Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Bjørnstjerne Bjørnson KONG EYSTEJN DE HANDLENDE EYSTEJN SIGURD Norges konger. SIGURD RANESON VIDKUN JONSON SIGURD SIGURDSON BERGTOR BOKK lændermænd. JON MØRNEV, lagmand. OTAR BIRTING, kong Sigurds kjærtesvend. Skalden IVAR INGEMUNDSON MALMFRID, Sigurd Jorsalfars dronning. AUDHILD, kong Eystejns frænke. BORGHILD, Olavs datter af Dal. En tjener hos dronningen. En mand i høj hjælm. Hær-mænd i begge kongers følge. Ting-mænd. Første akt foregår i Borg, de øvrige i Nidaros. SIDE: 1 Et rum i borgen i Sarpsborg. EYSTEJN. BORGHILD. SIGURD RANESON kommer. EYSTEJN Nu, dig er det dog, Sigurd Raneson! - (iler mod ham). Velkommen! (fører ham frem). Kun noget vig- tigt har ført dig fra Trøndelag hid ned på denne årstid. SIGURD RANESON Så er det, herre konge! (ser Borghild). EYSTEJN Først må du vederkvæge dig efter rejsen. Jeg skal give besked. BORGHILD Det skal jeg . . . EYSTEJN Vist ikke. (En skutilsvend viser sig i det samme, kongen taler til ham). SIGURD RANESON Jeg behøver intet; jeg har taget ind hos lenderman- den her, min gamle ven; jeg trænger intet. SIDE: 2 EYSTEJN (til skutilsvenden). Vel. (denne går). Sæt dig nu ned. Det er kært at se dig, svoger! SIGURD RANESON Det glæder mig at høre. - Men I er ikke vel, siger man. EYSTEJN Siger man, ja. Jeg må holde mig inne et par dager. SIGURD RANESON Med sælskab, som det lader. EYSTEJN Med sælskab ja, - ellers var det jo også uudhol- deligt. Borghild, datteren på Borg, du kænner faderen. SIGURD RANESON Min gamle krigsfælle! (De hilser hverandre. Til Eystejn med betoning). Ja, han er også her? EYSTEJN Naturligvis. (Der er en stund taushed). BORGHILD (rejser sig og vil gå). EYSTEJN Nu? SIDE: 3 BORGHILD Den fremmede er vist ikke kommet forat tale med mig. EYSTEJN (rejser sig). Men forlad ikke borgen; jeg har ænnu noget at tale med dig om. BORGHILD Jeg skal vente. EYSTEJN (kommer tilbage, sætter sig). Nu . . . du er så alvorlig idag, min svoger; jeg kan tænke mig, at du længes efter at få tale ud. SIGURD RANESON Ja, det er ellers ikke min sædvane at falle med ærin- det in over tærskelen, især når det er mit eget. Men dennegang får I have mig undskyldt. EYSTEJN Tal ud, min ven, og tal straks. SIGURD RANESON Da vil jeg begynne med at minne eder om vort gamle venskab. EYSTEJN Hvad er det, Sigurd? SIGURD RANESON Så vil jeg minne om, at jeg også var en ven af eders far. SIDE: 4 EYSTEJN Han havde neppe nogen bedre. SIGURD RANESON Han sagde, at jeg frælste ham og hans hær i Werme- land; han gav mig derfor sin søster i ægte og forlenede mig med finne-færden i sin og sønners livs-tid. EYSTEJN Er det om den -? SIGURD RANESON Vidkun Jonson og jeg var de siste, som forlod hans lig på valen ved det ulykkelige overfald i Irland. EYSTEJN Visselig, du er den mand i Norge, som mest for- tjener taknemmelighed og hæder af os brødre. SIGURD RANESON Nu vel (rejser sig). Så meget forlanger jeg ikke, men agtelse og ret. EYSTEJN (ligeså). Hvad er det, frænde? SIGURD RANESON Din broder, kong Sigurd, sidder i mit hus. Hos ham min hustru, hans faster, og hos hende min søster; men ved siden af hende Ivar af Flod, hendes man. Da SIDE: 5 pålægger kongen ham straks at gøre sig færdig forat drage til Irland og kræve den undersåtlige skat af Irerne. Skibene lå færdige i Nidaros. Ivar af Flod svarer kun: "intet kom mig mere uventet", rejser sig, tager farvel med kongen, sin hustru og os og rejser. Kongen var meget munter den kvæld og sad så længe i samtale med min hustru og søster, at bænkerne om- kring bordene blev tomme. Men ænnelig lod han kvin- nerne følge, min hustru til sit rum, men min søster, lændermanden Ivar af Flods hustru til hans eget. EYSTEJN (som syntes at ville sige noget, tier, går, stanser og går, til han ænnelig atter står hos Sigurd Raneson). SIGURD RANESON Da jeg den næste morgen hørte det, gik