[BIN: 1018]
Haugebonden
Oppskrift 1901 ukjent oppskrivar og ukjent sanger, Vestlandet .
| | Aa høyr no Per Granne ka eg seie deg,
no du gaar so tonge aa føre:
Du kunne no sagte ha komme te meg,
Eg skulde deg hjælpt lænje herføre.
Før alti so ha eg rot fiskje mæ deg
Aa alti brukt Baatane dine;
Men aldre so ha du krævt hyre av meg
Aa aldre av Drængjene mine.
Men no ska du gange i Fjøse dit in
Aa leite i Blaadrople-Vasa.
Dar ska du finne et sølvslige Skrin
Mæ Løkjelen staaand i Laase.
Skrine aa ka so i Skrine æ lakt
Ska du ha i Fiskebaathyre,
Aa endaa te ve eg no Tak ha deg sakt
Før du va slik ein skjikkeleg Fyre.
|
Ekstra opplysninger
Orig. ms. Ukjent. Prenta i Dagbladet 1901 nr. 211 5/8. Overskrift: En Fremsynt. Merkn. Her er berre teke med det som vedkjem visa om hougebonden. Over sjølve viseteksten står: Hver Vinter roede Huldrekallen fiske med Per. Han havde Plads baade for sig selv og sit Stel i Rummet bag Masten. Ingen andre end Per saa ham og heller ikke Aarene han rodde med; men naar det rigtig rønnede paa, kjendte ogsaa de andre, at de havde en traust Kar paa Seiltofte. Saadan gik det i mange Aar. Huldrekallen blev rigere for hvert Aar; men med Per gik det heller tilbage end fremover. Han fik stor Barneflok. Jordveien var elendig, og Fisket kastede oftest lidet af sig. Saa var det et Aar straks før Jul, Per kom sent en Kveld fra Skogen med et Læs Ved. Den lange Vinter stod for Døren, og han havde lidet baade af Mad og Klær til sig og sine. Han var derfor tung i Hu. I det samme han kom forbi Huldrekallens Haug, hørte han denne synge derinde, : under visa står: Det første Per gjorde da han kom hjem, var at gaa i Fjøset, og der i Huldrekoens Baas fandt han ganske rigtig et sølvbeslaat Skrin, fuldt af skinnende blanke Sølvpenge. Fra den tid var Per en Velstandsmand.
Oppskrifta truleg frå Vestlandet..