[BIN: 1684]
Ebbe Skammelsøn
Oppskrift 1847 av Jacob Dalen etter ukjent sanger, Eidsborg i Lårdal, Telemark .
1. | Skammel han bor her su ond ei øi han æ både rik å god han heve ou dei sønine fem dei tvo trør hverandre imod. -Fordi træder Ebbe Skammelson so mang ein vilstig. - |
2. | Dei tri dei ere for lang tid dø dei tvo dei liver ijen de vi eg for sanhed seia dei ere so raske hofmænd. |
3. | Ebbe han rider så å[r]leg ud som fuglen fagrast på kviste fæster han stolte fru Lussi so ingjen derudaf viste. |
4. | Høirer du stolte fru lussi idag monne eg seg fæste nu vi eg drage i fremende land de fræmende herrer å jeste. |
5. | Ebbe han tjener i kjeiserens gård han times både hæder og ære Peder han seilet til Dannemark han lokkar has hjertens kjærast. |
6. | Høirer du stolte fru Lussi å vi du være min kjærest i alle dei dage eg liva må vil eg eder elske og ære. |
7. | Høir du Peder Skammelson de kan slet enkji blive eg lovar meg engjen annen mand mens Ebbe han er i live. |
8. | Svarede Peder Skammelson han melte et ord så trøst de vi eg for sanhed seia at Ebbe han dødde i høst. |
9. | Op sto stolte fru Lussi va smal som eit lilievand gav ho Peder sin ære og tro og rakte ham hvide hånd. |
10. | Ebbe han tjener i kjeiserens gård som det ham best kunde søme han havde kje ro om natten at sove alt [for] sine stærke drømme. |
11. | Eg drøimde at me steinstoga sto alt undi brændende glø eni brand Peder min broder å Lussi min fæstarmø. |
12. | Thi så svara hans liten smådreng han konde hans drømme så vel det man drømmer om ildebrand betyder vist dragende sværd. |
13. | De va Ebbe Skammelson akslar han skarlagskind so gjæng han i høieloft for romerske kjeiseren ind. |
14. | Her site du romerske kjeiser du æ ein herre så ....? så fiin orlof vil jeg af Eder bede hjem til min Peder at ride. |
15. | Mig er både fader og moder hendød mit gods stander att udi våde mig tvinger mest min festermø en anden vil hende trolove. |
16. | Orlof skal du gjerne få selv vil jeg dig det give om du tilbage komme må din plads skal efter dig bie. |
17. | De va Ebbe Skammelson han rider af Kjeiserens gård kvor det bån i gården va fælder for hanem tår. |
18. | Det va Ebbe Skammelson han rider af kjeiserens gari alle dei som i gården va dei bad hannom alle ve[l] fara. |
19. | Da han rei af kjeiserens gård da fulgte ham 30 svende da han kom på heden ud da rider den herren allene. |
20. | Det va Ebbe Skammelson kom seg at borgerleed der stod Helfred has søster kvilte ho seg derved. |
21. | Høir du Helfred min søster fin hot eg deg spørje må hot æ de for nokko drukji fok som gjer seg i garen så kådt. |
22. | Dæ enkji anna drukje fok som gjer seg i garen så kåt dæ Peder å stolte fru Lussi dei lete sit bryllope stå. |
23. | Høirer du Ebbe min broder vil du tilbage ride tøvrar du hera i dene nåte de bliv okkon alle ti qvie. |
24. | Den eine gav han guldbråssa brei den are skarlage fiin som han tjent i kjeiserens gård vil give si festarmøi fiin. |
25. | De va Ebbe Skammelson han ville tilbage ride Magredt tok hesten i bedsellet og bad han holde og bie. |
26. | De va Ebbe Skammelson tog sverd onde skarlagskind so gjeng han seg i stoga ind for Peder sin broder ind. |
27. | De va Ebbe Skammelson sette seg i brurebænkje so fek han lov af faderen sin at han måtte på brurine skjænkje. |
28. | Å de va stolte fru Lussi ho gjek seg i brurehuus å de va Ebbe Skammelson han bar fore henar voxlios. |
29. | Å de va Ebbe Skammelson han kom seg på høielofsbru mines du stolte fru Lussi når du gav meg di tro. |
30. | Al den tro som du gav meg gav eg Peder din broder alle dei dagar eg liva må vil eg eder vera for moder. |
31. | Eg feste deg enkje for moder eg feste seg ti mit viv derfore ska Peder min broder misse sit onge liv. |
32. | Slær du Peder din broder ihjel så må du meg au miste så vi eg sørge meg halv ihjel som turtelduen på qvisten. |
33. | De va Ebbe Skammelson han sit sverd uddrog hovu gulli å guldkrona flout i hænes egji blod. |
34. | De va Ebbe Skammelson tog svære onde skarlagskind så gjæng han i brurstoga for Peder sin broder ind. |
35. | Høir du Peder min broder hot eg seie deg brure ho sit i brursengje ho længjes fast eter deg. |
36. | Høir du Peder min broder du sit her i skarlaken rød brurehusse å bruresængje æ alt mæ rosur bestrød. |
37. | Høirer du Ebbe min broder vi [du] stidde vreien den så må du sova den fyste nåte mæ kjære onge brur men. |
38. | Høirer du Ebbe min broder vi du stidde den qvie så må du sova de[n] fyste nåte alt mæ me onge brurs side. |
39. | De va Peder Skammelson han fram ivi bori steig å de va Ebbe has broder han hovui af han sn[e]id. |
40. | Hans fader han bleiv ønkeleg sår has moder miste sin arm de va stor ønk at høire å spyrje slig tien om land. |
41. | De va Ebbe Skammelson springe han ti sin hest de vi eg for sandhed seia han rie både oust å vest .. |
42. | Ebbe han rie bå oust å vest å af enti verdens ende han ha eigång ei kjæraste viv å aldrig forgløymer han hænde. |
43. | De va Ebbe Skammelson han rie både oust å suu de hev eg for sandhed spurt at han sviv her i lufti enu.
|