Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Bjørnstjerne Bjørnson KONG EYSTEJN DE HANDLENDE EYSTEJN SIGURD Norges konger. SIGURD RANESON VIDKUN JONSON SIGURD SIGURDSON BERGTOR BOKK lændermænd. JON MØRNEV, lagmand. OTAR BIRTING, kong Sigurds kjærtesvend. Skalden IVAR INGEMUNDSON MALMFRID, Sigurd Jorsalfars dronning. AUDHILD, kong Eystejns frænke. BORGHILD, Olavs datter af Dal. En tjener hos dronningen. En mand i høj hjælm. Hær-mænd i begge kongers følge. Ting-mænd. Første akt foregår i Borg, de øvrige i Nidaros. SIDE: 1 Et rum i borgen i Sarpsborg. EYSTEJN. BORGHILD. SIGURD RANESON kommer. EYSTEJN Nu, dig er det dog, Sigurd Raneson! - (iler mod ham). Velkommen! (fører ham frem). Kun noget vig- tigt har ført dig fra Trøndelag hid ned på denne årstid. SIGURD RANESON Så er det, herre konge! (ser Borghild). EYSTEJN Først må du vederkvæge dig efter rejsen. Jeg skal give besked. BORGHILD Det skal jeg . . . EYSTEJN Vist ikke. (En skutilsvend viser sig i det samme, kongen taler til ham). SIGURD RANESON Jeg behøver intet; jeg har taget ind hos lenderman- den her, min gamle ven; jeg trænger intet. SIDE: 2 EYSTEJN (til skutilsvenden). Vel. (denne går). Sæt dig nu ned. Det er kært at se dig, svoger! SIGURD RANESON Det glæder mig at høre. - Men I er ikke vel, siger man. EYSTEJN Siger man, ja. Jeg må holde mig inne et par dager. SIGURD RANESON Med sælskab, som det lader. EYSTEJN Med sælskab ja, - ellers var det jo også uudhol- deligt. Borghild, datteren på Borg, du kænner faderen. SIGURD RANESON Min gamle krigsfælle! (De hilser hverandre. Til Eystejn med betoning). Ja, han er også her? EYSTEJN Naturligvis. (Der er en stund taushed). BORGHILD (rejser sig og vil gå). EYSTEJN Nu? SIDE: 3 BORGHILD Den fremmede er vist ikke kommet forat tale med mig. EYSTEJN (rejser sig). Men forlad ikke borgen; jeg har ænnu noget at tale med dig om. BORGHILD Jeg skal vente. EYSTEJN (kommer tilbage, sætter sig). Nu . . . du er så alvorlig idag, min svoger; jeg kan tænke mig, at du længes efter at få tale ud. SIGURD RANESON Ja, det er ellers ikke min sædvane at falle med ærin- det in over tærskelen, især når det er mit eget. Men dennegang får I have mig undskyldt. EYSTEJN Tal ud, min ven, og tal straks. SIGURD RANESON Da vil jeg begynne med at minne eder om vort gamle venskab. EYSTEJN Hvad er det, Sigurd? SIGURD RANESON Så vil jeg minne om, at jeg også var en ven af eders far. SIDE: 4 EYSTEJN Han havde neppe nogen bedre. SIGURD RANESON Han sagde, at jeg frælste ham og hans hær i Werme- land; han gav mig derfor sin søster i ægte og forlenede mig med finne-færden i sin og sønners livs-tid. EYSTEJN Er det om den -? SIGURD RANESON Vidkun Jonson og jeg var de siste, som forlod hans lig på valen ved det ulykkelige overfald i Irland. EYSTEJN Visselig, du er den mand i Norge, som mest for- tjener taknemmelighed og hæder af os brødre. SIGURD RANESON Nu vel (rejser sig). Så meget forlanger jeg ikke, men agtelse og ret. EYSTEJN (ligeså). Hvad er det, frænde? SIGURD RANESON Din broder, kong Sigurd, sidder i mit hus. Hos ham min hustru, hans faster, og hos hende min søster; men ved siden af hende Ivar af Flod, hendes man. Da SIDE: 5 pålægger kongen ham straks at gøre sig færdig forat drage til Irland og kræve den undersåtlige skat af Irerne. Skibene lå færdige i Nidaros. Ivar af Flod svarer kun: "intet kom mig mere uventet", rejser sig, tager farvel med kongen, sin hustru og os og rejser. Kongen var meget munter den kvæld og sad så længe i samtale med min hustru og søster, at bænkerne om- kring bordene blev tomme. Men ænnelig lod han kvin- nerne følge, min hustru til sit rum, men min søster, lændermanden Ivar af Flods hustru til hans eget. EYSTEJN (som syntes at ville sige noget, tier, går, stanser og går, til han ænnelig atter står hos Sigurd Raneson). SIGURD RANESON Da jeg den næste morgen hørte det, gik jeg ikke in til mit eget bord, hvor man en stund måtte vænte, og dernæst begynne uden mig. Da jeg ænnelig kom, satte jeg mig uden først at hilse på den gæst, som i mit eget hus havde vanæret mig og min slægt. EYSTEJN (vender sig og går). SIGURD RANESON (efter en liden stund, uagtet Eystejn ikke kom tilbage, men står et stykke fra ham). Da sagde kongen: "Du opfører dig ikke så sømmeligt, som du plejer. Du lader mig vænte her på værten, og du gør mig ikke den skyl- dige ære, når du stiger in." (Eystejn kommer mod ham.) SIDE: 6 Da svarede jeg: "Den ære, du nyder, den nyder du just ikke, fordi du ej fortjener det modsatte!" - Han blev blodrød, taug en stund, tog sig så i det, sagde: "Du er kort for hovedet idag, svoger. For- styr ikke glæden her, ti vi andre er lystige!" "Det kan ikke jeg, slig spot og spe, som du har ført over mig og mit hus!" Da kunde han ikke længer styre sig, men kastede alt fra sig, og ropte, så det drønnede i salen: "Tør du, din tyv, understå dig at tale så til os!" - "Tyv," svarede jeg og rejste mig, "det navn har jeg ænnu ikke båret." - "Hvem er større tyv æn du," sagde han, "som uredelig forvalter finne- færden, så kongerne kun får halvdelen af, hvad de skal have. Men jeg skal nu intet hensyn længere tage; fra idag af går jeg frem med den største strenghed mod dig!" Han rejste sig, alle med ham. Siden talte jeg ikke med ham, og ingen anden for mig. Kong Sigurd tilgiver neppe den, som har gjort ham uret, men den, han selv har gjort uret, tilgiver han aldrig. - Det skønte jeg, længer var der ikke trygt for mig i hans nærhed; selv tolfte flygtede jeg, og står nu her. EYSTEJN (går igæn). SIGURD RANESON (da Eystejn kommer igæn og ser fast på ham). At få ret af kong Sigurd, er ugørligt for mig; - men nu kommer jeg til dig! SIDE: 7 EYSTEJN (fast). Jeg hjælper dig ikke mod kong Sigurd. SIGURD RANESON (træder tilbage). Du gør det ikke, Eystejn! EYSTEJN Aldrig! SIGURD RANESON Dette troede jeg ikke at have fortjent - hverken af ham eller dig. EYSTEJN Du kænner Sigurd så godt som jeg. At svare ham således, er at lokke på skogens stærkeste og vildeste dyr. Har du gjort det, får du selv tage stød. SIGURD RANESON Her er altså ikke ret længer i landet nu, - ikke engang for kongernes frænde. EYSTEJN Du har selv forspildt din ret ved den måde, du har sagt dette på. SIGURD RANESON I alle fald kan det kun gælle Sigurd, ikke dig. Intet fritager dig for at skaffe mig mit gode navn tilbage og min slægt oprejsning; ti dette er min ret. SIDE: 8 EYSTEJN Jeg kan for din sags skyld ikke rejse ufred med min bror. SIGURD RANESON (står lidt). Den konge som ikke kan skaffe ret, fordi den bliver ham for dyr - EYSTEJN - han er ingen konge, mener du. SIGURD RANESON Det sagde du selv. (Begge tier). Så er der intet annet for mig nu, æn at forlade landet. EYSTEJN Jeg frygter, der er intet annet tilbage. SIGURD RANESON Vel; så skal jeg gøre det. Jeg skal hænte min hustru, eders faster, og med henne skal jeg flygte fra hennes brorsønners land, fordi der ikke længer er lov og ret. Jeg skal ikke tage med mig mere æn eders faders sværd, det han bar, da han faldt. Det gods, jeg har, skal jeg lægge efter, som gengæld for det, jeg har mis- holdt både faderen og sønnerne i de mange år jeg har tjent dem! Og så skal jeg lade min søster efter som frille hos kong Sigurd, og lade den andre kongen også sidde her i fred - med sin frille, - så skal ingen sige annet, æn at jeg rejser vel lønnet, og fra et land, som bliver anstændigt og vel styret efter Guds og landets love! SIDE: 9 EYSTEJN (i kamp). Nej, gå ikke! - Jeg mener: ikke ænnu, ikke så. - Vænt og hør . . nej, gå! Det er rigtigt: gå! SIGURD RANESON Nej, nu går jeg ikke (kommer tilbage). EYSTEJN (med stigende, men undertrykt harm). Jo, Sigurd, gå! Den dag, da jeg må træde i skranken mod min bror, den må komme! (tager sig) - men ikke ænnu, ikke således. SIGURD RANESON (nærmere). Jo, netop således! Mod mig kan han krænke loven, - men tager du dig af min sag, må han helt gå lovens vej, og loven, den er for mig! EYSTEJN Og den, som ydmyger Sigurd med loven i hånd, ham vil han tilgive? Aldrig! Med eller mod lov - han tåler ingen ydmygelse. SIGURD RANESON Men så er jo kampen uundgåelig! Og hvorfor da ikke vælge en sag, som står på lovens grun og giver hel ret? EYSTEJN Fordi du vilde være den første til at forfærdes over følgerne! SIGURD RANESON Jeg! SIDE: 10 EYSTEJN Den dag landet for din skyld stod i borger-krig (Sigurd Raneson gør en stærk bevægelse), vilde du være den første til at forlade mig forat få fred. Du vilde kaste dig for hans fod og tage alle vilkår - og jeg vilde stå der beskæmmet. SIGURD RANESON (tier). EYSTEJN (med højhed). Det skønner du: at jeg har gjort alt, hvad der står i et mænneskes magt for at ungå kamp. Men det skønner du også, at den dag jeg vælger kamp, må jeg sejre; jeg må ikke forrådes af mine egne! SIGURD RANESON Det vilde være første gang, at jeg har forrådt nogen! EYSTEJN Folket her er stolt af ham, og det med rette. De frygter ham tillige - også det med rette. I en kamp vil derfor mængden gå til ham, og den, som vil mægle fred, af den grund være nødt til at søge ham og ikke mig. Men ingen kan mægle fred som den, der er kampens årsag. Ser du, Sigurd, du vil gå til ham forat få fred, den dag kampen står for døren. SIGURD RANESON Det vilde i alle fall ikke blive på vilkår, uhæderlige for dig. SIDE: 11 EYSTEJN Det ved jeg; men det ved jeg også, at så var for mig intet vunnet; knuden mellem os brødre strammere; værre stilling æn den, jeg står i idag. - Og den er dog næsten ikke til at bære! - SIGURD RANESON Jeg medgiver, at så som I har jeg ikke tænkt. Jeg har tænkt mig min sag lovlig undersøgt, og dertil eders hjælp, - intet videre. - Dette derimod giver nye tanker. Rent ud sagt: det er mindre eders ord æn eders egen tilstan, som forfærder mig. I er harmere æn jeg. I har lidt mere æn jeg . . . (kommer til ham). EYSTEJN (tager ham i armen). Og tålt mere æn du (bekæmper sig). - Det, du nylig sagde mig, er småting mod det, jeg har sagt mig selv, derfor sårede du mig heller ikke. - Dog ét: (dæm- pet) min frille sagde du. Det er hun ikke! SIGURD RANESON Så beklager jeg henne. EYSTEJN Hvad mener du? SIGURD RANESON Hvis hun var det, så beklagede jeg dig. Men er hun det ikke, så beklager jeg henne; ti så har hun for eders skyld taget et hårdt ord på sig. Det første jeg her hørte, var dette. SIDE: 12 EYSTEJN (efter en stund). Du har kænt min bror Sigurd som dreng. SIGURD RANESON Ja. EYSTEJN Husker du ham, ung, ærgærrig, heftig, som han var; men altid stor-slagen: fuld ævne, fuld vilje! Da jeg rustede ham ud til Jorsal-toget, var det som hele lan- det beredede hans bryllopsfærd. SIGURD RANESON Ja, det var skønne forventningens tider. EYSTEJN Og et skønt tog! - Men kong Sigurd, den unge, stærke, kampglade kong Sigurd kom ikke mer hjem - og kommer aldrig hjem igæn! Sådan som han den- gang var, sådan er hun, du så sidde her; det er hans egen ungdom annen gang, - jeg har aldrig set noget skønnere æn ham dengang og henne nu! SIGURD RANESON Nu begynner jeg at forstå. - (Længere stilhed.) EYSTEJN Ja, hun har for min skyld taget et strengt ord på sig. Hun gør intet halvt, og hvad andre siger, er henne intet. SIDE: 13 SIGURD RANESON Og du? EYSTEJN Ja; - nu er det unægtelig bedre her æn at bryde op og følge dig nordover for at kæmpe med min bror. SIGURD RANESON Så som du ser det, er kampen uundgåelig. Men skulde det dog ikke først prøves, om han vil bøje sig under lovens afgørelse eller ænog tage minneligt for- lig. Således måtte sagen kunne