jeg ikke in til mit eget bord, hvor man en stund måtte vænte, og dernæst begynne uden mig. Da jeg ænnelig kom, satte jeg mig uden først at hilse på den gæst, som i mit eget hus havde vanæret mig og min slægt. EYSTEJN (vender sig og går). SIGURD RANESON (efter en liden stund, uagtet Eystejn ikke kom tilbage, men står et stykke fra ham). Da sagde kongen: "Du opfører dig ikke så sømmeligt, som du plejer. Du lader mig vænte her på værten, og du gør mig ikke den skyl- dige ære, når du stiger in." (Eystejn kommer mod ham.) SIDE: 6 Da svarede jeg: "Den ære, du nyder, den nyder du just ikke, fordi du ej fortjener det modsatte!" - Han blev blodrød, taug en stund, tog sig så i det, sagde: "Du er kort for hovedet idag, svoger. For- styr ikke glæden her, ti vi andre er lystige!" "Det kan ikke jeg, slig spot og spe, som du har ført over mig og mit hus!" Da kunde han ikke længer styre sig, men kastede alt fra sig, og ropte, så det drønnede i salen: "Tør du, din tyv, understå dig at tale så til os!" - "Tyv," svarede jeg og rejste mig, "det navn har jeg ænnu ikke båret." - "Hvem er større tyv æn du," sagde han, "som uredelig forvalter finne- færden, så kongerne kun får halvdelen af, hvad de skal have. Men jeg skal nu intet hensyn længere tage; fra idag af går jeg frem med den største strenghed mod dig!" Han rejste sig, alle med ham. Siden talte jeg ikke med ham, og ingen anden for mig. Kong Sigurd tilgiver neppe den, som har gjort ham uret, men den, han selv har gjort uret, tilgiver han aldrig. - Det skønte jeg, længer var der ikke trygt for mig i hans nærhed; selv tolfte flygtede jeg, og står nu her. EYSTEJN (går igæn). SIGURD RANESON (da Eystejn kommer igæn og ser fast på ham). At få ret af kong Sigurd, er ugørligt for mig; - men nu kommer jeg til dig! SIDE: 7 EYSTEJN (fast). Jeg hjælper dig ikke mod kong Sigurd. SIGURD RANESON (træder tilbage). Du gør det ikke, Eystejn! EYSTEJN Aldrig! SIGURD RANESON Dette troede jeg ikke at have fortjent - hverken af ham eller dig. EYSTEJN Du kænner Sigurd så godt som jeg. At svare ham således, er at lokke på skogens stærkeste og vildeste dyr. Har du gjort det, får du selv tage stød. SIGURD RANESON Her er altså ikke ret længer i landet nu, - ikke engang for kongernes frænde. EYSTEJN Du har selv forspildt din ret ved den måde, du har sagt dette på. SIGURD RANESON I alle fald kan det kun gælle Sigurd, ikke dig. Intet fritager dig for at skaffe mig mit gode navn tilbage og min slægt oprejsning; ti dette er min ret. SIDE: 8 EYSTEJN Jeg kan for din sags skyld ikke rejse ufred med min bror. SIGURD RANESON (står lidt). Den konge som ikke kan skaffe ret, fordi den bliver ham for dyr - EYSTEJN - han er ingen konge, mener du. SIGURD RANESON Det sagde du selv. (Begge tier). Så er der intet annet for mig nu, æn at forlade landet. EYSTEJN Jeg frygter, der er intet annet tilbage. SIGURD RANESON Vel; så skal jeg gøre det. Jeg skal hænte min hustru, eders faster, og med henne skal jeg flygte fra hennes brorsønners land, fordi der ikke længer er lov og ret. Jeg skal ikke tage med mig mere æn eders faders sværd, det han bar, da han faldt. Det gods, jeg har, skal jeg lægge efter, som gengæld for det, jeg har mis- holdt både faderen og sønnerne i de mange år jeg har tjent dem! Og så skal jeg lade min søster efter som frille hos kong Sigurd, og lade den andre kongen også sidde her i fred - med sin frille, - så skal ingen sige annet, æn at jeg rejser vel lønnet, og fra et land, som bliver anstændigt og vel styret efter Guds og landets love! SIDE: 9 EYSTEJN (i kamp). Nej, gå ikke! - Jeg mener: ikke ænnu, ikke så. - Vænt og hør . . nej, gå! Det er rigtigt: gå! SIGURD RANESON Nej, nu går jeg ikke (kommer tilbage). EYSTEJN (med stigende, men undertrykt harm). Jo, Sigurd, gå! Den dag, da jeg må træde i skranken mod min bror, den må komme! (tager sig) - men ikke ænnu, ikke