[BIN: 2054]
[Stolt Elselille]
Oppskrift 1891 av Moltke Moe etter Hæge Bjønnemyr, Mo, Telemark
| 1. | Kunggen han vågner úm midjenatt:
"hvem er det af mine svender, som slor på hórpen så bratt?"
- Vel adènder alli kòmer i vande- |
| 2. | Å kúnggen han springge på hóran hest,
so rie han át dansen, som han kánna best. |
| 3. | Å K. han rie den dansen úmkréngg
han sk úa den r èske çdelénn. |
| 4. | Å K. han inn i dansen sprangg,
han tók'en Iven x) ve hvidan hånd
"Å faúr å fin æ dú som en vráni".
x) Hun sa snart Iven Iver , begge udtalte som navnet Jæger |
| 5. | Um tala smådrængjen trø/´y/st'e:
" Iven haver en vendri søster". |
| 6. | Å K. inn i dansen sprangg,
han tók en Iven úm hvidan hand:
"Lad hænte din søster át dansen!" |
| 7. | "Min søster hún sider i b úr i, slær gúll i lávi,
mæ sørgefú ll hjerta å sjella gla. |
| 8. | Min søster i røré,
å dæ gjér hver ærlige mórløse m öer . |
| 9. | Å dæ sámer ikkji en kvinde vèn (ùdtalt som v ènn )
át tråe dansen mæ drúkne svenne!" |
| 10. | Kùnggen han lót krí da gjöré,
herr Iver han måtte langge fédelen f/´y/r den føre. |
| 11. | Den mittsommernatt var m/´y/rk å kúld
å kúnggen han rei atti grænan vold. |
| 12. | Å K. han talar ti smådrængjen sin:
"Å hóri fka me no finne den jomfrú fin?" |
| 13. | "Imåren ska eg vise deg númmer fem
stolt E/hs/elil ska ti kyrkja mæ desa." |
| 14. | Å presten han sto, f/´y/r altaren sångg,
jomfrúvúne præva sí óttegångg. |
| 15. | Stolt Eselil ándi blíant små,
dæ va dæ fyste, kúnggen han såg. |
| 16. | Når folkji dæ dróg hjem,
st. E. gjæmte sig i kyrkjen al eini . |
| 17. | "Fostermór, fóstermór, rå meg rå:
eg tvilar, atkúnggen vi gjæra meg hå." |
| 18. | Å fostermór svara mæ snilde:
"St. Es. kann alli bédre lykke få!" |
| 19. | "Jeg lover mig hell en fattig med æré,
hell Kångsnavni mæ røde gúll bære". |
| 20. | "Å hør dú, nu tærne, hvad jeg beder dig,
å vil dú skifte dine klæder med mig?" |
| 21. | Jeg det vi' å jeg det bør:
hvad min jomfrú mig da bød." |
| 22. | Ho flidde si tærna bliant små
å sjøv tók ho atte kåpa blå. |
| 23. | Ho flidde si tærna røde gúllskruv
å sjøv tók atte kåpa drjúg. |
| 24. | "Dú sété deg i min hankarekarm
å adde mine svenar skó fylgje deg fram." |
| 25. | Å kúnggen tók tæena ó hankarekarm,
han sett 'a 'pi sin forgyllande karm. |
| 26. | St. Es, lót sig ikkje forsömme,
hún lót sig lúkke forinden den grøné. |
| 27. | Å når dei kåm seg át risens lúnd
å då lyster kúnggjen at kvile ei stúnd |
| 28. | Dé br/´y/te no av dei lindeblá
alt mæ jeg gjører min vilje glá |
| 29. | "Å no ska dú gjøre viljen min,
bå' mé å alde mine sveinar i lø/´y/n." |
| 30. | "Jeg beder dig, kúnggen, dú late mæ freden hjem fare
min jomfrús klæder jeg tager i varé." |
| 31. | Han ha av den tærna bliant små
ei liti mø/´y/ bådi bleik å grå. |
| 32. | "Gakk búrt dú tærne, når dú fekk skam,
din jomfrú skal gjøre os veien trangg." |
| 33. | Den mitsommarnatt va m/´y/ek åk kúld
å kúnggen han rei etti grønan voll. |
| 34. | Å K. han tala ti smådrængjen sin:
"Hvor skal vi fange den jomfrú fin?" |
| 35. | "Langgt níri jori æ ho dúld,
å ingjen må vita hen hænnes búr." |
| 36. | Å då dei kåm seg at rosens lúnd,
då høyrde dei gjø/´y/ so liten ein húnd. |
| 37. | Dei oúste upp moll å dei båste upp sand,
spo tóke dei upp dæ liljevand. |
| 38. | K. han tók út sitt røde gúllband,
han batt ikréngg st. Es.s. kvite hånd. |
| 39. | "Å no skal jeg före dig búnden hjem,
dú skal alli sleppe så lett båndi igjen." |
| 40. | Dé br/´y/te nò av dei lèndeblá
alt mæ jeg gjöre min vilja gla.
