[BIN: 1439]

Krist gjev eg var der soli renn

Oppskrift, udatert, av Gudbrand Gudbrandsen Moen i Rogne, ukjent sanger, truleg Øystre Slidre, Opland .

1. Ridder tager høg og svend tager hund
de rede i lunden at bede
de finde der diur både store og små
som spilled for dem over hede.
-Om sommeren. -
2. Han fandt en hind alt under en lind
en jomfru under de pile
og der slog ridderen si kåbe blå
for der var så fauert at hvile.
3. Og der lå de den nat så lang
og ingen mand til skade
linden hun skiuler dem begge så vel
med sine bolde blade.
4. Og der lå de den nat så lang
og ingen mand det viste
linden hun skiuler dem herlig og vel
med sine bolde kviste.
5. Årle om morgen det var dag
de gøge de gole så vide
den jomfru klapped ridderens hvide bryst
i må ikke lenger her bide.
6. Du rider vel snarlig over den bro
så listelig over de hede
der møder du mine brødre siu
så raske hofmænde og vrede.
7. Og ere dine brødre siu eller ti
og ere de bolde og skiønne
vilde de kjende mig for stalbroder god
så vel skal jeg dennem rønne.
8. Og ville de have mig svogre trøst
de skulle mig broder finde
men tragte de mig efter liv og blod
den seier skulle de ikke vinde.
9. O hierte aller kjæresten min
jeg beder eder så gjerne
du rider en anden vei omkring
jeg så der en så særne.
10. Aldrig skal det spørges til kongens gård
jeg skulde af veien vige
for disse hel bevæbnede mænd
jeg håbes at være deres lige.
11. Den ridder bandt sit sværd ved side
og lagde god brynje på
han sagde den jomfru tusind god nat
så ene måtte hun stå.
12. Han stak sin ganger med skarpen spore
han var så modig i sinde
og der han kom af lunden ud
hannem møder siu raske hofmænde.
13. Vel mødt, vel mødt her ridder god
hvor haver du været så årle
jeg var mig udi rosen lund
at bede de diur så snarlig.
14. Hvor er din høg hvor ere dine hunde
hvor ere de diur som du bedte
og dem gav jeg min kjærest god ven
mig først i morgen mødte.
15. Og det pleier ingen ridder god
at give bort vilden brad
du sover alt hos vor søster i nat
og spurde os ei til råd.
16. Jeg red mig at jage de diur
eders søster jeg aldrig kjendte
jeg bedte det venneste diur så bold
som mig kom først til hende.
17. Det gav sig under mit skarlagens skind
og mig så vel til føye
jeg tog til takke og var så glad
og lod mig så der med nøye.
18. De vilde diur jeg løbe lod
ad skoven for mine hunde
den tamme hind jeg tog i favn
vi glædes af hiertens grunde.
19. En jomfru var hun bold og fin
som man med øyne vilde see
var hun eders søster jeg beder derom
i lade vort bryllup skee.
20. En broder vil jeg findes tro
for eder mit liv opsætte
jeg vil hende holde i agt og ære
hvad skal jeg meere indrette.
21. Og ikke så fanger du at våres søster
dit bryllup skulle vi her giøre
du gjør dit skriftemål til den lind
det skal hver fugl på høre.
22. Hvad heller da du vil stande eller flye
eller du vil ad skoven rende
eller du vil våve dit unge liv
for kjærest god villie til hende.
23. Og jeg vil stande og ikke flye
ikke heller ad skoven rende
men jeg vil værge mit unge liv
for megen god villie til hende.
24. Først vog han en så vog han toe
og så lod han sig kiende
så vog han jomfruens brødere siu
de raske og vrede hofmænd.
Ekstra opplysninger