[BIN: 0445]
Agnete og havmannen
Oppskrift 1890 av Moltke Moe etter Hæge Bjønnemyr, Mo, Telemark .
| 1. | Agnetta ho gjekk seg på Vatterlands bru
så kåm der en håvvmann frå bónden ud.
-Ha, ja: så kåm der en håvmann frå bónden upp - |
| 2. | Hør du Agnetta hvad jeg spørger dig
å lyster du av lande å fygje med mig. |
| 3. | Så gjerne lyster jeg å fygje af landi med deg
dersom eg konna koma av landi mæ deg. |
| 4. | Han stopped hendes øre, han st[opped] hendes mund
så førde han hende på havsens bund. |
| 5. | Agnetta ho upp for sin håvmann at stå
så hørde ho dei Engellandsklokkune klang. |
| 6. | Agnetta ho upp for sin håvvmann at stå
å ha, ja, å må jeg mig at kjerken gå. |
| 7. | Så gjerne må du dig at kjerken gå
når du kjeme heimatt til børnen' små. |
| 8. | Han stopped hendes øre [han stopped hendes mund]
så førde han hende på Engellands grund. |
| 9. | Agnetta ho inn igjennem kirkedøren tren
hendes moder derefter i same rainn. |
| 10. | Å hør du Agnetta hvad jeg spørger dig
hvor haver du været i åtte år fra mig. |
| 11. | Jeg haver været på havsens bund
å avlet sju sønnir i samra stund. |
| 12. | Å hør du Agnetta hvad jeg spørger dig
hvad fik du udaf for æra di. |
| 13. | Jeg fekk meg eitt røde gullband
stoltast dæ kunn' koma på dronningens arm. |
| 14. | Å eg fik meg ein røde gullring
stoltast [den kunn' koma på dronningens] fing. |
| 15. | Å håvvmannen inn igjænom kyrkjedynni trein
å alle dei små billeder vende seg umkring. |
| 16. | Hass håri dæ va nå som rødeste gull
hass øine de vare så dydefull. |
| 17. | Å hør du Agnetta hvad jeg siger dig
og alle dine børen de længes efter dig. |
| 18. | Lat dei so længjast dei længjast vi
alli no mere eg kjeme derti. |
| 19. | Å tænk på dei store å t[ænk] p[å] dei små
å allermeste på dei i vugga låg. |
| 20. | Eg tænkjer kji på store eg [tænkjer kji på] små
å allermindste dei i vugga låg.
|