således. SIGURD RANESON (nærmere). Jo, netop således! Mod mig kan han krænke loven, - men tager du dig af min sag, må han helt gå lovens vej, og loven, den er for mig! EYSTEJN Og den, som ydmyger Sigurd med loven i hånd, ham vil han tilgive? Aldrig! Med eller mod lov - han tåler ingen ydmygelse. SIGURD RANESON Men så er jo kampen uundgåelig! Og hvorfor da ikke vælge en sag, som står på lovens grun og giver hel ret? EYSTEJN Fordi du vilde være den første til at forfærdes over følgerne! SIGURD RANESON Jeg! SIDE: 10 EYSTEJN Den dag landet for din skyld stod i borger-krig (Sigurd Raneson gør en stærk bevægelse), vilde du være den første til at forlade mig forat få fred. Du vilde kaste dig for hans fod og tage alle vilkår - og jeg vilde stå der beskæmmet. SIGURD RANESON (tier). EYSTEJN (med højhed). Det skønner du: at jeg har gjort alt, hvad der står i et mænneskes magt for at ungå kamp. Men det skønner du også, at den dag jeg vælger kamp, må jeg sejre; jeg må ikke forrådes af mine egne! SIGURD RANESON Det vilde være første gang, at jeg har forrådt nogen! EYSTEJN Folket her er stolt af ham, og det med rette. De frygter ham tillige - også det med rette. I en kamp vil derfor mængden gå til ham, og den, som vil mægle fred, af den grund være nødt til at søge ham og ikke mig. Men ingen kan mægle fred som den, der er kampens årsag. Ser du, Sigurd, du vil gå til ham forat få fred, den dag kampen står for døren. SIGURD RANESON Det vilde i alle fall ikke blive på vilkår, uhæderlige for dig. SIDE: 11 EYSTEJN Det ved jeg; men det ved jeg også, at så var for mig intet vunnet; knuden mellem os brødre strammere; værre stilling æn den, jeg står i idag. - Og den er dog næsten ikke til at bære! - SIGURD RANESON Jeg medgiver, at så som I har jeg ikke tænkt. Jeg har tænkt mig min sag lovlig undersøgt, og dertil eders hjælp, - intet videre. - Dette derimod giver nye tanker. Rent ud sagt: det er mindre eders ord æn eders egen tilstan, som forfærder mig. I er harmere æn jeg. I har lidt mere æn jeg . . . (kommer til ham). EYSTEJN (tager ham i armen). Og tålt mere æn du (bekæmper sig). - Det, du nylig sagde mig, er småting mod det, jeg har sagt mig selv, derfor sårede du mig heller ikke. - Dog ét: (dæm- pet) min frille sagde du. Det er hun ikke! SIGURD RANESON Så beklager jeg henne. EYSTEJN Hvad mener du? SIGURD RANESON Hvis hun var det, så beklagede jeg dig. Men er hun det ikke, så beklager jeg henne; ti så har hun for eders skyld taget et hårdt ord på sig. Det første jeg her hørte, var dette. SIDE: 12 EYSTEJN (efter en stund). Du har kænt min bror Sigurd som dreng. SIGURD RANESON Ja. EYSTEJN Husker du ham, ung, ærgærrig, heftig, som han var; men altid stor-slagen: fuld ævne, fuld vilje! Da jeg rustede ham ud til Jorsal-toget, var det som hele lan- det beredede hans bryllopsfærd. SIGURD RANESON Ja, det var skønne forventningens tider. EYSTEJN Og et skønt tog! - Men kong Sigurd, den unge, stærke, kampglade kong Sigurd kom ikke mer hjem - og kommer aldrig hjem igæn! Sådan som han den- gang var, sådan er hun, du så sidde her; det er hans egen ungdom annen gang, - jeg har aldrig set noget skønnere æn ham dengang og henne nu! SIGURD RANESON Nu begynner jeg at forstå. - (Længere stilhed.) EYSTEJN Ja, hun har for min skyld taget et strengt ord på sig. Hun gør intet halvt, og hvad andre siger, er henne intet. SIDE: 13 SIGURD RANESON Og du? EYSTEJN Ja; - nu er det unægtelig bedre her æn at bryde op og følge dig nordover for at kæmpe med min bror. SIGURD RANESON Så som du ser det, er kampen uundgåelig. Men skulde det dog ikke først prøves, om han vil bøje sig under lovens afgørelse eller ænog tage minneligt for- lig. Således måtte sagen kunne inledes, at ikke hele landets velfærd kom på spil. EYSTEJN Ja, nu er du her, og nu kan vi frænder veje både din sag og hans og min stilling. Det vil tage