{dokprovignett}
Bjørnstjerne Bjørnson(1832-1910) Artikler og taler
KRONOLOGISK
s.96  


"Fremmed"

   Selve Stridsæmnet gider jeg ikke engang nævne, det er for uvæsent-
lig; her er alene et enkelt Udtryk, som jeg vil tage frem, det er Ordet
"Fremmed"; Herman Bang er en "Fremmed" blandt os.

   Jeg føler mig skamfuld, hvergang en Landsmand bruger det paa
denne Maade. "Du er en Fremmed; hvad vil du her?" Jeg kjender mig
hver Gang drevet til at sige: "Du er en Fremmed, vær velkommen!"

   Saa mangen en Gang, naar Børstenbinder Jeppesen fra Danmark
skammedes ud, fordi han var en "Fremmed" (hvad som syntes
endnu værre, end at han var "Børstenbinder"!), har jeg følt mig
drevet til at tale. Jeppesen har sat sit Liv ind paa den Gjerning, som
syntes ham den største af alle og blandt os ubetinget var den mest
forhadte, den at lære Arbejderne at tænke selv og at holde sammen.
s.97   Herfor fortjener han alles Agtelse. Og hvad vi end mener om hans
Maade, og hvor meget vi kan have imod meget han har gjort, det
Dygtige i det, Begyndelsens Stortag, det kunde ingen anden end en
Fremmed tage, og derfor skylder vi ham Tak.

   Hvad var Norge uden de Fremmede? I Haandværk, Industri,
Teknik, Handelsskab, Kunst, sociale og politiske Opgaver? Enten
maa vi ud iblandt dem, eller de maa hid til os.

   At skjælde ærlige Folk ud for "Fremmed", deri er slet Arv fra den
Tid, de forskjellige Stammer hadede hverandre; derfra er Arven gaat
videre ind i Bygdesneverheden, og derfra videre ind i den slettere
Patriotisme. Der er Grisemoral i den: en vil være alene i Trauget.

   Vi maa rydde den ud. Vi maa takke til, naar nogen vil gjøre Tilbud
fra fremmed Aandsliv og Kunskab.

   Derimod er der én Side ved det, som vi samtidig maa passe paa ikke
faar for stor Indflydelse.

   Saa bra det var, at Jeppesen vakte vore Arbejdere til Selvtænkning
og lærte dem at slutte sig sammen, - - det er dog neppe heldigt, at en
dansk Mand er blevet den ledende Socialist i Norge. Dansk Aand og
Karakter er ikke norsk! De er saa forskjellige som Vilkaarene, der
fødte dem. Socialismen i Norge vilde have artet sig anderledes og
havt en helt anden Magt under norsk Ledelse. - -

   Saa vækkende og velgjørende det kan være at høre en fremmed
myndig Tale i Filosofi, i Litteratur, i Kunst, i sociale Spørsmaal, [. . .] i
Længden
, altsaa fremover til at vinde ledende Stilling, vilde det blive
til Beste for os.

   Alt, som sees paa, skifter, eftersom man selv staar til. Dette gjælder
foran de udvortes Ting som foran de indvortes. At lære, hvad andres
Øjne har sét, er ofte frigjørende. I Længden at se gjennem andres
Øjne, bliver til Tab for os.

   Havde H. H. i al Stilfærdighed sagt noget saadant overfor Herman
Bangs Forsøg paa at rejse en ny Kunstinstitution iblandt os, saa
havde vi alle givet ham Ret.

   Men dette Sprog, denne Uretfærdighed og Bagvaskelse, . . . fra alle
Kanter mødte os nu det samme. Om de var nervøse, ophedede
Grandhotellister, Varietister, Pjolterdillere og Nattesusinger alle-
sammen, saa kunde det ikke være værre.

B. B.

s.98  
\n
    
bla bakover
bla forover
   
bla bakover
bla forover