12. | Åsmund kom i den anden hadd, der sto femten sængjer uppredde, der sovna guten snelde. (det sidste ord forklarte hun "snart, hastigt", men erklærte, at det ellers ikke brugtes. Så mindedes hun Landstad v. 26, 27, 28 (1. Linie) ): slepp meg fregdan Åsmund no (og de 2 sidste Linier eft. var. k Landst. Skjældsordet: tekkenbån; sidste Linie): som helde mitt vene viv (Så): Kallar du meg tekkenbån, dæ sko' ette vondom leite, men kalle meg Åsmund fregdegjeven, så vil denne guten heite. (Endnu mindedes hun): "Hæyre du Åsmund, hot eg ber deg, vi' du tye meg for de vande, vi' du hægge meg i lutinne tvo å imillom lutinne gange. (og Åsm's Svar som hos Landst. v. 47)
|