[BIN: 2666]
Ormålen unge
Oppskrift 1880 av Ivar Mortenson etter ukjent sanger, Østerdalen? .
1. | Det var høyen Berner Riis, han var saa stor en uhyre: Han var grum og dertil leed, ingen mand kunde hanem styre. - men Skoven staar aa udi Blomster. - |
2. | Det var høyen Berner Riis, han lader de breve skrive: og og sender hand denem Danner Konning, og lader hannem saa tilbyde. |
3. | Jeg siger dig Danner Koning, altom ieg er en Mand: Du skal give mig Datter din om du vil eye dit Land. Men. - |
4. | Det da melte Daner Koning, svarede hand saa dertil: Jeg giver hanem aldrig min datter det gaa mig hvor Gud det have vil. |
5. | Det var Daner Koning, han sad over breden Bord: hand klaget sin Vaande saa haardelig, altfor sine Kæmper gode. Men.- |
6. | Er her nogen af mine Mænd, mig vil over Berner hevne: da giver ieg hanem Datter min, der til halv mine Lande. Men.- |
7. | Alle da sade de Kongens Mænd, de talede icke et Ord: Foruden Orm unger Svend, hand fuld vel svare torde. Men.- |
8. | Vil i give mig den Jomfru fiin, og dertil Rige og Land: Da vil ieg voge mit unge liv alt for den Lilie Vand. Men.- |
9. | Det var høyen B(erner) R(iis), han sig over Axel saae: Hvo er os denne Mysseling, denne Kamp vil tage paa. Men.- |
10. | Jeg er ingen Mysseling, endog du mone mig saa kalde: Kong Sigfred hede min Fader, den lede Lindorm hanem fælde. Men.- |
11. | Var Kong Sigfred din Fader, hvor finder mand Kæmper slig: alt est du bradelig voxen du ser hanem ikke u-lig. Men.- |
12. | Det var sildig om den Aften, der Natten den drev paa: Da lystet Orm unger Svend, ud til Bierget at gaa. Men.- |
13. | Han klappet saa paa Bierget, det revnet i haarden Hald: Det hørde han inde i bierget laa saa høyt det i Bierget giald. Men.- |
14. | Hvi klapper her paa Bierget, hvo vækker mig ad Søvn hin haard: kand ieg ikke med freden ligge, under denne sorten Jord. Men.- |
15. | Det er ieg Orm unger Svend, Allerkiæreste Søn din: Saa gierne bedes ieg hielp af dig Allerkiereste Fader min. Men.- |
16. | Jeg haver mig vissed en Kamp, med Berner Riis hin stærke: du deele met mig det bedste Sværd, som er i Dannemark. |
17. | Ikke vil ieg dit hvide Sølv, ikke heller dit Guld saa rød: Jeg beder saa gierne om, Birting at vinde saa ven en Møe. |
18. | Du fanger ikke mit gode Sværd, er lagt i guld saa rød: uden du hævner din Faders død, blev drebt paa Grammer Øe. |
19. | Gierne vil ieg hævne eders Faders død viste ieg hvo hannem slog: eller ieg vil voge mit liv derpaa, og aldrig mere til eder gaa. |
20. | Men kand ieg ey af Birting faa, og maa dette Sværd ey nyde: Da skal ieg slaa den haarde Steen=Hald, og Bierget over dig bryde. |
21. | Hand bød hannem Klodden og Hialtet frem, og ynske hannem lycke i Haand. Bliv du heldig og i Hænderne stærk, og verie dig som en Mand. |
22. | Der hand havde faaet det gode Sværd, var han i Hiertet fro: Nu hielpe mig Gud i Himmeriig, ieg Seyeren vinde maa. |
23. | Saa glad var Orm hin unge, der hand fik Birting i Hænde: Hand hug Tre Alne i haarden Steen, det ikke i Birting kiende. |
24. | Det var Orm unger Svend, gaar sig i Borgstuen ind: Hvor er nu de gode Hovmænd, i Aftes vare saa høje i Sind. |
