernes fredsmøte, teaterkvæller, vennebesøk, - så
vejer det ikke op mot å samle sig i sin personlighed og
i sit æmne heroppe i den strålende vinter og under det
elektriske lys's charme i kvællen og om morgenen. Og
den vidunderlige luft, der siver gjennem en med hel-
bred og godt humør og friske tanker! Og alle de gode,
kjære mænnesker i trapperne og på gården! Bare savner

SIDE: 77

vi dere allesammen så over al måte! Og champagnen
med lit av eders sjæl i, som I satte æfter i kjælderen,
- når doktorens kommer, som igårkvæll (lørdag), så
hænter vi den op, som var der et stort orgel dernede, en
gik ned og trak op, og så går melodien siden av sig
selv. - Men børnene gir ikke fuglene utenfor på bræt-
tet vederlag for; de er ikke i sne-vejene, de er ikke i
trapperne, de er ikke ved bordet, de siger aldrig god
morgen og godnat. Og når I fortæller om eders nervøsi-
tet, ser vinteren in til mig og ler overmodigt. Og når
I taler om å rejse til Italien for nervøsitetens skyll, hånler
skogen og fjællene og det stivfrosne bad og jeg med
dem alle! - Længes gutterne slet ikke æfter Aulestad?
Taler de aldrig om å rejse dit op igjæn? - Det er sant:
hvergang Albert skriver, at Dagny har aldrig været
friskere æn nu, blir jeg ræd at dette bare er et prælu-
dium, som skal gjøre os trygge; ti bakenom gjæmmer
noget sig, som ikke er fortalt? -

Jeg læser Victor Hugo av Dr. Poul Levin (Gyldendals
forlag) og fryder mig. Her skriver ænnelig et mænneske
om et mænneske! En, som dertil har ærbødighed for de
høje livsmagter og for geniet, og som med stor samvittig-
hedsfullhed sætter alle og alt på sin plads. - Traktaten
Japan-England har fyldt mig med fryd. Det næste er en
duel: Japan-China mot Rusland, som utkjæmpes under
alle folks angstfyldte åndedrag, men i taushed med
dragne sværd! Dermed er egenlig alliancen Frankrig-
Rusland sprængt. Og tilbakevist i China har Rusland
tapt det store mål: å behærske det europæiske-asiatiske
fastland. Vi i Norge er værget av denne alliance, omtrænt
som når vinteren er knækket i Rusland, da har også

SIDE: 78

hele vest-Europa godt vejr. Ja, som jeg glæder mig! Der
sker dog undertiden det, som sætter godt mot i en pen!
Min stråler, som I ser, av tro og syner. Det skal komme
igjæn i stykket.

Eders væn far

Aulestad 1902 26/2

Kjære Dagny, jeg skriver dette med gåsepennen, som er
min barndoms- og ungdoms-væn, min fortrolige fra de
første øvelser i kjærlighedsbreve og digte, en skrækkelig
fortrolig, hvis den tillike var sladdrehank. Men vejret går
av den, før den kommer halvvejs ned på siden, og slike
kortåndede stakkarer må lægge sig på taushed. Ser du,
alt nu må jeg kaste den. Og ta en ny. Og før den
kan komme til orde, som den mulig ønsket, kaster jeg
også den. Var ikke det, så skrev jeg ikke med andre.
Dels fordi den er så full av minner; det er, gud hjælpe
mig, som visse unge piger kom og kastet sig om halsen
på mig. Dels fordi den er så facile i sig selv. Kanske
er det nætop det, som gjør den så fortrolig. Hadde jeg
tusen av dem, så jeg uden skrupel kunde bytte, så skrev
jeg neppe med andre. Jeg blir jo ung igjæn, mens de
hvisker og tisker henover papiret.

Nu er her lyst halv syv, hel dag. Like så længe om
kvællen. Det elektriske lys hænger i ænda, men bare en
times tid morgen og kvæll. Skogen er blet sort, kul-sort.
Sneen er så grådig i sin hvidhed, at selv det av skogen,
som er grønt, ædes; det må være sort, det også! Motsæt-
ningen er barsk kold, mellem to absolute fiender. Him-
len over kjølig neutral.

Nu skal her lægges rør helt frem til dammen, og den
bygges meget høj. Så kommer ikke én dråpe vand bort,

SIDE: 79

og vi har vand året rundt. Jeg har kjøpt en motor på
7 hestekræfter. Likeså tærskemaskin og vedsag, begge
portable, ja, som motoren også. Med disse ting skal her
tjenes mange pænger. Likeså med de to kværne og en
gryn-sten, som Halvard Heyerdahl skal lægge in her.
Han kommer hitop om nogle dager.

Eders væn
far.

(Postkort 15-5-02)

Kjære Dagny, å, nu skulde gutterne været her! For
en stærk, ja, berusende vårluft! For et naturens eventyr,
denne kamp, deri natten ruinerer dagen, men dagen
nattens nedrakningsarbejde med sejrende magt for hver
uke. Igår og idag har det sneet; men jorden siger nej
og forvandler alt til rægn. Sådan kommer vor syttende
maj, så ufærdige er vi, men også hærdede og kamp-
lystne. Ça ira! - Karvekålsuppe hver evige dag, vår-
arbejde, muring, saging, slåsting i aviser og digtning og
god søvn og fryd over, at det går. Men barna! Lad os
i det minste få barnebarna! Men I skulde alle komme
og rejse ner igjæn tidlig, så I hadde en lang sommer.

Eders væn far.

Så dejlig varmt i stuerne. Som jeg har frydet mig
over Busch-numret! Storartet! Jeg vilde gjærne vite om
Busch-numret har lønnet sig.

(Postkort 23-5-02)

Grunnen til, at jeg ikke har skrevet om mit arbejde har
været den, at jeg har ført en lang og ond kamp med
en ordning, som jeg måtte gjøre om igjæn, eller rettere

SIDE: 80

som jeg hadde tat for let. Nu er jeg ikke alene sejer-
herre; men jeg er det i sådant mon, at jeg med trygghed
kan si, at jeg blir færdig i juli. At sige, hvis intet
kommer i vejen, og da navnlig sykdom. Jeg er nu ikke
vel. Ja, er dette blét et mærkeligt stykke! Ikke likt noget,
jeg før har skrevet. Hovedpersonen er en niece av Lydia.
Der vil falle nyt lys over Laboremus fra dette stykke av.
Et mærkeligt, voldsomt stykke. Men kunsten er, at det
voldsomme egenlig først åpenbarer sig i siste, tredje,
handling, da nettet drages sammen. Å, kom op til os.

Eders væn B. B.

Aulestad 16/10 1902

Inat har sneen faldt med næsten en halv alen. Den
ligger i løvtræerne med løvet på, drysset in i det gule,
det violette, det grønne, det røde, således at farven er
den stærkeste, det hvide pryden over den. I det grønne
ligger sneen som klaser; over løvtræerne som dryss. Fug-
lerne flyr in i det og ut av det, mens det laver av sne
over vingerne ned fra grenene, de rører ved, hvad som
synes dem en stor nydelse. De større fugl flokker sig i de
højeste trær; de sitter der som sort frugt. Så ned på
en gjødselhaug, som sneen smælter på, sparker og mætter
sig, atter tilbake i de høje trær og sitter sorte punkter
på hvidt. Husene til venstre, de røde hus, det grønne, det
lysegule, alle med sne over takene og ved foten, mætte og
brede av det, de har innenfor, forundrede over det, de
ser. Arne's kvint skjærer luften, den nybårne sne og
barne-jubelen har et møte i uskyld. Kjøtmejsen har ikke
længer akeren å ty til; den sitter på mit brætt, ræd mig

SIDE: 81

innenfor vinduet, men betagen av kornet og talgen der-
utenfor. En kamp mellem fristelse og angst, som går
gjænnem hele naturen, større jo stærkere der stænges.
Og nu er alt stængt bak den. Således føler også jeg det;
men uten angst. Forbi løper de elektriske tråde, parvis
og ene; nu er de hvite, som bar de bud frem til hvit
papir, eller skinnende lys til en mørk stue. Ikke hid.
Det er just det, jeg savner. Det er mine tråde, jeg har
tapt. Ja, det er mig, som hadde jeg aldrig hat nogen.
Det er mine tråde jeg savner.

Like utenfor til højre står et rogne-træ, som I vet. Det
fæller sine bær og sit løv, blade i blod; de ligger rundt
om det, fordi de tåler ikke sneen. Rødt, rødt i en
runding under det.

Ja, lev vel!

Eders væn far

(postkort 10-11-02)

Kjære Dagny, jeg er ikke enig deri, at barnene skal
holdes borte fra å møte dere i Kristiania for mæslinger-
nes skyll. Får de dem, så har dere jo Ejnars å sende dem
til, og bedre kan de ikke ha det de fjorten dager, som
det tar. - Det er så megen glæde for dere i å møte dem og
så megen moro for dem selv å være tilstede ved fæst, ved
mange mænnesker, at jeg synes, de burde ha det intryk,
så livlige og mottagelige som disse barn er. Du kan
tro, de er friske å se til! - Krupps død av bakvaskelse
mener jeg er uhældig for nogen nådesakt nætop nu. Det
var et skæbnens skaktræk imot. - Til fæstlighederne
gruer jeg mig over al forestilling. Eders væn far.

SIDE: 82

(Desember 1902)

Kjære vænner,

Vedlagte brev til professor Theodor Mommsen må
dere være så venlige å oversætte og skrive fint av på
skrivemaskine og så sende mig snarest.

Nobel-revuen har nu sin utsending i Georg Brøchner.
Inbydelsen underskrives av den norske og danske reg-
jering, sammen med os, antagelig også av den svenske.
Så kommer engelske regjerings- og parlamentsmedlem-
mer, biskoper m. m.

Stor stil.

Om fæstlighederne en eneste ting. Ibsen sa mig ordret:
"Av erindringer og mæn husker jeg oftest på Dig". Han
tok min hånd mellem begge sine og blev ved: "Du er
mig kjærest." Vi var begge bevægede.

Å, som jeg ænnu er træt!

Eders væn
far.

(Aulestad 17/10 1902)

Kjære vænner, her er det vedlagt, hvad jeg vil ha.

Har jeg fortalt dere, at jeg i denne tid samler 10 000
kroner til Alexander Kielland, som stod på fallittens
rand? Han har bare hat 4000 kroner året i ti år og
derav 600 året i skat alene. Hustruen er husholderisk;
men plaget av den sindssyke idé, at hun ikke kunde bo
i Stavanger måtte hun rejse og brukte dertil mere æn
sin lille arv. Jeg har hjulpet ham flere ganger, jeg alene
betalte ham (første år æfter at han tapte sin digtergage)
hele denne.

SIDE: 83

Jeg gik til Thorvald Meyer, min gamle væn. Han blev
så glad ved å se mig igjæn, at han gav mig 2500 kroner!
Storkar! Jeg har nu 7000. De siste blir vel de værste.

Her er idag nyt snelandskap i halvtåke; altså med
uanede eventyr-landskap bak de omskapte, vi kjænner.
Å, for en fantasi-lek, finere, dypere, yndigere æn nogen,
som en sydlænder kan få istand.

Eders væn far.

(Det blir en fortælling.)

(Postkort 23-12-02)

Fru Grieg har fåt influenza, altså kommer ikke de
idag den 23de 1902. Men Bjørn, Ingeborg, Schirmer,
frk. Manthey, løjtnant Aas, frk. Holm (den skjønne).
Her dejligt føre. Tre bredslæder (den største med to for)
til Faaberg idag, og Erling med i spiss-slæde for å lede
toget.

Far.

Aulestad 1903 1/1

Godt nyt-år! På møte i München. På snart møte her! . . .

Idag er sne-landskabet som en illustration i sort og
hvidt fra en verdensdel, vi ænnu ikke kjænner. - Tak for
brevene igår. Nej, det tror jeg nok, at du Dagny, ingen
lyst har til å skrive lange brev, når du ingen sådanne
får. - Jeg har nu sittet her og skrevet svar på adresser
og telegrammer, som der måtte svares på, men som blev
forsømte (jeg har jo ingen til å hjælpe mig å samle op og
lægge frem for mig) . . . Nu må jeg bakefter sitte å lave
undskyllninger på alle sprog. - I dette øjeblik tele-
fonerer Ingeborg, at der hadde de igårkvæll, nytårskvæll,

SIDE: 84

alle Peters og alle Ejnars og Ingvars hos sig; storartet
moro. -

Jeg må med det samme si dere, at den, som alle fæsterne
frydet og æret dypest, var utvilsomt Peter. - Ja, det var
fæster, kan dere tro! Det var et gjænnembrud av tåke
og uklarhed æfter bakvaskelse og ondskab, som aldrig
har været stærkere lysende. Det var så over alt, hvad jeg,
jeg tror, hvad nogen hadde tænkt, at jeg for min del blev
overvældet intil fare for mit hode og hjærte. For en ond
skjæbne forfølger dere, at I måtte være utenfor!

At Lindau våger å opføre "Paul Lange" uten å ha
første rangs skuespillere! Hvordan den fyren har lønnet
min tiltro og hengivenhed. For en slusk letsindigheden
kan gjøre et kvikt, fermt menneske om til! Dermed er
jeg ruineret. Jeg går in i det ny år med sorg. Jeg kom-
mer ikke økonomisk ut av det. Og jeg kommer ikke ut
herfra. Jeg savner 10 000 kroner for å få kværnene op og
torvmyrfabriken igang (jeg har lokomotivet) og Never-
sjøen færdig bygget. Da kan alle biintægterne dække alle
Aulestads utgifter, rundeligt, så intægten, mellem 7 og
8000 blir netto. I dette er det mål, jeg hele tiden har
sigtet på, og det kan jeg nu ikke nå. Tænk, å være bare
10 000 kroner fra det og ikke nå det! Jeg ligger våken
om natten og bander.

De tre små kværner, som skal til med tørkehus kan jeg
få (jeg har bud på det) for mindre end 5000 kroner.
Så jeg har rægnet rundeligt, når jeg siger i alt 10 000;
ti det øvrige tar neppe 3000; men erfaringen gjør ræd. -
Det er da også faen, at livet skal gå så tungt. -

Hvordan er det rægnskapet til Artur Langen? Kan
det virkelig kontrolleres? Har stykker av mig i forrige år

SIDE: 85

gåt næsten 400 ganger, som aviserne har sagt, da må det
bli mere æn han har opgit.

Ja, ja, det får gå, som det kan. Ænne på mig skal
de ikke få. - Jeg er så sund og kamplysten som nogen-
sinne. - Dere vet naturligvis, at Thorstein Lunde er død?
Jeg rejser in til begravelsen; kanske taler jeg også. -
Nej, Albert har ræt; Mommsen, den negative grinebiter
skal ikke spørges. Nu har jeg skrevet til Lewisohn (som
telegraferte så vakert) og spurt ham. Kys barna. Deres
rabel frydet os. Å, som de er søte, de to krabater! Eders
væn far.

De to oversættelser i Simplicissimus kunde bestæmt
ha vært lettere. Bleibtreu har oversat "princessen" stor-
artet.