tid; men det er langt til forår og ting-tid, vi har gode stunder. SIGURD RANESON Tak! Mere ønsker jeg ikke for det første. - Og har jeg været for hæftig, Eystejn, så husk, hvad jeg har båret i mit sind i disse tre uger. EYSTEJN (trykker hans hånd). Du fortjente annet af os brødre æn hans tvefold krænkende adfærd og mit kolde råd, jeg skønner det. Men du bad mig om det, som jeg altfor gærne vilde, - derfor sagde jeg nej. SIGURD RANESON Farvel! SIDE: 14 EYSTEJN Farvel! (følger ham til døren, går selv ud og kom- mer igæn med en skutilsvend). Gå derin og se, om Borghild ænnu er der; i så fall få henne herin, hvis hun dertil er villig. EYSTEJN. BORGHILD. BORGHILD Her er eders drik, herre. EYSTEJN Nu igæn? BORGHILD Ingen vægring! Jeg længes efter atter at ride ud med eder. Altså drik og blev frisk! (han drikker.) BORGHILD (tager skålen og sætter fra sig). EYSTEJN Tak. Men rideturene - ja, de må nok nu opsættes. Jeg har fåt alvorlige ting at tænke på. BORGHILD (hurtigt). Som kaller eder bort? SIDE: 15 EYSTEJN Som kaller mig bort. BORGHILD (står lidt, faller så om.) EYSTEJN Borghild! - Min Borghild, - se op! - Jeg rejser ikke ænnu! Ikke på en måned, - Borghild! (han har støttet hennes hoved over sit knæ. Hun slår øjnene op, giver et skrig og brister derpå i gråd.) Borghild! Ikke på en måned ænnu, rejser jeg. Hør mig. (han letter henne helt op, men holder henne i sine arme.) Det vidste vi dog begge, at skilsmissens stund måtte komme. (han fører henne til sæde.) Således som vi har fun- net hinannen, kan vi ikke mere skilles; men at være fra hverandre må begge finne os i. (han sætter henne og sig ved siden.) Aldrig har jeg før nu talt elsko- vens ord til dig; aldrig har du sagt noget til mig. Men uden ord, så ved vi begge, hvad her er bundet. Og jeg svigter ikke! (Borghild græder nu stærkere.) Men Borghild, hvorfor græder du så? (hun ser på ham og gæmmer derpå sit åsyn under heftig hulken.) Der er ting i verden, som ikke kan ændres. Jeg har mange pligter, som ere bundne forud før. De må også fylles. (Borghild rejser sig, han gør det samme, men da hun vil gå, stanser han henne.) Borghild! Går du? (hun nikker.) - - - For be- standig! (hun nikker og vil rive sig løs. Han om- slynger henne.) Aldrig skal det ske! (hun ser på SIDE: 16 ham.) Hvorfor ser du på mig med sådan tvil? (hun dækker atter sit ansigt og vil rive sig løs.) Borghild! Jeg har mødt dig med ærlighed. Og ærlig vil jeg være: det du vænter af mig, kan jeg ænnu ikke sige. BORGHILD Lad mig gå, lad mig gå! EYSTEJN Nej, ikke således! Vi har havt for herlige stunder til det! BORGHILD Å, lad mig gå! Jeg vil ikke høre mere! EYSTEJN Nu handler du ikke rigtigt imod mig! (slipper). BORGHILD Jeg har intet sagt. EYSTEJN Hele din adfærd er en klage over mig. BORGHILD Jeg har ikke klaget. - Lev vel! EYSTEJN Kan du gå, Borghild, - så gå! BORGHILD (kommer, kaster sig for hans fødder). Tag mig med! EYSTEJN Nej. SIDE: 17 BORGHILD Tag mig med. EYSTEJN Nej; dertil ælsker jeg dig for højt. (vil løfte henne). BORGHILD Ælsker du mig, så tag mig med! Forlader du mig, å, så er det nu forbi! EYSTEJN (som forgæves har villet løfte henne, sætter sig og byder henne den annen stol, men hun omfatter hans knæ). Rejs dig, Borghild! Tog jeg dig med, så var det først forbi. BORGHILD Men jeg, jeg kan ikke mere være dig foruden! Du finner mig ikke igæn, rejser du! EYSTEJN Sådant må hværken tænkes eller siges. Vi har flere pligter æn én. BORGHILD Eystejn, tag mig med! EYSTEJN Borghild, forlang det ikke. BORGHILD Jeg forlanger intet; - intet, hør det, Eystein, intet. Bare: tag mig med! SIDE: 18 EYSTEJN Og det skulde din far tillade? BORGHILD Han kan også være med! EYSTEJN Det blev ingen god rejse for ham, - du ved, hvad folk allerede nu siger. BORGHILD Hvad bryder jeg mig derom! EYSTEJN Men han vil bryde sig derom, - og jeg. BORGHILD (rejser sig). Jeg siger