inledes, at ikke hele landets velfærd kom på spil. EYSTEJN Ja, nu er du her, og nu kan vi frænder veje både din sag og hans og min stilling. Det vil tage tid; men det er langt til forår og ting-tid, vi har gode stunder. SIGURD RANESON Tak! Mere ønsker jeg ikke for det første. - Og har jeg været for hæftig, Eystejn, så husk, hvad jeg har båret i mit sind i disse tre uger. EYSTEJN (trykker hans hånd). Du fortjente annet af os brødre æn hans tvefold krænkende adfærd og mit kolde råd, jeg skønner det. Men du bad mig om det, som jeg altfor gærne vilde, - derfor sagde jeg nej. SIGURD RANESON Farvel! SIDE: 14 EYSTEJN Farvel! (følger ham til døren, går selv ud og kom- mer igæn med en skutilsvend). Gå derin og se, om Borghild ænnu er der; i så fall få henne herin, hvis hun dertil er villig. EYSTEJN. BORGHILD. BORGHILD Her er eders drik, herre. EYSTEJN Nu igæn? BORGHILD Ingen vægring! Jeg længes efter atter at ride ud med eder. Altså drik og blev frisk! (han drikker.) BORGHILD (tager skålen og sætter fra sig). EYSTEJN Tak. Men rideturene - ja, de må nok nu opsættes. Jeg har fåt alvorlige ting at tænke på. BORGHILD (hurtigt). Som kaller eder bort? SIDE: 15 EYSTEJN Som kaller mig bort. BORGHILD (står lidt, faller så om.) EYSTEJN Borghild! - Min Borghild, - se op! - Jeg rejser ikke ænnu! Ikke på en måned, - Borghild! (han har støttet hennes hoved over sit knæ. Hun slår øjnene op, giver et skrig og brister derpå i gråd.) Borghild! Ikke på en måned ænnu, rejser jeg. Hør mig. (han letter henne helt op, men holder henne i sine arme.) Det vidste vi dog begge, at skilsmissens stund måtte komme. (han fører henne til sæde.) Således som vi har fun- net hinannen, kan vi ikke mere skilles; men at være fra hverandre må begge finne os i. (han sætter henne og sig ved siden.) Aldrig har jeg før nu talt elsko- vens ord til dig; aldrig har du sagt noget til mig. Men uden ord, så ved vi begge, hvad her er bundet. Og jeg svigter ikke! (Borghild græder nu stærkere.) Men Borghild, hvorfor græder du så? (hun ser på ham og gæmmer derpå sit åsyn under heftig hulken.) Der er ting i verden, som ikke kan ændres. Jeg har mange pligter, som ere bundne forud før. De må også fylles. (Borghild rejser sig, han gør det samme, men da hun vil gå, stanser han henne.) Borghild! Går du? (hun nikker.) - - - For be- standig! (hun nikker og vil rive sig løs. Han om- slynger henne.) Aldrig skal det ske! (hun ser på SIDE: 16 ham.) Hvorfor ser du på mig med sådan tvil? (hun dækker atter sit ansigt og vil rive sig løs.) Borghild! Jeg har mødt dig med ærlighed. Og ærlig vil jeg være: det du vænter af mig, kan jeg ænnu ikke sige. BORGHILD Lad mig gå, lad mig gå! EYSTEJN Nej, ikke således! Vi har havt for herlige stunder til det! BORGHILD Å, lad mig gå! Jeg vil ikke høre mere! EYSTEJN Nu handler du ikke rigtigt imod mig! (slipper). BORGHILD Jeg har intet sagt. EYSTEJN Hele din adfærd er en klage over mig. BORGHILD Jeg har ikke klaget. - Lev vel! EYSTEJN Kan du gå, Borghild, - så gå! BORGHILD (kommer, kaster sig for hans fødder). Tag mig med! EYSTEJN Nej. SIDE: 17 BORGHILD Tag mig med. EYSTEJN Nej; dertil ælsker jeg dig for højt. (vil løfte henne). BORGHILD Ælsker du mig, så tag mig med! Forlader du mig, å, så er det nu forbi! EYSTEJN (som forgæves har villet løfte henne, sætter sig og byder henne den annen stol, men hun omfatter hans knæ). Rejs dig, Borghild! Tog jeg dig med, så var det først forbi. BORGHILD Men jeg, jeg kan ikke mere være dig foruden! Du finner mig ikke igæn, rejser du! EYSTEJN Sådant må hværken tænkes eller siges. Vi har flere pligter æn én. BORGHILD Eystejn, tag mig med! EYSTEJN Borghild, forlang det ikke. BORGHILD Jeg forlanger intet; - intet, hør det, Eystein, intet. Bare: tag mig med! SIDE: 18 EYSTEJN Og det skulde din far tillade? BORGHILD Han kan også være med! EYSTEJN Det blev ingen god rejse for ham, - du ved, hvad folk allerede nu siger. BORGHILD Hvad bryder jeg mig derom! EYSTEJN Men han vil bryde sig derom, - og jeg. BORGHILD (rejser sig). Jeg siger dig, kong Eystejn, du er kold og du er fejg! Du har i livet ingen andre ælsket æn dig selv, - og det ænda ikke så højt, at du tør nogenting som ret forslår. EYSTEJN Så må det være let for dig at skilles fra mig. BORGHILD Å, Eystejn! tror du, at nogen, som har set i dit sind kan mere forlade dig! Du ved det jo, at uden dig er jeg vildsom! - Jeg har intet styre havt i verden, før jeg fant dig; det går hvirvlende rundt, bare du taler om at slippe mig! Å, gør det ikke! Mit livs SIDE: 19 frælse er din nærhed! Således har aldrig en sjæl tig- get en annen! EYSTEJN (tager om hennes hoved). Du herlige, brusende vandfall! Nu har jeg siddet uger ved det og har tænkt dybe tanker. Sådan har jeg siddet én gang før, og jeg tænkte aldrig, jeg skulde få leve det op igæn. Tror du, jeg er kold, når jeg er retskaffen imod dig. Tror du, jeg er fejg, når jeg er varsom med det, jeg ælsker. - BORGHILD Det er just dette i dig, som jeg ælsker, og som gør mig til det lydigste barn ved din hånd. Men det er jo også dette, som gør, at jeg ikke mere kan undvære dig. Bare et øjeblik skiller os, fylder jeg det med tusen tvil, - og hos dig igæn, er alt usigelig tryghed. Ey- stejn, du forstår det ikke du, som altid er dig selv lig, klar, retskaffen, god, du forstår ikke mig, så styg, som jeg er, og du ved ikke, du, at jeg føler det, som var jeg skabt til en forfærdelig ulykke. Å, lad det ikke ske! Du, du alene kan redde mig; ti alene hos dig har jeg sikkerhed for mig selv. EYSTEJN Det er dåds-trangen i dig dette, Borghild; den tyn- ger som mørkt vejr, den, når den ikke får førende vind. Derfor skøv jeg Sigurd ud! Os andre er denne ledige trang skøn at se; de tunge skyer går som forbud om mægtige ting gænnem vore timer. Du Borghild, også du vil udrette noget stort! SIDE: 20 BORGHILD (har sat sig på en liden skammel). Hos dig? Ja! EYSTEJN Hos mig, du kære? Jeg føler det så selv. Du er den andre del. Derfor vænt nu og lad mig først se. BORGHILD Hvilket? EYSTEJN Jeg hverken kan eller vil forklare mig. Men kan du stole på mig, så vænt. Og jeg er innen næste forår tilbage. BORGHILD (med udbrud). Et helt år! EYSTEJN Kanske før, men jeg har også andre ting at tage vare på. Jeg tror ikke, det bliver før. BORGHILD Og jeg? Et helt år - og ænda i uvished? Ti du er jo ikke vis. EYSTEJN Jeg er ikke vis. - Men jeg har håb. BORGHILD Hvad er da i vejen? EYSTEJN Intet, som angår dig; jeg ved, du tror mig. Og intet som angår mig. Mere får du ikke at vide. SIDE: 21 BORGHILD Mere får jeg ikke at vide. Og på dette tror du jeg kan leve? Leve i alt snakket her, og leve med mine egne tanker, som er hundre, tusen gange værre? . . Et helt år, og ænda i uvished . . . ! (rejser sig). Et helt år . . . det er, hvorlænge? Nej, Eystejn, dette kan du ikke ville byde mig! Men hvad er det, du kaller at ælske? Stille at fryde dig ved at jeg ælsker, - og når du ser dig glad deri, så tror du, at du ælsker! Et brusende vandfall kalte du mig! Når du sidder og beundrer det, så tror du, at du ælsker! Men det er det samme! Bare jeg får være hos dig, følge dig, se dig, tale med dig, uafladelig! EYSTEJN Da ælsker jeg dig højere! Ti så lidt lader jeg mig ikke nøje med! Min skal du blive, - hvis Gud vil! BORGHILD (foran ham i jubel). Ja, ikke sant! Men hvorfor så ikke nu, straks, her! Hvad vænter du på, du, som er kongen? EYSTEJN På mine pligter som konge. BORGHILD Men du ælsker mig, sagde du, Eystejn? EYSTEJN Det er dig jo det samme? SIDE: 22 BORGHILD Det har jeg aldrig sagt! Den største stolthed, som nogensinne noget mænneske har følt, den vilde jeg føle, hvis jeg vidste, at du ælskede mig! EYSTEJN Og det ved du, idet du spørger, at jeg ælsker dig som En, der attrår sin egen højeste lykke! Eller som En, der i sorg og skuffelse havde lukket sig in, må ælske den, der kommer og åbner in sommersolen med ny kræf- ter, vide udsigter og varme dage, fra morgen til silde aften. Sådan ælsker jeg. Som en forkastet, der har fundet mer igæn, æn han tabte, som en for tidlig gam- mel der gives sin ungdom annen gang af kærlighed. BORGHILD Om du sad og talte så uden at høre op igæn, dage og nætter igænnem! - Men så vil jo Gud! Hvad er nu mere ivejen? EYSTEJN Noget, som intet har med vor kærlighed at gøre, og som du engang skal få at vide, men ikke nu. BORGHILD Men intil da, - følger jeg med dig. EYSTEJN Atter igæn! BORGHILD Å, Eystejn! Det er herligt at vide, at du ælsker mig; det er ænnu herligere, hvad du lover mig. Men det er dig jeg vil, enten jeg blir din hustru eller ej. Dig, SIDE: 23 dig, fordi jeg ikke mere er mig uden hos dig, eller ret- tere fordi jeg aldrig har været det før hos dig! Og det tror du nogen kan opgive, som ved, det er så? Op- give sig selv? Nej, livet er det, jeg holder fast hos dig! Kan du være så hård, du som er så god, eller så kold ved min skæbne, du, som siger, at du ælsker mig. EYSTEJN - Som siger -? BORGHILD Ja, for det er ikke ordene! Var det dem, så havde jeg nok for længe, længe siden, skønt vi aldrig før nu har talt om vor egen kærlighed. Dine ord er det skøn- neste, jeg ved, - men det er dette, som jeg kan give dig, når jeg er her i uger hos dig og vil være hos dig hele livet, om aldrig i andre kår æn nu, det er dette jeg vil forat tro, nej, ikke forat tro, forat leve; ti uden dig kan jeg ikke, nej, jeg kan ikke leve! - Og du? Vist; du kan leve uden mig; ti ellers gjorde du ikke dette. Men tror du, at du skulde bli ked mig? Tror du ikke, jeg skulde vokse med dig, lide, handle med dig? Da skulde vi møde din bror! Der er intet så stort, som ikke vi skulde nå sammen! Det skulde være lykke, evig at være optaget af det, du bærer, konge og ven! Skjult med over alt og i alt, se din lykke uden at sees, men hos dig, straks din sjæl atter trængte dig selv. Tro på mig, Eystejn, det er jeg som er givet dig i livet, jeg og ingen annen! EYSTEJN Du og ingen annen. (omfavner henne). SIDE: 24 BORGHILD Men så kan du heller ikke længer nægte mig at følge dig! Som du nu føler mig her ved dit bryst, således kænner du mig nu inne i din innerste vilje. Du kan intet beslutte uden det, jeg vil, - jeg går med dig! EYSTEJN Så ærbart har jeg siddet hos dig i disse uger, at jeg ikke engang har bedt dig om en kys. - Nu får jeg den? (Han kysser henne.) BORGHILD Henstrømmende mod et sådant øjeblik er livet, og siden kun, hvad deraf bliver født. Men det kan være stort nok, ti nu har du dog bestemt dig! Jeg skal følge, ikke sant? EYSTEJN Hele mit liv! BORGHILD Hele dit liv! Aldrig, aldrig mere være skilt ifra dig! Ingen dag uden at vi har været øje til øje! Å, når alt som herefter møder, finner os begge, - så er mit liv det største, som kan leves, og da ved jeg, at det også skal løfte dit. EYSTEJN Elskede ven, ét er at følges hele livet, et annet at være skilt i tid og rum for korte stunder. (ler). Skulde jeg fra nu af aldrig mere slippe din hånd, ikke vende mit øje fra dit åsyn? SIDE: 25 BORGHILD Spøg ikke, Eystejn! Du ved, hvad jeg mener. Jeg følger dig nu, du slipper mig ikke nu; ti det var at slippe mig for alle tider. Jeg siger dig det, Eystejn, spøg ikke. - Men det kan være det samme, vi kan gærne spøge; ti du har jo nu lovet mig det! EYSTEJN Det har jeg ikke. BORGHILD (med udbrud). Det har du ikke? EYSTEJN Det vilde være såre ufornuftigt; du må éngang tro, hvad jeg siger. BORGHILD Ufornuftigt! Nuvel, så gør det ufornuftige, ti det kan jo frælse mig! Du kan gøre det så, at alle fri- tager dig for skyld, du