(Postkort 16-4-03)

Prof. Fredriksen bor Faubourg Montmartre 44; han
skriver, at han har 
[møtt?]
 min "fortræffelige, ælskvær-
dige, kloge datter", at han vil "se hende og Langen,
om han er kommet tilbage igjæn, før jeg rejser hjæm
til K.havn."

Så snart der hænder dere noget, som har interesse
for os, må I mælde det. Vi lever i spænding. Dere vet vel,
at den 13de juni skal vi være i Bergen (Grieg 60 år),
og at Conr. Mohr har bedt os "ta barna med", hos ham
skal vi bo. Vi rejser samme vej som dere sist rejste.

Eders væn far.

Aulestad 1903 8/4

Kjære Albert og Dagny, vi kunde intet skrive om din
frihed for straf og hjæmvenden til fædrelannet, før vi
fik nærmere besked. Noget avgjørende er der dog i det,

SIDE: 86

når Mehnert også skrev til os. Han siger, du skal betale
en mulkt. Altså er straffen der og selvfølgelig videre
forfølging udelukket. Du er, i det øjeblik mulkten er
betalt, utenfor al fare.

Nu kommer det an på, hvor stor mulkten er.

Jeg er ikke i humør til å skrive brev. Jeg må, for å
sætte alt det igjænnem, som må til, for at gården her
kan bli en god intægt for os på vore gamle dager, opta
et større lån (6000). Dertil har alle disse vedholdende
nederlag altså tvunget mig. Og det nedstæmmer mig
mere æn min omgivelse aner. Men jeg arbejder som lak-
sen mot fossen. Det har jeg gjort i hele mit liv, så jeg er
godt vant.

Dreyfus-saken blev mere til kvalm æn til noget reelt.
Jeg håper dog, at vore vænner er de stærkeste, og at den
nu tas op. Jeg likte imidlertid hverken André eller Com-
bes. Og at Cuignet ustraffet kan våge å holde på den
falske Panizzardi-depeche, når højesteret har erkjænt dens
falskneri og regjeringens kommissær har med sin under-
skrift bekræftet den rette oversættelse, det vidner om
et sykt folk. Det er jo at nægte solens lys, og det gjør
bare gale.

Jeg tænkte, når du blev en fri man, som du altså nu er,
Albert, at din første rejse med hele din familie galt
os, og at du herfra spejdede på den belejlige tid for
at træde op i München. Husk, det er gjennem os (Meh-
nert d. e. Wiborgs), at du er blet fri. Men utaknemlighed
er verdens lod. - Herregud, længes barna slet ikke til
Aulestad? Eders væn

far.

Idag kommer Lammers'. Igår kjørte vi i slæde. Idag
vogn.

SIDE: 87

Aulestad 1903 18/4

Kjære vore vænner, summens størrelse har forskrækket
os alle. Den er helt umoralsk. Der bør ikke kunne tas
slike bøter for en første gangs forgåelse av så lite for-
brydersk art som en presseforseelse av kåthed, og som
faktisk hverken har tilsigtet skade eller har skadet. Jeg for-
står ikke Mehnert, at han har gåt in på sådant! Det er
utvilsomt mere æn du tjener netto på dit blad i ét år. Dit
forlag, - ja, at det kan inbringe dig et overskud, det
skyter over min forstan. Så jeg skjønner, at I har liten
råd i de første år. I kan ikke annet æn ta i betænkning
hver ekstra-ordinær utgift. At ingen av os skal kunne nå
å bli ejere av noget, som forslår! . . . Alle rægner vi
på fremtiden. Også Erling, - som forresten nu grejer sig
godt, siden vi har overtat alle hans utgifter! Nu har han
reist in til Kristiania for å se Carmen m. m.! . . . Ænda har
vi sne på flaterne og i åserne. I bakkerne er den vække.
Men en skarp vestensno har sluttet hemmelig pagt med
den, så disse to reaktions-elementer foreløpig hersker i
Gausdal. Men vi skal sejre! Gud i himlen som jeg længes
æfter sommeren og dens uudsigelige velvære. Dennegang
vil jeg prøve å finne ord for det uudsigelige. Jeg har i det
hele slik trang til lyrik. Sommetider så stærk, at jeg tror,
jeg snart lægger alt tilside for den. Bare jeg hadde flere
pænger. Jeg rægner, at med 10 000 kroner var jeg oven-
på for hele mit liv. Eders væn far.

SIDE: 88

(Postkort 29-5-03)

Thoma's digt til meine hände er næsten så godt som
tægningen. For den er første rangs! Men digtet skjæm-
mes av siste vers. Jeg ønsker ikke, folk skal si, at "Simpl."
skrives sammen og tægnes sammen av en flok ung-
karle. Der er noget ækelt ved stormløp på gode sæder.
Der er forskjel på det og på had til hykleri. Denne for-
skjel er en taktfølelse, som ingen kunstner burde være
foruten. - Ja, nu er knopskytingen længst forbi, des-
værre også den første utfoldelse, som jeg ikke kan ta
øjne og tanke bort fra. Jeg vilde engang dø med øjnene
på den. - Idag ænder jeg mit stykke i fryd, i den store
fryd. Nu et par måneder til finpussingen. Jeg tør ikke si
dere, hvad det heter. For i titelen ligger alt. Ejde er
her med "Kongen". Det tror han blir første rangs
dramatisk nydelse. Han holder "Kongen" for det skjøn-
neste i moderne litteratur. Hurra!

B. B.

Aulestad 1903 6/7

Kjære Dagny, jeg er så forskrækket over, at jeg ikke
hører mere fra mit brev til Carnegie. Det må da være
godt nok som introduktion til den store man. Vil han
give os pænger, så går jeg sammen med nogle av Europas
store forfattere, så undertægner vi den videre inbydelse
til samling av midler, og så danner vi overopsynet med
Revue Nobel, som blir sin egen ejendom. Dette er meget
bedre æn å ha med de stupide ordbrytere å gjøre, som
nu har sveget sin egen beslutning, - jeg aner ænnu
ikke av hvilken grun.

SIDE: 89

Det var det ene. Det annet var, at iforgårs kom kass-
erne med Champagne, og igår drak vi Alberts skål, vi og
Julie Nielsen og Elsbeth, fru Petré og prof. Lorenz
Dietrichson og frue. Gud, for en svir! Og for en hærlig
kvæll på altanen!

Herregud, herregud, hvor blir dere av? Dere og gutt-
erne og Bjørn og Ingeborg? Er dette manér i en så
dejlig sommer? For en rejse vi har hat! Men vi fik så
sjelden betale for os, og det avskrækker mig fra å rejse,
hvortil jeg nu har fåt stor lyst. - Derimot har jeg tapt
lysten til å arbejde. - -

Fortiden skriver jeg vers; det er det kjæreste jeg
gjør. Og så et opsæt om "folkenes gjensidighed" i anl.
av, at det er Frankrig, som med sine lån til Rusland
forlænger den despotiske og barbariske tilstan, som er
en voksende fare for verdensfreden. Og det er Jøderne,
som garanterer lånene!! Jeg offentliggjør den i "L'Europ-
éen." Den skal komme til at svide og lægge sig ivejen
for de lån, som Russland atter søker.

Herregud, hvor blir I av, mens bjerken dufter, og alta-
nen har sine herligste kvæller!

Eders væn far.

Lille B. B. spiser frokost med mig hver morgen.
Lille søster ved bordenden med Brit. Og som oftest mor
med. For dejlige, dejlige dager. Kun idag lit regn.

(Postkort. 25-9-03)

I L'Assiette au Beurre, som stadig kommer her, siden
I var her, ser jeg en fortægnelse over de salgbare numre
og deri to av Steinlen, nemlig No 15, "14 Juillet" og No

SIDE: 90

47 "La Vision de Hugo". Skaf mig dem, så er du snill.
Administrationen er i 9, rue Sainte-Anne, Paris. Nætop
har jeg set hans titel-vignet på No 129 (19de sept.)
"L'erreurs judiciaires". Ja, den er storartet. Det avhug-
gede hode er jo Dreyfus i profil!

Vi sitter og vænter Landau'eren, som Erling og Simen
er ute for å hænte. Hele gården glittrer i solskin,
hele skogen jubler i høstens rikeste farver, kornet
kjøres in, her tærskes, rik høst. Men over alt annet:
vognen kommer! din væn far.

p. t. Kristiania 1903 29/10

Kjære vore vænner, jeg er så træt: Men nu er "Revue
Nobel"
besluttet.

Inbydelsen utgår imorgen til dem, som skal under-
tægne. Imorgen forhandles om fullmagt til at henvende
sig til -

Carnegie.

Jeg mælder det idag, fordi jeg vet, det vil glæde dere.

Her er under forberedelse et program for det ny "sam-
lings-parti." Jeg skal forfatte det og lannets fremste mæn
skrive under. Så, når denne inbydelse har gåt ut, samles
vi til møte.

Partiet blir det største, som har været i vort land.

Bergliot har sendt alt sit bohave, sine øvrige saker
til Stockholm, prøvet syv nye kjoler og rejser selv med
Sigurd til Stockholm på lørdag, d. e. imorgen.

Vi var igår hos Nansens, iforgårs hos Peter og mandags
i sølvbryllup hos Thommessens. Der holdt jeg en av de

SIDE: 91

beste taler, jeg har holdt. Mor har været dårlig, er nu
ute. Og jeg er træt. Å, så træt.

På tirsdag stor middag hos statsråd Kildal. Så rejser
vi onsdag.

Eders væn far.

Aulestad 1903 25/11

Kjære Dagny, iovermorgen rejser vi til Kristiania,
hôtel Westminster (det gamle Westend). Nobel-komitéen.
Vi blir der fra den 27de nov. til den 7de december. Da
rejser vi til Stockholm for å fejre fødselsdag sammen
med Sigurd, Bergliot, Bjørn, Ingeborg. Nogle dager er
vi der naturligvis. Senest l9de er vi på Aulestad igjæn.
Nu gjælder det for dere: vil I være med til Stockholm
(Grand hôtel)? I skal da i alle fall ha logis hos os, så
det skal intet koste dere. Og sælskabelighed sammen
med os.

Ja, så langt kom jeg, da mor kom in og fortalte mig,
at hun mot mit uttrykkelige forbud har fortalt dig, hvad
som fører os til Stockholm. Jeg, som hadde sat så megen
glæde i, at du først skulde læse det i en avis. Nej, denne
familie er én éneste sladder-lyst. Ja, nu er alt humøret
av mig. Farvel. din væn far.

Lad da i alle fall Albert ikke få vite det.

Via Gregoriana, 38, Roma 5te mars 04

Kjære Dagny, kjære begge to, i det hus du bodde i,
men ovenpå i 3die etage med fri utsigt fra vinduerne
over til San Pietro og hele den del av byen (altså uten

SIDE: 92

gjenboere), der bor vi. Vi har to loggiar og hele taket,
der vi spaserer. To sænger til gjæster. Du vet, hôtel
Molard ligger nedenfor. Ovenfor bare et bitte lite stykke
til Monte Pincio. Et hus nedenfor os frøken Oppen-
heim, der vi spiste middag igår, fredag, og der vi skal
spise igjæn imorgen, søndag.

Frøken Hansen har fåt slag, er blet blind, døv og lam
på ene siden. De håper, at hun dør. Det skete samme
kvæll vi kom, tirsdag altså. Tænk, om frøken Lunde
nu blev fri! Da skulde hun ta Ross til sig, så han blev
kvit Temistocle, som plyndrer ham.

Gud, om I kom herned begge to! Jeg siger med bevidst
overdrivelse, at Rom er det eneste sted, som det er værdt
og leve på.

Maria spurte vi æfter samme kvæll vi kom. Ingen visste
noget. Men som Italienerne hjælper hverandre! Dagen
æfter stod hun her, kastet sig på knæ, kyste vore hæn-
der, sprang op og omfavnet Karoline og gråt og lo. På
mandag kommer hun; ti så har hun skaffet sit herskap
en annen kok. Spurte så æfter Arne, ellers æfter dere
allesammen, især Tankred. Nej, vi må samles her igjæn! -
Eilif Petersen er her, Marcus Grønvold med hele fami-
lien; den mellemste datter, Tora, ligger på hospitalet
i tyfus; der sitter så Hedvig. J. B. Bull og den søte
konen er her. Med dem drar vi senere op i bjærgene
ved Chiusi, to timer fra Rom med banen og et par
timer tilvejrs. Å, som vi føler os fri og lykkelige - tross
utgifterne. Hils Sigurd og barna!

Eders væn far.

SIDE: 93

Roma, via Gregoriana 38 7/4 1904

Kjære Albert og Dagny, så uvæntet det kom, at I
atter var i München allesammen! Så kjært det var os,
og hvad må det så ikke være for dere! - Nu er det
sommeren. Vi hører Ejnars har tænkt på Tirol. I så fall
did. Vi står færdige til alt, bare vi kan være sammen
med dere. En ung italiensk (siciliansk) digter, Roberto
Longobardo (blond som en Nordbo, lik Ejnar) ejer sam-
men med sin familie oppi Appeninnerne, to timers vogn-
rejse fra Bologna, et stort gods. Slottet og tilbygningen
står færdige for beboelse; men ingen av dem er der.
Han vil, vi og en familie, vi vil ta med (ti man er alene
der) skal bo der. Vi kan betale folkene, de vil ingen
leje ha. Man kjøper alt på stedet for en pris, som er
syndig billig. En kokke fra Bologna (Italiens beste kjøk-
ken) for en femten lire om måneden! Så kan I derfra
slutte dere til priserne. Vi tar helst Maria med for
vaskens skyll m. m. Der lever man sommeren over av
markens frugt og høner og ænder og gjæs. Hønsene for
halvannen lire. - Men i Schwaz er vi jo ælsket. Istedet-
for fru Junker er kommet en ny vært, som har vært tje-
ner hos et stort herskab, har en ælskelig kone, og der
er i alle stykker bedre æn det, som var. To rum og
kjøkken også ledige i Rainer-pigernes ny hus; jeg tror
ænog flere rum. Hos Maria intet mere. Men i den var-
meste tid (fra midten av juli til midten av august) burde
vi bo højere, skjønt det kan gå. Det er bare midt på
dagen lidt for varmt. Disse ting bør avgjøres snart.
Konferer med Ejnars, I er nærmere til. Lad det bli
avgjort. Man har også et slot til os ovenfor Siena. Ni

SIDE: 94

rum. Oppi Appeninnerne ved Pistoja, altså på denne
siden, er herligt og billigt. Og der i nærheden Monsu-
mano, hvor mor burde være en fjorten dags tid for
reumathismens skyll. Men det lar sig jo også gjøre både
før og senere. Ja, ta nu for alvor fat i det spørsmål. -
Den egenlige forårsvarme er ænnu ikke i luften her;
men det er jo herligt likefullt. - Bare, bare vi ænnu
hadde Ross! Det er ikke og blir ikke ænne på vort savn,
og hundres med os. Gud, som han var ælsket. Alle kus-
kene, som kjørte os derud, var inne på kirkegården for
å se og høre og sige ham det siste farvel. De byggede,
likbærerne, en stor pyramide av blomster på hans grav.
Jeg har bare ved de største begravelser set så mange
blomster. Der var (på én halv dags varsel i et par små
aviser) kommet hundrer tilstede! Jeg kunne ikke si ét
ord. Vi måtte gå, vi holdt det ikke ut. En kan heller
ikke tale over en bror dagen æfter vi får vite, han er
død! Han døde nemlig langfredagskvæll 9 1/2, vi fik vite
det kl. 1/2 9 næste, lørdag, morgen, og påskedag, dagen
efter, 4 1/2 begravedes han. Vi vil holde gravøl over ham,
Skandinaverne, og der vil jeg tale. Halve Rom er som
tapt for os. Prof. Simonscelli og jeg sad her og gråt
sammen. Han sa det samme. Ham har Ross hjulpet frem.
Han og jeg, vi har tapt mest.

