[BIN: 1779]

Jeg lagde meg så silde.
Ole Vellan.
Herr Ole han tjener

(fleire alternative titlar)

Oppskrift 1943 av Lars M. Fjellstad etter Otto Midtskogssætra, Eidskog, Hedmark .

 Hr. Ole han tjente paa konungens gaard,
han tjente for klæder og føde -
men saa fik han brev ifra Rosandelund
som sagde hans kjærest var døde.
Hr. Ole han blev i sit ansigt saa bleg,
ja bleger end alt som kan blegne.
Hr. Ole han træder for konungens bord
at klage sin sorg og sin kvide.
En tiend har kommet til mig i din gaard
hvorover mit hjerte monn bløde.
Et brev har jeg faaet fra Rosandelund
som siger min kjærest er døde.
Jeg tager farvæl for min kjærest er død,
jeg har ingen kjær mer i verden.
Og derfor jeg blegner og derfor må dø,
nu vil jeg ei langere leve.
Men kongen han svaret saa listelig:
Det er vel ei mer end en kvinde?
Vi kunde vel lage det saa i vaart land
at du fik den fagreste grevinde.
Nei, ingen som kongen har udi sit land,
nei, ingen av dem vil jeg have.
Men lad mig faa reise til Rosandelund
at følge min kjærest til grave.
--------
Pistolen og guldsalen faar du av mig
og kvikkeste hest ud av alle. -
Saa red han saa fort som den lille fugl fløi
alt over nordiske fjelde.
Og da han var kommen til Rosandelund,
saa bandt han sin hest til en stolpe.
Saa gik da Hr. Ole i Frustuen ind,
der fruer og jomfruer græde.
Saa gik da Hr. Ole i likstuen ind
og vred sine hender saa saare.
Og hvert av de sandkorn paa gulvet der laa
de vædet han nu med sin taare.
Og moderen taled saa mildelig:
Dun finder igjen hendes lige. -
Å nei, det faar jeg nok aldrigen se,
ei heller i syv kongerige.
Hr. Ole han satte sig ned paa en stol,
han satte sig der til at sove.
Til Gud han befaled sin syndige sjel,
og opgav der inde sin aande.
Og begge saa bleve de lagt i en baar,
og kisten den var udav marmor.
Og der skal de sove til Dommen sin dag
saa sødt paa hverandres arme.
Ekstra opplysninger