behøver jo intet at vide, jeg er med i følget forklædt eller med en frænde, en ven, og slet ikke med dig. Du ved intet; men jeg, jeg, jeg, jeg er med! Ja, så skal det være! Du skal se hele dit følge, og mig skal du ikke finne, og dog skal jeg være med! EYSTEJN Du sagde jeg skulde ikke spøge. Men nu vil jeg alvorligt, men kærligt sige dig: at du skal ikke tro, jeg spøger. Hvor og når jeg måtte finne dig i mit følge, sendte jeg dig straks hjæm. SIDE: 26 BORGHILD (slipper ham). Å, hvor godt jeg forstår, at du og din bror Sigurd ikke kan forliges! Han følger, hvad hjærtet driver til og det for fulde sejl. Derfor når han også det store; ti det kan ingen regne sig til! EYSTEJN Ja, du og han er meget lige. BORGHILD Ja, han vilde sikkerlig have forståt mig. Jeg vilde ikke have behøvd at tigge ham så bitterlig; ti han vilde af sit eget sind have kænt min hjærte-angst nu. Jeg kan, jeg tør ikke blive efterladt alene her! Å, at du aldrig selv har levet i stor jubel og i stor vånde, så du kunde fatte, hvad jeg frygter! I denne din evige lige- vægt er der noget tarveligt, som forsmår mig, for- kaster det bedste i mig - og bliver min undergang. EYSTEJN Var jeg som du, kunde jeg ikke nu hjælpe dig. Klag ikke over mig, som du dog ikke kænner, klag over dig selv, som stormer på forat ødelægge både din og min fremtid. Jeg beder dig; tro hvad jeg siger. Du fryg- ter for dig selv, siger du, når du blir alene her. - Tror du jeg frygter mindre? Jeg kænner dig, Borg- hild, skønt jeg ofte vil synes dig ikke at gøre det. Men når dine tvil kommer, og du ikke kan få tro op på dig selv, tro da på mig! Jeg er imorgen, som jeg SIDE: 27 er idag, og er det muligt, så kommer jeg igæn for at blive din ægteherre for Gud og mænnesker. Men en frille vil kong Eystejn ikke ægte. - BORGHILD Hvad vover du? EYSTEJN Det blev du i alle mænneskers åsyn, hvis du fulgte mig rundt land og strand. BORGHILD I mænneskenes øjne er jeg det alt nu. EYSTEJN Ikke i de forstandiges; din far, dine frænder er her, - og mig kænner de. Du drager til din gård, de følger mig som før, og da vil snart alle vide, at rygtet talte løgn. BORGHILD Hvor dette er spidsfindig dumt! Ti kunde jeg drage hjæm og sætte mig hen og spinde, naturligvis, så talte folk ikke længer om mig. Men når de ser mig ved dag og nat uden ro, kun på færde efter tidende fra dig eller om dig, dør så rygtet? Nej! Her hos dig er jeg stolt. Men forladt af dig, i uvished om du kommer igæn, da vil jeg gå som på spejderi i håb, i frygt, i stolthed, i skam, og det mindste ord af et ondt ansigt vil bringe mig til fortvilelse. Ved din arm, å, de kan le, de kan kaste efter mig! Alene og i uvished, - å, et barns øje- kast vil give mig en søvnløs nat, og hvad så alt kan hænde, ved Gud og ikke jeg! SIDE: 28 EYSTEJN Dette er forfærdeligt, Borghild! BORGHILD Men er det så ikke forfærdeligere af dig, som ved det og dog vil forlade mig? Og det for folkesnakkets skyld? Jeg spurte ikke folkesnakket, da jeg satte mig hos dig; men jeg kunde ikke annet! Du kan forlade mig, du, for folkesnakkets skyld, som du ikke stanser, - men mig dræber du, det er sandheden. - Å, at jeg må behøve at sige det, at du ikke føler det ud af min sjæl, som jeg føler alle tanker ud af din. (græder). EYSTEJN (har sat sig længere stun stille). Borghild, du bliver din og min undergang! BORGHILD Så dybt føler du dig bundet til mig, at min under- gang blev din? EYSTEJN Så dybt føler jeg mig bundet til dig. BORGHILD Og ænda kan du betænke dig på det, som kan sikre vor evige lykke. EYSTEJN Det er et stort bedrag, at den ligger i dette, om du nu følger eller ikke. Men vil Gud at jeg beholder den SIDE: 29 magt over din sjæl, som han alt har givet mig, så kan- ske vi får gå de lyse veje sammen. Derfor: om intet stod i vejen, slet intet; du fik ikke følge efter alt, som nu er foregåt. Bøjedes jeg under din lidenskabs storm en eneste gang, så tog Gud sikkerlig magten ifra mig, ti forat stå den imod har jeg fåt den. Jeg er øvet i dette. BORGHILD Å, hvor hjærteløst klogt. EYSTEJN Havde jeg mindre hjærte, så handlede jeg vistnok annerledes. BORGHILD Hårdere kunde du ikke handle! EYSTEJN Det kommer nok ænda an på, hvem af os to som ælsker højest. BORGHILD Så er det din kærlighed da, som træder mig i støvet. EYSTEJN Sikkerlig skal min kærlighed bære mere æn dine hårde ord, hvis jeg bare kan gøre dig godt. BORGHILD Du ser ikke; men det er min ulykke, at jeg ser! Dette skiller os for evig, og jeg er aldeles hjælpeløs. SIDE: 30 EYSTEJN Det bør ingen være. Løs dig dog fra en så ulykke- lig tro. BORGHILD Slige kolde råd! Denne uryggelige klarhed i dit sind hader jeg, ti den er dog så blind! EYSTEJN (mildt). Og dog, vil Gud, skal den blive dig til retledning. BORGHILD Ja, Eystejn, jeg ved det. Det er den, jeg evig træn- ger; men jeg må jo hade den alligevel, når den ikke forstår det! Når du går fra mig, blir det mørkt for mig, - o Gud, lys i hans sjæl, så han ser det; (græ- der) jeg føler mig så ulykkelig, det er forbudet, å, det er forbudet! - EYSTEJN (knæler for henne). Jeg gentager det i innerlig ærbødighed; ti der er noget så stort, så skønt, så sant hos dig; - i innerlig kærlighed, af det dybeste i min sjæl: tro på mig, næst Gud! Hvad der æn er os ætlet, min er du for Gud, og min skal du blive for mænneskene, så snart han tillader mig det. Dette tilsagn, du ælskede, må kunne give dig tryghed. SIDE: 31 BORGHILD Du herlige, når du taler med mig, sagtner det i mit sind, og dog bæver det; ti det er kirkeklokke-klang for en brud. Tak for alle, alle ømme ord; af dem lever jeg, alene af dem. Tak også for dine tilsagn, - men når jeg er hos dig, behøver jeg dem ikke, og når jeg er forladt, da hjælper de mig ikke; ti da hjælper intet i verden mig mere. (Han har rejst sig, hun synker grædende til hans bryst). SIDE: 33 Et rum hos dronning Malmfrid i Nidaros. MALMFRID, AUDHILD MALMFRID Hvad er det, Audhild? AUDHILD En stor tidende! MALMFRID Lykkelig eller ulykkelig, Audhild? AUDHILD Ja, det ved jeg ikke. Igår kom vi; inat kom kong Eystejn! MALMFRID Kong Eystejn! Han er jo i Borg, i landets syd- ligste del. AUDHILD Han er her! Han møder op idag på tinget med Sigurd Raneson. MALMFRID Imod sin bror, kong Sigurd? SIDE: 34 AUDHILD Imod kong Sigurd. MALMFRID Madonna, hvad betyder dette? AUDHILD At nu begynner kampen mellem brødrene. MALMFRID Nej, nej, nej! Her må den ikke begynne; ti her har min man ikke ret. AUDHILD Hvor har han ret? MALMFRID Audhild! AUDHILD Ja, jeg tåler ikke længer at se på, hvad I kan tåle! Nu følger jeg min frænde Eystejn herfra. MALMFRID Audhild! Audhild! AUDHILD Det gør mig så ondt, at jeg synes jeg aldrig mere kan blive glad; - men rejse vil jeg, må jeg! MALMFRID Hvem har så jeg? SIDE: 35 AUDHILD Ja, mig har I dog ikke; ti jeg siger jo intet, som I billiger, - og Gud skal vide, at jeg billiger heller ikke, hvad I siger! MALMFRID Du er hård med mig, Audhild, - I er alle hårde i dette land! Å, havde jeg kun én! EN TJENER (mælder): Kong Eystejn ønsker at tale med eder! MALMFRID Eystejn! Ja, ham, Gud, ja ham! (Tjeneren og Aud- hild går). EYSTEJN (Malmfrid imod ham og kaster sig til hans bryst og græder.) EYSTEJN (fører henne mildt til sæde). Jeg har tænkt ofte på eder i denne tid. MALMFRID Å, hvad har jeg ikke gænnemgåt! EYSTEJN Men sæt eder nu, Malmfrid, så vi kan tale sammen. MALMFRID Ak, ja, jeg har ingen havt at tale med. SIDE: 36 EYSTEJN Og det blir kun kort, at I kan tale med mig. Ti dennegang kommer vi neppe synderlig sammen. MALMFRID Tak, at I alligevel kom. (frygtsomt) Vil I ikke også tale med Sigurd. EYSTEJN Jeg søgte ham, før jeg kom til eder; men han var ikke til at finne. MALMFRID Han er aldrig til at finne. En bestandig uro er over ham. Han er ikke lykkelig, Eystejn. EYSTEJN Nej, det har han ikke været helt siden han kom hjem. MALMFRID Nej, ikke siden jeg kom, - (hulkende) jeg mener, siden han kom hjem. Å, så vær mod ham derefter! En, der ikke er lykkelig, må meget tilgives. EYSTEJN Det er sant, - og jeg tænker, at jeg har vist det. MALMFRID Lige til nu. - Men nu? EYSTEJN Ja, nu er jeg kommet forat stå vor frænde bi. SIDE: 37 MALMFRID (hensynsfuldt). Hvad vil deraf flyde, Eystejn? EYSTEJN Hvad der er retfærdigt; ti sagesløs må ikke straffes her i landet, og minst en så udmærket mand af vor egen slægt. MALMFRID (uskyldig). Var det ikke bedre, at Sigurd Raneson forlod landet? EYSTEJN Hvem kunde så senere være tryg her? MALMFRID Ja, jeg kan ikke tage det op med eder, Eystejn. Til- giv, at jeg taler til eder derom; det er fordi . . . det er fordi min mand ikke har ret, - og fordi at I er god. EYSTEJN Jeg går naturligvis ikke i denne sag længere æn Sigurd går. MALMFRID Ak, da går I vist langt nok! EYSTEJN En måtte vel kunne tale ham tilrette. MALMFRID Men ikke hårdt, Eystejn, for da går det ikke. Ej- SIDE: 38 heller så andre hører det. Ja, tal til ham, I, som dog ælsker ham, ikke sant? Tal til ham, fordi han er ulyk- kelig. - Jeg tør ikke. EYSTEJN Ellers er det en svær forret, den får, som lever uden hensyn. Af alle andre kræves, at de skal vige, gå af vejen for ham, for ikke at vække hans vrede. Af mig har dette været krævet fra jeg var barn. MALMFRID Og dog har I vunnet derpå? EYSTEJN Hvad? MALMFRID Alle mænneskers kærlighed. EYSTEJN Hm. - Den frygt, de har for Sigurd, giver ham mere, æn kærligheden giver mig. MALMFRID (bange). Sådan har jeg aldrig hørt eder før. EYSTEJN Engang får det komme til opgør. MALMFRID (bange). Og det tænker I nu på? SIDE: 39 EYSTEJN (undvigende). I denne sag agter jeg ikke længer at vige. - Og det vilde jeg sige eder, før jeg begyndte den. MALMFRID Som om jeg i denne sag ikke alt . . . hvad jeg vilde sige, - Eystejn: husk også lidt på mig? EYSTEJN Det er ikke uden hensyn til eder, at jeg vælger denne sag. MALMFRID Nej, nej, til mig må ingen hensyn tages! Jeg har ikke klaget! EYSTEJN Så klager jeg. MALMFRID (sagtmodig med nedslagne øjne). Det har I ikke ret til - at klage på min vegne. EYSTEJN Eders frænder er alle langt borte. MALMFRID Derfor takker jeg Gud; ti de vilde aldrig have for- ståt . . . EYSTEJN (da hun ikke taler ud). Hvilket? SIDE: 40 MALMFRID At hos mig er den største skyld. (græder.) EYSTEJN Så er her hændt noget, som jeg ikke kænner. MALMFRID Ak, snart vil alle tale derom. EYSTEJN I er i stor sorg over noget. MALMFRID I daglig, i uendelig sorg, som jeg har dulgt for alle. EYSTEJN Så er det ubeskedent af mig at ville trænge in. Al- ligevel letter det hjærtet at tro sig til En; - og jeg skal da tale med eder om eders sorg, - det gør under- tiden godt. MALMFRID Jeg har længtet efter eder! EYSTEJN Tak, kære Malmfrid. I ælsker? MALMFRID Over alt mit liv, - å, over al min ævne! EYSTEJN Det mener jeg ingen ulykke er. SIDE: 41 MALMFRID Når jeg intet er for ham, jeg ælsker, så er det vel den største, som kan være! EYSTEJN Har I erfaret det? MALMFRID Jeg kan ikke udfylde hans liv, jeg kan ikke holde Sigurd fast hos mig! . . . Han føler tomhed, ak, som I selv sagde. Han er ulykkelig fra den dag, han førte mig hjæm med sig. EYSTEJN Det har jeg aldrig sagt. Og det vil jeg svare nu, at, trods alt, tænker jeg, Sigurds hjærte er hos eder, og har aldrig været givet nogen annen. MALMFRID Dette har han i store angerens stunder selv sagt mig! Men så er det jo ænnu bittrere, at jeg alligevel ikke har nogen magt over hans sind! Jeg er forsmåd af Gud selv, det er sagen! EYSTEJN Sådant må ingen tænke; det er synd . . MALMFRID Ak ja, for synds skyld er det