Eders væn far.

Monterenzo 1904 10/6 presso Bologna.

Kjære Dagny, rejsen var skrækkelig. Bologna en koke-
ovn; men å gjøre rundrejser i den mærkelige by, ren

SIDE: 95

og gammel fornem, 1ønner sig, især når man som vi tar
en gelato undervejs. Vi bodde i "Pellegrino", (ikke Quat-
tro Pellegrini) som er det ældste herberge, som 1819 hus-
ede Lord Byron på rejse til Grækenland, hvor han kjæm-
pede og døde. Inskrift i marmor, forfattet av Carducci i
vestibulen. Han bodde på nr. 6, som står uforandret siden
da. Der placerede man os. Hans billede på væggen. Men
der la jeg æfter mig min ring, ufrivilligt offer til Byrons
minne! Man roser den udmærkede gamle vært, som
engang jeg fik for lidt pænger, forsynte mig, så vi kom
godt og vel til Rom. Nu får vi se, om han kan skaffe
ringen.

- Straks vi om morgenen kl. 7 forlot Bologna og kjørte
i ti minutter videre, og så kom in på sidevejen til Monte-
renzo - en annen luft! Straks! Og den steg i velsignet
renslighed og kraft hele vejen. Vi kjørte ut i en sandflod
for å spare vej, ellers udmærket vej helt til vi skal på hes-
teryggen eller lægge os på en madrass på en oksevogn. Den
vejen er værre æn jeg ante. D. v. s. dens første tre fjerde-
dele; den siste fjerdedel er som enhver annen. Huset, vi
kom til, det fullkomneste griseri, du kan forestille dig.
Mørke rum, ingen møbler, stengulv av tegl, som farver av,
skittent stell. Men gud bevare mig, som Lombardos' onkel
og tante er ælskværdige, gode mænnesker, og som luften
er herlig. Jeg har været syk de siste dager i Rom. Jeg
forstod det ikke selv, før jeg sat her og blev mænneske
igjæn. Ja, jeg holdt det for umuligt så nær en stor by i
Midtitalien å opleve at drikke av maken til sundheds-
brønd. Det er som på Aulestads beste dager, med den for-
skjel, at her er vi fri de kvasse overgange. Jeg skriver dette
herute. Med undtagelse av regndager vil jeg sitte og gå

SIDE: 96

her, så længe jeg er her. Utsigten vil jeg ikke forsøke på
å skildre. Du får engang se den. Den er nerover Appe-
ninnerne med Pistoja og Florens på den andre siden av
fjællene, og den er, når du stiger lit højere op, ut til
Adriaterhavet. Monterenzo ligger nordøst for Bologna,
altså nærmere Adriaterhavet. Vil man ikke være ute hele
tiden, så er her ikke til å være. Bønderne her, når de føler
sig uvel, "drikker vand, jernholdigt, iskoldt vand, glas på
glas, og så fejler de intet mere". Det er værtens, Fron-
tinis ord, jeg innestår ikke for dem. Men det skjønner
jeg, at det skal holde hårdt å bli syk her. Gud vet, hvad
alle de mænnesker bestiller, som er samlet her omkring
gården. Der driver et par man æfter os med bænker,
hvor fanden vi bevæger os. De flytter og rumsterer, bare
vi lar falle ét ord. Der ropes, og der er de! Strækker de
ikke til, ropes der én gang til, og så kommer to til. Jeg sa:
"når Bulls og Langens kommer, det er tolv, kanske tretten
personer, så må vel det ene hold vente på det andre?"
"Nej," svartes der, "så sender vi bare flere hæster"!
Godset er umådeligt. På den ene bærgskråning render
det nedover, over dalen kryper det og atter opover den
andre bærgskråningen. Og skog og skoggjæmte veje

[er]
 her nok av.

Men inne er det fortvilet. Ja, rent fortvilet. Der er
ikke tale om, at du kan bede nogen hit. Men vil du
bli frisk, og vil du ha barna dine til små kjæmper, så ta
med dig lit tålmod og kom! Det er nødvendigt å gi grej,
fast besked om, når I vil hæntes nede ved Monterenzo!
To timer did fra Bologna; i alle fall 1 1/2.

Den kjøkken-jænten vi har fåt, er et flott fandenivolsk,
noget ældre pigebarn, som vist har smakt al den onde

SIDE: 97

og gode frugt verden kan byde, uden ænnu å ha forspist
sig. Men hun koker udmærket, og fart er der i henne.
Noget vist land- og hjæmløst over hele den stærke slæng-
tøsen. Henriettes rædsel!

Ænnu én gang: forskjellen av luft fra Rom - Bologna
og hit, kan du ikke tænke dig fortryllende nok. En doktor,
som lever her, mener, at stedet måtte bli en helbreds-
anstalt. Han finner de klimatiske vilkår enestående.
Ejeren har tapt begge sine halvvoksne barn, og siden
har han ikke brydd sig om det hele. Hadde han levd her
og ikke i Bologna, så hadde de levet; det er hans sorg. -

Ja, nu skal jeg skrive til Erling, som har sendt mig
et fortrinligt brev fra Aulestad. Han klager over å leve
ene; men ellers er han stærkt optat av sit arbejde. Og det
går frem. Jeg tilstår, at gode tidender fra Aulestad for
mig kommer i rang med Dreyfus-affære, russisk-japansk
krig og gode tidender fra dere.

Hils nu smågutterne, fraulein og Maria. Hils alle de
kjære Bulls og sig "menneskekjænneren" Bull fra mig,
at fattore'n her er et retskaffent, godmodigt hjæmme-
dyr, som der ingen drift er i, men som av hele sin stille
sjæl er viet til stedet, gjerningen og familien. Sig ham
videre, den samme "mænneskekjænner", at Frontini, vær-
ten, er et ejegodt, retskaffent sind, men uten drift og
interesser. din væn far B. B.

Monterenzo 1904 9/7

Kjære Dagny, jeg er lidt forskrækket over, at jeg
intet hører, når jeg sender dig små ændringer i stykket.

Her er én igjæn!

SIDE: 98

Dit brev har skræmt os op.

Vi er begge enige i, at din beslutning: ikke å ville bo i
den by, der din man har sin forretning, vil føre dig in i
fem ganger flere ulejligheder æn dem, du derved
tror å undgå, ja tilsist vil de bli umulige for et virke-
ligt ægteskab, som er fælles-skap i alt væsentligt og
støtte nårsomhelst.

Her er noget å betænke og å overvinne. Alle vil føle
det unaturlige i det, så det vil føre mistydninger med
sig, som lægger sig til vanskelighederne.

Å kjøpe landgods eller lignende er atter å ta livet på
forskud, og det har I alt gjort meget for meget av; derom
er vi også begge enige.

Men hvorom alting er: kom også denne vinter til Rom,
giv dere tid til å overlægge og tag så en fast, grej
bestæmmelse; for hjæm må I ha. Det er en så stor be-
standdel av livet, og især for børnene. Det kan ikke i
længden undværes for to så sunde og greje mennesker,
som dere to er. Hils Bergliot og Albert og barnene inner-
lig fra os.

din væn B. B.

Monterenzo 1904 18/7

Kjære vænner, det gjør næsten ondt å ta mot eders
grønne postkort fra fjællene. Her er ingen dag under
tyve grader Reaumur i skyggen, d.v.s. bak de træ-lemmer,
der mit stykke blir til. Nu har jeg fra 9de mars, jeg
begyndte, ikke havt ti ledige formiddage, det er jeg
trygg på? Idag er det den attende juli. Antagelig er vi
helt færdige om én måned, både mor og jeg. Hun har

SIDE: 99

ænnu ikke begynt. Jeg vil først ha alt færdigt. Det hæn-
der vel om en fjorten dager. På fjorten til må hun da
vel ha skrevet det av? Eller la os sige i slutten av aug.

Barnene trives vidunderligt; men er skinmagre. Ikke
ét øjebliks ro utover måltiderne fra otte morgen til syv
kvæll . . .

Tak for kortene! Det fra Port Arthur er bra. Det
andre er ingenting. Vi vænter nu på de to dødsstøt.
Spænningen er uutholdelig. Det med Heide var frygte-
ligt. Sars's mælding av Collins bok er vistnok den beste
jeg nogensinne har læst. Vi skal sende dere den.

(Udatert)

Kjære, du kan tro, jeg blev het om ørene, da Jakob
Bull minnet mig om, at solgte Dag ejendommen, kunde
sønnen ta den igjæn æfter odelstakst! - Hvor har
jeg været henne, som ikke husket det?

Nu er der valg for den tyske utgave. Skal den tage
in vedlagte av den norske, eller skal den, idet annen
handlings' syvende scene (den siste) begynner, sætte ned-
enunder teksten følgende anmærkning:

"I stykkets norske tekst har denne scene en del repli-
ker, med hensyn på den for Norge særegne odels-lov,
hvorefter en ejendom, som sælges av faderen, kan tages
igjæn av børnene efter takst."

Du kan vælge.

Hvad så vælges, ønsker jeg, at Stener, i stedet for
at omfavne Ragna, tar hennes hånd og trykker den, uden
at se på henne.

På onsdag den 24de sender vi alt manuskript. I de

SIDE: 100

siste dager går tordenvejr på tordenvejr over Monterenzo.
Da gutterne rejste, var det gode vejr forbi. Mor nok så
svag. Din væn far.

Hvor er Albert??????

Monterenzo 1904 1/8

Kjære begge to.

. . . .

Nu må mor ta to avskrifter, hvad jeg vilde ha skånet
henne for nede i denne koke-gryte, som hele Italien
fremdeles er. Man minnes ikke sådan vedvarende tørke
og hete. Jeg hadde planlagt, at stykket i siste del av
august skulde maskin-skrives i Kristiania. Men når I alt
nu får første handling til avskrift, så er I færdig med det
hele i siste del av august. Og det er vel bedre.

Børnene roper nætop hurra her utenfor. Innenfor er,
bak slåer og vinduer, som er lukkede, 20 grader Reau-
mur. Hvad der så er derutenfor, kan I tænke dere. De
er magre som instrumenter, men også så faste og uan-
gripelige. Deres livfuldhed, initiativ, utholdenhed kan
ikke overtræffes. - Alfonzo viser sig å være et ælskeligt,
godt lille kræ, hvis stæmme nu har fåt fylde og øket vel-
klang. Han sang igåraftes en slags kirke-sang (det var for-
resten ikke det, sa han, men noget han hadde hørt på
et marked), så jeg sammen med alle sat helt betagen . . .

Bulls er ælskelige. Nu mor har været dårlig, har fru
Bull altid været hos henne. Frontini er her ofte, spiser
med os og er hyggelig. Sender god vin, gir gode råd.
Fruen har også været her engang. -

SIDE: 101

Plehwes død lot mig tænke, at man burde se ham og
Bobrikow møtes i helvede. Hadde jeg tid, så besørget jeg
det. - Japanernes forsøk på å spærre Kuropatkin inne og
ta Port Arthur er for mig som å prøve å vænde verdens-
ordenen. Lykkes det, så er der heller intet mindre, som
sker. I skal få se, hvor tam den tyske reaktion blir, når
Rusland er knækket! Og hvor befriet Frankrige ånder op!
Og vi i Skandinavien! Og hele det russiske folk! Der
kan ikke gjøres noget for dem, som således slår slåer
fra, bryter fængsler ned, skyller frisk luft in og skaper
retskafne sæder.

Jeg jubler over å opleve det! Men den spænding jeg
går, om det også skal lykkes, tar næsten pusten fra mig.
Eders væn far. Hils Ingeborg!

Monterenzo, pr. Bologna 1904 28/8

Kjære Dagny, den første ledige søndag, siden jeg
kom til Italien for seks måneder siden. Jeg har iført
mig mine lyse klæder, sat på mig min lyse hat og går
rundt på haugen og på gårdsplassen og ser lyst . . .

Jeg har siden jeg blev fri man, skrevet nogle minne-
ord over Karl Keilhau; de skal in i "Samtiden". Jeg
har samtidig git ordrer til, at Karl Konow i begynnelsen
av oktober, skal ha 500 kroner for et landskabs-billede,
som han kan male til våren. Så har jeg måttet hjælpe
enken æfter en tysk ven, som er død. Men hun er også
den eneste. Gud, som her strømmer in tigger-brev. Gut-
terne er vel endda i Darmstadt. Deres to små hatter
hænger her som billeder på væggen. Jeg ser dem ikke
uten å røres. Hils din stoute man, fra din væn far.

SIDE: 102

Monterenzo 1904 5/9

Kjære Dagny, tak for dit brev. Jeg har mine grunne
for, at stykket skall ut i de første dager av oktober.
Jeg beklager meget, at I ikke kan følge med. Skyllen
er ikke min.

. . . .

Vi har det nu svært godt her. Men vi rejser den fjor-
tende herfra til Siena (poste restante).

Jeg fryder mig til, at dere muligens optræder igjæn
i Roma. Men for gud i himlens skyll bli friske forinnen!

Skal konsulat-saken gå istykker og Sigurd ta avsked,
håper jeg, også de kommer.

Det skal bli moro!

Ja, min kjære Dagny, bliv nu frisk! Jeg synes det blom-
strer så omkring og i os; bare du hænger med kalken!

Op! Det var utroligt, at du ikke fulgte doktorens råd
i Rom. Så var du nu frisk! Sæt energi på!

Gutterne morer sig naturligvis i Darmstadt. Gud, lad
dem bare få det! Hurra for mig og dig, siger jeg!

Din væn
far.

Roma, via Gregoriana 38 13/10 1904

Kjære, søte Dagny, dit brev har helt forskrækket mig.
Du må da skjønne, at jeg er blet en stakkars gammel
man, som, dersom jeg skal passe mit arbejde, slet ikke
årker mere.

Desuten har jeg virkelig trodd, at det var mor, som
I egenlig søkte. Jeg har virkelig ikke forståt, at I hadde
noget væsentligt å si mig eller å ville vite av mig. Jeg er

SIDE: 103

mig ikke bevisst å bite dere av, om I har en annen mening
æn mig. Jeg fatter ikke, hvad dette kunde gjælde. Den
største glæde Karoline og jeg har, er jo å være sammen
med dere, og jeg for min del må lægge til: især å være
sammen med dig og Albert . . . . . . . . . . . . . . Jeg skrev
ovenfor, at det kjæreste for mig var å være sammen med
dere to. Naturligvis især med dig. Men jeg tænkte på,
som vi fire kommer godt utav det.

