[BIN: 2632]
Hermod ille
Oppskrift
1 I, 120. (Signe var i det hele usikker ifornemelig med hensyn til versefölgen).
Signe husked Landst. A V.3. 4. 5. 6 uden væsentlige afvigelser Lanst. A V.7 fulgte således: (også af Signe erklært for Kongens Ord).
"Dei kan hava fre uti mitt land
tjovar å kjeltringar adde,
bare no han iddan
han gjerer seg sjav den vande.
Så Landst. A V.9; i 2den Linie væl for vent; 3de Linie:
de va' deg inkje bete te möjar lagt.
Så mindedes hun Landst. A V.11. 13. 14. (kun östri overalt).
Så A V.26 (kun i sidste Linie: herpå). 27.
Så: Dei viska upp dei silkjeseil [Fvanskn af: hissa?]
höit i forgyllande tekkje,
dei landa'kje fyr enn då
Serkland tok imot skjefte.
höit i forgyllande rå,
så seila dei uppå de land,
som
Så mindedes hun Landst. A V.30. 31. 33. 47. 40 (kun her Kari for Hæge). 52 (i förste, Linie nævnt Eirik; og i 3die Linie gjeiteherre). Endelig påstod Signe, at fölgende to vers hörte til denne Vise:
Va' eg no slik ein kar'e fe meg,
som han ær en
så sill' eg taka de lambehjarta
å steikje de på ein tein.
Va' eg no slik ein kar'e fe meg
som han ær en Sigur svein,
så sill' eg taka flogudrakjen
å