dig, kong Eystejn, du er kold og du er fejg! Du har i livet ingen andre ælsket æn dig selv, - og det ænda ikke så højt, at du tør nogenting som ret forslår. EYSTEJN Så må det være let for dig at skilles fra mig. BORGHILD Å, Eystejn! tror du, at nogen, som har set i dit sind kan mere forlade dig! Du ved det jo, at uden dig er jeg vildsom! - Jeg har intet styre havt i verden, før jeg fant dig; det går hvirvlende rundt, bare du taler om at slippe mig! Å, gør det ikke! Mit livs SIDE: 19 frælse er din nærhed! Således har aldrig en sjæl tig- get en annen! EYSTEJN (tager om hennes hoved). Du herlige, brusende vandfall! Nu har jeg siddet uger ved det og har tænkt dybe tanker. Sådan har jeg siddet én gang før, og jeg tænkte aldrig, jeg skulde få leve det op igæn. Tror du, jeg er kold, når jeg er retskaffen imod dig. Tror du, jeg er fejg, når jeg er varsom med det, jeg ælsker. - BORGHILD Det er just dette i dig, som jeg ælsker, og som gør mig til det lydigste barn ved din hånd. Men det er jo også dette, som gør, at jeg ikke mere kan undvære dig. Bare et øjeblik skiller os, fylder jeg det med tusen tvil, - og hos dig igæn, er alt usigelig tryghed. Ey- stejn, du forstår det ikke du, som altid er dig selv lig, klar, retskaffen, god, du forstår ikke mig, så styg, som jeg er, og du ved ikke, du, at jeg føler det, som var jeg skabt til en forfærdelig ulykke. Å, lad det ikke ske! Du, du alene kan redde mig; ti alene hos dig har jeg sikkerhed for mig selv. EYSTEJN Det er dåds-trangen i dig dette, Borghild; den tyn- ger som mørkt vejr, den, når den ikke får førende vind. Derfor skøv jeg Sigurd ud! Os andre er denne ledige trang skøn at se; de tunge skyer går som forbud om mægtige ting gænnem vore timer. Du Borghild, også du vil udrette noget stort! SIDE: 20 BORGHILD (har sat sig på en liden skammel). Hos dig? Ja! EYSTEJN Hos mig, du kære? Jeg føler det så selv. Du er den andre del. Derfor vænt nu og lad mig først se. BORGHILD Hvilket? EYSTEJN Jeg hverken kan eller vil forklare mig. Men kan du stole på mig, så vænt. Og jeg er innen næste forår tilbage. BORGHILD (med udbrud). Et helt år! EYSTEJN Kanske før, men jeg har også andre ting at tage vare på. Jeg tror ikke, det bliver før. BORGHILD Og jeg? Et helt år - og ænda i uvished? Ti du er jo ikke vis. EYSTEJN Jeg er ikke vis. - Men jeg har håb. BORGHILD Hvad er da i vejen? EYSTEJN Intet, som angår dig; jeg ved, du tror mig. Og intet som angår mig. Mere får du ikke at vide. SIDE: 21 BORGHILD Mere får jeg ikke at vide. Og på dette tror du jeg kan leve? Leve i alt snakket her, og leve med mine egne tanker, som er hundre, tusen gange værre? . . Et helt år, og ænda i uvished . . . ! (rejser sig). Et helt år . . . det er, hvorlænge? Nej, Eystejn, dette kan du ikke ville byde mig! Men hvad er det, du kaller at ælske? Stille at fryde dig ved at jeg ælsker, - og når du ser dig glad deri, så tror du, at du ælsker! Et brusende vandfall kalte du mig! Når du sidder og beundrer det, så tror du, at du ælsker! Men det er det samme! Bare jeg får være hos dig, følge dig, se dig, tale med dig, uafladelig! EYSTEJN Da ælsker jeg dig højere! Ti så lidt lader jeg mig ikke nøje med! Min skal du blive, - hvis Gud vil! BORGHILD (foran ham i jubel). Ja, ikke sant! Men hvorfor så ikke nu, straks, her! Hvad vænter du på, du, som er kongen? EYSTEJN På mine pligter som konge. BORGHILD Men du ælsker mig, sagde du, Eystejn? EYSTEJN Det er dig jo det samme? SIDE: 22 BORGHILD Det har jeg aldrig sagt! Den største stolthed, som nogensinne noget mænneske har følt, den vilde jeg føle, hvis jeg vidste, at du ælskede mig! EYSTEJN Og det ved du, idet du spørger, at jeg ælsker dig som En, der attrår sin egen højeste lykke! Eller som En, der i sorg og skuffelse havde lukket sig in, må ælske den, der kommer og åbner in sommersolen med ny kræf- ter, vide udsigter og varme dage, fra