Herregud, dersom du visste, som jeg ælsker dine to
gutter, og dere to i dem! Så lot du det ikke gå én time,
før du bestæmte dig til atter å være sammen med os.

Men ingen, ingen tvang på dig i så henseende!

At du skal være i Berlin og Albert i München, først
er det en synd, komplet urigtigt fra individets som fra
familiens standpunkt; men dernæst er det en skandale
for os allesammen. Og det skriver jeg imorgen til Albert,
siden jeg vet, at han har skyllen for dette perverse infall.

Vær nu søt mot mig, Dagny, bær over med mine ufull-
kommenheder; du vet, jeg har mange.

Gjør det for min kjærligheds skyll til dig og til dine.

din væn far.

Roma 24/10 1904 via Gregoriana 38

Kjære Dagny, tak for dit brev - som ingenting sa!
Men først må jeg takke dig og Holm og Albert for over-
sættelsen. Tross minre og uforståelige fejltagelser er
den ypperlig, ofte åndfull. Ænvidere må jeg fortælle, at
allerede er der solgt 9000 expl. av den, d.v.s. at der
sælges 10 000 før jul. Dermed er vel hele vor utenlands-
rejse betalt. Jeg stræver med fortællingen uten å være
kommet så langt, at jeg tør sige noget hit eller dit.

SIDE: 104

Og så til dit brev. Vi synes både din mor og jeg, at
din stolthed så vidt, at du skapte dig din egen livs-lykke.
Det står utvilsomt til dig selv å være ælsket og beund-
ret som du blev det, . . ja, Dagny, det er dog mere verd
æn du forstod å sætte pris på, når den mann, som ælsket
og beundret dig, var Albert Langen.

Vi finner, at du burde være her hos os, til I sammen
fant et hjæm for eders nyfødte lykke. Etagen under
os er ledig, om det var for simpelt for fruen å bo hos os.
Hotellet Molard heter nu Monte-Pincio, og er nyt. Rom
er Rom.

Det glæder os å høre at Liten er ærgjærrig, og at
dette også syner sig i hans skole-gjærning. Du kan tro,
at drømmeren Arne ikke er det minste ærgjærrig. Det
gjælder å finne en lærer for de to gutter, som holder
den enes ærgjærrighed på højde med opgaven og giver
den annen kundskab, tross han ingen ærgjærrighed har,
altså uten at han selv lægger videre mærke til det. Gud,
som jeg ælsker den fine, kloke gut! Han skulde allerede
nu lære mekanik.

Alvilde Prydtz har skrevet en bok med en eneste god
scene i. Men så er den scene til gjengjæld noget av det
fineste og skjønneste i vor litteratur. -

Ja, det er ikke så godt å skrive brev til en, som ikke
svarer. Jeg hadde jo adskillig å si dig om det, som nu
står på. Men gjætte mig frem vil jeg ikke. Mor piner
dette forfærdelig. Mig minre, optimist som jeg er.
Jeg stoler nemlig på din invændige sundhed; den tåler i
længden ikke halve, tågede tilstanne. Lev vel!
 
din væn far.

SIDE: 105

Roma, via Gregoriana 38 
(1904 9/12)

Kjære Dagny, det rum, som jeg arbejdet i, har jeg
forlat. Det røk. Nu har de muret til, og en ovn er sat
in. Den ovn hindrer, at jeg kan arbejde der; men den
kan varme godt, og der skal du ligge, hvis du kommer.
Der kan du stå op i varmt rum, hvis du ikke foretrækker
å klæ dig inne hos mor, som dovner sig stærkt om mor-
genen. Der var intet annet, jeg hadde å si; nu kan mor!

Jeg finner, at dine bokstaver begynner å bli så fete i
kinnerne, somme av dem frugtsommelige med godt hu-
mør likesom blomster med frø. Skal en ny vår springe
ut av din lange vinterdvale bak gardinerne?

Så tillykke med den, du min ælskede og ælskelige væn,
Dagny!

Hils dine to gjenfødelser. Gud, som de er kjære for

din væn far.

Roma, via Gregoriana 38 1905 3/1

Kjære Dagny, jeg må, midt i arbejdet, lægge tilside for å
rase over Jaurès. At han ikke kan se bedre! Madame
Syveton, som har hat tålmod til å passe en brystsyk man
i fem år, og som har strævet sammen med Syveton uten
å opdage hans æfterstræbelser av datteren og hans øvrige
svinerier og troløsheder, er da ikke den, som går til
mord! Der er hverken skarpsinn og berægninger stærke
nok, ej heller følelser og oprørstrang stærke nok til å
gå til mord! Altså også han bare "orateur"! Jeg ærgrer
mig grusomt. At han ikke kan høre på klangen, at
Mènard og Potel er oprigtige mennesker, den første syke-

SIDE: 106

lig og fin, den andre en rigtig brav og hissig kar, der
begår ubetænksomheder, men mener det ærligt. Der stik-
ker selvfølgelig ingen statsman i Jaurès, ti en sådan må
forstå mennesker og bedømme forhold. Jeg har tapt en
stor illusion.

Jubelen over Port Arthurs fall er ubegrænset; vi må
håpe at det fører til fred. Denne krig har været så grusom,
at her blir langt til den næste. Igår var Prof. Mittag-
Leffler her. Han hadde nætop talt med herværende fran-
ske minister Barrère om siste lån på 800 millioner, og han
påstod, at de 4 derav, som Tyskerne hadde tægnet, bare
var for siden at sælge obligationerne til Franskmændene!
Han forsikret, der var intet annet folk tåpeligt nok til
at låne Russerne pænger æn Franskmænnene. Mittag-
Leffler visste det samme fra Russere. Disse hånlo av
Franskmænnene! De ser ikke, sa de, at vi låner for at
kunne forrente, hvad vi har lånt før; den dag de ikke
længer tør låne os, spiller vi op, og Franskmænnene får
ingenting! Den siste finansoversigt, som Witte gav, sa
med klare ord, at skatteævnen var udtømt. din væn far.

Mor ligger av forkjølelse; oppe igjæn imorgen. Å, hils
gutterne og frøknen.

Postkort.
(Rom. poststempel: 11/1-05)

Vær så snill å kjøpe og læse og sende til mig "Jaquon
le Croquant" par Le Roy. -

Ja interieuret i Syvetons familie er ikke meget værdt.
Men både Madame Syveton og svigersønnen og hans væn
og kollega har sagt sant - med de undtagelser, som

SIDE: 107

familie-hensyn påla dem, sålænge det syntes muligt at
skjule noget, og med de fejltagelser, som vennen gjorde
sig skyldig i, fordi Mènard fortiet vigtige ting for ham.
Sligt skal en mand som Jaurès forstå. Hans falske utlægg-
inger er kompromitterende. Jeg har rent tapt ham. Av
personer og forhold må en statsman ta rigtige mål, når
de leverer sig selv så åpent, og situationen er vigtig. -
Her var en pige på 14 år, inført ved Bartocci Fontana, og
spillede violin for os. 19 personer, vi gav champagne.
Hun er som en gammel mester i teknik og som en ung
fole i frisk dans. din væn

far.

Roma, via Gregoriana 1905 4/4

Kjære Dagny, når en så mor gå ledig og tilfreds fra
det ene juvel-vindu til det andre, eller in i en bodega
sammen med en god veninne for å ta sig en vermuth,
eller så dem i en droske til to lire timen, stigende av og
oppi igjæn, - når en, som ikke kjænte henne, så henne
dag efter dag på samme vis, måtte han tænke: dette er
en gammel hyggelig dame på pension og med midler;
nu er hun kvit sin man og sine barn; nu lever hun sine
lykkelige, rolige dage. Men når han så hennes falmede
vårkåpe fra ti år tilbake og hatten fra like så langt til-
bake og aldrig helt på hodet, men bakover, færdig til å
falle av, - vilde han si sig selv: denne snille gamle dame
burde havt lidt tilsyn av sine døttre, at sige, hvis hun
har sådanne.

Jeg lægger dig dette på hjærtet og ber dig sende kåpen
til 200 frcs; jeg innestår dig for betalingen.

Dine portrætter gjør stor og fortjent lykke hos alle

SIDE: 108

skjønnere, og bare sådanne syner vi dem frem til. Jeg
længes så forfærdelig æfter dig, Dagny. Egenlig vil jeg
dig ingenting, bare se dig, bare vite dig hos os. Likeså
med Bergliot. Jeg vet ikke, hvad jeg skulde spendere for
å få se dere to sammen hos os. Jeg kan ikke tro, vi
kommer hjæm til sommeren; men jeg sætter mit håp
til, at "Daglannet" med den glimrende lille ændring jeg
har gjort, skal dra fulle hus i al evighed, og at den
roman, jeg nu holder på og renskriver, skal, alt i
alt, inbringe mig en ti-tyve tusen, og da skal der altid
bli råd til å komme sammen, selv om det ikke blir i
Norge. Men blir det i Norge og iår, så skal I pinedød
være sammen på Aulestad, alle ihop; det er svoret. Gud,
som de gutterne dine er søte på fotografiet! Nej, vi må
ha alle barna sammen! Herregud, vi lever jo bare nogle
få år ænnu, mor og jeg; vi må ikke være ødsle med tiden
og skyte alting ut.

Jeg har så ondt av Sigurd. Alt han har arbejdet for
vor store sak kommer ham ikke selv tilgode; nej, blir ham
til fortræd og anklage. Hans fine, klare hode skulde få
lede; men det forkastes for grove, brutale parti-manøv-
rers skyll! Hans karakterfulle troskap mod plan og
fædreland gjøres om til naivitet og mangel på syn! -

Men længe kan dette ikke vare. Han er for betydelig
til at dækkes av løgn og uforstand; han skinner nok
igjænnem.

Nu drar Bergliot op til Aulestad, og vi kjøper dem
et nyt spand hæster; så kan de more sig deroppe.

Jeg føler mig så sund og fornøjet under arbejdet. Bare
alle disse kunstnere lot mig ha fred. Jeg er så jammerlig
træt av dem; men jeg står ikke mot så megen gjentagen

SIDE: 109

og ihærdig bøn. Dersom Karoline vilde hjælpe mig;
men det gjør hun ikke.

Ja, lev da vel, min egen smukke datter med det gåde-
fulle i fin infatning.

Og kyss dine gutter fra mig og hils Albert, og hils
Bergliot, når du skriver igjæn!

Din længtende ven far.

Roma, via Gregoriana 38 
(1905 9/4)

Kjære, vi længes så til dig! Tusen tak for dine brev
og for hvert ord i dem! Tusen tak for billederne også; jeg
må gjentage takkene, siden det med børnene på nu står
på pianoet i en gammel, vakker ramme, og skriver og
tænker sammen med mig hele formiddagen.

Vet du, hvad jeg synes? At du skulde komme ned å
besøke os! At vi skulde rejse sammen til Venedig, at
børnene skulde møte os der. At vi så tok til Tirol sam-
men; men først æfter en tre ukers tid i Venedig.

Sommeren må vi være sammen; først en stun i Schwaz,
så annetsteds, hvis vi ikke tar til Norge. Men tar vi til
Norge, hvorfor skal du ikke være med? Fy skamme dig!
Vi, som er så gamle og så lidt ænnu kan være sammen
med dere.

Var jeg sikker på, at vi tok hjæm, så kom vi til dig
i førstningen av mai og var der en tre ukers tid. Og så
rejste I alle med os derfra. Noget for Noget. Men det
er jeg nemlig ikke sikker på, ti jeg er på langt, langt nær
færdig med min fortælling, skjønt avskriften har begyndt.
Jeg har meget å omgjøre undervejs. Og blir begivenhe-
derne slige, at jeg forstyrres ved å være hjæmme, da tør
jeg ikke.

SIDE: 110

Gud, som her nu er dejligt! din væn far.

Bjørns jubilæum skal du se stiver ham av i ryggen.
Han manglet sikkerhed. Men jeg er ræd al den populari-
tæt; den binder og gjør fejg.

Fra Erling har jeg beskrivelse over Ejnars og Elsbeths
husliv, som han roser overordentligt . . . Ejnar så lykkelig
og snil. Forretningerne går nu fortrinligt . . . Hermed er
en stor bekymring tat fra os. - Nu står Erling igjæn. Den
udødelige junker i ham - vorherre alene vet, hvor han
har ham ifra! - ødelægger gårdbrukeren og dermed hans
fremtid, er jeg ræd. Men der er noget sundt og begavet
ved ham, som gir håp. Nu får vi se! - Bergliot er glad
over å ha fåt Sigurd bort fra Kristiania, der den sky herre
nu følte sig fremmed og ilde ved. Jeg fik et vakkert brev
fra ham, og den, som forstår hans sprog, vil høre en dyp
klage over miskjænnelse i det. Han har ret til at klage og
anklage; men oprejsningens dag er ikke langt borte. Han
vil blive den statsmand, samtiden har mest tillid til.
- Ja, Nordmændene har noget uvæntet og brutalt ved
sig; ingen er blant dem trygg på den dag imorgen,
som ikke lister utenom på filt

din væn far - engang til.

Hamburg 23/5 1905

Kjære Dagny, tak for al din godhed og tak dine folk.
Mor hadde siste nat i dit hus, den underligste drøm,
som hun fortalte mig, straks I var gåt. Det var den,
som ved sin store sansynlighed holdt henne våken; hun
har ondt av den ænnu, og jeg med henne.

Hun drømte, at du og Albert kom til Aulestad sam-

SIDE: 111

men, og hun blev så glad. Men så var det ikke dig, det
var (en annen!)

At dette ikke før har faldt nogen av os in! At hun
drømmer det! Det må være gådens løsning; for det
stæmmer i alle ledd.

Ja ja, han har været i slet sælskab, før han kom til
dig, og han er det fremdeles, og her må en omvendelse
til, som jeg med dig ikke tror, han magter.

Mine tanker drejer sig kun om dette. Jeg kan fra
rejsen bare mælde, at den gik riktig godt. Vi var alene
til Køln, og derfra videre med ypperlige sove-vogner.

Men idag har vi ikke kunnet sove her. Vi spiser mid-
dag hos Thørl's og rejser videre imorgen tidlig.

Idag taler jeg med Hamburger Nachrichten om vore
norske forhold.

Jeg tænkte å skrive til begge gutter på brevkort; men
er uoplagt. Jeg får se, når jeg har spist og sovet.

Tusen tak, du søte mænneske! Du bærer din og dine
barns fremtid i dig selv, så jeg er sikker og trygg.

din væn
far.

Mor ligger og hviler.

