[BIN: 1534]
Olov Agisdotter ror frå belen
Oppskrift 1857 av Sophus Bugge etter Bendik Felland, Skafså, Mo, Telemark .
1. | Dæ va herre Jon i Strandby han luter over brede bor kvi heve Olov Agjisdotter komi så høgt å or. -Eg vil lova meg å den jomfru - |
2. | Ho æ inkje [ komi så høgt å ] or anten for gull hell fe men ho æ [ komi så høgt å ] or for de ho ska' vera så ven. |
3. | De va h[erre] J[on] i Str[andby] han salar ut gangaren grå eg vi' rie meg sør unde øy O[lov] A[gjisdotter] å sjå. |
4. | De va h[erre] J[on] i Str[andby] han kom seg riand i går uti stende O[lov]s modir ho va fulli sveipt i mår. |
5. | Høyrer du O[lov]s modir hott eg no talar ti de hor æ' A[gjir] din festemann å O[lov] den vene møy. |
6. | Agjir han æ' inkje heime han rei seg der sør unde øy fokkji de heve i kyrkja gjengji å Olov den vene møy. |
7. | De va h[erre] J[on] i Str[andby] han kom seg at kyrkjele der set han ne sitt goe svær sin gangaren bind han derved. |
8. | De va h[erre] J[on] i Str[andby] han helsar så mykji kvendi alt site O[lov] A[gjisdotter] å skjuler seg mæ sine hendi. |
9. | Du tar inkji O[lov] A[gjisdotter] skjule deg mæ dine hendi eg heve sett så mang ei skjøne jomfru bollare heller denne. |
10. | Du tar i[nkji] O[lov] A[gjisdotter] [ skjule deg ] no for me eg [ hev sett så mang ei skjøne jomfru ] [ bollare ] heller de. |
11. | Høyrer du øyrer du h[erre] J[on] i Str[andby] hott eg talar ti de du tar inkje herre J[on] i Str[andby] tenkje eg ska trø deg for nær. |
12. | Høyrer du O[lov] A[gjisdotter] vi' du vere min brud kvor den fing'e som på dig er ska' du mæ rødegull snu. |
13. | Høyrer [ du Olov Agjisdotter ] [ vi' du være min ] kjærest [ kvor den fing'e som på dig er ] [ ska' du mæ rødegull ] bære. |
14. | Lånt hev eg mine hosur lånt hev eg mine sko lånt hev eg mitt hovugull i pant hev eg sett min tro. |
15. | Um du heve lånt d[itt] h[ovugull] u[m] d[u] l[ånt] d[ine] sko så hev du inkje lånt dine plomekinn å inkje ditt gule hår. |
16. | De va øyrer du h[erre] J[on] i Str[andby] han gjeve der liten gauver alt mæ ho O[lov] A[gjisdotter] gjekk ut gjænom den mannestraum'e. |
17. | De va O[lov] A[gjisdotter] ho kom seg at kyrkjele så bryte h[o] s[unde] h[ass] g[oe] sv[ær] h[ass] g[angar]i sl[epper] h[o] løs. |
18. | De va O[lov] A[gjisdotter] ho gjenge seg ne ti strånd så løyser ho adde skip å snekkjur å skuva dei ifrå land. |
19. | De va' O[lov] A[gjisdotter] ho fekk de så væl i lag sjov set ho seg for årinn å ro sin smådregjen set ho bak. |
20. | De va øyrer du h[erre] J[on] i Str[andby] han kom seg at kyrkjele sunde va broti hass g[oe] sv[ær] h[ass] g[angar]i va' slept'e løs. |
21. | Dæ va øyrer du h[erre] J[on] i Str[andby] han glåper seg ut på sjå hott æ de fyr eitt forgyllande fløy som sigler på bylgja blå. |
22. | D'æ inkje f[or]gyllande fløy som sigler på b[ylgja] bl[å] men d'æ O[lov] A[gjisdotter] de lyser av hennes hår. |
23. | De va øyrer du h[erre] J[on] i Str[andby] sine hendanne i tårinne han tvo va' eg meg på de forgyllande fløy slett inkje sille fruva sjov ro. |
24. | De va O[lov] A[gjisdotter] vippar1 upp mæ si hvide hand far væl øyrer du h[erre] J[on] i Str[andby] no æ' eg komen på fremmende land. |
| 1veiptar
|