vel, at jeg er forsmåd; det var synd af mig, at jeg vågede at tro mig bestemt til at være denne store mands hustru; min umådelige kærlighed bedrog mig. SIDE: 42 EYSTEJN Hvad er det, barn? MALMFRID Jeg undser mig ved at sige det. Men jeg har høj- tidelig besluttet det i mit sind, at eder vil jeg engang sige det, for det er heller ikke eder ligegyldigt; - men hav tålmod med mig, for det er ikke let. EYSTEJN Malmfrid! MALMFRID Jeg vil vænde mig bort, jeg vil . . . å, vend eder også bort, se ikke på mig! - Ikke engang min skrifte-far har jeg sagt det . . . jeg har kæmpet med det alene, . . . med Gud har jeg kæmpet om det i vågne nætter; og om dagen i bod og offer, foran Olavs skrin, ved Synneves helligdom, talt og kæmpet med ham om en dronnings bestæmmelse, som han nægtede mig at op- fylde! Da jeg havde været gift i to år, læste jeg det i Sigurds øjne, hvergang jeg mødte ham . . i tre år, og det tog til . . og det tager altid til! . . . Et savn, en kval, et tungsind . . . å, havde han en søn på sit skød, han sad glad i hallen og lod ikke sine tanker vinde! Jeg bad, jeg uværdige, ti jeg vidste, at jeg var uvær- dig, jeg bad, at jeg for Sigurds skyld, for landets skyld, måtte bønhøres, og at denne skam måtte tages fra mig - Og nu har jeg fåt svar! - For en tid siden, i drømme, jeg var sovnet in med den samme bræn- dende bøn, havde ret kastet mig træt i Guds arme, da SIDE: 43 så jeg Ham med en engel, som bøjede sig over mig i flammeskin; jeg sitrede under en luevarm overstrålelse og kunde ikke røre mig, og han sagde stille hviskende, så det åndede over mig, og dog så stærkt, at huset skalv i ordene, han sagde: "du ved ikke hvorom du beder!" Han vendte sig og skinnet med ham, og han ligesom stødte mig fra sig med armene, - og der blev mørkt og iskoldt. EYSTEJN (som i stærk spænding har hørt, for sig). Jeg begynner også å tro på en bestæmmelse her! MALMFRID Da jeg vågnede, var det ikke som til livet; men som til døden. Alt jeg i flere år havde levet for i bøn, i usigelig lidelse og dog håb, det var nu taget fra mig. Jeg var forsmåd. Og som jeg skulde få den fulde vis- hed, . . . just da var det, at Sigurd . . . at hint hændte . . . hint som er grunden i Sigurd Ranesons sag og som har ført eder hid . . . Da jeg hørte det, så vidste jeg det: Jeg var forsmåd af Gud og af ham! EYSTEJN Stakkels kvinne! MALMFRID Siden har jeg gået omkring som den, der ved sig selv overalt tilovers. Jeg har prøvet at være den yd- mygeste af dem, som ånder dette lands luft. Og så har man talt til mig om hævn! Om at jeg ikke skulde SIDE: 44 tåle . . . jeg som er den første årsag i alt, som er hændt! Ti havde jeg været en annen, så havde han det også. Derfor, Eystejn, du, som nu ved det, hav barmhjær- tighed med mig. Det er mig du straffer, når du er hård mod ham. EYSTEJN I lægger her en skyld på eder, som ingen skyld er. Men det skønner jeg, at jeg ikke kan få eder fra disse tanker nu. Derfor vil jeg gå ud ifra, at I virkelig er nægtet, hvad I bestandig bad om. Er I da vis på, at det var en straf. Sæt det var en nåde? MALMFRID Ak ja, fordi jeg ikke havde kunnet fylde en sådan bestæmmelse. Jeg har tænkt det. Men så er jeg jo lige fuldt funnet uværdig. EYSTEJN (i bevægelse, som han søger at dæmpe). Jeg har altid tænkt, at det var en stor ulykke, når dette land fik flere konger. Og kanske sigter dette hid. MALMFRID Men så måtte jo I? - Og I har ikke giftet eder igæn. EYSTEJN (som før). Nu taler vi ikke om mig. Jeg har inrømmet Sigurd også denne forret. SIDE: 45 MALMFRID Som Gud har nægtet ham gænnem mig, fordi jeg uretmæssig har trængt mig in i en annens bestæmmelse. - Men hvem er hun? EYSTEJN Dette er svære sager, som ikke vi kan råde. - Så meget kan jeg se og sige, at da jeg var gift og ingen søn fik, så tænkte jeg, det er Sigurds æt, som skal styre landet. MALMFRID Men nu, Eystejn, nu, når I ved dette? EYSTEJN Malmfrid, vi skulde tale - ikke om mig, men om eders sorg, eders inbildte sorg. Ingen ved, om det er I, som her straffes, om det ikke netop er I, som skånes, fordi det, som kunde blive født af Sigurd, måtte blive ulykkeligt som han selv! MALMFRID Jesus Maria, hvad siger I der? EYSTEJN Jeg vil kun vise eders uret, når I trænger in i Guds råd. MALMFRID Skulde forbudet gælle ham - og ikke mig? - Nej, han er et af de største skud, som denne konge-stamme har sat. Et sådant skud må sætte andre! SIDE: 46 EYSTEJN Hans storhed har sine mangler. MALMFRID Det har al storhed. EYSTEJN Med eder skal jeg ikke drøfte denne sag. - Men vi vil tage en annen side af det, I kaller eders bestæmmelse. En hustru har næmlig en mere udstrakt bestæmmelse æn den, I nævnte. MALMFRID Jeg ved det. Men da jeg ikke fylder hin, så føler jeg ingen kraft til al annen. EYSTEJN Dette er uret. Jeg tror at vide, at han ælsker eder. Skulde ikke eders råd, eders kærlige advarsel gælle mere æn andres. MALMFRID Jeg råde ham! EYSTEJN Kan den tanke forfærde eder? MALMFRID Jeg har aldrig tænkt den. EYSTEJN Man må leve sin mands liv med. SIDE: 47 MALMFRID Hvem gør det som jeg. Når han er ulykkelig, kom- mer han dog til mig; når han er rigtig glad også. Og han fortæller som oftest aldrig mig, hvad det er, ti han ved, at jeg allerede ved det. EYSTEJN Dette skulde jeg mene er en smuk vidnen om stor tillid fra hans side og kærlighed fra begges! I har altså også i dette stykke gjort eder selv uret; I øver ganske vist en større inflydelse på ham æn I selv aner. MALMFRID Han siger det selv, - han siger det selv! - Ak, Gud, ja, når denne banghed kommer over ham, som han undertiden plages af, da lægger han hovedet i mit fang, holder begge mine hænder fast og siger, at jeg igrunden aldrig burde være fra ham. Derfor rejser jeg også mere med han nu æn før, min store syge mand. Gud bevare hans sjæl nu og i evighed! EYSTEJN Ja, ja, han er syg, det er ingen tvil. - Men det må ikke gå ud over andre. (rejser sig). MALMFRID Vil I ikke vænte og tale med ham. EYSTEJN Oprigtig talt, det var mig kært, at han ikke var SIDE: 48 hjæmme. Nu har jeg gjort min pligt, og vi har ingen strid havt. MALMFRID Ak, jeg er atter trøstet, som altid, når jeg taler med eder. EYSTEJN Det glæder mig at høre. - Sig mig, hvor går det min frænke her? MALMFRID Hun vil følge eder nu; mod mig har hun været god. EYSTEJN Mig kan hun ikke følge. Er her kommet noget ivejen? MALMFRID Det har jeg ikke sagt. EYSTEJN Nej; men jeg spør. - Jeg har hørt ymte om en kærligheds-handel; er rygtet sant? MALMFRID (ler). Ja, jeg tør ikke nægte det. EYSTEJN Hun er trolovet sydpå med en ældre agtbar mand. Det siste hennes afdøde moder pålagde mig, var at våge over denne forbindelse. SIDE: 49 MALMFRID Men når hun nu ikke længer synes om den? EYSTEJN Vi får alle holde vore løfter. Så skal hun straks væk. Der drager et følge sydpå imorgen, hun skal med dette. Jeg kænner nu en kvinne, hun kan tage hen til. Hav den godhed at sig henne at hun efter ting-tiden kom- mer til mig og får besked, - og tak for eders venlighed mod henne, og nu mod mig. Gud være med eder! MALMFRID Eystejn, - husk på mig idag på tinget. EYSTEJN Sikkerlig! Men hvad jag sagde, da jeg kom, er kun blevet styrket ved vor samtale. Lev vel! MALMFRID Hvad mente han? - Han var fuld af forbehold idag. Nu, det er Eystejn altid. Men ikke til fordel for sig selv. Det var ligesom første gang jeg fornam ham selv; han har uafladelig levet for andre og andres ting. - Her er altså noget nyt kommet til. Hvad er så det? - Jeg er ikke længer tryg på ham. Der er Sigurd. Der er min syge store mand! Se, er han ikke syg? SIDE: 50 SIGURD. MALMFRID. (Sigurd kommer fuldt påklædt, men uordentlig. Han har en hat på, som han kaster, håret meget uredt under den.) MALMFRID (går til ham og stryger det op). Du er varm? Har du været ude? SIGURD Ja. (Ser sig om.) Jeg vilde ikke træffe ham. MALMFRID Ja, han har været her. SIGURD Naturligvis. Han gør altid sin pligt. MALMFRID Og talte kun godt. SIGURD Det gør han altid. - Men hvad synes du om, at han vil understøtte Sigrud Raneson mod mig? MALMFRID Jeg sagde ham, at det var ikke ret. SIDE: 51 SIGURD Det ved jeg, du gjorde, Malmfrid. Sigurd Raneson er en tyv. Han har stjålet fra os brødre år ud, år in. MALMFRID Kanske vil Eystejn, han skal betale det tilbage. SIGURD (raskt). Sagde han det? MALMFRID Nej, vi talte meget lidt om sagen. Jeg er jo ikke lov-kyndig. SIGURD Nej, heller ikke jeg. Og dog er dette det eneste jeg skal være. Jeg er lagmand, Sigurd Magnusson lagmand, - det er alt jeg er! MALMFRID Ak, du er mer æn det. SIGURD Var, Malmfrid, var. Fordi jeg ikke er mere, går det mig galt. Jeg gør som alle lediggængere. Jeg gør slette ting (klapper henne imens vedholdende på kinnet). MALMFRID Denne sag med Sigurd Raneson tynger dit sin. - Kunde du ikke idag få ænde på den. SIDE: 52 SIGURD Jeg forsikrer dig, Malmfrid: Han er en tyv! Tør han træde op mod nogen, han, som selv er en tyv? Han siger, vor far gav ham finnefærden også for sine sønners levetid. Dertil havde min far ingen ret. Men er det også sandt? Har vor far ladet dette tinglæse? Han har ikke ladet det tinglæse; jeg har undersøgt det. Sigrud Raneson er en tyv og en løgner! Og ham hjæl- per min bror Eystejn! Kongen hjælper en tyv og en løgner. Hvorfor gør han det, Malmfrid? Her kan han knuse mig, tænker han! Han har i mange år luret på lejligheden. Sigurd Raneson er afholdt af hele folket; her bukker jeg under, tænker Eystejn. Men ved den hellige grav, det er ænnu ikke afgjort! (går hæftig). MALMFRID (for sig). Idag er han meget syg. SIGURD Dette lader jeg ikke fare! Før måske; men nu, siden Eystejn kom med, - aldrig! Han kan sejre på ting efter ting; ti lov-kunsten forstår han. Jeg går til va- len! Det må have en ende! Er jeg først ene-konge, så rejser jeg dette land som et sværd, jeg vender det mod øst- og vesterled. Er jeg først ene-konge - MALMFRID (som har løbet mod ham og slåt begge arme om hans liv). Vil du dræbe din bror, Sigurd? SIDE: 53 SIGURD (forfærdet). Hvad siger du? Malmfrid, har jeg sagt noget så- dant? MALMFRID Ene-konge, sagde du! SIGURD Ser du, Malmfrid, det kommer deraf, at jeg har ikke sovet inat; jeg hørte igår kvæld af . . . . . at min bror vilde komme og stige op mod mig. (han går hen og sætter sig på lang-bænken, brister i gråd og siger) Jeg er kommen in til dig idag, Malmfrid, fordi jeg er det allerulykkeligste mænneske. MALMFRID (sætter sig på samme bænk bagenom ham). Din ulykke, kære Sigurd, er den, at du er syg. SIGURD Det er jeg også, Malmfrid; men hvis skyld er det, Malmfrid, om ikke min egen. (I stor bevægelse.) Å, hvilken nat jeg har havt, å Gud, å Gud, hvorfor skulde jeg vende hjæm igæn, når det var for at blive så elendig. MALMFRID (bævende). Hvem skylder du på, Sigurd? SIGURD Ingen! Jeg tager Olav til vidne: ingen uden mig selv! Det er vist mig selv, som er årsag i alt; deraf denne SIDE: 54 banghed, som forfølger mig! Hold min hånd, Malm- frid. - Sagde jeg virkelig noget sådant, Malmfrid . . . å, det er græsseligt! MALMFRID Du sagde intet, min ædle herre; men det syntes at ligge bag det, du sagde. SIGURD Græsseligt! - Men hvorfor, sig mig, Malmfrid, hvor- for kan Eystejn ikke tåle, at jeg har vunnet større berøm æn han? MALMFRID Men Sigurd! SIGURD Ja, du vil undskylde, ti du er god. Og du har ret i at undskylde Eystejn, han er dog ikke så slem som jeg. Og du undskylder ænog mig! Gud velsigne dig, Malm- frid! Du er en engel; der lever ikke én sådan til på jorden! Og jeg er det værste udskud i