(Hotel Dagmar Copenhague)
 31te mai 1905

Kjære Dagny, med en pen, som ikke er min, og med
et tidsmål, som er knapt, sender jeg dig vort bestemte
råd: flyt ut av den lejlighed, som ikke længer er fami-
liens tempel, flyt også ut av det kostbare levesæt, den
tvinger til, - så snart du kan. Din æresfølelse tilsiger dig
det første som det annet, og vort råd lægger sig til i

SIDE: 112

den skikkelse, at du ikke vil føle dig vel, før du helt
er i din egen ramme, beskednere, stilfærdigere, æfter de
ny kår, som dit liv har fåt. Jeg for min del mener også,
at forsåvidt du ikke har det håp, at forholdet kan læges,
bør det også udadtil få den sanhed, det nu savner.

Om ikke i en larmende skilsmisse, så i frie uttryk for
den virkelige stilling. Det nuværende er skadebringende
fusk. Det klæder ikke dig.

Vort råd er videre, at du lever - godt, efter din
lejlighed og lyst; men ikke til utstilling av hans pænger
eller hans renommé.

Hvad det angår å bryte med ham, så trænger jeg tid
til å overveje. Og den finner jeg ikke her. Min kjære, søte
væn, du skulde herefter leve så meget sammen med os
som muligt; det kræver din ny rolle og det kræver dit
sind.

Den ting er det lettere å overveje og ordne æn den
andre, og den er sannelig også vigtigere. Jeg vilde i dit
sted ubetinget straks bryte op til Aulestad. Den betænke-
lighed for en annens skyll må ikke rægnes med; ti den
skal ryddes væk straks og hensynsfuldt, men uten tve-
tydighed.

Her er for dejligt!

 din væn far

Bryt over tvært og kom æfter!

Postkort Kbh. 1/6-1905

Kjære Dagny, jeg glæmte, at jeg straks kjøpte til dig
begge verdenshistorier av Nordal Rolfsen, både den
lille og den store. Bedre fortællingsstil for børn og halv-
voksne (voksne også!) fin's ikke.

Tusen hilsener på faldrepet. Kom! din væn far.

SIDE: 113

p.t. Bygdø Allé 1. 21/8 05

Kjære Dagny, - Helene Langen har skrevet mig til,
at jeg skal hjælpe henne med å få dig overtalt til å op-
drage børnene for Tyskland og på tysk. Jeg svarte, og
jeg råder dig til å gjøre som jeg svarte, at Dagny er
norsk, børnene er nu Dagnys, og en norsk opdragelse
er også i og for sig i alle måter å foretrække. Her er
luften fri for militarisme og imperialisme, her blir bør-
nene ikke numre, men individualiteter, her er opdragel-
sen i friluftslivet sund som intet annet steds i verden,
og Norge er nu i alle stykker fremtidens land. Dets
muligheder er storartede. Jeg svarte også, at i vore
dage kan en man, som kjænner hoved-sprogene, arbejde
hvor han vil, når han er dygtig nok, så det for frem-
tidens skyll kommer på ét ut, hvor han opdrages. Det
er opdragelsen selv, som det kommer an på.

Om dig, kjære Dagny, mener jeg, at du snarest bør
gi Albert sin frihed og selv ty til dit fædreland, dine
forældre, din slægt, dine og deres venner. Helst bo sam-
men med os, her og hjæmme, bli kjændt og agtet som
den, du er. I intet land er et individ sikkrere målt æfter
sit eget værd end i Norge. Fraskilt, ikke fraskilt, er
snupp og nichts. Alle andre steder regnes der med det,
her ikke.

Du skulde, synes mig, nedlægge din værdighed som
ene-vidende, ene-bestæmmende, ene-dømmende - - og
høre lidt på hvad godhed, erfaring, målbevidst skjøn
råder dig til.

din væn
far.

SIDE: 114

Jeg instuderer "Daglannet". Det kommer til å stråle.
Mor kommer æfter idag. Stykket går tirsdag. - Else og
Ingrid pr. damp til vestlannet.

p.t. Kristiania, Bygdø Allée 1 27/8 05

Kjære Dagny, vi blir her til på lørdag. "Daglannet"
kan nemlig først gå på torsdag. Men da også gå godt.

Jeg fik brev fra vor væn Clemenceau, som bebrejder
os, at vi ikke gjør republik. På den linje, vi har valgt,
har vi været like ved krig. Bare ét hårsbred ifra! Eng-
land frelste os. Men allerede da visste England, at gik det
godt, vilde vi tage kong Edwards svigersøn, prins Carl
av Danmark og gjøre kong Håkon den 7de av ham.
Maud er kong Edwards kjæledægge, og hun trives ikke
i Kj.havn. Hvormeget denne utsigt har utrettet i den
engelske politik, vet vi ikke. Men Englænderne frælste os
fra krig. Det er endnu til vort værn, at den engelske
eskadre er i Østersjøen! Og det er en avtale, at en
engelsk-fransk flåde kommer hid med vort kongepar. Så
du ser, at vi har ingen utvej, vi må in i kongedømmet
igjæn. Kejseren er dermed meget tilfreds. Han gjorde,
hvad han kunde under samtalen med Oskar for å få
ham overtalt til å ta en Bernadotte til å ta vor ledige
trone; men forgjæves. Så gik han helt over til os! I
Kjøbenhavn kaldte han Oskar og de ledende deroppe:
"Das rindvieh da droben!" - Han talte i to timer med
Karl og hans princesse; han lekte med deres søn, som
han kaldte: "kronprinz", "der kleine Norweger" o. s. v.
Endnu er alt dette hemmeligheder; aviserne må ikke få
det. Alene under dette vilkår må du fortælle Clemen-

SIDE: 115

ceau det og takke ham for hans brev, som jeg på denne
måte besvarer.

Det er minister Fritz Wedel, som har fåt alt dette istand
gjænnem alle sine forbindelser. Han er "kongemageren".
Vor regjering har været smidig, forevar, rask. Sigurd
Ibsen er såret og umedgjørlig, går nu til Italien, antage-
lig for senere helt at expatriere. Var hans far død, så
gjorde han det straks, - tror jeg da. - Jeg har det
håp, at alt her skal være færdigt om én måned. Både
Michelsen og Løvland har bedt mig på det indstændigste
å møte ved indtoget. Jeg tror ikke jeg tør; jeg blir for
bevæget, jeg kommer til bare å prostituere mig. Alt nu,
når jeg tænker på det, kan jeg ikke holde gråten. Jaja,
det er noget å se et livs hårde arbejde (og dets lidelse)
kronet.

din væn far.

Kristiania 1905 31/8

Kjære Dagny, imorgen rejser vi hjæm. Guderne være
takket!

Igår var jeg i middag hos Nina (Thaulow) Lund.
(Fødselsdag). Der traf jeg Ingeborg Brandes. Av denne
utrættelige omsorg for andre, søsteren, børnene, barne-
barna var hun blet så snill. Og like morsom, sund, fore-
tagsom. Strakosch hadde sagt til Else, at du skulde skil-
les, og så sa hun varmt og helt: Vil du si Dagny, at til
hvadsomhelst hun nu har bruk for mig, så står jeg parat.
Sig ænnelig: til hvad som helst! Jeg står ikke alene fær-
dig, men jeg har trang til det!

Vi blev alle glade ved det. Hun er dog storartet.

SIDE: 116

Dette tilbud iler jeg med å sende dig.

Her hos Bjørn har vi i alle henseender hat det storar-
tet. Hvad er dog Ingeborg for et dygtigt, redeligt,
varmt mænneske. Hvor hun er god mod mig. Som hun
gjætter mit behov og min måte i stort og småt.

Mor har skrantet, fordi hun ikke holder måte. Spiste
for meget laks hos Ejnar. Han tjente mange pænger på
krigen; nu tjener han på fangernes hjæmsendelse m. m.

Glad og vigtig.

din væn
far.

(Postkort 11/9-05 Aulestad).

Kjære Dagny, jeg må le ved at se, at jeg bedømte
vedkommende mildt, - såsom jeg intet sa! Det må være,
at jeg intet sa, som er opfattet således!! Jeg talte om
det, som var gjenstanden og som jeg også skrev til dig
om. - Ja, Svenskerne har talt således og nu i vilkårene
stillet slike krav, at vor skilsmisse ænder med had også
i Norge, hvad som før var udelukket. Jeg må holde mig
for ikke å si min mening. Men den skal komme, når alt
er over, at sige, hvis det er nødvendigt. Vi skal altså
ødelægge fæstninger, som er mineret i fjældet! Fæstnin-
ger, som i et fælles-forsvar er uvurderlige! Her er et
stort kornår. Den største avling, Aulestad har hat.

din væn far.

Aulestad 1905 16/9

Dagny, Dagny, Dagny, du tænker meget, meget, meget
for højt om dig selv, når du tror, du er velkommen på
Aulestad uten Arne og Liten! Det går an, ja, å komme

SIDE: 117

her med dine vænner; men velkomne er dere først, når
Arne og Liten roper hurra foran døren. Helst til jul-
kvællen! Hurra! - Vi aner ikke, hvor du har lejet hus,
eller hvad slags hus, du har lejet. Har du mældt derom,
så er brevet bortkommet. Dette bare som inledning til
mors brev. Vi har levet i en frygtelig spænding. Vi har
bare været en knivsbred fra krig, akkurat som en gang
før i sommer. Over al denne fare, vi har svævet i, har
bare én éneste glædet sig: Bergliot! For så fik så Sigurd
ret! Jeg tør jo ikke sige, at Norge gjerne kunde gå under,
bare Sigurd fik ret; men noget henimod der! -

Aulestad 1905 26/9

Kjære Dagny, fru Edelfelt vil forære dig portrættet;
gjennem prof. Søderhjelm har hun spurt om din adresse.
Er ikke det storartet. Man mener, at det er det beste
han har gjort. Er det også likt?

Din ny væn er med ét slag blet min, siden jeg hører, at
han ælsker Arne højst av alle væsener. Han må komme
hid! Hurra for gutterne og dig og hele dit sælskab. I skal
få en sluffe, så I kan kjøre op og ake ner, når I blir alt for
trætte. Vore hæster er store og kraftige.

Efter omstændighederne har vore delegerede gjort det
godt. Antagelig blir vi et monarki med Karl av Danmark
og Maud av England. Her skal bli en modtagelse!

Kjære Dagny, vi har funnet to vænner til dig, den
spanske (egenlig arabiske) digter Bobadilla og hans
hustru, født på Cuba, student fra New-Yorks universitet.
Hennes far var digter av flere friheds-sange, han led mar-
tyrdøden efter at ha været i fængsel i ni måneder. Hvad

SIDE: 118

de var for to fine mænnesker; både Bjørns og vi er helt
forælskede i dem. En del av året bor de i Paris. Vi har git
dem din adresse.

Jeg lægger brevet in til mor, om hun har noget å
føje til. Godmorgen! Det er sant: igår hadde doktor
Mathiesen fødselsdag og var her. Vi bad også doktor
Viegaard, han som ejer det ny store Sanatorium borte ved
Toft (nedenfor vejen). Hans hustru er fra Aalesund,
datter av den rike Sandborg. Hun har været to år i
America, er fiks og grej. "Vi taler Romsdalen", som vi
begge ælsker. Good bye!

Aulestad 1905 25/10

Kjære Dagny, jeg hadde det så, at det, folk sa til mig,
fattet jeg ikke, før jeg hadde fåt det over i mit sprog og
lagt det ut på min måte; derfor interesserte deres tale mig
heller ikke altid. Men en drømmer var jeg aldrig. Og
det er Arne; han sidder "borte", som det heter, lange
stunder. Jeg tror, det beste var å la ham få noget å
spekulere på, som ligger for ham; og det siger I jo er
det mekaniske. Der måtte være noget i den vej å nå; men
jeg kan ikke råde dig. Jeg gad vite, om ikke Piquart
kunde det?

Man har skræmt dem i Danmark med, at en konge
vil bli slet modtat her. Jeg har måttet skrive til kon-
sejlpræsidenten, som er min væn. Nansen er rejst ned
for å greje hoffet; her har vor triste opposition atter
fattet håp. Men Michelsen sa mig igår (vi taler ofte
sammen i telefon) at det går. Midlertid har jeg hat våkne
nætter igjæn. I Norge har stæmningen slåt om; man vil
ha fred; man hører ikke længer på pratet.

SIDE: 119

Fuglene mine er komne, vejret vidunderligt; bare her
var mere sne. Mor svært optat av kjøkken- og stabur-
forsyning; hennes adjutanter Karen og Henriette fyker
omkring. Bull's kommer naturligvis, når de har brukt
op alle pængerne sine i byen! Han skal først "anbringe"
Olaf; han skal hjælpe Gunvor, som ikke kan ernære
sig, der hun er, uten hjælp, han skal sende Hjalmar fra
München tilbake til - Rom! Han skal konfirmere Ebba
og - så først kommer han, hun og de to piker hit! De
ejer ikke ét uldtæppe! Ikke møbler, ingen, ingen ting. Jo,
kjøkkensakerne står der efter dem fra før, det er det
hele. Det var da ænda bra. Jeg har opdrevet to mænnes-
ker, som hjælper lit til. Men folk vil ellers ikke.
Tusen hilsen til alle dere fra din væn B.

Aulestad 1905 12/12

Måtte jeg nu få istand et ordentligt brev til dig; Karo-
line har bedt mig længe om det, og dine egne brev
lokker mig til et forsøk. Jeg må begynne med å forklare
dig vor situation. Du vet, mit program var, og det sejret
vi på ved siste valg: ingen krig med Sverige, ingen
politik, som kan føre til krig; men forhandling, bare
forhandling, og det til unionen er opløst, ti den må
opløses, og det på grundlag av en folkeavstæmning i
Norge.

Så kom krisen. Man valgte netop den vej, som skulde
føre til krig med Sverige for at få opløsningen. Og man
tog den uden at overlade ordet til en folkeavstæmning,
og man lo ad "bare forhandling". Endvidere tænkte
man at gjøre republik, ti man trodde ikke på sit eget

SIDE: 120

tilbud om en Bernadotte. Hvad skete så? Man blev av
Svenskerne nødt til at tage folkeavstæmning; man måtte
ydmyge sig til på sine knæ (fæstningernes sløifing) at
be om "bare forhandling", og man måtte gjøre alt for
at skaffe sig en konge. Vor stilling var blet en sådan
at republiken var blet en umulighet. Med Sverige som
fiende kunde vi ikke stå alene. Og skal vi prøve å få
de to andre med i en forening på 9 à 10 millioner, for
derpå at vinde frem til en større forening, som for os
er et livsvilkår, - så kan ikke vi mønstre som republik
mellem to kongeriger. Sådan er stillingen.

Men vi må fortsætte vor selvutvikling mot republik.
Dennes særvæsen er skolen, en skole som først opløser
masserne i individer gjennem oplysning. Så stærk er
skolen blet, ved at religionen er lagt over fra skolen
til menigheden. Alt er sanhed og lægge karakter-grund.
Denne skole må vi få inført. Og så må vi få bønderne
til at gjøre husmænnene til selvejere og til at overlate
den dyrkbare jord, de ikke rår med, så de selvejende
familier kan mangedobbles. Dette er vort program, eller
skal bli det. For dette arbejder jeg. Det med kongen
mener jeg ikke er til hinder på noget punkt.

