[BIN: 0444]
Agnete og havmannen
Oppskrift 1863 av Sophus Bugge etter Jorunn Bjønnemyr . Mo, Telemark .
1. | Agnetta 1 hun ganger sig på Vattelands2 bru -Ha ja - so kom der ein hommand3 frå bonden ut. 1 Agenetta 2 Vattelens 3 hovmann |
2. | Hører du Agnetta hvad jeg spørger dig vilde du fylge av steden med mig. |
3. | Ja så men så vilde jeg de kunde jeg komme av steden med dig. |
4. | Han stopped hendes øren, han stopped hendes munn så førde han hende på havsens bunn. |
5. | Agnetta hun sette sig på vuggen å sang så hørde ho de engellands klokkunne klang. |
6. | Agnetta hun ganger fyr hommann å stå må jeg mig at kirken gå. |
7. | Ja så men så må du de når du kommer hjemad til børnene små. |
8. | Han stopped [hendes øren, han stopped hendes] munn so førte h[an] h[ende på Engelands grunn. |
9. | Agnetta hun sig igjenom kyrkjedynne trein hendes moder efter i samma renn. |
10. | Hører du Agnetta hvad jeg spørger dig hvor haver du været i åtte år fra mig. |
11. | Jeg har då været på havsens bunn og avlet 7 sønner i samma stund. |
12. | Hører du Agnetta hva j[eg] sp[ørger] dig hvad fik du i foræring av feste til bruden den. |
13. | Eg fekk meg eitt rødegullband de stoltaste kann komma i dronningens hånd. |
14. | Hommanen seg igjænom kyrkjedynne trein og alle små bilet de vendte seg omkring. |
15. | Hass håri de va' som rødeste gull hass øien de va så dydefull. |
16. | Hører du Agnetta hvad jeg spørger dig og alle små børn de længes efter dig. |
17. | Lat dei lengest dei lengest vil alli so kommer jei mere dertil. |
18. | Tænk på dei store å tænk på dei små å allerminst de i vugga låg. |
19. | Eg tenkjer 'kje på st[ore] e[g] t[enkjer 'kje] på sm[å] og allermest de i vugga låg.
|