[BIN: 2214]
Viliken Veiemanson vil røyna seg
Oppskrift
skulle te Bergen ride,
so mødt'an den løve aa linnarorm
so ønkelig monne de stride.
den tredje dag te kvelle
de va den leie lindarorm
han løven i græsset mon felde.
der han paa løven saa
jeg faar hjelpe den løve af nød
hvorledes det med mig vil gaa.
daa hugg han til saa kvast,
at det vorder hans gode sverd
det tett ved jernet brast.
og manden onder sin tonge,
so' reste han i bergje inn
te sine elleve ongar.
og manden bort i en vraa
Nu æder i denne føiebytte
mens jeg til hvile gaar.
mens -
ok naar jeg vaagner af søvnen op
da skulle i manden faa.
han leita de bjerge omkring.
Der fant han det gode sverd
han kalder det
dertil to fyrgjylte kniver
Hil være din sjæl
haver du her ladet dit live?
ok mangen herrefær
men aller eg de førre hev visst
at du er bleven her.
vil prøve om sverdet mon due,
saa hug han i den hare graastein
so' bergje stander i lue.
i vraaen der dei laa.
Vekkjer du vaar moder af søvn
aa ilde det med dig vil gaa.
ok om sig monne han skue.
Hvem er det det som gjør bonden uskjell
uti sin egen stue.
vil prøve om sverdet mon due
Nu vil jeg prøve det paa dig,
jeg vil avhugge dit hue.
du stiller nu ditt sverd
Her er en jaamfru i dette bjerg
Den er du visselig værd.
der henge dei nøglar smaa
Nedenfor mine føder
der skal du til jaamfruen gaa.
der skal jeg tage paa
- nedenfor dine føder
skal enden blive oksaa.
dertil de elleve ongar,
so ner ha han i bergje omkommet
av eiter aa ormelongur.
hugget hol for sin venstre fod,
so' hun sill' ikkje i bergje omkaama
av eiter aa órmeblo.
saa tog han til aa bande
Forbandet være den løve led
som førde mig i denne vaande.
du bander ikkje paa mig,
eg skull' vera deg hull aa tro,
so lengje eg høyrer ditt liv.
det var stor ønk at høre.
Men havde hun ikkje faaet ham ud,
hun havde sig sørget tildøde.