[BIN: 1493]

Ynskjande møy

Oppskrift udatert. av Sophus Bugge etter Torbjørg Haugjen, Skafså, Mo, Telemark .

1. Jeg var mig så lidet et barn
jeg stod i min favreste møde
min fader og moder de dødde mig fra
som mig skulde klæde og føde.
-Det blikner og det falmer lindeløvet
over alle grøne skove -
2. Jeg tjente mig udi en greivens går
alt både for hæder og ære
jeg lagde min hu til en fager ungerssvend
jeg tænkte det skulde så være.
3. Jeg lagde min hu til en fager ungersvend
jeg tænkte det skulde så være
så ilde han mig gjorde, så ilde han mig sveik
de gjore han af si usnille ære.
4. Jeg ligner mig ved den fattig fiskarmand
som fiskar derute mæ strande
når fisken bider i og tømmen springer af
da stander man med stangen i hænde.
5. Jeg ligner mig ved den uvise mand
som bygger sit hus oppå isen
når isen smelter sønder og huset falder ned
af skaden så bliver man viser.
6. Jeg ligner mig ved det enebærtræ
som stander på vildan hede
slett ingjen meg høyrer, slett ingjen meg ser
men der blæse vinden den vrede.
7. Jeg ligner mig ved et lindebærtræ
som stander så dybt udi dalen
slett ingjen meg høyrer, slett ingjen meg ser
slett ingjen så vil mig husvale.
8. Krist give jeg var i en lind så fin
den finast på jorden kunde stande
og du var udi et bunte strå
ved lindens side at stande.
9. Det var ikke godt være i et bunte strå
og stande ved lindens side
når den kalle vinteren stunder oppå
da flader det bunte strå til jorde.
10. Krist give jeg var i et vatn så fint
det finast mellem bjerget kund' rinde
og du var udi en fiskarbåt
å ligge oppå mine grunde.
11. Det var ikke godt være en fiskarbåt
å ligge oppå dine grunde
når den kalle vinteren stunder oppå
da fryser den båden tilbunde.
12. Krist give jeg var i en apall så fin
den finast' på jorden kund' stande
og du var uti eitt epli så boldt
uti mine greininne hange.
13. Det var ikke godt være i eitt epli så boldt
å hange uti dine greinir
der kommer såmangen hyrdinge frem
som slager det epli til jorde.
14. Kr[ist] g[ive] j[eg] v[ar] i en riddar så fin
d[en] f[inast] p[å] j[orden] k[und'] gange
o[g] d[u] v[ar] udi et svær udaf guld
ved ridderens side at hange.
15. Det var ikke godt være i et svær udaf guld
og hænge ved ridderens side
der kommer såmangen drukken mand fram
som drager det sværd ud med vrede.
16. Stik så dine fingar mellom barken å tre
å kjenn så hvor sårt det mon klemme
for den som har en kjære gode ven
den ganger så seint udaf glemme.
17. Den ridder for aust, skjøn jomfru for vest
alt neder til verdens ende
den ridder spurde ei hvor den jomfru farer hen
den jomfru han boi aldri sender.
Ekstra opplysninger