[BIN: 3644]
Hagbard og Signe
Oppskrift 1907 av T. Hannaas etter Svein Tveiten, Bykle, Aust-Agder .
1. | Habbor å Sigvard Konge dei ypper seg mellem eit kjiv å de va nu stolt Signelill ho va so vent eit viv -vad Enten du vinder mig eller ei so ven ei - |
2. | H. blei hengd å S-lill brend de va so ynkelegt mor Siden tok dei den slemme terne å grov a livann i jord (H. til mor si): |
3. | Eg drøymde eg va i himmerik der var so fager en by jeg havde stolt Signelill i min arm vi fallt igjennem en sjy. |
4. | Ja syntes du vera u h. so ska du vinne den mø men syntes du falde igjennem en sjy so skal du for hende dø. |
5. | H. han lete vekse hår å kvendeklæder sjere so gjev enn seg i stolt Signelills går å slæben vilde han lære. (slæben sauma slæp?) |
6. | Da svarede H. Kongesøn: Hun er sa fager en mø Kunne jeg i natt hos hende sove saa vilde jeg jerne dø. () Habbor han lete vekse hår |
7. | Der han kommer i marken ut so prøvar han sin hest å der han kom til Signelills går han red som en jomfru kunde besst |
8. | Han hilsede fruger å skjønne jomfruer saa mange som der monne være men først og sisst stolt Signelill aa ære so va ho vær'. |
9. | Hild være her fruer og skjønne jomfruer i møer og høviske kvinder men først og sisst stolte S. om hun er ellers her inde. Han utger for aa vera send fra H. Kongeson for aa lære silkjesaumen. Ho svarede: |
10. | Ja vad jeg kan jøre for H.s sjyll det jør jei jo saa jærne du ska få eta a fate mæ meg å sova hos mi terne. |
11. | Jeg er vant at æde med kongebørn og sove i deres arm skal jeg sove hos denne falske terne så ville jei dø av harm. |
12. | Hvad jei kan jøre for H.s sjyll dett jør jei med stor sjell du ska få eta a fate mæ meg å sova hos mig selv. (Nokre vers um daa dei stelte Eg til sengs) |
13. | Å Signelill føler paa H.s brøst der skiner i gyldne luer Hvorfor mon ei dine brøster vokse som på en anden frue. |
14. | De va H. Kongens sønn han leika mæ nåli munde å alli tappa dei skåli so full han drakk a kje ut i bunde. Terna: |
15. | Aldrig har jeg sett nogen jomfrue (?) der lære vil sømmen sin og aldrig har jeg sett en sjønn jomfru der bedre kan drikke vin. H: |
16. | Hører mig her du slemme terne (h)vi taler du så usnidde aldrig spotter jeg dig et ord om du syr vell eller ille. |
17. | Aldrig har jeg sett so jærve øine i nogen sjønn jomfrue siden haver du hænder to dær ære som jærn at skue. |
18. | Det var H. kongens sønn begynte nu rett at sy han syede dyr han syede fugl som de i luften mon fly. |
19. | Han syede hund han syede hind som de i skoven runde, aldrig der fantes en sjønn jomfru der bedre sømmen kunde. |
20. | Det var så sjikk i min faders gård at jomfruer rede til tinge derfor mon ei mine brøster vokse som på en anden kvinde. () Mykje burte Terna lista seg etter og høyrde. melde so til kongen at H. var der. Kongen |
21. | Gakk burt fra mig du forbandet terne dig tror jeg intet på her ær så mange i kongens går som du har løiet på. Burte. Terna listar seg um att og for stele sverdet og brynja av han H. |
22. | Det var Sigvar konning stor lod råbe over all sin går Vågner op mine raske hommenn og trekker harnisken på. |
23. | Dei trengte på dynnenenn mæ glavinn å spjut so naglarne flang i stykji "Bære meg Gud o stolt Signelill her ender mi kongelykke." |
24. | Så toke dei H. kongens søn å la enn i lænker ny Han vred dem sønder i lette mak som de ha været av bly. |
25. | Og det var denne slemme terne hun gav dem sådan råd Tag et av stolt Signelills hovedhår så kann de H. få. dei tok eit hår og batt honom |
26. | De sagde H. kongens sønn Hun ær så fager ei mø før jei dens hår skal sønderslide før vill jeg (lade meg) for hende dø. Dei hadde avtale at gikk det so gale at han vart hengd si skulde ho lata seg brenne i buret. Daa han kom til galgen bad han dei fyrst hengja upp den blaa kaape hans. Straks etter sto buret i brann. Daa bad han dem hengje seg. Daa kvakk kongen. Men det var for seint. |
27. | Lad somme løbe til buret henn lad ikke den jomfru bli brænt Lad somme løbe til galgen henn lad ikke den herre bli hængt. |
28. | Men da de kommer til galgen henn da var herr H.. hængt og da de kommer til buret henn da var fru Signelill brænt. |
29. | H. blev hængt og S. brænt de var so ynkeligt mor Og siden tok de den slemme terne å grov a livann i jor.
|