Så er Erling da avsted. Det siste var, at han storartet
forsmådde min hjælp - og telegraferte til Ejnar om lån
av 1 200 kroner, som naturligvis jeg måtte sende ham,
så han kunde komme avsted . . . og på første klasse!
Da han kom til Danmark, begyndte han i - hôtel
D'Angleterre. Nu holder vi på her og betaler tusener,
som han har flottet sig med at kaste i gården forat få
den til å ta sig ut. Desuden omtrent to tusen, som han
rent ud har stjålet fra mig - naturligvis i den tanke at

SIDE: 121

betale dem igjæn; ti i tankerne kjænner han ingen
hindring.

Bergliot er så bitter på Sigurds vægne, at jeg næsten
skyr hennes sælskab. Vi kan nemlig intet navn nævne,
som hun ikke straks rakker til; ti på en eller annen
måde har de "sveget" den store Sigurd Ibsen. At han
ikke generer sig ved at høre sig igjæn!

Vi var hos Bjørns igjæn, og der er altid storstilet og
omhyggeligt. Men huset er for åpent for mig, og når det
hænder, at Ingeborg er så optaget av sine dragter som
dennegang, gir det en følelse av å være i vejen. Ingeborg
er ellers i alle dele et hæders-mænneske, og Bjørn er
så ejegod og fin. Du skulde hørt den skåltale han, idelig
kyssende mor, holdt for hende hos Ejnar. Og du skulde
set Ejnars lykke ved å kunne gjøre stor fæst for mor!
Han var ved gud, så storslagen søt, at ingen kan
glæmme det. Og vi var i en fæst Edv. Grieg gjorde for
os, og hvor han gav os en herlig skål. Frits var der også
og hans hustru og Nini! En dejlig, dejlig fæst. Og de fik
en tale av mig, som de begge dagen efter kom op for å
takke for. - Bulls er her, og han er jo til stor hygge for
mig. Måtte det nu gå dem godt! . . . Hils gutterne! Tak
for brevene! Sig dem, at tægningerne var vakkre. Her er
sne og Bulls barn rænder på kjælke. Hvis de var her,
kunde de få kjøre næsten hver dag med Frøken Kraus.
Vi har nu store, fine hæster, nye sæler og får en slæde,
som der kan sidde fem i.

din væn
far.

SIDE: 122

Aulestad 1905 21/12

Kjære, det er højst sansynligt, at du har foræret mig
en væst til min snip-kjole; når der søkes vel i mors
skuffer, finnes den vist også. Men at du vil, jeg skal
takke for det, jeg ikke har - og kanske først får om
et år - synes mig noget strængt. - Jeg synes, du er
så stræng med Arne. Den dejlige, dejlige gut, som jeg
holder mest av av dere allesammen, kanske også fordi
der i det meget ubevisste, slumrende, som engang skal
udfolde store vinger, finnes noget hjælpeløst, som vil
bli ham i vejen, så længe han lever. Når jeg tænker på
ham, kunde jeg gråte. Men jeg avverger det og tænker
på det fine, kloge, godmodige, lyse. Å, som jeg holder
av den gut! Og som du må være var, når du trykker og
former i det voks! Jeg turde det ikke; jeg duede neppe
til det.

Jeg har været så klejn, at jeg med nød og neppe har
holdt mig oven sænge. Jeg stræver med mit arbejde, men
kommer ingen vej; ti jeg er straks mat. . . .

din væn far.

Aulestad 1906 13/3

Kjære Dagny, det gjør mig naturligvis ondt å læse slige
brev. Jeg skriver venligt til Albert, fordi jeg tror, han
er ulykkelig og fordi jeg på den måte best holder ham
til å gjøre sin pligt mot dig og børnene. Det er muligt,
han misbruker det; men aldrig får han inbildt nogen,
at du er skyll i bruddet, eller er annet æn den stolte
og uavhængige person som du er. Du er for vel kjænt
til det.

SIDE: 123

Jeg kan jo naturligvis lade være å skrive ham til og
lade min forretningsfører gjøre det. Men der må dog gå
noget forud, når jeg skal skifte form. Og når løsenet er:
ikke at vite, hvad vi altså nu vet gjænnem dig, så for-
står jeg ikke, hvorledes det skal ske.

Overhovedet er det en besynnerlig rolle, du anviser mig.
Jeg skal ikke skrive eller tale til dig og samtidig skal
jeg bryte med ham uten å anføre årsag.

Jeg har hjærtelig ondt av dere begge to. Han er et
ulykkeligt væsen, som der ikke er lige linjer i, ikke
sammenhængende forhold; men hjærtensgod og i dyb
følelse av sine mangler, om han æn skriker over dem i
forlystelser o.s.v. Du kan resikere, at han en dag ikke
længer er. Tro du mig!

Men dig har jeg også ondt av, fordi du aldrig mere
kommer til ro - tross alle dine brev om det motsatte.
Men især har jeg så innerlig ondt av dig, fordi du just
er slåt for at have fred i dig selv og klogt øje på verden.
Fordi du mere æn noget annet trænger hele forhold og
troskab. Fordi du har en trang til at være dig selv i god-
hed og sanddruhed uden at slås med tvil og usikkerhed.

Jeg håber fuldt og fast, at du sejrer. Jeg tror på, at
du har kraft og ævne til at realisere - dig selv.

din væn far.

Aulestad 1906 30/3

Kjære Dagny, vil du huske å la mig få en annen fil
av samme vakre sort, som du gav mig sist; den jeg har,
er dygtig slidt; den har vel været brugt til annet æn
nægler.

SIDE: 124

Ja, nu har Bjørn altså git besked. Og dermed ser jeg
helt annerledes på Albert. Han har skuffet og bedraget
os allesammen; han burde aldrig ha været med i vor ring.
Hvordan er dette kommet? Hvad har opdraget ham til
det? Se, som bladet også er råt! Jeg gider næsten ikke
åpne det.

Nu ser det ut til, at jeg må til Berlin 17de mai for å
avsløre Rikards monument. Får jeg Danskerne til å fire
lidt, så jeg taler på Skamlinge-banke i slutten av mai,
så er vi hjæmme igjæn de første dager av juni. Jeg
spekulerer svært på en Romsdalstur. Jeg har nu to nyde-
lige sæt parsæler og foruten den store vogn til mine svære
hæster også en vakker viktoria. Om du tog med i den
og med to hæster og kusk fra Iversen i L.hammer?

I hvert fall: lad dig ikke bestemme av os; vi skal rette
os efter dig og offre Romsdalsturen, hvis du vil det.

Fra Berlin tar jeg vel over Hamburg (Thørl's) til
Aalborg og derfra ned igjæn til Horsens, når slaget skal
stå. Vil du være med på det? . . .

Ja, bestem dig nu! Vi vil ha en morsom tur sammen.
Fortællingen er færdig, trykkes straks, men kommer
først ud i oktober. Her alt vel; sne ænnu. Mor kjører,
ofte jeg også.

din far
B. B.

Mor rejser neppe med til Berlin; men blir i K. havn
så længe og møter i Aalborg. Dog herom alt uavgjort.

Postkort. Poststempel 31/3 06.

Jeg må kanske skrive særskildt om kulden. Mai er
kold, juni er kold lige til midten, og kolde, rigtig kolde

SIDE: 125

dager kan komme hele sommeren. Vær altid rustet mot
kulden i Norge. Skal vi over fjældet, kan der fryse om
natten. Glem ikke alt dette. Men som her er herligt nu!

Din væn far.

Aulestad 1906 15/4

Kjære, ælskede Dagny, er det dog ikke forargelig, at
jeg først av Bjørns siste brev, modtat igår, påske-kvæll,
har fåt en virkelig forestilling om, hvordan Albert har
behandlet dig! Mor lå våken av det inat, og jeg har gåt
her med en harm, som vist kommer til at avføde noget.
Det hele spørsmål har jeg ikke forståt. . . .

Gud bevare os, hvad du har lidt! Din æresfølelse, din
souveræne ånd, din kjærlighed, din tro . . . for et oprør,
for en flytning, for en smærte til døden. Jeg synes, jeg
hører de forladthedens, skuffelsens, fortvilelsens skrik,
som du kvalte. De måtte ha kunne vækket en by. Jeg vet
jo, hvor stærkt det kan komme over dig, om det bare
truer med at dryppe en plet på din klædning, - og så
disse bøtter av smuds og skjændsel over dit fine hjæm og
dine børn og dig selv! Du er jo behandlet som om du
var den skyldige, frække, løgnagtige, som skulde mis-
handles forat kjænde, hvad du fortjente!

Men hvorfor, hvorfor kom du ikke straks til os; eller
hvorfor lot du os gå som blinde børn i dine stuer og
din omgang og i dine brev? Du kan skrive protokoller
fulle for å forklare det, og jeg vilde dog ikke forstå.

Nej, som vi har ondt av dig! Å, Dagny, Dagny, jeg
synes, jeg kunde rejse ned til dig imorgen. Men jeg kan
ikke røre mig, jeg er bunden lige til femte juni. Møt mig

SIDE: 126

nu i Berlin den femtende maj. Bliv med mig til Ham-
burg og så op til Aalborg, der møter vi så mor!

din væn
far.

Postkort. Poststempel 5/5-06

Vi kommer til Berlin den femtende og tar in i hôtel
de Rome. Mor er altså med. Bjørns kommer også.

Her regner det, hvad de siste snerester i bakliden ikke
har godt av. Vårånnen og jordbrytingen begyndt.

din væn
far.

p. t. Slemdal 1906 29/10

Kjære Dagny, vi rejser imorgen. Men vi kommer igjæn
i slutten av måneden. Mit siste Nobel-møte.

Kjære Dagny, når Piquart, samtidig som han dømmer
den franske hær så hårdt, uavlatelig arbejder på å for-
bedre den (hans opsæt i L'Aurore), så er det bare i sin
orden, at han går in med i regjeringen. Vi får nok snart
se virkningerne av det.

Jeg har fåt sjæle-angst for dit foretag. Iribe er et talent;
han har noget særeget fint og graciøst; men han er for
ung. Jeg kan ikke forstå, at dette interesserer i det ånd-
fulle Frankrige, der konkurrenterne er tusen. Det er for
fint til å gjøre opstyr, og det må til, skal en ny avis
slå igjænnem.

Jeg skjælver for dig. Skulde dette bare lede til, at du

SIDE: 127

styrtet dig og mig i gjæld? Jeg har drømt om det inat,
avvækslende med våkne bekymringer.

Jeg finner ikke Herman Paul der. Jeg finner for få
medarbejdere. Om Iribe blev syk? Å, jeg er bange for,
du atter går souverænt frem mot en avgrun, du min
ælskede, dejlige Dagny!

Jeg rejser hjæm med denne angst i mit sind.

Hils dine to gutter! Jeg hører, Albert vil optræde som
opdrager (have dem 1 - én - måned!)

Ja, måtte du komme over på fast land med alle dine
ædle mål!

din væn
far.

Aulestad 1906 24/12

Kjære Dagny, jeg må ænnelig få vite, hvordan det går
med "Témoin". Det varsler ikke godt, at du skriver så
lidt om den. . . .

Her er kjælkevej brødt op like fra fjøset og ned til
skogen. Prægtig vej! Fordi Mjøsen ænnu er oppe, damper
det av den, som er varmere æn luften, og det lægger tåke
hele dalen opover like til os. Den rimer træerne, så her er
en hvid, fin pragt, ubeskrivelig, fordi den er naturens
aller-skjønneste. Men nåle-træerne er stridbare; der er
hele skoger av dem, som ikke tar mot, så de står mørke
eller mørkladne mot det tindrende hvite. Karen Bøs-
haugen som nu skinner av insatte tænder, har smilet
sin man hjæm fra Amerika . . .

Ikvæll kommer julen; vi sender til smågutterne "vinter
i Norge". Lille Bjørn har det bedre; i eller over julen
kommer han og lille Dagny hitop for å være her hele

SIDE: 128

vinteren. Imorgen har vi alle Bernt Lies; hans bok
(som er vakker, men lidt tynd) har gjort megen lykke.
Hilsen!

din væn far

Når kommer Arne og Liten?

Aulestad 1907 29/4

Kjære, kjære Dagny, dit opstandelses-brev var et av
de dygtigste du har avsendt; det var en åpenbarelse av
dig; ti det kom i glansen av din længsel, æfter hårde
prøvelser, av al den kraft, de individuelle utsyn, den
væsenets uhyre energi, som du bærer omkring med dig.
Jeg forbauses hvergang. - Dine tægninger i få ord av
Inga, fru Logemann o.s.v. er ikke alene træffende; de er
det inni den innerste prik.

. . . . Du må fortælle mig om gutterne. Lærer de noget?
Deres skrift er utmærket; det er det eneste, jeg kan se.
Med en brillant lærer måtte de gutter kunne gjøre under-
værker. Et halvt års ophold i England, og de har de tre
store kultursprog. Det er et bredt, sikkert grundlag.

. . . Mor er i byen desværre; jeg sender henne dit
brev idag. Her er surt og halv vinter. Men barna kjænner
det ikke; de fryder sig utover al mark og inne i fjøs og
stall og mølle. Gartneren er her, der pløjes og såes, så
sommeren forberedes. Men der er langt, å, så langt der-
hen! Erling og Nulle var igår i L.hammer for å høre
Roald Amundsen og se hans lysbilleder. Benedikte spiller
Sigrid til fæsten, og røber slike ævner, at vi begynner å
spekulere over hennes fremtid. Der er en grace og et vidd
i det mænneske, som burde utvikles. Tusen hilsener!

din væn far.

SIDE: 129

Aulestad 1907 15/5

Kjære vor Dagny.

. . . .

Som her nu med én gang er hærligt! Intet er som
sommerens gjænnembrudd i Norge! En vil ikke tro
varmen og det grønne, når begge kommer. Så over al
måte stor er overgangen, lykken, forjættelsen. Å, som jeg
ånder op av gammel ungdomstrang og ønsker å få
være med ænnu én gang! Og barna og dyrene og træerne
og fuglerne -; for et jubelkor! På gjenfunnen mark i
ny salig luft! For et fossevæld i Neveråen og i elven,
badet er et syn, som folk kommer op og fotograferer.
En liten, husvant linerle er kommet og hopper to alen
foran benene på os, svalerne vænter vi hver dag. Kråkene
og kajerne ligger i akerfuren æfter mark; det er så vidt
hæsterne ikke trør på dem. -; Jeg tok Litens lille vers
med in i min vårglæde; jeg tok det som årets første rose.
Hils og tak ham! Det er en ærlig sjæl; gid han blev
lykkelig med al sin stærke livstrang. Hils Arne, jeg synes
han skulde få læse matematik!

Mor er hjæmme i gjæn, men svak. Hun var med på
Lillehammer, der jeg var for å samle pænger til en cycle
for amtsskolelærer Stokkeland; han vil ænnelig besøke sin
hjæmbygd i Romsdal (Vestnæs.) De har det hyggeligt der
på Lillehammer, en del gode vænner. Og os er de så
snille mot. Hils Inga!

din væn far.

