[BIN: 1439]
Krist gjev eg var der soli renn
Oppskrift, udatert, av Gudbrand Gudbrandsen Moen i Rogne, ukjent sanger, truleg Øystre Slidre, Opland .
1. | Ridder tager høg og svend tager hund de rede i lunden at bede de finde der diur både store og små som spilled for dem over hede. -Om sommeren. - |
2. | Han fandt en hind alt under en lind en jomfru under de pile og der slog ridderen si kåbe blå for der var så fauert at hvile. |
3. | Og der lå de den nat så lang og ingen mand til skade linden hun skiuler dem begge så vel med sine bolde blade. |
4. | Og der lå de den nat så lang og ingen mand det viste linden hun skiuler dem herlig og vel med sine bolde kviste. |
5. | Årle om morgen det var dag de gøge de gole så vide den jomfru klapped ridderens hvide bryst i må ikke lenger her bide. |
6. | Du rider vel snarlig over den bro så listelig over de hede der møder du mine brødre siu så raske hofmænde og vrede. |
7. | Og ere dine brødre siu eller ti og ere de bolde og skiønne vilde de kjende mig for stalbroder god så vel skal jeg dennem rønne. |
8. | Og ville de have mig svogre trøst de skulle mig broder finde men tragte de mig efter liv og blod den seier skulle de ikke vinde. |
9. | O hierte aller kjæresten min jeg beder eder så gjerne du rider en anden vei omkring jeg så der en så særne. |
10. | Aldrig skal det spørges til kongens gård jeg skulde af veien vige for disse hel bevæbnede mænd jeg håbes at være deres lige. |
11. | Den ridder bandt sit sværd ved side og lagde god brynje på han sagde den jomfru tusind god nat så ene måtte hun stå. |
12. | Han stak sin ganger med skarpen spore han var så modig i sinde og der han kom af lunden ud hannem møder siu raske hofmænde. |
13. | Vel mødt, vel mødt her ridder god hvor haver du været så årle jeg var mig udi rosen lund at bede de diur så snarlig. |
14. | Hvor er din høg hvor ere dine hunde hvor ere de diur som du bedte og dem gav jeg min kjærest god ven mig først i morgen mødte. |
15. | Og det pleier ingen ridder god at give bort vilden brad du sover alt hos vor søster i nat og spurde os ei til råd. |
16. | Jeg red mig at jage de diur eders søster jeg aldrig kjendte jeg bedte det venneste diur så bold som mig kom først til hende. |
17. | Det gav sig under mit skarlagens skind og mig så vel til føye jeg tog til takke og var så glad og lod mig så der med nøye. |
18. | De vilde diur jeg løbe lod ad skoven for mine hunde den tamme hind jeg tog i favn vi glædes af hiertens grunde. |
19. | En jomfru var hun bold og fin som man med øyne vilde see var hun eders søster jeg beder derom i lade vort bryllup skee. |
20. | En broder vil jeg findes tro for eder mit liv opsætte jeg vil hende holde i agt og ære hvad skal jeg meere indrette. |
21. | Og ikke så fanger du at våres søster dit bryllup skulle vi her giøre du gjør dit skriftemål til den lind det skal hver fugl på høre. |
22. | Hvad heller da du vil stande eller flye eller du vil ad skoven rende eller du vil våve dit unge liv for kjærest god villie til hende. |
23. | Og jeg vil stande og ikke flye ikke heller ad skoven rende men jeg vil værge mit unge liv for megen god villie til hende. |
24. | Først vog han en så vog han toe og så lod han sig kiende så vog han jomfruens brødere siu de raske og vrede hofmænd.
|