kristenheden. (hæftig bevæget.) MALMFRID Med den, der er syg, går ingen strængt tilrette, og allerminst han, som dømmer os alle. SIGURD Tak, Malmfrid, tak. Gud lade mig aldrig miste dig, hvordan jeg så bærer mig ad. - Men ikke sant, Ey- stejn burde heller ikke have forladt mig; han burde SIDE: 55 ikke have været misundelig og forladt sin syge bror. Jeg har ham jo behov. MALMFRID Du ælsker ham, jeg ved det, Sigurd. SIGURD Tak, Malmfrid, at du sagde ordet; ja, jeg ælsker ham. Tror du virkelig det? Sig det engang til. MALMFRID Du ælsker ham, Sigurd, du er alene ulykkelig over, at han har forladt dig. SIGURD (tager henne på fanget). Tak, Malmfrid! Du skal aldrig forlade mig, du er min sunhed! Ja, jeg vilde give alt i verden for at jeg levede med min bror, som da vi var børn. - (med hove- det til hennes barm) Syng en vise for mig, Malmfrid. MALMFRID Du ved, kære Sigurd, at jeg synger ikke godt. SIGURD For mig som jeg ikke hørte det, siden jeg lå i mors fang. Fang? Malmfrid, sæt dig på bænken og tag mit hoved i dit fang; det er som jeg ikke kan bære det. MALMFRID Kære herre! (Han lægger sig og drager et langt suk.) SIDE: 56 SIGURD Savn. - Savn. Jeg er dit store, syge barn, Malm- frid. Du fik en tung lod i verden, du; ti du fik bare mig. - Savn, savn. - Der falt en tåre af dit øje, Malmfrid, jeg kænner den. Græd ikke for det, Malm- frid; du nævner aldrig min sorg. Og jeg lønner dig; ti jeg nævner aldrig din. Men Eystejn behøvede ikke at være skinsyg. Hvad er hele dette liv til, når det ikke kan fortsætte sig. Ingen tårer, Malmfrid. Jeg vil holde begge dine hænder. (hun har holdt dem i hans hår, mens hun uafbrudt har set ham i øjet. Nu giver hun ham hænderne.) Fred, fred om din sjæl, at den og kan give fred til min. - Men Eystejn burde ikke have søgt min skyld op for selv at vinne. Heller hjulpet, hvor jeg havde skyld. - Og Sigurd Raneson burde ikke skrige mig ud for al verden. Han burde heller tie, Sigurd Raneson, han er selv en fræk - - MALMFRID Ikke disse tanker nu, herre. SIGURD Det er sandt, ikke disse tanker nu mellem dine hæn- der og i dit fang. Fred, fred! - Men freden i en syn- ders sjæl er som sol-varme på en lande-vej; da kryber alt frem af vej-grøften. Dog fred, fred - - -. Syng mig så din vise, Malmfrid. MALMFRID Bed mig ikke derom, herre. SIDE: 57 SIGURD Olav er mit vidne, at hvad du ikke ønsker, det beder jeg ikke om. Men din hånd tør jeg lægge på min mund. Det er en sød hånd, en tro hånd. (slipper den og rej- ser sig.) Nej, der faller ingen fred idag, og minst hos dig. MALMFRID Herre! SIGURD Gå, Malmfrid, - eller jeg bliver træt dig. - Ti det hænder mig undertiden. BERGTOR BOKK. DE FORRIGE BERGTOR (som under dette er gleden in og står ved døren). Undskyld, herre! SIGURD Hvad, er her folk? BERGTOR I bad mig søge eder hvorsomhelst. SIGURD Jeg? BERGTOR Når ting-tiden var. Den er nu kommen. SIDE: 58 SIGURD Det er sant, ja! BERGTOR Og Eystejn er også kommen! SIGURD Det sagde du mig alt igår kvæld. BERGTOR Nej, ikke at han er kommen med en stor hær. SIGURD (skriger). Med en stor hær? BERGTOR Som fyller hele ting-volden. Det undrer mig, om vi kan komme frem. SIGURD Hører du, Malmfrid, hører du? Har du ikke en und- skyldning? En undskyldning for Eystejn, du holder jo så af ham. BERGTOR Jeg så han kom fra dronningen for en stund siden. Han fortalte vel da om sin kærligheds-handel der sydpå? Han også har fåt sig en frille nu. SIGURD (går til Malmfrid og leder henne med ømhed ud; farer så tilbage og i struben på Bergtor). SIDE: 59 Hvorledes tør du understå dig at sige sådant til dronningen? Jeg kunde have lyst til at myrde dig på stedet! (slipper ham ænnelig.) BERGTOR (efter at have hentet sig). Da kænner jeg den - som har fornærmet dron- ningen, værre æn jeg nu! SIGURD (vil rænne på ham). BERGTOR (har draget sværdet hurtigt som et lyn). Rør mig ikke! SIGURD Drager du værge mod din konge? BERGTOR Jeg går aldrig uvæbnet in til et vilddyr. SIGURD For femteparten af dette skulde du dø. BERGTOR Ja, jeg ved det. SIGURD Så skal du også få din dom på dette samme ting, - og imidlertid sættes i forvaring. (går mod døren i baggrunnen.) SIDE: 60 BERGTOR Dræb mig heller her straks! Før du har fåt begåt en eller annen stor udåd, kommer du alligevel ikke til eftertanke! SIGURD (stanser ved døren). Hellig Olav, hvad siger mænnesket. BERGTOR Jeg siger, at du raser så længe utæmmet af alle, til du blir gal, og først når du så har får gjort, hvad du synes at have størst trang til, en forfærdelig udåd, først da blir du kanske klar på dig selv! SIGURD (går helt frem, sænker sig på en stol, sidder som lam- met, kaster derpå åsynet i sine hænder). BERGTOR Nu tror jeg, at jeg traf ham! Djævelen ved, om jeg hader dette mænneske, eller ælsker ham? (Der er længe stilt.) SIGURD Er det afgørelsens dag, som er kommet? BERGTOR (for sig). Nej, den kommer ikke ænnu. Du får nok løbe linen ud! SIDE: 61 SIGURD Jeg skulde næsten ønske det; ti dette er ikke til at bære. (dækker atter sit åsyn.) Eystejn, Eystejn, du skulde ikke have forladt mig! (sidder i stor sorg.) BERGTOR Han er ganske sammensunken. Men jeg ved, hvad der vækker ham. (nærmer sig ligegyldigt.) SIGURD Ved han, hvad han gør? - Er det kanske just der- for, han har trukket sig tilbage? Nej, det vilde være djævelsk. - Og dog kan ingen annen gøre mig frisk, - det må han dog vide! BERGTOR Sid nu ikke længer der, herre. Det er jo ikke det første slag, vi to har givet hinannen. SIGURD Bergtor, Bergtor! Dette gav djævelen dig in. BERGTOR Jamænd kan det gærne være! Men vi har nok havt æren af hans besøg begge to da. SIGURD (rejser sig). Bergtor! SIDE: 62 BERGTOR (for sig.) Aha! - (højt). Men hvad galt var der i det, jeg først sa', at Eystejn har fåt sig en frille der sydpå . . . en vakker, overmåde vakker en, datteren på Borg, be- rømt over hele Viken. I har hørt tale om henne, Borg- hild, hun som kom ud på sine skrid-sko forrige vinter, da dine mænd løb, og gik fra dem allesammen. I hørte dog tale om henne; hun var senere ikke til at finne. SIGURD Ja vist . . . Og hun? BERGTOR Hun har funnet nåde for Eystejn! - Og fra ham har hun ikke løbet. SIGURD Eystejn? - Det er umuligt. Eystejn har aldrig ælsket nogen kvinne. Eystejn kan ikke ælske. BERGTOR Ja, det skal jeg ikke kunne sige noget om; jeg har aldrig forlangt det af ham! (Sigurd vender sig hæf- tigt.) Men hun var hos ham en hel måned. SIGURD (i højeste grad overrasket). Hos Eystejn? BERGTOR Og skabte sig som gal, da han rejste. (ler.) Han vilde ikke have henne med. SIDE: 63 SIGURD Hvoraf ved du dette? BERGTOR Af hans mænd! Hun måtte næsten føres bort med magt af sin far. SIGURD Hun vilde med, siger du? Hid? BERGTOR Ja. Men han skulde jo hid på dydens vegne, så det var ikke så godt. SIGURD Så også Eystejn? - - Hør, Bergtor . . . Hvad me- ner han med dette? BERGTOR Hvad . . .? Hvad han mener med det? (ler.) Nej, det fatter jeg ikke! SIGURD Eystejn har en mening med alt han gør. BERGTOR Å-så! Hvad han mener med at ælske jenten? Ja, - hvad meningen angår - SIGURD Ælske? Eystejn ælsker ikke. Men hvad mener han så? BERGTOR Nu, når han ikke ælsker, så vil han kanske gifte sig igæn. SIDE: 64 SIGURD Nej, så havde han alt gjort det. Men Eystejn vil være ubunden til alle sider. BERGTOR Nu, så er jo meningen, synes mig, tæmmelig klar. SIGURD Jeg skal sige dig den: min hustru er børnløs. BERGTOR (ser forbauset på ham uden at forstå ham). Ja så -? SIGURD (alvorlig). Min hustru er som et juvel-skrin, hvori alt det dyre- bareste, mit liv har samlet, er innelukket. BERGTOR Innelukket, ja. SIGURD Men jeg vinner intet rige med det for min slægt. BERGTOR (som før). Nej -. SIGURD Ti jeg har ingen børn. Men nu vil Eystejn tage riget for sin. BERGTOR Men han har jo heller ingen . . . Ah! Nu forstår jeg! - Tror I det? SIDE: 65 SIGURD Der er det! BERGTOR Så vil Eystejn sejre! SIGURD Så vil Eystejn sejre, - og mit liv være som det ikke var. BERGTOR Dette er en dyb plan. SIGURD Å, han har lagt dem dybere. Da han drog sig til- bage fra mig, vidste han, hvad han gjorde. BERGTOR (for sig, idet han går et par skridt). Ja, det ved Gud! Ti jeg tænker stærkt på at gøre det samme. SIGURD Du, Bergtor, du har fulgt mig fra barn. Du var med på mine tog i fremmede lande. Skønt du er en hård ven, du vil ikke forlade mig nu, når min kamp med Eystejn begynner. Han vil have kamp - og han skal få den. BERGTOR Ja, han vænter på eder nu! SIGURD Jeg skal tidsnok komme! - Denne kamp sætter nyt i mit sin. Den er dog noget at leve for. - Det skal ænnu vise sig, hvem sejrer! SIDE: 67 På tinget. SIGURD Mange her tilstedeværende vil vide, hvorledes denne sag har draget landet rundt fra ting til ting, for lov- krogenes skyld. Jeg havde stævnet den hid til Nidaros, og fik den uventede nyhed at høre og se, at min broder kong Eystejn mødte op med Sigurd Raneson, og det med så stort følge, at det måtte kalles en hel hær. Men da sagen skulde fore, rejste Eystejn sig og sagde, at den kunde ikke komme fore i Nidaros; ti et by-ting var ikke Sigurd Ranesons rette værne-ting. Jeg lod da sagen tillyse til Kevlø-ting på Hålogaland fjorten da- ger efter; der havde Sigurd hjæmme, og der tænkte jeg var også hans rette værne-ting. Da sagen der skulde begynne, rejste atter min broder kong Eystejn sig og sagde, at dette kun var et hærreds-ting; men sag mod en lender-mand måtte foretages på et fylke-ting. Jeg lod tillyse til Throndenæs fylke-ting fjorten dager efter. Da sagen her skulde fore, rejste atter min bror kong Eystejn sig og sagde, at nu havde han, kong Eystejn, med hånd-sal og vidner fåt sig sagen overdraget, nu SIDE: 68 var det altså blevet en sag mellem os to konger. Men en sag mellem kongerne kunde alene behandles på et af de store lag-ting, og da sagen havde rejst sig i Frosta- ting, måtte sagen også der foretages. Så står vi da atter her ved Nidaros, efter at have faret således landet rundt som narre. Men har jeg da vel ænnelig nåd, at sagen kommer for. Og nu erklærer jeg dig, Sigurd Raneson, skyldig i bedrag og tyveri. Jeg erklærer, at min far ingen ret har havt til at give dig finne-færden og finne-handelen også for vor, hans sønners, levetid, og at hverken han eller du har ladet nogen sådan ret tillyse på tingene, så den i hvert fall bliver ugyldig. Men jeg erklærer tillige, at han ingen sådan ret har givet dig, så du i denne sag ovenikøbet har faret frem med løgn. Sådant er jeg som konge sat til at straffe, og når en annen konge vil tage det i forsvar, så får han prøve, hvad deraf følger. EYSTEJN Før Sigurd Raneson kalles med alle hine navn, må vi undersøge: har en konge efter norsk lov ret til at give forleninger for længere tid æn sin egen leve-tid. Jeg mener ja. Vejtsler gives i hvert fall for længere tid, og at finne-færden, enten man nu vil regne den til disse eller ej, virkelig har gåt gænnem flere kongers leve-tid, derpå kan jeg nævne eksempler, hvis man har dem behov. SIGURD Så er denne ret blevet på nyt stadfæstet af den ny konge. Men nu spørger jeg eder lovkyndige mænd: SIDE: 69 står der noget i loven om nogen sådan ret? Står der noget om at en konge kan give forleninger udover sin levetid? (Efter samråd). JON MØRNEV Der står intet derom. EYSTEJN (siddende). Det er altså en hævd-sag. SIGURD Men som jeg i hvert fall vil have ende på ved lov. (rejser sig.) Samtykker almuen deri, så foreslår jeg, at for eftertiden er det ved lov fastsat at ingen vejtsle eller forlening har gyldighed ud over den konges leve- tid, som