[BIN: 1703]
Alibrand og Lindelin.
Forsmådd bele hemner seg
(fleire alternative titlar)Oppskrift 1863 av Sophus Bugge etter Joronn Bjønnemyr, Mo, Telemark .
1. | Alebrand kom seg riand i går Lindeli uti fyre 'n står. -Eg minnest den jomfruva Lindeli.- |
2. | Lindeli, Lindeli gjev meg di tru du må rå ivi adde mi' bur. |
3. | Min moder hun haver en flekkutte hund den synest eg Alebrand æ lik ivi munn. |
4. | De va vel uti åtte år fyrr Lindeli tore at kyrkjunne gå. |
5. | Då de lei i de niende år då lyster Lindeli ti kyrkjunne gå. |
6. | Då ho kom seg at rosenslund då møter ho Alebrand's liten hund. |
7. | Då [ho kom seg] liti lenger fram [då møter ho] 'en unge Alibrand. |
8. | Alebrand, Alebrand gjev meg di hånd du må rå adde mi lånd. |
9. | Min fader han heve en flekkutte hund den synest eg Lindeli æ lik ivi munn. |
10. | Alebland, Alebrand gjev meg di tru du må rå ivi adde mi bur. |
11. | Min fader han haver en flekkutte tik den [synest eg] Lindeli du æ so lik. |
12. | Han tok hennes gule hår han batt ikring sitt hestelår. |
13. | Der va alli so liten en kvist han tok flettunne av Lindeli's bryst. |
14. | Der [va alli so liten] en stein [han tok flettunne av Lindeli's] bein.
|