[BIN: 1497]
[Moderen tala til datteren sin] ???
Oppskrift 1864 av Sophus Bugge etter Gunnhild Sundsli, Fyresdal, Telemark .
1. | Lill Kjersti å hendes moder - hvem bryder løven utav linden so grøn- dei sydde ei silkjelue. -Selv træder hun duggen utav jorden. - |
2. | Moderen sømmer så fin en søm men datteren rinder så stridig en strøm. |
3. | Hør det liden Kjersti kjær datteren min kvi renne altstøtt tårinne på kinnæ di1 |
1. | kinnderne din. |
4. | Derfor renner tårinn på kinnæ mi eg heve for mykje te skjere å sy. |
5. | Her æ no væl fleire jomfruvur i by som bæri kan skjere å bæri kan sy. |
6. | De æ' kje mon i mi moder lenger dylje for deg den unge kongen hev lokka meg. |
7. | Hev den unge kongen lokka deg kot gav han deg for æra di. |
8. | Han gav meg ein silkjeserk den hev eg slite mæ mykjen verk. |
9. | [Han gav meg] eit nyt par sko de [hev eg slite mæ] mykji uro. |
10. | [Han gav meg ei] harpe av gull den sille meg trøste når eg var sorgefull. |
11. | Ho slo på den fyste streng de høyrde unge kongen uti si seng. |
12. | [Ho slo på den] anden [streng] den unge kongen han tøvrast enkje leng. |
13. | Den onge kongen han steddest for bor kot vi du liden Kjersti mæ du sender meg bo. |
14. | Han tok æ liden Kjersti upp i sitt fang han gav æ gullkrona å droningens navn. |
15. | Han [tok æ liden Kjersti] sette æ på sitt kne [han gav æ gullkrona og] festarfe. |
16. | No hev liden K[jersti] overvundet2 sin kvie no søve ho hver nått mæ kungens sie. |
| 2ivi |
17. | No [hev liden Kjersti overvundet] sin harm [no søve ho hver nått] på [kungens] arm.
|