Grand Hotel Lillehammer den 2den juni 1907

Kjære Dagny, jeg sitter her ledig og ærgerlig. Sandvig
hadde lovet å ta mot mig idag (søndag eftermiddag 5 1/4),
har glæmt det og har draget til Kristiania.

SIDE: 130

Så nytter jeg tiden til en visit hos dig.

Du mældte, at gutterne stod færdige for rejsen, og jeg
jublede. Så mælder mor, at hun har bedt om otte dagers
opsættelse. Hvor kjedeligt! Herregud, Brit er jo hos os,
og hun ælsker gutterne og er sannelig så stød og velsignet
god og klok, så de kunde holde ut på Aulestad de ti
dager, vi er borte. Jeg unner dem ferie-rejsen straks, og
jeg længes så æfter å se dem og vite dem gla. Ja, du
kjænner til, hvordan gutterne og jeg har det sammen.
De er jo også nu så store, og Erling og gamle, kjære
Reimers er jo også på gården, hvad fare er der ved, at vi
så er borte! -; Bryd dig ikke om det, men bare send gut-
terne og skyll på mig! Vi rejser den tiende og er tilbake
den 20de. Kunde de ikke komme, før vi rejste? Herregud,
send dem straks på flækken!

Jeg var i Kr.ania på riksmålssakens vægne. Jeg hadde
kallt nogen av byens og lannets spisser sammen for min
operationsplan. Nu går alt iorden. Hos Ejnar kom så
Bjørn dagen æfter min ankomst. Jeg fant, han så dårlig
ut og spurte. Ja, han plagedes av søvnløshet. Men jeg fik
ham straks in på bekjænnelsens linje; jeg visste, han gik
med en flunkende ny forælskelse. Vi talte så grejt og helt
om hans stilling. Således også om hans forhold til Inge-
borg. Dagen æfter talte jeg med Bergliot om det samme.
(Jeg var deroppe i klinikken og så på lille Irene, som æfter
omstændighederne befant sig nok så vel). -; Igår fik jeg
så et brev fra Bjørn, deri han bebrejder mig, at jeg talte
med Bergliot om hans ny forælskelse. Hvad han hadde
"betroet mig" var "fra søn til far"! Dette høres meget
højtideligt, kun skade at jeg hadde ingen anelse om, at
"le secret du Polichinell" var en betroelse fra søn til

SIDE: 131

far! Ånej, de vet alle besked med Bjørns forælskelser.
Jeg sa ham under samtalen, at jeg skulde sætte en
præmie op for den man, som tok det alvorligt med hans
forælskelser, hvad han gik med på! -; Og likefullt har
jeg krænket hans betroelse (som ovenikjøpet ingen var;
ti han nævnte intet navn, og jeg spurte ikke).

Ja, Bjørn er blet mig så løs i naglerne, at jeg er ræd
for rystelserne, han undergår, utenfra og innenfra.

Og så Ingeborg! Bergliot sa, hun viser sig ikke; hun
ser ut som døden.

Herregud, vi skal vel ha megen sorg også her. Vi går
så træt av det, og vi er blet så rædde. Nerverne tåler
nu så lidt.

Bergliot må jo ha nogen, hun er fnysende gal på.
Fortiden er det Ejnar. Han ler. Hun kommer til
sommeren en stun op med sine barn. Når kommer du?
Næste brev får le chevalier Heidé. Hils ham!

din væn far.

Stueflaaten 12/6 1907

Kjære Dagny, just som vi skulde op til Otta, fik jeg
dit brev. Fra Otta rejste vi, dagen æfter, kl. otte til
Dombaas, der vi kom lidt over fire, blev der, vasket os og
spiste og sov. Å, som den datteren der er dejlig.

Det beste skifte,
det vakkreste gifte
i Gudbrandsdalen.

Til Stueflaaten kl. over fem næste dag. Og her hviler
vi over denne dag, som er onsdag.

Vi har vore egne hæster, som er fortræffelige, og den

SIDE: 132

store vogn, vi fik av dig. Peter er kusk. Vejret strålende.
Imorgen nerover Romsdalen. Jeg kan min tale, som jeg
skal sende dig. Antagelig er nu bysten opstillet i Molde's
herlige park. Vi skal bo på Moldegaard.

Sig Arne, at det eventyr, han digtet og sendte mig,
det var om ham selv og Liten og Inga. Og det dejlige
sted, de kom til, var Aulestad,

Din væn far.

Aulestad 1907 16/8

Kjære Dagny, dette kunde jeg ha gjort straks; men
jeg trodde ikke, at min kredit æfter Stockholmerulykken
var så pass, og så væntet jeg på Bergliot og Ejnar for å
få hjælp. Da denne glap, forsøkte jeg alene. Jeg skrev, at
var min garanti ikke god nok, måtte de bare si til. Nej,
da, den var god nok. Herregud, hadde jeg trodd det før,
så hadde jeg sparet dig og mig for megen pine. Ti jeg
har hat det meget vondt, jeg også.

Jeg la frem for Centralbanken, hvad vi før hadde lånt;
det syntes mig riktigt. Også hvad det var du holdt på
med, og hvor nær du var ved målet. Intet øjebliks be-
tænkning der.

Jeg lykønsker dig av hjærtet! Jeg er frygtelig glad.

Du må vite, at mor og jeg rejser til Italien. Hun må
ha et annet klima en stun; alene det forbedrer hennes
fordøjelse. Og jeg arbejdsro.

Hvordan med gutterne? Skal vi be Heidé ta dem med?

. . . Når flytter du? Og hvorhen?

Jeg er idag lite oplagt til skriving. . . .

din væn far.

SIDE: 133

Aulestad 1907 6/9

Kjære Dagny, jeg har glæmt å si, hvor godt jeg fant
Nr. 32 for 24de august. Vadaes tægning er uforglæmme-
lig. Det lille høstlandskab av Grosmann ser jeg på atter
og atter, fordi det er så melankolsk sant, tragisk i sin
mørke bebudelse av vinter og øde . . .

Nu fryser det her; vi får ikke det minste modnet korn,
ikke vi, ikke hele bygden. Skal jeg også gi vederlag til
kommune og amt for broerne og annen ødelæggelse av
elve-flommen og kjøpe alt mel og korn, så kommer vi
ikke til å kunne rejse nogetsteds hen, hvad som går ut
over arbejdet. Ja, sådan er livet.

Nu gjæller det for dine gutter at få en gjænnemført,
pålitelig undervisning og opsigt. De er snille, men dygtig
viltre og da også uartige mot tjenere og andre, som vil
retlede dem. Litens stivsin må bøjes over til ædle for-
sætter fra idiotisk hævden av forfængelighed og slet lune,
og Arnes opfinsomhed og travelhed få værdige mål.
Dette kan ikke gå længer på tilfældigheder.

Gud, for en sørgelig høst ovenpå ingen sommer!

Jeg har en så tungsinnig stæmning idag, at jeg intet
videre vil skrive.

din væn
Far

Antagelig sendes gutterne med Heide fra Kristiania
på torsdag den 12te.

SIDE: 134

Postkort. poststempel 16-9 07.

Bare nogle ord! Tak for brevet med den gode tidende
i, at du ænnelig har lejet; men jeg bæver 
[for]
 prisen
("noget billigere æn den nuværende")! Så skriver jeg for
på det højtideligste å advare mot at gutterne nu kom-
mer på skole. De må først lære å lære! Det er en lang
og svær ting. Og de må vinne selvagtelse på det, så de
har noget å stå på, når kapløpet og ærtingen går løs.
Nej, en overmåde dygtig lærer, som også holder dem
om eftermiddagen en stun, til de kan lektierne. Her nu
det dejligste vejr. Collin er her, Dikka, Sofie Manthey.

din væn
far.

Aulestad 1907 27/9

Kjære Dagny, det er for strængt å si, Liten er en
egoist. Han er det mer æn Arne, han er et helt annet
sammensluttet lille menneske. Men egoist er han ikke.
Han er bløt og hengiven, har æresfølelse og mot. Det stiv-
sinnede, som dels er lune, dels forfængelighed, kan
gjøres om til karakterstyrke og tålmot. Men han må ha
tilsyn og bestemt, godhedsfull vejledning. Så blir han en
prægtig kar. Arne er ikke ligegyldig ved andres følelser;
men han vil more sig, og til den moro hører også å prøve,
hvor langt han tør gå. Til den ænne finner han på pus-
sige infall, som trætter andre; men det forstår han ikke
ænnu. Når den forståelsen vokser til, faller det andre av,
og han søker (og finner) højere former for sin like-
gyldighed. Han er igrunnen strålende.

. . .

din væn far.

SIDE: 135

Rom. Poststempel: 25/12 07

De to siste numre excellente. R's landskaper er over al
ros, især det første, det med broen. Mange av tægnin-
gerne svært flotte; således Montenegro's Ingratitude,
Howards o.s.v. Teksterne virkelig vittige og med aktu-
alitet. Bare du nu hadde midler! Har du nogen utsigt?
Og gutterne? Har de lærer? En datter-datter av vor store
P. A. Munch, opdraget på fransk, men hjæmme i norsk,
tysk, engelsk, fortiden hos grev Bonde for å tale fransk
med barna, er ledig og ønsket noget fast. Vakker, søt,
god av aristokratisk utseende som alle Munchs er. Jeg
har det ikke godt.

din væn far.

Roma, Corso Umberto 397 
(21/3 08)

Kjære, kjære Dagny, først og fremst: de 3 000 kan
du få av mig, mot at du betaler renter av dem til
Gyldendal. Lejespørsmålet skal jeg ordne, vær rolig. Jeg
telegraferte idag til Albert og spurte, om han har ordnet
det; jeg må straks ha svar. Nu får vi se, om han våger
å sige nej. Så overtar jeg å leje for dig. I hvilkensomhelst
form, som her passer best. - Når jeg har rolige forbindel-
ser med Albert Langen, er det ene og alene i din
interesse . . . Du kan på flækken gjøre ende på det.
Men ikke således, at barnene skal komme i hans hus.
Det må du aldrig gå in på, det motsætter vi os alle.

Senere: telegram fra Langen, at han underskriver leje-
kontrakten, når separationskontrakten er underskrevet.
Jeg skriver ham til som han fortjener. Men send nu
du mig en kontrakt til underskrift, så lejer jeg. Bryd dig

SIDE: 136

nu ikke mere om det. Men du bør få Heide eller en annen
til å tale med ham, som lejer ut. Hvad du ellers skriver
om Témoin, glæder os betydelig. Jeg hadde også ét
og annet å skrive; men dette med Albert har ophisset
mig. Så jeg sætter det ut. Kanske i overmorgen mere.
Kun det: kan du holde "Témoin" som de to siste numre,
så er du trygg på fremgang. Men ingen rask; den har
ingen vilkår for det i sit anlægg eller i sine kapaciteter.
Gulbransson finner formen og det kunstneriske over-
måde god. Det gjør kunstnerne, såvidt jeg kan forstå.

Roma Corso Umberto, 397 26/4, 08

Kjære Dagny, jeg væntet jo i Témoin et åndfullt for-
svar for Zola. Hvad har ungt vidd bedre å gjøre æn å
forsvare ånd og langsyn mot fordom og sneversyn. Zola
har dog også gjort hæren en større tjeneste, dels ved sin
j'accuse, dels ved sin "débacle", æn en fransk marchall
av Montebello. Det var noget for et vittigt geni, efter
duc de Montebello's praleri og trussel, at tægne alle dem,
som flygtet ved ankomsten til Pantheon av Zola's urne!
Vi andre lo jo homerisk; men det så ut til, at slik opstyl-
tet pathos finner Franskmænnene sublime! Her tægner
forskjellen mellem fransk og germannisk-italiensk syn sig
grelt og skarpt.

Også Dreyfus burde I ha hævnet på dem, som fejgt
har nægtet ham hans ret.

Det er derfor jeg atter og atter må tvile på Témoins
fremtid. Om der nu og da kommer et geni-glimt, så er
ødet, som følger, så langt. Det er ikke på pængerne det
beror så meget som på en annen mangel. Den du, med

SIDE: 137

al din gløgghed og iver, ikke kan bøte på. Det er mulig
jeg ser for tungt på det; men hvergang du tier længe,
frygter jeg, at også du tviler. Å, Dagny, som mine æng-
stelser og håp omsværmer dit arbejde, din utrolige op-
finsomhed, dine skuffelser, dine ny håp.

Dersom vi, som mor vil, skal flytte til dere i høst, så
er der ingen mening i å besøke Paris nu. Men her står
en ledig sæng i et ledigt rum æfter Bjørn. Hvad siger
du til det?

Nu er Bjørn rejst. Her er tomt og stille. Selv Bene-
dicte og kokka gråter. Han er så lun, så vittig, så urolig
alle beskjæftigende, så full (av) påfund og venner og sæl-
skap, at en må leve i og med ham. Men det er vel
sjelden, at en man på mere æn 48 år, så begavet, så brav,
så sympatisk . . . desuagtet må nybegynne, både privat og
offenlig! Denne rejse er i alle dele en rejse in i det
ukjænte. Jeg håper dog det går godt! Men det er så
vemodigt, Dagny, å, så vemodigt.

din væn
far.

Mor er stærkt forkjølet.

Rom 20/5 08

Altså herfra fredag den 22de om morgenen kl. 8, og
skal da være i Paris efter fransk tid omkring kl. 1. lørdag
den 23de (efterm.)

far.

Aulestad 1908 24/6

Kjære, svært bevægede av å forlate dere gjorde vi en
taus rejse til Cøln. Da vi kom i Dom-hotellet, mottog
værten os strålende:

SIDE: 138

Deres værs i min stambok er jeg så taknemlig for
at De skal ha mit beste værelse. Det var en salon, et
soverum, et stort elegant toiletterum og en vældig altan
foran ut til dômen. Men for den ære betalte vi 25 mark!
Bare for rummene. Ellers skal de koste 50, forsikrer
Ejnar. I Kjøbenhavn storartede tre dager, forfattermid-
dag for mig tilsist hos Wilh. Andersen og alle med hurra
på banegården. Hegels betalte vort logis. De var make-
løse. Likeså Bagges. I Fredrikstad mottagelse med horn-
musik og hurra og folkefølge og skolebarn opstillede foran
skolen, vi passerte. Hos Dikka rørende og ælskeligt.
Likeså møtet med slægten. Min tale en av de fineste
jeg har holdt, de gråt og lo. I Fredrikstad talte jeg fra
leveren under stor jubel, som fulgte like til hjæmmet
hos Solbergs, et ypperligt menneskepar, vi kan takke
Bjørn for. Der mange trofaste vænner samlede. Ejnars
kom til Torsø og var med i Fredrikstad. Hos ham mid-
dag, der hele slægten var samlet. Avrejse 6 eftermiddag
til Eidsvold. Der en storartet norsk frokost næste dag
(intet annet land har maken!) å, for kaffé, for melk, for
røkelaks, for salt kjød, for røket sild, for rensdyrtunge,
for, for, for . . .

På Lillehammer alle vænner med Inga i spissen og
tre barn. Her den allersøteste Tekla, Erling med et
aldeles nyt og smukt ansikt, og Aulestad, ja, Aulestad
i sit aller-aller festligste skrud og Reimers og gartneren
midt i midten.