4l. "Å nò ska du gjéra viljen min,
å alle mine sveinar i løn." |
| 42. | "Hjelp meg Gu d å Mária mø/´y/!
jeg måtte mø/´y/ mæ ærúnne döy!" |
| 43. | "Hjelp meg Gufd å Mária viv!
eg måtte mö/´y/ mæ ærún' låte liv!" |
| 44. | St. Æs. råpte dæ höiæst', hun kónde,
dæ hö/´y/rde dei røvarar út på s ún di
(tostavelsesbetoning som appelativet: jæger) |
| 45. | "Hòlt, stille da kúnggen å prøve ditt liv!
hell dú lætè oss dæ véne viv! |
| 46. | Hòlt, stille da kúngen å prøve din skjòll,
hell dú lader oss den jomfrú bold." |
| 47. | K. han rei seg dér né på strand
å då la røvaran snekkja i land. |
| 48. | Dei tók 'a st. Es. av gangaren grå,
dei sette hæna i fiskarebåt. |
| 48. | b. Dei tók nò út sine kniver små -
dei lø/´y/ste st. Es.s. kvite hånd. |
| 49. | Å alt mæ die síglde å alt mæ dei ródde
sát st. Es., grèt so módig. |
| 50. | "Å hør dú st. Es. dú grét ikkje så
for sò rik ein riddari skal dú få. |
| 51. | Vi får for deg så meget gúld.
dei mæler for oss skålerne fúld." |
| 52. | Dér gjórest vóndt veir å vestanvind,
å røvarans snekkja ho rúlla umkringg. |
| 53. | Dei røvaran súkke på havi nè,
st. Es. inn ti Enggelland drev . |
| 54. | St. Es. vri'e sin silkjeserk:
"Nó fær eg kjenne av stór'e verk!" |
| 55. | Adelmann kåm seg dér né på strand,
so fann 'en den skjøn jomfrú på hvidan sand. |
| 56. | "Jeg spørger dig, dú jomfrú fin:
hvi gangger dú no her so aleini?" |
| 57. | "Fremmede jomrúer lærde meg sy,
med vold so blev jeg förd ó by." |
| 58. | Han nèpte ikringg st. Es. kåpa blå
så sette'n hæna på ganggaren grå. |
| 59. | Når Adelmann han kåm seg riands i går,
hass kjæreste moder ho úti står. |
| 60. | "Eg helsar deg, Adelmann, eg talae ti deg,
å gvor har dú f únni den jomfrú so fín?" |
| 61. | "Eg rei meg dér né át strand,
dér fann eg den skj. jomfrú på hvidan san d . |
| 62. | Å fremminde jomfrúer lærde hæ (hæna) s/´y/,
mæ voll so bliv ho förd av b/´y/. |
| 63. | Å ho va dér i (Dei làga ti br/´y/llaúps úti) månane fem,
å góviljen vòkste i alle dem. |
| 64. | Dei lága ti br/´y/llaúps úti månane ni
å góviljen vòkste úti alle di. |
| 65. | "Hvad vil dú med den jomfrú gjøre,
hun haver ikkje véner hell frendar flere? |
| 66. | "Å ha ho'kje véner hell frændar flere,
so æ ho so herlege rik'e på ære." |
| 67. | "Ja det giver jeg mit minde dertil:
dú ektar hende, um dú sjavé vil." |
| 68. | Herr Iven han kåm seg riands i går
å Ad els mands moder ho uti står. |
| 69. | "Å hør dú Adelsmands moder, hvad jeg spørger deg
æ hér ingjo jomfrú for røde gúll sòllt?"
("Eg kannkje rektig á laggje detta versi") |
| 70. | "Dú gakk inni stòga, for søk deiris lág:
idag æ den fyste br/´y/llaúpsdag." |
| 71. | Herr I. han inn av d/´y/nni steig,
st. Es. upp imót han reis. |
| 72. | "Vælkómen herr I., kjær broderen min,
heimatt av dænni saltan sø!" |
| 73. | "Å hø/´y/rer dú I., hvad jeg beder dig:
dú gjév meg st. Es., s/´y/steri di!" |
| 74. | Å Iven han talar mæ snilli:(som Jæger)
"St. Es. kann alli bedre l/´y/kke få!" |
| 75. | "Då skal dú vera min broder ok ven,
ok have til ekte mi s/´y/ster igjen!" |
| 76. | Dér bleiv då glæi å stór'e gáma:
Iven å Adelman drakk br/´y/llaúps mæ sáma.
|