[BIN: 1645]
Den forførte kona.
Fru Metteliti
(fleire alternative titlar)Oppskrift 1863 av Sophus Bugge etter Jorunn Bjønnemyr, Mo, Telemark .
1. | Peder skulde sig at ledingen fare det var ikke fori det beste hjemme site fruva Mettelill ho drikk upp bå slott å festi. - Min herri dei herrar hava lova si' sveinar i lunden utrie.- |
2. | Slott å festi de drikke ho upp sig selv lader hun sig lokke de lader hun altsammen at gjøre me' hennes herren va burti. |
3. | Fru Mettelill ganger i høieloft hon syr de hvide lin de vil jeg for sanningen sige hun agter det liden små kinn. |
4. | De va då Peder lille han kom seg at borgele fru Mettelill gangar hun hanem imod hun havde så styg en uppsede. |
5. | Velkomen Pederlille å velkomen er du hid jeg haver fåt bud ifrå faderen min jeg skulde til hanem ride. |
6. | Haver du fåt bud frå faderen din du skulde til hanem hjem fare å hører du fruvan Mettelille et orlov so monne du have. |
7. | Min fader gifte mig så rigelege bort med karmann forgyllande fem og hører du Peder lille du låner meg ein av dem. |
8. | Gifte din fader dig så rigelege bort med karmann' f(orgyllande) fem hører du fruva Mettelille du fær slett ingen av dem. |
9. | Min fader (gifte mig så rigelege bort med karmann forgyllande) ni (og hører du Peder lille du låner meg ein av) di. |
10. | Gifte (din fader dig så rigelege bort med karmann forgyllande) ni (hører du fruva Mettelille du fær slett ingen av) di. |
11. | De va då fruva Mettelille hun valer ut gangeren grå de vi no eg for sanningjen seia selv la hun gullsadelen på. |
12. | De va då f(ruva) M(ettelille) hun kom sig riande igår de va no hennes sæle faer han uti fyr hennar står. |
13. | Vælkomen f(ruva) M(ettelille) vælk(omen) æ du hit hossi liver Pederlille nyss kommen er han av ting. |
14. | So liver P(eder) lille nyss (kommen er han av) ting ein annen mann heve lokka me å derfyr so kjeme eg hit. |
15. | Hev en annen manne lokka deg å derfyr so k(jeme) d(u) hit du skynd deg so hastig utav minom gar so hastig som du kom hid. |
16. | De va fruvas kjære moder hun talte eitt or me snilli må ho inkje liggje denni einaste nåtte i morgo so kan ho burtrie. |
17. | De va då fr(uva) M(ettelille) hun var at høieloft fus de vi no eg for sanningjen seia dei bar dei høie vaksljus. 18 De va årle om morgonen mæ sama dagjen var ljus de va då hennes kjære moer hun var at høieloft fus. |
19. | De (va fruvas kjære) moer hun bød gudmåren med snille hossi æ her tist uti detti husi kvi teja dei alle so stidde. |
20. | De va då fruvas kjære moder hun breier upp skarlagjen rø undi låg frua M(ette)lill hun var bådi bleg og død. |
21. | De va fruvas k(jære) m(oder) hun breier upp skarlagji blå der vart ho vari to deilige sønner på kvorsen armen dei låg. |
22. | Dei fostra upp dei bonne alt ti dei blei stor den eine kalla dei unge Tor den are Gråsvein med ære. |
23. | De va då Peder lille han ser uti ronebokje sterke her hev komi eitt dyr uti min hagji som hev plukka av blai dei beste. |
24. | Ifjor ha' eg urtri uti min hagji med roser og ædelig plommer iår hev her vanka noko anna iblandt alt siden jeg reiste til Romme . |
25. | Ifjor (ha eg urtir uti min hagji med roser og) ædelig bla iår (hev her vanka noko anna iblandt alt siden jeg reiste) avsta. |
26. | De va då Pederlille han ganger i høieloft som han va då vani at gjøre den første søvn som på hass øieni falt fru Metteli ganger ham fyri. |
27. | Dei eple æ alli så hågt uppi tre dei monne ei til jorden nedfelde den som haver seg en fulltrujen ven han gjenge so seint utav gløyme. |
28. | De va då Pederlille han springer på gangaren rø eg vi finna fru Mettelille idag anten hun er levende hell død. |
29. | De va då P(eder)lille han kom sig riande igår der møter 'en fruva Mettelille låg dø på bårunne små. |
30. | De va då P(eder)lille han talte med den døde eitt or de vi no eg for sanningjen seia han døde i den same stund.
|