har givet vejtslen eller forleningen. EYSTEJN Jeg tænker jeg får almuens samtykke, når jeg mod- sætter mig en lov, der vilde gøre livet usikkert for mange og uro landet i mange, mange måder. (Efter lang taushed.) SIGURD SIGURDSON Jeg tænker, almuen ligesom vi lænder-mænd er enige om, at denne strid mellem kongerne afgøres ved lod- kast, så at kong Sigurds forslag bliver lov, hvis hans lod kommer op, og at det blir som hidtil, hvis Eystejns lod kommer op. SIDE: 70 DE FLESTE (lidt efter hinanden). Ja. - Ja. - Å ja! Det er det bedste. (Alminnelig samtale.) JON MØRNEV (rejser sig og samler lodderne). Dette er kong Sigurds lod. Så siger jeg da på kon- gernes, lænder-mændenes, og lagting-almuens vægne, at det skal være lov i landet: ingen forlening kan gives for længere tid æn giverens levetid. EYSTEJN Så bliver at undersøge, om Sigurd Raneson har havt finne-færden og finne-handelen med de nuværende kon- gers samtykke eller ej. Og vedstår jeg for min del, at med mit samtykke har han havt den; jeg har i alle disse år været hjæmme og som I alle ved, har jeg nøje overvåget, hvad som foregik i landet. SIGURD (siddende). Jeg har været borte og altså uden del i dette. Med mit samtykke har han aldrig havt den, fra det jeg for- stod, at min far hverken havde ret til at give den bort på vore vegne ej heller nogensinne har gjort det. EYSTEJN (rejser sig). At vor kære afdøde far har givet ham finne-færden, tror jeg, når vor frænde Sigurd Raneson siger det. Og enten vor far havde ret til at give ham den for så lang SIDE: 71 tid eller ej, det var og det er mig aldeles det samme, når han virkelig har gjort det; ti min faders minne ærer jeg og hans vilje skal stå. Jeg mener, at min bror Sigurd igrunnen mener det samme. Men der er kommet ondt over ham i denne sag. Af den grun er det jeg har brugt, hvad min bror kaller mine lov-kroge: jeg vilde han skulde få tid til at betænke sig. Og det bér jeg ham om at gøre, - ænnu én gang. Det er rigtignok den siste. SIGURD RANESON Skønt jeg har overladt min sag til kong Eystejn, og skønt han fører den i alle stykker bedre æn jeg kunde, så må jeg få lov til at lægge en bøn til hans. Hvad jeg i overilelse kan have sagt til eder, må I til- lægge den vægt I selv vil; men huske må I, at I selv ikke var uden skyld i min overilelse. Og vil I ikke til- give mig den, vel, så tager jeg derfor den straf I be- stæmmer. (bevæget) Herre, for land-fredens skyld, jeg giver mig helt in under eders dom i dette stykke! Hvad derimod beskyldningen for svig angår, så har jeg intet at sige, uden hvad som alt er sagt af kong Eystejn. Min lange, tro tjeneste mod eders far og mod eder, hans sønner, mit svogerskab med eder og min hele stil- ling i landet må gøre det inlysende for alle, at jeg ikke har villet, ikke har kunnet gå bedragerisk tilværks, og minst mod eder! SIGURD Den værste fornærmelse mod mig har Sigurd Raneson SIDE: 72 ikke nævnt. Det var den at drage min bror in i denne sag med samt hans hele hær. Den første kunde jeg nok tilgive ham, men ikke den annen; ti den er mer æn en fornærmelse; den er en forbrydelse. Og hvad min brors bønner angår, så kan de neppe være dybt mente; ti efterat han har trukket mig om fra ting til ting som en okse efter hornene, til spot for hele landets almue, er det bare en ny spot nu at bede mig glemme det og give efter. Frem skal sagen, og frem nu. Har Sigurd Raneson havt finne-færden med vor tilladelse og har han for- valtet den redeligt, dette skal nu svares på, og det af dem, som her dømmer efter loven. VIDKUN JONSON Mange vil sige med mig, at denne sag har vokset større op æn nødvendigt var, og at den nu står så, at ingen vil lægge sit lod til på nogen af siderne. Min gamle ven og krigsfælle Sigurd Raneson, vi som var de to siste, der stod hos Magnus Olafson, disse kon- gers fader, da han faldt sør i Irland, her må jeg for- lade dig; ti jeg billiger ikke, at et helt folk er kommet op i strid for din æres eller velfærds skyld. Men ænnu kan det ikke være for sent at få sagen indraget for fæm mænds afgørelse og i mindelighed, og dertil råder jeg af al min hu for freds skyld, og for vore kongers skyld. SIGURD SIGURDSON Jeg rejser mig kun forat lægge mit ord til Vidkunns. Som det nu står, må kongerne komme overens sig imel- lem og ikke drage folket in. SIDE: 73 KONG SIGURD (rejser sig). Det er skét og kan derfor ikke ændres. Dømmer I ikke imellem os nu, - så står kun ét tilbage! Og det vil jeg sige eder lændermænd, at jeg har ikke ført eder til ære i fremmede lande og til værdighed her, for at jeg i eders nærvær skal forhånes, som jeg nu er blevet det på fire ting efter hinannen. Tager I ikke min sag her, så skal min vrede nå eder med alt annet æn den fred I beder om. Derom være hver især forvisset, han være gammel eller ung, han have ståt hos min far, da han faldt, eller ej. BERGTOR BOKK Da sagen har fåt denne vending, så må vel også jeg, som ellers ikke havde tænkt at tale her, sige nogle ord for ikke at høre til de lændermænd, som for sin egen freds skyld vil lade striden mellem kongerne stå uaf- gjort. Spørsmålet er, om Sigurd Raneson har havt kongernes tilsagn til sin finne-handel og finne-færd og om han har forvaltet den redeligt. Men siger nu en af kongerne, at hans tilsagn har han ikke havt, og begge kongers tilsagn er nødvændigt, så skønner ikke jeg annet æn at altså har Sigurd Raneson havt finne- færden ulovligt, og at den sag er afgjort. Det an- net faller næmlig da væk. For har han taget hele finne- færden ulovlig, så har han også taget alle mindre dele af den ulovlig, - som mannen sa, da han tog alle køerne: jeg tar hele bølingen, jeg, sa'n, så slipper jeg for at blive skyldt for at have taget en ko! (Nogen latter.) SIDE: 74 SIGURD RANESON Dette minner mig om, at vester i Irland, dengang kong Magnus faldt, løb en mand forbi i vild flugt, skønt vi bad ham stoppe op og hjælpe os: ti Vidkunn og jeg stod ved den døende konge, to mod mange. Men mannen var så ivrig for sin egen freds skyld, at han lod kongen ligge, og kastede både sværd og skjold fra sig for lettere at hoppe over en myr lige foran. Dette skjold og dette sværd tog jeg op, - og dette gods er det eneste, som jeg for Gud ved urettelig at besidde; ti begge dele tilhører lændermanden Bergtor Bokk, han, som nu talte. Bergtor Bokk står i stor nåde hos søn af den konge, han forlod, og har vist ikke minst del i sagen mod mig nu for at sidde inne med annenmands gods. SIGURD (ser taus på Bergtor, siger ænnelig). Gå! BERGTOR Herre konge, der var engang - KONGEN (stærkere). Gå . . . BERGTOR Straks . . . Der var engang en fornem man, som havde en gift søster, der blev forført . . . KONGEN (rejser sig, tordnende). Gå! (han føres bort.) SIDE: 75 BERGTOR BOKK (høres blant mængden). Ha, ha, ha! - KONGEN (vendt til Sigurd Raneson). Men du, som ikke undser dig for atter offentlig at drage sådan skam over din konge . . . og du min bror, som bistår ham . . . (kan ikke tale, fører begge hænder til sit hoved og holder en stund om det, kaster derpå hovedet stolt bagover og siger:) Så optager vi atter sagen, og fører den nu tilende! Når Sigurd Raneson ikke kan bevise at have havt vor fars samtykke til også nu at sidde inne med finne- færden, og ikke kan bevise at have mit, så er han allerede i skyld. De, som her skal dømme, har ikke mere vidnesbyrd behov. Men vægrer de sig nu ved at dømme, så være de forvissede om, at jeg også skal be- handle dem som forbrydere mod konge og lov; ti dette er min kongelige pligt at våge over lovene og deres rette udøvelse. EYSTEJN Ja, du vil være alene om at byde dem! Ti havde du ikke brudt lov, så havde denne sag ikke været. Det må du vel komme i hu. Men skal nu, trods alle mine forsøg på forlig, lovenes strengeste udlægning følges mod vor frænde, vel, så er jeg dertil beredt. SIGURD Ænnelig! EYSTEJN Og endskønt jeg intet derom har sagt, så turde det SIDE: 76 nok hænde, at lagmændene, hvis de nu vægrer sig ved at dømme efter lovene, vil komme til at føle, at min vrede er lige så tung at bære som min broders. Altså farer vi frem efter loven: Ivar Ingemundson, Thord af Dal, Bjarne Hallkæll- son: Træd fræm som vidner. (de træde fræm.) Skød jeg eder til vidne på, at denne sag blev lovlig afvist fra Nidaros købstad-ting? VIDNERNE Ja. EYSTEJN Skød jeg eder til vidne på, at denne sag blev lovlig afvist fra Kevlø herreds-ting? VIDNERNE Ja. EYSTEJN Skød jeg eder til vidne på, at denne sag blev lovlig afvist fra Throndenæs fylke-ting? VIDNERNE Ja. EYSTEJN Og dette kan I styrke ved eders ed. VIDNERNE Ja. SIGURD Hvortil disse nye kunster? Hvem har nægtet, at så er? Men sagen! Nu må sagen fræm! SIDE: 77 EYSTEJN Dette er sagen, at den er afvist fra tre ting efter hverandre, - er den så ukyndigt ført, da er den afvist fra alle ting og for alle tider. Så lyder loven. (Bevæ- gelse i mængden.) Nu beder jeg lagmændene at tale. (Efter en kort rådslagning dem imellem.) JON MØRNEV Ænskønt det vilde have faldt os lagmænd tungt at afsige dom i denne sag, og pådrage os enten den ene eller den andre konges mishag, så måtte vi vel være gåt dertil, hvis sagen var blevet fremmet. Men vi er sik- kerlig alle glade ved at det tager en annen vending; ti jeg måtte være meget ukyndig i loven, om jeg ikke sannede, hvad kong Eystejn her har sagt. Støttet på de vidnesbyrd vi har hørt og påkallende loven, aflyser jeg hermed sagen mod Sigurd Raneson som forbrudt, og erklærer dette lagting for hævet. (Giver vink, og tre lur-blæsere blåser tinget ud, langsomt og højtide- ligt. Man har rejst sig, kun Sigurd bliver siddende, og det så, at han vel kan ses; alle ser på ham.) SIGURD (rejser sig ænnelig). Det tænkte jeg, at enten jeg var kyndig eller ukyn- dig i alle tilfældige bestæmmelser i gamle love, som ikke alle er skrevne, så vilde man dog ikke byde mig dette: at slæbe sagen rundt på tre ting forat få den aldeles afvist på det fjærde! Jeg kan have ret eller uret i selve sagen: med hån SIDE: 78 og spot foran hele mit folks øjne burde man ikke svare mig, og allerminst under skin af forsonlighed og bro- derlighed. Det væmmer mig, . . . det oprører mig . . . og er jeg ukyndig i den slags handel, som alle kan se - vel, der er en annen, hvori jeg ikke er ukyndig, - og nu skal den prøves. (går med alle sine mænd, d. e. omtrent halv-delen af de tilstedeværende.) SIGURD RANESON Krig? Er det krig han mener? EYSTEJN (gående frem, mens et par af høvdingerne følger og alle de andre står igæn i højlydt samtale). Det er krig. SIGURD RANESON Og det siger I - - så glad? EYSTEJN Skulde jeg være bedrøvet ved at det kommer, som jeg var forberedt på fra jeg begyndte denne sag? (vendt til flere) Nu stunder jeg til bordet; når vi har spist og drukket kan vi bedre tale om denne dags hæn- delser. IVAR INGEMUNDSON Herre, her er kommet brev og budskab syd fra. EYSTEJN Syd fra! - Giv hid! (åbner og læser.) OTAR BIRTING (til Sigurd Raneson, som står helt fremme). Her er en kvinne, som vil tale med eder! SIDE: 79 SIGURD RANESON Med mig? (følger Otar til venstre, hvor to, tæt til- slørede kvinner stå. Den ene tilslørede kvinne løfter så vidt på sløret, at Sigurd Raneson kan genkænne henne, tilslører sig straks igæn.) SIGURD RANESON Dronningen! MALMFRID Stille! - Å, jeg ser det på dig, Sigurd Raneson, du er ikke tilfreds ved det, du her har fåt istan! SIGURD RANESON Det kan ikke siges, at jeg er skyld i dette! MALMFRID Den iver, hvormed du forsvarer dig, anklager dig! Ser du det ikke: Eystejn