morgen til silde aften. Sådan ælsker jeg. Som en forkastet, der har fundet mer igæn, æn han tabte, som en for tidlig gam- mel der gives sin ungdom annen gang af kærlighed. BORGHILD Om du sad og talte så uden at høre op igæn, dage og nætter igænnem! - Men så vil jo Gud! Hvad er nu mere ivejen? EYSTEJN Noget, som intet har med vor kærlighed at gøre, og som du engang skal få at vide, men ikke nu. BORGHILD Men intil da, - følger jeg med dig. EYSTEJN Atter igæn! BORGHILD Å, Eystejn! Det er herligt at vide, at du ælsker mig; det er ænnu herligere, hvad du lover mig. Men det er dig jeg vil, enten jeg blir din hustru eller ej. Dig, SIDE: 23 dig, fordi jeg ikke mere er mig uden hos dig, eller ret- tere fordi jeg aldrig har været det før hos dig! Og det tror du nogen kan opgive, som ved, det er så? Op- give sig selv? Nej, livet er det, jeg holder fast hos dig! Kan du være så hård, du som er så god, eller så kold ved min skæbne, du, som siger, at du ælsker mig. EYSTEJN - Som siger -? BORGHILD Ja, for det er ikke ordene! Var det dem, så havde jeg nok for længe, længe siden, skønt vi aldrig før nu har talt om vor egen kærlighed. Dine ord er det skøn- neste, jeg ved, - men det er dette, som jeg kan give dig, når jeg er her i uger hos dig og vil være hos dig hele livet, om aldrig i andre kår æn nu, det er dette jeg vil forat tro, nej, ikke forat tro, forat leve; ti uden dig kan jeg ikke, nej, jeg kan ikke leve! - Og du? Vist; du kan leve uden mig; ti ellers gjorde du ikke dette. Men tror du, at du skulde bli ked mig? Tror du ikke, jeg skulde vokse med dig, lide, handle med dig? Da skulde vi møde din bror! Der er intet så stort, som ikke vi skulde nå sammen! Det skulde være lykke, evig at være optaget af det, du bærer, konge og ven! Skjult med over alt og i alt, se din lykke uden at sees, men hos dig, straks din sjæl atter trængte dig selv. Tro på mig, Eystejn, det er jeg som er givet dig i livet, jeg og ingen annen! EYSTEJN Du og ingen annen. (omfavner henne). SIDE: 24 BORGHILD Men så kan du heller ikke længer nægte mig at følge dig! Som du nu føler mig her ved dit bryst, således kænner du mig nu inne i din innerste vilje. Du kan intet beslutte uden det, jeg vil, - jeg går med dig! EYSTEJN Så ærbart har jeg siddet hos dig i disse uger, at jeg ikke engang har bedt dig om en kys. - Nu får jeg den? (Han kysser henne.) BORGHILD Henstrømmende mod et sådant øjeblik er livet, og siden kun, hvad deraf bliver født. Men det kan være stort nok, ti nu har du dog bestemt dig! Jeg skal følge, ikke sant? EYSTEJN Hele mit liv! BORGHILD Hele dit liv! Aldrig, aldrig mere være skilt ifra dig! Ingen dag uden at vi har været øje til øje! Å, når alt som herefter møder, finner os begge, - så er mit liv det største, som kan leves, og da ved jeg, at det også skal løfte dit. EYSTEJN Elskede ven, ét er at følges hele livet, et annet at være skilt i tid og rum for korte stunder. (ler). Skulde jeg fra nu af aldrig mere slippe din hånd, ikke vende mit øje fra dit åsyn? SIDE: 25 BORGHILD Spøg ikke, Eystejn! Du ved, hvad jeg mener. Jeg følger dig nu, du slipper mig ikke nu; ti det var at slippe mig for alle tider. Jeg siger dig det, Eystejn, spøg ikke. - Men det kan være det samme, vi kan gærne spøge; ti du har jo nu lovet mig det! EYSTEJN Det har jeg ikke. BORGHILD (med udbrud). Det har du ikke? EYSTEJN Det vilde være såre ufornuftigt; du må éngang tro, hvad jeg siger. BORGHILD Ufornuftigt! Nuvel, så gør det ufornuftige, ti det kan jo frælse mig! Du kan gøre det så, at alle fri- tager dig for skyld, du behøver jo intet at vide, jeg er med i følget forklædt eller med en frænde, en ven, og slet ikke med dig. Du ved intet; men jeg, jeg, jeg, jeg er med! Ja, så skal det være! Du skal se hele dit følge, og mig skal du ikke finne, og dog skal jeg være med! EYSTEJN Du sagde jeg skulde ikke spøge. Men nu vil jeg