{dokprovignett}
Bjørnstjerne Bjørnson(1832-1910) Artikler og taler
KRONOLOGISK
s.486  
At tage Sagen i sin egen Haand.

("Verdens Gang", 9. Sept. 1904.)

   Jeg ber Dem, Hr. Redaktør, at stanse, saa vidt De kan,
den ikke længer helt hæderlige Trafik at nævne Flaglovens
Sanktion som et Bevis paa, hvorledes det gaar til, "naar
man tar Sagen i sin egen Haand". Den er absolut et Bevis
paa det modsatte, nemlig paa, at man kan naa frem til sin
Ret ved Forhandling, bare ved Forhandling.
   Hverken Kongen eller den svenske Regjering vilde fore-
tage noget, som krænkede norsk Lov, og det gjorde, at
Loven blev sanktioneret. Man havde paa Forhaand sikret
sig det gjennem venskabelig Underhaandsforhandling.

   Det er saaledes jeg vil, at man altid skal bære sig ad.
Ikke forcere nogen Sag, deri man tror at have Kongen imod
sig, fordi han tillige er Konge i et andet og større Land,
som han maa tage Hensyn til. Og kan vi, under saadanne
Omstændigheder, slet ikke komme til vor Ret, da heller
opløse Unionen. Et norsk Ønske om det, som vinder to
Tredjedele af Vælgerne for sig, kan Svenskerne ikke ville
staa imod. Det forklarer deres egen Interesse dem, at der
er andre Former for Forbundet, som da vilde være nyt-
tigere og tryggere end Unionens.

   Dette er det, jeg forstaar ved, at vi under hver Tvist
med Broderfolket alene skal forhandle, "bare forhandle".

   Jeg ber Dem, saavidt det er Dem muligt, ogsaa at
stanse en anden Trafik, som ogsaa begynder at blive uhæ-
derlig. Bostrøm sagde i Rigsdagen, at vi maa finde en
Løsning af Konsulatsagen; "ellers tager Nordmændene den
i sin egen Haand". Jeg har givet den - autentiske For-
klaring af Ordene, at slige Forsøg ikke vilde være nogen
Vinding for Nordens Fremtid; "vi maa ikke ved vor Ufor-
stand friste Nordmændene til sligt".

s.487  
   At ville udlægge det anderledes, nemlig som Bevis paa,
hvorledes vi kan imponere paa Svenskerne og gjøre dem
rædde, er et saa urkomisk Skryt, at vi nu af Undseelse
skulde slutte med det. Men ovenikjøbet at ville slaa det
fast som Grundtype: saaledes skal vi hvergang bære os ad,
Død og Pine, da gaar det! - ja, de har tabt paa det én
Gang; de bør endelig forsøge det en Gang til!

B. B.


\n
    
bla bakover
bla forover
   
bla bakover
bla forover