[BIN: 1907]

Unge herr Peder på sjøen

Oppskrift 1913 av Anders Krogvig etter Morten v.d.Lippe, Kristiania .

1. Hr.Peder han ganger til kammerset hen
for at greie og rede sit haar,
og siden han ganger til sin oldemoder hen
for at spórge, hvilken död han skulde faa.
2. Hun svarade: "Ei skal dú ut=paa sottesengen dö,
ei heller skal dú falda uti krig,
men vogte dig vel for böljane de blaa
at ikke de forkorte skal dit liv.
(ell. for paa dem skal du lade dit liv.)
3. Men hr.Peder sig byggade et skib ut=av kork,
og masten var av hvalfiskens ben,
og flaget det var nú av det rödeste gúld, (den rödesten guld)
og vimpelen som vajade derpaa.
4. Hr. Peder han lettede sit anker av bònd
og spændte sine seil under raa.
Men da de hadde seilet nogle hundrade mil,
se da begyndte skibet at forgaa.
5. Kapteinen, det var nú saa forstandig en mand,
han talte de forstandige ord,
og sa :"Kom la os kaste guldterning over bord
og se hvem störste synder er av os.
6. Guldterningen blev kastet over Seilbordsstag
for alle de sjöfarande mænd,
men lodde det traf nu paa Peder denne gang,
vor elskede konge og mand.
7. Hr.Peder han stander paa skauren höi
og talte og sa til sine mænd:
"Seks klostre har jeg rövet, og kirker har jeg brændt,
og piger har jeg taget og skjændt.
8. Om nogen av eder skulde komme i land,
og min fader skulde spörge efter mig,
saa sig at jeg lever udi fremmede land
og har det godt og lever lykkelig.
9. Men hvis nogen av eder skulde komme i land,
og min kjærest skulde spörgja efter mig,
saa sig at jeg hviler under böljane de blaa,
og at hun trygt kan gaa og gifte sig."
10. Kaspteinen tog hr.Peder i det guldgule haar
og slængte ham i böljane de blaa.
Han sank i skómen og fraade derned til havsens bónd;
saalunde der han opgav sin aand.
11. Kapteinen lærte fadervor og brasede om
og satte alle seilene paa.
Da hr.Peder var nedsunken, tog skibet til at gaa
og vippade paa böljane de blaa.
Ekstra opplysninger