alvorligt, men kærligt sige dig: at du skal ikke tro, jeg spøger. Hvor og når jeg måtte finne dig i mit følge, sendte jeg dig straks hjæm. SIDE: 26 BORGHILD (slipper ham). Å, hvor godt jeg forstår, at du og din bror Sigurd ikke kan forliges! Han følger, hvad hjærtet driver til og det for fulde sejl. Derfor når han også det store; ti det kan ingen regne sig til! EYSTEJN Ja, du og han er meget lige. BORGHILD Ja, han vilde sikkerlig have forståt mig. Jeg vilde ikke have behøvd at tigge ham så bitterlig; ti han vilde af sit eget sind have kænt min hjærte-angst nu. Jeg kan, jeg tør ikke blive efterladt alene her! Å, at du aldrig selv har levet i stor jubel og i stor vånde, så du kunde fatte, hvad jeg frygter! I denne din evige lige- vægt er der noget tarveligt, som forsmår mig, for- kaster det bedste i mig - og bliver min undergang. EYSTEJN Var jeg som du, kunde jeg ikke nu hjælpe dig. Klag ikke over mig, som du dog ikke kænner, klag over dig selv, som stormer på forat ødelægge både din og min fremtid. Jeg beder dig; tro hvad jeg siger. Du fryg- ter for dig selv, siger du, når du blir alene her. - Tror du jeg frygter mindre? Jeg kænner dig, Borg- hild, skønt jeg ofte vil synes dig ikke at gøre det. Men når dine tvil kommer, og du ikke kan få tro op på dig selv, tro da på mig! Jeg er imorgen, som jeg SIDE: 27 er idag, og er det muligt, så kommer jeg igæn for at blive din ægteherre for Gud og mænnesker. Men en frille vil kong Eystejn ikke ægte. - BORGHILD Hvad vover du? EYSTEJN Det blev du i alle mænneskers åsyn, hvis du fulgte mig rundt land og strand. BORGHILD I mænneskenes øjne er jeg det alt nu. EYSTEJN Ikke i de forstandiges; din far, dine frænder er her, - og mig kænner de. Du drager til din gård, de følger mig som før, og da vil snart alle vide, at rygtet talte løgn. BORGHILD Hvor dette er spidsfindig dumt! Ti kunde jeg drage hjæm og sætte mig hen og spinde, naturligvis, så talte folk ikke længer om mig. Men når de ser mig ved dag og nat uden ro, kun på færde efter tidende fra dig eller om dig, dør så rygtet? Nej! Her hos dig er jeg stolt. Men forladt af dig, i uvished om du kommer igæn, da vil jeg gå som på spejderi i håb, i frygt, i stolthed, i skam, og det mindste ord af et ondt ansigt vil bringe mig til fortvilelse. Ved din arm, å, de kan le, de kan kaste efter mig! Alene og i uvished, - å, et barns øje- kast vil give mig en søvnløs nat, og hvad så alt kan hænde, ved Gud og ikke jeg! SIDE: 28 EYSTEJN Dette er forfærdeligt, Borghild! BORGHILD Men er det så ikke forfærdeligere af dig, som ved det og dog vil forlade mig? Og det for folkesnakkets skyld? Jeg spurte ikke folkesnakket, da jeg satte mig hos dig; men jeg kunde ikke annet! Du kan forlade mig, du, for folkesnakkets skyld, som du ikke stanser, - men mig dræber du, det er sandheden. - Å, at jeg må behøve at sige det, at du ikke føler det ud af min sjæl, som jeg føler alle tanker ud af din. (græder). EYSTEJN (har sat sig længere stun stille). Borghild, du bliver din og min undergang! BORGHILD Så dybt føler du dig bundet til mig, at min under- gang blev din? EYSTEJN Så dybt føler jeg mig bundet til dig. BORGHILD Og ænda kan du betænke dig på det, som kan sikre vor evige lykke. EYSTEJN Det er et stort bedrag, at den ligger i dette, om du nu følger eller ikke. Men vil Gud at jeg beholder den SIDE: 29 magt over din sjæl, som han alt har givet mig, så kan- ske vi får gå de lyse veje sammen. Derfor: om intet stod i vejen, slet intet; du fik ikke følge efter alt, som nu er foregåt. Bøjedes jeg under din lidenskabs storm en eneste gang, så tog Gud sikkerlig magten ifra mig, ti forat stå den imod har jeg fåt den. Jeg er øvet i dette. BORGHILD Å, hvor hjærteløst klogt. EYSTEJN Havde jeg mindre hjærte, så handlede jeg vistnok annerledes. BORGHILD Hårdere kunde du ikke handle! EYSTEJN Det kommer nok ænda an på, hvem af