[BIN: 1694]
Ebbe Skammelsøn
Oppskrift udatert, av Sophus Bugge etter Anne Bruhær, Mo, Telemark .
1. | Skammel han bor i Nørretøy han er både glad å kåd høviske haver han sønner fem de to ganger verden imod. -Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen stig vild. - |
2. | [Dei tre] for l[ængesiden] døde bort de to de lever [igjen] [det] vil jeg for sanden [sige] de bleve så [reske hovmænd]. |
3. | De va' Ebbe Skammelsøn han rei seg su under ø fester 'a stolten Adelus hun var så ven en mø. |
4. | Her sitter I stolten Adelus I passer så vel din tro alt mæ jeg tjener i kongens går og ser hvor vi skal bo. |
5. | [Her sitter I stolten Adelus I passer så vel den] ære [alt mæ jeg tjener i kongens går og ser hvor vi skal] være. |
6. | De va' Peder den unge lod reise de seiletre så seiler han sig til Nørre-Judland trolover Ebbes festemø. |
7. | Her sitter I stolten Adelus I virker det gull med ære Ebbe tjener i kongens gård han byde dig spot og vanære. |
8. | Gud så velsigne 'en Ebbe min hori eg ser 'en trø han spottar alli noko skjøne jomfru langt mindre si festarmøy. |
9. | Inn kom Ebbes moder ho slog sig for sit bryst nu haver jeg for sanden spurt at Ebbe han døe i høst. |
10. | Hører du stolten Adelus du må deil ori tru eg va' på Ebbis gravarbakkji å grov upp molli mæ mitt spjut. |
11. | ¿' dæ sant de seie fyr meg [at Ebbe han] æ' dø [så] sant sko' du få viljen min [som] foskjen falder [på glø]. |
12. | Upp sto stolten Adelus så smal som liljevand så gav ho Peder hass broder si tro å hvide hand. |
13. | Ebbi sover i høie loft alt som en herri mon sømme han haver ei ro om natten for sig alt fore sine stærke drømme. |
14. | [Jeg] drømte min faders [stenstue den] stod alt [i brendende lue der brann inde Peder min broder] å så min [skjønne] jomfrue. |
15. | Drømte du din [faders stenstue] stod alt [i brendendes lue det er Peder din broder trolover din] festemø. |
16. | Det var Ebbe Skammelsøn han rister på syllbudde svær "va' du inkje min liten smådreng dette så vøre du vær. |
17. | Høyrer du Ebbe Skammelsøn stidd no ditt syllbudde svær når du kjem i din faders går så sannar du meg væl. |
18. | Det var Ebbe Skammelsøn kom til sit faders lande så ser han så mykjy fokk å så mang en forgyllende karm. |
19. | "Hører du dæ du liten smådreng hot eg spyrje deg må hott æ' dæ fyr mykjy fokk som æ' i min faders går?" |
20. | - - - - - - - - det er Peder og din festemø dei drikke bryllaup i by. |
21. | [Det var Ebbe Skammelsøn han] kom [riands i går uti stende hass kjære moder ho var] væl sveipt [i mår]. |
22. | Den ene gav han gullbråssen på bryst den anden gullsvampen rø de fik han i kongens går han agted sin festemø. |
23. | Den ene bad han hjemme skuld' bli den anden bad han bortrie "kjeme du i de brurehus du gjører os ikke stor kvie". |
24. | Det var Ebbe Skammelsøn han ville utav gari burtrie hass moder hun helt i tygjyll å beisl bad han skulde tøve og bie. |
25. | Det var Ebbe Skammelsøn han ind af døren tren de va' no hass kjære fader han står hannem op igjen. |
26. | Det var Ebbe Skammenlsøn kom sig at høgsætbenke hass fader gav han syllkannen i hand bad han skulde gå og skjenke. |
27. | Men det var Ebbe Skammelsøn han drikke av sylveskål når han uppå si brur ser så modig fedder han tår. |
28. | Det var sildi om aftenen at bruri til sengji skull' gange så tæke dei Ebbe Skammelsøn til leiarsvenn med ære. |
29. | Det var Ebbe Skammelsøn han vreiddes 'kje fyrr hell då ha' de ingjen annen ti leiarsvenn så må de alene gå". |
30. | Det var Ebbe Skammelsøn kom på den [høieloftsbro "minnes du stolten Adelus] når [du gav mig den tro]?" |
31. | Den samme [tro som] Gud gav mig [den gav jeg Peder] jers [broder] alle de dage jeg leve må vil [jeg være] eder for [en moder]. |
32. | Det var Ebbe Skammelsøn han vreiddest alt fyre de or "eg agta deg te mitt ægteviv men slett aldrig til min moer. |
33. | Hører I stolten Adelus hvad jeg siger dig om jeg slår Peder min broder ihjel vil du følge af landet med mig?" |
34. | "Slår du Peder din broder ihjel du skal mig livevel miste så vil jeg sørge mig selv til døde som turtelduen på kviste. |
35. | Så tæke han dæ løynlege svær vog bruren alt fyre sin seng. |
36. | Det var Ebbe Skammelsøn han gjekk seg ette lofsend stetti faverlig haver han fotefær han følger så vond ei vet. |
37. | "Hører du Ebbe Skammelsøn forlad din store harm jeg giver dig lov i denne nat at sove på min unge bruds arm".. |
38. | "Dæ va' fyrre mi, fyrr dæ va' di sjav'e må du ti 'a gange". |
39. | Dæ va' Ebbe Skammelsøn han læte sitt sværi brjå han hoggji ti Peder sin broder han datt i lutir tvo. |
40. | Sin fader gav han eitt dødeleg sår hass moder hun miste sin arm no hev Ebbe Skammelsøn vunden sin store harm. |
41. | Ebbi han blei så gamall en mann at mosen voks på hass tenn han har seg ei festarmøy slett aldri forgløymer han hæna.
|