vil ødelægge min mand, han vil først ødelægge ham i alles agtelse, siden vil han slå ham; han har gjort forberedelser, som ingen kænner. Ser du ikke, hvortil du er brugt? SIGURD RANESON Dette tiltror jeg ikke Eystejn? MALMFRID Og dog kan du ikke dølge, at mine ord har slået dig! Hvor blinne I alle er! Jeg siger dig, ænnu i morgen står her slag imellem brødrene, og min stakkels Sigurd er naturligvis den, som lokkes til at begynne. SIDE: 80 SIGURD RANESON Om jeg gav mit liv, så stod nu intet mere til at gøre godt igæn! MALMFRID Å, nu kænner jeg dig igæn, Sigurd Raneson, du har hjærte. Du kan fornærmes og fornærme; men du kan også gøre, hvad hin aldrig forstår (peger på Ey- stejn), noget varmt, helt, urimeligt, noget, som min Sigurd vil forstå! . . . Mød mig om en halv time i Brød- renes kloster, døren tilvenstre! (forsvinner i mæng- den.) EYSTEJN (som har læst brevet og står i eftertanke). Ivar Ingemundson! IVAR Ja. (kommer.) EYSTEJN Har også du fåt brev. IVAR Nej; men jeg har talt med manden, som bragte dette. Det er min ven. EYSTEJN Hvad sagde han? IVAR At hun ikke er til at begribe. EYSTEJN Du ved noget. Tal ud. SIDE: 81 IVAR Hun er fast bestæmt på å bære jern-byrd, for således at fri sig for det rygte, at hun har været eders frille. EYSTEJN (smilende). Hun kænner min frygt for at komme i folke-munde; hun vil på den måde tvinge mig tilbage, Ivar. IVAR (varsomt). Men vil I ikke også nu tage tilbage, herre. EYSTEJN Nu? Ikke jeg bæver, broder, tilbage. Du valgte vejen, - våges den må! Ikke skal sværdet sakne sin svinger! IVAR Hvad I dermed vinner, ved Gud alene; - men hvad I taber der syd på imens, det ved kanske også I selv. EYSTEJN (bestandig glad). Taber? Hvis hun kunde tvinge mig, da tabte jeg. Jo mere hun gør derfor, des mindre lykkes det, Ivar! SIDE: 82 IVAR I kunde tage fejl i dette, herre. EYSTEJN Så lidt som jeg har taget fejl af Sigurd. Hvad vilde her ske, om han fik sin vilje frem? - Nu Sigurd Raneson, nu er vi komne så langt! SIGURD RANESON (som har stået i tanker). For langt, kære herre; for langt! EYSTEJN (stødt). Hvad? Det siger du? - Er det ikke for din skyld, at alt er sket? SIGURD RANESON Jeg ved det neppe mere selv. EYSTEJN Nu kommer, hvad jeg sagde før vi begyndte dette. En kan ikke vide, hvem som har mod nok til at tage hjælp af sin overmand. Derfor tager jeg mig også mindre af andres sager, æn jeg ellers kunde. MANNEN I DEN HØJE HJÆLM (kommer frem). EYSTEJN (mod ham og kommer frem med ham). Jeg så dig blant almuen idag og blev glad! - I er altså komne? SIDE: 83 MANNEN Ja. EYSTEJN Og er ikke set af nogen her i byen? MANNEN Nej. Vi slipper ingen igænnem til byen og har spej- dere på åsen. EYSTEJN Godt. MANNEN Her hører jeg I har en stor hær. EYSTEJN Større æn Sigurds. Og ingen kænner her til eder. MANNEN Jeg mærker det. Vi kommer altså først, når vi hører lurene. EYSTEJN Og gænnem skogen; der vil I møde vej-visere. IVAR INGEMUNDSON (til Sigurd Raneson). Hvem er den høje mand, kongen taler med. SIGURD RANESON Jeg ved det ikke. Jeg har aldrig sét ham. IVAR INGEMUNDSON Han må have bragt kongen en god tidende. SIDE: 84 EYSTEJN (som har fulgt mannen, nu mod dem). Nu, mine forsagte venner? (går mellem dem, og slår begge på skuldrene, og i denne stilling spørger han:) Ved I hvad det vil sige at være blevet enig med sig selv? - Det er mere æn at være blevet enig med andre, f.ex. med eder. (lægger armen om deres halse og drager dem nærmere til.) Ved I hvad det vil sige, at have gjort sin pligt til to sider? Jeg har varskuet Sigurd, skridt for skridt. Jeg har givet ham tid til at betænke sig; han har fåt hele valget. Kan I nægte det? - I kan ikke nægte det. - Så har jeg rigtignok på den annen side også laget alt tilrette. Han træffer ikke på en uforberedt. Skal vi så gå in til byen og tilbords? (slipper dem.) IVAR INGEMUNDSON Jeg kan til nød forstå eder; - men ikke at I er glad. KONGEN (kommer igæn tilbage og atter imellem dem; men dennegang lægger han armen på Ivar Ingemundsons skulder og bliver så stående.) Du, Ivar Ingemundson har fulgt mig en stund. Har du set, hvad jeg har lidt ved min bror? Det er det, som koster. At komme ud af en lidelse og over i en bestæmmelse, det er det, som koster. Men nu, - nu ved jeg det, at fræmtiden i dette land er min, ikke SIDE: 85 hans! Og så er det en forbrydelse at lade ham ture frem! (rejser sig.) Ænnu har min broder valget. Min samvittighed kænner sig fri. Ænnu kan han betænke sig! Men vælger han kampen, så er dette mig som tegn fra Gud, og jeg går ikke uglad til den! (Der opstår stor larm i baggrunden, hvor for lidt siden et par mænd er kommet til. Eystejn, Sigurd Raneson, Ivar Ingemundson vender sig om, hele mængden kommer nedover mod dem ta- lende, råbende: nu går det løs! Kong Sigurd samler sine mænd. Våben uddeles!) EN AF DE NYS KOMNE MÆND (til kongen). Kong Sigurd har ladet sine mænd blæse sammen i byen og ned til elven, hvor skibene ligger. Våben er uddelte! EYSTEJN Lad ikke det forfærde eder, mine venner; det er kun forberedelser. Først går de ombord og spiser; lad os gå hjæm og gøre det samme! (Alminnelig latter.) EN MAND Ja, du tog ham godt på tinget idag! ALLE Ja, du tog ham godt! SIDE: 86 MANNEN Det er også på tide, at her kommer til opgør. Jor- salfarerne er ikke til at holde ud. Ved du, at igår igæn var to af vore mænd nær blevet dræbt, fordi de ikke gik hurtig nok afvejen for en flok af dem, som i prun- kende klæder gik til gilde-salen? EYSTEJN Jeg ved det. EN ANNEN Har du også hørt, hvad en annen flok foretog mod kvinnerne på den annen side ælven iforgårs? EYSTEJN Jeg har hørt det. EN TREDJE Men har du hørt, at da de kom op fjorden, sejlte et af deres skibe en knarre tværtover, fordi Jorsal- farerne fant det for brysomt at vige tilside? EYSTEJN Jeg kænner det altsammen og meget, som I ikke kænner. Jeg mener også som I, at her må komme opgør. ALLE Her må komme opgør! SIDE: 87 FØRSTE AFDELING Ved ælven. Op fra skibet: KONG SIGURD, MALMFRID, flere høvdinger, hvoriblandt VIDKUN og SIGURD SIGURDSON (Kong Sigurd er fuldt rustet, dog har han ænnu ikke taget skjold og spyd i hånd. Malmfrid er pragtfuldt klædt.) SIGURD Kald på lur-blæserne. MALMFRID (gående efter ham). Herre! SIGURD Du, Vidkun, fører til højre og gør en bøjning om byen. Du, Sigurd, fører til venstre; du følger ælven. Men jeg går bent på med mine og i bredt følge, så de må tro, vi er alle. Ej heller kommer I til, før jeg alt en stund har stridt. MALMFRID (flere gange under dette). Herre! Ædle herre! Dyre herre! SIDE: 88 SIGURD (til henne, men ikke hårdt). Tiden for kvinners mellemkomst er nu forbi. - Er lur-svendene kaldte? EN AF FØLGET De er kaldte. MALMFRID Kun til imorgen, kun til imorgen opsættelse. SIGURD Hvad skulde det tjene til? MALMFRID Måske vil de underkaste sig? SIGURD For sent! Enten vil jeg leve som en æret høvding, eller jeg vil falle. MALMFRID Underkaster de sig, er du æret nok. SIGURD Hvem skulde underkaste sig? Eystejn? Himlen er mit vidne, at jeg ikke har villet have strid med Ey- stejn. Han har begyndt den. Dette er en dybt lagt plan af ham. Han vilde just have slag, - og hvad han vil have, skal han få. SIDE: 89 MALMFRID Men om han nu har flere folk. SIGURD Det har han også. Men han har ikke mine. Er lur- svendene komne? EN AF FØLGET Her stå de. SIGURD Vel, - gå . . . MALMFRID (om hans knæ). Dyre herre, kun til imorgen. SIGURD Hvorfor, min ven. MALMFRID For at du skal kunne tilgive. SIGURD Min bror - aldrig! MALMFRID Så Sigurd Raneson! SIGURD Ænnu mindre. MALMFRID Om han kom her? SIDE: 90 SIGURD Så lod jeg ham straks gribe og dræbe. MALMFRID Sigurd! SIGURD Tilgivelsens tid er forbi! MALMFRID For ingen i verden og ingensinne er den forbi! SIGURD (går et skridt, hun slæber med). Slip mig nu, Malmfrid. MALMFRID Å, herre, har I selv aldrig havt brug for tilgivelse? SIGURD (stanser, ser på henne, løfter henne op og kysser henne. Til en nærstående gammel mand). Du forlader ikke dronningen og skibet, hvad der æn hænder. - Gud være med dig, du gode, - nu går jeg til dom - over mig selv eller min bror. (Dronningen drager sig tilbage til skibet; men ses den hele tid hos et par af sine kvinner, dels spejdende mod byen og seende på sin mand.) SIGURD Lad lurene blæse til samling! (To lure blæse, der svares straks fra hele flåden; dette er inledningen til en krigsmarsch, som nu spilles. Under denne bliver kongen i forgrunden og modtager SIDE: 91 de forskællige stykker af sin rustning, der hjælpes ham på af sko-svende. Snart begynder både fra alle kan- ter at lægge til og bevæbnede mænd at stige op af disse. De ordne sig under de forskællige mærker. Sågodtsom alle disse mænd ere herligt rustede; enhver båd som læg- ger til, hilser med råb, og hilses på samme måde af de allerede komne. Alt er liv og glæde. Da giver dron- ningen et skrig, alle ser did, og derfra did, hvor dron- ningen ser hen, ti på muren står -) . . . . . . . . . . DE FORRIGE, SIGURD RANESON FØRST NOGLE, SÅ FLERE, TILSIST ALLE: Sigurd Raneson! . . . Sigurd Raneson! Sigurd Rane- son! Dræb ham, hug ham ned. Forræderen! (Musi- ken stanser.) SIGURD RANESON (er uden kappe, i skarlagens kjortel og benklæder, som går opover kjortelen; et kort spyd i hånden. Så godt som alle op imod ham, nogle om kongen). SIGURD RANESON Den første som nærmer sig, står spydet igænnem! (Han gør i det samme et hop ned blant krigerne, så disse uvilkårlig viger. Han iler helt frem til kongen, kastende spydet, krigerne efter; en med draget sværd er ham nærmest. Da Sigurd har nået kongen, kaster han sig ned, bøjende sit hoved. Stilhed. Kongen løfter SIDE: 92 sin hånd med vink til den, der står med sværdet, pe- gende med den andre på den knælende. Sværdet løftes alt, da dronningen griber kongens udstrakte hånd. Han vender sig heftigt, ser det er henne, lader lidt efter lidt hånden synke, men hæver den atter, uden at hun slipper.) DRONNINGEN Tilgivelse! VIDKUNN JONSON (rask trædende frem). Denne mand stod hos eders far i hans siste stund. SIGURD SIGURDSON (rask fra den annen side). Denne mand frælste eders far og den norske hær i Vermeland. DRONNINGEN (rask). Hør, hvad han har at sige! SIGURD RANESON (ubevægelig til nu). Det har jeg at sige, at jeg lægger mit hoved i eders fang. Heller vil jeg straks dø æn se broder-blod og borgerkrig for min skyld. Herre konge, gør nu med mig, hvad I vil! Gud være mine synder nådig. (Atter stilhed.) KONG SIGURD Billiger kong Eystejn, hvad du nu gør? SIDE: 93 SIGURD RANESON Nej, herre, han ved det ikke. (Stilhed.) KONG SIGURD Da er dette ugyldigt. Ti hans er sagen nu. SIGURD RANESON Han får da føre den uden mig. Ti jeg har givet mig ganske i eders vold. SIGURD Når du skyder dommen in under mig, så skal du få den, som fra først var dig tiltænkt. Hvad du har givet os konger i de år, du har havt finne-færden, det giver du nu éngang til, delt ligt imellem os. Men min bror Eystejn giver du først, og intet til mig, før han har fåt sit. (Samtykkende tale i forsamlingen. Malmfrid, som den hele tid har holdt kongens hånd ved sit bryst, lægger sig nu op til hans.) SIGURD RANESON (rejser sig). Jeg takker, ædle herre, for eders dom. Gud give, jeg havde søgt den før, - skønt det nu får vise sig, hvordan det står med den rigdom, som I tror, jeg har samlet mig. SIDE: 94 KONG SIGURD Jeg vænter dig her; jeg giver kun kort frist. SIGURD RANESON Får jeg da bede om, at lændermændene Vidkun Jon- son og Sigurd Sigurdson, mine gamle krigsfæller må følge mig. KONG