[BIN: 1194]

Håkon Håkonsons død

Oppskrift udatert av ukjent samler etter ukjent kveder, uten lokalitet .

1. Thett er nu skiedt,
som spaait haffuer veritt for lange
om hin hellige Hogen koning:
Norige haffuer hand fangit.
-Och saar er min handt aff then brimie. -
2. Biuder hand udt aff Norie
saa mangen gumstig mandt
bode met kost och werie:
til Skaatlandt achter handt.
3. Bynder hand ud aff Norie
saa mangen som suerdt kunde bere:
war ther nogen minde-mandt,
tha haffde hand loff hiemme att were.
4. Thett war hellige Hogen koning,
hand seer øffuer alt sin ledt:
"Huor er Olluff Andfinssen ?
hui følger handt icke meg?"
5. Suarith till lidell sma-dreng,
hand stander kongin hiaa:
"Olluff komir y samme stundt,
wy lader voris feste løs slaa."
6. De lagde udt fram Bremne,
och udt fra Brenne-brou:
sielcke-segell war slagen till raa,
och under war homechtid blaa.
7. "Høer thu, Magnus, sønin myn,
thu skalt werre hiemme:
raade skalt tu for waare huss,
och Norie skalt tu giemme."
8. "Høer y, sellige fader myn,
y giører meg iche then wonnde!
ieg er saa unger och faa-kunndig,
for deilig en almu att stande."
9. "Thu kledt thig snartt, thu kled thig braatt,
om tu vilt mett meg føllie:
thett bliffuer thig till wande lagdt,
thu komer y the stercke bølle."
10. Thy lagde udt fram Berme,
och udt fram Berne-bryge:
alt thett folck, paa brygen stodt,
thy felde saa modige taare.
11. Der the kom for Lindessnis,
och bøllen lecte for buorde:
thaa stodt skibbet y blidende bør,
som thett haffde standit y grunde.
12. Thett war hellige Hogen koning,
hand støder sig widt suar:
"Er her enthen lig eller lerdt,
som sige kand aff thene ferdt?"
13. Det war Nicolaus Nøthernes,
hand ser offuir alt then leedt:
"Her er feeger mader y worum ferdt,
Gud lade thett iche koning widt!"
14. Thett war hellige Hogen koning,
hand seer offuer alt sin leedt:
"Huor er Olluff Andfinssen?
hui er hand iche huss meg?"
15. Suarith til liden smaadreng,
hand stander koningen hiaa:
"Oluff liger y snecken siug,
saa saare illde hand maa."
16. Thett war hellige Hogen koning,
hand ganger for Olluff att stande:
"Huor lider tig, Olluff Andfinssen?
huor ganger thig y hande?"
17. "Jeg haffuer saa ontt y brystedt min,
meg tockis, min hierte vill suide:
then almectist Gudt, alting haffuer skafft,
hand giffuet, thenne nat matte lide!"
18. The wagitt offuer Olluff Andfinssen,
och vell y natther II:
thett var hellig Hogen koning,
sit bane mon handt ther faa.
19. Dett war offuer Olluff Andfinssen,
hand gaff ther op sin andt:
thett var hellig Hogen koning,
hand holt hanom wax-liss y handt.
20. "Høer thu, Magnus, sønnen min,
huad ieg siger theg:
warde skalt tu for ware huss,
y Norie vere koning epther mig.
21. Holt well stercke quinde-fridt!
och ladt thett vare lenge!
fredløss mandt then giffuer du fridt!
och tiffuen lader thu ophenge!
22. En bønn will ieg tig bede,
en anden aff tig tige:
ladt meg begraffuis y Marie-kircke,
som konger pleir att lige!"
23. Der kom budt for Oslo indt,
och ingen mandt thenom kiende:
dødt war hellige Hogen koning,
santh Olluff kongens frende.
24. Dødt war hellige Hogen koning,
och Gud kallit hanom aff dage:
hand bleff førdt y Oslo indt,
y Maria-kircke ladis hand y graffue.
-Saer er min handin aff then brimie. -

Ekstra opplysninger

Orig. ms. Vedel, II, Nr. 40 Overskrift 142. Kong Hakon Hakonsöns Död (1263). A. (Rentzels Haandskrift, Nr. 32.)

Over oppskrifta står: Denne Vise om den norske Konge Hakon den gamle er trykt hos Vedel, II, Nr. 40; derefter optrykt hos Abr., Nr. 59 og oversat paa islandsk. I Gisle Ivarssøns Hdskr., Nr. 103. Vedels Text (B) har ingen anden Kilde end den herefter aftrykte ægte Opskrift A, som Vedel har kjendt i det samme (Rentzels) Haandskrift, hvori vi endnu alene have den.
Vedels Ord i Indledningen: at Visen "haffuer været brugelig her vdi Riget", indeholde næppe Sandhed, naar vi ved "Riget" forstaa Danmark; thi Sproget i den har saa stærkt et Præg af Norshed, at den næppe her kan være sungen saaledes. Visen er indskreven i Rentzels Hdskr. med samme Haand som en Række af Viser, der ere rent danske; saa det er næppe nogen Normand, der her har ført Pennen. Den maa da enten være afskreven efter en norsk Optegnelse, eller optegnet af en dansk efter en Normands Sang eller Tilsigelse; og denne sidste Antagelse synes mig at have mest for sig, dog saaledes, at vi i Rentzels Hdskr. ikke have den originale Optegnelse, men kun en Afskrift af denne. Herpaa tyde Læsemaader som "saa kunndig" for faakundig i V 8; "lerdt" f. leedt og "worum" f. vorre i V. 13; den forskjellige Skrivemaade af Stedsnavnet i V. 6 og 10; Mangelen paa Rimord i V. 10og 11, samt den formodede Fejl i 2den Linie af V. 22.
At Visen saaledes som den er kommen til os er meget forskjellig fra, hvad den engang har været, derom kan vel ingen tvivle. Den bestaar nu egentlig af to Brudstykker: V. 1-19 og V. 20-24; mellem dem fattes da hele Beretningen om det skotske Tog. Den udførligste Underretning om dette findes i P. A. Munchs Det norske Folks Hist., V, S. 387-424. Her er vor Vise paa mange Steder omtalt og benyttet som en samtidig Kilde; med det har da ikke kunnet undgaas, at Vedels Omdigtning jo undertiden har vildledet den skarpsindige Forfatter.