25. | Aløle da sade de Kæmper stille, og ingen torde svare et Ord: Foruden høyen Berner Riis, han sprang over breden Bord. |
26. | De skreve Kredsen paa den Jord, som de skulle baade i gaa: er det icke andet for en Mand, mod mig i Striden skal gaa. |
27. | Hør du Orm, du liden Mand, alt hvad jeg siger dig: Ved du noget af Birting du dølge der ikke for mig. Men.- |
28. | Hvad skal ieg af Birting vide, min Fader er i Bierget død: Havde ieg ellers Birting hand kunde Vel hielpe i Nød. |
29. | Men du haver ikke din Faders Sværd, da agter ieg lidet din komme: Gak af Krædsen du usle Dreng, det gaar dig lidet til fromme. |
30. | Ikke passer ieg paa Birting, du kand til mig ikke rekke: Jeg vil fælde dig første Slag din Hals ikke skal knække. Men Skoven.- |
31. | Det svaret Orm unger Svend, han var saa fri udi Hu: Da skal ieg hugge dig i dine Knæ, om ieg ikke høyre kand naa. |
32. | Det var Orm unger Svend, hand kaste sværdet om med alle: Hand hug Berner af i Knæ, at hand til Jorden monne falde. |
33. | Nu haver ieg været i atten Stride, fleere og ikke ferre: Aldrig var det Kiæmpe Sæd, saa nederlig Kæmper at saare. Men.- |
34. | Du Berner lad dine store Ord, og nu est du min Fange: Jeg holder for dig den Jomfru skiøn, uden du kand bedre gange. |
35. | Der hand havde veyet den lede Jedt da længtis hanem hiem til Lande: Der mødte hannem Giord og Alf, alt paa den hvide Sande. |
36. | Velkommen favren unger Svend ud af de áùáster lande: Haver du intet om Ormer spurt, om han er vorden til Mand. |
37. | Ikke er det længe ieg hannem saa, alt til den Ridder Stevne: Da svor hand om den øverste Gud, hand skulde sin Faders Død hevne. |
38. | Det var ungen Herre Alv, hand stødte op Muld med Sværd; Aldrig fanger Orm for Fader sin, Enten Guld eller Vendings Værd. |
39. | End undte hanem Gud den Seier at vinde, Alf Berner Riis den lange; End maa han hevne sin Faders Død, Baade Guld og Vendinge at fange. |
40. | Der da melte Giord og Alv, vil du det sige forvist; Alf Orm haver Berner slagen, vi vilde hannem ikke miste. Men Skoven staar all udi Bl(omster). |
41. | Est du Giord og est du Alv, I dølge ikke eders Navn: I haver slaget min Fader ihiel, hans død saa vil jeg hevne. Men.- |
42. | De droge ud deres gode Sværd, Kiæmper saa vare de gode; De fægtedes vel i dage tre, saa viit da rant deres Blod. |
43. | Det da svarede den Haf-frue, hun talde saa got et Ord: Hør du Orm unger Svend, dit Sværd det er forgiort. Men Skoven staar all udi Blomster. |
44. | Du kast dit Sværd tre gange omkring, du stik det siden i Jord; Afvends kaste hand Sværdet omkring, saa lyde han det Quinde ord. |
45. | Den fierde ad quelde, der Klocken var end fem, Da slog Ormer de Kæmper to, drog saa til sit Land hiem. Men Skoven staar all i Bl(omster). |
46. | Det var Orm unger Svend, kom i Daner Kongens Gaard: de toge mod hannem med Hæder og Ære, baade Kongen og alt hans Raad. |
47. | Der var Glæde over ald den Gaard, saa faurr at lyde derpaa: Daner Koning gav sin Daatter bort Orn unger Svend hende tog. Men Skoven staar all udi Blomster.
|