[BIN: 0385]
Rikeball og Gudbjørg.
Veneros og Ølberg
(fleire alternative titlar)Oppskrift udatert av M. Moe etter Anne Tarjusdotter Moen, Mo, Telemark .
1. | Ribøl ribøl hvor skal jeg Komme af gaarden med dig her er formange son vaagtar paa mig mig vogter fader og mig vogter moder mig vogter søster og yngste Broder om de vogter al di æt saa maa du holde de du hev jæt. |
2. | Mig vogter fader og mig vogter moder mig vogter søster og yngste Broder Ja om di vogter al di æt saa maa du holde de du hev jæt. eg set deg paa min gode Hest eg jurer deg fast med mit gode Sværd eg spænner dei forgyldte Spaarir om fot saa synes du injo Jomfru er. |
3. | Du rei a gare mæ hast naar dei Kom at Rosenslund der hørde dei ein Hesletommel, naa ser eg min Faders høie Hest og saa den riddar som mig har fest, Guldborg guldborg du lader dig sømme du holder begge vaares Hester i Tømme du holder ved denne linderod og saa vi eg gange dine frandar imod. |
4. | Ribol høgje i den fyste flok de va true under sin gule lok ribol hog i den anden skare Gulbors Broder og Hendes Fader saasnart som ribol nævnet var fek han sit Banasaar |
5. | De rei igjennom rosens lund de kom kje or af deires mund Gulborg tala mæ sorg og værk aa Ribol fe æ du Kje munter som du va før |
6. | De eine er det mit huga modt det andet er mig rinder blod det tredie er det at jeg maa dø det fjærde er det at du er mø eg ska takka mit Snøreband aa stemme fe Bloe alt best eg Kan jelpe min gud alt lite du Kan det dur intet dit snøreband. |
7. | Ribøl Kom heim te sin egen gaar hans Kjere moder utestaar Velkommen ribol sonnen min Guldbor festemø di eg Hev Kje set saa bleik Brur blev ført af gare fe uta gulskruv du maa Kje ondras om ho æ bleik ho hev nok set paa saa har ein leik |
8. | Kjære min moder du reier mi seng kjære min søster hjelp mig te den min yngste Broder vær mig nær og de mæ din vilje eg guldborg gjeve dig ville mi de ska inkje ske mens jeg lever hær at jeg te Brødere min tro vil gjeve |
9. | Den anden morgen før dagen var ljos der rei tri lik af Ribals hus Ribøl og hans mø hans Kjerre moder af sorgen døde (Ende)
|