Her har du det ydre omrids av to forfængelige og mat-
glade menneskers rejse.

Gud, jeg glæmte Thørls. Commerzienrath, Hammer-
landstrasse 25. Han var selv på jærnbanen, skjeldte be-

SIDE: 139

tjeningen ut, bar tøj og skjældte politiet ut for alle dets
forbud, de sprang som kakelaker. Han sund, glad
egensindig, morsom. Hun ferm, munter, ejegod. Herligt.
Du må ænnelig besøke dem.

Om jeg tok mere med fra mænnesker og vort eget
inre, så fant du dig selv i stråler, samt Bjørn uten
Ingeborg og uten bekymring, fant ham i stort håp og med
mange gjætninger rundt om. Han er like så rik på
muligheter som på begavelse.

Men dit blad optar mig stærkt. Du må ha mere pænger
og jeg fatter ikke hvordan. Endvidere optas jeg av Alberts
overmot. Gir han ikke rimelige kår, så kommer min
næste bok ut hos Fischer og teateragenturen går over
til Berlinerfirmaet. Og efterhånden alt. Det skriver jeg
ham nu til. Jeg har holdt godt venskap især for din
skyll; går han den motsatte vej, så jeg også.

Dine vænner må du hilse. Men gutterne over alle
andre. Nu kommer Ejnars barn. Hun, din navne, var stor
og frisk med kort hår, og lignet dig. Blond som bjørke-
neveren.

Vederlaget, jeg her må ut med, og honorarerne kom-
mer til å dreje sig om 10 à 12,000. Jeg har aldrig hørt til
de heldige; men det har gåt lel. Jeg tar det in igjæn med
min næste bok. Og mere æn det, hvis den er, som jeg
tror. Jeg er så glad . . .

Hils frøken Kraus.

din væn far.

Jeg skriver på mit skuespil og dræper hveps.

SIDE: 140

Aulestad 1908 11/7

Kjære Dagny.

. . . .

Jeg har aldrig oplevet en sommer så skjøn på Aulestad
som denne. Forholdet mellem Erling og Thekla er sådant,
at vi kaller dem "Tvillingerne". Men mere er heller ikke
å si om det. Fra Bergliot hører vi omtrent ikke. Sigurd
er i Kr.ania hos sin mor, rejser nu ned. Han burde være
en av dem, som bestæmte over spørsmålet "Griseboerne",
d.v.s. Norges utvalgte. Men naturligvis vælger de ikke
ham, som har fåt spørsmålet rejst og er den eneste, som
helt har studeret det. Hans bok er færdig og kommer nu
i flere tidsskrifter, derefter selvstændig. - Jeg kommer
til å tape en 12 000 kroner på flomraset, ser det ut til.
Men dem og mere tror jeg, at jeg har på hånden, jeg
mener i mit arbejde, som går godt. Men så megen fin
utarbejdelse i det mindre, som her må til, forsinker det,
så jeg først senhøstes har det helt færdigt.

Jeg går mine turer hver evige dag, så jeg, gud ske tak,
begynner å bli magrere igjæn. Men stor vinding gir det
vel ikke. Jeg fryder mig med Ejnars barn, Elsbeths og nu
Erlings også. Vi spiser en støjende frokost sammen; gid
Arne og Liten var med! Huf, at der altid er så meget
ivejen med alderdommen. Karoline tåler ikke al den støj,
siger hun. Jeg trives i den. Hils dem, og hils frøken
Kraus. Jeg tenker bestandig på dig Dagny; bare jeg
kunde tænke på dig uten bekymring! Hils dine vænner
og Bjørn fra

din væn
far.

SIDE: 141

Aulestad 1908 18/7

Kjære, kjære Dagny, som dit siste brev fra 14de juli
har gjort mig glad! Jeg har haft våkne timer om næt-
terne for dit blads skyll. Det så så fattesligt ut, og jeg
tænkte mig alt muligt. Bekymringen steg så ved at
Ejnar har inladt sig på ny voldsomme grube-spekula-
tioner . . . Dette vakte så bekymringen for dig også. Og
for Bjørn. I er alle oppi det resikable og uvisse, og det
kan holde en far våken.

Gid nu din trygghed ikke er selvbedrag! Foreløpig
kjænner jeg mig glad og lettet. Å, så lettet. Hvor
grænseløst jeg holder av dig, Dagny, det kommer op i
slike stunder.

Jeg har denne gang en sa god, fast komposition at
arbejde over. Det går langsomt, her er slikt elektrisk
jag i luften; men det går. Jeg lover mig en fredelig tid
æfter dette tunge tag. Det siste. - Her har rægnet væl-
digt i otte dager. Nu ser det ut å bli godvejr igjæn.
Mange besøkende. Har dere siden set Hyacinthe Loyson?
Der er skrevet så vakkert om mig i flere utenlandske blad,
som jeg har fåt. I min ensomhed trænger jeg lit av det;
for under et stort arbejde faller mange meget mismodige
stunder. Men i det hele og store er her dejligt og fredeligt
og håbefult hver morgen jeg går til arbejde. Jeg ælsker
Aulestad. Med Erling og Tekla går det rent storartet. At
han lever av os, har han ingen idé om. Han finner det
fullt i sin orden, at der for Aulestad betales skatter av
mig og at han tar intægten - på så lit nær, at det er
morsomt. - Å, så længe jeg kan tjene, er det da også
ganske det samme. Jeg bryter ny jord også i år. Sjøen

SIDE: 142

er nu atter istand (om nogle få dager). Hils nu alle, gut-
terne mest! Jeg savner dem hver evige eneste dag, og
nejgu om dette skal hænde mere, at de ikke er her hos
os om somren.

din væn
far.

Aulestad 1908 3/8

Kjære Dagny, jeg vilde, at du oversatte følgende for
Hyacinthe Loyson.

"Les ames ennemies" er værk av en ægte digter og en
ægte dramatiker, og der er en av de personer, som op-
træder, der er mæsterlig og ny, det er præsten. Næst
ham kommer moderen, næst henne datteren; i henne
er der ænog noget sublimt.

Men så umådeligt for meget deklamation, selv om der
er megen veltalenhed i den, ja, undertiden stor veltalen-
hed. Den generer, den irriterer.

Og så er det selve konflikten. Den store, religiøse strid
gjælder ikke gud eller ikke-gud, den gjælder ikke religion
eller ikke-religion, den gjælder de hellige skrifter og for-
holdet til dem, således som præsterne på grundlag av dem
har utarbejdet et absurd religiøst system.

Profeternes religion, fortsat av Jesus av Nazareth,
er moral, bare moral, er, at vi skal gjøre, hvad de kaller
"guds vilje". Men Paulus's religion er tros-dogmer, derav
er gjort sakramenter. Den er en splittergal religions-filo-
sofi, bygget op på et splittergalt begreb om kosmos, om
tilblivelsen og tusenaarsriket, altings ende her på jorden
og begynnelse i en annen verden.

SIDE: 143

Hadde striden været ført om dette og på nogle av de
svake punkter i Paulus' kosmos-lære (f. e. at der slet
ingen himmel er, bare uænnelighed rundt om os og der-
for heller ingen "underverden"), så hadde striden mellem
præsten og naturforskeren hat stor realitets-interesse;
nu er den betydningsløs og heller til gunst for præsten.
Da hadde stykket også hat en annen utgang. Den nu-
værende er meget godt gjort; men den byder imot
ved sin uretfærdighed. Der er mere teater i den æn san-
hed. Også jeg vilde, Florence skulde ha været ført til
dødens rand av forældrenes strid, men være rejst av far'
ens sanheds-energi, så hun blev frisk ved at han fik
henne ut av de falske forestillingers vold. Lad dog også
sanheden engang få gjøre sit mirakel! Jeg vænter på
Paul Hyacinthe Loysons næste bok, og den skal jeg skrive
fortale til! Nulle kommer her idag.

I mit arbejde har jeg sejret. Nu tar vi ut igjæn til
høsten.

din ælskende væn far.

Postkort uten poststempel.

Swanstrøm kommer her på lørdag (idag onsdag den
sjette). Hvis det opgjør han bringer, er godt, skal du få
noget herfra. Gaven blir vel ikke uhyre; men en tusen
kroner er vel også en hjælp. - Du skal ikke tale om
Linda Murri, for henne kjænner du ikke. Men en stor-
man som prof. Guglielmo Ferrero må kunne overbevise
dig om, at mit syn er rigtigt. Det er utvilsomt, at den som
straks rådet kongen til å benåde henne, også har tat mål

SIDE: 144

av hvem hun er. En av samtidens fineste, ædleste skikkel-
ser. Hun skrev mig nu til. Bare den skrift er en martyrs
ædle, rene bud til samtiden.

Din væn
far

(Postkort 27/7 08)

Vi har brølt av Fallières-numret. Jeg sendte det straks
til kabinets-sekretær Grønvold. Er det Bjørn, som har
været med? Ja, dette er det ægte vidd. Godmodigt, glim-
rende. Men forutsætter kjænskap. Fortæl nu lidt om den
ny situation, som er skapt med 10 centimes-numrene.
Her har Sir Max Waechter og lady Waechter været. Du
vet, han som rejser rundt til hofferne og de mest kjænte
i hvert land for å vække arbejde for Europas forenede
stater. To ælskelige mænnesker . . .

Jeg kommer til å gjøre en liten rejse mot Målstræverne.
Godt vejr like til idag. Men idag søndag den 26de, regn.

din væn far.

Aulestad 1908 26/8

Kjære Dagny, jeg blev så bevæget ved å få dit brev,
deri du siger, at du i din travelhed og pengenød vil
komme hit til den ellevte september 
[gullbryllupet].

Min kjære væn, deri er ingen mening!

Desuten: hvad fest blir dette, siden jeg neppe kan
gå, og smærterne i lysken på begge ben og i knæerne
siges å komme fra hjærtet? Det kan gå over; men det
er bebudelsen.

Så åndskraftig som jeg er, finner jeg det uhældigt;

SIDE: 145

men det berøver mig ikke min livsglæde eller munter-
hed.

Kun må dere andre ikke late, som det ingenting er.
Navnlig bør du ikke gjøre denne lange rejse, når for-
nøjelsen ved den ikke kan være fullkomnere. Vi ska1 nok
engang igjæn komme til dig.

Fru Michaëlis er her, skilt fra sin man. Hun er så
ægte og begavet; vi ælsker henne.

I al hast

din væn
far

Aulestad 1908 28/8

Kjære Dagny, Claus Hansen har fejet væk al ængstelse.
Hjærtet er ikke i forkalkning, men så godt, at bare andre
på 76 kunde ha maken, så var værden lykkeligere. Ulæm-
pen med benene er forbigående og bør ikke ænses; min
diæt er som den skal være; kun må jeg være varsom med,
hvad jeg drikker, at det ikke blir for meget. Jeg må av-
sted til utlannet, dog ikke Paris (for bronchitens skyll,
som jeg forresten nu er kvit.) Ja, så er det bare å få
arbejdslysten igjæn; ti så vanskelig, jeg har hat for å
gå, har den minket betydelig.

I det hele en stor og god tidende. Jeg håper, den er
riktig . . .

Jeg synes, at mor er bedret meget under Magnhilds
massage. Mindre jeg. Bjørn er frisk igjæn, han arbejder.
Fru Michaëlis er her, som jeg nok har sagt dig, ælsket
av os alle. Sover, arbejder, har fred. Vi gruer os til den
ellevte, og til inpakking og opbrud. Men det må til.

Hele værden er åndløs og uinteresseret, ingen nye

SIDE: 146

melodier instemmes. Bergliot har nyttet dette ophold til
å bryte med Bernt Lies; noget må hun altid bestille.
Jaja, du har henne vist snart i Paris. Hils gutterne og
frøken Kraus

fra din væn far.

Palace Hotel Gøteborg 27de mai 1909

Kjære, kjære vor Dagny, som er i vore tanker, straks
vi vågner og straks vi er fri for andre. Og i vore sam-
taler, når vi er alene. Tak for dit brev. Det har rørt mig
å finne dig igjæn i dine gamle fantasier om eget hus.
Jeg er også trygg på, at du engang når både denne
din drøm og de andre drømme. Men ikke nu. . . .

Vi har hat det storartet i Kaiserhof, i d'Angleterre
(de samme værelser, som du kjænner fra sist, vi var der)
og nu her i Palace hôtel i Gøteborg. Igårkvæll selskap
for os her av vore kjære vænner, som i Kjøbenhavn hos
Hegels (storartet!), som i Berlin hos Schachians og Dr.
Elias. Bjørn i strålende humør . . .

Fra Kraus skal jeg hilse. Han er parat til hvad du vil.
Idag kl. 2 videre. Sover i Fredrikstad, for å skilles imor-
gen, fredag. Karoline videre kl. 10 til Kristiania, er der
kl. 12, og jeg til Torsø på to dager. Tusen, tusen hilsener
til gutterne og frøken Kraus fra

din væn far.

SIDE: 147

Kjære Dagny, dine to brev har alvorlig forskrækket
mig. Der blir aldrig ænne på dette med dødsboet, og
én av grunnene er, at du ikke taler med nogen. - Jeg
føler, at du blir bedraget.

. . .

Bergliot har nu forladt os. Uten henne var vi vanskelig

SIDE: 148

kommet over disse svære tider. Hun er meget syk; men
nu repareres hun som et gammelt forsømt ur. I tænderne,
halsen, hodet, maven, benet. Barna er for søte under
"søsters" opdragelse. Idag kommer Elsbeth og hennes . . .

Nulle kommet, søt og stille og lun. Tora Lunde var her
nogle dager, hyggelig som altid. - Om Linda Murri tåler
jeg neppe ænnu å skrive, så dypt intryk gjorde hun. Et
ansigt som den tragiske maske. Der stod stivnet rædsel i
det. En røst, som smærtet ved alt, den var tvinnet sam-
men av, en vellyd, som tok tårer. Når jeg tænker på
henne, faller et sort tæppe over livet.

Et langt brev fra Cavling. Han er blet helt erobret
av Mr. Cook. Noget ærligere, stærkere lysende, mandigere
har han aldrig mødt. Både Otto Sverdrup og Roald
Amundsen kjænner ham. De siger det samme. - Jeg er
så nervøs, at undertiden skjælver hele mit legeme. Især
om natten. Jeg sover derfor så dårligt. Å, var jeg utenfor
dette! Oppe av det! Jeg skriker og vånder mig av kjed-
somhed og længsel æfter liv og arbejde. - Kommer gut-
terne dine? Ånej. Her kommer ingen. Og jeg selv ingen-
steds. Karoline har aldrig, på mange, mange år, set så
godt ut. Og er jo min stille trøst. Og dine brev, især når
de er lange, lange. - Bjørn skal komme til Norge imor-
gen, siges der. Jeg holder så småt på med en kantate.
Men anstrænger jeg mig, så lider jeg for det. Jeg kan
nu gå igjæn uten smærte. Men får ikke lov. - Uf! -
Ja, hils gutterne dine.

Adjø! din væn far

SIDE: 149