SIGURD Som de vil. SIGURD RANESON Og tilsist min tak til Dronningen! Hil eder herre, at hun står ved eders side! (går, lændermændene følger.) SIGURD (som har ståt lidt hos dronningen, går nu med henne og hele følget opover, stanser så og ser efter de bort- dragende; siger, når de er forsvundne). Så skal min bror Eystejn kunne sige, at dengang sagen skødes under min dom, sørgede jeg bedre for hans værdighed, æn han sørgede for min. (Et tæppe faller midt over scenen.) SIDE: 95 ANNEN AFDELING Hos Eystejn. EYSTEJN, fulgt af IVAR INGEMUNDSON EYSTEJN (han er brynjeklædt, og rustet, og med sværd om lænd; men uden hjælm og spyd.) Hvad sagde så vagterne? IVAR Der viser sig heller ingen fra nogen annen side. EYSTEJN Hvad betød så lurene og krigsråbene ved ælven? IVAR Der kommer ingen innenfor ringen, så vi kan ikke vide det. Men de holder sig ganske stille. EYSTEJN Nu, ja. De får komme, når de vil. Jeg begynner ikke. IVAR En gammel kone har mældt, at hun og hennes børn har set bevæbnede mænd oppe bag åsen. SIDE: 96 EYSTEJN Virkelig? IVAR INGEMUNDSON Eders bror skulde vel ikke have nogen i baghold? EYSTEJN Kvindfolke-snak, Ivar; der er ingen bag åsen uden de, som skal være der. IVAR INGEMUNDSON Jeg tænkte, om man skulde sende spejdere. EYSTEJN Tak for dit råd, Ivar. Tag du et par med dig og gå selv. IVAR Det skal jeg - (men går ikke). EYSTEJN Er det noget du har at sige mig? IVAR Men I har neppe sind for det nu. EYSTEJN Du tar ganske fejl. Jeg har just sind for hvad det skal være. IVAR Ja; det jeg sagde eder efter tinget, var ikke alt. I var optaget af andre sager. SIDE: 97 EYSTEJN (ivrig). Mere syd-fra? IVAR Ja. Da jeg spurte, om I ikke vilde tage syd-på igæn, så havde det sine grunne. EYSTEJN Hvad er det, Ivar? IVAR Hun har virkelig gjort alle forberedelser for at bære jern-byrd. EYSTEJN (forfærdet. Siger ænnelig sagte). Er det hennes alvor? IVAR Hennes fulde alvor. EYSTEJN Hun har alt henvendt sig til presterne? IVAR Hun er nu hos dem. EYSTEJN (går frem og tilbage). Hun bringer ikke alene mig og sig i folke-munde; men det er en fortvilelsens gærning, som viser mig, at hun kan være istan til mere æn dette! SIDE: 98 IVAR Just så var det, jeg tænkte. EYSTEJN Ti så tror hun ikke længer på mig! IVAR Nu nævnte I det. EYSTEJN (stanser). Gud i himlen, dersom jeg tabte henne! IVAR (efter lidt betænkning). Jeg tror, her er stor fare for det. EYSTEJN Dersom dette var den pris, jeg skulde betale for denne rejse? IVAR (med et suk). Denne rejse er alt i sig selv for dyr. EYSTEJN (bestemt). Nej! - Men for denne pris; - både ham og henne? (sætter sig i stor bevægelse.) IVAR I må kunne komme tidsnok syd-på. SIDE: 99 EYSTEJN Sker her intet afgørende, - så er det ikke min tid at gå syd på; det er Sigurds. IVAR Nød bryder alle love. EYSTEJN (resignert). Jeg har intet annet at holde Sigurd med æn lovene. (stiger op.) Men jeg kan fremskynde mine rejser her. IVAR Da kommer I dog ikke tidsnok. EYSTEJN (går lidt). Det vilde være forfærdeligt! (sætter sig snart efter.) IVAR Det forstår jeg, at I tåler ikke at miste henne. EYSTEJN Alt i verden, kun ikke dette! IVAR (efter at have set på ham, halvt for sig selv). Ja, det var, som jeg frygtede. SIDE: 100 EYSTEJN (siddende). Det kommer deraf, Ivar, at jeg levede ikke for mig selv, før jeg fant henne. Jeg tænkte og arbejdede for andre. Det kan være en stor lykke - intil En for ofte blir skuffet. Jeg ved ikke, om jeg er blét mere skuf- fet æn andre; men jeg føler det mer æn andre. Da Sigurd kom hjæm fra sine ærefulde tog, var det som alt mit arbejde var glæmt. Mængden af de bedste sluttede sig om ham, forstod ikke engang min gærning. Jeg arbejdede videre; men det var et kummerligt liv. Men så kom hun! Hun havde aldrig i sit liv fattet, hvad pligt eller arbejde var. Det hennes hug stod til, gjorde hun; og alene det. Men den som engang fik hennes hug, han blev med henne bænket i Sessrymner, som vor gamle tro taler om. Salens højde var uende- lig og intet savn for syn eller sin til nogen side! Skal denne sal atter stænges, så faller for mig det mørke, hvori livet ender. Ti den som fik hennes hug, det var jeg. Ænnu i denne stund føler jeg det som gudebåren ret, at jeg er den eneste, som kan styre henne. I enhver annens hånd vil hun forgå. Men skal hun nu også forgå i min, fordi jeg er læn- ket til en bror, som har trådt min broder-kærlighed under hæl og håner ret og lov som en vild-man, - da, Ivar, da - - - trænger sig et stål in her, et fint, men sikkert! SIDE: 101 IVAR Står det så, da er der alene at håbe, at eders bror må vælge kamp, og det straks! EYSTEJN (ser op). Ikke sant, Ivar, han må vælge kamp, han må! (rejser sig) Dertil er han drevet - eller til atter at prøve udfærd, - og i begge fall ere alle veje fri, og de lyse sale holdes åbne! Og da skal her også blive et liv i landet, som ikke før har været overgået, eller jeg kæn- ner ikke de kræfter i mig, som nu trænger så stærkt på en afgørelse! Lad mig nu få virke, - nu kan jeg det først! Derfor kamp! (det banker.) EYSTEJN Hvem er det? IVAR Jeg skal se efter! Farvel, jeg gør med det samme, hvad I har pålagt mig. (mødes, idet han åbner døren, af Sigurd Raneson, som udenfor høres spørge.) SIGURD RANESON (udenfor). Er kongen her? IVAR Ja. SIGURD RANESON Er han alene? SIDE: 102 IVAR Ja. (åbner helt; Sigurd Raneson kommer in, Ivar går.) KONG EYSTEJN. SIGURD RANESON SIGURD RANESON (klædt som sist). Er det eder belejligt? EYSTEJN Ja. - Hvad er det? Du ser oprørt ud? SIGURD RANESON Det er lige så godt at sige det med én gang, skønt jeg ved, at jeg også da med én gang får eders fulde unåde. (stanser ved at se Eystejns ansigt.) EYSTEJN (med et skrig bagover). Du har dog vel ikke -? SIGURD RANESON Herre og ven, jeg kunde, jeg vilde ikke, at krig for min skyld skulde bryde ud mellem to ædle brødre, eller at vort dyrebare land skulde sønderrives i tvedragt for SIDE: 103 min skyld. Jeg har idag - skønt jeg vidste det var stærkt mod eders vilje, og skønt jeg ikke engang læn- ger er herre i min egen sag, såsom jeg har overdraget den til eder, - jeg har idag været hos kong Sigurd, har lagt mit hoved i hans fang og har taget min dom af ham. EYSTEJN (kan ikke tale, ikke røre sig). SIGURD RANESON Dronningen og gode mænd føjede sin bøn til min, så han lod sig overtale, og har han nu dømt mig til at betale én gang til, hvad jeg har betalt eder brødre af finne-færden, siden I blev konger. EYSTEJN (spænder langsomt som i tanker sit sværd af og kaster det ned; derpå går han op og ned uden ganske at kunne styre sin harme. Stanser ænnelig uden at se på Sigurd; rolig, men med en annen stemme æn hans sædvanlige:) Hvad har du mere at sige? SIGURD RANESON Kong Sigurd pålagde mig at betale den ene hælvt til eder, og det før den andre blev betalt til ham. - Vidkun Jonson og Sigurd Sigurdson bringer pængerne med, om I vil værdiges at modtage dem. SIDE: 104 EYSTEJN (som før). Hvorledes har du skaffet så mange pænger i sådan hast? SIGURD RANESON Jeg har lånt dem hos disse og mine andre venner; ti Gud ske lov, det har vist sig idag, at jeg har ikke så få. EYSTEJN (som før). Og Sigurds hælvt? SIGURD RANESON Kan jeg ikke samle; det kostede os møje nok at samle denne. EYSTEJN (som før). Hvad vil du så gøre? SIGURD RANESON Dermed får det gå som det kan. Men jeg begynner dette, hvor forpligtelsen er størst. I må kalle det en gave eller et lidet vederlag for havte udlæg i min sag; men I skal have, hvad jeg har samlet. (det siste ikke uden bevægelse.) EYSTEJN (som før). Og nu går du til Sigurd? SIDE: 105 SIGURD RANESON Nu går jeg til kong Sigurd. Det får da ske, hvad Gud vil. EYSTEJN (står lidt). Denne hælvt bestemt til mig, kan du tage som gave af mig, at du med den kan gøre min broder betalt. SIGURD RANESON (synes at ville sige noget). EYSTEJN (som før). Har du mere at sige mig? SIGURD RANESON Ikke nu. EYSTEJN Med forliget forøvrigt vil jeg intet have at skaffe, - og ilde har du lønnet den hjælp jeg har ydet dig! - (Vender sig. Sigurd Raneson går.) EYSTEJN (kaster sig ned i en stol, overvinnes af en stærk rørelse; løfter sig så i sædet:) Så du vilde det ikke, du deroppe? Du vil atter trykke mit liv i knæ? Det skal trælle for ham, at han kan vælte sig i vanart og vellyst over mit arbejde? SIDE: 106 (slipper stolen og rejser sig helt op.) Og dog ved du det, at jeg er ligeså meget som han; kun det gør mig eftergivende, at jeg har følelse for din lov og din ret. Men nu er jeg træt af at lede ham frem, som en seende en blind, skaf dig en annen dertil! Jeg er træt. (går et par skridt.) IVAR (kommer). EYSTEJN Har du hørt det? IVAR Ja, jeg traf Sigurd Raneson og hans følge på vej til eders bror. EYSTEJN Hvad synes du? - Hvorledes har Sigurd Raneson lønnet mig. Jo, som en forræder. IVAR Sigurd Raneson er stærk i alt, han gør. Men for- ræder er han ikke. EYSTEJN (klagende). Han har forrådt mere æn han nogensinne får vide! (pludselig mod Ivar, som er kommet nedover.) Jeg SIDE: 107 havde Sigurd som bjørn i saks. Hin hær bag åsen er min, - Ivar, den er min! Ingen mand af Sigurds kunde levende komme væk! (Ivar er veget i overraskelse, og kongen efter.) Han og hans mænd har sålænge ægget mig ud, at skulde jeg engang slå til, så måtte det dog føles, at års lidelse lå i slaget! IVAR Jeg kan ikke for det: men jeg takker Gud, at dette ikke er kommet. EYSTEJN (går et par skridt bagover). Det siger du? IVAR I vilde dog selv være blevet den ulykkeligste ved det. EYSTEJN Jeg har vejet det, Ivar. IVAR En tænker forskælligt før og efter. EYSTEJN Ikke jeg. Sådan er det kommet, at enten han eller jeg. IVAR Og Gud har svaret: begge. SIDE: 108 EYSTEIN Nej, dette har han ikke svaret. Sigurd har vun- net; han har atter fåt sin vilje frem, og det mod fuld lov og ret! Og jeg, som vilde gøre en ende på ulovligheden, jeg trues til straf med tab af henne, som er mit livs eneste glæde. Siger dette svar: begge? Nej, det siger tydelig: han: Han er den kårede, jeg skal vige, - og vil jeg ikke, så taber jeg alt. Men hvem er så han, at han fortjener dette, og hvad har jeg gjort, at jeg skal vige? IVAR Det er den kloge og gode, som skal vige. EYSTEJN Altså: retten skal vige, uretten skal sejre og kåres! IVAR For at falle! Og retten skal vige for at stige! EYSTEJN Er dette så, behøver ikke jeg at kæmpe mod uretten. IVAR Kæmpe vel; men agte tid og våben. En kan møde uretten med ænnu større uret. EYSTEJN Har jeg villet det? SIDE: 109 IVAR Var det aldeles uegennyttigt, at I vilde straffe ham her? EYSTEJN (bange, står længe, siger ænnelig mere for sig). Så er det vel til straf, at jeg trues med hennes tab? IVAR I er klogere æn nogen, jeg kænner. I kan bedre svare æn jeg. EYSTEJN (ser op). Ak, En svarer bedre i andres sager æn i egne! (står.) Klog? - Jeg har taget fejl af mig selv som af Sigurd. Der er noget stort i hvad Sigurd her har gjort. Trods alt, han tilgav Sigurd Raneson, og trods alt: han tænkte først på mig. IVAR Ja, Sigurd har sin storhed. EYSTEJN Skulde jeg ikke have ret til at forlade Sigurd? Er det dog ham og ikke mig, som er bestemt til at holde Hårfagre-ætten frem? Visselig, da mister jeg henne, som jeg vilde vælge for ham. IVAR Herre, vil I nu ikke drage sydpå? SIDE: 110 EYSTEJN Mindre æn nogensinne! Jeg havde selv rejst planerne her, og Gud har brudt dem ned til siste stav. Lad nu Ham bygge dem! Jeg går nordpå, som min pligt er. IVAR Det kan blive en ænnu dyrere rejse. EYSTEJN Så dyr, som Gud vil. - Kom, Ivar, jeg har funnet mig selv igæn.