os to som ælsker højest. BORGHILD Så er det din kærlighed da, som træder mig i støvet. EYSTEJN Sikkerlig skal min kærlighed bære mere æn dine hårde ord, hvis jeg bare kan gøre dig godt. BORGHILD Du ser ikke; men det er min ulykke, at jeg ser! Dette skiller os for evig, og jeg er aldeles hjælpeløs. SIDE: 30 EYSTEJN Det bør ingen være. Løs dig dog fra en så ulykke- lig tro. BORGHILD Slige kolde råd! Denne uryggelige klarhed i dit sind hader jeg, ti den er dog så blind! EYSTEJN (mildt). Og dog, vil Gud, skal den blive dig til retledning. BORGHILD Ja, Eystejn, jeg ved det. Det er den, jeg evig træn- ger; men jeg må jo hade den alligevel, når den ikke forstår det! Når du går fra mig, blir det mørkt for mig, - o Gud, lys i hans sjæl, så han ser det; (græ- der) jeg føler mig så ulykkelig, det er forbudet, å, det er forbudet! - EYSTEJN (knæler for henne). Jeg gentager det i innerlig ærbødighed; ti der er noget så stort, så skønt, så sant hos dig; - i innerlig kærlighed, af det dybeste i min sjæl: tro på mig, næst Gud! Hvad der æn er os ætlet, min er du for Gud, og min skal du blive for mænneskene, så snart han tillader mig det. Dette tilsagn, du ælskede, må kunne give dig tryghed. SIDE: 31 BORGHILD Du herlige, når du taler med mig, sagtner det i mit sind, og dog bæver det; ti det er kirkeklokke-klang for en brud. Tak for alle, alle ømme ord; af dem lever jeg, alene af dem. Tak også for dine tilsagn, - men når jeg er hos dig, behøver jeg dem ikke, og når jeg er forladt, da hjælper de mig ikke; ti da hjælper intet i verden mig mere. (Han har rejst sig, hun synker grædende til hans bryst). SIDE: 33 Et rum hos dronning Malmfrid i Nidaros. MALMFRID, AUDHILD MALMFRID Hvad er det, Audhild? AUDHILD En stor tidende! MALMFRID Lykkelig eller ulykkelig, Audhild? AUDHILD Ja, det ved jeg ikke. Igår kom vi; inat kom kong Eystejn! MALMFRID Kong Eystejn! Han er jo i Borg, i landets syd- ligste del. AUDHILD Han er her! Han møder op idag på tinget med Sigurd Raneson. MALMFRID Imod sin bror, kong Sigurd? SIDE: 34 AUDHILD Imod kong Sigurd. MALMFRID Madonna, hvad betyder dette? AUDHILD At nu begynner kampen mellem brødrene. MALMFRID Nej, nej, nej! Her må den ikke begynne; ti her har min man ikke ret. AUDHILD Hvor har han ret? MALMFRID Audhild! AUDHILD Ja, jeg tåler ikke længer at se på, hvad I kan tåle! Nu følger jeg min frænde Eystejn herfra. MALMFRID Audhild! Audhild! AUDHILD Det gør mig så ondt, at jeg synes jeg aldrig mere kan blive glad; - men rejse vil jeg, må jeg! MALMFRID Hvem har så jeg? SIDE: 35 AUDHILD Ja, mig har I dog ikke; ti jeg siger jo intet, som I billiger, - og Gud skal vide, at jeg billiger heller ikke, hvad I siger! MALMFRID Du er hård med mig, Audhild, - I er alle hårde i dette land! Å, havde jeg kun én! EN TJENER (mælder): Kong Eystejn ønsker at tale med eder! MALMFRID Eystejn! Ja, ham, Gud, ja ham! (Tjeneren og Aud- hild går). EYSTEJN (Malmfrid imod ham og kaster sig til hans bryst og græder.) EYSTEJN (fører henne mildt til sæde). Jeg har tænkt ofte på eder i denne tid. MALMFRID Å, hvad har jeg ikke gænnemgåt! EYSTEJN Men sæt eder nu, Malmfrid, så vi kan tale sammen. MALMFRID Ak, ja, jeg har ingen havt at tale med. SIDE: 36 EYSTEJN Og det blir kun kort, at I kan tale med mig. Ti dennegang kommer vi neppe synderlig sammen. MALMFRID Tak, at I alligevel kom. (frygtsomt) Vil I ikke også tale med Sigurd. EYSTEJN Jeg søgte ham, før jeg kom til eder; men han var ikke til at finne. MALMFRID Han er aldrig til at finne. En bestandig uro er over ham. Han er ikke lykkelig, Eystejn. EYSTEJN Nej, det har han ikke været helt siden han kom hjem. MALMFRID Nej, ikke siden jeg kom, - (hulkende) jeg mener, siden han kom hjem. Å, så vær mod ham derefter! En, der ikke er lykkelig, må meget tilgives. EYSTEJN Det er sant, - og jeg tænker, at jeg har vist det. MALMFRID Lige til nu. - Men nu? EYST